Kost, Ernæring og Sundhed 11 2012

KOSTERNÆRING& SUNDHED

11/2012

SIDE 8

Multihandicappede får et bedre liv, når de er med i køkkenet

TVUNGET NED I TID

SIDE 14

SIDE 22

Sig det højtDet har du ret til

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 1 / DECEMBER / 20122

FAMILIER VIL I ÅR FÅ JULEHJÆLP FRA HJÆLPEORGANISATIONERNE

NR . 11 / DECEMBER / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

JUL KRÆVER SUL Flæskesteg og rødkål, kirsebær, frugt, kaffe, te og juice har Børnenes Kontor fyldt i 'julekurven' i år. For godt nok er julen hjerternes fest, men også mavernes. I år ser det ud til, at forventningerne om en glædelig jul er blevet overskygget af økonomiske bekymrin-ger, og flere børnefamilier end tidligere har søgt om julehjælp i håb om at kunne holde nogle af julens traditioner i hævd. Ikke mindst for børnenes skyld.FOTO: POLFOTO

Nyhed:


Foto

: Sif

Mei

ncke

Overblik:

ØKOLOGI OG ØKONOMIKøkkener, der har effektiviseret grundigt for at få råd til en høj økologiprocent, kan få problemer, hvis køkkenet skal ud i en sparerunde.

ØKOLOGI UDFORDRES / SIDE 20

EN VIGTIG SANSNår man ikke kan se og høre, er det især lugtesansen, der skal skærpe appetitten og sørge for, at døvblinde og andre får den mad, der er afgørende for deres livskvalitet.

PÅ TVÆRS AF HANDICAP / SIDE 8

TJENSTLIG SAMTALEChristina Søndergaard mente, at kommunens udregninger var misvisende. Det fortalte hun forvaltningen og siden den lokale avis. Og blev kaldt til tjenstlig samtale

JEG VIL IKKE NIKKE / SIDE 25

» Dokumenter ind- købene af de økologiske varer, så spisemærket kan komme i hus. Det er et godt signal og viser, at køkkenet har høje ambitioner.

GHITA PARRY, FORMAND / KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

MINDST TIL SØLV / SIDE 19

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

rFo

to: S

canp

ix

SIDE 22

KRITIK ER TILLADT

Ret til fuld tidDet er ikke for sjov, at vi har valgt at tage retten til fuld tid med i forhandlingerne for overenskomsten til næste år. For vi ved, at over halvdelen af medlemmerne er ansat på deltid. Heraf er det hver fjerde deltidsansatte, der ikke selv har besluttet at skulle arbejde på deltid.

I de sparerunder vi generelt møder i hele landet, er det ikke ukendt, at medarbejdere bliver stillet over for et urimeligt ultimatum: Enten skal de vælge at gå på deltid, eller de kan begynde at sige farvel til kolleger. Ud over det menneskelige pres har det også konsekvenser, der kan være mere alvorlige end en simpel lønnedgang.

Som der berettes i en artikel her i bladet, betyder deltid også en forringelse af din ret til dagpenge og efterløn. Og den mindre pension, som ryger ind på kontoen hver måned, har i sidste ende store konsekvenser for det liv, du kan leve, efter at du har sagt farvel til det aktive liv på arbejdsmarkedet.

Jeg mener, at et arbejde skal sikre dig i din hverdag. Og det skal også kunne sikre dig, når du ikke længere arbejder. Du skal derfor tænke dig godt om, før du accepterer et ultimatum af din arbejdsgiver. Og du skal tænke på de langsigtede personlige hensyn, når du overvejer konsekvenserne af en deltidsstilling. Det gælder også, selvom der kan være perioder i dit liv, hvor en deltidsstilling kan være nødvendig for at få din hverdag til at hænge sammen.

Men den udbredte deltidskultur, der præger det offentlige, har ikke kun personlige konsekvenser, den har også store konsekvenser for samfundet. Det kan simpelthen

ikke betale sig. Derfor har Danske Regioner heldigvis også taget initiativ til at

gøre op med kulturen. Fremover vil de derfor kun slå fuldtidsstil-linger op. Vi venter dog i spænding på, at handling følger ord. Det store spørgsmål

er, om Kommunernes Landsfor-ening følger trop og i overenskomsten

giver dig retten til fuld tid. Det ved vi først, når forhandlingerne er ovre.

Godt nytårGHITA PARRY

/ FORMAND

På tværs af handicapNYHED: Et godt samarbejde mellem faggrupperne giver multihandcappede beboere et bedre liv.

Farvel til børnemadenCASE: Deltid ville koste både dagpenge og efterløn. Inga Ager valgte derfor en opsigelse.

Økologi med udfordringerNYHED: Finanskrise og umulige indkøbsaftaler kan spænde ben for fødevareministerens plan om 60 procent økologi.

Mindst til sølvNYHED: Halvdelen af institutionerne er klar til et spisemærke.

Vi skal huske, hvem vi laver mad tilPROFIL: Annelie Paaske Hansen drømmer om at sidde med til bords.

Husk at skifte kaskettenNYHED: Sig, hvad du vil. Men husk at gøre det på egne vegne.

Respekt for faglighedenNYHED: Som leder, skal du respektere den profession, du står i spidsen for. I Århus er den undersøgt til bunds.

08

12

18

20

26

LEDER

INDHOLD

HVER MÅNED:06 / 11 Kort nyt / udefra11 / 15 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift30 Arrangementer31 Kost & Ernærings- forbundet

16 / SØDT TIL JUL

22

28

Foto

: Fra

ntz

Lund

by


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Foto

: Sca

npix

Månedens sære: TofuMange kender måske tofu, der også kaldes sojabønneost, fra den japanske Miso-suppe, der ofte serveres på sushirestauranter. De bløde, små terninger i bunden af suppen er tofu. Tofu er en kinesisk opfindelse, men spises i mange lande i Asien, oftest i supper og lynstegte eller dampede retter.

Tofu laves af sojabønner, der koges og males. Massen presses herefter til blokke. Mange vegetarer og sundhedsinteresserede sætter stor pris på tofu som en erstatning for animalske produkter, da sojabøn-neosten er proteinrig og kolesterolfri. Indholdet af jern, kalcium og magnesium er også højt.

Smagen af frisk tofu er mild og stjæler ikke billedet. Skær den i tern, steg, mos eller kog. Tofu kan også marineres f.eks. med soja, ingefær, hvidløg eller andre krydderier og få større betydning i smagsbilledet.

Find opskrifter på retter med tofu i vegetarkogebøger og asiatiske kogebøger. Og på viskalspise.dk

Motion giver koncentration Børn koncentrer sig bedre, hvis de cykler eller går til skole, end hvis de tager bussen eller bliver kørt i bil. Og friskhedseffekten kan måles hele formiddagen. Det konklu-derer en undersøgelse som Forskningscen-ter Opus og Dansk Naturvidenskabsfor-midling har gennemført sammen med knapt 20.000 danske skoleelever. Virknin-gen af motion er velkendt. Men det er overraskende, at virkningen på koncentra-tionsevnen holder så længe.

www.foodoflife.dk/opus

Københavns Madhus uddelte i november diplomer til de mange institutioner i kommu-nen, der gør en særlig indsats for deres brugere. Prisen for det fuldendte måltid gik i år til Vigerslevhus. Vigerslevhus er aktupleje-hjem for stærkt svækkede borgere. Det betyder, at borgerne kun er der kortvarigt og kommer for at blive rehabiliteret eller for at få pleje og smertelindring. Begge dele stiller sær-lige krav både til mad, til måltider og til samarbejdet omkring dem.

Du kan læse mere om de mange priser og alle vinderne på madhusets hjemmeside.

www.kbhmadhus.dk/koekkenloeftet

Fuldendte måltider

PROCENT AF FORBRU-GERNE SIGER NEJ TIL SUNDHEDSANVISNINGER PÅ MADVARERNEKILDE: TÆNK ANALYSE

Sygehus Himmerland er årets lærepladsElever fra landets erhvervsskoler har hvert år mulighed for at indstille deres praktikplads til titlen som årets bedste. Det har resulteret i kåring af 34 virksomheder, der netop har dystet om at blive den allerbedste. Tre blev udpeget og nummer tre blev centralkøkkenet på Sygehus Himmerland.

Her er det elev Karin Laustsen fra Erhvervsskolerne i Aars, der har indstillet køkkenet til årets læreplads, fordi hun har en chef, som engagerer sig i sine medarbejdere og i dem, der skal spise den mad, køkkenet tilbereder. Ambitionsniveauet er højt, og der er plads til at udfolde sine kreative evner, mener hun.

www.youtube.com − Sygehus Himmerland

Ni procent af de offentligt ansatte har været udsat for vold inden for det seneste år. Det viser en ny undersøgelse fra FTF. Der er hjælp at hente i en serie nye guides fra Branchearbejdsmiljørådet for Social og Sundhed. De skal lære os at styre uden om trusler og vold på arbejdet.

Hver guide er målrettet sin type arbejdsplads inden for social- og sundhedsområdet. De er skrevet til medarbejderne og giver inspiration til at forebygge vold ved at sætte fokus på faglig udvikling, samarbejde, vurdering af risiko og trygge rammer.

www.etsundtarbejdsliv.dk − søg ’styr udenom volden’www.ftf.dk − under aktuelt: vold på jobbet

Styr uden om vold

Styr uden om vold

• Naturfisk bliver ofte glaseret med vand for at sikre friskhed og høj kvalitet.

• Glasering forringer ikke fiskens kvalitet. Tværtimod.

• Nettovægten fremgår altid tydeligt i vores sortiment.

• Husk at spørge din grossist hvor meget FISK du faktisk får - næste gang du køber fisk!

Betaler du for vandet?

Husk at tjekke nettovægten på fisken...- så du ikke betaler for dyrt!

Rødspættefilet, rullede Str.: 55-75g 5 kg nettovægt

HellefiskeloinsStr.: 90-130g 5 kg nettovægt

Små torskeportioner Str.: ca. 68g5 kg nettovægt

Prøv f.eks.:

Find viden om glasering på www.royalgreenland.com/foodservice


Køkkenet er et naturligt samlingssted på Center for Døvblindhed og Høretabs Ungdomshjem i Aalborg. Her inddrages beboerne aktivt i madlavningen til stor glæde for både beboere og personale. Det for-tæller Birgit Boe Jørgensen, der er økonoma på Ungdomshjemmet og forfatter til en ny guide til, hvordan det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige personale og det pædagogiske personale kan sam-arbejde om at opfylde det ernæringsmæssige behov hos multihan-dicappede og samtidig skabe god stemning omkring måltidet. En guide, som Birgit Boe Jørgensen har skrevet på opfordring fra Ser-vicestyrelsen, efter at hun i 2011 fik Aalborg Kommunes Handicap-pris.

Mad og pædagogik hænger sammenEn god ernæringstilstand hos mennesker med svære funktionsned-sættelser betyder bedre muligheder for den pædagogiske indsats. En beboer i dårlig ernæringstilstand mangler energi til at være med i de aktiviteter, der er med til at give livskvalitet.

− Vores erfaringer viser, at der er en masse at vinde ved at lade det kost- og ernæringsfaglige personale og det pædagogiske perso-nale samarbejde om at give mennesker med funktionsnedsættelser gode mad- og måltidsoplevelser og involvere dem aktivt i madlav-ningen, siger Birgit Boe Jørgensen.

20 af ugens arbejdstimer laver hun mad med beboerne i et botil-bud for unge, der er født døvblinde og ofte også har andre funkti-onsnedsættelser. De resterende 17 timer rådgiver hun alle på cen-

På tværs af handicap

ARTIKEL:Marie Preisler og Mette Jensen [ T E K S T ]

Ajs Nielsen og Henrik Frydkjær [ F O T O S ]

Sundhed: Der er store gevinster både ernærings- mæssigt og pædagogisk ved at samarbejde på tværs og involvere multihandicappede i madlavningen.

BØRN OG UNGE ER MULTIHANDICAPPEDE OG UDEN TALESPROG.SERVICEST YRELSEN, 2009.

( › )

NR . 11 / DECEMBER / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 9

På tværs af handicap

Fakta: Handicappris til økonomaØkonoma Birgit Boe Jørgensen modtog i 2011 Aalborg Kommunes Handicappris for sin evne til at give beboerne på Center for Døvblindhed og Høretab en oplevelse gennem maden − og ikke mindst for at få flere faggrupper til at arbejde sammen om beboernes ernæringstilstand.

Faghæfte: Ingen mad gør gavn, før den er spistHæftet indeholder gode råd om ernæring og ernæringens betydning for livskvaliteten hos menne-sker med store funktionsnedsættelser. Hæftet beskriver samtidigt, hvordan det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige personale og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage mennesker med funktionsnedsættelser i mad og måltider. Hæftet henvender sig til det pædago-giske og det kostfaglige personale og er skrevet af økonoma Birgit Boe Jørgensen og ergotera-peut Jette Lindstrøm på Center for Døvblindhed og Høretab og udgivet af Servicestyrelsen.

www.servicestyrelsen.dk - søg under handicap: Ingen mad gør gavn ...

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 1 / DECEMBER / 20121 0

teret om mad og måltider og de særlige ernærings-mæssige behov, der kan følge af beboernes handicap.

Sanserne skærper appetittenDa hun kom hertil for ni år siden, var det første som slog hende, hvor meget sanserne betyder for den døv-blindes lyst til at spise.

− Vi arbejder meget med sanserne. Køkkenet skal være et rart sted, hvor der sker spændende ting, og hvor der dufter godt. Derfor sker madlavningen i åbne køkkener centralt i husene, og vi involverer be-boene så meget som overhovedet muligt i madlavnin-gen.

Det er Birgit Boe Jørgensens erfaring, at selv bebo-ere med meget store funktionsnedsættelser kan være med.

− Det gælder om ikke at sætte for store projekter i gang. En beboer holder eksempelvis meget af at røre ved min arm, når jeg pisker eller rører. Han kan sanse vibrationerne. Andre er med i haven for at hente krydderurter eller med til at skrælle kartofler. Og det vigtige er ikke, om der skrælles én eller 20 kartofler, men at være med. Maden smager bedre, når man selv har været med til at smage den til. Så står vi og griner sammen, mens vi smager. Og bagefter under måltidet oplever beboeren større tryghed og genkendelsens glæde.

Alle kan være medDet kræver meget omhyggelig forberedelse, og under madlavningen må man have et øje på hver finger, så ingen kommer til skade. Der skal også holdes styr på hygiejnen, så det kræver både ekstra tid og ekstra ar-bejde at have beboerne med, men det betaler sig, vur-derer Birgit Boe Jørgensen, for både appetit og trivsel

( › ) øges. Og kontakten omkring arbejdet i køkkenet og omkring måltidet bliver en vigtig træning i kommunikation.

Når beboerne er med i køkkenet, får det pædagogiske perso-nale desuden mulighed for at gøre andre ting.

Tværfaglighed er afgørendeDe gode råd, som Birgit Boe Jørgensen giver til det pædagogiske personale, der spiser sammen med beboerne, handler blandt an-det om betydningen af madens konsistens.

Mennesker med svære funktionsnedsættelser kan have pro-blemer omkring ansigt, mund og svælg. Det kan påvirke evnen til at synke mad og væske. Samtidig kan de ofte ikke kommuni-kere, at nogle typer mad føles svære at synke. Og derfor skal pæ-dagogerne kende til forholdsreglerne ved synkebesvær.

− Det er også vigtigt at tage bestik af portionernes størrelse. Be-boerne skal ikke opleve måltidet som en overvindelse at komme igennem, siger Birgit Boe Jørgensen.

Omvendt har hun også lært en masse af det pædagogiske per-sonale, f.eks. om hvor vigtigt det er, at have kontakt med bebo-erne.

− Kontakten med beboerne ofte er meget skrøbelig. Hvis pæ-dagogen rejser sig for at hente mere mad, vil beboeren ofte tro, at måltidet er slut, og vil ikke spise mere, fortæller hun.

Faggrupperne supplerer hinandenDet er afgørende, at alle de faggrupper, der har med brugerne at gøre, samarbejder om brugernes behov. Og Birgit Boe Jørgensen oplever, at der både blandt det pædagogiske og det kost- og ernæ-ringsfaglige personale er en stor åbenhed over for at diskutere metoder og lære af hinanden. Og det kræver, at fagligheden er i orden, siger hun.

− Derfor er det også et krav, at alle medarbejdere i vores køk-kener er kost- og ernæringsfagligt uddannede. Det er ikke muligt at nå disse resultater, hvis det pædagogiske personale selv står for madlavningen, som vi ser i flere kommuner.

» Prøv at made hinanden i personalegruppen, så får I en fornemmelse af, hvordan beboeren oplever det. Har I syns- eller hørehandicappede beboere, kan det være en god ide at lukke egne sanser ude, når I mades.BIRGIT BOE JØRGENSEN / INGEN MAD GØR GAVN, FØR DEN ER SPIST

( ‹ )

NR . 11 / DECEMBER / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 1

Mad appellerer til sanserne Mennesker med medfødt døvblindhed er dybt afhængige af, at deres nærpersoner er fysisk tæt på dem. Når man ikke kan se og høre, bliver lugtesansen, hvis den er intakt, den eneste sans, der kan hjælpe med at informere om, hvad der sker uden for en armlængdes afstand. Al anden information får de via de personer, der er omkring dem. Måske er det en af grundene til, at mange af beboerne synes, det er herligt at opholde sig i køkkenet og spiseområdet. Her har de mulighed for at sanse og reflektere over omgivelserne, uden at de behøver at vente på, at en pædagog har tid og mulighed for at fortælle dem, hvad der sker.

MARIANNE DISCH / FAGLIG KONSULEN T I SOCIALST YRELSEN.

Synspunkt:

Funktionshæmmede med i køkkenet • Kost-ogernæringsfagligeogpædagogerskalsamarbejde.• Ledelsenskalbakkeopomsamarbejdetoghaveinddra-

gelse som et af sine mål.• Dererbehovforuddannelsef.eks.iatbrugesanserne.• Tempoetikøkkenetskaltilpassessamarbejdetmedden

enkelte beboer.

KILDE: BIRGIT BOE JØRGENSEN

Fakta:

KORTNYTARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Hvis der opstår konflikt under forårets overenskomstfor-handlinger, og du bliver omfattet af konflikten, skal du have været medlem af Kost & Ernæringsforbundet i tre måneder for at få konfliktunderstøttelse. Det betyder, at:

• duskalhaveværemedlemafforbundetfra1.januar2013• hvisdumelderdigindsenest1.marts,mengørdetmed

tilbagevirkende kraft fra 1. januar, kan du modtage konfliktunderstøttelse.

• hvisduernyuddannetellerførstansættesindenforområdet efter 1. januar, kan der dispenseres fra reglerne. Du skal dog melde dig ind senest 14 dage efter, at du er ansat.

www.kost.dk − søg 'konfliktunderstøttelse'

I tilfælde af konflikt

FOREBYGGELSESPAKKER TIL KOMMUNERNEEn af fire nye forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen handler om sund mad og skal understøtte arbejdet med at fremme sunde måltidsvaner hos borgerne.

Pakken rummer en række fakta om effekten af sund mad og om tabte leveår som følge af uhensigtsmæssig kost. Og lægger op til, at kommu-nerne kan sammenligne sundheden hos deres borgere med andre kommuners i ’de nationale sundhedsprofiler’.

I pakken vægtes såvel måltidets sundhedsmæssige, sociale, og kulturelle perspektiver, og der er en lang række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan fremme sundheden − og også hvilke kompetencer, det kræver.

Kost & Ernæringsforbundet har kommenteret forebyggelsespak-kerne i et høringssvar og er tilfreds med, at anbefalingerne til kommu-nerne peger frem mod nogle nationale mål for sundhed. I svaret har forbundet peget på, hvordan kost- ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer kan kvalificere forebyggelsen i kommunerne.

www.sst.dk − Nye forebyggelsespakker


Et valg mellem to onder. Sådan oplevede Inga Ager det, da der skulle spares i vuggestuen, hvor hun er kostfagligt eneansvarlig. Vælg mellem at blive sagt op, eller at gå markant ned i tid, lød arbejdsgiverens ultimatum, og det fandt Inga Ager helt urimeligt:

− Det er en helt umulig situation at sætte mig i. Jeg skulle vælge mellem at blive arbejdsløs eller nøjes med en arbejdsuge med så få timer, at det ville være svært at leve af, og som desuden ville forringe min ef-terløn og min dagpengeret.

− Deltid ville samtidig give umulige rammer om madlavningen til børnene, siger hun.

Pest eller koleraInga Ager er 58 år, uddannet økonoma og arbejder som kostfagligt eneansvarlig i vuggestuen Børneuni-verset i Snejbjerg ved Herning. Jobbet er på 32 timer, som er fordelt på madlavning, rengøring og timer som pædagogmedhjælper.

Fra 1. februar 2013 er stillingen beskåret til bare 21,5 time om ugen − og der er skåret ned på såvel ren-gørings- som køkkentimerne. Inga Ager har hidtil brugt 15,5 timer om ugen på at lave mad til vuggestu-ens børn, men timetallet reduceres til ti timer om

ugen med den begrundelse, at vuggestuen ikke læn-gere selv fremstiller formiddags- og eftermiddags-mad.

− Jeg kan slet ikke se, hvordan det på ti timer er muligt at nå at planlægge og købe ernæringsrigtigt ind til alle måltider, tilberede varm middagsmad og rydde af efter 20 børn − foruden egenkontrol og an-dre tilbagevendende opgaver, siger Inga Ager.

Samtidig betyder et job på bare 21,5 timer om ugen, at hun går så meget ned i løn, at det ikke kan betale sig at arbejde. Hun mister også sin ret til fuld-tidsunderstøttelse, og det får konsekvenser for stør-relsen af en eventuel efterløn.

− Jeg har kun få år tilbage, før jeg når efterlønsal-deren, og jeg har tidligere altid haft fuldtidsjob. Så jeg forventede at være berettiget til fuld efterløn, en mu-lighed, jeg ville miste på deltid. Omvendt er jeg glad for at arbejde, og jeg har egentlig ikke lyst til at holde op. Det er et svært dilemma.

Nej til deltidInga Ager kontaktede Kost & Ernæringsforbundet, da hun fik brev om, at hun er opsagt fra sit hidtidige job, men at hun kan fortsætte på 21,5 timer, hvis hun øn-

Farvel til børnemadenNedsat tid: Bliv sagt op, eller acceptér deltid. Det ultimatum fik Inga Ager på trods af, at deltid ville koste hende både dagpenge og efterløn. Der er risiko for, at mange kost- og ernæringsfaglige vil havne i samme dilemma.

ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Scanpix [ F O T O ]

FORBUNDETRÅDGIVER

( › )


Sagen kort:Inga Ager arbejder som kostfagligt eneansvarlig i en vuggestue

• Ingaeransat32timeromugen• pga.besparelserskærestimetallettil21,5timer• defærretimervilpåvirkeIngasrettildag-

penge og efterløn• IngaAgervælgerderforatblivesagtop


sker det. Forbundets jurister hjalp hende med at formulere en skriftlig udtalelse, hvori hun protesterer mod at skulle gå ned i tid for at blive i job-bet.

Men timereduktionen står ved magt, og Inga Ager har derfor valgt ikke at sige ja til det nye job på færre timer. Så nu er fremtiden usikker:

− Jeg har brugt lang tid på at speku-lere over, hvad jeg skulle gøre. Min be-slutning er at sige nej til at gå så meget ned i tid. Så hellere miste jobbet. Jeg tror på, der er en bedre fremtid for mig et andet sted.

Nye kompetencer Det er anden gang inden for få år, Inga Ager oplever at miste jobbet på grund af kommunale nedskæringer på køk-kenområdet. Hun stod i spidsen for fu-sion af fire storkøkkener og var tov-holder på opførelse af nyt storkøkken, men da området blev udliciteret, valgte hun at tage imod en fratrædel-sesordning.

Parallelt med jobbet i vuggestuen har Inga Ager styrket sin kostfaglige profil ved at følge en netbaseret toårig kostvejlederuddannelse, som hun af-slutter næste sommer. Hun håber, at de mange kompetencer kommer hende til gode, når hun skal ud og søge nyt job.

− Selvom min alder kan vise sig at være en hindring, er der forhåbentlig brug for min viden og erfaring i et re-levant job i en tid, hvor der mere end nogensinde er fokus på sund levevis.

− Det er også tosset for kommunen at spare nogle løntimer i vuggestuen og i stedet skulle betale mig dagpenge og eventuelt senere finde mig et se-niorjob.

Din arbejdsgiver kan altid ændre din stilling. Det sker inden for rammerne af ledelsesretten, overenskomsten, lovgivnin-gen og ansættelseskontrakten.

De ændringer, der ligger uden for aftalens vilkår og forudsætninger, skal gennemføres ved:

• attilbydedigansættelsepåændredevilkår, og

• atopsigedehidtidigevilkår.

Væsentlige ændringerDet gælder, når der er tale om ’væsentlige stillingsændringer’, og det kan være:

• ændringeritjenestested• lønnedgang• nedsættelseafdetugentligeantal

arbejdstimer (så lønnen mindskes)• ændringeriansvarsområdereller

stillingsindhold• ændringeriarbejdstidensplacering.Hvorvidt en stillingsændring er væsentlig, er dog altid en konkret vurdering.

Stillingsændringer skal være sagligt begrundet, som det også kræves ved andre opsigelser.

Ned i lønSom hovedregel er en lønnedgang altid en væsentlig stillingsændring. Den skal varsles med det individuelle opsigelsesvar-sel således, at du som medarbejder får tilbudt en stilling på ændrede vilkår (her

GUIDE ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL STILLINGSÆNDRINGER

den lavere løn) og med den retsvirkning, at du kan vælge at fratræde efter udløbet af dit opsigelsesvarsel og tillige få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, hvis du har været ansat henholdsvis12,15eller18år.

Hvis du fratræder efter udløbet af dit opsigelsesvarsel, vil der ikke være karantæne fra a-kassen.

Øvrige ændringer En væsentlig ændring i arbejdstidens placering skal varsles efter samme regler. Det kan være, hvis du i stedet for at arbejde fast i dagtimerne skal arbejde i aftentimerne eller på et nyt tjenestested, som øger transporttiden væsentligt, eller at din stilling ændrer indhold, så der reelt er tale om en anden stilling.

Kontakt:Hvis du vil have en vurdering af de ændringer, du er udsat for, er du velkom-men til at kontakte forhandlingsafdelin-gen i Kost & Ernæringsforbundet:

33 41 46 [email protected]

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 418 kr/md

(280 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

( › )

( ‹ )

» Jeg skulle vælge mellem arbejds- løshed eller en arbejdsuge med så få timer, at det ville være vanskeligt at leve af. INGA AGER / KOSTFAGLIGT ENEANSVARLIG


HVAD SKAL UNGE MED FAGFORENINGENDet får du nogle bud på, når unge i en video på FTF’s hjemmeside afkræfter myterne om, at unge er selvcentrerede og mener, de kan klare sig selv. De har opdaget, siger de, at presset på arbejdsmarkedet er hårdt, og at de har brug for fællesskab og fælles rammer. Videoen er en del af fagbevægelsens kampagne: Er du OK?

www.ftf.dkfacebook.com/erduok

KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

INDEFRA

PRAKTIK TIL UDDANNEDEEr du på jagt efter dit første job? Eller mangler du ’et hoved’ til at løse en projektopgave i din virksomhed?

Kost & Ernæringsforbundet har i samarbejde med FTF og FTF-A sat et trainee-forløb sammen for ledige professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Ideen er at give ledige flere kompeten-cer og virksomhederne inspiration til at ansætte nye talenter.

Trainee-forløbet består af et uddannelsesforløb med fokus på ledelse og kommunikation og op

til otte ugers virksomhedspraktik. I praktikperio-den kan virksomheden få løst de opgaver, der presser sig på − det kan være en mad og mål-tidspolitik, nøglehulsmærkning, produktionsop-timering eller andet − og samtidig overveje behovet for nye medarbejdere.

Virksomhedernes interesse for at tilbyde praktik har været stor, og til februar sættes et nyt forløb i gang med afsæt i såvel Århus som København.

Fagforeninger fik i november Arbejdsrettens ord for, at de fortsat må iværksætte konflikt overfor de arbejdsgivere, der har overens-komst til anden side, f.eks. med de gule foreninger. Afgørelsen kommer efter at Kristelig Arbejdsgiverforening i sommer indbragte sagen om Vejlegården for arbejds-retten.

Afgørelsen er med til at sikre den danske model og ikke mindst danske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår, mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Se Kost, ernæring & sundhed 9/12 ogwww.ftf.dk

Ret til at konflikte

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

PROCENT AF FTF’S MEDLEMMER ER BANGE FOR AT MISTE JOBBETwww.ftf.dk − Jobusikkerhed i en krisetid

På arbejde i julenSkal du arbejde i julen, til nytår eller på andre helligdage, skal du være opmærksom på de særlige regler, der gælder for arbejde på søgne-helligdage.

www.kost.dk/saerlige-fridage

Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, er i efteråret 2012 valgt til flere poster i faglige sammenhænge. Det giver formanden og forbundet indflydelse på beslutningsprocesser om overenskomster, beskæftigelse, arbejds-miljø m.m. Ghita Parry er med i:

• Sundhedskartelletsforhandlingsdele-gation, som skal forhandle om overenskomsterne på det kommu-nale og regionale område ved OK13.

• FTF’sforretningsudvalg,dertegnerden politiske udvikling i FTF. FTF er hovedorganisationfor81fagligeorganisationer, også for Kost & Ernæringsforbundet.

• FTF-A,somera-kasseforomkring80faglige organisationer, inklusiv Kost & Ernæringsforbundet. Her er Ghita Parry genvalgt som næstformand.

Forbundets formand forhandler


ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Frantz Lundby/Smagsløg [ O P S K R I F T E R O G F O T O ]

MÅNEDENS OPSKRIFT / JULEKONFEKTR

Julebiskuit med kirsebærganache 50styk

Biskuits 150gmel1 tsk bagepulver120 g smør50gsukker½ tsk stødt kanel½ tsk stødt kardemomme½ tsk stødte nelliker½ vaniljestang

Ganache 0,8dlpiskefløde100 gram mørk chokolade3-4 spsk syltede kirsebærflormelis

• Komalleingredienserienfoodprocessor, og kør hurtigt dejen sammen.

• Komdejenikøleskabeti30 min.

• Ruldejenfladtudpåbordet, og udstik små biskuits.

• Bagdempåbagepapiriovnen ved 190 grader i 8-10min.Køldemaf.

• Hakchokoladen,ogvarmfløden op.

• Nårflødenertætpåkogepunktet, hældes den over chokoladen. Rør forsigtigt, til chokoladen er smeltet, og blandingen er glat.

• Blenddesyltedekirsebær,og rør saften i ganachen. Køl kirsebærganachen ned.

• Smørganachenimellemtobiskuits, og drys den øverste med lidt flormelis.

Tip: alle varianter af frugtsi-rup kan bruges som smagsgi-ver til ganachen.

Juletrøfler af tørrede frugter 40 styk

Trøfler 100 g mandler100 g dadler50gtørredeabrikoser50gtørredefigner2 spsk. kakao25gkokosolie30 g kokosmel1 tsk vanilje eller vaniljesuk-ker 1 spsk citronsaft½ tsk kardemomme½ tsk kanel3 spsk frugtsaft til at samle massen med

Topping kokosmelkakaosukkerknas

• Smutmandlerne,ogkøralle ingredienser i en foodprocessor, indtil massen er lind og sam-menhængende. Tril massen til kugler, og vend dem i forskellige toppings.

• Stildempåkølnogletimerinden servering.

Tip: Tilsæt forskellige slag frugtsaft, f.eks. æble- eller pæresaft, hindbær- eller kirsebærsaft. Rul trøflerne i forskellige typer dessertpynt.

Frantz Lundby er professionsba-chelor i ernæring og sundhed og indehaver af Smagsløg, der begi-ver sig af med blandt andet food-styling, opskriftsudvikling og markedsføring. Til Kost, ernæ-ring og sundhed har Frantz Lundby udviklet tre opskrifter på julekonfekt ud fra ønsket om, at konfekten skulle smage unge så-vel som ældre.

Julens traditionelle smage er derfor kombineret med en mere moderne smagskombination af hvid chokolade og lakrids.

Alle tre slags konfekt forener tra-ditionen for marcipan, choko-lade og tørret frugt med de varme krydderier. De indeholder både noget sødt og syrligt − i form af syltet og tørret frugt eller frugt-saft − og noget bittert fra choko-laden, krydderierne og lakridsen.

Konfekten er sprød udenpå og blød indeni.

Trøffelkuglerne er særligt nemme. Børnene kan selv lave dem, og de kan køres gennem kødhakkeren i stedet for i foodprocessoren. Med forskellige slags topping kan de lave kugler i flere farver.

Flødeboller og biskuits kræver mere tid og omhu, da de består af flere processer. Skummet til flø-debollerne skal f.eks. piskes tål-modigt og til den helt rigtige kon-sistens, og man skal holde godt øje med tid og temperatur, når de kommer i ovnen, så de ikke ba-ger, men blot tørrer.

Flødebolle med lakridsfyld12-15styk

225gmarcipan150gsukker½ dl vand4 pasteuriserede æggehvider2-3 tsk lakridspulver (eller andre smagsgivere)325ghvidchokolade2 spsk frysetørrede hindbær (eller anden topping)

• Rulmarcipantilenstang,og skær den i 10 skiver.

• Bagskivernepåbagepapiriovnenved180graderi5min., og køl dem af.

• Kogsukkerogvandoptilen sukkerlage.

• Pisksukkerlageniægge-hviderne, gør det lang-somt, og tilføj lakridspul-ver.

• Piskfyldetica.10-12min,til det har en sej konsi-stens.

• Komfyldetpåsprøjtepose,og sprøjt det på marcipan-bundene.

• Bagflødebollernei5min.ved180grader,sådefåren fast overflade.

• Afkølflødebollerne,ogdypeller pensl dem med smeltet chokolade.

• Drysdemmedfrysetør-rede hindbær.

Hvem:

Hvad:

Hvordan:


DEL DINE

TIPWWW.KOST.DK/MAALTIDS

VAERKSTEDET


Regeringens ’økologiske handlingsplan 2020’ skal øge økologiprocenten i offentlige institutioner til mindst 60 procent. Bag planen ligger ønsket om at fordoble det økolo-giske landbrugsareal, der i dag er på syv procent. Det skal ske ved at øge institutionernes efterspørgsel efter økologiske varer.Regeringenharafsat56mio.kronertilprojektet.Pengene

er øremærket til uddannelse og rådgivning i forbindelse med omlægning til økologi. Ikke til drift.

Halvdelen af pengene er fordelt. Det betyder, at flere hundrede køkkener i 16 kommuner og 4 regioner har indgået aftale om uddannelse og rådgivning i forbindelse med omlægningen.

Pengene skal søges gennem en privat projektpartner, der samtidig er den, der står for rådgivning af institutionerne. Pengene kan ikke søges af det enkelte køkken, kommunen eller regionen.

Guide til fødevareministeriets tilskudsordning målrettet offentlige køkkener:www.naturerhverv.fvm.dk − søg på titlen, og find guiden under ’opsamling fra inspirationsmøderne’ Økologisk handlingsplan 2020www.fvm.dk − søg på titlen

Næste frist for ansøgning:15.februarog15.august2013−sådeternu,derskallavesaf-tale med en projektpartner.

60 procent i køkkenerne

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Scanpix [ F O T O ]


Tæt på halvdelen af de offentlige køkkener, der har deltaget i forbundets økologianalyse, bruger økologiske råvarer i et om-fang, der gør dem fortjent til et spisemærke i bronze. 40 procent kunne tilmed få sølv eller guld, hvis de ville skilte med deres økologiprocent. Indtil videre har 8 procent valgt at få et spise-mærke, men flere er på vej.

Spisemærket ikke i fokusFor at få spisemærket skal fødevarestyrelsen via køkkenernes regnskab kunne kontrollere, at institutionen bruger økologiske råvarer i et omfang, der lever op til kravene. Der skal 30-60 pro-cent til et bronzemærke, 60-90 procent til sølv, mens mere end 90 procent økologi kan udløse et guldmærke.

Nogle af dem, der kan få spisemærket, men endnu ikke har valgt det til, de ’arbejder på sagen’, viser analysen.

Går efter guldetDen viser også, at er man godt i gang, vil man gerne nå endnu længere. 37 procent af institutionerne svarer, at de gerne vil øge deres økologiprocent og allerflest blandt de, der i forvejen har 30-90 procent økologi.

Og der er noget at gå efter. 55 procent svarer, at omlægning til økologi har betydning for madens kvalitet. Arbejdsmiljøet nyder også godt af en omlægning, og endelig svarer 41 procent, at bru-gerne bliver mere tilfredse, når maden tilberedes af økologiske råvarer.

Dyrere med økologiUlempen er, at de økologiske råvarer er dyre. Langt de fleste insti-tutioner, nemlig 78 procent, erkender, at det kræver flere penge at købe økologisk. Trods det, har kun 4 procent fået flere ressour-cer at gøre godt med. Når det alligevel er lykkedes at lægge om el-ler øge økologiprocenten, kan det være fordi, madplanen er æn-dret, mængden af kød begrænset, der bruges flere sæsonvarer, og madspildet er mindsket − viser andre undersøgelser.

Mindst til sølv Analyse: De offentlige køkkener har økologi nok til mange spisemærker, viser Kost & Ernæringsforbundets analyse.

740 ledere deltog i Kost & Ernæringsforbundet analyse.55procentharbesvaretspørgsmå-lene. Heraf er cirka 40 procent fra daginstituti-oner, 36 procent fra plejesektoren, mens resten er fordelt på skoler, kantiner og hospitaler.

www.kost.dk/oekologi

Læs merewww.kost.dk /oekologiØkologisk Landsforening:www.okologi.dk og www.okocater.dk Økologiske spisemærke:www.oekologisk-spisemaerke.dk

Fakta:

( › )

Op på spisemærket − Forbundets analyse viser, at mange instituti-oner allerede har en høj økologiprocent, der kunne indbringe dem enten et bronze, et sølv eller et guld spisemærke. Det viser, at kost-, ernærings- og sundhedsfaglige gør en stor indsats for at fremme økologien, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet. Hun opfordrer alle, der har muligheden, til at dokumentere indkøbene af økologiske varer, så spisemærket kan komme i hus.− Spisemærket er et godt signal at sende til omverdenen. Det viser, at køkkenet har tænkt på økologien, kvaliteten er i fokus, og ambiti-onerne er høje. Det er da værd at skilte med.

Synspunkt:


Kost, ernæring & sundhed har spurgt Birte Bror-son, omlægningskonsulent og med i Øko++, om hvilke udfordringer hun ser i det økologiske pro-jekt. Hun peger på umulige indkøbsaftaler og en stram finanskrise, men det er også et problem, at økologien ses som et modefænomen i stedet for i sit store perspektiv: som en løsning på miljø- og klimaproblemerne. Det gør økologien nem at vippe af pinden, siger hun.

Man kan ikke spare sig til økologiUdgangspunktet for omlægningerne er, at de skal kunne klares inden for det eksisterende budget. Og det kan godt lade sig gøre, mener Birte Brorson, forudsat at budgettet bliver op-skrevet i takt med stigende priser, nye afgifter, øgede lønomkostninger m.m. Og ikke er frosset fast på et 2012-niveau og aldrig igen bliver tilført penge. Hendes erfaring er, at stort set ingen køk-kener i de seneste år er blevet kompenseret for sukker- og fedtafgifter og stigende fødevarepri-ser.

− Det kan ingen køkkener klare i længden, uden at det går ud over kvalitet og service. Og økologiprocent. Køkkener, der allerede har en høj økologiprocent, kan desuden ikke kompen-sere ved at købe flere varer i sæson, mindre eller anderledes typer kød, lave mere fra bunden og begrænse madspildet. Det har de nemlig alle-rede gjort for at få råd til økologien! Det eneste, de kan gøre, er at lægge de økologiske varer til-bage på hylden.

Lang vej til køkkenerneHvis de overhovedet har kunnet skaffe dem. For en anden udfordring er de ufleksible indkøbsaf-taler. De kan spænde ben for økologien, både hvad priser og varesortiment angår.

− Så længe prisen er den stærkeste parameter, når der vælges leverandør, så taber økologien. Hos de store grossister, der alene har økologien som niche, er mange af de økologiske varer des-uden skaffevarer med leveringsfrister, som køk-

Økologi med udfordringer

kenerne ikke kan vente på. Det giver køkkenerne en oplevelse af, at det økologiske varesortiment er mangelfuldt, og økologi besværligt. Skønt landet bugner med både lokalt producerede basisvarer og fantastiske specialprodukter i økologisk kvalitet, forsikrer Birte Brorson.

Op imod uvidenhedAktuelt giver støtten til omlægning kun mulighed for at uddanne køk-kenpersonalet. Det er en stor svaghed og kan blive et benspænd for øko-logien, mener Birte Brorson.

− Hvis man mangler viden om økologi, er der en tendens til at behandle den som en religion, noget man kan vælge at tro på eller lade være. Viden derimod sætter økologien i et naturvidenskabeligt perspektiv og viser, at den handler om landbrugsmetoder, miljø, klima og folkesundhed − som man ikke kan modarbejde eller afvise som et modelune, siger Birte Bror-son og peger på, at der er brug for oplysning og uddannelse af f.eks. køk-kenernes samarbejdspartnere i institution og kommune.

Råd til de køkkener, der skal i gang: 1. Smid plejer på porten, og hjælp hinanden med at ændre vaner.2. Tag hovedspring ud i køkkenøkonomien, og bliv i bassinet. At finde

penge til økologi kræver et dybt kendskab til egne indkøbsvaner, mod til at ændre dem og stædighed nok til at blive ved med at finde nye muligheder for besparelser.

3. Gå aldrig i køkkenet uden en smageske. Fokuser på kvalitet og ikke kvantitet. De fem smage skal være indarbejdet i alle menuer.

Øko++ er projektpartner for 185 køkkener fordelt på seks kom-muner og fire sygehuse. De har fået tilsagn om uddannelse og rådgivning, se side 18.

Kost & Ernæringsforbundet er med i Øko++.

Fakta:

( ‹ )

Omlægning: Finanskrise og umulige indkøbsaftaler er blandt de helt store udfordringer, når der skal omlægges til økologi i institutionerne.


Til foråret 2013 skal der vælges medlemmer til Kost & Ernæringsfor-bundets hovedbestyrelse, til regionsbestyrelserne og delegerede til kongressen.

Opstilling af kandidater

Du er valgbar og har stemmeret til hovedbestyrelsen, regionsbestyrel-serne og kongressen, hvis du er 'aktivt' medlem af forbundet.

For at stille op til regionsbestyrelserne skal du desuden have arbejde i den region, du ønsker at stille op i. Hvis du er ledig, skal du bo i regionen.

Fristen for opstilling er 15. februar 2013 kl. 12.00

Hvad kræver detTil alle poster er der udarbejdet en profil, der fortæller, hvad opgaven som forbunds- og regionsformand, hovedbestyrelses- eller regionsbesty-relsesmedlem og kongresdelegeret kræver.

Du kan se alle profilerne på kost.dk/valg2013.

Fortæl, at du stiller op Stiller du op til en af posterne i hovedbestyrelsen eller kongressen, skal du fortælle forbundet, at du stiller op og til hvilken post. Det gør du ved at sende en mail til Stella Bangsbo på [email protected].

Valgoplæg og billedeNår du melder dit kandidatur, det vil sige fortæller forbundet, at du stiller op, skal du:

• Sendeetvalgoplæg,derfortæller,hvadduvilarbejdeforidenkom-mende kongresperiode.

• Duskalmedsendeetdigitaltportrætfoto.• Duerogsåvelkommentilatsendevalgoplægogportrætiformafen

video. • Valgoplæggetmåhøjstfylde1.500enheder.Ogvideooptagelsenmåvarefra3-5minutter.

• Valgoplæggeneskalgøredetmuligtforallemedlemmer,indendestemmer, at se, hvem der stiller op til hvad og hvorfor.

Læs på kost.dk Valgoplæggeneoffentliggøresfraden15.januarogfrem.Deoffentlig-gøres i den rækkefølge, de er kommet ind til forbundet. Sidste frist er den15.februar.Valgoplæggeneertilgængeligepåhjemmesiden,indtilvalget er overstået.

Hvem stemmer du påAfstemningen foregår elektronisk på kost.dk. Du hører nærmere om, hvordan det skal ske.

KongresKost & Ernæringsforbundet holder kongres tid: 29.-30. maj 2013sted: Hotel Opus i Horsens

VALGET ER DIT

5regionsformænd

forbunds-formand

Hovedbestyrelsen

2 ledere

2 tillids-repræsen-tanter

1 elev

1 studerende

Regions-formand

Regionsbestyrelse

4 bestyrelsesmedlemmerheraf 1 elev eller studerendeBestyrelsen vælger selvnæstformand

5regionsbestyrelser

samt 1 repræsentantfra henholdsvisGrønland og Færøerne

hoved-bestyrelsen

2 ledere og2 tillidsrepræsentanterfrahverafde5regioner

Kongres

TidsplanJanuar:fraden15.januarlæggesvalgoplægpåkost.dkFebruar:den15.kl.12ersidstefristforatstilleopFebruar - marts: der holdes valgmøder i regionerneMarts - april: der stemmes elektroniskApril: generalforsamling i regionerneMaj: kongres


ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Scanpix [ F O T O ]

Bliver du vred over, hvordan den økonomiske smal-hals forringer kvaliteten af de offentlige velfærds-ydelser til samfundets svageste, har du ret til at sige det højt og blande dig i den offentlige debat − uanset om du er leder, tillidsrepræsentant eller mening med-arbejder. Ytringsfriheden gælder alle borgere i Dan-mark, og den er sikret i grundlovens § 77 − så længe man udtaler sig som privatperson! Det betyder om-vendt også, at man ikke frit kan udtale sig på vegne af den organisation eller den virksomhed, man er an-sat i.

Debatten er væsentligBåde politikere og fagforeninger opfordrer jævnligt offentligt ansatte til at åbne munden og blande sig i debatten for at sikre åbenhed og for at forhindre magtmisbrug i den offentlige sektor. Men der er græn-ser for, hvad man må sige − også som privatperson.

Det siger advokat Helle Hjorth Bentz fra Kost & Er-næringsforbundets hovedorganisation FTF.

− Der gælder bestemmelser om tavshedspligt, bl.a. i personsager. Du må ikke fremsætte ærekrænkende udtalelser om andre, ligesom du har pligt til at være loyal over for din arbejdsplads.

Husk at skifte kaskettenYtringsfrihed: Fyringer og besparelser presser kvaliteten i den offentlige sektor. Det kan få kost- og ernæringsfaglige til at protestere − for borgernes skyld. Og det må de gerne, for det er en ret, også for offentligt ansatte. Men man skal huske den rette ka-sket, når man siger sin mening højt.

PROCENT ER BANGE FOR AT MISTE JOBBET, HVIS DE UDTALER SIG KRITISKF TF ANALYSE

( › )


Fakta:Grænser for ytringsfrihed• manmåikkeytresigomtavshedsbelagteoplysninger,• manmåikkefremkommemedærekrænkendeudtalelser,• manmåikkeytresigienurimeliggrovformellerfremsætteåbenbart

urigtige oplysninger om væsentlige forhold indenfor eget arbejdsområde, og• ’centraltplaceredemedarbejderetætpåbeslutningsprocessenerundergivet

visse begrænsninger med hensyn til ytringer om eget arbejdsområde’.

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed ”Offentligt ansatte kan, i kraft af den specialviden de har inden for deres fagområder, i en række tilfælde medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.”

KILDE: JUSTITSMINISTERIETS VEJLEDNING 2006.

www.schultzboghandel.dk − søg på ’ytringsfrihed’


Det sidste betyder, at du ikke må videregive oplysninger fra en beslutningsproces, du er tæt på f.eks. som topleder. Du må heller ikke videregive forkerte eller utilstrækkelige, fak-tuelle oplysninger i en sag.

Ret til at ytre sigMen når det er sagt, understreger Helle Hjorth Bentz, så er hovedreglen, at offentligt ansatte har samme ret som alle andre til at ytre sig offentligt.

− Og man må gerne tage afsæt i den faglighed, man har. Man skal bare huske, at man altid udtaler sig som privatper-son.

Det betyder, at man skal lægge kasketten som kost- og er-næringsfaglig, socialrådgiver eller skoleinspektør fra sig og tage sin private kasket på, når man udtaler sig eller farer i blækhuset og skriver et debatindlæg.

Man er heller ikke forpligtet til på forhånd at meddele sin leder, at man har tænkt sig at gå til pressen eller udtale sig om f.eks. madservicen i kommunen.

− Men for samarbejdets skyld, kan det være en god ide, mener Helle Hjort Bentz.

Frygter fyreseddel Overholder man reglerne for ytringsfrihed og udtaler sig som privatperson, er der ingen grund til at holde sig tilbage, mener Helle Hjort Bentz. Men FTF’s undersøgelser viser med al tydelighed, at offentligt ansatte har en anden me-ning.

− Desværre ser vi, at folk er tilbageholdende af frygt for at få en fyreseddel. Siden 2006 har vi lavet tre undersøgel-ser af ytringsfrihed blandt FTF’s medlemmer, og tendensen er klar: Hver anden FTF’er frygter at få ballade på jobbet, hvis de ytrer sig, og undersøgelsen fra 2012 viser, at fi-nanskrisen har lagt en endnu større dæmper på medarbej-dernes lyst til at udtale sig om forhold på jobbet. Der er tale om selvcensur, og det er ærgerligt.

Kritik er i ordenBlandt arbejdsgivere er det en udbredt misforståelse, at en medarbejder er illoyal over for sin arbejdsplads, hvis ved-

Fakta:Ytringsfrihed og sociale medierReglerne for ytringsfrihed på internettet og i sociale medier som Facebook og Twitter er de samme som i andre offent-lige medier. Også når man kommunikerer i en ’lukket gruppe’ på Facebook, er der grænser for, hvad man må skrive. Her gælder de samme regler for tavshedspligt, ærekrænkelse mv. som i andre medier. Det spiller ingen rolle for vurderingen af, om en konkret udtalelse er et brud på tavshedspligten, om den er fremsat på en åben eller lukket profil.

KILDE: HELLE HJORTH BEN TZ, ADVOKAT I F TF

Synspunkt:Pseudovirkelighed i den offentlige debatI dag er ytringsfriheden ikke en selvfølgelighed på de danske arbejdspladser − selv om den anses for en grund-pille i vores samfund. En ny undersøgelse fra FTF viser, at hovedparten af de ansatte afstår fra at bruge deres ytringsfrihed om forhold på jobbet. Fordi de ikke tør.

− Derfor føres den offentlige debat i dag næsten udeluk-kende af politikere, ledere og eksperter. Men uden de ansattes stemme får vi præsenteret en pseudovirkelighed, hvor vi mangler viden fra dem, der har erfaringen fra den daglige praksis, siger Bente Sorgenfrey i et indlæg i Frederiksborg Amtsavis.

FTF anbefaler, at der indføres en lovreguleret beskyttelse af de ansatte, så de ikke kan fyres på grundlag af, at de har ytret sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads.

− Vi føler os overbevist om, at det vil have en præventiv effekt, hvis arbejdsgiverne ved, at medarbejderne ikke kan fyres på grundlag af ytringer. Det vil bløde op på den tavshedskultur, der i dag er udbredt på mange arbejds-pladser, hvor medarbejderne i udstrakt grad censurerer sig selv og brænder inde med kritik, siger Bente Sorgen-frey på FTF's hjemmeside.

www.ftf.dk − søg ‘Ytringsfrihed’

SeKost,ernæring&sundhed10/12,lederside5

( › )


kommende udtaler sig kritisk om forholdene.

− Det er som udgangspunkt ikke tilfældet, siger Helle Hjort Bentz og understreger, at loyalitetspligten ikke må bruges som begrundelse for at begrænse den offentligt an-sattes ytringsfrihed.

− Ledere har som udgangspunkt større loyalitetspligt end andre medarbejdere, men heller ikke for ledere rækker loyalitetspligten så langt, at den begrænser private ud-talelser. Husk derfor altid at gøre det helt klart, om du udtaler dig som privatperson eller som et led i tjenesten, siger hun.

Helle Hjort Bentz opfordrer i øv-rigt til, at man lokalt på arbejds-pladserne aftaler fælles retningslin-jer for, hvordan man ytrer sig.

− Det vil netop signalere retten til ytringsfrihed for alle.

Da Christina Søndergaard offentligt stil-lede spørgsmålstegn ved kommunens be-regninger i forbindelse med en køkkenana-lyse, blev hun opfattet som illoyal og fik en advarsel.

I 2011 satte Allerød Kommune gang i en analyse for at se, om der var penge at spare ved at lukke det kommunale køkken og flytte madproduktionen til et nybygget køk-ken i Hillerød. Daværende leder af køkkenet i Allerød, økonoma Christina Søndergaard, gik sammen med sine medarbejdere ind i kampen for at bevare deres arbejdsplads. Og undervejs i processen påpegede de, hvad de oplevede som faktuelle fejl og misvisende oplysninger i de notater og udregninger, forvaltningen lavede i sagen.

− Vi sendte notater og udregninger retur til forvaltningen, hvor vi markerede med rødt, hvad vi mente var forkert. Det er for så vidt i orden, at de beslutter at lukke vo-res køkken, hvis det sker på et sagligt kor-rekt grundlag, men det oplevede vi ikke, og det var meget, meget frustrerende. De vir-kede i det hele taget ikke særligt interesse-rede i at høre, hvad vi havde at sige, husker Christina Søndergaard.

Mens analysen stod på, og politikerne i byrådet behandlede sagen, gjorde køkken-personalet meget for at gøre opmærksom på, at de var uenige i en lukning. De mødte op til et byrådsmøde klædt i sort og udvan-drede efter behandlingen af punktet om køkkenet − for at markere deres protest.

− Jeg blev flere gange interviewet til vores lokale medier, og hele vejen igennem orien-terede jeg min leder, så hun vidste, hvad der skete, siger Christina Søndergaard.

Da beslutningen om lukningen af køkke-net var taget i efteråret 2011, blev Christina Søndergaard igen interviewet til lokalavi-sen. Her sagde hun højt, at hun mente, kommunens udregninger var misvisende, og at hun flere gange havde gjort forvalt-ningen opmærksom på det. Og at det i hen-des øjne virkede som om, beslutningen om at lukke køkkenet var taget på forhånd.

− Da artiklen blev bragt, lød overskrif-ten: ’Køkkenleder: Forvaltning gav byråd forkert information.’ Det var måske ikke lige sådan, jeg havde sagt det.

Tre dage senere lå der et brev i Christina Søndergaards postkasse med indkaldelse til en tjenstlig samtale − der endte med en advarsel.

Christina Søndergaard havde en repræ-sentant fra Kost & Ernæringsforbundet med til samtalen, og det var en god støtte. Men alt i alt var det en hård oplevelse, siger hun.

− Også fordi sanktionen først kom, da jeg offentligt kritiserede kommunen for at gøre et dårligt stykke arbejde. Jeg havde jo inden da udtalt mig i mange artikler, uden der var sket noget. Og det fremgik klart af artiklen, synes jeg, at jeg udtalte mig som privatper-son og ikke på vegne af Mad og Måltider. Men de mente, jeg havde været illoyal.

I dag er Christina Søndergaard ansat i en anden kommune. Set i bakspejlet fortryder hun ikke det, som skete.

− Jeg har lært meget af at se, hvordan både forvaltning og politikere arbejder. Og jeg vil til enhver tid kæmpe for mit køk-ken. Mange tør aldrig sige noget, fordi de er bange for, hvad der sker. Jeg vil ikke bare sidde og nikke.

Vil ikke sidde og nikke

( ‹ )

( ‹ )

Blå bog:Annelie Paaske Hansen 38 årUddannetkoki1995.Hararbejdetpåforskelligerestauranter og plejecentre. Uddannet ernæ-ringsteknolog i 2010 og ansat som kostfaglig leder i Madservice Trekroner, Roskilde Kom-mune.

vi laverhvem

Vi skal huske,

mad til


I Roskilde Kommune går de stik imod de mange års tendens til me-gakøkkener og kølemad: de genåbner de små køkkener på plejecen-trene, går fra kølemad tilbage til varmholdt og flytter personalet ud, tæt på brugerne.

En af ildsjælene i den proces hedder Annelie Paaske Hansen, kostfag-lig leder af produktionskøkkenet i et helt nyt plejecenter i Trekroner, der åbner ved årsskiftet.

− Vi gør det her, fordi vi gerne vil være helt tæt på vores brugere. Det kan være svært at tage medejerskab til maden i et kæmpestort produk-tionskøkken, når du ikke aner, hvem der spiser den mad, du produce-rer. Vi har også lyttet til Ældrekommissionen, som siger, at de ældre gerne vil kunne dufte maden, forklarer hun og tilføjer, at der samtidig skæres markant ned på udgifterne til transport, når maden flyttes til-bage på plejecentrene.

Lytter til de ældreAnnelie Paaske Hansen er uddannet kok og har i mange år arbejdet i for-skellige plejehjemskøkkener. I 2010 uddannede hun sig til ernærings-teknolog, blandt andet for at lære om ledelse.

− Jeg skrev eksamensopgave om at højne kvaliteten af maden. Opga-ven handler blandt andet om, hvordan personalet skal være motiveret for at lave god mad. Hvis personalet ikke trives, afspejler det sig i det færdige produkt.

− Jeg spiste sammen med de ældre i to uger og konstaterede, at alene ved at tale med dem om maden, og hvordan den blev tilberedt og lytte til deres oplevelse, kunne jeg ændre deres opfattelse af madens kvalitet.

Samme kvalitet Opgaven førte til ansættelse i et barselsvikariat i Madservice Viby som kostfaglig leder, hvor hun fortsat arbejder med kvalitetsudvikling og ta-ger rundt i kommunen for at spise med de ældre.

− Det er det, jeg brænder for. At være ude ved brugerne og høre om deres behov og få det til at matche med, hvad personalet kan og gør i køkkenet. Vi har blandt andet gang i et projekt, der skal ensrette maden i ældrecaféerne, så fru Jensen får den samme kvalitet, uanset hvor hun vælger at spise. Der har der været stor forskel på kvaliteten, og det er et kæmpe projekt at ændre den kultur, som findes i cafeerne, siger Anne-lie Paaske Hansen.

Det er nyt at vægte kontakten til brugerne og kombinere det med at kvalitetsudvikle maden, mener hun.

− Det har man ikke gjort før. Jeg får personalet til at mærke efter, hvem de laver mad til. Det mest ideelle ville selvfølgelig være, at dem, som laver maden, også serverer den. Det har vi talt om, og nogle vil gerne, mens andre er nervøse for det, så også her skal vi ændre kultur, og det vil jeg gerne være med til. Vi har taget første skridt ved at genetab-lere de små køkkener. Når medarbejderne er trygge ved det, kan vi gå vi-dere, arbejde os væk fra fabrikken og genfinde glæden ved at lave den dejlige mad.

Profil: Annelie Paaske Hansen vil kvalitetssikre maden ved at spise sammen med beboerne på plejecentrene. Hendes drøm er, at køkken-personalet sidder med til bords.


Sif Meincke [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGPASSET: Jeg elsker at rejse. Jeg er meget nysgerrig og har været mange forskellige steder for at se, hvordan andre lever.

KRIMIER: Som jeg både læser og ser i tv. Jeg har ingen favoritforfatter − det er bare spændende underholdning.

FAMILIEN: De er alt for mig og med til at gøre mig til den, jeg er. Når jeg har det godt hjemme, bringer jeg det frem til mine medarbejdere.

MØFFE: Min franske bulldog. Jeg går en lang tur med den, når jeg kommer fra arbejde. Så får jeg tænkt det hele igennem.

ET GLAS RØDVIN: Mine venner er mine sparringspart-nere og en stor del af mit liv. Jeg er ikke typen, som går til badminton hver torsdag, jeg mødes i stedet med vennerne over et glas vin eller en kop kaffe.



Henrik Frydkjær [ F O T O ]

Fakta:Ledelse af en medarbejderkultur Den antropologiske udviklingsrap-port, som Centralkøkkenet på Århus Universitetshospital i Risskov har fået udarbejdet slår fast, at der i køkkenet er

”... en udpræget medarbejderkul-tur og et meget lille omfang af arbejderkultur. Medarbejderne vil gerne ledes (arbejderkultur), men ønsker medinddragelse i forhold til overordnede beslutninger samt involverer og støtter hinanden i arbejdet (medarbejderkultur).

”Der er generelt et stort engage-ment hos medarbejderne ... Jo mere engagerede medarbejdere er, des mere tager de også del i udviklin-gen af produktionen samt i at skabe en god, glad og motiveret stemning i køkkenet.”

Rapporten er endnu ikke offentliggjort.


Har vi en medarbejderkultur, eller har vi en ar-bejderkultur? Og hvorfor kræver medarbejderne ikke mere indflydelse i hverdagen, end de gør?

De to spørgsmål spøgte hos Ole Hoffmann, cheføkonoma i Centralkøkkenet. Svarene findes nu i en diger rapport udarbejdet af en antropo-log, der har undersøgt køkkenet og dets kultur. I rapporten er der også svar på en række andre spørgsmål, som cheføkonomaen havde stillet for at kunne lede medarbejderne og køkkenet ind i fremtiden.

− Som udgangspunkt vil jeg gerne forstå den kultur, vi agerer i, og se det udviklingspoten-tiale, vi har, så vi kan være på forkant med de ud-fordringer, der kommer, siger Ole Hoffmann.

Fagets kerneOg i dag kan han stort set sove roligt om natten. Rapporten tegner nemlig et særdeles positivt bil-lede af trivslen og tilfredsheden blandt medar-bejderne.

− Der er en udtalt stolthed over det, vi laver, over vores håndværk. En ordentlighed, punktlig-hed og et fællesskab med omsorg og loyalitet over for hinanden. Og over for patienterne, som modtager maden. Ingen er i tvivl om, hvad vores mission er.

Rapporten giver også et klart svar på, om køk-kenet rummer arbejdere eller medarbejdere.

− Vi har overvejende en medarbejderkultur, hvor de ansatte har den indflydelse og det medan-svar, de ønsker. De vil også gerne ledes af ledere tæt på produktionen, og de vil have at vide, hvil-ken vej vi skal. Det er helt tydeligt, at vores faglige

kerne er maden. Det gode håndværk, den gode hverdagsmad lever her, siger Ole Hoffmann.

Han mener, at det er resultatet af en bevidst indsats med medarbejderinddragelse fra 1992 og frem til nu, som kan ses i rapporten.

Den svære samtale er … svær Men rapporten peger også på et udviklingspo-tentiale. For loyaliteten, omsorgen og den aner-kendende tilgang til hinanden betyder, at det er svært at sige det ligeud, hvis man er uenig med en kollega.

− Det kan ikke undgås, at der opstår konflikter i en presset hverdag. Og her skal vi arbejde med vores kommunikation. Den svære samtale er vi ikke gode til at tage, fordi vi i næsten overdreven grad er så anerkendende i vores tilgang til alting, at vi ikke tør kritikken.

− Vi har også fået italesat nogle af de proble-mer, der er med vores struktur, hvor der er et mellemled mellem produktionen og kontoret. Og det viste sig, at vores økonomaer i stabsfunk-tionerne følte sig oversete af mig, når det gjaldt efteruddannelse.

Med den viden kan Ole Hoffmann og hans stab med sindsro lede professionen ind i fremti-den, mener han selv.

− Jeg har verdens bedste medarbejdere, og jeg føler, vi er klar til at tage hul på fremtiden med det nye Århus Universitetshospital (der efter pla-nen skal være færdigt i 2016, red.). Vi ved, at vi får både centrale og decentrale køkkener, og vi skal afklare, hvad folk ønsker, og hvilke kompe-tencer det kræver.

Respekt for faglighedenLedelse: Som leder skal man kende den profession, man står i spidsen for, hvis man skal udvikle den. Det er eksperterne enige om. Og det fik centralkøkkenet på Århus Universitetshospital i Risskov til at bede en antropolog om at kortlægge den faglige identitet og kultur blandt medarbejderne.

( › )


At lede medarbejdere med en faglig baggrund kan være en udfordring, hvis lederen overser det, som er allervigtigst for de professionelle: deres faglighed. Det mener Kenneth Mølbjerg Jørgensen, professor i organisatorisk læring på Aalborg Universitet. Ledelse af professionelle er et kendt og debatteret tema i de kredse, der forsker og underviser i ledelse. Blandt andet rummer Master of Public Management et modul om ledelse af professionelle.

Et synspunkt i debatten har været, at professionelle er ’ledelsesfremmede’ − det vil sige, de bryder sig ikke om at blive ledet, især ikke hvis de synes, at deres faglige viden er større end lederens.

Men det holder ikke nødvendigvis, mener Kenneth Mølbjerg Jørgensen.

− Min oplevelse er, at de professionelle bare stiller krav til deres ledere − blandt andet om at kunne udøve faglig kvalitet. Kan de kun levere tingene, så de er 80

procent i orden, har man konflikten. Men så længe den faglige kvalitet er god, kan de godt lide ikke at skulle beskæftige sig med så meget andet. Derfor vil de gerne ledes og have klare svar på, hvil-ken retning de skal gå, siger han.

Ingen til at tage ansvar En anden faldgrube for lederen er at flytte ansvaret væk fra professionsmed-arbejderen. − Hvis der ikke er plads til den enkeltes vurdering − for eksempel af, om maden smager, som den skal, sker der en frem-medgørelse i arbejdet, og det er skidt. Det værste, der kan ske på en arbejdsplads, er, at folk bare følger de spilleregler, le-delsen har sat op. Områder er standardi-serede, men det er situationer ikke, og der vil derfor altid opstå noget, der ikke er omfattet af reglerne, og så er ingen motiverede til at gå ind og tage ansvar, si-ger professoren.

Den form for fremmedgørelse skaber

mistrivsel og mangel på motivation. Og dermed ryger også lysten til at lære nyt og til at udvikle kompetencer til at klare fremtidige arbejdsopgaver. Og det går ikke.

− En organisation skal være fuld af liv og dynamik. Der er brug for fleksible og krea-tive medarbejdere, som kan bevæge sig, når man pludselig skal et nyt sted hen.

Men hvorfor er det nødvendig at kende med-arbejdernes faglige identitet og potentiale for at kunne lede dem i en bestemt retning − kan lederen ikke bare sige: ”Nu skal vi denne vej"?

− Hvis man vil bygge arbejdsprocesser og rutiner op, som giver den størst mu-lige kreativitet og fleksibilitet blandt medarbejderne, der kan medvirke til at opfylde organisationens mål, kræver det en dyb interesse for dem. Det er svært at lede nogen, man dybest set ikke interes-serer sig for som fagpersoner. Og det er svært at arbejde med en eventuel mod-stand mod forandringer hos den enkelte, siger Kenneth Mølbjerg Jørgensen.

Område Syd dækker: Frede-ricia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Vejle og Aabenraa.

HOVEDSTADENVil du blive bedre til at bage det gode brød?Torsdag d. 7. februar, kl. 14-18 Sted: Hjortespring Omsorgs-center, Sennepshaven 4, HerlevellerOnsdag d. 6. marts, kl. 14-18Sted: Helsingegården, Parkvæn-get 20 A, Helsinge

Frist: 28. jan eller 21. febOplysninger: Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74

Vi skal have hænderne i den levende dej, bage med økologisk og stenformalet mel og snakke bageteknik-ker. Mejnert’s har skaffet nogle suveræne undervisere.

Når du tilmelder dig, er du samtidig tilmeldt et besøg på Mejnerts Mølle i Svebølle d. 16. april, kl. 15.30-ca.18.00 (meld fra under bagekurset, hvis ikke det passer dig).

Hvis du ikke er medlem

af forbundet, kan du kun

deltage i aktiviteter, hvis:

• duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost-

faglig uddannelse)

• duerkost-ogernæringsfag-

lig, men medlem af anden

forhandlingsberettiget

organisation pga. dit job.

REGIONER TILMELDING KUN PÅ KOST.DK

SYDDANMARKStormøde i Område SydMandag d. 14. januar, kl. 13-15.30Sted: Hybyhus Plejecenter, Erritsø Bygade 85, Fredericia Frist: 10. januar Oplysninger: Ulla Rosenfeldt, [email protected], 21 34 18 76

TR, suppleanter og AMIR indkaldes til stormøde med den sædvanlige dagsorden. Vi indleder mødet med en let anretning.

Det værste er, når medarbejderne bare følger spillereglerne

( ‹ )

NR. 11 DEN 20. DECEMBER 2012

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet90. årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Jørn Thomsen/ELBO A/STryk: Jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: Scanpix

Næste nummer udkommer: 24. jan (nr. 1)Næste frist for indlæg: 21. jan (nr. 2)Regionsarrangementer: 3. jan (nr. 1)

Oplag:8.600Medlem af Dansk FagpresseISSN 2244-9167

ANNONCERFrist for nr. 1 er 3. jan (udk. 24. jan)

Formater, priser og frister− ved henvendelse tilDG Media a/sJørgen [email protected]

Kost & ErnæringsforbundetNørre Voldgade 901358Kbh.K33414660Fax 33 41 46 70www.kost.dk

Åbent:mandagtiltorsdagkl.8.30-15,fredagkl.8.30-13.30.Kontakt: [email protected] eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’.

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget2053600 Frederikssund23378674,[email protected]

Region Sjælland Rikke [email protected]: Kringelborg Alle 74800NykøbingF

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772Kværndrup21341876,[email protected]

Region Midtjylland Jette [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98181656

Færøerne Bente Else Kjær(00298)[email protected] Lagargardur(00298)310365Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298)219041

GrønlandBirgitte NathanielsenBox891.3900Nuuk(00299) 32 47 42,[email protected](00299)266533

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef/33414698Morten Andersson [ma] Økonomichef/33414688

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef /33414698Carsten Juncher Christensen [cjc]Konsulent/33414683Christina Wilken [cwi] Sekretær/33414685Dorte Bjørn [db] Sekretær/33414695Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist/33414682Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent /33414689Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94Stinne Føns (sfo)Konsulent/33414687Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELINGBerith Lundborg [bl] Sekretær/33414681Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad−ogmåltidskonsulent/33414684Mie Lauwersen [mla]Klinisk diætist / 33 41 46 72Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33414678

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent /33414618Lars Vestergaard [lv]Analyse−ogdokumentation/33414795Mette Jensen [mj]Redaktør af Kost,ernæring&sundhed/33414668Stella Bangsbo [sb] Sekretærforformandogdirektør/33414675Toke Helmø [th]Politiskrådgiver/33414686

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef/33414688Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90Jonas Bo Larsen [jbl]Studentermedhjælper/33414665

kosternæring& sundhed

11/2012

Side 8

Multihandicappede får et bedre liv, når de er med i køkkenet

tvunget ned i tid

Side 14

Side 22

sig det højtdet har du ret til


Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernærings- assistent og ernæringshjælper

NY BOG Sans din mad

Kost & Ernæringsforbundet har en specialaftale med Erhvervsskolernes Forlag, der betyder,atmedlemmernekanspareca.25procentpådetrettenlærebøger,hvisdebestilles gennem forbundet.

Bestil og betal beløbet for de bestilte bøger plus porto. Derefter får du bøgerne tilsendt.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning med otte af bøgerne. De vil normalt koste 2.609kr.hosboghandleren.Dukankøbedemfor1.788kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, der kan bestille bøgerne gennem forbundet.

Se her, hvordan du bestiller lærebøgerne: www.kost.dk/laereboeger

Kost & Ernæringsforbundet har indgået

en specialaftale med Erhvervs skolernes

Forlag, der betyder, at medlemmerne kan

spare ca. 25 pct på de tretten lærebøger,

hvis de bestilles gennem forbundet.

Rabatten er fra trukket prisen på kuponen.

Beløbet på de bestilte bøger plus forsen-

delse indbetales på nedenstående konto

til Kost & Ernærings forbundet. Bestil-

lingskuponen sendes til forbundet.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning

med otte af bøgerne. De vil normalt koste

2.609 kr. hos boghandleren. Du kan købe

dem for 1.788 kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets

medlemmer, der kan bestille bøgerne

gennem forbundet.

Hvis du vil være medlem: se på kost.dk

Priser pr 20. marts 2010Jeg bestiller hermed:

Ernæringslære à 315 kr.

Diætetik ny udgave à 315 kr.

Kostlære og -vurdering à 323 kr.

Fødevarelære à 330 kr.

Kulinarisk Sensorik à 315 kr.

Metodik og råvareanvendelse à 150 kr.

Produktionshygiejne ny udgave à 315 kr.

Sans din mad ny bog à 100 kr.

Bogpakke med de 8 ovenstående bøger à 1.788 kr.

Produktionsformer og kvalitetsudvikling à 262 kr.

Arbejdsplanlægning à 136 kr.

Kommunikation, psykologi og pædagogik à 125 kr.

Arbejdsmiljø og ergonomi à 235 kr.

Mad og mennesker à 140 kr.

Forsendelse 60 kr. 60

Bankkonto til betaling: i alt2191-4370 101 456

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Send kuponen til:

Kost & Ernæringsforbundet

Nørre Voldgade 90

1358 København K

Fax 33 41 46 70

laer

eboeg

er 2

010

320

Ny bog:Sans din mad

Documents

Kost, Ernæring og Sundhed 11 2012