REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelser

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.02 Emne: Anvendelse af Omniscan i Region Hovedstaden 4 bilag

Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt 2005-08-31 Islands Brygge 67 Postbox 1995 2300 København S. Om nefrogen fibroserende dermopati. Med henvisning til Bkg. 2000-04-14 nr.277, §7 om ophobning af uforklarlige sygdomstilfælde finder Nefrologisk afdeling B, Amtssygehuset i Herlev anledning til at henlede opmærksomheden på 10 sygdomstilfælde blandt afdelingens dialysepatienter. Alle 10 tilfælde er karakteriseret ved progredierende smerter og stivhed i extremitetsmuskulaturen og progredierende induration af huden, især på extremiteterne. Der er 7 tilfælde foretaget hudbiopsi, to svar foreligger endnu ikke, i de øvrige 5 tilfælde øget mængde kollagen og øget cellularitet med fibroblastlignende celler svt. cutis og subcutis foreneligt med nefrogen fibroserende dermopati. De serologiske prøver og P-Calcium (ioniseret) viser ingen fællestræk. Hovedparten af patienterne har (eller har haft) hyperparathyreoidisme, men fundet er almindeligt blandt dialysepatienter og kan næppe tillægges selvstændig betydning. Der er i litteraturen indenfor de sidste år beskrevet få hundrede tilfælde af sygdomsenheden nefrogen fibroserende dermopati. Årsagen (årsagerne?) er ukendt, og en virksom behandling findes ikke. Sygdomsenheden er afgrænset ved klinik, det histopatologiske billede og fraværet af positive serologiske fund. Vi finder det påfaldende, at der på en enkelt afdeling i løbet af 2-3 år ses 10 sygdomstilfælde, hvis klinik og (i 5 tilfælde) hudbiopsi svarer til fundene ved denne sjældne sygdomsenhed.

Navn

Dialyse

start GrundMB

Dialyse modus

Biopsi

NFDM

Objektivt

Positive

parakliniske fund

Negative

parakliniske fund

MM

2003

DM,type 1

PD HD

JA Inf.s

relateret?RTX

relateret?

Huden på extr.fortykket.Hastigt

progression Svære forandring

preterminal

Langvarigt

forløb med intra abdominale abcesser

P-ANCA MPO-ANCA

Sc-70 Hepatitis prøver,

HIV serologi

KN

Maj 2003

Mesangieproliferativ

GN,

PD

JA

070205 Infektionsrelateret

?

Huden på extr.fortykket.Hastigt

progression Svære forandring

preterminal

CMV-Ab, HPT Tidl.bakteriel follikulitis Peritonitis x 2

normocalcæmi, anti-DNA, HBsAg, HBsAb, HCV-Ab, HIV-Ag, HIV-Ab, HSV-Ag,

PO

150205

Epi mem-GN

HD

JA

180405+020505

Cosmofer ?

Diskrete forandringer på

crura

Collagen Collitis maj

2005

Oromucosoid HBVs-Ag, HBVs-

antistof HCV-antistof

HIV Rheumafaktor

MC

okt 2002

HD

JA Infektionsrelateret

?

Huden på extr.fortykket.Hastigt

progression Svære forandring

preterminal

Planocellulært carcinom,

C.Pulm obs.

BM

HD ? Svar afventes Revurder

ing af tidl

hudbiopsi

exponeret for Gadolinium

HPT MORS

ledsmerter,

muskelatrofi, kontrakturer

MORS

HBsAg, HCV-Ab, ANA, ANCA, rheumafaktorer HIV-Ab

normocalcæmi

ER

RTX 1979 020902 HDPyelonefritis chronica

HD

Svar

afventes

Stivhed i hænder + kontakturer og

fastbundet fortykket hud

Lignende forandringer fra ankler til knæ

20040809: Raynaud-lign. fænomener, ledsmerter, cutan

hyperpigmentering, cutane kalkaflejringer

2002 hemi-colectomi

dukeA Peridivertikulitis

x4 2002ff Svær

pneumoni-04 Destruktiv

artritis HPT

ANA (svagt) Hudbiopsi: hyperkera-tose og inflammation hyperparathyreoi

disme

Rheumatologisk vurdering : ingen aktiv rheumathoid sygdom ANCA, IgA-RF, IgM-RF, HIV-Ag, HIV-Ab, HBsAg, HbcAg, HCV-Ab, HLA-Ab normocalcæmi

JS

1996 HD

TX 1999-graftectomi

1999

Ja

150403 infektionsrelateret?

forudgående infektion

HPT

Rheumafaktor,NANCA

ET

maj 2002 HD

C.Renis 98,nefrecto

mia sin.

HD

Bestilt

Hårdhed og ømhed svt. muskler og hus

på UE

HPT MR af UE i.a. Hepatitis serologi

negativ, HIV negativ

MH

1982 HD/PD

RTX 83-84RTX 84-97 1982 HUS

PD/HD Nej

Nu muskelsmerter i UE

ødem lign. Forandringer på

begge ben

veksl. hypercalcæmi.

HPT

ANA, anti-DNA, ANCA, HIV-Ag,

HIV-Ab; HBsAg, HCV-Ab,

GK

Okt 2004

Ren Contractus

PD

Nej

Gadolinium?

Extraneal?

20041214: indureret , rødlig hud, Ledsmerter i

skulder, hånd, fingre

MR: synovit i håndens led;

HCV-Ab, cryoglobulin;

ANA

HCV-RNA, HbsAg

HIV-Ab; ENA; SSA(Ro) og

SSB(La) antistoffer;

ANA, P-PTH normocalcæmi

HPT : hyperparathyroidisme RTX : nyretransplanteret HD : Hæmodialyse PD : Peritoneal dialyse HUS : Hæmolytisk uræmisk syndrom Med venlig hilsen Mette Brimnes Damholt, Afdelingslæge,ph.D. Steen Fugleberg, ledende overlæge,dr.med.

kinils

Placeret billede

kinils

Placeret billede

Koncern Plan og

Udvikling Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 54 27

Web www.regionh.dk Journal nr.: 08004725 Ref.: RIKOER Dato: 4. april 2008

Anvendelse af kontraststoffet Omniscan i Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling har i samarbejde med regionens hospitaler kortlagt, ved hvilke undersøgelser, der har været anvendt omniscan i regionen, antallet af undersø-gelser, der er foretaget med Omniscan, samt i hvilket tidsrum. Hospital Undersøgelser Antal undersøgel-

ser/patienter Tidsrum

Glostrup MR-scanninger af neurologiske (bå-de neuromedicinske og neurokirur-giske) samt et mindre antal abdomi-nal patienter.

Ca. 2400 undersøgelser * Efterår 2001 - august 2006

Hvidovre MR-scanninger i forbindelse med klinisk kontrolleret forsøg af hænder

25 patienter Jan. 2001 – april 2001 1995-2006 1) Frederiksberg MR-scanninger ved mistanke om

hjernetumor, samt enkelte forsk-ningsprojekter

Ca. 2130 undersøgelser *

30 patienter under 3 år 2) Rigshospitalet MR-scanninger 1995-2003 Ukendt 3) Hillerød Hospital MR-scanninger ved udredning af

hjernetumor eller mistanke herom, hovedsageligt ved patienter under 3 år

Marts 1999-august 2006

1363 patienter 4) 1999- 2007 5) Gentofte MR-scanninger Bornholm - 0 - Bispebjerg - 0 - Frederikssund - 0 - Helsingør - 0 - Amager - 0 -

Ukendt 6) Herlev MR-scanninger 1995-2006 * Antal undersøgelser er baseret på registreringen af den indkøbte mængde Omniscan i perioden 2001-2006 1) Hospitalets bestillingslister dækker perioden 2001+, og hospitalet kan derfor kun dokumentere brug af stoffet fra 2001 og frem. Der blev etableret MR-funktion ved hospitalet i 1995 og hospitalet antager, at stoffet har været anvendt fra 1995, men kan ikke dokumentere det. 2) Omniscan var på daværende tidspunkt det eneste MR-kontraststof godkendt til denne aldersgruppe. Alle patienterne har væ-ret nyreraske, og hospitalet har ikke observeret bivirkninger eller komplikationer. 3) Det har ikke været muligt at estimere antallet at patienter, der er blevet undersøgt med Omniscan fra 1999 til 2006. Det kan dog oplyses, at der i den pågældende periode udførtes mellem 1000-2500 MR-scanninger pr år. Men Omniscan har naturligvis ikke været anvendt i forbindelse med alle disse scanninger, stoffet blev hovedsagligt anvendt i forbindelse med kontrastunder-søgelser af børn, da det var det eneste stof, der var indregistreret til anvendelse på børn. 4) Hospitalet har i år 2005 og 2006 i alt anvendt stoffet til to patienter med nyresygdom. Der er ikke identificeret bivirkninger. 5) Hospitalet stoppede brugen af Omniscan i august 2006, fra august 2006 – oktober 2007 har stoffet været anvendt til 3 pati-enter, alle børn ml. 1-2 år, da stoffet frem til oktober 2007 var det eneste godkendte stof til denne aldersgruppe. 6) Antallet af patienter er ukendt, men fra 1995 til marts 2006, var Omniscan det helt dominerende kontraststof til brug ved MR-scanninger. Ca 400 nyrepatienter har været undersøgt med Omniscan.

Identificerede bivirkninger ved Omniscan i Region Hovedstaden Herlev Hospital er det eneste hospital i regionen, hvor der ved anvendelse af Om-niscan er identificeret bivirkninger. Af redegørelse fra Herlev Hospital dateret den 25. februar 2008 fremgår det, at der er i alt 28 bekræftede tilfælde af nefrogen systemisk fibrose (NSF) på hospitalet. Herudover har der været mistanke om sygdom hos en lille gruppe patienter, mindre end 5 personer, hvor sygdommen ikke har kunnet bekræftes. Sagerne er anmeldt til Lægemiddelstyrelsen af 1. reservelæge Peter Marckmann, tidli-gere Medicinsk Nefrologisk Afdeling, Herlev Hospital, nu Odense Universitetshospi-tal. Anvendelse af Omniscan ved Herlev Hospital På Herlev Hospital blev Omniscan taget i brug omkring 1995 som kontraststof i for-bindelse med MR-scanninger. Frem til marts 2006, hvor hospitalet stopper med at an-vende stoffet, var Omniscan helt dominerende som kontrastmiddel i forbindelse med MR-scanninger. Af redegørelsen fra Herlev Hospital dateret d. 28. februar 2008 fremgår det, at ca. 400 nyrepatienter fik foretaget undersøgelser med kontrastmidlet Omniscan. Da bivirknin-gerne blev kendt, modtog 320 af de ca. 400 nyrepatienter et informationsbrev, som orienterede om, at de var i risikogruppen for bivirkningen NSF (nefrogen systemisk fibrose). De blev alle tilbudt en undersøgelse. De resterende 80 patienter var alle afgå-et ved døden. Der er generelt en høj dødelighed blandt dialysepatienter, og de nævnte dødsfald tilskrives ikke Omniscan. Informationsbrevet og de deraf affødte undersøgel-ser gav ikke anledning til diagnosticering af nye tilfælde. Indmelding af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen Den 31. august 2005 gør Herlev Hospital embedslægeinstitutionen opmærksom på, at hospitalet har identificeret en sygdom, man ikke kender årsagen til. Af brevet fremgår det, at ”…10 tilfælde er karakteriseret ved progredierende smerter og stivhed i extre-mitetsmuskulaturen og progredierende induration af huden, især på extremiteterne… Vi finder det påfaldende, at der på en enkelt afdeling i løbet af 2-3 år ses 10 sygdoms-tilfælde…” På baggrund af de 10 sygdomstilfælde nedsættes der internt på hospitalet en arbejds-gruppe på tværs af lægelige specialer (nefrologi, dermatologi og patologi) med det formål at forsøge at klarlægge eventuelle årsagssammenhænge. I februar/marts 2006 bliver hospitalet og arbejdsgruppen opmærksom på en nypublice-ret østrigsk artikel, som beskriver fem tilfælde af NSF hos ni patienter, som har fået foretaget MR-scanninger med indgift af kontraststof. Artiklen gav anledning til gen-nemgang af hospitalets tilfælde af NSF. Gennemgangen viste, at alle patienter med NSF havde været udsat for MR-scanning med kontraststoffet Omniscan. Hospitalet besluttede derfor d. 16.03.06 at ophøre med at henvise til MR-scanning med kontrast-stof, da afdelingen formodede, at alle MR-kontraststoffer kunne være årsag til NSF.

Side 2

Lægemiddelstyrelsen blev informeret telefonisk samme dag og orienteret om den for-modede sammenhæng mellem det anvendte MR-kontraststof Omniscan og NSF. Læ-gemiddelstyrelsen blev ligeledes orienteret om, at mistanken til Omniscan først var opstået efter journalgennemgang inspireret af ovenstående østrigske artikel, hvorfor det ikke tidligere havde været muligt at indberette bivirkningerne. D. 30. marts 2006 modtog Lægemiddelstyrelsen samlet de første 15 skriftlige indbe-retninger fra Herlev Hospital. Opsummering af forløbet ved Herlev Hospital

31.08.05: Hospitalet indberetter en ophobning af uforklarede sygdomstilfælde til Embedslægeinstitutionen i Københavns Amt i henhold til gældende lov.

16.03.06: Hospitalet får bestyrket mistanke om sammenhæng mellem Omniscan og NSF. Hospitalet ophører med at henvise patienter til MR-skanning med kon-traststof. Hospitalet kontaktede Lægemiddelstyrelsen telefonisk.

30.03.06: De første 15 bivirkningsindberetninger fra Herlev Hospital modtages i Lægemiddelstyrelsen.

08-09.04.06: Hospitalet videregav advarslen om brug af Omniscan til danske ny-relæger.

Side 3

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.03 Emne: Orientering om ny landsoverenskomst for praktiserende speciallæger 1 bilag

Koncern Praksis Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax

Forretningsudvalget Til: Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 1. april 2008

Ny landsoverenskomst for speciallægepraksis Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har ind-gået aftale om en ny treårig Landsoverenskomst for Speciallæger. Overens-komsten træder i kraft den 1. april 2008. I aftalen er der fokus på en række udviklingsprojekter. Derudover indeholder aftalen en række konkrete ændringer og præciseringer i forhold til den nuvæ-rende overenskomst. Overenskomstaftalen øger honoreringen for høj aktivitet i fuldtidspraksis, idet den nuværende 1. knækgrænse afskaffes fra og med 2008, og 2. knækgrænse for fuldtidspraksis forhøjes fra og med 2009 (knækgrænser betyder, at honora-ret for den enkelte ydelse reduceres, når den samlede aktivitet i en praksis overstiger knækgrænsen). Derudover forhøjes omsætningslofterne i deltids-praksis med 150.000 kr. Administrationen vil løbende vurdere den aktivitets-mæssige konsekvens af overenskomstændringen. En anden meget væsentlig del af aftalen omhandler, at der skal etableres en hurtigere modernisering/opdatering af specialerne, således at speciallægeprak-sis med krav om øget kvalitet og ny teknologi også i fremtiden kan matche den specialiserede udvikling i hospitalsvæsenet. Der skal nu ske en hurtigere og mere smidig gennemgang af de enkelte specialer med 2-3 år mellem hver mo-dernisering. Samtidig fastholdes en mere grundig gennemgang af de enkelte specialer med 7-10 år imellem. Aftalen indebærer også, at der for alvor skal sættes fokus på øget samarbejde og øget integration mellem praktiserende speciallæger og hospitalslæger. Et udvalg skal i den forbindelse komme med forslag til at kitte de to sektorer bed-re sammen i en tid med et stigende pres på sundhedsvæsenet.

Borgerne får med aftalen øget mulighed for elektronisk kommunikation med den praktiserende speciallæge i løbet af 2009. Endvidere får borgerne bedre serviceoplysninger om speciallægepraksis via sundhed.dk, idet der i løbet af 2009 vil blive oplyst ventetider til 1. konsultation samt ventetid til behandling af udvalgte diagnoser. Behandling af akutte patienter vil ikke blive omfattet af ventetidsoplysningerne, da akutte sygdomme behandles forud for andre syg-domme. Som noget nyt etableres der primo 2008 et elektronisk henvisningshotel, hvor speciallægen kan afhente den elektroniske henvisning, når patienten har været i kontakt med den praktiserende læge. Kvalitetsområdet kommer yderligere i fokus med opstarten af et stort kvalitets-projekt (KVIS II). Projektet er inddelt i en række delprojekter, der hver for sig bidrager til en samlet kvalitetsmodel for speciallægepraksis. I den forbindelse skal særligt fremhæves projektet om at udnytte den lægefaglige kapacitet i spe-ciallægepraksis til at varetage en række opgaver, som kan aflaste hospitalernes ambulatorier. Aflastningen skal ses både i forhold til en reel opgaveudlægning og i forhold til at undgå dobbeltundersøgelser. Det er aftalt mellem parterne, at der konkret skal ses på skopi-området med henblik på udredning af speciallæ-gepraksis rolle og funktion i forhold til det samlede patientforløb. Som noget nyt deltager en kommunal repræsentant i det regionale Speciallæge-samarbejdsudvalg efter behov. Den kommunale repræsentant får status som observatør og udpeges af de kommuner, som ligger i den pågældende region. Den kommunale observatør har ikke stemmeret. Økonomiske konsekvenser Det er Danske Regioners vurdering, at overenskomsten er aftalt indenfor en fornuftig økonomisk ramme, svarende til at regionernes nuværende udgifter gradvist vil stige med 2,7 % i den 3-årige overenskomstperiode ud over de stigninger, der følger af den automatiske reguleringsordning i overenskomstpe-rioden. Den samlede forventede merudgift som følge af overenskomstændringerne for-ventes på baggrund af det foreløbige regnskabstal for 2007 i Region Hovedsta-den at udgøre ca. 30 mio. kr. i 2007 - niveau. Hertil kommer udgifter som følge af stigning i aktiviteten, herunder som følge af ændringen af knækgrænserne og omsætningslofter.

Side 2

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.04 Emne: Trafikselskabet Movia - fordeling af rutespecifikke omkostninger mellem regioner og kommuner 1 bilag

Region Sjælland

Alleen 15

4 I 80 Sorø

Region HovedstadenKongens Vænge 23400 Hillerød

Region Sjælland og Region Hovedstadens veto over for ændret udgiftsforde-Hng mellem kommuner og regioner i Trafikselskabet Movia

Ved vedtagelsen af budgettet for Trafikselskabet Movia for 2007 blev der taget

stilling til, hvilke udgiftsarter der skulle bæres af busruterne og hvilke der skulle

bæres af regionerne, som udgifter der vedrørte fælles administration og drift af

selskabet, jf. lov om trafikselskaber § 3, stk. 3.

Den samme fordeling fremgik af budgettet for 2008, men for 2009 ønskede dekommunale repræsentanter i bestyrelsen at ændre denne fordeling, ligesom de tog

forbehold om, at den ændrede fordeling skulle gælde for regnskabet 2008. Regio-

nernes repræsentanter i bestyrelsen stemte imod dette forslag med bemærkningom, at ændringen herefter ikke kunne vedtages, jf. vedtægternes § 18, stk. 2, dadet ville medføre en forøgelse på ca. 60 millioner kr. af udgifterne til fælles admi-

nistration og drift af selskabet, der efter loven alene betales af regionerne.

Movias bestyrelse består af 9 medlemmer, hvoraf de 7 er udpeget af kommuner-

ne, mens Region Sjælland og Region Hovedstaden hver har udpeget ét medlem.

Repræsentanterne for kommunerne og regionerne i Trafikselskabet Movia er eni-

ge om at forelægge Statsforvaltningen spørgsmålet om, hvorvidt ændringen af

udgiftsfordelingen kan vedtages med 2/3 flertal eller om beslutningen kræver 4/5

flertal, jf. vedtægternes § 18, stk. 2.

Til brug for Statsforvaltningens overvejelser har regionerne anmodet mig om at

udarbejde dette notat.

L::TT

Lett Advokatfirma

R~dhuspladsen 4

1550 København V

Tlf. 33 77 00 00

Fax 33 77 00 01

letti§lett.dk

www.lett.dk

11. marts 2008

J.nr.: 227983-SSN

Adv. Jesper Lett

Mail il~\QL\:t.,gK

Sekr. Susan San Nicolas

Dir. tlf. 33 77 00 40

København Ârhus Kolding

Finansieringsmodellen for trafikseIskabet øst for Storebælt i henhold til loven og

forarbeiderne

Lov om trafikselskaber har som et grundlæggende princip, at regionerne ikke kan

majoriseres i spørgsmål der har konsekvenser for regionernes økonomi.

Dette fremgår allerede af aftalen om strukturreformen fra juni 2004, pkt. Ii.

Dette er også gentaget i de almindelige bemærkninger til lov om trafikselskaber,

pkt. I "Baggrund og hovedindhold", hvor det anføres:

"Det sikres. at regionerne ikke kan majoriseres i spørgsmål, der har konsekvens

for regionernes økonomi. "

Baggrunden for bemærkningerne er, at der er kommunalt flertal i trafikselskaber-

nes bestyrelse.

L lov om regionernes finansiering er det fastsat, at regionernes økonomi består af

sygehusområdet, regionale udviklingsopgaver mv. og drift af institutioner på han-

dicapområdet. De tre områder skal økonomisk holdes adskilt.

Trafikseiskabet er én af regionernes udviklingsopgaver.

Som indtægt til finansiering af samtlige udviklingsopgaver modtager regionerne

dels et bloktilskud fra staten, dels et udviklingstilskud fra de i regionerne belig-

gende kommuner. Af de beløb der i Region Sjælland og Region Hovedstaden erøremærket til udviklingsopgaverne anvendes henholdsvis ca. 50 % og ca. 60 % til

den kollektive trafik. Den ændring kommunerne nu ønsker af udgiftsfordelingen

vil medføre, at yderligere henholdsvis ca. 5 % og ca. 7 % anvendes til den kollek-

tive trafik med den virkning at der bliver tilsvarende mindre til de øvrige udvik-

lingsopgaver. L modsætning til kommunerne har regionerne ikke mulighed forskatteudskrivning eller på anden måde at regulere indtægterne.

Forøgede udgifter for én af opgaverne inden for udviklingsopgaver mv. medfører

således forringet økonomi for de andre opgaver inden for udviklingsopgaver mv.

I henhold til lov om trafikselskaber finansieres Trafikselskabet Movia gennemindtægter fra salg af kort og billetter mv. samt tilskud fra de deltagende kommu-

ner og regioner.

Om trafikseiskabet på Sjælland er det i § 3, stk. 3 endvidere anført:

L::TT

Side 2

"De to regioner bidrager med tilskud svarende til udgiferne til privatbaner ogbusruter af regional betydning samt udgifer til fælles administration og drif afselskabet. Kommunerne bidrager med et tilskud svarende til udgiferne til de lo-

kale busruter samt udgiferne til individuel handicapkørsel for kommunens egen

borgere. Lokale busruter, som kun betjener én kommune, betales af den pågæl-dende kommune. Øvrige lokale ruter betales af de berørte kommuner i et forhold,

der afspejler ruternes trafikomfang i de enkelte kommuner og den indbyrdespendling mellem de pågældende kommuner. "

Denne fordeling kan regioner og kommuner efter aftale fravige, såfremt særlige

forhold taler herfor, jf. § 3, stk. 4.

i de almindelige bemærkninger til lov om trafikselskaber er det i pkt. 3.3 om tra-

fikselskabernes finansiering indledningsvis anført, at den primære indtægtskilde

er indtægter fra passagerne, men at det derudover er nødvendigt med et tilskud fra

de deltagende kommuner og regionerne i trafikseiskabet. Det anføres dernæst:

"Som udgangspunkt sigtes mod, at tilskuddet fordeles mellem de enkelte parter i

forhold til deres fordele af trafikseiskabets ydelser, hvilket giver en hensigtsmæs-sig incitamentsstruktur iforhold til tilrettelæggelse aftrafikselskabets drif. "

i dette afsnit i bemærkningerne er det yderligere anført, at på grund af en meget

uens kommunal og trafikal struktur i trafikseiskabet på Sjælland foreslås tilskud-

det fordelt efter en metode der relaterer trafikproduktionen til de enkelte kommu-

ner og regioner i samarbejdet, og at der anvendes følgende objektive fordelings-

nøgler:

"Regionerne har det økonomiske ansvar for privatbanerne.

Regionerne har det økonomiske ansvar for et regionalt busnet, som forbinder by-

centre uden indbyrdes banebetjening.

Regionerne finansierer alle de fælles udgifer i trafikselskabet, som ikke kan hen-

føres til de enkelte busruter, som fx køreplanlægning, udbud af trafik, kundecentrem.v.

Kommunerne har det økonomiske ansvar for alle ruter, der kun forløber internt i

en kommune.

Kommunerne samarbejder om de øvrige busruter, som berører to eller flere kom-

muner, idet udgiferne deles af kommunerne i forhold til deres gensidige pend-

L::TT

Side 3

lingsomfang, dog således at det kørselsomfang i en kommune, som overstiger kør-

selsonifanget i den anden kommune, betales af den kommune med det største kør-

selsomfang.

Kommunerne har det økonomiske ansvar for individuel handicapkørsel for svært

bevægelseshæmmede. "

I bemærkningerne til § 3, stk. 3 er der ikke noget selvstændigt bidrag til fordelin-

gen af udgifterne, idet det blot er lovens egne ord, der er gentaget her.

Af de spørgsmål, der under lovgivningsarbejde blev stillet til ministeren, skal sær-

ligt nævnes trafikudvalgets spørgsmål 4 om baggrunden for, at udgifter til admi-

nistration øst for Storebælt alene pålægges regionerne, idet det synes at skabe et

initiativproblem øst for Storebælt.

Ministeren har vanskelig ved at se et potentielt initiativproblem øst for Storebælt,

idet det anføres:

"Kommunerne har alle incitamenter til at tilrettelægge trafikken så godt og effek-

tivt som muligt, og regionerne vil have incitamentet til at søge udgiferne til fælles

administration og drif af selskabet reduceret mest muligt. "

i Transport- og Energiministeriets høringsnotat vedrørende forslag til lov om tra-

fikselskaber af 24. februar 2005 er der givet udtryk for sammenhængen mellemkommunernes beslutning om busruter og kommunernes betaling herfor. Detfremgår også af kommentarerne til spørgsmål vedrørende ansvarsfordelingen mel-

lem regioner og kommuner (høringsnotatet, side 9).

Sammenfatning:

Regionernes opgavevaretagelse af udviklingsopgaver mv. skal økonomisk balan-

cere, da området skal holdes adskilt fra de andre opgaver regionerne har.

Regionerne har ingen mulighed for at regulere deres indtægter.

Lovens bestemmelse om udgiftsfordelingen mellem kommunerne og regionerne i

trafikseiskabet øst for Storebælt indeholder ikke nogen nøjagtig definition af deudgifter regionerne skal betale og de udgifter kommunerne skal betale.

Udgifterne skal som udgangspunkt fordeles i forhold til den fordel man har aftrafikseiskabets ydelser.

L::TT

Side 4

De udgifter der skal henføres til fælles administration og selskabets drift er sådan

noget som køreplanlægning, udbud af trafik, kundecentre mv. og disse udgifter

skal betales af regionerne alene.

Det fremgår klart af forarbejderne til loven, at både kommunerne og regionerne

selv skal være herre over deres udgifter.

Regionerne skal ikke kunne majoriseres i spørgsmål der har konsekvens for deres

økonomi, selvom kommunerne har flertal i trafikseiskabets bestyrelse.

Tilblivelsen af Trafikseiskabet Movias vedtægter

I de generelle bemærkninger i forarbejderne til lov om regionerne og om nedlæg-

gelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Syge-

husfællesskab er det bL.a. anført i afsnit 3.3.5:

"Da trafikselskaberne skal være funktionsdygtige den i. januar 2007, vil Re-gionsrådets forberedelsesudvalg have ansvaret for den fornødne forberedelse og

oprettelse af trafikselskaberne. "

I overensstemmelse hermed er det i bemærkningerne til samme lovs § 5, stk. i,nr. 5, bL.a. anført:

"Regionrådenes forberedelsesudvalg er ansvarlige for, at der med virkning fraden i. januar 2007 i hver region er etableret ét eller flere trafikselskaber. "

Dette er også understreget i bemærkningerne til samme lovs § 52, nr. i 2, hvor det

bL.a. er anført:

"Forberedelsesudvalget vil ligeledes skulle træffe de beslutninger, som i lovgiv-

ningen er henlagt til forberedelsesudvalget at træffe. Forberedelsesudvalget vileksempelvis være ansvarligt for, at der med virkning fra 1. januar 2007 i hverregion er etableret ét eller flere trafkselskaber, j¡ § 34 i det samtidig med dette

lovforslag fremsatte forslag til lov om trafikselskaber. Der henvises videre til lov-

forslagets § 5, stk. 1, nr. 5. "

I bemærkningerne til § 34 i lov om trafikselskaber er det endnu engang gentaget:

"Det foreslås, at forberedelsesudvalgene for regionerne er ansvarlige for, at der

med virkningfra 1. januar 2007 i hver region oprettes mindst ét trafikselskab....

L::TT

Side 5

Forberedelsesudvalgene for regionerne står for procedure omkring udpegning af

medlemmer tiltrafikselskabets bestyrelse, udarbejdelse afvedtægter osv. "

De to forberedelsesudvalg på Sjælland godkendte i overensstemmelse hermed et

udkast til vedtægter for trafikselskabet øst for Storebælt. I dette udkast til vedtæg-

ter var der indsat en minoritetsbeskyttelse for regionerne vedrørende beslutninger

som havde indflydelse på deres økonomi, hvilket var en fravigelse fra den udar-

bejdede standardvedtægt men i overensstemmelse med lov om trafikselskaber.

På et møde den 19. december 2006 blev dette vedtægtsudkast forkastet af trafik-

selskabets repræsentantskab, der besluttede at minoritetsbeskyttelsen for regio-

nerne skulle udgå.

Ved brev af 20. december 2006 rettede formændene for de to forberedelsesudvalg

henvendelse til ministeren om den manglende minoritetsbeskyttelse. Det man

blandt andet ønskede at beskytte regionerne mod var fx: "øgede markedsførings-

udgifter, større analysekapacitet omkring ruteplanlægningen eller en ændret for-

deling af selskabets udgifter mellem rutespecifikke udgifter og fælles administra-

tion. "

Efter henvendelsen til trafikministeren udarbejdede trafikministeren en ny stan-

dard vedtægt for trafikseiskabet på Sjælland, idet man i § i 8, stk. 2 indsatte denmindretalsbeskyttelse regionerne havde krævet med hjemmel i lov om trafiksel-

skaber og denne lovs forarbejder.

Herefter udarbejdedes et nyt sæt vedtægter indeholdende denne minoritetsbeskyt-

telse, hvorefter vedtægterne blev godkendt af regionsrådene i april 2007 og afMovias repræsentantskab den 15. maj 2007.

§ 18, stk. 2 i vedtægterne lyder herefter således:

"Beslutninger, der medfører forøgede udgifer tilfælles administration og drif af

selskabet, j¡ § 25, stk. 1, kræver 4/5 flertal. Beslutninger, der medfører forøgede

udgifer der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrif eller i øvrigtskyldes udefrakommende forhold, kræver dog kun 2/3 flertaL. Bestyrelsen træffer

med 2/3 flertal afgørelse om, hvorvidt en udgif skyldes udefrakommende for-

hold. "

I overensstemmelse med loven er det således nu også i vedtægterne fastlagt, atregionerne kan blokere for forøgelse af deres udgifter til fælles administration og

drift af selskabet.

L::TT

Side 6

Sammenfatning:

På trods af modstand fra kommunerne fik Region Sjælland og Region Hovedsta-

den ændret standardvedtægten og dermed vedtægterne for Movia, således at den i

loven og forarbejderne forudsatte minoritetsbeskyttelse af regionerne blev medta-

get.

Vedtagelse afTrafikselskabet Movias budgetter for 2007,2008 og 2009

Som redegjort for ovenfor skulle forberedelsesudvalgene for Region Sjælland og

Region Hovedstaden i fællesskab oprette et trafikselskab på Sjælland, således at

det var klar til drift I. januar 2007. Som et led heri skulle forberedelsesudvalgene

vedtage et budget for trafikseiskabet for 2007. Dette skulle lægges til grund for de

tilskud, kommunerne og regionerne skulle betale til trafikseiskabet.

Forberedelsesudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden nedsatte et

fælles rådgivende underudvalg vedrørende oprettelsen af trafikseiskabet på Sjæl-

land. Underudvalget havde såvel regional som kommunal deltagelse. Dette un-derudvalg behandlede et budgetforslag for 2007, der var udarbejdet af personale

på administrativt niveau i Hovedstadens Udviklingsråd, Vestsjællands Trafiksel-

skab og Storstrøms Trafikselskab.

Budgetforslaget indeholdt en konkret saglig fordeling af udgifter til de enkelte

ruter og udgifterne til fælles administration og selskabets drift.

lunderudvalget opstod der imidlertid uenighed om fordelingen af udgifter mellem

fælles administration og drift af selskabet på den ene side, og de udgifter der skul-

le henføres til ruterne på den anden side. Den største enkeltpost der var uenighed

om var provision på ca. 47 millioner kr. til de der solgte kort og billetter.

Da underudvalget på deres møde den 28. august 2006 ikke kunne nå til enighed

om budgetudkastet for så vidt angår fordelingen af de rutespecifikke udgifter og

udgifter til fælles administration og selskabets drift, oversendtes budgettet til for-

beredelsesudvalgene, men uden indstilling vedrørende dette fordelingspunkt. Det

besluttedes samtidig at tilskrive Transport- og Energiministeriet om en fortolk-ning af dette punkt.

Brevet med en anmodning om afklaring blev sendt fra underudvalget den 4. sep-

tember 2006.

L::TT

Side 7

Forberedelsesudvalgene besluttede i september 2006 at godkende budgettet for2007, herunder den i budgettet af administrationen anbefalede fordeling af udgif-

terne til de enkelte ruter, henholdsvis til fælles administration og drift af selska-

bet. Budgettet for 2007 var dermed endelig og bindende vedtaget som led i forbe-

redelsesudvalgenes opgave at oprette trafikselskabet, så det var klar til drift i.januar 2007.

Transport- og Energiministeren har den 6. oktober 2006 besvaret underudvalgets

forespørgsel. Ministeren anfører, at han ikke har kompetence til at afgøre spørgs-

målet, men at det dog er hans: "vurdering, at de kriterier som fusionssekretariatet

for trafikselskabet har lagt til grund for forslaget til fordeling af busdrifudgifer-

ne, j¡ tabel 4 i notat af 1. september, er baseret på nogle rimelige fordelingsnøg-

ler - nemlig at udgifen skal kunne påvirkes af ruteejeren, at udgifen med denstørst mulige præcision skal kunne henregnes til den enkelte rute, og at en forde-

ling skal være praktisk håndterbar. Det passer overens medforarbejderne til 10-

ven og den foreslåede fordeling mellem parterne forekommer derfor rimelig. "

Den af forberedelsesudvalgene vedtagne fordeling af udgifterne, herunder hvilke

udgifter der vedrørte fælles administration og drift af selskabet, jf. lov om trafik-

selskaber, § 3, stk. 3, blev således lagt til grund for budgettet for 2007 og regn-

skabet for 2007.

For budgettet for 2008 blev det i Movias bestyrelse ved vedtagelsen af budgettet

besluttet at lægge fordelingen i 2007-budgettet til grund.

Bestyrelsen havde anmodet Kammeradvokaten om en udtalelse om hvilke udgif-

ter, der skulle henregnes til de udgifter der skulle bæres af regionerne som udgift

til fælles administration og selskabets drift, men Kammeradvokaten havde erklæ-

ret, at han på grund af inhabilitet ikke kunne påtage sig opgaven. Derefter beslut-

tede bestyrelsen den i 3. september 2007, på trods af at der er tale om en juridisk

fortolkning, at forelægge spørgsmålet for et revisionsfirma. De to regionsrepræ-

sentanter i bestyrelsen "udtrykte betænkelighed ved værdien af en revisionsunder-

søgeise. .."

Deloittes redegørelse forelå 4. december 2007.

På bestyrelsesmødet den 7. februar 2008 fandt de kommunale repræsentanter ibestyrelsen og dermed et flertal i bestyrelsen på over 2/3, men under 4/5, at bud-

gettet for 2009 skulle indeholde en anden fordeling af udgifterne end budgettet for

2007, regnskabet for 2007 og budgettet for 2008, idet en større del af udgifterne

blev flyttet fra udgifter vedrørende busruter til udgifter vedrørende fælles admini-

L::TT

Side 8

stration og drift af selskabet. Dette vil medføre, at udgifterne til fælles administra-

tion og drift af selskabet vil blive forøget med ca. 60 millioner kr.

De regionale repræsentanter gjorde gældende, at principændringen kun kunnevedtages med 4/5 flertal, og da regionernes repræsentanter stemte imod, kunneforslaget ikke vedtages.

De kommunale repræsentanter gjorde som deres opfattelse gældende, at den ænd-

rede fordeling ikke var omfattet af kravet om 4/5 flertaL. De kommunale repræ-

sentanter anførte dernæst:

"Kommunernes udgangspunkt er, at man i bestyrelsen aldrig er blevet enig om en

fordeling af budgettet ved etableringen af selskabet, og derfor er der ikke tale omat pålægge regionerne ekstra omkostninger, men blot en fastlæggelse af fordelin-

gen, der er bestyrelsens kompetence. "

Hertil skal bemærkes, at forberedelsesudvalgene som én af de pålagte opgavervedtog budgettet for 2007 for trafikseiskabet. Bestyrelsen blev først udpeget den

i 5. maj 2007.

Det der er tale om er, at kommunerne ønsker en anden fordeling end den der op-

rindelig blev vedtaget.

Sammenfatning:

Forberedelsesudvalgene skulle drage omsorg for at stifte trafikseiskabet og i øv-

rigt træffe de beslutninger, der skulle sikre, at trafikseiskabet var funktionsdygtigt

I . januar 2007.

Som led heri vedtog forberedelsesudvalgene det budget for 2007, der var udarbej-

det af administrationen i de tre gamle trafikselskaber.

Budgettet for 2007 indeholdt en saglig fordeling af udgifter til fælles administra-

tion og selskabets drift på den ene side, og de ruterelaterede udgifter på den anden

side.

De kommunale repræsentanter i trafikseiskabets bestyrelse ønsker nu at vedtage

en anden fordeling, der vil medføre forøgede udgifter for regionerne til den kol-

lektive trafik, med deraf følgende færre midler til de øvrige udviklingsopgaver der

er pålagt regionerne.

L::TT

Side 9

Revisorundersøgelse af 4. december 2007 fra Deloitte

Deloittes notat af 4. december 2007 lider af en række grundlæggende fejl, f.eks. at

man uden fornødne holdepunkter har valgt at afgrænse de udgifter, ruteejerne

(primært kommunerne) skal stå for, positivt, og udgifterne til fælles administrati-on og selskabets drift, som regionerne alene skal stå for, negativt, uden hensyn til

de foreliggende fortolkningsbidrag vedrørende denne fordeling.

På side I I i rapporten anføres det f.eks.:

"Vi har valgt at tage udgangspunkt i en definition af rutespecifkke udgifer. Ud-

gifer til fælles administration og drif af selskabet er dermed alle udgifer, somikke opfylder definitionen rutespecifkke udgifer. "

En sådan tilgang til fordelingen er ikke i overensstemmelse med loven og dens

forarbejder.

Deloitte har ikke taget behørigt hensyn til den del af forarbejderne, der nærmere

omtaler hvad der skal henføres til fælles administration og selskabets drift.

Deloittes gennemgang af de udgifter de har gennemgået viser, at der for flere - og

navnlig de væsentligste - udgifters vedkommende for så vidt er tale om udgifter

der skal bæres af ruteejerne, selvom Deloitte når frem til, at udgifterne skal anses

for udgifter til fælles administration og drift af selskabet.

Den vanskelighed Deloitte mener der er vedrørende fordeling af udgifter på ruter-

ne synes ikke at gøre sig gældende for så vidt angår fordelingen af indtægterne.

Deloittes rapport er blot udtryk for en anden fordeling end den der blev vedtaget i

forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007.

Om undersøgelsen og deres rapport anfører Deloitte da også selv på side 4-5:

"Grundlaget for undersøgelsen i form af lov og øvrige informationer, j¡ afsnit 3,

giver ikke basis for at foretage entydige og absolutte kategoriseringer af udgifer i

henholdsvis rutespecifkke og ikke-rutespecifkke udgifer. Som følge heraf er den

af os foretagne kategorisering udtryk for vores vurdering, og vi kan ikke udtale os

om, hvorvidt andre fagkyndige vil kunne komme til et andet resultat end vores. "

Deloittes notat af 4. december 2007 har ikke fremdraget principielle forhold, der

var ukendt for beslutningstagerne, der vedtog 2007-budgettet. De af Deloitte

fremdragne forhold var forhold, der var fuldt ud kendt for de administrative med-

L::TT

Side 10

arbejdere der udarbejdede det udkast til 2007-budgettet, som forberedelsesudval-

gene vedtog.

En ændring af budgettet for 2009 og regnskabet for 2008 i overensstemmelse med

Deloittes notat af 4. december 2007 er blot udtryk for et politisk ønske om en an-

den udgiftsfordeling end den der blev vedtaget med 2007-budgettet, og hvoromministeren i sit brev af 6. oktober 2006 som ovenfor nævnt bL.a. udtaler følgende:

"Det passer overens med forarbejderne til loven og den foreslåede fordeling mel-

lem parterne forekommer derfor rimelig. "

Sammenfatning:

Deloitte har i sit notat ikke taget hensyn til de relevante fordelingskriteria, der

fremgår af loven og forarbejderne, men opstillet deres egne.

Deloittes rapport er blot en anden fordeling efter Deloittes vurdering, ligesom De-

loitte ikke kan udtale sig om, hvorvidt andre fagkyndige ville kunne komme til et

andet resultat end deres.

Deloittes rapport har ikke fremdraget principielle forhold, der var ukendte for de

der vedtog budgettet for 2007, ligesom der i rapporten i øvrigt ikke er fremdraget

forhold, der var ukendt for de administrative medarbejdere der udarbejdede udka-

stet til 2007-budgettet.

De kommunale repræsentanter i trafikseiskabets bestyrelse ønsker blot en anden

fordeling end den der lå til grund for det vedtagne 2007-budget.

Selvom ministeren ikke kunne optræde som opmand, fandt han dog anledning til

at sige, at fordelingen i 2007-budgettet passer overens med forarbejderne til loven

og derfor forekommer rimelig.

Minoritetsbeskyttelsen i vedtægternes & 18, stk. 2

Som redegjort for ovenfor er det i relation til trafikseiskabet et grundlæggendeprincip, at regionerne ikke kan majoriseres i spørgsmål der har konsekvenser for

deres økonomi. Bestyrelsen i Movia kan således ikke mod regionernes stemmetræffe en beslutning, der på den ene eller den anden måde forøger regionernesbetaling til trafikseiskabet. Dette gælder hvad enten der er tale om nye udgiftsarter

eller forøgelse af en eksisterende udgiftsart. Dette er også baggrunden for ministe-

rens svar på spørgsmål 4 omtalt ovenfor, hvor han netop fremhæver, at "regioner-

L::TT

Side 11

ne vil have incitament til at søge udgifterne til fælles administration og drift afselskabet reduceret mest muligt". Dette er netop en understregning af, at kun re-

gionerne kan bestemme over regionernes økonomi.

I vedtægternes § 18, stk. 2 er alene indsat den modifikation, at regionerne ikke

kan modsætte sig udgiftsforøgelser der er påbudt ved lov eller anden bindende

retsforskrift eller i øvrigt skyldes udefrakommende forhold.

En ændring af principperne for udgiftsfordelingen i 2009-budgettet, og eventuelt

2008-regnskabet, i forhold til 2007-budget og -regnskab og 2008-budgettet er ale-

ne spørgsmålet om en politisk beslutning om at ændre udgiftsfordelingen i forhold

til den der tidligere var blevet besluttet af forberedelsesudvalgene i regionerne

som led i deres etablering af et trafikselskab der var driftsklar i. januar 2007.

Kommunerne ville oprindelig ikke anerkende, at lov om trafikselskaber forudsatte

en minoritetsbeskytelse af regionerne, der sikrer at regionerne ikke kan majorise-

res i spørgsmål der har konsekvenser for regionernes økonomi.

I

Vedtægterne (§ 18, stk. 2) kom imidlertid til at indeholde en majoritetsbeskyttelse

af regionerne i overensstemmelse med lov om trafikselskaber og forarbejderne

herti i.

En beslutning om at ændre principperne for hvilke udgifter der skal henføres til

fælles administration og selskabets drift er netop en politisk beslutning, der harkonsekvenser for regionernes økonomi, idet det medfører en forøgelse af udgif-

terne til fælles administration og selskabets drift på ca. 60 millioner kr. Det ernetop i en situation som denne, at vedtægternes § 18, stk. 2 finder anvendelse.

En ændret fordeling af selskabets udgifter mellem rutespecifikke udgifter og fæl-

les administration var netop én af de situationer, formændene for de to forberedel-

sesudvalg henviste til som begrundelse, for at en minoritetsbeskytelse af regio-nerne skulle medtages i vedtægterne.

I den forbindelse skal det erindres, at regionerne ikke har nogen mulighed for at

påvirke det beløb, der skal anvendes til den regionale udvikling inklusive kollek-

tiv trafik.

Sammenfatning:

Ingen forøgelse af udgifter til fælles administration og drift af selskabet kan ved-

tages imod regionernes ønske.

L::TT

Side 12

Dette gælder uanset hvori forøgelsen består, alene med den modifikation der ernævnt i vedtægternes § 18, stk. 2.

Minoritetsbeskyttelsen gælder også ved en omfordeling af udgifter, hvis det på-virker regionernes økonomi.

Konklusion:

De kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmers ønske om at ændre fordelingen

af udgifterne i trafikselskabet Movia er en beslutning der påvirker regionernesøkonomi. Det er netop for at beskytte regionerne mod en sådan beslutning, at mi-

noritetsbeskyttelsen skulle med i vedtægterne. En beslutning om forøgelse af ud-

gifterne til fælles administration og selskabets drift er en beslutning der direkte er

omfattet af minoritetsbeskyttelsen i vedtægternes § i 8, stk. 2.

En beslutning om den ønskede omfordeling af udgifterne trafikseiskabet kansåledes kun vedtages af bestyrelsen med 4/5 majoritet.

Med venlig hilsen

tL~Át

L::TT

Side 13

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.05 Emne: Trafikselskabet Movia - Statsforvaltningssag om valg af finansieringsmodel 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.06 Emne: Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet 1 bilag

Koncern Regional

Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 48 20 55 13

Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk

EAN-nr: 5798001686327 CVR/SE-nr: 30 11 36 83 Dato: 19. marts 2008

Til: Formandsmeddelelse

Miljøministeriets forslag til landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsom-rådet Planlovens detailhandelsbestemmelser Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhandel. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommunerne nu har den fulde kompetence til at planlægge for detailhandel inden for de rammer, som loven udstikker. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende by- og boligområde, hvor det er van-skeligt at fastlægge, hvor en by ophører, og den næste starter. Miljøministeren har der-for en særlig opgave i hovedstadsområdet, der består i at fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet. Dette indebærer, at landsplandirektivet skal angive, hvor de nævnte områder ligger og deres omtrentlige udstrækning, mens den konkrete afgrænsning af områderne foretages af kommunerne. Landsplandirektiv som tillæg til Fingerplan 2007 Forslag til landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet udarbejdes som et tillæg til landsplandirektiv for hovedstaden – Fingerplan 2007 – der blandt andet fast-sætter regler og principper for planlægning af byfunktioner af regional karakter. For-slaget følger de overordnede principper for Fingerplan 2007 med vægt på et bæredyg-tigt transportmønster. Tidligere planlægning Landsplandirektivet afløser de hidtidige rammer for kommunernes detailhandelsplan-lægning, der udgøres af bestemmelserne om detailhandel i Regionplan 2005. Region-planen udpeger 10 regionale centre og 55 øvrige centrale byområder med regional be-tydning. Kommunerne fastsætter det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i dis-se områder i kommuneplanen. Udvikling i detailhandlen i hovedstadsområdet indtil i dag Siden midten af 1990’erne har Danmark oplevet stor økonomisk vækst, hvilket har haft en naturlig afsmittende virkning på udviklingen i detailhandlen. Siden 2000 er omsætningen i detailhandel på landsplan steget med ca. 25 %.

Side 2

Inden for detailhandelsbranchen er der dog sket forskydninger. I hovedstadsområdet er der i perioden fra 1998 til 2007 sket et fald i antallet af større supermarkeder fra ca. 224 til 200, mens der i samme tidsrum er sket en stigning i større discountbutikker fra 310 til 395 og større varehuse fra 39 til 55 butikker. Udviklingen i dagligvarehandlen viser altså et skift i butikker fra det traditionelle su-permarked over mod varehuse og discountvarebutikker, hvor discountbutikken til dels har overtaget supermarkedets rolle som det lokale indkøbssted for regionens borgere. Dagligvarebutikkerne er i dag jævnt fordelt i regionen, og strukturen er fortsat decen-tral med mulighed for indkøb i både større og mindre bysamfund rundt i regionen. Også inden for udvalgsvarehandlen er der sket ændringer de sidste 10 år. Der er sket næsten en fordobling i antallet af nye større udvalgsvarekædebutikker i hovedstadsom-rådet mellem 1998-2007 fra ca. 67 til 110 butikker. Udvalgsvarebutikkerne er for-trinsvis placeret i storbyområdet. Der ses en større koncentration af udvalgsvarebutikker i de tætte byområder end for dagligvarebutikker. Forklaringen på lokaliseringen er, at større udvalgsvarebutikker ofte kræver et større kundegrundlag end dagligvarebutikker. Placeringen i storbyom-rådet er derfor attraktiv, hvor flere mennesker bor, og hvor infrastrukturen er bedst. Der er stort set ikke større udvalgsvarebutikker uden for storbyområdet. Nuværende og fremtidig vækst i hovedstadsområdet Der er fortsat stor interesse for investeringer i detailhandel i hovedstadsområdet. De sidste 10 år er der etableret mellem 450.000-500.000 m2 nyt detailhandelsareal i ho-vedstadsregionen, og det vurderes, at der er planer for yderligere udvidelser af butiks-arealet på mellem 550.000-625.000 m2 de kommende år. Dette svarer til stort set det dobbelte af Københavns Citys butiksareal eller ca. 10 gange Fields i Ørestaden. Udviklingen vil naturligvis afhænge af den generelle økonomiske udvikling i Dan-mark. Miljøministeriets forslag til mål og ønsker for detailhandel i hovedstadsområdet Forslaget til landsplandirektiv bygger på, at staten ønsker en stærk hovedstad, og at hovedstadsområdet fortsat skal udgøre et sammenhængende funktionelt byområde, hvor der er klare grænser mellem by og land. Dette er baggrunden for, at både den nu-værende og tidligere planlove har indeholdt særlige bestemmelser om fysisk planlæg-ning i hovedstadsområdet, herunder for detailhandel. Detailhandlen spiller en væsentlig rolle for hovedstadsområdet. Den har stor betyd-ning for borgerne, og den har en stor tiltrækningskraft over for turister og andre besø-gende. Detailhandlen udgør også en væsentlig del af hovedstadsområdets erhvervsliv og arbejdspladser.

Side 3

I miljøministeriets oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen er det et mål for detailhandelsplanlægningen: at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre by-

samfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiksud-

bud i både mindre og mellemstore byer, samt i bydele i større byer, at den skal fremme byomdannelse frem for at inddrage nye byarealer, at transportafstande skal begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, især for den gå-

ende, den cyklende og den kollektive trafik. Forslaget til landsplandirektiv skal sætte rammerne for kommunernes planlægning. Direktivets regler er fastsat ud fra de statslige interesser i den statslige oversigt samt planlovens generelle bestemmelser for detailhandel. Det er et statsligt mål, at hovedstadsområdet skal fastholde en decentral indkøbsstruk-tur, hvor alle borgere i storbyområdet fortsat har mulighed for indkøb uden for lang transport. Ligeledes er det et mål, at detailhandlen fortsat udvikles i bymidterne, hvor flest mennesker bor, og hvor den kollektive trafikbetjening er bedst. Kommunerne i hovedstadsområdet skal ifølge planloven planlægge på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede bystruktur videreføres. Byudvikling af regional karakter skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hen-syntagen til den kollektive trafikbetjening. I forslaget lægges der vægt på:

a. lokalisering af detailhandel i bymidterne, b. fortsat udvikling af fingerbystrukturen, c. en decentral detailhandelsstruktur, d. lokalisering af store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i de største butiksom-

råder, og e. en struktur, som understøtter den kollektive trafik.

De væsentligste ændringer i planlovens detailhandelsbestemmelser med virkning fra 1. juli 2007 I byer over 40.000 indbyggere fastsætter kommunerne det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bydelscentre. I byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere må det maksimale bruttoetageareal i et bydelscenter ikke overstige 5.000 m2. I byer med mere end 40.000 indbyggere kan kommunerne planlægge for indtil 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i bymidten. I hovedstadsområdet kan de store bu-tikker desuden placeres i aflastningsområder. I hovedstadsområdet fastsætter miljømi-nisteren de bymidter og aflastningsområder, hvor de store butikker kan ligge.

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.09 Emne: Nedsættelse af særlige udvalg i regionerne og vederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter 1 bilag

Til samtlige regionsråd

Dato: 1. april 2008 Kontor: Forvaltningsjuridisk kt. J.nr.: 2006-2300-25 Sagsbeh.: mkg + bilag

Nedsættelse af særlige udvalg i regionerne og vederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter Med regionsloven indførtes et fleksibelt forretningsudvalgsstyre som regionernes styre-form. Regionsrådet fik i den forbindelse mulighed for at nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funk-tioner. Efter loven kan regionsrådet yde udvalgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg, når disse er af midlertidig karakter. Ved brev af 18. april 2006 anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Vel-færdsministeriet) de tilsynsførende statsamtmænd (nu statsforvaltningerne) om at føre et aktivt tilsyn med regionernes beslutninger om nedsættelse af særlige udvalg og re-gionsrådets beslutninger om vederlag. Velfærdsministeriet har nu gennemgået de indberetninger for 2007, som ministeriet har modtaget fra samtlige statsforvaltninger. Det er ministeriets opfattelse, at der på baggrund af indberetningerne kan konstateres en række generelle problemstillinger i forhold til forståelsen af reglerne om særlige ud-valg af midlertidig karakter og om vederlag hertil, som der er behov for at vejlede nær-mere om. Velfærdsministeriet har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat om særlige udvalg i regionerne og vederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter. Nota-tet er et supplement til ministeriets vejledning nr. 10 af 9. februar 2007 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv. Kopi af dette brev og det vedlagte notat er sendt til statsforvaltningerne samt Danske Regioner til orientering. Med venlig hilsen Pernille Christensen

Holmens Kanal 22 Telefon +45 3392 9300 www.social.dk DK-1060 København K Telefax +45 3393 2518 sm@sm.dk

Velfærdsministeriet Dato: 1. april 2008 Kontor: Forvaltningsjura J.nr.: 2006-2300-25 Sagsbeh.: mkg

Notat om særlige udvalg i regionerne og vederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter 1. Indledning Med regionsloven indførtes et fleksibelt forretningsudvalgsstyre som regio-nernes styreform. Det fleksible forretningsudvalgsstyre indebærer bl.a., at regionsrådet alene kan nedsætte et stående udvalg – forretningsudvalget – og at regionsrådet afgør, om den umiddelbare forvaltning af regionens an-liggender skal henlægges til regionsrådet eller forretningsudvalget. Forret-ningsudvalget skal dog varetage de funktioner, der efter lov om kommuner-nes styrelse er tillagt økonomiudvalget. Regionsrådet fik med regionsloven mulighed for at nedsætte særlige ud-valg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for forretningsudvalget eller regionsrådet. Der er ikke begrænsninger i selve adgangen til at nedsætte sådanne særlige ud-valg eller antallet heraf, men der er begrænsninger i adgangen til at give udvalgsmedlemmerne vederlag. Regionsrådet kan ifølge regionslovens § 11, stk. 2, kun yde udvalgsveder-lag for medlemskab af særlige udvalg, når disse er af midlertidig karakter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Velfærdsministeriet) har udstedt bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pen-sion m.v. for varetagelsen af regionale hverv (vederlagsbekendtgørelsen), hvori de nærmere regler om vederlag til bl.a. særlige udvalg af midlertidig karakter er fastsat. Endvidere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ud-sendt vejledning nr. 10 af 9. februar 2007 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv (vederlagsvejledningen), hvori reg-lerne om udvalgsvederlag er mere detaljeret beskrevet. Regionsrådenes overholdelse af de retlige rammer for nedsættelse af sær-lige udvalg og for at yde vederlag for medlemskab af særlige udvalg af mid-lertidig karakter er undergivet det almindelige kommunale tilsyn. Det er hermed statsforvaltningen i regionen, der i første omgang tager stilling til, hvorvidt et regionsråd måtte have tilsidesat bestemmelserne i lovgivningen herom. Med henblik på at sikre information om, hvordan den nye styreform admini-streres i regionerne, og hvordan de fastsatte vederlagsregler fungerer i den nye styreform, anmodede ministeriet den 18. april 2006 de tilsynsførende statsamtmænd (nu statsforvaltningerne) om at føre et aktivt tilsyn med og

2

løbende orientere ministeriet om de beslutninger, der træffes i regionerne om nedsættelse af særlige udvalg samt om vederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter. De indberetninger, ministeriet har modtaget for 2006, har ikke givet ministe-riet grundlag for at foretage yderligere. Ministeriet har nu gennemgået indberetningerne for alle fem regioner for så vidt angår beslutninger vedrørende 2007. Det er ministeriets opfattelse, at der på baggrund af indberetningerne kan konstateres en række generelle problemstillinger i forhold til forståelsen af reglerne om særlige udvalg af midlertidig karakter og om vederlag hertil, som der er behov for at vejlede nærmere om. Velfærdsministeriet har på den baggrund udarbejdet nærværende notat om særlige udvalg i regionerne og vederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter. Notatet skal betragtes som et supplement til den tidligere udstedte vederlagsvejledning. Nedenfor følger først et afsnit om de retlige rammer for vederlag til særlige udvalg af midlertidig karakter og dernæst et afsnit om baggrunden for disse regler. Herefter følger nogle generelle overvejelser om forståelsen af de fastsatte betingelser for at anse et udvalg som et særligt udvalg af midlerti-dig karakter. 2. De retlige rammer for vederlag til særlige udvalg af midlertidig ka-rakter i regionerne Af regionslovens § 11, stk. 2, fremgår, at ”For medlemskab af forretningsudvalget og særlige udvalg af midlertidig karakter kan regionsrådet beslutte at yde udvalgsvederlag.” Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a., at der herved forstås udvalg, der nedsættes ad hoc i forbindelse med varetagelse af særlige opgaver af mid-lertidig karakter inden for en tidsbegrænset periode. Af regionslovens § 13, stk. 6, fremgår, at ”Regionsrådet kan nedsætte de i lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nævn-te særlige udvalg. Regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.” Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a., at regionsrådet ikke ved nedsæt-telse af særlige udvalg kan gøre indskrænkning i den kompetence, som i henhold til loven og styrelsesvedtægten er tillagt forretningsudvalget. § 7, stk. 1, i vederlagsbekendtgørelsen er sålydende:

3

”Regionsrådet kan beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter.” Af § 7, stk. 2, 3 og 6, i vederlagsbekendtgørelsen fremgår følgende: ”Stk. 2. Ved særlige udvalg af midlertidig karakter forstås udvalg, der nedsættes for en periode på højst ét år til varetagelse af bestemte opgaver af midlertidig ka-rakter. Stk. 3. Summen af de årlige udvalgsvederlag, der kan ydes regionsrådsmed-lemmer for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter, kan højst udgøre 100 pct. af vederlaget til formanden for regionsrådet. … Stk. 6. Når der er ydet udvalgsvederlag til et særligt udvalg af midlertidig karakter i højst ét år, kan der ikke i det følgende år ydes udvalgsvederlag til et udvalg med i det væsentlige samme opgaver.” 3. Baggrunden for reglerne om vederlag De særlige regler om vederlag til særlige udvalg af midlertidig karakter skal ses i sammenhæng med det fleksible forretningsudvalgsstyre, hvorefter den umiddelbare forvaltning af regionernes anliggender – i modsætning til de tidligere amtskommuner – skal varetages af et regionsråd og et forret-ningsudvalg og ikke gennem stående udvalg, som kendes fra kommunerne og de tidligere amtskommuner. Hovedformålet med udformningen af reglerne om vederlag til særlige ud-valg af midlertidig karakter var således at sikre, at der ikke er incitament for regionerne til at etablere en egentlig udvalgsstruktur med faste, rådgivende udvalg med hvert deres faste emneområde, i lighed med den udvalgsstruk-tur, der kendes fra kommunerne og de tidligere amtskommuner, om end uden beslutningskompetence. På den baggrund blev der i regionsloven alene givet hjemmel til at yde ud-valgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg, når udvalget er af midler-tidig karakter. Bestemmelsen er nærmere udmøntet i vederlagsbekendtgø-relsens § 7, stk. 2, hvorefter der ved særlige udvalg af midlertidig karakter forstås udvalg, der nedsættes for en periode på højst ét år til varetagelse af bestemte opgaver af midlertidig karakter. 4. Generelle overvejelser 4.1. Regionsrådet kan ikke nedsætte stående udvalg, men særlige ud-valg Karakteristisk for stående udvalg er, at de skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Heri ligger, at udvalgene kan afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for udvalgets sagsområde, medmin-dre andet følger af lovgivningen eller af kommunalbestyrelsens beslutning.

4

Som et eksempel på et stående udvalg i en tidligere amtskommune, kan nævnes sundhedsudvalget i det tidligere Vestsjællands Amt. Sundhedsud-valgets opgaver var beskrevet i § 15 i styrelsesvedtægt af 23. januar 2002 for Vestsjællands Amt, der var sålydende: ”Sundhedsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager på amtsrådets vegne den umiddelbare forvaltning af amtets opgaver inden for sundhedsområdet, jf. dog § 17, herunder forvaltningen af amtets bygninger og anlæg inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder i samarbejde med økonomiudvalget, jf. § 10, stk. 4, forslag og foretager indstilling til amtsrådet om amtets planlægning inden for ud-valgets områder.” Opgaverne for de øvrige stående udvalg i Vestsjællands Amt var tilsvaren-de bredt formuleret. Stående udvalg har således inden for et bredt emnefelt adgang til selv at afgøre, hvilke sager og opgaver udvalget vil beskæftige sig med. De særlige udvalg, som regionsrådet kan nedsætte efter regionslovens § 13, stk. 6, adskiller sig markant fra de stående udvalg, men svarer helt de særlige § 17, stk. 4-udvalg, som efter den kommunale styrelseslov kan nedsættes i kommunerne, og som kunne nedsættes i de tidligere amts-kommuner. Særlige udvalg nedsættes af regionsrådet under enten regionsrådet eller forretningsudvalget afhængig af, om den umiddelbare forvaltning af det område, som udvalget skal beskæftige sig med, varetages af regionsrådet eller forretningsudvalget. De særlige udvalg kan tillægges forberedende og rådgivende funktioner eller en beslutningsret inden for et bestemt nærmere afgrænset område. Der kan ikke ved en beslutning om at tillægge et særligt udvalg sådanne funktioner eller en beslutningsret gøres indskrænkninger i forretningsudval-gets kompetence. Et særligt udvalg kan ikke tillægges almindelige admini-strerende funktioner, herunder f.eks. driften af en institution. Regionsrådet henholdsvis forretningsudvalget kan træffe beslutning om at henlægge af-grænsede administrative funktioner til et særligt udvalg, men må i så fald fastlægge de fornødne retningslinier for administrationen og tilrettelægge den fornødne kontrol hermed. Adgangen til at tillægge et særligt udvalg en beslutningskompetence er særdeles begrænset, såfremt kompetencen ikke er af midlertidig karakter og endvidere særligt begrænset for så vidt angår myndighedsudøvelse. De særlige udvalg, som regionsrådet kan nedsætte (1), og hvis medlemmer regionsrådet særskilt kan vederlægge (2 og 3), adskiller sig navnlig fra stå-ende udvalg ved

5

1) at de alene kan have forberedende eller rådgivende funktioner samt efter omstændighederne beslutningsret inden for et bestemt nær-mere afgrænset område, jf. ovenfor,

2) at der stilles krav om tidsmæssig begrænsning, jf. afsnit 4.2, og 3) at de skal nedsættes til varetagelse af bestemte, afgrænsede opga-

ver af midlertidig karakter, jf. afsnit 4.3. 4.2. Tidsmæssig begrænsning 4.2.1. Udvalgets virkeperiode skal være begrænset til højst ét år Det er en betingelse for at yde udvalgsvederlag, at regionsrådet ved ned-sættelsen af det særlige udvalg har begrænset udvalgets virkeperiode til højst ét år, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Denne tidsmæssige begrænsning understøttes af bestemmelsen om, at når der er ydet ud-valgsvederlag til et særligt udvalg af midlertidig karakter i højst ét år, kan der ikke i det følgende år ydes udvalgsvederlag til et udvalg med i det væ-sentlige samme opgaver, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 6. De pågældende bestemmelser indebærer dels et krav om, at regionsrådet i forbindelse med udvalgets nedsættelse begrænser udvalgets virkeperiode til højst ét år. Som anført i vejledningen vil der således ikke kunne ydes udvalgsvederlag til udvalg nedsat tidsubegrænset eller for en længere peri-ode end 1 år. Regionsrådet skal i forbindelse med nedsættelsen af udval-get have truffet beslutning om, at udvalget senest et år efter nedsættelsen og uden yderligere beslutninger herom fra regionsrådets side skal være ophørt. En beslutning om, at regionsrådet senest et år efter udvalgets ned-sættelse vil tage fornyet stilling til, om udvalget skal fortsætte, er altså ikke tilstrækkelig. 4.2.2. Udvalget må ikke have i det væsentlige samme opgaver som et ud-valg, der i det foregående år har fået udvalgsvederlag Efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 6, kan der som nævnt, når der er ydet udvalgsvederlag til et særligt udvalg af midlertidig karakter i højst ét år, ikke i det følgende år ydes udvalgsvederlag til et udvalg med i det væsent-lige samme opgaver. Som det fremgår af vejledningen, er bestemmelsen ikke til hinder for, at regionsrådet træffer beslutning om, at et udvalgsarbejde, der mod forvent-ning viser sig ikke at kunne afsluttes inden for ét år, fortsættes. Men re-gionsrådet vil ikke kunne træffe beslutning om at yde medlemmerne af ud-valget udvalgsvederlag ud over det første år. Regionsrådet kan heller ikke yde udvalgsvederlag ud over højst et år ved – efter udløbet af et midlertidigt udvalgs virkeperiode – at nedsætte et nyt (midlertidigt) udvalg, der får an-svar for i det væsentlige samme opgaver som det tidligere udvalg. Det gæl-der, uanset om medlemssammensætningen ændres.

6

Det vil kunne give anledning til tvivl, om et nyt udvalgs opgaver må karakte-riseres som ”i det væsentlige samme opgaver” som et tidligere nedsat ud-valgs med den konsekvens, at der ikke kan ydes udvalgsvederlag. Det fremgår af vejledningen, at det vil bero på en konkret vurdering, om et nyt udvalg har ansvar for i det væsentlige samme opgaver som et tidligere udvalg. Af betydning for denne vurdering vil navnlig være, om hovedmål-sætningen for udvalgets arbejde er den samme. Det er ministeriets vurdering, at det efter de nuværende regler vil være lov-ligt at yde udvalgsvederlag til et (nyt) udvalg med samme betegnelse og samme udvalgsmedlemmer som det foregående år, så længe udvalgets opgaver i det væsentlige er nye, bestemte opgaver af midlertidig karakter. Det skal i den forbindelse påpeges, at det vil være en forudsætning for at yde vederlag, at det i kommissorierne for de enkelte udvalg ved hver ny funktionsperiode beskrives, hvilke nye, bestemte opgaver af midlertidig karakter udvalget i den kommende periode skal beskæftige sig med. Der må således ikke være tale om i det væsentlige samme udvalg, hvis virke-periode blot er forlænget. Det er først efter en virkeperiode på ét år efter bekendtgørelsens ikrafttræ-den, dvs. fra regionernes nedsættelse af udvalg for 2008 og fremover, at der er mulighed for at tage konkret stilling til denne problemstilling, herun-der til om der i det væsentlige er tale om samme udvalg, hvis virkeperiode blot er forlænget, eller om der er tale om nye udvalg med ”i det væsentlige nye, bestemte opgaver af midlertidig karakter”. 4.3. Opgavernes karakter – bestemte og midlertidige 4.3.1. Bestemte opgaver De forberedende, rådgivende eller administrerende funktioner, der kan hen-lægges og er henlagt til et særligt udvalg, skal være tillagt udvalget inden for et bestemt, nærmere afgrænset område, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, dvs. opgaverne skal som anført i vejledningen være klart af-grænsede. Som anført i vejledningen kunne eksempler på en bestemt og afgrænset opgave være udarbejdelse af en ny kræfthandlingsplan, et oplæg til konkret udmøntning af en national hjertehandlingsplan eller en evaluering af ek-sempelvis en nyligt indført behandlingsmetode. Et andet eksempel på en bestemt og afgrænset opgave kunne f.eks. være, at et udvalg skal analysere og belyse indsatsen over for demente i regionen og udarbejde et forslag til særlige fremtidige indsatsområder. Det er også en bestemt opgave, når et udvalg f.eks. skal bidrage med forslag og ideer til udarbejdelsen af en regional landbrugsstrategi.

7

Udvalg nedsat med henblik på varetagelse af rådgivende, forberedende eller administrerende funktioner, der ikke er nærmere definerede, inden for et mere overordnet emneområde, f.eks. (folke-)sundhed, opfylder ikke be-tingelsen. Endvidere vil der efter ministeriets opfattelse ikke være tale om et udvalg nedsat ”til varetagelse af bestemte opgaver”, hvis udvalget nedsættes til f.eks. at ”belyse temaer på sundhedsområdet”. En sådan opgave kan ikke betragtes som ”bestemt”, og da det er udvalget selv, der inden for en meget bred ramme kan beslutte, hvilke konkrete emner som tages op, kommer udvalget snarere til at ligne et stående udvalg uden beslutningskompetence end et særligt udvalg af midlertidig karakter. En opgave som f.eks., at et udvalg skal ”udgøre det regionale koordinati-onsforum for arbejdet i de lokale aktionsgrupper inden for regionen”, kan næppe heller betragtes som en bestemt opgave, idet det er uklart, hvilke nærmere bestemte opgaver der ligger heri. Det samme gør sig gældende, hvis et udvalg f.eks. har til opgave at varetage ”løbende drøftelser og koor-dinering af udviklingen i vækstforum, interregionalt samarbejde, væksthus” osv. Hertil kommer, at de nævnte opgaver næppe har midlertidig karakter, jf. herom afsnit 4.3.2 nedenfor. 4.3.2. Opgavernes karakter skal være midlertidig Ud over kravet om, at udvalget skal være nedsat til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner inden for et bestemt, nærmere afgrænset område, er det yderligere en betingelse, at de funktioner, udvalget er tillagt, efter deres karakter er midlertidige, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Udvalgets opgaver skal således som anført i vejledningen både i tidsmæssig udstrækning og efter deres karakter adskille sig fra regionsrådets løbende opgavevaretagelse. Som det ligeledes er anført i vejledningen, er det ikke tilstrækkeligt, at udvalgets virkeperiode er begrænset til højst ét år. Regionsrådet vil således kunne nedsætte en række særlige udvalg, jf. regi-onslovens § 13, stk. 6, som det ikke vil kunne besluttes at yde udvalgsve-derlag til. Der vil f.eks. ikke kunne ydes udvalgsvederlag til et særligt udvalg nedsat med henblik på løbende rådgivning efter anmodning fra regionsrå-det eller forretningsudvalget, f.eks. et generelt forberedende eller rådgiven-de udvalg om folkesundhed. Der vil heller ikke kunne ydes udvalgsvederlag til et særligt udvalg nedsat med henblik på varetagelse af løbende opgaver, f.eks. udarbejdelse af årligt tilbagevendende rapporter eller udarbejdelse af løbende vurderinger. Der henvises i det hele til vejledningen. Som øvrige eksempler kan nævnes, at det ikke vil kunne betragtes som en opgave af midlertidig karakter at ”følge og overvåge udviklingen” inden for f.eks. primær sundhed eller regional udvikling. Ligeledes vil f.eks. en opga-ve som at ”medvirke til erfaringsudveksling for regionsrådets repræsentan-ter i eksterne fora på udvalgets område” ikke kunne betragtes som en op-gave af midlertidig karakter.

8

4.3.3. Skal udvalget alene varetage bestemte opgaver af midlertidig karak-ter? De nævnte betingelser, jf. pkt. 4.3.1 og 4.3.2, rejser i forhold til de konkrete indberetninger spørgsmål om, i hvilket omfang et særligt udvalg i kommis-soriet kan være tillagt en række generelle eller løbende opgaver i tilknyt-ning til mere specifikke, afgrænsede opgaver af midlertidig karakter, uden derved at miste adgangen til at få vederlag. Det blotte forhold, at et udvalg med bestemte opgaver af midlertidig karak-ter også varetager visse generelle eller løbende opgaver inden for et be-stemt, nærmere afgrænset område, udelukker efter ministeriets opfattelse ikke nødvendigvis, at udvalget kan være omfattet af adgangen til at yde vederlag. Udvalg med både generelle/løbende opgaver og specifikke/afgrænsede opgaver vil dog efter omstændighederne kunne give anledning til tvivl. Om et sådant udvalg samlet set kan siges at være tillagt bestemte opgaver af midlertidig karakter, og dermed opfylde betingelserne for at kunne ydes udvalgsvederlag, må bero på en konkret vurdering af det enkelte kommis-sorium. Hvis de generelle eller løbende opgaver må betragtes som accessoriske til de specifikke, midlertidige opgaver, eller blot er af mere ubetydelig karak-ter, kan udvalget som sådan efter ministeriets opfattelse betragtes som et særligt udvalg af midlertidig karakter. Et eksempel herpå kunne være, at et særligt udvalg som en del af sit kom-missorium skal udarbejde et oplæg til regionsrådet om tilrettelæggelsen af akuttjenesten i regionen. Hvis udvalget samtidig får til opgave løbende at følge udvikling og initiativer i andre regioner inden for akuttjenesteplanlæg-ning, vil der være tale om en opgave, der ikke i sig selv har midlertidig ka-rakter, men som dog må betragtes som en accessorisk opgave til udvalgets førnævnte midlertidige og bestemte opgave inden for akuttjenesteområdet. Udvalget mister derved ikke adgangen til vederlag. Hvis de generelle eller løbende opgaver imidlertid ikke knytter sig til en be-stemt opgave af midlertidig karakter, men snarere til et mere overordnet (afgrænset) emneområde, vil det være tvivlsomt, om udvalget som sådant opfylder betingelserne for at kunne få vederlag. Det ville f.eks. kunne give anledning til tvivl om adgangen til vederlag, hvis et udvalg dels er nedsat til varetagelse af bestemte opgaver af midlertidig karakter, men samtidig har fået til opgave f.eks. at ”belyse temaer på sund-hedsområdet”. I sådanne tilfælde vil det kunne være vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af udvalgets arbejde, der består af bestemte opgaver, og hvor stor vægt udvalget kan vælge at lægge på at arbejde med ”temaer på sundhedsområdet” efter eget valg. Det vil således kunne give anledning til

9

tvivl, om udvalget som sådan kan siges at være nedsat til varetagelse af bestemte opgaver. Det vil endvidere efter omstændighederne i sig selv vil kunne give anled-ning til tvivl, om en generel, løbende opgave knytter sig til en bestemt, mid-lertidig opgave eller til et overordnet emnefelt. En vurdering må i ovenstående tvivlstilfælde afhænge af en nærmere un-dersøgelse af de faktiske forhold. 4.3.4. Skal udvalget være nedsat ”til varetagelsen af bestemte opgaver af midlertidig karakter”? Efter ministeriets opfattelse indebærer betingelsen om, at udvalget skal ”nedsættes … til varetagelse af bestemte opgaver af midlertidig karakter”, at regionsrådet allerede ved udvalgets nedsættelse skal fastlægge, hvilke bestemte opgaver af midlertidig karakter udvalget skal varetage. Udvalget skal altså være nedsat ”til varetagelse af” bestemte opgaver af midlertidig karakter. Det vil ikke være i overensstemmelse med bestemmelsen at give udvalgsvederlag til et udvalg, der f.eks. nedsættes alene til at varetage op-gaver, som løbende henvises fra regionsrådet, eller hvis nærmere præcise-ring afhænger af videre drøftelser i regionsrådet. Hvis det ud fra et udvalgs opgavebeskrivelse/kommissorium må konstate-res, at udvalget fra begyndelsen er nedsat til varetagelse af bestemte op-gaver af midlertidig karakter, er det imidlertid efter ministeriets opfattelse ikke afgørende, om kommissoriet tillige indeholder en bestemmelse om, at udvalget kan eller skal varetage opgaver, som henvises fra regionsrådet eller forretningsudvalget. Efter ministeriets opfattelse er bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, således ikke til hinder for, at regionsrådet eller forretningsudval-get i udvalgets funktionsperiode rent faktisk henviser en eller flere nye op-gaver til udvalget, når blot også sådanne nye opgaver opfylder betingelser-ne om at være klart afgrænsede og af midlertidig karakter. Hvis den på-gældende opgave ikke er dækket af udvalgets kommissorium, f.eks. ved en bestemmelse om at ”udvalget kan varetage opgaver, som henvises af re-gionsrådet eller forretningsudvalget”, kan regionsrådet vedtage et justeret kommissorium. Der kan ikke i den forbindelse stilles krav om, at de nye opgaver skal være accessoriske til de oprindelige opgaver, når blot de nye opgaver som nævnt i sig selv er bestemte opgaver af midlertidig karakter.

