0

Juni 2014

1

Indhold

Leder af Jonas Jakobsen, korshærsleder

Kirkens Korshærs arbejde følger

nøden i samfundet. Hvad enten det er

den synlige nød, der tydeligt fremstår

i gadebilledet eller den skjulte nød,

der findes og trives i ensomheden, så

er det nøden, der sætter dagsordenen

for Kirkens Korshær. Derfor glæder

det mig, at vi umiddelbart efter

sommerferien, kan igangsætte

ombygningen af ejendommen i

Søndergade 14, så vi i fremtiden kan

imødekomme de behov vi ser blandt

brugerne af Dagvarmestuen,

Natvarmestuen og i vores

Familiearbejde. De nye rammer for

denne del af vores arbejde i Aalborg vil

betyde mere plads til brugerne, mere

anstændige og nutidige forhold og ikke

mindst muligheden for at vores hjælp i

fremtiden kan tilpasses de nye behov,

vi ser blandt de, der søger vores hjælp.

I vores arbejde møder vi dagligt

mennesker der har misbrug,

hjemløshed og psykiske lidelser tæt

inde på livet. De livsvilkår der præger

brugerne af vores varmestuer,

Gårdprojekt, Familiearbejde og andre

tilbud, skal vi forsøge ændret ved

fortsat at argumentere for mere

medmenneskelig forståelse og accept,

Side 1: Leder

Side 3: Tanker fra Skurbyen – Interview med afdelingsleder Carsten Andersen

Side 7: Ny struktur i Byarbejdet

Side 9: Livet i varmestuerne – Interview med korshærsleder Eva Lillelund

Side 13: Præstens side

Bagside: Kalender

2

samt protestere imod nedgørelse og

uanstændig behandling. For nylig læste

jeg en artikel på de sociale medier, at et

engelsk supermarked havde monteret

metalpigge i jorden nær ved

supermarkedet for at undgå, at hjemløse

skulle ligge sig til at sove i ly af

boligblokken. Jeg har stor forståelse for,

at butikker skal kunne drive deres

virksomhed, men jeg tror på, at dialogens

vej altid er den mest konstruktive. Jeg

kunne ønske for det pågældende område

i London, at der havde været en

varmestue eller et herberg i nærheden, så

situationen kunne være blevet løst mere

anstændigt for alle parter. Heldigvis kan

forholdene i London ikke på nogen måde

sammenlignes med forholdene i Aalborg,

men det giver et fingerpraj om, at vi i

Kirkens Korshær fortsat bør være

opmærksomme og stille krav om

rummelighed i vores samfund. Alle

Nyhedsbrev fra Kirkens Korshær i Aalborg

Ønsker du at følge mere med i Kirkens Korshærs

arbejde i Aalborg, så kan du nu tilmelde dig vores

mailliste og modtage et nyhedsbrev ca. 4 gange årligt.

Du kan tilmelde dig på www.kkaalborg.dk

Vi er også at finde og følge på Facebook

www.facebook.com/kkaalborg

Vi ser frem til at holde dig orienteret!

byens pladser er for alle byens

borgere, og de udsatte og hjemløse

vil nok fortsat være en del af byen.

Hvis vi indretter os ordentligt og

prioriterer dialogen, så kan der

skabes plads til både de

erhvervsdrivende, til borgeres

private boliger og til manden på

bænken.

I denne udgave af Lokalnyt vil du

blandt andet kunne læses to

interessante interviews, der sætter

fokus på to af vores tilbud i

Aalborg, dagvarmestuen på

Østerbro og Skurbyen på Stenosvej.

Rigtig god læselyst og god sommer

til jer alle.

3

Tanker fra Skurbyen

Interview med afdelingsleder Carsten Andersen Af Teresa Suetta

Carsten Andersen er pr. 1. april

2014 blevet afdelingsleder af

Skurbyen i Aalborg. I den anledning

er jeg taget over i Skurbyen for at få

en snak med Carsten. Jeg er spændt

på at høre, hvad han tænker

omkring det at være ansat i Kirkens

Korshær, at være ny leder og om sit

arbejde med mennesker. Da jeg

træder ind igennem lågen får jeg

mindelser om ”Fristaden” i

København, ganske vist en mindre

en af slagsen, men absolut ligeså

hyggelig og fri i sin fremtræden og

natur.

