Jagtpolitik

FREMTIDENS

JAGT- OG

VILDTFORVALTNING − i balance med naturen

Danmarks naturfreDnings-foreningsJagtPoLitik


November 2013

Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf.: 39 17 40 00www.dn.dk

INDHOLD1. en vision for fremtidens jagt i Danmark............. 4

2. Jagt og videngrundlaget......................................... 6

3. Dn’s primære mål for fremtidens jagt.................. 7

4. Dn’s forslag til lovgiverne....................................... 12

5. grundlaget for Dn’s anbefalinger........................ 28

6. Bemærkninger........................................................... 32

FREMTIDENS

JAGT- OG


3

FREMTIDENS

JAGT- OG


1. EN VISION for fremtidens JAGT I DANMARk

Beskyttelse foruD for BeNyttelseDanmarks Naturfredningsforenings grundlæggende holdning til jagt og vildtforvaltning er, at beskyttelse al-tid skal gå forud for ”benyttelse” af naturen. forudsæt-ningen for jagt er derfor, at den danske forvaltning skal respektere og udmønte Biodiversitetskonventionen og eu’s naturbeskyttelsesdirektiver. forsigtighedsprincip-pet i forhold til jagt skal forstås sådan, at manglende viden og tvivl om bæredygtigheden af jagten må føre til begrænsninger for jagt.

ViDeNBaseret forValtNiNgDet er vigtigt, at alle beslutninger om jagt og forvaltning af vildt er baseret på konkret viden, for eksempel om ud-bredelse og status for de enkelte arter af fugle og patte-dyr. DN ønsker, at fyldestgørende viden og forvaltnings-planer skal udgøre henholdsvis fundament og ramme for jagten.

etiske VærDier DN vægter de etiske værdier højt. Jagt må ikke begrænse eller stride mod naturværdier og andet friluftsliv hverken lokalt, regionalt, nationalt eller på internationalt niveau. De jagtetiske regler skal i videst muligt omfang integre-res i lovgivningen – også hvad angår hyppigheden af jagt på de enkelte arealer.

Helt centralt for DN er det, at vildtet ikke må jages i yng-letiden, og at det kun må reguleres, hvis der er en vigtig grund til det, og i de tilfælde kun, når der er givet konkret tilladelse til at regulere bestanden. Nedlagt vildt skal an-vendes til konsum – ikke blot som trofæ.

4

Mere harMoNi MelleM goDer og ByrDerI Danmark skydes der årligt mere end to millioner pat-tedyr og fugle, og retten til at gå på jagt tilhører jorde-jerne. I dag kan man ned-lægge så mange fugle og pattedyr, man vil, på area-ler helt ned til en hektar, uanset om området bidra-ger til at huse og ernære de fugle og pattedyr, jæ-gerne skyder. På den måde nedlægges for eksempel mange harer og agerhøns på arealer, som reelt ikke giver bestanden gode mu-ligheder for at trives.

DN arbejder for at fordele goder og byrder ved vild-tet bedre mellem jæger og jordejer og mener, at antal-let af fugle og pattedyr, der må skydes, skal stå i forhold til arealets bidrag til at give den pågældende vildtbestand et godt ek-sistensgrundlag. DN fore-slår, at jægerne skal or-ganiseres i lokale jagtlag, som fordeler jagten imel-lem sine medlemmer. Der-med vil forvaltningen være lokalt forankret, og der vil være styr på omfanget og fordelingen af jagten.

5

2. JAGT og viden-

GRuNDLAGET

6

Både international og dansk lovgivning slår fast, at jagt skal være bæredygtig og være en ”høst af et overskud”. antal-let af pattedyr og fugle, der må skydes, skal derfor stå i forhold til størrelsen af den enkelte bestand og de mål, vi som samfund har for bestandens udvikling.

I praksis kender vi dog ikke meget til størrelsen af de enkelte bestande – med undtagelse af vandfuglene. Den sikreste viden vi har, er de tal, som findes i Vildt-udbyttestatistikken, bortset fra krondyr, og den giver kun et upræcist fingerpeg om bestandenes udvikling nationalt og regionalt. Jagtintensiteten administreres hovedsageligt ved, at man udvider eller forkorter en national og evt. en regional jagttid.

Haren har i tre år været opført på Rød-listen over sjældne og truede dyrearter, men som samfund har vi kun et overfla-disk billede af bestandens størrelse på lokalt niveau. Nogle steder er der mange harer, andre steder meget få. Alligevel er der kun få begrænsninger i adgangen til jagt på harer.

For krondyrenes vedkommende har Miljø-ministeriet iværksat en regional forvalt-ning uden at have sat mål – hverken for artens udbredelse eller for størrelsen el-ler sammensætningen af bestanden.

Haren har i tre år været opført på Rødlisten over sjældne og truede dyrearter.

7

3. dn’s pRIMæRE MåL FOR FREMTIDENS JAGT i balance med naturen

3.1 JAGT uNDER HENSyN TIL NATuR OG MENNESkER

Jagt skal altid foregå i overensstemmelse med De Jagte-tiske regler og med gældende national og international lovgivning. Jægerne skal tage hensyn til den øvrige befolk-nings interesser, til naturen og til de jagtbare dyre- og fugle-bestandes levedygtighed.

Sker jagten under disse forudsætninger, er det en aktivitet, som er helt i overensstemmelse med DN’s ønske om at frem-me friluftslivet i respekt for princippet om, at beskyttelse går forud for benyttelse, som beskrevet herunder:

VilDtet skal kuNNe BeVæge sig fritDer skal være fri bevægelighed for vildtet. Hegn kan dog under visse betingelser etableres, når det er nødvendigt for den lo-kale naturforvaltning eller skov- og landbrugsdrift.

iNgeN Jagt uDeN forValtNiNgsplaNerDer skal udarbejdes nationale forvaltningsplaner for vildtet, som beskriver mål for bestandens størrelse, sammensætning og udbredelse, så jagten kan fastsættes i forhold til konkrete mål for arten. Planerne bør administreres regionalt og lokalt.Forvaltningen skal for de relevante arter sikre en sammenhæng mellem adgangen til at drive jagt på et bestemt areal og area-lets bidrag til at opretholde bestanden af de jagtbare arter.

JagttiDeN skal fastsættes MeD forsigtigheDJagttider skal fastsættes efter forsigtighedsprincippet og i re-spekt for international lovgivning. Jagttiden skal afhænge af den enkelte bestands størrelse og yngleperiode. Bortset fra bukkejagten i maj-juli skal jagttid kun kunne være i perioden 1. september til 1. januar.

8

reguleriNg kuN efter tillaDelseDet kan være nødvendigt at regulere en vildtbestands størrelse, udbredelse eller sammensætning eller at skyde bestemte fugle og pattedyr for at beskytte erhvervs- eller naturinteresser.

Man må dog først gribe til regulering af en bestand, efter man forgæves på anden vis har forsøgt at forhindre vildt-bestandenes skader. Regulering af vildt bør fremover kun ske efter forudgående tilladelse.

Jagt og NaturVærDierJagt bør harmonere med lokale naturværdier og friluftsliv på lokalt, regionalt og nationalt niveau.

iNgeN uNaturligt store BestaNDe af JagtVilDtDet er vigtigt at sikre, at der er balance mellem den lo-kale biodiversitet og størrelsen af de enkelte bestande af vildt. Lodsejere og andre med interesse i jagt må derfor ikke opbygge unaturligt store bestande af for eksempel hjortevildt eller vildsvin alene for at sikre en god jagt for jægerne, hvis den høje bestand forringer biodiversiteten.

