3
HVAD ER SOCIAL KONTROL? ”Jeg lever i et prinsessefængsel. Jeg må ikke gå ud med mine venner. De har taget min mobil, og de tjekker mine mails. Så tit sidder jeg på mit værelse det meste af dagen og laver lektier.” Pige (Vi vil også høres, LOKK 2010)

HVAD ER SOCIAL KONTROL?dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i mod - strid med familiens æreskodeks. ... Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: HVAD ER SOCIAL KONTROL?dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i mod - strid med familiens æreskodeks. ... Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den

HVAD ER SOCIAL KONTROL?

”Jeg lever i et prinsessefængsel. Jeg må ikke gå ud med mine venner. De har taget min mobil, og de tjekker mine mails. Så tit sidder jeg på mit værelse det meste af dagen og laver lektier.”Pige (Vi vil også høres, LOKK 2010)

Page 2: HVAD ER SOCIAL KONTROL?dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i mod - strid med familiens æreskodeks. ... Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den

HVAD ER SOCIAL KONTROL?

Social kontrol i forhold til æresrelat-erede konflikter handler om handlinger,

styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at be-stemme over sin egen krop. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed og lighed samt deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter.

HVORFOR UDØVES SOCIAL KONTROL?

Social kontrol udøves af hensyn til fami-liens ære, da hele familiens ære er afhæn-

gig af det enkelte familiemedlems handlinger. Det kan være for at værne om æren eller genoprette æren og sikre, at familiemedlemmer ikke overtræder normer og har en adfærd, som krænker familiens ære og om-dømme. Den sociale kontrol vil ofte af familien blive begrundet i et ønske om at passe på sit barn, så barnet/den unge ikke får et dårligt rygte, ikke bliver udsat for dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i mod-strid med familiens æreskodeks.

HVAD SIGER LOVGIVNINGEN?

Lov om social service regulerer bl.a. indsatsen for udsatte børn og unge i kom-

munerne, der har behov for særlig støtte, herunder behov der udspringer af æresrelaterede konflikter.

Forældreansvarslovens § 2: Forældremyn-dighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

Forældreansvarslovens § 2, stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Straffeloven indeholder bl.a. regler om forbrydelser mod liv og legeme og freds- og ærekrænkelser, herunder trusler. Desuden indeholder loven regler om forbrydelser mod den personlige frihed, herunder § 260 om ulovlig tvang. Ifølge § 260 straffes den, som ved vold eller ved trussel om vold mv. tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Hvis den pågældende tvinges til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.

INDVANDRERE I ALDEREN 15-20 ÅR ER BANGE FOR, AT FAMILIEN LÆGGER PLANER FOR DERES FREMTID IMOD DERES VILJE

16,9%

SOCIAL KONTROL KAN BL.A. KOMME TIL UDTRYK SOM:

Omfattende sladder

Familien overvåger brug af mobil og com-puter

Adfærdsbegrænsning fx krav om bestemt påklædning eller forbud om ikke at gå andre steder hen end i skole

Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd

Psykisk pres fx trusler, verbal chikane og fysisk vold

Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den unge skyld- og skam-følelser, hvilket får barnet/den unge til at ændre opførsel

Familien isolerer og ekskluderer den unge

Page 3: HVAD ER SOCIAL KONTROL?dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i mod - strid med familiens æreskodeks. ... Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den

HER KAN DU FÅ RÅDGIVNING OG MERE VIDEN

Rådgivning og støtte til fagfolk i sager om social kontrol

VISO - Den nationale Videns- og Specialråd-givningsorganisation under Socialstyrelsen rådgiver både kommuner og enkeltpersoner i sager om æresrelaterede konflikter. De understøtter den kommunale indsats ved-rørende æresrelaterede konflikter. Kontakt: 72 42 40 00 hverdage kl. 9-15:30. www.socialstyrelsen.dk/viso/viso-radgivning-til-fagfolk/aeresrelaterede-konflikter

LOKK - Landsorganisation af Kvindekrise-centre tilbyder rådgivning til fagfolk. Kontakt: 32 95 90 19 hverdage mellem kl. 9-15

Vejledning til brug af Serviceloven i forbin-delse med æresrelaterede konflikter:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152666

Rådgivning og støtte til unge i sager om social kontrol

LOKK - Landsorganisation af Kvindekrise-centres telefoniske hotline til unge:Kontakt 70 27 76 66 (hele døgnet)

Anonym rådgivning til unge Ring: 70 27 76 66www.etniskung.dk Foreningen Sabaahs rådgivning for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede.Kontakt: 33 23 20 00 (Hver torsdag mellem 18-20)Mail: [email protected]/raadgivning/

HVOR KAN JEG FINDE MERE INFORMATION?

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-tion og Sociale Forhold: www.sm.dk/ar-bejdsomrader/integration-og-demokrati/aeresrelaterede-konflikter

LOKK - Landsorganisation af Kvindekrise-centres hjemmeside: www.lokk.dk eller www.etniskung.dk

VISO - Den nationale Videns- og Specialråd-givningsorganisations hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk/viso/viso-rad-givning-til-fagfolk/aeresrelaterede-konflikter

FAKTA

I 2011 udgav det tidligere Social- og Integra-tionsministerie undersøgelsen Ung i 2011 om social kontrol. 1 Resultaterne var blandt andet:

Social kontrol udøves som oftest af forældre og herefter af brødre og andre mandlige familie-medlemmer.

Social kontrol vedr. seksualitet og livsstil ram-mer i højere grad etniske minoritetspiger end etniske minoritetsdrenge.

16 % efterkommere, 16, 9 % indvandrere og 3,2 % etniske danskere i alderen 15-20 år er bange for, at familien lægger planer for deres fremtid imod deres vilje.2

NOTER1 Ung i 2011 - Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser, Als Research 2011.2 Ibid.s. 82.