Inde på kontoret er Carsten optaget

af en telefonsamtale, men ikke mere

optaget end at han kan sende mig et

varmt smil, der signalerer, at jeg er

velkommen. Det varer ikke mange

minutter, så sidder vi da også i

Skurbyens opholdsstue med kaffe og

chokolade. På mit spørgsmål om

hvordan

Carsten fik ideen til at søge ind i

Kirkens Korshær, er det navnene på to

personer som bliver nævnt som det

første og med stor begejstring:

- Finn Christiansen og Bjarne Lenau

Henriksen er mine store forbilleder.

Før jeg begyndte i Kirkens Korshær

var jeg arbejdsmand ved et el-

forsyningsselskab oppe i Hjørring. I

min fritid var jeg meget aktiv i KFUM

og K, og det skete, at Finn holdt

4

foredrag der et par gange om

Kirkens Korshær. Jeg vidste ikke

helt hvad Kirkens Korshær var for

noget, men det satte gang i mine

tanker: Sådan et arbejde ville jeg

gerne have. Og da jeg som

arbejdsmand kørte en del rundt i

Vendsyssel, var der god tid til at

tænke over fremtiden og hvordan jeg

skulle gribe den an. På det tidspunkt

havde jeg ikke mod på at tage

pædagoguddannelsen, men jeg søgte

ind på Diakonissestiftelsen i

København. Her hørte jeg om

Kirkens Korshær, og jeg besøgte

bla. Mariatjenesten. Jeg læste også

mange artikler og især en artikel i

Kristeligt Dagblad med overskriften

” Det nytteløse nytter” gjorde stærkt

indtryk på mig, og da vidste jeg at

jeg skulle arbejde i Kirkens

Korshær. Det var Bjarne Lenaus

årsberetning fra Kirkens Korshærs

årsmøde.

Da der så blev en ledig stilling på

Herberget i Aalborg, søgte Carsten

stillingen, og fik den. Carsten skulle

på introduktionskursus for nye

medarbejdere, og det var noget af en

overraskelse, da det viste sig at han

skulle køre i samme bil som Finn:

- Ja, og jeg fik ham også som chef

senere. Vi har haft det rigtig godt

sammen, og jeg har været rigtig glad

for ham som chef, men når nu han

skulle holde som chef, så kunne jeg

ikke se andre muligheder, end at jeg

skulle søge stillingen. Jeg kunne

ikke forestille mig, at der skulle

komme en person ind udefra, som

skulle lave det hele om med nye

visioner og nytænkning. Det drejer

sig jo om seks menneskers hjem!

Det er ikke kun en arbejdsplads.

Carsten har da heller ikke tænkt sig

at lave en masse om. Det har altid

været sådan i Skurbyen, at visioner

og udvikling det kommer som

udgangspunkt fra dem som bor her:

- Når der kommer et nyt menneske

ind og bor her, så forandrer

Skurbyen sig helt naturligt.

Carsten har været ansat i Skurbyen i

10 år som assistent før han blev

afdelingsleder, før det 9 år på

Herberget. Altså til dato i alt 19 års

arbejdsliv i Kirkens Korshær:

- Det er mange år, men de er gået så

hurtigt. Jeg har aldrig nogensinde

haft en arbejdsdag

hvor jeg tænker ”åh nej, nu skal jeg

på arbejde”. Jeg ser det egentlig ikke

som et arbejde, men jeg har det

nøjagtigt som Bjarne Lenau

Henriksen også udtrykte det: som et

tilhørsforhold. Jeg plejer at sige, at

det er af egoistiske årsager, at jeg

arbejder i Kirkens Korshær, for jeg

får meget mere end jeg giver. Så jeg

5

- Jeg holder ganske enkelt af

samværet med beboerne. Hvis der

skulle være et ”mål” med det

samvær, så er det, at uanset hvilket

menneske jeg møder, så ser jeg

resurser hos det menneske. Når man

ser på et menneske på den måde, så

vokser det menneske. Det gør jeg

selv. Det tror jeg både de, og jeg

mærker. Men det er ikke noget jeg

bevidst går og tænker, at jeg nu skal

”se” det menneske. Det sker

ubevidst. Jeg har ikke været et sted,

hverken her i skurbyen eller på

Herberget, hvor jeg ikke har kunnet

se resurser i de mennesker, jeg har

mødt. Når man fokuserer på resurser

frem for misbrug, psykisk sygdom

og andre dårligdomme, så vokser

mennesker. Det i sig selv kan faktisk

resultere i, at mennesker forandrer

sig.

Carsten forklarer, at Skurbyen er det

ultimative sted, for det er et sted hvor

der er plads til, at man kan drikke sig

selv ihjel og det er en behandlingsfri

zone:

- men vi ser tit, at folk flytter sig. Vi har

set nogen, der i lange perioder ikke har

drukket alkohol, og de begynder at

tømme deres postkasse og hænger

billeder op på væggen, ser ”Vild med

dans” og andre underholdnings-

programmer i tv. De følger med i tv-

serier og bliver nærmest kedelige, siger

Carsten med et skævt smil.

Det er tydeligt at Carsten har en meget

stor kærlighed og respekt for sine

medmennesker og han brænder for at

tale deres sag. Der er mange af

Skurbyens brugere som er på

kontanthjælp og de bliver indkaldt til

aktivering eller kursus som relaterer til

arbejdsmarkedet. Det er nogle tiltag,

som de ikke magter og derfor gavner

det ikke samfundet:

er en stor egoist. Det

sidste siger Carsten med

et stort smil.

På mit spørgsmål om

hvor vidt der er et

overordnet mål med

beboernes ophold her i

Skurbyen, får jeg et svar,

som tydeligt bærer præg

af Carsten har gjort sig

mange tanker om netop

det spørgsmål:

6

- men de gavner samfundet når de får

lov til at være de mennesker de er. Jeg

mener ikke man behøver at have fast

arbejde, bil og familie for at have værdi

for samfundet. Den største

socialøkonomiske virksomhed i

Danmark er Hus Forbi, og sælgerne

omtaler det selv som at de går på

arbejde, når de tager af sted med deres

tasker.

Til sidst i interviewet spørger jeg

Carsten om han har noget han lige vil

have med her til sidst. Dertil svarer

Carsten med et grin:

- Ja, det skal da lige siges, hvis nogen

skulle være i tvivl, at det er dejligt at

være her. Det er mit ”stof” at komme

herned i Skurbyen... det er samværet

med menneskene her, der er mit stof!

NY BUTIK I NIBE – STENVEJ 4 Vi flytter fra Genboløsgade og ser frem til at

invitere indenfor i ny og større butik.

Velkommen til stort åbningssalg

tirsdag d. 2. september kl. 10.00

7

Ny struktur i Byarbejdet af Jonas Jakobsen, korshærsleder

kommunikations og PR opgaver for

Kirkens Korshær i Aalborg samt

arbejdsopgaver indenfor indsamling,

bogføring samt administrative opgaver

i Fælleshuset og for det øvrige Kirkens

Korshær i Aalborg.

Strukturændringen betød nedlæggelse

af den rent administrative stilling i

Byarbejdet samt nedlæggelse af

frivilligkoordinatorstillingen. Dette har

efterfølgende givet anledning til

kommentarer fra nogle af de frivillige

medarbejdere, der har samarbejdet med

Ole Kjærsgaard, der var ansat som

frivilligkoordinator. Kommentarerne

giver et billede af, at flere har været

kede af at skulle sige farvel til Ole som

kollega. En af de frivillige

medarbejdere på Sundsholmen har

I forbindelse med etableringen af det

nye Fælleshus i Søndergade,

besluttede Korshærsrådet i fællesskab

med korshærschefen og undertegnede

en strukturændring af Byarbejdet.

Den nye struktur gør, at vi fremover

kan bruge flere af de indsamlede

midler fra vores genbrugsbutikker til

det sociale arbejde. Vi opkvalificerer

vores Familiearbejde ved at ansætte

en afdelingsleder, der får det daglige

ansvar for Familiearbejdets tilbud til

socialt udsatte børnefamilier. Til

denne stilling har ansættelsesudvalget

besluttet at ansætte Lene Højland

Laursen, som tiltræder 1. september

2014. Lene kommer fra en stilling

som sognepræst i Suldrup og

Sønderup sogne. Udover ansvaret for

vores Familiearbejde vil Lene også få

ansvaret for vores frivilligfokus samt

være stedfortræder for undertegnede.

Da Familiearbejdets medarbejder,

Annemarie Krogh, er gået på efterløn

her i foråret, forventes den ledige

stilling besat i løbet af vinteren.

Denne stilling vil udover indsatsen i

Familiearbejdet, have enkelte andre

opgaver i Byarbejdet.

Derudover skal der ansættes en

kommunikations/administrativ

medarbejder, der får ansvaret for

8

udtalt: ”Ole har altid været venlig og

hjælpsom i enhver situation, både

overfor kunder og frivillige…”.

Ole har blandt andet været med til at

flytte den tidligere butik i Lille

Kongensgade til de to nye butikker på

Sundsholmen og i Reberbansgade, samt

forestået udvidelsen af butikkerne i

Hals og i Nibe. Tak til Ole for arbejdet

med genbrugsområdet.

Ønsket med den nye struktur er at

arbejdsopgaverne i Byarbejdet fremover

kan løses med større grad af samarbejde

og kollegial sparring. Fællesskab er en

vigtig del af vores arbejde, og det er

vigtigt at strukturen, giver fællesskabet

omkring løsningen af opgaverne bedst

mulige vilkår. Dette er nødvendigt, så vi

kan løse de fremtidige opgaver med

indsamling, PR, fokus på inddragelse af

frivillige medarbejdere samt

synliggørelse af det vigtige

hjælpearbejde Kirkens Korshær udfører.

Derudover har det været et væsentligt

ønske, at vi fremover skal bruge flere af

vores indsamlede midler på

hjælpearbejdet blandt socialt udsatte

mennesker i Aalborg.

De indsamlede midler kommer primært

fra overskuddet af salg i vores

genbrugsbutikker. Genbrugsområdet er

derfor et område der i den kommende

tid vil blive prioriteret. Eksempelvis er

vi ved at åbne en helt ny genbrugsbutik

i Gandrup, hvor ca. 18 frivillige har

meldt sig til at hjælpe med etablering og

drift af butikken. Vi har desuden netop

overtaget et nyt og større lejemål til

butikken i Nibe, så der fremover

bliver bedre plads til alle deres

møbler, tøj, isenkram og andre fine

genbrugsting. Den nye butik i Nibe er

beliggende på Stenvej 4 og åbner

tirsdag d. 2. september kl. 10.00. Et

andet nyt tiltag indenfor genbrugs-

området er når vi i starten af det nye

år, kan samle Børnehjørnet og

butikken på Østerbro i de nye lokaler

i Søndergade 14. Her bliver der plads

til en ca. 130 kvm butik som en

integreret del af det nye Fælleshus.

Vi har for nylig påbegyndt

fællesmøder med butikslederne samt

andre repræsentanter fra vores

butikker, hvilket har givet flere

positive tilbagemeldinger. Vi vil

derfor efter sommerferien fortsætte

dette, så de gode erfaringer kan blive

udvekslet og fællesskabet kan vokse

blandt vores butikker tilknyttet

Kirkens Korshær i Aalborg.

Om der kommer flere nye tiltag

indenfor genbrugsområdet i den

nærmeste fremtid må tiden vise, og

gode idéer er altid velkomne. Det er

dog ganske sikkert, at dette område

vil have ekstra fokus i fremtiden, da

vores hjælpearbejde blandt udsatte

mennesker i Aalborg, er afhængig af

de midler vi kan indsamle i vores

butikker. Så derfor stor tak til alle jer

ude i butikkerne – det er jer der gør

dette muligt.

9

I Aalborg er der tre varmestuer; der

er dagvarmestuen på Østerbro,

natvarmestuen i Bonnesensgade og

dagvarmestuen i Nørresundby. Eva

Lillelund er leder for de tre

varmestuer.

Varmestuerne er alle godt besøgt. Så

godt besøgt, at det i perioder kan

være svært at finde plads til de mange

besøgende. Især varmestuen på

Østerbro er udfordret, når det gælder

de fysiske forhold. Eva Lillelund og

hendes medarbejdere glæder sig da

også rigtig meget til den forestående

flytning til Søndergade 14, som både

vil give langt mere plads til brugerne

og rigtig gode arbejdsforhold for de

ansatte.

