Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Bilag til meddelelser Meddelelse nr. 27.01 Rigsrevisionens beretning vedrørende Cancerregistret Meddelelse nr. 27.02 Kapacitetsproblemer på Respirationscenter Øst Meddelelse nr. 27.03 Dialogaftale 2010 for Region Hovedstaden - Handicap Meddelelse nr. 27.04 Høringsmateriale om fremtidens sygehus i Region Sjælland Meddelelse nr. 27.06 Høring om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år

og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Meddelelse nr. 27.07 Ny lov om VisitDenmark Meddelelse nr. 27.08 Høring af udkast til ”vejledning for administration af transportkorridoren”

i hovedstadsområdet Meddelelse nr. 27.11 RESPONSTIDER PÅ AMBULANCEKØRSEL Meddelelse nr. 27.12.04 Det Regionale Udviklingsråd Meddelelse nr. 27.12.06 Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia Meddelelse nr. 27.14 Rigsrevisionens undersøgelse af budgetproblemer på sygehusene

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Sag nr. 27.01 Emne: Rigsrevisionens beretning vedrørende Cancerregistret 1 bilag

1/1

Regionerne

Landgreven 4

Postboks 9009

1022 København K

Tlf. 33 92 84 00

Fax 33 11 04 15

rr@rigsrevisionen.dk

www.rigsrevisionen.dk

Rigsrevisors notat til beretning nr. 3/2007 om Cancerregisteret 3. februar 2010

Rigsrevisionen sender hermed til orientering et fortsat notat til Statsrevisorer-

ne om Cancerregisteret. Statsrevisorernes Sekretariat offentliggør notatet på

hjemmesiden 9. februar 2010 (www.folketinget.dk – Statsrevisorerne, Statsre-

visorernes beretninger).

I bedes straks kontakte os, hvis I bliver anmodet om aktindsigt i notatet, inden

det bliver offentliggjort, da Statsrevisorerne eventuelt skal orienteres om sa-

gen.

Vi forventer, at Statsrevisorerne behandler notatet på deres møde onsdag

den 10. februar 2010.

Statsrevisorernes Sekretariat orienterer efterfølgende ministeriet med kopi til

jer, hvis Statsrevisorerne har bemærkninger til sagen. Notatet med Statsrevi-

sorernes eventuelle bemærkninger vil blive trykt i Endelig betænkning over

statsregnskabet for finansåret 2008.

Med venlig hilsen

Hanne Nørby

Specialkonsulent

Kontor: A3

J.nr.: 2009-6010-40

Til orientering for:

http://www.folketinget.dk/

Notat til Statsrevisorerne omberetning om Cancerregisteret

Februar2010

1

Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010 RN A301/10

I. Indledning

1. I mit notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2008 i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, skrev jeg, at jeg ville følge op på 3 forhold vedrørende beretningen om Cancerregisteret. Jeg ville konkret følge op på: • om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ført tilsyn med og fulgt op på, om

Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret er ajourført • om Cancerregisteret er ajourført • om Dødsårsagsregisteret er ajourført. 2. Rigsrevisionen har i sin opfølgning på beretningen gennemgået dokumenter og rapporter fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Endvidere har Rigsrevi-sionen interviewet medarbejdere på 3 sygehuse om deres indberetning til Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. II. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses tilsyn og opfølgning

3. Ministeren for sundhed og forebyggelse har i sin redegørelse af 5. februar 2008 til beret-ningen oplyst, at Sundhedsstyrelsen den 21. november 2007 har udarbejdet en projektplan, der beskriver, hvordan Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret skal føres ajour og moder-niseres. I projektplanen beskrives en række tiltag til at sikre ministeriets tilsyn og opfølgning: A. Ministeriet modtager hver måned et statusnotat for fremdriften i projektet, herunder om

projektets deadlines overholdes. B. Sundhedsstyrelsen offentliggør hver 3. måned et notat om projektet. C. Der nedsættes en opfølgningsgruppe med repræsentanter fra ministeriet og Sundheds-

styrelsen. Ad A. Rigsrevisionens opfølgning har vist, at ministeriet hver måned fra januar til oktober 2008 har modtaget en status for moderniseringen af Cancerregisteret og Dødsårsagsregi-steret fra Sundhedsstyrelsen. Statusnotaterne følger op på den tidsplan og de milepæle, som fremgår af Sundhedsstyrelsens projektplan af 21. november 2007. Ad B. Sundhedsstyrelsen har i februar, april, august og oktober 2008 på styrelsens hjemme-side offentliggjort notater om moderniseringen af Cancerregisteret. Notaterne fra februar, april og august beskriver fremdriften i både Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. Notatet fra oktober indeholder alene informationer om Cancerregisteret.

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

2

Ad C. En opfølgningsgruppe med medlemmer fra ministeriet og Sundhedsstyrelsen har været nedsat i perioden 1. januar - 31. oktober 2008. Fra oktober 2008 og fremover følges Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret i regi af ministeriets koncernledelse. 4. Jeg finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennem oven-stående tiltag har sikret en ramme for ministeriets tilsyn med og opfølgning på Cancerregi-steret og Dødsårsagsregisteret. III. Ajourføring af Cancerregisteret

5. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Can-cerregisteret i oktober 2008 vil være fuldt ajourført og moderniseret. Sundhedsstyrelsen har i 2008 udgivet endelige tal for Cancerregisteret for 2004, 2005 og 2006. I 2009 har styrelsen udgivet endelige tal for 2007 og 2008. Det er Sundhedsstyrel-sens mål, at fremtidige årgange skal udkomme ultimo det efterfølgende år. Registeret er nu opdateret, så det ifølge Sundhedsstyrelsen svarer til niveauet i andre lan-de i Norden og i EU. 6. Cancerregisteret er moderniseret, idet den såkaldte automatiske cancerlogik er fuldt im-plementeret pr. 1. januar 2009. Den automatiske cancerlogik er et it-system, der elektronisk håndterer indberetningerne til Cancerregisteret, så manuel kodning minimeres. Modernise-ringen har været undervejs siden 2004, hvor canceranmeldelserne ikke længere kunne ind-berettes på papir. 7. Jeg finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sikret, at Cancerregisteret er moderniseret og ajourført – om end noget forsinket – med endelige tal til og med 2008. IV. Ajourføring af Dødsårsagsregisteret

8. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Døds-årsagsregisteret i december 2007 var ført ajour til og med 2006. Det fremgår videre af den projektplan, som Sundhedsstyrelsen udarbejdede den 21. novem-ber 2007, at: • endelige tal fra Dødsårsagsregisteret for 2002-2006 offentliggøres i løbet af 2008 • endelige tal fra Dødsårsagsregisteret for 2007 offentliggøres i december 2008. 9. Rigsrevisionens opfølgning har vist, at endelige tal fra Dødsårsagsregisteret for 2002-2006 blev offentliggjort i september 2008, mens foreløbige tal for 2007 blev offentliggjort i marts 2009. Endelige tal for 2007 og 2008 er offentliggjort i december 2009. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at de endelige tal fra Dødsårsagsregi-steret for 2007 var forsinket dels på grund af en mere omfattende validering af Dødsårsags-registeret for 2002-2006, dels på grund af træghed, især fra sygehusene, i forhold til at ind-berette elektronisk. Det sidste betød, at Sundhedsstyrelsen skulle kode flere indberetninger manuelt. 10. Dødsårsagsregisteret er i gang med at blive moderniseret, men processen er ikke fuldt afsluttet. Ministeriet oplyser i notat til Rigsrevisionen af 5. januar 2010, at knap 85 % af døds-attesterne for 2009 er indberettet elektronisk. Ministeriet oplyser videre, at Sundhedsstyrel-sen pr. 1. december 2009 har indført en ny praksis, hvor attester, der bliver modtaget på papir, bliver sendt retur med besked om, at indberetningen skal ske elektronisk. Ministeriet forventer således en udvikling frem mod fuld elektronisk indberetning.

3

11. Jeg finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sikret, at Dødsårsagsregisteret er ved at blive moderniseret, og at registeret – om end noget forsinket – nu er opdateret med endelige tal til og med 2008. V. Indberetning til Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret

12. Rigsrevisionen har undersøgt sygehusenes indberetning til Cancerregisteret og Døds-årsagsregisteret. Undersøgelsen omfatter interviews på 3 sygehuse og gennemføres for at belyse, om der kan være forhold ved indberetning af cancertilfælde og dødsårsager, som påvirker datakvaliteten negativt i de 2 registre. Rigsrevisionen har for både Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret undersøgt, om • der er let elektronisk adgang til at indberette cancertilfælde og dødsårsager • opgaven med at indberette er entydigt placeret • der er adgang til vejledning i, hvad og hvordan der indberettes • den anvendte tid på indberetning er rimelig • indberetningerne kvalitetssikres. Cancerregisteret 13. Undersøgelsen viser, at indberetning til Cancerregisteret sker elektronisk gennem syge-husenes patientadministrative systemer, og der er således let adgang til at indberette can-certilfælde. 14. Opgaven med at indberette cancertilfælde er entydigt placeret. Lægen krydser af i et ske-ma, hvad der skal indberettes, mens lægesekretæren taster anmeldelsen ind i det patient-administrative system. 15. Sygehusene har adgang til vejledning om indberetning til Cancerregisteret gennem Sundhedsstyrelsens vejledning i registrering ”Fællesindhold for basisregistrering af syge-huspatienter”. Sygehusene har endvidere udviklet sygdomsspecifikke skemaer til brug for lægerne, der stemmer overens med retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens vejledning. 16. Anmeldelse til Cancerregisteret gennemføres inden for en rimelig tid. Både lægen og lægesekretæren bruger maks. 5 minutter pr. indberetning. 17. Kvalitetssikring af de indberettede data sker gennem det patientadministrative system, hvor canceranmeldelser ikke kan registreres færdig, hvis der mangler oplysninger. Endvide-re opfanges fejl ved datas overførsel fra det patientadministrative system til Landspatient-registeret, hvorfra data går videre til Cancerregisteret. Sygehusene modtager månedligt fejllister fra Landspatientregisteret, der angiver, hvor fejlen i indberetningen er. Dødsårsagsregisteret 18. Indberetning til Dødsårsagsregisteret har siden 1. januar 2007 skullet ske elektronisk. Indberetning til Dødsårsagsregisteret kan ikke ske gennem sygehusenes patientadmini-strative systemer, men kræver særskilt login, digital signatur og installation af Sundheds-styrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI). 19. Undersøgelsen viser, at 2 af de sygehuse, som Rigsrevisionen har besøgt, indberetter nogle eller alle deres dødsattester på papirblanket. Dette skyldes ifølge sygehusene, at flere af regionerne har problemer med at sikre, at lægerne får digital signatur og kan logge ind i Dødsårsagsregisteret. En af regionerne har oplyst, at regionen har haft en teknisk og organisatorisk udfordring med at udbrede digitale certifikater og installation samt med at anvende Sundhedsstyrel-sens program til at indberette. Regionen har dog aftalt med Sundhedsstyrelsen, at regio-nens sygehuse indberetter fuldt elektronisk til Dødsårsagsregisteret pr. 1. februar 2010.

