Forretningsudvalgets møde den 14 - Region H · Total (excl. Thava-Hamlet) 876 0,6 % . Status den 3. juli 2012 Side 5. Europæiske guidelines anbefaler, at det ønskeværdige niveau

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Bilag til meddelelser Meddelelse nr. 21.01 Status for anden runde af mammografiscreening

Meddelelse nr. 21.02 Status for etablering af den nye tværgående virksomhed – Den Præhospitale Virksomhed

Meddelelse nr. 21.04 Ministeriet for Børn og Undervisning godkender København Nord som nyt uddannelsessted for almen studentereksamen

Meddelelse nr. 21.05 Likviditetsopgørelse for 3. kvartal 2012 opgjort efter kassekreditreglen.

Meddelelse nr. 21.06 Sundheds- og akuthuse i de øvrige regioner

Meddelelse nr. 21.10 Fehmarnbelt Days 26-28. september – Political Statement

Meddelelse nr. 21.11 UDVIKLING I FORBRUG PÅ DE PRIVATE HOSPITALE

Meddelelse nr. 21.13.05 ORIENTERING FRA ØVRIGE FORA - Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. 21.01 Emne: Status for anden runde af mammografiscreening 1 bilag

Koncern Plan,

Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Til: FU Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24

Web www.regionh.dk Journal nr.: 08001404 Ref.: Ulbrni Dato: 13. september 2012

Status for brystkræftscreening – anden regionale runde 1. Resumé Region Hovedstaden kom godt fra start ved etablering og udførelse af screeningspro-grammet i 2007 - 2009. Nu er anden regionale runde afviklet (januar 2010 – december 2011) og beviser at organisationen og systemerne fungerer og er bæredygtige. Fokus i anden runde har hovedsagligt været på udviklingsopgaver og optimering af driftsmæs-sige opgaver. Den anden runde af screeningerne er udført i 2010, 2011 og 2012. I denne periode er der foretaget 134.943 screeningsundersøgelser. Tallene viser, at screeningsprogram-met finder et stort antal cancere, og at både procenten af kvinder genindkaldt til ud-redning for kræft, og kvinder genindkaldt på grund af teknisk utilstrækkelig undersø-gelse fortsat ligger på et passende niveau i forhold til internationale anbefalinger. Del-tagelsesprocenten ligger i lighed med andre storbyområder relativt lavt med en betyde-lig regional variation. Deltagelsesprocenten varierer i regionen fra 70 % til 82 %. 2. Rammer og fremdrift Regionerne skal i henhold til sundhedslovens § 85 hvert andet år tilbyde brystkræft-screening til kvinder mellem 50 og 69 år. Målgruppen i Region Hovedstaden er støt stigende fra 193.927 i 2007 til 202.519 pr. 1.august 2012. Den anden screeningsrunde er blevet gennemført indenfor tidsrammen på regionens screeningsklinikker. a) Baggrund I forbindelse med beslutningen om at indføre et mammografiscreeningsprogram for kvinder i alderen 50 – 69 år blev der i 2007 etableret en organisation på tværs af seks hospitaler, som stod for at udrulle screeningsprogrammet og samtidig sikre rekrutte-ring og uddannelse af personale. Den samlede brystkræftscreening for hele Region Hovedstaden blev påbegyndt i de-cember 2007 på Hvidovre Hospital, hvorefter screeningsprogrammet successivt blev udrullet til de enkelte kommuner. Mammografiscreeningsprogrammet blev opstartet indenfor de organisatoriske rammer og anlægsbevillinger til etablering af screenings-faciliteter og indkøb af mammografier, it-systemer mv., som regionsrådet godkendte i 2007.

Screeningsprogrammet er organiseret med en screeningschef, et fælles budget, et fæl-les informations- og bookingsystem (RIS), fælles elektronisk billedarkiv (PACS) og fælles sekretariat samt en styregruppe. Kvinderne bliver inviteret til mammografiscreening i henhold til planlægningsområ-derne, men har mulighed for - via hjemmesiden eller screeningssekretariatet – at afly-se eller ombooke tid og/eller screeningssted indenfor en tremåneders periode gælden-de fra første invitationsdato. Region Hovedstaden nåede at invitere alle kvinder i målgruppen inden den 31. de-cember 2011, som stort set alle er udført på regionens egne screeningsklinikker. Dog udførte Thava-Hamlet 1199 screeningsundersøgelser primo 2010. 3. Status for anden regionale runde a) Oversigt over bookinger og undersøgte i Region Hovedstaden, 2. screenings-runde

Screenings-klinik

Booket i alt

Undersøgelser

Booket – endnu ik-ke udført

Aflyst

Aflyst af

hospital Udeblevet

Bispebjerg 45.399 32.641 0 3.846 28 8.912

Bornholm 6.696 5.265 1 551 3 880

Herlev 35.596 24.359 0 5.083 21 6.154

Hillerød 48.007 33.241 0 6.766 28 8.000

Hvidovre 58.266 38.238 0 7.009 39 13.019

Thava 3.062 1.199 0 715 0 1.148

Bookinger total 197.026* 134.943 1 23.970

119 38.113 Total antal inviterede 186.642#

*Bemærk, at dette udtræk ikke er på unikke CPR-numre. Dvs. at et CPR-nummer kan optræde både som f.eks. udeble-vet og undersøgt) # Cpr.nr indgår kun én gang. Status pr. 3. juli 2012.

I anden regionale runde er der i alt foretaget 197.026 bookinger. Heri indgår 10.384 kvinder med flere bookinger, fordi de senere har ønsket at deltage i screeningen, er blevet genindkaldt af tekniske årsager eller til yderligere udredning. I alt er der foreta-get 134.943 undersøgelser. Der var i alt 23.970 aflyste bookinger til screeningsundersøgelse og 119 blev aflyst fra hospitalets side, mens der er registreret i alt 38.113 udeblevne fra den reserverede tid uden afbud. I runden indgår kvinder i alderen 50-69 år bosiddende i Region Hovedstaden – fraset de kvinder, som permanent har frabedt sig screeningstilbuddet eller hvor der er kend-skab til, at begge bryster er fjernet. Desuden er kvinder, der er opereret for brystkræft indenfor 18 måneder forud for invitationen heller ikke inviteret til at deltage i scree-ningen, fordi mammografien først kan bruges herefter.

Side 2

Kvinder, der efter tre invitationer (én invitation, én påmindelse og én ny invitation i følgende runde) ikke kontakter screeningssekretariatet, får ligeledes tildelt en spærre-kode, som ophæves såfremt kvinden senere kontakter sekretariatet med ønske om at deltage. Antallet af bookinger og undersøgte samt udeblevne ligger på niveau med 1. runde. b) Gennemførte undersøgelser fordelt på screeningssted i Region Hovedstaden I røntgeninformationssystemet (RIS) opereres med fem muligheder for brevsvar til kvinderne: Udredning: Genindkaldes til supplerende undersøgelse på mistanke om brystkræft

på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital. Normal: Screeningsmammografien viser ikke tegn på kræft. Teknisk genindkaldelse: Undersøgelse, som ikke er tilstrækkelig teknisk sufficient

til diagnostik, og som gentages/suppleres på screeningsklinikken og herefter vur-deres igen.

Ufuldstændig undersøgelse: Undersøgelse, hvor der ikke er fundet tegn på kræft, men hvor det på grund af handicap, brystproteser mm. ikke har været muligt at ud-føre en fuldstændig undersøgelse med korrekt fremstilling af alle områder i bry-sterne.

Knudebrev: Kvinder, der har oplyst at føle en knude (der ikke tidligere er under-søgt), men hvor mammografiscreeningen er uden tegn på kræft, får tilsendt brev med anbefaling om at gå til egen læge, såfremt knuden fortsat er følelig.

Brevsvarene sendes i kopi til egen læge, såfremt kvinden har givet tilsagn herom. Total og fordeling på screeningssted Scree-

ningssted

Undersøgte

i alt

Udredning Normal Teknisk gen-

indkaldelse

Ufuldstændig

undersøgelse

Knude-

brev

Bispebjerg 32.641 803 31.243 251 142 202

Bornholm 5.265 128 5.059 20 16 42

Herlev 24.359 606 23.399 118 23 213

Hillerød 33.241 1.067 31.699 138 47 290

Hvidovre 38.238 1.142 36.371 296 164 265

Thava-

Hamlet

1.199 26 1.150 10 0 13

I alt

134.943

3.772

128.921

833

392

1.025

Status den 3. juli 2012

I anden runde blev der udført i alt 134.943 screeningsundersøgelser, hvoraf 1.199 blev udført på Thava-Hamlet ved anden rundes begyndelse (januar 2010). Kvinderne inviteres som hovedregel til mammografiscreening i henhold til planlæg-ningsområderne, men af kapacitetsmæssige årsager (ombygning m.m.) er nogle kvin-der i perioder inviteret til andre, nærliggende screeningsklinikker. Kvinderne har mu-lighed for at ønske sig screenet på anden screeningsklinik i regionen. Mobiliteten kan læses af data over fordelingen på kommuneniveau.

Side 3

Vurdering af røntgenbilleder Undersøgelserne er i hele anden runde vurderet af to screeningsuddannede speciallæ-ger på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Vurderingerne er foretaget uafhængigt, og dermed opfyldes de kliniske retningslinjer. c) Deltagelsesprocent pr. screeningssted i Region Hovedstaden

Screeningssted: Total in-

viteret

Booket, men

endnu ikke

udført Aflyst* Udeblevet*

Deltagere

Deltagelses-

procent

Bispebjerg 42 929 0 3 496 6 773 32 631 76

Bornholm 6 428 1 518 641 5 265 82

Herlev 33 871 0 4 802 4 694 24 354 72

Hillerød 45 707 0 6 250 6 196 33 233 73

Hvidovre 55 031 0 6 506 10 262 38 224 70

Thava-Hamlet 2 676 0 670 816 1 190 45

Total 186 642 1 22 242 29 383 134 897 72

Total, eksklusive

Hamlet 183 966

1

133 707 73

* Et CPR-nummer tæller kun en gang, og tal for aflyste eller udeblevne indgår ikke, såfremt de senere er undersøgt.

Status pr.3. juli 2012.

På Bornholm er deltagelsen højest med 82 %, og Hvidovre screeningsklinik ligger la-vest med 70 %. Den totale deltagelsesprocent for hele regionen er på 72 %. I løbet af anden runde har der været en vedblivende debat om, hvorvidt kvinder skal deltage i screeningen, hvilket kan tænkes at være med til at reducere deltagerantallet. I henhold til europæiske retningslinjer er det acceptabelt med en deltagelsesprocent på > 70 % og ønskværdigt med en deltagelsesprocent på > 75 %. I danske retningslinjer anbefales, at deltagelsesprocenten blandt kvinder inviteret til mammografiscreening ligger på 75 % eller højere. Deltagelsesprocenten på regionens screeningsklinikker ligger på linje med det acceptable, men en højere deltagelsesprocent er ønskværdigt. Det er velkendt, at kvinder i storbyområder har lavere deltagelsesprocent end i land-områder. Dette har også været tilfældet i første runde af screeningsprogrammet, hvor deltagelsesprocenten lå mellem 67 % og 89 % med en gennemsnitlig deltagelsespro-cent på 75 % (excl. Hamlet). Det har været et fokusområde i strategien for øget delta-gelse at øge deltagelsesprocenten (jf. strategi for øget deltagelse nedenfor).

Side 4

4. Resultater i anden screeningsrunde a) Kvinder genindkaldt til udredning på mistanke om ondartede forandringer

Sted

Undersøgt+svar Udredning %

Bispebjerg 32.631 803 2.5

Bornholm 5265 128 2.4

Herlev 24.354 607 2.5

Hillerød 33.232 1068 3.2

Hvidovre 38.224 1146 3.0

Thava-Hamlet 1190 26 2.2

Total

134.896

3778 2.8


I anden regionale screeningsrunde er 2,8 % af de undersøgte kvinder genindkaldt til yderligere undersøgelse på mistanke om ondartede forandringer. Dette er på niveau med 1. runde. Nationale og europæiske retningslinjer anbefaler, at genindkaldelsesprocenten til ud-redningen af suspekte forandringer set på screeningsmammografien er mindre end 3 %. Screeningsprogrammet lever således fint op til retningslinjerne. I alt 834 kvinder (0,62 % af de undersøgte kvinder) havde ondartede forandrin-ger. Heraf havde 130 kvinder (= 15,6 % af de ondartede forandringer) forstadi-er (Duktogent carcinoma in situ = ”kræft på stedet”). Antallet af screeningspå-viste brystkræfttilfælde ligger, som forventet, lavere end i første screenings-runde (prævalensrunden). I første runde findes brystkræfttilfælde i alle stadier, hvorimod der i incidensrunder (de efterfølgende screeningsrunder) ideelt set udelukkende findes tidlige kræfttilfælde. I anden runde var 45 % af de screeningsfundne kræftknuder små knuder på < 1cm. Således lever programmet fint op til de nationale og internationale re-kommandationer, hvor det ønskværdige niveau er, at andelen af små kræftknu-der på <1 cm eller derunder udgør 30 procent eller flere i efterfølgende scree-ningsrunder. Der mangler data vedr. tumorstørrelse på 32 invasive brystkræfttilfælde, men det forventes ikke at ændre meget på de 45%. b) Teknisk genindkaldelse og mammografisk kvalitetssikring Screeningssted Teknisk

genindkaldelse % af undersøgte

Bispebjerg 277 0,8 % Bornholm 20 0,4 % Herlev 134 0,6 % Hillerød 142 0,4 % Hvidovre 303 0,8 % Thava-Hamlet 0 0 % Total (excl. Thava-Hamlet) 876 0,6 %


Side 5

Europæiske guidelines anbefaler, at det ønskeværdige niveau for kvinder, der bliver genindkaldt på grund af en teknisk insufficient undersøgelse, ligger på under 1 %. Alle screeningsklinikker lever således op til det anbefalede. c) Svartider Ventetid på screeningssvar i anden runde ses af tabellen nedenfor. Alle kvinder blev inviteret inden udgangen af 2011, men idet kvinderne har mulighed for at ombooke ti-der 3 måneder efter første invitationsdato, er der udført screeningsundersøgelser på kvinder, der indgår i anden runde frem til juni 2012. I alt er der foretaget 10.267 scree-ningsundersøgelser i 2012.

Bookingdato Screeninger Svardage i alt

Gennemsnitlig antal svardage

(kalenderdage) 2010 - Januar 2.594 48.411 192010 - Februar 3.749 47.666 132010 - Marts 6.022 77.081 132010 - April 4.714 57.931 122010 - Maj 5.922 73.488 122010 - Juni 7.334 74.884 102010 - Juli 5.318 60.115 112010 - August 5.242 36.993 72010 - September 7.562 80.791 112010 - Oktober 7.096 95.091 132010 - November 7.583 97.476 132010 - December 5.319 127.629 242010 - I ALT 68.455 877.556 132011 - Januar 6.711 128.118 192011 - Februar 5.926 111.710 192011 - Marts 5.646 89.997 162011 - April 3.389 59.968 182011 - Maj 5.176 66.863 132011 - Juni 4.412 55.012 122011 - Juli 3.165 23.465 72011 - August 4.162 22.558 52011 - September 4.924 53.301 112011 - Oktober 4.859 58.657 122011 - November 5.212 58.661 112011 - December 3.366 25.066 72011 - I ALT 56.948 753.376 13 2012 - Januar 5.574 48.841 92012 - Februar 3.359 40.188 122012 - Marts 1.035 14.211 142012 - April 213 2.607 122012 - Maj 86 1.063 122012 - Juni 1 1 12011 - I ALT 10.267 106.910 10

Tabel. Antal af screeninger og Svartider (svardage) og gennemsnitlig antal svardage (kalenderdage).

Side 6

Svartider (antal kalenderdage) opgjort for hvert screeningssted for anden screeningsrunde.

Grafen viser, hvordan ventetiden fluktuerer i løbet af anden screeningsrunde. Der er brud på nogle af linjerne i grafen. Den lysegrønne linje (Herlev) er brudt fra september 2011 til februar 2012, da screeningsklinikken var lukket pga. byggeri, der foregik i relation til screeningsklinikken. Ligeledes er den mørkeblå linje (Bornholm) brudt henover sommeren 2010 og 2011, da screeningsklinikken på Bornholm holder lukket i sommerferien. I både nationale og europæiske retningslinjer anbefales, at mere end 95% af kvinderne får svar på screeningsundersøgelsen inden 10 arbejdsdage. Den gennemsnitlige svartid er 13 kalenderdage i 2010 og 2011. Svartiderne falder i 2012 til 10 kalenderdage og indbefatter de screeningsundersøgelser fra anden runde, som foretages i 2012. d) Brugertilfredshedsundersøgelse I november bliver der hvert år gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på samt-lige screeningsklinikker – dog ikke Herlev Hospital i 2011, idet klinikken var lukket. I 2011 deltog i alt 328 kvinder. Overordnet set er kvinderne meget tilfredse med screeningsundersøgelsen. 98 % angi-ver, at den skriftlige information er god, 93 % vurderer at servicen/opholdet på klinik-ken er god. I forhold til ventetid angiver 83 %, at der ikke er nogen ventetid og 11 % venter i 1-10 minutter. De resterende (6 %) har ventet i op til 20 minutter. I invitati-onsbrevet gøres opmærksom på, at opholdet på screeningsklinikken vil tage omkring 20 minutter. 97 % af kvinderne angiver, at undersøgelsen er udført indenfor de 20 mi-nutter. 98 % af kvinderne synes, at de i klinikken har fået besked om, hvornår og hvordan de får svar på screeningsmammografien. 5. Webportal Siden marts 2010 har det via webportal været muligt at aflyse eller ændre tider til screening. Dette tilbud er fortsat en stor succes, og er en af de mest benyttede hjem-mesider i Region Hovedstaden.

Side 7

Side 8

10.536 har besøgt hjemmesiden siden 1. januar 2012, hvilket svarer til 1500 – 2500 besøg pr. måned. Siden sidste opdatering af hjemmesiden i marts 2012 er hjemmesi-den brugt mere. 70 % går til ”ændring af tid eller klinik” som den første side. 6. Strategi for øget deltagelse Den 30. august 2011 vedtog styregruppen en strategiplan for øget deltagelse i mam-mografiscreeningsprogrammet. Målet var at øge deltagelsesprocenten ved: At udarbejde kvalitativ undersøgelse, der kan afdække hvilken information kvin-

derne søger og har brug for. Det giver en effektiv kommunikation, hvis man ken-der målgruppen godt – på den måde kan kommunikationen / budskaberne fokusere på de områder, hvor kvinderne selv har fokus – både på hjemmesiden, i indkaldel-sesbreve og andet informationsmateriale. Undersøgelsen blev gennemført i efter-år/vinter 2011 og skabte et godt udgangspunkt for arbejdet med hjemmesiden.

Redigering og udvidelse af regionens hjemmeside med brugervenlig information om mammografiscreening. Dette arbejde er gennemført og en ny hjemmeside blev lanceret i starten af marts 2012.

Udvikling af elektronisk spørgeskema , så kvinder hjemmefra kan udfylde spørge-skema til brug for personale på screeningsklinikken. Det vil være en service for kvinderne og samtidig give en bedre udnyttelse af ressourcerne på screeningskli-nikken.

At udvide åbningstiden på screeningsklinikkerne. Fra efteråret 2011 har der på hver af screeningsklinikkerne været længere åbent om eftermiddagen på en ugent-lig hverdag. Endvidere åbnes der tidligt en dag ugentligt. Denne ordning benytter mange kvinder sig af.

At udarbejde en kort film om regionens nuværende screeningstilbud (mammogra-fiscreening og livmoderhalskræftscreening). Filmen vil kunne indgå i den brede distribution (bl.a. via sprogcentre) og dermed øge bevidstheden og informationen om brystkræftscreening blandt mange danskere med anden etnisk herkomst. Fil-men er under produktion og forventes færdig i løbet af 2012.

Der arbejdes fortsat på at kunne tilbyde kvinder en reminder via Nem SMS. Denne service forventes at kunne nedsætte antallet af udeblevne kvinder og samtidig ned-sætte antallet af genindkaldelser.

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. 21.02 Emne: Status for etablering af den nye tvÞrg¬ende virksomhed ï Den PrÞhospitale Virksomhed 1 bilag

Akutberedskabet

Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E

Telefon 38 69 80 00 Mail [email protected] Web www.regionh.dk/akut

CVR/SE-nr: 31040868 Journal nr.: 11001696 Ref.: Sille Arildsen Dato: 27. september 2012

Status på etablering af Den Præhospitale Virksomhed Den Præhospitale Virksomhed Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet blev etableret som en tværgående virksomhed pr. 1. januar 2012 som følge af en beslutning i Regionsrådet i august 2011 om fusion af regionens akutfunktioner. Etableringen var led i den samlede reorganisering af regionens administrative struktur i 2011. Beslutningen følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om sammenhæng og sam-arbejde i den præhospitale indsats (Sundhedsstyrelsen 2007) og understøtter regionens hospitals- og psykiatriplan 2020. Den Præhospitale Virksomhed vil arbejde for at skabe et sammenhængende akutbe-redskab for borgerne og dermed positionere regionens akutberedskab blandt de bedste og mest sammenhængende akutberedskaber i Europa. Der arbejdes fortsat for at skabe bedre sammenhænge i det akutte patientforløb, og sikre regionens borgere let og lige adgang til en kompetent døgndækket akutbetjening og relevant præhospital behandling. Der kan således med fordel skabes yderligere sammenhæng og koordination mellem akutfunktionerne og rådgivningen til borgerne. Det gælder fx almen praksis herunder den telefoniske lægevagt. Virksomhedsgrundlag og organisation Den Præhospitale Virksomhed er fortsat ved at udbygge organisationen med ansættel-se af enhedschefer. Direktøren tiltrådte pr. 1. december 2011 efter eksternt opslag, og siden er der ansat en administrationschef og en AMK-Vagtcentralchef. Yderligere er to enhedschefstillinger for henholdsvis regionens akutlægebiler og -helikopter, samt det operative sundhedsberedskab (AMK-funktion) blevet opslået og disse forventes besat snarest.