Det kan godt være at pladsen er trang i

varmestuen på Østerbro, men der er til

gengæld masser af hjerterum. Det

mærker jeg hurtigt under mit besøg i

varmestuen, hvor venlige ansatte

byder velkommen og viser mig rundt.

Jeg skal interviewe Eva, og jeg er

spændt på at høre hvordan livet leves i

varmestuerne i dag, og også om den

flytning de alle glæder sig til:

- Der kommer mange mennesker på

varmestuen, og vi har travlt. I

øjeblikket kommer her mange

Grønlændere, over 50 % er i

øjeblikket grønlændere. Vi har også

mange Østeuropæere. Det er især

rumænere, der kommer i

varmestuerne. De er meget fattige og

søger derfor lykken i Vesteuropa,

Livet i varmestuerne og

fremtidens hus Interview med korshærsleder Eva Lillelund

af Teresa Suetta

10

ligesom mange i 20’erne rejste fra

Europa til Amerika, fordi der ikke

var noget arbejde at få i Europa.

Mange af østeuropæerne har familier

i deres hjemland, som de sender

penge til. Det er en meget håbløs

situation for dem.

- Det er ganske få østeuropæere, det

lykkes for at få et arbejde. Nogle

samler flasker, og enkelte andre får

lov til at sælge Hus Forbi. Det er

dog heller ikke så nemt, som det har

været, at få lov til at sælge Hus

Forbi. Hus Forbi har haft stor

succes og sælger rigtig mange

aviser. De mangler ikke længere

sælgere, så nu sætter Hus Forbi krav

om, at man skal kunne tale noget

dansk for at få lov til at sælge

aviserne.

Varmestuernes tilbud er for alle,

men det er primært midaldrende

mænd som benytter sig af

varmestuerne:

- Gennemsnitsalderen er ca. 40 år -

80 % er mænd. Fælles for dem alle

er, at de har et stort behov for

omsorg og nogen at tale med. Det er

især sociale problemstillinger, som

vores brugere har det svært med. Jeg

har altid sagt, at vi kan tælle

hjemløsheden på to hænder i

Aalborg Kommune, fordi Aalborg er

en god by, hvor der bliver gjort

rigtig meget for de udsatte

mennesker, men der er mange flere

hjemløse i øjeblikket, end vi har set i

mange år. Og det er både danskere,

grønlændere og udlændinge.

De mange besøgende i varmestuerne

stiller krav både til

medarbejdergrupperne, men også til

de fysiske rammer. Man kan vist

roligt sige, at de fysiske rammer har

nået bristepunktet i Varmestuen på

Østerbro:

- I virkeligheden er varmestuen

indrettet til 35 mennesker, men vi har

mange dage, hvor vi er oppe på ca. 60

mennesker og enkelte dage 80 - 90.

Vi vil bestemt ikke afvise nogen, så vi

må rykke sammen eller rykke

udenfor. Vi benytter vores gårdhave

om sommeren, og den er vi glade for.

Sidste sommer havde vi vildt mange

brugere, men heldigvis var det solskin

det meste af sommeren, så vi også

kunne være i vores gårdhave – ellers

havde det ikke været nemt. Det nytter

heller ikke at sætte ekstra personale

på, for de vil bare falde over

hinanden, siger Eva og smiler.

Østerbros varmestue startede i 1980

og selvom varmestuen ser hyggelig

og indbydende ud som den fremstår

nu, er Eva sikker på, at den aldrig

ville blive godkendt i dag:

- Nej, for de fysiske rammer lever

langt fra op til en moderne

arbejdsplads. Lokalerne er meget små,

så vi kan faktisk ikke være her. I

11

påsken i år var der flere brugere, der

gerne ville hvile sig og lå på de fem

sovepladser, vi har, men vi måtte

simpelthen vække dem og bede dem

rejse sig op, for at folk kunne være der.

Det er selvfølgelig ikke optimalt, at der

er så mange mennesker på så lidt plads.

Heldigvis var vejret godt i en stor del af

påsken, så de kunne gå udenfor og

sidde i solen, og der var også mange,

der spiste udenfor.

