Kvalitetsrapport2010

Kv

al

ite

ts

ra

pp

or

t 2

010

20

10

20

10

k v a l i t e t s - r a p p o r t


KolofonUdgivet af Odense Kommune, november 2010

Børn- og Ungeforvaltningen

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

Layout og trykning: Vester Kopi A/S, Odense

Rapporten kan findes på www.odense.dk

Kære byrådspolitikere og andre skoleinteresserede

Nu er vi igen nået til det tidspunkt, hvor vi skal behandle kvalitetsrapporten for folke-skolerne. Igen i år fremstiller kvalitetsrap-porten et billede af kvaliteten på vores 40 folkeskoler i Odense Kommune, og den be-skriver nogle af de udfordringer og udvik-lingsperspektiver, vi sammen skal drøfte og arbejde med.Sideløbende med arbejdet med kvalitets-rapporten er der i det sidste skoleår arbejdet på mange måder og i mange regier med fremtidens skole. Samtidig med at denne kvalitetsrapport sættes til behandling i by-rådet, drøfter vi en vision for folkeskolen i Odense og en ny struktur på skoleområdet. Jeg har ved en tidligere byrådsdebat om kvalitetsrapporten for folkeskolerne sagt, at viden om folkeskolen aldrig er spildt på en politiker. Og jeg opfatter denne kvalitets-rapport som en væsentlig kilde til viden og indsigt på folkeskoleområdet for en politiker, og for andre, der interesserer sig for folkeskolen. Jeg håber derfor, at læsnin-gen giver jer et bedre indtryk af, hvordan skolerne fungerer, og hvordan der arbejdes med børnenes læring og udvikling.En af folkeskolernes vigtigste opgaver er ar-bejdet med elevernes læring og udvikling, og udfordringen med at fastholde og øge elevernes motivation har aldrig været større og vigtigere end i dag. Motivation har været et af nøglebegreberne i arbejdet med fremtidens skole. Vi kan i kvalitetsrapporten læse, at der bliver arbejdet med mange

former for god under-visning i vores skoler. Det er dog fortsat svært for nogle lærere at differentiere undervisningen, så den matcher elevernes behov.I Odense ønsker vi, at alle skal have en ung-domsuddannelse, og derfor er det så vigtigt, at eleverne har haft nogle gode oplevelser med at lære i folkeskolen og fortsat er moti-verede til mere uddannelse, når de forlader skolen. Visionen for fremtidens skole og for-slag til en ny skolestruktur vil medvirke til at opnå dette.Som man kan læse i kvalitetsrapporten er der allerede lagt mange spor ud, der peger ind i fremtidens skole. Dem skal vi værne om i den udviklingsfase, vi nu alle træder ind i, når visionens fine ord skal omsættes til pædagogisk praksis.Når jeg læser i kvalitetsrapporten, og ser på billederne, bliver jeg glad, for jeg oplever, at mit store politiske ønske om mangfoldige fællesskaber allerede er i skolen. Alle børn skal trives og blomstre og være en del af fællesskabet. Ingen skal marginaliseres eller hægtes af. Vi skal tage vare på hinanden og fortsætte med at skabe fællesskaber, hvor alle kan lide at være og udvikle sig. Jeg ser frem til de politiske drøftelser om kvalitetsrapporten, både i skolebestyrelser-ne, i kontaktudvalgene og i byrådssalen.

Stina WillumsenRådmand

Forord

3K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

4 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

6 Folkeskolerne i Odense Kommune

6 Hvordan er kvalitetsrapporten blevet til?

10 Hovedtendenser og udviklingsperspektiver

14 Kvalitet i undervisningen

30 De nationale test

32 Kvalitet i SFO

40 IT i undervisningen

51 Læremidler

57 Elevers valg af ungdomsuddannelse

63 Elevers og medarbejderes fravær

66 Skolerne i tal

69 De gode historier

73 Skolebestyrelsernes kommentarer

80 Begrundelser for værdierne på snorhøjderne

81 Ordliste

Indhold


Folkeskolerne i Odense Kommune

Hvordan er kvalitetsrapporten blevet til?

Kvalitetssystemet KIS

Odense Kommune har 40 folkeskoler

med ca. 18.000 elever. Tabel 1 nedenfor

viser de væsentligste faktaoplysninger

om de 40 folkeskoler i skoleåret 2009/10.

Tabel 1: Folkeskolerne i Odense Kommune

Ud over de ca. 18.000 elever i Odense Kom-

munes folkeskoler er der ca. 3.500 elever der

går i en af Odense Kommunes 16 privatskoler.

Odense Kommunes kvalitetsarbejde

foregår inden for rammerne af et vel-

beskrevet system kaldet KIS (Kvalitet

I Skolen). Med dette kvalitetssystem

skabes der en balance mellem tilsyn

og kvalitetsudvikling på skolerne.

KIS-systemet består overordnet af

to elementer:

En evalueringskæde

En elektronisk portal kaldet KIS-

portalen

Antalskoler Antalelever

Almenskolerne 37 17.123

Specialskolerne 3 1.021*

Ialt 40 18.144

* Inklusiveeleverpåalmenskoler,derløserentreprenøropgaverforSkoleafdelingeniforholdtilelevermedsærligebehov.DerudoverindgåreleverfraandrekommunerendOdenseogsåitallet.


Elever Team

Resultater ResultaterResultater

Skole-ledelse

PolitikereSkoleafdeling

Skolebestyrelsens kommentarer

Dokumentation

Evaluering og kvalitetsudvikling

• Politisk

• Pædagogisk

FeedbackFeedbackFeedback

Via de enkelte led i evalueringskæden

genereres en beskrivelse af kvaliteten

i undervisningen og den pædagogiske

praksis på skolerne. På KIS-portalen

opsamles faktuelle data om skolerne.

Indsamling af kvalitative data via evalueringskædenFor at vurdere den samlede kvalitet

af undervisningen i Odense Kommune

har Skoleafdelingen valgt at gennem-

føre en proces med indsamling af

skriftlige dokumenter (kvalitative

data), der beskriver, hvordan lærere og

pædagoger tilrettelægger, gennemfører

og evaluerer undervisningen og den

pædagogiske praksis i udvalgte forløb.

De kvalitative data er indsamlet fra

både almenundervisningen og spe-

cialundervisningen.

Evalueringskæden

AlmendelenDen almene undervisning, som

foregår i de kommunale folkeskoler.

SpecialdelenDe specialpædagogiske foranstaltninger,

som foregår på Odense Kommunes entreprenørskoler - dvs. kommunale

specialskoler, kommunale special-klasser og afdelinger.


SFO’erne har kunnet vælge at gennem-

føre et forløb udelukkende i SFO-regi

eller gennemføre forløbet i samarbejde

med lærerne i undervisningsdelen.

Den primære kilde til data er skole-

ledernes evalueringsnotater, der er

baseret på:

Ledelsens læsning af lærernes og

pædagogernes teamnotater

Observation af udvalgte undervis-

ningsforløb/de pædagogiske forløb

Løbende samtaler med medarbej-

derne

Evalueringssamtaler med lærerne

og pædagogerne efter afslutningen

af forløbene

En anden kilde er en række selvevalu-

eringer, som skolerne har udfyldt. En

selvevaluering er en spørgeguide udar-

bejdet af Skoleafdelingen til et afgræn-

set område som for eksempel IT.

Indsamling af kvantitative data via KIS-portalenKIS-portalen indsamler data fra

skolernes elektroniske systemer, for

eksempel økonomisystem og elev-

administrationssystem. KIS-portalen

fremstiller både fakta og indikatorer

(kvantitative data) om skolerne i

Odense Kommune. Indikatorerne

adskiller sig fra fakta ved, at de er

sammenlignet med en snorhøjde.

Bagerst i kvalitetsrapporten ses en over-

sigt over alle de anvendte snorhøjder

og de begrundelser, der ligger til grund

for værdierne på de enkelte snorhøjder.

