Kujataamiu Nutaaq

Uk./Årg. 23 nr. 22 Qaqortoq, den 2. december 2010

SAM-BYGKUJATAANI ApS

- Tømrerarbejde- Glarmester- Låseservice- Tæppeland- Maler arbejde- Transport

Tlf. 64 20 94 - Fax 64 22 94Mobil 49 44 09 - Låseservice 49 26 27Mestervej B-1328 - 3920 Qaqortoq

KA AUTO ApSTlf. 64 24 08 - Fax 64 24 28 - Mobil 53 24 18

- Service og reparation af alle bilmærker

TØMRER- & SNEDKERMESTERCarl J. Olesen • Box 81 • 3920 Qaqortoq

Tlf.: / Fax 64 11 30 • Mobil 49 34 01 • Mail: carlj@greennet.gl

Alt i tømrer- og snedkerarbejde udføresLinoleum / vinyl • Køkkener / bordplader / vaske

Betonarbejder • Gulvslibning • HtH køkkenerMini-låseservice 5 stift - & 6 stiftcylinder

Neqeroorutit pingasunngorneq 8. december 2010 ilanngullugu atuutissapputTilbudene gælder til og med onsdag 8. december 2010

100%-imik kalaallinit pigineqarpoq / 100% ejet af det grønlandske folk

Puulukit tartunaatSvinemørbradNaling. akia pr. 1/2 kg 62,95

3995pr. 1/2 kg

Sipaakkit/Spar23,-

Marlunnik pisigit akikinnerlu akeqanngitsumik pissarsiaraluguKøb 2 og få den billigste uden beregning

Qaqortoq VVS ApSv/ Johnny Petersen

-Rørarbejde-Blikkenslagerarbejde-Vand, Varme, Sanitet-Smedearbejde-Diverse

49 23 94 svarer altid

Boks 25 • 3920 QaqortoqTlf. 64 26 94 • Johnny 49 23 94

E-mail: qaqvvs@greennet.gl

Foto: Filippus Karulussen

NaammaginanngeqaatAll. Kristian Poulsen, ”Pablo”Naalakkersuinikkut sapiissuseqarneq inunnillu pitsaassumik isigin-neriaaseqarneq ukiuni 31-ni (1978-imiit 2009-mut) InuitAtaqatigiinnit tusartagarput massakkut tammarpoq. Sinneruttoqtassatuaalerpoq piummartussuseq narrunartoq ”Demokratit” killeq-anngitsumik ”liberalist”-iunerannit inuppalaanngeqisumit ilinniuti-nit isumaliutersuutaannarnit ”Aningaasanik Guuteqarnermit”,innuttaasut allat misigissusiinik asissuinermik innuttaasunillu alla-nik misiginneqatiginnissinnaannginnermik tunngavilinnit aallaavi-lik. IA-p isummerneri nutaat tunngavigalugit inuiaqatigiit aktiaa-teqarluni ingerlatseqatigiiffittut aqunneqartussaalerput. Taamatulluperiaaseqarnermi innuttaasut tassaaginnalissapput paamisaarinia-kujuttut, soorluttaaq aktianik piginneqataasut aktiaateqarluni pigin-neqatigiiffissuit ataatsimeersuartarnerini taama isigineqartartut.Aammami ”avatangiisinik mianerinnikkumalluni akitsuummik”taaneqartoq tatineqarnerinnakkut liiterimut 10 ørinut appartinneq-artoq aningaasaqarnermut ministeri Palle Christiansen naapertorlu-gu CO2-mik aniatitsinerup millisinneqarnissaannaanut atorneqas-sanngilaq. Tassanngami isertitat PC-p nammineq oqaasii naapertor-lugit ilaatigut aamma meeqqanut, inuusuttunut ilinniartitaanermul-lu atorneqassapput! Naalakkersuisut ataatsimoorlutik aningaasanutinatsisissatut siunnersuutaata siulliup isumaqatiginninniutigineqa-lerneraniit ilinniartitaanerup timersornerullu ilanngarteriffiginiar-neqaraluarnerini suliassaqarfinnut taakkununnga akuersissutissatamigaatigiligaat, naak suliassaqarfiit taakku partiit tamarluinnarmikpingaarnerutilluinnagarigaat, ”avatangiisinik mianerinnikkumallu-ni akitsuutinit” pissarsiarineqaannassapput. Matumuuna aammaIA-p sorsualiaralugit malikkumasartakkani tunuppai.Isumaqartoqarsinnaavoq Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissa-tut siunnersuutaat siulliit PC-mit siorna ukiorlu manna saqqum-miunneqartartut IA-p qullersaasa peqataaffiginngisaannarsimagaat.Tassa imaappa: Aningaasanut inatsisissap siullermeerlugu saqqum-miunneqarnerani Naalakkersuisut tunulequtaallutik ataatsi-muunngisaannartut? Aningaasanut inatsisissap siullermeerneqarne-rani partiillu saqqummiussaat tusartinnagit ministeri soorunamipinnguartutut sattattassaaq, aatsaallu saqqummiussat tusareerunigitpiumasaarsuutini inatsisissap aappassaaneerneqarnerani pingajus-saaneerneqarneranilu kusassarluartassallugit? Tassa inuit ataasiak-kaat namminissarsiussusiat tunngavigalugu nunarput IA-p ingerl-appaa ingerlakkumallugulu?Immaqalu Landsrådip 1912-imi pilersinneqarnerata kingornagullinunatta ataatsimiittartuini akimanerpaanni aatsaat taama kalaallisutoqallorluttoqartigilerpoq. Oqaatsitta pisortatigoortumik atuutilerne-risa kingornagut soorlu tassa kikkut tamarmik oqaatsitta taakkor-piaat malittarisassaqanngilluinnarnerinik qularunnaarsinneqarsima-sut. Minister Jens B. Frederiksenip paatsiveqanngitsumik kalaalli-soorniarsarigaluartarnera - oqaatsitta oqaasilerinikkut, oqaatsit ator-neqartut isumasiorneqarnerisigut tulluartumillu tulleriiaarneqartar-nerinut malittarisassat sussakkeerluinnarlugit - radiokkut tusaaga-angakku qamikkusuinnalersaraluarpara kinguarsimasorujussuar-milli oqalunnera tusarnaartariaqartarlugu ministeriummat taamaluoqaasii oqimaaalutagassaallutik. Oqaasissai nutserneqareersi-

manngikkaangata toqaannartumik nutserisut nersornarsilluartarput.Ministerip allap, Ove Karl Berthelsenip kalaallisut oqaatsivutperorsaaneq aamma piorsaaneq immikkoorsissinnaanngilai. Pigiliusserujoorsimasaraaq!Ilaqarpugut eqiasunnerinnarminnit nammineq ilitsoqqussaraluguoqaatsiminnik torersumik suliarinnissinnaanngitsunik. Tassamipappiara sinnerluni nutserisup suliaanik oqaasertalik siulittaasupKuupik Kleistip kukkunersiorujussimanngilaaluunniit. Inatsisartutkingullermik ataatsimiinnerat ammarlugu pappiaramit nipituumikatuakkamini oqaaseq misissuineq atorpaaa naak atortussaagaluarlu-gu misissueqqissaarneq. Tassami griikerit oqaasiat analyse ima isu-malik: sumilluunniit sukumiisumik misissuineq tassunga akuusuttaakkulu katitigaaneri paasiumallugit, misissuinerinnarmik nutser-neqarsimammat. Oqariaaseq unamminaatsorujussuit nutserneqar-toq unamminartut (ajornartorsiunngivilluni unammineqarsinnaa-sut). Kisianni danskisut oqaraanni suugaluartut unamminaatsorsuu-sut, taava isumagineqartarpoq tamakku suliariniarlugit immikkutilaatigullu ajornakusoortunik iliuuseqartoqartariaqartartoq.Taamaattumik kalaallisut eqqortumik oqaasertalissagaani taavaoqaaseq unamminaatsut atortariaqarpoq. Assersuutit amerlavalla-alissaqimmata assersuutimininnguit taakku marluk naammagaakka.Erseqqipporli siulittaasoq Kuupik Kleist oqaasertaliussanik ilitsoq-qussaralugit oqaatsiminik naqitanik sukumiisumik misissuinissami-nut eqiasuppallaarsimasoq. Ila qanoruna anersaakkut piitsuutigiso-qalissasoq?Ilami Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat ilaasa anersaakkut taamapiitsuutiginerat paasinarsiartuinnarpoq. Ilaasortap najuuttup oqaa-serisaasa ilaanik issuaasoqariarluni issuarneqartut ilaasortap nam-mineq assamminik allagai itisileqquneqaraangata sianiippaluttoru-jussuarnik ima akisoqartaannarpoq: Allariikkakka atuaannarsinnaa-vatit! Ilaasortat taama akisartut ataqqineqarnissaq 2010-mi ilaasor-tat ilaannit qinnuloorutigineqartoq ilumut pisassaraat? Tassami ata-atsimiinnerni ataasiaannarluni taama akisoqartanngilaq, amerlaso-orpassuariarlunili!Inuimmi narrajalluinnartut isumaqarputtaaq illuatungiliuttut naa-lakkersuisoqatigiinnik isornartorsiuisarnerat sakkortuallaartoqinussiarnernerusariaqarlunilu. Soorunami taama isumaqartoqarsin-naavoq. Tamannali qanoq isummeriaaseqarnermik killilersuiniarne-russappat, tamanna taasaanngitsumik ingasattajaarneruvoq.Nunatsinnili tusagassiorfiit tamarmik ”pissaanerup sisamaannik”,paasinneriaatsip taassuma nalinginnaasumik paasineqartarneramalillugu, taaneqarsinnaajunnaarsimatillugit tusagassiorfiit male-ruutiinnarnerisa aamma tamanna piliaraat, tassa inuiaqatigiinninaqisimaneqaratik kiffaanngissuseqartuni tusagassiorfiit suliassara-luisa ilaannik suliaqartalerneq. Tassami tusagassiorfiit pissaanilin-nut isortartorsiuisumik periaaseqartarnerat nunatsinni toqutaareer-poq.Nepotisme latiinerit oqaaseraat isumaqartoq atorfinnik inuttalersui-nermi ilaquttanik ikinngutinilluunniit salliutitsisarneq - nunatsinniilaatigut ”kammalaatersornermik” taaneqartalersoq. Oqatsilli taas-suma nassuiarneqarnera atorunnaarsinneqarpoq siulittaasoqKuupik Kleist ministerilu Ove Karl Berthelsen saffiugassarsiutile-qatigiiffimminni appaminnik nuliaminnillu atorfinitsitsimmata.Ilami Avijâja Vandersee aamma Kuupik Kleist kiisalu Ove Karl

