Handlingsplan tg 2014 15 vedtaget i bestyrelsen 140325

Bestyrelsesmøde Tårnby Gymnasium & HF 25. marts 2014 Pkt.7

1

Handlingsplan 2014-15

Endelig version vedtaget af bestyrelsen 140325 (efter høring i PR og SU)


2

Indholdsfortegnelse

Strategi for Tårnby Gymnasium & HF ......................................................................... 4

Høj faglighed - levende demokrati og mangfoldighed - fornyelse og tradition ....... 4

Mission ................................................................................................................... 4

Vision...................................................................................................................... 4

Strategi ................................................................................................................... 4

TG - Amagers gymnasium & HF .............................................................................. 4

TG’s profil ........................................................................................................... 4

Branding ............................................................................................................. 5

Lokalt, regionalt og internationalt samarbejde ................................................... 5

Eleverne ............................................................................................................. 5

Ledelse og lærere ............................................................................................... 5

Samarbejde ........................................................................................................ 5

Aktuelle udfordringer 2014-15 .................................................................................. 6

Eleverne ................................................................................................................. 6

Pædagogik, projekter og udvikling ......................................................................... 7

Strategisk bygningsudvikling ................................................................................... 9

Økonomi ................................................................................................................. 9

Arbejdstid og overenskomst ................................................................................. 10

Kommunikation .................................................................................................... 10

Internationalisering .............................................................................................. 11

Politiske strømninger............................................................................................ 11

Skolens tre ben: .................................................................................................... 12

1. Undervisning ............................................................................................... 12

2. Støtteforanstaltninger ................................................................................. 12

3. Konsekvens og opfølgning ........................................................................... 12


3

Handlingsplan 2014-15 ............................................................................................. 13

1. Undervisning ........................................................................................................ 13

1.2 Ny nordisk skole ............................................................................................. 15

1.3 ITU videreudvikling af undervisnings-IT .......................................................... 17

1.4 Idræt som studieretningsfag ........................................................................... 18

1.5 Pædagogisk udvikling ..................................................................................... 19

1.6 Kompetenceudvikling .................................................................................... 20

2. Støtteforanstaltninger .......................................................................................... 21

2.1 Ekstracurriculære aktiviteter ......................................................................... 21

3. Konsekvens og opfølgning .................................................................................... 22

3.1 Fravær, frafald, karakterovervågning.............................................................. 22

4. Bygninger, økonomi og OK13 ............................................................................... 24

4.1 Strategisk Bygningsudvikling ........................................................................... 24

4.2 Overordnet økonomi ...................................................................................... 25

4.3 OK 13 .............................................................................................................. 26


4

Strategi for Tårnby Gymnasium & HF

Høj faglighed - levende demokrati og mangfoldighed - fornyelse og tradition

Mission Tårnby Gymnasium & HF tilbyder to ungdomsuddannelser, det almene gymnasium og HF. Begge uddannelser giver almen dannelse og en lang række faglige, sociale og personlige kompetencer, der er et stærkt grundlag for videre studier. Uddannelserne bygger på fire områder - det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige, det sproglige og det kunstneriske område.

Vision 1. Tårnby Gymnasium & HF er i kraft af sin placering midt på Amager og sit

brede pædagogiske sigte det naturlige valg for elever, der ønsker en almen

gymnasial uddannelse enten i gymnasiet eller på HF.

2. TG er en attraktiv arbejdsplads.

3. Vi stiller krav til eleverne og forventer, at de stiller krav til skolen.

4. På TG lægger vi vægt på en høj faglighed, et åbent og aktivt miljø i rare

omgivelser med plads til alle.

Strategi

TG - Amagers gymnasium & HF TG er en stor skole midt på Amager i Tårnby kommune. TG udbyder ungdomsuddannelser til det nære opland og til øvrige interesserede ansøgere fra København og Malmø-området.

TG’s profil TG’s undervisning skal bygge på et bredt, fagligt og alment fundament samtidig med, at der på visse områder oparbejdes og udvikles særlige kompetencer. TG skal udbyde en bred vifte af studieretninger og fag, hvori de særlige kompetencer indgår. TG ønsker løbende at udvikle forskellige faglige, pædagogiske og administrative indsats- og styrkeområder med en udviklings- og projektorienteret tilgang såvel internt som eksternt. Bestyrelsen træffer løbende beslutning om valg af indsatsområder via TG’s handlingsplan.


5

TG ønsker med den projektorienterede tilgang at kunne tilgodese et igangværende generationsskifte og den igangværende omstilling af ungdomsuddannelserne, hvor alle lærere bidrager og er en del af udviklingen.

Branding 1. Vores skole skal stå skarpt i omverdenen. Den faglige bredde og de særlige

profiler på TG skal understøtte det. 2. TG skal være kendt som et aktivt uddannelsessted.

Lokalt, regionalt og internationalt samarbejde 1. TG lever op til sin centrale placering i et område præget af udvikling

og tæt kontakt til omverdenen. 2. TG samarbejder med folkeskoler, ungdomsinstitutioner,

videregående uddannelser, Ungdommens Uddannelsescenter, studievalg København og kommunerne for at støtte elevernes overgang fra folkeskole til TG og fra TG til videre uddannelser.

3. TG inddrager andre uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i og uden for Øresundsregionen i undervisningen på en række områder, der er relevante for de enkelte studieretninger og hf-forløb.

