Inkubator med fokus på arttech – behovsafdækning og anbefalinger

Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk

Inkubator med fokus på arttech – behovsafdækning og anbefalinger

Christina Melander og Tanja Bisgaard

Oktober 2013


Sammenfatning 3

Indledning 5

Perspektiv 5

Teknologi i alt 5

Globale udfordringer som driver for innovation 6

Motivation for arttech i københavn 7

Hvad er arttech? 7

Eksempler på arttech 8

Hvorfor en inkubator for arttech 10

Behovsafdækning 11

Metode 11

Kreative uddannelser 13

Tekniske uddannelser 16

Merkantile uddannelser 19

Iværksættermiljøer 20

Undergrundsmiljøer 25

Rådgivning / Faciliteter 28

Kreative start-ups 30

Inspiration fra udlandet 32

Anbefalinger 40

Bilag

Bilag 1: Liste over kreative aktører 42

Bilag 2: English summary 43


3

Sammenfatning

I forbindelse med behovsafdækningen har Dansk Design Center (DDC) talt med en række aktører i København,

som på en eller anden måde kan tænkes at være relevante i forbindelse med en inkubator for arttech iværksætter-

virksomheder.

Et inkubatormiljø kan eksistere både på uddannelsesinstitutioner så vel som i forskerparker eller som selvstændige

initiativer.

Det vigtige for iværksættervirksomheder inden for arttech er internationale netværk, interaktion med andre

i lignende situationer, men som gerne har andre kompetencer end dem selv, samt adgang til mentorer.

Uddannelsesinstitutioner i København

Det første sted, en studerende har mulighed for at få hjælp til at starte en virksomhed op, er ofte på studiestedet.

DDC har derfor talt med uddannelsesinstitutioner i København, som enten har et direkte eller indirekte link til det

kreative miljø, og hvorfra arttech virksomheder kan udspringe.

Interviews blandt de kreative uddannelser er blevet afholdt med Kunstakademiets Designskole, Kunstakademiets

Arkitektskole, DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning) og Copenhagen Institute of

Interaction Design. Blandt de tekniske uddannelser har DDC talt med Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet

og Aalborg Universitet København. Endelig har DDC undersøgt, hvad der eksisterer af tilbud på Copenhagen

Business School.

Der tilbydes forholdsvis mange inkubatoraktiviter til studerende med idéer og/eller lyst til at starte virksomhed op,

hvor bl.a. DTU Skylab og ITU innovators kan nævnes. Der er formelle samarbejder mellem de tekniske universiteter

og CBS.

Bortset fra Green House på DADIU og CIIDs Nest pilot findes der ikke formaliserede iværksættermiljøer på de kreative

uddannelser, som kan understøtte de studerende, der har gode idéer, eller som har lyst til at skabe egen virksomhed.

Det er ligeledes værd at bemærke, at der ikke er formaliserede samarbejder med hverken DTU eller CBS i relation til

at skabe møder mellem de respektive studerende, som har interesse i at etablere egen virksomhed.

De kreative uddannelser anerkender et stort behov og potentiale for at styrke samarbejder uddannelserne imellem –

måske til de eksisterende og meget formaliserede samarbejder, der er mellem bl.a.a DTU og CBS. Det er hypotesen,

at et langt tættere samarbejde mellem de kreative, merkantile og tekniske uddannelser vil bidrage til at øge antallet

af arttech iværksættervirkomheder.

Iværksættermiljøer

Der findes allerede en række inkubationsmiljøer i København, hvor det er muligt at få inspiration til, hvordan en

inkubator for arttech kan udvikles. DDC har talt med Interactive Denmark, som er et forløb til iværksættere, der

arbejder med digitale løsninger (vægt på computerspil), og som bl.a. er et inkubatorforløb for kreative. For at få

inspiration til hvordan et succesfuldt inkubatorforløb kan struktureres og finansieres, har DDC talt med forskerparken

Symbion om deres Accelerace program.

Alternativt kan iværksættere, som ønsker at arbejde videre med at etablere deres virksomhed efter endt studie,

vælge at slå sig ned på et kontorhotel med andre kreative. Her findes der en række gode muligheder i København

og DDC har talt med nogle få af dem. Interviews blev afholdt med Republikken og Københavns Projekthus.


4

Der eksisterer rigtig mange aktører, miljøer og ikke mindst ordninger, som bidrager til at hjælpe kreative iværksættere.

I forbindelse med denne behovsafdækning står det klart, at vi i København og hovedstaden generelt har gode

forudsætninger for at skabe en inkubator med fokus på arttech, og at det primært handler om at etablere nye

samarbejder med afsæt i eksisterende platforme.

Undergrundsmiljøer i København

Nogle iværksættervirksomheder opstår fra undergrundsmiljøer. Der findes en række miljøer i København, hvor

arttech iværksættere mødes. DDC har talt med Illutron og Labitat for at give nogle eksempler på, hvad der foregår

i disse miljøer.

Der foregår mange perspektivrige aktiviteter i arttech undergrundsmiljøerne, og disse miljøer er helt centrale for

udviklingen af arttech løsninger og -virksomheder. Det anbefales at betragte disse typer af miljøer som centrale

aktører i økosystemet for arttech, men med en respekt for at det er undergrundsmiljøer, og at disse miljøer fungerer,

fordi de ikke er underlagt regler, systemer og rigide strukturer.

Rådgivning/Faciliteter

Mange kreative iværksættere har behov for at kunne udvikle prototyper til at teste deres idéer og har derfor behov

for adgang til værksteder. I København findes der rigtig mange værksteder, hvor kreative iværksættere har adgang

til 3D printere, laserskærer og andet elektronisk eller digitalt udstyr. På mange af uddannelsesinstitutionerne,

kontorhotellerne og i undergrundsmiljøerne findes der værksteder, som kan tilbyde state-of-the-art udstyr.

Derudover har København etableret et FabLab i Valby.

For iværksættere, som har behov for rådgivning, findes der ligeledes en række tilbud i København. Nogle tilbud

er målrettet de kreative, mens andre er for alle typer virksomheder. DDC har talt med Opfind.nu samt undersøgt,

hvad der tilbydes hos CKO og LaunchPad Danmark for at give et par eksempler på, hvad der findes.

Inspiration fra udlandet

Endelig har DDC været i Sverige, UK og Holland for hente inspiration til, hvilke elementer en inkubator for

arttech kunne indeholde i København. Der er blevet afholdt interviews med MINC i Malmø, IDEON i Lund,

Google Campus og Tech Hub i London og Rockstart i Amsterdam.

De udenlandske inkubatorer betragter sig selv som en del af et samlet økosystem, hvor man har fokus på at gøre

det, man er bedst til og derudover samarbejde med andre. I London er der fokus på arttech som et community, og

der inviteres et stort antal virksomheder ind. Ikke fordi et stort antal start-ups nødvendigvis er lig med god kvalitet,

men fordi en stor kritisk masse giver en synlighed og sender et tydeligt signal om en egentlig branche til samfundet

og til andre brancher. Der lægges stor vægt på mentorer og på ‘local heros’, som har succes indenfor arttech

branchen. I Sverige og Amsterdam deltager iværksætterne i strukturerede programmer, hvor de afprøver deres

idéer, får hjælp til at udvikle prototyper og får adgang til kapital.


5

Indledning

På vegne af Københavns Kommune har Dansk Design Center undersøgt mulighederne for at modne og etablere

en inkubator for arttech iværksættervirksomheder i København. Initiativet sker som led i Københavns Kommune’s

arbejde for at styrke København som kreativ metropol.

Perspektiv

Det har fået momentum at starte virksomhed i Europa. Både i England og Sverige er start-up lysten ifølge kilder

steget markant i løbet af de sidste 5-10 år.

”Mindsettet i Skåne er blevet ændret efter IDEONS etablering, hvor ønsket om at starte sin egen virksomhed ikke var noget, der tiltrak hverken forskere eller andre erhvervsaktive, til at ca. 50% af personer i Skåne gerne vil være iværksættere.” Hans Möller, CEO, IDEON

”It is about maturing the ecosystem in the long run. It is evolving very quickly, there is a momentum going on, where more and more people are going into start-ups.” Eze Vidra, Head of Google Campus

Måske er det en effekt af flere års finanskrise, måske er det blot en effekt af vores samtid, der handler om skabertrang.

Eller måske er det resultatet af en stor kreativ ungdom, der har svært ved at se sig selv i de traditionelle erhverv.

Blandingen af kunst og teknologi og i en bredere formulering blandingen af kreativitet og videnskab er ved

at udvikle sig til en vigtig kilde til innovation i mange industrier, som ikke tidligere har haft mange berøringsflader

med de kreative industrier.

Teknologi i alt

Den teknologiske udvikling sker i øjeblikket eksponentielt. Og mulighederne er uanede. Flere og flere produkter

indeholder teknologi, og mange virksomheder og offentlige organisationer tilbyder serviceydelser og/eller

produkter, som er internetbaserede. Og de kreative kan og bør spille en stor rolle i denne udvikling.

Designs og kreativitets opgave er at hjælpe med menneskets håndtering af forandring. Vores traditionelle lineære

opfattelse af udviklingen omkring os er anderledes end den teknologiske, eksponentielle udvikling, der foregår,

og vores forskellige måder at opfatte forandring bevirker, at kreative skal gøre denne forandring brugbar og

meningsfyldt for samfundet.

”Når man ser på, hvilke personer der står bag nogle af verdens mest værdi- fulde firmaer som Amazon, Sims Video, Kickstarter, Tumblr, YouTube, Flicker, Instagram, Twitter og Apple, så har de alle en baggrund i kunst, design eller musik, kombineret med en mere teknisk uddannelse eller kunnen.” Nille Juul-Sørensen, CEO, Dansk Design Centre


6

1 http://fivu.dk/aktuelt/temaer/innovationsstrategi/samfundsudfordringer-skal-drive-innovation.

Globale udfordringer som driver for innovation

Vi står over for en række komplekse nationale og globale samfundsudfordringer. Udfordringerne kræver nye

løsninger inden for eksempelvis bæredygtig energiforsyning, reduktion af miljø- og klimabelastningen, sund

og sikker fødevareforsyning, sikring af rent vand, billigere og bedre sundheds- og velfærdsløsninger samt en

mere effektiv offentlig sektor.

Efterspørgslen efter nye løsninger er global og stigende. Derfor rummer fremtidige løsninger på samfunds-

udfordringer et vækst- og eksportpotentiale for de lande og virksomheder, der er i stand til at skabe holdbare

produkter. Nye løsninger stiller krav om viden, innovation og samarbejde.1

”European start-ups are moving away from products that appeal mostly to the tech community and ‘me too’ products that are copies of others. We are seeing an increasing number of start-ups aiming to really solve problems. They focus on areas such as cost savings for large companies, helping workers to be more effective, solving environmental and sustainability challenges, or products related to customers’ health.” Elizabeth Varley, co-founder og CEO, Tech Hub

Denne udvikling bør være et klart incitament til at sikre bedre og langt mere effektive vilkår for kreative tech iværk-

sættere med en grundlæggende trang til at skabe et bedre og mere bæredygtigt samfund – på kommercielle vilkår.


7

2 Det Kreative København, FORA Rapport, august 2011. 3 Det Kreative København, FORA Rapport, august 2011.

Motivation for arttech i København

Den kreative industri er et af de største erhverv i København og kan blive en af fremtidens store jobskabere.2 Der er

meget, der tyder på, at de kreative industrier kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens globale konkurrence

på innovation, fordi innovative løsninger i de kreative industrier har en afsmittende effekt på andre erhvervsområder

og i stadig stigende grad går ind i løsningen af samfundsudfordringer.

I 2007 var der beskæftiget næsten 140.000 personer i de kreative industrier i København, svarende til 15% af den

samlede beskæftigelse3, hvilket gør de kreative industrier til et af de største erhverv i København.

Sammenlignet med andre metropoler i Europa er København en af de byer, som er mest specialiseret inden for de

kreative industrier og ligger på en fjerde plads efter Stockholm, London og Oslo. København er en af de metropoler

i verden, der er mest specialiseret inden for særligt design, arkitektur og software – og udgør den største globalt

konkurrerende erhvervsklynge i København med mere end 70.000 beskæftigede. De kreative industrier er blandt de

mest innovative og har sammen med højteknologisk produktion og vidensintensiv service en stigende produktivitet,

mens mange andre erhverv har stagnerende eller faldende produktivitet.

Kreative virksomheder har en tendens til at lokalisere sig i nærheden af andre kreative virksomheder og danne

klynger.4 Ifølge Richard Florida er denne tendens mere udbredt blandt kreative virksomheder end blandt andre typer

af virksomheder.5 Men en kreativ klynge udvikler sig anderledes end andre erhvervsklynger. I traditionelle brancher

sker innovation, når virksomhederne bliver mere specialiserede inden for den branche, de beskæftiger sig med.

Men innovation og vækst i en kreativ klynge opstår i stedet, når forskellige typer af kreative industrier mødes, og

kompetencer sammensættes på tværs. Et eksempel er miljøerne i Øresundsregionen inden for kunst og teknologi,

også kaldet arttech, som udgør et af Europas største og mest aktive netværk på området.

Undersøgelser viser, at virksomheder, som åbner op over for andre i deres udviklingsprocesser, og som blander

f.eks. kunst og teknologi, synes at være arnested for radikal nytænkning, der sætter spor i andre kreative virksom-

heder og kan få betydning for innovation i alle typer af virksomheder i stort set alle brancher.

Det er naturligvis afgørende, at kreativiteten, legen og den kunstneriske stræben i den kreative undergrund stimuleres

og ikke dræbes. Det kunne have store og interessante konsekvenser, hvis der kunne skabes rammer og miljøer, hvor

blandingen af kreativitet og nye videnskabelige erkendelser og teknikker kunne udforskes yderligere, og hvor aktører

fra den kreative undergrund kunne møde virksomheder fra andre erhverv, der søger nye muligheder.

Hvad er arttech?

Begrebet arttech er et udtryk, som stammer fra, at kreative personer har søgt nye udtryksformer ved at bruge

teknologi – især digital teknologi. Men begrebet skal ikke tolkes for snævert og bør opfattes som blandingen af

kreative og videnskabelige kompetencer og teknikker.

Denne blanding trives især i de kreative industriers undergrund, og selv om det er kreativiteten og eksperimenter, der

driver værket, viser der sig nogle gange interessante kommercielle muligheder, som både er relevante for de kreative

virksomheder, for virksomheder fra andre erhverv og ikke mindst for samfundet generelt.

Arttech løsninger omfatter typisk produkter, systemer, processer, serviceydelser og digitale platforme – hardware

såvel som software.

4 NESTA, Creative Clusters and Innovation, November 2010. 5 Florida, The Rise of the Creative Class, London Basic Books, 2004.


8

Eksempler på arttech

Arttech – kreativitet og teknologi favner meget bredt. I dette afsnit beskrives henholdsvis et eksempel på en

arttech løsning og et eksempel på en virksomhed, der beskæftiger sig med arttech, som en del af deres

ydelser. Eksemplerne er udvalgt tilfældigt og det er vigtigt, at de ikke opfattes som praktiske definitioner på

arttech, men som to eksempler ud af mange.

littleBits: En art tech løsning

littleBits er en New York baseret start-up virksomhed, som blev etableret i september 2011. littleBits har én mission:

At gøre det muligt for alle at blive opfindere ved at gøre elektronik tilgængeligt som et materiale.

littleBits er et såkaldt open source bibliotek bestående af elektroniske moduler, som sætter sig sammen ved hjælp

af bittesmå magneter til brug for prototyping, læring eller bare for sjov.

littleBits består af små printkort. Hvert printkort har en specifik funktion (lys, lyd, sensorer, knapper, indgange, puls,

motor osv.) og er konstrueret til at sætte sig sammen ved hjælp af magneter. Ingen lodning, ingen ledninger, ingen

programmering – blot magneter, som giver muligheden for at skabe større kredsløb. Lige som LEGO hjælper dig

til at skabe komplekse strukturer med meget begrænset konstruktionsviden, er littleBits små, enkelte, intuitive

klodser, som gør udvikling med sofistikeret elektronik til et spørgsmål om at sammensætte små magneter.

Med et stadigt voksende antal moduler har littleBits en klar målsætning om at flytte elektronik fra den sene fase i

designprocessen til de helt tidligere front-end faser og fra eksperternes hænder over til artister, makers, studerende

og designere.

Bag littleBits står Ayah Bdeir (1982, Montreal, Canada). Hun er interaktionskunstner og ingeniør. Virksomheden

opnåede seed kapital i september 2011 og ‘Series A financing’ i juni 2012. littleBits har vundet 20 priser.

Yderligere information: http://littlebits.cc/about

Photo:

littleBits,

www.littlebits.cc


9

4 Kildehenvisning. Jeg husker ikke, hvilke rapporter det blev diskuteret.

Yderligere information:

http://www.ted.com/talks/jake_barton_the_museum_of_you.html, http://localprojects.net/projects/

Local Project: Et art tech agency

Local Projects er en medie- og designvirksomhed, der primært arbejder for museer og med offentlige rum.

Virksomheden genopfinder offentlige rum gennem forskellige medier og udvikler mening og forbindelser i rum

så forskellige som 9/11 Memorials, Times Square og i forbindelse med kunstinstallationer. Local Projects fokuserer

på at engagere publikum gennem følelser og teknologi og ved at udvikle nye måder for mennesker til at interagere

med kunst, byer og med hinanden på.

Local Projects har blandt andet udviklet en specialfremstillet software applikation med det formål

at assistere i placeringen af tæt på 3.000 navne på de mænd, kvinder og børn, som mistede livet

d. 11. september. Navnene vil blive indgraveret i bronze på muren, som omslutter mindestedet for

tvillingetårnene. Designer Michael Arad forklarer, at designkonceptet ”tillader os at placere navnene

på de, som blev dræbt den dag ved siden af hinanden på en meningsfuld måde. Navnene placeres

ikke i f.eks. alfabetisk rækkefølge, men i relation til afdødes familieforbindelser og vennerelationer,

som også mistede livet den dag, og dermed mindes alle personer på den måde, de levede deres liv.”

The 9/11 Memorial og Local Project gennemførte en omfattende proces i form af at indsamle informa-

tioner om relationer og slægtskab på ofrene og skabte derved en omfattende database med viden om

ofrene og deres indbyrdes relationer. Local Project udviklede en specialfremstillet applikation, som

kan krydsreferere alle slægtskaber, og dermed udvikle et layoutudkast til mindevæggene. Dette

layout løste 99% af alle slægtskaber, hvor nogle grupper består af op mod 100 navne.

Local Projects har vundet et hav af priser, herunder National Design Award for Interaktionsdesign, Fast Company

Masters of Design, Webby Gold, Muse Gold og AIGA Gold. De indtog i 2011 andenpladsen som det mest

innovative design studio og figurerede i 2012 på Public Interest listen sammen med blandt andre Bill Clinton

og the Knight Foundation.

Photo:

Local Projects,

http://localprojects.net/


10

Hvorfor en inkubator for arttech?

I København er der endnu få virksomheder, der arbejder inden for arttech, men nogle kreative iværksættere

og virksomheder er startet med at eksperimentere med at blande forskellige former for digital teknologi med

design og inspiration fra andre kreative brancher.

Men selv om ambitionerne, forudsætningerne og idéerne er tilstede, kan det være svært at udnytte mulighederne

for at blande kreativitet og teknologi, fordi vilkårene ofte er svære, og potentialerne derfor ikke kan realiseres.

Det gælder bl.a. blandt studerende på kreative uddannelser, der blander det kreative med teknologi. Udfordringen

er, at de dygtige studerende ofte rejser til udlandet efter endt uddannelse, fordi der ikke findes de rigtige tilbud i

København. Mange af disse studerende har potentiale til, og ønske om, at starte egen virksomhed, men der findes

i dag ikke egnede faciliteter eller inkubationsmiljøer i København for denne gruppe.


11

BehovsafdækningPå vegne af Københavns Kommune har Dansk Design Center undersøgt mulighederne for at modne og etablere

en inkubator for arttech i København.

Der er afsat 1,0 mio. kr. til modning og etablering af en inkubatorordning for bl.a. studerende fra de førende kreative

uddannelsesinstitutioner i København med fokus på arttech. Heraf bliver 750.000 kr. sendt i udbud blandt aktører,

som ønsker at byde på opgaven.

Metode

DDC har i perioden august til oktober 2013 kortlagt uddannelsesinstitutioner, der beskæftiger sig med arttech

i København. DDC har talt med en række aktører i København, som på en eller anden måde kan tænkes at være rel-

evante i forbindelse med en inkubator for arttech. Der er også blevet indhentet erfaringer fra lignende initiativer

i udlandet, herunder navnlig Sverige, hvor man har haft stor succes med inkubatorer for arttech.

Behovsafdækningen er gennemført ved hjælp af såvel deskresearch som interviews. Behovsafdækningen omfatter

en række udvalgte uddannelsesinstitutioner og inkubations- og rådgivningsmiljøer. Det er vigtigt at understrege, at

der ikke er blevet gennemført interviews med alle relevante aktører. Grundet den tidsbegrænsede periode til denne

afdækning har det ikke været muligt at tale med alle, ligesom det ikke er blevet vurderet nødvendigt for at skabe et

retmæssigt billede af eksempler på, hvad der findes, samt hvad behovene er.

Se Bilag 1: Aktørliste

Et inkubatormiljø kan eksistere både på uddannelsesinstitutioner så vel som i forskerparker eller som selvstændige

initiativer.

Det første sted, en studerende har mulighed for at få hjælp til at starte en virksomhed op, er ofte på studiestedet.

DDC har derfor talt med uddannelsesinstitutioner i København, som enten har et direkte eller indirekte link til det

kreative miljø, og hvorfra arttech virksomheder kan udspringe.

Interviews blandt de kreative uddannelser er blevet afholdt med Kunstakademiets Designskole, Kunstakademiets

Arkitektskole, DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning) og Copenhagen Institute of

Interaction Design. Blandt de tekniske uddannelser har DDC talt med Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet

og Aalborg Universitet København. Endelig har DDC undersøgt, hvad der eksisterer af tilbud på Copenhagen

Business School.

Der findes allerede en række inkubationsmiljøer i København, hvor det er muligt at få inspiration til, hvordan en

inkubator for arttech kan udvikles. DDC har talt med Interactive Denmark, som er et forløb til iværksættere,

der arbejder med digitale løsninger (vægt på computerspil), og som bl.a. er et inkubatorforløb for kreative.

For at få inspiration til hvordan et succesfuldt inkubatorforløb kan struktureres og finansieres, har DDC talt med

forskerparken Symbion om deres Accelerace program.

Iværksættere, som ønsker at arbejde videre med at etablere deres virksomhed efter endt studie, kan vælge at slå

sig ned på et kontorhotel med andre kreative. Her findes der en række gode muligheder i København, og DDC

har kun talt med nogle få. Interviews blev afholdt med Republikken og Københavns Projekthus.

Nogle iværksættervirksomheder opstår fra undergrundsmiljøer. Der findes en række miljøer i København, hvor

arttech iværksættere mødes. DDC har talt med Illutron og Labitat for at give nogle eksempler på, hvad der foregår

i disse miljøer.


12

Mange kreative iværksættere har behov for at kunne udvikle prototyper for at teste deres idéer og har derfor behov

for adgang til værksteder. I København findes der rigtig mange værksteder, hvor kreative iværksættere har adgang

til 3D printere, laser skærer og andet elektronisk eller digitalt udstyr. På mange af uddannelsesinstitutionerne,

kontorhotellerne og i undergrundsmiljøerne findes der værksteder, som kan tilbyde state-of-the-art udstyr.

Derudover har København etableret et FabLab i Valby, som DDC kort beskriver.

For iværksættere, som har behov for rådgivning, findes der ligeledes en række tilbud i København. Nogle tilbud

er målrettet de kreative, mens andre er for alle typer virksomheder. DDC har talt med Opfind.nu samt undersøgt

hvad, der tilbydes hos CKO og LaunchPad Danmark for at give et par eksempler på, hvad der findes.

For at få en bedre forståelse af, hvad potentielle brugere af en inkubator har behov for, har DDC interviewet to

arttech iværksættervirksomheder, line og DoseCan.

Endelig har DDC været i Sverige og UK for at hente inspiration til, hvilke elementer en inkubator for arttech kunne

indeholde i København. Der er blevet afholdt interviews med MINC i Malmø, IDEON i Lund, Google Campus og

Tech Hub i London, og Rockstart i Amsterdam.


13

6‡Tine Kjølsen, Fagleder/ Head of School of Design. 7

Anders Brix, professor, Institut for design og kommunikation, Kunstakademiets Arkitektskole.

Kreative uddannelser

Der er i denne behovsafdækning taget udgangspunkt i de kreative uddannelser lokaliseret i København og som

uddanner studerende, der beskæftiger sig med kreative discipliner indenfor arttech feltet såsom industrielt design,

produktionsdesign, spil- og interaktionsdesign samt computerspil.

Kunstakademiets Designskole6

Designskolen har i mere end 135 år bidraget til udviklingen af dansk design og kunsthåndværk med international

rækkevidde. Skolen er en kultur-, uddannelses- og forskningsinstitution, hvor danske kultur- og designtraditioner

går hånd i hånd med innovation, ny viden og kreativitet.

Designskolen udspringer af den nordiske designtradition, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd med

forretningssans. I dag er Designskolen en moderne, forskningsbaseret designskole, hvor nye samarbejder,

ambitiøse udsyn og nye teknologier spiller sammen med kreativ kunstnerisk udvikling og professionelle nyskabelser.

Skolen har ca. 600 studerende i København og 70 på Kunstakademiets Designskole Bornholm.

Designskolen giver de studerende mulighed for at uddanne sig indenfor bl.a. visuel kommunikation, produktions-

design, industrielt design og spil- og interaktionsdesign.

Designskolen har i dag ingen mulighed for at tilbyde inkubatoraktiviteter til særlige talentfulde studerende eller

studerende med særlig gode idéer. Et mindre antal af designskolens studerende tager et DADIU semester, hvor

der er mulighed for efterfølgende at gennemgå et Green House forløb (se DADIU), hvor omdrejningspunktet er

‘entertainment’ og computerspil.

Hos Designskolen udtrykker man et stort behov for en inkubatorordning samt iværksættermiljøer, der sigter mod

at stimulere mødet mellem art, kreativitet, design, tech og f.eks. naturvidenskab.

Hos Designskolen har man derudover den holdning, at en inkubatorordning bør målrettes små virksomheder eller

projekter med mere end en person bag. Og endeligt mener man, at en inkubatorordning fint kunne placeres på

Refshaleøen – og gerne i tilknytning til de uddannelser, som findes der.

Mere information: http://www.dkds.dk/

Kunstakademiets Arkitektskole7

Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 og hedder i dag Kunstakademiets Arkitektskole.

Skolen optager hvert år knap 300 studerende og udover at uddanne aktitekter, der beskæftiger sig med

bygninger, restaurering, indretning, udvikling af offentlige byrum o.lign., tilbyder skolen også uddannelse

i design af objekter.

Arkitektskolen har i dag ingen mulighed for at tilbyde inkubatoraktiviteter til særlige talentfulde studerende eller

studerende med særlig gode idéer. Men skolen oplever et stort behov for at styrke fødekæden fra idé til projekt

videre til forretning og støtter derfor op om inkubatorinitiativet.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringDesignskolen

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringDesignskolen


14

8 Gunnar Wille, Instruktør, forfatter og billedskaber, Leder af DADIU

På Arkitektskolen udtrykker man, at en inkubatorordning ikke bør omfatte egne fab lab faciliteter. Men derimod

bør inkubatoren indgå samarbejdsaftaler med institutioner med en bred vifte af prototypefaciliteter. Det er

omkostningstungt at have et eget fab lab og det vil være meget krævende at sikre, at et eget fab lab vil indeholde

de nyeste maskiner til moderne prototyping – og indenfor et bredt felt. Man vurderer, at et begrænset antal egne

maskiner vil være en begrænsning for kreativiteten fremfor partnerskaber med et bredt udvalg, som virksomheder

under inkubatorordningen kan få adgang til – om nødvendigt.

På Arkitektskolen udtrykker man endvidere, at en inkubatorordning for arttech – i den udstrækning, at ordningen vil

være relevant for dimittender fra skolen – ikke bør placeres i umiddelbar nærhed af f.eks. Arkitektskolen. Man

vurderer, at ordningen bør have et business præg – og dermed gerne placeres i god afstand væk fra det studentikose.

Mere information: http://www.karch.dk/dk

DADIU8

DADIU er Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning og er en sammenslutning af universitets-

uddannelser og kunstskoler i hele Danmark. Computerspil er kommet for at blive, og derfor skal der uddannes folk

til at udvikle og producere spil. Udgangspunktet for akademiet er at skabe en række uddannelser, der skal gøre det

samme for computerspilsbranchen, som Den Danske Filmskole har gjort for filmbranchen. De skal udvikle et fælles

sprog og dermed en fælles forståelse af, hvad computerspil er.

DADIU-forløbet er et fuldtidssemester løbende fra september til december. Januar kan de enkelte institutioner

bruge til rapportskrivning, evaluering og eksamen. De studerende kommer fra forskellige universiteter bl.a. digital

design ‘og audiodesign fra Århus Universitet, medialogi, datalogi eller interaktive digitale medier fra Aalborg

Universitet, media technology and games fra IT-Universitetet, animationsinstruktøruddannelsen fra Den Danske

Filmskole og fra Designskolen.

DADIU Greenhouse. DADIU Greenhouse hjælper tidligere DADIU-studerende med at komme videre med deres

spil. Forløbet kører hvert år i forlængelse af DADIU-semesteret fra februar til september og fungerer som en slags

inkubator.

I DADIU Greenhouse får man adgang til konsulenter (mentorer) og deres netværk i spilindustrien. Hver måned

mødes de deltagende hold med mentorerne såvel som andre relevante personer fra spilindustrien og får feedback

på deres spil og fremdrift. Deltagerne i DADIU Greenhouse specificerer selv deres egne mål og handlingsplaner,

og binder sig til at arbejde hårdt frem mod målet.

DADIU udtrykker et stort behov for inkubatorordninger og -initiativer, som er målrettet projekter og virksomheder,

der udnytter potentialerne i tværdisciplinære samarbejder som f.eks. arttech. Endvidere pointerer DADIU

vigtigheden af, at CBS og/eller ‘business mindsettet’ integreres i nye initiativer. Businessvinklen er en mangelvare

p.t. på uddannelsesforløbet og kan også blive meget stærkere i DADIU Greenhouse projekterne. Som DADIU

selv udtrykker det, så er udfordringen, at der er masser af gode idéer, men at det typisk bliver ‘for småt’, fordi

den kommercielle vinkel ikke indgår naturligt.

Mere information: http://dadiu.dk/


15

9 Simona Maschi, co-founder og CEO, CIID

CIID – Copenhagen Institute for Interaction Design9

Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID) blev oprettet i 2006 og består af 3 aktiviteter: uddannelse,

forskning og konsulentydelser.

Uddannelsen modtager ca. 25 studerende hvert år til et et-årig forløb. Størstedelen af de studerende kommer

fra lande udenfor Europa. Efter 3 måneder har halvdelen fået arbejde i erhvervslivet på bl.a. designvirksomheder,

mens resten starter deres egen virksomhed.

Efter endt uddannelse vil iværksætterne gerne blive i København for at arbejde videre med en idé, de har til

at starte en virksomhed. De har som regel 6 måneders studentervisum, som kan bruges efter endt uddannelse

til at finde et arbejde. I den tid vælger mange at arbejde på deres egne idéer. Men efter de 6 måneder ender

mange med at rejse hjem p.g.a. vanskeligheder med finansiering eller forlængelse af visum og lignende.

Iværksætterne, som udspringer fra CIID, foretrækker at blive på CIID i stedet for at sætte sig på et andet kontor-

hotel, når de arbejder med deres idé. På CIID har de adgang til netværk og kompetencer via undervisere og

andre studerende. Miljøet er internationalt og de er fagligt beslægtede med hinanden.

CIID har startet et forsøg – CIID Nest – hvor de huser disse iværksættere i 6 måneder, så de kan arbejde videre

med deres idéer. En af iværksættervirksomhederne arbejder på at udvikle et nyt produkt og ny service inden for

diabetes. Iværksætterne har bl.a. været i kontakt med Launchpad Denmark (http://launchpaddenmark.com),

som er et nyt initiativ startet af Erhvervs- og Vækst Ministeriet, og som skal tiltrække iværksættere til Danmark

fra hele verden.

Mere information: http://ciid.dk/

Betragtning

Det er værd at bemærke, at der bortset fra Green House på DADIU og CIIDs Nest pilot ikke findes formaliserede

iværksættermiljøer på de kreative uddannelser, som kan understøtte de studerende, som har gode idéer eller som

har lyst til at skabe egen virksomhed. Det er ligeledes værd at bemærke, at der ikke er formaliserede samarbejder

med hverken DTU eller CBS i relation til at skabe møder mellem de respektive studerende mhp. iværksætteri.

Det er vurderingen, at der med relative få midler kan indløses et værdifuldt potentiale.


16

10 Interview med Sine Astrid Morris, Formand.

Tekniske uddannelser

Der er i denne behovsafdækning taget udgangspunkt i de tekniske uddannelser lokaliseret i hovedstadsområdet

og som uddanner studerende, der beskæftiger sig med tekniske discipliner indenfor arttech feltet såsom

design og innovation, IT, bioteknologi, kommunikations- og softwareteknologi.

ITU Innovators på IT Universitetet10

ITU Innovators er et initiativ, som blev startet i 2011 af en række studerende på IT Universitetet. Organisationen

har ca. 35 medlemmer. Medlemmerne mødes omkring events, som handler om, hvordan man kan starte sin egen

virksomhed. De tager emner op som f.eks., hvordan man pitcher sin idé, hvordan tester man en idé og deltager

i events, hvor de kan oparbejde et netværk, få viden og kompetencer. Nogle medlemmer deltager ligeledes i

konkurrencer som f.eks. Venturecup eller Startup Bootcamp.

Medlemmer, som gerne vil etablere deres egen virksomhed, søger samarbejdspartnere, viden og kompetencer

hos bl.a. Copenhagen School of Entrepreneurship og i forbindelse med deres Fredagsbar, som foregår en gang

om måneden.

Typisk bliver en virksomhed en realitet, når en person fra ITU mødes med en person fra CBS. Det er svært for

f.eks. designere alene at få en virksomhed op at stå – de er afhængig af en ‘tovholder’.

Der er ikke nogle fysiske lokaler tilknyttet ITU Innovators. Iværksættere som gerne vil arbejde videre med deres

idéer, finder kontorpladser rundt omkring i byen, eller sidder derhjemme og arbejder.

Mere information: http://itu-innovators.dk/

DTU – Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation. Universitetets

hovedaktiviteter er forankret i 19 institutter, et nationalt laboratorium for bæredygtig energi og 8 andre universitets-

enheder. DTUs mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.

9.000 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse,

forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

DTU tilbyder 15 forskellige bachelorretninger, såsom design og innovation, bioteknologi, IT og kommunikations-

teknologi, produktion og konstruktion samt softwareteknologi. I forlængelse af bachelor tilbyder DTU 28 forskellige

kandidatretninger som bl.a. design og innovation, bæredygtig energi, digitale medieteknologier, fysik- og nano-

teknologi samt informationsteknologi.

DTU og inkubationsmuligheder. Biblioteket på DTU tilbyder faciliteter til studiemiljø, hvilket i høj grad er

de samme faktorer, der udgør grundlaget for et succesfuldt innovationsmiljø. Ud over alle mødefaciliteterne,

IT-ressourcerne, trykkeriet og det understøttende eventområde, har biblioteket fokus på vidensdeling gennem

deres nye Walls. De fungerer som DTU totempæle med mulighed for at være et samlingspunkt for formidling

og kobling af viden.


17

DTU Skylab. DTU Skylab blev etableret i en gammel forskningshal og åbnet i marts 2013. Initiativet er en proto-

type og den eksisterende version bliver revet ned om et år. Inden da skal forslag til den næste version ligge klar.

På en travl dag kommer der ca. 50 personer ind i DTU Skylab. Der er et åbent kontor med skriveborde, hvor man

kan sidde og arbejde, 4 kontorer, som virksomheder må låne i op til 6 måneder, samt et prototype og elektronik

værksted. Der er også møde- og konferencelokaler, man kan låne. Udover at bruge værkstederne på DTU Skylab

bruger de studerende andre værksteder, hvor der f.eks. er adgang til andre typer af maskiner.

Der er ingen brugerbetaling og de studerende skal heller ikke betale for materialerne, de bruger på værkstederne.

Det er særligt studerende fra Design og Innovation, som benytter DTU Skylab.

DTU Skylab er åbent for alle. Dog kræves det, at der for teams eller start-ups, der kommer udefra, er mindst

en person fra DTU tilknyttet. Formålet er at skabe et sted, hvor studerende fra mange forskellige studieretninger

kan mødes og samarbejde tværfagligt. DTU Skylab vil gerne skabe et sted, hvor de studerende kan teste ‘vilde’

idéer, og hvor det er ok at fejle. Stedet skal tiltrække talenter, som kan opkvalificeres via arbejdet i DTU Skylab

for efterfølgende at kunne komme i kontakt med økosystemet omkring iværksætteri, som f.eks. adgang til kapital

eller deltagelse i inkubatorprogrammer. Der er allerede eksempler på start-ups, som er ved at etablere sig som

virksomheder, som f.eks. et studieprojekt om sikre vacciner til børn i Afrika, som nu er blevet finansieret, og som

skal samarbejde med UNICEF om at udbrede produktet.

Der er fokus på tre områder hos DTU Skylab. Det første er at hjælpe de studerende med deres idéer og

med at starte en virksomhed op. Det andet er at formidle kontakt mellem de studerende og f.eks. kommuner

eller virksomheder, som gerne vil have hjælp til at løse konkrete opgaver. Det tredje er at afholde kurser for

de studerende, ofte i samarbejde med andre som f.eks. CBS. DTU Skylab har intet formelt samarbejde med

de kreative uddannelser.

DTU Skylab afholder en række events, som spænder fra Case Competition til succesfulde iværksættere, som

kommer til torsdagsbar og fortæller om, hvordan de har gjort. I takt med at det er et prototypeår, bliver events

igangsat via en ‘lean start-up’ metode for at se, om der er interesse for dem f.eks. via Facebook.

Finansiering: DTU og regionsmidler fra Viden i Udvikling, finansierer prototypeåret for DTU Skylab med 5,5 mio. kr.

Mere information: http://www.Skylab.dtu.dk

Stardust-DTU. Entreprenørorganisation og et netværk for studerende ved DTU. Organisationen er ‘nonprofit’

og fokuserer på at skabe et entrepreneur- og innovationsmiljø for studerende gennem gratis events og workshops.

Stardust-DTU har det ene formål at opmuntre og sprede viden til studerende med fokus på entreprenørskab.

Mere information: http://www.stardust-DTU


18

11 Jakob Stolt, Master ind Leadership og Specialkonsulent, AAU Innovation.

Aalborg Universitet København11

Aalborg Universitet København flyttede i 2012 til Nokias forhenværende danske hovedkvarter i Sydhavnen.

I dag udbyder Aalborg Universitet København 8 bacheloruddannelser og 21 kandidatoverbygninger med

3.500 indskrevne studerende.

Studerende med idéer til at starte virksomhed op har muligheden for at sidde på campus. Der er i øjeblikket

ca. 10 iværksættervirksomheder samt 6 større virksomheder, som f.eks. er datterselskaber af Volvo.

De studerende tilbydes ikke et formelt forløb, men har mulighed for at diskutere deres idéer med de ansatte,

som er tilknyttet fra Aalborg Universitet København.

Derudover har Aalborg Universitet København sammen med Microsoft og Nokia etableret Danish App Lab,

som tilbyder iværksættervirksomheder 6 måneders gratis husleje samt sparring og rådgivning.

Mere information: http://www.aau-cph.dk/

Betragtning

Der tilbydes forholdsvis mange inkubatoraktiviter til studerende med idéer og/eller lyst til at starte virksomhed

op, såsom bl.a. DTU Skylab og ITU innovators. Der er formelle samarbejder mellem universiteterne og CBS.

Der er ingen formelle samarbejder med de kreative uddannelser.


19

7 Art & Technology i København. Opr. Cit

Merkantile uddannelser

Copenhagen School of Entrepreneurship på Copenhagen Business School

Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) blev etableret i 2008 og tilbyder de studerende et inkubatorforløb

på Copenhagen School of Entrepreneurship Lab, der er opdelt i tre faser. I den første fase, Proof of Idea, kan teams

pitche og teste deres idé på forskellige eksperter. Når idéen er på plads, starter anden fase, Proof of Concept, hvor

de studerende tilbydes et 3-måneders forløb, hvor idéen skal sandsynliggøres ved at f.eks. lave prototyper, marked-

sundersøgelser eller oprette partnerskaber. I den tredje fase, Proof of Business, tilbydes teamet et 6-måneders

forløb, hvor de modtager rådgivning om forretningsudvikling, en mentor, adgang til kapital og kontorfaciliteter.

CSE har et netværk af professionelle erhvervsledere og iværksættere, som rådgiver de studerende i løbet af

inkubatorprogrammet. Udover Copenhagen School of Entrepreneurship er Copenhagen Business School med

i en række netværk for at fremme iværksætteri blandt de studerende. Nogle af dem er kort beskrevet nedenfor:

Gate to Create. Gate to Create er en frivillig studenterdreven NGO, der blev etableret i foråret 2010 for at styrke

iværksætteri blandt studerende på Danmarks otte universiteter. Foreningen skaber kontakt blandt iværksætter-

netværkene på universiteterne og formidler også kontakt til andre partnere og erhvervslivet. Udover Copenhagen

Business School, er syv andre danske universiteter med i iværksætternetværket Gate to Create. Det er Aalborg

universitet, Aarhus Universitet (inkl. Herning og TEKO), Roskilde Universitet, IT Universitetet, Danmarks Tekniske

Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet i Odense.

Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL). Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab

er et netværk bestående af Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet,

som blev etableret i efteråret 2011. De tilbyder en række events og kurser, som de studerende kan deltage i, hvor

de lærer, hvordan de kan arbejde med deres idé og starte en virksomhed op. De hjælper også de studerende med

at få et overblik, hvor de kan få rådgivning, kontorpladser og funding i løbet af de forskellige stadier af virksomheden.

Future Entrepreneurs of Denmark (F.E.D). Future Entrepreneurs of Denmark er et talentnetværk, som blev

etableret i august 2013. Netværket består af Krebitat (Roskilde Universitet), Stardust-CBS (Copenhagen Business

School), Stardust-DTU (Danmarks Tekniske Universitet), UCEC (Københavns Universitet), ITU Innovators (ITU-

universitetet KBH), Kickstart AAU (Aalborg universitet i København), Startit Aarhus (Århus Universitet), Startit Herning

(Herning Universitet) og Idéeme (Odense Universitet). I løbet af efterårssemesteret 2013 udvælges 50 iværksættere

blandt de studerende, som har et potentiale til at etablere deres egen virksomhed. De modtager undervisning og

rådgivning i løbet af fem workshops.

Styrken i netværket ligger i muligheden for at studerende fra en række forskellige uddannelser og faggrupper

mødes og danner tværfaglige teams for at etablere iværksættervirksomheder. Ingen af netværkene har dog skoler

fra de kreative uddannelser med som partnere.

Mere information: http://cse.cbs.dk/

Betragtning. De kreative uddannelser anerkender et stort behov og potentiale for at styrke samarbejder uddannel-

serne imellem – måske til de eksisterende og meget formaliserede samarbejder, der er mellem bl.a. DTU og CBS.

Det er hypotesen, at et langt tættere samarbejde mellem de kreative, merkantile og tekniske uddannelser vil bidrage

til at øge antallet af arttech start-ups, ligesom at det vil stimulere mødet med andre end ligesindede.


Acce-lerace

Venture capital

Inkubation Fond

Growing Games Seed Cap

Spilbar F.F.F*

20

12 Jan Neiiendam, Projektdirektør | Interactive Denmark.

Iværksættermiljøer

I dette afsnit beskrives forskellige såvel tekniske som kreative inkubationsprogrammer og -miljøer. Som anvist i bilag 1,

findes der mange gode aktører indenfor den kreative (delvis tekniske) gren, og i dette afsnit beskrives et lille udsnit.