Akisussaalluni aaqqissuisoq / Ansvarshavende redaktør:Ib BenjaminsenIlioqqarneqarnera naqiterneqarneralu / Tryk og layout:Q-offset v/Ib Benjaminsen

Tunniussiffissaq kingulleq:Sidste frist for indlevering:

9. december 2010Normu tulleq saqqummeqqissaaq:Næste nummer udkommer igen:

16. December 2010

kujataamlu NNuuttaaaaqq

Naqiterisoq / Udgives af:

Q-offsetBox 378 • 3920 Qaqortoq

Tlf. 64 29 69 • Mob. 49 44 60e-mail: qoffset@greennet.gl

Ammaruk/Åben www.kujalleq.gl

Berthelsen aamma Grethe Kramer Berthelsen ilaqutariiunatilluun-niit ikinngutigiinngillat, aat? Tassaaginnarpummi qaninnerpaamikilaqutariit, ilaa?. Aammalumi inuit pissusiinik immikkut paasisima-sallip Naaja Nathanielsenip inuiaqatigiilerinermillu immikkutpaasisimasallip Maliina Abelsenip qinersisartut uukapaatinniarsa-rissaqqaarpaat, tamannamigooq nammineq uimik qaquguugaluar-nersoq isumaliutigiinnakkanillu atorfeqalernissaannut tunngammat.Silarsuulli sinnerani tamarmi qangarsuarli nammattumik uppernar-sarneqareerpoq ilinniagartuut tassaasut uukapaatitillaqqinnerpaat.Ilungersunavissumilli aatsaat ajornartorsiuteqartoqalissaaq, saffiu-gassarsiutileqatigiiffik assingiinngitsunik akuersissuteqarfigineqa-lerpat, tassami suliassaqarfimmi tamatumani ministerit paasisima-saqarnerpaat aalajangeeqataasinnaanngitsutut nalunaarutigineqarta-riaqassammata.Qinikkatut sulissagaanni pisariaqarpoq inuiaqatigiit tamarmiullutikiluaqutissaat pillugit assigiinngitsunik takorluugaqartarnissaq.Innuttaasulli massakkorpiaq inuuniarnerminni ajornartorsiutaat tak-kuitsooraanni imaluunniit takunngitsuusaaraanni piffissallu sivikit-sup ingerlanerani inuuniarnermi ajornartorsiutit taakkorpiaat aaqq-inngitsoorlugit, taava takorluukkat qanorluunniit kusanartigigalua-runik qatangiinnassapput. Assersuutigalugu ukiup ataatsip ingerla-nerani juunimi 2009-miit juunimi 2010-mut suliffissaaleqisut 1339-iniit 1559-inut amerleriarsimapput, tassa 17,2 %-inik. Kisiannilianingaasanut inatsimmi suliffissaaleqineq sukkasuumik alliartortoqakiorniarlugu sumilluunniit aningaasaliisoqanngilaq. Qaammatittulliuttut ingerlaneranni Naalakkersuisut uteriillutik ilungersorlutil-lu sulinngippata 2011-mut sinneqartoorutissatut missingersuutigi-neqartut 12,8 mio. kr.-it ukioq taanna qaangiuppat qanoq amerlati-giumaarnersut nalunarpoq. Aammami isumaliutigisariallit ilagaat30 mio. kr.-it pingaartumik Nuummi sanaartorfigissaanissamut,nutaanik illuliortiternissap tunngavigisassai, illuartinneqarsimasutilumut naammakkumaarnersut, tamatumunga peqatigitillugit tama-tumani aningaasartuutissat siumut isigineqareersinnaanngitsut eqq-arsaatigigaanni, suliammi tamakku nunap silallu pissusiisa ajorna-kusoortunngortissinnaammatigik.

Aktiaateqarluni piginneqatigiiffiup ataatsip arlalliluunniit aammaluTuapannguani ”Napasuliat”, PC-p pilerinarluartutut taasaasa, tuni-niarneqarnerat pillugu oqartariaqarpoq tuniniaanerit qanoq naam-massineqarumaarnerat nalunarluinnartoq. MassakkorpiarmiNaalakkersuisunut nakkutilliisuutitat, tassalu Inatsisartunut ilaasor-tat, pissutsit taakkununnga attuumassutillit sunnguamilluunniit ili-simasaqarfiginngilaat. Inuiaqatigiit pigisaannik tuniniaanerit pigili-gassaannilluunniit pisiniarnerit ingerlanneqarsinnaanngillat pigin-nittoq piginnittuulersussarluunniit niuernermi piumasarisaasuniktamarluinnarnik ilisimannereertinnagu. Naak AningaasaqarnermutAtaatsimiititaliap siulittaasuata aningaasaqarnermut ministeri tati-gilluinnaraluaraa, allat tamaasa eqqarsaatiginagit niuernerup tama-tuma inuiaqatigiit uagut ataatsimut isigaluta iluaquserneqarnissat-sinnik kinguneqarumaarnera suli sinnattuaqinerinnaavoq. Ilamiukiup ataatsip ingerlanerinnaani aningaasaqarnermut ministeriptatiginassusia apeqquserneqartalersorujussuanngoreerpoq. Siullermik aviisiliortut namminiinnaq toqqartukkani naapikkusup-pai. Taava Naalakkersuisunut ilaasortat tamaasa nalunaarfigisima-gunarpai 36 mio. kr.-it kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinitKANUKOKA-mut isumaqatigiissutigereersimagini. Ilumoortorliunaavoq aningaasanut ministeri taanna aningaasat taaneqartut pillu-git KANUKOKA-mut isumaqatiginninniarsimanngisaannarmat!Akerliliigaluarneq iluaqutaanngilaq, tassami ”kisermaassisorsuaq”oqaloreerpoq! Aasap ingerlanerani tusarparput 2011-munnooq suli8 mio. kr.-inik allanik pissarsinissaminut kommunit oqaloqatigere-erpai. Kommunit Ittui akerliliipput. Aningaasat taakku pillugit PalleChristiansen oqaloqatigineqanngilaq. TassanngaannaqisumikQaqortumi ilinniartunut inissialiorfissat toqqavissaat sanaartorfis-sagissarneqarsinnaajunnaarput. Aa, akuersissutaareersimasunngooqtakkuitsoorsimagamigit. Taava ”avatangiisinik mianerinnikkumal-luni akitsuut” eqqartoriigara takkuteriataarpoq. Kisiannili CO2-mikaniatitsineq kialuunniit millisissinnaanngilaa ikummatissanik akit-suusiiginnarnikkut, ilaa? Tassa aatsaat toqqorfissaarutivillunipisuusaarneq!

www.pisiffik.gl

Atuutissapput / Gælder 2/12-4/12

SUUFAT TAMARMIK /– 25%på alle sofa’er

Qaqortoq uge 48_175x130_ann_Layout 1 25/11/10 17.33 Side 1

Juulli uummatit nalliuttoraatAjoraluartumilli aamma akisoqisoq. Ullumikkullu aningaa-sarliornerup nalaanni, kommunit sipaarniarneranni soraarsit-siortortitsinerannilu, ataani suliffeqarfiit takusinnaasatittamanut iluaqutissamik 'aningaasaateqarfiliorput', angunia-gaavorlu piffissap matuma missaanni isertitakinnernik ikiu-inissaq. Meeqqat inuusuttullu pingaarnerutillugit.

'Aningaasaateqarfiup' ukioq manna 10.000 koruunit agguaa-niarpai, pissarsisut sisamat tamarmik 2.000 koruuninnassap-put, tamatumalu saniagut ilaqutariit iluatsitsisut ataatsitBrugsen-imi pisiniutissamik 4.000 koruuninik nalilimmikeqquissapput, taanalu aningaasaateqarfiup Brugsen-illu ave-qatigiillutik akilissavaat.