4. TG samarbejder med gymnasieskoler og kulturelle institutioner på begge sider af Sundet for at udvikle kvaliteten i undervisningen.

5. Eleverne arbejder løbende med globale problemstillinger i og uden for undervisningen.

Eleverne 1. Elevinddragelse i kompetente udvalg. 2. Vejledning og støtte i forløbet (f.eks. værksted og lektiecafé). 3. Særlig opmærksomhed på rekruttering af elever fra Dragør, Tårnby

og Sundby. 4. Fokus på TG som et attraktivt uddannelsessted. 5. Søge et stabilt elevgrundlag.

Ledelse og lærere 1. Lærerne og ledelse – sikre rekruttering og fastholdelse, samt

vedligeholdelse og udvikling af kompetencer. 2. Ledelsen og lærerne skal understøtte holdindsatsen. 3. En nærværende ledelse af en videnbaseret organisation, som skal

skabe rammer for udvikling, bl.a. gennem projekter.

Samarbejde Der er tradition for demokrati og samarbejde på TG. Gensidig respekt, fællesskab, tolerance og ansvarlighed er vigtige udgangspunkter for samarbejdet på TG.


6

Aktuelle udfordringer 2014-15

TG’s følger den overordnede strategi vedtaget i bestyrelsen

TG’s overordnede strategi, som er besluttet i bestyrelsen, vil blive udmøntet i nedenstående punkter:

At sætte kerneopgaven, undervisning og læring, i centrum

At fokusere på den enkelte elevs læring med henblik på at løfte barren for

den enkelte elev

Til stadighed at udvikle og sikre undervisningens kvalitet

At styrke samarbejdet og dialogen med omverdenen

At sikre internationalisering til gavn for undervisningen og skolens udvikling

At skabe et godt økonomisk fundament for kerneopgaverne

At udvikle en attraktiv arbejdsplads

At arbejde for et godt samarbejdsklima med plads til alle ansatte og elever

At sikre en tidssvarende it-understøttelse af undervisningen

Arbejde med udvikling af profilen for HF på TG

Arbejde med udvikling af studieretningstoning i STX

Arbejde med overgange fra Folkeskolen (NNS) og til videregående

uddannelser

Hertil kommer Undervisningsministeriets ønske om at måle institutioner på foreløbigt følgende fire parametre (KPI), Key Performance Indikators. Fokus på:

Eksamensresultater

Overgang til videregående uddannelser

Løfteevne

Frafald

Eleverne Elevsøgningen 2013-14 er godt og vel status quo i forhold til sidste år. Kapaciteten i Hovedstaden er udvidet meget på HF, bl.a. på VUC-Amager, og der er konkurrence om tiltrækning af unge til det toårige -HF i nærområdet. Som noget nyt vil man i regionen/fordelingsudvalg fordele elever i 2014 efter de facto skoledistrikter. Konkret hvilken betydning det har, kan være svært at spå om, men reelt er der to Amagergymnasier, TG og Ørestaden, som kommer til at dele elever med samme geografi. Dragør-elever vil der måske blive flere af på TG?


7

Klasseloftet på 28 er indfaset, og fordrer således flere klasser for at kunne optage det samme antal elever. Søgningen uden for København og i provinsen er faldende. Politisk er der et ønske om at flytte flere elever over i erhvervsuddannelserne.

Prognoserne for elevdemografien ser ifølge Region H’s opgørelse lokalt ud til at give et lille fald i ansøgertal i 2014 - for at nå op på niveau med tidligere år i 2015. TG udbyder 10 STX klasser og 4 HF i 2014 (med en mulighed for at optage en 11. STX-klasse og dermed som udgangspunkt opnå et samlet klassetal på 37. Det samlede klassetal vil med et optag på 10+4 klasser være status quo. Skolens kapacitet er udvidet med musikhuset og multihallen m/tilhørende undervisningslokaler og inddragelsen af lysgårdene til elevrum, og der er således kapacitet til den store elevgruppe.

Skolen arbejder i både STX og HF fortsat med udviklingen af undervisningen og kompetenceudvikling af lærerne, men har desuden – i lighed med andre skoler – etableret en del støtteforanstaltninger for svagere elever og særlige tilbud til de dygtigste kombineret med en øget kontrol og opfølgning på fravær og manglende opgaveafleveringer. Det er det, vi kalder arbejdet med skolens tre ben. Denne indsats arbejder vi i forhold til alle tre ben fokuseret på at videreudvikle og målrette.

I 2013 blev UndervisningsMiljøVurderingen (UMV) færdiggjort - med et meget positivt resultat. Den peger på, at mange elever ikke får hjælp til lektierne derhjemme, og det vil indgå i tilrettelæggelsen af allerede etablerede lektiecaféer og -værksteder. Anbefalingerne fra undervisningsmiljøvurderingen vil blive inddraget i handlingsplanen, se 1.1: Elever – undervisningsmiljø og elevtrivsel.

Pædagogik, projekter og udvikling Skolens flerårige arbejde med fastholdelse, frafald og fravær i regi af VOFF og afløseren: Interreg projektet ’Preventing Dropout’, går ind i sin afsluttende fase og slutter ved udgangen af 2014. Der er noteret lavere fravær i timerne, lige som deltagelsen i de efterhånden 5 forskellige lektieværksteder har været stigende.

Studievejledningen har haft stor succes med at udarbejde et gruppevejledningskoncept, som i øget grad betyder, at eleverne føler sig set og anerkendt.

