Gi' LOS Dec. 2004

1Gi’ LOS • 3-2004

N R . 4 • 1 1 . Å R G A N G • D E C E M B E R 2 0 0 4

LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Gi‘ LOSNy minister ønskerliberalisering side 4

Reel beskæftigelse for psykisk syge side 25

Nye muligheder for kriminelle unge side 23

2 Gi’ LOS • 4-2004

Leder

Jens Hedemand, formand for LOS

LOS har fået 7,5 millioner kroner til akkre-ditering fra satspulje-midlerne. Hermed

bliver arbejdet med akkreditering suverænt det største udviklingsprojekt i LOS’ historie. Med disse midler kan vi ikke bare udvikle et akkrediteringssystem, der kan tilfredsstille os selv. Vi kan udvikle et akkrediteringssy-stem, der i første omgang bliver tilpasset LOS’ medlemmer, men som efterfølgende kan vide-reudvikles til en godkendelses- og tilsynsmo-del, der kan bruges af alle udbydere af social-pædagogisk arbejde.

At LOS har fået 7,5 millioner kroner er et tegn på, at der fra politisk hold er stor opmærk-somhed både på vores område og anbringelsesområdet gene-relt. Det viser også en stor op-bakning til vores ønske om at der skal være synlighed og gennemskuelighed på områ-det, herunder at det skal være nemmere at sammenligne kvali-tet og pris. Her er et andet felt, hvor akkreditering på anbrin-gelsesområdet har flere forde-le. Hvis alle skal måles og vejes efter den samme model bliver konkurrencen mellem de priva-te og de offentlige anbringelses-steder langt mere fair.

For at kunne sammenligne kvalitet og pris, skal alle anbringelsessteder føre et fuldstæn-digt regnskab, hvoraf alle udgifter fremgår – akkurat som det forlanges af de private steder i dag. LOS støtter desuden, at den fremtidige

økonomi- og budgetlægnings-praksis for det offentlige bliver således, at man for ethvert ud-bud fra det offentlige, skal kun-ne se den reelle udgift.Kun på denne måde kan kon-kurrencen mellem de private og de offentlige tilbud blive reel.

Endeligt er det vigtigt at pointere, at akkre-diteringen er en model, der bygger på udvik-ling af det enkelte sted og at den ikke lægger en snæver ramme for, hvordan det pædago-

giske arbejde skal foregå. Deri-mod opstiller akkrediteringen nogle mindstekrav til vores pædagogiske og organisatori-ske praksis. Det enkelte med-lem skal beskrive sin virkelig-hed tilpas detaljeret og med de udviklingsmuligheder, der ligger heri. Derved bliver det også udefra muligt at vurdere kvaliteten i arbejdet på stedet til gavn for de børn, unge og voksne, der skal modtage til-budet.

Udviklingen af akkreditering har været en lang proces. Vi har i akkrediteringsudvalget afventet at inddrage de for-skellige parter til vi havde et

mere præcist grundlag at melde ud. Det kan vi nu takket være bevillingen, og vi regner med at afholde info-møder i januar for de fag-lige netværk og 1. bølgestederne.

Jens Hedemand

„Hvis alle skal måles og ve-jes efter den sam-me model bliver

konkurrencen mel-lem de private og de offentlige anbringelsesste-der langt mere

fair.„

3Gi’ LOS • 4-2004

GI‘ LOS • NR. 4 • 11. ÅRGANG • DECEMBER 2004 ISSN 1398-3539RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 20. februar 2005

Forside: Jens Hedemand, formand for LOSFotograf: Nils Rosenvold

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, st. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: [email protected]

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykPhønix-Trykkeriet asDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer

Side 5

Side 11

Side 26

Nyt fra LOS

4 Henvendelse til Folketingets Ombudsmand

4 Aktivitetskalender

5 Mange besøg på www.los.dk

6 G-dage

7 Ændring af godtgørelsesniveauet i ansættelsesbevisloven

8 Sidste nyt om lønsumsafgift

9 Nye kontante fordele med LOS Pension

10 Penge sikrer akkreditering af høj kvalitet

14 Lille træk på uddannelser

17 Bare en succes

18 Fra mejerist til medhjælper

19 En fi n pædagogisk rundtur

20 Kursisterne er »sultne« efter ny viden

21 Guide til kursus

22 Sejtklik, et virtuelt mødested for anbragte børn i Danmark

23 Mad og vitaminer skaber mirakler for anbragte børn, der ofte er fejlernærede

26 Rap dine værdier ud i verden

27 Annoncer

Side 14

4 Gi’ LOS • 4-20044 Gi’ LOS • 4-2004

Aktivitetsoversigt 2005

N Y T F R A L O S

Medlemstal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 390 86 22 %Botilbud 101 17 17 %Familiebehandling 7 1 14 %Skoletilbud 30 3 10 %I alt 528 107 20 %

Listen over ledige pladser

Henvendelse tilFolketingetsOmbudsmandLOS er ved redaktionens afslut-ning ved at lægge sidste hånd på en henvendelse til Folketingets Ombudsmand. LOS ønsker med henvendelsen at rette ombuds-mandens opmærksomhed på am-ternes praksis omkring godken-delse og tilsyn med opholdssteder og botilbud. Det er ikke nogen hemmelighed, at LOS dels mener:• at amternes i forbindelse med

deres udøvelse af tilsynsopga-ven er alt for detaljestyrende og indskrænkende

• at amterne oftere benytter sig af regler end af skøn, samt

• at amterne træffer en række af-gørelser, der går langt ud over den hjemmel, der ligger i lov-givningen.

LOS har derfor udvalgt nogle kon-krete sager af principiel karak-ter, som vi beder ombudsmanden vurdere. Henvendelsen vil blive lagt op på www.los.dk, ligesom vi her løbende vil orientere om ud-viklingen i sagen.

I forhold til sidste kvartal er der en stigning i steder med ledige pladser på 10 %. Ser man lidt længere tilba-ge var den for opholdssteder i marts 2003 24 %, mens

den for botilbud var 12 %. Tallene for familebehand-ling og skoletilbud er ret små og skal derfor tages med et større forbehold.

JANUAR 13. januar: Sekretariatsseminar kl.9.30-15 Fællesmøde Bestyrelsen + sekretariatet kl.15-18.30 14. januar: Bestyrelsesmøde 19. januar: Kursus: 'Skæld ud' & opdragelses-relationer v/ Erik

Sieggaard. Arr. Børne-unge-udvalget 20. januar: Kursus: 'IGANG' – opstartskursus for nye og kommende

ledere af private sociale tilbud. Arr. LOS24. januar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 25. januar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 26. januar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 29. januar: Kursus: 'Bestyrelsesmedlemmer på fondsdrevne sociale

tilbud'. Arr. LOS – bemærk at det er en lørdag

FEBRUAR 7. februar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 8. februar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 9. februar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 25. februar: Temadag: 'Galskabens magt – hvordan vi påvirkes af

vore klienter' v/ Sverker Belin Arr. Kursusudvalget i Århus-regionen + LOS Sted: Bakkegården

MARTS 3. marts: Netværksmøde, Århus, Bakkegården, Sabro 10. marts: Netværksmøde, Viborg/Ringkøbing, sted: Kræmmer-

huset, Hinge 17. marts: Netværksmøde, Nordjylland, sted: Nord-Bo, Aabybro 17. marts: Bestyrelsesmøde

MAJ 2.-3. maj: Landsmøde og Generalforsamling

Kalenderen opdateres løbende på www.los.dk

5Gi’ LOS • 4-2004 5Gi’ LOS • 4-2004

N Y T F R A L O S

Mange besøgende på www.los.dk

Søg på medlemmer 1 86.308 26%Velkommen 2 65.858 20%Ledige pladser 3 51.250 15%Ledige stillinger 4 46.861 14%Opslagstavlen 5 18.213 5%Medlems-siderne 6 7.846 2%Nyheder 7 6.239 2%Debat 8 6.017 2%Om LOS 9 4.835 1%Jobsøger 10 4.759 1%Øvrige undersider 40.661 12%I alt 338.847 100%

De 56.873 besøgende har i alt set 338.847 af hjemmesidens undersider, hvilket be-tyder, at hver besøgende i gennemsnit ser ca. seks undersider pr. besøg. Det er tydeligt – og ventet, at »Søg på medlem-mer« med 86.308 besøg og »Ledige plad-ser« med 65.858 besøg ligger i top, men også »Ledige stillinger« besøges fl ittigt. 46.861 besøg på et år betyder, at der ca. 4.000 gange hver måned klikkes aktivt for at se medlemmernes annoncering ef-ter medarbejdere.

Hjemmesidens Top 10

Det seneste år har der i alt været 56.873 besøgende på LOS’ hjemmeside www.los.dk. Antallet af besøgende svinger over året med 3.386 i juli som det laveste og 5.645 i marts som det højeste. I løbet af ugen svinger det med fl est på hverdagene og i løbet af dagen forekommer 82% af besøgene mellem kl. 8 og 17.

6.0005.0004.0003.0002.0001.000

0

Dece

mbe

r

Janu

ar

Febr

uar

Mar

ts

April

Maj

Juni

Juli

Augu

st

Sept

embe

r

Okto

ber

Nov

embe

r

Antal besøgende på www.los.dk de sidste 12 måneder

Besøgende i uge 48 - 1.321 i alt

350300250200150100500

Man

dag

Tirs

dag

Onsd

ag

Tors

dag

Fred

ag

Lørd

ag

Sønd

ag

• Marts er den må-ned, hvor fl est klik-ker ind på LOS' hjemmesider.

6 Gi’ LOS • 4-2004

N Y T F R A L O S

6 Gi’ LOS • 3-2004

G-dage er arbejdsgiverens beta-ling for 1. og 2. ledighedsdag

og regler herfor fi ndes i Bekendt-gørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, BEK nr 669 af 11/07/2000. Medarbejderen har ret til betaling for G-dage fra arbejdsgiveren, hvis medarbejde-ren er medlem af en a-kasse og er lønmodtager. Medarbejderen kan kun få beta-ling, hvis han/hun har udført ar-bejde for arbejdsgiveren svaren-de til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, dvs. 2x37 ti-mer=74 timer i de sidste 4 uger før ledigheden (ellers betaler a-kassen fra 1. ledighedsdag). Arbejdsgiveren skal betale for G-dage for de første 2 dage, hvor lønmodtageren er helt eller del-vist ledig, hvilket vil sige ved af-skedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt ansættelse lignende, arbejdsfordeling samt ved nedsættelse af arbejdstiden. Arbejdsgiveren kan dog højest be-tale dagpengegodtgørelse 16 gange til samme lønmodtager på et kalen-derår. Ønsker man at nedsætte en med-arbejders tid, så medarbejderen for eksempel får to ugentlige fridage, skal der betales G-dage for de to første dage med nedsat arbejdstid, men ikke herefter.

Har man ansat vikarer uden fast ti-meantal til at dække ved sygdom

og lignende, kan man derfor kom-me ud for at skulle betale G-dage løbende og man skal derfor være opmærksom på, om vikarerne op-når arbejde i 74 timer i 4 på hinan-den følgende uger. Hvis det er til-fældet, skal man betale for G-dage på de 2 første ordinære arbejds-dage, hvor der ikke opnås fuld ar-bejdstid (7,4). Hvis arbejdstiden på denne måde varierer – eller ikke er fastlagt på forhånd – anses vikaria-tet for ophørt hver dag, og stedet risikerer derfor at skulle betale g-dage hver dag. Der regnes i halve eller hele G-dage. Hvis ledigheden på 1. og 2. ledighedsdag overstiger 4 timer, skal der betales for en hel G-dag pr. dag, mens der kun skal betales en halv G-dag, når ledigheden er på 4 timer eller derunder.

Holder man konstant arbejdstiden for sine vikarer under 74 timer i 4 på hinanden følgende uger, dvs. 18½ time om ugen, kan man und-gå at betale G-dage. Vikarer vil ofte være en nødvendig del af virksom-heden, hvis man vil undgå at over-belaste sine faste medarbejdere ved for eksempel sygdom.

I visse tilfælde skal der ikke betales G-dage. Herunder følger de mest almindelige eksempler:1) Hvis lønmodtageren selv opsiger

sin stilling,2) hvis lønmodtageren har været

fuldtidsansat og opnår mindst 7,4 timers arbejde på hver af de første 2 ordinære arbejdsdage hos en anden arbejdsgiver,

3) Hvis arbejdsgiveren skriftligt har tilbudt lønmodtageren fortsat ar-bejde hos sig med mindst samme timeantal, og lønmodtageren af-slår.

4) Hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes lønmodtageren (for eksempel tyveri på arbejdsplad-sen),

5) Hvis lønmodtageren ophører som vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov, og ansættelsen har va-ret mindst 3 måneder (for eksem-pel barselsvikariat). ■

G-dage

• På www.adir.dk kan man hente pje-cen »Om at få dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag« fra 2002, som udførligt beskriver reglerne.

7Gi’ LOS • 4-2004 7Gi’ LOS • 3-2004

N Y T F R A L O S

Ansættelsesbevisloven udsprin-ger af EU-lovgivning, og heref-

ter har arbejdsgiveren oplysnings-pligt vedrørende væsentlige vilkår, som derfor skal angives i ansættel-sesbeviset. Den ansatte har endvi-dere krav på et ansættelsesbevis se-nest en måned efter ansættelsen. Primo maj 2004 sendte Beskæfti-gelsesministeriet et forslag om æn-dring af ansættelsesbevisloven i høring. Baggrunden herfor var at det hidtidige godtgørelsesniveau havde fundet et leje på 10.000 for mangler, hvorom der opstod tvist og 5.000 kr. for andre mangler i an-sættelseskontrakten, hvilket også indebar undskyldelige fejl, som in-gen reel betydning havde for an-sættelsen. En godtgørelse på 5.000 for en undskyldelig mangel var derfor uhensigtsmæssig stor. Beskæftigelsesministeriet fandt det rimeligt, at det i højere grad blev muligt at tage hensyn til om den pågældende mangel var væsentlig eller uvæsentlig. Ved Bekendtgørelse nr. 551 af 8. juni 2004 er der således fastsat en maksimumgodtgørelse på 1.000 kr. i tilfælde hvor manglen er formel, ubetydelig, undskyldelig, eller hvis der er tale om en førstegangs-forseelse. Desuden kan godtgørelsen ikke overstige 1000 kr., hvis der sam-tidig eller inden for en måned på samme virksomhed bliver rejst fle-re sager for en række ansatte.

Maksimum erstatning for mang-ler i ansættelsesbevisloven lød før bekendtgørelsen på 26 uger, men den er nu i Bekendtgørelsen fastsat til 13 ugers løn. For at fastslå det reelle niveau for godtgørelser, kræ-ves der en prøvning af sager ved domstolene vedrørende væsentlig mangel i ansættelsesbeviset, da der er fri fortolkningsret for domstole-ne. Dette foreligger ikke endnu, og LOS afventer derfor resultaterne af sager ved domstolene på dette om-råde, dog med forventning om ned-sættelse af niveauet. ■

Ændring afgodtgørelsesniveauet iansættelsesbevislovenpr. 8. juni 2004

TEG

NIN

G: LA

RS

, HØ

JSK

OLE

GÅ

RD

EN

8 Gi’ LOS • 4-2004

N Y T F R A L O S

Af advokat Birgitte Brøbech. Advo-katerne Foldschack & Forchhammer, advokater for LOS

Landsskatteretten: Behand-lingssted for narkomaner er fritaget for lønsumsafgift

Landsskatteretten er kommet med et glædeligt resultat i en sag

mellem skattemyndighederne og et behandlingstilbud for narkomaner etableret i henhold til serviceloven. I henhold til Landsskatterettens kendelse fra den 3. september i år, skal institutionen nemlig ikke be-tale lønsumsafgift. Den pågælden-de institution behandler narkoma-ner efter minnesotamodellen. Kendelsen kommer til at danne skole for en række andre lignende sager, som for øjeblikket verserer ved landsskatteretten. Det drejer sig om andre behandlingstilbud, nogle for narkomaner og andre for alkoholikere.

Social forsorg og bistander lønsumsafgiftsfriOm en institution skal betale løn-sumsafgift afhænger af, om insti-tutionens hovedydelse er social forsorg og bistand, eller om ho-vedydelsen er behandling i mere lægelig forstand. Hvis institutionens hovedydelse er »social forsorg og bistand, her-under sådan, som præsteres af bør-ne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreom-rådet«, jf. lønsumsafgiftsloven og momsloven, så skal institutionen ikke betale lønsumsafgift. Er institutionens hovedydel-se derimod »hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder ki-ropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje«, så skal

institutionen betale lønsumsafgift. Landsskatteretten som sagt frem til, at det pågældende behandlings-tilbud for narkomaner skulle være fritaget for at betale lønsumsafgift, fordi institutionens hovedydelse er social forsorg og bistand. Retten fastslog dog også, at en mindre del af institutionens ydelser er behand-ling, nemlig den del som består af sårbehandling, nedtrapning og lignende. Men selvom disse ydel-ser altså er behandling og dermed som udgangspunkt lønsumsafgifts-pligtige, skal institutionen alligevel ikke betale lønsumsafgift heraf. At det forholder sig sådan, skyl-des et særligt EU-retligt princip, som går ud på, at hele lønsummen behandles efter de regler, som re-gulerer hovedydelsen. Det vil sige, at der ikke bliver tale om at opde-le lønsummen i en del, som er løn-sumsafgiftspligtig, fordi den ved-rører mere lægelig behandling, og en del, som knytter sig til social forsorg og bistand, og som derfor er lønsumsafgiftsfri. Nej, det hele bli-ver fritaget fra lønsumsafgift, hvis hovedydelsen er fritaget. Og hvis den sekundære ydelse (sårbehand-lingen, nedtrapningen mv.) har til-knytning til hovedydelsen (social forsorg og bistand).

Kendelsen er svær at tage bestik afProblemet med den pågældende Landsskatteretskendelse er imid-lertid, at den overhovedet ikke kommer ind på, hvad der helt kon-kret er social forsorg og bistand, og dermed bliver afgørelsen svær at tage bestik af. Den centrale sætning i kendelsen er følgende: »Institutionens ydelser i form af narkotikaafvænning ydet i hen-

hold til § 85 i lov om social service må anses for omfattet af fritagelses-bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand. Det er således amtskom-munen, der har besluttet, at insti-tutionen skal varetage og modtage betaling for en opgave, der i det væsentligste må karakteriseres som social forsorg og bistand.«

Retten konstaterer altså, at insti-tutionens hovedydelse er social forsorg og bistand. Men retten kommer overhovedet ikke ind på, HVORFOR det er tilfældet. Jeg har ringet til den sagsbe-handler i Landsskatteretten, som har haft med sagen at gøre. Han indrømmer, at kendelsen er ret så intetsigende. Han håber dog, at ret-ten får lejlighed til i efterfølgende afgørelser at komme nærmere ind på, hvilke konkrete forhold, der gør en ydelse til social forsorg og bistand. Det må vi så vente på så længe.

Der skal betales lønsumsafgift af undervisningSom omtalt i tidligere numre af Gi’Los, fører LOS på vegne af et medlem en sag om lønsumsafgift, hvor tvisten drejer sig om, hvor-vidt institutionens hovedydelse er undervisning, eller om hovedydel-sen er social forsorg og bistand. Hvis opholdsstedets hovedydel-se er undervisning, skal instituti-onen betale lønsumsafgift. Er ho-vedydelsen derimod social forsorg og bistand, skal der ikke betales lønsumsafgift.

Der er ikke nyt i den sag. ■

Sidste nyt om lønsumsafgift

9Gi’ LOS • 4-2004

Vil du som leder hurtigt have dine medarbejdere tilbage ef-ter sygdom?

Spring ventelisterne over, hvis der opstår sygdom blandt dit

personale. Undgå lange vikaran-sættelser. Og bliv i det hele taget bedre rustet, hvis uheldet er ude. Det er blot nogle af de kontante fordele, der er under LOS Pension. Sammen med LOS Pension har PFA Pension sørget for, at pensionsord-ningen nu kan blive udbygget med muligheder og tilbud, der giver bedre dækning i mange situationer for dig og dine medarbejdere. Og så er dele af det endda skattefrit. Kort fortalt er de nye muligheder, at dækningen ved invaliditet kan sættes op, og at dine medarbejdere desuden har mulighed for at få en skattefri PFA Helbredssikring.