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.11 Emne: Henvendelse vedrørende Kræftens Bekæmpelses kræftrehabiliteringscenter Dallund 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.13 Emne: Likviditetsopgørelse for 1. kvartal 2008 opgjort efter kassekreditreglen 1 bilag

Koncern Økonomi

Finans og Regnskab Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok A Afsnit stuen

Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205023

Fax 48 20 50 97 Mail oekonomi@regionh.dk

Web www.regionh.dk Dato: 07. april 2008

Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen ultimo marts 2008.

Forretningsudvalget Til:

Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen til indenrigs- og sundhedsministeriet. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region hoved-staden har med udgangen af 1. kvartal 2008 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gen-nemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Er det ikke tilfældet vil pågældende enhed kunne sættes under administration af Velfærdsministeriet. I oprindelig budget 2008 er der forudsat en gennemsnitlig kassebeholdning på 3.474 mio.kr. efter kassekreditreglen og en ultimo kassebeholdning på 1.422 mio.kr. ved ud-gangen af året Tabel 1.Oprindeligt budget 2008

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Mio.kr.

Månedlig gennemsnitlig beholdning 3.543 3.389 3.795 3.601 3.812 3.596 3.550 3.562 3.194 3.420 3.238 2.992

Efter kassekreditreglen 2.199 2.239 2.329 2.432 2.571 2.692 2.832 2.987 3.135 3.289 3.400 3.474

Ultimokassebeholdning 2.356 2.529 2.451 2.513 2.435 2.358 2.277 2.197 2.116 2.036 1.955 1.422

Nedenfor vises den faktiske udvikling for første kvartal 2008 sammenholdt med det korrigerede budget for 2008 for første kvartal 2008. Tabel 2. Revideret budget 2008

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Mio.kr.

Månedlig gennemsnit-lig beholdning 2.845 3.773 3.962 3.201 3.412 3.196 3.150 3.162 2.794 3.020 2.838 2.592

Efter kassekreditreglen 2.267 2.339 2.443 2.513 2.618 2.706 2.802 2.914 3.018 3.128 3.150 3.162

Ultimokassebeholdning 1.523 2.937 2.721

Kassebeholdningen ultimo marts 2008 var skønnet til 2.451 mio. kr., svarende til hvad der er forudsat i 4. økonomirapport 2007. Rent faktisk blev kassebeholdningen på 2.721 mio. kr. Hovedårsagen til den større kassebeholdning er først og fremmest, at der i opgørelsen for 4. økonomirapport ikke er taget hensyn til genbevillinger for 2007 til 2008, og at der sker en fremrykning i lånoptagelsen fra medio året til primo februar måned 2008. Dette modgås delvist af, at nettorestancen i betalinger mellem 2007 og 2008 er blevet mindre. En nærmere beskrivelse af likviditetsudviklingen indgår i 1. økonomirapport 2008.

Side 2

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.14 Emne: Ansøgning fra Syddansk Universitet om tilladelse til at overvære forretningsudvalgets møde den 17. juni 2008og regionsrådets møde den 24. juni 2008 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.19 Emne: Status vedrørende kræftventetider 1 bilag

Koncern Plan og

Udvikling Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425

Web www.regionh.dk Dato 14. april 2008

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft – hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft og brystkræft Forretningsudvalget er med månedlige notater siden december 2007 blevet orienteret om status for akut udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. I henhold til Danske Regioners syvpunktsplan er hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft og brystkræft nu omfattet af reglerne om akut udredning og behandling. Pakkeforløbene for de 4 omtalte kræftsygdomme og de dertil hørende kliniske retningslinier beskriver standardforløb - herunder tidsforløb - for udredning og behandling, og pakkeforløbene skal implemente-res lokalt med deadline 1. april 2008. Der vil samtidig blive igangsat monitorering af pakkeforløbene baseret på indikatorer udtrukket fra Landspatientregisteret. I den kommende tid vil der være behov for stort ledelsesmæssigt fokus på opga-ven og efteruddannelse af det personale, der forestår registrering og indberetning at data. Der er derfor i marts afholdt temamøde med hospitalsdirektionerne og undervisning af de registreringsansvarlige på de kliniske afdelinger. Alle praktiserende læger i regionen og praktiserende speciallæger indenfor relevante specialer blevet in-viteret til informationsmøder om kræftpakkerne. På møderne gives en generel introduktion til pakkefor-løb for kræft ved koncerndirektionen efterfulgt af oplæg fra relevante hospitalsafdelinger om de nuvæ-rende 4 pakkeforløb. 2 af 5 planlagte møder er allerede blevet afholdt, de tre resterende afholdes i uge 16. I alt ca. 120 praktiserende læger og praktiserende læger har indtil videre deltaget på informations-møderne. Af næste sides notat fremgår den aktuelle status for opfyldelse af kravene til akut udredning og behand-ling. Status er baseret på indberetninger fra de enkelte hospitaler, idet monitoreringssystemet som anført endnu ikke er igangsat.

Status for akut udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden, april 2008. Med ”krav” henvises til de kliniske retningslinjer for kræftforløb, den angivne tid er ventetid til undersøgelse eller behand-ling. Hvor intet er anført (felt markeret med grå) udføres funktionen ikke det pågældende sted. Hoved-halskræft1 Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsæt-

ning af udredning, samlet udredningstid 1 uge fra

modtagelse af henvisning

Umiddelbart efter Umiddelbart efter informeret samtykke

Umiddelbart efter informeret samtykkeiht kliniske retningslinier informeret samtykke

2opfylder delvist kravRigshospitalet indenfor 1 uge 3 uger 3 uger 35 dage – 2 ugerGentofte Hospital opfylder krav

Hillerød Hospital opfylder krav Glostrup Hospital opfylder krav Herlev Hospital Få dage efter infor-

meret samtykke 3 uger

Lungekræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsæt-

ning af udredning, samlet udredningstid 20 dage

Senest 9 dage efter in-formeret samtykke

Senest 10 dage efter informeret samtykke

Senest 10 dage efter informeret samtykke iht kliniske retningslinier

Frederikssund Hospital opfylder krav 4opfylder delvist kravGentofte Hospital opfylder krav

Bispebjerg Hospital opfylder krav Bornholms Hospital opfylder delvist krav 5 opfylder krav Rigshospitalet 75 % indenfor 2 uger 2-3 uger 3-4 uger Hillerød Hospital opfylder krav Herlev Hospital opfylder krav 4 uger

1 Der pågår aktuelt møder og udvalgsarbejde i regionen mellem tand- mund- kæbekirurgiske afdelinger, øre- næse- halsafdelinger og onkologiske afde-

linger med henblik på optimering af forløb fsva udredning af mundhulecancer og fokussanering før strålebehandling 2 Udredning påbegyndes indenfor 2 dage, ingen oplysninger om ventetider i udredningsforløbet

3 Afhænger af indgrebets omfang

4 Udredning påbegyndes indenfor 2 dage. Gennemsnitlig udredningstid 20-22 dage i nov og dec.

5 Opfylder krav for 85%. De resterende 15 % indkaldes til start af udredning indenfor 4 hverdage. Skyldes mangel på speciallæger.

Side 2

Tarmkræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsæt-

ning af udredning, sam-let udredningstid 10 dage

Senest 5 dage efter in-formeret samtykke

Senest 15 dage efter informeret samtykke

Senest 10 dage efter informeret samtykkeiht kliniske retningslinier

Hillerød Hospital opfylder krav opfylder krav opfylder krav Bispebjerg Hospital opfylder krav opfylder krav Hvidovre Hospital opfylder krav Opfylder krav

6Herlev Hospital opfylder krav opfylder krav opfylder krav 4 uger 7 8indenfor 2-3 uger 2 ugers ventetidGentofte Hospital

Amager Hospital opfylder krav Glostrup Hospital opfylder krav opfylder krav

9opfylder delvist kravFrederiksberg Hospital Bornholms Hospital opfylder krav opfylder krav Rigshospitalet 3 uger 5 uger Brystkræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsæt-

ning af udredning, samlet udredningstid 1 uge

Senest 7 dage efter in-formeret samtykke

Senest 5 dage efter informeret samtykke

Senest 10 dage efter informeret samtykkeiht kliniske retningslinier

Rigshospitalet 1 uge 2 ugers ventetid til forundersøgelse, 1 uge

til operation

3-4 uger 5 uger

10 11opfylder delvist krav 18 dage Herlev Hospital 1-2 uger 4 uger Bornholms Hospital opfylder krav Hillerød Hospital opfylder krav

6 I samarbejde med Gentofte Hospital, hvor der anvendes udrednings- og behandlingskapacitet

7 Sigmideoskopi knap 2 ugers udredningstid. Koloskopi ca. 3 ugers udredningstid. Speciallægepraksis involveres for at nedbringe ventetiden

8 Skyldes sygeplejerskemangel i sengeafsnit, så det nødvendige antal patienter ikke kan aftages fra operationsgangen

9 Ambulant undersøgelse eller indlæggelse indenfor 1 uge, koloskopi indenfor 10 dage, kortere ventetid på sigmoideoskopi

10 Patienter viderehenvises bl.a. til Hamlet, hvor der p.t. er 5-6 dages ventetid Der arbejdes fortsat på udbud med privathospitaler om aftale med om

triplediagnostik indenfor 48 timer. På Herlev er der p.t. 1 uges ventetid i Brystkirurgisk klinik. 11

Skyldes overgang og nedlukning af lejer i Hørsholm ultimo marts i forbindelse med implementering af fusion pr. 1. april 2008 på Herlev Hospital.

Der planlægges permanent udvidet operationskapacitet pr. 1. maj 2008.

Side 3

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.20.02 Emne: Sundhedskoordinationsudvalget 1 bilag

SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET Fredag den 4. april 2008 Kl. 8.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 2 Medlemmer:

Kirsten Lee, Region Hovedstaden

Per Seerup Knudsen, Region Hovedstaden

Nina Berrig, Region Hovedstaden (Afbud)

Leif Flemming Jensen, Region Hovedstaden

Bjarne Thyregod, Region Hovedstaden (Afbud)

Ole Christian Pedersen, Gribskov Kommune

Mona Heiberg, København Kommune

Ib Terp, Brøndby Kommune

Helge Friis, Halsnæs Kommune (Afbud)

Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune (Afbud)

Praksisudvalgets formand Birgitte Alling Møller

Praksisudvalgets næstformand Dorte Halkjær

K O N K L U S I O N E R

2

Indholdsfortegnelse

Side:

1. Godkendelse af konklusioner fra seneste møde 3

2. Godkendelse af dagsorden 4

3. Fastlæggelse af mødeplan for 2008 5

4. Puljen til samfinansierede projekter 2008 6

5. Status vedrørende arbejdet med sundhedsaftaler 8

6. Status for færdigbehandlede patienter – Helårstal for 2007 og tal for januar-

februar 2008 12

7. Orientering om status i arbejdet med udvikling af forløbsprogrammer for KOL

og diabetes-2, herunder den videre godkendelses- og implementeringsproces 14

8. Orientering om tids- og aktivitetsmål for it-anvendelsen i relation til sundheds-

aftalerne 17

9. Orientering om kommunernes ønsker til den næste generation sundhedsaftaler 19

10. Orientering vedr. almen praksis 20

11. Orientering om kræftpakkerne i Region Hovedstaden 21

12. Eventuelt 22

3

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 1 GODKENDELSE AF KONKLUSIONER FRA SENESTE MØDE

SAGSFREMSTILLING

Der forelægges konklusioner fra udvalgets møde den 31. januar 2008

til godkendelse.

KONKLUSION

Konklusionerne blev godkendt.

Bilagsfortegnelse:

1. Konklusioner fra mødet den 31. januar 2008

4

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 2 GODKENDELSE AF DAGSORDEN

SAGSFREMSTILLING

Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget godkender den foreliggende dags-

orden som grundlag for mødets afvikling.

KONKLUSION

Den foreliggende dagsorden blev godkendt.

5

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 3 FASTLÆGGELSE AF MØDEPLAN FOR 2008

SAGSFREMSTILLING

Sundhedskoordinationsudvalget har på tidligere møder besluttet møder i 2008:

Torsdag den 31. januar 2008 kl. 8.30

Fredag den 4. april 2008 kl. 8.30

Tirsdag den 17. juni 2008 kl. 8.30

Fredag den 12. september 2008 kl. 8.30

Det besluttedes, at mødet i november 2008 skulle fastlægges på mødet den 4. april

2008.

Der har været udsendt mødekort til brug for fastlæggelsen af mødet i november.

Ved dagsordenens udsendelse mangler der stadig tilbagemeldinger, hvorfor møde-

datoer vil blive forelagt for udvalget på selve mødet.

Møderne holdes, med mindre andet måtte blive aftalt, på Regionsgården i Hillerød.

Møderne starter kl. 8.30 og forventes afsluttet ca. kl. 10.30.

KONKLUSION

Mødet blev fastlagt til mandag den 24. november 2008 kl. 8.30.

6

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 4 PULJEN TIL SAMFINANSIEREDE PROJEKTER 2008

SAGSFREMSTILLING

Der forelægges oplæg til godkendelse af temaer, projektrammer og faglig foran-

kring for 5,6 mio.kr.´s puljen for 2008 til samfinansierede projekter vedrørende

forebyggelse.

På mødet i sundhedskoordinationsudvalget den 31. januar 2008 blev temaer, pro-

jektrammer og faglig forankring drøftet.

Sundhedskoordinationsudvalgets kommentarer er efterfølgende drøftet i den admi-

nistrative styregruppe og indarbejdet i oplægget om puljen til samfinansierede pro-

jekter vedrørende forebyggelse i 2008.

Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte samarbejdet mellem den kom-

munale og den regionale opgaveløsning.

Der ydes støtte til projekter, der genererer anvendelig og systematiseret viden, der

let kan deles mellem flere aktører i regionen.

Kommuner, hospitaler og almen praksis kan i samarbejde søge støtte.

Projekter inden for følgende emner foreslås prioriteret:

� Projekter med relation til en forbedret og mere sammenhængende indsats over

for den ældre medicinske patient

� Forberedelse og afprøvning af forløbsprogrammer

� Projekter med relation til forebyggende indsatser over for børn og unge

� Samarbejdsprojekter indenfor det psykiatriske område

� Praksisområdet – Udvikling af nye praksis- og samarbejdsformer

� Forebyggelses-portal

Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget på sit møde den 4. april 2008 god-

kender oplægget om puljen til samfinansierede projekter vedrørende forebyggelse i

2008. Umiddelbart efter den 4. april offentliggøres puljen med ansøgningsfrist 9.

juni 2008. Projekterne vil herefter blive fagligt vurderet i fælles Fagligt Dialogfo-

rum, således at sundhedskoordinationsudvalget kan tage endelig stilling til bevil-

linger/ansøgningerne umiddelbart efter sommerferien i 2008.

Det indstilles:

- at vedlagte oplæg godkendes.

7

KONKLUSION

Oplægget blev godkendt med tilføjelse af, at der skal ske evaluering af de støttede

projekter.

Sundhedskoordinationsudvalget besluttede, at der på mødet i juni 2008 skal fore-

lægges forslag til kravspecifikation for forebyggelsesportal med angivelse af porta-

lens målgruppe. Samtidig skal oplyses, hvilke andre initiativer der er i gang på fel-

tet, og hvad andre regioner gør.

Sundhedskoordinationsudvalget ønsker en tidligere udmøntning af puljen for 2009.

Bilagsfortegnelse:

1. Oplæg om puljen til samfinansierede forebyggelsesprojekter i 2008

8

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 5 STATUS VEDRØRENDE ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALER

SAGSFREMSTILLING

Sundhedskoordinationsudvalget forelægges kvartalsvis status over arbejdet med at

udvikle og implementere sundhedsaftalerne.

Vedrørende de enkelte arbejdsgrupper nedsat til videreudvikling af sundhedsafta-

lerne skal bemærkes:

Kommunikation:

Arbejdsgruppen for kommunikation er blevet nedsat i december 2007, har holdt 4

møder og forventer at have løst sine opgaver 1. maj 2008. Arbejdsgruppen har til

opgave at udarbejde retningslinjer vedrørende kommunikation for både udskriv-

nings- og indlæggelsesforløb. Kommunikationen skal så vidt muligt foregå elek-

tronisk med anvendelse af MedCom standarder. Arbejdet koordineres tæt med ar-

bejdet i IT-gruppen, der skal sikre tilvejebringelse af den fornødne kommunikati-

onsmæssige infrastruktur.

Arbejdsgruppen er netop ved at færdiggøre et forslag til indholdet i kommunikatio-

nen mellem hospital, kommune og almen praksis. Oplægget baserer sig på Med-

Com’s kommunikationsstandarder og tager højde for akkrediteringsstandarderne i

den danske kvalitetsmodel. Resultaterne af gruppens arbejde kan nå at blive indar-

bejdet i den reviderede sundhedsaftale.

Udover den elektroniske kommunikation lægger sundhedsaftalerne op til, at den

mundtlige dialog mellem hospitaler og kommuner lettes gennem etablering af

funktioner som udskrivningskoordinatorer henholdsvis på hospitalet og kommu-

nerne. Det er indtrykket, at den er etableret de fleste steder, og at den letter kom-

munikationen om gode og velforberedte udskrivelser. Der er dog ikke fuldt over-

blik over den præcise tilrettelæggelse af funktionen på hospitalerne og kommuner-

ne. Der vil til næste sundhedskoordinationsudvalgsmøde blive udarbejdet en rede-

gørelse for funktionens konkrete indhold i de enkelte kommuner og på de enkelte

hospitaler.

Genoptræning: Arbejdsgruppens snitfladekatalog med eksemplificerende beskrivelser af standard-

genoptræningsforløb, der skal tydeliggøre faglige kriterier for sondringer mellem

almen og specialiseret genoptræning har været til faglig kommentering i samtlige

kommuner og hospitaler. Der er udelukkende modtaget positive tilbagemeldinger.