Interactive Denmark12

Interactive Denmark er et offentligt/privat samarbejde mellem Producentforeningen, CAT Science og Shareplay

v. Århus Kommune, der arbejder for at skabe flere arbejdspladser i spilindustrien og beslægtede digitale brancher.

Interactive Denmark henvender sig til alle aktører, der har et kreativt udgangspunkt, men som ønsker at arbejde

med en digital løsnings- og forretningsmodel. Gennem målrettede forretningsudviklingsforløb arbejder Interactive

Denmark for at styrke opstartsvirksomheder samt sikre, at etablerede virksomheder får adgang til målrettet

rådgivning, kapital og internationalt netværk.

Interactive Denmarks aktiviteter kan betragtes som en værdikæde:

1. Spilbar. Netværksmøde, der består af et par timers oplæg fra relevante fagfolk fra ind- og udland samt tid til

uformel mingling med aktører fra relevante brancher.

2. Growing Games. Specialiseret heldagsworkshop, hvor der er fokus på spilindustrien og beslægtede brancher.

Gennem ekspertoplæg, branchenetværk og sparring med andre virksomheder giver det deltagerne mulighed

for at få pitchet deres forretningsidé.

3. Inkubationsforløb. Forløbet har fokus på at hjælpe virksomheder med at komme fra idé til produktpræsentation

og salg mhp. at hjælpe deltagerne til hurtigst muligt at få forretningsmæssig succes. Forløbene målrettes den

enkelte virksomheds behov og der indgår bl.a. hjælp til at rejse kapital samt praksisorienteret mentorordning.

4. Accelerationsforløb. Dette forløb retter sig mod særligt lovende virksomheder, der har et særlig stort vækst-

potentiale. Forløbet omfatter forretningsudvikling, som gør virksomheden i stand til at skabe solid vækst.

Målet med forløbet er, at virksomheden erobrer markedsandele, der svarer til den vækst, der finder sted på

det globale marked.

Hos Interactive Denmark er der ligeledes stort fokus på at skabe en ‘kapital værdikæde’, som matcher værdikæden

for organisationen aktiviteter.

* F.F.F: ”Familiy,

Friends and Fun”

Interactive Denmark har selvsagt stort fokus på gaming, men arbejder også for at styrke såvel udbud af som

efterspørgsel efter andre digitale løsninger bl.a. løsninger, som kan være svar på samfundsmæssige udfordringer.


21

13 Peter Torstensen, direktør, Symbion.

Interactive Denmark modtager støtte fra Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Region Midt & Nord

samt private partnere, som foruden stifterne af foreningen, medregner Microsoft i Danmark.

Mere information: http://computerspilzonen.dk/artikel/interactive-denmark-–-vækst-og-arbejdspladser-i-spilbranchen

Symbion13

Symbion har to aktiviteter; henholdsvis udlejning af kontor og Accelerace.

Accelerace. Accelerace er et inkubatorforløb for iværksættervirksomheder inden for IT, Life science, Cleantech

og Industrivirksomheder. To gange om året ansøger 250 opstartsvirksomheder om at deltage i Accelerace og der

udvælges 20-30 virksomheder. Virksomhederne kommer fra hele Danmark og placerer sig, hvor de ønsker – det

er ikke et kriterium, at de skal lokalisere deres virksomhed i Symbion.

Symbion investerer i 5-10 virksomheder efter hvert Accelerace forløb fra en af de 3 fonde, som Symbion forvalter

(på 260 mio. kr. i alt).

For at kunne deltage i Accelerace skal virksomheden have en idé med potentialer for at komme på markedet.

En virksomhed som er på idéudviklingsstadiet kvalificeres ikke til at deltage i Accelerace.

Accelerace forløbet varer 6-18 måneder og består af 4 elementer:

1. Camps. I løbet af de første 6 måneder afholdes der 3-4 camps, hvor formålet er at give virksomhederne

inspiration til at komme videre med deres virksomhed og bruge tid til at tænke over deres forretning.

Personer fra hele verden kommer for at holde indlæg, og serieiværksættere deltager i workshops,

hvor virksomhederne kan teste deres idéer og skabe nye netværk.

2. Rådgiver. Hver virksomhed får tilknyttet en personlig rådgiver, som sidder hos virksomheden 1 dag om ugen.

Rådgiveren har selv startet mindst to virksomheder op. Hver rådgiver har maksimum 3 virksomheder tilknyttet.

3. Labs. En gang om måneden samles hele virksomheden, rådgiveren og eksterne eksperter i 3-4 timer og

arbejder med virksomhedens forretningsmodel (ud fra en model som succesfulde iværksættere benytter).

Hypoteser afprøves, og der designes eksperimenter, som skal afprøve markedspotentialet.

4. Netværk. Accelerace alumi sparrer med opstartsvirksomhederne og via Accelerace forløbet kommer

virksomheden i kontakt med hele netværket, som er blevet opbygget siden Accelerace startede op.


Modtage feedback

Udføre eksperimenter

Udføre eksperimenter

Modtage feedback

22

14 Emil Steglich-Petersen og Morten Sylvest, Republikken.

Model som succesfulde iværksættere benytter. På baggrund af forskningsprojekter i regi af Symbion

har Symbion udarbejdet en model for at forstå, hvordan succesfulde serieiværksættere træffer beslutninger.

Accelerace forløbet skal lære iværksætterne at bruge modellen hurtigt, effektivt og ressourcebesparende.

Succesfulde iværksættere udarbejder hele tiden hypoteser om, hvordan markedsvilkårene o.s.v. er for deres

virksomheder, og baseret på de hypoteser igangsætter de en række handlinger.

For at teste hypoteserne laver de eksperimenter, hvor de hurtigt kan få feedback. Ved at kigge på mønstrene

i den feedback de får, beslutter de, hvordan konceptet skal udvikles, inden de igen tester det nye koncept ved

hjælp

af den samme model. Se figur nedenfor:

Finansiering. Accelerace er udskilt som en separat virksomhed. I starten modtog Accelerace 100% finansiering

af Erhvervsstyrelsen. De sidste år er finansiering fra Erhversstyrelsen reduceret til 50%, mens de resterende 50%

kommer fra Regionerne og fra private virksomheder som Danfoss og Færch Plast. Hidtil har virksomhederne,

som deltager i Accelerace forløbet ikke betalt for at deltage. Men som noget nyt skal virksomheder til at betale

125.000 kr. for at deltage i Accelerace forløbet ud fra en betragtning om at drive Accelerace på 100%

kommercielle vilkår.

Mere information: http://symbion.dk/

Republikken14

Republikken er et kontorfællesskab for kreative iværksættere på Vesterbrogade i København, som blev etableret

i 2005. Der er åbne kontorlandskaber med plads til ca. 75 personer og kontorhotel med 13 kontorer i forskellige

størrelser, der kan huse 1-5 personer.


Foto:

Republikken

23

Det åbne kontorlandskab er opdelt inden for tre fagligheder:

• Arkitekturogproduktudvikling

• Kultur,rådgivning,kommunikationogmusik

• Visuelkommunikationogprogrammering

Derudover findes der prototypeværksted, café og mødelokaler til rådighed for både dem, som har adresse

i Republikken, men også for andre personer udefra. Republikken tilbyder også aktiviteter såsom kurser via

Republikskolen.

Prototypeværksted. Republikken har et prototypeværksted, hvor man har adgang til maskiner som laser-

skærere, CNC-fræser, 3D-print og lignende. Det er muligt selv at betjene maskinerne eller købe en bemandet

time. Betaling sker i forhold til brug af den specifikke maskine samt materialeforbrug.

Republikskolen. Republikskolen danner rammen om kurser for selvstændige, virksomheder og andre

interesserede. Kurserne er intensive læringskurser med ‘hands-on’ viden, som kan implementeres i deltagernes

virksomheder med det samme. Foruden ny viden er kurserne med til at skabe netværk deltagerne imellem og

bidrager til et stærkere fagligt liv i Republikken. Kurserne er inden for emner som for eksempel markedsføring,

projektstyring eller hvordan man bruger en laserskærer.

Nye samarbejder. I samarbejde med GTS instituttet Delta åbner Republikken et Elektronik Lab i september 2013.

Inkubator pilotforsøg. I 2011 gennemførte Republikken et 3 måneders pilotforsøg med 11 studerende fra

bl.a. arkitektskolen og designskolen. I løbet af pilotforsøget fik de faglig input fra eksterne oplægsholdere og

skulle pitche deres idéer til et fagligt panel, som gav dem feedback. Alle de 11 studerende, som deltog

i pilotforsøget har startet en virksomhed op. I dag eksisterer stadig seks af dem, se bl.a.

http://yasaminzafar.dk, http://www.bikway.com, http://withinwalls.dk og http://www.quoteagentleman.com.

Pilotforsøget blev finansieret af Københavns Kommune, Workshopscenen og Republikken. Forsøget fortsatte ikke,

fordi det var vanskeligt at finde finansiering til et videre forløb.

Mere information: http://republikken.net/


24

15 Anne Katrine Heje Larsen, Director, KBH/Københavns Projekthus.

Københavns projekthus15

Københavns Projekthus er et fællesskab for innovative start-ups og små virksomheder i vækst, der arbejder med

sociale, kulturelle og miljømæssige initiativer, der har en synlig social eller kulturel værdi.

Københavns Projekthus tilbyder kontorpladser i forskellige prisniveauer afhængigt af, hvor virksomheden

eller projektet er i sin livscyklus. Derudover udbyder projekthuset events, faciliteter, rådgivning og workshops.

Københavns Projekthus råder over to etager på Enghavevej. På 3. sal sidder de helt nystartede og endnu ikke

etablerede og på 4. sal sidder etablerede virksomheder, organisationer og foreninger. En kontorplads hos

projekthuset giver adgang til møderum, køkken, TV og klip, lydstudie samt mulighed for at leje hallen Volume

(700 m2) til festlige og kulturelle arrangementer. Virksomheder o.lign. siddende på 4. sal forpligtiger sig til

at agere mentorer for de nystartede virksomheder siddende på 3. sal svarende til 3 timer pr. måned. Det er

både for at hjælpe dem videre eller for at hjælpe dem med at blive afklaret, om de skal være iværksættere.

Mere information: http://kph-projects.dk/

Betragtning

Der eksisterer rigtig mange aktører, miljøer og ikke mindst ordninger. I forbindelse med denne behovsafdækning

står det klart, at vi i København og hovedstaden generelt har gode forudsætninger for at skabe en inkubator med

fokus på arttech og at det primært handler om at etablere nye samarbejder med afsæt i eksisterende platform.


25

16 Vanessa Carpenter, founder, GeekPhysical.

Undergrundsmiljø

Der findes i København to større undergrundsmiljøer, som beskæftiger sig med arttech. Undersøgelser viser,

som nævnt tidligere, at blandingen af arttech især trives i de kreative industriers undergrund. Og selv om det er

kreativiteten og eksperimenter, der driver værket, viser der sig nogle gange interessante kommercielle muligheder,

som både er relevante for de kreative virksomheder, for virksomheder fra andre erhverv og ikke mindst for samfundet

generelt.

Illutron

Illutron er et interaktivt kunst studie/miljø, som udvikler interaktivt kunst i stor skala og hvor kreative ildsjæle

med masser af idéer, drevet af nysgerrighed og passion, arbejder i krydsfeltet mellem kunst og teknologi.

Illutron blev grundlagt i 2007 af en gruppe mennesker med mange forskellige baggrunde som f.eks. kunstnere,

artister, programmører, elektrikere, musikere og elektronik nørder. Illutron startede ud med 2 værdisæt; at skabe

et miljø omkring kreativ og kunstnerisk brug af teknologi, samt at bygge en åben platform, hvor mennesker kan

udforske – drevet af deres egen nysgerrighed. Her er der ingen, som skal retfærdiggøre hverken sig selv eller

deres arbejde.

Illutron har til huse på en båd i Sydhavnen og har ifølge deres hjemmeside 21 medlemmer tilknyttet (Illutron

drives som en forening).

En af hovedkræfterne bag Illutron er Vanessa Carpenter, som er interaktionsdesigner og oprindeligt fra Canada.

Vanessa har efterfølgende etableret Geek Physical, der fungerer som en virksomhed, der kommercialiserer

på ydelser indenfor arttech. I dag sidder Vanessa Carpenter hos IdemoLab på Delta, hvor hun bl.a. er involveret

i samfundsrelaterede projekter omkring patienter i deres private hjem.16

Mere information: http://illutron.dk/

Illutron Collaborative

Interactive Art Studio.

Foto: Illutron


Labitat.

Foto:

Søren Gerluf Sørensen.

26

17 Martin Malthe Borch, Initiativtager, Labitat.

Labitat17

Labitat er en del af den internationale hackerspace-bevægelse, som tilbyder et miljø for åben og demokratisk

udveksling af viden. I hackerspaces og folkeforskningslaboratorier kan alle – uanset uddannelsestrin og faglig

baggrund – få adgang til faciliteter, der giver dem frihed til at udforske og realisere idéer på egne vilkår uafhængigt

af de etablerede forskningsinstitutioner.

Labitat blev dannet i 2009 som det første hackerspace i Danmark. På tre år er Labitat vokset til ca. 100 betalende

medlemmer. Labitat arbejder på at udvide de fysiske arealer, så Labitat også kan omfavne et biologilaboratorium

samt et prototype- og designværksted ud over de nuværende værksteder. Baseret på lignende udenlandske

initiativer, som har demonstreret succesfulde resultater og har tiltrukket stor opmærksomhed, vurderer Labitat,

at en udvidelse af Labitat til en regulær folkeforskningsinstitution kan skabe en ny kilde til innovation og vækst i

det danske samfund ved at forene højteknologisk viden, håndværksmæssig ekspertise og virksomhedsinkubation

under samme tag. På længere sigt kan Labitat således øge nysgerrighed og iværksætteri i Danmark ved at tilbyde

netværk, inspiration og de nødvendige faciliteter, der skal til for at føre gode idéer og projekter ud i livet.

Labitat ønsker at skabe Nordens første interdisciplinære folkeforskningsmiljø og de fysiske rammer,

som Labitat ønsker at skabe er:

• Computerogelektronik:Enudvidelseafdeteksisterendehackerspace

• Biologiogkemi:Danmarksførsteåbnekemiske,mikrobiologiskeogmolekylærbiologiskelaboratorium

• Designogarkitektur:Træværksted,tegneborde,skæreborde,m.m.

• Prototypeværksted:Digitalfabrikation,lasercutter,3D-printere,samtacryl-ogmodelskumsværktøj

• Metalværksted,svejseudstyr,metaldrejebænkogCNC-fræser.

• Fællesområdermedkøkken,forelæsningssal,afslapningshjørnesamtprojekt-oggruppelokaler.

