Klaus Pedersen FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Dias 1

15. November 2011

Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde

Lovfastsat mindsteløn – redning eller deroute for den danske model?

Klaus PedersenFAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og OrganisationsstudierSociologisk InstitutKøbenhavns [email protected]. 50457376

Dias 2

Disposition

- Teoretisk tilgang

- Perspektiver på den danske model (DDM)

- Irritationer/støj mod DDM- Nationalt – organiseringsgrad og

overenskomstdækning- Nationalt – politisk- Internationalt – regulering WTO, EU- Internationalt – Arbejdsmigration

- DDM’s reaktioner

- Fremtidsperspektiver – redning eller deroute?

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer)Dias 3

Luhmann, Teubner og positivisme

Luhmann- Psykiske, organisations-, samfundssystemer- Kommunikation- Social, saglig og tidslig dimensioner (kontingens – spændingen mellem

det aktuelle og det potentielt mulige)- Selvreferentielle og lukkede systemer - Egen meningssammenhæng (rationalitet), lukkethed,- Ekspliciteret iagttagelse baseret på selvvalgte distinktioner (med bevidsthed

om at iagttagelse og iagttagelse ikke kan skilles ad)- Uontologisk!! – operativ konstruktivisme- Voksende kompleksitet, uddifferentiering, binær distinktion

Teubner- Relationer mellem systemer indbyrdes (koblinger – refleksivitet)- Forholdet mellem funktion og ydelse

Positivismen især i retsrealistisk udgave (Kelsen, Ross)- Systemerne som det ”objektivt” fremtræder og forstår sig selv


Den danske model som funktionssystem

Funktion

• At sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked….indenfor en kontingent social, saglig og tids-dimensionel ramme…

YdelserOverenskomster – autonom regulering

- Organisering (legitimitet), overenskomstdækning (legalitet) og håndhævelse (effektivitet)

KoblingerParlamentarisk og administrativ opbakning

- Respekt af autonomi, understøtning via konfliktløsning etc.- Kun nødvendig og partsgodkendt lovgivning

International accept- ILO- ECHR- EU

Støj/interpenetrationer- Mangler i ovenstående, arbejdsmigration etc.


Historisk institutionelt perspektiv på privat DDM

Septemberforliget 1899 konstituerer systemet, fastslår

• Arbejderes ret til organisering• Arbejdsgivernes ledelsesret• Fredspligt i overenskomstperioden

Augustudvalget (1908/10)

• Etablering af arbejdsretten (OK-brud)• Statslig forligsinstitution• Opfordring til sektordannelse af faglig voldgift (OK-fortolkning)• Normen for behandling af faglige konflikter

1930’s lovregulering

• Sammenkædningsret• Krav om kvalificeret afvisning af OK-forslag


Nogle strukturelle perspektiver på DDM

• Danmark lille land med god infrastruktur og lang historie for foreningsdannelse i et homogent, etnisk sprogligt og kulturelt territorielt

afgrænset miljø

• Velorganiserede arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger

• To-parts autonom, frivillig selvregulering

• Formelt – alene baseret på den frie kontraktsret

• En vidtgående adgang til kollektiv konflikt

• En liberal model i en ellers typisk centraliseret markedsøkonomi

• Stor fleksibilitet i (næsten) alle dimensioner (numerisk, funktionel, sektoriel og systemisk)


Konkret om DDM institutioner

• Kollektive overenskomster tilhører arbejdsmarkedets parter (ikke medlemmernes eller statens)

• Parterne træffer beslutning om central/decentral forhandling, begreber, temaer, bredde og dybde i OK, etc.

• Virker generelt (områdeoverenskomster)

• Faglig konflikt • Blokade, strejke, lockout, sympatiaktion• Bredt proportionalitetsbegreb• Bodssystem frem for erstatning

• Mange statslige støtteinstitutioner• Special-arbejdsret, (Faglige voldgifte), Forligsinstitutionen,

sammenkædningsreglen, kvalificeret afvisning af OK, formaliseret samarbejde om at vurdere OK-potentialet

• Dagpengeforsikring (1907 oprindeligt opbygget om fagforeninger)• Aktivering koblet til dagpengesystem (1992-?) • Efterløn koblet til dagpengesystemet (1978-2011)• Offentlig efteruddannelse koblet til overenskomstsystemet (2006-?)

Dias 8

Mere om konkrete DDM institutioner….

Meget begrænset lovgivning • Ingen lovgivning om løn- og arbejdsvilkår (herunder

arbejdstid)• Arbejdsmiljøloven• Ferieloven• Funktionærloven (1950)• Lovindgreb i arbejdskonflikter


Nationale irritationer

Organisering - numerisk

Medlemsorganisering

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

2000

1995 2000 2005 2009 2010

ÅrSource: Due et Madsen, 2010, Developments in vocational

membership (DK)

1000

med

lem

mer

LO

FTF

AC

LH

Yellow

Other Yellow

Total


Organiseringsgrad (legitimitet)

Generel organiseringsgrad

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1995 2000 2005 2009 2010

ÅrSource: Due et Madsen, 2010, Developments in

vocational membership (DK

pct

. m

emb

ersh

ip

Total

Total whithout yellow

Dias 11

Organiseringsgrad (legitimitet)

Faglig organiseringsgrad

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

1960

1963

1966

1969

1972

1975

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

Tid OEDC-http://www.oecd.org/dataoecd/25/42/39891561.xls

pct

.

Denmark

France

Poland

Netherlands

Sweden

Norway

Finland

Germany

United Kingdom


Overenskomstdækning (legalitet)

Udvikling i overenskomstdækning i den private sektor

68

70

72

74

76

78

80

82

84

1997 2002 2006

PeriodeSource: Due et Madsen, 2010, Developments in vocational membership (DK)

%


Parlamentariske irritationer

• 2001 Liberalisering af a-kassesystemet• 2003 Deltids-regulering• 2006 Reform af aktiveringssystemet• 2006 Forbud mod eksklusivaftaler

Dias 14

Transnationale irritationerEU-reguleringens påvirkningspotentiale

Dias 15

Transnationale irritationer - EU-reguleringen om vandrende arbejdstagere

Dias 16

Transnationale irritationer- EU-reguleringen om arbejdskraftens fri bevægelighed

Viking-, Laval- og Rüffert- og Luxembourg dommene ændredesituationen


Nye borgere fra Øst

Antal borgere fra nye EU-lande.Fra 2006 til 2010. Angivet i antal personer.

Kilde: Danmarks Statistik. Tallene er baseret på oplysninger fra CPR-registret og dækker alle borgere, der har opholds- og/eller arbejdstilladelse (inkl. udenlandske borgere, der har opnået dansk statsborgerskab).


Østarbejdere (og tyskere) i forskellige brancher

Arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande, 2004-2008

Kilde: Jobindsats.dk.

Bestand af arbejdstagere fra nye EU-lande og Tyskland, 2008-2010


Skillevejen - Lønforskelle i Europa

Brutto privatsektor medianløn i pct. af DK-løn

0

20

40

60

80

100

120

De

nm

ark

No

rwa

y

Sw

itz

erl

and

Lu

xe

mb

ourg

Ge

rma

ny

Ne

the

rla

nd

s

Fin

lan

d

Ire

lan

d

Sw

ed

en

Be

lgiu

m

Un

ite

d

Fra

nc

e

Ita

ly

Au

str

ia

Sp

ain

Gre

ec

e

Po

rtug

al

Po

lan

d

Hu

ng

ary

Slo

va

k

Lande

Pc

t.

Serie1

Serie2

vbv

Kilde: FedEE Pay in Europe 2006 report.

MedianlønGennemsnitsløn


Perspektivering – social dumping

Source: EIRO

Ændringer i gennemsnitslønnen


Polakker i København

Polakker Danskere

Grundskoleuddannelse 103 kr. 144 kr.

Erhvervsuddannelse 113 kr. 165 kr.

Videregående uddannelse 120 kr. 207 kr.

Gennemsnitsløn 116 kr. 169 kr.

Bygge- og anlæg 112,61 kr. 163,73 kr.

Fabriks- og lagerarbejde 119,74 kr. 136,19 kr.

49 timer eller derover 16 pct. 8 pct.

Fabriks- og lagerarbejde 14 pct. 4,8 pct.

Natarbejde 25 pct. 11 pct.

Lørdagsarbejde 64 pct. 18 pct.

Søndagsarbejde 36 pct. 16 pct.

Organisering i DK 11 pct. 67 pct.

• 73 pct. ikke kontaktet af fagforening• Tjener 14 kr. mere i timen hvis medlem og/eller tillidsmand på arbejdspladsen• 66 pct. mener at de ville have haft færre problemer, hvis de havde været organiseret

Kilde: Polonia i København, Jens A. Hansen og NanaWesley Hansen, 2009, FAOS


Samfundsmæssig betydning af social dumping

Ikke forskningsmæssigt belæg for at social dumping fører til negativ lønglidning!

Den cubanske historie!

Men:- Reduceret lønstigning (Rockwool studiet efter EU-udvidelsen, 2007)- Fortrængning og forskydning (Rockwool studie af landbruget, 2009)- Lock-in effekt (Piore, 1979)- Ny europæisk arbejdsdeling

Måske midlertidig?

Det nye:- Outsourcing af opgaver med ”råvaren" i Danmark

-30 pct. af servicejobs, Ericsson, 2010-Slagterier (fra 9000 – 6000 jobs)


Status – 3 sektorers hidtidige ”løsninger”

Byggeriet• Administration (RUT-registret, Skat, AT)• OK

• Pension, søgnehelligdage, • 48 timers møder, pligt til overenskomst • Tredjepartsansvar (DH)

Transport• Administration (vejtransportkontrol, godsbevilling, ikke RUT)• EU-regulering (cabotagekørsel) • OK

• Adgang til lønsedler• ”Opklaringsmøder”• Informationsindsats

Industrien• OK

• Bilag 8 forhandlingspligten• Pension (2 mdr.)• Outsourcing?


Lovgivningsstøtte

• Overgangsordningen• Overenskomstdækning – (Laval-overenskomster)• RUT-registret• Ny 65 mio. kr. pulje• Revision af udstationeringsdirektivet/ kodificere konfliktret• Almengøring/mindsteløn ?


Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster:Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland,

Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien. Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster:Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien, Cypern. Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige

overenskomster:Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien, Norge. Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige

overenskomster:Danmark, Sverige

Vil en mindsteløn hjælpe Danmark – eller vil den ødelægge DDM?

Regulering af mindsteløn i EU-landene + Norge


Udfordringer – hvilke andre påvirkninger/udfordringer

Hvilke udfordringer ser i for nationalstater i forhold til nationalt at opretholde funktionen med at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår?

Documents

Klaus Pedersen FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier