KTC Årsberetning 2013/14

KTC Årsberetning

Kommunalteknisk Chefforening

201413

Af |

Billedet til venstre: Boligbyggeriet ”Isbjerget” i det nye havneområde, Aarhus Ø. Byggeriet er tegnet i samarbejde mellem to danske og to udenlandske arkitektfirmaer.

Indholdsfortegnelse

KTC Årsberetning 2013-2014

KTCs bestyrelse

Et travlt år for KTCs faggrupper

Oversigt over faggrupper

KTCs kredsstruktur

Mere natur i råstofgrave

Associerede foreninger

Resultatopgørelse 1. januar – 31. december

Balance 31. december

4

7

8

12

16

17

18

19

19

4 KTC Årsberetning 2013/14

Beretning

KTC har repræsentanter fra alle landets kommuner. Vi har derfor styrke til at gå i dialog med styrelser, politikere og erhvervsorganisationer og er i stand til sammen med KL at påvirke udviklingen af teknik- og miljøområdet.

Der er behov for alle tekniske chefer i KTC, og der er brug for, at alle bidrager til at udveksle viden og påvirke udviklingen på tværs af kommunegrænser.

Aldrig har vi i kommunerne udført vores arbejde så flot og koordineret som i disse år. Alligevel udsættes kommunerne for kritik. Derfor er der behov for, at vi står sammen, og at vi har en fælles forening til at vare-tage vores interesser. Det er derfor, vi har KTC.

KTC kan aflægge årsberetning efter et spændende og hektisk år. Det var året, hvor alle vores opgaver blev fremhævet i økonomiaftalen mel-lem KL og regeringen. Måske vil året 2015 vise, at teknik- og miljøom-rådet kan redde væksten i Danmark?

Økonomiaftale med fokus på teknik og miljøområdet KTC har med interesse læst årets aftale imellem regeringen og KL og finder det glædeligt, hvor væsentlig en betydning regeringen tillægger vores område. Aldrig før har teknik og miljø været fremhævet i aftalen med et helt vækstafsnit, der kommer forud for de store velfærdsområ-der: skoler, ældrepleje, arbejdsmarked, m.v. Det er tydeligt, at en stor del af vores opgaver er rykket ind i det politiske fokus. Økonomiaftalen lægger op til store opgaver lige efter sommerferien 2014, og KTC udfor-dres på at kunne levere faglige bidrag og argumenter i hurtigt tempo. Der bliver brug for stort engagement i KTCs faggrupper, som står midt i dette arbejde sammen med KL.

Gennem aktivt lobby- og kommunikationsarbejde vil KTC medvirke til at synliggøre, at kommunerne er gode til deres opgaver, og at opgave-løsningen ligger, hvor den skal i kommunerne. Der er en grund til, at byggesagsbehandling håndteres bedst lokalt: fordi lokale hensyn og forhold skal tages i betragtning. Og fordi den direkte dialog, om barri-erer og muligheder på tværs af forvaltningerne, bedst tages lokalt.

Sidste års beslutning om at flytte råstofgodkendelserne til regio-nerne viser, hvor skævt det kan gå, hvis opgaver flyttes. Der er skabt et bureaukratisk monster af en samordningsaftale, som skal sikre, at borgere og erhverv ikke kommer i klemme, når sager skal sendes frem og tilbage imellem regionerne og kommunerne forud for en afgørelse om råstofindvinding. Den model kan tjene til skræk og advarsel for alle, der tænker i at centralisere opgaver, hvor kommunerne har den lokale kompetence i henhold til planloven.

Samarbejdet mellem KTC og KLDet er væsentligt for både KTC og KL, at der foretages en løbende koordination og holdningsafstemning, så kommunernes synspunkter er tydelige for alle nationale politikere.

KTC er garant for, at de faglige synspunkter, der kommer til udtryk via chefforeningen og associerede foreninger, er afstemt med KLs politik. Det er en væsentlig og nødvendig intern dialog, der har fået fornyet fokus i det sidste år.

Vi har igennem faggrupperne en central rolle og indflydelse på kommu-nernes interesser, som vi varetager sammen med KL.

KTCs faggrupper er nødvendige for KLs faglige arbejde. KTC er ikke et alternativt KL, men markerer medlemmernes bud på de fagligt bedste løsninger, som det er fastlagt i KTCs vedtægter.

Visionerne for foreningens arbejde præsenteres i en ny folder om KTC, som er udarbejdet i foråret 2014.

KTC i pressenKTC har igen i år markeret sig ganske stærkt – også i pressen – ikke mindst takket være aktive faggruppeformænd og en aktiv bestyrelse. Vandsektorlov, planlov, byggesagsbehandling, vandplanerne, anlægslof-tet, og da regionerne fik råstofopgaven, er eksempler på, hvor KTC har markeret sig i pressen.

KTC Årsberetning 2013-14Af | Søren Gais Kjeldsen, formand

KTCs nye folder om visionerne for foreningens arbejde

KTCSTRATEGI 2014

FAG L I GSAGLIG SYNLIG

5KTC Årsberetning 2013/14

Beretning

”Det er tydeligt, at en stor del af vores opgaver er rykket ind i det politiske fokus. Økonomiaftalen lægger op til store opgaver lige efter sommerferien 2014, og KTC udfordres på at kunne levere faglige bidrag og argumenter i hurtigt tempo. Der bliver brug for stort engagement i KTCs faggrupper, som står midt i dette arbejde sammen med KL. ”

VandsektorlovenDen største evalueringsrunde i det sidste år handler om Vandsektorlo-ven. KTCs faggruppe for spildevand har arbejdet intenst med opga-ven, der er skrevet debatoplæg og holdt foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Det er lykkedes at synliggøre det grundlæggende problem, at kommunalbestyrelsernes planlægnings- og myndighedsansvar ikke rækker til at kontrollere vandselskaberne, og det stiller kommunalbesty-relsen i en umulig situation.

KTC ser frem til, at kommunerne får stærkere beføjelser i loven, og at kommunalbestyrelsens spildevandsplan selvfølgeligt skal være bin-dende for vandselskaberne. Det bliver spændende at følge udfaldet.

Grundlæggende reform af miljølov og planlov til debatKTC har deltaget i debatten om behovet for en grundlæggende reform af natur-, miljø- og planlovgivningen, som den tidligere miljøminister skød i gang. Der er usikkerhed om den videre proces, men proppen er taget af flasken.

Det er klart for alle, at lovkomplekset er blevet for uoverskueligt og bureaukratisk, når en stor del af de netop vedtagne kommuneplaner underkendes af Naturstyrelsen.

KTC ønsker ikke planloven afskaffet – tværtimod – men fortolkningen af lovkomplekserne er blevet for modstridende.

ByggesagsbehandlingCentralisering af byggesagsbehandlingen er stadig en risiko, selv om vi gang på gang får overbevist politikere om, at centralisering ikke har-monerer med effektivisering. Så dukker varianter af samme forslag op igen. Det gælder også i årets kommuneaftale, hvor der skal ”foretages undersøgelser af byggesagsområdet” – elementer som bliver sekunde-ret af erhvervsorganisationer, der benytter centraliseringsmantraet til at lægge pres på kommunerne uden at skele til, at det vil koste dyrt i god lokal dialog om konkrete løsninger.

KTC har det sidste år fortsat med at styrke dialogen med erhvervsor-ganisationer, centraladministration og politikerne, og vi fortsætter så længe, det er nødvendigt.

Der er ingen vej uden om, at vi internt imellem kommunerne bliver bedre til at koordinere sagsbehandlingstider og gebyrer. De store - og ubegrundede - forskelle mellem kommunerne skal væk. Men der er ingen vindere i den uskønne konkurrence om at fjerne erhvervslivets byggesagsgebyrer helt. Det betyder blot, at erhvervslivets gebyrer væltes over på skatteborgerne i kommunen.

