4
Dette nummer af Grovfodernyt omhandler den situation, som nogle af jer er i, mht. majsens sene udvikling og hvad der eventuelt skal gøres, hvis det kølige vejr fortsætter. Majs sået ca. 1. maj, mangler ca. 1/3-del af de MVE den fik sidste år. Sidste år var dog også et jubelår i forhold til MVE. Tidligt og sent sået majs er nærmest lige langt fremme i år, og der er ligeledes meget stor variation fra de kolde egne på Midtfyn til de varmere områder langs kysten og ude på øerne. Fælles for alle marker er dog, at de er bagud. Det må dog forventes, at majsen vil kunne nå 2400 MVE i de bedste egne, mens det måske kan blive svært i de kolde egne. Helt svært ser det ud for kolbe,- og kernemajs. Vi må derfor forvente, at udbytteniveauet i majs kan blive reduceret i nogle områder, på grund af det kølige vejr. Hvor stort udbyttetabet bliver, er svært at vurdere lige nu fordi: Aktuelt i marken GrovfoderNyt NR. 6 - 29. juni 2015 INDHOLD • Bedriften lige nu • Skal der planlægges helsæd i år? Bedriften lige nu Skulle sommeren komme bragende, indhenter majsen en masse af det forsømte, så det er for tidligt at male fanden på væggen. Kan hanblomsten ses i bladlejet omkring 25/7-27/7, vil majsen nå at blive klar til ensilering i oktober. For at være på forkant, skal det opfordres til, at man, sammen med fodringsrådgiveren, vurderer foderbehold- ninger og anslår de forventede udbytter (så godt det kan lade sig gøre), og reagerer i løbet af de næste 2-3 uger.

GrovfoderNyt - Centrovice · 2015. 6. 29. · øge majsarealet i 2016, så be-holdningerne ikke slipper for tidligt op i 2017. En mulighed er også at så rug, i nogle marker, før

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • Dette nummer af Grovfodernyt omhandler den situation, som nogle af jer er i, mht. majsens sene udvikling og hvad der eventuelt skal gøres, hvis det kølige vejr fortsætter.

    Majs sået ca. 1. maj, mangler ca. 1/3-del af de MVE den fik sidste år. Sidste år var dog også et jubelår i forhold til MVE.

    Tidligt og sent sået majs er nærmest lige langt fremme i år, og der er ligeledes meget stor variation fra de kolde egne på Midtfyn til de varmere områder langs kysten og ude på øerne. Fælles for alle marker er dog, at de er bagud. Det må dog forventes, at majsen vil kunne nå 2400 MVE i de bedste egne, mens det måske kan blive svært i de kolde egne.

    Helt svært ser det ud for kolbe,- og kernemajs. Vi må derfor forvente, at udbytteniveauet i majs kan blive reduceret i nogle områder, på grund af det kølige vejr. Hvor stort udbyttetabet bliver, er svært at vurdere lige nu fordi:

    Aktuelt i marken

    GrovfoderNytNR. 6 - 29. juni 2015

    INDHOLD

    • Bedriften lige nu • Skal der planlægges helsæd

    i år?

    Bedriften lige nu

    Skulle sommeren komme bragende, indhenter majsen en masse af det forsømte, så det er for tidligt at male fanden på væggen. Kan hanblomsten ses i bladlejet omkring 25/7-27/7, vil majsen nå at blive klar til ensilering i oktober.

    For at være på forkant, skal det opfordres til, at man, sammen med fodringsrådgiveren, vurderer foderbehold-ninger og anslår de forventede udbytter (så godt det kan lade sig gøre), og reagerer i løbet af de næste 2-3 uger.

  • 2

    F.eks. kan det blive nødvendigt at afsætte et kornareal til helsæd allerede i denne sæson, især hvis majsbeholdningerne får svært ved at nå sammen pga. den forven-tede sene høst.

    Det kunne også komme på tale at lægge noget høstet korn ind uden at sælge det, hvis det vurderes, at stivelsesindholdet i majsen bliver for lavt pga. dårlig kolbeudvikling.

    Hvis de nuværende majsbehold-ninger ser ud til at kunne række

    til næste høst, kan det komme på tale at afsætte et areal til helsæd i 2016. Hermed sikres en tidlig produktion af grovfoder indtil den næste majs er klar i 2016. I øvrigt kan det her blive nødvendigt at øge majsarealet i 2016, så be-holdningerne ikke slipper for tidligt op i 2017.

    En mulighed er også at så rug, i nogle marker, før majs i 2016, det er dog med nogen usikkerhed at det sker, da majsen så bliver etableret sent i 2016.

    Græsarealer, der egentlig skulle lægges ud i 2016, kan med fordel lægges ud i renbestand i august 2015. Det vil give tidlige slæt, der også er med til at øge fodertilgængeligheden i 2016.