Som opstart og inspiration til implementering af snitfladekataloget vil formandska-

bet for arbejdsgruppen i løbet af foråret aflægge besøg i samtlige samordningsud-

9

valg, hvor snitfladekataloget vil blive præsenteret og diskuteret. Herefter skal der

udarbejdes konkrete planer for implementeringen mellem kommunerne og hospita-

lerne i de enkelte samordningsudvalg. Det er den administrative styregruppes vur-

dering, at der herved skabes lokale løsninger, der i et maksimalt omfang tilgodeser

borgernes behov.

Ved udarbejdelse af det nuværende snitfladekatalog var der uoverensstemmelser

mellem kommunerne og regionen ifht. hjerteområdet. Det er nu lykkedes at nå til

enighed i arbejdsgruppen omkring hjerteområdet, hvorfor de tre diagnosegrupper

kronisk hjerteinsufficiens, dokumenteret iskæmisk hjertesygdom samt hjerte-

karlidelser forventes godkendt på næste møde i den administrative styregruppe.

Herefter vil de tre diagnosegrupper indgå i snitfladekataloget.

Arbejdsgruppen har iværksat udarbejdelsen af snitfladebeskrivelser for de idræts-

medicinske patienter samt cancerpatienter. De nye snitfladebeskrivelser vil på linje

med de nuværende diagnosegrupper i snitfladekataloget blive forelagt de relevante

sundhedsfaglige råd, inden de endeligt godkendes i den administrative styregruppe.

I forbindelse med udarbejdelse af snitfladekatalog på genoptræningsområdet har

arbejdsgruppen besluttet at nedsætte en underarbejdsgruppe på børneområdet. Bør-

nearbejdsgruppen har til opgave at udarbejde et forslag til, hvad ”snitfladekatalo-

get” skal indeholde vedr. børn/pædiatri. Denne opgave forventes løst ultimo april

2008. Derudover har arbejdsgruppen til opgave at beskrive de nuværende tilbud for

genoptræning af børn i Region Hovedstaden samt at beskrive en fremtidig struktur

for træning på børneområdet for hele Region Hovedstaden i forhold til sundhedslo-

ven. Disse opgaver forventes færdiggjort primo juli 2008.

Hjælpemidler: Arbejdsgruppens casekatalog, som konkretiserer cirkulæret vedrørende afgræns-

ning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, har

været til faglig kommentering i samtlige kommuner og hospitaler. Der er modtaget

enkelte kommentarer, som håndteres i arbejdsgruppen.

Den 10. marts 2008 blev der afholdt stormøde på Herlev Hospital med deltagelse

fra alle regionens hospitaler samt næsten samtlige kommuner. Stormødet var første

led i implementering af casekataloget, hvor bl.a. proces for udarbejdelse af caseka-

taloget blev beskrevet, og flere af casene blev gennemgået og diskuteret i detaljer.

Foruden arbejdsgruppens allerede fastlagte arbejdsopgaver, vil arbejdsgruppen og-

så i nærmeste fremtid påbegynde videreudviklingen af casekataloget med yderlige-

re cases.

Udviklingsforum vedrørende patientrettet forebyggelse: Der henvises til dagsordenspunkt 7 - Orientering om status i arbejdet med udvik-

ling af forløbsprogrammer for KOL og type-2 diabetes og den videre godkendelses-

og implementeringsproces.

Indsatsen for mennesker med sindslidelser: Der er udarbejdet standardaftaler for samarbejdet mellem de enkelte psykiatriske

centre og kommunerne på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet.

De enkelte centre har drøftet den lokale udfyldelse af standardaftalerne med kom-

10

munerne. Dette arbejde er afsluttet ultimo marts 2008. Der er truffet aftale med

Københavns Kommune om tilpasning af aftalerne til kommunens særlige ønsker

og behov. Aftalerne indarbejdes i de reviderede sundhedsaftaler, der skal godken-

des af kommuner og region i sommeren 2008 med henblik på indsendelse til Sund-

hedsstyrelsen senest 1. oktober 2008.

IT-gruppen: Der henvises til dagsordenspunkt nr. 8 - Orientering om tids- og aktivitetsmål for

it-anvendelsen i relation til sundhedsaftalerne.

Aktivitet og økonomi: Følgegruppen fortsætter sit arbejde, jf. statusnotat af 7. januar 2008, som blev

fremlagt på sundhedskoordinationsudvalgets seneste møde den 31. januar 2008.

Arbejdsgruppens næste møde afholdes i midten af april 2008.

Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler: Styregruppen fungerer som igangsætter for arbejdsgrupperne og følger op på at

fastlagte milepæle overholdes. Styregruppen mødes i foråret ca. hver tredje uge.

Den administrative styregruppe har som fast dagsordenspunkt gensidig orientering

om overvejelser om 2. generation af sundhedsaftalen. Både kommunerne og regio-

nen har gang i en proces, hvor mulige emneområder og fokuspunkter for 2. genera-

tion drøftes. Det er aftalt, at styregruppen på sit kommende 12-12 seminar i april

2008 dels udarbejder en tidsplan for 2. generation af sundhedsaftaler og dennes

videre proces, dels nærmere diskuterer indholdet af de regionale/kommunale em-

neområder og fokuspunkter. På seminaret vil den administrative styregruppe lige-

ledes færdiggøre oplægget til den reviderede sundhedsaftale, der vil blive forelagt

sundhedskoordinationsudvalget på juni-mødet.

Styregruppen har på sit møde den 22. februar 2008 haft en temadrøftelse om prak-

sisområdet bl.a. med deltagelse af formandskabet for Praksisudvalget. På mødet

blev bl.a. drøftet lægedækning af sårbare områder, brede praksisformer og praksis-

koordinationsordningen i forhold til kommunerne. Temadrøftelsen vil blive fulgt

op med en drøftelse i sundhedskoordinationsudvalget.

Samordningsudvalg: Sundhedsaftalerne formaliserer en samarbejdsstruktur, som kommunerne og regio-

nen er enig om er nødvendig for at sikre, at sundhedsaftalerne bliver et godt og

dynamisk koordinations- og kvalitetsudviklingsværktøj.

Samordningsudvalgenes opgave er at forestå den lokale udmøntning af sundhedsaf-

talen, løbende følge op på aftalen, som beskrevet for de enkelte indsatsområder og

løse evt. konflikter.

Det koordinerende samordningsudvalg for Københavns Kommune har den 25.

marts 2008 holdt statuskonference for arbejdet i dette udvalg og de lokale samord-

ningsudvalg. Der var tilfredshed med samordningsudvalgsstrukturen og det mere

forpligtende indhold i samarbejdet.

11

Det indstilles:

- at statusorienteringen vedrørende arbejdsgrupper m.v. tages til efterretning.

KONKLUSION Konsekvenserne af en evt. arbejdskonflikt i relation til det gode udskrivningsforløb

blev kort drøftet.

Der drøftedes afholdelse af en statuskonference for alle samordningsudvalg i efter-

året 2009, hvor også implementering af forløbsprogrammerne kunne indgå.

Det aftaltes, at temadrøftelsen vedr. almen praksis afventer praksisplanens godken-

delse og derfor gennemføres på udvalgets møde den 24. november 2008.

Statusorienteringen blev taget til efterretning.

12

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 6 STATUS FOR FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER – HELÅRSTAL FOR 2007 OG TAL FOR JANUAR-FEBRUAR 2008

SAGSFREMSTILLING

Sundhedskoordinationsudvalget forelægges løbende tal for udviklingen i antallet af

færdigbehandlede patienter på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der foreligger

nu tal for hele 2007 samt tal for januar og februar 2008 fra Sundhedsstyrelsens in-

formations- og afregningssystem.

I vedlagte notat er der redegjort for antallet af færdigbehandlede i 2007 og de 2

første måneder af 2008.

Sengedagsforbruget i 2007 til færdigbehandlede patienter er på 43.559 dage fordelt

på 3910 cpr-numre. Der er er klar tendens til, at sengedagsforbruget til færdigbe-

handlede patienter er lavere i de sidste 4 måneder af 2007 end i årets første måne-

der. Det er usikkert om den faldende tendens fortsætter i de første måneder af 2008.

Fordelingen på hospitaler har igennem 2007 udvist et relativt stabilt mønster. Ten-

dens til faldet i antal dage er relativt ensartet.

Der har i 2007 været fokus på varigheden fra færdigbehandling til udskrivning. I

løbet af året kan der konstateres et fald i antallet af personer (cpr-numre), som har

været færdigbehandlede i mere end 4 uger. Hvor det i juni opgørelsen udgjorde 9,1

pct. af alle færdigbehandlede, udgjorde det i årsopgørelsen kun 7,0 pct.

Der er fortsat stort fokus på antallet af færdigbehandlede både fra hospitaler og

kommuner. Der gennemføres i marts/april en fornyet undersøgelse af overholdelsen

af sundhedsaftalens varslingsbestemmelser. Resultatet af denne undersøgelse vil

blive forelagt sundhedskoordinationsudvalget på juni-mødet.

Det indstilles,

at sundhedskoordinationsudvalget tager redegørelsen for udviklingen i antallet af

færdigbehandlede patienter til efterretning.

13

KONKLUSION

Sundhedskoordinationsudvalget tog redegørelsen til efterretning.

Bilagsfortegnelse:

1. Notat af 27. marts 2008 med tilhørende bilag om færdigbehandlede somatiske patienter - årsop-

gørelse for 2007 og opgørelse for de første 2 måneder af 2008.

14

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 7 ORIENTERING OM STATUS I ARBEJDET MED UDVIKLING AF FOR-LØBSPROGRAMMER FOR KOL OG DIABETES-2, HERUNDER DEN VIDERE GODKENDELSES- OG IMPLEMENTERINGSPROCES

SAGSFREMSTILLING

Forløbsprogrammer for kronisk sygdom vedrører spørgsmålet om den fremtidige

arbejdsdeling mellem region og kommuner. I sundhedsaftalerne er det aftalt, at der

skal udarbejdes forløbsprogrammer startende med KOL og type 2-diabetes i 2007.

Arbejdet er forankret i Udviklingsforum, der har arbejdet med området siden grup-

pens start umiddelbart efter sundhedsaftalernes ikrafttrædelse.

Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer Udgangspunktet for arbejdet med forløbsprogrammer i Udviklingsforum har været

Sundhedsstyrelsens udkast til en generisk model for forløbsprogrammer for kronisk

sygdom (Høringsudkast af 3. marts 2007).

Essensen i et forløbsprogram er, at der på systematisk vis skabes enighed om, hvad

den sundhedsfaglige indsats skal være, hvor patienterne hører til, og hvordan kom-

munikationen og samordningen mellem sektorerne sikres. Samtidig skal et forløbs-

program beskrive den tilhørende implementering, opfølgning og kvalitetssikring.

Fællesmodellen for udvikling af sygdomsspecifikke forløbsprogrammer Udviklingsforum har i foråret 2007 aftalt en model for udarbejdelsen af de syg-

domsspecifikke forløbsprogrammer for kronisk sygdom i Region Hovedstaden.

Modellen angiver, at de sygdomsspecifikke forløbsprogrammer udarbejdes af tvær-

sektorielle og tværfaglige arbejdsgrupper ledet af et trefløjet formandskab beståen-

de af en praktiserende læge, en speciallæge fra hospitalet og en kommunal repræ-

sentant.

Kernen i modellen er:

� At forløbsprogrammerne baseres på den foreliggende evidens

� At forløbsprogrammerne bygger på de konkrete erfaringer, der allerede er gjort

i regionen og kommunerne

� At implementeringen af forløbsprogrammerne og tilpasningen til lokale for-

hold sker i samordningsudvalgene omkring de enkelte hospitaler.

Det hidtidige arbejde Da arbejdet med forløbsprogrammer blev startet, forudsatte tidsplanen, at de to

arbejdsgrupper skulle udfærdige forløbsprogrammer for henholdsvis KOL og type

15

2 diabetes til udgangen af 2007. Det har efterfølgende vist sig, at denne tidsplan

ikke lod sig gennemføre.

Den afgørende årsag har været, at det har vist sig uhensigtsmæssigt at henlægge

udviklingen af alle dele af et forløbsprogram til sygdomsspecifikke arbejdsgrupper,

der altovervejende er bemandet ud fra medlemmernes sygdomsspecifikke kompe-

tencer.

Det blev derfor aftalt, at de to arbejdsgrupper alene færdiggør den sundhedsfaglige

del af de to forløbsprogrammer. Dette er nu gjort, og den sundhedsfaglige del af de

to forløbsprogrammer er sendt i høring/faglig godkendelse i henholdsvis det sund-

hedsfaglige råd for lungesygdomme og det sundhedsfaglige råd for diabetes. Det

sundhedsfaglige råd for lungesygdomme har godkendt forløbsprogrammet for

KOL.

Tidsplan forår 2007 - forår 2008 Forår 2007 Udviklingsforum udvikler fællesmodellen.

Sommer

2007

Der udpeges medlemmer til arbejdsgrupper for KOL og type-2

diabetes.

Efteråret

2007

Arbejdsgrupperne for KOL og type-2 diabetes

påbegynder arbejdet.

Februar 2008

Arbejdsgrupperne for KOL og type-2 diabetes

færdiggør den sundhedsfaglige del af de to forløbsprogram-

mer.

Marts 2008 Høring i de sundhedsfaglige råd

Det videre arbejde Når de sundhedsfaglige dele af forløbsprogrammerne er færdiggjort, henstår den

meget vigtige opgave omkring implementerings -, opfølgnings -, og kvalitetssik-

ringsdelen af forløbsprogrammerne.

For at sikre at de rette kompetencer fra både hospitaler, kommuner og almen prak-

sis er til stede i arbejdet, foreslås det, at arbejdet forankres i en ny fælles arbejds-

gruppe med reference til Udviklingsforum. Arbejdsgruppens resultater forventes at

kunne anvendes i relation til alle forløbsprogrammer.

Udkast til kommissorium er vedlagt. Tidsplan forår 2008 - forår 2009 Marts 2008 Udpegning af medlemmer til arbejdsgruppe for implemente-

ring, opfølgning og kvalitetssikring af forløbsprogrammer for

kronisk sygdom (kort: arbejdsgruppen for implementering)

April 2008 Etablering af arbejdsgruppen for implementering.

31.august

Arbejdsgruppen for implementering afslutter sit arbejde.

16

2008

Efterår 2008 Endelig færdiggørelse og godkendelse af forløbsprogrammer

for KOL og type-2 diabetes.

Det indstilles,

at sundhedskoordinationsudvalget tager status om det foreløbige arbejde med ud-

viklingen af forløbsprogrammer og den videre proces til efterretning.

KONKLUSION

Sundhedskoordinationsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilagsfortegnelse:

1. Kommissorium for arbejdsgruppen for implementering, opfølgning og kvalitetssikring af forløbs-

programmer for kronisk sygdom.

3. marts

Godkendelse af den sundhedsfaglige del i SFR-lungesygdom

2. april

Møde i

Udviklingsforum

22. -23. april

Møde i den adm. styregruppe

17. juni

Møde i Sundhedskoordi-nationsudvalget

Efterår 2008

•Færdiggørelse af de samlede forløbsprogrammer

•Politisk godkendelse i region

og praksisudvalg.

•Beslutningsproces i

kommunerne om kommunal deltageles i forbindelse med konkrete lokale aftaler

25. marts

Godkendelse af den

sundhedsfaglige del i SFR-diabetes

Marts

Nedsættelse af arbejdsgruppe om

implementering, opfølgning og kvalitetssikring

17

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 8 ORIENTERING OM TIDS- OG AKTIVETSMÅL FOR IT-ANVENDELSEN I RELATION TIL SUNDHEDSAFTALERNE

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden og kommunerne har som målsætning, at kommunikationen

mellem hospital, kommune og alment praktiserende læger hurtigst muligt og i vi-

dest muligt omfang skal være elektronisk og baseret på fælles standarder.

Den tværgående udviklingsgruppe vedr. it- og informationsudvikling på sundheds-

området fremlægger nærværende forslag til tids- og aktivitetsmål for perioden

2008-2009. Notatet omhandler de overordnede mål vedrørende:

1. Genoptræningsplan (GOP)

2. Basisadviser og korrespondancemeddelelse

3. Varsling om færdigbehandling og meddelelse om færdigbehandling.

Disse mål skal udmøntes i en egentlig detaljeret tids- og aktivitetsplan, der inde-

holder aktiviteter, handlinger, milepæle mv. for etablering af den nødvendige tek-

nologiske infrastruktur for at kunne realisere målene. En samlet plan vil foreligge i

ultimo april 2008.

Denne valgte tilgang skyldes, at der primært er behov for at få løftet de elektroni-

ske kommunikationsmuligheder mellem hospitaler og kommuner. Løftes denne

kommunikation vil der være skabt grundlag for en stærkt forbedret elektronisk

kommunikation i hele ”trekanten hospital –kommune –almen praksis”.

Den overordnede ramme følger den nationale strategi for digitalisering af sund-

hedsvæsenet, hvor den elektroniske udveksling af data skal udvikles i faser, så me-

re komplicerede projekter følger efter mindre komplicerede projekter.

Målene prioriterer etablering af forudsætninger for elektronisk kommunikation

vedr. genoptræning, indlæggelse og udskrivning, herunder varsling af færdigbe-

handling, mellem alle hospitaler og alle kommunerne.

Realiseres målene vil alle parter i sundhedsaftaletrekanten – hospital, kommuner

og almen praksis – have fælles forudsætninger for at kunne kommunikere elektro-

nisk.

Der vil senere blive udarbejdet plan for den elektroniske kommunikation med al-

men praksis og på psykiatriområdet.

18

Konkretiserende tids- og handleplan er under udarbejdelse og forventes at foreligge

i april 2008.

Målene flugter med regionens strategi og handleplaner for udviklingen af den sam-

lede it-anvendelse. Målene kan økonomisk realiseres inden for de afsatte midler til

it-området.

Implementeringaktiviteterne på hospitalerne skal dog afstemmes og prioriteres

sammen med andre IT implementeringsaktiviteter. Denne afstemning koordineres i

samspil med hospitalerne og regionens EPJ-styregruppe.

Den administrative styregruppe vedr. sundhedsaftalerne anbefaler tids- og aktivi-

tetsmålene over for ledelsessystemerne i region og kommuner. Regionen har til-

trådt målene.

Det indstilles:

- at sundhedskoordinationsudvalget tager de foreliggende tids- og aktivitetsmål til

efterretning

KONKLUSION

Sundhedskoordinationsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Udvalget betonede behovet for, at almen praksis tænkes tæt ind i kommunikations-

strategien.

Der gives en fornyet orientering på juni-mødet.

Bilagsfortegnelse:

1. Notat vedr. tids- og aktivitetsmål.

19

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 9 ORIENTERING OM KOMMUNERNES ØNSKER TIL DEN NÆSTE GE-NERATION SUNDHEDSAFTALER

SAGSFREMSTILLING

Der skal inden udgangen af 2010 laves nye sundhedsaftaler. De centrale sund-

hedsmyndigheder har endnu ikke udmeldt temaer eller retningslinier for denne afta-

lerunde.

Som led i den igangværende revision af sundhedsaftalerne, der skal være afsluttet

senest 1. oktober 2008, har den administrative styregruppe indledt drøftelser af den

næste generation sundhedsaftaler. Der har her været fokus på den politiske involve-

ring i proces og indhold.