Endelig ser det ud til at fastholdelsen af elever samlet set er større, end først antaget i budgettet sidste år, mens der kan konstateres et stort frafald især i første-klasserne i starten af skoleåret 2013-14. Der er ikke på skolen adgang til en systematisk statistik over hvorfor, men med de svar eleverne selv har givet, ser


8

det ud til at en stor del går til andre gymnasier, mange efter at være blevet rekrutteret fra omliggende skoler i slutningen af efterårssemesteret, hvor skolerne søger at fylde deres studieretninger op. En anden stor del går til andre uddannelser efter at have fundet ud af at STX eller HF ikke var noget for dem:

Elevopgørelse 13-09-2013 18-02-2014

Elevtype Elevforløb Trin Klasser Elever Elever Nettoændring

HF 2 årig 2012 HF 2 årig 2hf 4 91 87 -4

HF 2 årig 2013 HF 2 årig 1hf 3 86 76 -10

STX 2011 STX 3g 10 240 237 -3

STX 2012 STX 2g 9 238 231 -7

STX 2013 STX 1g 11 301 276 -25

I alt 37 956 907 -49

I forlængelse af skolens tre ben, vil en fremtidig indsats være et intensiveret fokus på at løfte elevernes faglige motivation og niveau og styrke overgangen fra folkeskole til gymnasium. Målet er at få eleverne til at gøre det lidt bedre på de forskellige niveauer de er. Som noget nyt vil TG forsøge sig med MasterClass som et tilbud til de lidt mere ressourcestærke elever. TG har således fokus på en samlet indsats for at støtte og løfte både de stærke og de mindre stærke, der hvor de er.

Endelig vil fokus på elevernes karakterer og motivation være øget på baggrund af det sidste års dialog med ministeriet, KTST. Indsatsen inddrager eleverne selv, lærerne og deres undervisning, og afspejles i de ekstracurriculære aktiviteter. Formålet er at forfølge, det der virker, og sikre en spredning heraf.

Udviklingen med at øge elevernes læring, skal tilsvarende afspejle sig i en løbende kompetenceudvikling for lærerne og i et øget samarbejde med folkeskolerne og de videregående uddannelser for at sikre elevernes ’lange’ progression.

Med udgangspunkt i kompetencestrategien fra 2013, og med jobprofilerne, der er bilag til lønaftalen 2014, vil der være øget fokus på den enkelte lærers muligheder for at bidrage til udvikling og sikring af fagligheden på skolen. Det skal ske i respekt for de tidligere års arbejde med TG som attraktiv arbejdsplads og på kompetencestrategiens tre hovedområder: læreren som faglig og pædagogisk formidler, læreren som organisationsmedarbejder (tænke med, tage ansvar, se helheden) og læreren som relationsmedarbejder (elever, kolleger, andre).


9

Rammerne omkring den pædagogiske udvikling er foregået i regi af Pædagogisk Råd (PR), og er forankret i PPU, Projektgruppen for Pædagogisk Udvikling, hvori PR-formand eller næstformand har været fødte medlemmer. På baggrund af en revision af strukturen søges det pædagogiske arbejde styrket.

Arbejdet med pædagogisk udvikling og koordinering, herunder det udvidede undervisningsbegreb, vil til stadighed afføde spørgsmål om, hvordan vi bedst muligt koordinerer den pædagogiske udvikling. I 2013-14 har der været forsøg med nye funktionsprofiler (pædagogiske koordinatorer). Samtidig har ledelsen været repræsenteret i PPU med to forskellige profiler. Fremadrettet vil der være øget fokus på den pædagogiske udvikling i forhold til TG’s mål om at sætte eleven i centrum. Det gælder både for ledelse og lærere, og vil afspejle sig i udvalgsstrukturen jf. strukturfolder 2014-15. Pba. de seneste skoleårs udvikling af forskellige undervisningsformer, vil der endvidere være et behov for at se på de pædagogiske strukturer omkring tilrettelæggelse af skema, elevernes og lærernes dagligdag. Dels med henblik på at imødekomme det øgede fokus på elevernes læring, dels med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af lærer- og andre ressourcer i lyset af en noget strammere økonomisk ramme fremover – jf. nedenstående afsnit om økonomi.

Som noget nyt ønsker ministeriet at fremme en bedre brobygning til de videregående uddannelser, og der åbnes for, at elever kan følge meritgivende forløb på videregående uddannelser, mens de stadig går i gymnasiet.

Strategisk bygningsudvikling TG er kommet godt igennem den første og største del af den strategiske bygningsudvikling. Der er i 2012-2013 således indviet et musikhus i skolegården, foretaget overdækning af lysgårde og renovering af sciencelokaler i kemi, biologi og naturgeografi samt opført og indviet en multihal. Bygningsudviklingen fortsætter med en ombygning af styrketræning og indretning af nye dramalokaler, samt etablering af et arbejdslokale til lærere, der gerne vil forberede sig i grupper. Årene 2014 og 2015 vil fortsat have fokus på ombygningsprocessen og deraf følgende resultater. Der kan yderligere blive tale om en udvidelse af sekretariatet og ombygning af lokaler til ledelse og administration.