VandplanerneKTC har i årets løb fortsat dialogen med Naturstyrelsen, som har været hårdt ramt af omstruktureringer. Det store arbejde med 1. generations vandplaner er omsider ved at være afsluttet, med fem års forsinkelse. Men det bliver først med 2. generation af vandplanerne, kommunerne får hul på indsatsen.

Natur & Miljø – den store danske konference om naturen og miljøetMed gennemførelsen af Natur & Miljø 2014 – den store, danske konfe-rence om naturen og miljøet – fortsætter vores store, nye konference-succes med knap 600 deltagere. Konferencen, som KTC i samarbejde med EnviNa tog initiativ til i 2012, har, med opbakning fra Naturstyrel-sen, Miljøstyrelsen, KL og Danske Regioner, DCE – det tidligere DMU - og nu Københavns Universitet,formået at samle alle faglige kræfter på natur- og miljøområdet. Konferencen er også en stor forretning for KTC, som håndterer hele tilrettelæggelsen i samarbejde med masser af frivil-lige fra faggrupper i begge organisationer.


Beretning

Vejområdet På vejområdet er vores største bekymring økonomien og kommunernes mulighed for at matche staten aktivt. Vi er trængte i de kommunale budgetter, men der er stadig ingen afklaring på, om vi bliver ”duttet” kraftigt af ændringer i vejloven. Det er en alvorlig trussel mod den kom-munale økonomi, som vi stadig kæmper for at forhindre.

Vejdirektoratet nedlagde de regionale færdselssikkerhedsråd, men vi har ikke været i stand til at løfte opgaven kommunalt. Det er på sigt en trussel imod kommunerne som myndighed på vejområdet, som vi skal tage meget alvorligt.

Affald og ressourcerKTC fastholder synspunktet om, at kommunalt er bedst og mest sam-fundsnyttigt, når det handler om at behandle husholdningsaffald imod regeringens overvejelser om at liberalisere området, som heldigvis er skudt til hjørne. Vi har i Danmark en uhørt effektiv og velfunge-rende forbrændingssektor, der også leverer varme og elektricitet. Der er investeret mange kommunale midler i forbrændingssektoren, og betydningen af en langsigtet strategi kan man ikke bare feje til side med en rapport fra Finansministeriet. Kommunerne vil altid gå foran i ændringer af holdningen til affald, for der skal og kan genanvendes mere. Men tempoet i forandringerne skal afpasses efter afskrivning af de dyre investeringer.

Digitalisering og SMART CITYDet er vigtigt, at KTC fortsat sikrer, at der ikke sker overlap og træffes uhensigtsmæssige beslutninger, hvor man kunne opnå bedst effekt ved at gå på tværs af sektorinteresser.

Det er helt tydeligt, at staten med sin silotænkning har svært ved denne tværgående tilgang til digitalisering. Her er det netop kommu-nerne, som til hverdag tænker på tværs af fagligheder og sektorer, der skal vise vejen og argumentere for at holde fast i at tænke på tværs. En stor udfordring!

KTC har lagt op til en diskussion om ejerskabet til vores fælles offent-lige datamængder. Det er efter vores opfattelse uhørt vigtigt, at sam-fundet styrer anvendelsen af sine fælles data og fastholder ejerskabet. Kun ved at tænke koordineret og på tværs opnås de effekter, der skal føre til fremtidens digitale samfund. Under begrebet SMART CITY vil KTC i det kommende år sætte endnu mere fokus på, hvordan det kan realiseres.

Fokus på kommunal ejendomsdrift Med den stigende opmærksomhed på den kommunale bygningsdrift er der behov for KTCs fokus på dette område. Faggruppen Kommu-nal ejendomsdrift har arbejdet intenst med KORAs benchmarking-forarbejde af tre kommuners ejendomsdrift. Foranalysen viser, at det ikke er så let at benchmarke den kommunale bygningsdrift. Desværre er det endnu ikke lykkedes at etablere et videnscenter for kommunal ejendomsdrift, skønt KTC i flere år har forsøgt at skabe opmærksomhed om behovet. Derfor bliver faggruppens indsats mere nødvendig end nogensinde i det kommende år.

KTCs InnovationsprisInnovation står højt på dagsordenen i kommunerne og ikke mindst på teknik- og miljøområdet. Gennem nye ideer, digitalisering, frivilligt ar-

bejde og nye måder at arbejde sammen med private på, skal vi nå nye resultater. KTC har indstiftet den kommunaltekniske innovationspris, og vi er stolte over, at KTC med innovationsprisen har mulighed for at fremhæve de innovative projekter på det kommunaltekniske område. Derfor ser jeg frem til at uddele prisen igen i år.

KTCs kredseKTC har et stærkt kredsarbejde, som danner grundlaget for foreningen. Der opstår i disse år meget forskellige netværk i kredsene på fagchef og direktørniveau, som forsøger at matche lokale og regionale behov for koordination. KTCs bestyrelse har drøftet kredsenes virke med formændene, og der er enighed om, at der ikke er nogen standardmodel for et godt kredssamarbejde, men at forskelligheden afspejler forskellige behov landet over.

Samarbejde med Realdania om Strategisk ByledelseKTC fortsætter samarbejdet med Realdania og KomDir om læring med globalt perspektiv, som er blevet en stor succes med mange kommuner repræsenteret.

KTC fortsætter også som forening sine internationale relationer og deltager i nordisk samarbejde i NKS og i det globale kommunaltekni-ske samarbejde IFME. Vi har netop indgået en partnerskabsaftale med APWA – det nordamerikanske KTC-netværk - og har derved fået gode kontakter, alle kommuner kan benytte sig af i fremtiden.

KTC fik med studieturen til Rotterdam genoptaget traditionen med fælles ture for politiske udvalg. Derfor vil vi igen i 2015 udbyde en rigtig teknisk rejse som et tilbud til de udvalg og enkeltpersoner, der ikke gennemfører egne studieture. Vi håber, vi kan fastholde traditionen for faglige rejser med udvalgsmedlemmer fra flere kommuner. Det giver et andet udbytte, end når man kun rejser med sine egne.

KTCs bestyrelseBestyrelsen har haft et aktivt år med mere end seks bestyrelsesmøder, hvoraf flere har været ekstra lange. Bestyrelsen har været udsat for sto-re forandringer, idet KTCs formand Torben Nøhr valgte at træde tilbage efter årsskiftet og overlade posten til næstformand Søren Gais Kjeldsen. I hans sted er suppleanten Jørgen Jensen fra Struer Kommune indtrådt i bestyrelsen.

KTCs sekretariatKTC har som forening et veldrevet sekretariat og to vigtige kort i et flot fagblad, Teknik & Miljø, og en stærk profil på KTC Portalen. Vi har i årets løb fået ny redaktør på Teknik & Miljø, som har givet en redak-tionel opstramning på bladet. Vi ser frem til et fortsat stærkt og fagligt berigende blad, som en vigtig brik i KTCs profilering.

Den positive udvikling i KTC gør mig glad for at være blevet formand.Med en forening og bestyrelse, der med stort engagement deltager i påvirkningen af den kommunaltekniske sektors udvikling, er det en spændende og krævende post.

Der er brug for indsatsen, for udfordringerne står i kø.


Bestyrelsen

På generalforsamlingen i 2013 blev formand Torben Nøhr genvalgt for to år, men han valgte ved årsskiftet at trække sig og overlade posten til næstformand Søren Gais Kjeldsen.