9

3.2. DER SkAL VæRE SAMMENHæNG MELLEM AREAL OG AFSkyDNING

Naturlige leVesteDer skal BeskyttesDanmarks vildt skal forvaltes på naturlig vis, ved at myndighe-der og lodsejere etablerer og beskytter dyrenes naturlige leve-steder og sikrer, at dyrene har mulighed for frit at bevæge sig imellem dem. Det er ikke hensigtsmæssigt at skabe kunstige bestande af vildt ved at sætte dyr ud, fodre dem eller dyrke særlige vildtafgrøder. VilDtreserVater skal forBeDresEt effektivt netværk af vildtreservater skal sikre tilstræk-keligt med fredelige yngle- og rasteområder for pattedyr og fugle, så bestandene er så levedygtige, at de potentielt tå-ler jagt. De reservater på søterritoriet, som i 1990’erne blev oprettet for rastende og overvintrende vandfugle, skal re-videres og om nødvendigt udvides, så de også omfatter de tilstødende strandenge, hvor fuglene raster og søger føde.

Jagtlag skal forValte JagteN lokaltRetten til at drive jagt på et areal tilhører jordejeren, men an-tallet af fugle og pattedyr, som kan skydes, skal for visse vildtarter, som for eksempel krondyr, hare og agerhøne, være bestemt af, hvor meget det enkelte areal bidrager til, at netop den bestand kan trives. Jagt på disse arter skal kun være tilladt, hvis jægeren er medlem af et lokalt jagtlag. Jagtlag nedsætter sig selv og medlemmerne fordeler indbyrdes – med udgangs-punkt i en national eller regional forvaltningsplan – hvor mange fugle og pattedyr, hver jæger må skyde.

sMå arealer eN Del af JagtlagDer bør ikke kunne drives jagt på arealer under fem hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag og dermed forvaltes sam-men med andre arealer, så det samlede jagtareal overstiger fem hektar. Der må ikke drives jagt på hjortevildt og vildsvin på arealer under 40 hektar, medmindre arealet indgår i et tilsva-rende større jagtlag.

laNgsigtet forValtNiNg af VilDtetFor at sikre en langsigtet vildtforvaltning bør jagt som udgangs-punkt kun udlejes på længerevarende aftaler på mindst et år. Det gælder al jagt, bortset fra dagsjagt på fasan og hjortevildt.

3.3. VILDTSkADEFOND ERSTATTER VæSENTLIGE SkADER OG TAb

erstatNiNg til JorDeJereDer bør oprettes en vildtskadefond, som kan dække de væsentlige tab og skader på for eksempel afgrøder, som sker på grund af lokale bestande af vildt. Målet med fon-den er, at den skal udligne de urimeligheder, der opstår, når nogle jordejere får fordelen ved at nedlægge vildt på deres ejendom, mens andre jordejere kun får omkostnin-gerne ved de skader, som dyrene eventuelt forårsager.

foND MeD eN NatioNal og eN lokal DelDen nationale del af fonden modtager penge fra staten (evt. jagttegnsmidlerne) til at kompensere særlige ska-destilfælde. De lokale bidrag til fonden betales af ejerne af de ejendomme i området, som får øgede jagtindtægter af de lokale vildtarter, som for eksempel krondyr og vild-svin. Lokale jagtlag skal selv administrere de lokale fonde og medvirker også til at forvalte de lokale vildtbestande.

3.4. LOVENS RAMMER SkAL VæRE LOGISkE OG GENNEMSkuELIGE

patteDyr og fugle skal Beskyttes af NaturBe-skyttelsesloVeNDen generelle beskyttelse af pattedyr og fugle bør høre under Naturbeskyttelsesloven ligesom den generelle be-skyttelse af alle vores andre vilde dyrearter. Reglerne for selve jagten skal fortsat reguleres gennem en særlig jagt-lov.

11

plaDs til hJeMMehøreNDe roVDyrJagt skal ske under hensyn til, at vildtet skal deles med hjem-mehørende rovdyr. Ræv, rovfugle og andre rovdyr er en del af vores naturlige fauna og må ikke udryddes nationalt eller lokalt eller reduceres til unaturligt små bestande alene af hensyn til jagtinteresser.

plaDs til opriNDelige arterVildtarter som for eksempel vildsvin og ulv, der oprindeligt le-vede i Danmark, skal have lov til at genindvandre.

3.6. DER SkAL VæRE pLADS TIL ALLE DANSkE DyREARTER

3.7. bEDRE VIDEN OM bESTANDENES SITuATION OG uDVIkLING

Viden om bestandenes udvikling er en forudsætning for at kunne sætte mål for bestanden, lave forvaltningsplaner og fastsætte en jagttid. For en række arter (f.eks. hare og ager-høne) er der både nationalt og regionalt behov for langt mere viden end den, Vildtudbyttestatistikken giver.

3.8. pLADS TIL FRILuFTSLIVET

Der skal sikres bedre balance mellem jagt og øvrige friluftsaktivi-teter, så jagt ikke sker på bekostning af andre friluftsinteresser.

Rovdyr er en del af vores naturlige fauna og må ikke udryddes nationalt eller lokalt eller reduceres til unaturligt små bestande alene af hensyn til jagtinteresser.

3.5. Jagtetikken skal respekteres og håndhæves

Jagtetiske reglerDe jagtetiske regler, som er konkrete og kan gøres operatio-nelle, skal indarbejdes i lovgivningen.

flere stikprøVer MoD uloVlig JagtJagt foregår efter princippet om frihed under ansvar, men Miljø-ministeriet bør i højere grad end i dag foretage stikprøvekontrol på udvalgte områder – også med fokus på ulovlige fælder mod bl.a. rovfugle. Jægere, som forsætligt overtræder jagtloven, skal i højere grad end i dag kunne miste retten til at gå på jagt.

4. dn’s forslag TIL LOVGIVERNE

For at kunne deltage i jagt skal man bestå en jagtprøve, og jægere bør fortsat kunne få deres jagttegn fornyet en gang om året uden ny jagtprøve.

Det er vigtigt fortsat at reducere antallet af fugle og pat-tedyr, som bliver anskudt. Da skud på for stor afstand af vildtet er blandt de væsentligste årsager til anskyd-ninger, bør jægere konstant blive trænet i at bedømme afstand, og der bør være krav om, at jægerne med få års mellemrum kan bestå en skydeprøve.

En forudsætning for at kunne opretholde sit jagttegn er, at man som jæger følger lovgivningen og De Jagtetiske Regler. Åbenlys mangel på respekt for loven og reglerne skal medføre, at man mister jagttegnet.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 1)

4.1. FORuDSæTNINGER FOR AT uDøVE JAGT

DANMARKS NATuRFREDNINgS-FoRENINgANBEFALER REgERINg, FoLKETINg og KoMMuNER

›› At stille krav om, at jægere med få års mellemrum skal til skydeprøve, så antallet af fugle og pattedyr, som bliver anskudt, bliver reduceret mest muligt.

12

13

4.2. hvor og hvornår kan der drives Jagt?

arealets størrelseDer må ikke drives jagt på arealer under fem hektar, medmin-dre arealet indgår i et jagtlag og drives sammen med andre are-aler, så det samlede areal overstiger fem hektar. Der må ikke drives jagt på hjortevildt og vildsvin på arealer under 40 hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag.(se uddybning af forslaget om jagtlag under punkt 4.5)

(Se øvrig uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 2)

Nær aNDeN MaNDs gruND Der må ikke kunne afgives skud nærmere end 100 meter fra anden mands grund, medmindre der er en aftale mellem nabo-erne. Der må heller ikke kunne afgives skud nærmere end 100 meter fra statsligt udpeget reservat på søterritoriet.

offeNtligt eJeDe arealerPå offentligt ejede arealer skal jagten på fuglevildt udfases, mens jagt på (og regulering af) pattedyr skal være bestemt af lokale kvoter og forvaltningsplaner.