4

20. Indberetning af en dødsattest tager på de 3 sygehuse mellem 15 minutter og 1 time. Tiden, det tager at indberette, afhænger bl.a. af, om lægen kender patientens sygehistorie, og af, om lægen ofte indberetter til registeret og derved har rutine i indberetningen. Hvis patientens sygehistorie er mindre kendt af lægen, kan indberetningen medføre en tidskræ-vende gennemgang af patientens journal for at finde ud af, hvilken sygdom der oprindelig startede det sygdomsforløb, der førte frem til døden (tilgrundliggende dødsårsag). En af regionerne har oplyst, at problemet med at indberette til Dødsårsagsregisteret skyl-des, dels at Sundhedsstyrelsens program til at indberette er vanskeligt at installere, dels at indberetningen er vanskelig og også giver de praktiserende læger problemer. Dette skyldes bl.a., at læger, der kun anvender systemet få gange årligt, ikke opnår tilstrækkelig rutine. Regionen fremhæver på denne baggrund behovet for bedre arbejdsgange omkring indbe-retningen til Dødsårsagsregisteret. 21. Opgaven med at indberette dødsattester er entydigt placeret på det enkelte sygehus hos enten de yngre læger og/eller vagthavende læge. 22. Der er adgang til vejledning om indberetning til Dødsårsagsregisteret på Sundhedssty-relsens hjemmeside. Et af de besøgte sygehuse har desuden udarbejdet egen vejleding i indberetning til Dødsårsagsregisteret. 23. Elektronisk registrering af data kan kun ske, hvis alle obligatoriske oplysninger er angi-vet. Da side 1 i dødsattesten kan indberettes separat, kan det forekomme, at side 2 ikke indberettes. I de tilfælde vil Sundhedsstyrelsen sende en meddelelse tilbage til sygehuset. 24. Rigsrevisionen konstaterer, at ikke alle sygehuse indberetter elektronisk, som krævet af Sundhedsstyrelsen. Endvidere konstaterer Rigsrevisionen, at der kan være stor variation i, hvor lang tid det tager at indberette til Dødsårsagsregisteret. Ifølge de 3 sygehuse, som ind-går i undersøgelsen, sker indberetningen til Dødsårsagsregisteret ikke altid inden for en ri-melig tid. Dette skyldes dels, at en tidskrævende gennemgang af patientens journal kan væ-re nødvendig for at finde den tilgrundliggende dødsårsag, dels at søgefunktionen i Dødsår-sagsregisteret kan være vanskelig og tidskrævende at arbejde med. Ifølge et af sygehusene kan det omfattende tidsforbrug få den konsekvens, at der i presse-de situationer ikke indberettes den korrekte tilgrundliggende dødsårsag. Da indberetning til Dødsårsagsregisteret således ikke i alle situationer foregår hensigtsmæssigt, kan det være en kilde til, at datakvaliteten i Dødsårsagsregisteret bliver forringet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der ikke findes en standard for, hvor lang tid det bør tage at konstatere dødsårsagen. Ministeriet finder, at det afgørende i forhold til statistikkens kvalitet er, at dødsårsagen registreres korrekt. Ministeriet bemærker endvidere, at et stort antal dødsattester indberettes med betydelig for-sinkelse. Det er ministeriets opfattelse, at den hurtige arbejdsgang, som kræver mindst gen-nemgang af journaler, er at indberette dødsattesten kort efter dødsfaldet, som reglerne siger. 25. Dødsårsagsregisteret bidrager i mindre grad til registreringerne i Cancerregisteret (0,1 % i Cancerregisteret for 2008). Datakvaliteten i Dødsårsagsregisteret påvirker derfor ikke nævneværdigt datakvaliteten i Cancerregisteret. 26. Jeg finder det afgørende, at indberetningen til både Cancerregisteret og Dødsårsags-registeret foregår så effektivt som muligt. Jeg finder det videre afgørende, at it-systemer-nes funktionalitet og søgefunktionen i Dødsårsagsregisteret understøtter korrekte og hen-sigtsmæssige indberetninger, så unødvendig spildtid ved lægernes indberetninger af døds-attester undgås. Ministeriet bør derfor fremadrettet overveje, hvordan den systemmæssige understøttelse af arbejdsgangene omkring selve indberetningen til Dødsårsagsregisteret kan medvirke til at sikre en forbedret datakvalitet.

5

VI. Afslutning

27. Det er min samlede vurdering, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har arbejdet tilfredsstillende med de områder, der blev fremhævet i beretningen og i Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen. Cancerregisteret for 2008 og Dødsårsagsregisteret for 2008 er nu offentliggjort. 28. Jeg finder, at der er grundlag for at effektivisere indberetningerne til Dødsårsagsregiste-ret. Rigsrevisionen forventer i en kommende beretning at undersøge kvaliteten i sundheds-data. Jeg vil i den forbindelse inddrage spørgsmålet om, hvordan den systemmæssige un-derstøttelse af arbejdsgangene omkring indberetning kan sikre, at kvaliteten i sundheds-data forbedres. 29. Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.

Kirsten Leth-Nissen fg.

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.02 Emne: Kapacitetsproblemer på Respirationscenter Øst 1 bilag

lenfrePlaced Image

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.03 Emne: Dialogaftale 2010 for Region Hovedstaden - Handicap 1 bilag

Dialogaftale 2010

for

Region Hovedstaden - Handicap

lenfrePlaced Image

2

1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Driftsopgaver Region Hovedstaden - Handicap har til opgave at drive de sociale tilbud, således som det er

aftalt med kommunerne i Rammeaftalen.

Herudover løser Region Hovedstaden - Handicap opgaver efter konkret anmodning fra den

enkelte kommune.

Der er i Region Hovedstaden - Handicap over 1300 medarbejdere. Langt de fleste er ansat i

de decentrale enheder på de sociale tilbud. Herudover er der 30 medarbejdere i Region Ho-

vedstaden - Handicaps administrative enhed på regionsgården og i Gentofte. Disse medarbej-

dere opgave er at servicere de decentrale enheder, herunder varetage opgaver vedrørende IT

for tilbuddene.

I 2010 råder Region Hovedstaden - Handicap over 505 pladser i botilbud, 196 i dagtilbud og

138 i undervisningstilbud, i alt 839 pladser. Herudover får ca. 8000 borgere hvert år ydelser

fra Kommunikationscentret i Region Hovedstaden (tidligere Center for Syn og Kommunika-

tion og Tale-Høreinstituttet).

På Børnecenter for Rehabilitering tilbydes udredning og genoptræning til børn, der har på-

draget sig en hjerneskade enten som følge af ulykke eller af sygdom.

På de sikrede afdelinger modtages unge mennesker, der har været ude i kriminalitet, og som

ikke kan rummes i åbne institutioner.

På botilbuddene sørger man for, at beboerne får en meningsfuld hverdag med den støtte, de

har behov for og med fokus på udvikling af selvforvaltning.

På dagtilbuddene tilbyder man forskellige aktiviteter, så den enkelte får afveksling i hverda-

gen og afprøvet og udviklet forskellige færdigheder.

På skoletilbuddene tilbydes undervisning efter Folkeskoleloven til børn med helt særlige be-

hov, som ikke kan tilgodeses på andre skoler.

Kommunikationscentret – Region Hovedstaden tilbyder rådgivning, specialundervisning, spe-

cialpædagogisk bistand og hjælpemidler til børn og voksne, der har specifikke funktionsned-

sættelser på syns-, høre- og taleområdet og/eller andre former for kognitive vanskeligheder.

Herudover sælger Region Hovedstaden - Handicap en række ydelser til det statslige VISO

(Videns- og specialrådgivningsorganisation). I 2010 har 6 af Region Hovedstaden - Handi-

caps tilbud kontrakter med VISO på tilsammen 6,7 mio. kr.

3

Der er i Region Hovedstaden - Handicap fokus på den udfordring, det er, at de regionale so-

ciale tilbud konkurrerer med andre private og offentlige udbydere af sociale ydelser.

Herudover er det en særlig udfordring, at tilbud løbende kan hjemtages af kommunerne. Den

1. januar 2010 blev et dagbeskæftigelsestilbud med 168 brugere overdraget til en kommune.

1. januar 2011 forventes det, at i alt 4 botilbud med tilsammen 100 beboere hjemtages af de

respektive kommuner.

Kvalitet og udvikling i opgaveløsningen Region Hovedstaden - Handicap ønsker at levere effektive ydelser af høj kvalitet – og det er

et mål, at effektivitet og kvalitet fremstår synligt for både borgere, pårørende og kommuner.

Samtidig ønsker Region Hovedstaden - Handicap at bidrage til en stadig udvikling af ydel-

sernes indhold og kvalitet, der bygger på den nyeste viden og erfaring på området.

Forudsætningen for succes er en vedholdende ledelsesmæssig opmærksomhed som inspirati-

on for de medarbejdere, der i dagligdagen skal udføre og udvikle kvalitetsarbejdet. Kvalitets-

og udviklingsarbejdet skal tilrettelægges, så det er både operationelt og meningsfyldt for

medarbejderne i deres daglige arbejde.

Kvalitetsarbejdet skal opleves direkte af både kommuner og brugere. Dokumentationen skal

derfor målrettes og indeholde oplysninger, der har interesse for kommunerne, og som letter

deres arbejdsopgaver.

I Region Hovedstaden - Handicap er der fokus på det tværsektorielle og tværfaglige arbejde.

Det er en nødvendighed for kvalitetsarbejdet på det sociale område. Eksempelvis er succes

med det pædagogiske arbejde afhængig af, at beboeren får den rette medicin.

4

2. INDSATSOMRÅDER

2.1 TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER

I. Kvalitet Kvalitetsudvikling er i højsædet i Region Hovedstaden. Fokusområderne i 2010 er følgende:

� Forberedelse til akkreditering i 2011

� Patientsikkerhed og kvalitet i behandling

� Rengøring og hygiejne

a. Forberedelse til akkreditering i 2011 Et fundament for kvalitetsudviklingen er akkreditering. I Region Hovedstaden skal hospitaler

og psykiatrien akkrediteres efter både den Danske Kvalitetsmodels (DDKM) standarder og de

internationale standarder fra Joint Commission International (JCI). Akkrediteringen ved JCI

sker efter planen et år før DDKM – nemlig i januar til juni 2011.

En forudsætning for den samlede virksomheds forberedelse til akkreditering er forståelse af

krav og fordeling af ansvar for de konkrete opgaver på forskellige niveauer og funktioner.

b. Patientsikkerhed og kvalitet i behandling Region Hovedstaden arbejder ud fra, at patienterne skal have den behandling, der virker bedst

og som sikrer den bedste mulighed for overlevelse og bevaring af funktionsevne.