FormandDirektør for Energi og Miljø, Søren Gais Kjeldsen, Aalborg Kommune

På kredsgeneralforsamlinger i sommeren 2014 blev følgende valgt for perioden 2014-2016:

Direktør for teknik og miljø Christian Roslev, Frederikshavn Kommune (Kreds Nordjylland)Direktør Lene Jensen, Lejre (Kreds Sjælland)Direktør Trine Holmberg, Fredensborg (Kreds Hovedstaden)

På kredsgeneralforsamlinger i sommeren 2013 blev følgende valgt for perioden 2014 – 2016:

Teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer Kommune. (Indtrådt i bestyrelsen som suppleant Kreds Midtjylland)Direktør for By, land og kultur Thomas Barfoed, Assens Kommune (Kreds Syddanmark)Direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune (Kreds Hovedstaden)

Suppleanter:

VAKANT (Kreds Nordjylland)Direktør for Teknik & Miljø Eva Kanstrup, Herning Kommune (Kreds Midtjylland)Teknisk direktør Lars Bo Johansen, Faaborg-Midtfyn Kommune (Kreds Syddanmark)Afdelingschef Kirsten Gyalokay, Odsherred Kommune (Kreds Sjælland)Direktør Raymond Skårup, Tårnby Forsyning (Kreds Hovedstaden)

KTC’s bestyrelse

Jørgen Jensen

Christian RoslevSøren Gajs Kjeldsen Lene Jensen

Thomas Barfoed

Trine Holmberg

Iben Koch


Stort engagement i KTCs faggrupper

KTCs faggruppestruktur er kernen i KTCs faglige arbejde.

Der har også i 2013 været stor aktivitet i KTCs faggrupper, som bidrager aktivt til kommu-nernes faglige arbejde i tæt samarbejde med KLs konsulenter i kontoret for Teknik og miljø. Med et stort antal høringssvar har KTCs fag-grupper igen leveret indhold på alle områder fra byggelov til natur og miljø.

I 2012 etablerede KTC fire nye faggrupper, som hver især har leveret nye bidrag, der højner standarden af KTCs faglige virke. KTCs faggrupper er en bevægelig struktur, som lø-bende bliver tilpasset de forhold, der ændres i takt med kommunernes engagement. Det har i 2014 f.eks. medført, at KTC pr. 1. juli nedlæg-ger underfaggruppen, der har beskæftiget sig med råstofområdet. Da opgaven med tilladel-ser overgår til regionerne vil samspillet med kommunerne fremover finde sted inden for planlovens område, hvorfor opgaver på råstof-området overgår til Planfaggruppen. Faggrupper bæres af faglig ekspertiseFaggruppearbejdet er den faglige søjle i KTC. Her er over 200 chefer og sagsbehandlere en-gageret i det faglige arbejde, der er fundamen-tet under KLs høringsarbejde. ”Uden faggrupperne var KL ikke i stand til at levere faglige høringssvar med relevans for den kommunale hverdag på hele det brede område, som teknik og miljø-lovgivningen omfatter. Med en håndfuld konsulenter i KL er der knap nok en konsulent på hvert lovområ-de,” siger Eske Groes, kontorchef i KLs teknik og miljøkontor.

”KTCs faglige bidrag er særlig væsentligt med det fokus, der er på teknik og miljøområdet i årets økonomiaftale mellem KL og regeringen. Det ser ud som om, teknik og miljø nærmest skal redde væksten i Danmark”.

Miljø og grundvand afgiver flest høringssvarMed 43 høringssvar er det igen i år faggrup-pen Miljø & Grundvand, der har leveret flest høringsbidrag. Det er væsentligt færre svar, end gruppen udarbejdede sidste år, men kræ-ver fortsat stort engagement i faggruppen og de fire underfaggrupper.

Faggruppen har i årets løb skiftet formand, idet Michael Damm, Aalborg Kommune, har overtaget opgaven efter Ebbe Møller Olesen, Guldborgsund Kommune.

”Det er en spændende opgave, som jeg glæder mig til at bidrage til” siger Michael Damm. ”Jeg har en vision om, at faggruppen kan udvikle sine mange høringssvar med flere ledelses-mæssige vurderinger efter en fast høringsska-belon. Det er nødvendigt for at kunne favne det brede felt af høringer, som er en stor arbejds-mæssig belastning”, siger Michael Damm.

Ud over de mange høringer har faggruppen været meget engageret i ændringen af råstof-loven, hvor opgaven overgår til regionerne. ”Vi har vist flaget og påvirket så meget, vi kunne i overgangsperioden. Det, tror vi, vil være til gavn for såvel råstofindvinderne som kommuner og regioner, der skal spille sam-men fremover via planloven”, siger Michael Damm.

Den fremtidige miljøregulering og virksomhe-dernes energieffektivisering er et fokusområde for MIG-faggruppen.

”Kommunerne har mulighed for at spille en særlig rolle overfor virksomhederne, da vi er den eneste myndighed, som kommer på samtlige landets virksomheder”, siger Michael Damm, formand for faggruppen. ”Kommuner-ne har viden og kan vejlede om energi og mil-jø, om synergieffekter i samspil mellem lokale virksomheder osv. Vi har et kæmpepotentiale for at styrke grøn vækst, hvis politikerne vil.”

En anden stor opgave for Miljø & Grundvand var konferencen Natur & Miljø 2014 i maj. Konferencen blev endnu en gang en succes og skal nu indarbejdes som fast årlig aktivitet, hvor faggruppen bidrager aktivt til at forme det faglige indhold.

Natur & Overfladevand sætter aftryk i lovgivningOgså faggruppen for Natur & Overfladevand har afgivet mange høringssvar. I alt 25 svar er det blevet til. Faggruppen har bidra-get aktivt i flere af de udvalg, der har været nedsat af miljøministeren. Men ikke mindst er gennemførelsen af vandplanerne og den afbrudte beslutningsproces noget, der optager NOV-faggruppen.

”Det er ærgerligt, at kommunerne har fået så svære vilkår i forhold til vandplanerne”, siger Hanne Stensen Christensen, formand for NOV-faggruppen. ”Spildevandsindsat-sen er blevet ændret med hver ny udgave af Vandplan 1, og det har gjort det kommunale arbejde med spildevandsrensning i det åbne land meget besværligt. På grund af manglende afklaring fra staten af økonomi og virkemidler er indsatsen med konkrete projekter voldsomt forsinket. Vi er i tæt dialog om at få gennemført 2. generation af vandplanerne, hvor kommuner-ne har fået en langt større rolle – men rammer og tidsplaner er meget stramme. Vi har fået skabt en dialog og lokalt engagement i forhold til indsatserne, som vi kan være stolte af.

I det kommende år bliver 2. generation af Natura 2000 planer et vigtigt indsatsområde for faggruppen.

”Vi forventer også, at kommunerne bli-ver inddraget i forbindelse med Natur-plan Danmark – endnu har vi dog ikke set invitationen til et samarbejde”, siger Hanne Stensen-Christensen.




Faggruppen har også prioriteret evalueringen af vandsektorloven, som har stået på gennem et helt år og endnu ikke er afsluttet, meget højt. Underfaggruppen NOV-Spildevand har i samspil med KTCs bestyrelse og KL haft foretræde for Folketingets miljøudvalg og været i dialog med flere interessenter om vandsektorloven.

”Vi har mødt forståelse for KTCs synspunkter om, at der skal være en juridisk klar kompe-tencefordeling på området”, siger Flemming Lehbert Sørensen, der er talsmand for spilde-vandsgruppen i NOV-faggruppen.

En anden stor opgave for Miljø & Grund-vand var konferencen Natur & Miljø 2014 i maj, som også fylder meget for Natur og Overfladevandsfaggruppen.

Faggruppen for Byggelov i fokusFaggruppen for Byggelov har haft travlt i det første år efter etablering af samarbejde mellem KTC og DAYFO. Faggruppen har netop skiftet formand, idet Åse Nielsen, Faaborg-Midtfyn Kommune, har afløst Mikael Kær-Jensen, Ha-derslev Kommune, på formandsposten i fag-gruppen og i DABYFO. Byggelovsområdet har været i konstant politisk fokus de senere år, og kommunerne udsættes løbende for angreb fra diverse interesseorganisationer og politikere.

I løbet af foråret har faggruppen i dialog med bl.a. Dansk Byggeri forsøgt at øge forståelsen for den lokale gevinst ved den kommunal byg-gesagsbehandling, som altid omfatter meget mere end den konkrete byggesag.

”Det er en løbende udfordring at forklare, at en byggesag ikke kun er en teknisk sagsgang,” siger Åse Nielsen, ny formand for faggruppen. ”Det er samspillet imellem byggesagen og diverse lokale forhold, der gør en byggesags-behandling kompliceret og lokalt afhængig. Det letter jo intet for virksomhederne, hvis de-res sag skal sendes fra et center til den lokale kommune for at få belyst lokalplaner, natur- og miljøforhold, m.v. Derfor er og bliver den kommunale byggesagsbehandling essentiel”, siger Åse Nielsen.

Byggelovsfaggruppen arbejder også på at styrke videndelingen mellem kommunerne omkring gebyrfastsættelse og på at skabe et fælles paradigme for en helhedsorienteret kommunal sagsbehandling.

”Vores mål er at styrke videndelingen imellem kommunerne og skabe en fælles tilgang til sagsbehandling. Derfor arbejder vi med gode eksempler, der kan sikre en fælles forståelse af myndighedsopgaven på byggesagsområdet”, siger Åse Nielsen.

Fokuspunkt for Vej, Trafik & TrafiksikkerhedsfaggruppenFaggruppen Vej, Trafik og Trafiksikkerhed har været under forandring i årets løb, og det skal gerne føre til større samspil og koordination imellem kommuner i KTCs kredse. Det har været et travlt år, og forventningerne til VTT-faggruppen og kommunerne har været større end faggruppen til tider har kunnet levere. Gruppen har haft svært ved at medvirke i alle de mange faglige fora og koordinationsopga-ver, som Vejdirektoratet har haft.

Faggruppen har leveret svar på otte høringer; men antallet af høringer er slet ikke repræsen-tativt for det arbejde, der pågår i VTT-faggrup-pen. Faggruppen deltager i en række faglige fora som Det Strategiske Vejnet, SAMKOM, VEJ-EU, Viadania, Vejregelrådet, Letbanefo-rum og Det Rådgivende Cykelorgan m.v.

Der er lagt et stort arbejde i at opnå admini-strative forenklinger, så det daglige arbejde i kommunernes vejforvaltninger bliver lettere, men resultaterne lader vente på sig.

”Faggruppen har blandt andet bidraget til KLs arbejde med revision af vejloven. Vi er positive overfor loven og ser frem til, at den bliver vedtaget, men vi er uenige med ministeriet om omfanget af forenklingerne i kommunerne og dermed besparelsespotentialet”, siger fag-gruppens formand Michael Kirkfeldt.

Store forandringer i Planfaggruppen KTC og Danske Planchefer har med sin samarbejdsaftale fået det faglige arbejde på planområdet i fokus. Gennem KTCs faggruppe bidrager Danske Planchefer med faglige hø-ringssvar. Faggruppens nye formand er Dan-ske Planchefers næstformand Poul Hvidberg-Hansen, som ved DPs generalforsamling i november 2013 afløste Karina Kisum Jensen som formand for faggruppen. Det har været et travlt år på planområdet, hvor de faglige og politiske diskussioner står i kø. Det har derfor også været et udfordrende år for faggruppen at afgive høringssvar, da Planloven i høj grad er politisk kampplads. I alt har Planfaggrup-pen bidraget til 21 høringssvar.

”De vigtigste fokuspunkter for Planfaggrup-pen i det forløbne år har været dialogen om forslag til ændring af lov om planlægning. Det er en kæmpe udfordring, som ikke kan rum-mes i ét hele, men må tages i bidder”, siger Poul Hvidberg Hansen, formand for faggrup-pen. ”Der har ligeledes været en tæt dialog med KL om digitalisering af gamle lokalpla-ner, hvor faggruppen har påpeget, at der skal arbejdes med fremadrettet digitalisering af nye lokalplaner med udvikling af en mere for-enklet og ensartet skabelon for lokalplanerne. De eksisterende lokalplaner kan i praksis ikke omskrives ind i en ny digital skabelon.”

Planfaggruppen har ændret struktur i årets løb. ”Vi har valgt at nedlægge underfag-grupperne, idet vi brugte dem for sjældent. Faggruppemedlemmerne trækker i stedet på deres eget faglige bagland. Det giver en mere meningsfuld tilgang, som afspejler vores dag-ligdag”, tilføjer Poul Hvidberg-Hansen.

Klima, Energi og Ressourcer har haft travltFaggruppen for Klima, Energi og Ressourcer, som blev etableret i 2012, har haft et travlt år.

”Med 21 høringsvar er det en væsentlig op-gave at afgive høringssvar, og her har de tre underfaggrupper med faglige eksperter bidra-get med særdeles vægtige bidrag”, sige Niels Carsten Bluhme, formand for faggruppen.

Faggruppens fokusområde har været at etablere et samarbejde med Energistyrelsen, som har ført til en samarbejdsaftale imel-lem Energistyrelsen og KTC om at udveksle viden og styrke udviklingen af kommunernes energispareindsats, energieffektivisering af bygninger, fremme omstilling til vedvarende energi samt medvirken til at skabe grøn vækst og arbejdspladser.

”Det har stor værdi for KTC at få en direkte dialog med Energistyrelsen, så vi kan medvirke til at fremme kommunerens synspunkter,” siger Niels Carsten Bluhme. ”Vi kan bringe konkrete eksempler fra kommunernes hverdag ind til styrelsen, så der skabes større forståelse for de muligheder, kommunerne har for at styrke den grønne vækst. Kommunerne er en kæmpestor indkøber og har mulighed for at påvirke udvik-lingen, hvis vi får lov til at handle”.

Derudover har faggruppen beskæftiget sig med SMART CITY-udviklingen, strategisk



energiplanlægning og regeringens kommende ressourcestrategi.

”Vores fokus er at sikre reelle miljøgevinster ved øget genanvendelse og varetage kom-munernes interesser som myndighed og ejer af forbrændingsanlæg i forbindelse med en modernisering af affaldssektoren”, siger Niels Carsten Bluhme.

Digital faggruppe i forandringKTCs digitale faggruppe fik ved generalfor-samlingen 2013 ny formand, idet Michel van der Linden, Kalundborg Kommune, afløste Eva Kanstrup, Herning Kommune, på posten.

Den Digitale Faggruppe har efterhånden tråde til alle faglige områder, fordi de digitale pro-cesser griber ind i alle faglige arbejdsgange. Derfor blev det i januar 2014 besluttet at ud-pege digitale ambassadører i alle faggrupper, når der er et digitalt koordinationsbehov.

”Det er en vigtig opgave at sikre, at der ikke træffes digitale beslutninger, som ikke er koor-dineret på tværs af resortområder”, siger Mi-chel van der Linden, formand for den digitale faggruppe. ”Staten tænker ofte sektoropdelt, fordi ministerierne er sektoropdelte. Vi kan i kommunerne se de praktiske behov for sam-spil, som skal til for at lette sagsgange og høste ægte digitale gevinster. Vi skal sammen med KL sikre, at sektortænkning ikke spænder ben for de ægte digitale gevinster”, slutter han.

Faggruppen følger for eksempel implemente-ringen af Byg og Miljø – et fælles system for bygge- og miljøsagsbehandling – meget tæt og drøfter, hvor kommunerne i fælleskab skal være opmærksomme på problemer eller udfordringer.

”Digital implementering og koordination er en stor udfordring”, siger Michel van der Linden. ”De første erfaringer høstes i løbet af året, og vi skal sammen vise, at det kommer til at virke tilfredsstillende for borgere og virksomheder og gør sagsbehandlingen mere effektiv i kom-munerne”, tilføjer han. ”Der er stort politisk fokus på gevinsterne ved digitalisering, som i regeringens øjne er lig med besparelser. Men det kræver vedholdende ledelsesmæssigt fokus på de digitale arbejdsprocesser at høste de forventede gevinster. Den udfordring sæt-ter Digital Faggruppe fokus på”, siger Michel van der Linden.