    Disse tiltag er blot til inspiration. Det, der er den rigtige løsning på én bedrift, er ikke nødvendigvis den rigtige løsning på en anden bedrift.

  • 3

    Nedenfor beskrives de forhold, man skal være opmærksom på ved høst af diverse helsædstyper:

    1. KornhelsædI veludviklet korn er udbyttet højest og kvaliteten bedst ved vækststadium 83-85. Fra kornets skridning og frem til dette tidspunkt sker der en stor produktion i kornhelsæd, ofte 100-130 foderenheder pr. ha pr. dag. I korn øges afgrødens fordøjelighed i tiden op til høst af helsæd. For tidlig høst giver derfor både et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi. Timingen af høsttidspunktet for kornhelsæd er afgørende, da tørstofudviklingen kan gå meget hurtigt i juli måned, helt op til 15 procentpoint på én uge. Høst derfor hellere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent, da helsædsensilage med mere end 35 pct. tørstof, er mere udsat for varmedannelse. Sæt en høj stub, således at der kun kommer ca. 50 cm stængel + aks med i ensilagen. Dette sikrer en bedre fordøjelighed og lager-fast ensilage.

    2. ÆrtehelsædI ærter er produktionen fra blomstring og frem til vækststadium 78-80 næsten af samme størrelsesorden som i korn. I ærtehelsæd er udbyttet og foderværdien højest i vækststadium 78-80.

    Tidspunkt for ensilering

    1. Vårbyg og vinterhvedeByg og hvede ensileres, når kernen er dejagtig, og man med to fingre, men med lidt besvær, kan klemme kernen sammen som valset korn (vækststadium 83-85). På det tidspunkt er øverste tredjedel af strået nor-malt grønligt og nederste to tredjedele af strået gult. Dette tidspunkt indtræffer normalt fire til fem uger efter begyndende skridning i vårbyg og fem til seks uger efter begyndende skridning i vinterhvede. Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Ved skårlægning kan kernerne blive for tørre/hårde i løbet af en til to timer.

    2. Byg/ærtehelsædByg/ærtehelsæd med moderate mængder ærter ensileres, når kernen i byggen er dejagtig, og den med besvær kan trykkes sammen. Det vil sige fire til fem uger efter byggens begyndende skridning. På dette tids-punkt vil ærterne være grønlige, og hovedparten af bælgene udviklet. Indholdet af tørstof vil normalt være omkring 30 pct. Byg/ærtehelsæd med stor ærteandel (over 50 pct.) høstes, før afgrøden går i leje og ødelægger udlægget. Byg/ærtehelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Byg/ærtehelsæd kan også skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en ”rapsskårlægger”.

    3. ÆrtehelsædÆrterne skal ensileres, inden de går i leje. Vær opmærksom på, at varme let får ærterne til at lægge sig hen ad jorden, også selv om vandforsyningen er i orden.Udbytte og foderværdi er højest i ærtehelsæd i vækststadium 78-80. På det tidspunkt er de nederste bælge i fuld størrelse, og frøene i disse er dejagtige.Skal ærterne ensileres alene, er det vigtigt, at man er opmærksom på tørstofprocenten ved høst. Er af-grøden for fugtig, skårlægges og fortørres den inden ensilering.Ærtehelsæd skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en ”rapsskårlægger” til fortørring, og tørstof-procenten må gerne være 35 til 40 pct.

    Skal der planlægges helsæd i år?

    Ærte og byg/ærtehelsæd er nævnt nedenfor, fordi der er mulighed for at udlægge disse afgrøder i foråret 2016 jfr. de indledende bemærkninger. Vi er selvfølgelig klar over at disse afgrøder ikke står på ret mange marker i 2015.

  • 4

    GrovfoderHelle B. Elander

    Anders ChristiansenHans Erik Larsen

    Poul Erik Jørgensen

    Grovfoderkonsulenter

    Med venlig hilsen - Team Grovfoder

    Rik KoolKvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7278 Email: [email protected]

    Kim Søgaard RasmussenKvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1651 Email: [email protected]

    Louise Foged KornfeltKvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7165 Email: [email protected]

    Hans Erik LarsenGrovfoderkonsulentTlf. nr. 6362 1604 Email: [email protected]

    Laurits RasmussenKvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7164 Email: [email protected]

    Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 2585 Email: [email protected]

    Helle Bundgaard Elander PlanteavlskonsulentTlf. nr. 6340 7121 Email: [email protected]

    Inger-Marie AntonsenKvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7162 Email: [email protected]

    Poul Erik JørgensenPlanteavlskonsulentTlf. nr. 6340 7125 Email: [email protected]

    John JensenKvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7163 Email: [email protected]

    Ulla HansenKvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1650 Emial: [email protected]

    Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter