16
GLAD HJEM

Helsingør 04.12.14

  • Upload
    cok

  • View
    229

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Konferenceavis fra konferencen 'Gå glad til og fra arbejde' i Helsingør Kommune den 4. december 2014.

Citation preview

Page 1: Helsingør 04.12.14

GLAD HJEM

Page 2: Helsingør 04.12.14

Det er den 4. december, og det er ikke særlig varmt udenfor. Men inde i den store sal i Kulturværftet er der god varme – både i luften og blandt de 150 medarbejdere fra Helsingør Kommune, som deltager på konferencen ‘Gå glad hjem fra arbejde’.

Det er Kim Holfeldt fra Helsingør Musikskole, der står for dagens første indslag. Med sit akkordeon skaber han en hyggelig morgenstemning med sange som Cat Stevens’ ‘Morning has Broken’, Lisa Ekdahls ‘Vem Vet’, temasangen fra Klovn og selvfølgelig ‘Kronborgvalsen’, som både skaber en særlig lokal glæde blandt deltagerne og sætter rammen for dagens næste indslag.

Erfaring som et paradoks“Jeg kan lige så godt starte med at afsløre: Alder er uinteressant!”, starter Stine Johansen, konstitueret kommunal-direktør i Helsingør Kommune. “Senior er noget, man er, når man er 57 år, men alder siger ikke pr. definition noget om, hvem man er. Det er hvad man bidrager med, der betyder noget, ikke hvad der står på fødselsattesten.”

Alligevel er Stine Johansen glad for, at man har en seniorkonference, hvor man sætter fokus på arbejdsglæde og forholdet mellem arbejds- og fritidsliv, bliver opmærksom på egne ressourcer og kompetencer og får inspiration til at sætte dem i spil.

Men hvad er fællesnævneren for de, der er samlet i salen, hvis alderen er uinteressant? Ifølge Stine Johansen er det erfaring. “I Helsingør Kommune er vi omkring 6.500 ansatte. Ud af dem er 2.500 mellem 50 og 70 år gamle, og det er interessant.”

Stine Johansen taler om erfaring som et paradoks: Den kan både være en værdi-fuld kvalitet og en fodlænke, og det er vigtigt at være sig bevidst. Med erfaring ved man, hvad der virker. Man ved, hvad man er god til og man ved, hvad der fungerer. Man har en sikker faglighed, og sandsynligeheden for, at medarbejdere med lang erfaring kommer i mål med opgaverne, er stor. Det er noget, man sætter pris på som arbejdsgiver.

På den anden side kan man også blive erfaringsramt: “Det har vi prøvet for 10 år siden, det virker ikke!” Med masser af erfaring risikerer man ikke at være åben for nye muligheder. Man risikerer at være begrænset i forhold til at tænke nyt, og måske sidder man fast i gamle vaner.

“Verden forandrer sig. Vores borgere forandrer sig, og det stiller nye krav. Det stiller krav til vores kompetencer, så derfor er forandring og det at tænke på nye måder en del af vores hverdag”, siger Stine Johansen, inden hun afprøver en hypotese på deltagerne.

Erfaring skaber værdi for alle“I ved godt, hvad der giver jer arbejds-glæde. I ved også, hvad I er verdens-mestre til. Og I ved, hvad arbejdspladsen og arbejdsmarkedet generelt har brug for. Det ved I, fordi I har erfaring – men det er ikke en selvfølgelighed at vide det.”

Når man starter som nyuddannet ved man ofte ikke rigtigt, hvad man er god tid, hvad man kan lide at arbejde med, og hvad arbejdspladsen har behov for. Man kan se de tre elementer som frit svævende og uden sammenhæng, siger Stine Johansen med reference til sin præsentation. Jo mere erfaring, man får, desto bedre bliver man til at koble de tre elementer. Efter nogle år på arbejds-markedet formår man at skabe koblinger. Her ender du meget nemt ud i et af tre scenarier:

• Du er god til dit arbejde, og det giver dig arbejdsglæde. Men arbejdsplad-sen har ikke behovet.

• Du er god til dit arbejde, og arbejds-pladsen har behovet. Men det giver dig ikke arbejdsglæde.

• Du er fuld af arbejdsglæde, og arbejdspladsen har behovet. Men du er ikke god til dit arbejde.

Det er først efter mange år på arbejds-markedet, når du har opbygget masser af erfaring, at man kan få elementerne til at smelte sammen. Og når det lykkedes, skaber det værdi for både kollegaer, arbejdspladsen og det enkelte individ, siger Stine Johansen.

Dit unikke abrejdsDNADin personlige kombination af de tre elementer udgør dit unikke arbejdsDNA. Og du kan få meget ud af at tale om det med dine kollegaer: “Jeg synes I skal tale meget mere om, hvad I er gode til. Hvad giver jer glæde? Brug det aktivt og tal om det – søg feedback hos din kollega eller leder og spørg, hvor de ser at du stråler i dit arbejde. For nogle gange er det lettere for andre at se, end det er for dig selv. Og det er sjovt, og du bliver klogere på dig selv”, afslutter Stine Johansen inden hun ønsker deltagerne en fortsat god dag.

ALDER ER UINTERESSANT!

Page 3: Helsingør 04.12.14

“Det store er ikke at være dette eller hint; men at være sig selv, og dette kan ethvert menneske, når han vil det”. Citatet stammer fra Søren Kierkegaard, som Kirstine Andersen har et entusias-tisk forhold til.

Kirstine Andersen er cand. phil., foredragsholder og konsulent i Kom-pashuset, hvor hun arbejder med at skabe nye rammer at tænke ledelse i. “Jeg har arbejdet sammen med Søren Kierkegaard siden 1989”, siger hun. “Det var ikke med vilje, han kom bare ind ad døren lige som jeg stod og manglede noget, der forklarer, hvordan man tager sig selv med på arbejde – finde gnisten, om man vil”.

Nødvendigheder/mulighederKirstine Andersen finder en flip-over frem og tegner en cirkel. “Det gælder om at undgå at køre rundt i nødven-dighedscirklen” siger hun. Søren Kierkegaard skelner mellem nødven-digheder og muligheder: Nødven-digheder er de ting, der overgår os, det vi ikke kan lave om på. Muligheder handler om den måde, vi forholder os til nødvendighederne. Kierkegaard mener, at man skal finde en balance mellem nødvendigheder og muligheder. Fokuserer man for meget på nødven-dighederne, ser man ikke mulighederne.

Nødvendigheder

Muligheder

Kirstine Andersen fortæller om et job hun havde engang, som vikar i to børnehaver. I den ene børnehave blev man frygteligt irriteret hver gang det regnede, og man skulle bøvle med regntøj til ungerne. I den anden børnehave holdt man temadag om vand, når det regnede. Forskellen, som Kirstine Andersen ser det, er, at man så mulighed i den ene børnehave, hvor man kun så begrænsninger i den an-den. “Der er visse ting, der er givet, ting du ikke har indflydelse på. Dem skal du lære at acceptere og så bruge krudtet på de ting, du har indflydelse på.”

Træd i karakter“I kender godt Leonard Cohen ikke?”, spørger Kirstine Andersen retorisk ud over salen. “Han er jo et fremragende eksempel på en, der bare er sig selv. Han prøver ikke at være noget andet, end han rent faktisk er. Han træder i karakter som sig selv. Han forstår de nødvendigheder, han er udsat for og arbejder positivt med det, han har at arbejde med. Han har fundet inspira-tion til ikke bare at gå på arbejde, men at være sig selv; et helt menneske”. Kirstine Andersen prøver at illustrere pointen om, at det gælder om at finde sig selv – stå ved det, man er. Og at bruge muligheden for at fortælle om sig selv, som det man er. Kirstine Andersen trækker Karen Blixen frem som eksem-pel.

Karen Blixen rejste til Afrika for at dyrke kaffe på sin afrikanske farm. Det gik som bekendt alt andet end godt. Hun gik konkurs, fik syfilis, blev skilt og hendes elsker døde. Hun måtte pakke sammen og flytte hjem – helt hjem til sin mor, for at gøre ydmygelsen total. Nedslået måtte Karen Blixen finde ny mening med sin tilværelse, og hun besluttede sig for, at hendes liv nu skulle være fantastiske fortællinger. Hun fandt et fantastisk talent som fortæller, og blev til den Karen Blixen, vi kender i dag.

Karen Blixen brugte sit fantastiske fortællertalent til at træde i karakter som menneske, og det er den samme udfordring, der gælder for alle. “Hvad er dit talent?, Hvad er din historie?”, Kirstine Andersen beder tilhørerne tale med hinanden i fem minutter, hvor de skal fortælle deres historie som kapitler med højdepunkter.

FoRTæL DIN HISToRIE, SoM ET HELT MENNESKE!

Fortsættes på næste side >>

Page 4: Helsingør 04.12.14

Brug dit krudt rigtigtHvad vil det sige at være menneske – og senior – lige nu på arbejdsmarkedet? Kirstine Andersen finder hjælp hos Søren Kierkegaard, som pointerer, at det gælder om at finde balancen mellem mulighed og nødvendighed. “Brug krudtet på det du rent faktisk har indflydelse på”, siger hun.

Men hvad gør man så, når man er konfronteret med udfordringer, der strider imod det, man står for som men-neske – “man tager rollen som profes-sionel på sig”, siger Kirstine Andersen. “Man erkender nødvendighederne. Nødvendigheden er et vilkår, vi ikke kan gøre noget ved. Handlerummet ligger i mulighederne, og ved at gøre muligheds-cirklen i bevidstheden større, kan vi øge arbejdsglæden og glæde ved livet i al al-mindelighed. “Man skal være tro overfor sig selv, men også erkende, at nogle ting bare er, som de er. Man kommer måske ikke til at elske situationen – men mindre kan jo også gøre det!”

Balance mellem rollerneHvis opgaven er at blive sig selv – hvad så med alle andres forventninger? Dem forsøger vi jo også at leve op til. Når man bliver moden, bliver man dygtigere til at være sig selv. Vi skal holde fast i forskel-ligheden mellem mennesker, Vi er alle unikke. Vi skal øve os i at fortælle den historie, der viser os som hele men-

nesker. Vi skal kunne magte at balancere rollerne, som professionel, som pri-vatperson og så videre, for at skabe et samlet liv.

“Vend med din sidemand, hvad du har hørt mig sige i dag, hvad blev i optaget af”? Kirstine Andersen opfordrer til at stille tre spørgsmål: Hvor kommer du fra? Hvad har været med til at gøre dig til den du er i dag? Hvad er betydningsfuldt for dig som menneske og som fagper-son?

Der klinges på et snapseglas med en teske, men folk er mere optaget af at snakke om sig selv. Som en teaterklokke klinges der igen for at kalde folk til ro. Folk falder ned, og Kirstine tager ordet, da hun klinger tredje gang.

Livet er en gave“Man kan sagtens bruge disse spørgsmål, når man sidder til selskab og skal konversere med sin bordherre”, siger Kirstine Andersen. “I stedet for at spørge ‘hvad laver du?’, så spørg ‘hvor kom-mer du fra?’. Så får du historien og en ligeværdig samtale. Og man bliver sikkert grebet, fremfor bare at høre om en endu en anden mand og hans arbejde”.

Livet er en gave, men også en opgave, som Søren Kierkegaard formulerer det. Opgaven er at gøre livet til sit eget, at tage den opgave på sig, og husk, som

Storm P. har sagt det; Hvis du er glad i dag, er det din egen skyld, der er så rigeligt at være ked af!

Page 5: Helsingør 04.12.14

I pink workshop handler det om at gå glad til og fra arbejde – eller som work-shoppens oplægsholder John Møldrup fra CoK siger det: “Vi kan jo også lige så godt have det sjovt, når vi er på arbejde, for vi bruger trods alt rigtig meget tid der.”

Arbejdsglæde handler om at være glad for at gå på arbejde. Men det handler også om at være lidt egoistisk og tage hånd om sig selv. Som Piet Hein for-mulerer det: “At jeg er universets midte, er ingen hasarderet dom. Jeg slutter mig rent logisk til det – alt andet er jo udenom.” Vi skal altså tage udgangs-punkt i os selv, når vi forholder os til arbejdsglæde. Og når der er nogle grund-vilkår, vi ikke kan ændre på, må vi kigge indad og vælge, hvordan vi vil forholde os til det.

Efter en kort introduktion starter work-shoppen med en summerunde, hvor deltagerne taler med hinanden om følgende spørgsmål:

• Hvornår havde du sidst en god arbejdsdag?

• Hvad gør dig glad i dit arbejde? • Hvad gør dine kollegaer, som gør dig

glad? • Hvad gør du for at glæde dine kol-

legaer?

Således opløftet fortæller John Møldrup om briller – eller nærmere om, hvilke

briller du kan tage på, og hvordan de ændrer dit syn på livet. Der findes nemlig fejlfinderbriller, og der findes værdsæt-tende briller. Og det forøger simpelthen livsglæden, hvis vi formår at møde verden med værdsættende briller. Det betyder ikke, at man ikke må se fejl. Men med de værdsættende briller konstaterer man ikke blot fejlen, men ser også på, hvad der skal til, for at få det til at virke.

En gruppe studerende deltog i et forsøg, hvor de skulle skrive ugerapporter om deres dagligdag. En gruppe skulle fokusere på alt det positive, en gruppe på alt det negative og den sidste gruppe på alt det vigtige. Der var ingen nævnevær-dig forskel mellem de, der fokuserede på vigtigt og negativt. Men de, der fokusere-de på positive begivenheder, havde det meget bedre med sig selv og verden, da forsøget var overstået. Det siger lidt om, hvordan man kan ændre en vane, fortæller John Møldrup.

Hvad ved aber om vanebrud? John Møldrup referer også til et andet forsøg – denne gang om aber. En flok aber blev sat i et bur, hvor en fotocelle aktiverede et koldt bad, når aberne krav-lede op for at hente en banan, så efter et par forsøg opgav de simpelthen at hente bananerne. Når der kom nye aber til buret, stillede de erfarne aber sig i vejen for dem, når de ville give sig i kast med bananerne. Til sidst var alle aberne i for-søget udskiftet, så ingen havde oplevet

at blive våde. Alligevel havde abeflokken kollektivt tillært sig vanen ikke at nærme sig bananerne – og dette til trods for, at der ikke længere var vand i hanerne, så de var fuldt tilgængelige.

Der er flere væsentlige pointer i dette, siger John Møldrup. Det er interessant, hvor hurtigt en gruppe kan tillære sig en vane. Men endnu mere interessant er det, at aberne på intet tidspunkt tester, om vanen stadig holder. Måske kan det engang imellem være værdifuldt at undersøge, om verden nu også stadig hænger sådan sammen, som den gjorde engang.

Man ved, at man gør det godtDet er tid til endnu engang summearbej-de. Denne gang snakker deltagerne om, hvad de som seniorer kan i dag, som de ikke kunne, da de startede på arbejds-markedet. “Som ny var det svært at møde den psykisk syge, for jeg følte mig ikke påklædt. Men jeg er blevet bedre til at aflæse kropssprog og situationer”, fortæller en deltager.

“Som ung er man mere fokuseret på, hvordan omgivelserne reagerer. Når man kommer op i årene, kommer det mere indefra. Du styrer selv i højere grad, og du bliver ikke væltet af pinden, fordi du har travlt med at kigge ud af. Når man bliver ældre ved man,

ARBEJDSGLæDE STARTER HoS DIG!

Page 6: Helsingør 04.12.14

Rummet fyldes af forventningsfulde deltagere, der ved lokalets ene væg mødes af et vel fem meter langt bord fyldt med alt fra pap til plexiglas og plastikskåle. Farvespektret udnyttes til fulde og udvides næsten i en sådan grad, at orange Workshop ikke er helt dækkende. ”Gad vide, om det er noget, vi skal bruge?”, spørger én kvinde en anden, mens de med store øjne be-tragter langbordet, der som en Loftets eller Carportens Ark bugner med én af hver ting fra gemmerne.

”I dag skal vi rode rundt i skrammel”. Scenen sættes af Bent Suhr, chefkonsu-lent i COK, og dermed er spørgsmålet besvaret. ”Adam fra Dialogteatret kalder mig for Skrammelkongen” – slår Bent fast med et glimt i øjet. Den titel er han ikke bange for at tage på sig, for, som han understreger, er det andet og mere end blot skrammel, der skal arbejdes med. Ifølge Einstein, kan vi ikke tale om vores problemer i det sprog, der har været med til at skabe dem, og med den reference in mente motiverer redskabet, Toolbox, med alverdens genstande til at visualisere vores tanker på en anderledes måde. Tunge ting, skarpe ting, kolde og bløde ting, noget der kan bøjes, træ, jern, sten, papir og sågar noget, der kunne være en kardanaksel fra en gammel Opel, udgør således dagens ene element til passende forstyrrelse.

Forskellige positioner i spilDet andet element står Købmanden fra Venedig for: ”De mennesker, som ikke har musik i sig, dem skal man ikke tro på”, lyder det i Shakespeares stykke fra 1596. Og med den replik slår da-gens tovholder guitarens strenge an og

præsenterer sig som far, mand, løbeentu-siast og rockmusiker. Hvorfor det? Fordi vi bruger vores mange og forskellige res-sourcer, når vi er nytænkende, og disse forskellige positioner skal i spil, når vi skal arbejde med hverdagsudfordringer og udvikle kerneopgaven. Samtidig er vi nødt til at være kreative, udfordre forventninger og bryde med de rutiner og mønstre, der kendetegner vores hverdag og fastholder os i vanetænkningen. For ved at udsætte os selv og hinanden for uforudsigelige processer, skabes værdi-skabende mønsterbrud – og det bliver dagens workshop et levende eksempel på, da alle, efter at have sunget og klap-pet med på Claptons Wonderful Tonight, går sammen i grupper og kaster sig over de mange materialer.

Hvad nu hvis?Flamingobolde i plasticskåle. Hønsenet og ståltråd. Grøn tyl. ”Genkendelsen motiverer”, konstaterer Bent Suhr. Fra hende, der nørkler med strik til børn og børnebørn, til ham, der gør det som handyman i sin fritid. Der er et materi-ale til ethvert perspektiv, og det er der brug for, når mange forskellige vinkler på udfordringerne skal mødes og støbes sammen i én model.

En gruppe har taget udgangspunkt i, hvordan man kan få sure opgaver til at være sjove, og er kommet frem til svaret: Involvering. ”Blandes alle medarbejdere og kompetencer i opgaveløsningen bliver den god”, slår gruppen fast og fortæller, hvordan dette kommer til udtryk i den multifarvede model: ”Når man bliver op-mærksom på en udfordring, er det som regel en lorteopgave. Kedelige opgaver er mørke. De skal vendes til lyse lykkeopgav-

er, og det påstås, at blandes alle farver, bliver det hvidt”.

En blok oasis føjes til modellen og vædes med vand, for ”hvad nu hvis?”. Et spørgsmål, der er essentielt, når vi skal være nytænkende, da det tvinger os til at tænke anderledes om de udfordringer, vi har i vores dagligdag. Den mørkegrønne masse suger vandet til sig og knitrer, som sker der en kemisk reaktion. ”Vandet symboliserer inspiration”, fastslår et gruppemedlem, og inspirationen såvel som den fælles forståelse forplanter sig med al tydelighed i forsamlingen. For enden af røret fra en tørretumbler vælter det ud med små og store flamingokugler, der gribes af plasticskåle: nye idéer og løsninger skabes og samles op. Meta-forikken er klar, og der er ingen tvivl om, at modellen giver mening som visualiser-ing af gruppens tanker. Det abstrakte og usagte bliver konkret og nemmere at tale om, og modellen står som et håndgribe-ligt eksempel på, at enhver opgave kan blive spændende og lærerig gennem in-volvering. ”Alle har noget at bidrage med, selvom man måske ikke ved det”, ind-skyder en deltager. ”Der skabes respekt for andres faglighed og kompetencer, og det, man suger til sig, kan bruges i andre situationer”, supplerer en anden.

Workshoppen og Toolboxing har på kort tid givet et bud på, hvordan vi kan tænke nyt, når vi møder hverdagsudfordringer i forbindelse med løsning af kerneop-gaven, og ganske symbolsk sendes deltagerne videre i dagens program med Michael Falcks Nye Tider, som en opfordring til at møde udfordringerne med nyt håb.

VæRS’Go: BYG DIN KERNEoPGAVE

Page 7: Helsingør 04.12.14

Kirstine Andersen, som alle deltagere lærte at kende som en meget inspir-erende foredragsholder på konferencens første del, er også tovholder på work-shoppen ’Træd i karakter’ – den lilla workshop i det grønne rum, som snart flyttede ned på store scene.

De 27 deltagere i workshoppen sidder klar og fortsætter straks samtalen, der blev indledt i den store sal. “Snak med sidemanden om hvad blev du optaget af, og hvad du har af ønsker og forventnin-ger til denne workshop”, er oplægget fra Kirstine Andersen.

En intens summen fra deltagerne fylder lokalet, og efter få minutter er der et tydeligt engagement at spore blandt deltagerne.

Kirstine Andersen kalder til samling – snapseglasset og teskeen fra den store sal er blevet erstattet af en grøn flaske Sprite og en kuglepen, men effekten er den samme. Allerede ved første klingen falder folk til ro.

Fortæl din historieHurtigt bevæger Kirstine Andersen sig ind på det centrale emne, workshop-pen handler om, nemlig at fortælle sin historie som et helt menneske; at træde i karakter som sig selv.

Kirstine Andersen fokuserer på forskellen mellem det, man kan gøre noget ved, og det, man ikke kan gøre noget ved. Der tegnes ihærdigt på en flip-over: “Jeg er jo også konsulent, og vi konsulenter kan jo godt li’ sådan nogle fire-felts tegninger“, siger hun.

På akserne i felterne står ’vigtig – ikke vigtig’, og ’kan gøre noget ved – ikke gøre noget ved’. Alle hændelser kan kategoris-eres i dette felt. Essensen er at vise, hvor man med fordel kan bruge sin energi, og hvornår man spilder sit krudt på ting, man alligevel ingen indflydelse har på. “Man skal lære at sige ’pyt’ til ting, der er til at leve med, og som man ikke kan ændre på alligevel”, siger Kirstine Anders-en og trækker pointen op fra foredraget i den store sal, som handler om at se muligheder i nødvendighederne.

At stille spørgsmål – og lytteDer arrangeres igen små grupper, der skal interviewe hinanden i små blokke på 10 min. “I skal interviewe hinanden, sådan mere på Peter Plys-måden, ikke som Jersild! Det gælder om at hjælpe munden på gled”, instrueres deltagerne på workshoppen. Efter den ceremonielle klingen på Sprite-flasken, snakkes der intenst i de små grupper i de afsatte to gange 10 minutter. Det konstateres hurtigt, at interview ikke er en tradi-tionel samtale, men kunsten at stille et spørgsmål og lytte. Og det er netop denne pointe, Kirstine gerne vil have frem. Alle har en spændende historie, der kan foldes ud. Øvelsen er at blive god til at lede efter historien hos andre, men også at kunne folde sin egen historie ud. Som senior har man et langt liv med højdepunkter, der kan omskabes til historier, der er værd at lytte på, hævder Kirstine Andersen.

“Essensen er at trække livsglæde ud af dagliglivet. Livskunsten er at se, når livet i de små oplevelser folder sig ud foran en”, siger Kirstine Andersen.

Kirstine Andersen slutter den lilla work-shop i det grønne rum, som blev til store scene af med at citere H.C. Andersen: “Der var en gang fem ærter i en bælg. De var alle grønne, og bælgen var grøn, ergo måtte hele verden være grøn. Og det var aldeles rigtigt”. Man vælger selv hvor langt ud, man vil se, og den historie, man vil fortælle. Det er en mulighed, ikke en nødvendighed.

SIG PYT TIL DET, DU IKKE KAN æNDRE PÅ

Page 8: Helsingør 04.12.14

Adam Løwert byder velkommen til CoKs Dialogteater. Han er skuepiller og i dag varetager han rollen som konfer-encier og mediator. Han er ulasteligt klædt i et mørkegråt jakkesæt, og med en reference til sit egen look fortæller han om sin glæde ved agenter, som man kender dem fra bl.a. James Bond. Adam vil gerne invitere os til at være agenter i arbejdsglædens tjeneste og inviterer alle deltagerne på workshop-pen med op i en imaginær helikopter til en flyvetur ud over en lille imaginær kommune, der hedder Trivselsstrup.

Helikopteren foretager syv stop på sin rundtur i kommunen. Gennem syv små stykker, spillet af tre skuespillere, besøger vi bl.a. fritidsklubben, der har kollegaer, som taler bag om ryggen på hinanden, plejehjemmet, hvor kollegaerne glem-mer, at de arbejder med mennesker, kommunekontoret, hvor arbejdsklimaet et betændt og skolen, hvor forældrene presser lærerne. Alle kendte situationer fra det kommunale landskab, som vækker genklang blandt deltagerne på workshoppen.

At tale ordentligt til hinandenI Dialog Teatret spiller skuespillerne et teaterstykke, hvor publikum kan ændre i forløbet undervis. På den måde får del-

tagerne mulighed for at debattere følelser og sætte ord på situationer, som normalt er svære at tale om. Når man får det på afstand og med en humoristisk vinkel, er det nemmere at tale om, og man har mulighed for at zoome ind på det, der er vigtigst. Det står hurtigt klart, at det er mødet med borgeren og det her med at tale ordentligt til hinanden, der optager denne forsamling mest.

”Genkender i situationen?”, spørger Adam Løwert. Og ja, den kender de godt. “Hvad skal hun sige i stedet?” spørger Adam Løwert igen og inviterer en deltager fra publikum op på scenen for at spille med, med de input, der lige er foreslået. Sammen skaber teateret og publikum scener, der holder fast i prob-lemstillingerne og sætter præcist fokus på, hvordan man tackler dem.

Sådan har det altid væretDer spilles en scene fra en skole, hvor en forælder presser en lærer. “Hvad foregår der her?” spørger Adam Løwert igen. Det diskuteres i små grupper. Det er mødet med borgeren, der igen er centrum. “Sådan har det altid været, det var ikke bedre i gamle dage” grines der, “det har ikke noget med skolereformen at gøre...”, lyder det som respons et sted fra publikum.

Der kommer et konkret bud fra en af delt-agerne. Per er til daglig lærer på en skole i Helsingør. Han inviteres på scenen for at spille med, og straks kommer der en ny dynamik, og situationen ser ud til at kunne løses. Teateret skaber en anden situation med det nye input, og man kan nærmest høre et lettelsens suk fra salen. Folk føler det – publikum og Dialog Teatret sætter ord på følelserne – og der arbejdes konstruktivt med situationer, der normalt er svære at håndtere.

VELKoMMEN TIL TRIVSELSSTRUP!

Page 9: Helsingør 04.12.14

Det er så småt ved at blive mørkt udenfor, og ovenpå kaffe, kage og besøg i caféhjørnet, er deltagerne ved at være mætte af inspiration. Heldigvis er dagens afsluttende oplæg fra Torben Wiese alt andet end kedeligt!

Torben Wiese er blevet kåret om en af Danmarks mest motiverende talere, og der går da heller ikke mange minutter, før end han har hele salens fulde opmærk-somhed.

Som selverklæret vanebryder og fiske-bøjer tager Torben Wiese straks fat om problemets rod: Vi mennesker er vanedyr. Vi har en tendens til blot at gøre det samme, uden at tænke over hvorfor – for det går jo egentlig udmærket. Og man kan da heller ikke forestille sig et men-neske uden vaner. De ville ikke komme op om morgenen, og det ville være helt umuligt for dem at have et arbejde.

Vaner er et grundvilkår, som gør, at hjernen sparer energi, og heldigvis er mange af dem gode, siger Torben Wiese, inden han beder salen om at diskutere, hvornår en vane er god eller dårlig.

“Er det en dårlig vane at spise for meget? Det kommer jo an på, hvad man vil – hvis man gerne vil være fed, så er det jo godt nok! Nej, vaner er gode, hvis de hjælper en til at nå sit mål”, konkluderer Torben Wiese.

Med- eller modvind? Det er de vaner, som hindrer en i at nå sit mål, man skal gøre noget ved. Torben Wiese viser et billede af et skib med sejl. Han har altid undret sig over, hvordan et

skib overhovedet kan flytte sig, når der ikke er medvind. Men det viser sig, at skibe faktisk sejler hurtigere i medvind. Den metafor kan overføres til livet:

“Min ven Thomas stod udenfor døren, helt opløst af gråd. Konen var gået fra ham til fordel for børnenes fod-boldtræner på 26 år. Jeg spørger ham, om det føles som om han har modvind i livet lige nu, og Thomas svarer bekræf-tende. Og jeg siger: Ved du hvad? Jeg tror du har medvind, du kan bare ikke se det endnu.”

Det lyder selvfølgelig som konsulentsnak, men Thomas har været træt af konen i flere år – bruddet er blot det, der kaldes en hjulpet ændring, og når golfsæsonen starter, har han et lavere handicap, siger Torben Wiese grinende. Pointen i fortællingen er, at man ikke kan vide om man har medvind eller modvind, hvis man har en plan om, hvor man vil hen.

Tag ja-hatten på!Fokus flyttes nu til arbejdspladsen, for vi er trods alt samlet for at snakke arbejds-glæde. Alle deltagerne bliver bedt om at rejse sig op, sætte armene i vejret og bøje sig mod jorden, mens de råber ‘BO-HIGA’. Torben Wiese fortæller, at det er sådan, vi medarbejdere gør, når ledelsen har været på seminar eller der kommer en ny strategiplan. ‘Bend Over, Here It Comes Again’ står det for, og selvom deltagerne i salen måske ikke husker at have stået sådan i frokoststuen, kan man se på deres smil, at de genkender følelsen. “Man har prøvet så meget, der ikke virkede, og vi var slet ikke færdige med den gamle plan. Det føles kort sagt

som modvind”, siger Torben Wiese. Ifølge Torben Wiese kan alle forandrin-ger sammenligne med vind. Der er altid vind, og der er altid forandringer. Spørgsmålet er, om du ved, hvor du skal hen, så du kan sejle skibet gennem det.

Hvor du før i tiden blev vurderet på din evne til at gøre, hvad der bliver sagt, er det i dag evnen til at turde prøve noget nyt, der tæller. I stedet for at sige ‘det har vi prøvet, det virkede ikke’ skal du formå at kunne sige ‘det har vi prøvet, men lad os da prøve igen’, for måske har omstæn-dighederne ændret sig. Torben Wiese kommer med to gode eksempler på brands, som ikke har formået at tænke nyt. Det ene er Nokia, som ikke ville være med på Smartphone-bølgen, og det andet er Blockbuster, som ikke troede på On Demand-kanaler som f.eks. Netflix og HBO. Ingen af virksomhederne eksisterer i dag, for som Torben Wiese siger: “Det er ikke de store, der æder de små, det er de hurtige, der æder de langsomme.”

Til slut trækker Torben Wiese en tråd mel-lem vaneproblematikken og Helsingør Kommune: “Hvis Helsingør Kommune skal tiltrække borgere, så ligger ansvaret hos hver og en af jer, der har evnen til at tænke. I skal bryde vanen og prøve noget nyt.”

Torben Wiese afslutter dagen med et motiverende citat, han har hentet fra indianerne: “Hvis din hest er død, så stå af.” Og som han siger, det lyder måske bedre på indiansk, men det betyder, at hvis det du gør ikke virker, så gør noget andet.

ER HESTEN DØD, SÅ STÅ AF!

Page 10: Helsingør 04.12.14

INSPIRATIONS- KATALOG

Page 11: Helsingør 04.12.14

HVAD KENDETEGNER DET GoDE ARBEJDSLIV oG DEN GoDE ARBEJDSPLADS FRA ET SENIoRPERSPEKTIV?

GRØN WoRKSHoP • Teamwork• Anderkendelse• At respektere hinanden• Omsorg• Gode kollegaer• Positiv stemning• Klar arbejdsfunktionsbestemmelse• Værdsættelse• Hjælpsomhed• Åbenhed• Respekt for forskellighed• At blive set og hørt• Arbejdet anderkendes• Gode kollegaer• Indflydelse på opgaver• Se fremad• Lydhørhed• Respekt for faglig viden• Åbenhed for forskellighed• Positivitet• Samvær• Ligeværdighed• Positivitet• God ledelse• God stemning• Teamwork• Nysgerrighed• Anderkendelse• Respkt• Ledelse, ansatte• Kollega, Kollega• At blive respekteret• At blive se fagligt

• At blive behandlet ordenligt• At blive anderkendt• at ens arbejde bliver værdsat• Åben dialog• Teamarbejde• Respekt over for hinanden• Tilbud om udd. vedligehold trods seniorstatus • Anderkendelse• Være omstillingsparat og ikke tage nej-hatten på• Nærvær• At blive lyttet til• at blive inddraget• jeg oplever respekt for min viden• At alle har respekt for hinandens viden, erfaring, kompe-

tencer • Løbende kompetenceudvikling, kurser• Løser opgaver, som andre bliver glade for• At der er plads til at blive lykkelig og være undersøgende • Bring dig selv i spil• Dialog• Respekt for hinanden• Jeg bliver taget med på råd• Jeg bliver lyttet til• Lytte til hinanden• Spørge ind til hinanden• humor• ærlige kollegaer• indflydelse• Positivitet• At erfaringer bliver brugt• Jeg får tilbud om uddannelse • Tydelig ledelse• Kultur• Respekt for hinandens faglighed

Page 12: Helsingør 04.12.14

• Åbenhed• Gensidig respekt• at jobbet tilpasser sig med arbejdsdygtigheden• Arbejdets opgaver taget fra• Ansvarlighed• Rummelighed• Respekt• God og anderkendende kommunikation• Respekt for hinandens faglighed og kompetencer• Alle tager ansvar for at man stikker en finger i jorden og

vejrer situationen • Definer din grønne ø• Her møder man anderkendelse og respekt• Have en positiv og hjælpende indstilling i forhold til kol-

legaer• lydhørhed• Accept• kommunikation• Tal med hinanden og lyt• Åbenhed• anderkendelse• at betragte ting som vilkår når jeg er “primadonna”• ikke dømme• tal med, ikke om, hinanden• Lydhør kommunikation• god kommunikation• være lyttende• andekendende• respekt• respekt for hinandens opgaver• Loyalitet og anderkendelse af kolleger• tid til til at reflektere• at man kender målene for arbejdspladsen lydhørhed• respekt• medinddragelse• at der udvises respekt• møde borgeren hvor han er• motiverende kollegaer

• at kunne sige fra• åbenhed• respekt• omstillingsparat• Anderkendelse• rigtig sjov og inspirerende workshop• alle skal anderkendes i det første møde• at føle sig anderkendt• arbejdsinsatsen bliver værdsat• Åben dialog og kommunikation• man bliver ofte overrumlet og glemmer selv at handle• At der er den nødvendige tid til arbejde• hensynsfuldhed• klare værdier på arb. pladsen• Respekt• Ligeværdighed• Tydeligt værdigrundlag• lydhørhed i personalegruppen• Ligeværdighed• opstillingsparat• kommunikation• vigtigt at tale åbent og lytte, udvise respekt hermed• Arbejdsglæde fra morgenstunden, hvad løser jeg i dag?• Anderkendelse• Villighed• Vigtigt at rette eventuelle frustration det rette sted hen• Vi kan ikke lave om på de andre- men reagere konstruktivt• vi vil ha senior-ugen tilbage!• Lydhørhed• Pyt• på nødvendighed kontra mulighed

LILLA WoRKSHoP• pas på rundkørslen• at have indflydelse og selvbestemmelse på min hverdag• vær din egen styrmand i dit liv• det er vigtigt at have kollegaer der lytter

Page 13: Helsingør 04.12.14

• vi vil ha’ seniorugen tilbage• Pyt• god humor, vi skal ha’ det sjovt• jeg vil gerne ha en leder, der anerkender mit arbejde • vær dig selv• forsøg at acceptere at noget er som det er• at være forberedt• Gå med livet• Hvil i dig selv• At væres sig selv• at føle ejerskab• at have humør med på arbejde• at man får valgt rigtigt• at opleve at jeg valgte rigtigt• arbejdsglæde• sej - go - gammel, vi kan godt• anderkendelse og bruge gamle/seniors viden og erfaring• Trække på skuldrene og sige pyt, hvis man kan• kunsten at lytte• søg muligheden• fokuser på det du kan gøre noget ved. Accepter det, du ikke

kan ændre på • Ældrestyrken• tag regnfrakken på• vigtigt at man er sig selv bekendt• at turde være sig selv, men give plads til både nødven-

dighed og mulighed udfordringer• at man/jeg stadig kan tale, tænke, føle mig vildt entusias-

tisk omkring mine elever og kollegaer• opgaven er at blive det jeg er• værdighed• omtanke og flid• fra at gå glad på arbejde til at gå endnu gladere på arbejde• se andre sider af mig selv• sat ord på tanker om mit arbejdsliv her og senere i livet• Rummelighed• Anderkendelse• brug at kompetencer og erfaring

• gode kollegaer• at lykkes med opgaven• det kollegiale samvær• meningsfyldt arbejde• vigtigt at livet balancerer• dele sin viden• dele sin erfaring• demokrati - dialog lodret i organisationen• hold fast i dig selv, vær loyal over for kollegaer• undgå at køre i negative spiraler• at være nærværende - i livet som det er lige nu• minus nedskæringer• indflydelse på arbejdet og udviklingen• sparring med kollegaerne• centeret/ledelsen skal samle fyrede medarbejdere op.• Dialog• At blive værdsat• Anderkendelse• At få lov til at arbejde med sine spidskompetencer• Plads til fordybelse:• til at høre/læse hvad der rører sig• til at give egne pointer videre• udvikle faglighed• mulighed for forandring• indflydelse• ting kan gøres på en anden måde• være positiv og skelne imellem det vigtige og mindre vigtig

arbejdsopgaver lydhørhed, spørg hvad vi laver og hvorfor.• Anderkendelse• seniordage• at jeg kan se en slutdato på mit arbejdsliv• givende møder med elever og kollegaer• Accept• gode historier, som kan bruges• forskellighed, ligeværdighed• kende nødvendighederne og se mulighederne• Croissanterne er at få det bedste ud af situationer• som senior at få lov at videregive sine erfaringer, lære

