FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

  • View
    214

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

  • Handlingsplan for FOREBYGGELSE OG BEKMPELSE AF ROTTER2016-2018

    LYNGBY-TAARBKKOMMUNE

  • 3

    INDHOLD Rotten - dyret der hverken kan eller skal udryddes 3

    Fakta om rotter 6

    Hurtig reaktion og samarbejde er nglen til succes 7

    Rottebekmperen p besg 8

    Bekmpelsen er gratis en del af ejendomsskatten 10 Status p Handlingsplan 2013 - 2015 10

    I handlingsplanen for 2016-2018 er forebyggelse 14 vigtigere end bekmpelse

    Rotterne skal blive i kloakkerne 17

    Bedre og billigere at forebygge 21

    Tilsyn p ejendomme, der er srligt udsat for rotter 23

    Dialog, kontrol og samarbejde med de private 25 sikringsordninger

    Grundejerens pligter 26

    2015 Lyngby-Taarbk Kommune

    Trykt p Rdhustrykkeriet

    Grafik Layout: Ole Lund Andersen, Intern Service

  • 5

    [Billede: Rotte p hegn]

    ROTTENdyret der hverken kan eller skal udryddesSiden Danmark i 1907 fik sin frste lov om rotter, har kom-munerne haft ansvaret for at bekmpe rotter. Rottebekm-pelse betragtes som en samfundsopgave, fordi rotter kan overfre en lang rkke sygdomme til mennesker (eksem-pelvis Weils syge) og vores husdyr. Desuden kan de de-lgge bde privat og offentlig ejendom og kloak, ligesom de med deres urin og ekskrementer kan forurene store mng-der fdevarer, som dermed udgr en sundhedsrisiko.

    I bymssige omrder lever rotter primrt i kloakkerne, hvor der er rigeligt med vand og fde, og hvor de kan leve relativt uforstyrret. S lnge rotterne bliver nede i kloakken, lgger vi ikke meget mrke til dem. Men fejl og brud p kloaksy-stemet er ofte grund til, at rotter i deres sgen efter trre re-

    depladser graver sig ud af kloakken. S har vi pludselig rot-ter lbende i haven eller p loftet, og kommunen m trde til med bekmpelse.

    I mange r var mlet, at rotter skulle udryddes. Det lykkedes ikke, og rotter har vist sig at vre utroligt svre at komme til livs. Med tiden er indsatsen derfor skiftet fra udryddelse af rotter til bekmpelse, og i de senere r er forebyggelse af rotter blevet stadig vigtigere. Det har siden 1. januar 2013 vret et krav, at alle kommuner skulle lave en handlingsplan for den kommunale rottebekmpelse og at handlingsplanen bliver revideret som minimum hvert tredje r. Denne hand-lingsplan er Lyngby-Taarbk Kommunes anden handlings-plan for forebyggelse og bekmpelse af rotter.

    Formlet

    med denne handlingsplan er at gre den kommunale rottebekmpelse endnu

    mere synlig end hidtil.

  • 6 7

    FAKTA OM ROTTERDet er ikke en myte rotter kan

    nHoppe lodret op til 75 cm. og vandret mere end 1,2 meter

    nLfte op til 1,2 kg.

    nGnave i alt materiale, der er bldere end jern

    nKravle op gennem faldstammer

    nKravle op ad ru vgge fx af mursten (men ikke glatte overflader)

    nKomme gennem bninger og sprkker ned til 2 cm i diameter

    Mennesker tiltrkker rotter

    n Rotter er afhngige af mennesker - det er os, der giver rotten mad og steder at bo

    n Er der ikke mad og steder at bo, er der ikke rotter

    n Forkert fuglefodring tiltrkker rotter

    n Hnsehold tiltrkker ofte rotter

    n Bekmpelse af rotter kan tage tid, fordi rotten er mistnksom over for nye ting i dens omgivelser

    Hurtig reaktion og samarbejde er nglen til succesDet er en ubehagelig oplevelse at f rotter. Rotter i vores bo-liger, forretninger eller i vores nre omgivelser gr os utryg-ge. Det er derfor vigtigt, at kommunen leverer en hurtig og effektiv service til de borgere, der har fet rotter. I mange til-flde er der ogs behov for beroligelse og vejledning.

    Lyngby-Taarbk Kommune har valgt at lade bekmpelsen udlicitere til et privat bekmpelsesfirma, hvor et team af autoriserede medarbejdere str for den daglige bekmpelse.

    Borgerne kan, dgnet rundt, anmelde rotter via selvbetje-ning p kommunens hjemmeside. Nr der er anmeldt rotter p en adresse, kan borgeren forvente: n At der reageres hurtigt p en anmeldelse: Er rotten i beboelsen, vil bekmperen rykke ud samme dag el- ler senest dagen efter - dog kun p hverdage. Alle an- dre anmeldelser reageres der p senest to hverdage efteranmeldelse (lovkravet er senest inden for 8 dage)

    n At bekmperen gr en aktiv indsats for at finde r- sagen til rotteforekomsten, og giver rd og vejled- ning til borgeren om forebyggende tiltag

    n At borgeren, der har henvendt sig, bliver orienteret om bekmpelsen, da grundig information er med til at give tryghed

    Hvis der konstateres rotter (f.eks. indendrs eller i en fde-varevirksomhed) uden for normal arbejdstid, kan borgeren - for egen regning - selv kontakte en autoriseret rottebekm-per. Kommunen skal orienteres bagefter, og kommunen kan efter borgerens nske overtage bekmpelsen efterflgen-de.