Labitat har til huse på H. C. Ørstedsvej på Frederiksberg. I starten af 2013 modtog Labitat 100.000 kr.

fra Novozymes til understøttelse af en fysisk udvidelse af Labitat og dermed fremme af gør-det-selv biologi.

Labitat oplever en stadig større interesse for at afvikle projekter i Labitat-regi og Novozymes bidrag er

et udtryk for at, industrien ønsker innovation og videndeling – også gerne udenfor egne murer.

Mere information: https://labitat.dk/


27

Betragtninger

Det er vurderingen, at der foregår mange perspektivrige aktiviteter i arttech undergrundsmiljøerne og at disse

miljøer er helt centrale for udviklingen af arttech løsninger og virksomheder. Det anbefales at betragte disse typer

af miljøer som centrale aktører i økosystemet for arttech, men med en respekt for at det er undergrundsmiljøer,

og at disse miljøer fungerer, fordi de ikke er underlagt regler, systemer, strukturer og kan/kan-ikke kultur.


28

18 Kasper Birkeholm Munk, Teamleder, Ide & Vækst.

Rådgivning / Faciliteter

Opfind.nu – Teknologisk Institut18

På Opfind.nu har man samlet viden om, hvordan man som opfinder kan modne sin idé og opnå et succesrigt salg

via licensering til en virksomhed. Rådgivningen hos Opfind.nu bygger på arbejdsprocessen ‘Opfinderens 10 trin’,

som omfatter alle centrale trin fra idéens opståen til salg af udnyttelsesretten til en interesseret virksomhed gennem

en licensaftale. Hvis man har en idé og ønsker indledende rådgivning af Opfinderrådgivningens rådgivere, skal

man oprette en brugerprofil på deres hjemmeside og sende en beskrivelse af idéen.

Opfinderrådgivningen er finansieret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og

drives af Teknologisk Institut, Center for Idé & Vækst, og målgruppen er alle borgere.

Opfind.nu råder over et større fab lab, som to dage om ugen er åbent for alle, og som er bemandet. Opfind.nu er

i kontakt med ca. 5.000 personer årligt, hvoraf ca. 1.200 har unikke idéer og ca. ¼ heraf ‘overlever’ det, som man

vil betegne som den indledende rådgivning.

En effektmåling viser, at 16 virksomheder tilsammen har skabt 2,76 milliarder kr. i omsætning i 2000-2009 på

at have købt rettighederne til gode idéer fra almindelige borgere gennem Opfind.nu.

Mere information: http://www.opfind.nu/

Copenhagen FabLab

Copenhagen FabLab blev åbnet i januar 2013 og er et digitalt fabrikationsværksted, som befinder sig i Valby

Kulturhus. Her stiller Kultur Valby faciliteter til rådighed, hvor københavnerne kan udvikle og afprøve gode idéer.

Copenhagen FabLab er åbent for alle borgere – fra skoleelever og studerende til iværksættere.

Copenhagen FabLab er en del af det globale FabLab-netværk, der udspringer fra MIT (Massachusetts Institute

of Technology, Boston, USA) og er i dag udbredt til over 40 lande. Værkstedet har elektronikarbejdspladser med

tilhørende udstyr, 3D-printer med plastiktråd, 3D-mikrofræser og scanner, folieskærer, laserskærer, broderimaskine

og CNC-fræser. Til hver maskine er der tilknyttet en computerarbejdsplads.

Der er gratis adgang til faciliteterne – men man skal betale for de materialer, man bruger. Når man har udviklet

sin gode idé, er man forpligtet til at dele idéen med det globale FabLab-netværk. Man må ikke benytte FabLab-

faciliteterne til serieproduktion.

Mere information: http://kulturogfritid.kk.dk/kultur-valby/copenhagen-fablab


29

LaunchPad Denmark

LaunchPad Denmark er et initiativ, som blev igangsat af Erhvervs- og Vækstministeriet i foråret 2013 for at tiltrække

udenlandske iværksættere til Danmark. Målet er at få vækstvirksomheder til at etablere sig i Danmark og bruge

det som en platform for global vækst.

LaunchPad Denmark er opdelt i to accelerator programmer:

1. Young Talents er målrettet studerende eller helt nye virksomheder

2. Global Entrepreneurs er målrettet virksomheder, som allerede er etablerede og som er klare til at starte

et vækstforløb.

Young Talents tilbyder 200 timer forretningsudvikling for at kunne etablere iværksættervirksomheden på det

danske marked. Programmet tilbyder også en mentorordning, adgang til finansiering og investorer, samt adgang

til det danske iværksætternetværk.

Global Entrepreneurs tilbyder 200 timer målrettet og hands-on træning samt adgang til et lån på 40.000 €.

Programmet tilbyder mentorer og træning fra professionelle fra hele verden, hvor målet er at gøre virksomheden

klar til det europæiske marked. Virksomhederne har mulighed for at opnå funding fra business angels og venture

fonde på favorable vilkår.

Derudover hjælper LaunchPad med arbejdstilladelse og opholdstilladelse samt bolig, kontorlokaler og adgang

til relevante danske myndigheder. De dækker alle rejseudgifter og hjælper iværksætterne med at deltage i det

danske samfund via sociale arrangementer og ved at opbygge et personligt netværk.

Målet er at kunne tiltrække 30 iværksættere/ virksomheder i 2013.

Mere information: http://launchpaddenmark.com/

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO)

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi har til formål at rådgive kreative virksomheder om forretningsudvikling

og bidrage til at styrke samarbejdet mellem de forskellige kreative aktører.

CKO samarbejder med en række aktører i forhold til formidling og netværk. Derudover afholder CKO Creative

Business Cup, som er verdensmesterskaberne for iværksættere fra de kreative industrier. Konkurrencen skaber

opmærksomhed omkring de kreative fag som forretning og som erhverv og samler de dygtigste kreative iværk-

sættere fra hele verden. Inden da vil mere end 40 lande verden over afholde nationale konkurrencer for at finde

de dygtigste deltagere til verdensmesterskaberne.

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) er en offentlig, selvejende institution stiftet i 2008 af Kultur-

ministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet i fællesskab. Efter første bevillingsperiode udløb ved udgangen

af 2012, blev der indgået aftale mellem Regeringen (S, R og SF) og V og K om en forlængelse af CKO frem til

og med 2015. Således er der afsat fem mio. kr. om året i de kommende tre år.


30

19 Jesper K. Thomasen, CEO og founder.

Kreative start-ups

Hvad er de konkrete behov blandt arttech start-up virksomhederne? I dette afsnit præsenteres to virksomheder

og deres holdninger til, hvad som skaber værdi i formaliseringen af en idé og ikke mindst en forretning.

Studio Jesper K. Thomsen / DoseCan ApS19 Jesper K. Thomsen er en design- og udviklingsvirksomhed, som i løbet af de sidste par år har været igennem en

mindre turnaround fra traditionel designvirksomhed med fokus på life-style produkter til, at virksomheden i dag

i højere grad kan betragtes som en kuvøse for projekter. Bl.a. har virksomheden udviklet produktet DoseCan og

ligeledes etableret start-up virksomheden DoseCan Aps. DoseCan er i princippet en enkel medicindåse og app

i form af et simpelt remindersystem i et og samme produkt. Systemet kan hjælpe med en sikker og overskueligt

medicinering, da man vha. et overbliksbillede kan se, om der skulle være borgere eller personale, der har glemt

at kvittere for en dosis. Endvidere kan systemet aktivt fortælle, når der opstår fejl.

Jesper K. Thomasen tilknyttede i forbindelse med den forestående turnaround et advisory board, som hjalp

ham med at skrifte mindset og ændre synet på sig selv. Advisory boardet består af en erfaren CEO fra en større

virksomhed i Danmark, en partner fra Horten Advokater, en revisor samt en person med erfaring i Design Thinking,

Design Management og udbud af designydelser. Jesper K. Thomasen fremhæver, at advisory boardet har fungeret

som uvurderlige mentorer på det strategiske plan. Derudover er virksomheden tilknyttet DNA, Danish Network

Association, som er den kreative industris nye brancheorganisation med fokus på vækst og værdiskabelse.

For 2.200 kr. om måneden får Jesper K. Thomsen adgang til viden, hjælp og sparring i forhold til forretnings-

udvikling.

Jesper K. Thomsen har hentet hjælp og viden fra mange forskellige kanaler og stiller sig meget betænkelig over

for de aktører, som vurderer, at de kan dække alle behov hos en start-up virksomhed. Jesper K. Thomsen savner et

bedre overblik over mulighederne og ikke mindst bedre muligheder for at kunne trække på forskellige platforme

uden at skulle starte forfra hver gang og alle steder starte med at præsentere sig og sine behov.

Mere information: http://www.jesperkthomsen.dk/, http://danishnetworkassociation.dk/


31

20 Sara Krugman, Line, Health Care Design Studio.

line20

line er en arttech start-up virksomhed, som er i gang med at udvikle et nyt produkt og tilhørende service for

mennesker med diabetes type 1. Idéen er at udvikle patientdrevne løsninger – både til grundlæggerne af virksom-

heden, der selv er diabetikere, samt til andre diabetikere. Virksomheden blev startet op af Sara Krugman fra USA,

der er interaktionsdesigner, og Ian Jørgensen fra Danmark, der er programmør (og har programmeret, siden han

var 10 år gammel).

Efter endt uddannelse fra CIID ønskede Sara Krugman at blive i Danmark for at etablere virksomheden og få den

til at vokse. Derudover vurderer Sara Krugman, at Danmark er et ideelt testmarked for bl.a. medicinsk udstyr qua

strukturen i vores offentlige sektor samt Danmark geografiske størrelse. Virksomheden fik mulighed for at blive hos

CIID og få kontorplads på CIID Nest, som er et inkubatorforsøg CIID har startet, hvor de huser iværksættere i op til

6 måneder. line vil gerne være bosiddende på CIID, fordi det giver dem adgang til CIID’s internationale netværk

af undervisere og mentorer og inspiration fra andre studerende på CIID. Derudover siger Sara Krugman, at hun

har brug for hjælp til forretningsudvikling, information om skat og andre juridiske emner samt økonomi.

“I started exploring this idea when I was 5 years old. Exploring experientially with art as a means to express and understand my own experience. That practice has evolved from art into design of medical devices and data.” Sara Krugman, co-founder, line

Nogle af disse områder har Launchpad Denmark hjulpet line med. LaunchPad har konkret hjulpet Sara Krugman

med at få arbejdstilladelse og opholdstilladelse samt adgang til en mentor for virksomheden og et forløb med

en forretningsudvikler. Sara Krugman fremhæver, at virksomheden særligt har haft glæde af mentordelen.

Mere information: http://linehq.com

Betragtning

Vigtigt for brugerne (arttech start-ups) er internationale netværk, interaktion med andre i lignende situation,

men som gerne har andre kompetencer, end dem man selv har, samt mentorer. Og endeligt fremhæves behovet

for at kunne navigere mellem forskellige tilbud, aktiviteter og miljøer.


32

21 Interview med Mårten Öbrink, CEO, MINC.

Inspiration fra udlandet

Der eksisterer i dag inkubationsmiljøer, som har fokus på blandingen af Art (kreativitet) & Tech og som bevidst arbejder

for at sikre miljøer, der går på tværs af brancher og fagdiscipliner. Det drejer sig f.eks. om MINC i Malmø og IDEON i

Lund samt Google Campus og Tech Hub i London.

MINC i Malmö21

MINC blev etableret for 10 år siden (2003) og er både en inkubator og et workspace (kontorhotel). Der er i alt

ca. 250 personer, som sidder på MINC. I workspace er der ca. 60 rum, der benyttes som kontor af små virksom-

heder. Udover små virksomheder sidder der udviklingsafdelinger og datterselskaber fra store selskaber og exit-

virksomheder fra inkubatoren på MINC. Virksomhederne må være på MINC i op til to år.

I inkubatoren sidder der 22 virksomheder i september 2013. Virksomhederne arbejder inden for design, medie

og internet, hvor en virksomhed ofte består af en blanding af design og tekniske kompetencer. ”Personer med

forskellige baggrunde mødes, og sammen er de med til at skabe noget nyt.”

Hvert år søger 100 projekter/virksomheder ind i MINC inkubator, hvoraf 10 udvælges. Idéen skal være udviklet, så

den er ‘close to market’, og man kan se de markedsmæssige potentialer. Det er som regel teams og ikke enmands-

virksomheder, der kommer ind i et inkubatorforløb. Et forløb varer i maksimum to år.Inkubatoren har 8 forretnings-

udviklere, som alle selv har været iværksættere. Hver virksomhed får tilknyttet 1 personlig forretningsudvikler, som

tilrettelægger et individuelt forløb for hver virksomhed. Hver forretningsudvikler har 8 virksomheder tilknyttet.

Succeshistorier fra MINC er f.eks. virksomheden AlgoTrim, som har udviklet et software til brug i mobiltelefoner,

og som i 2011 var installeret i ca. 100 millioner mobiltelefoner globalt. En anden, er virksomheden Polar Rose,

der har udviklet en algoritme, som gør det muligt at genkende ansigter på digitale fotografier. Virksomheden blev

solgt til Apple i 2010 for 29 mio. US$, og Apple videreudvikler på programmet, som bliver en del af det nye

iOS operating system.

Finansiering. Malmö Stad ejer MINC 100% og bidrager med 5,5 mio. SEK i finansiering hvert år. MINC måles på

antal af arbejdspladser, som virksomhederne skaber, efter de flytter fra MINC samt virksomhedernes omsætning.

Siden 2005 har virksomhederne, som er flyttet ud fra MINC, tilsammen skabt 1.100 arbejdspladser og genereret

1 mia. SEK i omsætning. MINC generer en indtægt på 17 mio. SEK pr. år.


33

22 Hans Möller, CEO, Ideon.

Nye tiltag på MINC. MINC åbner i september 2013 nye lokaler, som vil være åbne for alle typer virksomheder.

Store virksomheder, bl.a. Sony og Ericsson, vil sponsorere de nye lokaler.

Derudover vil MINC arrangere en ny type netværksmøde, hvor en stor virksomhed mødes med ca. 30 MINC

udvalgte iværksættere. De mødes omkring en konkret udfordring, som den store virksomhed har spillet ud,

og iværksætterne kommer med idéer til, hvordan udfordringerne kan løses.

Mere information: http://www.minc.se/

Ideon Science Park i Lund22

Ideon blev etableret i 1983 som en løsning på, hvordan man kunne bidrage til at gøre noget ved den høje

arbejdsløshed i Skåne. Formålet var at få forskerne fra Lunds Universitet til at etablere nye virksomheder, der

kunne bidrage til øget beskæftigelse og vækst. Mindset’et i Skåne er blevet ændret efter Ideons etablering,

hvor ønsket om at starte sin egen virksomhed ikke var noget, der tiltrak hverken forskere eller andre erhvervsaktive,

til at ca. 50% af personer i Skåne gerne vil være iværksættere.

