Kost, ernæring og sundhed 07/2012

KOSTERNÆRING& SUNDHED

7/2012

SIDE 8

Kritik af indkøbsaftaler

HVIS DU BLIVER SYGSIDE 14

LÆS

PROCENT ER FRAFALDET AF ELEVER GÅET NEDSIDE 20

SIDE 24

Jeg har lært at holde hovedet koldtCateringansvarlig på Roskilde Festival, Nicoline Lindegaard

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 7 / AUGUST / 20122

BALANCE PÅ DISTANCEN Kalorietælling og kostplaner er kodeord, hvis du vil nå til tops i idrætsverden. Men ikke for en af ver-dens bedste roere, professionsbachelor i ernæring og sundhed, Juliane Elander. Hun har netop nået sit hidtil bedste OL-resultat, da hun og makkeren fik en fjerdeplads i letvægtsdobbeltsculleren.

Kodeordet i topatletens liv er balance, så når konkurrenterne nøje tilrettelægger deres indtag af energi, bruger hun sin faglige baggrund til at tænke i, hvilke gode råvarer hun vil bygge sin krop op med.

− For mig handler det om at have så afslappet et forhold til mad som muligt. Sådan fungerer jeg bedst. Jeg spiser sundt og varieret, og så er det at holde en vægt jo ikke mere kompliceret end at skabe balance mellem energiindtag og fysisk aktivitet, fortæller 33-årige Juliane Elander.

FOTO: POLFOTO. JULIANE ELANDER TIL VENSTRE OG MAKKEREN ANNE LOLK. TEKST: LENE VENDELBO

LÆS MERE: WWW.TEAMDANMARK.DK/EKSPERTER − SPORTSERNÆRING

Nyhed:

NR . 7 / AUGUST / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

KALORIER TILSAMMEN BRÆNDER DE TO ELITEROERE AF, NÅR DE PÅ SYV MINUTTER PLØJER SIG GENNEM DEN TO KILOMETER LANGE OLYMPIADEDISTANCE.


Overblik:

SAMME KAFFESamme brød, samme alting. Varerne på landets hospitaler søges ensrettet gennem kæmpestore indkøbsaftaler.

NATIONALE INDKØB / SIDE 11

BESPARELSER OPGIVESHver dag op til budgetmødet fik socialudvalgsmedlemmer en venlig hilsen fra de kost- og ernæringsfaglige i Ballerup.

DET NYTTER AT HANDLE / SIDE 19

ELEVERNE BLIVERStudiecafé, lektiehjælp og bedste-forældreordning er med til at op-muntre eleverne på erhvervsskolerne, så de holder fast i uddannelsen.

DE HOLDER PÅ ELEVERNE / SIDE 20

» Skal offentlige ind-købsaftaler have værdi, bør udbud-dene være mindre og begrænses til den enkelte kommune.ERIK FRYDENDAL, KONSULEN T, EFL CONSULT

INDKØBSAFTALER ER EN SPÆNDETRØJE / SIDE 8

Foto

: Sif

Mei

ncke

Foto

: Mik

kel B

ache

Foto

: Mik

kel B

ache

SIDE 16

FINGERMAD TIL BØRNE-

HAVEBØRNENE

Foto

: Sca

npix

Kvalitet og fleksibilitet skal styreDer skal være plads til forskellighed, også når institutionerne tvinges til at købe ind gennem de store, fælles indkøbsaftaler.

Når stat, kommuner og regioner indgår aftaler med leverandører om at levere varer til institutionerne, er det selvfølgelig for at få en god pris. Indkøbsaftalerne kan samtidig lette indkøbene for den enkelte institu-tion, det er jeg med på. Men aftalerne skal være fleksible. Og de må aldrig gå på kompromis med kvaliteten! Derfor skal kost- og ernærings-fagliges professionalitet i spil før, under og efter aftalerne indgås.Både pris, service og kvalitet skal selvfølgelig være gennemskuelig og de enkelte institutioner skal have mulighed for at vælge præcis de varer, der passer til deres ’køkken’. Det skal kunne smages, at vi laver mad til mennesker med en helt forskellig madkultur, forskellige ønsker og ernæringsmæssige behov.Hvis de institutioner, der er omfattet af aftalen, ikke er enige om, hvilke varer, der skal indgå, så skal der simpelthen flere varer med på listen. Samtidig skal aftalerne være så fleksible, at institutionerne kan købe særlige varer uden for aftalen. Det kan eksempelvis være hos lokale producenter, der kan tilbyde den kvalitet, der ønskes. Det vil tilgodese det lokale erhvervsliv, og det vil samtidig gøre indkøbene mere bære-dygtige uden den lange transport.Det nytter heller ikke, at professionelle fagfolk er tvunget til at købe de samme varer år ud og år ind, fordi det nu engang er aftalt. Der kan være kommet nye og bedre varer på markedet, og køkkenets behov kan have ændret sig. Aktuelt skal institutionerne i de kommende år indkøbe langt flere økologiske varer, hvor først og fremmest sæson, men også nordiske og lokale råvarer vil få en større betydning. Det skal indkøbsaftalerne kunne rumme.

Hvis fleksibiliteten er vanskelig at passe ind i EU’s udbudsregler, vil jeg opfordre

politikere og indkøbsansvarlige til at finde udveje og om nødven-digt arbejde for en regelæn-dring, så det bliver kvalitet og fleksibilitet, der styrer. Fremti-

dige aftaler skal give den enkelte institution mulighed for at udvikle mad

og måltider, være innovativ og gå foran. Det skal jo ikke kun ske på Noma, vel!

GHITA PARRY

/ FORMAND

Indkøbsaftaler er både godt og skidtNYHED: Kostfagligheden skal i spil, hvis de meget store udbud af fødevarer skal fungere, og kvaliteten sikres.

Bortvist under sygdomCASE: Camilla Amdi blev afskediget helt i strid med reglerne. Forbundet skaffede hende en godgørelse.

De holder på eleverneNYHED: En række initiativer til at forbedre miljøet på erhvervsuddannelsen i Viborg har fået eleverne til at blive.

Jeg duer ikke til skidtPROFILEN: Med musik i ørerne og en arbejdsdag på 17 timer fik Nicoline Lindegaard sin ilddåb som catering-leder.

Timeout, det er kriseNYHED: Der er et stort pres på lederen under en krise, det stiller krav om klar kommunikation.

08

14

20

24

26

LEDER

INDHOLD

HVER MÅNED:07 Kort nyt / udefra19 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift29 Arrangementer31 Kost & Ernærings- forbundet

20/ PYRAMIDEMETODEN

Foto

: Col

ourb

ox

www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545

BAUTA FORSIKRING A/S

Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris

Studieforsikringen omfatter:

• Indboforsikring - 50% rabat• Rejseforsikring Verden - 50% rabat• Ulykkesforsikring - 25% rabat

Flere fordele:

• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring• Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 372 og 491 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.

STUDIE FORSIKRING

2012

Studieannonce_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1 03-02-2012 13:57:28


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Foto

: Pol

foto

Månedens sære: GlaskålGlaskål eller knudekål er en sjælden gæst i de danske køkkener − og det er en skam.

Den lille runde grøntsag, som fås i både lilla og grøn, er nemlig en delikatesse. Kålen er nem at dyrke og er i virkeligheden en opsvulmet stængel, der vokser over jorden. Ud fra den runde kål stikker lange stilke med blade, og der er noget marsmand over det særprægede udseende. Oprindeligt stammer grøntsagen dog ikke fra det ydre rum, men fra det gamle Rom.

Glaskål er nem at anvende. Bedst nok i rå tilstand, hvor det glasagtige kød for eksempel snittes fint og bruges i salater. Smagen er let, sød og ikke så bitter som andre kålsorter. Glaskål kan også svitses, stuves eller bruges i mos om vinteren. Ud over sin velsmag byder glaskål på et højt fiber- og vitamin-indhold. Se for eksempel opskrifter hos Aarstiderne.

www.aarstiderne.com

Smag til, og tag ansvarDen 19. september er det Store Smagedag, og foreningen af samme navn opfordrer alle køkke-ner til at være med!

Temaet i år er ’smag’, og Store Smagedag har netop holdt gastronomisk smagsseminar og samlet en række råd til, hvordan man får den gode smag frem i en ret. Rådene kan du hente på hjemmesiden sammen med betingelserne for at vinde i konkurrencen om ’den bedste smagedag’.

Du kan også få tips til, hvordan du kan fejre store smagedag.

www.storesmagedag.dk

Kødet fra den sortbrogede danske malkerace er blevet beskyttet og dermed kommet i selskab med de godt tusinde produkter som cham-pagne og parmesan, der bærer titlen BGB, Beskyttet Geografisk Betegnelse. Koen skal være vokset op i marsken ved vadehavet, der giver kødet en kraftig struktur og en karakteristisk, let saltet smag.

Kun yderligere tre danske produkter har en BGB: ostene Esrum og Dana-blue samt Lammefjordsgulerødder.

CERTIFICERET KO

Byggeriet af et supersygehus i Hillerød er af sparehensyn beskåret med 16.000 kvadrat-meter − og netop nogle af de kvadratmeter skulle have været brugt til køkken. Sygehuset må nu klare sig med anretterkøkkener og mad udefra. Det går ikke i spænd med regionens kostpolitik, mener regionsformand Alice Linning og peger på, at det forudsætter, at der er kost- og ernæringsfaglige på afdelingerne til at vurdere patienternes ernæringsmæssige behov og sikre, at de opfyldes.

Sygehus uden køkken Fri for moms

på cafeerne Fredericia kommune vil bruge sin frikommu-nestatus til at søge om fritagelse for, at byens seks kommunale cafeer skal betale moms. Formålet med forsøget er at øge anvendelsen af ældrecafeerne og dermed sikre flere ældre en ernæringsrigtig kost.

Samtidig vil regnskabet blive enklere, når cafeerne ikke skal skelne mellem brugere, der er visiteret til ældrecafeerne og ikke betaler moms, og dem der ikke er visiteret og betaler moms.

STUDERENDE STARTER NETOP NU PÅ EN UDDANNELSE TIL PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED www.fivu.dk – søg 'optag'


ARTIKEL:Kirsten Weiss og Mette Jensen [ T E K S T ] Mikkel Bache [ F O T O ]

Fakta:Overvejelser før et udbud og inden kontrakten indgås

• Specificerdinekravtilprodukternegrundigt.Detsikrer, at de tilbudte produkter og priser kan sammenlignes på et retfærdigt grundlag.

• Overvejnøjedinekravtillogistikken: antal ugentlige leveringsdage, leveringstidspunkt

og bestilling. Det er her leverandøren, har de største omkostninger, og større og færre ordrer, fleksibel leveringstid og e-handel bør gøre ordren billigere.

• Sørgforathaveengodogkonstruktivdialogmeddine leverandører − der også kan hjælpe til at skære unødvendige omkostninger bort.

• Indbygfleksibilitetiaftalen.Derudviklesnyeprodukter, og køkkenets behov ændres, f.eks. i retning af flere økologiske varer. Det skal der være plads til, også selv om det er kompliceret i forhold til EU-udbudsreglerne.

KILDE: ERIK FRYDENDAL

www.udbudsportalen.dkwww.kbhmadhus.dk/oekologi/indkoebsaftaler


( › )

Indkøbsaftaler er en lettelse− og en spændetrøjeIndkøb: Kostfagligheden skal i spil, og opgaverne ud- delegeres, hvis der skal være chance for at få indflydelse på de meget store indkøbsaftaler, som regioner og kommuner i dag indgår på vegne af mange institutioner.

Det er ikke fordi, der ikke er nok at tage af med ca. 2.700 varenumre − det er bare ikke altid, man kan få det, man gerne vil have, og det beboerne kan lide. Og det er frustrerende. Det mener Annemette Ja-kobsen, der er ernæringsassistent på Virklund Plejecenter ved Sil-keborg og fællestillidsrepræsentant på ældreområdet.

− Det er en meget stor udfordring, når 14 kommuner skal enes om en indkøbsaftale. Vi har alt fra storkøkkener til små institu-tionskøkkener, og der er stor forskel på daginstitutionerne, der gerne vil handle økologisk, og os på ældreområdet, der har an-dre ønsker. Kæden hopper af, når behovene er så forskellige, si-ger Annemette Jakobsen.

Hun har fuld forståelse for, at kommunerne skal købe ind på den mest prisbevidste måde, men hun savner større lokal indfly-delse på varenumrene i den store ’14 kommuners-indkøbsaf-tale’, der foreløbigt løber over fire år. Med start i maj 2011.

Den kommunale aftale er alt for stor− Der er en god dialog mellem de kostfaglige og indkøbskonto-ret, og jeg er med til møderne med alle kommunerne. Også leve-randørerne strækker sig langt for den gode dialog og for at levere som aftalt, understreger Annemette Jakobsen.

− Problemet opstår, når vi skal have en ny vare med i aftalen, så skal vi snakke med alle de andre kommuner om det først. Og så kan det jo være, at den marmelade, vi fortrækker her, ikke er den, de andre ønsker, tilføjer hun. Det er svært at tilgodese behovene i det enkelte køkken, som f.eks. Virklunds, der laver mad til 40 mennesker hver dag og prioriterer kvalitet frem for kvantitet.

− Jeg mener, efter et år med indkøbsaftalen, at vi skal arbejde for at komme ud af den og få en mindre aftale, som kun dækker vores egen kommune. Det kræver et godt forarbejde, men det kan lade sige gøre, siger Annemette Jakobsen.

I regionen fungerer den store aftaleI Region Nordjylland har sygehuskøkkenerne en lang tradition for at samarbejde, og cheføkonoma Pernille Hougaard Nørbak beteg-

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 7 / AUGUST / 20121 0

ner den indflydelse, hun og de øvrige kost- og ernæringsfaglige har på indkøbsaftalerne og varesortimentet, som stor.

− Vores samarbejde er baseret på tillid. Både mellem køk-kenerne og regionens indkøbere. Vi kan ikke alle sammen være kloge på det hele, så vi har delt ansvaret op. F.eks. ligger ansvaret for indkøb af konserves, frisk frugt og grønt samt forarbejdede kartofler og gulerødder hos os. Vi kommer med de faglige input omkring kvalitet og krav, og så udarbejder indkøbskontoret det samlede udbudsmateriale med kravspe-cifikationer og sortiment og sørger for, at det juridiske er på plads. Efterfølgende laver de sammen med os de endelige vur-deringer, der ligger til grund for valg af leverandør, siger Per-nille Hougaard Nørbak.

Det er os, der har forstand på madHendes kolleger i de øvrige køkkener har på samme måde an-svar for andre dele af det samlede varesortiment. Og fokus er primært på kvalitet. Hvis køkkenerne har ønsker til nye pro-dukter på sortimentslisten, tages de også med.

− Når vi skal vurdere materialet fra de forskellige tilbudsgi-vere, vurderer vi også udvalgte vareprøver. I vurderingen gi-ver vi det enkelte produkt en karakter, der indgår på lige fod med karaktergivningen på pris og service. Prisen skal som re-gel tælle minimum 50 procent, men vores mening om pro-dukterne vejer tungt. Naturligvis filer vi lidt her og der, men vores samarbejde med regionens strategiske indkøbere kører på gensidig tillid, og det fungerer godt.

− De har ikke forstand på mad, og det siger de åbent. Jeg tror næsten ikke, man kan få større indflydelse, end vi har her, siger Pernille Hougaard Nørbak.

Smagstest bag aftalenOgså i Københavns Kommune har kostfagligheden været i spil, da tre forvaltninger for godt et halvt år siden indgik nye indkøbsaftaler med en række leverandører.

Aftalerne er store. De omfatter næsten 8.000 tons mad om året og beløber sig til 300 millioner kr. 75-90 procent af va-rerne er økologiske, og de skal række til ca. 900 institutioner.

Københavns Madhus har været rådgiver på indkøbsafta-lerne og har stået for både forbrugsprognoser, hvor instituti-onernes forbrug er undersøgt, og sensoriske test af udvalgte råvarer, inden aftalerne blev indgået.

Ved de sensoriske test blev leverandørerne bedt om at le-vere smagsprøver på f.eks. leverpostej. Leverpostejen blev derefter udsat for blindsmagning af madhusets eksperter og 'uvildige prøvespisere', alle med en madfaglig baggrund.

Det kunne kun sættes i værk, siger Andreas Buchhave Jen-sen, der er projektleder i Københavns Madhus, fordi de ind-købsansvarlige i kommunen havde lagt sig fast på, at andet end pris skulle være afgørende. Der var et krav om et bredt sortimentet, så alle institutioner kunne få, hvad de skulle bruge, og der var fokus på høj kvalitet, høj økologiprocent, hensyn til miljø og god service fra leverandørerne.

− Første skridt i et godt udbud er, at de indkøbsansvarlige i kommunen er med på at skrive kvalitet ind som kriterium. Så skal det besluttes, hvordan der opnås balance mellem kvalitet og pris, og derefter kan man begynde at indhente smagsprøver, siger Andreas Buchave Jensen.

Han peger på, at de faglige konsulenter bag smagstestene har været med til at sikre, at udbuddet ikke er endt med ’mere af det, vi plejer', ved at stille nye krav til variation og kvalitet.

− Ændring af indkøbsaftaler og kostvaner er et langt, sejt træk. Det kræver mod og tilvænning og handler dybest set om at tage ansvar for at servere noget andet, end man plejer, og at stille krav til kvaliteten, siger Anders Buchhave Jensen.

Udbud af indkøbEnhederne i de fleste kommuner blevet større, og de enkelte institutioner betragtes ikke længere som selvstændige enheder, der kan handle på egen hånd. Deres indkøb skal indgå som en del af kommunens samlede indkøb. Kommunens indkøb overstiger ofte den økonomiske grænse på 1,5 millioner kroner, som sender indkøbene i EU-udbud.

www.udbudsportalen.dk

Hjælp til udbudUdbudsguiden kan bruges, når der skal udarbejdes udbudsmateriale.

Guiden er en a-z-guide, der kan anvendes af både de kost- og ernæringsfaglige brugere og de kommunale/regionale indkøbere. Guiden informerer om forskellige udbuds- former, lovgivning, proces mv.

www.foodsam.dk − se ‘udbudsguide’www.udbudsportalen.dk

Værktøj til udbudFokus Fødevarer er et elektronisk værktøj med kravspecifikationer for kød, pålæg, fjerkræ, frugt, grønt og kartofler − i dag også i økologisk kvalitet. Formålet er at skabe gennemsigtighed i produktkvaliteten, så producenter, leverandører og brugere får et fælles og bedre beslutningsgrundlag, når der skal købes ind og gennemføres udbud.

Fokus Fødevarer er etableret i et samarbejde mellem indkøbs- og interesseorganisationer, grossister, producenter og storkøkkener.

www.foodsam.dk

Fakta:

( › )

( ‹ )

NR . 7 / AUGUST / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 1

Større fleksibilitet giver større mangfoldighedAlt for få indkøbsaftaler kommer til at handle om at købe de rigtige varer til den rigtige pris, lyder kritikken fra Erik Frydendal, konsulent i foodservicebranchen og udvikler af Fokus Fødevarer (se side 10). Han ærgrer sig over, at de aftaler, der kunne spare det offentlige for penge, er endt som en spændetrøje af stive regler, der ikke kan rumme hverdagen i et køkken.

− Det er ikke en fordel at være stor. Det er en fordel at købe stort ind. Men som udbudsregler og indkøbsaftaler er skruet sammen i dag, tvivler jeg på, at kommu-nerne sparer ret mange penge. I hvert fald kunne de spare mange flere, samtidig med at mangfoldigheden i vareudbuddet blev øget, hvis man fik en bedre dialog om den måde, man køber ind på, mener han.

En ting er, at EU-udbudsreglerne fortolkes så skrapt af juristerne, at det nærmer sig det tåbelige. En anden, at brugere ofte oplever reglerne som både ufleksible og som en indskrænkning af mangfoldigheden i vareudbuddet.

− Når en kommune sender deres indkøb i udbud, sker det på baggrund af de sidste 12 måneders indkøbsstatistik fra de forskellige institutioner. Og så ender man, i de store udbud, med en bruttoliste på måske 6.000 varenumre, der skal gives tilbud på i én standard og i discountkvalitet. Det er jo tåbeligt for alle parter, ikke mindst fordi det, der koster penge i dag, er at pakke og flytte varerne, siger Erik Frydendal.

Skal offentlige indkøbsaftaler have værdi, bør udbuddene være mindre og begrænses til den enkelte kommune, hvor kost- og ernæringsfaglige fra instituti-onerne sætter sig sammen med både de kommunale indkøbschefer og leveran-dørerne og taler behovene igennem, foreslår han.

Og den dialog kræver, at alle parter er fleksible. − Personalet i køkkenerne skal stille krav til kvaliteten − og ikke holde fast i, at

hønsebouillonen skal være fra en bestemt leverandør. Det enkelte køkken må være parat til at give afkald på nogle vaner − for fællesskabets skyld, siger Erik Frydendal.

Og opfordrer de kommunale indkøbschefer til at tage ansvar og skære igen-nem. Og erkende, at det er logistikken, det handler om.

− I kommunerne skal man turde tage dialogen om, hvorvidt der nu er penge at spare i et stort udbud med flere kommuner? Man afvikler mangfoldigheden og hindrer små leverandører i at være med, når udbuddene skal omfatte f.eks. 12 kommuner. Og man ender med at transportere varer over lange afstande.

− Logistikken er bedre inden for den enkelte kommune, og det er lettere at aftale, at sortimentet skal skifte løbende, så man ikke er bundet til de samme varer i f.eks. fire år. Det er den dialog, vi skal have gang i, siger Erik Frydendal.

Perspektiv:

Nationale udbud på vejEt megaindkøb er på vej, skrev nyhedsbrevet Mandag Morgen for et par år siden, da regio-nerne gjorde deres første fællesindkøb af medicinsk udstyr til hospitalerne.

Udviklingen er i dag fulgt op af det første fællesindkøb af fødevarer, nemlig kaffe og te. Og mere er på vej, siger funktionschef for Enhed for Mad og Drikke på Rigshospitalet Anne-Lis Olsen.

− Vi ved, at der er udbud på vej af snittet grønt og kartofler. Udbuddet bliver dog denne gang delt i to − Hovedstaden og Sjælland sammen og de jyske regioner sammen − med hver sin leverandør.

De store fælles indkøb er politisk besluttet i Danske regioner, og der er flere vinkler på dem, mener Anne-Lis Olsen.

− Storkøb er godt for økonomien. Ulempen er, at man vælger én leverandør og sætter mange andre skakmat. Det gør udbuddene juridisk bøvlede. De leverandører, der byder, men ikke får aftalen, mister meget og vil derfor lede efter fodfejl i udbuddet − som vi oplevede her første gang.

Samtidig er det en udfordring, når så mange skal lave kravspecifikationer sammen. Der skal et stort og grundigt arbejde til for at nå frem til den beskrivelse, alle mener er korrekt, siger hun.

Almindeligvis ser Anne-Lis Olsen indkøbsafta-lerne som et gode. Især med den frihed, der gælder i Region Hovedstaden, hvor 80 procent er aftaledækket, og køkkenet selv bestemmer, hvor de sidste 20 procent af indkøbene lægges.

− Fordelen er, at man på forhånd har stillet præcise krav til varens kvalitet og kender prisen. Men jeg ser en fare i de her meget store udbud: Næste gang er det måske en leverandør fra Tyskland, der løber med aftalen. Så kan det blive vanskeligere at få en korrekt dialog, når afta-lerne er lavet.

Store udbud udelukker små handlendeDe meget store indkøbsaftaler har vist sig at udelukke lokale producenter og lokale handlende. Det modarbejder regeringens intentioner om økologisk og bæredygtig mad i offentlige køkkener.

Læs mere i Køkkenliv 2, 2009www.kost.dk/kokkenliv/2009/2

Fakta:


ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Sif Meincke [ F O T O ]

Efter halvandet års ansættelse i skolekantinen Spisestuerne på Frederiksberg blev Camilla Amdi sygemeldt med stress. Samarbejdet med nærmeste leder havde længe fungeret meget dårligt, følte hun. Hun brød sammen i gråd flere gange på jobbet og var så nervøs for at gå på arbejde, at hun til sidst tog mod til sig og meddelte lederen, at hun havde det så skidt, at hun ville gå til lægen.

− Det var et mareridt. Jeg havde det rigtig skidt og kunne ikke sove. Så jeg fortalte min leder, at jeg ikke så anden udvej end at gå til lægen.

Bortvist uden dialogCamilla Amdis læge vurderede, at hun var ramt af stress og for syg til at gå på arbejde og hun fik en lægeerklæring. Det kom derfor helt bag på Camilla Amdi, da hun fire uger og én dag senere blev bortvist af sin arbejdsgiver uden noget som helst forvarsel og dialog.

Hun ringede straks til sin øverste chef og sagde, at hun ikke kunne forstå, hvordan de kunne bortvise hende, men chefen var urokkelig:

− Min chef fastholdt, at bortvisningen af mig var lovlig, fordi jeg ikke var kommet på arbejde igen efter udløbet af den fire ugers sygdomsperiode, der fremgik af lægens erklæring. Den melding var jeg virkelig i chok over, for jeg var overbevist om, at det var arbejdspladsens pligt at kontakte mig, hvis der var brug for en ny lægeerklæring − og min arbejdsgiver kontaktede mig ikke.

Camilla Amdi valgte derfor at bede sit fagforbund om hjælp.

Forhandling med forbundetKost & Ernæringsforbundet gik ind i sagen og meddelte arbejdsgiveren, at det ikke er arbejdstagers forpligtelse at forny en erklæring, der er udstedt af lægen, selv om den første erklæring udløber. Derfor var bortvisningen af Camilla Amdi ikke berettiget.

Bortvist under sygdom uden gyldig grund Sygefravær: Ernæringsassistent Camilla Amdi blev bortvist fra sin arbejdsplads under sygdom. Det er i strid med reglerne, og efter indgriben fra Kost & Ernæringsfor-bundet har arbejdsgiveren betalt hende en godtgørelse.

FORBUNDETRÅDGIVER

PROCENT AF MED-ARBEJDERNE ER PLAGET AF STRESS, VISER EN UNDER-SØGELSE BLANDT FTF'S MEDLEMMER www.ftp.dk – analyse

( › )


Sagen kort:Camilla Amdi bliver sygemeldt fra sit job på grund af stress • Hunbortvisesfraarbejdetundersinsygdom• Bortvisningeneruretsmæssig• Detlykkesforbundetatforhandlerlønog

godtgørelse hjem til Camilla − der ikke ønsker at vende tilbage til jobbet


I første omgang holdt arbejdsgiveren på sit, men tilbød derefter at trække bortvisnin-gen tilbage. Forhandlingen endte i stedet med et forlig, der forpligtede arbejdsgive-ren til at betale Camilla Amdi tre måneders løn og en godtgørelse, fordi arbejdsgiveren bortviste hende uden at have en saglig grund.

For svært at klare aleneCamilla Amdi priser sig lykkelig for, at hun gik til Kost & Ernæringsforbundet, ellers ville hun ikke have haft en chance over for arbejdsgiveren, vurderer hun.

− Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at de kunne finde på at bort-vise mig, når det ikke var lovligt. Hvis ikke forbundet var kommet ind i sagen og havde oplyst mig om mine rettigheder, havde jeg følt mig presset til at acceptere bortvisnin-gen, selv om jeg fandt den unfair. Det kunne have efterladt mig i så dårlig en øko-nomisk situation, at jeg kunne være blevet tvunget til at sælge min lejlighed.

Forløbet har lært Camilla Amdi, at hun skal reagere, når hun oplever noget, som ikke virker i orden.

− Jeg har nok altid været lidt konfliktsky, siger Camilla Amdi. Men jeg har lært af sa-gen, at jeg skal stole på min intuition og re-agere, når jeg oplever, at noget er urime-ligt. Og er der sager, der er for svære at løse alene, vil jeg ikke tøve med at hente hjælp og støtte i min fagforening.

Hvis du bliver sygemeldt, kan din arbejds-giver bede om to erklæringer: en mulig-hedserklæring og en friattest. Du har pligt til at skaffe erklæringerne, men din arbejdsgiver skal betale for dem.

Tidligere skulle du skaffe en lægeerklæ-ring, men den blev afskaffet i 2009. Hvis din arbejdsgiver beder om en lægeerklæ-ring, må du derfor spørge, om det skal være en mulighedserklæring eller en friattest.

Info:Mulighedserklæring Mulighedserklæringen skal hjælpe ar-bejdspladsen med at bringe syge medar-bejdere tilbage i arbejde.

• Arbejdsgiveren/lederenharikkekravpåen diagnose, men derimod på oplysnin-ger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

• Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygefor-løbet eller udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.

• Arbejdsgiver/leder og medarbejder skal mødes og i fællesskab udfylde mulig-hedserklæringen. Arbejdsgiveren indkalder til mødet med et rimeligt varsel.

Medarbejderen har pligt til at møde op og kan tage sin tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med. Det forudsæt-tes, at samtalen holdes inden for normal arbejdstid og på medarbejderens normale arbejdssted.

• Hvismedarbejderenikkekanmødeoppå grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.

GUIDE ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL DOKUMENTATION AF SYGEFRAVÆR

En mulighedserklæring kan benyttes ved: • Længerevarendesygefraværpga.stress,

rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet, hospitals-indlæggelse og operation

• Fraværiforbindelsemedgraviditet• Fortsatsygefraværeftertidligere

mulighedserklæring • Hyppigtsygefraværmeduklarårsag.

FriattestArbejdsgiver kan kræve dokumentation for, at fravær skyldes sygdom. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt med lægens dokumentation af, at fraværet skyldes sygdom, skriver lægen en friattest − på et blankt papir skriver lægen, at du er syg og vurderer sygdommens varighed.

En friattest kan benyttes: • Nårsygemeldteikkeønskeratdeltagei

en samtale med arbejdsgiver • Vedafskedigelse,ienopsigelsesperiode

eller ved længerevarende sygdom, hvor der tidligere er skrevet en mulighedser-klæring.

Kontakt:Kost & Ernæringsforbundets konsulenter, der yder telefonisk rådgivning33 41 46 60

Du kan også sende en [email protected]

( ‹ )

» Min chef fastholdt, at bortvisning af mig var lovlig, fordi jeg ikke var kom-met på arbejde igen efter udløbet af den fire ugers sygdomsperiode, der fremgik af lægens erklæring.CAMILLA AMDI / ERNÆRINGSASSISTEN T

( › )


Når du vælger Royal Greenland Clean Label produkter får du:

· Produkter helt uden tilsætningsstoffer – uden meromkostninger· Et naturligt udseende – som om du havde lavet det selv· Et sortiment af gode kvalitetsprodukter – der smager helt naturligt

Clean Label- Det naturlige valg... Clean Label logoet er vores garanti for, at det panerede produkt eller færdigretten som bærer det er helt uden E-numre, kunstige farvestof-fer, smagsstoffer og genmodificerede ingredienser. Fisken indeni er naturligvis den samme høje spisekvalitet som altid!


Fisk i grønne fodspor8 portioner

800 g filet af lange3 g fint salt200 g skyr50 g persille, hakket10 g kørvel, hakket10 ml citronsaft50 g løg, finthakket5 g rørsukker20 ml rapsolie3 g salt• Skærfiskenudiotte stykker.• Lægstykkernepåenplade med bagepapir, og drys med salt.• Rørskyr,persille,kørvel, citronsaft, løg, rørsukker, rapsolie og salt til en dressing. • Hældhalvdelenafdressin- gen over langefileterne og resten i en serveringsskål. • Bagfileternei10minutter ved 180 grader.

Vejledende portion 80 gEnergi pr. portion: 520 kJKulhydrat: 6 E%Protein: 71 E%Fedt: 23 E%

Fingergrønt500 g squash100 g fennikel• Skærsquashogfennikeli smalle skiver til mundrette bidder, og læg dem i hver sin serveringsskål.

Vejledende portion: 75 gEnergi pr. portion: 50 kJKulhydrat: 57 E%Protein: 33 E%Fedt: 10 E%

Ovnbagte kartofler800 g kartoffel, i både20 ml olivenolieFriskkværnet peber• Vendkartoflerneiolie,og krydr med peber. • Fordelkartoflerneiet jævnt lag på en bageplade med bagepapir. • Bagkartoflerneved200 grader i ca. en time, til de er møre.


Bagte majskolber550 g majskolber20 g smør• Rengørmajskolberne,og skær dem over på tværs af stokken i 3 cm lange stykker.• Bagdemved200graderi ca. 10 minutter. • Nårmajskolberneerkølet lidt af, smøres de med smør.

Vejledende portion: 70 gEnergi pr. portion: 330 kJKulhydrat: 51 E%Protein: 13E%Fedt: 36E%

Bærkompot8 portioner

100 g hindbær100 g kirsebær20 g rørsukker40 ml vand40 ml blommeeddike2 g salt• Hindbærogkirsebær bringes i kog sammen med de øvrige ingredienser.• Kogkompottenindica.40 minutter, til den bliver tyk. • Justersmagenmedsukker og eddike.


Hele menuen:Energi pr. portion: 1460 kJKulhydrat: 43 E%Protein: 33 E%Fedt: 25 E%Energibehovet for børn fra 2-5 år er iflg. NNA 5,3 MJ om dagen.

Tip: Måltidet indeholder rigeligt protein. Det udlignes i løbet af dagen, da mellem-måltider ofte indeholder mere kulhydrat og fedt.

DEL DINE

TIPWWW.KOST.DK/MAALTIDS

VAERKSTEDET


Målgruppe: Børn i alderen 3-6 år, der er på feriekoloni

Råvarer: Kassen i august indeholdt fisken Lange, grønne krydderurter samt squash og fen-nikel, kirsebær og hindbær.

Menu: • Fisk i grønne fodspor − med ovnbagte kartofler og majs.• Squash og fennikel som fingergrønt. • Hindbær og kirsebærkompot, der kan bruges som dyp eller dessert.

Værter ved måltidet: Nina Rosenvinge og Eva Høvring Høeg, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og ernæringsassistent Kirsten Gaarde Sørensen:

− Vi har valgt, at hele menuen skulle kunne spises som fingermad − derfor er fisken skåret ud i mundrette stykker. Alle grøntsagerne − både de tilberedte og de rå − er også skåret ud, så de kan spises med fingrene.

− Både fisken og grøntsagerne kan dyppes i skyr med masser af finthakkede krydderurter til at give smag. Grøntsagerne kan også dyppes i den sur-søde bærkompot. Bærkompotten kan selvfølgelig også spises som dessert. Det be-stemmer børnene selv.

− Tanken er, at alle dele af menuen kommer på bordet på én gang.

ELSKER DU AT LAVE MADJa, sagde 14 elever og studerende, da Kost & Ernæringsforbundet sammen med fødeva-regrossisten Inco inviterede til workshop på Hotel & Restaurantskolen i København. De tilberedte et måltid til en given målgruppe ud fra en kasse med årstidens råvarer.

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Michael Tungelund [ F O T O ]


KLIMASMART MADLAVNING– blev pludselig meget enklere!

Med vores CO²-beregner på nettet, kan du nemt udregne, hvor meget kuldioxid dine opskrifter udleder. Og erstatte de råvarer der udleder mest, med bedre alternativer. Det er tid til at tage computeren med i køkkenet!

www.unileverfoodsolutions.dk/co2

51623_klimasmart_210x270.indd 1 30/07/12 10.33


KLIMASMART MADLAVNING– blev pludselig meget enklere!

Med vores CO²-beregner på nettet, kan du nemt udregne, hvor meget kuldioxid dine opskrifter udleder. Og erstatte de råvarer der udleder mest, med bedre alternativer. Det er tid til at tage computeren med i køkkenet!

www.unileverfoodsolutions.dk/co2

51623_klimasmart_210x270.indd 1 30/07/12 10.33

KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

INDEFRA

DET NYTTER AT SÆTTE MADEN I FOKUSDe kostfagligt eneansvarlige i Ballerup Kommune opdagede, at maden i vuggestuerne var med i kommu-nens sparekatalog. Besparelserne ville gå ud over børnenes eftermiddagsmad, men også skære 3,5 procent af de kostfagliges arbejdstid.

Tillidsrepræsentant Mette Krog Petersen forsynede derfor kollegerne i institutionerne med forbundets postkort, og hver dag op til budgetforhandlingerne sendte de medlemmerne af socialudvalget en hilsen og et hint om madens betydning for børnene. Og da byrådet holdt møde, serverede de boller med samme gode budskab. Resultat: besparelserne er opgivet.

− Vi ved selvfølgelig ikke, om det skyldes vores indsats, siger Mette Krog Petersen. Men vi tror, det nytter at gøre noget!

Skal forældrene i din kommune tage stilling for eller imod mad i institutionen, mangler du gode argumenter eller råd til en ny madordning: hvad skal børnene spise, hvad koster det, hvor mange timer er der brug for eller andet. Så gå på Kost & Ernæringsforbundets hjemmeside og hent hjælp.

Her kan du også læse om kampagnen ’Børnemadsvalg 2012’, som forbundet gennemfører sammen med FOA, FOLA, 3F og Københavns Madhus. Målet er at inspirere flere institutioner til at indføre et sundt frokostmåltid, gerne tilberedt sammen med børnene.

www.kost.dk − Børnemadsvalg 2012

Kost & Ernæringsforbundet rådgiver

ANSAT I KOMMUNE ELLER REGION: KRAV TIL OK13Den 15. august starter indsamlingen af krav til fornyelse af de overenskomster, Kost & Ernæringsforbundet via Sundhedskartellet har indgået på det kommunale og regionale område.

Hvis du arbejder på en arbejdsplads, hvor der er en tillidsrepræsentant, er det tillidsre-præsentanten, der sender krav ind på dine og kollegernes vegne.

Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du selv sende krav ind. Er du leder og omfat-tet af lederoverenskomsten, kan du på samme måde sende krav ind til lederoverenskomsten.

Du kan indsende krav fra den 15. august til den 5. september. Du skal logge på hjemmesi-den med dit medlemsnummer. Her får du nærmere oplysninger om overenskomstfor-handlingerne og vejledning om, hvordan du kan indsende krav.

For at indsende krav er det en betingelse: • atdueransatunderenoverenskomst

mellem KL/Danske Regioner og Kost & Ernæringsforbundet/Sundhedskartellet eller en tiltrædelsesoverenskomst til samme.

• atduerregistreretkorrektiKost&Ernæ-ringsforbundets medlemssystem. Du bedes se, om de oplysninger, vi har om dig, er rigtige − herunder om vi har registreret den rigtige arbejdsgiver, og om din mailad-resse er korrekt.

Tjek dine oplysningerwww.kost.dk/medlem − ’selvbetjening’Indsend kravwww.kost.dk/ok13Læs Sundhedskartellets debatoplægwww.kost.dk/ok13

August: Hovedbestyrelsen behandler

de indsendte krav

Oktober-november: CO10 behandler og

udtager både generelle og specifikke krav

12. december: CO10 udveksler krav med arbejdsgiver, som er Moderniseringsstyrelsen

under Finansministeriet. Det sker gennem forhandlingsfællesskaberne SKAF og CFU.

December-februar: Der forhandles mellem

CFU/SKAF og Moderniseringsstyrelsen

Februar-april: Forløbet følger

regioner/kommuner, se blad 6.

OK 13 i Staten


”Erhvervsskolerne er skraldespand for unge med store sociale problemer, og det går ud over de dygtige elever.” Sådan lød det for nylig i en artikel om erhvervssko-lerne.

Debatten er ikke ny. De sidste ti års sta-tistikker viser et generelt voksende frafald og en faldende tilgang til skolerne.

Sådan er det imidlertid ikke på Mercan-tec i Viborg, hvor man blandt andet ud-danner ernæringsassistenter.

På Mercantec erkendte man tilbage i 2005, at der på skolen ikke var de ressour-cer, der skulle til for at håndtere en stor gruppe af unge og fastholde dem uddan-nelsesmæssigt.

− Derfor startede vi allerede på grund-forløbet en målrettet, pædagogisk indsats, Pyramiden, kalder vi indsatsen. Der er et støttekoncept med nye tiltag og tilbud til

de elever, som har et særligt behov for in-dividuel støtte. Det forklarer uddannelses-konsulent Rikke Fjalland på Mercantecs hotel- og restaurantskole.

En myriade af støtteDen intense ’Pyramideindsats’ for at fast-holde eleverne har givet bonus. Fra 2006 til 2011 er frafaldet blandt eleverne redu-ceret fra 30 til 12 procent.

− Pyramiden er et netværk af rigtig mange forskellige indsatser, som er med til at skabe bedre rammer for og opbak-ning til indlæringen hos den enkelte elev. Det kan være alt fra studiecafe, fritidsakti-viteter, praktik i virksomheder, psykolog-bistand, inklusionsmedarbejdere, rus-middelskonsulenter, mentorer og elev-coaches.

Der er mulighed for læsehjælp, ordblin-

De holder på eleverne Studiemiljø: En målrettet indsats på erhvervsskolen Mercantec i Viborg har mindsket frafaldet markant blandt eleverne.

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Mikkel Bache [ F O T O ]

( › )


Fakta:Ernæringsassistenterne i talTal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser udviklin-gen i tilgang, frafald og fuldførte ernæringsassistentud-dannelser i årene 2001-2010.

Tallene viser, at interessen for uddannelsen atter er steget, efter at have været faldende i nogle år. Men også, at stadig færre fuldfører uddannelsen. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Så mange er gået i gang med uddannelsen 385 484 421 377 372 298 271 239 256 367

Så mange er færdige med uddannelsen481 429 352 321 340 295 255 256 204 175

Så mange har afbrudt deres uddannelse111 105 98 88 106 94 73 67 46 71

www.uvm.dk


deundervisning og supplerende dansk og matema-tik − og helt særlige tiltag for unge med en anden etnisk baggrund end dansk, siger Rikke Fjalland.

Et ganske særligt tilbud er bedsteforældreord-ningen, som eleverne er utroligt glade for, fortæl-ler hun.

− Bedsteforældrene bruges i undervisningen og har f.eks. fokus på elevernes sociale netværk, mø-detid, opfølgning på lektier og aftaler − ofte i tæt samarbejde med fag- og kontaktlærerne.

− Bedsteforældre får elevernes tillid og fortrolig-hed og har en støttende og omsorgsfuld funktion i en hektisk og til tiderne kaotisk uddannelses-jungle.

Speeddating styrker profilen For ernæringsassistenterne på hovedforløbet er også samarbejdet mellem skolen og virksomhe-derne intensiveret. Blandt andet bruges praktik-pladserklæringen som et værktøj til at sætte fokus på kompetencer og udviklingspunkter hos den en-kelte elev.

− Vi udarbejder en handlingsplan for eleven i fællesskab med virksomhederne. Det synliggør elevens fokusområder. Det oplever alle som en styrke, det giver eleverne en ballast og motiverer dem til det videre forløb, siger Rikke Fjalland. Hun tilføjer, at events på skolen, det kan være speedda-ting og netværksdage, hvor virksomhederne besø-ger skolen, også er med til at styrke elevernes ople-velse af at have en tydelig faglig profil.

− Her mødes elever og virksomheder i et afslap-pet miljø og får en god snak om fremtidsmulighe-derne for eleverne. Jeg tænker, at vores kolleger rundt om i landet kunne indføre lignende ordnin-ger. Det giver ro for eleverne på grundforløbet. Og større glæde hos dem, der vender tilbage i hoved-forløbene.

Perspektiv

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

Reform skal give flere ernæringsassistenterEn reform af erhvervsuddannelserne og en ny fleksuddannelse, der skal re- sultere i, at flere elever tager en erhvervsuddannelse, ser ud til at være på vej.

Reformen skal skærpe kravene til de, der søger ind på en erhvervsuddan-nelse. Det sker for at øge uddannelsernes prestige og give de dygtige, unge større udfordringer. De elever, der ikke umiddelbart kan opfylde kravene, skal tilbydes en ny ’fleksuddannelse’, der i løbet af to-tre år skal gøre dem ’uddannelsesparate’, f.eks. gennem målrettede forløb med højskole- og praktikophold.

www.uvm.dk − søg fleksuddannelse

De tager os alvorligtTil oktober vil Carina Hansen tælle med i statistikken over de unge, der har gennemført en erhvervsuddannelse. Hun bliver færdig som ernæringsassistent, og det sender hun en stor tak til sin praktikplads hos Odense Madservice for.

− For mig har praktikken været rigtig god. De sætter vores be-hov som elever meget højt, og vi lærer noget hver eneste dag. Hvor en kokkeelev måske kun får lov at skrælle kartofler det første halve år, får vi lov at prøve det hele. De giver os opgaver, så vi vedligeholder skoledelen og tager hele vores uddannelse meget seriøst. De lytter til os og vil virkelig gerne have gode er-næringsassistenter ud af os, konstaterer Carina Hansen.

Personligt følte hun sig også meget omsorgsfuldt taget imod, da hun efter tre måneders alvorlig lungebetændelse vendte til-bage til praktikpladsen.

− Det var enormt hårdt at starte igen, men jeg fik lov at starte blødt op. Jeg var i diæten tre timer om dagen, og jeg kæmpede virkelig for ikke at give op. Her var de meget omsorgsfulde og sagde, at jeg bare skulle tage det stille og roligt.

Der er ingen tvivl om, at praktikstedet har haft stor betydning for Carina Hansens glæde ved uddannelsen. For de to skoler, hun har gennemført grundforløb og hovedforløb på, har ikke imponeret hende. Her oplevede hun netop ikke at blive taget al-vorligt.

− For eksempel taler lærerne direkte til de noget ældre elever i klassen − dem på 40-50 år. Men vi unge er der jo også for at lære noget, siger Carina Hansen, som er 20 år.

Hendes råd til både skoler og praktiksteder er at tage de unge alvorligt.

− Og støtte dem i det, de gør. Være gode til at pejle dem ind på det, de virkelig vil, i stedet for at foreslå en uddannelse, fordi der måske lige mangler elever − som jeg oplevede. Jeg startede på hg (handelsgrundforløb, red.), fordi min vejleder foreslog det, og jeg ikke lige vidste, hvad jeg ville. Det duede slet ikke for mig, så jeg sprang fra og fik et vikariat i et køkken. Her fandt jeg ud af, at jeg ville have en uddannelse i at lave mad.

( › )

( ‹ )


Godt håndværk og god trivsel Pia Christoffersen er økonoma og praktikvejleder for Carina Hansen hos Odense Madservice, hvor målet er at være en attrak-tiv arbejdsplads og tilbyde afvekslende praktikperioder for ele-verne.

− De arbejder i storkøkkenet med kølemadsproduktion og i køkkenerne på de kommunale plejecentre. Det giver dem ind-sigt i, hvordan kølemaden færdigtilberedes, de deltager i tilbe-redning af dagens andre måltider, og de er tæt på beboerne og får respons på maden med det samme, fortæller hun.

Eleverne er også rundt i kommunens cafeer, hvor de stifter bekendtskab med kundebetjening og vigtigheden af at være ser-viceminded. Og de følger med chaufførerne ud til plejecentrene og til nye kunder for at få indblik i modtagelsen af maden og den personlige kontakt med brugerne.

Pia Christoffersen fremhæver, at der er fokus på såvel elever-nes læring som trivsel. Det betyder blandt andet, at konflikter og problemer håndteres, når de opstår.

− På så stor en arbejdsplads er vi mange mennesketyper, og det kan indimellem give lidt gnidninger. Derfor er det vigtigt, at vi lærer eleverne at acceptere både kolleger og elevkammeraters forskelligheder. Samtidig stiller vi høje krav til deres faglighed, fordi vi vil give dem den bedst mulige uddannelse. Vi forventer, at de løser de opgaver, som ligger i de forskellige praktikperio-der, men ved også, at ikke alle er lige glade for opgaverne i ud-dannelsesbogen. Så tager vi en snak om de enkelte opgaver, så også de, der ikke lige synes, det giver så meget mening at sidde med opgaver efter arbejdstid, fattes mod. Det gør vi for at klæde eleverne bedst muligt på til den afsluttende svendeprøve, men også for, at de både personligt og fagligt rustes til at søge job, når de er færdige.

Fakta:

Tre gode tip til fastholdelse af elever

1. Oparbejd et bredt netværk af indsatser, der støtter elevernes forskellige behov for hjælp.

2. Indgå i et tæt samarbejde med praktikstederne.3. Understøt elevernes passion for mad gennem dialog,

støtte og tro på, at de alle kan noget unikt.

KILDE: RIKKE FJALLAND, UDDANNELSESKONSULENT, MERCANTEC I VIBORG

www.mercantec.dk

Læs mere

Om erhvervsuddannelserne:www.ernaerings-assistent.dkwww.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Erhvervsuddannelser

Om at fastholde eleverne:www.mercantec.dk - søg 'den pædagogiske model'Undervisningsministeriets eksempler på god praksis for fastholdelse på erhvervsskolerne.pub.uvm.dk/2006/holdfast/ Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. www.akf.dk − søg under ’udgivelser’



Sif Meincke [ F O T O ]

Blå bog:Nicoline Lindegaard Lund Jensen 24 årLæser til professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i Ledelse, fødevarer og service på Metropol i København. Færdig januar 2013. Er p.t. i praktik i Kost & Ernæringsforbun-det, hvor hun har deltaget i arbejdet med at udvikle et ledertalentprogram.

Jeg duer ikke

til at ligge

i skidti en uge


Et feltkøkken med grill, gaswok og ovne. 32 frivillige, fire opvaskere. Og en menu, hvor hummus er byttet ud med flækærtepure. Der er lam på grillen og speltkerner og hårde rodfrugter i wokken − nordisk, bæredyg-tigt og lokalt. Det er konceptet for maden til de store og små musikstjer-ner og deres crew, som optræder på to af Roskilde Festivals scener i år. Og ’chefen’ for det hele er Nicoline Lindegaard Lund Jensen, 24 år og pb-stu-derende − og i en uges tid i sommer har hun kunnet føje ’cateringansvar-lig’ til sit portefølje.

Ingen garvet festivaldeltager− Jeg var på Roskilde Festival for første gang nogensinde sidste år, hvor min veninde var cateringansvarlig. Da sad jeg på kontoret og håndterede bestillinger fra kunstnerne. I år er hun på barsel, så jeg har ’arvet’ jobbet fra hende. Og det passer mig fint at kombinere festival med et job. Jeg duer ikke til kun at ligge i skidt og øl en hel uge, for mig er det spændende også at være med til at bygge noget op sammen med de frivillige. Roskilde Festivalen var intet uden dem, fastslår Nicoline Lindegaard.

Samme hygiejnekrav i feltkøkkenetMadkonceptet og menuen er udviklet af to kokke, og meget af maden præfabrikeres i et storkøkken, som etableres på festivalområdet. Delkom-ponenterne kommer herfra til feltkøkkenet, hvor det så er Nicoline Lin-degaards ansvar at sørge for, at den bliver færdigtilberedt af de mange fri-villige i køkkenet og anrettet på en buffet i teltrestauranten, hvor kunst-nerne og deres medhjælpere kan spise. Og der er i parentes bemærket ser-vering fra 8 morgen til 4 nat.

− Og selvom det er et primitivt feltkøkken, er kravene til hygiejne og egenkontrol de samme som i ethvert andet storkøkken, så jeg er på én gang vildt spændt og nervøs for, hvordan det skal gå. Heldigvis er der nogle meget erfarne folk derude, som har været med i mange år, så jeg har et stort netværk at trække på.

Frygt? At de lukker os!Nicoline Lindegaard kan mærke, at den teoretiske viden, hun har fra stu-diet, kommer hende til gavn.

− Det var derfor, jeg sagde ja til opgaven − jeg får mulighed for at over-føre min teoretiske viden fra studiet til praksis. Det er jo fint at læse le-delse − nu skal jeg så ud og lede 32 frivillige i fire hold plus opvaskere. Og jeg føler klart, at jeg har en ballast, der vil komme mig til gavn. Desuden er jeg formand for studenterrådet på Metropol, så jeg er vant til at have overblik og sørge for, at andre tager sig af forskellige opgaver.

− Min største frygt? At Fødevarekontrollen kommer og lukker os, fordi hygiejnen ikke er i orden. Men det sker ikke!

Profil: 24-årige pb-studerende Nicoline Lindegaard debuterer som cateringansvarlig for de optrædende på årets Roskilde Festival og skal lede et feltkøkken og 32 frivillige i de fire festivaldage.

01

02

03

04

MIN HVERDAGSOLBRILLER Fordi jeg selvfølgelig håber på høj sol alle dagene.

GUMMISTØVLER OG REGNTØJ Fordi man alligevel aldrig kan være helt sikker på vejret på Roskilde Festival.

MIN BÆRBARE COM-PUTER Her ligger al min egenkontrol til køkkenet, så den er et uundværlig arbejds-redskab for mig dernede.

FØRSTEHJÆLPSKIT Min veninde anbefalede mig at tage Panodil og plaster med − bare for en sikkerheds skyld. Det kunne jo være, jeg skulle hjælpe til i køkkenet og kom til skade eller fik en vabel af at gå rundt på det store område.

HVORDAN GIK DET SÅNicoline blev interviewet inden festivalen. Vi vendte tilbage for at høre, hvordan det gik:

− Det gik rigtigt godt. Jeg arbejdede op mod 17 timer i døgnet i musikdagene, men det var sjovt. Jeg har lært at holde hovedet koldt i pressede situationer og bevare overblikket. Og så har jeg opdaget hvor meget jeg egent-lig kan klare, også med et minimum af søvn.

Var der noget, som gik særligt galt eller godt?− Jeg havde glemt at bestille morgenbrød til

om søndagen! Men det ordnede sig, så alle fik.Så var der også en musiker, som selv havde

kok med. Det var vi lidt nervøse over, vi vidste jo ikke, hvordan han var, eller hvordan det ville være at have ham i vores primitive køkken. Men han blev så begejstret for vores menu, at musikeren bare fik den bragt til sit rum.

Fik du hørt noget musik?− To koncerter: Raske Penge og Bon Iver.



Polfoto [ F O T O ]

Nedskæringer, fyringer, omstruktureringer, udbud, luk-ninger og fusioner. Mange offentlige virksomheder er i de senere år løbet ind i store forandringer, ikke mindst i køl-vandet på strukturreform og finanskrise og stramme of-fentlige budgetter. Forandringer, der af nogle opleves som kriser, og som trækker spor af frygt, utryghed og frustra-tion gennem organisationen.

Ledelsen skal kunne sin krisekommunikationI en krise er ledelsen under stort pres. Presset kommer udefra, fra politikerne og forvaltningen, men også fra medarbejderne. Kernen i kriseledelse er derfor også, at man kan agere under pres, er forberedt på, hvad man skal gøre, og kan kommunikere klart, siger Winni Johansen, professor og ph.d. ved Center for Virksomhedskommuni-kation på Århus Universitet. Her er Winni Johansen i gang med det i Danmark hidtil største forskningsprojekt om intern kriseledelse i offentlige og private virksomhe-der.

− I en krise foregår ledelse på andre præmisser, end man er vant til. Der kan være et stort tidspres, medier som banker på døren, og medarbejdere, der truer med at gå.

Lederen er konstant ’på’ og skal stå til ansvar, samtidig

med at hun ofte også selv er følelsesmæssigt påvirket. Det pres skal man kunne modstå, samtidig med at man skal kunne lytte og diagnosticere, analysere og handle.

I den situation er kommunikationen et altafgørende værktøj.

− Man skal kunne sin krisekommunikation. Og det gælder ikke kun det talte eller skrevne ord. Også tavshed, kropssprog og handlinger bliver fortolket og analyseret af alle, og det oplever jeg, at ikke alle ledere er opmærk-somme på, siger Winni Johansen.

− Men går din kommunikation galt, risikerer du at ud-løse en dobbeltkrise, hvor du bliver kritiseret både inde-fra og udefra.

Vær godt forberedtMåden at håndtere pres på, er ved at være godt forberedt, lyder professorens råd.

− Inden krisen skal man have udarbejdet sit krisebered-skab og have sat det på dagsordenen i virksomheden. Det kræver blandt andet, at man kender kulturen i organisa-tionen. Er det f.eks. i orden at tale om ting, som går skævt? Det er nemlig tit under en krise, at det bliver meget tyde-ligt, hvordan man reelt agerer − uanset hvor fine værdier

Kriseledelse stiller store krav til lederen om at kunne tænke og handle under pres, kommunikere klart og ærligt og anerkende medarbejdernes frygt og frustrationer.

Timeout, det er krise

( › )


Info:Fikspunkter for lederen i en krisesituation

1. Kommuniker ærligt og redeligt: ”Det her ser skidt ud, men jeg gør hvad jeg kan for … ”.

2. Mal ikke skønmaleri, og pynt ikke på sandheden for at skåne medarbejderne.

3. Etabler et godt samarbejde med tillids- og arbejdsmiljøre-præsentanten.

4. Lyt til medarbejderne, giv udtryk for, at det giver rigtig god mening, sådan som de har det.

5. Udøv individuel ledelse: Vær nærværende, så du opdager og taler med de medarbejdere, der ikke i første omgang har forstået, hvad der sker.

6. Gå lige til biddet, hvis du er nødt til at fyre folk. Tag dig god tid til samtalen, men vær ærlig, og træk ikke pinen ud.

7. Saml resten af organisationen op bagefter − kollegerne er rædselsslagne og i sorg.

8. Husk, at du også selv skal lades op for ikke at brænde ud under det store pres, se lederweb.dk (/Dig-selv).

KILDE: JØRGEN KEINICKE M.FL.


og målsætninger, man har skrevet på sin hjem-meside.

Ligegyldigt hvor godt man er klædt på, vil der altid ske noget under en krise, som man ikke havde regnet med, slår Winnie Johansen fast. Her må man improvisere.

Og evnen til hurtigt at analysere, til at diag-nosticere og til at træffe beslutninger er heldig-vis noget, man kan træne på forhånd.

− Derudover skal man bygge sin organisation op, så den er modstandsdygtig og har evnen til at komme stærkt tilbage efter krisen, siger Winni Johansen.

Lyt til medarbejderneJørgen Keinicke, selvstændig konsulent med speciale i kriseledelse, mener, at lederen må træde i karakter og være ledestjerne for organi-sationen.

− Det er vigtigt, at lederen er til stede − både fysisk og psykisk, er en god lytter og tager sig af medarbejdernes bekymringer. For i en krise ’flyder folk over’, og som leder skal man være rummelig, nærværende og kunne absorbere det, som medarbejderne flyder over af. Det gør, at medarbejderne opnår tryghed i utrygheden og ro i det kaos, som hersker.

Jørgen Keinicke mener dog, at det allervigtigste er, at lederen, selv klokken fire om natten, kan gøre rede for, hvor man er på vej hen og hvorfor.

− Lederen skal kunne og turde træde i karak-ter, og det er uligt meget nemmere i medvind end i modvind. Er du ikke afklaret med retning og holdning, kan du ikke kommunikere klart, siger han.

Også han mener, at kommunikation er det altafgørende kriseværktøj.

− Men i en krise bliver mange ledere indad-vendte på grund af det store pres, og så glem-mer de at fortælle medarbejderne, at de faktisk kæmper for dem. Og det er synd, fordi det bru-ger de fleste faktisk mange kalorier på.

− Så selvom man som leder måske har mest lyst til at gå ind på sit kontor og lukke døren, skal man gøre det modsatte: Gå ud blandt med-arbejderne og lyt til, hvad de siger.

Vi lægger skinnerne, mens toget kørerEn gennemgribende strukturændring i Århus Kommunes mad-service i 2011 krævede, at viceområdechef og økonoma Helle Klopp Hansen udfyldte lederrollen som både strateg, hjælper på ’gulvet’ og coach for utrygge og frustrerede medarbejdere.

For når man vender en hel organisation på hovedet og ændrer struktur, opgave- og ansvarsområder samt fysiske forhold for en stor flok medarbejdere, opstår der glæde og forventning, men også frygt og frustration. Det skete også i Århus.

− Min rolle som leder i en sådan proces er at sikre ro og tryg-hed hos medarbejderne. Det kan jeg kun gøre ved at kommuni-kere meget klart og ærligt og ved, at alle ”spiller hinanden med gode afleveringer”.

− Der vil altid komme en lille sten på vejen, men i stedet for at give op, spørger jeg: ’ hvad kan vi så gøre’. Og søger viden nye steder, blandt andet hos mine kolleger. For sådan er det at være leder i forandringer: Man er ikke leder, fordi man er den klogeste, men fordi man tør spørge de andre, hvad de tænker, og så selv tage beslutningen − og ansvaret for den.

− I processen har jeg været oppe på det strategiske niveau og nede som hjælper for især de yngre ledere. Vi har prøvet mange processer af, ændret beslutninger om ledelsesformer osv. Det ta-ger tid at finde de rigtige løsninger og klæde medarbejderne på til at tage det ansvar, de gerne vil have, og sikre, at de får ejer-skab til alt det nye. Jeg oplever dog ikke, at vi har været igennem en krise, men en stor forandring, hvor alt er vendt på hovedet.

Og det er et vilkår i den offentlige sektor i dag, mener Helle Klopp Hansen.

− Det kunne selvfølgelig være rart, hvis der faldt ro over lan-det, men sådan er den innovative verden ikke. Vi skal hele tiden tænke nyt og anderledes. Toget kører, og vi lægger skinnerne, mens vi kører.

Kort fortalt ...Ældremaden i Århus Kommune har været igennem en centrali-seringsproces, hvor antallet af produktionskøkkener er reduce-ret, produktionen samlet færre steder, medarbejdere har flyttet arbejdssted og produktionsformen er ændret. Antallet af områ-decentre er mindsket fra 13 til 9, mellemledere er fjernet, og der er ansat en direktion med tre ledere i hvert område.

» – Jeg er ikke bange for at få en over nakken, hvis jeg har gjort noget forkert, alle kan fejle. Det, som er vigtigt, er, at man tør sige, ”Vi gik en forkert vej. Nu drejer vi og går en anden".HELLE KLOPP HANSEN/ØKONOMA OG VICEOMRÅDECHEF

( › )

( ‹ )

Hvidovre HospitalPræsentation af Compact

Protein, Pia Rosenbom, og smagning, Susanne Poulsen, Nutricia

Værtsskab skal få andre til at føle sig velkomne. Char-lotte Konradsen Ayed, Erhvervsskolen Nordsjæl-land.

Måltidsværter på sygehu-sene. Projektleder Lise Søgaard Lund, Metropol.

Frokost og kaffe.

Tilmelding: [email protected] Højst tre pr. institution − flere kommer på venteliste. Oplys navn, stilling, institution og telefon på alle.Frist: 5. sep.

SJÆLLANDKom videre med efteruddannelsetir 4. september, kl. 15.30-17.30Slagteriskolen i Roskilde, Maglegårdsvej 8-10

Har du siddet med et kursuskatalog i hænderne og overvejet, hvordan du finder en efteruddannelse, der passer til dig, hvordan økonomien skal hænge sammen, og hvem der skal lave dit arbejde imens? Så vil VEU konsulent, Maj-Britt Duus guide dig gennem uddannelsesmuligheder, tilskudsregler m.m.

Pris: Medlemmer: 60 kr., elever og studerende kun 15 kr.Ikke-Medlemmer: 120 kr. Betales på dagen.Oplysning: Lis Laursen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 24. aug. Vil du blive bedre til at bage det gode brødons 5. september, kl. 10.30-15 eller tor 6. september, kl. 14-19Møn, Lolland, Falster

ons 12. september, kl. 10.30-15, eller ons 19. september, kl. 10.30-15Midtsjælland

ons 19. september, kl. 10.30-15, eller tor 20. september, kl. 14-19Odsherred

Vi snakker bageteknik og stikker fingrene i dejen.

Mejnerts Mølle underviser i brug af økologisk, stenfor-malet mel.

Sandwich og goodiebag fra møllen.

Hvis du også er med på rundvisning på møllen d. 26. september, er der rabat: medlemmer 150 kr. for begge arrangementer − elever og studerende dog kun 40 kr. Ikke-medlemmer 300 kr.

Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende, 25 kr.Ikke-medlemmer: 200 kr.Husk at oplyses EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk!Oplysning: Carina Christie Pedersen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 23. aug.

Rundvisning på Mejnerts Mølleons 26. september, kl. 15.30-18Mejnerts Mølle, Forsingevej 4, Svebølle

Vil du se vejen fra jord til bord, gården, møllen og markerne, hvor kornet bliver dyrket, så tag med i møllen.

Butikken er åben.Rabat ved deltagelse i

bagekursus og møllebesøg, se ovenfor.

Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende dog kun 25 kr. Ikke-Medlemmer: 200 kr.Husk at oplyse EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk!Oplysning: Carina Christie Pedersen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 23. aug.

Risikoanalyse, hvad er det nu for noget− for ansatte i mindre institutionskøkkenerman 17. september, kl. 14.30-17Centralkøkkenet, Kantinen, Zahlesvej 18, Ringsted

Lisa Lindsted, tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen fortæl-ler om minimumskravene til en ‘risikoanalyse’, om EU lovgivning, skema, blanket-ter og andre udfordringer.

Kaffe m/brød.

Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende, kun 15 kr.Ikke-Medlemmer: 100 kr. Betales på dagen.Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, 23 37 85 07, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 7. sep. Sauce på menuenons 3. oktober, kl. 16-19.30CELF, Kringelborg Alle 7, Nykøbing F.

Vil du være klogere på sovs? Så kom.

Vi hører om smag og til-smagning. Derefter går vi i køkkenet og lærer at brygge en god sovs. Vi slutter af med at spise – og en goodiebag fra OSCAR.

Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende dog 15 kr.Ikke-Medlemmer: 100 kr. Betales på dagen.Antal: højst 30Oplysning: Carina Christie Pedersen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 21. sep. Inspiration til planlæg-ning af mad til børneneman 22. oktober, kl. 14-17Slagelse Sygehus (gamle del), Foredragssalen, Indgang 9, Ingemansvej 18

HOVEDSTADENBudgetforståelseons 22. august, kl. 9.30-15.30BUPL Storkøbenhavn, Lindevæn-get 19, Ballerup

Du hører om styringsformer i kommuner, regioner og institutioner og om budget-lægningsprocedurer: hvor-dan kan I få indflydelse på budgettet, og hvordan får I de bløde områder sat på dagsordenen.

Oplæg og øvelser styres af kvalitetschef Sven H. Mad-sen fra Odense.

Kaffe og frokost.

Pris: GratisOplysning: Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Frist: Hurtigst muligt

Hellere dø af grin end af stresstir 11. september, kl. 16.30-18.30Kulturstationen Vanløse, Heerupsalen, Frode Jakobsens Plads 4, Vanløse

Hør om ‘forandring og hverdag’, hvordan vi bruger 'tiden’ − og ‘hvordan vi bliver det, vi siger’.

Gunnar Ørskov viser, hvordan humoren er vores bedste våben. Det giver selverkendelse og selvtillid, en snert forargelse og en del eftertænksomhed.

Frugt, kaffe, te og vand.

Pris: Gratis Antal: højst 120Oplysning: Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Frist: 31. aug. Protein − hvem, hvorfor og hvordan med fokus på hoftefrakturpatienterons 19. september, kl. 11-15Nutricia A/S, Rørmosevej 2 A, Allerød

Ekstra protein, hvordan gør vi i praksis? Klinisk diætist Lene Schøn Kristiansen,

REGIONER


Stormøde for tillidsvalgteOmråde Sydman 17. september, kl. 13-15.30Vejle Idrætsefterskole, Ørne-bjergvej 28, VejleOmråde Fynons 10. oktober, kl. 12-15Kold College, Gæstekantinen, Landbrugsvej 55, Odense S

På mødet får tillidsrepræ-sentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter en orientering om OK13.

I hører nyt fra regionen og fra arbejdspladserne, især om arbejdsmiljøarbejdet.

Tænk over, om I har forslag til arrangementer i regionen, evt. et stormøde for hele regionen.

Der serveres en let anret-ning.

Pris: Gratis − og kun for medlemmerOplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Dorte Bjørn, [email protected] (Oplys medlemsnummer)Frist: 12. sep. og 5. okt

MIDTJYLLANDNetværksmøde for ansatte i levebo og plejeboligertir 28. august, kl. 14.30-16Mindegade 10, kælderen, Århus c

Netværksmøde for cafe-ansattetor 6. september, kl. 14.30-16Mindegade 10, kælderen, Århus C

Netværksmøde for ansatte i produktionskøkkenerne ons 12. september, kl. 14.30-16Mindegade 10, kælderen, Århus c

Er du ansat i Aarhus Kom-mune − på en af ovennævnte arbejdspladser − så kom til det netværksmøde, der er målrettet dig. På mødet starter vi et netværk. Vi hører også nyt fra fælles-TR, Iben Hansen, og udveksler nyt fra arbejdspladserne.

Pris: Gratis − kun for medlemmerOplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 24. aug., 31. aug. og 7. sep.

Stormøde for tillidsrepræ-sentanter på sygehuseman 3. september, kl. 12-16Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg, lokale grøn

På mødet diskuteres:TR-strukturen rundt på

matriklerne. Hvordan skal TR-møderne afvikles i fremti-den og hvad med 1. maj.

Sidste nyt fra arbejdsplad-serne

Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, 23 37 90 84Tilmelding: Jette Nielsen, [email protected]: 28. aug.

NORDJYLLANDNetværkscafe for kost-fagligetor 13. september, kl. 12.30-15.30Regionskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg SV

Har du lyst til inspiration til din jobsøgning, tips, idéer og nyttige materialer, så vær med i netværkscafeen.

Cafeen holdes i samarbejde med FTF-A i Nordjylland og er for dig, der er ledig eller måske bliver det. Og for dig, der tænker på at skifte job og har lyst til at snakke med andre.

Giv en uforpligtende melding af hensyn til kaffe og brød.

Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 10. sep.

Har madordninger betydning for børn?ons 26. september, kl. 13-16Fyraftensmøde for kostfag-lige, pædagoger og forældre-bestyrelser:Rikke Lutzen, madværk-stedspædagog i børnehuset Fuglsang i Nørresundby, fortæller om erfaringerne.

Per Schultz Jørgensen, børne- og familieforsker, forklarer, hvordan madord-ningen kan støtte den pædagogiske praksis og præge børnene fremover.

Pris: Medlemmer: 150 kr., elever og studerende dog 40 kr. Ikke-Medlemmer: 300 kr. Husk EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.Oplysning: Marian Aagaard, [email protected], 21 34 20 63Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 20. sep. Stormøde for arbejdsmil-jørepræsentanterman 1. oktober, kl. 12-15.30

Oplæg og dialog om, ‘hvad, hvordan og hvornår Kost & Ernæringsforbundet kan hjælpe arbejdsmiljørepræ-sentanterne.

Vi ser på kost.dk, regelsæt-tet om fleksjob, og hvordan vi handler ved arbejdsbetin-get fravær som stress, nedslidning, ulykker og mobning.

Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 26. sep.

Lisa Lindsted, Fødevaresty-relsens rejseholdsmedarbej-der, guider kostfagligt eneansvarlige gennem Fødevarestyrelsens materi-ale om ‘mad til børn i daginstitutioner’ og fortæl-ler, hvad vi kan bruge Alt om Kost Rejseholdet til.

Der er tid til at netværke og få kaffe m/brød.

Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende kun 15 kr.Kun for medlemmer. Beløbet betales på dagen.Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, 23 37 85 07Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 8. okt.

SYDDANMARKProteinberiget kost til småtspisende og ældretor 6. september, kl. 15-18Svendborg Erhvervsskole, Levnedsmiddelafd. Ryttervej 65, 5700 Svendborgellerman 10. september, kl. 15-18Syddansk Erhvervsskole,Levnedsmiddelafd. Boulevarden 36, Vejle

Få inspiration til mad til småtspisende, når Torben Christiansen fra Toft Care fortæller om proteinberi-gelse og kulhydratberigelse, fortykningsmidler og søde-midler. Toft Care udvikler produkter til at dække specielle ernæringsmæssige behov. Du får mulighed for at producere og smage proteinberigede retter.

Husk arbejdstøj og sko.

Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende er gratisIkke-Medlemmer: 100 kr. Beløb betales på mødetOplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 27. aug.

REGIONER

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost-faglig uddannelse)

• duerkost-ogernæringsfag-lig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation pga. dit job.


KURSER PÅ SKOLER

Se dem, og tilmeld dig på uddannelsesguiden

www.ug.dk


KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet90. årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Jørn Thomsen/ELBO A/STryk: Jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: Sif Meincke

Næste nummer udkommer: 20. sep (nr 8)Næste frist for indlæg: 20. aug (nr 8)Regionsarrangementer: 30. aug (nr 8)

Oplag: 8.600Medlem af Dansk FagpresseISSN 2244-9167

ANNONCERFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annonceFrist for nr. 8 er 30. aug (udk. 20. sep)

AnnoncesalgDG Media a/sJørgen Ostenfeld89 39 89 [email protected]

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDETNørre Voldgade 901358 Kbh. K.33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. [email protected] eller brug den enkelte med- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23 37 86 74,[email protected]

Region Sjælland Rikke Kristensen23 37 85 [email protected]: Kringelborg Alle 74800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772 Kværndrup21 34 18 76,[email protected]

Region Midtjylland Jette Nielsen23 37 90 [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær(00298) 31 63 [email protected] Lagargardur(00298) 31 03 65Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298) 21 90 41

GrønlandBirgitte NathanielsenBox 891. 3900 Nuuk(00299) 32 47 42,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent /33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94Stinne Føns (sfo)Konsulent / 33 41 46 87Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELINGJudi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84Mie Lauwersen [mla]Klinisk diætist / 33 41 46 72Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95Mette Jensen [mj]Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75Toke Helmø [th]Politisk rådgiver / 33 41 46 86

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90Jonas Bo Larsen [jbl]Studentermedhjælper / 33 41 46 65

kosternæring& sundhed

7/2012

Side 8

kritik af indkøbsaftaler

HviS du bliver SygSide 14

læS

procent er frafaldet af elever gået nedSide 20

Side 24

Jeg har lært at holde hovedet koldtCateringansvarlig på roskilde Festival, nicoline Lindegaard

Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63

Glæd dig til en ny kost.dkFra september kan du se den nye side, og du kan bruge den både på din computer, på tablet og smartphone.

På hjemmesiden kan du finde:• Din region og se, hvad der sker • Emner, der er aktuelle i din faglige hverdag• Billeder og nyheder om dit fag• Et nyt job • Formandens meningAdressen er den samme som hidtil. Så klik ind og gå på opdagelse!

www.kost.dk

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 418 kr/md

(280 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Documents

Kost, ernæring og sundhed 07/2012