Det er også en permanet udfordring at dele viden. Derfor sætter faggruppen sammen med KL fokus på videndeling.

Også nye emner som SMART CITY fylder i faggruppens arbejde. ”Vi forventer at der kommer fokus på anvendelsen af offentlige data til alle formål. Her vil KTCs faggrupper for Digital forvaltning og Klima, energi og res-sourcer i det kommende år gerne være med til at diskutere rammer og kontrol over de data, der kan bruges – og misbruges – til alverdens gode, nyttige - og knap så gode - formål”, siger Michel van der Linden.

Ledelsesfaggruppe med nyt fokusFaggruppen for Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation har sat et nyt fokus efter en prioriteringsdiskussion, som har været bredt ud til hele KTCs medlemskreds. Gruppen har igennem året sat fokus på fremtidens teknik- og miljø gennem en række artikler om forskel-lige fremtidskommuner.

”Debatten med medlemmerne på konferencen ”Chef i teknik og miljø” viste, at der er stor interesse for de fremtidige modeller. Selv om nogle modeller kan virke som ren utopi – f.eks. ”Den glokale kommune” om global outsour-cing eller ”Fællesskabskommunen” om større lokalt ansvar og borgerinvolvering – så har den offentlige debat i årets løb vist, at der intet utopia er i nogen af modellerne. Vi skal have det lange lys på, og det har vi i Ledel-sesfaggruppen”, siger Marianne Spang Bech, formand for faggruppen.

Faggruppen har fokus på fremtidens arbejds-kraft på flere områder. Der er bl.a. udarbejdet en ny folder for kommunernes medvirken på de årlige jobmesser, som sætter fokus på, hvorfor kommunerne er nødt til at profilere sig aktivt. Og der er indledt dialog med DI-viden-rådgiverne og FRI om fremtidens arbejdskraft-tilgang, som de private virksomheder ser på med stor bekymring.

”Faggruppen har fokus på åben dialog med omverdenen og vore samarbejdspartner i den private sektor. Vi har en fælles interesse i at skab netværk, sparring og dele vores viden, såvel imellem kommunerne som imellem offentlige og private virksomheder”, siger Ma-rianne Spang Bech.

Faggruppen for Kommunal Ejendoms-drift har fingeren på pulsenÅrets væsentligste opgave for den relativt nye faggruppe for Kommunal Ejendomsdrift har været dialogen med KORA om forsøget på at skabe et reelt og anvendeligt bench-mark på tværs af kommuner på ejendomsområdet.

”Der er et kæmpe behov for formidling af erfaringer med centralisering af ejendomsdrift og etablering af FM-organisationer i kom-munerne”, siger afgående formand Morten Hallgreen, Næstved Kommune. ”Derfor har faggruppen bidraget aktivt til forberedelsen af en work-shop om kommunal ejendomsdrift sammen med KL”, siger han og fortsætter: ”Behovet er så stort og presset på området så enormt, at det kan være svært at rykke to dage ud af kalenderen. Men det bliver et af det kommende års vigtigste fokusområder”.

Faggruppen har kun afgivet et formelt hø-ringssvar, men bidraget til mange forespørgs-ler fra KLs konsulenter.

Almene Boliger skal i fokusFaggruppen Almene Boliger blev etableret i 2013 og har etableret sig med medlemmer fra et repræsentativt udsnit af kommunerne. Der er afgivet to høringssvar og formanden har været i tæt dialog med KL i en række spørgs-mål. Faggruppen har skiftet formand, idet Kim Pedersen, Aalborg Kommune, har afløst Bent Pedersen, Aarhus Kommune, som er gået på pension.

”Almene boliger er et kommunalt fokusom-råde, for der er stort behov for flere almene bo-liger i de større byer og behov for afvikling af boliger i yderområderne. Derfor er der behov for at styrke arbejdet i faggruppen i den kom-mende tid”, siger formand Kim Pedersen.

FAKTA

Høringssvar fordelt på KTCs faggrupper 2014:

Miljø & Grundvand 43

Natur & Overfladevand 25

Plan 21

Vej, Trafik og Trafiksikkerhed 8

Klima, Energi og Ressourcer 21

Ledelse, Kompetence & Organisation 0

Digital 2

Ejendomsdrift 1

Byggelov 5

Almene Boliger 2

KTC var på studietur til Rotterdam 2. til 4. april og så bl.a. dette avan-cerede byggeri. Temaet for turen var klimasik-ring, affaldshåndtering og byudvikling.


Oversigt over faggrupperne


Faggrupperne bemandes i henhold til vedtægterne med repræsentanter fra KTCs kredse samt repræsentanter fra de associerede foreninger. Hver faggruppe kan nedsætte underfaggrupper efter behov.

Åse Nielsen Afdelingsleder Faaborg-Midtfyn Kommune Formand 2014

Mikael Kjær-Jensen Chef for Plan og Byg Formand DABYFO Haderslev Kommune Formand 2013-14

Dennis Krøjmand Berg Byggesagsbehandler Viborg Kommune

Gert Havgaard Byggesagsbehandler Skive Kommune

Jan Gjerlevsen Byggesagsbehandler Sønderborg Kommune

Jane Petersen Byggesagsbehandler Aabenraa Kommune

Mette Preisler Afdelingschef Rudersdal Kommune

Michel van der Linden Direktør Kalundborg Kommune Formand 2013

Britt Vorgod Pedersen Byplanchef Gladsaxe Kommune Barbara Frenzel Afdelingschef Aabenraa Kommune

Bo Runge-Dalager Souschef Holbæk Kommune Erik Scheldon Bygningsinspektør Gladsaxe Kommune

Per Thorup Hammerholt Projektleder Silkeborg Kommune Søren Krøigaard Direktør Ballerup Kommune

Bente Neerup Teamleder Hjørring Kommune Lars Krog Egedal Kommune

Niels Carsten Bluhme Direktør for miljø og teknik Albertslund Kommune Formand 2012

Christian Peter Ibsen Plan- og Klimachef Fredensborg Kommune

Flemming Kortsen Afdelingschef Slagelse Kommune

Jørgen Abildgaard Projektchef Klimaplan Københavns Kommune

Lone Himmelstrup Afdelingschef Svendborg Kommune

Martin Petersen Teknisk direktør Hedensted Kommune

Bjarne Munk Jensen Affald-varmechef AffaldVarme Aarhus

Carsten Nystrup Direktør Nordvand

Lars Gullev Direktør VEKS

Nils Ove Administrationschef Aalborg Kommune

Jacob Lundgaard Chefkonsulent Albertslund Kommune Sekretær

Faggruppen - Byggelov

Faggruppen - Digital

Faggruppen - Klima, energi og ressourcer



Marianne Spang Bech Centerchef Faxe Kommune Formand 2013

Frede Aagren Udviklings- og adm. chef Aalborg Kommune

Kåre Helmer Jørgensen Miljødirektør Viborg Kommune

Lars Christensen Centerchef for Teknik & Miljø Høje-Taastrup Kommune

Mette Christensen Teknik & Miljøchef Varde Kommune

Raymond Skaarup Direktør Tårnby Forsyning A/S

Susanne Hartmann Rasmussen Teknik & Miljøchef Stevns Kommune

Gitte Vestergaard Chefkonsulent Viborg Kommune Sekretær

Morten Hallgreen Drifts- og anlægschef Næstved Kommune Formand til juni 2014

Birthe Papsø Kontorchef Odense Kommune Christian Østeraas Centerchef Lyngby-Taarbæk Kommune Jacob Philipsen Centerchef Herning Kommune

John Larsen Ejendomschef Høje- Taastrup Kommune Merry Kathrine Bundsgaard Afdelingschef - byg og ejendomme Aabenraa Kommune