De første år var der en række hightechvirksomheder, der blev skabt som resultat af den målrettede indsats på

iværksætteri. I dag er der stadig mange nye virksomheder, der bliver skabt i Ideon, men ca. 80% af virksomhederne

har deres oprindelse fra andre steder end forskernes verden.

Ideon huser i dag ca. 350 virksomheder med et samlet antal ansatte på 2.700. Af disse virksomheder er ca. 100

virksomheder, med tilsammen 250 ansatte, tilknyttet en af de fem inkubatorer, som holder til på Ideon. Inkubatoren

for kultur og teknologi, Creative Plot, blev etableret i sommeren 2012 og kører som et pilotprojekt, hvor 5 kreative

virksomheder deltager i et forløb. Pilotprojektet finansieres med 3 mio. SEK af den statslige enhed Tilväxtanalys

og Lunds Kommune. Af de 3 mio. SEK finansieres en forsker fra CBS i København, som er tilknyttet mhp. at forske

i værdien af at placere start-up virksomheder fra forskellige brancher og fagligheder sammen.

I stedet for at etablere en helt ny inkubator blev Creative Plot placeret i Ideon, som har lang erfaring med at drive

inkubatorprogrammer. Creative Plot har sit eget brand, og bliver markedsført som et individuelt program, for at

målgruppen skal opleve, at programmet henvender sig til dem. Fysisk er Creative Plot virksomhederne placeret

sammen med deciderede tech virksomheder, som ligger under inkubatorforløbet Ideon Innovation.


34

23 Andrew Tibbitts, Global Projects Director, TechHub.

I løbet af den tid virksomhederne gennemfører inkubatorprogrammet på Creative Plot, får de tilknyttet en hoved-

rådgiver. Gruppen af rådgivere på Ideon har forskellige kompetenceområder og hovedrådgiveren sørger for,

at virksomhederne mødes med andre rådgivere, når det bliver relevant. Flere af rådgiverne har selv tidligere været

iværksættere.

De kreative virksomheder, som er flyttet ind på inkubatoren på Ideon, har bidraget til, at en lang række nye idéer

og projekter er opstået i krydsfeltet mellem de mange teknologi start-up, som udgør en stor del af Ideon, og de ny

indflyttede kreative iværksættere. På den korte tid Creative Plot har eksisteret, har der allerede været eksempler på,

at der er potentiale i at blande det kreative med teknologi. F.eks. har techvirksomheden Walk Me Home udviklet

et produkt i samarbejde med en af virksomhederne i Creative Plot.

Finansiering til iværksætter virksomhederne. Ideon bidrager også til at hjælpe virksomhederne med at

skaffe kapital. Virksomhederne bliver trænet i at have fokus på produktet eller servicen, som de sælger, og sikre,

at der er et marked for det, de tilbyder. Ved at kunne markedsføre ydelsen, de sælger, og derved få en omsætning

har de et godt grundlag, når de søger efter investorer. Ifølge Ideon er det ikke nødvendigvis en god løsning at

skaffe en masse kapital, når virksomheden er helt ung og ikke har solgt noget endnu, da det kan bidrage til at

udhule virksomhedsejernes andel af virksomheden. En af de største kilder til kapitalinvesteringer er business angels.

Finansiering af Ideon. IKEAs grundlægger Ingvar Kamprad donerede 100 mio. SEK til at bygge Ideon samt

et årligt beløb på 10 mio. SEK til driften. Fra sommeren 2013 er finansiering af Ideon overtaget af Wihlborgs

Fastigheter samt Lunds Universitet og Lunds Kommune.

De forskellige inkubatorprogrammer bliver finansieret af en række samarbejdspartnere som bl.a. de statslige

enheder Tilväxtanalys og Vinnova, Region Skåne, Lunds Kommune samt private sponsorer som Price Waterhouse

Cooper, Ava Patent og Sparebanken Skåne.

Mere information: http://www.ideon.se/

TechHub London23

Mike Butcher, redaktør på TechCrunch Europe, og Elizabeth Varley, med lang erfaring fra forskellige tech

virksomheder, mødtes tilbage i 2009 og blev hurtigt venner. Elisabeth fortalte Mike om sine idéer om at skabe

et klublignende ‘community space’ for digitale og kreative aktører, og Mike havde på daværende tidspunkt

skrevet en del om, hvordan UK og London ikke havde et egentligt omdrejningspunkt for hele start-up miljøet.

Denne samtale blev starten på TechHubs fødsel, der blev en realitet i 2010.

TechHub spiller i dag en stor rolle i at understøtte økosystemet omkring tech miljøet i London. I dag er der udover

TechHub, Google Campus o.lign. mere end 50 inkubatorer og acceleratorprogrammer i East London.

TechHub har afdelinger i Bangalore, Bucharest, Manchester, Riga og Swansea.

TechHub London har lokation to steder, hvoraf den ene er i samme ejendom som Google Campus og Seed Camp.

Derudover er etableringen af et tredje sted i gang, som ligeledes skal fungere som et ‘maker lab’, da TechHub

vurderer, at der ikke findes faciliteter i London til brug for prototyping. Hvorom alting er: De nuværende muligheder

er meget fragmenterede.


35

TechHubs mission er at hjælpe start-ups med at vokse hurtigt. Filosofien er, at det sker i et dynamisk miljø, som

understøtter netværk og samarbejder. TechHub ligger i East London, der bl.a. er det sted, som er tættest på dels

der, hvor folk bor, og dels på selve city. Da TechHub åbnede dørene i 2010 startede de ud med 10 virksomheder

og allerede dagen efter meldte yderligere 20 sig til.

TechHub har en ambition om at støtte techmiljøet så længe som muligt. I London gør ejendomsmarkedet det

meget vanskeligt at leje bygninger for virksomheder, medmindre de har været profitable i minimum 3 år. TechHubs

største medlemmer, Import.io og Nexmo, bor stadig hos TechHub efter 3 ½ år. De har begge en omsætning

i omegnen af 50 mio. pund og har også begge kontorer i San Fransisco og Hong Kong.

Alle, der bor på TechHub, er entreprenører, som arbejder med udvikling af et teknologisk produkt. Der er

ingen konsulentvirksomheder. Og TechHub har et system, som sikrer, at de start-up virksomheder, som benytter

faciliteterne, passer ind i miljøet. TechHub udbyder også pladser til enmandsvirksomheder, men er også klar over,

at de virksomheder har en langt større tendens til at lukke ned end virksomheder, som har mere end en partner.

En stor del af enmandsvirksomhederne ender med at møde andre i TechHub miljøet, som de etablerer nye

virksomheder og projekter med.

Hos TechHub fremhæver man, at en af de vigtigste ting i forhold til Londons tech community er, at de har mindst

10 gode kafferisterier indenfor en radius af 2 miles. De er klar over, at det lyder komisk, men mener afgjort, at kaffe

er den vigtigste parameter for hele miljøet.

Derudover fremhæver man det forhold at have ambitiøse ledere, som værende en vigtigt stimulans for tech miljøet.

Og at det er vigtigt, at disse mennesker er tilgængelige, og at deres vej til succes er tydelig og ikke mindst opnåelig

for andre. Disse historier er inspirerende og ikke mindst motiverende for start-ups. Hos TechHub kalder man dem

‘local heros’. F.eks. bor TechHub lige over for en start-up virksomhed – Moshi Monsters (gaming), som på bare 5 år

har vokset sig til et milliard foretagende med mere end 500 ansatte. Moshi Mosters grundlægger og direktør er et

eksempel på en ‘local hero’ og alle, som er en del af Tech Hub, kender ham – han deltager regelmæssigt i meet-up

arrangementer, og alle har mulighed for at få en snak med ham.

‘Local heros’ er fortsat en relativ ung generation. London har på ingen måde oplevet det, som tech start-ups

har oplevet i Boston eller i the Valley, hvor de personer og virksomheder, der investerer i tech start-ups, selv har

været tech start-up. Ligesom vi kender det herhjemme fra såvel biotech som life science, hvor store etablerede

virksomheder investerer i start-ups indenfor egen branche. Derudover har amerikanerne i langt højere grad en

filantropisk adfærd og måske allervigtigst en helt anden holdning til ‘fear of failure’. Deres villighed til at løbe

en risiko er generelt større, og den erfaring, folk får af at begå fejl, opfattes som et fremadrettet aktiv. Hos TechHub

vurderer man, at det europæiske tech miljø har draget fordel af recissionen.


36

24 Eze Vidra, Head of Campus, Google.

Det har ikke været muligt at få job som f.eks. ung ingeniør, spiludvikler eller designer, og dette har været en klar

fremmer af antallet af tech start-ups. Hos TechHub er man sikker på, at den næste generations helte er unge tech

entreprenører, som udvikler ‘tech stuff’.

TechHub drives af medlemskaber og af partnerskaber. Alle partnerskaber er meget forskellige. Nogle partnerskaber

handler om indhold, som f.eks. partnerskabet med Seed Camp og andre partnerskaber, der udløser særlige benefits

for den finansiering, partnerskabet tilfører TechHub.

F.eks. er Barcleys Bank hovedpartner hos TechHub Manchester. Det er de bl.a., fordi Barcleys R&D afdeling ligger

i Manchester, og det er ligeledes derfra, man foretager investeringer i tech. Barcleys ser en værdi i udvikling af

teknologi lokalt, og dermed får de adgang til talenter og mulighed for at investere i eller at etablere partnerskaber

med perspektivrige tech start-ups. Stadig flere traditionelle virksomheder såsom Barcleys bevæger sig ind på tech

området, pga. at mere og mere bliver internetbaseret, og handel via nettet vokser enormt.

TechHub handler i bund og grund om at skabe platforme. Pt. har TechHub 6500 entreprenører i deres netværk,

og de arbejder fokuseret på at udvide og styrke deres netværk i Europa. TechHub vurderer, at disse miljøer handler

om Europa vs. USA og ikke om London vs. København. Talentmassen findes i Europa: Der sker rigtig mange ting

i øjeblikket – måske fordi der har skulle kæmpes ekstra hårdt.

Mere information: http://www.techhub.com/

Google Campus London24

I 2011 mødtes Googles daværende bestyrelsesformand med UKs prime minister David Cameron for at diskutere

udviklingen af Tech City i London. På det tidspunkt stod Google i lidt dårligt lys, fordi man mente, at Google ikke

havde betalt den retmæssige andel skat i UK. Disse to faktorer/begivenheder spiller en stor rolle for åbningen af

The Google Campus i East London. Formålet er at give start-up miljøet gunstige vilkår og at hjælpe et stort antal

start-ups via campus. Man forventer, at denne maskine på lang sigt vil bidrage til britisk økonomi.

The Google Campus åbnede den 29. marts 2012. Campus fungerer 100% privat og har i dag i omegnen af

10.000 medlemmer. I løbet af det første år var der ca. 1.000 projekter gennem huset, og mere end 1.500 events

blev afholdt med op mod 60.000 deltagere. Der er 22 forskellige nationaliteter tilknyttet campus, og ligeledes

i løbet af det første år blev der solgt 90.000 kopper kaffe fra caféen i campus’ underetage. Man skal være

registreret for at sidde i caféen. Her sidder primært helt tidligt stadie start-ups.

The Google Campus ligger i East London, der betragtes som Tech City. I området findes der i dag omkring 50

forskelligartede inkubatorer og acceleratorer. Man vurderer, at placeringen af Google Campus har været afgørende

for at stimulere denne udvikling. Google Campus ligger i en 7 etagers ejendom, hvor underetagen består af caféen,

stueetagen har lokaler til større events samt et område, hvor starts ups har mulighed for via videokamera at pitche

nye idéer, som efterfølgende bliver delt i hele campusnetværket. Første og anden sal tilhører TechHub, som er en

af Google Campus’ primære partnere sammen med Central Working og Seed Camp.

En væsentlig filosofi hos Google Campus er, at udviklingen af tech miljøet ikke er et Google projekt, men at Google

Campus er en del af økosystemet omkring kreative tech start-ups. På tredje sal er plads til events, fjerde sal tilhører

Seed Camp og på femte sal råder Google over kontorpladser (co-working spaces).


37

Det er gratis at arbejde fra caféen (hvor der er altid fyldt) og derudover har Google kontorpladser, som enten kan

lejes fuldtid eller som en fleksibel plads. Til kontorpladserne er tilknyttet acceleratorprogrammer, som alle kører i

3 måneder. Der er mange acceleratorprogrammer, som henvender sig til Google Campus mhp. at blive tilknyttet

de start-ups, som sidder på etagerne. Det betyder, at Google kan udvælge kun de bedste programmer – og

særligt de programmer, som har det rette mindset (indenfor kreative tech start-ups) – og Google prioriterer

primært mentordelen. Tilgængelige mentorer er helt afgørende for at hjælpe start-ups videre på bare 3 måneder.

De start-up virksomheder eller projekter, der sidder hos Google Campus – og for så vidt også hos TechHub –

beskæftiger sig typisk med tech og mobilplatforme. Det er primært softwareudvikling og et mindre antal hard-

ware-udviklere. Virksomhederne og projekterne er bredt fordelt mellem uddannelse, handel, sundhud – i bund

og grund alt, hvad man kan forestille sig. Fra spørgeskemaundersøgelser ved Google Campus, at virksomheder/

projekter/personer i gennemsnit er hos Campus i 6 måneder, at hver virksomhed eller projekt i gennemsnit

består af 4 personer og endeligt ved Google, at de i gennemsnit vokser med ca. 25%, mens de er hos Campus.

Når virksomhederne forlader Campus vokser de typisk meget hurtigt og oplever det, man vil kalde ikke-lineær

vækst, fordi de fleste lykkes med at opnå funding gennem acceleratorprogrammerne.

En vigtig begivenhed hos Google Campus er ‘office hours’. Det kører flere gange i løbet af en uge og foregår nede

i caféen. Office hours er der, hvor alle (både start-ups i caféen eller de, som sidder på kontorerne) har mulighed

for at få rådgivning fra en mentor – en ‘googler’. Mentorerne er alle ansat i Google (ikke campus) og har tilbudt

at benytte 20% af deres tid til at agere mentor. Hos Campus oplyser de, at 20% tid er både vanskeligt at få – og

vanskeligt at gøre i praksis. Typisk fungerer det som 20% ud over almindelig arbejdstid. Men hvorom alting er,

så har Campus i dag en stor kreds af mentorer tilknyttet med en bred vifte af ekspertviden.


38

Der er i gennemsnit 5-6 events dagligt i campus. En del afholdes af Google og en del af deres partnere. Men

events er ligeledes en essentiel del af campus set primært ud fra, at events er fundamentet for at udvikle netværk

for start-ups. Events er en forudsætning for, at entreprenører, investorer, mentorer, kunder og brugere kan mødes.

Til disse events optræder ofte internationale anerkendte personligheder – ‘local heros’ – og dette vurderes

ligeledes som en vigtig motivationskilde for start-ups.

De virksomheder, som sidder på kontorerne hos såvel Google som hos TechHub, udvælges efter en række kriterier.

En række af virksomhederne kommer efter at have deltaget i Seed Camp begivenheder ude omkring i Europa.