Page 14: Helsingør 04.12.14

andre op• husk at værdsætte seniorkvalifikationer• at blive den jeg er• engagement• når en tung sag løses• at bevare forskelligheden og blive respekteret for det - uan-

set alder• godt med undersøgelsesfaser• At ledelsen/centeret udviser respekt og anderkendelse helt

ned i rækkerne

PINK WoRKSHoP• Humor• lytte• positiv indstilling• jeg har ikke altid ret• voksne kan godt lege• at det giver mening• humor• gode kollegaer• medindflydelse• viderebringe arbejdsglæde• positiv tankegang• dialog omkring hvordan erfaring kan bruges - udvikles -

afvikles til andre områder • Det positive i kollegaerne og tryghed• Når den faglige virkelighed virker, proces og resultat er til

glæde og stolthed• Det gode arbejdsliv, arbejdsfællesskab• Arbejdsglæde• Gør hvad du er god til, stå ved det• gode kollegaer• vi vil ha’ seniorugen tilbage• vær dig selv• jeg vil gerne blive værdsat for mine mange gode 40 års

erfaringer, respekt• hvis jeg er for sikker! kan jeg ikke tænke/lytte

• respekt og anderkendelse giver et godt arbejdsliv• Respekt på trods af alder• Hvis du kan gøre noget ved det - gør det! hvis du ikke kan,

lad være!• at huske at give sig selv chancen for at være sammen med

kollegaerne i mange forskellige sammenhænge - også uden for arbejdet

• Respekt for at fysiske/mentale kompetencer ændres for os alle med alderen – dialog omkring hvordan dette kan tilgodeses

• indflydelse og medbestemmelse er et godt arbejdsliv• humor• Det gode arbejdsliv kendetegnes ved at man oplever man

har indflydelse• Ikke innovation for enhver pris• positivitet• vær positiv• anderkendelse• indbyrdes respekt• gensidig kollegial interesse• være tilstede• hvad gør en glad, hvad gør jeg for at gøre andre glade• husk at grine sammen• muligheder og respekt -uanset alder, ikke mindst anderk-

endelse• meget humor hver dag• energi og glæde til andre• at holde fast i sig selv• er ked at at føle mig aldersdiskrimineret• frihed til at bestemme• selvstændige beslutninger, indflydelse• husk at lege mens du kan, voksne er også børn• få afklaret forventningerne i dit arbejde• Tænk! Let, tungt, versus positivt, negativt• overrask dine kollegaer• humor og positiv tilgang• gør noget sjovt sammen på arbejdspladsen og i fritiden• tal med dine kollegaer

Page 15: Helsingør 04.12.14

• afstem jeres forventninger til hinanden• at det er tydeligt hvilke opgaver der skal løses• meningsfyldt hverdag• medindflydelse• at det er legalt at se med kritiske øjne. Altså både godt og

skidt• blive værdsat• positive, erfarne kollegaer. gode kollegaer• Humor, erfaring, kollegaer• når vi arbejder med faglighed udvikling af ideer i fællesskab

til glæde for alle

oRANGE WoRKSHoP• involvering og indflydelse på arbejdet• at sten i skoen bliver løst hurtigt og konstruktivt• hav mod til at tænke i nye sammenhænge• at lytte til hinanden• anderkende hinandens forskellighed• ønske om værdsættelse af nytænkning og innovation• at holde fokus i det konstruktive felt • medindflydelse• samarbejde på tværs• samarbejde• ledelse af selvstændige folk• ærlighed• positivitet• der er altid nye muligheder, tænk ud af boksen. • Prøv nye arbejdsmetoder• mønsterbryder • medbestemmelse• positiv stemning• Lyt, ikke alle forbehold er bagstræberiske og negative• Nye fora: muligheder for at dele tanker, holdninger, ideer

på tværs• Turde investere i uafprøvede faglige konstealltioner• tid, anderkendelse• et meningsfuldt arbejde baseret på tillid

• glæde• være sammen om fælles værdisæt• kunne trække på hinandens erfaring/viden og godt humør• deltage i at sikre, at arbejdspladsen fornyer og udvikler sig• respekt anderkendelsen• at have indflydelse, føler ejerskab, ha’ det sjovt, indgå i

samspil med kollegaerne samarbejde• at man om morgen kan se det positive at gå på arbejde• gennem godt samarbejde med kollegaer, at læse opgav-

erne til gavn for aftagere, borgere samarbejde, være åben for nye ideer

• nye måder at finde veje på –til at nå fælles mål• rummelighed, positivt miljø• respekter forskellighed• rummelighed• samarbejde• løfte i flok• fælles mål• holde fokus• anderkendende tilgang• mod fokus• åbenhed og tolerance• gør noget andet end du plejer• lyt, lyt, lyt• udnytte og anderkende forskellighed• frihed• svært at få øje på den fælles kerneopgave• at bibeholde positiviteten i et udviklende arbejdsmiljø• udvikling af arbejdsindsatsen og i fællesskabet

Page 16: Helsingør 04.12.14

Se billeder og find SlideS fra konferencen på

www.cok.dk/helSingør