Nogle fakta og indikatorer på KIS-por-

talen er udviklet, fordi der er stillet

krav om det i bekendtgørelsen om

kvalitetsrapporter. Andre fakta og indi-

katorer er udviklet med henblik på at

kunne frembringe relevant viden om

skolernes virke.

Siden sidste års kvalitetsrapport har

Skoleafdelingen via udfordringsretten

fået dispensation fra nogle dele af be-

kendtgørelsen om kvalitetsrapporter.

Dette har medført, at antallet af fakta

og indikatorer i dette års kvalitetsrap-

port er mindre end sidste år. Desuden

er der ikke særskilte afsnit om den spe-

cialpædagogiske bistand, undervisning

i dansk som andetsprog, skole-hjem-

samarbejde og evalueringskultur.

Det er vigtigt for Skoleafdelingen at

gøre opmærksom på, at snorhøjderne

anvendes som et udgangspunkt for dia-

log med skolerne. Distrikt for distrikt

og skole for skole er der store forskelle,

og dermed også mange lokale forkla-

ringer på, hvorfor skolernes fakta og

indikatorer ser ud, som de gør. Derud-

over skal der tages forbehold for, at den

elektroniske portal, der genererer fakta

og indikatorer, løbende bliver videre-

SnorhøjdeMed snorhøjde menes en

’normværdi’/rettesnor. Den er enten politisk vedtaget eller

besluttet centralt i Børn- og Ungeforvaltningens Skole-

afdeling


udviklet, hvorfor tallene ikke altid er

direkte sammenlignelige.

Dette betyder også, at Skoleafdelingen

i nogle tilfælde har korrigeret værdier

på fakta og indikatorer.

Skoleafdelingen vil fortsat videre-

udvikle den elektroniske portal og i

dialog med skolerne tage kritisk stil-

ling til, hvordan fakta, indikatorer og

snorhøjder fremadrettet skal anvendes.

Skoleafdelingen gennemfører kvalitetssamtaler på samtlige skolerEfter skolernes gennemførelse af

forløbene har Skoleafdelingen holdt

kvalitetssamtaler med de enkelte

skoler. Her er skoleledelsens evalu-

eringsnotat om de udvalgte forløb

blevet drøftet. Formålet har været at

få beskrevet kvaliteten af de pædago-

giske processer på skolerne og give

inspiration til fortsat udvikling på

den enkelte skole og i det samlede

skolevæsen.

KIS-systemet er beskrevet i en vejled-

ning, der kan ses på www.odense.dk.


Opskriften på kvalitet i undervisningenI langt de fleste undervisningsforløb

leveres der god og kompetent undervis-

ning. Dog er der brug for et løft nogle

steder enten af lærernes faglige kvalifi-

kationer, af samarbejdskulturen eller

af evnen til at danne gode relationer

til eleverne.

Der er ikke en færdig opskrift på god

undervisning, men nogle vigtige ele-

menter for at skabe den gode under-

visning træder tydeligt frem. Skolerne

er generelt meget opmærksomme på

betydningen af velstruktureret under-

visning, hvor målene for undervis-

ningsforløbet og læringsprocessen er

tydelige for eleverne. Ligeledes er

lærerne meget opmærksomme på

styring af tiden, så læringstiden ud-

nyttes maksimalt. Lærerne er også

meget bevidste om, at de skal sikre

sammenhæng mellem mål for under-

visningen og undervisningens indhold

og metoder.

Det er udtryk for en kvalitativ forbed-

ring, at skolerne i løbet af de sidste

år har gjort brug af flere forskellige

metoder i undervisningen, bl.a. Co-

operative Learning1. Lærerne ekspe-

rimenterer med forskellige organise-

ringsformer, og mange udnytter de nye

muligheder, IT i undervisningen giver.

Der er behov for, at lærerne er mere

opmærksomme på, at eleverne skal

have tid til at øve sig, for der skal træ-

ning til, for at færdighederne sidder

på rygraden.

Hovedtendenser og udviklingsperspektiver

1 SedefinitionafCooperativeLearningpåside17.


Opgaven med at differentiere undervis-

ningen2, så den tilgodeser alle elever, er

fortsat en udfordring for nogle lærere.

Et trygt og godt klima i klasserne er

grundlaget for børnenes trivsel og læ-

ring. Desværre oplever mange skoler

problemer med uro og manglende

trivsel hos mange børn. Skolerne søger

på forskellig vis at forbedre lærings-

miljøet, og i dette arbejde er AKT-

vejlederne3 en god hjælp. Flere skoler

arbejder med LP-modellen4, som er en

analysemodel – og som anses for et

meget brugbart værktøj i bestræbel-

serne på at skabe et inkluderende

læringsmiljø.

Evaluering er et vigtigt element i un-

dervisningen, og alle skoler evaluerer

på elevernes læring. Her er der sket

en meget positiv udvikling og bevidst-

gørelse i de seneste år. Desværre er det

ikke alle lærere, der går lige stringent

til værks i forhold til evalueringerne,

og det er ikke alle lærere, der bruger

evalueringerne lige systematisk og

fremadrettet. Desuden er det få skoler,

der giver systematisk elev-feedback stor

opmærksomhed. Elevernes oplevelser

og meninger er vigtige, for at lærerne

får mere indgående kendskab til, om

undervisningen har den ønskede effekt.

Det er en skoleledelses opgave at sikre,

at der er kvalitet i undervisningen.

Skolelederne har via arbejdet med

kriterier for god undervisning tyde-

liggjort kravene til undervisningen.

De støtter lærere i arbejdet med at

mestre en kvalitativ god undervisning,

ligesom de vil følge mere systematisk

op i forhold til, hvordan lærerne lykkes

bedre med en god og differentieret un-

dervisning. Brugen af vejlederne, bl.a.

læsevejledere, AKT-vejledere og IT-vej-

ledere, er vigtig i forhold til at styrke

lærerne, når undervisningen skal være

differentieret, kvalitativ god og foregå

i et trygt og dynamisk læringsmiljø.

I skoleåret 2010/11 arbejder alle skoler

på forskellig vis med projekter, hvis

formål er at styrke inklusion5.

Målbare resultaterI dette skoleår er de nationale test fuldt

udbygget, og de odenseanske folkesko-

ler har en score tæt på gennemsnittet.

Afgangsprøvekaraktererne er steget i

forhold til sidste år, og det er glædeligt.

Der kan være mange grunde til denne

stigning, og den forklaring, vi helst vil

lancere, er, at den kontinuerlige kvali-

tetsudvikling af undervisningen nu slår

igennem. Men så enkel er sammenhæn-

gen mellem indsats og virkning ikke

2 Sedefinitionafundervisningsdifferentieringpåside19.3 SedefinitionafAKT-vejlederpåside21.4 SedefinitionafLP-modelpåside18.5 Sedefinitionafinklusionpåside19.


inden for skoleverdenen. Karaktererne

svinger år for år, så først hvis stignin-

gen fortsætter, vil vi være mere sikre i

mælet.

SFO‘erne bidrager til børns læring og udviklingSFO’erne danner rammen om en me-

ningsfuld og indholdsrig fritid med

udgangspunkt i børnenes behov, inte-

resser og erfaringer og til gavn for deres

alsidige udvikling. SFO’erne arbejder

bl.a. med børnenes sociale relationer

og samarbejde, kreative og kunstneriske

aktiviteter, idræt og andre bevægelses-

aktiviteter, natur og naturfænomener

samt lege og børnekultur.

Siden 2006 har SFO’erne arbejdet med

”Pædagogiske læreplaner”. Der er ge-

nerelt en positiv indstilling til arbej-

det med læreplaner, idet personalet i

SFO’erne oplever, at der nu er sat ord

på den tavse praksisviden. Der er skabt

et fælles sprog i personalegruppen,

og der er større synlighed omkring

SFO’ernes bidrag til børns liv, læring

og udvikling. Det sidste har medvir-

ket til en større faglig bevidsthed.

SFO er en del af skolen, og det er

grundlæggende vigtigt for børnene,

at integrationen mellem skolens un-

dervisningsdel og SFO-del udvikles og

styrkes. Det er fortsat en udfordring på

flere skoler at etablere en god kobling

mellem disse to dele af skolens virke.

Desuden er der fortsat behov for ud-

vikling af en dokumentations- og eva-

lueringskultur. Skoleafdelingen vil bl.a.

bidrage til fortsat videndeling på tværs

af SFO’erne, afholde temadag/workshop

for ledere og medarbejdere og under-

støtte arbejdet med dokumentation og

evaluering ved at tilbyde kurser og til-

byde sparring.

IT i undervisningenI perioden 2005/08 bevilgede byrådet

3,7 mio. kr. årligt til IT i folkeskolen,

og det udløste et tilsvarende beløb fra

staten. Skolerne har i dag i gennemsnit

en computer til hver tredje elev. Flere

og flere elever medbringer deres egen

computer, og der er ingen tvivl om, at

udviklingen går mod, at hver elev med-

bringer deres egen computer i skolen.

Det er vigtigt, at der såvel på det poli-

tiske niveau som i den enkelte skolebe-

styrelse drøftes hvor langt, man vil gå i

denne udvikling. Undervisningen skal

føre til, at eleverne får digitale IT- og

mediekompetencer. IT skal også højne

kvaliteten i undervisningen og være

en faglig løftestang i de enkelte fag.

Det er forskelligt fra lærer til lærer,

hvorledes IT anvendes i fagene. Nogle

lærere er usikre i forhold til de tekni-

ske udfordringer, der kan opstå. På de

skoler, hvor integrationen af IT i under-

visningen fungerer, har lærerne adgang

til kollegial vejledning, og kulturen på

skolen understøtter videndeling og er-

faringsudveksling. Skolens resurseper-

soner skal i spil for at støtte brugen af

IT. Skolebibliotekaren, læsevejlederen,

den pædagogiske IT-vejleder og faglæ-

rerne skal vejlede og inspirere lærer-

kolleger.


Det har været et kæmpe tilbageslag på

IT-området, at næsten alle lærere, som

en konsekvens af multimediebeskatnin-

gen, har valgt at tilbagelevere deres

medarbejdercomputer.

Læremidler er mange tingI skoleåret 2009/10 er der foretaget en

evaluering af læremiddelområdet på

skolerne. Hensigten har været at skabe

et overblik over skolernes beholdning

af læremidler samt deres kvalitet set

i forhold til elevernes og lærernes be-

hov. Der bruges ca. 17 mio. kr. på lære-

midler hvert år.

Bogen er fortsat det mest anvendte

læremiddel. Der fotokopieres meget

– for ca. 2,7 mio. kr. årligt. Skolernes

samling af læremidler skal samlet set

tilgodese lærernes behov for at under-

visningsdifferentiere, bruge forskellige

læringsstile og sikre, at fagenes mål

kan nås. Lærerne giver udtryk for, at

det er vanskeligt at differentiere og

bruge forskellige læringsstile med den

nuværende læremiddelbeholdning.

Skolerne bruger ofte Center for Under-

visningsmidler, hvor man kan låne un-

dervisningsmaterialer, og derfor giver

skolerne udtryk for bekymring over de

annoncerede besparelser på 35 % på

Center for Undervisningsmidlers bud-

get i de kommende år.

Eleverne og ungdoms-uddannelserne97,8 % af eleverne har pr. 15.3.2010

tilmeldt sig en ungdomsuddannelse.

Det

er et

lille fald

i forhold til

sidste år, hvor

98,5 % af eleverne

tilmeldte sig en ungdoms-

uddannelse. Det lille fald kan muligvis

forklares med, at flere elever er medta-

get i antallet, da man fra i år også regi-

strerer efterskoleeleverne via systemet,

og måske er det ikke lykkes at få helt

så mange af disse elever registreret her

det første år.

Den fortsat høje tilmeldingsprocent

må ses som er resultat af samarbejdet

om vejledning af eleverne mellem de

enkelte folke-, ungdoms- og efterskoler

og UUO – og at Ungestrategien, som er

kommunens langsigtede bud på initia-

tiver for, at flere unge gennemfører en

ungdomsuddannelse, virker. Der er i

år en markant ændring i søgemønstret.

Der er stigning til de gymnasiale ud-

dannelser, fald i søgningen til 10. klasse

og næsten status quo til erhvervsuddan-

nelserne.

Udfordringen ligger fortsat i at fasthol-

de de unge i ungdomsuddannelserne,

idet gennemførelsesprocenten er ca.

80 %. Derfor arbejder Skoleafdelingen

og UUO på at definere de kompetencer

af faglig, social og personlig art, som de

unge skal besidde for at kunne klare en

ungdomsuddannelse. Desuden arbejdes

der med mentorordning og vejledning

af vejledningskrævende tosprogede

elever.


I dette afsnit sættes der lup på kvali-

teten i den undervisning, der leveres

på folkeskolerne i Odense Kommune.

Vurderingen af kvaliteten bygger på

beskrivelser af konkrete undervisnings-

forløb på alle 40 skoler (altså på både

almen- og specialskolerne), og beskriver

forskellige typer af undervisning:

almenundervisning, specialundervis-

ning og dansk som andetsprog.

Forløbene har vist, at der i langt de

fleste tilfælde leveres god og kompetent

undervisning af engagerede medarbej-

dere.

Via forløbene er det dog også blevet

synligt, at der enkelte steder er brug for

et løft enten af lærernes faglige kvalifi-

kationer, af samarbejdskulturen eller

af evnen til at danne gode relationer

til eleverne.

Hvad er god undervisning?Inden der ses nærmere på kvaliteten

i undervisningen, er det nødvendigt

at definere, hvad der menes med ”god

undervisning”.

Her har de 40 skoler hver især formule-

ret, hvad de lokalt forstår ved begrebet.

De fleste tager afsæt i ”Oldenburg-

dekalogen”, som med baggrund i et

tysk forskningsprojekt6 opstiller ti teser

om god undervisning. Der skal være:

Tydelig struktur

Effektiv udnyttelse af læringstiden

Sammenhæng mellem mål, indhold

og metodevalg

Mangfoldighed i metodevalget

Intelligent øvning

Individuel støtte til den enkelte elev

Undervisningsklima der fremmer

indlæring

Et meningsskabende sprog i under-

visningen

Regelmæssig anvendelse af elev-feed-

back

Forventninger til og kontrol af

præstationer

Enkelte skoler har formuleret egne bud

på, hvad de betragter som god under-

visning.

På de følgende sider vil der blive set

nærmere på, hvad skolerne selv vur-

derer, de er gode til.

Desuden vil der på baggrund af Skole-

afdelingens samlede vurdering af til-

bagemeldingerne fra skolerne blive

peget på en række fælles udviklings-

områder.

Kvalitet i undervisningen

6 GennemførtvedCarlvonOssietzkyUniversitätiOldenburg.Herstuderedeman51skoleklasserogopstilledepådenbaggrundde10teser.


Tydelig struktur er afgørendeEn tydelig struktur med fokus på mål,

indhold og proces er af afgørende be-

tydning for kvaliteten af undervisnin-

gen og elevernes læring. Derfor er det

også et af de områder, der er arbejdet

allermest med i de udvalgte undervis-

ningsforløb.

Forløbene har afdækket, at skolerne

generelt er meget opmærksomme på

betydningen af velstruktureret under-

visning, herunder at mål for under-

visning og læring står tydeligt for alle

elever. Altså: hvad skal eleverne lære,

hvorfor og hvordan?