Selve indretningen kunne også være

meget bedre f.eks. er badeværelset

placeret ovenpå, og brugerne skal en hel

etage op for at tage et bad, hvilket er

meget uhensigtsmæssigt.

Flytningen til Søndergade 14 i Aalborg

centrum kommer til at involvere

dagvarmestuen på Østerbro og

natvarmestuen i Bonnesensgade.

Dagvarmestuen i Nørresundby skal

blive, hvor den er og fortsat tjene

brugerne i den del af byen:

- Men personalegruppen i Nørresundby

kommer ikke til at føle sig udenfor

fællesskabet. Dagvarmestuernes

medarbejdergruppe skal arbejde både i

Nørresundby og i det nye hus i

Søndergade.

Der er absolut ingen tvivl om, at der er

store forventninger til flytningen:

- Vi glæder os alle til, at vi skal flytte.

Hvis ikke vi havde det i udsigt, ville vi

da hver især tænke på, hvordan vi skulle

fortsætte med at klare de udfordringer,

vi har. Hele medarbejdergruppen glæder

sig rigtig meget. I forhold til det vi har,

bliver det jo en ren luksus-varmestue.

Alene, når vi ser på de nye faciliteter,

bliver det meget nemmere at få det

praktiske arbejde til at hænge sammen.

Vi får et nyt moderne køkken med

12

____________________________________________________________

moderne indretning og plads til at

bevæge sig rundt. Det spiller en meget

stor rolle; ikke mindst helbredsmæssigt.

Eva ved godt at det også bliver en stor

udfordring at flytte. Det er ikke kun

varmestuerne, der skal flytte sammen,

men også genbrugsbutikkerne på

Østerbro og Børnehjørnet i

Danmarksgade skal flytte ind i det store

hus. Dertil kommer at Familiearbejdet og

Byarbejdet allerede har adresse i

Søndergade. Med andre ord er der mange

ender der skal nås:

- Det hele bliver meget anderledes, men

det bliver godt, det er jeg ikke i tvivl om,

men det er klart, at vi skal lære at leve

med hinanden, og der er helt sikkert

arbejdsgange, der må tilpasses efter

husets andre beboere. Men vi er meget

positive, og ser frem til et nyt og godt

samarbejde i Søndergade 14.

Kirkens Korshærs lokale, sociale arbejde har brug for menighedernes støtte til arbejdet. Og menighederne kan ved et styrket samarbejde med Kirkens Korshær engagere sig dybere i sociale, diakonale emner til gavn for og styrkelse af menighedens liv og vækst. Tegn et fadderskab til et nærliggende socialt korshærsarbejde. Der skabes dermed en gensidig relation mellem en menighed og et socialt arbejde, som kan berige begge parter.

13

Præstens side af Lena Bentsen, korshærspræst

Vi har fået en student i huset. Den

yngste har fået sin eksamen og virker

ret flyvefærdig. Vi var ellers lige ved

at tro, at det ikke blev til noget med

den eksamen. For der kom en besked

fra hans gymnasium om, at han var

opdaget i at plagiere: han skulle have

afleveret en skriftlig eksamensopgave,

der lignede andres så meget, at det

kun kunne være sket ved snyd. Så han

måtte op i det fag igen, i bedste fald

om et halvt år.

Snyd! Jeg har aldrig skammet mig

over mine børn, men nu skammede

jeg mig både over ham og over mine

evner som mor. Kendte jeg slet ikke

mit eget barn? Hvordan kunne han

dog finde på sådan noget? Havde vi

været dårlige forældre, ude af stand til

at give nogle ordentlige etiske

pejlemærker videre?

Det viste sig senere samme dag, at det

hele bundede i en misforståelse. Man

havde fra gymnasiet fået kontaktet

den forkerte familie. Pyha! Der faldt

en sten fra mors hjerte, og verden og

min søn faldt på plads, som jeg kendte

dem. Jeg blev vred over fejltagelsen,

for den slags burde ikke ske, men

lettelsen var nu langt større. Det betød

mere at kunne finde rundt igen. Og

ikke at skulle ringe rundt til alle dem,

vi havde sendt glade studenterfest-

invitationer til og sige: der bliver

ingen fest, for han har snydt…

Oplevelsen kunne i stedet blive en

fortælling om mødet med skam og

lettelsen ved at blive lukket ud af den.