Der vil på mødet blive givet en orientering om kommunernes overvejelser om for-

mulering af ønsker til næste generation sundhedsaftaler.

KONKLUSION

Michael Trøjborg Thomsen orienterede om kommunernes ønsker til især processen

vedr. 2. generation sundhedsaftaler. Processen og ønskerne drøftes på KKR-møde i

april, hvorefter sagen drøftes i de enkelte kommuner, i kommuneklyngerne og en-

delig igen i KKR på møde i november. I drøftelsen indgår endvidere, hvad der bør

være fælles aftalestof for alle kommuner, og hvad der må aftales individuelt.

20

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 10 ORIENTERING VEDR. ALMEN PRAKSIS

SAGSFREMSTILLING

På sundhedskoordinationsudvalgets møde den 20. juni 2007 blev det aftalt, at der

på hvert møde skal være et orienteringspunkt vedr. almen praksis.

KONKLUSION Birgitte Alling Møller og Dorte Halkjær orienterede om praksiskonsulentordnin-

gen, honorering og arbejdet med en kommunikationsstrategi for at nå alle praktise-

rende læger. De opfordrede til, at information til de praktiserende læger samles på

et enkelt netsted, helst Sundhed.dk, og ikke spredes på mange forskellige steder.

De praktiserende læger ønsker en central regional visitation for at sikre korrekt

henvisning. Det vil være en stor lettelse for almen praksis med en sådan visitation.

Svend Hartling orienterede om regionens overvejelser om den fremtidige visitation,

hvor central visitation inden for hvert af de 4 planlægningsområder kan overvejes.

Anvendeligheden af Sundhed.dk blev drøftet.

21

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 11 ORIENTERING OM KRÆFTPAKKERNE I REGION HOVEDSTADEN

SAGSFREMSTILLING

Fra 1. april 2008 får patienter med enten lunge-, bryst-, tarm-, eller hoved-halskræft

tilbudt akut udredning og behandling af deres sygdom efter et fastlagt skema. Det

sker på baggrund af den aftale, som regeringen og Danske Regioner indgik i okto-

ber 2007 om faste patientforløb. Formålet er at forkorte ventetider og optimere

arbejdsgange. Inden udgangen af 2008 skal der indføres pakkeforløb for samtlige

ca. 25 kendte kræftformer.

Der vil på mødet blive givet en mundtlig orientering om det nærmere indhold i

kræftpakkerne, og de udfordringer de stiller hospitalerne i regionen, kommunerne

og almen praksis overfor.

KONKLUSION Svend Hartling orienterede om status vedr. kræftpakkerne.

Udredningsdelen fungerer som planlagt. Kapaciteten for kemoterapi og strålebe-

handling er presset, da personale og apparatur endnu ikke er på plads og først vil

være det i fuldt omfang ultimo 2008/primo 2009. Han gjorde opmærksom på, at

rigtig mange patienter ikke passer ind i standardpakkerne og må gives individuelt

tilpassede forløb. Der arbejdes med håndtering af henvisninger fra almen praksis,

så visitationen gennem anvendelse af nationale henvisningskriterier og skabeloner

kan forenkles. Sundhedsstyrelsen arbejder stadig med palliation og rehabilitering

på kræftområdet.

Anne-Mette Fugleholm orienterede om erfaringerne fra Københavns Kommunes

sundhedscenter for kræftramte. Behovet er væsentligt større en forventet, og der er

behov for at fordoble dimensioneringen fra de nuværende 500 forløb til 1000 for-

løb. Erfaringen er, at træningsdelen skal prioriteres, da det har positiv virkning på

andre områder. Der kan for de store patientgrupper være god grund til at tilrette-

lægge indsatsen diagnosespecifikt.

Kirsten Lee opfordrede til, at kommunerne inddrages tæt i tilrettelæggelsen af re-

habiliteringen, og at kommunerne samarbejder tværkommunalt om denne opgave.

Mona Heiberg var enig i det hensigtsmæssige i et sådant samarbejde og efterlyste

en fælles national standard for indholdet i kræftrehabiliteringen.

22

Der var enighed om, at der fremlægges en fornyet status på udvalgets næste møde,

herunder en status for arbejdet i Sundhedsstyrelsen.

23

Den 4. april 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 12 EVENTUELT

Bo Kristiansen orienterede om, at Brøndby Kommune i de kommende 4 uger er

KRAM-kommune. Han orienterede om aktiviteterne og oplyste, at der var overra-

skende mange beboere i kommunen, der havde adressebeskyttelse, hvilket kunne

give problemer med repræsentativiteten i den spørgeskemaundersøgelse, der er en

del af KRAM-indsatsen.

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.20.04 Emne: Det Regionale Udviklingsråd 2 bilag

Referat fra mødet i Det Regionale Udviklingsråd onsdag den 26. marts 2008

Til stede var: Peter Sørensen, formand, Glostrup Kommune Ulrik Falk-Sørensen, Ballerup Kommune Søren Grotum, DSI René Silword, Hillerød Kommune Bent Belling, Egedal Kommune Niels Borre, Ishøj Kommune Steen Rosenquist, SVID Michael Medom Hansen, Hørsholm Kommune Lis Olsen, Frederikssund Kommune Jonna Karlsson, Skole og Samfund Paula Thrane, Halsnæs Kommune Flemming Villadsen, Allerød Kommune Flemming Brank, Frederiksberg Kommune Susanne Rohde, DSI Erik Olsen, LAP Jens Vestergaard, SAND Ole Svendsen, SAND (suppl.) John E. Hansen, Børnesagens Fællesråd Mette Faber, DSI Afbud fra: Erling Schrøder, Gladsaxe Kommune Bjarne Kaspersen Hansen, Herlev Kommune Frede Schultz, DSI Torben Hedelund, Halsnæs Kommune Mikkel Warming, Københavns Kommune Marie-Louise Andreassen, Gentofte Kommune Ole Hagman, DSI Eva Roed, Brøndby Kommune Anne Hartvig, Brøndby Kommune Hans Schjørmann, LAP Tina Tvind Stauning, Frederikssund Kommune Britt Jensen, Rødovre Kommune Helle Adelborg, Hvidovre Kommune Svend Gottlieb, Gribskov Kommune Ulla Rasmussen, Furesø kommune Serdal Benli, Region Hovedstaden Erling Hansen, Helsingør Kommune Ikke mødt: Ole Peter Andersen, Bornholms Regionskommune Jacob Kjøller, Bornholms Regionskommune Vibeke Winther, Høje-Taastrup Kommune Jørn Moos, Lyngby-Taarbæk Kommune Anette Eriksen, Vallensbæk Kommune Jens Bruhn, Rudersdal Kommune Elise Andersen, Tårnby Kommune Niels Jensen, Albertslund Kommune Hans Nissen, Fredensborg Kommune Bente Møller, Region Hovedstaden Britt Wilder, Skole og Samfund Marianne Rosenvold, DSI Bo Ørum, Skole og Samfund Torben Conrad, Skole og Samfund

1. Orientering fra formand Peter Sørensen

Formanden bød velkommen. Formanden konstaterede herefter, at rådet - med kun 18 fremmødte medlemmer (+ én suppleant) - ikke var beslutningsdygtigt. Formanden forklarede, at baggrunden for at dagens møde igen foregår i Grøndal Centret er, at sekretariatet ikke har haft tid til at besigtige nye mulige lokaler. Der vil blive arbejdet videre med at finde et nyt lokale, når dette års redegørelse er færdiggjort. Videre oplyste formanden, at der fortsat mangler et medlem af formandskabet.

2. Drøftelse af Udviklingsrådets redegørelse til Velfærdsministeriet Det oplystes indledningsvis af sekretariatet, at det på grund af massive problemer med nedlukning af og træk fra databasen, som kommunens indberetninger er sket til, desværre ikke har været muligt at fremlægge et groft udkast til en redegørelse på dagens møde. Tidsplanen var, som det er medlemmerne bekendt, meget stram i forvejen. – De nævnte datatræk-problemer er baggrunden for, at det ubearbejdede databasemateriale blev mailet/sendt til medlemmerne, idet de medlemmer, som gerne ville se på dette inden dagens møde, så fik mulighed for dette. Sekretariatet oplyste, at man forventer at kunne have et groft udkast klar til udsendelse til medlemmerne den 15. april 2008. Sekretariatet bemærkede herefter, at den omdelte indholdsfortegnelse er fælles for alle regionernes redegørelser, og det påpegedes at redegørelsen vil komme til at indeholde et punkt, hvor hele processen vurderes, og hvor der igen vil blive gjort opmærksom på, at tidsplanen ikke er holdbar, idet den ikke tager hensyn til arbejdsprocessen i kommunerne. Formanden oplyste, at han har set det ubehandlede datamateriale igennem, og at han ikke har fundet nogen markante pejlemærker. Han bad de fremmødte medlemmer oplyse, om de havde bemærkninger til materialet, og han henstillede til at evaluering af processen omkring arbejdet gemmes til efter redegørelsen er færdiggjort. Følgende bemærkninger blev herefter fremsat:

• René Silword (Hillerød Kommune) bemærkede, at det må gøres meget klart i redegørelsen, at den af ministeriet pålagte tidsplan, som processen foregår under, ikke rummer plads til den demokratiske proces. Således er mange kommuner nødt til at indberette, inden forelæggelse og godkendelse i byrådet.

• Formanden (Glostrup Kommune) bemærkede, at der i statsforvaltningerne mangler fagligt personale, der kan gennemskue de indberettede tal.

• Niels Borre (Ishøj Kommune) bemærkede, at der for fremtiden må ske udsendelse af materiale til medlemmerne i papirform, hvis materialet er på 50 sider eller mere.

• Mette Faber (DSI) fandt det udsendte materiale uoverskueligt. Hun tilføjede, at det sikkert indeholder interessante informationer, som hun dog frygter kan drukne mængden af informationer. Mette Faber påpegede også, at det må overvejes, om spørgsmålene er stillet forkert, og at ”gentænkning” af området må foretages. Hun tilføjede hertil, at DH har mange ting, man gerne vil have belyst.

• Flemming Villadsen (Allerød Kommune) bemærkede, at der er brugt rigtig mange ressourcer på indberetningerne i kommunerne, og at det er tydeligt, at der mangler et fælles sprog i arbejdet. Dette bør tages op til politisk drøftelse mellem kommuner, regioner og Folketinget.

• Paula Thrane (Halsnæs Kommune) oplyste indledningsvis, at hun lige er gået ind i arbejdet med Udviklingsrådet for sin kommune. – Hun oplyste, at hun har godt kendskab til det faglige, navnlig vedrørende børn- og ungeområdet og vedrørende specialundervisning, og at hun derfor godt kunne se en rød tråd i besvarelserne. Hun fandt derfor ikke grund til at være så kritisk i forhold til det udsendte materiale, som nogen af rådets øvrige medlemmer var.

• Ulrik Falk-Sørensen (Ballerup Kommune) oplyste, at han får hjælp i forvaltningen til at se på det fremsendte materiale.

• Formanden bemærkede, at der i den omdelte indholdsfortegnelse mangler et afsnit, som hedder ”Bemærkninger fra kommunerne”.

Formanden fremhævede herefter følgende linjer: • VISO – både gode og dårlige oplevelser. Man må se på de områder, hvor der ikke

har været hjælp at hente. • Ledsageordning voksne (og børn). • Boliger til psykisk syge. • Praktikophold til unge. • Børneområdet, ikke store ændringer – men alligevel nogle problemer.

• Paula Thrane bemærkede, at der til psykisk syge børn mangler institutioner og behandlingstilbud. Der mangler også pladser til ADHD-børn.

• Jens Vestergaard (SAND) oplyste, at han har krydstjekket med tilbudsportalen, og at han ikke synes at tallene stemmer overens. Han har derfor overvejet, om de skal ringe til alle forsorgshjem og høre om de har udslusningstilbud.

• Mette Faber oplyste, at hun er enig i, at punktet VISO skal dyrkes, d.v.s. at det må undersøges, hvorfor VISO afviser en stor del af de henvendelser, som de får.

• Bent Belling (Egedal Kommune) påpegede, at kommunerne i regionen befinder sig ”forskellige steder” i og med nogle er blevet sammenlagt og andre ikke. De, der er sammenlagte, er fortsat i en indledende fase, hvor mange ting endnu er på forhandlingsniveau.

• Erik Olsen (LAP) bemærkede, at virkeligheden er meget sammensat m.h.t. tilbud til brugerne – kommunale og private udbydere. Spares der yderområderne af kommunerne kerneydelser?

• Formanden bemærkede, at det burde være muligt at kunne se af CIAS-tallene, hvorvidt der er kommet færre pladser, og om kommunalreformen således har haft en negativ effekt.

• Paula Thrane påpegede, at det er et problem, at prisen på tilbud til børn og unge stiger efter aftalens indgåelse. – Problemstilling i forhold til anbringelse i eller uden for kommunen.

• John E. Hansen (Børnesagens Fællesråd) oplyste, at der er en tendens til, at der anbringes færre og færre børn, og også at børn og unge trækkes hjem. Flere kommuner vil lave egne tilbud. - Tilbudsportalen kritiserendes i denne sammenhæng som værende svært tilgængelig.

3. Eventuelt

Tidligere fremsendte mødedatoer i Udviklingsrådet ( for resten af 2008 og for 2009) blev uddelt under mødet. Et par medlemmer bemærkede i den forbindelse, at et par af de planlagte møder ligger i skoleferier. Ét møde er således planlagt til finde sted medio august 2008, d.v.s. helt ultimo skolernes sommerferie, og ét i nogle kommuners skole-vinterferie i uge 7. Formanden oplyste hertil, at vi igen til næste år vil have en meget, meget stram tidsplan, og at det derfor nok ikke er muligt at flytte på mødedatoerne. – Det vil dog blive undersøgt, hvorvidt det er muligt. Ovenstående er undersøgt og to datoer ændret. – Mødedatoerne er herefter flg.: onsdag den 23. april 2008 tirsdag den 19. august 2008 (ændret) tirsdag den 4. november 2008 tirsdag den 3. februar 2009 (ændret) tirsdag den 24. marts 2009 tirsdag den 21. april 2009 Rettelse til sidste referat - Svend Gottlieb fra Gribskov Kommune var tilstede ved mødet tirsdag den 12. februar 2008.

4. Næste møde Bemærk at næste møde i udviklingsrådet er onsdag den 23. april 2008, kl. 15-17, …….Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, Brønshøj.

Eva Maegaard referent

Dagsorden for møde i

Det Regionale Udviklingsråd for Hovedstaden

onsdag, den 23. april 2008, kl. 15-17

i Kulturhuset Pilegården (salen), Brønshøjvej 17, Brønshøj

- der er elevatoradgang fra gadeplan

1. Orientering fra formand Peter Sørensen Herunder godkendelse af referat.

2. Orientering fra sekretariatet

3. Diskussion om redegørelsen

Sekretariatets udkast til redegørelsen sendes til udviklingsrådets medlemmer den 15. april 2008. Se vedlagte indholdsfortegnelse om nærmere indhold under de enkelte områder.

o Nye strukturer o Udviklingen inden for børn- og ungeområdet

Herunder problemstillinger, løsningsforslag og udviklingsrådets anbefalinger

o Udviklingen inden for voksenområdet Herunder problemstillinger, løsningsforslag og udviklingsrådets anbefalinger

o Specialundervisning

Herunder problemstillinger, løsningsforslag og udviklingsrådets anbefalinger

4. Mødedatoer 5. Evt.

6. Næste møde

Vedrørende næste møde bemærkes, at det på møde i Udviklingsrådet for Hovedstaden den 12. februar 2008 blev besluttet at stille kommunerne følgende spørgsmål:

Hvilke problemstillinger har kommunen i forhold til de vanskelige borgere med flere diagnoser, der ikke passer ind i de normale botilbud, og har det ændret sig som følge af strukturreformen?

Spørgsmålet vil blive taget op på det første møde efter redegørelsen er udarbejdet og afleveret til ministerierne. Det vil sige på mødet den 19. august 2008. Kommunernes besvarelser af spørgsmålet bedes således venligst modtaget i sekretariatet senest mandag den 14. juli 2008.

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.20.06 Emne: Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia 1 bilag

Trafikselskabet MoviaDirektionen

1/9

Sagsnummer107178-258665THECA

Bestyrelsen6. marts 2008MLL

Beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 6. marts 2008 kl. 9.30

Til stede var Knud Larsen, Bent Larsen, Evan Lynnerup, Hans Toft, Jesper Chri-stensen, Kaj Petersen, Ib Terp og medarbejderobservatør Thomas Damkjær Pe-dersen.

Der var afbud fra Finn Aaberg, Olav Aaen og Ole Find Jensen.Ib Terp deltog som suppleant for Finn Aaberg.

Der var afbud fra suppleanterne for Olav Aaen og Ole Find Jensen.

01 Godkendelse af dagsordenen

Dagsordenen blev godkendt.

Bent Larsen anmodede om, at protokollen fra mødet den 7. februar 2008 vedrørende pkt. 5 tilføjes følgende:

”Den hidtidige fordeling er baseret på fusionssekretariatets beregninger, som blev indbe-rettet til Indenrigsministeriet forud for kommunalreformens indførelse, og som Trans-portministeriet senere har betragtet som rimelig. Et politisk ønske fra kommunerne om at ændre disse forudsætninger kræver derfor efter regionernes mening et flertal i bestyrel-sen på fire femtedele”.

Anmodningen imødekommes.

2/9

Sagsnummer107178-258665THECA

02 Meddelelser fra formanden

Næstformanden orienterede om:

Mødet den 25. februar 2008 i kredsen af formænd og direktører for trafikselska-berne

Movias revisor KPMG ændrer selskabsform

Fælles borgmesterbrev til Transportministeren

Løsning på spørgsmålet om Grønholt trinbræt

03 Meddelelser fra direktionen

Den administrerende direktør orienterede om:

Ny model for beregning af kommunernes betaling for handicapbefordring

Passagertallene for januar 2008

To stillingsopsigelser i administrationen

Status for rejsekortet. Forhandling om tillægsaftale IV

Principper for resultatløn i administrationen

Foreløbig plan for bonusaftale med busoperatør, linje 150 S

Konference om infrastrukturudviklingen i Danmark den 26. februar

Brev om undertælling af passagerer i Movias busser i 2005 og 2006 afsendt til DSB og Metroselskabet.

Jesper Christensen mindede om, at det var aftalt, at bestyrelsen skulle have orientering om rejsekortet skriftligt. Der udarbejdes et notat til bestyrelsen umiddelbart efter besty-relsesmødet i Rejsekort A/S den 17. marts 2008 indeholdende projektets historik, vurde-ringer af Movias engagement i projektet, risiko etc.

3/9

Sagsnummer107178-258665THECA

04. Udmøntning af budgetmanko 2008, Region Sjælland

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at der i budget 2008 gennemføres de foreslåede budgetreguleringer, som ned-bringer Region Sjællands driftstilskud til bus- og lokalbanedrift med 5,7 mio. kr..

Beslutning:

De foreslåede budgetreguleringer tiltrådt, men yderligere budgetforbedringer skal søges identificeret med henblik på at eliminere budgetmankoen.

05 Movias Forretningsplan 2008-2010

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at Movias Forretningsplan 2008-2010 godkendes, og

at der udarbejdes en ”læs-let” udgave til både intern og ekstern distribution.

Beslutning:

Bestyrelsen drøftede forslaget til forretningsplan 2008-2010. Den endelige udgave tager højde for de faldne bemærkninger.

Bestyrelsen tiltrådte, at der udarbejdes en ”læs-let”-udgave af forretningsplanen.

06 Reklamer på og i busser

Indstilling:

Direktionen indstiller,

4/9

Sagsnummer107178-258665THECA

at bestyrelsen tager orienteringen om reklamer til efterretning,

at bestyrelsen tiltræder, at Movia tilstræber at indføre Infotainment på markeds-vilkår, og

at bestyrelsen tiltræder, at Movia tilstræber at indføre automatisk stoppesteds-annoncering.

Beslutning:

Tiltrådt.

07 Godkendelse af revisionsprotokoller

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at bestyrelsen godkender Revisionsprotokollat af 31. januar 2008 om revisors til-trædelse,

at bestyrelsen godkender Revisionsberetning af 31. januar 2008 til åbningsba-lancen pr. 1. januar 2007,

at bestyrelsen godkender Revisionsprotokollat af 5. februar 2008 vedrørende ri-sikovurdering, revisionsstrategi og –plan samt revision i årets løb, og

at åbningsbalance pr. 1. januar 2007, der blev overdraget til revisionen, godken-des endeligt

Beslutning:

Tiltrådt.

5/9

Sagsnummer107178-258665THECA

08 Bibeholdelse af skolekortordningen i takstområde H

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at den i forbindelse med Takst 08 besluttede afskaffelse af skolekortordningen i takstområde H fra skoleåret 08/09 ændres, således at skolekortordningen fort-sætter,

at taksterne for skolekort i skoleåret 08/09 for takstområde H fremskrives med 3 pct. i forhold til skoleåret 07/08, svarende til den gennemsnitlige takststigning i Takst 08, og

at administrationen afdækker hvorvidt den nuværende centrale bestillingsfunkti-on for skolekort i takstområde S og V kan indføres i takstområde H fra skoleåret 09/10.

Beslutning:

Tiltrådt.

09 Afskrivning af uerholdelige fordringer 2007

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at der i Movia’s regnskab for 2007 medtages afskrivninger af enkeltposter for i alt 528.780,01 kr.

Beslutning:

Tiltrådt.

6/9

Sagsnummer107178-258665THECA

10. Frigivelse af anlægsmidler til Vestsjællands Lo-

kalbaner

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at bestyrelsen frigiver 5,0 mio. kroner til udbetaling af et á conto anlægs-

tilskud vedrørende opgraderingsprojektet for Vestsjællands Lokalbaner

A/S.

Beslutning:

Tiltrådt.

11 Økonomiske retningspile 2008

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at orienteringen om den aktuelle vurdering af en række centrale budget-forudsætninger tages til efterretning.

Beslutning:

Tiltrådt.

12. Borgerundersøgelse i Nordsjælland - tema transport

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

7/9

Sagsnummer107178-258665THECA

Beslutning:

Tiltrådt.

13 Varetagelse af trafikselskabernes faglige og politiske inte-resser

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at bestyrelsen tiltræder principbeslutningen på mødet i formands- og direktør-kredsen den 25. januar 2008 om at etablere en fælles forening for de danske trafikselskaber og at foretage en samlet lokalisering på adressen Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby af sekretariaterne for den nye organisation, Rejseplanen A/S, Bus & Tog samarbejdet og Privatbanernes Forsikringsforening samt even-tuelt Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Beslutning:

Tiltrådt, idet de konkrete aftaler forelægges bestyrelsen.

14 Analyse af passagerudviklingen 2003 - 2007

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at analyserapporten tages til efterretning, idet offentliggørelse og eventuelle øv-rige initiativer i konsekvens af analysen sker i regi af trafikselskaberne i fælles-skab.

Beslutning:

Tiltrådt.

8/9

Sagsnummer107178-258665THECA

15 Afklaring af byrdefordelingen for ydelserne på Movias gæld

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at bestyrelsen opfordrer det faste dialogforum til at overveje spørgsmålet om byrdefordelingen for ydelserne på Movias gæld, herunder afsøge og skitsere forskellige løsningsalternativer.

Beslutning:

Tiltrådt.

Evan Lynnerup ønskede det særligt overvejet, om det forventede regnskabsmæssige overskud i 2007 kan anvendes til at nedbringe gælden.

16 Statusorientering om KFS

Mundtlig orientering.

17 Statusorientering, Siddende patientbefordring

Mundtlig orientering.

18 Movia Real Life

Indstilling:

Direktionen indstiller,

at nedenstående koncept for demonstration af praktisk administration i Movia til-trædes.

9/9

Sagsnummer107178-258665THECA

Beslutning:

Tiltrådt.

19 Eventuelt

Bestyrelsen gav den administrerende direktør fuldmagt til at stemme på Movias aktier ved den ordinære generalforsamling i Rejsekort A/S den 23. april 2008.

Der søges afholdt repræsentantskabsmøde den 22. maj i forlængelse af besty-relsesmødet.

Mødet slut klokken 11.50

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.24 Emne: Kommunikationsplan i forbindelse med OK 2008-konflikt 4 bilag

Koncern

Kommunikation Nyheds- og strategienheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00

Direkte 48 20 51 04 FU Til: Fax 48 20 56 90

Mail kommunikation@regionh.dk

Web www.regionh.dk Dato: 14. april 2008

Kommunikationsplan i forbindelse med OK 2008-konflikt Dette notat angiver planen for kommunikation med borgere, patienter, pårørende, al-men praksis og pressen i forbindelse med strejken, der bryder ud onsdag d. 16. april 2008 ved døgnets begyndelse. Der er vedlagt som bilag: Oversigt over grupper i konflikt under hhv. FOA og Sundhedskartellet Forventede spørgsmål fra pressen i forbindelse med strejke - både før og under

strejken Notat fra Danske Regioner om borgernes adgang til undersøgelse og behandling

under en evt. konflikt Tværgående budskaber: Det er en lovlig konflikt som følge af, at parterne ikke kan blive enige om en ny over-enskomst. Region Hovedstaden er sammen med de øvrige regioner derfor i en helt ekstraordinær situation, som skal håndteres så godt som muligt. Det vil sige, at vi efter bedste evne skal minimere generne for vores borgere – særligt patienter og pårørende. Der er etableret et nødberedskab, der betyder, at alle alvorligt syge og akutte patienter vil modtage den nødvendige pleje og behandling. Region Hovedstaden, de enkelte hospitaler og øvrige berørte virksomheder – for ek-sempel psykiatrien – har derfor taget en række initiativer for at informere alle berørte om situationen, så alle ved, hvad de kan forvente – og ikke mindst, hvor de kan få fle-re oplysninger om netop deres situation. Dette vil ske på flere måder: Breve til de be-rørte patienter, via Region Hovedstadens hjemmesider og gennem pressen. Konflikten vil være mærkbar for mange patienter – både for dem, der oplever aflyste undersøgelser og behandlinger – og for de indlagte patienter og deres pårørende. Men alle vil gøre deres yderste for at mindske generne og holde patienterne godt informe-

rede om situationen – og anvise alternative muligheder for behandling i privat regi ef-ter de gældende regler på området. Breve til patienterne: Alle patienter, der er indkaldt til planlagte undersøgelser og behandlinger, modtager et brev fra den pågældende afdeling/ambulatorium, hvis deres aftale aflyses og udskydes som følge af konflikten. Det er væsentligt, at kommunikationen med patienterne er ensartet – uanset hvilket hospital i Region Hovedstaden, man hører fra. Der er udarbejdet standardbreve til brug for aflysninger af planlagte undersøgelser og behandlinger som følge af konflikten samt til nyhenviste patienter, hvor der op-lyses om konflikten og gøres opmærksom på reglerne om det frie og det udvidede frie sygehusvalg. Der henvises i brevene bl.a. til, at informations- og rådgivningsenheden kan undersøge mulighederne for at benytte det udvidede fire sygehusvalg. I brevet henvises også til regionens hjemmeside – der sørger for at linke til andre relevante hjemmesider. Der-udover angives hospitalets telefonnummer eller nummeret til afdelingen, så patienter-ne kan ringe, hvis de har uddybende spørgsmål om deres konkrete situation. ”Hotline”: Der vil være mange patienter, der har spørgsmål om deres konkrete situation. For at sikre, at både patienter og pårørende kan komme i kontakt med hospitalet og få svar på deres spørgsmål, er hospitalerne blevet anbefalet at dedikere ressourcer til at besvare de mange opkald, der kan forventes i forbindelse med en strejke. Spørgsmål fra pressen håndteres af kommunikationsafdelingerne og direktionerne, som normalt. Hjemmesider: Region Hovedstadens hjemmeside vil løbende opdatere om situationen, opliste spørgsmål og svar på generelle spørgsmål om konflikten samt linke til relevante hjemmesider – hospitalernes hjemmesider, Danske Regioners hjemmeside om konflik-ten og andre relevante sites. Pressen: Der har allerede været og der vil fortsat være mange henvendelser fra journalister i forbindelse med en strejke – og pressen er samtidig en vigtig samarbejdspart i denne ekstraordinære situation. Derfor prioriteres kommunikation med pressen, da vi ad den-ne kanal kan nå ud til mange af vores borgere med Region Hovedstadens budskaber i sammenhængen. Se bilag m spørgsmål og svar. Praksis-sektor Der udsendes tirsdag d. 15. april et ekstraordinært nummer af PKO-nyt omhandlende forholdsregler ifm situationen, som også tilgår lægevagtcheferne. Der henvises til at følge sundhed.dk’s praksisinformation og Region Hovedstadens hjemmeside

Side 2

Task Force For at sikre ledelsesbevågenhed på løbende identifikation og stillingtagen til uafklare-de spørgsmål fra bl.a. patienter, samarbejdspartnere, pressen etc., nedsætter Koncern-direktionen en task force, der mødes dagligt. Opgaven er – i dialog med virksomhe-derne - at identificere, håndtere og rådgive om problemstillinger, at koordinere og træffe relevante beslutninger og kommunikere herom.

Side 3

kinils

Placeret billede

Opgang Afsnit

Telefon Til: Direkte

Fax Mail

Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 14. april 2008

Spørgsmål/svar vedr. konflikt

Nedenstående tekst er kopieret fra regionens hjemmeside: Spørgsmål/svar vedr. konflikten Her kan du se svarene på en række af de centrale spørgsmål i forbindelse med konflik-ten.

Spørgsmål: Hvilke patienter bliver ramt af en eventuel strejke? Svar: Planlagte operationer, undersøgelser og ambulatoriebesøg må forventes at blive aflyst, med mindre der er tale om en akut opgave. Det kan for eksempel være patienter, der skal undersøges eller opereres i knæet, have en hofteoperation, ope-reres for grå stær eller have foretaget en planlagt brokoperation. Ingen patienter med et akut behov for undersøgelse og behandling vil blive ramt af strejken. Alle patienter, der er truet på deres liv eller førlighed, vil blive behandlet efter normal procedure. Læs mere på hospitalernes hjemmesider - se links øverst til højre på denne side Spørgsmål: Hvilke afdelinger vil blive ramt af strejken? Svar: Se oversigten over, hvilke afdelinger der bliver ramt af strejken Og læs mere på hospitalernes hjemmesider - se links til højre på denne side Spørgsmål: Hvordan finder jeg ud af, om strejken vil ramme mig? Svar: Hvis du lider af en alvorlig sygdom, er kommet alvorligt til skade eller af en anden årsag har akut brug for hjælp, bliver du ikke berørt af strejken. Hvis du er i tvivl, om du vil blive ramt, så kontakt patientvejlederen. Se oversigt over patientvejledere i Region Hovedstaden Spørgsmål: Hvem bliver ikke ramt af strejken? Svar: Alle patienter vil blive behandlet, hvis der er tale om alvorlig sygdom eller

tilskadekomst, fx kræftpatienter, patienter med en livstruende nyresygdom eller hjertesygdom. Ved mistanke om alvorlig sygdom vil patienterne også blive under-søgt på helt almindelig vis. Folk der kommer akut til skade eller bliver akut syge vil ligeledes blive behandlet. Spørgsmål: Kræft bliver i dag betegnet som en akut sygdom – gælder det også under strejken? Svar: Ja, det gælder også under strejken. Udgangspunktet er, at alle patienter, der henvises til undersøgelse og behandling på mistanke om kræft, skal udredes og behandles efter de gældende regler og garantier. Læs mere om de gældende regler og garantier Spørgsmål: Kan igangsatte kræftbehandlinger risikere at blive afbrudt? Svar: Nej, man afbryder ikke en igangværende kræftbehandling med henvisning til strejken – ligesom man heller ikke aflyser en planlagt kræftoperation. Spørgsmål: Hvad med de indlagte patienter – vil de mærke noget, når plejeperso-nalet strejker? Svar: De alvorligt syge indlagte patienter, der kræver intensiv behandling og pleje vil ikke blive berørt af strejken, da der vil være personale til at håndtere disse pati-enter. Spørgsmål: Vil nogen patienter blive udskrevet tidligere end normalt? Svar: Vi udskriver patienter, der er klar til at blive udskrevet. Hvis patienterne er behandlings- eller plejekrævende, får de den nødvendige pleje og behandling. Faktisk kan nogle patienter opleve at være indlagt i længere tid end normalt, da også hjemmeplejen og hospitalernes kontaktpersoner i kommunerne er ramt af strejken. Hvis patienterne ikke kan få den nødvendige pleje derhjemme, bliver de ikke udskrevet. Spørgsmål: Vil de indlagte patienter opleve, at plejepersonalet har ekstra travlt? Svar: På nogle afdelinger vil det være mærkbart for patienterne, at der er færre på arbejde end normalt. Men alle patienter med et akut behov for behandling eller pleje vil blive behandlet. Vi vil gøre, hvad vi kan for at mindske generne for pati-enter og pårørende. Men det er klart, at det vil være mærkbart, at der mangler per-sonale under en strejke. Spørgsmål: Hvad med skadestuen – vil den være åben under strejken? Svar: Skadestuen er åben, som den plejer. Men der kan være længere ventetid for patienter med små og mindre skader. Vi tilstræber at behandle alle alvorligt syge og tilskadekomne lige så hurtigt som normalt. Spørgsmål: Hvad med kvinder, der skal føde – vil bemandingen på fødeafdelin-gerne være reduceret? Svar: Der vil være det nødvendige personale til rådighed på fødeafdelingerne. Spørgsmål: Hvad med undersøgelse hos jordemoderen? Svar: Der vil blive skåret ned på de forebyggende graviditetsundersøgelser hos jordemoderen. Men hvis kvinden oplever noget usædvanligt i sin graviditet og er bekymret for barnets eller sin egen tilstand, kan hun som altid henvende sig til en

Side 2

jordemoder på fødegangen. Spørgsmål: Hvad med efter fødslen – er der plejepersonale og jordemødre til at tage sig af kvinderne og de nyfødte på barselsgangen? Svar: Alle fødsler, der forløber ukompliceret vil være ambulante. Det vil sige, at kvinderne og deres børn tager hjem fire til seks timer efter fødslen. Hvis kvinden eller barnet har et behandlingsbehov efter fødslen, vil de blive behandlet efter al-mindelige procedurer. Ingen af vores patienter med akutte behov vil opleve, at de ikke kan blive behandlet – heller ikke de gravide, fødende og barselskvinderne. Spørgsmål: Hvad med ventelisterne til planlagte operationer, der ikke er livstru-ende. Vil de vokse under strejken? Svar: Ja, aflyste operationer, som senere skal afvikles, vil forlænge ventelisterne i en periode. Spørgsmål: Kan patienterne blive undersøgt og opereret på et privathospital eller en privat klinik, hvis de oplever at få aflyst undersøgelser eller operation? Svar: Ventetidsgarantien gælder uanset strejke. Vores patienter kan derfor blive henvist til behandling i privat regi, hvis Region Hovedstaden ikke kan leve op til behandlingsgarantien under strejken. Kontakt Region Hovedstadens Centrale råd-givnings- og Informationsenhed for yderligere information. Tlf.: 35 45 41 19, mail: fritvalg@rh.regionh.dk

Side 3

N O T A T

Borgernes adgang til undersøgelse og behandling under en evt. konflikt

Under en evt. konflikt i forbindelse med fornyelse af overenskomsterne for

Sundhedskartellet og FOA – Fag og Arbejdes medlemmer skal borgerne

anvende de indgange til undersøgelse og behandling i sundhedsvæsenet

som de plejer.

Bliver man syg, skal man kontakt egen praktiserende læge eller lægevagten,

hvis man bliver syg uden for den praktiserende læges normale åbningstid. I

tilfælde af alvorlig akut opstået sygdom skal borgerne fortsat ringe 1-1-2.

Regionerne vil under en evt. konflikt sikre, at der er det fornødne bered-

skab, så livsvigtige og andre uopsættelige opgaver på sygehusene og i psy-

kiatrien kan varetages på betryggende vis. Det indebærer også, at kræftpati-

enter kan blive udredt og behandlet i overensstemmelse med de netop ind-

ført pakkeforløb for kræftpatienter.

En konflikt vil betyde, at sygehusene må aflyse en del planlagte aktiviteter,

mens strejken står på. I sådanne tilfælde vil sygehusene i så god tid som

muligt via brev informere den enkelte patient om aflysningen. Samtidig vil

patienter med en tilstrækkelig klar diagnose blive informeret om mulighe-

den for at blive behandlet på et privat hospital her i landet eller i udlandet,

hvis sygehuset ikke kan tilbyde behandling inden for 1 måned (det udvide-

de frie sygehusvalg).

Det er regionerne – det vil i praksis sige enten patientkontorerne, centrale

visitationsenheder eller den behandlende afdeling – som er ansvarlig for at

henvise patienterne til privat behandling. Da patientkontorer-

ne/visitationsenhederne mange steder er bemandet med bl.a. sygeplejersker

og derved også kan være berørt af konflikten, kan sagsbehandlingstiden væ-

re længere end normalt.

09-04-2008

Sag nr. 08/1164

Dokumentnr. 21119/08

Katrine Orebo Pyndt

Tel. 35298208

E-mail: koh@regioner.dk

Side 2

Al behandling på private hospitaler forudsætter – uanset om der er konflikt

eller ej – at der er indgået aftale mellem Danske Regioner og privathospita-

let om den pågældende behandling.

På www.sygehusvalg.dk ses en liste over de privathospitaler, som har ind-

gået aftale med Danske Regioner.

Hvis patienten ikke benytter sig af muligheden for udvidet frit sygehusvalg,

vil sygehuset – når strejken er afblæst – indkalde patienten til den aflyste

undersøgelse eller behandling.

Information

Borgerne kan allerede nu finde information om konflikten på de enkelte re-

gioners hjemmesider (på www.regioner.dk kan linkes direkte til regioner-

nes hjemmesider).

Under en evt. konflikt kan borgerne finde generel information om konflik-

ten og dens konsekvenser på den offentlige sundhedsportal, sundhed.dk.

Her vil der være information om status for konflikten og om, hvordan bor-

gerne skal forholde sig, hvis de bliver syge. På sundhed.dk findes ligeledes

en oversigt med kontaktoplysninger over samtlige regioners patientkonto-

rer/visitationsenheder.

Via sundhed.dk kan der linkes direkte til de enkelte regioners hjemmesider,

hvor der under en evt. konflikt kan hentes mere konkret information og re-

levante kontaktoplysninger.

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Meddelelse nr. 22.25 Emne: Transportministeren afholder debatmøde om regionens infrastruktur 1 bilag