Det lykkes flot rigtigt mange steder, og

den generelle tendens er, at skolerne

bliver bedre og bedre til dette:

”Lærerne har i deres undervisning formået at engagere eleverne, gøre det klart, hvad der forventedes af dem, og der har været struktur på arbejdet i form af menings-fyldte læringsmål og evalueringsspørgsmål”Skoleleder på almenskole

Et af de steder, der bliver arbejdet aller-

mest struktureret, er i undervisningen

af elever med autisme. Her er tydelig

struktur alfa og omega for, at undervis-

ningen lykkes:

”Generelt har betydningen af struktur og tydelighed i såvel den pædagogiske ramme som i den individuelle undervisning vist sig at være altafgørende for, at aktiviteten er lykkedes”Skoleleder på specialskole

UndervisningDe aktiviteter som

læreren har planlagt og tilrettelagt for eleven

LæringDe processer der finder

sted i eleven


Tiden skal udnyttes Det er vigtigt, at undervisningstiden

udnyttes så godt som overhovedet

muligt.

Derfor har en håndfuld skoler i deres

undervisningsforløb arbejdet med

styring af tiden og med at engagere og

motivere eleverne. Hermed udnyttes

tiden fuldt ud.

Forløbene har vist gode eksempler

på lærere, som på fin vis har arbejdet

meget bevidst med at få ellers meget

urolige elever gjort interesserede i un-

dervisningen. Læringstiden er dermed

blevet udnyttet maksimalt:

”På 7. årgang findes der en del drenge, som er svære at fastholde i almenundervisnin-gen. Undervejs i forløbet udviste de stort engagement og motivation i gruppearbejdet i Legolab. Det var godt at observere disse normalt meget urolige elever gå op i arbej-det med at udregne og programmere deres robotter…”Skoleleder på almenskole

Andre skoler oplevede også, at et fokus

på udnyttelse af tiden har betydning

for, hvor meget der læres:

”Der er slet ingen tvivl om, at eleverne har været ”udsat” for en mængde ægte læretid og metodemangfoldighed, og det har i høj grad øget indlæringen”Skoleleder på almenskole

Tingene skal hænge sammenEn af de ting, der kendetegner god

undervisning, er, at der er en klar og

velovervejet sammenhæng mellem

mål, indhold og metodevalg.

Også her er det generelle billede, at

skolerne arbejder mere og mere be-

vidst med at sikre sammenhæng, og

at mange lærere er rigtigt dygtige til

dette.

En forudsætning for at der kan være

en god sammenhæng mellem mål,

indhold og metoder er, at der findes

velegnede undervisningsmaterialer.

Her har særligt de meget specialiserede

undervisningstilbud og skoler med

mange tosprogede elever en udfor-

dring. En stor del af det eksisterende

undervisningsmateriale er rettet mod

den almene undervisning, og kan ikke

anvendes i specialundervisning eller

dansk som andetsprog.

De omtalte skoler bruger derfor mange

kræfter på selv at udvikle gode under-

visningsmaterialer, der kan understøtte

opnåelsen af elevernes læringsmål.

Selv om hovedtendensen er, at skolerne

er gode til at sikre sammenhæng, er

der dog nogle steder plads til forbed-

ring:


”Ledelsen efterlyser fremover en mere klar sammenhæng mellem mål, indhold, metode-valg og evaluering. Dette års arbejde med KIS har vist, at der generelt er problemer og dermed udfordringer på dette område”Skoleleder på almenskole

Der skal bruges forskellige metoderDer er sket en meget markant positiv

udvikling over relativt få år, hvad angår

skolernes brug af forskellige metoder i

undervisningen.

Skolerne eksperimenterer med forskel-

lige organiseringsformer, og de udnyt-

ter de nye muligheder IT i undervisnin-

gen giver, f.eks. bruges interaktive

tavler og netbooks mere og mere.

Skolerne

henter også

i stigende grad

inspiration i undervis-

nings- og analysemodeller som

Cooperative Learning og LP-modellen.

Besøg udenfor skolen og brug af

gæstelærere beriger undervisnin-

gen. Og eleverne profiterer af det:

”Det er spændende at se, hvor meget man kan lære ved at bevæge sig udenfor skolens område. Karakteristisk for alle forløb har været, at der er blevet inddraget gæstelærere eller besøg udenfor skolen. Gæstelærere øgede elevernes interesse for undervisningen og kvaliteten højnedes”Skoleleder på almenskole

Interaktiv tavleEn interaktiv tavle er en stor

trykfølsom skærm, som er tilsluttet en projektor samt en computer. Via pro-

jektoren vises computerens billeder på den interaktive tavle. Den interaktive tavle styres

ved berøring af skærmen enten direkte med hånden eller ved brug af en speciel pen.

Det er i kombinationen af den trykfølsomme skærm og den medfølgende software, at

de store pædagogiske muligheder ligger. Læreren kan således i sin planlægning

opbygge interaktive undervisnings-forløb, der kaldes frem, når timen

begynder.

NetbookEn netbook er

en lille bærbar pc.

Cooperative Learning

Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for under-

visning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med hen-

blik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det

er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev skal ind-drages i disse lære-

processer.


En varie-

ret og

gennem-

tænkt brug

af metoder kan

være med til at

sikre, at alle elever -

herunder også de, som har

faglige eller sprogrelaterede vanske-

ligheder ”rammes”:

”I ingen af de beskrevne forløb har der været særlig specialpædagogisk indsats. Lærerne har imidlertid medtænkt mange resursetyper for at tilgodese forskellige elevers lærings- og trivselsbehov – hver-dagens fine inkluderende praksis”Skoleleder på almenskole

”Det har været tydeligt at se, at vores to-sprogede elever har profiteret af at kombinere dansk med opsætningen af et teaterstykke. Først er teksten blevet læst højt, så skulle de selv læse, så skulle de kunne den udenad og så fremføre teksten. Bag det hele ligger en begrebsafklaring, idet mange begreber var ukendte for eleverne” Skoleleder på almenskole

Træning, træning og atter træningDer skal træning til, for at færdighe-

derne sidder på rygraden. Denne di-

mension ved den gode undervisning er

det dog kun enkelte skoler, der har viet

selvstændig opmærksomhed i under-

visningsforløbene:

”Lærerne udviste store faglige og pæda-gogiske kompetencer i deres opbygning af undervisningen, der var en flot progression i udviklingen af elevernes færdigheder… Der var intelligent øvning lagt ind på mange planer, hvilket udviklede elevernes kreativitet”Skoleleder på almenskole

Det er dog ikke alle lærere, der er til-

strækkeligt opmærksomme på, at ele-

verne skal have tid til at øve sig. Der

er derfor behov for udvikling af denne

dimension i undervisningen.

”Engelskforløbet i overbygningen var mere adaptivt tænkt, og det virkede ikke som om lærerne havde tænkt de to teser (herunder

betydningen af tid til at øve sig, red.) særligt ind i deres virke” Skoleleder på almenskole

Læreren skal støtte hver enkelt elev.

At tilbyde alle elever fagligt stof på et

relevant niveau er stadig en stor ud-

fordring, som der også fremover skal

arbejdes med.

Flere skoler giver udtryk for, at det er

vanskeligt at tilrettelægge undervisnin-

gen, så ikke bare mellemgruppen, men

også de dygtigste og de svagest funge-

rende elever undervises på et relevant

LP-modellenLP-modellen er en ana-

lysemodel, der har til formål at opnå en forståelse af de faktorer, som udløser,

påvirker og opretholder adfærds,- trivsels- og læringsproblemer i

skolen.


niveau. Andre fortæller, at der i klas-

serne undervises på tre niveauer ”lavt,

mellem og højt”.

Udfordringen med at undervisnings-

differentiere bliver ikke mindre af, at

skolerne er forpligtet til at inkludere

mange elever med særlige behov i

det almene system, og at der er for

få resurser til holddeling.

Det ser ud til, at vanskelighederne med

at undervisningsdifferentiere mere er

knyttet op på enkelte lærerteams end

på skoler. På den samme skole er der

således teams, der mestrer undervis-

ningsdifferentiering på flotteste vis –

og andre, der har meget vanskeligt

ved det:

”Differentieringsopgaven opleves som vanskelig at rumme for den enkelte lærer i en enkelt klasse”Skoleleder på almenskole

Undervis-ningsdifferentiering

Undervisningens tilrettelæg-gelse, herunder valg af undervis-

nings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofud-

vælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolelovens formål, mål for fag og emner samt varieres, så den

svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

InklusionInklusion er den dynamiske

og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for

tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og

højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I den proces tages der

særligt hensyn til de elever, som er i faregruppe for marginalise-

ring, eksklusion og lavt fagligt udbytte.