Den samme eftermiddag sad jeg på en

bænk i byen ved siden af en af

Kirkens Korshærs trofaste bekendte.

Han havde det i enhver henseende

skidt. Og han kunne ikke se mig i

øjnene. Ikke fordi han havde gjort mig

noget som helst, men jeg er sikker på,

at han skammede sig. Som jeg har

mødt så mange i vores del af verden,

der har skammet sig. Været lukket

derinde, hvor man bliver tavs og har

lyst til at gemme sig. Bange for de

andres ”dom”, fordi man er sikker på,

at man i deres øjne ikke bare har

handlet forkert, men er forkert. Det er

ikke, fordi de har snydt. Men de er

ofte blevet snydt for en ordentlig og

respektfuld måde at blive mødt på. Og

det er ret effektivt til at få en til at føle

sig forkert.

14

Nu har jeg selv været på en endagstur

inde i en skam, der er manges

livslange opholdssted. Der er tungt at

være. Som et sted uden udgange.

Hvor det er svært bare at dele,

hvordan man har det. Svært at lade

andre se. Og så er der tilmed så ulige

en fordeling imellem os i forhold til

det med overhovedet at kunne sætte

ord på. Der er så stor forskel på,

hvilket netværk vi har fået lov til at

have. Om det overhovedet findes.

Vore vilkår er forskellige. Vore

’redskaber’, baggrund og muligheder.

Det må give et større ansvar til os, der

har fået rigeligt af det hele. Vi må

tage vare på dem, der ikke har. Ikke

ved at pakke dem ind i vat eller

umyndiggøre dem. Men ved at

komme enhver i møde med respekt og

bestandigt bestræbe os på at give alle

mulighed for at være med i et

fællesskab. Opleve sig værdsat. For

der er fodfæste at finde i det.

Vi har inspiration nok at finde: Jesus

var en sand fællesskabs-bannerfører,

mens han gik omkring hernede. Han

lukkede ind i sit fællesskab. Og dem,

der fik knubbede ord med undervejs,

var dem, der havde deres på det tørre

og samtidig ikke undte de andre en

plads. Han lod os vide, at DET var og

er fejltagelsen: at lukke andre ude.

Nogle talte Jesus ind i sit fællesskab,

andre rørte han og helbredte, og

mange så han ganske enkelt derind.

Med anerkendelse og kærlighed.

Jesus kaldte det Guds Rige. Og det er

det stadigvæk. Nærheden til den

elskende Gud, et fællesskab med

fodfæste i hans evige kærlighed. Der

hører vi til. Uden snyd. Det

fællesskab sætter fri og det forpligter.

Sætter os fri til at være dem, vi er, og

forpligter os til at lade andre være

med. Det er snyd og skam at lade

være.

15

_______________________________________________________________

Dette nummer af Lokalnyt er trykt i 500 eksemplarer.

Bladet kan også læses på www.kkaalborg.dk

Redaktionsgruppen består af: Lena Bentsen, Carsten Andersen og Jonas Jakobsen.

Gæsteskribent: Teresa Suetta, Kirkens Korshærs Byarbejde. Lokalnyt udsendes til frivillige

og ansatte i Kirkens Korshær i Aalborg, samarbejdspartnere, menighedsråd, samt til andre

med interesse for Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg.

Kontakt til Kirkens Korshær i Aalborg:

Søndergade 14, 9000 Aalborg

Tlf. 98 12 94 54 – mail: aalborg@kirkenskorshaer.dk

Gironummer: 101-6393 · Konto. nr.: 7459 0001079574

www.kkaalborg.dk

www.facebook.com/kkaalborg

Kalender

8.7 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

12.8 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

6.9 Udsattedag i Aalborg, Gl. Torv. Kl. 11.00-16.00

9.9 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

12.-14.9 Kirkens Korshærs årsmøde i Nyborg

Okt. Åbent hus arr. I Søndergade 14 (dato følger)

14.10 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

11.11 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

22.11 KK Aalborg fejrer 90 års jubilæum i Ansgars Kirke

Dec. Åbent hus arr. I Søndergade 14 (dato følger)

9.12 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30