Peter Munk Ejendomschef Frederikshavn Kommune

Lene Søgård Ejendomschef Silkeborg Kommune

Michael Damm Miljøchef Aalborg Kommune Formand 2013

Ina Nielsen Natur- & Miljøchef Ringsted Kommune Jesper Raad Petersen Afdelingschef Herlev Kommune

Knud Søndergaard Kontorchef, natur, miljø og trafik Odense Kommune Thomas Markman Andersen Juridisk konsulent Rudersdal Kommune

Christina Føns Esbjerg Kommune Inger Holck Gregersen Gruppeleder Århus Kommune

Hanne Stensen Christensen Kontorchef - natur og miljø Næstved Kommune Formand 1.1.2014

Bjarne Svendsen Natur- og miljøchef Køge Kommune Flemming Bach Miljøchef Vesthimmerland Kommune

Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder, natur og miljø Silkeborg Kommune Vibeke Meno Teamleder Gribskov Kommune

Aase Østergaard Miljø- og Naturchef Aabenraa Kommune Ida Søkilde Jelnes Biolog Assens Kommune

Faggruppen - Ledelse, kompetence og organisation

Faggruppen - Kommunal ejendomsdrift

Faggruppen - Miljø og grundvand

Faggruppen - Natur og overfladevand


Underfaggrupper - medlemmer

Lene Dyrskov Toftegaard Leder, affald & genbrug Frederiksberg Kommune

Nils Ove Administrationschef Aalborg Kommune

Anette Sejersen Affaldsplanlægger Roskilde Kommune

Dorte Ladefoged Affaldsplanlægger Aalborg Kommune

Dorthe H.Ibsen Affaldschef Esbjerg Kommune

Henning Ettrup Specialkonsulent Aarhus Kommune

Jørgen Chris Madsen Genbrugschef Vejle Kommune

Martin Herold Driftsleder Jammerbugt Kommune

Ole H.L. Nielsen Miljøsagsbehandler Frederiksberg Kommune

Tina Braunstein Planlægger Greve forsyning

Tonny Pedersen Specialkonsulent Københavns Kommune


Poul Hvidberg- Hansen Afdelingsleder Odsherred Kommune Formand 2013

Kirsten Eldon Leder Plan & Byg Lemvig Kommune Lars Højmark Teknik & Byggechef Mariagerfjord Kommune

Lise Palm Områdechef Københavns Kommune Marianne Ellersgaard Afdelingsleder Frederikshavn Kommune

Tine Christiansen Planchef Slagelse Kommune Tove Merete Wolff Teamleder Varde Kommune Hans Eghøj Byggesagsbehandler Herning Kommune Anker Riis Plan- og Miljøchef Frederikssund Kommune Suppleant

Helle Jakobsen Plan- og Bygchef Favrskov Kommune Suppleant

Niels Peter V. Lauridsen Planchef Ringkøbing-Skjern Kommune Suppleant

Susanne Birkeland Planchef Furesø Kommune Suppleant

Thina Wallin Jensen Afdelingschef Aalborg Kommune Suppleant

Michael Kirkfeldt Stadsingeniør Aalborg Kommune Formand 2012

Anders Gedde Pedersen Vejchef Næstved Kommune Dorrit Gundstrup Kontorchef Odense Kommune

Erik Pedersen Afdelingschef, park og vej Frederikshavn Kommune Jacob Madsen Teknisk direktør Egedal Kommune

Niels Tørsløv Centerchef Center for Trafik Københavns Kommune Søren Schrøder Vejchef Esbjerg Kommune Charlotte Smed Driftschef Horsens Kommune

Roland Rasmussen Ingeniør Kolding Kommune Jesper Frandsen Trafikplanlægger Aarhus Kommune Sekretær