På specialskolerne for elever med store

handicap arbejdes der dog meget syste-

matisk med undervisningsdifferentie-

ring.

Her tages der i udpræget grad udgangs-

punkt i den enkelte elev, når undervis-

ningen planlægges, forberedes, gen-

nemføres og evalueres:

”Den målrettede planlægning indeholder tværfaglighed, differentiering, præcise indi-viduelle mål på det faglige plan, læringsstile og forskellige organisationsformer. Vi ser det som et eksempel på differentieret under-visning på højeste niveau” Skoleleder på specialskole

Også flere af skolerne med mange to-

sprogede elever oplever, at de er gode

til at tage udgangspunkt i den enkelte

elev:

”Der tages i høj grad udgangspunkt i de elever, der går i klassen. Elevernes egen baggrund inddrages som positivt element i undervisningen, som derved gøres vedkom-mende og nærværende for eleverne”Skoleleder på almenskole

Stemningen skal være godDet er af afgørende betydning for børns

trivsel og læring, at der er et trygt og

godt klima i klasserne. Der skal være

gode relationer imellem medarbejdere

og elever og imellem eleverne indbyr-

des. Desværre oplever mange af skoler-

ne problemer med uro og manglende

trivsel hos mange elever.

Skolerne har taget udfordringen op og

søgt at forbedre læringsmiljøet, f.eks.

med brug af AKT-vejledere, anerken-

dende kommunikation og forskellige

metoder til konfliktløsning.

Mange lærere og pædagoger er dygtige

til relationsarbejdet, og ofte lykkes det

at få klasserne til at fungere godt.


Et samspil mellem pædagoger og

lærere er (også) her meget frugtbart,

idet pædagogerne kan bidrage med

væsentlige kompetencer, bl.a. i

forhold til observation af og opfølg-

ning på trivselsmæssige problema-

tikker.

Der findes dog tilfælde, hvor udfor-

dringen bliver for stor, og kompe-

tencerne slipper op. Dette har skole-

ledelsernes observationer i klasserne

bl.a. været med til at afdække:

”Vi har set, at den gamle talemåde ”papir er taknemmeligt” indeholder megen sandhed” (om forskellen på lærernes egne skrift-

lige vurderinger og den virkelighed,

skolelederen observerede, red.)

Skoleleder på almenskole

”Vi har set, at flere af de elementer, der ind-går i anerkendende, konstruktiv kommuni-kation såsom Girafsprog, adfærdsfarver og Cooperative Learning hver især kan bidrage til opbygning og vedligeholdelse af klassens trygge læringsmiljø. En stor udfordring vil være at få spredt metoderne til alle lærere og pædagoger, fordi nogle har meget svært ved at tillægge sig så relativt stramme metoder”Skoleleder på almenskole

AKT/AKT-vejleder

AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) sætter fokus på at udvikle læringsmiljøer

på den enkelte skole med gunstige betin-gelser for alle elevers udvikling. Hensigten er

at skabe en bevægelse fra det individ-orienterede til det helhedsorienterede

perspektiv.

Skolens AKT-vejleder er med til at kva-lificere og understøtte skolens interne kompetenceudvikling med henblik

på at skabe et inkluderende læringsmiljø.


Sproget skal give mening

Det brugte sprog er et meget væsentligt

element i undervisningen. Sproget skal

være forståeligt og give mening for ele-

verne.

”Der var gode eksempler på enkel og tydelig kommunikation, hvor der var bevidsthed om brug af ord og vendinger, repetition og forklaringer, som relaterede til elevernes verden og virkelighed” Leder af heldagsafdeling

Bevidstheden om sprogets betydning i

undervisningen er særligt vigtigt bl.a.

i forhold til to-sprogede elever med

sprogrelaterede vanskeligheder:

”Dansk som andetsprog… vægter tungt i undervisningen, der bruges megen tid på forforståelse, forklaring og eksemplificering af ord og begreber, visualisering mm”Skoleleder på almenskole

Også i forhold til elever med store

fysiske og psykiske handicaps (f.eks.

elever uden et verbalt sprog) er tydelig

kommunikation, eventuelt med brug

af kommunikationshjælpemidler, af

altafgørende betydning i undervisnin-

gen:

”Det er for os i ledergruppen helt tydeligt, at teamet gennemfører en undervisning, som indeholder… et forståeligt sprog, herunder bruger man kommunikations-hjælpemidler tilpasset hver enkelt elev, som skal hjælpe eleven til at forstå, hvad der siges nu, hvad kommunikationen handler om. Herunder også kropssprog, som er af stor vigtighed for denne elevgruppe. Øjen-kontakt med den, som nu er ”på” ”Skoleleder på specialskole

Girafsprog”Girafsprog” er en ikke-

voldelig kommunikationsform, som består af fire trin: Fakta - man beskriver eller får børnene til at

beskrive, hvad der skete. Følelser - man sætter ord på de følelser, der er i

spil. Dernæst hører man om de behov, der har været involveret i konflikten.Til sidst finder barnet selv (eller

med hjælp fra den voksne) en løsning på konflikten eller

problemet.

AdfærdsfarverAdfærdsfarver bruges som

en støtte til samtaler med børn og unge fra seksårsalderen og har til

formål at hjælpe børnene til større selv-forståelse, både når det gælder sociale

relationer og venskaber, og når det gælder forståelse for egne og andres motiver.

I ”adfærdspaletten” er de fire adfærdsformer; assertiv, passiv,

passiv-aggressiv og aggressiv adfærd illustreret ved for-

skellige farver.


Hvad mener

eleverne?Systematisk

elev-feedback er

vigtigt, for at læreren

får mere indgående kendskab til, om

undervisningen fører til læring.

Det er kun få skoler, der har valgt at vie

dette aspekt selvstændig opmærksom-

hed i de udvalgte undervisningsforløb.

Oplevelsen de steder er, at det giver god

viden:

”Eleverne har været dejligt positive under mine årgangssamtaler, og diverse evalu-eringer har vist mig på skrift, at der er sket udvikling” Skoleleder på almenskole

Netop

brugen af

elev-feedback

synes dog generelt

ikke at være det, der fylder

mest på skolerne.

Men man kan tolke på elevudsagn,

når undervisningen har givet succes-

oplevelser og viden om egne styrker:

”Jeg vidste slet ikke, at jeg kan skrive eventyr – men det kan jeg”Elev, 2. klasse

Og lærer de så noget? Til god undervisning hører evaluering.

Og helst både af lærerens undervisning

og af elevernes læring7. En kontinuerlig

opfølgning gør det muligt at sætte nye

læringsmål og at justere undervisnin-

gen, hvis der er behov for dette.

Alle skolerne evaluerer på elevernes

læring, og også på dette punkt er der

sket en meget positiv udvikling og be-

vidstgørelse de seneste år.

Metoderne der anvendes er for eksem-

pel individuelle tests, samtaler, opsam-

ling i portfolio, fremvisning og optræ-

den.

Kommunika-tionshjælpemidler

Kommunikationshjælpemidler hjælper elever med store

kommunikationshandicaps til at udtrykke sig.

Kommunikationshjælpemidler kan være lavteknologiske (kommunika-

tionstavler, løse grafiske symboler, øjenudpegningsrammer) og de kan være højteknologiske

(f.eks. talemaskiner, tale-computere).

DSADansk Som Andetsprog

er et timeløst fag, hvilket betyder, at det kan indgå

som en dimension i elevernes undervisning. DSA er primært

et sprogfag, men skal også ses som et integrations-

værktøj i folkeskolen.

7 Oldenburgdekalogens10.teseerfokusdogkunpåkontrolafelevenspræstationer.


Selv om

brugen af

evaluering vinder

mere og mere frem, er

det dog ikke alle skoler, der

går lige systematisk til værks. Der må

derfor fremover arbejdes på at styrke

skolernes evalueringskultur, herunder

skriftlighed i evalueringerne:

”Der kan reflekteres over, om eleverne i matematikundervisningen har profiteret nok af forløbet, da der ingen direkte evalu-eringer var. Lærerne erkendte, at der skulle have været praktiseret mere undervisning og ikke udelukkende gruppearbejde, da dette ikke gav tilstrækkelig læring”Skoleleder på almenskole

”Der er ikke så meget dokumentation for elevernes læring i forløbet. Teamet ville bruge SMTTE-model, logbogsføring efter hver lektion og individuelle samtaler med eleverne. Dette blev ikke rigtigt til noget”Skoleleder på almenskole

Ud over den meget vigtige evaluering

af hvad eleverne lærer, er det også væ-

sentligt at følge op på selve undervis-

ningen. Både ved elev- feedback, ved

dialog med skoleledelsen og ved lærer-

nes egen refleksion over den pædago-

giske praksis.

På nogle skoler bruges videooptagelser

af undervisningen som et udviklings-

redskab, og også dette er med til at

højne undervisningens kvalitet:

”Der var lavet en tydelig struktur, og qua observationer og videooptagelser blev lærerne selv opmærksomme på, hvor struk-turen kunne blive endnu mere tydelig samt vigtigheden af, at lærere og pædagoger også havde koordineret deres måde at agere på”Skoleleder på specialskole

PortfolioPortfolio er et pæda-

gogisk redskab, der bygger på at elevarbejder

samles i en mappe. For-målet med dette er bl.a. at øge elevens bevidsthed

om og ansvar for egen læring


UdfordringerneAfsnittet om kvaliteten i undervisnin-

gen peger på, at der er meget, der fun-

gerer godt, men at der også er plads til

forbedring.

De områder, der i større eller mindre

grad er brug for at udvikle, er:

Sammenhængen mellem mål,

indhold og metodevalg

Træning af færdigheder

Undervisningsdifferentiering

Arbejdet med at sikre et godt under-

visningsklima, herunder lærernes

evne til relationsdannelse

Brugen af elev-feedback

Evalueringskulturen

Det nødvendige udviklingsarbejde skal

både drives frem lokalt på de enkelte

skoler og centralt fra Skoleafdelingen.

De enkelte skoler skal selv arbejde

videre med at sikre sammenhæng mel-

lem mål, indhold og metodevalg. ”Tid

til at øve sig” skal mere i fokus, og så

skal lærerne indtænke systematisk elev-

feedback som en naturligt anvendt del

af evalueringskulturen.

Herudover har Skoleafdelingen iværk-

sat forskellige tiltag for at understøtte

udviklingen af store og væsentlige om-

råder som undervisningsdifferentie-

ring og undervisningsklima.

Behovet for at udvikle lærernes evne

til at undervisningsdifferentiere indgår

som en del af ”Inklusionsprojektet”,

der er et projekt, der omfatter alle 40

skoler. Skolerne skal i skoleåret 2010-

2011 arbejde for at sikre inkluderende

læringsmiljøer på skolerne.

Børn- og Ungeudvalget har igangsat en

række nye forsøg, som skal være med

til at understøtte bevægelsen mod øget

inklusion, herunder to-lærerordning

og fleksibel holddannelse. Der er også

igangsat forsøg med undervisnings-

assistenter, blandt andet hvor de ind-

drages i mentorordninger i udskolin-

gen.

Herudover er det besluttet, at indsat-

sen for at implementerere Cooperative

Learning fortsættes og udbygges.


Andre udviklingstiltagDer foregår mange udviklingstiltag

på folkeskoleområdet i Odense Kom-

mune. Der er små og store projekter,

som hver for sig og samlet bidrager til

udviklingen af skolerne og kvaliteten i

undervisningen. Her skal nævnes to af

de meget store indsatser, der er ved at

blive gennemført.

Det første er programmet ”Status og

fornyelse på det specialpædagogiske

område”. Formålet med programmet

har været at få dannet overblik over

det specialpædagogiske område i

kommunen, og på den baggrund

opstille anbefalinger til indsatsen

fremover. Programmet har været

bygget op om syv delprojekter:

Data og dokumentation

Inklusion i distriktsskolerne

Generelle indlæringsvanskeligheder

Specifikke indlæringsvanskeligheder

Gennemgribende udviklingsforstyr-

relser

Sociale og emotionelle udviklings-

behov

CSV

CSVCSV står for Center for

Specialundervisning for Voksne. Centret har undervisningsfaciliteter i Odense, Assens og Brangstrup.

CSV tilbyder primært undervisning efter to

lovgivninger: Lov om specialundervisning for voksne, VSU, og Lov om ungdomsuddannelse

til unge med særlige behov, STU.

Hertil kommer forberedende voksen-undervisning, ordblindeundervisning

og kompetenceudredning.


Hver projektgruppe, som har bestået

af deltagere fra skolerne, PPR og Skole-

afdelingen, har nu opstillet anbefalin-

ger for udvikling af området.

Næste skridt er at få udvalgte anbe-

falinger realiseret. Dette arbejde er

igangsat.

Et andet og meget væsentligt indsats-

område er processen omkring udar-

bejdelse af en vision og struktur for

”Fremtidens Skole”. I denne proces ses

nærmere på spørgsmål som: Hvordan

skal folkeskolen i Odense være i år

2020? Hvad er det for kompetencer,

som vores børn skal tilegne sig for at

give dem det bedste udgangspunkt i et

fremtidigt samfund? Hvordan skal vi

arbejde med læring i et samfund, som

vi ikke kender detaljerne i endnu?

På baggrund af drøftelser med elever,

forældre, pædagogisk personale og

skoleledelser, fremtidsforskere, er-

hvervsfolk og mange andre med inte-

resse for skoleområdet udformes hen

over efteråret 2010 en vision for ”Frem-

tidens Skole” i Odense.

PPRPPR står for ”Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning”. PPR giver råd og vejledning omkring børn

og unge med særlige behov. PPRs ud-gangspunkt er Folkeskoleloven, Børn– og

Ungepolitikken i Odense Kommune samt beslutninger truffet af Odense Byråd.

Grundlaget for samarbejdet med dag-institutioner og skoler er at understøtte en inkluderende praksis med henblik på, at flest mulige børn og unge

kan tilgodeses i deres nærmiljø.


AfgangsprøvekaraktererI tabel 2 nedenfor ses udviklingen i

afgangsprøvekaraktererne for alle 9.

klasses elever gennem de seneste tre

skoleår. Det skal bemærkes, at afgangs-

prøvekaraktererne blev opgjort på en

ny måde fra skoleåret 2008/09.

I tabel 2 ses det, at den gennemsnit-

lige afgangsprøvekarakter for 9. klas-

ses elever i almenklasser i skoleåret

2009/10 ligger over snorhøjden, som

er det senest tilgængelige landsgen-

nemsnit. Derudover er gennemsnittet

højere i skoleåret 2009/10 end skoleåret

2008/09. Karaktererne vil altid svinge

fra år til år. I år har det været fremført,

at afgangsprøven i biologi har været

forholdsvis nem, og eleverne scorede

meget høje karakterer. Dette kan være

en del af forklaringen på, at gennem-

snittet er højere i år i forhold til sidste

år. Afgangsprøverne er fortsat under

udvikling, og der opleves ikke helt

stabilitet i prøvernes sværhedsgrad.

Generelt opleves dog en fremgang i

naturfagene, hvilket er glædeligt, da

der har været sat massivt ind på flere

fronter for at forbedre naturfagsunder-

visningen.

Også afgangsprøvekaraktererne for

9. klasses elever med anden etnisk her-

komst end dansk er højere i skoleåret

2009/10 i forhold til skoleåret 2008/09.

Gennemsnittet er dog fortsat lavere

end både snorhøjden og den gennem-

snitlige afgangsprøvekarakter for alle

elever.