Kikkut tamarmik qinnuteqarsinnaapput, aningaasaateqarfiul-li ilaqutariit eqqugaanerusut, taamalu juullimut atugassamin-nik amigaatillit pingaartinneruvai. Aningaasaateqarfik ikiui-niartuuvoq, taamalu ilaqutariit isertitakinnerusut, ingammikkisermaat meerallit juullimut tunissutissaminnik, orpimmik,ammartakkat imassaanik, juullillu mamartuinik juullimutnuannersumut atalluinnartunik amigaateqannginnissaatanguniarpaa. Aningaasat check-inngorlugit ilaqutariit nam-minneq atugassaatut tunniunneqassapput. Eqquisullu kik-kuuneri tusarliunneqassanngillat. Pisiniutissatut allagartaqsoorunami Brugsen-imi pisiniutissanngorlugu tunniunneqas-saaq.

Qanoq iliuuserput annertunngikkaluartoq nalunngilarput,inuiaqatigiilli annertunerusumik qanoq iliuuseqarsinnaan-gimmata, uagut tamatta tamakku sinnerlugit pisussaavugutikiuutissalluta.

Qinnuteqarfissaq kingulleq tassaavoq tallimanngorneq 17.December nalunaaquta ualikkut pingasut, eqquisullu ataa-sinngornermi 20. December attavigineqarumaarput eqqukkataaneqarniassammata. Taamaattumillu qinnuteqarnermi suminajugaqarneq allassimassaaq.

Piumasaqaatit:Qinnuteqartup ukiumut isertitani aamma qaamammut anin-gaasat nammineq atugassani nassuiartariaqassavai. Tassaimaappoq ilaqutariit aningaasartuutit aalajangersimasut aki-

lereerlugit sinneruttui. Suut tamaasa nassuiarnissaat piuma-saangilaq, 'aningaasaateqarfiummi' qularutiginngilaa asulinuannariinnarlugu qinnuteqartoqarnavianngitsoq. Piumasarisaasunik naamassinnissimasut tallimanit amerla-neruppata makitsisoqassaaq. Qinnuteqarnermi meeqqat isi-giniarneqarnerunissaat 'aningaasaateqarfiup' pingaartuutip-paa.

Qinnuteqaat uunga nassiunneqassaaq:Arctic 'Fonden'Postbox 1603920 QaqortoqFax: 64 27 22E-mail: arctic.café@greennet.glImaluunnit ulluinnarni nal. 8.00 aamma 16.00 akornanni all-affimmut tunniunneqarsinnaalluni.Suut tamarmik eqqortumik pinissaat qulakkeerniarlugu kuk-kunersiuisarfik BK-Revision nakkutilliisuusaaq.Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta

Arctic Fonden

Isikkorikkusukkuit taava ikiorsinnaavatsigit.Isarussat, kontaktlinsit, seqinersiutit pinnersaatillu

Vil du se godt ud, så kan vi hjælpe dig.Briller, kontaktlinser, solbriller og smykker.

KUJATAANIISARUSSAT

BRILLER & KONTAKTLINSERGULD & SØLV - URE

TLF. 64 15 12 - FAX 64 15 39

AmmarsarfiitAtaas. - tall.Mandag - fredag

ArfininngorneqLørddag

Åbningstider

10.00 - 17.00

10.00 - 13.00

QujassutElse M. G. Høegh

In. 05. dec. 1919 - Toq. 09. nov. 2010

Asangaakatta anaanannguatta, mormor, ningioqqi,saki; Else´p sivikitsumik napparsimareerlunieqqissilluni utoqqaat illuanni “Ajarsivasimmi” toquk-kut qimagunnerani ilaqutaasugut qujangaarpugutsinerissami tamarmik tuppallernaqisumik tutsiuttor-passuarnut, maannilu Qaqortumi aggiallutik misi-ginneqataasorpassuarnut minnerunngitsumikutoqqaat illuanni “Ajarsivasimmi” sulisunut qujassu-tissaqaqaagut aammattaaq Qaqortup nappasima-vianut.

Ilisaamallu qaniuisorpassuarnut, palasillu oqaasia-nut naasorpassuarnullu kusanaqisunut qujananga-arpugut.

Kiisalu ilisaanerani Wilhelm Lynge´p erinarsoqati-giivinut qujangaarpugut, tusarneqisumik killitinnaqi-sumillu tussiarmassuk anaanatta taalliarisimasaa.

Panii: Nungo, Aka, Mitdlâraq, Arnajaraq, Nanna,erngutai, erngutaqqiutai ningaavilu.

Læsrne mener

Under lavmåletAf Kristian Poulsen, ”Pablo”Det politiske mod og det positive men-neskesyn som vi i 31 år (1978-2009)har hør fra Inuit Ataqatigiit er væk.Tilbage er kun det negative griskhed,der udspringer af ”Demokraternes”menneskefjendske og inhumane ultrali-beralisme taget ud af de teoribøger, derudelukkende lovpriser ”GudMammon”, uden empati for og medle-ven iblandt medborgerne. Samfundetskal efter IA's nye opfattelse åbenbartdrives som et aktieselskab. Og så bliverborgerne nogen irriterende elementer idenne øvelse, ligesom aktionærerne bli-ver det under generalforsamlingernehos de store aktieselskaber.

Det såkaldte ”miljøafgift”, der efterhårdt pres landede på 10 øre pr. liter,skal efter finansminister PalleChristiansens udtalelser da heller ikke bruges udelukkendetil nedbringelse af CO2 udslippet. Disse indtægter skal efterPC's udtalelser da bl. a. bruges til børn, unge og uddannelser!Når man fra starten af finanslovsforhandlingerne har villetnedprioritere uddannelsesområdet og idrætten iNaalakkersuisuts første fælles forslag til finansloven, ja, såhenter man da bare de manglende bevillinger til samtligepartiers højtprioriterede områder fra ”miljøafgiften”. Hersvigtede IA igen sine højtbesungne idealer. Man skulle troIA's top aldrig er med ved PC's fremlæggelser afNaalakkersuisuts første forslag til finansloven - hverken ifjor eller i år. Er det da sådan, at Naalakkersuisut aldrigoptræder samlet bag fremlæggelsen af finanslovens 1.behandling? Til 1. behandlingen af af finansloven må mini-steren meget gerne lege sig frem, indtil partiernes indlægforeligger og finpudse sine opspind til samme lovs 2. og 3.behandling? Er det på et så privat grundlag, IA driver og vildrive dette vort land?

Og formodentlig aldrig siden Landsrådets etablering i 1912,har der været brugt et så fattigt grønlandsk i landets fornem-ste forsamling. Efter vort sprog har fået officielt status er det

som om, at alle er blevet overbevist om, at dette sprog ingenregler har. Når jeg hører i radioen minister Jens B.Frederiksens kaudervælske grønlandsk uden hensyntagen tilsprogets grammatik, semantik og syntaks, så har jeg mestlyst til at slukke for radioen, men bliver tvunget til at lytte tilhans primitive sprog, da han jo er minister og hans ord mådesværre tillægges en vis vægt. Stakkels tolke, når hans talerikke er oversatte i forvejen. En anden minister, Ove KarlBerthelsen, kan på grønlandsk åbenlyst ikke skelne mellemperorsaaneq (opdragelse) og piorsaaneq (udvikling). Sikkenforankring!

Det er åbenbart sådan, at nogen af bar dovenskab ikke gørsig umage for deres fremstilling af deres eget modersmål.Formand Kuupik Kleist gider åbenbart ikke engang at rettepå det manuskript, som tolken har fremstillet for ham. I detpapir han læste op fra under sin åbning af Inatsisartuts sidstemøde, brugte han ordet misissuineq (undersøgelse) for ana-lyse. Analyse (græsk) betyder en tilbundsgående undersøgel-se af noget for at finde ud af dets bestanddele og sammen-sætning. På korrekt grønlandsk hedder den misissueqqissaar-neq. Begrebet store udfordringer oversættes som unammi-

OLIECOMPAGNIET ApSTelefon 64 21 80 • Fax 64 26 72

ÅbningstiderMandag - Fredag 08.00 - 17.00Lørdag 08.00 - 13.00

Søndag lukket i vinterperiodenUdbringning sker i alle hverdage mellem 08.00 - 17.00

Bestilling til udbringning samme dag skal ske inden kl. 14.00

Derefter betjening via automat

Autoriseret Yamaha forhandler

nartut (de nemt overkommelige). Men når man på dansksiger, at noget består af store udfordringer, så menes der, atdette noget fordrer ekstra og til dels også kompliceret ind-sats. På korrekt grønlandsk hedder det unamminaatsut. Jegnøjes med disse to eksempler - ellers bliver det alt, alt foromfattende. Men det er tydeligt, at formand Kuupik Kleistikke engang gider at sætte sig grundigt i sin tekst, der ellerser forfattet på sit eget modersmål. Hvor åndeligt fattig skalman være?

Efterhånden er det meget konstaterbart at høre det åndeligearmod hos enkelte medlemmer af Inatsisartut. Når nogenciterer fra en anden tilstedeværende medlems indlæg oganmoder om uddybning af det, som dette medlem selv harskrevet med sine egne fingre, så gives der i alt, alt for mangegange det imbecile svar: Du kan da bare se, hvad jeg allere-de har skrevet! Fortjener et sådant medlem den respekt ogden ære, som visse medlemmer tigger om anno 2010? Det erjo ikke kun én gang, der bliver svaret på denne måde undersamlingerne, men oven i købet mange gange!

Nogle yderst nærtagende personer mener da også, at opposi-tionen kritik af koalitionen er for hård og bør være mere ven-lig over for den. Selvfølgelig kan man mene det. Mensåfremt dette er et forsøg på sindelagskontrol, så er denyderst rabiat.