Kim G. Pedersen Afdelingsleder Aalborg kommune Formand 2013

Birgit Michler Jurist Viborg Kommune

Cecilie Bjørn Boligpolitisk konsulent Lolland Kommune

Eva Grønborg Viborg Kommune

Jesper Graff Thøger Jurist Gladsaxe Kommune

Morten Boje Københavns Kommune

Sille Clausen Sagsbehandler Lolland Kommune

Toke Arndal Sagsbehandler Odense Kommune

Faggruppen - Plan

Faggruppe - Vej, trafik og trafiksikkerhed

Faggruppe - Almene boliger


Underfaggrupper - fortsat


Vivian Andersen Miljøsagsbehandler Odense Kommune

Jacob Lundgaard Chefkonsulent Albertslund Kommune

Elsebeth Arendt Afdelingschef Århus Kommune

Bahram Denghan Projektleder Frederikshavn Kommune

Bodil Ankjær Nielsen Klimachef Esbjerg Kommune

Henning Donslund Sekretariatsleder, vedvarende energi Ringkøbing-Skjern Kommune

Kasper Ullum Energiplanlægger Ballerup Kommune

Lene Sterndorf Energikonsulent Sønderborg Kommune

Lise Fogh Degn Byplanarkitekt Thisted Kommune

Martin Berg Nielsen Teamleder Hjørring Kommune

Mette Nedergaard Energiplanlægger Gladsaxe Kommune

Michael Petersen Driftsleder Skive Kommune

Per Wulff Teknisk chef Vestforbrænding

Søren Stensgaard Teknisk chef Samsø Kommune

Merete Valbak Afdelingsleder Kolding Kommune

Morten Beha Pedersen Miljøplanlægger Hvidovre Kommune

Pia Buch-Madsen Kontorchef, udvikling Næstved Kommune

Carsten Christiansen Hydrogeolog Køge Kommune

Per Møller Projektleder Allerød Kommune

Knud Mikkelsen Teamleder Hjørring Kommune

Inger Holck Gregersen Gruppeleder Århus Kommune

Bo Utoft Biolog Århus Kommune

Claus Frydenlund Kemiingeniør Gladsaxe Kommune

Eike F. Stubsgaard Planlægger Aarhus Kommune

Eric Farley Geolog Herning Kommune

Hans Sonne Frederiksen Biolog Esbjerg Kommune

Helga Eiskjær Hydrogeolog Københavns Kommune

Jens Kirchhoff Bruhn Cand.merc. jur. Københavns Kommune

Jens T. Vejrup Geolog Aabenraa Kommune

Karin Hvidberg Nilsson Sagsbehandler Favrskov Kommune

Lone Hansgård Frederiksen Sagsbehandler Odense Kommune

Niels Cajus Pedersen Civilingeniør Århus Kommune

Dani Mikkelsen Civilingeniør Frederikssund Kommune

Niels Schøler Råstofsagsbehandler Jammerbugt Kommune

Thomas Malthesen Hiorth Sagsbehandler Kalundborg Kommune

Hanne Neumann Jæger Geolog Odense Kommune

Leif Pedersen Miljøsagsbehandler Silkeborg Kommune

Allan Sandholt Biolog Esbjerg Kommune

Anette Vindt Ingeniør Odense Kommune

Hanne Bruun Afdelingsleder Sønderborg Kommune

Henning Ivan Hansen Akademiingeniør Århus Kommune

Inger Pabst Teamkoordinator Fredericia Kommune

Irene Samsøe Figen Sagsbehandler Kolding Kommune

René Mathiasen Fagleder - industri Varde Kommune

Torben Mølgaard Plan & Miljøchef Struer Kommune

Trine Thorup Akademiingeniør Svendborg Kommune

Marina Beske Andersen Miljømedarbejder Københavns Kommune

Flemming Kjølstad Larsen Teknisk chef Allerød Kommune

Bente Sørensen Biolog Silkeborg Kommune

Gert Juhl Naturmedarbejder Lyngby-Taarbæk Kommune

Lise Frederiksen Biolog Mariagerfjord Kommune

Morten Vincents Biolog Roskilde Kommune

Ida Søkilde Jelnes Biolog Assens Kommune

Jakob Lysholdt Teamleder Guldborgsund Kommune

Morten Hundahl Natur- og Miljøchef Syddjurs Kommune

Søren Brandt Biolog Herning Kommune

Ann Ammitzbo Natur- og miljøchef Favrskov Kommune

Claus Paludan Biolog Faaborg-Midtfyn Kommune

Inger Birkebæk Madsen Afdelingsleder Kolding Kommune

Ivan Thesbjerg Faglig koordinator natur og vandløb Ringkøbing-Skjern Kommune

Steen Ravn Christensen Natur- og miljø- medarbejder Syddjurs Kommune

Flemming Lehbert Sørensen Natur- & Miljøchef Holstebro Kommune

Søren Søndergaard Kjær Teknisk direktør Dragør Kommune

Kirsten Lund Andersen Stadsgartner Aalborg Kommune

Barbara Frenzel Afdelingschef Aabenraa Kommune

Kim Søgaard Fuldmægtig Aalborg Kommune

Susanne Brix Udviklingskonsulent Kalundborg Kommune

Britta Fleron Overassistent Næstved Kommune

Jeannette Weltz Assistent Hørsholm Kommune

Jens-Heinrich Jønsson Kort- og landmålings-tekniker Københavns Kommune

Lisette Sønderby Bertelsen Landinspektør Holstebro Kommune

Marianne Domar Rasmussen Ekspeditionssekretær Odense Kommune

Erik Scheldon Bygningsinspektør Gladsaxe Kommune

Anna Christensen Områdechef Københavns Kommune

Anne-Mette Zacho Projektleder Horsens Kommune

May-Britt G. Petersen Afdelingsleder Frederikshavn Kommune

Ole Dittmer Andersen Leder Guldborgsund Kommune

Per Thorup Hammerholt Projektleder Silkeborg Kommune

Anne Grethe Rasmussen Koordinator Sydkort Haderslev Kommune

Carsten Bundgaard GIS-specialist Teamnavigator Hjørring Kommune

Lasse Kjemstrup Projektleder GeoSjælland Ringsted Kommune

Lee Pointing Kontorchef Odense Kommune

Lennart Christoffersen Projektkoordinator Gladsaxe Kommune

Anders Gedde Pedersen Vejchef Næstved Kommune

Anja Irene Bæk Funktionsleder Skanderborg Kommune

Asger Rahbek Hansen Civilingeniør Hjørring Kommune

Birgit Gerd Knudsholt Teknisk Driftschef Rødovre Kommune

Connie Juul Clausen Trafikplanlægger Odense Kommune

Søren Jensen Afdelingsleder Kolding Kommune

Søren Mose Ingeniør Odense Kommune

Thomas Bøgh Fagkoordinator Herning Kommune

Thomas Povlsen Ingeniør Odense Kommune

Pia Gulddahl Møller Trafikplanlægger Vejle Kommune

Annette W. Matthiassen Stabsmedarbejder Roskilde Kommune

Claus Lindholt Mikkelsen Udviklingskonsulent Varde Kommune

Jan Øhlenslager Afdelingsleder Aalborg Kommune

Karen Dalsgaard Trafikmedarbejder Silkeborg Kommune

Michael Lilja- Nielsen Chefkonsulent København Kommune

Thomas Meier Trafikplanlægger Køge Kommune


KTC’s kredsstruktur

KTCs kredsstruktur

KTC er organiseret med fem kredse, som følger regionsgrænserne. Kredsene er selvstændige foreninger med egen bestyrelse og formand.

KTCs kredse gennemfører møder og netværksaktiviteter for for-eningens medlemmer og vælger kredsens repræsentant(er) til KTCs bestyrelse. Kredsene indstiller repræsentanter til KTCs faggrupper, og kredsene danner bagland for kredsens faggrupperepræsentanter.

Aktiviteten i KTCs kredse er meget forskellig, men flere og flere kredse styrker netværksdannelse blandt fagcheferne. På direktørniveau arbej-des der på at styrke koordinering af tværkommunale opgaver og øvrige spørgsmål af betydning for teknik- og miljøområdet.

Kredsbestyrelser valgt på kredsgeneralforsamlinger i 2014:

KTC Hovedstaden

Formand:Direktør for Teknik & Miljø Søren Henning JohnsenBrøndby Kommune

Teknisk direktør Philip HartmannGladsaxe Kommune

Direktør Claus Steen MadsenFrederikssund Kommune

KTC Sjælland

Formand:Afdelingschef Kirsten GyalokayOdsherred Kommune Direktør Johnny Hauskjold ChristensenRingsted Kommune

Direktør Lene JensenLejre Kommune

KTC Syddanmark

Formand:Direktør for Plan, Kultur og Teknik Bent Peter LarsenVarde Kommune

Direktør Teknik og miljø Hans KjærEsbjerg Kommune

Direktør Henrik BoesenNordfyns Kommune

KTC Midtjylland

Formand:Direktør for Miljø & Teknik Lene AndersenRanders Kommune

Sekretariatsleder Flemming Poulsen Favrskov Kommune

Sekretariatsleder Benedicte WriedtViborg Kommune

KTC Nordjylland

Formand:Direktør for By & Planlægning Christian BjergAalborg Kommune

Teknisk chef Lars HøjmarkMariagerfjord Kommune

Teknik og Forsyningschef Peter LaursenJammerbugt Kommune


Ny udgivelse

Inspiration til samarbejde om gamle råstofgrave


Det er ikke forkert at efterlade stejle skrænter og nøgne dynger af sand eller grus i råstofgrave. Tværtimod. Det blev slået fast med den nye publikation, som KTC udgav i maj 2014.

Målet med den nye publikation er at inspirere alle parter omkring råstofsektoren til at se på råstofgrave på en ny og anderledes måde. Med publikationen vil KTC gerne bidrage til at åbne øjnene for den helt særlige natur, der findes - eller kan skabes - i råstofgrave, og inspirere til at samarbejde om en ny tilgang til efterbehandling af råstofgravene.

Fra kommuner til regionerI sommeren 2014 blev opgaven med at give råstoftilladelser overført fra kommunerne til regionerne. KTC ønsker at fremme samarbejdet om en ny tilgang til efterbehandling af råstofgrave, men lægger også vægt på, at kommunerne fortsat har en vigtig rolle at spille.

Det er regionerne, som skal give tilladelse til råstofindvinding. Med en-hver tilladelse følger også rammer for efterbehandling af arealerne, når råstofindvindingen en gang er ophørt.

Det er kommunerne, der kan fastlægge retningslinjer for tidligere råstof-områder i kommuneplanerne. Hvis kommunen ikke har fastlagt klare retningslinjer, risikerer indvindingstilladelserne at blive kastebold imel-lem kommuner og regioner.

Nyt og bredere natursynTidligere tiders kategoriske krav om, at alle råstofområder skal blive til landbrugsjord igen, er afløst af et bredere natursyn. Et natursyn der kan fremmes ved at tage udgangspunkt i de retningslinjer, der styrker naturelementerne til gavn for den trængte danske natur.

Råstofindvinderne kan også inspireres til at tænke nyt om efterbehand-ling af råstofgrave. Der er ikke noget forkert i at efterlade stejle bakker og skrænter. Faktisk forholder det sig omvendt. Grusbunker og nøgne skrænter fører til øget biodiversitet og samtidig smuk natur, som den nye publikation illustrerer.

Kort sagt er der i nedlagte råstofgrave gode muligheder for at skabe spændende herlighedsværdier med naturmæssigt og rekreativt potentiale.

Kapitel 2 I 15 interessante lokaliteter

14

Tarup-Davinde – ”over sø og land”, OdenseMellem landsbyerne Rolfsted, Tarup, Davinde, Hudevad og Sdr. Nærå sydvest for Odense finder vi Fyns største og mest markante råstofområde. Her er gravet grus og sand i mere end 100 år, og landskabet er således meget forandret i forhold til udgangs-punktet, som var et fladt landsbrugslandskab. I dag er her en mængde grusgravsøer med rent og dybt vand i forskellige succe-sions-stadier, og fordelt over mere end 1400 hektar. Fra toppen af bakken Røllehøj ved Davinde Sø er der udsigt over området.

Da de mange efterladte grusgravsøer byder på oplagte mu-ligheder for forvaltning af natur og rekreative aktiviteter, har Odense og Fåborg-Midtfyn kommuner dannet et almennyttigt selskab ved navn Tarup-Davinde I/S. Selskabet har efterhånden opkøbt ca. 400 hektar, som indgår i et net af rekreative områder, hvor der er muligheder for friluftsaktiviteter lige fra sejlads og fiskeri over ridning og mountainbike til overnatning og spejder-aktiviteter og meget mere. Øvrige arealer er privatejet, og i en stor del af disse foretages aktiv grusgravning, mens andre er efterbehandlet. Desuden driver man en naturskole, og der foretages pleje af naturen ved afgræsning og rydning af træer og buske. På denne måde skabes nye næringsfattige overdrev. Uden denne pleje vil store dele af området gro til med krat.

Hvad der nok i første omgang springer i øjnene, er de store mængder af vandfugle, som søerne har lokket til. Da der er øer i flere af søerne, er der skabt muligheder for kolonifugle som hættemåger, hvoraf der yngler flere hundrede par. Mellem disse findes enkelte af de ret sjældne fjordterner, og de seneste år er der endog fundet et enkelt par af den meget sjældne og nyind-vandrede sorthovedet måge. Mågekolonierne tiltrækker andre vandfugle, og der yngler således også troldand, hvinand, gråand, grågås, knopsvane, toppet, gråstrubet og lille lappedykker samt blishøns og rørhøns.

Udsigt over Aborresø 2001. Et område som har ligget i mere end 20 år siden retablering. Foto: Niels Hornstrup

De næringsfattige, rene grundvandssøer, som kendetegner området, er attraktive for hvinænder, og der findes en lille ynglebestand af denne hulrugende dykand.

Foto: Erik Thomsen

5

KTC udgav i samarbejde med EnviNa og Amphi Consult publikationen ”Mere natur i råstofgrave”, som skal styrke samarbejdet om at fremme naturen.

15. juni Fonden har støttet produktionen af den nye publikation.

MERE NATUR I RÅSTOFGRAVE - forvalgning og bevarelse

Der er en stigende interesse for naturværdierne i vore råstofgrave.

Undersøgelser har vist, at både aktive og færdiggravede råstofgrave

kan indeholde store mængder af ellers sjældne dyr og planter, der

trives i det næringsfattige miljø, og som tidligere var vidt udbredt i

det åbne land. Med et landbrug, som ikke levner naturen meget plads,

får råstofgravene en relativt større værdi som refugier for disse arter.Denne publikation dokumenterer for første gang i en bredere sam

menhæng disse værdier, og formidler via tekst og fotos oplysning og

viden om råstofgravenes ofte meget specielle flora og fauna. KTC, EnviNa og Amphi Consult ønsker at give inspiration til, hvor ledes

råstofgrave kan forvaltes og plejes fremover til gavn for de særlige

dyr og planter, som i mange tilfælde er generelt truede og derfor op

ført på den røde liste over beskyttelseskrævende arter.”Mere natur i råstofgrave” skal gerne inspirere til en ny dagsorden for

mere naturvenlig efterbehandling af råstofgrave i et tæt samarbejde

mellem ejere og udvindere, kommuner og regioner.Strandskaden, som på fotoet her ses med sin unge, er én af de fugle

arter, der ofte flytter ind når der opstår søer som følge af råstofgrav

ning.


Inspiration og anbefalinger til at samarbejde om en ny tilgang til efterbehandling af råstofgrave, som kan styrke den trængte danske natur.

Mere natur i råstofgrave I Forvaltning og bevarelse

KTC • EnviN

a • Amphi Consult

ISBN nr. 978-87-985987-2-5




Landsdækkende, organiserede foreninger og faglige fællesskaber inden for teknik – og miljøområdet kan blive associeret med KTC. Formålet med associeringer er at udvikle og fremme et fælles fagligt og kollegi-alt forum for information og debat om den kommunaltekniske sektors opgaver og virksomhed.

Formålet opnås blandt andet ved, at medlemmerne af den associerede forening deltager i KTCs arbejde:

•sommedlemmerafKTCsrelevantefaggrupper.

•somdeltagereipermanenteelleradhoc-udvalgellersomdeltagereifaglige møder med styrelser, KL og andre organer.

•vedatmedvirketilatsikre,athøringerogudtalelseromfagtekniskespørgsmål koordineres gennem faggrupperne, så den kommunaltekniske sektor taler med én stemme over for relevante myndigheder, interesseorganisationer, m.v.

Samarbejdet med de associerede foreninger drøftes årligt mellem deres formænd og KTCs bestyrelse.

Der er etableret et tæt samarbejde imellem Danske Planchefer og KTC omkring Planfaggruppen, som bemandes af Danske Planchefers bestyrelse. Det har medført et stærkt bagland og stort engagement i det faglige arbejde med at afgive høringssvar til KL.

Der er fra 2013 etableret et tilsvarende samarbejde imellem DABYFO og KTC omkring byggelov. Der er dannet en selvstændig byggelovs-faggruppe, som bemandes af DABYFOs bestyrelse, og som er med til at styrke de kommunale høringssvar på byggelovsområdet.

KTC varetager daglige, administrative opgaver for flere af de associerede foreninger og ”hoster” flere foreningers hjemmesider.

Associerede foreninger:

DABYFO – Forum for danske bygningsmyndighederFormand, afdelingschef Åse Nielsen, Faaborg-Midtfyn Kommune

DP - Danske PlancheferFormand, planchef Peter Bagge, Esbjerg Kommune

EnviNa – Environment & Nature Formand, geolog Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune

KEF – Kommunalt entreprenørforumFormand, driftschef Peter Dalsgaard, Herning Kommune

KPN – Kommunale park- og naturforvaltereFormand, stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune

KVF – Kommunal vejteknisk foreningFormand, ingeniør Roland Rasmussen, Kolding Kommune


KTC i tal

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Balance 31. december

2013 kr.

2012 t.kr.

Nettoomsætning 9.494.005 9.909

Variable omkostninger -4.780.990 -4.811

Bruttofortjeneste 4.713.015 5.098

Personaleomkostninger -2.812.531 -2.776

Bestyrelses- og udvalgsomkostninger -179.654 -130

Sekretariatsomkostninger -414.474 -323

Administrationsomkostninger -1.380.199 -1.118

Markedsføringsomkostninger -38.459 -81

Driftsresultat -112.302 670

Finansielle indtægter og omkostninger 31.178 11

Resultat før skat -81.124 681

Skat af årets resultat 0 0

Årets resultat -81.124 681

Forslag til resultatdisponering

Anvendt af tidligere års overskud -81.124 681

I alt -81.124 681

Aktiver2013

kr.2012

t.kr.

Tilgodehavender fra salg 298.051 301

Udskudt skatteaktiv 0 0

Merværdiafgift 350.909 288

Depositum 98.700 99

Periodeafgrænsningsposter 0 21

Tilgodehavender 747.660 709

Likvide beholdninger 2.761.738 3.142

Omsætningsaktiver 3.509.398 3.851

Aktiver 3.509.398 3.851

Passiver

Overført overskud 2.804.577 2.886

Egenkapital 2.804.577 2.886

Leverandører af varer og tjenesteydelser 210.270 527

Anden gæld 494.551 438

Kortfristede gældsforpligtelser 704.821 965

Gældsforpligtelser 704.821 965

Passiver 3.509.398 3.851

www.ktc.dk

”Gennem aktivt lobby- og kommunikations-arbejde vil KTC medvirke til at synliggøre, at kommunerne er gode til deres opgaver, og at opgaveløsningen ligger, hvor den skal i kommunerne.” Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC

Documents

KTC Årsberetning 2013/14