Der er fastsat ambitiøse mål for patienternes sikkerhed og kvalitet i behandlingen. Disse mål

skal regionens hospitaler opfylde i løbet af de kommende fire år:

o Uventede dødsfald skal reduceres med 10 %

o Patientskader skal reduceres med 25 %

o Hospitalsinfektioner skal halveres

Arbejdet med at forbedre patienternes sikkerhed og kvaliteten i behandlingen vil blive under-

støttet af den regionale kvalitetspolitik og kvalitetsplan 2010-13 som forventes forelagt re-

gionsrådet medio 2010.

De nævnte overordnede mål suppleres med en række delmål i 2010.

c. Rengøring Rengøring og hygiejne har stor betydning ikke bare for den oplevelse patienterne får på hospi-

talet og den troværdighed, virksomhederne kan omgærdes med; en god hygiejne betyder også,

at risikoen for infektioner kan nedsættes. Infektioner er meget smertefulde for den enkelte og

betyder tillige anvendelse af unødige ressourcer i sundhedsvæsenet.

5

Indsatsområdet understøttes af den vedtagne handlingsplan i maj 2009 for rengørings- og hy-

giejneområdet.

I 2009 er der vedrørende rengøringsindsatsen vedtaget målbare krav til, hvor stor en procent-

del af rum, der skal godkendes ved ekstern audit.

Resultatkrav

Ad a. Forberedelse til akkreditering i 2011

Der stilles følgende krav i 2010:

� Virksomheden udfærdiger en tids- og handlingsplan for forberedelsesarbejdet

� Virksomheden gennemfører på uddannelsesområdet følgende elementer:

- kvalificere farmaceuter og farmakonomer i de tværgående regionale medicinvejled-

ninger af relevante. Kvalificeringsprogrammet skal være gennemført senest den 31.

marts 2010.

- uddannelse af alt relevant personale i alarmering og behandling af hjertestop

- uddannelse af alt relevant personale i brandsikkerhed.

� Inden udgangen af 2010 sikrer virksomheden i samarbejde med de hospitaler, hvor apote-

ket udfører opgaver, at der indgås skriftlige aftaler om opgave- og ansvarsfordelingen

mellem apotek og hospital med fokus på løsning af opgaver relateret til:

� Servicefunktioner i relation til betjening af apparatur, brandsikkerhedsmateriel,

uddannelse der er matrikelafhængig (brand og hjertestop), hygiejnetilsyn mv.

� Vedligeholdelse af fysiske rammer

Ad b. Patientsikkerhed og kvalitet i behandling I 2010 udarbejdes en samlet kvalitetspolitik og kvalitetsplan 2010-2013 for Region Hovedsta-

den. Denne skal bidrage til at realisere de overordnede mål for reduktion i antallet af uventede

dødsfald, reduktion i antallet af patientskader og halvering af hospitalsinfektioner over de

kommende fire år. Region Hovedstadens Apotek vil gennem tilbud om klinisk farmaci støtte

hospitalerne i at nå målene.

Der stilles følgende krav i 2010:

� Virksomheden udarbejder inden 1. juni 2010, på baggrund af den kommende kvalitetspoli-

tik og kvalitetsplan 2010-2013, forslag til handlingsplan for implementering af kvalitets-

politikken på apoteket, herunder konkrete mål for 2010.

6

Region Hovedstaden - Handicaps implementering af indsatsområdet

Region Hovedstaden - Handicap arbejder indenfor rammerne af Region Hovedstadens kvali-

tetsstrategi og sammen med de øvrige regioner om udviklingen og anvendelsen af en fælles

kvalitetsmodel på det sociale område. Regionens kvalitetsråd har besluttet, at kvalitetsudvik-

lingen på det sociale område også skal følge metoder og principper i Den danske Kvalitets-

model, tilpasset det sociale område.

For Region Hovedstaden - Handicap er udviklingen af kvaliteten på området strategisk vig-

tig. Region Hovedstaden - Handicap skal kunne levere den kvalitet, borgerne og kommuner-

ne efterspørger og dokumentere, at det er tilfældet. Kvalitetsarbejdet sikrer, at tilbuddene på

området udvikles løbende, og arbejdet med kvalitet skal derfor være en vigtig del af den

pædagogiske indsats og udvikling af ydelserne.

Det er relevant at forbedre indsatsen på det sociale område ved en højere grad af forankring i

forskning eller forskningsbaseret viden om den rigtige indsats. Region Hovedstaden - Handi-

cap bidrager derfor gennem projekter til i stigende grad at sikre en anvendelse af viden og

resultater i den faglige praksis på området.

Resultatkrav

o Region Hovedstaden - Handicap deltager aktivt i det fælles regionale arbejde med

kvalitetsmodellen og sikrer, at de vedtagne standarder og vejledninger følges på de

tilbud, hvor det er relevant

o Tilsyn er gennemført som planlagt på de tilbud, hvor det er relevant, og der har været

mindst et planlagt og et uanmeldt tilsyn på hvert af disse

o Resultaterne fra det afsluttede projekt ”Utilsigtede hændelser” samt ”Forebyggelse af

vold” forankres i tilbuddene. De udarbejdede standarder og vejledninger følges

o Resultatet af det afsluttede fælles regionale projekt med anvendelse af ICF (internati-

onal klassifikation af funktionsevne) vurderes med henblik på generel anvendelse af

ICF i Region Hovedstaden - Handicap. Et pilotprojekt gennemføres på tilbuddet

Lyngdal

o Det sikres, at deltagelsen i det fælles regionale Sociale Indikator Projekt (SIP) på de

sikrede pladser gennemføres, og at registrering løbende er ajour

o I tilknytning til projektet ”Sæt viden i bevægelse”, der er bevilget af Sundhedsstyrel-

sen for perioden 2010 - 2011, forsøges etableret et forskningsprojekt til at følge og

vurdere resultatet af projektet

7

II. Effektivisering af arbejdsgange Det danske arbejdsmarked står overfor store udfordringer. Der kommer til at mangle arbejds-

kraft de næste 15 til 20 år. Der stilles krav til medarbejderne på regionens hospitaler og virk-

somheder om produktivitetsforbedringer, fx gennem kortere ligge- og ventetider samt behand-

ling af stadig flere patienter med de samme eller færre ressourcer. Samtidigt er der store orga-

nisatoriske forandringer i gang.

Region Hovedstaden har derfor besluttet at intensivere arbejdet med optimering af arbejds-

gange på regionens virksomheder, hvor Lean er én blandt flere metoder, der skal bidrage til

at frigøre arbejdskraftressourcer for at kunne bidrage til at løse det efterspørgselsproblem efter

sundhedsfagligt personale, som må imødeses. Lean skal også bidrage til at højne kvaliteten i

behandlingen og patientsikkerheden.

Region Hovedstaden har besluttet at oprette en regional enhed for optimering af arbejdsgange.

Den skal tilbyde uddannelse til ledere, konsulenter og medarbejdere samt i et vist omfang

egentlig konsulenthjælp. Samtidig skal enheden sikre, at der skabes et netværk blandt virk-

somhedernes medarbejdere på området og at der sikres videnopsamling og videnspredning

blandt virksomhederne.

Det er afgørende, at strategien for optimering af arbejdsgange forankres i den enkelte virk-

somhed og afdelingerne. Derfor etablerer virksomhederne også egne funktioner/enheder og

uddanner et antal konsulenter, som koordinerer og bistår afdelingerne og afsnittene i deres

arbejde med effektivisering.

I 2010 etablerer virksomhederne derfor en funktion/enhed for optimering af arbejdsgange. For

nærhospitalerne og apoteket samt Region Hovedstaden - Handicap vil der efter aftale være

mulighed for at købe konsulentbistand fra den regionale centrale enhed eller øvrige virksom-

heder i regionen.

Resultatkrav Der stilles i 2010 følgende krav:

� Den enkelte virksomhed beskriver, hvordan virksomheden i 2010 organiserer funktio-

nen/enheden for optimering af arbejdsgange.

� I løbet af 2010 udpeger og gennemfører hver enkelte virksomhed et antal konkrete effek-

tiviseringsprojekter (Rigshospitalet udpeger mindst 1 projekt pr. center, hvert områdeho-

spital udpeger mindst 3-4 projekter, og hvert nærhospital samt apoteket og Region Hoved-

staden - Handicap udpeger mindst 1-2 projekter) inden for regionens prioriterede fokus-

områder, som kan bidrage til:

� effektivitetsgevinster/arbejdskraftbesparende

� øget kvalitet

� forbedrede patientforløb.

8

I forbindelse med afrapporteringen på dialogaftalen for 2010 dokumenterer virksomheden

effekterne af det gennemførte arbejde.

Region Hovedstaden - Handicaps implementering af indsatsområdet

Udover det generelle pres for at optimere arbejdsgange er Region Hovedstaden - Handicap

afhængig af, at de væsentligste forretningsgange er optimeret for at sikre så lave takster som

muligt. I takt med, at antallet af tilbud, der indgår i Region Hovedstaden - Handicap er redu-

ceret, forstærker det presset på krav om effektivitet i virksomheden. I første omgang er fokus

rettet mod administrative processer i virksomheden generelt og derudover på de tilbud, hvor

der er en mere betydende logistisk opgave i tilrettelæggelsen af ydelserne og samarbejdet

med borgere, kommuner og hospitaler.

Resultatkrav:

o Region Hovedstaden - Handicap har beskrevet og analyseret de vigtigste administrative

arbejdsgange i virksomheden og enten vurderet, at de allerede er så effektive, som de kan

blive, eller om en ændring af arbejdsgangene er sat i gang

o For Kommunikationscenteret – Region Hovedstaden gennemføres særskilt en analyse i

2010 med dette formål. Projektet gennemføres evt. med hjælp fra konsulenter fra enten

regionens egen lean-organisering eller med eksterne konsulenter

9

2.2 VIRKSOMHEDENS SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER

I. Ledelse Region Hovedstaden - Handicap sikrer, at den samlede ledelse (direktion samt ledelser af

tilbud) løbende drøfter ledelse med fokus på hvordan god ledelse omsættes til gavn for de

borgere, ydelserne leveres til. Med afsæt i Region Hovedstadens ledelsespolitik og dens fo-

kus på strategisk ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og driftsledelse og kriterierne for

god ledelse skal det være klart for ledelse og medarbejderne, hvordan og hvorfor der priorite-

res i Region Hovedstaden - Handicap og på det enkelte tilbud. Region Hovedstaden - Handi-

cap bidrager til at udvikle ledelsen af virksomheden og lederne gennem denne proces og ved

deltagelse i lederudviklingsforløb.

Det er lederens opgave at formulere sine egne ledelsesmæssige fokusområder for 2010 set i

relation til de fire ledelsesområder og de fem karakteristika for god ledelse. Sammen med

den lokale ledelse prioriterer og udmønter lederen indsatsen i praksis.