Derudover er Google partner i Start-up Weekends.

Hos Google er man klar over, at det har stor værdi for start-up miljøet at have en virksomhed som Google bag.

Også selv om, at Google hverken foretager direkte investereringer i virksomhederne eller rekrutterer talenter

(Google rekrutteringsfolk er principielt forment afgang til campus). Men qua ‘Google’ kan de tiltrække de bedste

talere, tiltrække de bedste acceleratorprogrammer og tiltrække start-ups med de rette profiler.

Google opnår dermed ikke en direkte benefit af deres campus set-up, men Google ser en stor værdi i at bidrage til

et stræbsomt start-up miljø indenfor deres eget tech branche felt. Google vurderer, at de gennem campus bidrager

til udviklingen af et større marked – ‘en større kageandel’ til alle, som de selv udtrykker det. Og derudover vurderer

Google, at alle inkl. dem selv får værdi af at bidrage til start-up miljøet, fordi en stor del af virksomhederne og

projekterne arbejder med at skabe et bedre samfund. Google vurderer, at mindsettet hos de fleste af Campus

beboerne er at løse problemer. F.eks. har en DNA-sekventerings virksomhed lige opnået funding – og måske bliver

det lige præcis denne virksomhed, der kommer til at knække kræftkoden. Så derfor er der på den lange bane stor

værdi for samfundet i at give plads til start-ups, så de kan interagere med miljøet, lære og skabe sig det nødvendige

netværk i det tech start-up økosystem, som Google bidager til.

Mere information: http://www.campuslondon.com/

Rockstart, Amsterdam

Rockstart tilbyder accelerationsprogrammer til start-ups inden for software services. Der kan ansøges om at deltage

i programmet en gang om året. Ansøgerne skal have en prototype af deres produktidé, de skal have et team,

der kan eksekvere idéen, og de skal være villige til at flytte til Amsterdam i seks måneder. Sidst kom der mere end

500 ansøgninger fra 96 byer fra hele verdenen.

20 ansøgere inviteres til Amsterdam, hvor de møder 65 mentorer primært fra Europa. Der er også danske mentorer

som f.eks. Torsten Kolind og Kasper Hulthin. Ansøgerne deltager i mentorsessioner og pitcher deres idéer for

mentorerne. Mentorerne vurdere de 20 ansøgere og til sidst vælges 10 til at deltage i programmet. Den endelige

udvælgelse foretages af Program Manager med hjælp fra seks eksperter, der dækker de områder, hvor kompetencer

og erfaringer er afgørende for succes inden for software services.


39

Programmet varer 100 dage og er delt op i tre sessioner:

1. Tuning (varer 30 dage):

Deltagerne fremlægger deres idé for mentorer og får feedback. En simpel prototype afprøves på brugerne.

De 30 dage afsluttes med, at de præsenterer, hvad de har lært for mentorerne.

2. Produce (varer 50 dage):

Deltagerne lærer om metoder til at styre produktion og markedsføring. Forløbet afsluttes med pitch.

3. On stage (varer 20 dage):

Deltagerne får træning i at præsentere forretningsidé og -model for investorer. Der laves Powerpoints, undervises

i kommunikation og trænes i præsentation.

De 100 dage afsluttes med en demodag, hvor der kommer 400-500 investorer, og hvor programmets ti deltagende

virksomheder fremlægger deres forretningsmodel. Investorerne kan stille spørgsmål, diskutere med virksomhederne

og få udleveret materiale for at vurdere, om de vil investerer i nogle af virksomhederne.

Finansiering. Programmet finansieres af Business Angels (BA). Hver BA indskyder minimum 50.000 €.

10-12 Business Angels finansierer hele programmet og får tilsammen 8% ejerkapital i hver enkelt virksomhed.

Amsterdam bystyre har også leveret kapital til Rockstart.

De deltagende virksomheder får 15.000 € til at medfinansiere deltagelsen i programmet.

Rockstart har en 25% up-side på virksomhedernes værdistigning fra det tidpunkt, hvor virksomheden kommer ind i

programmet, og til den tjener penge eller opkøbes/får nye medejere.

Resultater. Efter det første acceleratorprogram i Rockstart Amsterdam rejste 7 af de 10 virksomheder kapital og

værdien af de 10 selskaber steg fra 8 mio. € til 20 mio. €.

Betragtning

De udenlandske inkubatorer betragter sig selv som en del af et samlet økosystem, hvor man har fokus på at gøre

det, man er bedst til og derudover samarbejde med andre. I London er der fokus på arttech som et community,

og der inviteres et stort antal virksomheder ind. Ikke fordi et stort antal start-ups nødvendigvis er lig med god kvalitet,

men fordi en stor kritisk masse giver en synlighed og sender et tydeligt signal om en egentlig branche til samfundet

og til andre brancher. Der lægges stor vægt på mentorer og på ‘local heros’, som har succes indenfor arttech

branchen.

I Sverige og Amsterdam deltager iværksætterne i strukturerede programmer, hvor de afprøver deres idéer, får hjælp

til at udvikle prototyper og får adgang til kapital.


40

Anbefalinger

En inkubator består af mange elementer såsom rådgivning, mentorbistand, netværkstilbud, kontorpladser,

værksteder o.lign.

Det er den overordnede vurdering, at der i København allerede eksisterer mange velegnede (i forhold til dette

præmis) inkubatorelementer. Derfor bør en inkubator for arttech ikke nødvendigvis bygges op fra bunden.

Det handler i højere grad om at etablere nye samarbejder mellem forskellige eksisterende inkubatorer, miljøer

og uddannelsesinstitutioner, ligesom det handler om at etablere en form for samarbejde med en eller flere private

virksomheder og sikre, at toneangivende succesfulde personer og virksomhedsledere, der selv har været start-up,

ønsker at have en tilknytning til den nye inkubatorordning.

Der er i København ikke identificeret et inkubationsprogram ej heller et miljø med et fokus på arttech (blandt de

miljøer, uddannelsesinstitutioner og programmer vi har enten talt med eller set på som en del af vores desk research)

i lignende udstrækning som i blandt andet Malmø, Lund eller i London.

Miljøerne og ordningerne i udlandet adskiller sig på flere måder (ligesom de selvfølgelig også har fællestræk med

aktiviteter i København). Hos såvel MINC som hos IDEON har der været, og er fortsat, en solid og kontinuerlig

offentlig medfinansiering, som bl.a. kommer til udtryk ved volumen af start-ups, og som vidner om en klar målsætning

om at skabe beskæftigelse og vækst. Hos både MINC og IDEON spiller partnerskaber og medfinansiering fra det

private også en rolle. Der er tale om offentlige private samarbejder, hvor det offentlige er gået forrest. Både TechHub

og Google Campus fungerer på helt private vilkår, når man lige ser bort fra, at de bor til leje i bygninger, som de har

lejet til en meget fordelagtig pris af London by. Fælles for alle de fire miljøer er, at de har en ‘business’ tyngde, og selv

om miljøerne også er meget kreative, sender de et signal om at være et lige så professionelt inkubations-/start-up

miljø, som man kender det fra f.eks. biotech og life science. Økosystemet for arttech fungerer godt i områderne

i og omkring Lund og Malmø samt i London.

I Danmark har vi gode forudsætninger for at få et lignende økosystem op at stå. Vi har allerede mange af elementerne,

og vi er gode til samarbejde. Vi har på mange måder i dag et velfungerende økosystem indenfor kreativt iværksætteri

lige så vel som, at vi har et fungerende økosystem indenfor ingeniørdreven og teknisk iværksætteri. Der er behov for

at skabe et økosystem for arttech, som er funderet på tværs af begge verdener.

Nedenfor er listet de elementer, som der på baggrund af behovsafdækningen anbefales at tænke ind i en

inkubatorordning med fokus på arttech.

Målgruppe

Det er anbefalingen, at inkubatorordningen målrettes små virksomheder, d.v.s. at der er mere end én person

bag virksomheden eller projektet.

Det er endvidere anbefalingen, at inkubatorordningen udelukkende omfatter virksomheder eller projekter,

som producerer produkter, løsninger, platforme o.lign., dvs. software og/eller hardware-løsninger. Det er

anbefalingen, at miljøet ikke omfatter virksomheder, der fungerer som konsulent- og rådgivningsvirksomhed

eller som freelancere.

Det er klart, at det også kan være en positiv værdi for samfundet at have platforme, hvor enkelt personer med

idéer kan opholde sig og evt. via platformene møde andre med idéer, så nye samarbejder og virksomheder opstår,

men dem er der allerede mange af i København.


41

Faciliteter

Det vurderes, at denne inkubatorordning ikke nødvendigvis bør råde over egne fab lab faciliteter. Men det er

anbefalingen, at aktørerne bag ordningen etablerer samarbejder med forskelligartede prototypeværksteder

og maker-spaces. Det giver mulighed for adgang til flere typer af værksteder og det nyeste udstyr.

Location

Inkubatorordningen bør forankres i København. Det er anbefalingen, at ordningen integreres med en eksisterende

platform. Det er anbefalingen, at denne platform er geografisk placeret tæt på, hvor personerne bag virksomhederne

bor og færdes, ligesom at det anbefales, at ordningen forankres i et miljø med et forretningsfokus.

Events og netværk

Det er anbefalingen, at virksomheder/projekter i et inkubatorforløb for arttech har mulighed for at være del af

et miljø, hvor netværksaktiviteter og events er i højsæde. Virksomhederne/projekterne i forløbet bør have adgang

til ‘local heros’ og ‘Start-up stories’, der kan både motivere og inspirere.

Rådgivning

Rådgivning er et af de helt centrale elementer i inkubatorordninger. Det er anbefalingen, at der primært lægges

vægt på at koble mentorer på virksomhederne/projekterne – og gerne mentorer, der selv har erfaring som iværk-

sættere. Det er endvidere anbefalingen, at hver virksomhed og/eller projekt overordnet tilknyttes en mentor, men

at denne mentor har mulighed for at trække på personer med anden ekspertviden end den, som vedkommende

selv besidder. Det er anbefalingen, at der sekundært lægges vægt på rådgivningsydelser inden for IPR, regnskab

o.lign.

Private virksomheder

Det er anbefalingen, at private virksomheder får en tilknytning til inkubatorordningen med fokus på arttech.

På hvilken måde, og i hvilket omfang, kan afhænge af det setup, man vælger for inkubatorordningen. Et element

er naturligvis finansiering, men et andet element er, at private virksomheders involvering vurderes at have en stor

betydning for at tiltrække og skabe det nødvendige ‘business mindset’ blandt start-up virksomheder.

Der er flere modeller, bl.a.:

MINC 1-modellen. Der arrangeres et møde hvor inkubatoren faciliterer mødet mellem store virksomheder og

iværksættervirksomhederne. De store virksomheder har muligheden for at byde ind med konkrete projekter/

udfordringer. Udvalgte iværksættere inviteres til at deltage og ca. 30 iværksættervirksomheder præsenterer deres

ideer for den store virksomhed. Hvis den store virksomhed beslutter at bruge nogle af ideerne, udarbejdes der en

aftale for, hvordan samarbejdet med iværksætteren skal forløbe.

MINC 2-modellen. Store virksomheder som Sony sponsorerer en del af driften af inkubatoren. Til gengæld får

de adgang til at deltage i arrangementer og følge udviklingen i iværksættermiljøet. Nogle virksomheder vælger

at udstationere medarbejdere en eller flere dag om ugen.

IDEON-modellen. Bygninger finansieret af private virksomheder (i dette tilfælde IKEA). Partnerskaber med banker,

patentbureauer, advokatfirmaer o.lign., som byder ind med gratis rådgivning – ud fra en CSR betragtning og en

forventning om at få fremtidlige kunder.

Google Campus modellen. Fuld privat Google finansieret inkubatormiljø, hvor Google stiller billig kontorplads til

rådighed, arrangerer events og tilbyder gratis mentorhjælp fra Google medarbejdere.


42

CIID modellen. Offentlige aktører i samarbejde med private aktører, som Intel, bidrager til at finansiere oprettelsen

og driften af en inkubator.

TechHub modellen. F.eks. Barcleys Bank som medfinansierer faciliteter og drift af TechHub afdeling i Manchester,

fordi Barcleys ser en værdi i udvikling af teknologi lokalt, og fordi de får adgang til talenter og mulighed for at investere

i eller at etablere partnerskaber med perspektivrige tech start-ups.

Rockstart modellen. Business Angels bidrager til at finansiere inkubator programmet og de får en andel i

virksomhederne som deltager i programmet.


Bilag 1: Liste over kreative aktører

43

Liste over kreative aktører, som bistår iværksættere i København:

AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet

Art & Creativity SUB

ArtLab

Bjørn Ignatius Øckenholts Billedkunstskole

CAKI – Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

CKO –w Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

Connect Denmark

Danish Design Association

Dansk Design Center

Dansk Mode & Textil

DARE2mansion

Expoviva

GivRum.nu

Green Drinks

Green Machine

INDEX:

Interactive Denmark

Iværk & Vækst

KarlBak

KreaNord

Københavns Erhvervsservice

Københavns Projekthus

Manto

Pankoke Consult

RadicalBloom

Rebel Academy

Republikken

Statens Værksteder for Kunst

The HUB Copenhagen

ThreePointZero

Volcano

Volume

Væksthuset

Wischmann Innovation


Bilag 2: English summary

44

Introduction

On behalf of the City of Copenhagen the Danish Design Centre has examined the possibility of establishing

an incubator for arttech start-up companies in Copenhagen.

The initiative is part of the City of Copenhagen’s work to strengthen Copenhagen as a creative city.

PerspectiveIn the last decade there has been an increase in the number of start-up companies in Europe. According

to sources in the UK and Sweden, the desire to establish new companies has increased significantly over

the last 5-10 years.

“The mindset of people in Skåne has changed after IDEONS establishment. Previously neither researchers nor workers had the desire to start a business of their own. This attitude has changed and today almost 50% of people in Skåne would like to become entrepreneurs.“ Hans Möller, CEO of IDEON

”It is about maturing the ecosystem in the long run. It is evolving very quickly, there is a momentum going on, where more and more people are going into start-ups.” Eze Vidra , Head of Google Campus

The changes taking place might be a result of the financial crisis, or of a changing society where creative people

have the possibility to develop their ideas and turn them into companies. Or it might be du to young people’s

attitude today, where they have difficulty seeing themselves working in traditional roles and industries.

Technology is everywhere

The technological development is currently exponential. And the possibilities are endless. More and more

products contain technology and several companies and public organisation offer services and / or products

that are Internet-based. And the creative entrepreneurs can and should play a major role in this development.

The role of design and creativity is to help human behaviour manage the changes in society. The traditional linear

perception of development is very different from the technological, exponential development taking place

at the moment, and it is the role of creative and innovative companies to make this change useful and meaningful

to society.

“When you look at the people who are behind some of the world’s most valuable companies like Amazon, Sims Video, Kickstarter, Tumblr, YouTube, Flicker, Instagram , Twitter and Apple, they all have a background in art, design or music, combined with a technical training or ability.“ Nille Juul-Sørensen, CEO, Danish Design Centre



45

Global challenges as a driver of innovation

We are facing a number of complex national and global societal challenges. The challenges require new solutions

within areas such as sustainable energy supply, reduction of environmental impacts, healthy and safe food supply,

clean water supply, cheaper and better health and welfare solutions and a more efficient public sector.

The demand for new solutions is global and growing. Developing new solutions to solve societal challenges is

therefore an area of potential growth and a market with export potentials for countries and companies that are

able to create durable products for the future. New solutions require knowledge, innovation and collaboration .

”European start-ups are moving away from products that appeal mostly to the tech community and ‘me too’ products that are copies of others. We are seeing an increasing number of start-ups aiming to really solve problems. They focus on areas such as cost savings for large companies, helping workers to be more effective, solving environmental and sustainability challenges, or products related to customers’ health.” Elizabeth Varley, co-founder and CEO, Tech Hub

This development should be a clear incentive to ensure better and more efficient conditions for creative tech

entrepreneurs who have a wish to create a better and more sustainable society – that at the same time are

commercially viable.

What is arttech?

The concept of arttech has developed as creative people who are looking for new ways of expressing them-

selves have started using technology – in particular digital technology. But the concept should not be interpreted

too narrowly, and should be thought of as the mixture of creative and scientific skills and techniques that come

together.

This mixture thrives in the creative industries’ underground. And even though it is the creativity and experimentation

that motivates the entrepreneurs and small companies, some of the solutions might turn into interesting commercial

opportunities that are relevant for the creative industries, for companies from other industries and even for society

as a whole.

Arttech solutions are typically products, systems, processes, services and digital platforms – both hardware as well as

software solutions.

Motivation for arttech in Copenhagen

The creative industry is one of the largest industries in Copenhagen and has the potential to become an industry

where a large amount of jobs are created in the future. The creative industries will play an important role in the global

competition on innovation, where innovative solutions in the creative industries have an effect on other industries and

increasingly focus on solving societal challenges.

In 2007, almost 140,000 people were employed in the creative industries in Copenhagen, representing 15 percent

of total employment , thereby making the creative industries one of the largest industries in Copenhagen.



46

Compared to other cities in Europe, Copenhagen is one of the cities that is most specialised within the creative

industries, and is fourth after Stockholm, London and Oslo. Copenhagen is one of the cities in the world that is

specialised in design, architecture and software – making it the biggest global competitive cluster in Copenhagen

employing more than 70,000 people. The creative industries are among the most innovative, and together with

high-tech manufacturing and knowledge-intensive services experience an increasing rate of productivity, while

many other industries experience a stagnant or declining productivity.

Creative companies tend to locate close to other creative companies and form clusters. According to Richard

Florida, this trend is more common among creative companies than for other types of businesses. But creative

clusters develop differently than other clusters. In traditional industries, companies become more innovative

when they specialise within their industry. But in a creative cluster innovation and growth takes place when different

types of creative industries meet and different types of competencies work together. One example is the creative

environments in the Oresund region where arttech companies comprise one of the largest and most active networks

in Europe.

Studies show that companies that are open in their development processes and include competencies from

art and technology seem to turn into places where radical thinking takes place. This thinking influences other

creative businesses and fosters innovation in all types of companies in virtually every industry.

It is therefore important to ensure that the creativity and artistic experiments in the creative underground are

stimulated. It could have great and interesting consequences if it was possible to develop frameworks and

environments where the mix of creativity and scientific knowledge and techniques could be explored together.

And enable persons from the creative underground to meet companies from other industries looking for new

opportunities and solutions.

Why an incubator for the city of Copenhagen

Today there are still only few companies in Copenhagen that work within the sphere of arttech. But there are

some creative entrepreneurs and companies that have started experimenting with mixing different types of digital

technology with design and inspiration from other creative industries.

But even though the ambitions and ideas are present, it is difficult to take advantage of the possibilities that blending

creativity and technology can lead to because the right conditions are not present, thereby making it difficult to realise

the potential of the solutions. One of the challenges is how to retain students enrolled in creative education focusing

on blending creativity with technology after they graduate. Many of these students have the potential and desire

to start their own company, but there are currently no suitable facilities or incubation environments in Copenhagen.

Talented students leave Copenhagen after graduation, because they are not able to find an attractive place to work

or a place where they can develop their own ideas. Similarly, it is difficult to attract the right talent from abroad if

the is a lack of facilities and environments when creative people can thrive.

The work for the city of Copenhagen

DKK 1.0 million was allocated for maturing and establishing an incubator for arttech start-up companies,

in order to attract and retain talent from the underground as well as students from leading creative institutions.

Of this, DKK 750,000 was put out to tender and won by a consortium consisting of members from the creative

underground,



47

From August to October 2013, DDC mapped the educational institutions that work with arttech in Copenhagen, and

conducted interviews with a range of them in order to understand what elements an incubator should consist of. In

addition, inspiration has been obtained from similar initiatives abroad where successful incubators for arttech have

been established.

The mapping was conducted via desk research as well as interviews with a range of organisations, educational

institutions, incubators and entrepreneur advisors. While a range of interviews were conducted, it was not possible

to interview all relevant stakeholders in Copenhagen during the limited duration of this work. But based on the

conducted interviews, we felt that we gathered sufficient information of the different types of incubators and

related services that are available, as well as the needs of the entrepreneurs and start-up companies.

Overview of interviews and main findings

An incubator can be established in educational institutions, science parks or as separate initiatives. The location

might determine the type of entrepreneurs that are attracted to the location. But what the entrepreneurs interviewed

consider most important, is access to an international network, interaction with other start-up companies in similar

situations – with a range of different skills – and access to mentors.

Educational institutions in Copenhagen

The first place that a student has the opportunity to get help to start up a business is often at the place of study.

DDC has spoken with educational institutions in Copenhagen that have a link to the creative community and

are possible places to establish new arttech companies.

Interviews among the creative educational institutions have been held with the School of Design, School of

Architecture, DADIU (The National Academy of Digital Interactive Entertainment) and the Copenhagen Institute

of Interaction Design. Among the technical educational institutions DDC has spoken with the Technical University

of Denmark, the IT University of Copenhagen and Aalborg University Copenhagen. DDC has also taken a look

at what the Copenhagen Business School offers students who want to start up a new company.

There are a lot of places where students with ideas and who want to start a business up can receive help and

advice. The technical universities and the business school in Copenhagen all offer spaces and advice, and

to assist the students there are formal collaborations between the technical universities and the Copenhagen

Business School.

But besides The Green House at DADIU and CIID’s pilot project Nest, there are no formalised entrepreneurial

environments within the creative educational institutions that can support students who have good ideas or

who want to create their own business. It is also worth noting that there is no formalised collaboration between

the creative educational institutions and the technical universities or the business school in terms of creating

meetings between students who want to establish their own business.

The creative educational institutions realise that there is a great need and potential for strengthening

the collaboration between the different educational institutions – perhaps by becoming part of the existing

and formalised networks that exist between the technical universities and the business school. Such meeting

would have the potential to bring together people with different types of competencies and skills that would

complement each other and form the basis for successful new arttech companies.



48

Entrepreneurial Environments

There are a number of incubators in Copenhagen, where it is possible to get inspiration on how an incubator for

arttech can be developed. DDC has spoken with Interactive Denmark, which is an incubator program targeted

entrepreneurs who work with digital solutions (with emphasis on computer games). In order to get inspiration for

how a successful incubator program can be structured and financed, DDC has spoken to the science park Symbion

about their incubator program Accelerace.

Entrepreneurs who want to continue working on establishing their business after their studies, but who are not

interested in participating in an incubator program, can choose to share office spaces with other creative freelancers.

There are a number of good opportunities in Copenhagen and DDC have talked to a few of them. Interviews were

held with Republikken and Copenhagen Project House .

There are many advisors, environments, and programs that contribute to helping creative entrepreneurs in

Copenhagen. There is a good starting point and the surrounding conditions are in place to create an incubator

focusing on arttech start-up companies. What seems to be necessary is primarily to establish new collaborations and

partnerships within the different communities that can work towards a common goal.

Underground Environments in Copenhagen

Some start-up companies emerge from the creative underground environments. There are a number of such places

in Copenhagen, where arttech entrepreneurs meet. DDC has spoken with Illutron and Labitat to give some examples

of what takes place in these environments.

There is a range of interesting activities in the arttech environments, which are key to the development of arttech

solutions and the establishment of new companies. These environments should be considered as important

pats of the ecosystem for arttech. At the same time, these types of underground environments must be respected for

what they are – environments that are successful because they do not follow rules, systems and rigid structures.

Advice / Facilities

Many creative entrepreneurs need to develop prototypes to test their ideas and therefore need access to labs and

work spaces with the right equipment. In Copenhagen there are many places where creative entrepreneurs have

access to 3D printers, laser cutters and other electronic or digital equipment. Many of the educational institutions,

office spaces and underground environments have labs that offer state-of-the-art equipment. In addition, the City

of Copenhagen has established a FabLab in Valby.

For entrepreneurs who need advice, there are also a number of advisors in Copenhagen and programs

that entrepreneurs can join. Some programs are targeted creative entrepreneurs, while others are for all types

of businesses. DDC has spoken with Opfind.nu and taken a look at what Center for Cultural and Experience

Economy and LaunchPad Denmark offer, to give a few examples of what is available.

Inspiration from abroad

DDC has been in Sweden, the UK and the Netherlands to get inspiration for which elements an incubator for arttech

in Copenhagen could contain. Interviews have been conducted with MINC in Malmo, IDEON in Lund, Google

Campus and Tech Hub in London and Rockstart in Amsterdam.

The foreign incubators consider themselves as part of an overall ecosystem, where focus is on doing what you

do best and collaborate with others. In London, the focus is on arttech as a community and many companies

are invited to become part of that community. A large number of start-ups creates visibility within the industry



49

and sends a clear signal of being a large industry that is successful. There is a strong emphasis on mentors and

‘local heros’ who are successful entrepreneurs in the arttech industry. In Sweden and Amsterdam entrepreneurs

participate in structured programs where they test their ideas and are helped in developing prototypes and get

access to new markets and capital.

Recommendations

An incubator is made up of many elements such as advice for start-ups, a network of mentors, office spaces, labs

and work spaces and networking activities.

The overall impression based on the interviews and research for this study, is that there are many suitable activities

in Copenhagen that can be included in an incubator for arttech start-up companies. Instead of creating all the

elements that must be included in an incubator from scratch, it would make sense to find out how the existing

creative environments and educational institutions can cooperate to develop an incubator for arttech. It will

also be necessary to establish collaborations with other incubators and serial-entrepreneurs that are interested

in enhancing the arttech start-up community in Copenhagen.

The incubators and programs abroad are structured and financed in very different ways. MINC in Malmö receives

it’s basic funding from the municipality, supplemented with financing from private partners. At IDEON in Lund, the

basic funding comes from a private company, while public financing supplements many of the incubator programs.

The incubators are successful as a result of public private partnerships. In both areas there has been an increase in

the number of start-ups and the companies coming out of the incubators create new jobs for the community around

them. Similarly, Rockstart in Amsterdam receives it’s main funding from Business Angels, in addition to a contribution

from the City of Amsterdam. Tech Hub and Google Campus are privately financed and the only type of public support

they receive, is in the form of low rent of the buildings they occupy offered by the City of London.

What the foreign incubators have in common is the professional approach they have to operating incubator

programmes and developing new companies. Furthermore, there is a well functioning ecosystem supporting the

start-up companies and enabling them to grow. The entrepreneurs have access to office spaces, labs to develop

prototypes, advisors and mentors, evidence from other successful entrepreneurs as well as access to capital.

Some of the most important elements that should be considered when developing an incubator with a focus on

arttech are suggested below:

Target group. A new incubator for arttech should be aimed at helping small and new start-up companies with

ambitions to grow, rather than freelancers who are not necessarily looking to grow their business beyond a one-

man company. The incubator should focus on companies and projects that develop products, solutions, software

platforms or hardware solutions that have a growth potential and the possibility of exporting.

Facilities. A new incubator for arttech must have access to state-of-the-art equipment to allow the entrepreneurs to

develop prototypes and test their solutions. However, it might not be necessary for the new incubator to create its

own facilities. There are so many labs and worker spaces in Copenhagen already, and it might make more sense to

establish agreements with the different facilities, enabling access to several types of labs and the latest equipment.

Location. A new incubator for arttech should be located close to the creative communities and educational

institutions, while at the same time having a business focus. It might make sense to locate the incubator in connection

with other existing communities and environments in Copenhagen.



50

Events and Networking. A new incubator for arttech should offer it’s members a range of events and networking

activities that can enable the start-up companies to become part of the ecosystem for creative industries. The events

should motive and inspire the new companies by hearing about the success stories of their ‘local heros‘, while

networking events will enable the new companies to meet new partners, mentors and maybe even investors.

Advisors

A new incubator for arttech should offer the right type of advice and counselling to the companies participating

in the program. Based on the interviews conducted, experienced mentors give the most valuable advice to the

start-up companies, and in particular if they have been entrepreneurs themselves. Furthermore, each start-up

company should have a personal advisor based at the incubator, who can involve the necessary people with the

appropriate experience during the incubator program. Consulting services such as accounting or other support

services does not need to be part of the incubator program.

Private companies

A new incubator for arttech should work together with private companies to ensure a commercial focus among

the start-up companies. There are several models to this type of cooperation:

MINC 1 model. The incubator facilitates meetings between the start-up companies and a large company. The large

company presents a challenge they face within the company, and 30 start-up companies will present their ideas and

solutions. If the large company decides to use some of the ideas, an agreement is made on how the cooperation

with the entrepreneur will proceed.

MINC 2 model. Large companies like Sony sponsor part of the incubator program. In return they are allowed

to participate in events and follow the developments and new ideas that come from the start-up companies.

Some large companies have an employee stationed at the incubator one or more days a week to keep an eye

on what goes on and spot any ideas that might be relevant to the company.

IDEON model. The buildings are financed by private companies (in this case IKEA). There are partnerships with

banks, patent agencies, law firms and similar types of companies that have offices on the premises and offer free

advice to the start-up companies, expecting to recruit future customers.

Google Campus model. The incubator is privately funded by Google. They provide cheap office space, organise

events and offer access to free mentors whom are Google employees.

CIID model. Public authorities in cooperation with private companies such as Intel, fund the establishment and

operation of an incubator program.

Tech Hub model. Barclays Bank co-finance the facilities and operation of the Tech Hub office in Manchester because

it is valuable to Barclays that technology is developed locally, giving them the opportunity to work in partnerships

with promising tech start-ups and giving them access to talent.

Rockstart model. Business Angels invest in the incubator program, giving them a share of ownership in the start-up

companies that participate in the program.

Documents

Inkubator med fokus på arttech – behovsafdækning og anbefalinger