Den Præhospitale Virksomhed har flere forskellige faggrupper ansat, som sygeplejer-sker, læger, tekniske disponenter, administratorer mv. og nu også paramedicinere og ambulancebehandlere. De kører primært som lægeassistenter på akutlægebil Herlev, men har også funktion som sundhedsfaglige visitatorer på 112-opkald på AMK-Vagtcentralen og bidrager derved til muligheden for i højere grad at skabe sammen-hæng i regionens akutberedskab. Budget Virksomhedens budgetramme er i 2012 på 558,8 mio. kr. Budgettet er senest udvidet efter samling af akutfunktioner, herunder akutlægebilerne, AMK-lægeberedskabet og ambulancebehandleruddannelsen, som er indarbejdet med helårseffekt i budgetforsla-get for 2013-2016, hvor der også er tilført budget til samlokalisering af virksomheden i 2013 og 2014. Opgaver for det samlede akutberedskab Med virksomhedsdannelsen blev en række tværgående opgaver inden for akutområdet samlet. Den Præhospitale Virksomhed har det overordnede ledelsesmæssige, økono-miske og faglige ansvar for løsning af følgende opgaver og drift af de tilhørende funk-tioner: Modtagelse af sundhedsfaglige 112-opkald med vurdering, prioritering og visitati-

on af regionens ressourcer samt rådgivning af borgerne AMK-Vagtcentralens disponering af visiterede opgaver omfattende ambulance-

kørsel, akutlægebilskørsel samt liggende patientbefordring/sygetransport Akuttelefonen 1813 med modtagelse af akutte opkald fra borgere med henblik på

rådgivning om relevant hjælp ved akut sygdom og tilskadekomst samt oplysninger om ventetider på akutmodtagelser og akutklinikker

Akutlægebiler med akutte kørsler og varetagelse af indsatslederfunktion i regio-nen, dvs. udsendelse af indsatsleder, koordinerende læge (KOOL) i forbindelse

Side 2

med større beredskabsmæssige hændelser. Hertil kommer varetagelse af inter-hospitale transporter af kritisk syge patienter

Akutlægehelikopter med akutte flyvninger i samarbejde med Region Sjælland Kontrakter for ambulancekørsel og liggende patientbefordring med monitorering

og kvalitetssikring af kontrakterne Funktion som Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), det vil sige det opera-

tive akutte beredskab i regionen og koordination af beredskabet mellem det præ-hospital område og regionens hospitaler samt psykiatrien

Sundhedsberedskabsplaner og øvelsesaktiviteter i samarbejde med andre myndig-heder, herunder politi og redningsberedskaber, herunder løbende opdatering af re-gionale beredskabsplaner

Behandling af klagesager og opfølgning på utilsigtede hændelser Uddannelses- og øvelsesaktiviteter indenfor for akutberedskabet Forsknings- og udviklingsprojekter inden for akutberedskabet. Status på det første halve år i Den Præhospitale Virksomhed Der er arbejdet med både organisatoriske tiltag og driftmæssige tiltag og det første halve år er således gået med organisering, fusion, revision af aftaler og bl.a. drift af regionens nye akuttelefon. Akuttelefonen 1813 Akuttelefonen 1813 åbnede den 30. januar 2012, og allerede kort tid efter etableringen levede den op til forventning om at være kendt og et bredt anvendt tilbud til borgerne i regionen, med forventede 216.000 opkald årligt og en borgertilfredshed på 98 %. De sundhedsfaglige medarbejdere er særligt uddannede til at rådgive om relevant hjælp ved akut sygdom og tilskadekomst samt oplysninger om ventetider på regionens akutmodtagelser og akutklinikker, for dermed at guide borgeren det rigtige sted hen i sundhedsvæsenet og regionens mange tilbud. Akuttelefonen har således bidraget til at skabe bedre sammenhæng i det akutte patientforløb som en tværgående funktion i re-gionen. AMK-Vagtcentralen Med sammenlægning af AMK-funktionen (Akut Medicinsk Koordinationscenter) og Vagtcentralen til AMK-Vagtcentralen er der skabt et forbedret overblik og koordinati-on og sammenhæng mellem hverdag og beredskabssituationer. AMK-Vagtcentralen har overblikket over de præhospitale ressourcer samt disponerings- og visitationsretten for disse. Sammen med AMK-funktionens koordinerende rolle i beredskabssituationer er regionens overblik, logistik og kommunikation blevet styrket i Den Præhospitale Virksomhed. Sammenlægningen har desuden betydet, at der i dagtid vil være en spe-ciallæge tilstede i AMK-Vagtcentralen med henblik på kvalitetssikring af visitation og disponering af akutberedskabet. Derudover er der en læge i vagt i resten af døgnet. Akutlægebiler, akutlægehelikopter og Psykiatrisk Udrykningstjeneste Regionens akutlægebiler, som tidligere var del af flere af regionens hospitaler, er nu samlet under én ledelse i Den Præhospitale Virksomhed. Med denne organisering og

Side 3

Side 4

kommende ansættelse af en ny chef for akutlægebiler og akutlægehelikopter sikres ensartede retningslinjer til gavn for patientbehandling og kvalitetsudvikling samt med-arbejderne. Den Præhospitale Virksomhed indgår desuden i samarbejde med akuthos-pitalerne om baseplacering og lægebemanding af akutlægebilerne. Som led i samlingen af regionens akutfunktioner samarbejder Den Præhospitale Virk-somhed med Region Hovedstadens Psykiatri om sammenlægning af den Psykiatriske Udrykningstjeneste med resten af regionens akutberedskab som forventes iværksat ved udgangen af året. Kvalitet og akkreditering Den Præhospitale Virksomhed har desuden haft fokus på kvalitetsarbejde med sam-menhæng mellem det præhospitale område og hospitalerne, herunder analyser af util-sigtede hændelser, arbejdsgange og planlægning af hensigtsmæssige patientforløb. Derudover er der udarbejdet instrukser som led i, at Den Præhospitale Virksomhed er blevet akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitets model. Det er sket som den før-ste region inden for det præhospitale område efter besøg af surveyere i juni 2012. Ak-krediteringen er sket i samarbejde med ambulanceleverandørerne Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen. Fysiske rammer Derudover har virksomhedens administration brugt tid på at samle virksomheden fy-sisk. En væsentlig forudsætning for god og effektiv opgavevaretagelse og samdrifts-fordele er, at virksomheden flytter til en lokalitet, som kan rumme det samlede akutbe-redskab, herunder de nye fusionerede akutfunktioner samt ledelse og administration, som nuværende er placeret forskellige steder. Ved at flytte til et nyt lejemål, vil de eksisterende lokaler på Herlev Hospital kunne anvendes som back-up til nøddrift. Det er væsentligt at have denne løsning for altid at kunne garantere stabil drift af disse akutte funktioner. Samlokaliseringen indgår i det kommende samlede budget for regionen. Forskning og udvikling Med dokumentation og forskning kan vi målrettet forbedre den præhospitale indsats. Der er mange data på det præhospitale område og virksomheden vil derfor satse aktivt på forskning de kommende år og gerne i tværgående regionale projekter. Virksomhe-den er involveret i en række forskningsprojekter både nationalt og international, med eksempelvis samarbejde om tre Ph.D-studier. Akutberedskabet får derfor løbende henvendelser fra forskningsgrupper om samarbejde.

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. 21.04 Emne: Ministeriet for Bßrn og Undervisning godkender Kßbenhavn Nord som nyt uddannelsessted for almen studentereksamen 3 bilag

lenfre

Maskinskrevet tekst

Bilag 1

lenfre

Maskinskrevet tekst

Bilag 2

lenfre

Maskinskrevet tekst

Bilag 3

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. 21.05 Emne: Likviditetsopgßrelse for 3. kvartal 2012 opgjort efter kassekreditreglen 1 bilag

Koncern Økonomi

Finans Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

Direkte 38665871 Journal nr.: 12003837 Dato: 1. oktober 2012

Til:

Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen efter 3. kvartal 2012 Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Ho-vedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2012 efterlevet statens krav til de kommu-nale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I det oprindelige budget 2012 var der forudsat en primo kassebeholdning på - 845 mio. kr. svarende til den budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport 2011. Den bud-getterede kassebeholdning ultimo 2012 var i det oprindelige budget 2012 forudsat at udgøre - 1.019 mio. kr. På baggrund af budgetforudsætningerne blev den gennemsnitlige kassebeholdning ef-ter kassekreditreglen beregnet til ca. 1,3 mia. kr. Nedenfor er forudsætningerne for det oprindelige budget 2012 vist på månedsbasis: Tabel 1. Oprindeligt budget 2012

Mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.

Månedlig gennemsnitlig beholdning 1.425 1.866 1.762 1.567 1.425 1.483 1.326 1.253 1.216 807 865 640

Kassekreditreglen 3.418 3.255 3.030 2.790 2.577 2.364 2.169 1.959 1.722 1.519 1.380 1.303

Ultimo kassebeholdning 356 266 118 13 -42 -97 -221 -336 -421 -654 -834 -1.019

Den faktiske kassebeholdning primo 2012 blev 2.124 mio. kr. eller knap 3 mia. kr. hø-jere end forudsat i det oprindelige budget 2012. Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen til og med 3. kvartal 2012 samt skøn for den resterende del af 2012.

Tabel 2 Faktisk udvikling til og med september 2012 og prognose oktober - december 2012

Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.

Månedlig gen-nemsnitlig be-holdning 4.024 4.020 4.409 4.370 4.426 4.417 4.310 4.369 4.433 3.545 3.279 3.013

Kassekreditreglen 3.931 3.948 3.944 3.938 3.974 4.006 4.059 4.110 4.140 4.132 4.112 4.051 Ultimo kassebe-holdning 2.383 2.672 2.700 2.717 2.889 2.807 2.751 2.843 3.011 2.171 1.331 713*

* Ultimo kassebeholdningen baserer sig på det forventede regnskab i 3. økonomirapport.

Den gennemsnitlige kassebeholdning var efter kassekreditreglen ultimo september 2012 på 4.140 mio. kr. mod forudsat 1.722 mio. kr. i det vedtagne budget 2012. Der er en væsentlig forbedring i forhold til det vedtagne budget 2012 i såvel den gen-nemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen som ultimo kassebeholdningen. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes nu - baseret på det forventede regnskab i 3. økonomirapport 2012 - ved året udgang til 4.051 mio. kr.. Baseret på bevillingerne i 3. økonomirapport 2012 blev den gennemsnitlige kassebe-holdning efter kassekreditreglen skønnet til godt 3,6 mia. kr. ved årets udgang. Når der tages udgangspunkt i den faktiske udvikling til og med september samt tages ud-gangspunkt i det forventede regnskab 2012, forbedres ultimo kassebeholdningen til 713 mio. kr. Det drejer sig om en driftsforbedring, tidsforskydning vedrørende regio-nal udvikling og tidsforskydninger i investeringer.

Likviditetsudviklingen Den næste vurdering for 2012 foretages primo 2013.

Side 2

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. 21.06 Emne: Sundheds- og akuthuse i de ßvrige regioner 2 bilag

SYGEHUSJORDEMODER

REGIONALKLINIK

REGIONALKLINIK

SYGEHUS

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUS

JORDEMODER

SYGEHUS

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SYGEHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUS

SYGEHUS

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUS

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUS

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODERJORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

JORDEMODERSUNDHEDS-OG

AKUTHUS


SUNDHEDS-OG

AKUTHUS


AKUTHUS

JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

REGIONALKLINIK

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

JORDEMODER


AKUTHUS

JORDEMODER

SYGEHUS

SYGEHUSSYGEHUS

SYGEHUS

SYGEHUS

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODERSYGEHUS

JORDEMODER

JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SYGEHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUS

Planlagt sundheds- og akuthus

Sundheds- og akuthus

Sygehus

Regional klinik

Jordemoderhus

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

lenfre

Maskinskrevet tekst

Bilag 1

SAMARBEJDSPROJEKTER og

SAMARBEJDSMODELLER mellem

KOMMUNER OG REGIONER

lenfre

Maskinskrevet tekst

Bilag 2

Forord

Hvis borgerne, patienterne eller politikerne nationalt, som regionalt og lokalt ikke har indtryk af, at Danmark har et samarbejdende sundhedsvæsen – så tager de fejl. Der samarbejdes meget, rigtig meget, mellem aktørerne i sundhedsvæsnet – hospitaler, kommunerne og praksissektoren, herun-der særligt almen praksis. Og samarbejdet udfoldes til stadighed inden for nye faglige, organisatori-ske og teknologiske rammer.

Sundhedsaftaler, forløbsprogrammer, teknologiske satsninger og støtteordninger, samt ikke mindst lokale samarbejdsstrukturer har gennem de seneste år hjulpet denne udvikling vældig godt på vej.

Ideerne og engagementet blomstrer, særligt i det nære samarbejde.

Men det er ikke det samme som at Danmark har et fuldstændigt sømløst sammenhængende sund-hedsvæsen, at borgeren altid føler sig i centrum af patientforløbet, at vi har elimineret ressour-cespild og fejl, eller at vi har optimeret kvaliteten i behandlingen.