En forbedring af undervisningen i

dansk som andetsprog er et vigtigt

element i bestræbelserne på at sikre,

at elever med anden etnisk herkomst

* Fraskoleåret2008/09blevafgangsprøvekaraktererneopgjortpåennymåde,hvorforderikkeforeliggerdata.

Tabel 2: Afgangsprøvekarakter

Afgangsprøvekarakter Skoleår Snorhøjde

2007/08 2008/09 2009/10

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser med dansk herkomst 6,71 * * 6,4

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser * 6,13 6,6 6,4

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser med anden etnisk herkomst end dansk 4,82 4,79 5,3 6,4


end dansk klarer sig fagligt bedre.

Derfor vil kompetenceudviklingen

af lærere i undervisning i dansk som

andetsprog fortsat have høj prioritet.

Desuden arbejder en del lærere, der

har mange tosprogede elever, med Co-

operative Learning, som er en metode,

hvor eleverne er mere sprogligt aktive

end i traditionel klasseundervisning.

Kvalitet i undervisningen i talTabel 3 og 4 nedenfor viser nogle for-

skellige fakta og indikatorer, der på

forskellig vis siger noget om kvaliteten

i undervisningen. Ved nogle fakta og

indikatorer er det muligt at sammen-

ligne med værdier fra de foregående

skoleår.

*Talleterkorrigeretforheldagsskolerogudvidetundervisningstid.

Tabel 3: Lærernes arbejdstid

Skoleår Snorhøjde

2006/07 2007/08 2008/09 2009/10

Procent af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,7 % 40,1 % 40,0 % 37,8 %* 40 %

* Detlaveretalskyldesentekniskårsagiadministrationssystemet,derregistrererprocentaflærernesarbejdstid,deranvendestilundervisning.Hvisenlærerharenresttid,derudgørmindreendénugentliglektion,såbliverdetikkeregistreretiadministrationssystemet.Derforerderprincipieltmangeresttimerdergår”tabt”iadministrationssystemet,mentimernebrugesf.eks.tilvikartimerogmindreopgaverpåskolen.

Tabel 4: Planlagte timer

Skoleåret Minimums- Detvejledende 2008/09 2009/10 timetallet timetal

Gennemsnitligantal planlagtetimer* i barnets samlede skolegang (1.-9. klasse)

Almen-skoler

Skoler til og med 9. klasse 7.331 7.223 6.900 7.470




Special-skoler


Testenes indmarch i folkeskolen I 2007 blev der indført nationale test i

folkeskolen. I de første år efter testene

var indført, blev testen kun afprøvet i

enkelte af fagene. Først i dette skoleår

er testene fuldt udbyggede, og der

testes i fagene:

Dansk/læsning for 2., 4., 6.

og 8. klasse

Matematik for 3. og 6. klasse

Engelsk for 7. klasse

Biologi for 8. klasse

Fysik/kemi for 8. klasse

Geografi for 8. klasse

Testene er adaptive, hvilket vil sige,

at de indstiller sig efter elevens stand-

punkt. Svarer eleven rigtigt på et

spørgsmål stilles et nyt, der er lidt

sværere. Svarer eleven forkert, stilles

et lidt lettere spørgsmål. På den måde

kan systemet ret hurtigt bestemme

elevens standpunkt.

Testene er indenfor hvert fag delt op

i tre såkaldte profilområder. Et profil-

område er et udvalgt område indenfor

fagets fagområde. I dansk er de tre

profilområder f.eks. sprogforståelse,

afkodning og tekstforståelse. Og i fysik/

kemi er det f.eks. energi og energiom-

sætning, fænomener, stoffer og mate-

rialer og anvendelse og perspektiver.

Testene giver således ikke en komplet

oversigt over elevens faglige stand-

punkt i faget. Dog er profilområderne

altid vigtige og dækkende områder

indenfor faget og giver derfor et godt

billede af elevens standpunkt.

Inden for hvert profilområde får eleven

en score på mellem 1 og 100. Hvor en

score på mellem 1-10 er klart under

middel, mellem 11-35 er under middel,

mellem 36-65 er middel, mellem 66-90

er over middel, og mellem 91-100 er

klart over middel.

Testene skal give lærerne mulighed for

at vurdere elevernes kundskaber og

færdigheder i udvalgte dele af fagene,

så undervisningen kan målrettes den

enkelte elevs behov.

Samtidig giver testene forældre en

mulighed for at følge, hvordan det går

i udvalgte områder i fagene. Forældre

til et barn, der har været til test, vil

få at vide af læreren, hvordan barnet

har klaret testen. Læreren udleverer

en standardskrivelse fra Undervis-

ningsministeriet til forældrene, som

beskriver elevens resultat.

Testene er IT-baserede og besvares på

en computer. Dette har medført, at test-

systemet er blevet udskudt flere gange,

da IT-systemerne blev overbelastede

under testen og brød sammen.

De nationale test


Testene er kommet for at bliveDe nationale test er obligatoriske.

Det betyder, at alle elever i folkeskoler

og andre institutioner, der udbyder

undervisning i henhold til folkeskolen,

skal deltage i testene. Fritagelse fra test

kan kun ske, hvis eleven har meget

ringe forudsætninger for at deltage i

testen. Det er skolelederen, som fritager

eleven. Forældrene og eleven skal være

enige med skolen i, at eleven skal fri-

tages.

Odense scorer middel Tolkningen af resultaterne i Odense

Kommune kan give anledning til

megen diskussion om deres rigtighed.

Ved behandling af skolernes resultater

indenfor de enkelte fag, fremkommer

den enkelte skole med en score på mel-

lem 1-100.

Scoren er beregnet som gennemsnit

af de resultater, eleverne har opnået

indenfor en bestemt test, f.eks. biologi

på 8. klasse. Den enkelte elevs score er

igen et gennemsnit af de opnåede re-

sultater indenfor de tre profilområder.

Kommunens gennemsnit er beregnet

som et gennemsnit af skolernes resul-

tater. Men i denne beregning er der

ikke taget højde for antallet af elever.

Så en specialskole, hvor fem elever har

gennemført testen i dansk/læsning

2. klasse, vægter lige så højt i gennem-

snittet som en skole med 100 elever,

der har gennemført testen. Dette er

med til at forklare de store udsving, der

ses på specialskoler og opholdssteder.

Samtidig

betyder det,

at resultaterne på

kommuneplan ikke bliver

helt præcise.

Da skoleåret 2009/10 er det første år,

hvor testene er blevet gennemført i

fuldt omfang, vil resultatet i år danne

grundlag for sammenligningen med de

kommende års resultater. Resultaterne

i Odense Kommune kan altså i år ikke

sammenlignes med andre resultater.

I Odense ligger kommunens skoler tæt

på gennemsnittet omkring en score på

50. Dette gælder for testene i samtlige

fag. Det eneste, der derfor kan siges om

resultaterne for hele kommunen er, at

de ligger lige midt i området mellem

1-100, hvor også størstedelen af elever-

ne forventes at ligge.


I dette afsnit stilles der skarpt på

kvaliteten i den pædagogiske prak-

sis, der leveres i SFO’erne i Odense

Kommune. Vurderingen bygger på

beskrivelser af konkrete forløb i

SFO’erne og SFO’ernes selvevalu-

eringer af arbejdet med pædago-

giske læreplaner i SFO.

SFO’ernes virkeligheder er meget

forskellige og afhænger af, om det

er SFO på en almenskole, specialskole,

heldagsskole eller en skole med Det

brede læringsbånd.

SFO’en bidrager til læring og kompetenceudviklingSFO’erne i Odense Kommune arbej-

der med:

Sociale relationer og samarbejde,

hvor der gives rum for at træne

demokratisk adfærd bl.a. igennem

børnenes leg og aktiviteter

Kreative og kunstneriske aktiviteter,

hvor børnene er med til at skabe og

forme og på den måde får mulighed

for at udtrykke følelser, tanker og

fantasi

Idræt og andre former for planlagte

bevægelsesaktiviteter, hvor børnene

Kvalitet i SFOHeldagsskoler

Odense Kommune iværksatte i skoleåret 2006/07 et treårigt forsøg

med heldagsskoler for elever på 0. – 3. klassetrin på de tre skoler i Vollsmose.

