Kost, Ernæring og Sundhed 02 2012

kosternæring& sundhed

læsbarsel og lige-

behandling side 14

tusinde kronerkoster fedtafgiften den kommunalemadservice i aalborgside 9

2/2012

side 8

Fedtafgiften gør os ikke sunderekøkkenerne nægter at spare på mad til småtspisende

kost & ernæringsForbundet nr . 2 / februar / 20122

mestre i mad og sundhedNi ernæringsassistentelever kæmpede om me-sterskabet ved DM i Skills i januar. Mesterska-berne er en årligt tilbagevendende begivenhed for erhvervsskoleelever. Her vises fag og færdig-heder, og her kapres nye elever til skolerne. Med kylling og kreativitet som bundne råvarer, præsenterede ernæringsassistenteleverne en række spændende, kulinarisk veltilberedte me-nuer til børn, til unge og til fest.

www.skillsdenmark.dk

Nyhed:

nr . 2 / februar / 2012 kost & ernæringsForbundet 3

ernæringsassistentelever er aktuelt under uddannelse på 16 erhvervsskoler fordelt i hele landetwww.uvm.dk


Overblik:

sundhedsfremme, forebyggelse …for at være helt sikker på, at sund-hedsprofessionelle bruger begreberne ens, har Sundhedsstyrelsen udgivet en ordbog.

kort nyt / udefra / side 19

nordisk udfordringSabina Walløe og nina frimann vil udfordre kantinegæsterne på smagen og holder sig til nordiske råvarer.

opskrifter / side 16

til bords med politikernePolitikerne inviterer forbundets formand til arbejdsmøder − og om-vendt. Det giver fagområdet en endnu mere central rolle i forebyggelsen.

sundhedspolitik / side 21

ny viden om fedtlæs side 11

» Som det ser ud nu, er fedtafgiften rigtig dårlig timing i sundhedsmæssig sammenhæng.Tine TholsTrup, lek Tor ku, liFe

mindre sundhed med fedtafgift / side 11

foto

: Ist

ock

foto

: Sca

npix

livskvalitet med madenÆldrekommissionen har afleveret sin rapport om fremtidens ældrepleje til socialministeren. rapporten er fyldt med gode hensigter. nu glæder vi os til, der kommer handling bag ordene.

Ældrekommissionen har afleveret 43 anbefalinger til ministeren. flere af dem om mad og måltider: Der skal dufte af mad på plejehjemmene. De ældre skal være med til at lægge menuplaner og lave mad i det omfang, de kan. Maden skal være af høj kvalitet, ernæringsrigtig og følge årstiderne.

anbefalingerne lægger også vægt på, at måltidet skal være en god oplevelse, både selskabet og rammerne omkring det.

Meget fine anbefalinger. Men ét er anbefalinger, noget andet virkelighed.

På trods af stor opmærksomhed på mad og måltiders betydning for ældres livskvalitet og trivsel, har de færreste kommuner en holdning til de gode måltider. Tværtimod er der gang i spareprojekterne i mange kommuner, og der bruges stadig færre ressourcer på mad og måltider på plejehjem-mene. Det kan anbefalingerne ikke ændre på. Det kan kun en knivskarp politisk prioritering.

Hvis ældres livskvalitet skal forbedres, og de skal være mere selvhjulpne, som ældrekommissionen og socialministe-ren taler om, vil jeg anbefale, at alle ældre ernæringsscreenes af en klinisk diætist, når de flytter på plejehjem. Det giver mulighed for at opfange og yde særlig omsorg for de godt 40 procent underernærede og småtspisende ældre – som ældrekommissionen overser i sine anbefalinger.

Kost- og ernæringsfaglige måltidsværter kan nøde og kræse for den ældre og sikre, at

der bliver taget hånd om de ældres madtraditioner og madkultur, så de får mad, de kender og kan lide. Måltidsværten skal være bindeled mellem den ældre, plejen og de professionelle i

køkkenet. erfaringer viser nemlig, at tæt kontakt omkring måltidet skærper

appetitten og øger trivslen.Jeg vil derfor give socialministeren

endnu en anbefaling: pålæg alle kommuner at ansætte en mad- og måltidschef, der kan koordinere indsatsen i kommunen og sikre, at ældrekommissionens anbefalinger efterleves.

GhiTa parry

/ Formand

fedtafgiften presser budgettetnyhed: Afgiften gavner ikke i de offentlige køkke-ner, tværtimod. Men KL vil ikke arbejde for at fritage mad til ældre og syge.

fyring under barselcase: Fyring af Susanne Kjær Simonsen blev planlagt, mens hun var på barsel. Det er i strid med ligebehandlingsloven.

til bords med politikernenyhed: Kost & Ernæringsforbundets formand er i dialog med politikerne om, hvordan faggruppen kan spille en endnu mere central rolle.

den fødte tillidsrepræsentantproFilen: Birgitte Frank har fået det fagpolitiske arbejde ind med modermælken. I dag er hun fællestillidsrepræsentant for 20 arbejdspladser.

gode bakterier fremmer helbredetnyhed: Forskning skal undersøge tarmbakterier-nes indflydelse på immunforsvar og livsstilssyg-domme.

08

12

21

24

26

leder

indhold

hver måned:07 / 19 Kort nyt / udefra15 / 29 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift30 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-

forbundet

16 / mad i februar

foto: Istock

www.royalgreenland.com/foodservice

Kom til Foodexpo 2012 i Messecenter Herning Fra d. 18.-20. marts og få inspiration til den optimale tilberedning af fisk

samt den gode smagsoplevelse! Du finder os i Hal M på stand 9750 Vi glæder os til at se dig!

Royal Greenland

fisk og skaldyr

i særklasse...

- smag forskellen!


kortnyt artikel:Mette Jensen [ t e k s t ]

uDEFrA

foto

: Sca

npix

månedens vilde: ramsløg

www.royalgreenland.com/foodservice

Kom til Foodexpo 2012 i Messecenter Herning Fra d. 18.-20. marts og få inspiration til den optimale tilberedning af fisk

samt den gode smagsoplevelse! Du finder os i Hal M på stand 9750 Vi glæder os til at se dig!

Royal Greenland

fisk og skaldyr

i særklasse...

- smag forskellen!

ramsløg kaldes ’vilde hvidløg’, og de både smager og dufter af hvidløg eller måske en blanding af hvidløg og purløg. De dufter så stærkt, at man ofte kan dufte sig frem til deres voksesteder i krat eller løvskov. allerede i marts skyder de frem, og i maj blomstrer de med fine, hvide skærme. De smager bedst inden afblomstringen, og det hele kan spises: løget, bladene, stilken og blomsterne. efter blomstringen sætter ramsløget bær, der kan syltes som kapers.bladene kan dampes som spinat eller spises rå i salaten. De kan hakkes fint i en grøn sovs, blendes i majonæse, olie eller smør. Løgene kan syltes, bladene tørres, og blomsterne vil pynte på maden.

ny forskning i celler kan fortælle os, om vi er mere slidte, end vi burde være, vores alder taget i betragtning.

Meget slidte celler kan skyldes, at vi ikke tager os af KraM-faktorerne, kost, rygning, alkohol og motion. forskningen viser, at 25 procent af os har alvorlig celleslitage.

Mens Sundhedsministeren ser frem til at bruge et celletjek i forebyggelsen, advarer formanden for etisk råd mod at give os viden, som kan være svært at vide, hvad vi skal stille op med.www.politiken.dk/videnskab

Det er synd for de ældre i Københavns Kommune. De må ikke længere få saftevand, skrev avisen 24 timer, og andre medier fulgte trop. Men det er altså ikke forbudt at servere saftevand i Køben-havn!

Sagen er, at Københavns Kommune, ligesom andre kommuner, bekymrer sig for, hvordan ældre skal få nok energi og næring, især dem med lille appetit. Kommunen har derfor valgt at følge Servicestyrelsens vejledning og anbefaler plejehjemmene at tilbyde ældre drikkevarer med både energi og næring i stedet for massevis af saftevand. Det er f.eks. sødmælk, kakaomælk, koldskål og maltøl.

anbefalinger til fremtidens ældre-pleje har ældre-kommissionen leve-ret til socialmini-steren. fire af dem handler om det gode måltid

Stegt ål og flæsk i persillesovs hører til livretterne, selvom gule ærter og karbona-der heller ikke er at kimse af. Det fortæller beboere på plejecentret på bronzealdervej i Odder, der er blevet bedt om at levere opskrifterne på deres livretter og deres 'livshistorie' til plejecentrets egen kogebog. Og bogen er langt mere end en kogebog, siger forfatter til bogen, Jeanette Tikøb. Det er en indsats mod kedsomhed, ensomhed og anonymitet. Historierne i bogen giver nemlig anledning til mange snakke om maden og minderne.

www.madmedhistorie.dk

Mad samler mennesker Slidte celler sladrer

om dårlig livsstil

saftevandsmordet i københavn

På rådhuset i albertslund Kommune tager de opfordringen til at mindske madspildet meget alvorligt. Det skærper kreativiteten, når madplanen skal lægges. Kartoffel- og gulerods-skræller friteres, og køkkenet bruger stokken fra blomkål og broccoli til pickles.

efter lukketid sælges den mad, der er tilovers desuden til medarbejderne, så her går der sjældent noget til spilde.

www.lokalavisen.dk − kantine og madrester

Skræller til rådhusgæsterne

www.sm.dk − ÆldrekommissionenLæs lederen, side 5


Det er helt skævt, at centralkøkkener og sygehuskøkkener skal kæmpe for at få råd til at servere den fedtholdige mad, som småtspisende ældre og syge har så hårdt brug for, mener Ghita Parry, formand for Kost & ernæringsfor-bundet.

− fedtafgiften er møntet på almindelige forbrugere. Det må være en fejl, at politikerne helt har overset, at 40-60 procent af de syge og ældre er underernærede eller i ernæringsmæssig risiko, siger formanden.

− Jeg tager kontakt til de relevante ministre. Og jeg har en klar forventning om, at den evaluering, som regeringen lægger op til i 2012, vil ændre på det og fritage de udsatte grupper. Også selv om det vil give mere administration, som KL peger på.

Synspunkt:


Fedtafgiften presser budgettet

Fra 1. oktober 2011 har de offentlige køkkenledere betalt eks-tra 16 kr. pr. kilo mættet fedt i fødevarer som smør, ost, fløde og kød, og det kan tydeligt mærkes på økonomien.

− Det koster os 750.000 kr. ekstra pr. år, siger leder af Madser-vice i Aalborg, Hanne Melgaard Juul, hvis tre produktionskøk-kener dagligt leverer døgnkost til kommunens ca. 1.650 pleje-hjemsbeboere, otte cafeer samt møde- og kursusaktiviteter.

I den anden ende af byen har cheføkonoma for Centralkøk-kenet på Aalborg Sygehus, Pernille Nørbak, regnet sig frem til, at fedtafgiften årligt koster 330.000 kr. ekstra, når der skal laves mad til de ca. 750 patienter samt personalekantiner og gæster.

det skulle være så sundtForslaget om at beskatte det mættede fedt kommer fra Fore-byggelseskommissionen (FK). FK regnede sig frem til, at fedt-afgiften vil give danskerne 0,015 ekstra leveår − eller fem eks-tra dage pr. person over de næste ti år.

Netop det sundhedsmæssige aspekt vækker gehør hos Kom-munernes Landsforeningen (KL).

− KL har valgt at bakke op om fedtafgiften ud fra en bred folkesundhedsmæssig betragtning. Når det så er sagt, er det korrekt, at afgiften også vil ramme de borgere, der har behov for kost med en betydelig større næringstæthed, siger for-manden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther.

dage forventes fedtafgiften at give danskerne i ekstra levetid

Madpolitik: De offentlige køkkener nægter at spare på mad til småtspisende på grund af fedtafgiften. KL erkender proble-met, men afviser at fritage ældreområdet.

artikel:Karen Witt Olsen [ t e k s t ]

Scanpix [ f o t o ]

( › )

kost & ernæringsForbundet nr . 2 / februar / 20121 0

nemgå, hvor meget mad der bestilles til hovedmåltiderne. Og om der f.eks. er noget, der står i køleskabene på afdelingerne og bliver for gammelt.

Det er for tidligt at sige, hvor meget køkkenerne kan spare på de her tiltag − om det kan dække den ekstra udgift til fedt. Både Hanne Melgaard Juul og Pernille Nørbak har derfor un-derrettet hhv. Aalborg Centralforvaltning og sygehusets er-næringsudvalg og ledelse om, at der kan blive brug for flere penge.

− Vi vil gerne bidrage, men set fra min stol, er der her tale om en afgift, der på ingen måde gavner. Mine patienter får hverken mere sundhed eller bedre kvalitet ud af, at vi skal bruge flere penge på maden, siger Pernille Nørbak.

ingen undtagelserFedtafgiften er ikke medregnet i fremskrivningen af de of-fentlige køkkeners råvarepriser for 2012 på 0,54 procent, men KL lover, at hvis der er ramt forkert, vil der komme en efterregulering.

ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske re-gioner, forventer, at problematikken løses i de enkelte regio-ner. Men viser det sig, at der er tale om en meget høj ekstra-udgift, må man rejse den ved regionernes økonomiforhand-linger med regeringen, siger hun.

Formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther afviser samtidig, at det er muligt at fritage f.eks. æl-dreområdet for fedtafgiften.

− Mange køkkener tilbereder jo mad til flere forskellige brugere, f.eks. også til personalet. Der er også en del private leverandører på området, og de har samme problem. Skulle vi undtage ældreområdet, ville det betyde mere bureaukrati både hos lederen af køkkenet og hos dem, der skal kontrol-lere det − f.eks. fødevarekontrollen.

Og det behov kan borgerne roligt regne med fortsat at få op-fyldt.

samme madDe offentlige køkkener, der dagligt laver mad til ældre, syge, underernærede og andre småtspisende, har nemlig ingen pla-ner om at ændre i menuerne for at hente den ekstra udgift til fedtafgift hjem den vej.

− Hvis vi skal spare på det mættede fedt, bliver råvarerne mere magre, grove og grønne. Det betyder meget store porti-oner for at sikre de nødvendige daglige kilojoule, og det kan vores patienter ikke klare. Hvis vi laver om på menuerne, ri-sikerer vi, at en småtspisende patient meget hurtigt bliver til en underernæret patient. Det kan vi ikke forsvare, siger Per-nille Nørbak.

Samme melding kommer fra de andre offentlige køkkenle-dere i ældre- og sygehussektoren som Kost, sundhed & ernæ-ring har talt med: Penge til fedtafgift skal findes på andre må-der, og køkkenlederne er parate til at gøre deres.

Mindre madspild I Aalborg har de sat ekstra fokus på madspild. I oktober må-ned 2011 registrerede Aalborg Madservice alt, hvad pleje-hjemmene bestilte, og Hanne Melgaard Juul orienterede ef-terfølgende samtlige plejehjemsledere om deres eget forbrug eller overforbrug af råvarer.

− Det blev utrolig vel modtaget. Ingen ønsker jo at spilde mad. Vi registrerer igen i februar måned for at se, om alle er nået i mål. Derudover har vi gennemgået vores menuer, som vi har reduceret med 27 lune retter, siger lederen af Aalborg Madservice

På Aalborg Sygehus er der også fokus på madspild. Central-køkkenet er sammen med sygehusets afdelinger ved at gen-

( › )

( ‹ )

Forebyggelseskommissionen• blevnedsatafdentidligereregering• foreslogfedtafgifteni2009irapporten’Vikanleve

længere og sundere’, som et ud af i alt 52 forslag • mente,atmættetfedtstårfordenfemtestørsteandelaf

dødsfald i Danmark, ca. 4 procent (rygning står for den største andel − ca. 24 procent)

• argumenteredefor,atfedtafgiftenvillefåostilatspise3procent mindre fedt, der igen ville begrænse antallet af hjertekarsygdomme

• beregnede,atfedtafgiftenvillefådanskernesmiddelleve-tid til at stige 0,015 år over de næste 10 år. Det svarer til ca. fem dage pr. person. beregningerne har vist sig at bygge på forskning fra år 2000.

Fedtafgiften• blevvedtagetafV,S,DF,SF,KFogRVd.17.marts2011• trådteikraft1.oktober2011• forventesatindbringestatskassenca.1,5mia.kr.inkl.momsom

året • omfattermættetfedt,hvisindholdetoverstiger2,3procenti

visse fødevarer blandt andet kød, mælk, fløde, smør og marga-rine

• udgør16kr.pr.kilomættetfedt• afregnesioffentligekøkkenertilleverandørerne.Determuligt

at bede leverandørerne udspecificere fedtafgiften på fakturaerne• skalevalueresi2012.

Fedtafgiften er ikke medregnet i fremskrivningen af de offentlige køkkeners råvarepriser for 2012, men KL lover, at der vil komme en efterregulering, hvis det viser sig, at der er ramt forkert.

Fakta:

nr . 2 / februar / 2012 kost & ernæringsForbundet 1 1

( ‹ )

afgift til alleFedafgiften berører alle, der beskæftiger sig med fødevarer. Kost, ernæring & sundhed har set på, hvilke konsekvenser afgiften har udenf or de offentlige køkkener.

1.200 kroner mere om åretSkatteministeriet har regnet på, hvad afgiften koster forbrugerne: 2,60 kr. for 250 gram smør.2,20kr.foren¼lpiskefløde.1,70kr.for500 gram ost 45+. Og 1,10 kr. for hakket svinekød (15 procent). Forbrugerprisernesteg1,9procentmeddetsamme, afgiften blev indført 1. oktober 2011, og de har stort set ikke ændret sig i november og december 2011. Danske bank har beregnet, at fedtafgiften vil koste en gennemsnitlig børnefamilie ca. 1.200 kr. om året.

butikkerne lader varerne stigeen undersøgelse foretaget af Søndagsavisen i oktober 2011 viste, at visse supermarkeder satte prisen på fedtholdige fødevarer op med mere, end afgiften berettigede til. Cremefrai-chen i aldi blev pludselig 10 procent dyrere, og smørret i Kvickly næsten 13 procent dyrere, end afgiften kunne forklare.

restaurationsbranchen taberHoresta forventer tab på 250-350 millioner kroner som følge af fedtafgiftens øgede priser på råvarer. To ud af tre restauranter ønsker ikke at ændre i deres menuer, og 86 procent regner ikke med at sende afgiften videre til kunderne.

slagtermestre stævner statenDanske Slagtermestre har stævnet Staten ved Københavns byret. brancheorganisationen mener, at afgiften skævvrider konkurrencen mellem små og store virksomheder. Køben-havns byret skal i første omgang afgøre, om sagen skal for eu-domstolen.

bagerne klager til euen bager i nørre nebel har beregnet ekstraud-giften til råvarer til ca. 100.000 kr. om året. bageren vil ikke sende fedtafgiften videre alene via kagerne. Prisstigningerne vil derfor også ramme f.eks. rugbrødet.bagere og Konditormestre i Danmark har sammen med Håndværksrådet klaget over fedtafgiften til europa-Kommissionen. De mener, at afgiften reelt er en told, der forhin-drer varers frie bevægelighed.

keprodukter − fordi tidligere forskning viste, at mættet fedt øger kolesterolet i blodet. For meget kolesterol fører til åreforkalkning, der igen fører til hjerte-karsygdomme. Men det er nye tider for mættet fedt.

− Store amerikanske befolkningsun-dersøgelser viser, ligesom vores forsk-ning, at indtag af mættet fedt ikke nød-vendigvis giver hjertekarsygdomme, si-ger lektor Tine Tholstrup og konklude-rer, at det sundhedsmæssige aspekt i fedtafgiften er meget svært at få øje på.

kulhydraterne kommerFedtforskerne har længe været imod fedtafgiften. For hvad nu, hvis dan-skerne skifter det mættede fedt ud med f.eks. hvidt brød, pasta og ris?

− Hvis forbruget flytter sig fra mættet fedt og i retning af hurtige kulhydrater − der jo ikke er afgiftsbelagte − risikerer Danmark virkelig at stå med et sund-hedsproblem. Hurtige kulhydrater øger risikoen for overvægt og type 2 diabe-tes, der er blandt de store årsager til hjertekarsygdomme i dag, siger lektor Tine Tholstrup. Hun tilføjer, at der er uendelig meget, forskerne ikke ved om mættet fedt.

− Men som det ser ud nu, er fedtafgif-ten rigtig dårlig timing i sundhedsmæs-sig sammenhæng.

Fedtafgiften får ikke danskerne til at spise sundere. Måske tværtimod.

Lektor Tine Tholstrup fra LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet på Køben-havns universitet, har forsket i mættet fedt de seneste 20 år. Fedtafgiften sen-der i bedste fald et uklart og forvirrende signal, siger hun.

− I Danmark er vi med på, at der er af-gifter på usunde ting som f.eks. cigaret-ter. Det er til at forstå. En afgift på mæt-tet fedt sender et nationalt signal om, at mættet fedt er farligt, at det er sundere ikke at spise det. Men det er forkert.

Forskellig effekt af mælkefedtSammen med sine kollegaer på Institut for Human Ernæring offentliggjorde Tine Tholstrup i oktober 2011 et forsk-ningsprojekt, der viste, at indtagelse af fast 45+ ost ikke forhøjede kolesteroltal-let. Det gjorde smør derimod.

− Der var lige meget mælkefedt i test-kostens smør og ost, så begge burde sende kolesterolet i vejret, særligt LDL-kolesterolet, der er skadeligt for hjerte-karsygdomme. Men det gjorde det ikke. Det er et paradoks, som vi ikke forstår, men skal forske mere i, siger lektoren.

rigtigt i 30 årForskere og ernæringseksperter har de seneste 30 år advaret mod for meget mættet fedt fra f.eks. kød, smør og mæl-

Mindre sundhed med fedtafgiftAfgiften på mættet fedt forvirrer og risikerer at gøre danskerne mere usunde, siger fedtforsker Tine Tholstrup fra Københavns Universitet. Mættet fedt er nemlig ikke længere lig sygdom.


Det blev et ubehageligt gensyn med arbejdspladsen, da 32-årige Susanne Kjær Simonsen umiddelbart efter endt barselsorlov deltog i et persona-lemøde for alle medarbejdere på Ældrecenteret Enghaven i Skjern. Dår-lig økonomi betød, at nogen skulle fyres, meddelte ledelsen uden at sætte navn på. Susanne Kjær Simonsen var dog ikke i tvivl om, at pla-nen var at fyre hende:

− Det var utrygt og ubehageligt at sidde ved det møde, for selvom in-gen sagde det ligeud, forstod jeg klart, at pilen pegede på mig. En kol-lega i køkkenet og en veninde kontaktede mig bagefter og fortalte, at de begge havde hørt, at det var mig, der skulle fyres. Det var ikke rart, at de fik beskeden, før jeg selv hørte fra min arbejdsgiver, fortæller Susanne Kjær Simonsen.

dårlig stemning på arbejdspladsenHun havde på det tidspunkt arbejdet otte år i køkkenet og i alle årene oplevet at have et meget fint forhold til både kollegaer og ledelse − lige indtil hun forud for sin graviditet var igennem flere fertilitetsbehandlin-ger, der betød, at hun skulle undgå tunge løft på sit arbejde.

− Efter min seneste fertilitetsbehandling følte jeg, at stemningen over for mig skiftede til det værre, så det kom ikke helt bag på mig, at de ville af med mig, men det sårede mig, at ingen sagde det ligeud.

Hun blev senere kaldt til møde med ældrecenterets leder, der tilbød hende overflytning til et andet kommunalt køkken, der manglede per-sonale. Dog skulle hun selv søge jobbet, og det viste sig efterfølgende, at der alligevel ikke var ledige stillinger dér.

Fyring under barsel udløste godtgørelseLigebehandling: Fyringen af Susanne Kjær Simonsen blev planlagt, mens hun var på barsel. Efter indgreb fra Kost & Ernæringsforbundet måtte arbejdsgiveren fritstille Susanne og betale godtgørelse.

artikel:Marie Preisler [ t e k s t ]

Kissen Møller Hansen [ f o t o ]

( › )

forbundetrådgiver


Sagen kortSusanne Kjær Simonsen vender tilbage fra barsel til• etgenereltvarselom,aténskalfyres• hunhørerfrakolleger,atderharværettaleomhende• eftertremånederfårhunetpersonligttilbudom

overflytning til andet arbejdssted• efterottemånederafskedigesSusanneKjærSimonsen• forbundetgårstraksindisagen• Susannekompenseresfor’uretsmæssigfyring’.


Beskyttet under barselDet er ulovligt ifølge ligebehandlingsloven og barselsloven at opsige en medarbejder på grund af graviditet og barsel. Det betyder, at hvis du bliver sagt op under din graviditet og barsel, er det din arbejdsgi-ver, der skal bevise, at opsigelsen ikke skyldes din graviditet og orlov.

beskyttelsen gælder for både kvinder, mænd og homoseksuelle par, der benytter deres ret til at holde barselorlov, forældre-orlov mv.

beskyttelsen gælder også før en eventuel graviditet i forbindelse med fertilitetsbe-handling eller ufrivillig abort.

Tilbage til dit jobDu har også ret til at komme tilbage til samme eller lignende job, som du havde, før du gik på barsel, når du kommer tilbage efter at have holdt barselsorlov.

Såfremt der er sket væsentlige ændrin-ger i din stilling, kan du vælge at sidestille ændringen med en opsigelse.

Er opsigelsen uberettigetHvis beslutningen om at afskedige dig er truffet under din graviditet eller barselsor-lov, men først effektueres når du vender tilbage fra din orlov, er det de samme regler, der gælder, som ved en afskedigelse

guide artikel:Mette Jensen [ t e k s t ]

TIL LIgESTILLINg Og BArSEL

− Jeg fik en grim fornemmelse af, at le-delsen godt viste, at de ikke måtte fyre mig i tre måneder efter barsel, og at de derfor prøvede at slippe af med mig på en nem måde ved at få mig til selv at sige op. Men det ville jeg ikke, da der ikke var noget andet job at få, siger hun.

langstrakt fyringFem måneder senere varslede ledelsen samtaler med alle medarbejdere for at afgøre, hvem der skulle fyres, og Su-sanne Kjær Simonsen kom til samtale allerede samme dag. Kort tid efter, midt i sin sommerferie, blev Susanne Kjær Si-monsen ringet op og fik besked om, at hun var fyret.

− Ledelsen havde på det tidspunkt ikke haft møder med alle, så jeg fik be-styrket min mistanke om, at det hele ti-den havde været planen at fyre mig. Det gjorde mig meget ked af det, for det var psykisk hårdt at blive fyret på en måde, der trak så meget i langdrag.

− Så gik jeg til forbundet, som straks gik ind i sagen.

Fritstilling og godtgørelseEfter forhandling med Kost & Ernæ-ringsforbundet accepterede arbejdsgi-veren, at Susanne Kjær Simonsen blev fritstillet og fik godtgørelse som kom-pensation for uretmæssig fyring under barsel.

Susanne Kjær Simonsens råd til andre er ikke at tøve med at gå til forbundet ved mistanke om, at arbejdsgiveren prø-ver at slippe af med dem i forbindelse med barsel:

− Det kørte mig ned psykisk at gå på arbejde i mange måneder med vished om, at jeg ville blive fyret, men uden at få det at vide direkte. Jeg lå søvnløs mange nætter, og det var en hård belast-ning for min familie. Så en stor sten faldt fra mit hjerte, da jeg havde kon-taktet forbundet, hvor jeg fik helt fanta-stisk hjælp og støtte.

− Og jeg jublede, da vi vandt sagen, slutter Susanne Kjær Simonsen.

Susanne Kjær Simonsen passer nu sin datter, mens hun søger nyt job.

under selve orloven (som i Susanne Kjær Simonsens sag, se side 12).

Hvis du bliver afskediget, efter at du har afsluttet barselsorloven, og kan du ikke bevise, at beslutningen reelt blev truffet, mens du holdt orlov, gælder der ikke længere en formodning om, at du blev afskediget på grund af barsel eller graviditet. Jo længere tid der går, efter at du er kommet tilbage fra barsel, og til du opsiges, jo sværere er det at bevise, at en opsigelse er i strid med Ligebehandlings-loven.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder i forbindelse med barsel og graviditet, så kontakt forbundet:[email protected]

lov om barselwww.retsinformation.dk − ’bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel’

lov om ligebehandlingwww.retsinformation.dk − ’bekendtgørelse af lov om ligebehand-ling af mænd og kvinder’ − Se kapitel 3 om barsel

( ‹ )

Info:

( › )

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 418 kr/md

(280 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Kontakt:



INDEFrA

Så er det nu, du har chancen for at få penge til at udvikle dig personligt eller fagligt. Søg Kost & ernæringsforbundets udviklingspulje!

Pengene kan søges både til deltagelse i kurser og til planlægning af et større projekt eventu-elt sammen med kolleger. Puljen kan ikke søges til den efteruddannelse, som er nødvendig i dit nuværende job. Den skal din arbejdsgiver betale.

udviklingspuljen er målrettet de medlemmer, der ikke kan komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden. fonden kan søges to gange om året i april og oktober. ansøgningsske-maet hentes på hjemmesiden. næste frist: 20. april.

www.kost.dk/medlem/udviklingspulje

Kost & Ernæringsforbundets udviklingpulje

Med en økonomauddannelse og et medlem-skab af Kost & ernæringsforbundet i hånden kan du søge et legat fra Økonomaforeningens Jubilæumsfond.

Legatet uddeles hvert år på den dag, hvor Økonomaforeningen, nu Kost & ernæringsfor-bundet, blev stiftet, den 23. april.

Legatet gives som støtte til deltagelse i relevante internationale kongresser, rejser, studier og videreuddannelse i institutionsfor-plejning og institutionskøkkeners indretning.

fondsbestyrelsen afgør, hvor mange penge det enkelte legat er på.

et legat fra Jubilæumsfonden skal anvendes til det projekt, det er søgt til, og legatmodtageren skal sende en skriftlig rapport til fondsbestyrel-sen, når projektet er gennemført.

Legater er skattepligtige, men der kan normalt opnås fradrag for udgifter til netop de formål, Jubilæumsfondens legat kan søges til.

ansøgerne får midt i april besked på, om de har fået et legat. Legatet sendes til modta-gerne den 23. april 2012.

for at søge Jubilæumsfonden skal du anvende et ansøgningsskema, som du kan hente på hjemmesiden.

Din ansøgning skal senest 25. marts være modtaget af formanden for fondsbestyrelsen:

Ole Hoffmann SørensenDr. Margrethesvej 23, 1. tv.8200 Århus [email protected]

www.kost.dk/medlem /jubilaeumsfonden

søg ud i verden ...Line Thøgersen Dahl, professionsbachelor i ernæring og sundhed, fik i efteråret støtte til at tage på kokkeskole i Toscana:

− Mit speciale er cateringledelse, og for mig er det vigtigt at kende til andre madkulturer. Jeg forventede, at kurset ville forbedre mine jobmuligheder i en kantine, siger Line Thøgersen Dahl, der idagarbejderiVestasKantineiÅrhus.

− Jeg lærte at lave italiensk mad fra bunden, og det er meget simpelt: Der bliver brugt få ingredi-enser og ikke nødvendigvis det dyreste stykke kød. Tilberedningen er det afgørende.

− I mit job beskæftiger jeg mig mest med det administrative. Men jeg har større forståelse for den mad, der bliver tilberedt. Desuden, tilføjer Line Thøgersen Dahl, gør nye indput både en mere omstillingsparat og mere tændt i det daglige.

På vores facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål. Gå ind på forbundets hjem-meside, og find linket til

facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kost- og ernæringsfaglige netværk.

Mød forbundet på Facebook

Økonomaforeningens Jubilæumsfond


Hvem:Månedens op-skrift er leveret af ernæringsas-sistenter Sabina Walløe Thorsen

fra Danske Bank i København og Nina Frimann Nielsen, Blå Kors i Espergærde.

− Vi brænder for det nordiske og har i vores uddannelsesforløb på Slagteriskolen i roskilde arbejdet med principperne fra Nyt nordisk køkken.

Hvad:Maden er målrettet kantinegæ-ster, som godt kan spise masser af grøntsager og ikke har behov for så meget fedt, siger Sabina Walløe.

− Vi vil gerne bidrage til at forny gæsternes madvaner og udfordre deres smagsløg: Salaten indehol-der f.eks. både bitter kål og julesa-lat sammen med søde bær. Alle fem smage er med i salaten.

− Vi bruger udelukkende nordi-ske råvarer, så vi har valgt dansk æbleeddike i stedet for citron. Skyr, der er et traditionelt islandsk produkt, og danske tranebær.

Hvordan:Vi holder af at lave mad fra bun-den og udvikle nye opskrifter, hvor vi bruger de glemte råvarer, si-ger Sabina Walløe og Ninna Thom-sen, der opfordrer storkøkkenerne til at tage det nordiske til sig.

− Det giver en enestående mu-lighed for at tage daglige madva-ner op til fornyet overvejelse og udvikle en madkultur, der lægger vægt på velsmag, sundhed og kva-litet.

Vi er spændte på, hvad gæsterne vil synes om denne ret.

artikel:Mette Jensen [ t e k s t ]

Peter Sørensen [ f o t o ]

månedens opskrift / torskerognspakker med julesalat


torskerognssalat10 personer

800 g kogt torskerogn, renset for hinder200 g porre, fint hakket200 g æble, cox orange, skåret i små tern100 g rødløg, fint hakket50 g kapers, hakket groft5 g frisk dild, hakket100 g skyr 0,2 % (fedtfattigt surmælkprodukt med højt indhold af protein)salt og peber, efter smagæbleeddike, efter smag (et nordisk alternativ til citron)

Indbagning:200 g butterdejæg til pensling

• Blandalleingrediensernetiltorskerognssalaten, og smag til med salt, peber og æbleeddike.

• Rulbutterdejenudsåtyndtsom muligt.

• Lægtorskerognssalatenmidtpå butterdejen.

• Lukbutterdejenomkringtorskerognsalaten. Luk den med en gaffel ved at presse gaflens tænder ned i kanten af dejen.

• Penslmedægforatfåglanspåoverfladen.

• Bagdenved200grader,tilbutterdejen er gylden, og centrumtemperaturen75grader, ca. 15-20 min.

• Servermedletsyrlig,klardressing og en frisk salat.

tipMan kan bruge fyldet som en fiskesalat.Vedatindbagetorskerognssalaten får man brugt overskydende torskerognsalat. Og retten holder sig fortsat indenf or den anbefalede energi-fordeling.

Portionsstørrelse: 150 gEnergi:939kJProtein: 20%Kulhydrat:49%fedt: 31%Torskerogn er rig på D-, e- og b12-vitamin samt jern og jod.

let syrlig og klar dressing80 g æble, f.eks. holsteiner cox, skåret i små tern80 g æbleeddike80 g rødløg, hakket fint5 g brøndkarse, plukketsalt og peber, efter smagsukker, efter smag

• Blandalleingredienser,ogsmag til.

• Servertilfiskeretterforatgiveretten nogle friske og rene smage.

Julesalat med rødkål og tranebær10 peroner

350 g rødkål, fint snittet200 g julesalat, snittet280 g pærer, clara friis, skåret i tern100 g syltede tranebær, se opskrift100 g valnødder, groft hakkede50 g grønkål, fint hakket

dressing4 spsk rapsolie2 spsk æbleeddike½ tsk saltflager eller efter smaggroftkværnet peber, efter smag

• Blandrødkål,julesalat,pære-tern og syltede tranebær sammen.

• Blandingrediensernetildressingen, og smag til.

• Hælddressingenoversalaten.• Drysmedvalnødderog

grønkål.• Serverdennesundesalatsom

tilbehør, eller spis den med et dejligt stykke hjemmebagt og groft brød til.

syltede tranebær100 g sukker100 g tranebærsaft200 g friske eller frosne tranebær, alt efter sæson

• Smeltsukkeretiengryde• Hældtranebærsafti,ogladdet

koge op.• Hældtranebærsaftenover

bærerne.• Ladbærrenetrækkemindsten

time − og gerne et døgn.

tipSylt selv tranebær, brug friske eller frosne. Du undgår unødven-dige tilsætningsstoffer og aromaer, og du kan selv kan varierer syrligheden. De syltede bær kan holde sig i en uge.

Portionsstørrelse: 120 genergi: 415 kJProtein: 5%Kulhydrat:77%fedt: 18%Salaten er rig på C-vitamin.

del dine

tipwww.kost.dk/maaltids

vaerkstedet

Det høje indhold af smør kombineret med uhærdet rapsolie giver den unikke smag. Fedtindhold: 75% - heraf 75% mælkefedt og 25% uhærdet rapsolie.

NATUREN LEVERER RÅVARERNE OG DEN GODE SMAG.

VI LEVERER BÆGERET.

www.arlafoodservice.dk

23944_Kaergarden_2kg_Liquid_Danish_ann_184x229.indd 1 05/09/11 15.23


Store Smagedag er blevet en tradition for alle, der beskæftiger sig professionelt med mad i køkkenerne. Dagen holdes i september, men allerede nu er årets tema: godt håndværk, god smag omtalt på Store Smagedags hjemme-side. Her kan du også følge med i, hvilke arrangementer der holdes fra nu og indtil smagedagen i september.

www.storesmagedag.dk

store smagedag

Tre ord, vi alle sammen kender. Mener vi. Men erfaringen viser, at begreberne bruges meget forskelligt blandt sund-hedsprofessionelle. for at skabe fælles forståelse af begreberne er Sundhedssty-relsen kommet med sit bud på, hvordan de − og i øvrigt en masse andre begreber, der bruges blandt professionelle − skal fortolkes og bruges ud fra opskriften: hvad betyder ordet, hvor stammer det fra, hvor bruges det, er der andre ord, der kan bruges i stedet, og hvad hedder det på engelsk.

begrebsbasen.sst.dk/

KL har lavet en opgørelse over de 25 senest tilkomne sundhedspolitikker i kommunerne. Den viser, at det især er børn og unge, der tilgodeses i forbindelse med sundhedsfremme og fore-byggelse. Dernæst gælder indsatsen kronisk syge og socialt udsatte. uanset målgruppe koncen-trerer mange af indsatserne sig fortsat om de fire KraM-faktorer − kost, rygning, alkohol og motion.

Halvdelen af politikkerne har en målsætning for, hvem og hvor mange der skal have en forbedret sundhedsprofil.

På KL’s hjemmeside kan du finde opgørelsen over politikkerne.

www.kl.dk − søg under ’sundhed’ og ’oversigt over de nyeste kommunale sundhedspolitikker’

Forebyggelse i kommunerne

Det høje indhold af smør kombineret med uhærdet rapsolie giver den unikke smag. Fedtindhold: 75% - heraf 75% mælkefedt og 25% uhærdet rapsolie.

NATUREN LEVERER RÅVARERNE OG DEN GODE SMAG.

VI LEVERER BÆGERET.

www.arlafoodservice.dk

23944_Kaergarden_2kg_Liquid_Danish_ann_184x229.indd 1 05/09/11 15.23


uDEFrA

Det et klogest at vælge den mørke choko-lade, hvis vægten skal holdes. Det viser ny forskning fra Institut for Human ernæring.

Den lyse chokolade tilsættes mælkefedt. Mælkefedt optages lettere i tarmen og mætter mindre end kakaosmør, fedtstoffet i mørk chokolade.

undersøgelsen viser desuden, at jo højere kakaoprocent, jo bedre. Den intense smag,somchokolademed70eller80procent kakao har, er med til at hindre, at vi spiser for meget.

www.life.ku.dk

lys chokolade feder mere end mørk

Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhednye mestre i mad og sundhed

Line Ladegaard (mf) er Danmarks bedste ernæringsassistentelev. Det beviste hun ved DM i Skills i januar. Line Ladegaard er elev i kantinen på Skive Tekniske Skole.

ud over æren indbragte titlen Line 10.000 kr. i præmie fra Kost & ernæringsforbundet, som regions-formand Jette nielsen overrakte.

På andenpladsen kom Mie Maage nielsen (tv), der er elev på ringe Kost- og realskole. Og nummer treblevAnetteVaagenfraRegionshospitaletiHorsens.

Kampen om mesterskabet stod på i tre dage. De ni elever, der var nået til finalen, skulle hver dag tilberede tre menuer til forskellige målgrupper − sidste dag til deltagernes egen svendeprøverecep-tion. Line Ladegaard vandt mesterskaberne på sin menu, men også fordi hun var god til at udnytte råvarerne, metodikken og sit hygiejneberedskab.

www.skillsdenmark.dk

foto

: Hen

rik

fryd

kjæ

r

2 0 kost & ernæringsForbundet nr . 2 / februar / 2012

artikel:Marie Preisler [ t e k s t ]

Scanpix [ f o t o ]


Sundhed og forebyggelse står højt på den politiske dagsor-den, og Kost & Ernæringsforbundet arbejder på at sikre pro-fessionen en central rolle, når politikken skal udmøntes.

kost-, ernærings- og sundhedsfaglige i forebyggelsenFødevareminister Mette gjerskov og sundhedsminister Astrid Krag har hver for sig inviteret relevante aktører, heriblandt Kost & Ernæringsforbundets formand ghita Parry, til rund-bordssamtaler og workshops eksempelvis om, hvordan om-lægningen til økologi i de offentlige køkkener skal foregå, og hvilke mål der skal sættes for danskernes sundhed. Også so-cialministeren har et møde på bedding. Det skal handle om en ny ’national kosthandlingsplan’.

I løbet af de seneste måneder har forbundets formand på sin side inviteret en række politiske ordførere til en snak om, hvilken rolle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige spiller i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse.

− Min ambition var at mødes med de ministre og ordfø-rere, der har at gøre med vores fagområde, inden for de før-ste 100 dage med den nye regering. Og det mål er næsten nået, siger ghita Parry. Det har været gode møder. Politi-kerne er med på, at der er behov for vores profession, og de lytter gerne til, hvordan vi kan bidrage til folkesundheden.

bidrag er velkomnePå to møder med sundhedsminister Astrid Krag var Kost & Er-næringsforbundet og en række øvrige parter inviteret til at komme med input til de nationale mål for sundhed, som mi-nisteren vil opstille. Målene skal bruges til at prioritere fore- ( › )

Sundhedspolitik: Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan spille en endnu mere central rolle for sundhedsfremme og forebyggelse. Kost & Ernæringsforbundet er i tæt dialog med regering og Folketing om hvordan.

Til bords med politikerne

år er danskernes middellevetid. den er steget i de seneste 10 år og skal stige med endnu 3 år i de kommende 10 år


byggelsesindsatsen både nationalt og i kommunerne. Og vil desuden være ret-ningsgivende for, hvordan danskernes sundhedstilstand skal udvikle sig i løbet af de næste ti år.

ghita Parry benyttede mødet til at an-befale blandt andet et obligatorisk og sundt frokostmåltid til alle børn og unge og en øget indsats mod underer-næring blandt ældre og syge. Begge ini-tiativer vil øge livskvaliteten og samti-dig være samfundsøkonomisk sund for-nuft, fastslår ghita Parry.

Formanden anbefalede samtidig sundhedsministeren at pålægge kommu-nerne at ansætte en mad- og måltids-chef. Og at sætte sig klare mål for, hvor-dan antallet af underernærede syge og ældre skal nedbringes.

Medlemmerne skal bidrage til samar-bejdet med sundhedsministeriet, opfor-drer ghita Parry.

− Jeg hører meget gerne fra de med-lemmer og arbejdspladser, der har prak-tiske og veldokumenterede erfaringer med indsatser, der gør borgerne sun-dere. Det vil være nyttigt i det kom-mende samarbejde med sundhedsmini-steriet og bidrage til, at forbundet får sat sit fingeraftryk på de nationale mål for sundhed.

ernæring før økologiI fødevareminister Mette gjerskovs work-shop var forbundet og andre centrale aktører inviteret til at drøfte regerin-gens mål, om at alle offentlige køkkener skal servere mindst 60 procent økolo-gisk mad i 2020.

For at opfylde målet har regeringen afsat 28 millioner kroner om året i to år til omlægning og uddannelse af køkke-nernes medarbejdere.

Fakta:

( ‹ )

Men det er langt fra nok, vurderer ghita Parry.

− Fødevareministeren gav udtryk for, at mere økologi ikke behøver at betyde flere udgifter, hvis blot køkkenet be-grænser madspildet og satser på at ud-nytte sæsonens råvarer. Det er reali-stisk for nogle køkkener, mens andre allerede har effektiviseret det, de kunne, og i øvrigt er skåret til benet budget-mæssigt. Jeg har derfor opfordret mini-steren til ikke alene at have fokus på selve omlægningen, men også på drif-ten. Også her skal der flere penge til, hvis det skal lykkes med 60 procent økologi.

Det er samtidig vigtigt, at ministrene koordinerer deres krav til køkkenerne, tilføjer ghita Parry.

− Økologimål er en fin vision, og det er skønt, hvis økologi kan blive en løf-testang for god ernæring. Omvendt må økologien ikke lægge beslag på de res-sourcer, der er forudsætningen for at gøre noget ved både fedme og underer-næring.

sæt handling bag ordeneDer er rigtig gode muligheder for at få flere kost-, ernærings- og sundhedsfag-liges kompetencer i spil, vurderer for-manden, men møder og handleplaner gør det ikke alene. Og det understre-gede hun i dialogen med ministre og ordførere:

− Der skal handling bag ordene. Der er mange engagerede kost-, ernærings- og sundhedsfaglige, der er parate til at skabe gode resultater, så brug dem, ly-der opfordringen fra formanden.

ØkologihandlingsplanWorkshops med fødevareministeren om økologisk omlægning skulle afdække, hvilke udfordringer det indebærer, hvis Danmark skal have førertrøjen på og vedtage offensive økologiske målsætnin-ger for al offentlig mad.

www.fvm.dk − en ny stærk økologipolitik

nationale mål for sundhedSundhedsministeren inviterede til rund-bordsmøder om forebyggelse med ’de, der gør eller har mulighed for at gøre noget for danskernes sundhed’. regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand ti år frem i tiden. Målene skal nås ved forebyggelse nationalt og i kommunerne.

www.sundhedsprofil2010.dk

national kosthandlingsplanSocialministeren vil følge op på Servicesty-relsens projekt ’God mad, godt liv’, som forbundet og forbundets medlemmer har bidraget til. regeringen har derfor afsat midler til at udvikle en egentlig national kosthandlingsplan.

www.servicestyrelsen.dk /godmadgodtliv

Ghita Parry, formand for Kost &

ernæringsforbundet

Sundhedsminister astrid Krag Socialminister Karen Hækkerupfødevareminister Mette Gjerskov

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

De � este får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt.

Det viser forskningen. Aftal med dine kolleger og ledelsen, hvordan I sammen kan skabe god fysisk trivsel på jobbet.

GODT NYT TIL EN DÅRLIG RYG


− Jeg fik det ind med modermælken. Jeg har gået med fanen den 1. maj, siden jeg var lille.

Birgitte Frank ler. Det var ikke nødvendigvis en ønskedrøm for den lille pige at være fanebærer for far, der var fagforeningssekretær i Metal. Men det satte alligevel et frø, der spirede, da hun blev ansat i det nye Madservice Kronjylland i 2001. Birgitte Frank blev tillidsrepræsentant, er det fortsat i dag − og vil sikkert også være det i morgen!

− Jeg kan ikke lade være med at blande mig. Tillidshvervet giver ud-fordringer. Jeg får lov til at prøve noget mere, forklarer Birgitte Frank, der også er fællestillidsrepræsentant for 20 køkkener i randers.

Samlet set betyder det, at arbejdet i køkkenet kun fylder omkring 30 procent af hendes tid. Hun er buffer og den, der fylder huller ud.

− Jeg kører ud med mad, går i diæten, pakker, er overalt i køkkenet… og det kan jeg godt li’! På den måde kan jeg også hurtigt fornemme, hvis der er problemer.

En del af tillidshvervet handler om det kollegiale og forholdet mellem medarbejdere og ledelse, som konflitkhåndteringskurser og erfaring har klædt hende på til:

− Og så slipper man nemmere om ved at sige tingene direkte som TR.

ræveinstinktetOverenskomstforhandlingerne er et kapitel for sig.

− Så kan du virkelig MÆRKE, at du gør en forskel. Den glæde, der op-står, når jeg har forhandlet noget hjem. Et kursus eller løn. Det er helt særligt, forklarer Birgitte Frank, der også tænder på det strategiske i for-handlingssituationen.

− Jeg gør et godt forarbejde og er lidt af en ræv. Det er sjovt!Strategitænkningen tager Birgitte Frank med sig som medlem af en

række forskellige udvalg. Tidligere var hun også med i kommunens Ho-vedMED-udvalg. Et forum, der i første omgang gjorde hende mundlam.

− Jeg var lidt nervøs for at sige noget. Der er et andet sprog. Men man lærer det. Og jeg lærte at gebærde mig med snilde i det kommunale regi.

under barsel mistede Birgitte Frank sin plads i udvalget, men til som-mer er der valg igen.

− Vi er mange faggrupper, der gerne vil repræsenteres, men jeg vil kæmpe for at få en plads, forklarer Birgitte Frank, der udnytter de mange berøringsflader til gavn for køkkenet.

Senest hentede hun 100.000 kroner hjem til et frivillighedsprojekt, hvor køkkenets kunder får besøg af en ’spiseven’. Et projekt, der er i sin vorden ligesom randers Kommunes nye organisering på madområdet.

− Det er vildt spændende at være med til at bygge noget op. Og når dét lader sig gøre i en tid med besparelser, så skal man prale, konstaterer hun.

Videre på trodsPå hjemmebanen har Birgitte Frank tidligere kunnet dele sin dedikation med sin mand, der var TR hos Arla. Men i 2011 fik han konstateret en tumor i hjernen. Operation og kemo udskød kun tidspunktet: Birgitte Franks mand døde i oktober.

− Jeg er en åben person. Det hjælper at snakke om det, og for mig er det godt at komme på arbejde. Jeg får god støtte og opbakning af mine kolleger. Man kommer ikke over det, men man får det … placeret.

Profil: Birgitte frank er opdraget med fagpolitisk arbejde og elsker de mange bolde, hun har i luften.

artikel:Sanne Hansen [ t e k s t ]

Kissen Møller Hansen [ f o t o ]

01

02

03

04

05

min hverdagkattene: Jeg kan lide kattes sind. De er kælne, trofaste dyr, der kan mærke, når man er ked af det. De sover hos mig − men det er vi nu ikke helt enige om!

bog til kristian eMil: Jeg lavede bogen ved min mands begravelse. Jeg tror, den kommer til at betyde rigtig meget for Kristian emil.

cyklen: Om sommeren cykler jeg med Kristian emil bagpå. ud til bramslev bakker. naturen er rustik. Der er får og et ishus. Dejligt!

FaMilie: Hjemmebanen betyder alt. Jeg har Josefine på 18 år og Kristian emil på 2½. aldersspændet er udfordrende. Og hårdere end jeg regnede med.

håndVægte: Hvis man er i god form, kan man klare meget. Ligevægten er også symbolsk for en tillidsrepræsentant. Jeg skal have fingeren på pulsen hos både ledelse og kolleger.

» Jeg gør et godt forarbejde og er lidt af en ræv. Det er sjovt!

birGiT Te Frank / ernærinGsassisTen T

oG FællesTillidsrepræsen Tan T


Blå bog:birgitte FrankAlder: 41 årUddanneternæringsassistenti1989Derefter ansat ved forskellige plejecentre. fra 2001 Madservice Kronjylland Har været tillidsrepræsentant siden 2001 − og er fællestillidsrepræsentant for 20 køkkener.

tillids- repræ- sentant

Den fødte


artikel:Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] Henrik Frydkjær, Lars Ranek og Scanpix [ f o t o ]

Fakta:tarmbakterier, kost og livsstilssygdomme• DettværvidenskabeligeCenterforGut,Grainand

Greens har fået 35 millioner kroner fra Det Strategiske forskningsråd og tilsagn om yderli-gere 20 millioner fra partnere i projektet til at forske i sammenhængen mellem kost, bakterie-sammensætning i tarmen og forebyggelse af livsstilssygdomme.

• ProjektetledesafDTUFødevareinstituttetoggennemføres sammen med forskere fra DTu Systembiologi, Københavns universitet, Harvard university i uSa og virksomhederne Danisco og Taconic.

• Projektetstarter1.aprilogløberifemår.

KILDe: WWW.bIO.DTu.DK − GeneTIK OG TarMbaKTerIer


( › )

gode bakterier kan fremme helbredetForskning: Bakteriesammensætningen i tarmen har betydning for immunforsvaret og hermed for at forebygge livsstilssygdomme. Et dansk forskningsprojekt skal vise, hvilken rolle en fiberrig og grov kost kan spille.

Sammensætningen af bakterier i vores tarm er lige så unik som vores fingeraftryk − ikke to mennesker er ens. Den bakterie-dna-information, vi hver især bærer rundt på, er mere end 100 gange større end hele det menneskelige genom − vores øvrige samlede arvemateriale. Og vi har ti gange så mange bakterier i tarmen, som vi har celler i krop-pen. Tal, som selv for lægfolk antyder, at i tarmene er der viden at hente. Og det gør forskerne.

− Det er et hot forskningsområde, og vores viden er i ri-vende udvikling i disse år, både i Danmark og internatio-nalt, bekræfter professor og forskningsleder Tine rask Licht, DTu Fødevareinstituttet.

Hun står i spidsen for et nyt, dansk forskningsprojekt, der skal afdække, om en kost rig på fibre og fuldkorn kan påvirke bakteriesammensætningen i tarmene i en gunstig retning, så den styrker vores immunforsvar og bidrager til at forebygge livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

receptorer taler med immunforvaret− Det billede, som tegner sig klarere og klarere fra forskel-lige studier er, at mikrobiotaen i tarmen (tidligere alminde-ligvis omtalt som tarmfloraen, red.) er betydningsfuld for vores helbred. Og hvis man kan flytte bare lidt på de para-metre, som påvirker de livsstilssygdomme, der rammer rig-tig mange mennesker, kan vi virkelig flytte på noget, som kommer den enkelte til gavn. Men som også samfundsøko-nomisk kan spare penge til behandling, siger Tine rask Licht.


( ‹ )

At bakterier kan påvirke vores helbred skyldes blandt andet, at de 'snakker' med receptorer på tarmvæggen, som kan kende de forskellige bakte-riearter fra hinanden, og disse receptorer sender besked til kroppens immunsystem.

− De bakterier, vi regner for gavnlige, er typisk bifidobakterier og andre mælkesyrebakterier, men også mange andre arter i det komplekse økosy-stem i tarmen kan have gavnlige funktioner, siger hun.

Et eksempel er bakteriernes produktion af kort-kædede fedsyrer, som gavner immunforsvaret og styrker tarmvæggen. En korrekt immunrespons herfra kan forebygge udviklingen af blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme.

Forskningen vil nuancere kostrådeneTine rask Licht håber, at projektets resultater kan bidrage til at udbygge og nuancere de eksisterende kostråd, både generelt og i forhold til mennesker med en særlig disponering for de farlige livsstils-sygdomme.

− Det kan for eksempel være, at de mennesker, der er i risiko for at få type 2 diabetes, kan have gavn af at spise grove kulhydrater, fordi det kan påvirke bakteriesammensætningen i deres tarm i en retning, som modvirker diabetes.

Hun forklarer, at når projektet beskæftiger sig med fuldkorn og fibre, så er det fordi, de ikke når at blive nedbrudt af kroppens enzymer, inden de når tyktarmen, som f.eks. stivelse gør. Derfor kan

man forvente, at de påvirker sammensætningen af bakterier og har en gavnlig virkning på helbredet.

− Vi har en klar forventning om, at hvis man spi-ser grove fibre, som når ned i tyktarmen, er det godt. Men vi har endnu ikke ret megen viden om samspillet mellem tarmbakterierne, helbredet og det enkelte menneskes arvemasse, og det gør vores projekt ret unikt, siger Tine rask Licht.

grøntsager gavner, gluten skader − måskeAllerede nu ved forskerne, at grøntsager som løg, porrer og jordskokker påvirker bakteriesammen-sætningen i tarmen i en gavnlig retning.

− De er dog ikke med i vores forsøg, siger Tine rask Licht. Derimod skal vi teste en foreløbig udo-kumenteret formodning om, at fødevarer med me-get højt glutenindhold kan have en negativ effekt.

− Forskning tyder også på, at bakterierne i tar-men spiller en rolle for vores optagelse af nærings-stoffer fra fødevarer, men at sige, at det er årsagen til at kunne forebygge de metaboliske sygdomme, er at gå for langt, understreger hun. Linket mellem bakterier og metaboliske sygdomme er nok mere gennem bakteriernes effekt på immunsystemet, mener hun.

Forskerne vil kombinere studier af i alt 120 mennesker i to forsøg, et forsøg med fibre og et for-søg med gluten, med dyreforsøg, laboratorieun-dersøgelser og avancerede metoder til analyse af tarmens mikrobiologi.

Mens vi venter på forskningen …… må de kost- og ernæringsfaglige, der vejleder og lægger menuplaner, bruge de 8 eksisterende kostråd, der lægger vægt på en grov og fiberrig kost med fuldkorns-produkter, kål og grøntsager.

Ifølge udenlandske kilder kan de gavnlige bakterier (blandt andet bifido)• beskyttemodopformeringafskadeligebakterier• dannemælkesyre,derkanfremmeoptagelsenafvitaminerogmineraler• frigøredefytinbundnemineraler(kalk,jern,zink,magnesium)• stimulereperistaltikken• stimulereimmunforsvarethossmåbørn.

reFerencer: op Timal ernærinG, eva lydekinG, kliTrose 2001 oG

dansk kemi, nummer 3, 2007: bak TerieFloraen i Tarmen aFbalancerer

immunsysTemeT.

Perspektiv:

( › )

2 9nr . 11 / DeCeMber 2011 kost & ernæringsForbundet


INDEFrA Spørg:Kost & ernæringsforbundets konsulenter.www.kost.dk/medlem/spoerg

Økologiske spisemærkerSpørgsmål: Jeg vil gerne vide, hvor jeg kan finde et skema eller andet, der kan hjælpe mig til at finde ud af, hvor meget økologi jeg har i min institution, og om jeg kan søge et af de tre økologimærker.

Svar: På hjemmesiden nedenfor kan du få alle de oplysninger, du har brug for til at beregne din økologiprocent. Økologiprocen-ten skal beregnes enten i kilo eller i kroner. Du kan også læse, hvad der kræves for få et bronze-, sølv- eller guldspisemærke.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

fødevarestyrelsen relancerer skolemadsmappen ’Sund skolemad med smag, smil og samvær’, som Kost & ernæringsforbundet har været med til at udarbejde.

Mad har mange funktioner. når børn spiser i skolen, bliver skolemåltidet samtidig et billede på en god måde at være sammen på. Skolemadsmappen kommer derfor hele vejen rundt om måltidet: den inspirerer til indkøb, planlægning, tilberedning af mad med dejlig duft og smag og et udseende, der giver maden betydning. Den giver tip til at tage eleverne med i køkkenet og til kantinens indretning.

På YouTube kan du se en film fra ellekildeskolen i Sakskøbing, hvor eleverne stortrives med maden og med at være i køkkenet med økonoma rikke bengtson.

www.altomkost.dk/kommune_skole_daginstitution/skoler

smil, spis og vær glad

Kig ind til os!Hal M stand 9662

Se mere om vores produkterwww.tulipproduktkatalog.dk

Mød os påFoodExpo Stand 9652

Hal M

Ses vi?

Mød os på FoodEXpo 18.-20 Marts 2012

foodexpo_184x229.indd 1 02-02-2012 12:50:36


3 0

sJællandMærkningsreglerons14.marts,kl.15-17Holbæk Sygehus, Auditoriet, Gl. Ringstedvej Indgang L, 1. sal

hvad skal der stå på etiket-ten, når køkkener pakker sandwich, nødder eller andre ting til salg?

lisa lindsted fra Fødevare-regionens rejsehold forkla-rer, hvordan varerne skal mærkes. hun fortæller desuden om Fødevareregio-nernes fokuspunkter og opdaterer os på de nyeste regler.

holbæk sygehus byder på kaffe og stiller eftermiddags-sulten.

pris: Medlemmer: 50 kr. − ele-ver og studerende dog kun 15 kr. Ikke-Medlemmer: 100 kr. Betales på dagen.oplysning: Carina Christie Pedersen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 5. mar.

Forandringer på arbejdspladserne− for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

ons 28. marts, kl. 14-16.30Selandia, Restauranten, Valbyvej 69 C, Slagelse

Forandringens vinde har blæst i mange år, og det ser ikke ud som om, de har tænkt at lægge sig.

Forandringer skaber utryg-hed: skal jeg arbejde på en anden adresse? skal jeg løbe hurtigere? ned i tid? måske er der slet ikke brug for mig?

morten seerup, arbejds-markedskonsulent i forbun-det, fortæller, hvad du kan gøre, når der er forandring i sigte. pris: Gratisoplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07

tilmelding: Dorte Bjørn, [email protected] − oplys medlemsnummerFrist: 16. mar.

syddanMarkdiabetesons 14. marts, kl. 15-18Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, Middelfart

Stadig flere får diabetes, og det er mennesker i alle aldersgrupper.

klinisk diætist birgitte Jakobsen fra diabetesfor-eningen i odense giver os den nyeste viden om folke-sygdommen: vi hører om myter og fakta, om sam-mensætningen af maden, til-pasning af diabetesmad til de særlige ernæringsmæs-sige behov, mad og livskvali-tet og muligheder for at øge kvaliteten i den samlede forplejning.

der serveres kaffe, the og kage.

pris: Medlemmer: 250 kr. − elever og studerende 65 kr.Ikke-Medlemmer: 500 kr.Husk at oplyse EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.Tilmelding er bindende!antal: højst 30oplysning: Yelva Hummelmose, 73 34 60 24, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 6. mar.

syddanMarkstormøde for hele regionen− Tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljø- repræsentanterons 21. marts, kl. 12-15Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen

dagens tema er ‘frivillige’: mange steder skæres der, og frivillige bliver bedt om at hjælpe til i køkken eller café efter behov. hvad er rimeligt

at bede frivillige om? kom og vær med i debatten.

vi gentager desuden successen og debatterer med de to tillidsvalgte i hovedbe-styrelsen.

og vi tager hul på ok 13, krav og ønsker til den nye overenskomst?

mødet begynder med en let anretning.

pris: Gratis og kun for tillidsvalgte medlemmer.oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Dorte Bjørn, [email protected] − Oplys medlems-nummerFrist: 12. mar.

MidtJyllandchokolademan 5. marts, kl. 15-18Djurs Mad, Industrivej 27, Auning

helge sørensen fra odense marcipan viser os de sidste nye produkter. vi får også noget til den søde tand.

pris: Gratis − og kun for medlemmerantal: højst 30oplysning: Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 27. feb.

kost & ernæringsForbundet nr . 1 1 / DeCeMber / 2011

hoVedstadenkursus i budgetforståelsetir13.marts,kl.9.30-15.30BUPL’s lokaler, Lindevænget 19, Ballerup

mødet holdes sammen med FTF hovedstaden og er for med-repræsentanter og tillidsrepræsentanter. mødet handler om styringsformer i kommuner og regioner samt på institutioner. vi drøfter desuden budgetlægning, hvordan sættes de bløde værdier på dagsordenen. samt dokumentation og resultatmåling. oplæg v. sven h. madsen.

pris: Gratisoplysning: Regionsformand Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74tilmelding: www.ftf.dk/hovedstadenFrist: 2. mar.

Mestre i Mad og sundhedMan 26. marts, kl. 14-16.15Bornholms Hospital, Rønne, store mødesal

vær med, når kost & ernæ-ringsforbundet sætter spot på kost-, ernærings- og sundhedsfagliges professio-nelle dna: i en spændende og lærerig workshop får du ny viden om vores fælles faglige ståsted. du får lejlighed til at diskutere, hvad, der gør dig og kolle-gerne særligt værdifulde, og hvordan vi i fremtiden skal brande dig og dit fag.

der bydes på forfrisknin-ger undervejs.

antal: mindst 25pris: gratis, kun for medlemmeroplysning: Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74tilmelding: Stella Bangsbo, [email protected], 33 41 4675Frist: 19. mar.

huskat tjekke hjemmesiden

i din region. her er flere oplysninger:

region.kost.dk

hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost faglig uddannelse)

• duerkost-ogernærings-faglig, men medlem af anden forhandlingsberet-tiget organisation på grund af dit job.

kurser på skoler

se dem og tilmeld dig på uddannelsesguiden

www.ug.dk

nR . 10/ noVEmBER/ 2011 kost & ernæringsForbundet 3 13 1

kost, ernæring & sundhedfagblad for kost- og ernæringsfagligeudgivet af Kost & ernæringsforbundet90.årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Jørn Thomsen/eLbO a/STryk: Jørn Thomsen/eLbO a/SForsidefoto: Scanpix

Næste nummer udkommer: 22. marts (nr 3)Næste frist for indlæg: 20. februar (nr 3)Regionsarrangementer: 1. marts (nr 3)

Oplag: 8.600Medlem af Dansk fagpresseISSn2244-9167

annoncerFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annoncefrist for nr. 3 er 1. marts (udk. 22. marts)

Stillingsannoncer i bladetPrisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingernekan også annonceres alene på hjemmesidenpris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

AnnoncesalgStibo ZoneLars [email protected]

kost & ernæringsForbundetnørreVoldgade901358 Kbh. K.33 41 46 60 Fax33414670

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. [email protected] eller brug den enkelte med- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

ForMandGhita Parry [gp] formand / 33 41 46 62

regionsForMænd og -kontorerRegion Hovedstaden alice LinningKornvænget 2053600 frederikssund23378674,[email protected]

Region Sjælland rikke [email protected]: KringelborgAlle74800 nykøbing f

Region Syddanmark ulla rosenfeldtHolmegyden 4, egeskov5772Kværndrup21341876,[email protected]

Region Midtjylland Jette [email protected]: marienlystvej14,Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200AalborgSV98181656

Færøerne bente else Kjær(00298)[email protected] Lagargardur(00298)310365Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298)219041

Grønlandbirgitte nathanielsenBox891.3900nuuk(00299)324742,[email protected](00299)266533

sekretariatets ledelseLars Pram [lpr] Direktør/33414669Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef/33414698Judi Olsen [jo] Chefforkostfagligafdeling/33414671Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

ForhandlingsaFdelingenCharlotte Knudsen [ck] forhandlingschef /33414698Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær/33414695Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82Jorge Bombaci [jb] Tr- og arbejdsmarkedskonsulent /33414689Lykke Palmberg [lyp] Sekretær/33414691Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist/33414694Sussi Castellani [sca] Jurist/33414696Torben Weihrauch [tow] Jurist/33414693

kostFaglig aFdelingJudi Olsen [jo] Chefforkostfagligafdeling/33414671Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] mad-ogmåltidskonsulent/33414667Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent/33414673Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent/33414677Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] mad-ogmåltidskonsulent/33414679Karina Kyhn Andersen [kka]Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84Mie Lauwersen [mia]Kliniskdiætist/33414672Morten Seerup [ms] arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33414678

koMMunikationsaFdelingenLars Pram [lpr]Direktør/33414669Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse-ogdokumentation/33414795Mette Jensen [mj]redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretærforformandogdirektør/33414675Toke Helmø [th]Studentermedhjælper / 33 41 46 86

ØkonoMiaFdelingenMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær/33414699Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent/33414690Jonas Bo Larsen [jbl]Studentermedhjælper / 33 41 46 65

kosternæring& sundhed

læsbarsel beskytter

mod fyring side 14

tusinde kronerkoster fedtafgiften den kommunalemadservice i aalborgside 9

2/2012

side 8

Fedtafgiften gør os ikke sunderekøkkenerne nægter at spare på mad til småtspisende

afs

ende

r: K

ost

& e

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63

Workshoppen er for dig, der er under uddannelse til ernæringshjælper, ernæringsassistent, ernæringsteknolog og professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Du får inspiration til kreativ måltidsudvikling inden for nogle givne rammer. Du bliver mere skarp på kulinarisk kvalitet, råvarer, opskriftsudvikling − og du får chancen for at være med til foodstyling, da alle retter bliver professionelt fotograferet. Vibyderpåletforplejningvedankomstognyderdentilberedtemadsammen.Vibetalerdintransport,uansethvorilandetdukommerfra.Baremødopmedforklæde

og skridsikre sko.Der er et meget begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig!

Du skal være medlem af Kost & ernæringsforbundet og Inco Trainee. Det kan du nemt blive ved at skrive til berith Lundborg, [email protected]

tid:tirsdagden17.april,kl.15.30-20.00sted:Hotel-ogRestaurantskolen,VigerslevAllé18,2500Valbytilmelding: berith Lundborg [email protected]. Oplys navn, og hvilken uddannelse du er ved at tage. tilmeldingsfrist: 16. marts

Inco Trainee er en forening for elever og studerende inden for fødevarebranchen. Som medlem får du et handlekort til Incos butik, du bliver inviteret til forskellige events og arrangementer og får samtidig rig mulighed for at udvide dit netværk.

− så tilbyder Kost & Ernæringsforbundet i samarbejde med Inco Trainee eksklusiv workshop i kreativ måltidsudvikling

elsker du at lave mad

Hen

rik

fryd

kjæ

r

Documents

Kost, Ernæring og Sundhed 02 2012