Vi er på vej mod ”Det hele sundhedsvæsen”, men stadig langt fra i mål.

Der er barrierer på vejen i form af manglende fælles visioner for indsatsen, forskellige kulturer, viden og kompetencer, økonomisk uhensigtsmæssige incitamenter, teknologiske platforme der ikke taler sammen – men mest af alt mangler vi overblik og fælles prioritering af de modeller, metoder og indsatser, der bør satses på i stor skala. Vi skal have løftet samarbejdet mellem sundhedsvæsnets aktører fra at være lokalt forankrede pilotprojekter, til at være fuldt integreret i driften i de enkelte sektorer.

Som et led i dette arbejde, har regionerne udarbejdet et samlet katalog over alle samarbejdsprojek-ter, der i dag udfolder sig mellem hospitaler, praksis og kommuner – i morgen ser det sikkert lidt an-derledes ud. For som sagt er området meget dynamisk og understøttes mange steder fra. Kataloget kan findes på Danske Regioners hjemmeside på www.regioner.dk.

Dette notat har til formål at samle de væsentligste samarbejdsmodeller og metoder, og præsentere dem i en koncentreret og til dels generaliseret form. Derudover er det ambitionen at give et over-blik over de indsatsområder i det tværsektorielle samarbejde, hvor der etableres de fleste samar-bejdsprojekter og antages at være det største potentiale for at forbedre det sammenhængende patientforløb.

Notatet er en del af regionernes og Danske Regioners fælles arbejde om det hele sundhedsvæsen.

Det nye danmarkskort

Kortet giver et overblik over placeringen af sygehuse, regionale klinikker,jordemoderkonsultationer samt eksisterende og planlagte sundheds- og akuthuse.

SYGEHUSJORDEMODER

REGIONALKLINIK

REGIONALKLINIK

SYGEHUS

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUS

JORDEMODER

SYGEHUS

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SYGEHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUS

SYGEHUS

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUS

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUS

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER


SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS


AKUTHUS


SUNDHEDS-OG

AKUTHUS


AKUTHUS

JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

REGIONALKLINIK

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

JORDEMODER


AKUTHUS

JORDEMODER

SYGEHUS

SYGEHUSSYGEHUS

SYGEHUS

SYGEHUS

JORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODER

SYGEHUSJORDEMODERSYGEHUS

JORDEMODER

JORDEMODER

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SYGEHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SYGEHUSJORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

JORDEMODER

SYGEHUS

Planlagt sundheds- og akuthus

Sundheds- og akuthus

Sygehus

Regional klinik

Jordemoderkonsultationer

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

SUNDHEDS-OG

AKUTHUS

54

SundhedshuseRegionerne er i samarbejde med kommuner og praksissektor i gang med at udvikle og etablere sundheds- og akuthuse - nogen steder også kaldet sundhedshuse eller sund-hedscentre – over hele landet. Både de eksisterende huse og dem, der vil dukke op på Danmarkskortet de næste par år (se illustration på forrige side), er forskellige og indehol-der en variation af tilbud alt efter de behov og muligheder, der er i lokalområdet.

Som udgangspunkt indeholder husene en eller flere regionale funktioner. Det kan være ambulatoriefunktioner, røntgen, laboratorier, lægevagt, skadeklinik, akutbil, jordemoder, psykiatri m.v.. Husene omfatter også kommunale sundhedsfunktioner som genoptræning, forebyggelses- og livsstilstilbud, kronikertilbud og sygepleje. Husenes samler også ofte en række ydere fra praksissektoren. Det gælder både almen praksis, fysioterapeuter og andre private ydere. Endelige ses der eksempler på at patientforeninger rykker ind i de nye huse.

Formålet med sundhedshusene er at tilvejebringe et sundhedstilbud til borgerne i nær-området. Det er også at sikre en bedre behandling for patienterne gennem et organisa-torisk og fagligt samarbejde på tværs af sektorer, tilbud og faggrupper. Husene kan også være med til at sikre en bedre ressourceudnyttelse på tværs af sektorerne.

Behandling og samarbejde i patientens eget hjem På tværs af sektorer er der udviklet en lang række modeller for behandling og samar-bejde i patientens eget hjem. Behandlingen i eget hjem kan foregå som behandling via udgående teams fra hospitalet. Behandling i eget hjem kan også foregå ved, at praktise-rende læge eller kommunen varetager behandling og pleje i patientens eget hjem med eksempelvis rådgivning eller back up fra hospitalet. Behandlingen finder ofte sted ved, at medarbejdere fysisk er til stede i patientens hjem, men på flere områder er der udviklet telemedicinske ordninger

ForløbskoordinationForløbskoordination har det formål at sikre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Det handler i høj grad om at sikre, at patienten får den rette behandling på rette sted og til den rette tid, og at patienten samtidigt er tryg og velinformeret om behandling og forløb. Forløbskoordination er typisk en særlig udfordring i forbindelse med patienter med kronisk sygdom, fordi de ofte har mange og gentagne kontakter til sundhedsvæsenet. Ligeledes er der fokus på forløbskoordination i forbindelse med særligt sårbare patienter fx sårbare ældre medicinske patienter. Der er tale om patienter med komplekse sygdomsforløb, som både kan have behov for særlig støtte til at hånd-tere deres sygdom og hjælp til at navigere i sundhedssystemet.

Der arbejdes med forløbskoordination på en række områder, og både forløbsprogram-mer og sundhedsaftalerne er generelle værktøjer, som bliver anvendt med henblik på at skabe bedre koordinering af patientforløbene.

Der er eksempelvis udarbejdet forløbsprogrammer for diabetes, KOL, på hjerteområdet samt lænde-ryg området. Ud over sundhedsaftaler og forløbsprogrammer er der udviklet en række modeller for forløbskoordination, som afprøves på tværs af regionale og kommunale tilbud. Eksempel-vis forløbskoordinatorer, delestillinger, kommunale udskrivningskoordinatorer, fremskudt visitation, hvor kommunen allerede på hospitalet visiterer til indsatsen efter udskrivelsen mv.

Samarbejdsmodeller og metoder

54

Udviklings- og forskningssamarbejdeAf sundhedsloven fremgår det, at regionerne har ansvaret for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde i regionen, mens kommunerne skal medvirke til denne forskning. Der er en øget opmærksomhed på behovet for, at regioner og kommuner i fællesskab etablerer et mere formaliseret udviklings- og forskningssamarbejde. Dette sker eksem-pelvis ved, at regionen i samarbejde med kommunerne etablerer en fælles finansieret forsknings- og udviklingsfond, som bidrager til forsknings- og udviklingsarbejde i det fælles kommunale-regionale opgavefelt.

Samarbejde om elektronisk kommunikation og fælles dataElektronisk kommunikation på tværs af sektorer er en væsentlig forudsætning for et sammenhængende patientforløb. Der er derfor etableret et samarbejde om Medcom-standarder, som muliggør, at forskellige systemer og sektorer kan kommunikere med hinanden elektronisk.

Herudover arbejdes der i regionerne og i samarbejde med kommuner og praksissektor med forskellige modeller for adgang til fælles data, som er indsamlet af de forskellige ak-tører på sundhedsområdet. Der arbejdes bl.a. på, at de praktiserende læger får et bedre overblik over den enkelte patients behandling og behandlingsresultater.

Til brug for den praktiske planlægning af sundhedsindsatsen i regioner og kommuner, samt til forskning, samarbejder regioner og kommuner om udviklingen af såkaldte sund-hedsprofiler. Hver region indsamler regelmæssigt oplysninger om befolkningens sundhed og trivsel. Denne viden kombineres med baggrundsviden om borgernes demografiske og socioøkonomiske forhold.

Fælles videndeling og kompetenceudviklingKompetenceudvikling og videndeling ved fælles læring er blevet en vigtig og nødvendig faktor i samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og praksissektor.

Der er gode erfaringer med, på tværs af sektorer, at afholde fælles konferencer, tema-dage mv. Endvidere er fælles skolebænk blevet en udbredt model i samarbejdet, hvor sundhedsprofessionelle fra alle sektorer modtager fælles undervisning og kompetence-udvikling. Der er generelt gode erfaringer med fælles undervisning, som samtidigt i sig selv kan medvirke til at skabe bedre overgange og sammenhænge, fordi de forskellige sundhedsaktører opnår et større kendskab til hinanden.

I forhold til videndeling har regioner og kommuner har fået øget fokus på at inddrage hinanden i udviklingen og etableringen af nye funktioner. Dette sker eksempelvis i forbin-delse med udviklingen af de nye sundhedshuse, hvor de kommunale og regionale aktører sundhedshuset har fokus på, at de enkelte funktioner skal passe ind i en helhed.

Kommuner og regioner har desuden flere opgaver, som løbende ændres og hvor eksem-pelvis en opgave skal varetages af en anden sektor, og hvor opgaven samtidigt ændrer karakter. Her er der gode erfaringer med tidligt at inddrage alle parter i opbygningen af den nye indsats og dermed initiere faglig rådgivning på tværs af sektorer.

76

Samarbejde på administrativt- og politisk niveau

På politisk niveau er der i alle regioner nedsat et Sundhedskoordinationsudvalg, som består af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. Sundhedskoordinationsudvalget understøtter det sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer og bidrager til en positiv dialog sektorerne imellem. På administrativt niveau er der i alle regioner overordnede samarbejdsorganer, som på tværs af region, kommuner og praksissektor arbejder med mere strategiske elementer i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og en bedre sammenhæng på tværs af sektorer.

Men også i forbindelse med mere faglige områder er der på tværs af sektorer nedsat samarbejdsorganer, som udvikler nye modeller for samarbejde, der går på tværs af sekto-rer.

Samtidigt er der etableret lokale samarbejdsstrukturer med fx et hospital og lokale kom-muner, som udmønter de overordnede initiativer og udvikler lokalt tilpassede tværsekto-rielle løsninger.

76

I det følgende omtales en håndfuld af de områder hvor samarbejde mellem regioner og kommuner er mest udbredt og der gives konkrete eksempler på projekter.

Den ældre medicinske patientEn meget stor del af projekterne samler sig naturligt om indsatsen for den ældre medi-cinske patient, som i forvejen er i centrum for en meget stor del af aktiviteten i både den regionale og den kommunale del af sundhedsvæsenet. Projekterne fokuserer på mange delemner, men retter sig især mod forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse og samarbejde om udskrivning.

Forebyggelse af indlæggelse foregår på mange forskellige måder og spænder fra fokuse-rede projekter om faldforebyggelse og ernæringsintervention til projekter der i bredere forstand er målrettet ældre med begyndende funktionsnedsættelse eller som er ved at udvikle kronisk sygdom. Alle regioner har udgående geriatriske teams som samarbejder med hjemmepleje og egen læge og mange steder har kommunerne akutteams støttet af praktiserende læger og sygehus. Mange regioner har indgået frivillige sundhedsaftaler om udvalgte patientgrupper, hvor bl.a. demens er adresseret over det meste af landet. Endelig har alle regioner etableret diagnostiske centre, hvor sygehusene arbejder tæt sammen med praktiserende læger om udredning af alvorligt syge patienter, tilrettelagt uden indlæggelse.

Eksempel: Tidlig opsporing hos demente I Region Hovedstaden er der udarbejdet lommeguide til personale der arbejder med demente, for at sikre opmærksomhed på fysiske funktions- nedsættelser og begyndende sygdom. Guiden lægges på håndholdt computer til brug for kommunale medarbejdere og videreudvikles til at kunne bruges mere generelt til tidlig opsporing af sygdom.

Alle regioner har erfaring med ”Følge hjem” og ”Følge op” ordninger. Målgrupperne blandt de ældre kan være lidt forskellige, og indholdet i ordningerne varierer en smule, men det er ordninger som allerede benyttes eller forventes udbredt, og hvor sygehus, praktiserende læge og den kommunale plejesektor samarbejder om patienter, der er i risiko for genindlæggelser. Mest udbredt er opfølgende hjemmebesøg, som er struktu-rerede besøg efter sygehusindlæggelse, hvor der ses på bl.a. medicin og funktionsevne i hjemmet.