Lederen begrunder og gør rede for sine valg, og viser hvorledes de omsættes til resultater i

tilbud og virksomhed.

I takt med at virksomheden forandrer sig bl.a. gennem ændret efterspørgsel og overdragelse

til kommunerne kan det kræve tilpasninger i virksomhedens organisering for fortsat effektivt

at kunne levere ydelser af høj kvalitet. Region Hovedstaden - Handicaps ledelse skal derfor

vurdere, om og hvordan justeringer i virksomhedens organisering er nødvendig i lyset af de

forandringer, der sker.

Resultatkrav:

o Ledelsen vurderer, hvordan organisationen justeres i overensstemmelse med over-

dragelse af tilbud til kommunerne

o Ledelsen sikrer god kommunikation mellem handicaps direktion og lederne i virk-

somheden om ledelsesmæssige indsatsområder

o Det personlige lederskab udvikles for virksomheden ved prioritering af uddannelse

af mindst to ledere, som enten går i gang eller giver tilsagn om at gå i gang med et

videregående lederudviklingsprogram

o Ledelse skal være et tilbagevendende tema på de månedlige ledermøder og seminarer

for lederne, og der er fokus på hvordan overvejelserne om ledelse og prioritering

omsattes til resultater i virksomheden

o Region Hovedstaden - Handicaps samlede ledelse fortsætter indsatsen i forhold til at

nedbringe sygefraværet. Det samlede sygefravær skal være faldet i forhold til 2009-

niveauet, hvor det samlede sygefravær var det højeste blandt regionens virksomheder

10

II. Budget og regnskab

En sikker og udviklet økonomisk styring er meget vigtigt for, hvordan tilbuddene i Region

Hovedstaden - Handicap klarer sig. Region Hovedstaden - Handicap skal kunne gøre rede for

sine resultater og vise de kommunale parter, at der både er kvalitet og effektivitet i ydelserne.

Tilbuddene skal derfor være med til at sikre en høj kvalitet i den økonomiske styring, herun-

der at den økonomiske ramme overholdes.

På baggrund af en model for god økonomistyring beskriver Region Hovedstaden - Handicap

de krav, som tilbuddene skal leve op til. Tilbuddene skal være med til at fastlægge de krav

som er fælles for alle Region Hovedstaden - Handicaps tilbud og sikre, at tilbuddene også

selv præsterer økonomisk styring på det aftalte niveau. Samtidig med at det bliver mere klart

for tilbuddene, hvad de skal leve op til, bliver det også tydeligere, hvordan administrationen

kan sætte tilbuddene i stand til at leve op til kravene.

Modellen for økonomistyring indplacerer styringen på fem niveauer spændende fra niveau 1

”Ad hoc styring” til niveau 5 ”Strategisk planlægning og udvikling”. Målsætningen er, at

Region Hovedstaden - Handicap gennemsnitligt kan præstere svarende til niveau 3 ”budget-

opfølgning og omkostningsstyring”.

Resultatkrav:

o Opdatere og ajourføre model for økonomisk styring til brug for Region Hovedstaden

- Handicap

o Vurdere virksomhedens samlede kvalitet for den økonomiske styring og sikre, at den

gennemsnitligt ligger på mindst modellens niveau tre

o Ingen væsentlige bemærkninger fra revisionen til årets regnskab

o Kommunikere de vigtigste nøgletal for virksomheden, så det for interessenterne bli-

ver nemmere at se, hvorledes Region Hovedstaden - Handicap præsterer

III. Overdragelse og udvikling

Region Hovedstaden - Handicap tilrettelægger overdragelse af tilbud til kommunerne, så den

sker effektivt og med så stor information til den nye driftsherre som mulig.

Region Hovedstaden - Handicap skal som driftsherre i dialog med kommunerne sikre, at

ydelserne afspejler behovene bedst muligt og skal løbende overveje, hvordan opgaverne på

social- og specialundervisningsområdet varetages i regionen.

Region Hovedstaden - Handicap skal forsøge at sikre, at udviklingen på området sker uden

tab af specialiseret viden og faglighed, og at kommunerne kan drage nytte af erfaring og vi-

den i tilbud og administration.

11

Resultatkrav :

o Region Hovedstaden - Handicap tilrettelægger overdragelsen af tilbud til kommu-

nerne, fra udarbejdelse af aftale til praktisk gennemførelse af overdragelsen, så

kommunerne præsenteres for et velplanlagt forløb

o Region Hovedstaden - Handicap forsøger gennem en tættere dialog med kommuner-

ne at målrette indhold og omfang af de ydelser, der leveres af Kommunikations-

centret, så det svarer til, hvad kommunerne og deres borgere efterspørger

o Region Hovedstaden - Handicap dokumenterer i form af nøgletal og opgørelse, at

virksomheden er en effektiv leverandør af de ydelser, kommunerne efterspørger

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.04 Emne: Høringsmateriale om fremtidens sygehus i Region Sjælland 2 bilag

Side 1

Høringsparter – sygehusplan 2010

Høringsmateriale vedr. fremtidens sygehus i Region Sjælland Regionsrådet i Region Sjælland skal vedtage en ny sygehusstruktur, og har den 3. februar 2010 sendt 4 uprioriterede scenarier for en ny syge-husstruktur ud i offentlig høring. Høringsmaterialet er vedlagt dette brev. Yderligere information og baggrundsmateriale kan ses på Region Sjællands hjemmeside: www.regionsjaelland.dk. Høringsperioden løber frem til den 26. februar 2010. I har også mulig-hed for at fremsende jeres synspunkter om det forelagte materiale. Hø-ringssvar sendes til sygehusplan@regionsjaelland.dk. Alternativt med almindelig post til Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø. Med baggrund i de indkomne høringssvar vil der på møde i Regionsrå-det d. 16. marts 2010 blive fremlagt et udkast til sygehusplan med hen-blik på behandling og beslutning. Der vedlægges også liste over alle høringsparter. Med venlig hilsen

Steen Bach Nielsen Regionsrådsformand

Dato: 05-02-2010

Sagsnummer: 1-30-83-0032-08 Brevid: 845823

Alléen 15

4180 Sorø

www.regionsjaelland.dk

Tlf. 70 15 50 00

lenfrePlaced Image

lenfrePlaced Image

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.06 Emne: Høring om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år 2 bilag

lenfrePlaced Image

Koncern

Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205129

Web www.regionh.dk Journal nr.: 10002128 Ref.: Lene Schack-Nielsen Dato: 9. marts 2010

Danske Regioner Att.: Maj-Britt Laursen Dampfærgevej 22 2100 København Ø

Høring om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Region Hovedstaden har via ”Temagruppe om Tværsektorielt Samarbejde” fået ”For-slag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år” til høring. Region Hovedstaden støtter lovforslagsændringen samt de begrundelser, der gives for forslaget. Der tages dog forbehold for, at lovforslaget ikke har været politisk behandlet i regio-nen. Med venlig hilsen Inge Kristensen Udviklings- og kvalitetschef Region Hovedstaden

lenfrePlaced Image

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.07 Emne: Ny lov om VisitDenmark 1 bilag

N O T A T

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om VisitDenmark Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden, VisitNordjylland, Midtjysk Turisme, Syd-dansk Turisme, Østdansk Turisme, Wonderful Copenhagen samt Danske Regioner (herefter ”afsenderkredsen”) har den 12. februar, 2010 modtaget forslag til Lov om VisitDenmark. Efter modtagelsen af lovforslaget har afsenderkredsen besluttet at udarbejde et fælles høringssvar, som fremgår nedenfor. På grund af den meget korte tidsfrist i.f.m. høringen, har det ikke været muligt at foretage en politisk be-handling i de respektive organisationer.

--- 1. Indledende bemærkninger Afsenderkredsen anerkender behovet for, at der etableres en mere sammen-hængende og effektiv organisering af turismefremmeindsatsen i Danmark til gavn for øget vækst og værdiskabelse inden for turismen fremover. Det er positivt, at lovforslaget præciserer, at VisitDenmarks fremover skal koncentrere sine aktiviteter om at tiltrække værdiskabende turister til Dan-mark. Det er ligeledes positivt, at lovforslaget imødekommer længere tids ønsker om at få præciseret VisitDenmarks rolle som markedsføringsorgani-sation samt adskillelsen ml. myndigheds- og markedsføringsopgaver. Ligeledes hilses intentionerne om at etablere et mere forretningsorienteret VisitDenmark velkommen. Herunder også de foreslåede ændringer i sam-mensætningen af organisationens fremtidige bestyrelse, der sammensættes så den rummer viden om og forretningsmæssig forståelse for turismen i Danmark, international markedsføring, ledelse, økonomistyring, kommuni-kation, pr samt erfaring med den regionale og kommunale turismefremme-indsats. Afsenderkredsen finder det ligeledes positivt, at der med lovforslaget læg-ges op til etableringen af en ”tværgående koordinationsgruppe”, der bl.a. skal komme med forslag til hvordan den offentlige turismefremmeindsats på nationalt, regionalt og kommunalt niveau løbende kan styrkes. Afsen-

19-02-2010

Sag nr. 09/3015

Dokumentnr. 9256/10

lenfrePlaced Image

Side 2

derkredsen ser dog et behov for at skærpe den tværgående koordinations-gruppes placering i lovforslaget, jf. pkt. 3 nedenfor. Afsenderkredsen anerkender, at den internationale markedsføringsindsats naturligvis skal koordineres således at markedsføringen af Danmark i ud-landet fremstår stringent i budskaber, grafisk udtryk, timing af kampagner mv. Afsenderkredsen anerkender ligeledes, at VisitDenmark indtager den centrale funktion i denne koordinering. Afsenderkredsen finder imidlertid også, at lovforslaget i sin nuværende form indeholder en række uhensigtsmæssige elementer, som direkte risike-rer at modarbejde målsætningerne om at skabe økonomisk vækst indenfor for dansk turisme fremover. Således lægges der op til at etablere en centra-listisk og ikke videre ligeværdig model for koordination mellem VisitDen-mark samt regionale og kommunale turismeaktører når det gælder interna-tional branding og markedsføring. Modellen forekommer samtidig ganske tung og bureaukratisk, hvilket bl.a. skyldes den ”bagatelgrænse” på 100.000 kr. i samlet offentlig-privat finansiering, som fremgår af lovforslaget. Afsenderkredsen ser samtidig en reel risiko for, at den samlede finansiering af internationale markedsføringsaktiviteter i alle dele af Danmark fremover vil falde markant, hvis størstedelen af offentligt medfinansierede aktiviteter forinden skal godkendes centralt af VisitDenmark. Kravet om forudgående godkendelse via VisitDenmark, kan hos private partnere indebære en svæk-ket interesse for at investere midler i samfinansierede markedsføringsaktivi-teter. Lovforslaget risikerer således at blive direkte kontraproduktiv i for-hold til ønskerne om at de offentlige og private investeringer i markedsfø-ringen af dansk turisme øges fremover, jf. pkt. 2 nedenfor. Derudover finder afsenderkredsen, at lovforlaget på en række punkter ikke tilstrækkeligt forholder sig til en række andre problematikker, som ligeledes er relevante i bestræbelserne på at sikre øget vækst og værdiskabelse i tu-rismen fremover, jf. pkt. 3 nedenfor. 2. Forudgående koordination via VisitDenmark (§ 14) Afsenderkredsen finder det forvaltningsmæssigt betænkeligt, at VisitDen-mark fremover både får kompetencen som koordinationsmyndighed og den udførende markedsføringsvirksomhed. Dermed opnås der ikke den adskil-lelse mellem myndigheds- og markedsføringsopgaver, som ellers er en af de bærende intentioner bag lovforslaget. Afsenderkredsen er som nævnt ovenfor enig i, at der gennem tættere koor-dination mellem relevante statslige, regionale og kommunale turismefrem-meaktører sikres en stærkere og mere slagkraftig international branding og markedsføring af Danmark som rejsedestination. Koordinationen bør basere sig på et ligeværdigt samarbejde og gensidig in-formationsforpligtelse mellem de relevante parter. Dette vurderes imidlertid