Nepotisme (latin) betyder det at begunstige slægtninge ellervenner ved besættelse af stillinger. Men denne definitiongælder pludseligt ikke længere, når det drejer sig om for-mand Kuupik Kleist og minister Ove Karl Berthelsen, når debesætter de stillinger i deres mineralselskab med deres sam-

lever og kone. For Avijâja Vandersee og Kuupik Kleist samtOve Karl Berthelsen og Grethe Kramer Berthelsen er johverken slægtninge eller venner, vel? De er jo bare nærepårørende, ikke? Og for resten skal psykolog NaajaNathanielsen og sociolog Maliina Abelsen nok forsøge atmanipulere vælgerne til at tro, at det drejer sig om deresmænds fremtidige hypotetiske ansættelsesforhold. Ude i denstore verden er det ellers for længst tilstrækkeligt påvist, atakademikere er de værste manipulatorer. Men det virkeligtalvorlige problem ville først opstå, når der skal tildeles for-skellige tilladelser til mineralselskabet, da de to mest kompe-tente ministre på området må erklæres inhabile.

For at være politiker er det nødvendigt at kunne have visseforestillinger til gavn for hele samfundet. Men såfremt manoverser eller negligerer livsvilkårene for borgerne i nuet ogikke kan løse opgaverne til forbedring af samme forhold iløbet af relativ kort tid, så er det jo så som så med de finedrømme. F. eks. er arbejdsløsheden i vort land steget med17,2 % i løbet af et år fra juni 2009 til juni 2010 fra 1339 per-soner til 1559 personer. Men i finansloven er der ikke afsatmidler til bekæmpelse af den galopperende arbejdsløshed.Såfremt Naalakkersuisut ikke arbejder stædigt og ihærdigt ide kommende måneder, så ved vi ikke hvor mange af de 12,8mio. kr., der budgetteres med som overskud for 2011, blivertilbage, når året er omme. Man må også tænke på, at de 30mio. kr., der er afsat til byggemodning, hovedsageligt iNuuk, der skal være grund grundlaget for overhovedet atrejse nye bygninger er nok, når man samtidig tænker påeventuelle uforudsete udgifter i den forbindelse, idet bygge-grundenes beskaffenhed og vejrliget kan komplicere foreta-gendet.

Med hensyn til salget af et eller flere aktieselskaber samt”Tårnene” i Tuapannguit, som PC finder ganske attraktive,kan man kun gisne om resultatet. Huslejen for ”Tårnene”ryger nok i vejret, når de bliver købt af private spekulanter.På nuværende tidspunkt er der ingen af Naalakkersuisutskontrollører, medlemmerne af Inatsisartut, der har nogensom helst viden om disse forhold i det hele taget. Salg afsamfundets ejendomme og køb af de, der bliver samfundetsejendomme, kan da ikke handles uden ejerens og den kom-mende ejers fulde viden om samtlige af handelens præmis-ser. Selv om finansudvalgets formand har fuld tillid tilfinansministeren, så er det alt andet lige det samme som, atdenne handel er til fordel for vort samfund som helhed.Finansministerens troværdighed er jo allerede i løbet af åretblevet noget så grumset. Først var det selvudvalgte journali-ster, han ville møde. Så meddelte han åbenbart samtligemedlemmer af Naalakkersuisut, at han havde forhandlet 36mio. kr. på plads fra KANUKOKA, taget fra kommunernesbloktilskud. Sandheden er jo, at denne finansminister aldrighar forhandlet med KANOKOKA om netop disse midler!Det nyttede ikke at protestere, for ”diktatoren” har talt, basta!I år meddelte han, at han allerede har snakket med kommu-nerne for i 2011 at tage yderligere 8 mio. kr. fra deres blok-tilskud. Borgmestrene protesterede. De har ikke snakket medPalle Christiansen om disse penge. Så var der ikke pludselignogen grundareal til byggemodning for kollegiebyggeriet iQaqortoq. Åh, han havde bare overset de allerede meddeltetilladelser. Og så var det ”miljøafgiften”, jeg allerede haromtalt. Men ingen kan formindske CO2 udslippet udeluk-kende ved at belægge brændstoffet med afgifter, vel? Det ersgu' hykleri så det batter!

QaqortoqVVS-Service ApSBoks 59 • 3920 Qaqortoq

Alt i vand, varme og sanitetsamt oliefyrservice

Fali. . . . 49 41 11

Telefon. 64 20 77

Fax. . . 64 26 77

Værksted: Masarsuk B-762

Sapinngilagut-ila!Nammineq pitsinnik inuussuteqarnerulerta. Ullutsinni inuiaqatigiiusugut ilisimasaqarnerulersimaqaagutqangaanerusoq ilisimasat killeqarnerusimammata. Tusagassiutitigummi avammut ammaanneqarnerulersimavu-gut. Allaammi immikkoortissinnaanngorsimallugit isummer-figalugillu, nunat sorliit nuannaartorinarnerunersut sorliillutikikkusunnannginerusut.Maluginianngitsoorsinnaanngilarpummi nunani allani sor-lerni, kinaassusertik attallugu nunaminnilu suut pisuussutitatorluaanikkut inuiaqatigiiullutik iluminni avammullu inuus-sutigisarneraat.

Uagullu Kalaallit inuiaat pikkoriffeqarluartuuvugut, ”kimit-tuunillu” tunniussassaqartuaannarluta. Nerisassaappata alla-tigulluunniit eqqumiitsuliornerup silarsuaaninngaaneeraluar-pata. Sunaanali amigaataasoq ilumut alloriarnerup tullissaa-ta tikinnissaanut.Ulluni ukunani piffik imaatsillugu aningaasakilliorfiunerar-tumi. Aningaasat ima initutigilersimallutik, allaat inuiaatakornanni aatsaat taamak avissaartuutigisoqalermat.Apeqqutimmi politikkikkut tunngasutilinni, ilaanni isumaq-arnartarmat oqaatsit tamarmik krooninngorlugit naggaser-neqartalersut.

Taamaammat uku apeqqutit tikikkusuppakka. Qaammatigitinneqartoq Decembari tikiutilermat, taaneqar-tartoq pigisanik avitseqatigiiffik, anersaakkut pilluarfik toq-qissisimaffillu.

Tassami Kalaallit agguaqatigiissillugu aningaasarsiaat ator-lugit, ullutsinni atisat eqqortunik atillit ”pitsaasut oqortullu”pinngitsoorsinnaajunnaarsimasat inuiaqatigiiusugut akissaq-artippagut?Pisariaqarpa aningaasaatit tamaasa atorlugit juullisiornissaq?Kinguaagut ima perorsagaassappat ”eqqortunik” atisaq-anngikkunik ajattugaassallutik inuunertillu nuannariunnaas-salugu?Suut timikkut takutissinnaavagut pikkoriffigalugillu?Angalaniarneq erloqinarsiartorneranut suut pissutaappatsuullu periarfissaappat?

Takorluulaarsiuk qanorli angalaniarneq aqqutissallu avam-mut suli piorsarneqarlutik pitsanngorsarneqarnerusuugaluar-pata suut tikitassat qinissagaluarpagummita?

Pisariunerusumik isumannarnerusumillu aammalumi AKI-KINNERUSUMIK angallatissatsinnik nunakkut silaannak-kut minnerunngitsumillu imaannarsuakkut periarfissinneqar-tuugutta ila inuunitsinnut oqiliallaataassagaluaqaaq!

Nunatsinni innuttaasugut avaqqussinnaanngilarput illoqarfi-gisatsinniit qanittumut silarsuulluunniit illuatungaanukarnia-rutta, angalasariaqartarpugut taakkartoriikkat aqqutigalugit.Ilinniariassagutta, suliffimmiit angalassagutta, napparsima-lissagutta/misissortikkiartussagutta imaluunniit ilaquttagutsineriammiittut tikeraaginnarniarutsigit, kialluunniitnalunngilaa qanoq naleqartigisoq.Nalilersorneqarsinnaavormi assigiinngitsutigut. Piffissamik,nukinnik aningaasanillu atuineq tamarmi naleqarmat.

Siunissaq ornitarput pitsaanerusumut ingerlatissagutsigu,minitaasoqarani nukinnik pilersitseqatigiittariaqarpugutangallannikkut ineriartorneq anguniarlugu. Aqqusernit mit-tarfiit talittarfiillu pitsaasut pigisariaqarpagut, avammullualloriarnissarput taamaasillugu ammaallugu.Qulliusuniit avataaninngaaniillu sanaartugassat angallanner-mut tunngasunut iluaqutaasussat neqeroorutigineqartutqujassutigisariaqarput, siunissaqartariaqarpugummi suli ava-sinnerusumut angalanissatsinnut oqilisaataasussanik.

Kalaallit Nunaata pisuussutai, innuttaasalu piginnaasaat ilut-sinni ataatsimoorullugit tuniseqatigiinnikkut atorluaaneru-lertariaqarpugut.Suut avannaani, kujataani tunumilu piginnaaffigineqarpatpigineqarpallu akornitsinni iluaqutigisinnaasagut? Nunaqqatigiiullutami tunisassiornerup annertusisarnissaanutersarinnerusumik ataatsimoorfeqalertariaqarpugut.Siullermik ilutsinni ulluinnarni inuunitsinni pinngitsoorsin-naanngisatsinnik (nerisassanik, atisanik, ilaqutariiullutanikiffissanik il.il.) nunatsinni pigeriikkagut atorlugit akiler-sinnaanerusunik nassaarsioqatigiitta! Taamaasillutalu nam-miniilivinnissamut alloriaqqilluta. Nukinnik tuniseqatigiillu-ta, kinaassuserput tanngassimaarluta saqqummiussinna-anngorlugu.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Malina NørskovQaqortoq

Qaqortoq Elektronikservice ApS(Qaqortoq Vagtservice ApS)

Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71

Email: elektronikservice@qaqvagt.gl

• Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc”

• Salg af omstillingsanlæg - Telefoni installationer - ADSL

• Netværksinstallationer

• Kig ind i Servicebutikken på Vestervej B-421, mange spændende ting.

En sørgelig historieKlokken er 8.00 om morgenen. Else på 5 år står med sinmor på tandklinikken. Hun har haft ondt i sine tænder i etstykke tid, men nu i nat har hun slet ikke sovet på grundaf tandpine og er stor og hævet i den ene kind. Kan tand-lægen mon hjælpe?Jo, det vil tandlægen gerne og sender de patienter, derellers havde tid hjem, så lille Else kan få den tid, der erbrug for.

Mange dårlige tænderElse går tappert ind og sætter sig op i stolen og åbnermunden. Det er tydeligt at se, hvor tandbylden stammerfra og tanden må trækkes ud, for at betændelsen kan for-svinde. Mange af de andre tænder ser også dårlige ud -desværre!Så nu snakker klinikassistenten og Else sammen om, hvadder skal ske. Mor bakker op om at det er en rigtig god ide atfå tanden til at sove (bedøvelse), så vi kan komme af medKarius og Baktus. Else er lidt bange, men lige i starten gårdet godt med at lægge bedøvelsen. Hvorfor det så pludselig ikke længere går så godt er ikke heltklart. Det gjorde måske en lille smule ondt, eller måske erhele situationen bare ubehagelig og Else har jo ikke sovet, ogdet hele er bare for meget for hende.Så nu begynder hun at græde og vil ikke lukke munden op.Alle prøver at snakke godt for hende - lokke, forklare, forstå- men efter en time må vi give op.Vi prøver at få hende til at drikke noget, der skulle beroligehende, men det lykkes ikke at få hende til at sluge det. Hunskriger og græder og vi er alle sammen kede af det og vedikke, hvad vi skal gøre for at hjælpe hende.

Må give opVi prøver at vente en times tid, og hun hopper så op i stolensammen med mor - men heller ikke nu kan vi komme vide-re med behandlingen.Så vi må sende Else hjem med en tandbyld og stor sandsyn-lighed for at hun får ondt igen - ikke mindst i de andre tæn-der, som ser meget dårlige ud.Mange timer af Elses korte liv er gået med tandpine - og

sådan vil det være en tid fremover, til hun bliver så stor, athun vil være med til behandling.Det er et stort handicap at starte livet med.Det er rigtig, rigtig sørgeligt!

Hvordan kan det dog gå så galt?Først og fremmest er det mangel på tandbørstning af Elsestænder fra hun var helt lille. Børnenes tænder skal børstes frade kommer frem - 2 gange om dagen meget omhyggeligt.Også selvom barnet er træt eller sygt. Jammen, siger nogen forældre, vi kan ikke få lov at børstelille Henriks tænder!!Nej, siger jeg så, Henrik vil ikke have børstet tænder, menhvis Henrik ikke vil have vasket hår, så skulle du nok sørgefor, at det skete alligevel - ikke? For det kan jo nemlig ses afandre mennesker.

Det er ikke synd for børnDet er ikke synd for børnene, når de græder, fordi der skalbørstes tænder - men det er synd for dem, når de har tandpi-ne.Hvis børn først opdager, at det skal være på en bestemt måde,så indordner de sig.Og det er mange timers smerte og frygt man undgår ved atsørge for, at ens barns tænder er gode.

Når jeg som tandlæge kigger iElses journal, så kan jeg se, atmor og Else er udeblevet fleregange fra aftalerne med tand-plejeren. Tandplejeren viserforældrene, hvordan de skalholde børnenes tænder reneog kalder barn og forældreind til kontroller, hvis der erproblemer med at få børstettænderne. Mange udeblivel-ser i barnets journal hængerdesværre ofte sammen meddårlige tænder - når forældre-ne bliver væk, passer de ofteikke barnets tænder.

Så kære forældre - eller bed-steforældre - pas godt på bør-nenes tænder!Kærlig hilsen

Tandlægen

Sydgrønlands El ApSV/ Per Holm

Alt I El udføresPer Holm . . . . . . . . . . . . . . . 49 45 19Knud Hansen . . . . . . . . . . . 49 26 19Værksted . . . . . . . . . . . . . . 64 34 81Fax: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 19 41

E - mail: sydelogteknik@greennet.glPostboks 527

3920 Qaqortoq

Tusagassiuutinut nalunaarutIneriartornermi piorsarsimasutsikkullu siuariartornermitoqqammaviulluinnarpoq attaviit ataavartut pitsaasulluinnut-taasunut atugassaritinneqarnissaat.

Taamaattumik ATASSUT kujataani isumaqataalluinnarpoqangallannermut ataatsimiititaliarsuup saqqummiukkallagaa-nut, tassalu Nunatta kujaterpiaa Qaqortumi imaluunniitQaqortup-eqqaani mittarfeqalissasoq 1199 meeterimik takis-susilimmik kingusinnerusukkut tallineqarsinnaasumik 1799-meeterimut, mittarfissuaqarneq attattuarumallugu.

Nalunngilarput ukiuni qaninnerpaani aatsitassarsiornikkutkujataani annertuunik pisoqartussaasoq kujataani suliffissaa-leqiffioqisumi annertuumik iluaqutaasussamik innuttaasutpiareersarluarsimappata, minnerunngitsumik Nanortalimmiit- Qaqortumiit Narsamiillu innuttaasut iluaqutissaannik, pin-gaartumik namminersorlutik inuutissarsiuteqartut eqqarsaa-tigalugit.

Mittarfik Narsarssuaq matunianngilarput. Isumaqarpugutpioreersut tassani annertuumik iluaqutiginiarneqarsinnaa-sut,soorlu borgmester Simon Simonsen-ip tamanna oqaatigi-gaa, atortooreersut sakkutooqarnikkut atorneqarsinnaanerateqqarsaatigalugu.

Qaqortumi/eqqaani mittarfiliornissaq piaartumik aalajangiif-figissallugu pingaarluinnarpoq suliffissaqartitsiniarneq eqq-arsaatigalugu. Sanaartorneq nammineq isumagissavarputangallanneq aalajaattoq pilersinniarlugu.

Tamanna aningaasassaqartinneqarsinnaavoq Erngup-nuki-liorfiliornerup unitsikkallarneratigut, Ilulissani sanaap naam-massineratigut. Taamaatinnagu, kingornatigulli aallarteqqit-tussangorlugu. Mittarfik kisiat eqqarsaatiginngilarput, tassa-

mi umiarsualiveqarnikkut aamma assut kinguartooratta,amamma tamanna allani, soorlu Sisimiuni, ersarittoq, allani-lumi.

ATASSUTGerhardt PetersenKarl Ado NielsenThomas Ezekiassen

Jonathan Motzfeldt-mut eqqaaniutSoorlu toqunngitsutit, aasallu tulliani angalatinni pulaasasu-tit, pinialukkanillu pajulaarluta nerilluaatigisassatinnik.Taavalu suliassarpassuatit amerlagaluartut katersuutitilaarlu-ta angajullersatta illuani, erinarsuataartarluta tussiataalaarlu-ta.Massa akornatigut telefoni akornusersuigaluartoq - alianna-artittarluta, soorlu angajoqqaatinni ataatsimuulaartarnivutilaqutat qaninnerit ilagalugit. Taamatut unnussiuaartarnivuteqqaallugit akunneq ataaserluunniit ingerlateriarlugu aneqq-ittaraatit suliassavit tullii suliariartorlugit, maasami sulias-sarpassuit.Taamani anaanap kuisivimmut sassaakamisit kissaateqarsi-mavoq ilagiinnut sulisssasutit. Naamassisimavat palasinngo-ravit, anaanap nuannaarutigeqisaanik, kissaatini piviu-sunngormat. Aammalu anaanap inuunermi naggataanni kis-saataa naamassilluarsimavat oqarfigimmatit:”nunami sulilluassuutit” sulilluarsimavutit nunarput nunar-suarmiunut ammaasimavat allaat nunat allamiut saqqarmiu-uttaanik tunineqartarlutit. Ilinniarfippassuit pilersissumavatitsuleqatitit peqatigalugit. Allarpassuillu taaginngikkaluarlugitaamma pilersissamsarpassuatit ukiorpassuit ingerlanerinipisartorpassuit naammassisarsimavatit.Tamanut pereersunut sulilluarsimaninnullu qujangaarlutaeqqaamattuinnassavatigit. Naggataatigut nunatinniDanmarkimiit nunanilu allaniit misiginneqataasorpassuarnutqujangaarluta ilisaaninnilu misigisamut angingaartumut pia-reersaasunut Naalakkersuisunullu ataataasimaninnut takutit-sisunut tuppallernaqisunut qujangaarpugut.Inuulluaqqusilluta qatanngutivut sinnerlugit

Bibe Bjerge

Qaqortumi Sisoraatinik ArpattartutPeqatigiiffiat

ulloq 1.november tamanut ammasumikkatersuiniarnermi eqqugassanik tunisisu-nut qujaniarluta suliffeqarfinnut ukunani;Stark,Oliecompagniet,GreatGreenland,VVS Fali Nielsen,SanasoqNamminersortoq Jens PeterKielsen,PisinniarfikJaaraatooq,Brugsen Qaqortoq, TorbenRosendahl , Sambyg,kiisalu QaqortoqElektronikservice ApS AqqalukAndersen.