Natura 2000-oMråDerNe og VilDtreserVaterDN arbejder for udfasning af jagt i alle de Eu-fuglebeskyt-telsesområder og vildtreservater, der er udlagt af hensyn til vandfugle. Jagten skal også udfases for de arter, der ikke er med på udpegningsgrundlaget for de enkelte områder.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 3)

DN ønsker også, at vildtreservaternes nærområde bliver udvi-det. Det gælder specielt for strandenge, rørsumpe og andre arealer, der støder op til reservater på søterritoriet, da de are-aler er vigtige for de rastende vandfugle.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 4)

på søterritoriet i øVrigtI Danmark er der lang tradition for jagt på havet og i fjorde, og Danmark er et af de få lande i verden, hvor jagt fra motorbåd er tilladt. DN mener, at jagt på søterritoriet fra motorbåd skal forbydes.

14

NatioNalparkerEn stor del af nationalparkerne er offentligt ejede arealer, og jagt på fugle skal udfases, mens jagt på pattedyr skal være underlagt lokale kvoter og forvaltningsplaner. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 5)

freDeDe oMråDerJagt i fredede områder er ikke nødvendigvis i modstrid med formålet med fredningen. Jagt i fredede områder bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser for området.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 6)

DyrehaVer og JagtfarMeIndhegnede dyrehaver og jagtfarme forhindrer, at vild-tet har mulighed for at bevæge sig frit i området, og den kunstigt store bestand af vildt kan give en unaturligt høj belastning af næringsstoffer, som kan ødelægge følsom flora og fauna på arealet. Derfor arbejder DN imod etable-ring af nye jagtfarme.

Kun når der er dokumentation for, at en dyrehave vil have en postiv plejevirkning på naturen, bør det være tilladt at indhegne området, og kun hvis det sikres, at det fortsat er muligt for offentligheden at få adgang til området.

særligt oM VaNDfugleJagtDN arbejder for stop for vandfuglejagt efter kl. 11 om for-middagen. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 7)

skuMriNgsJagt Skumringsjagten generelt skal ophøre.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 8)

DN arbejder for stop for vandfuglejagt efter kl. 11 om formiddagen.

15

›› Forbud mod jagt på arealer mindre end fem hektar – medmindre arealet drives i jagtlag sammen med andre arealer, så det samlede areal er mindst fem hektar.

›› Forbud mod at afgive skud nærmere end 100 meter fra anden mands grund eller statsligt udpeget reservat på søterritoriet.

›› Forbud mod jagt i skumringstiden.

›› Forbud mod jagt på vandfugle efter kl. 11.

›› At jagt på fuglevildt på offentligt ejede area-ler udfases, og at jagt på pattedyr bliver re-guleret af forvaltningsplaner.

›› Forbud mod jagt fra motorbåd.

›› At jagt på fuglevildt i nationalparker udfa-ses.

›› At jagt udfases i alle de fuglebeskyttelses-områder og vildtreservater, der er udlagt af hensyn til vandfugle.

›› At hindre etablering af indhegnede jagtfarme og dyrehaver, medmindre det bidrager til bio-diversiteten og det sikres, at offentligheden fortsat har adgang til arealet.


16

4.3. hensyn til biodiversitet

DN skal arbejde for at sikre en balance mellem størrelsen på de enkelte bestande af vildt og sikring af biodiversiteten. Der må ikke opbygges unaturligt store bestande af for eksempel hjortevildt eller vildsvin for at gøre jagten lettere. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 9)

›› At sørge for, at det via forvaltningsplaner sikres, at der ikke opbygges unaturligt store bestande af vildt alene for at opnå stort jagtudbytte (kron-dyr) eller synlighed i landskabet, hvoraf sidst-nævnte kan føre til væsentlige skader på både biodiversitet og afgrøder.


4.4. sammenhæng mellem Jagt og områdets bidrag med levesteder

et Nyt DaNsk forValtNiNgspriNcipMuligheden for at gå på jagt i et bestemt område bør for visse vildtarter reguleres efter, hvor meget det pågælden-de område bidrager til den lokale vildtbestands trivsel.

Retten til at drive jagt på et givent areal skal fortsat tilhøre arealets ejer, men DN mener, at der for standvildt som for eksempel hare og agerhøne skal indføres et nyt grundlæg-gende princip om, at der skal være en sammenhæng mel-lem jægernes adgang til at drive jagt på et areal og det pågældende areals evne til at sikre gode levemuligheder for den lokale bestand af en given vildtart.

På arealer, som ikke bidrager i særlig grad til, at bestan-den kan trives, bør jægerne kun have lov til at skyde få fugle og pattedyr, mens arealer, som giver levemulighe-der for en stor bestand, kan give jægerne mulighed for at skyde det antal fugle og pattedyr, der svarer til den jagtlige bæreevne.

Derved får jordejerne incitament til at skabe og bevare flere levesteder for dyrene. Denne sammenhæng skal forvaltes lokalt og uden væsentligt bureaukrati ved at oprette lokale jagtlag.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 10)

17


›› At sikre, at der ikke drives jagt på arealer under fem hektar, medmindre arealet indgår i et jagt-lag, så det drives sammen med andre arealer, og så det samlede areal overstiger fem hektar.

›› At sikre, at der ikke drives jagt på hjortevildt (kronvildt, dåvildt og sikavildt) og vildsvin på arealer under 40 hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag. Jagtlag skal nedsætte sig selv og skal med udgangspunkt i en national el-ler regional forvaltningsplan selv fordele retten til jagt blandt sine medlemmer.

4.5. små arealer skal indgå i Jagtlag

Der må ikke drives jagt på arealer under fem hektar, med-mindre arealet indgår i et jagtlag og drives sammen med andre arealer, så det samlede areal overstiger fem hektar.

Der må ikke drives jagt på hjortevildt og vildsvin på arealer under 40 hektar, uden at arealet indgår i et jagtlag, og arealet bliver på mindst 40 hektar.

Jagtlag nedsætter sig selv og fordeler indbyrdes – med udgangspunkt i en national eller regional forvaltningsplan – hvor mange dyr, den enkelte jæger må skyde.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 11)

18


›› At sikre, at jagt på visse typer vildt, for eksempel hare og agerhøne, skal reguleres efter arealets evne til at give gode levebetingelser for den pågældende bestand.

›› At sikre, at jægere skal være en del af lokale jagtlag, som fordeler jagten ud fra lokale forvaltningsplaner, og som med udgangspunkt i jagtindtægter bidrager til at betale erstatning for de skader, som de lokale bestande af vildt eventuelt forårsager på afgrøder.

4.6. bæredygtig Jagt

Ifølge dansk lov og Eu-reglerne skal jagt være bæredygtig. DN mener, at man bør indføre nogle særlige kriterier for jagt på fugle. DN anser jagt for bæredygtig, når forudsæt-ningerne nedenfor er opfyldt.

oVerorDNet oM Jagt på fugle

• Arten skal ifølge bestemmelserne i Eu-fuglebeskyt-telsesdirektivet være opført på fugle-beskyttelses-direktivets bilag II.

• Arten må ikke være rødlistet i Danmark eller i andre lande.

særligt oM trækfugle

• Bestanden af arten skal være i en gunstig udvikling eller som minimum bæredygtig. Edderfugl og andre havdykænder, som er gået stærkt tilbage de senere år, bør være midlertidigt fredet.

• En uvildig faglig institution som for eksempel DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi skal vurdere, at arten kan tåle jagt, uden at det vil medføre tilbage-gang for arten.

særligt oM VaDefugle

• DN er som udgangspunkt imod jagttid på vadefugle, da de fleste vadefugle har en relativt lav reproduk-tion, og bortset fra skovsneppe kan nedlagte vade-fugle kun i begrænset omfang anvendes til konsum.

Edderfugle ,som er gået stærkt tilbage de senere år, bør være midlertidigt fredet.

19

særligt oM staNDfugle

• Bestanden skal som minimum være i en gunstig udvikling, før der kan til-lades jagt. Muligheden for jagt på standfugle kan vurderes på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

• En uvildig faglig institution skal vurdere, at arten kan tåle jagt, uden at det vil medføre, at arten får en ugunstig bevaringsstatus.

for patteDyr skal følgeNDe kriterier Være opfylDt

• Arten må ikke være rødlistet eller opført på habitatdirektivets bilag IV a om ”strengt beskyttede arter”.

• Arten skal som minimum være i en gunstig udvikling. Artens bevarings-status kan vurderes på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

• En uvildig faglig institution skal vurdere, at arten kan tåle jagt, uden at det vil medvirke til ugunstig bevaringsstatus for arten.

• I de områder, hvor arten må jages, må den ikke kunne forveksles med andre arter, som ikke kan tåle jagt. (For eksempel den udbredte husmår, som ligner den mere sjældne skovmår).

for BåDe patteDyr og fugle gælDer Det eNDViDere at

• Jagt skal overholde De Jagtetiske Regler. Reglen om, at det nedlagte vildt skal ”anvendes til føde eller pelsværk, som trofæ eller på anden fornuftig måde”, gælder dog ikke arter, som forårsager skade og derfor må reguleres. DN ønsker, at nedlagt vildt skal anvendes til konsum og ikke blot til trofæ.

• Jagten må ikke medføre en væsentlig risiko for anskydninger, og det skal sikres, at jagten kan foregå på en etisk forsvarlig måde (for eksem-pel hvad angår sæler).

• Jagten må så vidt muligt ikke medføre, at arten bliver sky i et omfang, som væsentligt vanskeliggør eller hindrer andre naturbrugeres mulig-heder for at opleve dyrene.

forValtNiNgsMæssige foruDsætNiNger for Jagt på VilDtarter

• Jagt skal være en ”høst af et naturligt overskud” og skal stå i forhold til de mål, der er for netop denne bestand. Derfor skal der laves forvalt-ningsplaner for det jagtbare vildt, som fastsætter nationale, regionale og evt. lokale mål for bestandenes størrelser.

• Det forudsætter, at vi får langt mere viden, end vi har i dag, om de jagt-bare arter, om bestandenes størrelse, sammensætning og udvikling.

(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 12)

20

›› At sikre, at der fremover kun kan fastsættes jagttid på fuglearter og pattedyr, som har gunstig bevaringsstatus eller som minimum er i gunstig udvikling, dvs. at bestanden vokser.

›› At sikre, at der bliver udarbejdet lokale, regio-nale eller nationale forvaltningsplaner, som sikrer, at jagten står i forhold til planens mål-sætninger.

›› At sikre midlertidigt stop for jagt på edderfug-le og havdykænder.

›› At sikre forbud mod jagt på vadefugle (skov-sneppe undtaget).

›› At sikre, at al jagt overholder De Jagtetiske Regler og at nedlagt vildt anvendes til konsum og ikke blot til trofæ.

›› At sikre, at nedlagt vildt skal kunne anvendes til føde eller pelsværk – ikke kun som trofæ.

›› At sikre, at jagt kun udøves på arter, hvor det er realistisk at udøve jagten på en etisk for-svarlig måde, og at jagten ikke væsentligt vanskeliggør eller forhindrer andre mennesker i at opleve arten.

›› At sikre en væsentlig bedre viden om vildtbe-standenes situation og udvikling, som forud-sætning for, at man kan tillade jagt.


21

4.7. Jagttid

Jagttid på fugle bør altid fastsættes forsigtigt og ud fra de kriterier, som Eu-reglerne har defineret. Det samme gælder jagttid på pattedyr. De kriterier, som Eu har defi-neret for fuglevildtet, bør således også gælde, hvis de er relevante for pattedyr.

Som hovedregel bør pattedyr og fugle have fred for jagt fra 1. januar til 31. august med undtagelse af jagt på han-ner blandt arter, hvor kun hunnen opfostrer ungerne, som for eksempel bukkejagten i foråret.

Der bør være forbud mod jagt i de perioder, hvor dyrene som følge af deres adfærd er særligt lette at nedlægge. For eksempel hjorte i brunstperioden og samtlige vildtbe-stande under isvintre.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 13)


›› At sikre, at der fremover ikke kan fastsættes jagttid, som indebærer risiko for, at fugle og pattedyr bliver skudt i perioder, hvor de kan have unger, som er afhængige af dem.

›› At sikre, at der ikke må være jagt på fugle og pattedyr, som på grund af for eksempel isvin-tre eller brunstperioder har en adfærd, som gør dem mindre sky end normalt.

22

4.8. Jagtmetoder og -hyppighed

perioDer MelleM hVer JagtJagt forstyrrer både de jagtbare arter og andre arter af vilde fugle og pattedyr, men forskellige former for jagt forstyrrer vildtet i forskellig grad. DN mener, at der som anbefalet i De Jagtetiske Regler bør være længere tid mellem de meget forstyrrende jagter end mellem de min-dre forstyrrende.

Klap- og drivjagt på standvildt bør højst kunne foregå fire gange pr. sæson og med mindst tre uger mellem hver jagt.

Der skal være mindst 3 uger mellem hver trækjagt.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 14)

falkeJagtHold af rovfugle i fangenskab skal forbydes, og falkejagt skal fortsat være forbudt.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 15)

Jagt MeD fælDer og sakseJagt med fælder og sakse skal fortsat være forbudt.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 16)


›› At sikre at, der indføres en fast grænse for, hvor hyppigt der kan afholdes meget forstyr-rende (klap-, driv- og trykjagt) jagt i det samme område, så vildtet ikke forstyrres unødigt.

›› At sikre forbud mod muligheden for at holde rovfugle i fangenskab.

Hold af rovfugle i fangenskab skal for-bydes, og falkejagt skal fortsat være forbudt.

23

4.9. Forvaltning aF vildtet

forValtNiNg af ikke-JagtBare arterForvaltning af de ikke-jagtbare arter af pattedyr og fugle skal prioriteres højere end i dag. Forvaltningen af de truede og/eller internationalt beskyttede arter skal prioriteres højere end de jagtbare arter.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 17)

etaBleriNg og pleJe af VilDtets leVesteDerVildtet skal forvaltes ved at skabe bedre vilkår på de naturlige levesteder og ved at skabe sammenhæng mellem levesteder-ne, så dyrene kan bevæge sig frit. Det vil tilgodese både jagt-bare og ikke-jagtbare arter. Etablering, pleje og beskyttelse af vildtets levesteder bør prioriteres langt højere end i dag.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 18)

uDsætNiNg og foDriNgudsætning og fodring af fuglevildt skal udfases, medmindre formålet er reintroduktion eller flytning af særlige arter.

udsætninger må ikke finde sted på steder og måder, som kan give en negativ påvirkning af områdets naturlige flora og fau-na. Der bør udarbejdes retningslinjer for udsætningsvolierer i skove. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 19)


›› At sikre, at midlerne til vildtforvaltning i højere grad også bliver brugt på dyrearter, som ikke kan jages, især på arter, som er truede og/eller internationalt beskyttede.

›› At sikre, at etablering, pleje og beskyttelse af vildtets levesteder bliver prioriteret højere end i dag.

›› At sikre, at udsætning af vildt udfases.

›› At sikre, at fodring af vildtet i jagttiden bliver ud-faset. Egentlig fodring bør kun ske i hårde vintre.

›› At sikre, at der bliver lavet regler for etablering og nedtagning af volierer i skove.

24

4.10. vildtskader og vildtskadeFond

Skader fra krondyr, gæs og vildsvin kan give store tab, som kan ramme den enkelte jordejer hårdt, men ejere, som samtidig har retten til jagt på et areal, må tåle et rimeligt omfang af vildtskader. Der er behov for en forde-ling af de goder og tab, som vildtet medfører.

DN ønsker derfor en vildtskadefond, som i særlige tilfæl-de kan kompensere jordejere for omfattende skader i de tilfælde, hvor afværgeforanstaltninger og jagt ikke har kunnet løse problemet.

Fonden kan være delt i en national og en regional eller lokal del, hvor den regionale/lokale del også skal admini-streres lokalt. Når der er øgede jagtindtægter fra øgede bestande af for eksempel krondyr, kan det bidrage til at kompensere lokale jordejere for eventuelle øgede skader.

Nationalt kan fonden for eksempel få indtægter ved at lægge en afgift på adgangen til at drive jagt på for ek-sempel krondyr, altså ”licensjagt” eller alternativt en af-gift generelt, svarende til ”promille-fonden”. Denne del af Vildtskadefonden kan administreres af Naturstyrelsen regionalt.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 20)


›› At sikre, at der etableres en vildtskadefond, som kan kompensere de jordejere, der får væsentlige tab på grund af lokale vildtarter, som forårsager skade på for eksempel afgrø-der. Fonden skal bestå af en national og en regional/lokal del og skal administreres del-vist lokalt.

DN foreslår en vildtskadesfond, som kan kompensere de jordejere, der lider tab på f.eks. afgrøder pga. vildtarter.

25


4.11. regulering aF vildtbestande

Regulering kan kun ske med en specifik tilladelse fra Na-turstyrelsen til et konkret angivet formål og først efter, man forgæves har forsøgt at forebygge skade.

Regulering kan under visse forudsætninger også ske i be-skyttede områder, når det sker af hensyn til naturen.(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 21)

›› At sikre, at regulering af fugle og pattedyr kun kan ske med forudgående tilladelse fra Natur-styrelsen. Tilladelse skal bygge på dyreetiske principper om øget tolerance over for arter, der er hjemmehørende i den danske natur, og fred-ning i yngletiden. Der skal være tungtvejende grunde til at regulere i yngletiden.

Regulering af vildt bør kun ske med tilladelse fra Natur-styrelsen.

26

4.12. Jagt og oFFentlighedens adgang til naturen

Det skal være muligt at afspærre skovområder for offent-ligheden af sikkerhedsmæssige årsager, når der er jagt. Afspærring kan ske fra dagen før, og til dagen efter den pågældende jagt. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 22)


›› At sikre, at skove kun kan spærres af for offent-ligheden i det tidsrum, som er nødvendigt for at kunne gennemføre en jagt på forsvarlig vis, for eksempel fra dagen før en jagt til dagen efter.

4.12. Øget tilsyn med Jagten

Naturstyrelsen eller politiet skal i højere grad foretage stikprøver, som kan afsløre ulovlige jagtmetoder, ulovlig udsætning af vildt, ulovlig regulering med mere. omkost-ningerne til at føre tilsyn skal dækkes af afgiften på jagt-tegn og af bøderne for lovovertrædelser. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 23)


›› At sikre, at der i langt højere grad end i dag fore-tages stikprøver, som kan afsløre ulovlig jagt og regulering.

›› At sikre, at bøderne for overtrædelse af jagtlo-ven sættes op, så det er lovovertræderne, som primært betaler prisen for det øgede tilsyn.

28

5. GRuNDLAGET FOR DN’S anbefalinger

EN pOLITIk I OVERENSSTEMMELSE MED INTERNATIONAL LOV

Ligesom den nationale lovgivning om jagt og vildtforvaltning er også DN’s jagtpolitik i overensstemmelse med de interna-tionale forpligtelser, som Danmark har, for eksempel:

• Biodiversitetskonventionen

• Eu’s habitatdirektiv

• Eu’s fuglebeskyttelsesdirektiv

• Eu’s bestemmelser vedrørende visse typer af fælder

• Eu’s vejledning om jagt på fugle

• Eu’s vejledning for så vidt angår jagt på fuglehttp://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/hunting/index_en.htm

• Dyreetisk Råds udtalelse om jagthttp://jum.dev2.1508test.dk/sites/default/files/media/Presse-meddelelser/pdf/2010/Udtalelse%20om%20jagt.pdf

• Danmarks Jægerforbunds overordnede natursynhttp://www.jaegerforbundet.dk/media/Natursyn_2010.pdf

politikkeN tager også uDgaNgspuNkt i:

29

JagtJagt er nedlæggelse af pattedyr og fugle for fritidsakti-vitetens skyld eller for at regulere bestanden. Når man dyrker jagt som fritidsinteresse, skal det nedlagte vildt anvendes til noget fornuftigt.

BæreDygtig JagtDN tager udgangspunkt i en definition af bæredygtig jagt i formlen for ”Maximum Sustainable Yield”. Det indebærer:

• At jagt er bæredygtig, når den ikke − alene eller i sammenhæng med andre faktorer − medvirker til at bringe en bestand i retning af en ugunstig bevarings-status.

• At jagt således godt kan være bæredygtig, selvom en bestand ikke er på sit maximum, eller på en fast-sat målsætning, såfremt bestanden er i fremgang.

• At jagt også kan være bæredygtig, når en bestand er i tilbagegang, såfremt bestanden er større end et fastsat mål for bestandens størrelse (f.eks. krondyr).

Jagt er IKKE bæredygtig, når bestanden er mindre end det fastsatte mål, og jagt indebærer en additiv (ikke-kompensatorisk) dødelighed. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 24)

30

regulering er som udgangspunkt nedlæggelse af enkelte dyr eller lokale bestande for at forhindre eller stoppe væsentlige skader på ejendom eller afgrøder, som ikke har kunnet afværges eller stoppes på anden vis.

Når man skyder eller fanger dyr for at regulere en bestand, skal det nedlagte vildt helst anvendes til noget fornuftigt afhængigt af, hvilken art der er tale om. Men det skal bort-skaffes på en forsvarlig måde, som det er omtalt i lovgivningen og i De Jagtetiske Regler.

Jagtetik

Der er mange etiske overvejelser forbundet med jagt, for eksempel:

reguleriNg

• om hvilke arter, der skal kunne jages. om de nedlagte dyr kan anvendes til noget fornuftigt. om der er behov for bestandsregulerende jagt. om der er forvekslings-muligheder med andre arter, som ikke må jages.

• om hvor hyppigt, der må udøves jagt i et bestemt område.

• om i hvilken periode, det er forsvarligt at tillade jagt på en bestemt art, herunder i særdeleshed i forhold til yngletid. og om arter, som yngler nærmest året rundt – skal de ikke kunne jages?

• om hvornår regulering kan tillades. om der skal være en generel adgang til regu-lering for en given art/situation, eller der skal forudsættes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

• om hvilke regler, der skal være, for at bruge hunde i forbindelse med jagt – for ek-sempel gravjagt.

• om hvordan man minimerer risikoen for anskydninger ved de former for jagt, hvor der er særlig høj risiko for anskydninger og forstyrrelse af vildtet.

• om jagt og vide muligheder for regulering af vildt med yngel er acceptabelt, for eksempel hvad angår ræven.

• om de eksisterende regler for udsætning og fodring af vildt er foreneligt med lovgiv-ning og jagtetiske reglers bestemmelser om, at ”jagt skal være høst af et naturligt overskud” og at ”udfodring med jagt for øje, ikke må finde sted”.

• om ådsler fra trafikdræbte dyr og rester af nedlagt vildt i højere grad bør efterlades til gavn for ravne og rovfugle.

• om hvor meget vildt, der skal nedlægges, og hvordan det skal fordeles på køn og alder, når der er tale om klovvildt.

31

fire faktorer, der for DN sætter rammerne for jagt iDanmark:

JagtloVeN

• Baseret på et biologisk udgangspunkt fastlægger DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi hvilke arter, der kan tåle en ’høst’ i Danmark, hvor lang jagttiden kan være og hvornår på året. Som grundregel skal jagten primært foregå om efteråret, hvor bestan-dene er størst.

• Baseret på lovgivning, internationale forpligtelser samt etiske hensyn indstiller Vildtforvaltningsrå-det til miljøministeren, hvilke grupper af pattedyr og fugle der bør kunne jages. For eksempel er det alene etiske hensyn, der er baggrunden for, at sangfugle og mange andre mindre fuglearter, der ellers rent biologisk set ville kunne tåle en betydelig ’høst’, har været fredet i Danmark i mere en 100 år. EF-fugle-beskyttelsesdirektivet sætter rammerne for, hvilke fuglearter der kan jages, men vi kan vælge i Danmark kun at have jagt på en del af disse arter.

• Baseret på hensyn til andre rekreative interesser bestemmes det med udgangspunkt i drøftelser i Vildtforvaltningsrådet, hvordan jagten må foregå, og således at andre menneskers interesser også bliver tilgodeset.

• Baseret på dyreværnsmæssige hensyn fastsættes regler, som minimerer antallet af pattedyr og fugle, der bliver anskudt.

32

6. bEMæRkNINGER TIL DN’S JAGT- OG vildtforvaltningspolitik

Danmarks Naturfredningsforening finder, at naturbeskyttelsesloven også skal rum-me beskyttelsen af pattedyr og fugle. ikke alle pattedyr og fugle er jagtbare, og be-skyttelsen af disse arter hører hjemme i na-turbeskyttelsesloven, ligesom beskyttel-sen af alle andre dyregrupper. De jagtbare arter er også mere end blot ”vildt”, og be-skyttelsen af disse arter hører derfor også hjemme under naturbeskyttelsesloven. ud-øvelsen af jagt skal fortsat høre under en selvstændig jagtlov.

Note 1 Baggrunden for forslaget er, at der er flere eksempler på, at ældre jægere har udøvet uforsvarlig jagt. En undersøgelse nævnte som et eksempel, at en jæger havde skudt efter en hest.

Dyreetisk Råd anbefaler i deres ”udtalelse om Jagt”, at jægere med få års mellemrum skal til skydeprøve for at bevise deres skyde-færdighed og evne til at bedømme afstand, så antallet af anskudte dyr kan reduceres. Det er rimeligt at stille krav om en vis sky-defærdighed, når man ønsker at gå på jagt.

Muligheden for fratagelse af jagttegnet findes allerede i dag, men anvendes meget begrænset. Det kan skyldes, at der kun er yderst begrænset tilsyn med, hvordan jagt udøves i Danmark.

33

Note 2 I dag er jagt tilladt overalt på arealer ned til en hektar (100 x 100 meter) medmindre arealet er nær bebyggelse eller jagt specifikt er forbudt, fordi området er et reservat, en fredning eller lignende.

DN anser ikke jagt på så små arealer for biologisk forsvar-ligt, og da der heller ikke i dag er noget krav om sammen-hæng mellem muligheden for jagt på et bestemt område og dette areals evne til at opretholde de enkelte vildt-bestande, foreslår DN et forbud mod jagt på offentlige arealer for at sikre uforstyrrede områder for vildtet.

Forslaget kan udgå, hvis lovgiverne sikrer, at der i højere grad skabes en generel sammenhæng mellem areal og mulighed for jagt.

DN foreslår, at der oprettes flere offentlige områder, hvor jagt er forbudt. I dag er der på en række af de offentlige arealer som for eksempel gribskov, Stråsø og oksbøl op-rettet jagtfrie områder, hvor man kan opleve uforstyrrede grupper af de danske arter af hjortevildt.

DN foreslår også, at jagt på og regulering af hjortevildt og råvildt reduceres til en sammenhængende periode af 2½ måneders varighed på de offentlige arealer. Dette tidsrum giver lejlighed til afholdelse af tre jagter med tre ugers mellemrum, som allerede foreslået.

Note 3Der er ikke jagt på de arter, som habitatområderne er ud-peget for at beskytte. Derfor kan jagt kun påvirke disse arter ved at forstyrre, og hvis det sker, siger loven, at Miljøministeriet skal gribe ind og stoppe aktiviteter, der forstyrrer væsentligt.

NOTER

34

Note 4 I dag er jagt tilladt i en lang række fuglebeskyttelsesom-råder og vildtreservater, men DN mener, at det er nødven-digt at forbyde jagt i de områder for at tilgodese trækfug-lenes behov for ro. også andre forstyrrende aktiviteter skal her begrænses. Med andre ord er fuglebeskyttelses-områderne og vildtreservaterne de eneste steder, hvor fuglene med sikkerhed kan sikres ro mod forstyrrende aktiviteter.

Især ved kysterne nær byerne er der behov for vildtreser-vater og fuglebeskyttelsesområder, hvor befolkningen kan betragte fugle og dyr, uden at de drives på flugt af jagt. DN mener, at det hensyn bør veje tungere end hen-synet til nogle få jægeres interesser.

Det er vigtigt, at der i reservater ikke alene fokuseres på de særligt udpegede arter. Den danske jagtlov begræn-ser sig ikke til alene at tilgodese de arter, som er omfattet af Eu’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der bør også udpeges reservater for fuglearter, der ikke opfylder det såkaldte ”1 %-kriterie”, dvs. at mindst 1 % af bestanden skal raste i området, for at det udpeges som beskyttelsesområde.

Note 5Jagt i nationalparker er ikke nødvendigvis i modstrid med hensynet til at beskytte naturen i det pågældende om-råde. Jagt i nationalparker bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser for nationalparken og skal vurderes individuelt, i overensstemmelse med DN’s notat om udviklingsperspektiver for nationalparker.

Note 6 Bestemmelser om jagt inden for fredede områder bør fastsættes individuelt, da jagt bør ses i forhold til de re-spektive formål med fredningerne.

Fuglebeskyttelsesområderne og vildtreservaterne er de eneste steder, hvor fuglene med sikkerhed kan sikres ro mod forstyrrende aktiviteter.

NOTER

35

Note 7 omfattende undersøgelser udført af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har doku-menteret, at jagt på svømmefugle er specielt forstyrrende, fordi de fleste ænder og gæs om dagen opholder sig i store flokke, som let fordrives fra deres æde- og rastepladser. Hertil kommer, at også aftenjagten (indtil 1½ time efter solnedgang) reducerer ændernes mulighed for at udnytte gode fourageringsområder om natten – for eksempel på stran-denge – med mere end 70 procent. I modsætning til morgenjagten, hvor fuglene er på vej tilbage til ’sikre’ dagrastepladser, drives aftenjagten på fugle, når de ankommer til deres natlige fourageringsområder, og det skræmmer en masse fugle væk.

Der er også meget stor forskel på morgen- og aftenjagt, da det om morgenen bliver ly-sere og lysere, så jægerne har bedre muligheder for at finde skudte og anskudte ænder, mens det om aftenen er praktisk taget umuligt at finde en and, hvis den ikke falder ned præcis, hvor den blev skudt.

Ved at begrænse skumringsjagten til om morgenen gøres den langt mindre skadelig for fuglebestandene, hvilket vil reducere antallet af skudte og anskudte fugle.

Note 8Jagt i skumringen indebærer uforholdsmæssig stor risiko for forveksling mellem jagtbare og ikke-jagtbare arter for så vidt angår bl.a. en række vandfugle samt f.eks. husmår-skov-mår. I skumringen bliver det i sagens natur mørkere og mørkere. Derfor bliver det også vanskeligere og vanskeligere at finde og aflive evt. anskudte fugle. Dette i modsætning til dæmringen, hvor det bliver lysere og lysere.

Ved at begrænse skumrings-jagten til om morgenen gøres den langt mindre skadelig for fuglebestandene, hvilket vil reducere antallet af skudte og anskudte fugle.

NOTER

36

Note 9 I dag er der i dele af Jylland så store bestande af krondyr og visse steder dådyr, at det giver store skader på land- og skovbrug. På landbrugsjorden forårsager dyrene ska-der på afgrøderne, og i skovene forandres biodiversiteten. Det er ikke muligt at drive skovene ved anvendelse af selv-foryngelse og at øge arealet med hjemmehørende arter. Problemet har hidtil været størst omkring statsskovene, men enkelte store private ejendomme opfodrer også sto-re bestande af kron- og dådyr. Afskydningen er generelt set for lav og nogle steder alt for koncentreret omkring hjortene, selvom det er blevet meget bedre, efter at der er blevet sat fokus på problemet.