Følge hjem ordningerne har samme sigte som de opfølgende hjemmebesøg, men her er det hospitalspersonale og ikke egen læge der står for interventionen, nogen steder koordineret så man møder den kommunale hjemmepleje i hjemmet.

Eksempel: Opfølgende hjemmebesøg I alle regioner er aftaler med kommuner og almen praksis om opfølgende hjemmebesøg. Hospitalet vil allerede under indlæggelsen tage stilling til, om patienten har behov for et opfølgende hjemmebesøg. Herefter vil praktiserende læge og den kommunale hjemmesygeplejerske besøge patienten få dage efter udskrivelsen. Patienten vil få mellem 1-3 besøg, hvor den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken i samarbejde vil vurdere og følge op på patientens situation, og aftale hvilken støtte, der i hverdagen er behov for.

De væsentligste samarbejdsområder

98

Eksempel: Følgehjemordning I Region Hovedstaden følges svækkede, typisk ældre patienter, hjem efter udskrivelsen af hospitalspersonale, eventuelt i samarbejde med personale fra kommunen. Der er fokus på forhold af betydning for behandlingen, funktionen i eget hjem og gennemgang af medicinen. Er implementeret på alle regionens hospitaler fra 2010 og der nu ca. 3500 hjemfølgninger.

Et af hovedområderne for sundhedsaftalerne er samarbejde om indlæggelse og ud-skrivning. Også her er udbredelsen af projekter så omfattende, at der kan tales om et nationalt fokus. Projekterne understøtter de fælles beskrivelser af indlæggelses- og udskrivningsproces for forskellige patienttyper og det er efterhånden udbredt, at der er udskrivningskoordinatorer på sygehusene og at kommunale visitatorer har deres daglige gang på sygehusene. Det vinder desuden frem, at udskrivningerne understøttes af video-konferencer.

Eksempel: Kommunale visitatorer Næstved Sygehus har et tæt samarbejde med Næstved og Vordingborg kommuner. Fra sidstnævnte er der så godt som dagligt besøg på sygehuset af kommunens visitator, hvor plan for relevante patienter drøftes og aftaler indgås.

Eksempel: Samordningskoordinatorer Samtlige hospitaler har samordningskonsulenter i Region Hovedstaden. En række kommuner har desuden udskrivningskoordinatorer, der fast kommer på hospitalet. Endvidere samarbejdes der tæt med de kommunale visitatorer om at sikre hurtig udskrivning. Der gøres forsøg med videokonferencer for at effektivisere udskrivningsdialogen.

Sikker kommunikation er en af hovednøglerne til at forbedre patientforløbene på tværs af sektorerne. På grundlag af det udbyggede MedComsamarbejde, er der etableret et system med systematiske meddelelser mellem sygehus egen læge og mellem sygehus og kommune i forbindelse med indlæggelse og udskrivning.

Eksempel: Elektronisk kommunikation Elektronisk kommunikation i form af indlæggelses- og udskrivningsadvier mellem hospital og kommuner er på plads i Region Midtjylland. Derudover er der sket en fordobling af sendte og modtagne korrespondancebreve og en firdobling af afsendte genoptræningsplaner. Der arbejdes på plejeforløbsplaner, melding om færdigbehandling og udskrivningsrapport – samt elektroniske henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud. Psykiatriske patienterBåde inden for børne- og ungepsykiatrien og i voksenpsykiatrien er der mange sam-arbejdsprojekter på tværs mellem sektorerne. Der er en meget stor brede i, hvad der arbejdes med, men tidlig opsporing af psykisk sygdom hos børn, forskellige boformer, opsøgende arbejde og håndtering af misbrug er eksempler på gennemgående emner på tværs af regionerne.

Eksempel: Den trygge Vej Børne- og ungdomspsykiatrien og Kolding kommune udvikler en ny samarbejds- model ved mistanke om psykiatrisk problemstilling hos børn. Modellen introdu- cerer bl.a. det tværsektorielle Barnets Team, der, i samarbejde med forældrene, står for koordineret udredning og behandling.

98

Overgangen mellem hospitalsbehandling og en mere normal tilværelse er målet for mange projekter landet over og har været et samarbejdsområde i mange år.

Eksempel: Halfway House Der arbejdes på at etablere et Halfway House i Region Nordjylland, som er målrettet svært syge psykiatriske patienter, der er færdigbehandlede i psykiatrisk indlæggelsesregi. Det er et samarbejdsprojekt mellem behandlingspsykiatrien og samtlige kommuner og formålet er, at hjælpe borgere med helt særlige og meget svære sociale og psykiatriske problemstillinger fra en tilværelse som indlagt til borger i samfundet. Hertil kommer, at der også er fokus på somatiske lidelser, som let kan overses hos psy-kiatriske patienter, og der arbejdes med forskellige former for Shared Care modeller, der kan involvere kommunen, praktiserende læge og psykiatrien.

Shared care er en samlebetegnelse for flere forskellige samarbejdsmodeller, som alle bygger på en tydelig og aftalt opgavefordeling/ansvar mellem de involverede parter. Behandlingen er i centrum for samarbejdet, men samarbejdet kan efter behov også in-volvere en bredere indsats. Samarbejdsmodellen er mest udbredt mellem psykiatrien og almen praksis fx med mobilteams, hvor psykiatriske sygeplejersker yder hurtig observa-tion og behandling i eget hjem efter henvisning fra praktiserende læge.

Eksempel: Collaborative care På det psykiatriske område arbejdes der på at igangsætte et projekt med den såkaldte ’Collaborativ care-model’. Indsatsen omfatter bl.a. en care-manager (fx sygeplejerske) med psykiatrisk erfaring og ansættelse i psykiatrien, som skal bidrage med en aktiv og kvalificeret opfølgning af psykiatriske patienter i almen praksis. Care-manageren skal i samarbejde med praktiserende læge og pårø- rende udvikle optimale behandlingsforløb for den enkelte patient. Care-manageren skal følge op på behandlingen og samtidigt hjælpe patienten med at blive bedre til selv at klare hverdagen. Care-manageren skal også sørge for samarbejde og dialog med arbejdsmarkedsområdet, uddannelsesinstitutioner eller anden støtte (misbrugscenter, hjemmepleje mv.), hvis der er behov herfor. Samtidigt vil ordningen tilbyde en bedre rådgivning af de praktiserende læger.

Graviditet og barselArbejdsdelingen mellem jordemoder, egen læge, kommune og sygehusbaserede tilbud i forbindelse med graviditet og barsel betyder også, at der pågår en del projekter, som er målrettet den sårbare gravide eller familie, rådgivning af unge familier der venter barn og f.eks. overvægtige gravide.

Eksempel: Sårbare gravide I Region Syddanmark er der etableret et samarbejde mellem jordemoder og den kommunale sundhedspleje i projekt ”Klar til Barn” hvor sundhedsplejersker deltager i fødsels- og forældreforberedelse. Der samarbejdes med alle kommuner om udvalgte sårbare gravide.

1110

Hertil kommer de mere traditionelle samarbejdsområder som fødselsforberedelse og amning samt de regionale familieambulatorier.

Eksempel: Familieambulatorierne Et samarbejde som findes i alle regioner. Ambulatorierne samarbejder med alle kommuner om specialiseret forebyggende og behandlende svangre omsorg for gravide med tidligere eller aktuelt alkohol- eller stofmisbrug. Indsatsen omfatter også den gravides partner og efter fødslen følges barnet frem til skole- alderen.

ForebyggelseForebyggelse og sundhedsfremme er overvejende en kommunal opgave, men regionen har ansvar for at understøtte kommunerne med viden og metoder og har også ansvar for den patientrettede forebyggelse.

Inden for dette felt foregår der en del fælles metodeudvikling forankret i projekter der ud over region og kommune også kan inddrage forskningsinstitutioner. Grundlaget er typisk de sundhedsprofiler, som alle regioner udarbejder og samarbejdet kan være for-ankret på en forskningsinstitution, bl.a. som Ph.d.

Eksempel: Sundhedsprofil Region Nordjylland har et løbende samarbejde med kommunerne om opfølgning på sundhedsprofilen. Kommunerne kan bestille specielle analyser og regionale konsulenter kan i et vist omfang formidle oplæg i kommunalt regi.

Eksempel: Folkesundheden i Midten Der er etableret en forskningsplatform i Region Midtjylland hvor universitet, region og kommuner samarbejder om forsknings- og udviklingsprojekter. Formålet er at sikre, at udviklingsarbejdet og uddannelse af personale foregår på et højt fagligt niveau.

Et væsentligt samarbejdsområde, der sigter på konkret at forebygge forværring af syg-dom hos især kronisk syge patienter, er patientuddannelser. Her har alle regioner initiati-ver i gang i samarbejde med kommunerne, typisk på de områder, hvor der i de seneste år er implementeret forløbsprogrammer: KOL, hjertesygdom, diabetes, skizofreni mv.

Eksempel: Patientuddannelser Region og kommuner har en fælles vision om at styrke patientuddannelserne gennem et mere ensartet koncept i Region Sjælland. Regionen udbyder nu et pædagogisk redskabskursus til de sundhedsfaglige medarbejdere der forestår patientuddannelser og der er udarbejdet modulopbyggede patientuddannelser som er klar til udrulning og afløsning af de meget forskelligartede aktiviteter, der i dag tilbydes.

Sårbehandlig, AK-behandling og behandling af infektionerUd over de bredere grupper, der er omtalt ovenfor, som involverer mange patienter og borgere, er der også mange projekter, som er mere fokuseret. Her omtales 3 områder som går igen i alle regioner.

1110

Alle regioner har telemedicinske projekter om behandling af forskellige typer af sår. Ved at fremsende billeddokumentation kan hjemmesygeplejen konsultere sygehusambulato-rier og såreksperter direkte og på kort tid og dermed undgå at borgeren skal på sygehus. Det er også muligt at forkorte en indlæggelse og i stedet lave telemedicins kontrol i eget hjem.

Telemedicinsk AK – behandling har efterhånden også vundet udbredelse og muliggør at en række patienter kan undgå hyppige ambulatoriebesøg. Tilbuddet udbredes ved at samarbejde med hjemmesygeplejen, så patienter der ikke selv kan forestå måling mv. får støtte til det i hjemmet eller på plejecenter.

Endelig har alle regioner en samarbejdsorganisation der involverer sygehus, almen prak-sis og kommuner om forebyggelse og bekæmpelse af multiresistente bakterier (MRSA). Typisk er der en regional enhed som koordinerer og forestår information og undervisning samt rådgivning af kommunalt personale, mens behandling foregår i et samarbejde mel-lem sygehus og egen læge.

Eksempel: Hjemmemonitorering Der er igangsat en række telemedicinske projekter, hvor patienter med kronisk sygdom i eget hjem foretager en række helbredsmålinger, som sendes til sundhedsfaglige medarbejdere, der kan reagere på eventuelle udfald. Dette sker eksempelvis på KOL-området.

Eksempel: Telemedicinsk sårvurdering Telemedicin mellem sundhedsfaglige medarbejdere på tværs af sektorer betyder, at patienten kan blive behandlet i eget hjem. Der er fx gode erfaringer med sårbehandling i eget hjem, hvor den kommunale hjemmesygeplejerske tager et billede af såret med sin smartphone og sender billede samt egne observationer af såret til hospitalet. Specialister på hospitalet vurderer såret og skriver tilbage til hjemmesygeplejersken om fx nye anvisninger på hvordan såret skal behandles.

Dampfærgevej 22Postboks 25932100 København Ø

T 35 29 81 00F 35 29 83 00E [email protected]

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. 21.10 Emne: Fehmarnbelt Days 26-28. september ï Political Statement 3 bilag

STRING POLITICAL STATEMENT ON INFRASTRUCTURE

STRING is the political cross-border partnership between Hamburg and Schleswig- Holstein in Germany, the Capital Region of Denmark and Region Zealand in

Denmark, and Region Skåne in Sweden.

Our vision is that the STRING region will be the driver behind a North European green growth corridor consisting of the STRING region in a functional partnership

with our neighbouring regions. The corridor will be a green European powerhouse; a strong strategic axis contributing to knowledge, growth, welfare, and

sustainability in Northern Europe, including the Baltic Sea Region.

A modern transport system between Öresund and Hamburg

27.09.2012

STRING is the political cross-border partnership between Hamburg and Schleswig- Holstein in Germany, the Capital Region of Denmark and Region Zealand in Denmark, and Region Skåne in Sweden. Our vision is that the STRING region will be the driver behind a North European green growth corridor consisting of the STRING region in a functional partnership with our neighboring regions. The corridor will be a green European powerhouse; a strong strategic axis contributing to knowledge, growth, welfare, and sustainability in Northern Europe, including the Baltic Sea Region. In order to achieve this vision, the existence of an accessible and modern infrastructure network is crucial, improving the physical ties in the region and aiding integration.

As such, the STRING partners are pleased to note that Denmark and Germany are in the process

of realising the largest ever modernisation of the infrastructure system between Scandinavia and

Central Europe to date. The Fehmarn Belt Fixed Link and its connected land works is a central

component in the realisation and implementation of the EU vision of a cohesive Trans-European

Transport Network. However, the STRING partners believe it is necessary to review the cost

estimate and take a closer look at the cost benefit relationship.

These large-scale infrastructure investments, amounting to a total of approximately 10 billion

EURO (tunnel, upgrading of the rail connections and construction work on Danish side), are also

an important precondition for assuring that environmentally friendly rail transport achieves a

competitive advantage in relation to more environmentally straining transport systems for travel

and freight, such as air and road. The investment is thus an essential contribution to meeting

regional, national and European climate goals, as set out in the EU 2020 Strategy.

A modern and well functioning transport system is also a necessary foundation on which to bring

the North European people, industries, culture and economies closer together. Such a

development will also contribute to generating enhanced quality of life and innovation; both

which are essential to the STRING vision of creating a North European green growth engine.

However, the STRING partners still see the need for further improvements to the quality of the existing plans in order to achieve the best possible regional integration, and to strengthen the competitiveness of environmentally friendly transport systems between the Öresund region and Hamburg.

lenfre

Maskinskrevet tekst

Bilag 1







2/3

The Swedish, Danish and German governments must do more

We therefore encourage the Swedish, German and Danish governments to generate a common

understanding and support for the need of an efficient, environmentally friendly transport

system connecting the three nations. It is incremental to the existing infrastructure investments

that Denmark, Germany and Sweden are seen as part of a cohesive corridor with uniform

standards and quality.

2, 5 hours between Öresund and Hamburg

The STRING partners recommend a common consensus around the aim that the time for travelling between Copenhagen and Hamburg, should not be longer that 2, 5 hours once the Fehmarn Belt Fixed Link opens in 2021. The aim of the proposal from the STRING partners is to reduce the transport time between

Copenhagen and Hamburg as far as possible. The vision is two and a half hours between

Copenhagen and Hamburg instead of the planned three hours and 40 minutes that will be the

estimated transport time when the Fixed Link across Fehmarn Belt is established. The rail

transport time must be shorter in order to be competitive with air traffic and to fulfill the climate

protection goals of the European Union.

The new Storestrøm link will contribute to this goal.

The expansion of the regional traffic systems between Lübeck and Hamburg, the so called S4

solution, must be completed in order to release the necessary capacity required to run high-

speed trains between Oslo, Stockholm, Copenhagen and Hamburg.

Joint discussions with railway operators in the three countries

The way in which the customers see the infrastructure depend on the quality of the trains

running, and the operating timetables. Therefore, STRING encourages the railway operators in

Sweden, Germany and Denmark to establish a close cooperation regarding future levels of

service, relating to comfort and the frequency of train departures.

The collective transport solution between Öresund and Hamburg will result in the strengthening

of the entire western Baltic, and should be seen as an integral part of the future high-speed rail







3/3

network between Oslo, Stockholm, Copenhagen and Hamburg, and on to Berlin and other

European metropolises. In this context it is important that the international airports in the region

are connected to the rail network.

A new Öresund Crossing and a new Femernsound Link are next in line

Looking further into the future, the need for a new fixed link over Öresund between Helsingborg

and Elsinore is very important, along with the need for a new fixed link over the Fehmern sound

in order to safeguard the capacity, quality and mobility of the North European transport system.

Need for the EU to provide maximum financial support for large scale infrastructure projects

STRING welcomes the EU’s large scale plans for the expansion of the North European transport

corridors, and of the EUs role as a contributor to assure that national and regional expansions of

infrastructure corridors correlates with these. We therefore see a clear need for the EU to

provide maximal financial support for both the Fehmarn Belt Fixed Link, as well as the necessary

expansion of the associated land infrastructure in Denmark, Germany and Sweden.

A modern transport system between the Öresund Region and Hamburg

London

Paris

Berlin

Oslo

Gothenburg

Köln

Malmö

Stockholm

Amsterdam

Hamburg

Copenhagen

THE STRING-CORRIDOR SEEN IN THE CONJUNCTION WITH THE CORRIDORS TOWARDS OSLO AND STOCKHOLM (PICTURE: STRING).

lenfre

Maskinskrevet tekst

Bilag 2

2A modern transport system between the Öresund Region and Hamburg

Content

A fixed link over Fehmarn Belt ............................................................................................ 2

Status of the study “High-Speed Networks in Northern Europe” ................................................................................................................ 5

Status of the study ‘’Bottlenecks in the corridor between Öresund and Hamburg’’ ....................................................................................... 6

Öresund-Hamburg in 2,5 hours ........................................................................................... 7

STRING Recommendations ................................................................................................ 8

STRING Scenarios ............................................................................................................ 10


A fixed link over Fehmarn Belt

The construction of the fixed link across Fehmarn and the land works in both Denmark and Germany, represent a major modernisation of North European infrastructure and is expected to be finalised in 2021. The total investment in the new infrastructure is close to 10 billion EUROS; ‘financed in different ways according to the State Treaty between Den-mark and Germany: The German land works are financed by the German State, the fixed link itself and a major part of the Danish land works are financed via the state owned com-pany Femern A/S, that, during the construction phase achieve the necessary loans on the international market, backed by a state guaranty from the Danish State. Once in operation the loans are amortized via the toll that the users of the link are going to pay and the fee that the train operators will be paying. Part of the improvement of the infrastructure from Copenhagen to Rødby that will take place before the link opens in 2021 is financed by the Danish State. The link and the land work is part of the Transeuropean network TEN-T, and is prioritised as a Core Network corridor on the north-south corridor from Helsinki to Valetta in Italy.

The investment and the modernisation of the infrastructure is an historic improvement of accessibility in Northern Europe, and one that will affect millions of inhabitants and businesses, as well as resulting in growth for the surrounding economies. Even more so the investment will constitute a significant improvement for the climate friendly transport modes – given that the right framework is established, thus improving the compatibility for rail transport as a feasible substitute to road and air traffic.

PICTURE: STRING

The corridor between the

Öresund region and Hamburg

is a vital part of the EU TEN-T

corridor from Helsinki to

Valetta in Italy.


Volumes of freight transport

development; showing an

increase in volumes that

cannot be accommodated

without expanding the

capacity of the transport

system.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

1990 1995 2000 2005 2010 2015

Tonk

om b

illio

n, E

U-2

7

Freight transport development

Trucks Rail

Source: Transport Datalab

2020 2025 2030

Inlandwaterway

Development in passenger

transport, showing that

passenger transport has

significantly increased in the

last 20 years. Car traffic is

dominating, whereas rail is

only slowly developing forward

as an EU-average.

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

1990 1995 2000 2005 2010 2015

Per

sonk

m b

illio

n, E

U-2

7

Passenger transport development

Private cars Bus/trams

Source: Transport Datalab

2020 2025 2030

Rail Aviation

During the next year the specifications for the link itself and the land works in Denmark and Germany will be decided – and along with it the defined quality of the transport system in Northern Europe for the next 25 to 30 years. Therefore the STRING partners (Hamburg, Schleswig-Holstein, Region Zealand, Capital Region of Denmark and Region Skåne) have undertaken two studies: “Status for High Speed Networks in Northern Europe” and “Bot-tlenecks in the European infrastructure” in order to be able to give our recommendations for the quality of the future transport corridor from Hamburg to the Öresund Region.


Status of the study “High-Speed Networks in Northern Europe”

The study shows the following:• Only in Germany are designated high-speed lines in operation (1100 KM)

• Plans for high-speed networks are under consideration in Norway and Sweden

• Denmark looks at the max travel time between cities as a target, not speed as such

• The European Programme TEN-T leaves the ”technical” responsibility of the corridors to the member states

• Investment is driven by a microeconomic outlook in Germany, but by a macroeconomic outlook in Denmark and Sweden

• DB Netze plans for an electrified doubletrack with max speed of 160 KM/h Lübeck-Puttgarden

• Denmark plans for an high-class technical solution with max speed of 250 KM/h (Copenhagen-Ringsted) and 200 KM/h (Ringsted-Rødby)

• Travel time Copenhagen-Hamburg after the opening of the fixed Link: 3.40 hrs

• With ”reasonable” additional investments 2,5 hours can be achieved

PICTURE: TRANSPORT DATALAB


Status of the study ‘’Bottlenecks in the corridor between Öresund and Hamburg’’

The study “Bottlenecks in the Infrastructure between Scandinavia and Central Europe “ shows the following:

• Severe congestion problems in the German net in, and south of, Hamburg

• Plans for elimination of the immediate bottlenecks in the Danish system (Kastrup, Ny Ellebjerg)

• A new double track across the Storestrøm link is under consideration

• The German hinterland connections to the Femern Belt link is planned for max 160 KM/h (120 KM/h for freight)

• Single track will exist when the link opens and until 2025/26

• The Fehmarnsund Brücke can be a 3 lane motorway with regulation of traffic according to the traffic flows

• The rail-link on the Fehmarnsund Brücke will remain single track – no plans for a new link

• Max capacity for a single track is 90 trains per day – the forecast says 138 trains per day, when the link opens

• I.e. the German Hinterland constitutes the ”weak spot” in the whole corridor from the day the link opens

• Once the Fehmarn link is completed, the Öresund crossing will become a corridor bottleneck

PICTURE: WWW.PIXELIO.DE


Öresund-Hamburg in 2,5 hours

The STRING partners; Region Skåne, Capital Region of Denmark, Region Zealand, Schleswig- Holstein and Hamburg, are pleased to note that Denmark and Germany are in the process of realising the largest ever modernisation of the infrastructure system be-tween Scandinavia and Central Europe to date. The Fehmarn Belt Fixed Link and its con-nected land works is a central component in the realisation and implementation of the EU vision of a cohesive European transport system, as expressed in the ‘Connecting Europe’ strategy. However, the STRING partners believe it is necessary to review the cost estimate and take a closer look at the cost benefit relationship.

These large-scale infrastructure investments, amounting to a total of approximately 10 bil-lion EURO, are also an important precondition for assuring that environmentally friendly rail transport achieves a competitive advantage in relation to more environmentally straining transport systems for travel and freight, such as air and road. The investment is thus an essential contribution to meeting regional, national and European climate goals, as set out in the EU 2020 Strategy.

A modern and well functioning transport system is also a necessary foundation on which to bring the North European people, industries, culture and economies closer together. Such a development will also contribute to generating enhanced quality of life and innova-tion; both which are essential to the STRING vision of creating a North European green growth engine.