Side 3

ikke at være tilfældet med lovforslagets § 14, der relaterer sig til ændrin-gerne i Lov om Erhvervsfremme. Her lægges der op til, at regioner og regi-onale turismeselskaber forudgående skal koordinere alle væsentlige aktivi-teter til international markedsføring af danske turismeprodukter og -oplevelser samt branding af Danmark med VisitDenmark, mens der ikke er en tilsvarende forpligtelse for VisitDenmark. Samtidig lægges der op til, at der med ”alle væsentlige aktiviteter” til mar-kedsføring og branding ”forstås alle aktiviteter, der har et samlet budget på mere end 100.000 kr.” (den såkaldte bagatelgrænse). Endeligt lægges der med § 2 stk. 7 op til, at ministeren kan fastsætte nær-mere regler om hvilke oplysninger VisitDenmark kan kræve fra kommuner og regioner samt fra kommunale og regionale turismeudviklingsselskaber. Afsenderkredsen finder, at ovenstående elementer samlet vil skabe et meget tungt og bureaukratisk set-up for at løfte koordinationsopgaven. I praksis vil stort set alle virksomheder samt offentlige parter, der fremover i fælles-skab ønsker at gennemføre en markedsføringsaktivitet udenfor Danmark, forinden skulle informere og opnå godkendelse hos VisitDenmark. Disse forelæggelseskrav i forhold til VisitDenmark vil naturligvis lægge beslag på omfattende administrative ressourcer hos de parter, der i fremti-den måtte ønske at gennemføre markedsføringsaktiviteter i udlandet. Såle-des også udløse administrative byrder. Også hos VisitDenmark vil koordinationsopgaven udløse bureaukrati og lægge beslag på betydelige administrative ressourcer, hvilket næppe er in-tentionen bag etableringen af et mere forretningsorienteret VisitDenmark. En måde at imødegå disse konsekvenser, vil være at sikre mere fleksible rammer end dem, der lægges op til med bagatelgrænsen på 100.000 kr. i samlet offentlig-privat finansiering. Afsenderkredsen skal på denne bag-grund opfordre til, at bagatelgrænsen hæves til aktiviteter, der har en samlet finansieringsramme på over 1.000.000 kr. Økonomiske og administrative konsekvenser Afsenderkredsen er derfor også uenig i, at lovforslaget ikke medfører øko-nomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner, jf. pkt. 10 i de alm. bemærkninger. Derimod er det vurderingen, at lovforslaget pålægger kommunale og regionale parter administrative omkostninger, som vil fragå de direkte turismeaktiviteter. Ligeledes fremgår af bemærkningerne til § 2, at VisitDenmark kan fastsætte gebyrer for bl.a. samarbejdet med kommuner og regioner. Tilsvarende be-myndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger der kan kræves fra kommuner og regioner.

Side 4

Afsenderkredsen opfordrer til, at denne form for bemyndigelser fremgår di-rekte af lovforslaget og ikke langt inde i bemærkningerne. Ligeledes bør især præciseres, at udnyttelsen af disse bemyndigelsesbestemmelser kun kan ske efter dialog med den ”tværgående koordinationsgruppe”, hvor også kommuner og regioner er repræsenteret. Risiko for faldende private investeringer Det er afsenderkredsens vurdering, at lovforslaget næppe øger private virk-somheders interesse for at investere midler i markedsføringen af Danmark som rejsemål fremover. Forklaringen er, at man med forslaget etablerer en central kontrolmekanisme relativt fjernt fra virksomhederne, hvilket næppe animerer og tilskynder dem til at investere midler i samfinansierede aktivi-teter. Erfaringer fra bl.a. Skotland understøtter denne udlægning, jf tekst-boks.

Centralisering i Skotland Skotland indførte i 2005 en statsstyret og centraliseret model for den internationale mar-kedsføring af Skotland. Læringen fem år efter er at samarbejde og koordinering selvføl-gelig er godt, men tæt statslig styring mindsker de private investeringer og skader er-hvervet. Private investeringer, der blev væk Effekten af reorganiseringen har været, at private virksomheder investerer mindre i tu-rismen og markedsføring. Det skyldes to ting, for det første er det vanskeligt at tiltrække private investeringer da den centralt styrede turismeorganisation er langt fra de private virksomheders virkelighed og lokale miljø – både fysisk og mentalt. For det andet er Vi-sitScotland markedsføringsaktiviteter ofte af en landsdækkende og overordnet karakter, hvorfor det er mere end svært ved at dokumentere return of investment overfor de enkel-te private investorer. Situationen i dag Her fem år efter reorganiseringen er regionerne og de store byer ved at rulle modellen tilbage og styrke de lokale og regionale initiativer. Alle er tilsyneladende enige om, at det er godt, at VisitScotland har ansvaret for de overordnede branding-aktiviteter og skaber opmærksomhed om landet, men at hovedparten af både markedsføring og udvik-ling er bedst tjent med at være forankret regionalt.

Afsenderkredsen ser således en reel risiko for, at den foreslåede koordinati-onsmodel fremover vil medføre faldende private investeringer til internati-onal markedsføring af Danmark som rejsemål. Dermed også et svækket grundlag for at sikre øget vækst og værdiskabelse i turismen fremover. En meget stor del af de samlede offentlige investeringer i turismefremme i dag kommer fra de regionale vækstfora. En meget centraliseret koordinati-onsmodel forankret hos VisitDenmark kan fremadrettet formentligt også svække interessen blandt vækstforaene for at sikre midler til turisme. De regionale vækstfora har hidtil prioriteret turismen højt. Vækstforaene har til opgave at sikre den regionale erhvervsudvikling bredt på en lang række indsatsområder, hvorfor der også hidtil har været er en stor efter-

Side 5

spørgsel på de midler vækstforaene kan disponere over. Denne efterspørg-sel vurderes ikke at være faldende fremover. Samarbejdsaftaler mellem VisitDenmark og turismeselskaber Som en udløber af partnerskabsaftalerne mellem regeringen og de regionale vækstfora har der siden 2007 mellem VisitDenmark og de regionale turis-meselskaber været indgået samarbejdsaftaler, der definerer hvilken part, der har lead-rollen i forbindelse med gennemførelse af specifikke typer turis-mefremmeaktiviteter. Afsenderkredsen noterer med tilfredshed, at lovforslaget (afsnit 3.3. alm. bemærkninger) fortsat sikrer mulighed for, at VisitDenmark og de regionale turismeselskaber (samt øvrige relevante kommunale aktører) også fremover kan indgå tilsvarende samarbejdsaftaler om, hvilke internationale aktiviteter der skal udføres af hvilke parter. Afsenderkredsen opfordrer til, at samarbejdsaftalerne fortsat er det primære omdrejningspunkt for den fremtidige koordination mellem VisitDenmark og relevante regionale og kommunale parter når det gælder international branding og markedsføring. Udgangspunktet for indsatsen er den fælles strategi for danske turisme, ”Vores Rejse” (jf. afsnit 3.3 alm. bemærkninger). Men det bør også aner-kendes, at de regionale vækstfora udarbejder regionale erhvervsudviklings-strategier, som bl.a. vil indeholde strategier og mål på turismeområdet. Her-til kommer de årlige partnerskabsaftaler mellem regeringen og de regionale vækstfora. Afsenderkredsen anbefaler, at deltagerne i den ”tværgående koordinations-gruppe” involveres i udformningen af de overordnede rammer som kom-mende samarbejdsaftaler skal indgås indenfor. I samme forum bør der være en drøftelse af de oplysninger som VisitDenmark fremover kan kræve fra kommuner og regioner samt fra kommunale og regionale turismeselskaber, jf. lovforslagets § 2 stk. 7. Med en fortsat udnyttelse af samarbejdsaftalerne sikres en balanceret koor-dinationsmodel. Samtidigt undgås opbygningen af en uhensigtsmæssig tung og administrativt bureaukratisk koordinationsmodel. Ligeledes undgås de administrative byrder som ellers vil være konsekvensen af lovforslaget. 3. Præciseringer i lovforslaget Afsenderkredsen finder, at lovforslaget på en række punkter mangler at præcisere en række spørgsmål, som ligeledes er væsentlige i bestræbelserne på at sikre øget vækst og værdiskabelse i turismen i Danmark fremover. Turismesamarbejder i grænseregioner Kommunalt turismesamarbejde i grænseregioner er i lovforslaget undtaget for koordinationsbestemmelsen efter § 14 samt tilhørende bemærkninger.