Note 10 Forslaget hænger sammen med ønsket om at skabe ba-lance mellem, hvor mange dyr der må skydes på et areal, og arealets bidrag til at opretholde bestanden. Men det er også et ønske om ikke-bureaukratiske regler: Der skal være rimelighed i, hvor mange dyr der må skydes, men jægerne skal indbyrdes fastsætte afskydningen med ud-gangspunkt i nationale målsætninger for arten. Forslaget skal også ses i lyset af, at der i dag uden for reservater ikke er bestemmelser, der dels regulerer hyppigheden af jagt, dels mængden af vildt, der nedlægges.

Note 11 Ifølge dansk lov er jagt i dag tilladt på arealer over en hek-tar, når de ligger uden for bymæssig bebyggelse, medmin-dre jagt er specifikt forbudt på grund af reservat- eller andre bestemmelser, og der kan udøves jagt, uanset om arealet medvirker til opretholdelse af bestandene af de pågældende arter eller ej.

Eksempelvis nedlægges mange harer på høstede marker med typer af afgrøder, som i højere grad begrænser end begunstiger harebestanden, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Der er heller ingen begrænsninger i antallet af dyr, der må nedlægges.

NOTER

37

I Sverige må jægere kun drive jagt på krondyr og elg, når man indgår i et lokalt jagtlag, som med udgangspunkt i en forvaltningsplan fastsætter og fordeler jagten blandt sine medlemmer. Vil man som jæger ikke være en del af et lag, er det alene tilladt at nedlægge en kalv om året pr. 50 ha.

Med denne type forvaltning sikrer samfundet, at der er balance i, hvor mange dyr der må skydes i forhold til ejer-nes (arealernes) bidrag, og det sikrer også en ubureaukra-tisk forvaltning ud fra en forvaltningsplan, som har mål-sætninger for bestanden.

Forslaget er i overensstemmelse med de jagtetiske regler (nr. 2), hvori det bl.a. hedder:

• Afpas jagthyppighed og antallet af dyr, der må skydes, efter terrænets bæreevne. En høj jagtleje eller mange jagtdeltagere berettiger ikke til et højt jagttryk.

• Et velbeliggende areal berettiger ikke til at nedlægge mere vildt, end arealet selv kan oppebære.

Der bør være sammenhæng mellem jægernes adgang til at drive jagt på dyrene, og det pågældende areals bi-drag til opretholdelse af bestanden, herunder omfanget af vildtskader. Med udgangspunkt i de svenske modeller for forvaltningen af elg, krondyr og vildsvin bør det derfor være en forudsætning for at drive jagt på f.eks. krondyr og hare (og senere vildsvin), at man som jæger skal være en del af et jagtlag.

Jagtlaget bør udgøres af områdets jordejere eller disses repræsentanter (jægerne), og jagtlaget fastsætter med udgangspunkt i nationale eller regionale forvaltningspla-ner den konkrete afskydning og fordeling af vildtet blandt de omfattede ejendomme. Et jagtlag etablerer sig selv.

NOTER

38

Note 12 Både international og dansk lovgivning fastslår, at jagten skal være bæredygtig, og dermed en ”høst af et overskud”. Muligheden for at skyde vildtet skal derfor stå i forhold til bestandens størrelse og de mål, vi har for dens udvikling. Men i praksis administreres jagt på for eksempel fugle kun ved, at man fastsætter en national og evt. en regional jagttid. Dyreetisk Råd peger også på behovet for en nær-mere definition af ”bæredygtig” jagt. Den eneste viden, vi i dag har om de enkelte vildtbestande, er antallet af dyr, som skydes og regnes med i Vildtudbyttestatistikken, bortset fra krondyrene, og de tal er meget usikre.

For krondyrenes vedkommende praktiserer man regional forvaltning – uden at have vedtaget nationale eller regio-nale målsætninger for bestandens størrelse, udbredelse eller sammensætning. Haren har i flere år været på Rødlisten, og der er ingen sik-ker viden om bestandens størrelse og udvikling på regio-nalt og lokalt niveau. Alligevel er kun indført få begræns-ninger i adgangen til jagt på harer.

DN mener, at tvivlen skal komme vildtet til gode. De, der har interesse i jagten, skal kunne dokumentere, at jagt er forsvarlig og bæredygtig, før jagt kan tillades. ”Bevisbyr-den” bør med andre ord ligge på dem, som har interesse i at gå på jagt – i stedet for som nu, hvor de, der har natur-interesser, skal dokumentere, at jagt ikke er forsvarlig, før den kan forbydes.

Note 13 Jagt må ikke finde sted i arternes yngletid, men på grund af klimaforandringerne bliver yngletiden længere for visse arter som for eksempel skovduen. Jagttiden bør derfor begrænses, så dyrene ikke risikerer at blive skudt på et tidspunkt, hvor ynglen er afhængig af dem. Den eneste undtagelse fra dette jagtforbud gælder de arter, hvor det kun er hunnen, som opfostrer ungerne. Bukkejagten i for-året er eksempelvis ikke et problem i forhold til opfostrin-gen af rålammene.

Haren har i flere år været på Rødlisten, og der er ingen sikker viden om bestandens størrelse og udvikling på regionalt og lokalt niveau.

NOTER

39

Baggrunden for ønsket om, at jagttid ikke bør fastsæt-tes i perioder, hvor dyrene i deres adfærd er uforholdsvist lette at nedlægge, henviser til kronhjortens brunstperiode i september. ud over dyrenes langt mindre sky adfærd i den periode er kødet fra dyret ikke velsmagende som følge af brunstperioden.

Baggrunden for undtagelsen om jagt på individer af en art, som vides ikke at yngle, tager udgangspunkt i skovduen. Trækkende individer i flok er ikke ynglende. Forbud mod jagttid i yngletiden udmøntes i formålsbestemmelsen i Lov om jagt- og vildtforvaltning, § 1 stk. 1 nr. 1.

Note 14 De Jagtetiske Regler anbefaler, at man begrænser forstyr-relserne ved jagten så vidt, det er muligt, da forstyrrelserne kan betyde mere for bestandenes trivsel end antallet af dyr, som bliver skudt. ”Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer som for eksempel klap- og drivjagt mere end tre eller fire gange pr. sæson. Der bør derfor være mindst tre uger imellem hver jagt på samme lokalitet. Ved trækjagt bør intervallet mellem jagterne være mindst to eller tre uger”. Et enigt Vildtforvaltningsråd står bag denne anbefaling, som derfor bør gøres bindende.

Driv- og klapjagter gør dyrene mere sky. Det gælder særligt krondyrene. I områder med begrænset drivjagt, som for ek-sempel i oksbøl, er dyrene mindre sky end i områder med hyppig klap- eller drivjagt. DN mener, det er uacceptabelt, at visse jagtformer ændrer vildtets adfærd og forringer mu-ligheden for at opleve de vilde dyr. (Se oversigt over forskellige jagtformer på www.dn.dk\jagtpolitik ”Definitioner”)

Note 15 DN mener, det er etisk uforsvarligt at holde rovfugle i fan-genskab og er derfor imod jagt med rovfugle. Foreningen mener, at muligheden for at holde rovfugle i fangenskab øger risikoen for, at vilde fugle bliver indfanget ulovligt og brugt til opdræt. DN er også bekymret for, at ikke-danske rovfuglearter slipper fri af fangenskab og blander sig med vilde fugle.

NOTER

Note 16 I dag er det tilladt at regulere bestanden af visse arter med levendefangende fælder, mens jagt med fælder og sakse er forbudt. Jagt med sakse er forbudt i Eu og er en uselektiv, etisk helt uacceptabel form for jagt. Jagt med dræbende fælder er tilladt i nogle lande, men er i DN’s øjne også uselektiv og uacceptabel.