However, the STRING partners still see the need for further improvements to the qual-ity of the existing plans in order to achieve the best possible regional integration, and to strengthen the competitiveness of environmentally friendly transport systems between the Öresund region and Hamburg.

PICTURE: STRING

The illustration demonstrates

the current plans for the

corridor between the Öresund

region and Hamburg.


STRING Recommendations

The Swedish, Danish and German governments must do more

We therefore encourage the Swedish, German and Danish governments to generate a common understanding and support for the need of an efficient, environmentally friendly transport system connecting the three nations. It is incremental to the existing infrastruc-ture investments that Denmark, Germany and Sweden are seen as part of a cohesive cor-ridor with uniform standards and quality.

2,5 hours between Öresund and Hamburg

The STRING partners recommend a common consensus around the aim that the time for travelling between Copenhagen and Hamburg, should not be longer than 2,5 hours once the Fehmarn Belt Fixed Link opens in 2021. The aim of the proposal from the STRING partners is to reduce the transport time between Copenhagen and Hamburg as far as possible. The vision is two and a half hours between Copenhagen and Hamburg, instead of the planned three hours and 40 minutes that will be the estimated transport time when the fixed link across Fehmarn Belt is established. The rail transport time must be shorter in order to be competative with air traffic and to fulfil the climate protection goals of the European Union.

PICTURE: STRING

The STRING partners are

Hamburg and Schleswig-

Holstein in Germany, the

Capital Region of Denmark

and Region Zealand in

Denmark and Region Skåne

in Sweden.


The new Storestrøm link will contribute to this goal. The expansion of the regional traffic systems between Lübeck and Hamburg, the so called S4 solution, must be completed in order to release the necessary capacity required to run high-speed trains between Oslo, Stockholm, Copenhagen and Hamburg.

Joint discussions with railway operators in the three countries are necessary

The way in which the customers see the infrastructure is also to do with the quality of the trains running, and the operating timetables. Therefore, STRING encourages the railway operators in Sweden, Germany and Denmark to establish a close cooperation regarding future levels of service, relating to comfort and the frequency of train departures.

The collective transport solution between Öresund and Hamburg will result in the strength-ening of the entire western Baltic, and should be seen as an integral part of the future high-speed rail network between Oslo, Stockholm, Copenhagen and Hamburg, and on to Berlin and other European metropolises.

A new Öresund Crossing and a new Femernsound Link are next in line

Looking further into the future, the need for a new fixed link over Öresund between Helsingborg and Elsinore is very important, along with the need for a new fixed link over the Fehmern sound in order to safeguard the capacity, quality and mobility of the North European transport system.

Need for the EU to provide maximum financial support for large scale infrastructure

projects

STRING approves of the EU’s large scale plans for the expansion of the North Euro-pean transport corridors, and of the EUs role as a contributor to assure that national and regional expansions of infrastructure corridors correlates with these. We therefore see a clear need for the EU to provide maximal financial support for both the Fehmarn Belt Fixed Link, as well as the necessary expansion of the associated land infrastructure in Denmark, Germany and Sweden.


SOURCE: HTC AND TRANSPORT DATALAB

STRING Scenarios

Below you will find 3 different improvements of the basic infrastructure on land that is planned in Denmark and Germany as a consequence of the construction of the Femern belt Link. The scenarios are prepared by HTC and Datalab Consultants: Scenario A represents the current plans, including the proposed new link across the Storestrøm in Denmark. Each of the following scenarios is an improvement of the previous going from merely a speed improvement in Scenario B over new constructions in Scenario C to a full high speed solu-tion with new build “short-cuts” in Scenario C. In the table the extra costs is added to the previous scenario and in the tables the total investment in the land work on the Danish and German side are highlighted. The investment of 5 bn EURO in the Femern Belt Fixed Link itself is not part of the calculations below. The scenarios B and C are relevant alternatives representing the recommandations of the STRING partners.

SCENARIO

Scenario A (basic assumption)200 km/h standard expected on Danish railway lineswBasis investment 4.0 billion €

Scenario B Investment for raising speed from 160 to ca 200 km/h in Germany

+0.2 billion €

Scenario CInvestments for a 200-250 km/h upgrade in DK and DE

+1.5 billion €

Scenario DInvestments in dedicated high-speed section in DK and DE

+2.4 billion €

DESCRIPTION

Copenhagen-Ringsted € 1.5 bln, Ringsted-Rødby €1.2 bln, Storstrømmen Bridge and Øresund capacity € 0.5 bln, Bad Schwartau-Puttgarden € 0.8 bln

The marginal extra investment is approx 15% for increasing the speed from 160 to 200 km/h (according to upgrade budgets on the Danish side for a similar project of enhancing speed from 160 to 200 km/h).

This scenario include extra cost for building a new 250 km/h line in Denmark along the south motorway and further upgrade to +200 km/h as well as extra capacity between Hamburg-Lübeck due to the extension of commuterline (S-Bahn S4 project).

The ultimate high-speed project in line with the ICE/TGV best standard. The last minute saved could however be expensive. Further short-cut lines at Guldborgsund and Lübeck are necessary in order to reach the travel time.


Travel frequency, measured as inhabitants travel activity between two points (whether for business or leisure trips) will increase as a result of the scenarios presented above – based on previous experiences and assumptions that the process of integration through bringing two major cities closer together increases the travel frequency. Hamburg and the Öresund region is a comparable distance to Brussels and Paris, which shows an increase in travel frequency of 0, 9 trip per inhabitant per year.

The graph shows travel

frequency in accordance to the

different scenarios, measured

as trips per inhabitant.

SOURCE: HTC AND TRANSPORT DATALAB

For further information, please contact

Jacob Vestergaard

STRING Managing DirectorAlléen 154180 SorøDenmark+ 45 2082 [email protected]

www.stringnetwork.org

PICTURE: STRING

STRING is the political cross-border partnership between Hamburg and Schleswig- Holstein in Germany, the Capital Region of Denmark and Region Zealand in Denmark, and Region Skåne in Sweden.

Our vision is that the STRING region will be the driver behind a North European green growth corridor consisting of the STRING region in a functional partnership with our neighbouring regions. The corridor will be a green European powerhouse; a strong strategic axis contributing to knowledge, growth, welfare, and sustainability in Northern Europe, including the Baltic Sea Region.

SEPTEMBER 2012

For further information, please contact

Jacob Vestergaard

STRING Managing DirectorAlléen 154180 SorøDenmark+ 45 2082 [email protected]

Rebecca Rosenquist

Project CoordinatorAlléen 154180 SorøDenmark+ 45 2494 3887 [email protected]

www.stringnetwork.org

STRING is the political cross-border partnership between Hamburg and Schleswig- Holstein in Germany, the Capital Region of Denmark and Region Zealand in Denmark, and Region Skåne in Sweden.

Our vision is that the STRING region will be the driver behind a North European green growth corridor consisting of the STRING region in a functional partnership with our neighbouring regions. The corridor will be a green European powerhouse; a strong stra-tegic axis contributing to knowledge, growth, welfare, and sustainability in Northern Europe, including the Baltic Sea Region.

PICTURE: STRING

Stefan Rehm

Project AdvisorSTRING Secretariat, Office Kiel Großer Kamp 11D-24147 Kiel+49 431 590 [email protected]

Thomas Littmann

Senior AdvisorSTRING Secretariat, HamburgSenatskanzlei - Staatsamt Hermannstraße 15 D-20095 Hamburg+49 40 42831 [email protected]

STRING 2030 Vision and Strategy / Summary

SEPTEMBER 2012

lenfre

Maskinskrevet tekst

Bilag 3

How do we create our future?

Infrastructure

The economic and environmental development of the STRING corridor is also heavily dependent on a modern, fast and com-petitive system of infrastructure, making this the top priority for STRING. Mobility is the key word for developing a common labor market, but also for the integration in all other aspects of life both for individual citizens but also for business – and for attracting researchers to the area.

Establishing a new, modern and efficient transport corridor between Öresund and Hamburg is a key way to develop cooperation and strive for a mutual development of a sustain-able, strong growth region in the Western Baltic Sea Area, and STRING sees it as our role to ensure the best possible quality of the infrastructure in the corridor between Hamburg and the Öresund Region. The final design of rail and road through the corridor will take place during the next 1-2 years and will determine the infrastructure in this part of Europe for the next 25-30 years. STRING sees this across borders where normal planners work nationally or regionally. STRING is working with analysis and networks to be prepare political statements, advising our politicians on what decisions to make in aid of an accessible infrastructure corridor.

Green growth

Green growth is also a highly prioritised area to look at in order to meet our vision, and the role of STRING is to establish strat-egies that support sustainability and economic growth. We want to be frontrunners in a political process that goes beyond

the STRING area to the respective countries and the EU, pos-sibly further. We want to develop tools to prove achievements in the fight against climate change whilst generating growth; and use this process as a unique selling point for the area. Given the policies and competences in the STRING regions and cities, we have vast competences and opportunities to offer the world here; something which needs to be better communicated. To communicate the results of this, we want to arrange interna-tional workshops, seminars and conferences in order to share knowledge with other engaged people, politicians, experts and NGO´s likewise.

Science and research

Science and research is the tool that keeps a society developing and growing. Having the best research institutions, the smooth-est cooperation between research, industry and public sector - and having a society and environment that is attractive for talent from all over the world, is therefore an investment in future growth and prosperity. STRING see it as our role to facilitate meetings, contacts and cooperation between researchers, universities, businesses and public interests - and “tell the story’’ about the competences in the region.

Tourism and Culture

Tourism as a business- sector is also very important to all parts of STRING, and therefore the ambition to generate an integrated region via culture, tourism and marketing goes hand in hand with developing the tourism industry in the region. This is why STRING has taken the initiative to establish the STRING Tourism Network and together with partners from the network has started the project “Building Tourism” in order to develop and improve the internal “exchange” of tourists and create a new, stronger destination.

Barriers for cross border cooperation

Participants in an integration process will meet a huge amount of obstacles and barriers, such as differences in taxation systems and laws, as well as more personal issues such as lack of knowl-edge and understanding. STRINGs role in overcoming such barriers is to support the already established cooperation in this field - and, if needed, to bring attention to the problems together with other organisations.

PICTURE: STRING

London

Paris

Berlin

Oslo

Gothenburg

Köln

Malmö

Stockholm

Amsterdam

Hamburg

Copenhagen

The STRING-corridor seen in the conjunction with the corridors towards Oslo and Stockholm (PICTURE: STRING).

The STRING 2030 Vision – what kind of

future do we want to create?

STRING wants to create a future in which the STRING region is an attractive region for its inhabitants, visitors and research-ers – and which is one of the world frontrunners in climate smart solutions and industry such as life science, cleantech and energy by setting new standards for sustainable develop-ment and creating a protocol for green growth in cities and regions. We also want to share this knowledge with our neigh-bouring regions and cities in order to create an open forum for best-practice exchange.

It is essential to our vision to create a region with a very tangible human element, where inhabitants enjoy living as we score high on any lists concerning quality of life, wellbe-ing and happiness in general. We will have a well educated, healthy population, able to enjoy welfare systems that are well balanced between the responsibility of the individual and of that of society.

A large part of wellbeing is also connected to having a wide choice of pastime leisure. As such, we want to be able to facilitate en extensive interaction between the cultural sectors of our regions, between artists and performers, and have award winning cooperation between Swedish, German and Danish producers. We are an attractive destination for large cultural- and sports events and have already attracted several international championships and festivals.

The vision of a joint region with common policies and coop-eration very much depends on interconnection and physi-cal accessibility. Therefore, it is essential that the future of STRING holds an efficient and fast transport system between the cities in Scandinavia and Hamburg which means that rail has become very competitive towards air and road both for transport of passengers and goods.

This will also mean being among Europe´s leading logistic centers and developers of efficient and sustainable solutions for the transport sector, and having developed a close coop-eration between both the maritime and the airline industries and researchers in Northern Europe and are very competitive, innovative and energy-efficient in these sectors.

PIcTURE: WWW.PIxElIO.DE

STRING 2030 Vision and Strategy

STRING is the political cross-border partnership between Hamburg and Schleswig- Holstein in Germany, the capital Region of Denmark and Region Zealand in Denmark, and Region Skåne in Sweden.

Our vision is that the STRING region will be the driver

behind a North European green growth corridor consisting

of the STRING region in a functional partnership with

our neighbouring regions. The corridor will be a green

European powerhouse; a strong strategic axis contributing

to knowledge, growth, welfare, and sustainability in

Northern Europe, including the Baltic Sea Region.

The STRING organisation will coordinate and promote the common agenda of the partners; and its work shall build on the politics and initiatives that are part of the partner´s political agendas, priorities and activities. The STRING dimension will be the extra dimension that emerges when common objec-tives and actions are put forward on behalf of the common entity of Northern Europe´s strongest economy – either to the 8,3 million inhabitants in the STRING corridor, to the national governments and to the EU or other stakeholders.

In order to achieve our vision, STRING has produced a 2030 strategy – outlining the aims and ambitions for the STRING network up until 2030, and how we intend to meet these aims. The strategy will be continuously developed to take into account the priorities and development of the STRING member organisations, as well as the ongoing work of the secretariat. This paper outlines the key aspects of the strat-egy, which is to be found in its full- length version on www.stringnetwork.org

The STRING partners are Hamburg and Schleswig-Holstein in Germany, the Capital Region of Denmark and Region Zealand in Denmark, and Region Skåne in Sweden.

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. 21.11 Emne: UDVIKLING I FORBRUG P¡ DE PRIVATE HOSPITALER Revideret bilag 1

Koncern Økonomi

Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok A Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 66

Fax Forretningsudvalget Til: Mail [email protected]

Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 J.nr. 12002387 Dato: 1. oktober 2012

Patienter, der viderevisiteres

Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2011 og 2012 - månedsfordelt Enhed for Sygehusvalg omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne om behandling indenfor en måned og hvor patienten har tilkendegivet et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til private hospitaler i hele 2011 samt i de 9 første måneder af 2012. Af grafen fremgår det, at der september måned 2012 er viderevisiteret 1.603 behandlinger.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Udvidet frit valg mm. 2011-2012

2011 2012

Fordelingen i 2012 mellem omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdssygehuse og omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) er således:

UD - Udbud46%UF - Udvidet

f ritvalg54%

Fordeling udbud/udvidet frit valg (antal omvisiteringer)2012

Udgifterne til de omvisiterede patienter fordeler sig som det ses af diagrammet nedenfor. Det skal dog understreges, at der særligt for de seneste måneder af 2012 fortsat kan ske ændringer, da de data der ligger til grund for diagrammet, er det faktisk afregnede. Hvilket vil sige at de regninger der endnu ikke er fremsendt Region Hovedstaden, ikke fremgår af nedenstående udgifter.

kr 0

kr 5

kr 10

kr 15

kr 20

kr 25

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Millioner

Udvidet frit valg ‐ udgifter i 2011 og 2012

2011

2012

Side 2

Årsagen til at udgifterne i 2012 er faldet i forhold til 2011, på trods af en stigning i antallet af omvisiterede, er at stigningen i antallet af omvisiterede, særligt skal findes i stigningen i MR-skanninger (som vi i 2012, på den gennemførte udbudsrunde, har mere favorable priser på, i forhold til 2011) Nedenfor ses antallet af omvisiterede i 2011 og 2012, fordelt på forventet ydelse. Som det af diagrammet, har der været en markant stigning indenfor radiologiske procedurer (MR-skanninger).

Omvisiterede i 2012 fordelt på forventet ydelse Af nedenstående graf fremgår – fordelt på forventet ydelse – de ydelsesområder, hvor der især sker omvisitering.

Side 3

0500

1.0001.5002.0002.5003.0003.5004.0004.5005.0005.5006.0006.500

Omvisiteret 2012 - fordelt efter forventet ydelse

Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på nervesystemet, uden kode og operation på fordøjelsesorganer og milt udgør 86 % af de omvisiterede behandlinger i 2012. Operationer på nervesystemet vedrører hovedsagelig rygoperationer. Gruppen ”Uden kode” anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet. Omvisiterede i 2012 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i 2012. Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. 68 % af alle omvisiteringer stammer fra Glostrup Hospital, Hospitalerne i Nordsjælland og Herlev Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler.

Side 4

0500

1.0001.5002.0002.5003.0003.5004.0004.5005.0005.500

Omvisiterede 2012 fordelt på hospitaler og grupper af forventet ydelse

Øjenoperationer Operationer på fordøjelsesorganer og milt

Radiologiske procedurer Uden kode

Øvrige

Omvisiterede i 2012 – til privathospitaler Omvisiteringerne i 2012 er gået til en lang række private hospitaler. 68 % er gået til de 10 største private hospitaler. Gruppen ”Øvrige” (32 % af de omvisiterede) fordeler sig på 97 forskellige private hospitaler/udbydere.

Side 5

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. 21.13.05 Emne: ORIENTERING FRA ÏVRIGE FORA - Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia 1 bilag

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-2462058 Bestyrelsen 13. september 2012 Mads Lund Larsen

Beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 13. september 2012 klokken 9.30

Til stede var: Finn Aaberg, Knud Larsen, Hans Toft, Jørgen Glenthøj, Thomas Bak,

Peter Thiele, Steen Olesen, Jørn Christensen, medarbejderobservatør Thomas Damk-

jær Pedersen

Der var afbud fra Kaj Petersen og hans suppleant

01 Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen godkendt

02 Meddelelser fra formanden

Ingen.

03 Meddelelser fra direktionen

Den administrerende direktør orienterede om:

a. Status for forretningsplan 2011-2014

b. Forventet voldgiftssag mod Movia vedr. indtægtsdeling

c. Besvigelsessagen

d. Justering af den administrative organisation

Trafikselskabet Movia Ledelsessekretariat

1/7

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-2462058

e. Arbejdet i Trængselskommissionen

f. Igangsætning af et udviklingsprojekt for A-, S- og R-buslinjerne

g. Projekt vedr. ombygning af Hillerød station

h. Udvikling i HyperCard-sagen

i. Flextur og taxabranchen

j. Operatørernes indkøb af brændstof hos udenlandske leasingselskaber

k. Igangværende evaluering af forsøg med ny stoppestedsinformation

l. Generalforsamling i foreningen BUS

Notat med bilag omdelt

Bestyrelsen ønskede, at sygefraværet i Movias administration tages op på bestyrelsesmødet

i december.

04 Budget 2013, 2. behandling

Indstilling:

Direktionen indstiller at,

Budget 2013, 2. behandling vedtages

Beslutning:

Tiltrådt, idet formanden konstaterede, at bestyrelsen nu i enighed tilslutter sig den på besty-

relsesmødet den 16. august 2012 vedtagne takststigning på 3,5% i 2013.

Jørgen Glenthøj forlod mødet klokken 10.55

05 LUKKET PUNKT

06 Samling af Stevns takstzoner i takstområde Hovedstaden

Indstilling:

Administrationen indstiller,

2/7


at takstgrænsen mellem takstområde Syd og takstområde Hovedstaden ændres, så-

ledes at alle takstzoner i Stevns Kommune omfattes af TH

at ændringen gennemføres samtidig med den generelle takstregulering i januar

2013.

Beslutning:

Tiltrådt.

07 Opdatering af kasse- og regnskabsregulativ

Indstilling:


at bestyrelsen godkender:

o Det opdaterede kasse- og regnskabsregulativ

o Bilag 9.01 Revisionsregulativ

o Bilag 9.02 IT-sikkerhedspolitik

o Bilag 9.03 Retningslinjer for økonomirapportering

o Bilag 9.05 Retningslinjer vedrørende afskrivninger af uerholdelige poster

o Bilag 9.06 Finansiel politik

at bestyrelsen tager til efterretning:

o Bilag 9.04 Økonomisystemer og deres anvendelse som er godkendt af den

administrerende direktør 13. september 2012

o Bilag 9.07 Fælles regler for ordreafgivelse, modtagelse samt godkendelse af

indkøb som er godkendt af bestyrelsen 21. juni 2012

o Bilag 9.08 Indkøbspolitik som er godkendt af den administrerende direktør i

januar 2012

o Styrkelse af økonomiske kontrolprocedurer

o Økonomiske analyser

o Oplysninger om revisionsniveau

o Løbende orientering til formandskabet om politianmeldelsen

Beslutning:

3/7


Tiltrådt.

08 Cykelmedtagning i busser

Indstilling:


At muligheden for cykelmedtagning fra køreplanskiftet 9. december 2012 udvides til

alle buslinjer uden for Storkøbenhavn under anvendelse af hidtil gældende regler

At cykelmedtagning i Storkøbenhavn (takstzonerne 1-4, 30-33 og 40-44) fortsat be-

grænses til S-busser uden for myldretiden

At der ikke indføres salg af kontantbillet til cykel i busserne.

Beslutning:

Tiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et

år.

09 LUKKET PUNKT

10 Justering af rejsereglerne

Indstilling:


At bestyrelsen tiltræder, at rejsereglerne ændres, således at det generelle rygefor-

bud i § 11 udtrykkeligt omfatter alle former for rygning, også brug af elektroniske ci-

garetter

At bestyrelsen tager til efterretning, at gyldighedstiden for enkeltbilletter udstedt af

Movia følger tabel for tilladt tid gældende for rejser på rejsekort som følge af rejse-

kortets udrulning i takstområde Hovedstad.

At bestyrelsen tager til efterretning, at DSB og Metroselskabet på tidspunktet for

takst 13 ændrer gyldighedstid for kontantbilletter, så den følger tidstabel for rejser på

4/7


rejsekort.

Beslutning:

Tiltrådt.

11 Mødeplan for 2013

Indstilling:


At forslaget til mødeplan for 2013 tiltrædes.

Beslutning:

Tiltrådt.

Administrationen undersøger spørgsmålet om overlap mellem nuværende bestyrelse og

kommende bestyrelse efter kommunalvalget i 2013.

12 LUKKET PUNKT

13 Markedsplan for udrulning af rejsekort i takstområde Hovedstad

Indstilling:


at bestyrelsen tager markedsplan for udrulningen af rejsekort i takstområde Hoved-

stad til efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

5/7


14 Evaluering af risikostyringsmodel for idriftsættelse af rejsekort

Indstilling:


at bestyrelsen tager evalueringen af risikostyringsmodellen til efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

15 Status for erhvervskortet

Indstilling:


At orientering om status for erhvervskort tages til efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

16 Status for trafikbestillingsprocessen for 2014

Indstilling:


At bestyrelsen tager orienteringen om status for trafikbestillingsprocessen for 2014 til

efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

6/7

7/7


17 Trafiktal september 2012

Indstilling:


at bestyrelsen tager rapportering af trafiktal for bus, bane og flextrafik til efterretning

Beslutning:

Tiltrådt.

18 Eventuelt

Thomas Bak oplyste, at der i Fredensborg Kommune var overvejelser om at bede Movias

bestyrelse tage skridt til at ændre tidspunktet for tilbagebetaling af overskydende á conto

betaling til kommunerne og regionerne. Der forsøges etableret kontakt mellem forvaltningen i

Fredensborg Kommune og Movias administration.

Peter Thiele oplyste, at Københavns Kommune i det nyligt indgåede budgetforlig afsætter 60

mio. kr. til fremkommelighedsfremmende trafikregulering i 2013.

Mødet slut klokken 12.10

Documents

Forretningsudvalgets møde den 14 - Region H · Total (excl. Thava-Hamlet) 876 0,6 % . Status den 3. juli 2012 Side 5. Europæiske guidelines anbefaler, at det ønskeværdige niveau