Beretning for

2014

Foto: Per Pedersen

På de følgende sider får du et indblik i, hvad Frivilligcenter Silkeborg har opnået i 2014. Fra innovationsdagsorden til praktisk flytning, over udfordringer med statslige puljer og til nye spændende tendenser og projekter. Få opdateret din viden på de næste sider, vi er sikre på, at du vil falde over noget, du ikke vidste i forvejen.

Vores fokus på innovation har kun været muligt, fordi vi har David Rasmussen siddende på forkontoret. En stor tak skal lyde til David for særdeles fremragende servicering af medlemmer og samarbejdspartnere, vi ville ikke kunne drive centret uden ham. Også tak til vores lokalepartnere Selvhjælp, der i særdeleshed bidrager med overskud til alle, der kommer i centret.

Fra 2014 driver vi tre projekter udover vores kerneydelser, konkret:• Sind Ungdom• Kontaktfamilier for Flygtninge• Mænd i Fokus.

Medarbejderne for førstnævnte to er hhv. Malene Jensen og Jette Algot Skårhøj. Derudover drives centret af vores gode frivillige Ketty, Lars, Ingrid, Anahit, og vores særdeles servicemindede rengøringsassistent Milena.

Fra leder og bestyrelse skal der lyde en stor tak til hele holdet, hver især yder I noget særligt og bidrager til et berigende arbejdsmiljø.

EN SÆRLIG TAK

For Frivilligcentret har det meste af 2. halvår 2014 stået i flytningens tegn. Bestyrelsen var i hele første halvår af 2014 i tæt dialog med Silkeborg kommune

om vores fremtidige rammer. Selvom kommunen ikke er forpligtet til at huse os, har de hjulpet os med særdeles flotte betingelser på Skoletorvet.

Ansatte og frivillige fra et bredt udsnit af vores 77 medlemsforeninger har stået for det praktiske ifm. flytning og indretning, og især Selvhjælp Silkeborgs ansatte og frivillige har sørget for et imødekommende helhedsindtryk i vores nye omgivelser.

Tak til vores medlemmer og samarbejdspartnere for tålmodighed med en flytte-stækket administration og en stor tak, fordi husets brugere allerede

fra første dag har taget et stort ansvar for at passe på vores nye sted.

For Frivilligcentret har det meste af 2. halvår 2014 stået i flytningens tegn. Bestyrelsen var i hele første halvår af 2014 i tæt dialog med Silkeborg kommune

om vores fremtidige rammer. Selvom kommunen ikke er forpligtet til at huse os, har de hjulpet os med særdeles flotte betingelser på Skoletorvet.

Ansatte og frivillige fra et bredt udsnit af vores 77 medlemsforeninger har stået for det praktiske ifm. flytning og indretning, og især Selvhjælp Silkeborgs ansatte og frivillige har sørget for et imødekommende helhedsindtryk i vores nye omgivelser.

Tak til vores medlemmer og samarbejdspartnere for tålmodighed med en flytte-stækket administration og en stor tak, fordi husets brugere allerede

fra første dag har taget et stort ansvar for at passe på vores nye sted.

For Frivilligcentret har det meste af 2. halvår 2014 stået i flytningens tegn. Bestyrelsen var i hele første halvår af 2014 i tæt dialog med Silkeborg kommune

om vores fremtidige rammer. Selvom kommunen ikke er forpligtet til at huse os, har de hjulpet os med særdeles flotte betingelser på Skoletorvet.

Ansatte og frivillige fra et bredt udsnit af vores 77 medlemsforeninger har stået for det praktiske ifm. flytning og indretning, og især Selvhjælp Silkeborgs ansatte og frivillige har sørget for et imødekommende helhedsindtryk i vores nye omgivelser.

Tak til vores medlemmer og samarbejdspartnere for tålmodighed med en flytte-stækket administration og en stor tak, fordi husets brugere allerede

fra første dag har taget et stort ansvar for at passe på vores nye sted.

For Frivilligcentret har det meste af 2. halvår 2014 stået i flytningens tegn. Bestyrelsen var i hele første halvår af 2014 i tæt dialog med Silkeborg kommune

om vores fremtidige rammer. Selvom kommunen ikke er forpligtet til at huse os, har de hjulpet os med særdeles flotte betingelser på Skoletorvet.

Ansatte og frivillige fra et bredt udsnit af vores 77 medlemsforeninger har stået for det praktiske ifm. flytning og indretning, og især Selvhjælp Silkeborgs ansatte og frivillige har sørget for et imødekommende helhedsindtryk i vores nye omgivelser.

Tak til vores medlemmer og samarbejdspartnere for tålmodighed med en flytte-stækket administration og en stor tak, fordi husets brugere allerede

fra første dag har taget et stort ansvar for at passe på vores nye sted.

For Frivilligcentret har det meste af 2. halvår 2014 stået i flytningens tegn. Bestyrelsen var i hele første halvår af 2014 i tæt dialog med Silkeborg kommune

om vores fremtidige rammer. Selvom kommunen ikke er forpligtet til at huse os, har de hjulpet os med særdeles flotte betingelser på Skoletorvet.

Ansatte og frivillige fra et bredt udsnit af vores 77 medlemsforeninger har stået for det praktiske ifm. flytning og indretning, og især Selvhjælp Silkeborgs ansatte og frivillige har sørget for et imødekommende helhedsindtryk i vores nye omgivelser.

Tak til vores medlemmer og samarbejdspartnere for tålmodighed med en flytte-stækket administration og en stor tak, fordi husets brugere allerede

fra første dag har taget et stort ansvar for at passe på vores nye sted.

For Frivilligcentret har det meste af 2. halvår 2014 stået i flytningens tegn. Bestyrelsen var i hele første halvår af 2014 i tæt dialog med Silkeborg kommune

om vores fremtidige rammer. Selvom kommunen ikke er forpligtet til at huse os, har de hjulpet os med særdeles flotte betingelser på Skoletorvet.

Ansatte og frivillige fra et bredt udsnit af vores 77 medlemsforeninger har stået for det praktiske ifm. flytning og indretning, og især Selvhjælp Silkeborgs ansatte og frivillige har sørget for et imødekommende helhedsindtryk i vores nye omgivelser.

Tak til vores medlemmer og samarbejdspartnere for tålmodighed med en flytte-stækket administration og en stor tak, fordi husets brugere allerede

fra første dag har taget et stort ansvar for at passe på vores nye sted.

FLYTNING TIL ESTRUPSGADE 4:

Fotos: Per Pedersen

1290 gange har foreninger holdt

møder, samtaler eller netværksgrupper

i vores lokaler.

Vi har hjulpet 30 nye foreninger

eller større projekter i gang.

Vi har holdt 63 netværksmøder mellem

minimum to foreninger.

Vi har givet interview

til pressen 20 gange.

Vi har henvist 102 nye frivillige til medlems-

foreningerne.

Vi har haft knap 4200 besøg på vores

hjemmeside.

Vi har holdt 36 større synliggørelses-aktiviteter

for og om vores medlems-foreninger.

2014 - ÅRET I TAL

Fotos: Russ Njust

Vi har givet faglig konsulentbistand til eksisterende foreninger 31 gange

Vi hjulpet 40 borgere med et særligt

tilrettelagt tilbud.

Tovholder for Frivillig Fredag for fagpersoner

og frivillige.

Tovholder for Sindets Dag 10./10 (samarbejde med psykiatriforeningerne

i kommunen, Psykiatriens Hus og lokalpsykiatrien)

Samarbejdet med Landsorganisationen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark 79 gange.

KAPACITETSOPBYGNING AF OG FRIVILLIGREKRUTTERING TIL FORENINGER I 2014. Vores faste kerneydelser er opgjort nedenfor, og vi oplever stor søgning til os fra både brugere, frivillige og samarbejdspartnere.

Vi udbyder løbende kurser og sparringsnetværk til medlemsforeningerne om følgende emner:• Motivation og fastholdelse af frivillige• Forandringsteori og fundraising• Det professionelle bestyrelsesansvar

Derudover tilbydes individuelle supervisionssamtaler for ledere af frivillige, hvor emnerne kan spænde fra ledelse, egenomsorg, vilkår i arbejdet, konflikthåndtering, og til sparring på screeningsamtaler af frivillige. Overordnet er vores vision et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for at yde en frivillig indsats og hente hjælp og støtte. Derfor arbejder bestyrelsen strategisk med følgende mål: • Kvalitet og mangfoldighed• Udfoldelse og deltagelse• Samarbejde og sammenhængskraft

Frivilligcentrets bestyrelse mødtes i 2014 til fire længere bestyrelsesmøder og til to strategidage i 2014. Det er vigtigt for os, at vores medlemsforeninger oplever os som legitime og relevante, og vi har en bred sammensætning af forskellige områder. Som bestyrelsesmedlem i Frivilligcentret får du indflydelse, ejerskab og mulighed for at påvirke lokale forandringsprocesser. Du kan deltage i det omfang din kalender tillader det, og vi har udfordringer til enhver, der vil bidrage frivilligt og som har interesse for organisatorisk arbejde.

"Overordnet er vores vision et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for at yde en frivillig

indsats og hente hjælp og støtte"

Foto: Per Pedersen

LOKALT ENTREPENØRSKAB:

Den helt store nyhed for Frivilligcentret i 2014 kom med projekt Mænd i Fokus. Det er første gang på landsplan, at et Frivilligcenter får ansvar for så stor en bevilling, der konkret rummer 3 mio kr. frem til udgangen af 2017. Indsatsen er øremærket udsatte mænd og får aktiviteter i 11 forskellige kommuner i Region Midt og Nord, med udgangspunkt i de respektive kommuners Frivilligcentre. Vores tætte amarbejdspartnere udover Silkeborg Kommune er Mandecenter Midtjylland, Bag Krigens Ansigter og Selvhjælp Silkeborg. Erfaringerne fra disse foreninger bringes i spil og videreudvikles, ligesom vi forventer at kunne bidrage med ny viden om forebyggelse af dårlig mental trivsel blandt målgruppen.

SKIFT I MÅDEN, HVORPÅ VI ARBEJDER MED SYNLIGHED:

Frivilligcentret har udskiftet det traditionelle foreningsmarked med prioriterede indsatser for synlighed, på opfordring af vores medlemmer. Når vi prioriterer frivilliges ressourcer på ”facer-arbejde”, skal det gøres med garanti for succes. Derfor har vi valgt at koncentrere os om de få årlige mærkedage, hvor det giver mening at samle et mindre eller større frivilligområde, som f eks. Psykiatriforeningerne ved Sindets Dag. Hvis foreningerne i fremtiden skal deltage i oplysningskampagner, så har vi fokus på formål, konkret defineret målgruppe samt en kortere tidsramme for en event. Vi tror på, at dette giver en bedre oplevelse for både foreninger og borgere, og at alles tid bruges mest effektivt. Samtidigt med ovenstående omprioritering for-producerer vi minimum én artikel om måneden til den lokale presse, ligesom vores aktivitet på de sociale medier er steget markant i 2014.

Foto: Russ Njust

Selvom vi har brugt ressourcer på flytningen, har centret ikke sluppet det store udviklingsarbejde, som vi faciliteterer i en tæt dialog med Silkeborg Kommune. Anne Line Bech Vestergaard, udviklingskonsulent for samspil mellem borgere, frivillige og kommune, har i 2014 sammen med Frivilligcentret fået yderligere succes med Silkeborg-modellen for samarbejde mellem fagpersoner og frivillige. Modellen prioriterer tidlig inddragelse af og tæt dialog med eksisterende frivillige foreninger, hvis en kommunal afdeling begynder at tænke i frivillighed. Modellen tager fat i muligheder og barrierer, og bliver konkret i samarbejdet mellem fagperson og frivillig. Det er let at blive begejstret over tidens buzz-words som samskabelse, inklusion og inddragelse af pårørende, men få kommuner har konkrete erfaringer hermed. Med modellen skaber vi de bedste betingelser for at samarbejdet lykkes til fordel for borgeren, og at både medarbejdere og frivillige finder mening og værdi i de nye rammer og metoder. “Omtrent en tredjedel af foreningerne havde i 2010 et samarbejde med kommunale institutioner som for eksempel skoler og daginstitutioner, mens det i 2004 kun var omkring en femtedel”1.

Forskerne bag ovenstående analyse, Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen, er kritiske over for denne udvikling, og supplerer deres kvantitative analyse med en kvalitativ:

“Dette skyldes de kommunale bestræbelser på at effektivisere og harmonisere støtte- og tilskudsordningerne, men også at kommunalreformen

har givet anledning til en større grad af centralisering og formalisering i de dele af administration, som er ansvarlige for kontakten til foreningslivet. Den forvaltningsmæssige centralisering og specialisering har også styrket kommunernes kapacitet til at udvikle målrettede frivillighedspolitikker og strategiske programmer for samarbejdet med de frivillige foreninger.

Endelig kan det også tænkes, at det tættere samspil mellem foreninger og kommunale institutioner fører til, at foreningerne tilpasser sig den offentlige sektors mål samt arbejds- og organiseringsformer, hvorved foreningernes rolle som alternativ og kritiker i forhold til den offentlige sektor svækkes.En af de mere overordnede udfordringer handler derfor om, hvordan man fremover balancerer hensynet til foreningernes autonomi og de politiskeforventningerne om, at de bidrager til at løse konkrete opgaver i lokalsamfundet”2.

1 http://videnskab.dk/politologisk-arbog-2014/flere-frivillige-foreninger-pa-kommunal-kontrakt. Klaus Levinsen, lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen, professor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

2 http://videnskab.dk/politologisk-arbog-2014/flere-frivillige-foreninger-pa-kommunal-kontrakt.

SILKEBORGMODELLEN

Frivilligcenter Silkeborg anerkender nødvendigheden af at understøtte foreningernes autonomi og den deraf følgende demokratiske forandringskraft. Her er vi på linje med ovenstående forskere, når de forholder sig kritisk til stigende krav og forventninger til mindre foreninger. Vi er derimod uenig i forskernes analyse af årsagerne til det tættere samarbejde; Bjarne Ibsen og Klaus Levinson synes helt at overse, at mange af foreningerne selv har ønsket centraliseringen og det deraf følgende strategiske samarbejde.

”EVENTYRET OM DE FRIVILLIGE”.

Hvor banalt det end lyder, er en grundig forventningsafstemning den vigtigste anbefaling vi kan give, når foreninger skal samarbejde med det offentlige. Fagpersoners inddragelse af frivillige kan skabe merværdi for borgeren, men kan være tidskrævende for fagpersoner, når nye samarbejdsprocedurer skal etableres. Og er i praksis ikke en aflastning på den korte bane, hvilket man som fagperson måske havde drømt om som en sidegevinst, da vedkommendes leder talte begejstret for frivilligheden. Omvendt kan de frivillige opleve et kulturchok, hvis ikke de har erfaring med at begå sig i offentlige systemer.Vi ser flest succeshistorier, hvis der fra starten har været opbakning fra både medarbejdere og ledelse, og hvis ledelse og dermed ressourcer til opgaven prioriteres. Kulturer og forforståelser kan komme i clinch, hvis ikke frivillige og fagpersoner har etableret en grundlæggende forståelse for hinandens arbejdsvilkår. Først når denne forståelse er etableret kan vi skabe en bæredygtig model for samarbejde, der virker for alle på langt sigt. ikke mindst for borgeren, der bliver modtager af tilbuddet. Måske har vi netop opnået interesse for modellen og dens metoder fra andre steder i landet, fordi vi italesætter udfordringerne, og dermed når et spadestik dybere i den føromtalte samskabelse.

Set fra vores stol er det kærkomment, at foreningslivet kan samarbejde med det offentlige som både rekrutteringskanal for frivillige, men i særdeleshed også med henblik på tidlig opsporing af

respektive målgrupper.

De sociale foreninger brugte førhen mange ressourcer på opsøgende indsatser for at blive synlig hos borgerne. Nu kan foreningerne i stedet bruge disse ressourcer på at udvikle deres tilbud, og

dermed hjælpe flere borgere. Mange foreninger har så at sige netop omstillet sig til de nye rammer (som f eks. centralisering) og har forstået at arbejde strategisk ind i dem.

EKSEMPLER PÅ DET GODE SAMARBEJDE MELLEM FORENINGER OG KOMMUNE:

Selvom der er udfordringer i samarbejdet mellem fagpersoner og frivillige, har vi heldigvis også mange gode erfaringer. På mange børneinstitutioner, i lokal- og regionspsykiatrien og på ældreområder har vi mange succeshistorier.

Samarbejdet med Silkeborg Kommune

261 gange om

større projekter.

Vejledt fagpersoner ved Silkeborg Kommune

209 gange om tilbud i

civilsamfundet.

Faciliteret 14 workshopspå kommunale institutioner og selvejende institutioner, der

skal til at samarbejde med frivillige.

FRIVILLIGCENTRET OG SILKEBORG KOMMUNE 2014 I TAL: FOR EKSEMPEL:

Foreningen Bydelsmødre rekrutterer og uddanner kvinder i lokalsamfundet, med henblik på at støtte andre, mere sårbare kvinder lokalt. Derudover har en bydelsmor kompetencerne og den motivation der skal til for at gøre en forskel for sårbare kvinder i Danmark. Bydelsmødrene bygger bro mellem kvinderne og det omkringliggende samfund, og i Silkeborg taler bydelsmødrene otte forskellige sprog. Bydelsmødrene samarbejder med relevante fagpersoner i Silkeborg Kommune, ligesom disse bidrager omkostningsfrit med oplæg under uddannelsen.

Sjælens Bibliotek: i et samarbejde med Silkeborg Bibliotek, nye frivillige samt Silkeborg Kommunes afdeling for

Sundhedsfremme og Forebyggelse, har vi igangsat tre forskellige læsekredse. På hhv. Resedavej og Lupinvej, samt SOSU-skolen, bliver litteratur referenceramme for borgerens refleksion over eget liv og trivsel.

Derudover sidder Frivilligcentret med i mange forskellige styre- og følgegrupper under kommunen, med henblik på at tale det frivillige foreningslivs sag. Konkret bidrager vi med vores erfaring til indsatserne: Ulighed i sundhed, Ufrivilligt ensomme ældre, Inddragelse af pørørende i Lokal- og Regionspsykiatrien, Men´s Health week, Indsats for unge mandlige kontanthjælpsmodtagere, Samarbejde til fordel for borgere i ressourceforløb, Indsats for udsatte familier i Silkeborg, ligesom vi koordinerer Mærkedagene Sindets Dag og Frivillig Fredag.

Den største tendens på landsplan blev i 2014 det store inklusionsfokus, hvilket har medført en begrebsforvirring, som vi differentierer og kommer med vores definition af nedenfor. Termerne omvendt frivillighed, brugerindflydelse, samt inddragelse af pørørende sammenblandes med frivillighed, men har indholdsmæssigt hver sin betydning. Det er primært det offentlige og semi-offentlige organisationer der har været optaget af begreberne, hvorfor nedenstående definitioner er set fra den offentlige sektors perspektiv.

Frivillighed: beskriver en omstændighed, hvormed et tilbud gives. Indeholder ikke i sig selv en kvalitet, men associeres typisk med moralske, demokratiske og medmenneskelige aspekter. Hvis man som kommune vil samarbejde med frivillighed, må man først gøre sig klart, hvad man vil MED den.

Omvendt frivillighed/ omvendt inklusion: Hvor de, der måske opfattes af andre som modtagere, bliver aktive frivillige. At de, der på nogle områder har et underskud, bliver til andres nytte og kan udvikle et ansvar og en varig forandring. Beskriver en omstændighed, og er dermed ikke en kvalitet i sig selv, hvis man som kommune eller forening gerne vil arbejde med dette. Hvis man vil arbejde med omvendt inklusion, bliver det både et metodisk præmis ( hvor man arbejder med empowerment) og et erklæret mål: at man VIL skabe forandring/ empowerment sammen med brugerne/ borgerne selv.

Inddragelse af pårørende: er primært en omstændighed og kan tildels være beslægtet med omvendt inklusion. Også her skal en kommune have gjort sig klart, hvad man vil MED den. Er det inddragelse, fordi pårørende skal have et tilbud, er det inddragelse, fordi pårørende skal hjælpe med at kvalificere et eksisterende tilbud med deres ressourcer, eller noget helt tredie.

Brugerindflydelse:at en borger får indflydelse på sit eget tilbud. F eks. ved at borgeren disponerer over offentlige midler, også kaldet ”borgerstyret budget”, som eksemplet i Århus Kommune, hvor langtidsledige får et personligt budget på 50.000 kr (https://www.mm.dk/aarhus-model-langtidsledige-faar-50000-kr-skaffe-sig-job).

Brugerinddragelse: hvor borgeren inddrages for at kvalificere et tilbuds indhold ( f eks. ved at komme med gode idéer til byfornyelse).

Frivillig faglighed: hvor fagpersoner aktiverer sin faglighed ind i et frivilligt arbejde, om end rammerne for fagligheden er løftet ud af dens oprindelige faglige kontekst og over i en anden sektor. Eksempler herpå er rådgiverne i Kvisten og akupunktører i Nada.

Registrerede socialøkonomiske virksomheder: en omstændighed, hvorunder man driver sin virksomhed. Fungerer på markedsvilkår, men har et særligt socialt sigte på inklusion og fastholdelse af medarbejdere og/ eller bæredygtige miljøhensyn. Adskiller sig fra diverse 2. aktørs-virksomheder, hvis indtægtskilde primært er det offentlige.

ALT DET NYE

FINANSIERING:

Rigsrevisionen har som følge af Lisbeth Zornig-sagen skærpet sine retningslinjer for udbetaling af tilskud fra statslige puljer. Det har betydet længere svarfrister og udskydelse af puljer til udvikling. Landets 65 Frivilligcentre har været nødsaget til at fortsætte sin drift og udvikling for lånte penge hen over nytåret. En uholdbar situation, som vi via Landsorganisationen FriSe arbejder på at få løst. Disse nye vilkår kommer oveni det faktum, at der både fra kommune og stat er sket en reduktion i alle former for driftspuljer. Det kræver visioner, professionelt bestyrelsesarbejde og en bevidst strategi for at spille sig på banen med løsninger; og noget vi som Frivilligcenter handler proaktivt på, også ind i 2015.

Frivilligcenter Silkeborg - Estrupsgade 4, 1. sal. Tlf. 86820098 - www.frivilligcenter-silkeborg.dk.Års

bere

tnin

g 20

14. ©

Friv

illic

ente

r Silk

ebor

g.