Q.S.A.P-ip Qaqortumi innuttaasusi juullimiukiortaassamilu iserluarnissassinnik kissa-allusi pilluaqqusivugut.

Q.S.A.P-miSiulersuisut sinnerlugu siulittaasoq

Anguteeraq Høegh-Olsen

Kujataani Asaasoq ApSSydgrønlands Rengøring ApS

Postboks 527, 3920 QaqortoqFax 64 19 41 • Mobil 49 31 32

Asaaqqissaarneq, Sullissilluarneq- Nuannisarneq Ipiitsoq

Proffessionel Rengøring, God Service- En ren fornøjelse

Information fra skolebe-styrelsenEfter valget til skolebestyrelsen i 2008 er der sket et og andeti Tasersuup Atuarfia. Vi er nu ude og skal finde vores tredjeskoleinspektør på den korte tid. Ikke desto mindre er vi i fuldgang med at diskutere på alle fronter i forhold til skolen,hjemmene og børnene.I september blev der afholdt seminar i Narsarsuaq, for alleskoler i Sydgrønland. Her deltog skolebestyrelsesformændog skoleledere fra alle skolerne i bygderne og byerne.Senere, i starten af november måned, blev der i Ilulissatafholdt evaluering af skolefordning nr. 8 af 2002.

Disse to begivenheder har formanden for TasersuupAtuarfias skolebestyrelse deltaget i. De kommende numre afKujataamiu Nutaaq vil skolebestyrelsen skrive nogle artik-ler, som vi godt kunne tænke os, ville skabe noget debat.Debatten behøver ikke nødvendigvis foregå i det offentligerum gennem avisskriverier, men kan ligeså godt foregå overaftenkaffen hos naboen eller i skolebarnets familie.

Vi har valgt at dele artikelserien op i flere afsnit, som kangive folk noget at tænke lidt over. De kommende numreaf Kujataamiu Nutaaq vil man derfor kunne læse om: - Skolebestyrelsesarbejdet omhandlende blandt andet

lovgrundlag- Ansvarsplacering i skolen- Skolen som ramme for skolebarnet i 10 år- Resultatet af skolen- Næste valg til skolebestyrelsen

Ovenstående artikler vil man selvfølgelig også kunne læsepå skolens hjemmeside (www.ta.gl), efterhånden som de bli-ver offentliggjort i lokalavisen.Skolebestyrelsen håber hermed at flere forældre kan deltagei diskussionen om hvad vi vil med skolen og hvad vi skalmed skolen, for vi mener at den har en meget central rolle ibyen og regionens udvikling.

Atuarfiup siulersuisuniitnalunaarutit2008-mi qinersinerup kinguneraniit Tasersuup Atuarfianiassigiinngitsorpassuarnik pisoqarnikuuvoq. Soorlu atuarfiuppisortassaanik pissarsioqqippugut - pingajussaat…Taamaakkaluartoq oqallinneq ingerlavoq atuarfik, angerlar-simaffiit meeqqallu pillugit.Septemberimi Narsarsuarmi kujataani atuarfiit tamarmikisumsioqatigiitsinneqarput. Tassani siulersuisuni siulittaasutatuarfiillu pisortai peqataapput. Novemberilu aallartinneraniinatsisartut peqqussutaat nr. 8, 2002-meersoq atuarfiit pillu-git, nalilerneqarpoq.

Taakku Tasersuup Atuarfiani siulittaasoq peqataaffigivai.Kujataamiu Nutaaq-mi qaamatini aggersuni atuarfik pilluguoqallitsitsiniassuugut. Neriuppugut oqallinneq aallartisarne-qassasoq allakkatiguunngikkaluaruni ajunngilaq, angerlar-simaffinni kaffisorusaajutigaluguluunniit ingerlanneqarsin-naavoq.

Samminiartakkagut immikkoortinniarparput immikkuteqqarsaatersuutiginiarlugu imatut:Siulersuisut suliassai, inatsisitaalluAkisussaaffiit inissinneriAtuartoq ukiuni qulinni atugassarititaiAtuarnerup inerneraAtuarfiup siulersuisussai

Allaaserineqartut kingusinnerusukkut nittartagatsinniaamma atuarneqarsinnaassapput (www.ta.gl), KujataamiuNutaaq-mi saqqummereernerata kingorna.

Siulersuisuusugut neriuppugut angajoqqaat suli amerlaneritoqallinnermut peqataalluartalissasut. Atuarfipput ingerlallu-anisaa pingaaruteqarpoq, illoqarfitsinnut nunatta kujataanul-lu sunniiteqarluarumaarami.

- elteknik for fremtiden- Siunissami innaallagisserineq

El-installationerIndustri-installationerServiceSkibs-installationerData-installationerKommunikationAntenneanlægElevatorerBelysningsteknik

SikringsanlægPatient- og nødkaldBrandalarm anlægMaskinelektroTermograferingHvidevarerStorkøkkenerDøgnvagtEl butik

Stort udvalg i lamper og hårde hvidevarer

Qinigassaqarluartoq qullinik errorsiviitnillataartitsiviit allallu

Arssarnerit A/SJaraatooq B-13053920 QaqortoqTlf: 642030Fax: 642033www.arssarnerit.glqaqortoq@arssarnerit.gl

Qaqortoq afd.Søren tlf. 494525Hans tlf. 494650

Nanortalik afd.Keld tlf. 490230

Qaqortup Katersortarfiata ammarsarfiiUlluinnarni Katersortarfimmi aqutsisoqsaaffigineqarsinnaavoq nal. 8.00-12.00.Attartorniarnermi allakkat, qaammat ataa-seq sioqqullugu, Katersortarfiup siulersui-suinut apuunneqartassapput.Attartornermi, akiliutigisimasap uppernar-saataanik takutitsereernermi, matuersaatittunniunneqartassapput.

Karen Nielsen, allatsi

PujortaqqusiunnaarnerupsunniutaiNunatsinni pujortaqqusiunnaarneq piviusunngorpoq.Qinikkat eqqarsaatigilluagaanngitsumik perorsaaniarneratsivisulaamik atuutsereerpoq. Kingumut qiviarluni naliliiniar-nerup pitsaangequtaasut arlallit takutippai. Sikarittit kimmi-vikuinik asuli maangaannarsuaq eqqaanitsigut kusananngi-vissumik juullimullusooq ”pinnersaavugut”, tamatumalukinguneraa ajoraluartumik meeqqat inuusuttullu inersimasutpissusiinik ilaarsillutik periarfissaqalermata pujortarnissam-ik.Qinikkat piumasaanik maleruaasitsiniarluni suliffeqarfittutpiumasarisaasut malillugit silami arsakoorfilersuinerit ullu-mikkut kinguneraat meeqqat inuusuttullu sikarittit sinnikui-nik suli ikinneqarsinnaasunik ujarlernersuat. Meeqqallutaaku akisussaafeqarfigisimanngikkaanni tunillualaarneqa-vittarput. Ingammik ukiup taarsinera eqqaasagaanni.

Tamatuma saniatigut meeqqat nuannaajallaatissaanik ”tuni-nerisigut”, ajoraluartumik aamma allanik ulorianartuniktakornartat igitaanik pissarsisinneqartarput, peqqinnanngit-sunik nappaatinillu kingornussitillugit. Uani annertunerusu-mik eqqarsaatigaara TB, nukippassuit atorlugit akiorniagaa-soq. Nukiit tamatumunnga atorsimasat asuli kimmivikunikeqqaanitsigut asuliinnartinneqassapput, tassuunami tuniluu-neq nutaaq pilersinneqassammat.Inersimasut akisussaassuseqarnerat kinguaanut tunisinerin-naangilaq. Taamaatumillu angajoqqaat, atuarfik, pisortaqar-fiit, suliffeqarfiit, pisiniarfiit inersimasullu tamassi piumaffi-gissavassi, silami arsakoorfiit akuttunngitsumik imaartarsi-

gik, aamma kimmivikut sumut iginnerlugu eqqarsartarit.Pujortakkat nunguvillugu pujortartarit. Sinneqartissimagukkulu ikeqqitassat puuanut ikiuk.Sanngiitsut ussernartorsiortinnagit.Qiimassaallunga inuulluaqqusillunga

Qaqortormiuvissuaq

Side effekt på rygeforbuddetNu er det nationale fygeforbud realiseret. Politikernes lidetgennemtænkte opdragelsesform har nu haft en rum tid ateksistere i. I evalueringens hellige navn kan man allerede nuse flere negative side effekter. Udover det svineri som hen-kastet cigaretskodder efterlader af utilsigtet juledekorationeri vore gader og stræder, er der desværre også indsneget sigen mulighed for vore børn og unge at supplere deres jagt påvoksendommens hellige relikvier, rygningen.