Note 17 I dag fokuserer arbejdet i Vildtforvaltningsrådet i høj grad på forvaltningen af de jagtbare dyrearter. Der er løbende diskussioner i rådet om prioriteringen af de penge, som kommer fra udstedelse af jagttegn. og selvom der er enighed om også at tilgodese forvaltningen af de ikke-jagtbare arter, er der ikke rigtig noget incitament til at bruge penge på de vildtarter, som ikke kan jages.

Note 18 I landbrugslandskabet er der ikke megen plads til natur-lige levesteder for vildtet. Som en slags kompensation herfor anlægges vildtremis’er og ”insektvolde” på marker, og der udarbejdes ”naturplaner” som forudsætning for fortsat omfattende udsætninger af fasaner.

DN ønsker i højere grad de naturlige levesteder tilbage i landskabet, frem for ”dyrkning” af vildt på kunstige små-biotoper. Ønsket udmøntes i Lov om jagt- og vildtforvalt-ning, § 1 stk. 1 nr. 2, som handler om at ”sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retab-lere og beskytte vildtets levesteder”.

Note 19 I dag er det forbudt at fodre vildtet med jagt for øje, men der sker stadig ulovlig jagt ved foderpladser. omfanget af denne jagt er ukendt, for der er ikke meget tilsyn med, om reglerne overholdes.

Der sker også jagt ved en række søer, hvor ænder bliver fodret. Andefodring ødelægger vandkvaliteten i søen og kan tiltrække rotter. udsætning af fasaner fra store volie-rer kan også give rotteproblemer og er skyld i, at der flere

40

NOTER

steder sker ulovlig jagt af rovdyr, som kommer for tæt på volieren. Der findes i dag ingen regler for volierernes stør-relse og udformning eller krav om, at det skal fjernes ef-ter brug. Der er mange eksempler på, at volierernes ejere eller brugere har hængt transistorradioer, foliebakker og andre skræmmeanordninger op i skove.

Når der udsættes mange fasaner, kan det have store negative konsekvenser for den lokale fauna i bl.a. skov-brynene, som bliver ødelagt. DN mener, at mange ud-sætninger nu har fået et omfang og en forretningsmæs-sig karakter, som ikke er i overensstemmelse med den grundlæggende forudsætning for jagt, nemlig at det er en rekreativ aktivitet, som skal være en høst af et natur-ligt overskud i bestanden.

Note 20 DN er som udgangspunkt imod erstatning for vildtskader, da adgangen til at drive jagt også må indebære, at man som jordejer tåler de pågældende dyrs tilstedeværelse og også i et vist omfang tåler vildtskader. Særlige forhold gør sig dog gældende for visse arter. Krondyr og vildsvin opholder sig typisk i tæt skov i dagtimerne, men kan for-volde meget omfattende skader på markafgrøder i det omgivende åbne land i nattetimerne.

Derved har den pågældende landmand, som bærer ska-derne, som oftest ikke mulighed for at gå på jagt og få gavn af de dyr, som forvolder skaderne. Men skovejere får fordelen af en forbedret jagt og en væsentligt forøget jagtleje. Derfor bør jægerne betale en afgift for retten til at drive jagt på disse arter, så særligt hårdt ramte jordeje-re kan få kompensation for skaderne. Det kan medvirke til en højere grad af accept af de skadevoldende arter og vil også indirekte kunne medvirke til, at vildtarterne kan blive større og mere udbredte. Ansøgninger om kompen-sation fra den regionale/lokale vildtskadefond skal afgø-res af det lokale jagtlag.

Der kan overvejes en konstruktion svarende til ”Promille-fonden” eller en afgift på jagt på udvalgte arter (licensjagt).

Når der udsættes mange fasaner, kan det have store ne-gative konsekvenser for den lokale fauna i bl.a. skovbrynene, som bliver ødelagt.

41

NOTER

Note 21 Regulering er i modsætning til jagt ikke en rekreativ ak-tivitet, men har til formål at begrænse de skader, som bestemte vildtarter kan være skyld i. Loven slår fast, at man skal have forsøgt at forebygge eller afværge vild-tets skader, men at de forebyggende tiltag har vist sig at være utilstrækkelige, før man må regulere bestanden. Der er dog intet krav om, at man skal kunne bevise, at man har forsøgt at forebygge skaderne, og i praksis bliver tilladelserne til regulering af vildt administreret meget lempeligt. En række former for regulering af vildt kan ske uden tilladelse – også i dyrenes yngletid.

Dyreetisk Råd påpeger i sin ’udtalelse om Jagt’, at der er behov for, at man skal kunne dokumentere behovet for at regulere, før man har lov til det, og at der i højere grad skal ansøges om forudgående tilladelse til regulering (side 27, 28 og 31). Dyreetisk Råd peger også på behovet for en begrænsning af adgangen til regulering i yngletiden.

Der er flere eksempler på ulovlig regulering af vildtarter, for eksempel når jordejere eller jægere bruger kragefælder til at fange musvåger, eller når de bruger ulovlige typer af fælder. Det er svært at få overblik over, hvor ofte fælder bruges ulovligt, da de ofte er sat op på steder i private skove, hvor der ikke er lovlig adgang.

Af naturplejehensyn kan det være en god ide at regulere visse bestande af for eksempel rå- eller kronvildt i områ-der, hvor jagt ikke er tilladt, som visse nationalparker og reservater.

DN foreslår under 4.11, at regulering under visse forud-sætninger kan finde sted i beskyttede områder, når det sker af hensyn til ”naturen”. Her tænkes særligt på mulig-heden for regulering af ræv i fuglebeskyttelsesområder for f.eks. vadefugle og jordynglende fugle.

Af naturplejehensyn kan det være en god ide at regulere visse bestande af for eksempel rå- eller kronvildt i områder, hvor jagt ikke er tilladt, som visse nationalparker og reservater.

42

NOTER

Note 22 Jagt skal foregå på en måde, som harmonerer med andre rekreative interesser. Af sik-kerhedshensyn kan det dog være nødvendigt at afspærre områder, hvor der er jagt. Det er også muligt i dag, men der er eksempler på, at muligheden misbruges til afspærring i længere perioder. Derfor bør muligheden begrænses tidsmæssigt.

Note 23 Der er i dag kun begrænset tilsyn med overholdelsen af lovgivningen på jagt og regule-ring af vildt, og der sker jævnligt overtrædelse af reglerne. Et skærpet tilsyn kan have en præventiv virkning og vil kun gå ud over dem, som overtræder loven. Tilsyn er dyrt, men nødvendigt, og bør betales af væsentligt forhøjede bøder for lovovertrædelser, så det ikke er de lovlydige jægere, som betaler prisen.

Note 24 Jagt er høst af en bestand. Hvis jagten så at sige tager de individer, som ellers ville dø hen over vinteren, er jagten ”kompensatorisk”. Hvis ikke, er dødeligheden forårsaget af jagt ”additiv”. Eksempel: Hvis en bestand er på toppen af den biologiske bæreevne, vil en andel af individerne dø hen over vinteren. Disse individer kan ”høstes” igennem jagt uden at medføre en øget (additiv) dødelighed.

43

NOTER

Læs mere på www.dn.dk

© D

anm

arks

Nat

urfr

edni

ngsf

oren

ing

2013

. Re

dakt

ør: B

o H

åkan

sson

.Fo

tos

og il

lust

rati

oner

: Joh

anna

M. H

artm

ann

, Ken

neth

Joh

anss

on ,J

akob

And

rese

n, C

olou

rbox

, DN

foto

arki

v.La

yout

: Jak

ob A

ndre

sen.


Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf.: 39 17 40 00www.dn.dk

FREMTIDENS

JAGT- OG


Documents

Jagtpolitik