Tidssvarende og trygdækning ved invaliditetI dag er invalidedækningen på LOS Pension for medarbejdere på op-holdssteder på 20, 30 eller 40 pro-cent af lønnen. Men nu har vi gjort det muligt for dig at dække dine medarbejdere endnu bedre: • Invalidepensionen bliver nu 30,

40 eller 50 procent af lønnen. • Dine medarbejdere kan få en

mere tidssvarende og tryg dæk-ning. Den højere dækning gør, at dine medarbejdere kan blive langt bedre rustet, hvis uheldet er ude.

PFA Helbredssikring– dækker her og nu ved sygdomAt du og dine medarbejdere får hjælp med det samme, er ikke den

eneste fordel ved den nye aftale om en skattefri PFA Helbredssikring. En PFA Helbredssikring er en for-del både for medarbejderne og hele arbejdspladsen:• Bliver en medarbejder syg, kan

medarbejderen springe venteli-sterne over og blive behandlet med det samme.

• Ambulant behandling, fx fysio-terapeut og kiropraktor, er også en del af den service, som det gi-ver at have en PFA Helbredssik-ring.

• Skulle en medarbejder udsættes for fx trusler om vold i forbin-delse med sit arbejde, kan PFA Helbredssikring dække udgifter til psykologsamtaler. Det er dog en betingelse, at sagen er politi-anmeldt, og at der er skrevet po-litirapport.

• Du behøver ikke at ansætte vika-rer i længere perioder, hvis der

opstår sygdom. Det betyder, at børnene ikke unødvendigt skal til at vænne sig til nye menne-sker.

Nemt for alle at få fordeleneHar dit opholdssted endnu ikke en pensionsaftale, er der gode grunde til det nu. Har I allerede en pen-sionsaftale, kan I få jeres ordning gået igennem og derefter få tilbud om at få de nye fordele. En ændring kræver blot, at du som leder skri-ver under på, at dine medarbejde-re er arbejdsdygtige. Og så betyder ændringen, at dine medarbejdere ikke skal aflevere helbredsoplys-ninger. Du er velkommen til at ringe til din kontaktperson i PFA Pension, Birgitte Sørensen, på telefon 39 17 55 16, og få materialet tilsendt. Så er I allerede på vej til at få en langt bedre pensionsordning. ■

Nye kontante fordele med LOS Pension– bedre dækning, hvis uheldet sker

N Y T F R A L O STE

GN

ING

: HE

IDI, Ø

STA

GE

RG

ÅR

D

10 Gi’ LOS • 4-2004

�

��

��

��

A K K R E D I T E R I N G

ministeriet og Foræl-drelandsforeningen, FBU. Alle inviteres fra begyndelsen af pro-jektet med i en følge-gruppe, der løbende vil følge og kommen-tere arbejdet.

Fair konkurrence– Når alle interessen-ter er med fra starten, kan man håbe, at der udvikles en akkredi-teringsform, som alle synes er så god, at den bør udbredes til også at omfatte det socialpædago-giske arbejde i det offentlige. Et af målene med akkrediteringen er jo, at man skal vide, hvilken kvalitet man får for pengene. Den viden er der i høj grad også brug for at få om de offentlige tilbud, så der kommer en fair konkurrence mellem offent-lige og private tilbud, siger Jens Hedemand. 34 medlemmer af LOS har meldt sig til at deltage i den »første bøl-ge« af akkrediteringsarbejdet. I 2005 handler det primært om at defi nere et fælles sprog og at fi nde frem til de »indikatorer«, som kva-liteten skal måles på. – Alene det at udvikle sproget er et kæmpe arbejde. Men det er helt centralt, fordi det er vigtigt, at vi mener det samme, med de ord, vi bruger. Hvad mener vi for eksem-

pel med miljøterapi, spørger Jens Hedemand.

Uvildig kontrollantDet er også en udfordring at fi nde frem til den uvildige instans, som skal være kontrollant. Et akkredi-teringsinstitut skal kontrollere og godkende, at LOS’ medlemmer fak-tisk gør det, som de siger og skri-ver, at de gør, og sådan en størrelse skal jo ikke kunne beskyldes for at have særinteresser. – I dag fi ndes der vist ikke no-get akkrediteringsinstitut, som har kompetencer på det socialpædago-giske område. Men vi har planer om at drøfte opgaven med de tre, fi re eller fem aktører, der fi ndes på dette marked, så der bliver mulig-hed for, at den rette kompetence opbygges, siger Jens Hedemand. ■

Penge sikrer akkreditering LOS har fået 7,5 mio. kr. til sit arbejde med kvalitetssikring. Pengene betyder, at LOS kan gennemføre projektet på et højt fagligt niveau, siger formand Jens Hede-mand

Af journalist Marianne Bom

Ambitionerne har hele tiden væ-ret høje. Men pengene har hid-

til ikke været store. Det er der nu rådet bod på med en bevilling fra Folketinget på 7,5 millioner kr. fra satspuljemidlerne til LOS’ arbejde for at skabe en top-professionel akkreditering af med-lemmerne. Pengene skal bruges over en pe-riode på tre år. Målet er at opbyg-ge et kvalitetssikringssystem, som er så godt, at det vil blive udbredt til det øvrige sociale område. Til gavn for brugerne og for indførel-sen af en fri og åben konkurrence mellem både offentlige og private aktører.

– Nu kan vi sik-re, at der kommer den kvalitet i arbej-det, som vi ønsker. Vi kan gennemfø-re et projekt, der er helt i top, fordi vi har råd til at trække på forskere fra både ind- og udland, siger LOS’ formand Jens Hedemand.

Han glæder sig over pengene, fordi der nu er udsigt til, at akkre-diteringsprojektet »holder så me-get vand«, at alle interessenter for-håbentlig kan støtte resultatet. Det gælder hele raden rundt: LOS’ med-lemmer, kommuner, amter, Social-

• Et af målene med akkrediteringen er, at man skal vide, hvilken kvalitet, man får for pengene, siger for-mand Jens Hedemand

FOTO

: N

ILS

RO

SE

NVO

LD

11Gi’ LOS • 4-2004

L A N D S M Ø D EA K K R E D I T E R I N G

Godt at huske forældreAlice Sørensen, landformand for Forældrelandsfor-eningen (FBU), der har godt 2000 medlemmer. Heraf er 80 procent forældre: – Vi er glade for, at vi bliver inddraget i LOS’ ar-bejde med akkreditering. Vi vil godt være med til på vegne af forældrene at sige noget om, hvad inddra-gelse af brugeren og dennes familie kan være i prak-sis. Vi har oplevet, at det har en klar positiv effekt, når forældre bliver inddraget i arbejdet. Man får som forældre en betydning, og erfaringen er, at hele ind-satsen så hænger bedre sammen. Men vi oplever des-værre også steder, der siger eller skriver, at de ind-drager forældrene, men hvor det ikke sker i praksis. – FBU mener, at det er super godt, at der kom-mer fokus på kvaliteten i anbringelserne. Vi tror, at alene den fokus, der kommer på kvaliteten af tilbu-dene, betyder, at man bliver bedre til at arbejdet med børnene og deres forældre. For når man skal svare på, hvad ens holdning er til forskellige spørgs-mål, så bliver man mere bevidst om, hvad man fak-tisk gør. Måske står beskrivelsen af stedet i dag bare på en hjemmeside, men i praksis i hverdagen er der ikke megen fokus på de fine ord. ■

Katalog af mulighederKonsulent Thomas Alstrup, Bør-ne- og Kulturkontoret i Kommu-nernes Landsforening:– For kommunerne betyder ak-krediteringen af opholdssteder-ne, at de får et katalog af velbe-skrevne muligheder. Det betyder, at de bedre kan målrette indsat-sen for de børn og unge, der har behov for at blive anbragt uden for eget hjem, og det er der be-hov for. Vi har jo ikke fået brudt den sociale arv i Danmark, og er-faringen er desværre, at der er meget, vi kan gøre bedre for dis-se børn og unge. – Med akkrediteringen kan kommunerne se, om de får kva-litet for pengene. Det er positivt, at man skal dokumentere, hvad

man gør, og om det virker eller ikke virker. At akkreditering samtidig kan bruges til at luge ud blandt opholdsstedernes fri-byttere er også en god ting. – Når man vælger de kriterier, som man vil måle kvaliteten på, skal man være meget omhygge-lig. Det vil være en stor fordel, hvis man udvælger kriterier, som hele den sociale sektor kan ar-bejde med, så akkreditering kan udvides til andre områder. Der-for har KL opfordret BUPL (pæ-dagogernes fagforening, red.) og Familieplejen i Danmark til også at involvere sig i arbejdet, og i KL er vi glade for at deltage i den evalueringsgruppe, som LOS danner. ■

• Thomas Alstrup: – Erfaringen er desværre, at der er meget vi kan gøre bedre for børn og unge.

• Alice Sørensen: – Vi har oplevet, at det har en klar positiv effekt, når forældre bliver inddraget i arbej-det.