Side 6

Det er imidlertid ikke kun kommuner, som er engageret heri. Alle regioner-ne har grænseregionale samarbejder bl.a. i forbindelse med EU’s Interreg-programmer. Afsenderkredsen opfordrer til, at lovforslaget præciserer grænseregioners undtagelser fra koordinationsbestemmelsen, som fremgår af lovforslagets § 14. Tilsvarende handler turismesamarbejder i grænseregioner ikke blot - som fremgår af bemærkningerne til § 14 om markedsføringssamarbejde - om ”i” nabolandet, men ofte om samarbejde ”med” nabolandet. Det er en detalje, men ikke uvæsentlig, og bør derfor præciseres i det endelige lovforslag. Denne typer grænseoverskridende samarbejder med nabolandet involverer både udvikling af fælles produkter og markedsføring heraf. Dvs. aktiviteter, der oftest er tæt forbundne. Afsenderkredsen ønsker, at der i lovforslaget tages hensyn hertil. VisitDenmarks muligheder for at investere midler eksternt Af de alm. bemærkninger til lovforslaget fremgår det under afsnit. 3.5 (”Det nye VisitDenmarks etablering af og deltagelse i partnerskaber og ka-pitalselskaber”), at ”VisitDenmarks midler kan suppleres med bidrag fra private eller andre partnere, som har en direkte forretningsmæssig interes-se i en bestemt aktivitet”. Ligeledes fremgår det af bemærkningerne til § 2 stk.3, at ”VisitDenmarks midler kan suppleres med bidrag fra private eller andre partnere, som har en direkte forretningsmæssig interesse i en bestemt aktivitet”. Formuleringerne lægger op til, at VisitDenmark i fremtiden ikke er sikret mulighed for at investere egne midler eksternt i forbindelse med perspektiv-rige markedsføringsaktiviteter, der kan trække udenlandske turister til Danmark. Disse aktiviteter kan bl.a. være i regi af partnerskaber, der er for-ankret i kommunalt eller regionalt regi, herunder eksempelvis markedsfø-ringsaktiviteter rettet mod at tiltrække krydstogtgæster, konferencegæster o.lign. til Danmark. Afsenderkredsen lægger stor vægt på, at lovforslaget præciserer, at et nyt VisitDenmark i fremtiden er sikret en sådan adgang til at investere egne midler i eksternt regi når perspektivrige og relevante muligheder for at til-trække værdiskabende gæster til Danmark opstår. Naturligvis under samti-dig hensyntagen til EU’s statsstøtteregler og de danske konkurrenceregler. Eksempelvis bør VisitDenmark kunne investere midler i erhvervspartner-skaber, der ikke drives af VisitDenmark. Erhvervspartnerskaberne har som bekendt til hensigt at bidrage til udvikling og markedsføring af dansk tu-risme indenfor en række specifikke indsatsområder, hvor forskellige aktører

Side 7

påtager sig en lead-rolle. Hensigten med erhvervspartnerskaberne er der-imod ikke at etablere nye finansieringskilder for VisitDenmark. Afsenderkredsen opfordrer til, at det under § 2 stk. 3 (vedr. VisitDenmarks deltagelse i partnerskaber) præciseres, at VisitDenmark endvidere kan inve-stere/placere midler eksternt i partnerskaber, der ikke helt eller delvist er ejet af VisitDenmark. Det er i samme forbindelse afgørende, at fremtidige krav til VisitDenmarks eksterne medfinansiering – bl.a. gennem resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet – sikrer fleksible muligheder for at håndtere situationer, hvor tiltrækning af værdiskabende turister til Danmark naturligt indebærer investeringer af VisitDenmarks midler eksternt i partnerskaber. Dermed kan ”kassetænkning” undgås. Opgørelsen af VisitDenmarks medfinansiering Lovforslaget nævner behovet for at øge de private investeringer i bl.a. in-ternational markedsføring af Danmark som rejsemål. Dermed også et øget privat engagement i medfinansieringen af VisitDenmarks aktiviteter. Hidtil er bidrag fra kommunale og regionale parter blevet talt med i opgørelsen af VisitDenmarks medfinansiering. Afsenderkredsen finder, at denne opgørel-sesmetode fremadrettet alene bør omfatte bidrag fra rene private finansie-ringskilder. Den tværgående koordinationsgruppe Afsenderkredsen finder, at der i lovforslaget er behov for at præcisere den ”tværgående koordinationsgruppes” placering i lovforslaget. Afsenderkred-sen opfordrer til, at den tværgående koordinationsgruppe skrives ind i selve lovteksten, akkurat som det er tilfældet med § 8 om den rådgivende nomi-neringskomité. Afsenderkredsen har noteret sig de bemyndigelser lovforslaget lægger op til at give ministeren om at fastlægge nærmere regler, bekendtgørelser mv. vedr. bl.a. VisitDenmarks formål og aktiviteter (§ 2), nomineringskomite-ens arbejde (§ 8) samt koordinationen via VisitDenmark (§14). Afsenderkredsen skal opfordre til, at udnyttelsen af disse bemyndigelsesbe-stemmelser kun kan ske efter forudgående dialog med den nedsatte tværgå-ende koordinationsgruppe, hvor bl.a. kommuner og regioner er repræsente-ret. Strategisk afsæt for lovforslaget Afsenderkredsen anerkender, at det strategiske afsæt for lovforslaget er den turismepolitiske redegørelse fra nov. 2008 samt strategien ”Vores Rejse” fra januar 2009 – hertil kommer vækstforaenes regionale erhvervsudviklings-strategier. Fremadrettet vil der imidlertid løbende opstå behov for at justere og opdatere dette strategi-grundlag. Afsenderkredsen skal opfordre til, at

Side 8

sådanne fremtidige justeringer og opdateringer finder sted i regi af den tværgående koordinationsgruppe. I bemærkningerne til § 2 stk. 2 nævnes det omkring Fonden til Markedsfø-ring af Danmark, at dennes støtte er koncentreret omkring fremme af om-verdenens kendskab til Danmarks styrker i bred forstand, samt at ”Fondens støtte ikke kommer på tværs af VisitDenmarks virke og aktiviteter”. Afsenderkredsen er enig i behovet for at undgå overlap og sikre mest mulig synergi mellem bl.a. Fondens og VisitDenmarks aktiviteter fremover. Der-imod finder afsenderkredsen det uheldigt, hvis der med ”på tværs af Visit-Denmarks virke” er lagt op til, at Fondens aktiviteter fremover ikke længere skulle omfatte turisme. Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark

Region Sjælland Region Hovedstaden

VisitNordjylland Midtjysk Turisme Syddansk Turisme

Østdansk Turisme Wonderful Copenhagen

Danske Regioner

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.08 Emne: Høring af udkast til ”vejledning for administration af transportkorridoren” i hovedstadsområdet 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.11 Emne: RESPONSTIDER PÅ AMBULANCEKØRSEL 1 bilag

Ambulancekørsel og responstider for ugerne 43-49 i 2009

Region Hovedstaden Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5405

Web www.regionh.dk Journal nr.: 09008960 Ref.: lippert Dato: 09. marts 2010

Region Hovedstadens ambulanceberedskab og responstider for ambulancekørsel i januar 2010

Resume Responstiden for akutte ambulancekørsler med udrykning var 6 minutter og 19 se-kunder i januar 2010 (medianværdi). Den tilsvarende gennemsnitlige værdi var 6 minutter og 53 sekunder. Målet om at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter er opfyldt, idet 90 % af kørslerne er fremme inden for 11 minutter. Opgørelsen for januar 2010 viser, at responstiderne er stabile og lave og dette til trods for at januar måned var præget af en svær vinter med megen sne, der vanske-liggjorde udrykningskørsel og kørsel i det hele taget. Opgørelsen bygger på i alt 5.092 kørsler i ugerne 1-4. Antallet af kørsler med ud-rykning har været stigende og med en samlet stigning på 10 % siden september 2009. Responstiden for ambulancekørsler uden udrykning var 12 minutter og 56 sekunder for regionen samlet. 90 % var senest fremme inden for 27 minutter og 23 sekunder. Regionens opgørelser har medtaget alle kørsel og alle dage. Til sammenligning har tidligere års opgørelse været fratrukket dage hvor særlig hårdt vejrlig. Aktivitet og responstidsopgørelse for ambulancekørsel i Region Hovedstaden Følgende er en opgørelse af aktivitet og responstiderne for akutte ambulancekørsler med udrykning (kategori A eller tidligere kaldet kørsel 1) og for ambulancekørsler uden udrykning (kategori B eller tidligere kaldet kørsel 2). Opgørelsen angives for den samlede region og for de enkelte planlægningsområder og som sammenligningsgrundlag er angivet en samlet fire ugers periode (ugerne 46-49) i 2009. Hvorledes er responstiderne gjort op? Ambulancernes responstider er opgjort, som den tid der går fra en bestilling er modtaget på regionens vagtcentral til ambulancen er fremme på adressen hos pati-enten. I responstidsopgørelsen indgår derfor ikke den tid, der går fra borgeren rin-

Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 2

ger 112 og til alarmcentralen sender en bestilling videre til vagtcentralen. Dette er uændret fra tidligere og er ens i hele landet. Responstider kan gøres op på flere forskellige måder. Traditionelt har der i Dan-mark udelukkende været anvendt en gennemsnitsværdi for alle kørsler. En gennem-snitsværdi siger intet om fordelingen af kørslerne, og specielt siger en gennemsnit-værdi intet om, hvor mange kørsler der er ”sene”. Regionen anvender medianværdien som udtryk for responstiden. Medianværdien er den tid, hvor den sidste af de første 50 ambulancer er fremme, når man sender 100 ambulancer. Supplerende angives de såkaldte 90 % percentiler og 98 % percentiler, som beskriver den tid, hvor ambulance nr. 90 hhv. nr. 98 seneste er fremme, når man sender 100 ambulancer. Medianværdien siger således noget om middeltendensen, mens 90 og 98 percenti-lerne beskriver yderpunkterne. Medianværdien siger noget om middeltendensen, men fordi fordelingen af kørsler ikke er normalfordelte vil mediantiden typisk være lidt kortere end en gennemsnit-lig værdi. Til sammenligning er den gennemsnitlige responstid også opgjort. Regionens målsætning for responstider for akutte ambulancekørsler med udrykning (kategori A) er defineret som 6-8 minutter (medianværdi), for de enkelte områder samtidig med at målsætningen for den ”maximale” responstid (90 % percentilen) er 13 minutter. Det tilstræbes for ambulancekørsel kategori B uden udrykning, at 90 % af kørslerne er fremme inden for 25 minutter. Specielt om denne opgørelse og periode Vinteren har været præget af megen sne og som følge deraf vanskelig fremkørsel. Der har været perioder og områder, hvor almindelig kørsel har været vanskeligt og stort set hele januar har været præget af specielle vejrforhold, som har nødvendig-gjort forsigtig fremkørsel af hensyn til trafiksikkerheden. På enkelte dage har der været backup fra forsvaret med bæltekøretøjer i både den nordlige del af regionen og på Bornholm. I tidligere års responstidsopgørelser fra Falck er specielle vinterdage og andre dage med særlige forhold efter aftale ikke medregnet i responstidsopgørelserne og der-med heller ikke i kontraktopfyldelsen. I den følgende opgørelse fra regionen indgår ALLE dage i januar og dermed også alle dagene med særlige vejrforhold.

Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 3

I det følgende angives ambulancekørsel med udrykning også kaldet kørsel 1 eller kategori A. Responstider for udrykningskørsel i Region Hovedstaden samlet Kørsel 1 2009 Sept 09 Okt 09 Nov 09 Dec 09 Jan 10 Median 06:30 06:11 06:12 06:14 06:19 Gennemsnit 07:30 06:49 06:53 06:54 06:53 90 % percentil 11:40 10:58 11:11 11:11 11:00 98 % Percentil 18:38 16:03 15:33 16:32 14:27 Antal 4.595 4.572 4.760 5.121 5.092

Kommentar Responstiden for udrykningskørsel ligger for regionen samlet stabilt. Responstiden (medianværdi) lå på 6 minutter og 19 sekunder i januar 2010 trods vintervejr og med mere end 5.000 kørsler.. Det samlede mål om, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter er opfyldt, idet 90 % af kørslerne er fremme inden for 11 minut-ter og 40 sekunder i alle måneder. I januar var 90 % af kørslerne fremme inden for 11 minutter. Opgørelsen bygger på 5.092 kørsler i uge 1-4. Antallet af kørsler med udrykning har været stigende over perioden og med en samlet stigning på 10 % siden septem-ber

AMBULANCER MED UDRYKNING

Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 4

Responstider for planlægningsområde Byen (omtrent svarende til København og Frederiksberg) Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 05:28 05:45 Gennemsnit 05:44 05:59 90 % percentil 08:18 08:49 98 % percentil 11:55 12:01 Antal 1.480 1.811

Kommentar Responstiden i planlægningsområde ”Byen” var 5 minutter og 45 sekunder for uge 1-4 i 2010. Det tilsvarende gennemsnit var 5 minutter og 59 sekunder. Det samlede mål om, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter er opfyldt, idet 90 % af kørslerne var fremme inden for 8 minutter og 49 sekunder. Opgørelsen bygger på 1.811 akutte ambulancekørsler og dermed en væsentlig sti-gning. Responstider Planlægningsområde Nord (svarende til optageområdet for Hillerød Hospital, Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital) Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 07:06 07:26 Gennemsnit 07:49 07:53 90 % percentil 12:41 12:28 98 % percentil 18:29 15:58 Antal 1.000 1.134

Kommentar Responstiden i planlægningsområde nord var for uge 1-4 i 2010 på 7 minutter og 26 sekunder. Det samlede mål for, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 mi-nutter, er opfyldt, idet 90 % af kørslerne var fremme inden for 12 minutter og 28 sekunder i ugerne 1-4. Opgørelsen bygger på 1.134 akutte ambulancekørsler.

Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 5

Responstider for planlægningsområde Midt (svarende til optageområde for Herlev Hospital og Gentofte Hospital)Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 06:29 06:38 Gennemsnit 06:59 07:10 90 % percentil 11:16 11:35 98 % percentil 14:50 14:59 Antal 1.061 1.192

Kommentar Responstiden i planlægningsområde Midt var samlet for ugerne 1-4 på 6 minutter og 38 sekunder. Det samlede mål for, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 mi-nutter, er opfyldt, idet 90 % af kørslerne var fremme inden for 11 minutter og 35 sekunder i ugerne 1-4. Opgørelsen bygger på 1.192 akutte ambulancekørsler. Responstider for planlægningsområde Syd (svarende til optageområde for Hvidovre Hospital Amager Hospital og Glostrup Hospital) Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 06:27 06:30 Gennemsnit 06:49 06:54 90 % percentil 10:32 11:04 98 % percentil 14:17 13:17 Antal 667 820

Kommentar Responstiden i planlægningsområde Syd var samlet for ugerne 1-4 på 6 minutter og 30 sekunder. Det samlede mål for, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter, er opfyldt, idet 90 % af kørslerne var fremme inden for 11mi-nutter og 4 sekunder i ugerne 1-4. Opgørelsen bygger på 820 akutte ambulancekørsler.

Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 6

Responstider for Bornholm Kørsel 1 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 07:49 07:16 Gennemsnit 07:39 07:54 90 % percentil 11:50 12:55 98 % percentil 15:53 18:01 Antal 152 131

Kommentar Responstiden på Bornholm ligger samlet for ugerne 1-4 på 7 minutter og 16 sekunder. Det samlede mål for, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter, er opfyldt, idet 90 % af kørslerne er fremme inden for 12 minut-ter og 54 sekunder i ugerne 1-4. Responstiderne på Bornholm afhænger primært af de lange geografiske afstande. Specielt Bornholm var præget af vintervejr med sne og vanskeligt fremkommelige veje. AMBULANCER UDEN UDRYKNING

I det følgende gennemgås ambulancekørsel uden udrykning også kaldet kørsel 2 el-ler kategori B.

Responstider for Region Hovedstaden uden udrykning samlet Kørsel 2 2009 Sep 09 Okt 09 Nov 09 Dec 09 Jan 10 Median 13:46 13:11 13:01 12:40 12:56 Gennemsnit 16:51 15:40 15:33 15:03 15:10 90 % percentil 31:20 27:53 28:25 26:44 27:23 98 % Percentil 50:30 43:15 44:54 43:03 40:32 Antal 4.776 4774 4.866 5.098 4.956 Kommentar Responstiden for ambulancekørsler uden udrykning var i januar 2010 12 minutter og 56 sekunder for regionen samlet. 90 % er senest fremme inden for 27 minutter og 23 sekunder. Med uændret median og 90 % percentil, ser det ud til at antallet af meget sene kørsler (98 % percentilen) er mindsket ikke kun generelt, men også delt ud på de fleste områder.

Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 7

Responstider for planlægningsområde Byen (omtrent svarende til København og Frederiksberg) Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 12:14 12:39 Gennemsnit 15:02 15:02 90 % percentil 27:04 26:31 98 % percentil 44:23 41:45 Antal 1.933 2.125

Responstider Planlægningsområde Nord (Hillerød Hospital, Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital) Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 14:13 14:44 Gennemsnit 16:31 16:30 90 % percentil 30:01 29:32 98 % percentil 40:39 37:14 Antal 548 655

Responstider for planlægningsområde Midt (svarende til Herlev Hospital og Gentofte Hospital) Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 13:14 12:52 Gennemsnit 15:05 14:33 90 % percentil 28:07 27:28 98 % percentil 42:56 39:48 Antal 1.213 1.290

Ambulancekørsel og responstider for uge 1-4 i 2010 Side 8

Responstider for planlægningsområde Syd (svarende til Hvidovre, Amager og Glostrup Hospital) Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 13:39 13:06 Gennemsnit 16:24 15:28 90 % percentil 29:29 27:14 98 % percentil 45:09 42:30 Antal 709 793

Responstider for Bornholm Kørsel 2 Uge 46-49 2009 Uge 1-4 2010 Median 10:16 10:39 Gennemsnit 12:37 14:01 90 % percentil 21:01 21:03 98 % percentil 31:34 43:34 Antal 47 84

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.12.04 Emne: Det Regionale Udviklingsråd 1 bilag

Referat af mødet i Det Regionale Udviklingsråd for Hovedstaden onsdag den 3. februar 2010

Til stede var: Peter Sørensen, formand, Glostrup Kommune Poul Gjerka, Dragør Kommune Tina Tving Stauning, Frederikssund Kommune Svend Gottlieb, Gribskov Kommune Bjarne Kaspersen Hansen, Herlev Kommune Paula Trahne, Halsnæs Kommune Helle Adelborg, Hvidovre Kommune Niels Borre, Ishøj Kommune Jonas Bjørn Jensen, Københavns Kommune Nina Berrig, Region Hovedstaden Torben Kjær, DH (Dansk Blindesamfund) Jonna Karlsson, Skole og Samfund Jens Barfoed, DH (HjerneSagen) Hans Schjørmann (suppl.), LAP Ole Svendsen (suppl.), SAND - Hovedstaden Afbud fra: Ulrik Falk-Sørensen, Ballerup Kommune Susanne Palsig, Gladsaxe Kommune Flemming Villadsen, Allerød Kommune Hillerød Kommune Susanne Rohde, DH (Dansk Psoreasisforening) Bent Belling og Lise Nielsen (suppl), Egedal Kommune Anette Eriksen og Flemming Wetterstein (suppl), Vallensbæk Kommune Michael Medom Hansen og Thorkild Gruelund (suppl), Hørsholm Kommune Mette Faber og Danielle Pröschold, DH Eva Roed, Brøndby Kommune Britt Jensen, Rødovre Kommune Jørn Moos, Lyngby-Taarbæk kommune Ikke mødt Nils Jensen, Albertslund Kommune Jesper Hammer (suppl.), Allerød Kommune Jacob Kjøller, Bornholms Regionskommune Hans Nissen, Fredensborg Kommune Flemming Brank, Frederiksberg Kommune Ulla Rasmussen, Furesø Kommune Marie-Louise Andreassen, Gentofte Kommune Serdal Benli (suppl.), Gladsaxe Kommune Erling Hansen, Helsingør Kommune Vibeke Winther, Høje-Taatrup Kommune Jens Bruhn, Rudersdal Kommune Elise Andersen, Tårnby Kommune Gitte Frydensbjerg, Region Hovedstaden Rebecca Rant, DH (Landsforeningen Autisme) Ole Hagman, DH (Sind) Bo Ørum, Skole og Samfund Lillian Singh, SVID John E. Hansen, Børnesagens Fællesråd

lenfrePlaced Image

1. Orientering fra formand Peter Sørensen

Formanden bød velkommen og ønskede godt nytår. Der var ingen bemærkninger til indholdet af referatet af sidste møde i udviklingsrådet eller til dagsordenen for dagens møde. Paula Thrane bemærkede dog, at hun stod anført som ”ikke mødt”, men at dette skyldtes, at hun aldrig havde modtaget dagsordenen til mødet. Nina Berrig, Region Hovedstaden og Jonas Bjørn Jensen, Københavns kommune, oplyste, at de gerne ville have tilsendt referatet fra sidste møde, idet de var nyudpegede, og derfor ikke havde modtaget referatet. Dorthe Stryhn fra sekretariatet oplyste i den forbindelse, at sekretariatet vil sende kopi af seneste referat til alle nyudpegede medlemmer. Formanden oplyste videre, at det nu er lykkedes sekretariatet at få bekræftet fra ministeriet, at udpegningen som medlem af Det Regionale Udviklingsråd er gældende til udgangen af 2010. Såfremt man ikke længere ønsker at være medlem (fordi man ikke blev valgt til kommunalbestyrelsen), kan kommunen udpege et nyt medlem.

2. Orientering fra sekretariatet

Sekretariatet orienterede om, at links til skabelonerne blev udsendt ultimo november 2009. De særlige temaer blev først udmeldt fra ministerierne den 15. januar 2010, hvorfor disse blev eftersendt til kommunerne. Den 14. januar 2010 sendte sekretariatet en venlig påmindelse til tovholderne i hver enkelt kommune om fristen for indsendelse af redegørelsen (inden 1. marts 2010), idet det på dette tidspunkt kunne konstateres, at ca. halvdelen af regionens kommuner endnu ikke havde åbnet skabelonerne. En status over besvarelser den 2. februar 2010 viste, at der fortsat er kommuner, der ikke har åbnet nogle af skemaerne. Dette drejer sig om 9 kommuner på voksenområdet, 7 kommuner på børneområdet og 5 kommuner på specialundervisningsområdet. Sekretariatet skal hermed gøre opmærksom på, at databasen for indsendelse af redegørelserne – i form af de besvarede spørgsmål i skabelonerne – lukker den 28. februar 2010. Der vil herefter ikke være yderligere mulighed for at besvare spørgeskemaerne! Sekretariatet orienterede videre om, at de medlemsændringer, som sekretariatet har fået meddelelse om, er blevet rettet på Udviklingsrådets hjemmeside. Hjemmesiden indeholder desuden referater fra afholdte møder i Udviklingsrådet, de skabeloner, der er udsendt til kommunerne samt redegørelsen for sidste år. Se: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=6120. Endelig oplyste sekretariatet, at man i forbindelse med Udviklingsrådets brev til Undervisningsministeren omkring evaluering af STU-ordningen, havde modtaget ministerens redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om STU. Såfremt nogle medlemmer måtte ønske en kopi heraf, kan der rettes henvendelse til sekretariatet herom.

