20

ind&se • Nummer 1 • 2012

20

Jagten på milliarden

I planen SUNDT DSB er et af målene at forbedre DSB’s økonomi med en milliard

kroner på årsplan inden udgangen af 2014. Pengene skal findes inden for mere effektive

indkøb, personaleomkostninger og øgede indtægter. Læs her om en

række af initiativerne.

tema }

SUndt dSB

n t e k s t : C a M i l l a l o u i s e k r i s t e N s e N

n f o t o : s ø r e N H o l M , s t i g s t a s i g o g J e N s p a N d u r o

21

2012 • Nummer 1 • ind&se

21

På motorværkstedet i Aarhus vedlige-holder Jan Rasmussen sammen med sine kolleger de gamle IC4-power-packs fra 2003. De har opgraderet cirka 20 powerpacks i år, og de kom-mende år stiger antallet op til 400, i takt med at flere IC4-tog sættes i drift.

DSB sparer cirka en million kro-ner ved, at det er DSB Vedligehold A/S, der udfører arbejdet, i stedet for at få det udført af leverandøren.

Powerpacks er IC4-togenes moto-renheder, der leverer strøm og tryk-luft til toget, som sikrer fremdriften. Togene er fra 2003, så både motor, gearkasse, generator og hydraulikan-læg, som powerpacken består af, skal optimeres. Blandt andet skal de mør-nede slanger skiftes, og gearkasserne skal renses og smøres. ƒ

vi gør det selv

ind&se • Nummer 1 • 2012

håndværkere i seletøjSeletøj og reb er et billigt alternativ til stilladsrejsning, kranleje og lifter, og så forstyrrer de togtrafikken mi-nimalt. De to håndværkere Allan Kristiansen og Jacob Christoffersen fra firmaet Rebteknikeren startede ud med at male tårnet på Østerport Station i august og har siden fået flere opgaver af DSB. Det indebærer blandt andet maling af buerne på Københavns Hoved-banegård og duesikring af taget over Go’morgen Dan-marks studie i den travle banegårdshal.

Det er billigere at benytte rebteknik end f.eks. at sætte stilladser op, men besparelsen varierer alt efter opgavens størrelse. Arbejdet på Københavns Hovedbanegård ligger i den beskedne ende med en besparelse på omkring 5.000 kroner, mens besparel-sen på Østerport i august beløb sig til 93.000 kroner. Dertil skal lægges langt færre gener for kunder og medarbejdere.

Benny Mølgård Christensen fra DSB Ejendomme håber, at tendensen spreder sig, så flere i DSB vil bru-ge lignende løsninger, når andre DSB-bygninger skal renoveres. ƒ

Benny Christensen og michael Svendsen gør det, de er gode til i ejendomme: kommer med nye idéer til besparelser og finder alternative løsninger. Det har resulteret i både klat-rende og pendlende håndvær-kere, der både har vist sig at være de bedste og billigste løsninger på dyre opgaver det sidste halve år.»når vi får en opgave, flyver vi op i en helikopter og be-tragter den oppefra. Så spør-

ger vi os selv: »hvordan kan vi gøre det her anderledes?«, « siger michael Svendsen. han og Benny Christensen har spa-ret et par millioner hver i år på at tænke ud af boksen.

Behov for nye idéerDSB er en stor virksomhed, så når noget skal laves om, bli-ver hele apparatet sat i gang, og nye beslutninger skal god-kendes mange steder, før de kan sættes i værk. Det har

tidligere afholdt medarbej-dere fra at lave noget om.»Det skinner meget igennem, at det er svært at ændre no-get. folk magter ikke at tage kampen op. Det kræver tid, kræfter og hovedpine. Der er hele tiden mange interesser og mange mennesker, der skal høres,« siger Benny Christen-sen.men der er brug for kreative mennesker, der tænker ud af boksen.

»Der er et stort behov for nytænkning i DSB. Det er en »vi plejer«–fabrik, men tiden er en anden. Der er mange billigere og bedre løsninger end dem, der er nu. Det skulle være sket for længe siden. mange afdelinger ville have godt af det, ikke mindst fordi det går i tråd med »Sundt DSB«, siger Benny Christensen og henviser til, at nytænkning kan være med til at skabe økonomi i balance. ƒ

T æ n k u d a f b o k s e n

22

Her finder vi besparelser i dSB

togserviceÆndring af service- og salgskoncepter

ekSempel: ændring i bemandingen. før havde togførerne ansvar for hver deres togsæt, men nu arbejder de i hele toget.

tema }

SUndt dSB

2012 • Nummer 1 • ind&se

Stationer og bygningerSammenlægning og effektivisering af driftsopgaver

ekSempel: medarbejdere er blevet rykket rundt, så organisationen er optimeret, og samarbejdet er blevet bedre. for eksempel er stationsservicemedarbejdere fra S-tog flyttet sammen med kollegerne i DSB.

Normalt kører elevatormontøren Jesper Dagil rundt i elevatorfirmaet Otis’ kassevogn, når han skal fra opgave til opgave, men i øjeblikket kører han med toget, når elevatorerne skal sikres på alle 96 togstationer i Københavnsområdet.

Elevatormontøren er udstyret med et togkort, så han kvit og frit kan køre med toget. Det har vist sig at være billigere for DSB, end at han kører i egen

bil, fordi der spares tid på at pakke bilen, køre gen-nem kaotisk bytrafik og finde parkeringspladser.

Der skal vandsikres elevatorer på i alt 130 statio-ner i hele Danmark, men det kan kun betale sig at lade elevatormontøren køre med tog mellem statio-nerne i Københavnsområdet, fordi der er så kort afstand mellem dem. ƒ

dropper bilen – tager toget

Vedligeholdmere operationel effektivitet og kontraktstyring

ekSempel: håndværkerne på værkstederne skal nu møde omklædt på arbejde. Bad og omklædning er ikke længere en del af arbejdstiden.

elevatormontøren er udstyret med et togkort, så han kvit og frit kan køre med toget.

23

ind&se • Nummer 1 • 2012

indkøbFokus på pris, færre leverandører og færre konsulenter

ekSempel: Indkøb genforhandler kon-trakter, så DSB får den bedste pris.

500, 5.000 eller 500.000 kroner. Den gamle skibs-klokke får et ordentligt »gonk«, når folkene i Ind-køb finder både store og små besparelser. Tidligere sad den på et gammelt træskib, der blev hugget op på Møn for 20 år siden, men nu sidder den på væg-gen i Sølvgade, hvor den er et symbol på, at det går fremad med besparelserne i DSB.

KampåndKim Lunde og Mogens Petersen køber begge ind for DSB og har brugt klokken flittigt, siden den blev sat op i midten af september. De synes, det er sjovt at ringe med klokken, fordi det medfører kampånd, konkurrence og flere skulderklap i hverdagen.

»Min motivation har hele tiden været at få nogle gode priser hjem på tingene fra vores leverandører, men jeg har taget klokken til mig, fordi jeg synes, det er morsomt. Den er et lille krydderi i hverda-gen. Og så er der gået lidt sport i den,« siger Mo-gens Petersen.

Han ringede med klokken to gange her til mor-gen, og det skaber straks lidt konkurrencestemning hos Kim Lunde.

»Jeg tænker »satans«, når Mogens er ude at rin-ge med klokken to gange sådan en morgen. Så bli-ver jeg nødt til at gøre et eller andet. Konkurrencen giver en motivation, men mest for sjov. Det er ikke hård konkurrence, men man giver den mere gas for at få tingene i hus,« siger Kim Lunde.

Flere skulderklapNår klokken ringer, klapper afdelingen, og nysger-righeden stiger blandt kollegaerne. Det virker også motiverende, fordi der før ikke var den samme op-mærksomhed på hver enkelt besparelse.

»Jeg synes, klokken har været meget sjov og mo-tiverende. Det er sjovere at ringe end at skrive be-sparelsen ind i kalenderen. Der kommer lidt interesse fra kollegaerne, og man kommer i tale. Så ved man også, hvad der foregår. Det giver en god ånd,« siger Kim Lunde. ƒ

Jeg tænker »satans«, når mogens er ude at ringe med klokkenkim lunde

lokomotivføreredriftsmæssige optimeringer

ekSempel: Reduktion i antallet af lokomotivførere som følge af ændrede vagtplaner og ventetider.

24

spare klokkenEn gammel skibsklokke fra Møn giver kampånd, konkurrence og flere skulderklap i Indkøb, når der spares.

tema }

SUndt dSB

2012 • Nummer 1 • ind&se

hvad er smart ved den nye indkøbsproces i dsB?De bedste folk køber ind, så DSB får den bedste pris og kvalitet ved alle ind-køb. De enkelte indkøb er også under kontrol, fordi de altid skal gennem nærmeste leder. Før havde DSB reelt ikke et klart billede af indkøbene.

hvad kan indkøb gøre bedre?Vi kan og skal gøre det bedre. Systemet skal være nemmere at bruge, og vi skal være bedre til at komme ud og forklare sammenhænge og fordele. Når vi taler med vores kolleger, får de en ahaoplevelse, fordi de kan se fornuften i det. Vi skal ganske enkelt bruge hinanden mere.

hvorfor skal indkøb af fladskærme gå gennem indkøb, når det er billigere at købe dem i Fona?Når en medarbejder køber ind, bruges der tid på at finde varen, leverandø-ren og afhentning. Lad os forestille os, at halvdelen af DSB’s medarbejdere selv tog i Bilka eller gjorde indkøb via nettet. Tænk på al den tid, der vil bli-ve brugt på det, og de store administrative omkostninger, det ville medføre.

hvorfor er det mere effektivt?Fordi et indkøb ikke skal igennem så mange hænder. Det er mere effektivt, at vi tager os af hele processen. Vi har sat strøm til indkøbsprocessen og gjort den automatisk fra bestilling til betaling.

hvor tæt er i på målet om at spare 300 millioner inden 2014?Vi er halvvejs på de økonomiske mål. Det er rigtig tilfredsstillende, men det er altid nemmest at spare penge på indkøb i starten, så nu bliver det svære-re. Men vi skal nå det.

hvad er indkøbs største udfordring?Vi er en stor virksomhed, så det er en udfordring at komme i dialog med alle. Vi skal udvikle nogle bedre systemer, forstå vores kollegers behov og skabe en gejst sammen med kollegerne. Vi kan ikke løfte opgaven alene, men det er vores ansvar. ƒ

styr på indkøbeneIndtil februar købte flere hundrede medarbejdere ind for DSB. Nu tager 17 indkøbskonsulenter sig af dine indkøb. Det er både billigere og mere effektivt, siger underdirektør i Indkøb Ole Egebøl.

s p ø r g e r

Ole Egebølunderdirektør i dsb

25

kommercielFokus på diverse forretningsudviklingsprojekter

ekSempel: Rabatten er reduceret ved anvendelse af orangebilletter, og loyalitetsprogrammerne S-more og +more er lagt sammen.

%

administration og ledelseFokus på effektiviseringer

ekSempel: afskedigelse af medarbejdere.