FOTO

: B

IRG

ITTE

RØ

DK

ÆR

• Et af målene med akkrediteringen er, at man skal vide, hvilken kvalitet, man får for pengene, siger for-mand Jens Hedemand

FOTO

: N

ILS

RO

SE

NVO

LD

12 Gi’ LOS • 4-2004

Vil holdes til ildenDan Zielke, forstander for de sønderjyske opholds-steder Under Kastanien, I Reden og skoleafdelingen Kvistrup Gl. Skole. 16 døgnanbragte og 15 dagfor-anstaltninger: – Vi er blandt de 34 opholdssteder, der er med i LOS’ pilotprojekt om akkreditering. Det er meget

vigtigt for os at være med i den første bølge. Vi øn-sker at rejse os ud af mængden af opholdssteder og at profilere os i forhold til kommuner og amter. Det gør vi ved at dokumentere effekten af det pædago-giske arbejde, vi laver. – Samtidig giver arbejdet med akkreditering os et kvalitetsløft internt. Jeg forventer, at vi bliver mere ajour f.eks. med vores standardbeskrivelser. På den måde får arbejdet samme effekt som den ISO-certifi-cering, som finder sted andre steder. Det bliver inte-ressant at se, hvilke områder der bliver udvalgt til at være indikatorer for kvalitetssikringen. Jeg tror, at vi bliver mere skarpe i vores indsats på de områder. Vi gør det godt i forvejen, men vi bliver bedre, når vi bliver holdt til ilden. – Jeg vil godt opfordre til, at LOS’ akkrediterings-gruppe udviser større åbenhed end hidtil. Vi vil ger-ne inddrages mere i processen. ■

Et godt initiativPeter Rhode, chef for kvalitetsaf-delingen i Aarhus Amt: – Det er et godt initiativ, at opholdsstederne ønsker at blive bedre til at dokumentere det, de gør. Der er i den sociale sektor ikke tradition for, at man beskri-ver, begrunder og dokumenterer sin indsats. Men det er vigtigt, at metoderne er velbegrundede, så vi ved, at det er ikke tilfældige metoder, man har valgt. – Det menneske, der bliver an-

bragt, og dets familie har krav på at vide, hvad det er man til-byder – og hvorfor det er en god idé. Og samfundet har krav på at vide, hvad stederne tilbyder, og at indsatsen faktisk nytter no-get. De her tilbud hører til i den dyre ende i den sociale verden, og vi må vide, om pengene bliver brugt fornuftigt. – Kunsten i ethvert kvalitetssy-stem er at sikre, at det bliver me-ningsfyldt at arbejde med. Folk skal opleve at det er relevant at

bruge. Den største udfordring for LOS og dem, der er med til at bygge systemet op, er at definere nogle fornuftige hovedspor, der går på kernen i det socialpæda-gogiske arbejde. Man skal passe på med ikke at blive for detalje-ret og lade være med at sætte fo-kus på det, der er lettest at doku-mentere, som f.eks. hvor mange gange telefonen ringer, før man tager den, eller andre lignende administrative procedurer. ■

• Dan Zielke: – Vi ønsker at rejse os ud af mængden af opholdssteder.

A K K R E D I T E R I N G

13Gi’ LOS • 4-2004

Ikke noget valgLeder Anders Madsen, Stoa, et botilbud for fire voksne i Skan-derborg. Anders sidder også i LOS’ Akkrediteringsudvalg og Stoa er blandt de 34 steder, der er med i pilotprojektet: – Med akkrediteringen får vi mere synlighed i kvaliteten. Det gælder både mit eget sted og om-rådet generelt. Gennemsigtighe-den kunne være større på det so-ciale område, og når vi får større gennemsigtighed, får vi også mere fair konkurrence. Men for at opnå det, er det er nødvendigt, at de offentlige institutioner også gennemfører en akkreditering og en reel udgiftsberegning. – I dag er den offentlige debat mere præget af fordomme end konkret viden om, hvad der fore-går både på de private opholds-steder og de offentlige døgninsti-tutioner. Det ville være en fordel for valget af tilbud, hvis man kunne se, hvad vi faktisk laver de enkelte steder. – Jeg håber, at akkrediteringen betyder, at den enkelte bliver til-budt det sted, der er bedst for

Bedre matchningLone Larsen, souschef i Børneenheden i Socialmi-nisteriet. Børneenheden arbejder med udsatte børn og unge: – Vi har indstillet, at LOS skulle have de 7,5 mio. kr. fra satspuljemidlerne til akkrediteringsprojek-tet, fordi kvalitetssikringen af opholdsstederne lig-ger fint i tråd med det, der i de seneste år er sket på anbringelsesområdet. Man har i mange år haft fo-kus på kvaliteten i sagsbehandlingen, og senest er anbringelsesreformen blevet vedtaget. Derfor er det et naturligt næste skridt at kvalificere anbringelses-stederne. – Jeg forventer, at akkrediteringen vil medføre,

at man på opholdsstederne bliver mere bevidste om kvaliteten af arbejdet. Det i sig selv indebærer for-mentlig et kvalitetsløft. Samtidig forventer jeg, at der kommer til at ske en bedre matchning i anbrin-gelserne, så børnene og de unge får det tilbud, der passer bedst til deres behov. – Vi har i ministeriet ikke aktuelle overvejelser om at foreslå, at der skal stilles krav om akkredi-tering af de offentlige døgntilbud. Men tanken om sammenlignelig brugerinformation er jo bestemt ak-tuel. Også i forbindelse med kommunalreformen og den tilbudsportal, som oprettes i den forbindelse for at synliggøre de tilbud, der findes. ■

ham eller hende. I dag har nogle sagsbehandlerne i det offentlige pålæg om at henvise til de ledige pladser, der er på offentlige insti-tutioner – også selv om det ikke er det optimale for den person, det handler om. Det er ikke fair. – Jeg regner med, at der bliver rigtig meget arbejde med at gen-nemføre akkrediteringen. Nogle

steder skal man til at sætte ord på den erfaring, man har opnå-et af 20 års arbejde. Det skal der udvikles et sprog til. Men vi har ikke noget valg, for vi er nødt til at synliggøre vores eksistensbe-rettigelse, og efter min mening er der i de seneste år vokset rigtig mange gode private tilbud frem, som det er værd at bevare. ■

• Anders Madsen: – Vi er nødt til at synliggøre vores eksistensberetti-gelse. Efter min mening er der i de seneste år vokset rigtig mange gode private tilbud frem, som det er værd at bevare.

L A N D S M Ø D EA K K R E D I T E R I N G

14 Gi’ LOS • 4-2004

D E B A T O P L Æ G

Lille træk på uddannelser

14 Gi’ LOS • 4-2004

15Gi’ LOS • 4-2004

U D D A N N E L S E


Færre og færre medhjælpere fra døgninstitutioner sætter sig på

den offentlige skolebænk for at få efteruddannelse i pædagogik. Det viser statistikken over arbejdsmar-kedsuddannelserne, de såkaldte AMU-kurser. Sådan er det på trods af, at kur-serne udbydes på yderst favorable vilkår. AMU-uddannelserne er en-ten gratis eller meget billige, og op-holdsstederne eller lønmodtagerne kan få en økonomisk godtgørelse, mens kurset står på. Alligevel står opholdsstederne ikke i kø for at give de ikke-faglær-te medarbejdere en målrettet, kort grunduddannelse til det pædagogi-ske felt, som de nu arbejder med. I 2000 var der 132 elevuger på AMU-kurset »Grunduddannelsen for medhjælpere på døgninstitutio-ner«. Året efter faldt antallet til 84 og i 2002 er der slet ikke registre-ret nogen kursister. Der findes ikke statistik for 2003. Samme tendens er der på »Grund-kursus i familiepleje, pædagogik og samarbejde«, som også kan være et tilbud til medhjælpere. I 2000 blev der registreret 230 elevuger – mod 160 i 2002.

– Skolerne oplever, at de ikke-faglærte medarbejdere på opholds-stederne er en lille gruppe, der er vanskelig at få fat. De oplever, at de gerne ville stå for mere uddannel-se af den målgruppe, men at kursi-sterne er svære at finde. Det kræver et stort og omkostningsfyldt opsø-gende arbejde at få kurserne op at stå, siger Karen Therkildsen, der er sekretariatsleder ved Efteruddan-nelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og sundhedsom-rådet (EPOS). EPOS udvikler nye pædagogiske AMU-uddannelser og markedsfører de eksisterende. Karen Therkildsen siger samti-dig, at mange af de skoler, der er godkendt til at udbyde de pæda-gogiske AMU-kurser, i praksis nok

heller ikke gør den store indsats for at få holdene op at stå. – Skolerne opsøger formentlig ikke den her målgruppe i særlig høj grad. Sådan er det på grund af de økonomiske styringsmekanismer, skolerne er underlagt. Skolerne får taksameterbetaling – altså betaling pr. kursist – og samtidig har de en økonomisk øvre grænse for, hvor mange AMU-kurser de kan udby-de. Det tilskynder til, at skolerne går efter store grupper af kursister. Hvis der for eksempel er en stor gruppe fra et plejehjem, der hen-vender sig, så kommer de selvføl-gelig først på kursus og bruger må-ske det sidste af den økonomiske ramme, siger Karen Therkildsen. Tag initiativHun opfordrer de opholdssteder, som er interesserede i efteruddan-nelse af medhjælperne, til at henvende sig til de godkendte skoler og præsentere dem for deres konkrete øn-sker. – Så er jeg sikker på, at skolerne ger-ne vil være med til at udvikle kurserne, og al erfaring viser, at kurs-

Opholdsstederne står ikke i kø for at sende medhjælpere på efteruddannelse. Statistikken vi-

ser, at færre har deltaget i de pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser. Men de »dårlige« tal

betyder ikke nødvendigvis, at der er lille interesse for efteruddannelse. Erfaringen viser, at dia-

log mellem skoler og opholdssteder kan føre til mere efteruddannelse

– Vores kursus blev til noget, fordi vi oplevede et pres fra både opholds-stederne og amterne for at få efter-uddannelse op at stå for medhjæl-pere, fortæller Elsa Munch Carlsen fra Ranum Seminariet.

16 Gi’ LOS • 4-2004

U D D A N N E L S E

isterne bliver mest tilfredse, når der forinden har været en tæt dia-log om deres behov, siger Karen Therkildsen.

Ranum viser vejen At dialog kan føre til tilfredse kur-sister, kan Ranum Seminariet skri-ve under på. Seminariet gennemfører her i ef-teråret et tre ugers grundkursus for medhjælpere i pædagogiske døgn-

tilbud. Kurset er hidtil forløbet så godt, at

det allerede er be-sluttet, at kursi-sterne tilbydes en opfølgende uge i det nye år. Samtidig udby-des hele kurset i

en evalueret form til næste år.

Det fortæller Elsa Munch Carlsen, der er

kursusleder ved CVU Midt-Vest, som Ranum Seminariet er en del af. CVU står for Center for Vi-deregående Uddannelser. Kurset på Ranum er resultatet af en bevidst strategi på seminariet. – Vi bestemte i år 2002 at efter-uddannelse af medhjælpere på op-holdssteder skulle være en af vores spidskompetencer. Derfor begynd-te vi at opbygge et netværk med opholdsstederne i Nordjyllands og Viborg amter. I dag er otte til ti ste-der med, siger hun. I praksis gik seminariet dengang i gang med at arrangere møder, hvor medarbejdere fra opholds-steder og folk fra seminariet kun-ne udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Ud over det nævnte kur-

sus førte det til to konkrete udvik-lingsprojekter, »Pædagogiske Nær-billeder« om forskellige måder at varetage det pædagogiske arbejde på, og »Specialundervisning på op-holdsstederne« om skolearbejdet. Erfaringen fra Ranum Seminari-et er, at opholdsstederne er meget interesserede i at lære af hinanden og i at tilbyde efteruddannelse til medarbejderne, når lejligheden by-der sig. Og medarbejderne? – De er de »sultne« efter viden om de pædagogiske og psykologi-ske begreber og teorier, fortæller Elsa Munch Carlsen, der glæder sig over at top motiverede kursister.

Storkøbenhavn kan ogsåOgså i CVU Storkøbenhavn er det erfaringen, at tæt samar-bejde mellem interes-senterne fører til ef-teruddannelse på det socialpædagogiske område. Her er Socialpæ-dagogernes Lands-forbund (SL), LOS og fire amter gået sam-men med CVU Storkø-

benhavn om at udforme et to ugers AMU-kursus med titlen »Opholds-steder, pædagogik og samarbejde«. Kurset gennemføres i foråret 2005. SL og LOS har også bakket op om kurset ved at sende materiale ud til deres medlemmer, og det har givet bonus: – Vi har foreløbig fået stor re-spons på kurset, som nu er fyldt op, og der står ni på venteliste, fortæller Per Roth, der er leder af AMU-uddannelserne ved Køben-havns Socialpædagogiske Semina-rium og uddannelsesleder ved CVU Storkøbenhavn. Han mener, at det nye kursus i CVU Storkøbenhavn er godt ek-sempel på, at der i virkeligheden er interesse for efteruddannelse på opholdsstederne. – I dette tilfælde begyndte det med en henvendelse fra den til-synsførende i Vestsjællands Amt til CVU Storkøbenhavn. Det er endt med et kursustilbud, som alle par-ter synes ser fornuftigt ud, siger Per Roth. ■

„ Vi bestemte

i år 2002 at efterud-

dannelse af medhjæl-

pere på opholdssteder

skulle være en af vo-

res spidskompetencer. „

17Gi’ LOS • 4-2004

U D D A N N E L S E

Lisbeth Nielsen er lige kommet hjem fra en kanotur med 13

børn fra seks til 14 år, da Gi’ Los ringer. Kanoturen var en gruppe-opgave på Ranum Seminariets kur-sus for medhjælpere på døgninsti-tutioner.

»Det var bare en succes. Børnene kom bagefter og sagde »tak for i dag«, og vi voksne oplevede, at det var vældig godt at koble den teori, vi har

haft på kurset, sammen med et praktisk projekt. Nu skal vi så

til at evaluere, hvad vi har fået ud af det,« siger en glad Lisbeth i tele-fonen. Lisbeth er oprindelig uddannet sygehjælper, men har i de sene-ste 12 år arbejdet på den lille selv-ejende døgninstitution Løgstedhus i Løgstør med plads til fem unge. Hun har i årenes løb deltaget i en masse åbne kurser på Ranum Semi-nariet og har også taget to to-årige kurser i supervision og pædagogisk massage. Men kurset »Medhjæl-pere i pædagogiske døgntilbud« er det første grundkursus målrettet medhjælpere på socialpædagogiske opholdssteder, som hun har delta-get i. »Det handler om at opkvalifice-re os, der ikke har en socialpæda-gogisk uddannelse. Om at give os færdigheder, som vi ikke har. Det har været rigtig inspirerende. Vi har fået en masse ting med os, som vi kan gå videre med i arbejdet. For eksempel var der mange ting inden

for psykiatrien, som jeg ikke vidste noget om. Men selvfølgelig kan vi ikke nå at blive socialpædagoger på tre uger, overhovedet ikke,« siger Lisbeth, hvis arbejdsplads blandt andre tager imod psykiatriske pa-tienter. Kurset er en blanding af teori og praktisk indføring i, hvordan man kan bruge naturen, drama og musik i arbejdet. Den blanding passer Lis-beth fint:

Bare en succes »Jeg er slet ikke musikalsk, så først tænkte jeg: hvad kan jeg bruge musik til? Men jeg fandt ud af, at jeg kan bruge musik som en anden tilgangsvinkel til de unge. Jeg kan for eksempel spørge, om de vil spille deres musik for mig, og på den måde finde en ny måde at møde de unge,« siger Lisbeth Nielsen. Lisbeth er stor tilhænger af efter-uddannelse, fordi »uddannelse ud-vikler mig, så jeg bliver ved med at følge med. Det betyder, at jeg beva-rer gejsten.« Lisbeth deltog i kurset på Ranum Seminariet sammen med kollegaen Ole Dalsgaard. Dermed fulgte de seminariets opfordring til at være to fra samme arbejdsplads. Erfarin-gen viser, at der dermed er større sandsynlighed for at, at man bag-efter arbejder videre med det, man har lært. ■

• Lisbeth Nielsen, 49 år, føler, at hun bevarer gejsten på jobbet ved

at deltage i efteruddannelse.

„Det handler om

at opkvalificere os, der

ikke har en socialpæ-

dagogisk uddannelse. „

18 Gi’ LOS • 4-2004

U D D A N N E L S E

18 Gi’ LOS • 3-2004

I det daglige arbejde kan det være svært at nå at gøre sig mange

strukturerede tanker om det pæ-dagogiske arbejde på både kort og langt sigt. Derfor er det godt at komme af sted på efteruddannelse

og få en tænkepause, mener Ole Dalsgaard.

Han arbejder i en lille institution, Løg-stedhus, i Løgsstør, og i efteråret har han delta-

get i Ranum Seminariets kursus for medhjælpere på

døgninstitutioner. – Jeg føler, at jeg har fået et fag-ligt løft af at deltage på kurset. Det skyldes meget samværet med de andre kursister. Der er jo mange erfarne folk med, og det har stor betydning, at vi sætter os ned og taler om tingene,

siger Ole Dalsgaard. Selv har han to og et halvt års er-faring med at arbejde på det social-pædagogiske felt. Han er oprindelig uddannet mejerist og har tidligere arbejdet som leder i den branche. Hidtil har Oles efteruddannelse koncentreret sig om temadage på Ranum Seminariet og netværksmø-der med andre opholdssteder. Han oplever, at omverdenen stiller øge-de krav til opholdsstederne faglige kunnen og er glad for at være med til at indfri kravene ved at opkvali-ficere sig med et kursus. Men når det er sagt, mener han også, at det er en fordel, at med-arbejderne på opholdssteder har

forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige

personlige erfaringer. – Jeg synes, at

Fra mejerist til medhjælper

det er en god idé med et kursus som det her. Men jeg tror også på, at vi, der har en anden baggrund, kan tilføre opholdsstederne meget, selv om vi ikke har – og ikke får – en socialpædagogisk uddannelse. Løgstedhus valgte at sende både Ole og kollegaen Lisbeth Nielsen på kursus. Da den beslutning skulle tages i den kollektive ledelse spil-lede det en stor rolle, at kurset er et offentligt AMU-kursus. – Vi har ikke råd til at sende folk på kurser, som koster 10.000-15.000 kr. Det her kursus var uden deltagergebyr, og det spillede be-stemt en rolle for, at vi kunne kom-me to af sted, fortæller Ole Dalsga-ard.

• Ole Dalsgaard, 43 år, er især glad for at have fået den teoretiske indfø-ring i pædagogik, psykologi og psy-kiatri på kurset.

19Gi’ LOS • 4-2004

U D D A N N E L S E

– Ja, det vil jeg gerne.Per Vammen var ikke længe om at betænke sig,

da »chefen« på det socialpædagogiske behandlings-hjem Haugårdhus i Møldrup tidligere på året kom og lagde papirer om kurset for medhjælpere på Ranum Se-minariet foran ham. Per har i to og et halvt år arbejdet på Haugårdhus, som kan huse 14 børn og unge. Tidligere var han land-mand i »hele sit voksne liv« og ved siden af aktiv i ungdomsarbejdet i den lokale fodboldklub. – Det var et jobskifte, der passede mig rigtig godt, fordi jeg havde lyst til at arbejde med mennesker. Men jeg kan da godt mærke, at jeg kan bruge noget mere uddannelse. Jeg har ikke lyst til at gå i gang med en hel, ny uddannelse. Så det passer mig fint at følge kur-ser som det her, hvor vi får en pædagogisk rundtur, si-ger Per Vammen. Det er det første introduktionskursus til pædagogik-ken, som Per er på. Hidtil har kurserne enten være in-terne om den systemiske metode, som Haugård-hus benytter, eller eksterne om edb og om at bistå børn med at kende deres livshistorie.

Per Vammen er godt tilfreds med kurset på Ranum Seminariet. – Det er bestemt værd at bruge tiden på sådan en ud-dannelse. Men selvfølgelig er det ikke alle dele af kur-set, der er lige relevante for den enkelte. For eksempel synes jeg, at det var lidt tidsspilde, at vi i den første uge byggede en drage, og at alle løb rundt ude på græs-plænen for at få den op. Kursets anden uge koncentrerede sig om at bruge na-tur, drama og musik i det pædagogiske arbejde. Selv om Per med sin baggrund som landmand er vant til at bruge naturen, synes han, at han har fået noget ud af kurset her også. Han er nemlig blevet mere bevidst om de pædagogiske overvejelser, når han for ek-sempel tager på en fisketur med et barn. – Ved at bruge naturen og musikken kan man give børnene og de unge en flowoplevelse, hvor de glemmer sig selv for en stund. Man glemmer, om man er stor eller lille, og alle mere lige, når man

overnatter i bivauk. Det kan virke befriende at komme ud af de sædvanlige roller engang i mellem, siger han. ■

En finpædagogisk rundtur

• Per Vammen, 47 år, var landmand, men er glad for at have skiftet til at arbejde med børn og unge. Han er glad for, at der findes korte pædagogiske grundkurser.

20 Gi’ LOS • 4-2004


Mer’ vil have mer’. Sådan fik kursisterne det alle-

rede før, deres tre-ugers kursus på Ranum Seminariet var forbi. Så nu har seminariet arrangeret en uges op-følgende kursus til næste år for del-tagerne, der er ikke-faglærte med-arbejdere på midt- og nordjyske opholdssteder. – Der er meget stor interesse for at lære nyt på hol-det. Kursisterne er »sultne« og især meget motiverede for at få en introduktion til begreberne inden for pæ-dagogik, psykologi og psykiatri, fortæller Elsa Munch Carlsen fra Ranum Seminariet. Hun er tovholder på kurset »Medhjælpere i pæda-gogiske døgntilbud«, der er en arbejdsmarkedsuddan-

nelse – et AMU-kursus – udbudt af CVU Midt-Vest, som Ranum Seminariet er en del af. CVU står for Center for Videregående Uddannelser. Kurset er opbygget af tre moduler af hver en uges varighed. Formålet med kurset er kort for-muleret at styrke deltagernes indsigt i de nyeste

teorier og metoder i arbejdet med børn og unge. Og at styrke deres pædagogiske kompetencer og ev-

ner til at begrunde og dokumentere egen praksis.

Kursets indholdPå kurset har deltagerne hørt oplæg om pædagogik, psykologi og psykiatri. De har diskuteret det, de hør-te. De har fået inspiration til at bruge naturen, drama og musik i arbejdet. De har »prøvet« metoden på egen krop og sovet i bivauk. De har deltaget i en landsdæk-kende konference om socialpædagogik, og de har løst to hjemmeopgaver. I den første opgave skulle de gennemføre en struk-tureret kortlægning af et konkret, anonymiseret barn.

I den anden opgave arrangerede de i grupper faktiske begivenheder in-den for temaerne natur, drama og musik, hvor børn og unge fra op-holdsstederne deltog. Efter opgaver-ne har kursisterne evalueret og sat ord på, hvilke pædagogiske metoder de valgte at bruge og hvorfor.

Med ud i hverdagenMålet er naturligvis, at kursisterne skal tage »hjem« på arbejde og omsætte det, de har lært, til gavn for de an-bragte børn og unge og til glæde for kursisterne selv. Men hvem har ikke prøvet at komme fra kursus, være fuld af inspiration og så alligevel falde tilbage til de vante rutiner? Den udvikling prøver Ranum Semi-nariet også at tage højde for. – Den sidste dag er reserveret til dialog om, hvordan man trækker det lærte med ud i hverdagen. Derfor er der om formiddagen åbent hus for kolleger og ledere fra opholdsstederne, hvor man kan få en dialog om, hvad opholdsstederne kan bruge kurset til. Vi vil især gerne have at lederne kommer, for de er nøglepersoner for forandring, siger Elsa Munch Carlsen. ■

Kursisterne er »sultne«efter ny videnRanum Seminariet er en af de skoler, som udbyder gratis kurser for med-hjælpere i døgninstitutioner. Målet er at give kursisterne en indføring i begreberne inden for pædagogik, psykologi og psykiatri. Men også at bi-drage med konkrete ideer til at bruge natur, musik og drama i arbejdet

„ Kursisterne skal tage »hjem«

på arbejde og omsætte det, de har

lært, til gavn for de anbragte børn og

unge og til glæde for kursisterne selv. „

U D D A N N E L S E

21Gi’ LOS • 4-2004

S K O L E U N D E R S Ø G E L S E

To hjemmesider er centrale, når man søger den økonomisk mest favorable efteruddannelse af ikke-faglærte, der arbejder med anbragte børn og unge.

www.vidar.dk er Undervisnings-ministeriets oversigt over voksen og efteruddannelse. Her skal man klikke sig ind på feltet »AMU-uddannnelser«, for at fi nde de arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt til at blive udbudt på en række offentlige uddannel-sessteder landet over. Vælg herefter: »AMU, Pædago-gisk område og social og sund-hedsområdet« og derpå: »Pæ-dagogisk arbejde med børn og unge« og til sidst »AMU-uddan-nelser og enkeltfag«.

www.epos-amu.dk er hjemmesi-den for Efteruddannelsesudval-get for det pædagogiske område og social og sundhedsområdet. Her kan man klikke sig direk-te videre til en oversigt over de godkendte uddannelser og de ud-dannelsessteder, der er godkendt til at gennemføre kurserne. Un-

Guide til kursus

Om AMU-kurserAMU står for arbejdsmarkedsuddannel-ser. AMU-kurserne er udviklet for kortud-dannede – altså ikke faglærte eller faglærte – andre kan dog også optages efter skøn fra uddannelsesstedet. AMU-kurserne er de økonomisk mest favorable for kortuddannede medarbejdere i døgntilbud for børn og unge. Der er som hovedregel intet kursus-gebyr på det pædagogiske område, alternativt ko-ster en uges kursus mellem 500 kr. og 750 kr. pr. deltager. Endvidere tilbydes en såkaldt VEU-godtgørelse (voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse) til kort-

der feltet »publikationer« kan man desuden downloade to pje-cer »Uddannelsestilbud for med-hjælpere i pædagogiske døgn-tilbud« og »Uddannelsestilbud Familieplejere« og få et hurtigt overblik. Man skal på begge hjemmesi-der være opmærksom på, at alle

kurser ikke udbydes løbende af alle de godkendte uddannelses-steder. Derfor opfordrer EPOS til, at interesserede tager kontakt med et godkendt uddannelses-sted i lokalområdet for at drøfte et konkret ønske om kursus.

bom

uddannede. Beløbet svarer til dagpenge-satsen og udbetales til deltageren, hvis

denne ikke får løn under kurset. Hvis del-tageren får løn under kurset, udbetales VEU-

godtgørelsen til arbejdsgiveren, der dermed kan få en økonomisk håndsrækning til en vikar.Desuden tilbydes tilskud til befordring, hvis af-standen mellem bopælen og uddannelsessteder er mere end 24 km. Endelig er der tilskud til ophold, hvis det er nødvendigt at overnatte ude.Læs mere om de økonomiske vilkår på www.epos-amu.dk under punktet »Deltagervilkår«.

bom

U D D A N N E L S E

22 Gi’ LOS • 4-2004

Af Ida Nordentoft Gustav

Nu fi ndes der endelig et sted, hvor de ca. 14.000 anbrag-

te børn i Danmark kan henvende sig og få anonym hjælp og rådgiv-ning. Det er Børnehjælpsdagen der har skabt en anderledes og origi-nal rådgivningsportal, som hedder Sejtklik. Sejtklik har et unikt rådgivnings-forum, hvor der er skabt plads til rådgivning, debat og oplysning. Det er kun anbragte børn, som kan få adgang til hele portalen, og der-med blive VIP-medlem på Sejtklik.

Som VIP-medlem har de bl.a. mulig-hed for at henvende sig til et panel af eksperter, deriblandt en skolelæ-rer, en præst og et ungdomspanel. Men det er også vigtigt at trække på børnenes egne erfaringer, viden og forståelse. Derfor kan VIP-med-lemmerne konsultere hinanden på Debatten. På den måde skabes der kontakt og dialog mellem børnene. Ofte er det emner som savnet af sø-skende, biologiske forældre eller kærester, som børnene med fordel kan ’tale’ med hinanden om. Det er en ekstra chance for at få sat ord på nogle af de følelser, som børnene kan have. Sejtklik rummer også en stor ar-tikelsektion, hvor man kan læse om bøger, fi lm musik og meget an-det. En målsætning for Sejtklik er, at portalen skal skabes af fra børn til børn, og derfor er det bl.a. børn som skriver anmeldelser og indlæg i artikelsektionerne. Med portalen ønsker Børne-hjælpsdagen også at give børne-ne en oplevelse af, at det kan være sjovt at skrive og læse og som bonus at få sin tekst »udgivet« på nettet. Ud over børnene er der tilknyt-tet en stor gruppe af frivillige på Sejtklik, som alle lægger et impo-nerende og stort stykke arbejde i

Sejtklik, etvirtuelt mødested for anbragtebørn i Danmark

portalen. Således er Sejtklik altid opdateret med anmeldelser af bl.a. de nyeste fi lm og bøger. Der er også andre gode tilbud på portalen. Der er altid konkurren-cer, hvor der takket være generø-se sponsere ofte er rigtig mange og gode præmier. Et af de nyeste til-bud til børnene er muligheden for at oprette en personlig hjemmesi-de. Her kan børnene f.eks. lave et fotoalbum, en gæstebog eller bare glæde sig over det frie råderum og lege lidt med teknikken. Da det er fuldstændig uforplig-tende at være VIP-medlem, kan børnene selv vælge hvor aktive de ønsker at være på portalen.Sejtklik skal betragtes som en gave til anbragte børn, fra Børnehjælps-dagen, som ønsker at giver dem en alternativ og anonym kontaktfl ade og hermed en anderledes mulighed for at blive hørt, set, forstået og ta-get alvorligt. Du kan tilmelde det barn, du har kontakt med, hvis du er social-råd-giver, -pædagog eller plejeforæl-der. Det er en del af en stram sik-kerhedspolitik, som garanterer, at det kun er anbragte børn som kan blive VIP-medlem. Det er gratis at være medlem af Sejtklik og porta-len er et nonprofi t projekt. ■

• Klik ind på www.sejtklik.dk ellerwww.bhd.dk og læs mere om Sejt-klik og Børnehjælpsdagen.

23Gi’ LOS • 4-2004

Af Frede Bräuner

Ikke alene anbragte børn er usun-de og fejlernærede; det gælder

også danske børn og unge generelt. Op mod 5% af alle danske børn har symptomer på DAMP, hvilket sva-rer til en elev pr. klasse. Undersø-gelser viser, at hver tredje barn har for lidt kalk i knoglerne, hver tred-je unge pige lider af spiseforstyrrel-ser, hvert tredje barn har allergi el-ler er overfølsomt. Halvdelen af de unge mænd kasseres på session, og antallet af børn og unge, der lider af overvægt og sukkersyge, stiger eksplosivt. Samtidig melder lærere og pædagoger landet over om et sti-

gende antal urolige og ukoncentre-rede elever. På tiende år er andelen af elever, der skriver så dårligt, at de bliver sendt i specialklasse, ste-get med 40%. Alene udgiften til specialundervisning udgør ca. 4 mia. årligt. Omkring 14000 børn er anbragt uden for eget hjem. Re-sultaterne af arbejdet med denne-gruppe er ringe. Hovedparten af de anbragte børn havner på overfør-selsindkomst og i arbejdsløshed.

100-200 kilo sukker årligt Der er naturligvis mange årsager og forklaringer på de stigende proble-mer, men en væsentlig og overset årsag er børns elendige kostvaner

og ringe fysik. Mens en gennem-snitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, indtager man-ge belastede børn og unge op mod 100-200 kg årligt. Et vedvarende højt forbrug af sukkerprodukter resulterer i overproduktion af insu-lin og kan medføre permanent lavt blodsukker og dermed konstant ubehag og symptomer som apati, aggressivitet, træthed, søvnbesvær og koncentrationsbesvær.