    Bekmperen registrerer, hvad han iagttager og foretager sig p adressen, herunder om der udlgges gift eller opst-tes flder til bekmpelse. Kommunen kan flge bekm-pelsen p den enkelte sag og f overblik over alle sager via systemet RotteWeb. Hvis det er ndvendigt, kan kommu-nens administrative medarbejdere give henstillinger og p-bud om rottesikring.

    Et hul svarende til strrelsen

    af en 2-krone er nok til at give

    adgang for en rotte

  • 8 9

    Rottebekmperen p besgLene har sndag morgen set en rotte ved fuglefoderbrttet i sin have. Via kommunens hjemmeside anmelder hun rotten. Mandag eftermiddag bliver hun ringet op af rottebekmpe-ren, og de aftaler dag og tidspunkt for hans tilsyn. Lene bli-ver bedt om at vre til stede ved tilsynet for det tilflde, at rotterne skal bekmpes med gift.

    Bekmperen kommer p det aftalte tidspunkt og gennem-gr haven for spor af rotter. Bekmperen finder tt ved kk-kenvinduet et hul delvist gemt i et rosenbed. Skelbrnden findes og der foretages en rgprve. Efter f minutter kom-mer der rg op af hullet under kkkenvinduet.

    Derefter sker flgende n Lene bliver bedt om at tage kontakt til sit forsikrings- selskab, s kloakken kan blive undersgt og skaden udbedret n Bekmperen stter en giftstation op ved haveskuret, som ligger tt ved fuglefoderbrttet n Lene bliver bedt om at stoppe fuglefodringen, mens bekmpelsen af den eller de rotter, der mtte vre, str p

    n Bekmperen konstaterer i vrigt, at alt ser fint og ryd- deligt ud, og at der ikke er umiddelbare fejl eller mang- ler p hus og haveskur

    n Der aftales et nyt besg med Lene, hvor giftkassen bl.a. skal tilses ved nste besg ses det, at der er spist af giften. Ved de efterflgende to besg er der ikke lngere aktivitet og ikke yderligere tegn p rotter

    n I den mellemliggende periode har Lene haft kontakt til forsikringsselskabet og en autoriseret kloakmester har vret p sagen defekten p kloakken er nu ud- bedret

    n Der er nu get ca. 3 uger efter anmeldelsen, og der har ikke vret aktivitet af rotter de seneste 2 uger

    n Bekmperen informerer Lene om, at bekmpelsen nu er slut og giftstationen fjernes n Lene fr at vide, hvordan hun kan fodre fugle, s risi- koen for at tiltrkke rotter bliver mindst mulig

    n Sagen lukkes

    Ved hjlp af en rgprve kan bekmperen pvise, om der er brud p kloakken

  • 10 11

    Hvad koster bekmpelsen ?Som grundejer i Lyngby-Taarbk Kommune betaler man for den kommunale rottebekmpelse via ejendomsskatte-billetten, hvor der opkrves et gebyr svarende til en andel af ejendomsvrdien. Belbet dkker udgifter til det private bekmpelsesfirma samt de tilknyttede administrative opga-ver, der varetages af forvaltningen. Som borger eller virk-somhed skal man sledes ikke betale ekstra, hvis man en dag fr brug for hjlp til bekmpelse af rotter p sin ejen-dom.

    Omrdet skal hvile i sig selv, og et eventuelt over- eller un-derskud indregnes derfor i gebyret det efterflgende r.

    I 2015 steg gebyret blandt andet for at dkke engangsudgif-ter p cirka en million kroner til den lovpligtige opstning af rottesprrer p kommunale institutioner. Samtidig blev det besluttet at stte gebyret op med 0,009 for at styrke ind-satsen med forebyggelse og bekmpelse af rotter, jvnfr handlingsplan for 2013-2015.

    Gebyret var i 2015 p 0,0392 af ejendomsvrdien, det vil sige for en ejendomsvrdi p 3 mio. kr. var gebyret p 117,60 kr.

    Status p Handlingsplan 2013 - 2015I 2012 kom en ny bekendtgrelse p rotteomrdet, som medfrte en rkke nye krav og regler til den kommunale rottebekmpelse. Et af de nye krav var, at kommunen skul-le lave en handlingsplan for forebyggelse og bekmpelse af rotter.

    I forbindelse med udarbejdelsen af den frste handlingsplan for rene 2013-2015 mtte kommunen konstatere, at der kun var en begrnset viden om forekomsten af rotter i Lyng-by-Taarbk Kommune. Udgangspunktet for planen var der-for at skabe et bedre overblik og et grundlag for bedre at kunne mlrette initiativerne i den efterflgende - dvs. nr-vrende - handlingsplan.

    Af resultater opnet i planperioden kan srligt nvnes n Der blev gennemfrt udbud af rottebekmpelsen i 2014. I den forbindelse blev der lagt krfter i at f lavet en detaljeret kravspecifikation, som dels stillede mere prcise krav til kvaliteten af bekmpelsen og dels prciserede ydelsen for at muliggre en bedre kvali tetssikring fra kommunens side.

    n Der har vret et srligt fokus p at forbedre den digi- tale registrering og afrapportering af bekmperens tilsyn. Det har givet kommunen en bedre indsigt i, hvad bekmperen observerer og foretager sig p en ejen- dom i forbindelse med en rottesag. Ligeledes har det frt til flere og bedre data, som giver mulighed for at lave statistik over for eksempel, hvad der forrsager rottetilhold.

    n De administrative medarbejdere i forvaltningen har del- taget i kurser og netvrk samt gennemfrt Natursty- relsens autorisationskursus i rottebekmpelse. Opkva- lificeringen har medfrt, at forvaltningen har fet bedre f