Som virksomhed, der skal efterleve politikernes trang for athelgengøre sig selv over deres umælende befolkning, kan vidagligt se at netop børn og unge har spottet de udendørsaskebægere, og trasker gaderne slidte for dagligt at tjekkeom der ikke i dag skulle være skod af passende størrelse. Oghvis ikke man havde mere ansvarsfølelse for disse poder,kunne man måske godt unde dem denne lille gave. Særligtset i årstidens kalender lys.Udover det for børnene livgivende lys det giver at få ensådan gave, er der desværre også det farlige ved at indtagefremmed menneskers efterladenskaber, at man også kan fåderes dårligdomme og sygdomme. Og her tænker jeg særligtpå TB, der jo også bliver brugt så mange kræfter på atbekæmpe. Disse kræfter virker bare så spildte, skulle en nysmittebærer, i form af smidte cigaretskodder, indtage scenen.

Men nu er voksenansvar andet end blot at give vores afkomgaver. Derfor appellerer jeg til forældre, skoler, institutioner,virksomheder, butikker og alle voksne. Tøm de udendørsaskebægre tit, og tænk på hvor I smider jeres skodder. Rygcigaretten helt ned inden I skodder den. Og ryger I ikke ciga-retten færdig, så læg den ned i æsken igen til senere brug.Lad os ikke friste svage sjæle.

Med opmuntrende hilsenEn Qaqortormiutter

QAQORTOQ-ENTREPRENØRFORRETNING ApS

udfører alt arbejde inden for:

JordarbejdeBorearbejde & SprængningsarbejdeVandledningsarbejde & KloakarbejdeTerrænarbejde & Belægningsarbejde

HalvrørsarbejdeBetonarbejde

Snerydningsarbejde

Postboks 420, 3920 QaqortoqTlf.: 64 20 44 - Fax: 64 20 45

Mobil: 49 38 69E-mail: qent@greennet.gl

Transport ogflytning påland

Sydgrønlands Vognmand&

Flytteforretningv/ Poul Réne Thomsen

Box 57 • 3920 QaqortoqTlf. 64 20 21 • Mobil 48 65 16

Oqaluttuaq alianartoq

Ullaakkut nalunaaqutaq arfineq pingasunngorpoq. Else talli-manik ukiulik arnilu kigutilerisarfimmiipput. Sivisuatsiaamik kiguserisimavorli, unnuarli manna kiguseri-nermik sinissimanngivippoq ulussamilu illuanik pullatsitse-qaluni. Kigutilerisormi ikiuussinnaassanerluni? Aap, kigutilerisoq ikiuerusupput kigutilerisuliallu allat pif-fissamik pissarsisimagalugit angerlartippai Elsennguaq pif-fissaqarniassammat.

Else sapiilluni issiavimmut ingippoq qarngilu ammarlugu.Ikkimmigut marniliuunnera suminngaanneernersoq ersaril-luinnarpoq aseruuttoornerlu unitsissinnaajumallugu kigutpeerneqartariaqarpoq. Aamma kigutai allat ajorpaseqaat -ajoraluartumik!

Kigusiartarfimmi ikiorti Else-lu oqaloqatigiissutigilerpaatqanoq pisoqassanersoq. Anaanap kaammattuutigaa Kariusaamma Baktus peerniassammata kigut sinitseqqaarlugu(qeriteqqaarlugu) pitsaanerussasoq. Else annilaangalaarpoq.Kigut qeritinneqarnialermat ajunngikkaluarpoq.

Sooq suna tamarmi tassanngaannaq ajortinnersoq paasiumi-naappoq. Imaassinnaavoq annernalaaginnartoq imaluunniit susoqar-nera Else-mut iluaalliornarmat namminerlu unnuaq sinissi-mannginnami pisunik sakkortunaarisoq.

Qarngi ammarumajunnaarpaa aamma qialerpoq. Kikkuttamarmik oqaluulluarniaraluarpaat - kimigiiserfigalugu, nas-suiaallugu, paasitinniarlugu - tunniutiinnarpugut akunneqataaseq ingerlareersoq.

Arlaannik eqqissisaataasinnaasumik imertinniaraluarparput,imertitsiniaraluarnerpullu iluatsinngilaq. Qiaatigaluni nillia-voq nalugatsigumi qanoq ikiorneqarsinnaassanersoq tamat-sinnut ajuusaarnarpoq.

Akunneq ataaseq utaqqilluta misilipparput, anaanani ilaga-lugu issiavimmut ingeqqippoq - kisianni suliarput ingerla-teqqissinnaajunnaarparput.

Else ikkimigut marniliuuttoortoq angerlartiinnartariaqarsi-mavarput - qularnanngitsumik minnerunngitsumillu kigutaa-

sa sinneri ajoreeqisut pillugit anniaqqilissaaq.Else-p inuunerani sivikitsumi akunnerpassuarni kigusere-reersimavoq - siunissamilu suliaritinnissaminut piumas-suseqalernissani tikillugu taamaattuassaaq.Inuuneq taamatut aallartissallugu innarluuteqarneruvoqannertooq.Alianarluinnavippoq!!

Sunamiuna taama ajorsisimatigisoq?Elsep mikineraniilli kigutigissarneqartarsimannginneramatumani peqqutaanerpaavoq. Meeqqap kigutai puttun-niariartut - napparsimagaluarpat qasugaluarpalluunniitullormut marloriarlugu kigutigissarneqartassaaq.

Aap kisiannimi, angajoqqaat ilaat imatut oqarumasinnaa-galuarput, Henrik-iarannguup kigutini salitsikkusunngi-lai!!Taava oqassaanga naagga. Taavami Henrik-iup kigutinisalitsikkusunngippagit aamma qulinneqarusussanngilaq,taamaakkaluartoq qulitsissinnaasarpat? Tassami inunnit

allanit takuneqarsinnaavoq.Meeqqat kigutigissartissatillutik qiasut nallinnanngillat - nal-linnarnerusarpulli kiguserigaangamik.Meeqqat malugingaangamikku aalajangersimasumik kiguti-gissartarfeqartinneqarneq sungiussinnaasarpaat.Akunnerpassuarni annilaangallunilu anniartoqartassanngip-pat meeqqat kigutigissuutinniarnissaat isumagineqartariaq-arpoq.

Uanga kigutilerisutut Else-p journalii takoriarakkit oqarsin-naavunga, Else anaananilu arlalitsigut kigutigissaasumittakuneqartarsimanngitsut. Meeqqat kigutaat qanoq paarine-qassanersut kigutigissaasumit angajoqqaanut ilitsersuisoqar-tarpoq, tassa kigutigissartitsiniarnermi ajornartorsiortoqartil-lugu kigutit qanoq salinneqartassanersut ilitsersuisoqarnissaapillugu angajoqqaat meeqqallu misissornissaat pillugitaggersaasoqartarpoq. Agginngitsoortarnerpassuit ajoraluar-tumik meeqqap kigullunneranut takussutissaapput - anga-joqqaallu takkuttanngitsut taakkuupput amerlanerpaatigut

meeqqamik kigu-taannik paar-sinngitsut.

Ta a m a a t t u m i kasasakka anga-joqqaat - ima-luunniit aanaak-kut aataakkut -meeqqat kigutaatpaarilluarsigit!

A s a n n i t t u m i kinuulluaqqusil-lungaKigutit nakorsaat

ANGALATITSIVIK Ulu

Kalaallit Nunaanni, Kalallillu Nunaata avataani angalane-rit, unnuinerit angalanermi sillimatit, biilinik attartornerit il. il. pisiarisinnaavatit. Sianerlutit, email-imik/fax-imik nassitsillutit namminerluunniit ornigullutit inniminniisin-naavutit.

Ulu TRAVEL

Hos Ulu Travel kan du købe: rejser indenrigs i Grønland, rejser til udlandet, overnatning, rejseforsikringer, billeje m.m. Du kan booke ved personlig henvendelse, sende email/fax eller ved at ringe.

Sanatorievej B 642

Tlf.: 64 11 77Fax: 64 22 02

Email: ulu@ulu.gl

Ammasar!it // Åbningstider Ataasinngornermiit - tallimanngornermut

nal. 09:00 - 16:00Mandag - fredag

kl. 09:00 - 16:00

ANGALATITSIVIK

TRAVEL !

Julen er hjerternes festMen er desværre også uhyre dyr!Og i disse tider med økonomisk krise, kommunale sparepla-ner og afskedigelser har nedenstående virksomheder danneten almennyttig ”fond”, der primært er lavet for at hjælpelavindkomst familier i denne tid. Med særligt fokus på børn& unge.”Fonden” uddeler i år 10.000,- der vil være 4 modtagere af2.000,- og en heldig familie kan yderligere vinde et gavekorttil Brugsen på 4.000,- som fonden og Brugsen betaler lige-ligt.

Alle kan søge om et bidrag, men fonden lægger vægt påhårdt ramte familier, der ikke føler at deres julebudget kanholde. Fonden er ment som en hjælp, så at lavindkomst fami-lier, særligt enlige med børn, ikke behøver at mangle til jule-gaver, juletræ, kalendergaver, julegodter og alt det som hørerden gode jul til.Pengene vil blive udbetalt på en check til familiens egen dis-position. Og vinderne vil forblive anonyme. Gavekortet vilselvfølgelig blive udbetalt som et Brugsen gavekort.

Vi ved at det ikke er meget, men da der er afmatning i sam-fundet, er det en del af vores alles pligt at yde det vi kan foralmenvældets skyld.

Ansøgningsfristen er fredag d.17.december kl. 15.00, og vin-derne vil blive kontaktet mandag d. 20. december med hen-blik på afhentning af beløbet. Derfor skal der vedsendes etkontakt nr. på ansøgningen.