Økonomi På grund af øgede lønudgifter bl.a. som følge af implementeringen af OK 13 og faldende indtægter som følge af forventede besparelser i statstilskuddene (taxametrene) vil der også i de kommende år være behov for omhyggelig styring


10

og tilpasning af økonomien. Hertil kommer variable faktorer som elevbevægelser og klassekvotienter. Da der uden ændringer vil være udsigt til en ganske betydelig forringelse af skolens samlede resultat frem mod 2016, vil der som udgangspunkt allerede fra 2014 skulle ske en opbremsning og omstrukturering af arbejde og udgiftsstrukturer. Der er regnet med et ny-optag på 9+4 klasser i 2014 og 2015, og 9+3 i de efterfølgende år. Et evt. optag af en eller flere ekstra klasser vil ikke løse budgetsituationen, da det kun vil forbedre resultatet marginalt.

Brobygningsaktiviteten og antallet af introkursister forventes at have samme omfang som i 2013/14.

Elevopgørelse pr. 18/2-2014

Elevtype Elevforløb Antal

Brobygning 2013 Brobygning 77

HF 2 årig 2012 HF 2 årig 87

HF 2 årig 2013 HF 2 årig 76

STX 2011 STX 237

STX 2012 STX 231

STX 2013 STX 276

Arbejdstid og overenskomst Med det første år med OK13 er der gjort nogle erfaringer, som skal evalueres og tilrettelæggelsen af arbejdet skal revideres. Den første vigtige hurdle har været at holde arbejdstiden som planlagt, dvs. minimere overarbejdet så meget som muligt. For at kunne udnytte andre måder at arbejde med den pædagogiske tilrettelæggelse, vil der være forslag om en ny struktur. Se under PPU. Informationsmøderne, der reelt har fungeret som dialogmøder med lærerne i mindre enheder, end hele kollegiet samlet, har fungeret efter hensigten.

Kommunikation Der er de sidste år sket meget på området. Der er kommet ny hjemmeside, årsskriftet er revideret og der har ikke mindst været en meget stor dækning i lokalpressen af de forskellige begivenheder på TG. TG er blevet meget synlig i lokalområdet, og pressedækningen har afspejlet nybyggeri, ministerbesøg og musicalfornyelse mv. Det er imidlertid med en stigende konkurrence om eleverne og et pres fra ministeriet om at forbedre karakterniveauet, også nødvendigt at fortælle andre og mere fagligt og strategisk funderede historier om TG.


11

Dette må gerne afspejles i den eksterne kommunikation. Ekstern kommunikation hænger sammen med samarbejdsaftaler i fagene og på skoleniveau og eksterne forpligtelser. TG samarbejder om Genvej NU, HF2 hjemmeside og fællesannoncering for HF, annoncerer og kommunikerer selv i lokalpressen samt via egen hjemmeside, årsskrift, fokuspjecer og via ’mund til mund’-omtale.

En mere strategisk baseret fortælling om TG skal bl.a. starte i ledelsen og i fagene, forstået således at der løbende tænkes i formidling: hvad, hvordan, hvor meget, hvornår. Kommunikationsområdet skal løbende vurderes mht. ressourcer og opgaver. Der er tale om et kompliceret felt med intern kommunikation og hertil hørende kommunikationsplatforme: TG-nyt, Office 365, Lectio og Outlook samt Info-board og mødestruktur/-form. Der vil fortsat være fokus på revision af mødestruktur, kommissorier for og kommunikation til/fra projektgrupper, udvalg og arbejdsgrupper samt besættelse af hverv.

Internationalisering Der er igangsat en ny udvikling af internationalisering. Dette arbejde skal fortsætte under hensyntagen til de praktiske og økonomiske rammer i 2014-15.

Politiske strømninger I det omfang UVM vil melde yderligere strategiske mål ud for skolerne, vil disse blive indarbejdet i den gældende handlingsplan for det kommende skoleår. Der arbejdes på ministerielt niveau med udvikling af KPI (Key Performance Indicators), som man vil styre institutionerne ud fra. UVM har til stadighed fokus på fravær og frafald, karakterer og løfteevne, samt overgang til videregående uddannelser. Der er igangsat en øget karakterovervågning i udvalgte fag på alle hold og niveauer for hurtigere at kunne sætte ind og løfte de enkelte elever. Der vil i den forbindelse være tale om en særlig indsats i forhold til elever med karakterer under eller på beståelsesgrænsen (’jagten på 2-tallet’) og elever, der ’hænger’ i et enkelt eller et par fag (’jagten på 4-tallet’). I den anden ende af skalaen arbejdes der med flere tilbud til de dygtigste elever i form af deltagelse i MasterClass, ATU (Akademiet for Talentfulde Unge), faglige konkurrencer og elevformidling – kombineret med niveaudeling i den daglige undervisning (’jagten på 7-, 10 og 12-tallet’). Desuden er de forskellige typer lektieværksteder suppleret med organiseret fælles lektielæsning på skolen, da elevtrivselsundersøgelsen viser, at 80% af vores elever læser lektier alene. Endelig er alle faggrupper indkaldt til et informationsmøde med ledelsen for at drøfte tidlig og kontinuerlig indsats og løfteevne.


12

Skolens tre ben:

1. Undervisning

Undervisning, kvalitet, effekt, løfte alle elevers faglige niveau, undervisningsmetoder, undervisningsevaluering, kompetenceudvikling

2. Støtteforanstaltninger Styrkelse af overgang, forældrekontakt, screeninger, lektieværksteder mv., tilbud til de dygtigste elever, give rum til faglige udfordringer/fordybelse, overgang til videregående uddannelser

3. Konsekvens og opfølgning Fravær, frafald, karakterovervågning, motivation & trivsel


13

Handlingsplan 2014-15

1. Undervisning

Ansvarlig: Ledelsen og skolens lærere og studievejledere

Undervisning, kvalitet, effekt, løfte alle elevers faglige niveau, undervisningsmetoder, undervisningsevaluering, kompetenceudvikling 1.1.1 Baggrund TG foretog sin sidste undervisningsmiljøvurdering (UMV) i november 2012. På baggrund af rapporten fra 2013 opstilles følgende mål 1.1.2 Mål Målet er at forbedre undervisningsmiljø og elevtrivsel, stille realistiske krav og tilrettelægge undervisningen, så elevernes motivation og læring øges. 1.1.3 Beskrivelse af indsatsen Jf. anbefalinger fra UMV-rapporten: Variation i undervisningen Bortset fra enkelte klasser er der generelt tilfredshed med variationen i undervisningen. For at sikre en endnu mere udbredt tilfredshed, vil vi anbefale, at hver klasses team spørger ind til i hvilket omfang, undervisningsformen varieres og evt. tilskynder til større variation. Undervisningsevaluering Lærerne skal i de fleste klasser i højere grad gøre brug af undervisningsevalueringer og måske samtidig klargøre for eleverne, når der er tale om egentlig undervisningsevaluering. I evalueringen bør indgå spørgsmål om variation i undervisningen. Ledelsen bør fortsat være opmærksom på at undervisningsevalueringerne vurderes i forbindelse med GRUS/MUS-samtalerne. IT Den nuværende IT-anvendelse vurderes som meget tilfredsstillende. Dog er ca. halvdelen af eleverne interesserede i yderligere inddragelse af IT1. Det anbefales, at anvendelsen af IT forstærkes.

1 Kun 5 % synes IT bruges for meget. Jf. Fig. 5.6.


14

Lektiehjælp Det anbefales, at lærerne - hvor det er muligt - i højere grad tilrettelægger elevernes forberedende arbejde (lektielæsning, opgaver) således, at eleverne motiveres til at arbejde sammen og støtte hinanden. Desuden anbefales en fortsættelse og udbygning af den institutionaliserede gensidige elevhjælp og lektiecafeerne. Forventningsafstemning De mange elevers manglende forberedelse og opgaveaflevering står i tilsyneladende modsætning til elevernes opfattelse af deres udbytte af undervisningen, hvor kun 7 % siger, at de ikke får noget særligt udbytte af undervisningen. En fjerdedel af eleverne synes ikke, at det er specielt krævende at gå i gymnasiet. Sammenholdes dette med elevernes eksamenskarakterer, tyder det på en manglende forståelse hos en stor del af eleverne af de krav om arbejdsindsats, som gymnasiet stiller. Derfor anbefales det, at det fortsat klargøres for eleverne, hvilke krav der stilles til deres forberedelse og at fokus på skriftligt fravær fastholdes. Forholdet mellem elever og lærere Besvarelsen af spørgsmål 4.4 tyder på, at der i nogle tilfælde kan være problemer i forholdet mellem elever og lærer, idet 20 % af eleverne mener, at det er hos lidt mindre end halvdelen eller hos de færreste af lærerne, at klassen retter sig efter, hvad læreren siger og er positive over for lærerens initiativer. Det anbefales, at der sættes yderligere fokus på klasserumskulturen.

Frafald Ca. 10 % har overvejet at gå ud for at gå på et andet gymnasium. Blandt disse elever er der en signifikant overvægt af henviste elever. Gruppen er antalsmæssig lille, men viser dog, at TG skal være tilbageholdende med at optage for mange henviste elever.


15

1.2 Ny nordisk skole Ansvarlig: BR/Ledelsen og skolens lærere

1.2.1 Baggrund Med baggrund i UVMs satsning på Ny nordisk skole, indgår TG fra 2013 sammen med udvalgte folkeskoler på Amager som ny nordisk skoledeltager, hvilket udgør en overordnet forståelsesramme om skolens daglige arbejde og aktuelle og fremtidige udfordringer. Inden for rammerne af ministeriets udviklingsprogram for Ny nordisk Skole vil TG i 2014-15 fortsat fokusere på: At udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige de kan,

At forsøge at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

resultater

At styrke tilliden til uddannelser med respekt for professionel viden og

praksis.

Fokus vil være på udfordringer som: Hvordan løfter vi barren for den enkelte elev? Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Hvilke kompetencer får vores elever brug for i en ny international verdensorden? Hvorfor lykkes det ikke at bryde den sociale arv? Hvorfor bliver især drengene hægtet af?

Forsøget løber over en flerårig periode. I 2013-14 blev afholdt læringscirkler i de etablerede netværk samt foretaget gensidige undervisningsbesøg og elevformidling. I 2014-15 vil dette arbejde blive fortsat og udbygget, idet der tænkes i kontakt og spredning til øvrige Tårnby skoler i regi af UU Tårnby samt en evt. erfaringsudveksling med andre nordiske skoler.

1.2.2 Mål

Styrke overgangen fra udskolingen i folkeskolen til gymnasiet/HF, herunder

forbedre og målrette de eksisterende brobygningsforløb,

introduktionsdage og grundforløb samt information og

forventningsafstemning.

Udvikling af den konkrete undervisningspraksis og den organisatoriske

tilrettelæggelse. Hvordan løfter vi barren for den enkelte elev mht.

ansvarlighed og motivation?

Nedsættelse af læringscirkler som et konkret nyt forum til øget videndeling

og kompetenceudvikling på tværs af parterne i projektet. Læringscirklerne

skal suppleres med gensidige skole- og undervisningsbesøg med mulighed


16

for efterfølgende sparring og supervision. Gensidig udveksling af ’best

praksis’ og brug af eksterne parter.

Styrke og udbrede en anvendelsesorienteret og motiverende formidling af

fagligt stof fra gymnasieelever til folkeskoleelever i udskolingen, som f.eks.

i de naturvidenskabelige fag i form af en Naturvidenskabsskabsfestival.

Udvikling af model og plan for erfaringsudveksling med andre nordiske

skoler.

1.2.3 Beskrivelse af indsatsen

Nedsættelse af nye læringscirkler som et konkret nyt forum til øget

videndeling og kompetenceudvikling på tværs af parterne i projektet.

Læringscirklerne skal suppleres med gensidige skole- og

undervisningsbesøg med mulighed for efterfølgende sparring og

supervision. Gensidig udveksling af ’best’ praksis og brug af eksterne

parter.

Deltage som oplægsholder på pædagogisk dag for alle folkeskoler i Tårnby

Kommune i september 2014, hvor konklusionerne på arbejdet

med ’Styrkelse af overgang fra folkeskole til gymnasium’ præsenteres, så

der tænkes i en yderligere spredning af indsatsen med at understøtte

elevernes ’lange’ progression.

Styrke og udbrede en anvendelsesorienteret og motiverende formidling af

fagligt stof fra gymnasieelever til folkeskoleelever i udskolingen, som f.eks.

i de naturvidenskabelige fag i form af en Naturvidenskabsskabsfestival.

Udvikling af model og plan for erfaringsudveksling med andre nordiske

skoler.


17

1.3 ITU videreudvikling af undervisnings-IT

Ansvarlig: ITU, ledelsen og ressourceperson JM i sekretariatet

1.3.1 Baggrund

TG har i 2013-14 udarbejdet plan for installation af Office 365, og efterfølgende afholdt kurser i funktionaliteten af dette nye videndelingssystem. Der har været udarbejdet en plan for implementering af systemet. Dette arbejde skal udbygges i 2014-15, ligesom der skal udvikles nye hjørner af systemet og dets brug på skolen.

Fra 2013-14 har alle lærere kunnet vælge mellem fast opkobling til internettet og en bærbar pc. Der skal fortsat være fokus på bedre forhold omkring hardware og kapacitet i klasserne, samt i studiecenter og datalokaler. Hertil kommer supportfunktioner i forhold til lærere og elever, så det i højere grad kan blive muligt at anvende IT som en naturlig del af den daglige undervisning. Som noget nyt deltager en repræsentant fra ITU i PPU-møderne, så der sikres sammenhæng og forankring i skolens samlede pædagogiske udvikling.

1.3.2 Mål

Fortsat implementering af IT-strategien. Der arbejdes for bedst mulig udnyttelse af de eksisterende IT-faciliteter og viden blandt lærere og elever, herunder efteruddannelse af lærerne, samt udbygning af IT-faciliteterne, således at TG er fremtidssikret mht. både hardware, software og IT-kompetencer.

Den eksisterende handlingsplan for undervisnings-IT skal revideres med opstilling af prioriterede ønsker for anskaffelser på 1-3 års sigt.

1.3.3 Beskrivelse af indsatsen Revision af handlingsplan for IT på baggrund af en overordnet IT-strategi for anskaffelse og udskiftning af generel hardware og software til undervisning. Fagspecifikke programmer og ønsker behandles i faggrupperne. Fortsat spredning og videndeling af eksisterende erfaringer med IT i undervisningen (fra bl.a. den virtuelle klasse og opfølgning på pædagogisk dag om virtuel undervisning), så der skubbes til udviklingen, bl.a. gennem afholdelse af workshops. Videreudvikling og implementering af Office 365 vha. udbygning af relevante faciliteter og introkurser

Netværksdannelse i regi af ITC-Fyn – både i forhold til pædagogiske og tekniske emner.


18

1.4 Idræt som studieretningsfag Ansvarlig: BF/ledelsen, følgegruppe for eliteidræt og skemalæggere 1.4.1 Baggrund I 2009 blev der indgået en samarbejdsaftale med Tårnby kommune, der udløb i skoleåret 2012/13. Det aftalte brede samarbejde med idrætsklubber på Amager, der oprindeligt blev aftalt gennem Sport og Event Amager, kom aldrig til at fungere, da Sport og Event Amager tilsyneladende ophørte med at fungere. I stedet har der siden været et vist tosidigt samarbejde omkring fodboldtræning og styrketræning mellem enkelte klubber, Tårnby Kommune og TG. 1.4.2 Mål Målet er at evaluere hidtidig praksis mhp. at udvikle en ny og styrket model for idræt, hvor målet er at adressere elever, der dyrker eliteidræt i de lokale klubber, samt organisere et skema for eleverne der tilgodeser deres træningsbehov. Desuden er det et mål at styrke det lokale samarbejde. 1.4.3 Beskrivelse af indsatsen En fortsættelse og styrkelse af samarbejdet med idrætsklubberne og Tårnby kommune. Der nedsættes en følgegruppe for eliteidræt med henblik på fortsat at udvikle og implementere samarbejdet med klubberne og Tårnby kommune samt organiseringen af lærerne omkring idrætsklasserne og en præcisering af træningsarbejdets sammenhæng med undervisningen. En mere præcis beskrivelse afventer møde ml. ledelse og repræsentanter fra idrætsgruppen.


19

1.5 Pædagogisk udvikling

Ansvarlig: BF, BR og PPU, ITU og skolens lærere

1.5.1 Baggrund Skolens pædagogiske udvikling har PPU, ITU og lærerkollegiet som udgangspunkt. Her forankres projektudviklingen og her omsættes nyudvikling og erfaring til konkrete tiltag.

1.5.2 Mål Mål for det kommende års arbejde vil være:

a. Styrkelse af overgang – implementering af arbejde fra 2013-14

b. Skriftlighed i fagene og på tværs – herunder omlægning af en del af

det skriftlige arbejde, obl. skemalagt vejledning i forbindelse med

større skriftlige opgaver, stilladsering, processkrivning og

skriftlighedsportal – implementering af arbejde fra 2013-14

c. Begyndende implementering af det udvidede undervisningsbegreb –

herunder videreudvikling og spredning af elevaktiverende

arbejdsformer (Innovation, CL, IBSE mv.) samt

anvendelsesorientering, MasterClass og IT i undervisningen –

implementering af idékatalog fra 2013-14

d. Fokus på HF-pædagogik – herunder forsøg med placering af ks

e. Fokus på studieretningstoning og internationalisering

f. Programsætning for afholdelse af pædagogiske dage og workshops

g. Opsamling af nye initiativer fra projekter, daglige erfaringer,

konferencer og UVM

h. Forbedringsforslag pba. konkrete henvendelser om det daglige

pædagogiske arbejde

1.5.3 Beskrivelse af indsatsen Aktiviteten forberedes i foråret 2014. Der etableres en ny struktur for arbejde i projekter og udvalg. De enkelte punkter vil blive udfoldet mht. konkretisering som en del af aktiviteten.


20

1.6 Kompetenceudvikling

Ansvarlig: MR, BR og Samarbejdsudvalg (SU)

1.6.1 Baggrund

Med udgangspunkt i skolens kompetencestrategi, og de udarbejdede job-kompetenceprofiler i lønaftalen, afholdes MUS kombineret med skolevandring/undervisningsbesøg og dialogmøder i større og mindre fora (jf. strukturfolder) mhp. på fastlæggelse af udvikling for den enkelte medarbejder og faggrupperne. Der afvikles en APV for alle medarbejdere i 2014-15.

1.6.2 Mål Inddrage følgende temaer i MUS: Undervisningsevaluering, mål fra NNS, karakterudvikling og løfteevne (jagten på 2- og 4-tallet- og 7-, 10- og 12-tallet), styrkelse af grundforløb, anvendelse af didaktiske værktøjer fra faggruppernes værktøjskasse, med henblik på at understøtte den enkelte lærers praksis og lægge plan for den videre kompetenceudvikling.

1.6.3 Beskrivelse af indsatsen MUS-samtaler vil blive udbredt i ledelsen, så der er flere der afholder MUS. Der udarbejdes et generelt notat med baggrund i problemstillinger, der rejser sig i MUS-samtalerne.


21

2. Støtteforanstaltninger

Styrkelse af overgang, forældrekontakt, screeninger, lektieværksteder mv., tilbud til de dygtigste elever, give rum til faglige udfordringer/fordybelse, overgang til videregående uddannelser

2.1 Ekstracurriculære aktiviteter

Ansvarlig: BF/Ledelsen, studievejledningen, læsevejledningen

2.1.1 Baggrund Med baggrund i nogle af de seneste års gode resultater, herunder deltagelse i Interregprojektet, vil der være et årligt behov for at evaluere og analysere de enkelte initiativer, med henblik på revision af de konkrete tiltag, der skal indgå som en del af skolens drift det kommende skoleår. 2.1.2 Mål Opfølgning på erfaringer fra tidligere år, revision af det samlede arbejde i

det omfang der er behov. Fokus på fravær, frafald og fastholdelse Fokus på understøttelse af elev-læringsmål Planlægning af og integration af driftsaktiviteter.

2.1.3 Beskrivelse af indsatsen Videreudvikling af gruppevejledning i studievejledning, og brug af WATCH-

metoden i regi af projekt ’Preventing Dropout’ Læsescreening og læsekurser, Matematikscreening (afdække basale vanskeligheder ved overgang) Planlægning og gennemførelse af forskellige former for lektiehjælp:

- Elever hjælper elever, - Fokuserede fagværksteder (matematik, sprog, mv) med

lærerhjælp – kombineret med obligatoriske basisværksteder med pligt til fremmøde i visse fag

- Skriveværksteder i forbindelse med større skriftlige opgaver - Understøttelse af elevers lektielæsning på skolen (onsdagscafe)


22

3. Konsekvens og opfølgning

3.1 Fravær, frafald, karakterovervågning

Ansvarlig: Ledelse, studievejledere, skolens lærere 3.1.1 Baggrund TG har igennem nogle år arbejdet på at løfte barren for den enkelte elev. Det seneste år er dette arbejde systematiseret og intensiveret, dels på baggrund af den udfordring, der ligger for elever med en ikke-akademisk baggrund, dels som led i en dialog med kvalitets- og tilsynsstyrelsen 3.1.2 Mål Målet er en videreudvikling og målretning af skolens ’tre ben’, herunder at løfte barren for den enkelte elev med udgangspunkt i hvor de er. Formålet er at forfølge det, der virker, og sikre en spredning heraf, og sikre en fælles samlet indsigt og indsats: ledelse, lærere, studievejledere og elever.

3.1.3 Beskrivelse af indsatsen 1. Fokus på tilrettelæggelse af grundforløb

2. Fokus på konkrete faglige delmål og elevfeedback, systematisk

karakteropfølgning og plan for elever, ’der hænger’ på alle niveauer.

3. Yderligere omlagt skriftlighed, stilladsering, processkrivning, obligatorisk

vejledning, daglig træning i alle fag

4. Skolevandring /undervisningsbesøg.

5. Årgangsmøder med elever

6. Opsamling og anvendelse af didaktisk værktøjskasse fra faggruppeprojekt

7. MUS med ansatte, fokus på undervisningspraksis og -evaluering, jagten på

2- og 4-tal – og 7-, 10- og 12-tal, brug af didaktisk værktøjskasse

8. Velkomstmøde før sommerferien for kommende elever og forældre

kombineret med udbygget skriftlig information for at sikre en god overgang

og tydeliggøre krav og forventninger til elever og forældre.

9. Styrkelse af overgangen mellem folkeskole og gymnasium (se særskilt punkt

under Ny nordisk Skole).

10. Brobygning til de mellemlange og videregående uddannelser for at sikre den

lange progression, kvalificere elevernes valg og øge deres indre og ydre

motivation.

11. Eksternt samarbejde/internationalisering


23

12. Talentudvikling via MasterClass og Akademiet for Talentfulde unge, samt

andre konkurrencer og initiativer inden for fagene, med henblik på at

motivere og løfte også de dygtigere elever

13. Fortsat stram styring i forhold til elevfravær

14. Opgaveværksteder (obligatorisk deltagelse af elever, der er bagud med

skriftlige afleveringer) og obligatoriske basisværksteder i visse fag)

15. Opfølgning på karakterer for den enkelte elev og enkelte klasse

16. Opfølgning på studie- og ordensregler


24

4. Bygninger, økonomi og OK13

4.1 Strategisk Bygningsudvikling

Ansvarlig: MR, SP, CJ, LJ

4.1.1 Baggrund Behov for udbygning og modernisering af skolens bygninger. Med baggrund i SWECO Architects prospekt om bygningsudvikling følges processens videre forløb.

4.1.2 Mål Gennemførelse af 3. del af helhedsplanen for ud- og ombygning af Tårnby Gymnasium & HF: Ny indretning af pigeidrætssal til Drama og Mediefag

4.1.3 Beskrivelse af indsatsen 1. Løbende byggemøder 4. Procesmøder: Drama og Mediefag 7. Følge kommunens brandplan til dørs 8. Overvågning af byggeomkostninger i forhold til budget 9. Behandling af byggesag på ledermøder og bestyrelsesmøder 10. Konsekvensovervågning og evt. nye byggetiltag.


25

4.2 Overordnet økonomi

Ansvarlig: SP, ledelsen

4.2.1 Baggrund De mange usikkerhedsfaktorer i vurderingen af skolens fremtidige indtægter og udgifter kræver en vedvarende overvågning af skolens økonomiske situation. Usikkerheden skyldes bl.a. ukendte faktorer som taxameterudviklingen, evt. indgreb i dispositionsretten, elevoptagets størrelse samt lønudviklingen for de ansatte. Der ud over skal omkostningerne ved ny- og ombygningen følges. En særlig udfordring er resultaterne i 2015, 2016 og 2017, som kræver en omhyggelig tilpasning af budgettet, for at skolen ikke skal komme ud med et underskud. 4.2.2 Mål

Stabil økonomiudvikling under omskiftelige forhold.

Sikre effektiv skoledrift

Implementering af nye tiltag fra UVM herunder, at udgifterne afstemmes efter indtægterne

Sikre økonomisk råderum til pædagogisk udvikling

Sikre økonomisk råderum til vedligeholdelse og udbygning af it, teknisk udstyr, inventar og de bygningsmæssige rammer.

4.2.3 Beskrivelse af indsatsen Udarbejdelse af og opfølgning på budgettet. Udarbejdelse af årsregnskab Udarbejdelse af flerårsplaner. Udarbejdelse af analyser til belysning af udviklingen i indtægter og udgifter. Økonomimøder med fokus på sikring af daglig drift, herunder godkendelse af ansøgninger til inventar, vedligeholdelse mm.


26

4.3 OK 13

4.3.1 Baggrund Med udgangspunkt i overenskomstresultatet i 2013 og det første års gennemløb med en ny organisering og opgavefordeling, går TG ind i år 2 efter OK 13. Sidste års organisering af arbejdet skal evalueres og justeres mhp. en plan for år 2.

4.3.2 Mål Skolen deltager med to lærere og to ledere i UVM’s satsning på Skoleudvikling i Praksis (SIP), hvor man på tværs af skoler og ledelse og lærere vil skabe en dialog om indholdssiden af implementering af OK13. TG vil justere organisering af arbejdet på baggrund af erfaringerne fra år 1 med OK 13. Der skal tages stilling til strukturen af lærernes opgaveportefølje, så det bliver lettere at administrere. Der skal tages stilling til tidsregistrering.

4.3.3 Beskrivelse af indsatsen

Udarbejdes pba. internt og eksternt input inden informationsmøderne i starten af april

Documents

Handlingsplan tg 2014 15 vedtaget i bestyrelsen 140325