Må gå klassen om og bliver anbragtLille Maja, 6 år, er et grelt eksem-pel. Hun lever stort set af yoghurt, chokolade og kakaomælk. Ingen

Mad og vitaminer skaber mirakler for anbragte børn, der ofte er fejlernæredePå Midtbyens Ungdomsskole i Århus er der heltidsundervisning for skoletrætte elever fra 13 til 18 år. Eleverne har alle spillet fallit i folkeskolen. En fast del af ritualet har de sidste fem år været: Obligatorisk morgenmad og frokost. Resultaterne af dette har været overbevisende. Sund, ordentlig mad og vitamintilskud serveret af kærlige hænder giver positive, roligere og mindre aggressive elever

• En gennemsnitsdansker sætter omkring 40 kg sukker til livs om året. Mange belastede børn og unge er dog oppe på et forbrug på 100-200 kg årligt.

24 Gi’ LOS • 4-2004

E R N Æ R I N G

bemærker, at Maja dagligt konsu-merer omkring 200-300 gram suk-ker, hvilket svarer til ca. 70 kg om året – 3-4 gange pigens kropsvægt. Næringsstoffer, som vitaminer og mineraler, får hun til gengæld me-get lidt af, højst 20% af de anbefa-lede mængder. Den sukkerholdige kost har gjort hende overvægtig og rastløs. Hun græder meget, bliver let syg, har koncentrationsbesvær og må derfor gå børnehaveklassen om. Senere skifter hun skole 2 gan-ge og bliver sendt i familiepleje.

… eller på en specialskole Dennis, 14 år, drikker 2-3 liter cola om dagen og spiser dagligt store mængder slik og kager. I weeken-derne står den på øl og sprut i lan-ge baner. Ingen bekymrer sig om, at Dennis indtager 400 gram suk-ker om dagen, men kun ganske få vigtige næringsstoffer. Dennis er konstant rastløs, forstyrrer under-visningen og virker provokerende på alt og alle. Dennis ender efter 5 skoleskift på en specialskole.

Bind for øjnene Maja og Dennis vil resten af deres liv cirkulere rundt i forskellige kost-bare og virkningsløse behandlings-tilbud, hvor behandlersystemet vil kæmpe en desperat kamp med bind for øjnene. Den sociale arv vil fortsætte i det uendelige, mens eks-perter og behandlere vil undre sig. Men hvordan kan man forestille sig, at Dennis og Maja ville kunne kæmpe sig op af dyndet og komme på niveau med resten af befolknin-gen, så længe de er overvægtige, og har alvorlig vitamin – og mineral-mangel, og så længe deres blodsuk-ker skøjter op og ned i takt med det store sukkerindtag?

Overfølsomhed er ofte årsagen Undersøgelser viser, at hvert tredje barn i Danmark lider af allergi el-ler overfølsomhed. Det skal her un-derstreges, at allergi ikke kun giver knopper på kroppen, men tilsva-rende i sindet. Mange såkaldte ad-færdsvanskelige børn lider i virke-ligheden af overfølsomhed. Her er mælk og gluten de største syndere. Navnlig børn fra Mellemøsten er hårdt ramt, da denne befolknings-gruppe slet ikke tåler mælk, sam-tidig med, at mange nærmest lever af det. Vedvarende snotnæser hos mange med indvandrerbaggrund vidner om denne sammenhæng.

Ernæringen er ikke barnets ansvar! Mens der i samfundet og skolen stilles mange faglige og person-lige krav til børn og unge, forhol-der man sig aldeles passivt til deres ernæring og sundhed. Majas med-bragte madpakke ender i skralde-spanden, hvorefter hun må stille

sig op i køen foran skolens kiosk for at købe kakaomælk og oste-stænger. Dennis går sammen med kamme-raterne til kiosken for at stjæle cola og slik. Samtidig roser skolen sig af sin gode kantine, hvor laveste er-næringsmæssige fællesnævner gæl-der, for i selvforvaltningens navn må børn selv vælge, om de vil øde-lægge sig selv med dårlig ernæring eller lade være. Spis din madpakke eller drik en cola eller køb et pizza-stykke i kantinen, ansvaret er dit, og vi blander os ikke. På mange op-holdssteder har børnene også det frie valg. Her flyder det ofte med slik på værelserne og børnene får ofte lov at fravælge den ernærings-rigtige kost. Skal udsatte børn have en chan-ce for at klare de kolossale krav, de stilles over for, må det fundamen-tale, det ernæringsmæssige være i orden. En ordentlig madordning sørger for, at alle børn sikres til-strækkelig ernæring og beskyttes

• Erfaringerne fra Midtbyens Ungdomsskole er, at elever, der før lå trætte hen over bordet, nu sidder det meste af dagen og arbejder – når de har fået ordentlig mad.

25Gi’ LOS • 4-2004

E R N Æ R I N G

mod underlødige produkter som slik, sodavand, kager, kakaomælk i hverdagen.

Obligatorisk madord-ning – en succes På Midtbyens Ung-domsskole i Århus har vi haft en obli-gatorisk madordning i 6 år. Når eleverne møder om morgenen bliver de budt på mor-genmad, bestående af cornflakes, havregryn, rugbrød og en vitaminpil-le. Vi kan ikke tvinge elever-ne til at spise, men de har pligt til at sætte sig omkring bordet. For bl.a. at vise eleverne omsorg, er det primært lærerne, der dækker bord. I løbet af formiddagen tilbereder køkkenholdet, der består af en læ-rer og fem elever, dagens frokost, der hovedsageligt består af varme retter med tilhørende salatbord. I starten af skoleåret spiser de fær-reste med. De sidder blot og stir-rer ud i luften og er tydeligvis ikke vant til at spise morgenmad. Men i takt med at fordøjelsessystemet kommer i gang, stiger appetitten og indtagelsen af den gode mad mar-kant. Sidst på året spiser stort set alle med. I samme takt stiger ele-vernes koncentrationsevne, humør og fysiske energi. Elever, der før lå trætte hen over bordet, sidder nu det meste af dagen og arbejder. Samtidig falder indtagelsen af suk-kerholdige produkter markant. Samlet kan vi konstatere, at vo-res madordning har været en stor succes. Ingen andre enkelte projek-ter har i skolens historie givet så mange fremskridt og grund til opti-misme. Obligatorisk morgenmad og

f r o -kost er nu en naturlig og uundværlig del af dagligdagen. De fleste opholdssteder vil kun-ne opnå en endnu større effekt, da de fleste opholdsteder har børnene i flere timer i døgnet. Det er vig-tigt, at der indføres mange målti-der, og at børnene altid har adgang til frugt, grønt og koldt vand. Mor-genmanden kan bestå af en mysli-bar, yoghurtnaturel, rugbrød og havregrød. Frokosten og aftensma-den bør være varietet med flere mu-ligheder, herunder en obligatorisk salatbar. Det er vigtigt, at børnene hver dag får en multivitaminpille, får frisk luft og motion. Børnene skal deltage i indkøb og madlav-ning. Slik, sodavand og kager skal væk i hverdagen og kun tilbydes ved særlige lejligheder.

Den rigtige ernæring erden rigtige løsning! En svensk undersøgelse viser, at elever, der dagligt spiser et fornuf-

tigt måltid, også er dem, der klarer sig bedst fagligt og socialt. En stor engelsk undersøgelse viser, at en gruppe fanger, der fik mad og vi-taminer, reducerede deres volde-lige adfærd med 38%. Tænk, hvis noget så enkelt som mad og vigti-ge næringsstoffer ville kunne re-ducere uroen og den manglende koncentration i skoler, institutio-ner og opholdssteder tilsvarende og i tilgift ville kunne bidrage til forebyggelse af en lang række af de velfærdssygdomme, som Danmark desværre har en kedelig verdensre-kord i. ■

Frede Bräuner er forfatter til bogen »Kost – adfærd – indlæringsevne« og medforfatter til bogen »Hvad fylder vi i b’rnene«. Læs mere om bogen og kostprojektet på www.webkost.dk. Frede Bräuner tilbyder desuden fore-drag om emnet.

• Salat er normalt en del af dagens obligatoriske

frokost på Midtby-ens Ungdoms-

skole.

26 Gi’ LOS • 4-2004

Meditation, rap og trommer og går hånd i hånd, når med-arbejdere og ledere arbejder med virksomhedens værdier

Af Peter Top, leder af opholdstedet Svanen

Musik og lyd er de primære red-skaber, når Viggo Steincke går

i gang med virksomhedens værdi-grundlag. Hans baggrund som mu-siker, komponist, producer og un-derviser gør ham dybt funderet i kreative processer. Musikken kan både bane vejen ind til det enkel-te menneskets inderste og samtidig være den ultimative skaber af fæl-lesskab i en gruppe. Inden vi ser verdenen, hører vi den: moderens hjerteslag, hendes stemme og de omgivende lyde. Som barn er sang og rytme en na-turlig måde at opleve og kommuni-kere på. Den musik vi hørte som teenagere, har en helt speciel be-tydning for os, når vi bliver voks-ne: den første forelskelse, kæreste-sorg, samværet med vennerne m.v. Musikken fra dengang gør det let at genopleve minderne og følelserne. I dagligdagen er vi konstant omgi-vet af musik og designede lyde, for både produceren af et seriøst DR2 program og reklamebureauet ved godt, at et visuelt budskab sælger meget bedre, hvis lyd og musik får lov til at spille med. Lyden går lige ned i vores underbevidsthed.