Flere medlemmer påpegede, at kommunernes omkostninger til STU-ordningerne stiger i takt med kendskabet til ordningen, og at det generelle kendskab til ordningen, nu synes noget større end i starten. Formanden påpegede, at STU-ordningen medfører store omkostninger for kommunerne, men at der mangler en tilbundsgående analyse af, hvordan man bedst støtter disse unge, og hvorledes dette skal finansieres i kommunerne. Formanden konstaterede, at man bliver klogere af ministerens redegørelse, men at den ikke indeholder noget svar på de problemer, herunder omkring forsørgelsesgrundlaget, som kommunerne sidder med, og at ministeriet åbenbart kun ønsker at foretage en løbende evaluering og ikke en egentlig revurdering, før ordningen udløber i 2011.

3. De af ministerierne særligt udmeldte temaer

Formanden bemærkede indledningsvis, at der virkelig er noget at forholde sig til i disse års udmeldte temaer. Både formanden og flere medlemmer udtrykte i denne forbindelse frustration over, at ved at udmelde de særlige temaer på så sent et tidspunkt har ministerierne på ingen måde taget højde for de tidsmæssige problemer, hvilket Udviklingsrådet ellers har påpeget adskillige gange. Flere medlemmer oplyste, at det var en meget tidskrævende opgave for kommunerne at besvare de særlige temaer. Sekretariatet oplyste, at der ikke er modtaget yderligere materiale fra ministerierne i forbindelse med de særligt udmeldte temaer, det vil sige ingen uddybning, vejledning eller lignede. Det blev påpeget, at de særligt udmeldte temaer relaterer sig meget til VISO og brugen heraf. Herudover er der ikke nævnt et eneste ord om økonomien, og det faktum, at de specialiserede tilbud omkostningsmæssigt løber derudaf, hvilket ministeriet ellers er bekendt med. Nogle medlemmer oplyste, at der jo ikke er tvivl om, at kommunerne tidligere har taget opgaver hjem, og at man i den forbindelse havde været nervøs for et eventuelt fald i kvalitetsniveauet. Det er dog svært entydigt at pege på, at dette skyldes kommunalreformen. Et medlem oplyste, at kommunens egen døgninstitution havde vist sig at være dyrere end en tilsvarende institution på amtsplan – uden at dette betød en bedre kvalitet. Flere medlemmer udtrykte tillige, at det arbejde, som Udviklingsrådet skulle udføre – overvåge konsekvenserne af kommunalreformen – har været påbegyndt for tidligt, idet det først vil vise sig fuldt ud i løbet af de næste par år.

4. Eventuelle egne fokusområder?

Formanden oplyste, at han måtte betragte Udviklingsrådet som et afviklingsselskab, og at han derfor ikke kunne finde grundlag for, at der skulle bruges ekstra kræfter på at sætte særlig fokus på enkelte områder i redegørelsen. Endvidere var formanden aldrig stødt på nogen reaktion fra ministerierne overhovedet i forbindelse med de tidligere redegørelsers offentliggørelse. Formanden oplyste videre, at Udviklingsrådet ikke ville mødes igen efter aflevering af den sidste redegørelse.

Der var blandt medlemmerne almindelig enighed om, at der ikke var megen gejst tilbage, og at der derfor ikke skulle peges på egen fokusområder i redegørelsen. De emner, der fremover skal drøftes, må KL og brugerorganisationerne gå videre med i det forum de har oprettet.

5. Drøftelse af forløbet frem til redegørelsen for 2009, herunder kommende møder

Det blev aftalt, at det planlagte møde den 31. marts 2010 aflyses, uanset et møde på dette tidspunkt fremgår af Udviklingsrådets forretningsorden. Baggrunden er, at sekretariatet på dette tidspunkt ikke har mulighed for at komme med andet end et meget groft udkast til redegørelsen, og så naturligvis ”råmaterialet” – de af kommunerne indsendte besvarelser. Formanden mindede samtidig om, at man på mødet den 19. august 2009 blev enige om at aflyse det planlagte møde i august 2010. Der var almindelig enighed om, at man i stedet ønskede at afvente et mere endelig udkast, som skal diskuteres på mødet den 19. april 2010.

6. Evt.

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

7. Næste møde

mandag den 19. april 2010, kl. 15-17, i ”Salen” Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, Brønshøj.

ref. Elisabeth Haxthausen og Dorthe Risum Stryhn

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.12.06 Emne: Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia bilag

Politisk dokument uden resume

Trafikselskabet Movia Direktion

1/4

Sagsnummer 107178-699770 THECA Bestyrelsen 10. februar 2010 MLL

Beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 10. februar 2010 kl. 9.00 inklusive lukket dagsorden

Til stede var Finn Aaberg, Knud Larsen, Kaj Petersen, Hans Toft, Jørgen Glenthøj, Tho-mas Bak, Ayfer Baykal, Allan Schneidermann, Jørn Christensen og medarbejderobser-vatør Thomas Damkjær Pedersen.

01 Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt

02 Meddelelser fra formanden

Ingen meddelelser

03 Meddelelser fra direktionen

Den administrerende direktør orienterede om:

a. Forlig i sagen om passagertællinger. Notat udsendt med dagsordenen

b. Transportministeriets igangværende overvejelser om eventuelle ændringer af Lov om trafikselskaber Notat udsendt med dagsordenen. (Offentliggøres ikke).

lenfrePlaced Image

2/5

Sagsnummer 107178-699770 THECA

c. Situationen vedrørende buskørsel på Orø. Notat udsendt med dagsordenen Bestyrelsen foreslog administrationen at tage kontakt til Holbæk Kommune m.v. i forbindelse med sagens videre forløb.

d. Status for puljeansøgninger. Notat udsendt med dagsordenen

e. Brugerundersøgelse i Flextrafik. Pressemeddelelse udsendt med dagsordenen

f. Ring 3 arbejdet. Movia er inviteret med i Transportministeriets styregruppe om potentialet i en højklasset busløsning og letbaneløsning langs Ring 3.

g. Trafikselskaberne i hovedstadsområdet arbejder p.t. på en ”off peak” sms-billet. DSB S-tog har for sig selv lanceret en fire klip sms-billet for 100 kr. gældende i vinterferien, hvor et klip gælder kørsel en hel dag i S-tog i alle zoner for en per-son

h. Enkelte justeringer vedr. puljeansøgninger i forhold til det udsendte notat. Der søges i tredje runde til kundeinformation i forbindelse med City Ringen, chauffø-rer med karakter og ny ansøgning om count down moduler. Ansøgning om Direk-te busser udskydes til næste runde.

i. Transportministerens svar til trafikselskabsforeningen formand om taxi og EP-tilladelser.

Knud Larsen mindede om, at bestyrelsen skal udpege to medlemmer til bestyrelsen for Trafikselskaberne i Danmark. Sag herom på næste møde.

Administrationens bemærkning efter mødet:

Ifølge vedtægterne for Trafikselskaberne i Danmark udgøres bestyrelsen af trafikselska-bernes bestyrelsesformænd og for Movias vedkommende tillige næstformanden. Trafik-selskaberne udpeger tillige suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne. På den baggrund optages en sag på næste bestyrelsesmøde om udpegning af suppleanter til trafiksel-skabsforeningens bestyrelse.

3/5

Sagsnummer 107178-699770 THECA

04 Budgetproces og økonomirapportering

Indstilling:

Direktionen indstiller,

At budgetproces og planen for økonomirapporteringer godkendes

Beslutning:

Tiltrådt.

05 Orientering om status for rejsekortet (LUKKET DAGSORDEN)

06 Hvervning af testkunder til rejsekort pilottest (LUKKET DAGSORDEN)

07 Movias erstatning for nedrivelsen af busterminalen på Rådhus-pladsen

Indstilling:

Direktionen indstiller,

At Movias erstatning på ca. 2,4 mio. kr. for nedrivelsen af busterminalen på Rådhus-pladsen i København medgår i Movias bidrag til tværgående trafikinformation i ho-vedstaden sammen med Metroselskabet og DSB S-tog.

Beslutning:

Tiltrådt.

4/5

Sagsnummer 107178-699770 THECA

08 Aktuel status for lokalbaneprojekter samt R-nettet på Sjælland

Indstilling:

Direktionen indstiller

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning:

Tiltrådt.

09 Eventuelt

Administrationen færdiggør ved rundskrivelse til bestyrelsen mødeplanen for 2010. Knud Larsen foreslog, at mulighederne for at den samlede bestyrelse får en rundvisning i Movia i forbindelse med bestyrelsesmødet i maj undersøges. Mødet slut klokken 11.40

fredag d. 12. marts 2010

Invitation til åbent hus i Movia

Movia inviterer til åbent hus arrangement Onsdag den 14. april og onsdag den 21. april, begge dage fra kl. 15-17.30, byder vi velkommen til åbent hus arrangementer i Movia. Vi inviterer alle kommunal- og regionspolitikere i Movias område til at komme og få et indblik i, hvad et trafikselskab som Movia laver, og hvordan Movia og kommuner og regioner samarbejder om at tilbyde borgerne den bedst mulige kollektive trafik. Programmet indledes med en introduktion til Movia, hvor vi fortæller om den specielle økonomimodel som gælder for Movia og samarbejdet med kommuner og regioner om planlægning, indkøb og drift af kollektiv trafik. Vi vil også fortælle, hvordan vi arbejder for at få flere og flere miljøvenlige busser, og samtidig vise eksempler på, hvordan man med højklassede løsninger kan skabe et hurtigt og attraktivt tilbud til kunderne i den kollektive trafik. Movia Flextrafik står for de individuelle dør-til-dør rejser for kunder eller geografiske områder, hvor almindelig kollektiv trafik ikke er relevant – og også det koncept og rationalerne i det - vil blive præsenteret. Efter oplægget i plenum er der en rundvisning i huset, hvor man vil kunne se, hvordan rejsekortet virker, man kan besøge vagtpladsen, som overvåger driften i hele Movias område 24 timer i døgnet året rundt, og man kan se, hvordan Flextrafik planlægger, koordinerer og styrer de over 750.000 ture om året. I bedes tilmelde jer på telefon 3613 1893 eller lbe@moviatrafik.dk senest den 1. april og angive, om I deltager den 14. eller den 21. april. Venlig hilsen Dorthe Nøhr Pedersen

lenfrePlaced Image

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr. 27.14 Emne: Rigsrevisionens unde