PSYKISK ARBEJDSMILJØ –ET TILBAGEBLIK PÅ DE UDFORDRINGER VI STÅR OVERFORKLAUS T. NIELSEN

CENTER FORARBEJDSLIVSFORSKNING

ROSKILDE UNIVERSITET

Vi siger ofte, at psykisk arbejdsmiljø er et relativt nyt fænomen, vi først lige er ved at få hånd om. Samtidigt er vi også allerede lidt trætte af begrebet. Kunne vi ikke finde på et lidt mere positivt og dynamisk begreb? Klaus T. Nielsen går tilbage i begrebets og problematikkens danske historie og udpeger nogle af de vigtige knudepunkter i den begrebslige, forskningsmæssige, lovgiv-nings–, regulerings- og praktisk håndteringsmæssige udvikling på feltet. Forhåbentligt kan det være med til at inspirere dagens diskussioner og sætte fremtidens dagsordner for, hvad vi gør ved det psykiske arbejdsmiljø.

Psykisk Arbejdsmiljø – side 22019

CSA’S ÅRSMØDE 2019 –

DISPOSITION

Anslag: Begrebet dur ikke rigtigt længere!

Begrebets historie

De interessante forskydninger

Den aktuelle status (ekspertudvalget)

Psykisk Arbejdsmiljø – side 32019

ANSLAG: BEGREBET DUR IKKE RIGTIGT LÆNGERE!

Psykisk arbejdsmiljø er ikke længere et produktivt begreb

Det producere ikke et bedre arbejdsmiljø

Det beskriver ikke det rigtige: Det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø

Det fokuserer på det negative – arbejdsmiljøproblemerne – og ikke det positive – det der gør det sjovt at gå på arbejde

Det er lidt gammelt og hengemt – nye begreber skaber nyt fokus

Og jeg gentager: Det generérer ikke fornyet indsats for et bedre arbejdsmiljø

Psykisk Arbejdsmiljø – side 42019

NORGE OG SVERIGES BEGREBER

Psykisk Arbejdsmiljø – side 52019

BEGREBETS HISTORIE

Tilbage til kilderne:

Arbejdsmiljøgruppen af 1972 og

Arbejdsmiljøloven af 1975

Vi arbejder så det halve kunne være nok, Hans Hvenegaard, 1981

Klaus’ erindringer

Psykisk Arbejdsmiljø – side 62019

Psykisk Arbejdsmiljø – side 72019

ET SKRIDT LÆNGERE TILBAGE

Poul Bahnsen (2. oplag, 1952)

”Antagelsen og placeringen””Monotonien og andre træthedskilder”

”Gruppepsykologi”

”Demokratisk arbejdsledelse”

Poul Bahnsen, leder af Københavns Psykotekniske Institut

Ifølge P. Triantafillou (2008):

Kbh.’s Psykotekniske Institut 1929-1961

1924-50 100.000 personer testet

Randers, 65.000 personer

Odense, ?

Psykisk Arbejdsmiljø – side 82019

EGGERT PETERSEN:HVORDAN SKABE TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN, KBH. 1970

𝑇𝑅 =𝑀

𝐹

”– altså en tilfredshedsreaktion (TR), afhænger af forholdetmellem, hvad han forventer (F), og hvad han modtager (M).”

Psykisk Arbejdsmiljø – side 92019

ARBEJDSMILJØGRUPPEN AF 1972

Bind 1

s. 133: Kommissoriet; pind 2: Trivsel

s. 29: ”psykiske belastninger”

s. 38: ”den psykiske nedslidning – den dårlige trivsel”

”Kapitel 5 Trivsel”:

Psykisk Arbejdsmiljø – side 102019

ARBEJDSMILJØGRUPPEN AF 1972

Bind 2

s. 41 overskrift ”5. Monotoni og tempo giver psykisk slid”

s. 102 overskrift ”2.7 Nervøse symptomer”:

Diskuterer grænser og relationer mellem psykiske og fysiske Og årsager og virkninger

s. 141 kapitlet ”Socialpsykologiske forhold” redegør for trivsel og stress

Der refereres på kryds og tværs til ‘psykisk *’, trivsel og stress

Den implicitte kobling er mellem monotoni (ktn: samlebåndsarbejde) og mistrivsel

Bind 4

Kapitel 2 ”Indflydelse på egen arbejdssituation”

Psykisk Arbejdsmiljø – side 112019

ARBEJDSMILJØLOVEN AF 1975- FRA BEMÆRKNINGERNE TIL LOVEN

Fra AMG72, rapport nr. 3

Ditto

– debatoplæg til radio/TV-serien

Arbejdsmiljø, 1977

Hans Hvenegaard, 1981

Psykisk Arbejdsmiljø – side 162019

NEDSLAG – DA/LO-AFTALEN 1979

Fra udkast til

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Til Aftale:

Regulering af psykiske arbejdsmiljøfaktorer, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, 13/8 1979

”Det er således de psykiske helbredsskader, der er en effekt af teknologien, som bør reguleres gennem arbejdsmiljøloven”

LO-forbundene var så sure så LO måtte trække sig fra aftalen

Psykisk Arbejdsmiljø – side 172019

NEDSLAG – GRETHE FENGER MØLLER, FOLKETINGSREDEGØRELSE, 9/5 1983

Hermed blev diskussionen om psykisk arbejdsmiljø som reguleret gennem regler og tilsyn lukket frem til 90’erne.

1984 1985 1992

Psykisk Arbejdsmiljø – side 192019

1995

1992-1995: Exit Fenger, der kommer en del påbud, bl.a. i en socialforvaltning i Gladsaxe.

1995: Metodeudvalget

Psykisk Arbejdsmiljø – side 202019

METODEUDVALGET:TO HOVEDGRUPPER AF PROBLEMER

Psykisk Arbejdsmiljø – side 212019

BILLEDE TIL ILLUSTRATION AF DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ,FRA NAK 2000

Psykisk Arbejdsmiljø – side 222019

NOGLE INTERESSANTE FORSKYDNINGER

Det Udviklende arbejde – DUA (Hvid, 1990-2005)

Psykisk Arbejdsmiljø – side 232019

De positive arbejdsmiljøfaktorer: Borg (2007) og Klitgaard & Clausen (2010):

Fra Rådets hjemmeside: ”Det er Arbejdsmiljørådets opfattelse, at der er meget at hente for virksomhederne og samfundet ved at lade arbejdsmiljøindsatsen gå på to ben, så der parallelt med risikofaktorerne også arbejdes med de positive faktorer, så arbejdspladsernes trivsel og sociale kapital styrkes.

Arbejdet med positive arbejdsmiljøfaktorer kan bidrage til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø og en høj produktivitet.”

Fra rapportens sammenfatning: ”Udover at psykosociale faktorer spiller en stadig mere central rolle, bl.a. fordi vi i stigende grad er hinandens arbejdsmiljø, kan der også spores en forskningsfaglig nyorientering mod positive tilstande og begreber. Dette perspektiv indebærer en udvidelse af arbejdsmiljøforståelsen, hvor fokus på minimering af risikofaktorer, mhp. at forebygge sygdom og ulykker på arbejdspladsen, suppleres med et fokus på positive (psykosociale) arbejdsmiljøfaktorer for også at øge medarbejdernes generelle trivsel og sundhed.”

Psykisk Arbejdsmiljø – side 242019

2012: Den nye formålsparagraf

”§ 1 a. Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.”

Psykisk Arbejdsmiljø – side 252019

ET PAR BEMÆRKNINGER OM SPROG

Sproget er både foranderligt, ustyrligt, stabilt og produktivt

Psykisk arbejdsmiljø er en selvmodsigelse.

Psykisk: Etymologisk stammer ordet psykologi fra græsk ψυχή psuché ("sjæl") og -λογία -logía ("læren om"), psykologi betyder således bogstaveligt læren om sjæleneller læren om sjælelivet. (wikipedia) KTN: ”Det indre”

Ordet miljø kommer af fransk milieu 'midte, midtpunkt', af latin medius locus 'sted i midten'. miljø, de ydre forhold, der påvirker mennesker og andre organismer. (DSD) KTN: ”Det ydre”

Psykisk Arbejdsmiljø – side 262019

DEN AKTUELLE STATUS (EKSPERTUDVALGET)

Ekspertudvalgets …

… baggrund

… anbefalinger

… bidrag om det psykiske AM

Psykisk Arbejdsmiljø – side 272019

HVAD VIL (V)I?

Den positive eller negative tilgang?

Det har hele tiden handlet om trivsel, psykosocialt (organisatorisk) arbejdsmiljø og stress (plus vold, arbejdstid, mobning, chikane)

Konteksten (set med negative briller) har flyttet sig fra monotont arbejde til ”for mange krav”

Men det er stadigt svært at udpege præcise (forståelser og) handlemuligheder

Tak for opmærksomheden!