Alle mennesker har en musikalsk begavelse, eller mere alment og bredt udtrykt, en fornemmelse for lyd. I denne sammenhæng er det lige-gyldigt, hvordan det lyder når vi spiller, blot vi har været i kontakt med nogle følelser og tanker dybt i os selv, som vi ellers ikke har berø-ring med. Denne kontakt kan vi bru-ge til at blive bedre til det, vi arbej-der med til dagligt. Musikken kan således være the missing link mel-lem ånd, følelse, tanke og handling. I det konkrete arbejde med vær-dier er Viggo Steincke’s indgangs-spørgsmål til kursusdeltagerne: hvad er det vigtigste for dig på dit arbejde? Formulér dig kort, ingen fine akademiske vendinger og sælg budskabet på gadeplan. Afhængig af den tid der er til rå-dighed, varierer opgaven fra ti mi-nutter til et par timer. Deltagerne arbejder i små grupper. I første om-gang drejer det sig om indholdet. Dernæst om at få ordene til at passe til raprytmen. På skift rapper grup-perne deres budskab og efterføl-gende kan man arbejde videre på rappen. Et er læse værdigrundlaget op, noget andet at få det ind i kroppen og rytmen og med masser af energi sige det direkte til kollegerne. Meditation er en helt anderledes energi end rap og rytmer. Fokus vender indad og nedad mod dy-bere lag i bevidstheden – der hvor

logik, tid og rum, årsag/virkning bliver overtaget af intuition og fø-lelser. En guidet meditation kan let bringe nye værdier på banen. »Jeg skal passe på mig selv« var et udsagn fra en medarbejder fra op-holdstedet Hedehuset. Man kan også lave guidet me-ditation på problemstillinger som f.eks. en sammenlægning med en anden institution. Når vi har vendt og drejet tingene i hovedet, kan det nogen gange be-tale sig at gå nye veje og søge alter-native løsninger. En læs trommer midt på gulvet kan på et splitsekund få en flok pæne voksne til at opføre sig som vilde unger! Ud over at det er sjovt, arbejder vi med pulsen som guide-line på at få en fælles, rytmisk or-ganisme til at leve. Det forudsætter, at vi både lytter til gruppen, giver plads til hinanden og selv tager ini-tiativ for at lydbilledet fungerer optimalt. En øvelse, som direkte kan relateres til det daglige samar-bejde. Rap, meditation og trommer er en anderledes måde at arbejde med værdier, personaleudvikling og team building. Endvidere kan rap-pen bruges sammen med de unge. Et sjovt og spændende supplement til hardcore HR strategi.

Yderlige info www.steincke.dk. ■

Rap dine værdier ud i verden!

27Gi’ LOS • 4-2004

Gi' LOS

Abonnement:Abonnement pr. år. 180,-

Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år kr. 150,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • [email protected]

Temadage og KurserTidligt følelsesmæssigt skadede børn!

Temadage med cand.psych. Niels Peter RygårdRoskilde Kongrescenter, den 27. januar 2005

Østergaards Hotel Herning, den 28. januar 2005

To-sprogede børn og ungeder bor døgninstitutioner, i familiepleje eller

på socialpædagogiske opholdsstederKursus med solvej Pedersen

Brogården i Middelfart, den 7.og 8. marts 2005

LivshistoriebøgerEn hjælp til selvværd og identitetsudviklingmed Socialpædagog og psykoterapeut

Ingrid StrømRold Gl. Kro, Arden, den 23.-24. maj 2005

Tidligt følelsesmæssigt skadede børn! 3-dages internatkursus for praktikere

med cand.psych. Niels Peter RygårdVissenbjerg Storkro, den 2.-3.-4. Marts

Tilmelding og yderligere oplysninger:Rørbæk Center, Aagade 54, Rørbæk, 9500 Hobro

på tlf. 98 557722 eller på www.rorbak.dk TEGNING: ANNA, HAVHØJ

Abonnement:

28 Gi’ LOS • 4-200428 Gi’ LOS • 5-2003

Livshistoriebøger – et pædagogisk værktøj og kommunikationsredskabTid til fordybelse på den græske ø Leros

Et kursus i udarbejdelse af livshistoriebøger som et pædagogisk værktøj i arbejdet med mennesker med tidlige brud og svigt i deres relationer.Desuden bruges en dag på de psykisk syge /udviklingshæmmedes historie og nuværende livssituation på Leros v. Socialpædagog Juste Annet Poulsen. Studiebesøg på The Mental Hospital.

Tid og sted: Den 3. juni til den 10. juni 2005Antal deltagere max 12 Pris: kr.7500 incl. Flyrejse, kursusafgift, ophold på hotelpension og morgenmad.Kursusprogram og yderligere oplysninger fås på hjemmeside: www.ingridstroem.dk, eller tlf.nr. 48390607 el. 21844140

Sidste frist for tilmelding og betaling den 28.2. 2005

Tilmelding: Skriftligt eller på [email protected]

A – O – BuildingHjælp til dannelse af nye personalegrupperSupervisionKonfliktløsningCoaching

Anette Olsen

Få redskaber til at finde dine ressourcer – og ikke mindst til at anvende dem konstruktivt !!

Bliv yderligere inspireret på: www.a-o-building.dk

Kontakt:e-mail: [email protected].: 21 24 73 30

29Gi’ LOS • 4-2004 29Gi’ LOS • 3-2004

Kurser 2005Massage og KriserUndervisning i at give massage til meget skrøbelige mennesker.

Handleplaner og beskrivelserTræning i analyse og beskrivelse. Opgrader skriftligheden, få inspiration og værktøj.

Eventuelt særskilt kursus i at komme i gang med at skrive, det er sjovt, grænseoverskridende og brugbart.

StresshåndteringTeknikker til at passe på dig selv, samt ideer til stressreduce-rende systemer i organisationen.

Heidi Sørensen & Anders Madsenwww.stoa.dk • tlf. 86520784 • [email protected]

Til salg eller charter.Klassisk gaffelrigget ketch 16,2 meter

kreutzeryacht, bygget 1931 i Kiel.Loa. 20 m. Br. 4 m. Dybgang 2,3 m.Original aptering i Cuba-mahogny

Meget velegnet fartøj til skoleskib& socialpædagogisk projekt.

Pris: 690.000 kr. eller evt. for charterFor yderligere info: Kontakt os påtlf. 9695 0191 eller [email protected]

S/Y ”SINDBAD”Skoleskib eller projektskibBRUG FOR LIDT AFVEKSLING

FRA HVERDAGEN? Så prøv at leje vores dejlige ferie-hus i det Nordlige Odsherred.Mulighed for dejlige traveture i den afvekslende natur. 185 m2 beliggende naturskønt 1 km. fra skov og strand.Plads til 8-10 personer.Stor indendørs pool, spa, sauna og solarie.Dejlig stue med brændeovn, køk-ken, samt 5 dobbeltværelser.1/2 pris i vinterhalvåret.

Kontakt Finn Jensentlf. 59961481

30 Gi’ LOS • 4-2004

CopyTosh A/SLykkegårdsvej 15

4000 Roskilde46 75 68 00

www.copytosh.dkLeverandør til LOS

31Gi’ LOS • 4-2004

Webdesign ogpræsentations-

materiale• Trænger jeres hjemmeside til et

nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Peder HovgaardTlf. 86 76 04 16 • Mail: [email protected]

www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

BOCART PRÆSENTERERNy forbedret linie af BOCARTS

• Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK

• Fås med oliekobling

• 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed

• Fås også som samlesæt

• Alle BOCARTS er CE-godkendte

• Mulighed for demokørsel m. instruktør

• Interesseret? - ring for yderligere information.

BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 57361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63

Homepage: www.bocart.dk • E-mail: [email protected]

Gi' LOS

Annoncepriser 2004:1/4 side kr. 500,-

1/2 side kr. 900,-

1/1 side kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • [email protected]

32 Gi’ LOS • 4-2004

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS

click-a-siteLæderstræde 9

1201 København Ktel. 333 84 111

www.cas.dk

LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profi lering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksem-pler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

�

�

�

��

��

��

��

�

��

33Gi’ LOS • 4-2004

LOS-Pension er et særligt attraktivt tilbud til opholdssteder under Landsforeningen af Opholdssteder og

Skole- behandlingstilbud (LOS). Som leder har du ansvaret for, at dine medarbejdere er sikret.

Vi tilbyder jer en lang række fordele, som:

• Fleksibel dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og

dødsfald

• Ingen afgivelse af helbredsoplysninger ved ind-

meldelse

• Lave omkostninger til administration

• Mulighed for udbetaling af invalidedækning til

arbejdsgiveren

• Helbredssikring

Ring til kunderådgiver Birgitte Sørensen, PFA Pension,

på telefon 39 17 55 16 eller send en mail til [email protected]

og hør mere om jeres muligheder.

Vores rådgivning gør det lettere for dig

at træffe de rigtige beslutninger

Bygger på forståelse

Dartskive.indd 1 18-08-2003, 12:56:47

34 Gi’ LOS • 4-2004

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

35Gi’ LOS • 4-2004

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail [email protected]

Assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

36 Gi’ LOS • 4-2004

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

RevisionsfirmaetJOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 SolbjergE-mail: [email protected]

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Revisionskontoret for socialpædagogiskeopholdssteder og botilbud

www.din-revisor.comRegistrerede Revisorer FRR

Harbogade 31 - 6990 UlfborgTlf. 9749 2444 - Fax 9749 [email protected]

Pilgårdvej 5 - 7600 StruerTlf. 7010 2444 - Fax 9786 [email protected]

Lars Eriksen - Torben Jakobsen

Revisorer for socialpædagogiske

opholdssteder og botilbud

37Gi’ LOS • 4-2004

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

GRÆSTED

ADMINISTRATION

BETTINA HØGFELDT

revisor

�

�

�

��

��

��

��

�

��

38 Gi’ LOS • 4-2004

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · HobroHadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

EFFEKTIV ASSISTANCEVi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

www.hlb.dk

Kontakt:

Jørgen Krauw · KøbenhavnTlf. 33 43 43 43E-mail: [email protected]

Grethe Clausen · HaslevTlf. 56 31 27 90E-mail: [email protected]

Erling Ørskov · FarsøTlf. 98 63 14 44 E-mail: [email protected]

VI SKABEROVERBLIK

R E V I S I O N S S E L S K A B E T L A U G E S C H M I D TStatsautoriseret revisor

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behand-lingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Grønnegade 3Postbox 285

4000 RoskildeTelefon 46 36 11 99

3Gi’ LOS • 3-2004 3Gi’ LOS • 3-2002Gi’ LOS • 4-2004

Advokat for LOS

AdvokaterneFoldschack og Forchhammer

Knud FoldschackLulla Forchhammer

Skindergade 23, 4. sal 1159 København KTlf.: + 45 33 44 55 [email protected]@ecolaw.dk

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • BestyrelsesarbejdeMedarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Afdeling i Jylland:v/ Advokat Birgitte BrøbechSkanderborgTlf: 51 32 94 11

Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhand-linger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene DiemerVestervang 17 • 3460 Birkerød

Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44www.lenediemer.dk • [email protected]

39

4 Gi’ LOS • 4-2004

LOSSkindergade 23,st.1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.

Documents

Gi' LOS Dec. 2004