Krav:For at kunne ansøge skal man redegøre sin årsindtægt ogrådighedsbeløb på månedsbasis. Dvs. det familien har tilovers når alle faste udgifter er betalt. Der kræves ingen detal-jeret udspecificering da ”fonden” anerkender at ingen søgerfor sjov. Skulle der være flere end 5 der opfylder kriterierne,vil der blive trukket lod. ”Fonden” lægger stor vægt på atbørnene tilgodeses i ansøgningen.

Ansøgning sendes til:Arctic ”Fonden”Postbox 1603920 QaqortoqFax: 64 27 22E-mail: arctic.cafe@greennet.glEller afleveres på kontoret mellem kl.8.00 og 16.00 på hver-dage.

For at det skal gå korrekt til har vi udset revisions firmaetBK-Revision til at varetagekontrollenM.V.H.

Arctic Fonden

Kujataani angallanneq avissaartuuffioqqissanngilaqKujataani angallanneq, kujataata iluani avammullu angallan-neq kujataamiunut taqqatut tillertutut pingaaruteqartigaaq.Inuussutissat, aatsitassat, ilinniartitaaneq, kujataamiut inuus-sutissarsiutigalugillu inuussutissarsiutigilerumaagaat kuja-

taamiunut tamanut iluaqutinngussappata angallanneq pitsaa-soq pisariaqarpoq. Taamaammat angallannikkut aalajangii-soqassappat kujataamiut 8000 missarpiaaniittut allallu anga-lasut tusintilikkaat ataatsimut isigalugit aalajangiisoqarta-riaqarpoq soqutigisaqaqatigiit, nunaqqatigiit, allallu ataasi-akkaat soqutigisaat aallaavigalugit aalajangiineq pinnagu.

Taamaammat Kommune Kujallermi Inuit Ataqatigiinniitilungersorluta kajumissaarutigissavarput ataatsimiititaliat,nunaqqatigiit, partiit allallu ataasiakkaat pinnatik KommuneKujalleq tamarmi isumaliorluarneq oqaloqatigiilluarnerluaallaavigalugit isummissasoq.

Kommune Kujallermi Inuit Ataqatigiinniit isumaliorluarluniaalajangiiniarnermi ilaatigut makku isiginiartariaqartutut isi-gaavut: ilaasut suminngaaniit pisuuneri, angalaniarluniakunnifissat amerlassusii, nunanut allanut angalanermi peri-arfissat allat, soorlu Island aqqutigalugu Danmarkimut alla-nullu aqqutissat, pingaarnerpaamillu aqqutit toqqaanarnerpa-at ilaasut amerlanerpaat iluaqutigisinnaasaat.

Uungaanaq namminiinarlu soqutigisat aallaavigalugit isuma-liortarneq unitsillugu nuna tamakkerlugu oqartussat, kujataa-miut, inuussutissarsiutinik ingerlataqartut qitiutinneqarlik,minnerunngitsumillu innuttaasut tamarmik oqallissutiginia-rallarlissuk kujataanut siunissami pitsaanerpaajusussaq qitiu-tillugu. KUJATAANI ANGALLANNEQ AVISSAARTUUF-FIOQQISSANNGILAQ!

Kujataani Inuit Ataqatigiit

Undgå splittelse omkring trafik i SydgrønlandTrafikken i Sydgrønland, til og fra Sydgrønland er en livs-vigtig trafikåre. Madvarer, råstoffer, uddannelse, nuværendeog fremtidige erhverv til glæde for alle her i syden, er dybtafhængige af en effektiv infrastruktur. Derfor skal en afgø-relse tage udgangspunkt i befolkningen på ca. 8000 menne-sker og andre mange tusinde rejsende og ikke på baggrund affåtalliges særinteresser.

Inuit Ataqatigiit mener ikke det er på sin plads at diverseudvalg, bygder, partier og andre selvbestaltede grupper kom-mer med udtalelser på vegne af hele befolkningen, derforskal Inuit Ataqatigiit indtrængende opfordre KommuneKujalleq til på baggrund af fornuftige og grundige overvejel-ser at fremkomme med en samlet erklæring.

Som grundlag for en vurdering af sagen anser InuitAtaqatigiit i kommune Kujalleq følgende forhold som væg-tige: Trafikanternes hjemsted og rejsemål, antal mellemlan-dinger, alternative ruter til udlandet, eksempelvis til/viaIsland samt det allervigtigste: de korteste ruter for de flestepassagerer.Vi håber, at man ikke vil tage hensyn til kortsigtede person-lige private hensyn til fordel for en debat hvis kerne drejersig om hvad der er godt for de fleste; nemlig den offentligesektor, erhvervslivet og sydgrønlandske trafikanter, og ende-lig at der vil foregå en debat for hele Sydgrønlands fremtid.SPØRGSMÅLET OM TRAFIKKEN I SYDGRØNLANDSKAL IKKE ÉN GANG TIL SPLITTE OS I LEJRE!

Inuit Ataqatigiit i Sydgrønland

Narsaq og NanortalikQaqortoq Brugseni

Iffiorfimmi ilinniartussamik pissarsiorpoq

KNB

Mar

ketin

g - N

uuk

- 48/

10

100%-imik kalaallinit pigineqarpoq/100% ejet af det grønlandske folk

Iffiortutut sulineq soqutigalugulu iffiorfimmi sulerusukkuit ilinniagaqarusullutillu Qaqortumi Brugsenip ilinniarfissaqartissinnaavaatit.

Imminut allaaseralutit naatsumik qinnuteqaasiorit taannalu uunga nassiullugu:

Mail-ikkulluunniit

qaqortoq brugsen.gl

Qaqortumi Brugsenip iffiorfia pillugu annerusumik paasisaqarusukkuit atassuteqarfigiuk iffiorfiup pisortaa Bent Jakobsen, tlf. 64 22 85

Qaqortoq BrugseniPostboks 5253920 Qaqortoq

100%-imik kalaallinit pigineqarpoq / 100% ejet af det grønlandske folk

Julefrokost menu 2009

Ateq/Navn Amerl./Antal

Najugaq/Adresse

Oqarasuaat/Telefon

Brugsen QaqortoqTelefon 64 55 18

Aaneqassapput ulloq / Afhentes den Nal./kl.

Ingerlanneqassapput ulliq/Bringes den Nal./kl.

Julefrokostmenu 2010Julefrokostmenu 2010Juleanretning 1

Koldt:Marinerede sild med løg og karrysalatKrydder sild med kapers og 1/2 ægReje anretningRøget laks med æggestandSylte med sennep og rødbeder

Lunt:Fiskefilet med citron og remouladeAndelår med æbler og sveskerRibbensteg med rødkål

Dessert:Risalamande med kirsebærsauceOsteanretning med kiks og druer

Ilaallutik iffiat, punneq qalunerluIncl. Brød, rugbrød og smør

NerisassianutataatsinutPr. couvert kr.

Nerisassiat ikinnerpaamik 6/min. 6 couverterPisianik aatsineq 50,00 kr./Levering kr. 50,00

17000

Qinujaarit piffissami eqqortumi, kissaatitit iluatsikkumalugitBestil i god tid, hvis du vil være sikker på at få dine ønsker opfyldt !"

100%-imik kalaallinit pigineqarpoq / 100% ejet af det grønlandske folk

Julefrokost menu 2009

Ateq/Navn Amerl./Antal

Najugaq/Adresse

Oqarasuaat/Telefon

Brugsen QaqortoqTelefon 64 55 18

Aaneqassapput ulloq / Afhentes den Nal./kl.

Ingerlanneqassapput ulliq/Bringes den Nal./kl.

Julefrokostmenu 2010Julefrokostmenu 2010Juleanretning 2

Koldt:Marinerede sild med løg og karrysalatStegte sild med løgReje anretningRøget laks med æggestandRøget Hellefisk i skiverGrønlandsk sylte med sennep og rødbeder

Lunt:Fiskefilet med citron og remouladeLeverpostej med bacon og champignonRibbensteg med rødkålRensdyrsteg med waldorfsalatAndelår med æbler og svesker

Dessert:Risalamande med kirsebærsauceOsteanretning med kiks og druer

Ilaallutik iffiat, punneq qalunerluIncl. Brød, rugbrød og smør

NerisassianutataatsinutPr. couvert kr.

Nerisassiat ikinnerpaamik 10/min. 10 couverterPisianik aatsineq 50,00 kr./Levering kr. 50,00

23000

Qinujaarit piffissami eqqortumi, kissaatitit iluatsikkumalugitBestil i god tid, hvis du vil være sikker på at få dine ønsker opfyldt !"

Narsaq og NanortalikBrugsen Qaqortoq søger

Bagerlærling

KNB

Mar

ketin

g - N

uuk

- 48/

10

100%-imik kalaallinit pigineqarpoq/100% ejet af det grønlandske folk

Har du interesse i bagerfaget og vil gøre det til en realitet og tage en uddannelse, tilbyder

Qaqortoq Brugseni dig en læreplads.

- Lav en kort ansøgning med beskrivelse af dig selv og send den til:

Eller pr. mail

qaqortoq brugsen.gl

Vil du høre nærmere om Qaqortoq Brugseni bager skal du kontakte bagermester Bent Jakobsen på tlf. 64 22 85

Qaqortoq BrugseniPostboks 5253920 Qaqortoq