Heldagsskolerne er tilrettelagt med dispen-sation fra Folkeskolelovens § 16 stk. 3 om

elevernes undervisningstid.

Eleverne er i skole fra 8 – 15.30. Skoleda-gen er forlænget med undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter,

men organiseres så der skabes en varieret dag for eleverne.


oplever glæde ved at være

i bevægelse og samtidig

får styrket den fysiske

sundhed

Natur og

naturfænomener,

hvor børnene

udvikler respekt

og forståelse for na-

turen, samt oplever

den som kilde til

viden og oplevelser

Både den spontane og

ikke planlagte leg, og

den leg som planlægges og

igangsættes af de voksne

Børnekultur, som bl.a. handler om at

tage udgangspunkt i, hvad der rører

sig i tiden i forhold til børnenes

interesser

At børnene gives muligheder for

tilvalg og fravalg i de situationer,

de kommer i

Medbestemmelse og medindflydelse,

så børnene udvikler selvstændighed,

dømmekraft og handlekompetence

SFO’erne oplever, at det kan være lidt

af en kunst at sikre balancen mellem

voksenstyrede og læringsrettede akti-

viteter – og børnenes egne ønsker:

”En udfordring kan være at afbalancere voksen-styring af aktiviteter med frivillighedsprin-cippet for børnene samtidig med fastholdel-se af nødvendige/ønskede læringsforløb”Almen SFO

Både SFO’ernes egne beskrivelser og

selvevalueringen viser, at SFO’erne

danner rammen om en meningsfuld og

indholdsrig fritid med udgangspunkt

i børnenes behov, interesser og erfarin-

ger og til gavn for barnets alsidige ud-

vikling.

”Tænkte ikke på at mit barn kunne lære noget i SFO, men jeg tog fejl, så må mit barn hellere komme noget mere”Forælder til et barn i SFO

Det brede læringsbånd

er 30 ugentlige lektioner på 0.-3.klassetrin på følgende skoler: Højstrupskolen, Risingskolen,

Kragsbjergskolen, Seden Skole og Ejbyskolen.

Dalumskolen arbejder med Det brede læringsbånd på 2.-3.klassetrin.

Skolerne skal i Det brede læringsbånd arbejde med:

- Faglig indsats, hvori indgår fokus på dansk som andetsprog

- Udvikling af organiseringen af undervisningen

- Indsatser målrettet forældre i forhold til profilering af skolen i lokalområdet

- Udvikling af samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere


Pædagogiske læreplaner i SFOBørn og Ungeudvalget igangsatte alle-

rede i 2006 arbejdet med ”Pædagogiske

læreplaner i SFO”.

Pr 1. august 2009 trådte lovgivningen

omkring mål- og indholdsbeskrivelser

for SFO i kraft.

Skoleafdelingen har derfor i skoleåret

2009/10 haft en særlig opmærksom-

hed på, hvordan det går i SFO’erne i

forhold til at arbejde med pædagogiske

læreplaner. Ligeledes er der blevet set

på hvilken betydning, de pædagogiske

læreplaner har haft i forhold til den

pædagogiske praksis og i relation til

SFO’ens samarbejdspartnere.

Formålet med at indføre pædagogiske

læreplaner i SFO er bl.a.:

At synliggøre det pædagogiske

arbejde, der praktiseres i SFO’erne

At medvirke til at få skabt en sam-

menhæng og en helhed i børnenes

hverdag

At få skabt et godt grundlag for

samarbejde omkring børnenes over-

gang fra dagtilbud til skole/SFO

Med udgangspunkt i følgende lære-

planstemaer:

Personlighedsudvikling og sociale

kompetencer

Æstetiske, sproglige og kropslige

udtryksformer samt

Mødet med natur og kultur

skal den enkelte skole udarbejde sin

egen pædagogiske læreplan.

Inden for læreplanstemaerne skal der

opstilles målsætninger og handle-

planer. Derudover skal læreplanerne

indeholde overvejelser om mål, meto-

der og aktiviteter i forhold til børn med

særlige behov og for to-sprogede børn.

Samarbejdet mellem skolens undervis-

nings- og fritidsdel skal præciseres.


Det skal ligeledes dokumenteres,

hvordan der arbejdes med de enkelte

temaer. Dokumentationsmaterialet

skal så danne grundlag for evalu-

eringsarbejdet.

Styrkelse af den faglige bevidsthedSelvevalueringerne viser, at der gene-

relt er en positiv indstilling til at ar-

bejde med læreplaner. Især processen

med at udarbejde SFO’ens egen pæda-

gogiske læreplan har været en positiv

oplevelse for både ledere og medarbej-

dere.

Processen har bidraget til, at der er

sat ord på den tavse praksisviden, som

hidtil ikke har været formuleret.

Der er skabt et fælles sprog i perso-

nalegruppen og et fælles pædagogisk

udgangspunkt for arbejdet i praksis.

Derudover er der skabt en større

synlighed omkring SFO’ens bidrag til

børns liv, læring og udvikling. Denne

bevidsthed har skabt en faglig stolthed.

Mere fagpædagogisk ledelseFlere ledere ser de pædagogiske lære-

planer som en mulighed for en mere

fagpædagogisk ledelse – både i forhold

til den samlede personalegruppe og i

forhold til den enkelte medarbejder.

Udarbejdelsen af de pædagogiske lære-

planer synliggør, at der ligger faglige

overvejelser bag det pædagogiske ar-

bejde, og at den daglige pædagogiske

praksis sker på et reflekteret grundlag.

Dette giver lederen en bedre mulighed

for dels at prioritere forskellige aktivi-

teter og indsatsområder, dels at være

sparringspartner for personalet i ud-

viklingen af den pædagogiske praksis.

Ligeledes bidrager de pædagogiske

læreplaner til en synliggørelse af med-

arbejdernes kompetencer og resurser,


så det bliver nemmere at udnytte den

enkelte medarbejders styrker i det pæ-

dagogiske arbejde.

Det giver endvidere et billede af per-

sonalegruppens styrker og udviklings-

potentiale og dermed grundlag for at

iværksætte efteruddannelsesaktiviteter.

Læreplaner kan kvalificere overgangeFlere SFO-ledere har klare forventnin-

ger til, at de pædagogiske læreplaner

på længere sigt kan bidrage til en styr-

kelse af samarbejdet mellem dagtilbud,

skole/SFO.

”De pædago-giske læreplaner i SFO hænger

fint sammen med læreplanerne i dagtil-

budene og fælles mål for undervisningen, på den

måde er de med til at give os et fælles sprog”

SFO-leder i almen SFO

Der er generelt enighed om, at de pæ-

dagogiske læreplaner kan medvirke til

et øget kendskab til hinandens pæda-

gogiske praksis og til at skabe et fælles

sprog på tværs af dagtilbud, skole og

SFO.

Konkret er der flere SFO-ledere, der

forestiller sig, at de pædagogiske lære-

planer kan danne grundlag for over-

leveringssamtalen mellem dagtilbud,

skole og SFO og dermed sikre en nuan-

ceret beskrivelse af børnenes resurser

og kompetencer forud for overgangen

til skole/SFO.

Ny pædagogisk praksis?Indtil videre er der i højere grad tale

om en ændring i indstillingen til den

pædagogiske praksis end der er tale om

en ændring af selve indholdet i den

pædagogiske praksis.

”Generelt har den pædagogiske praksis ikke ændret sig i dagligdagen, men måden, hvorpå vi planlægger, udfører og evaluerer konkrete aktiviteter, har ændret sig i den retning, at vi er bevidste om at tænke i læreplanstemaerne, når vi planlægger”SFO-leder i almen SFO

Flere SFO’er er gået i gang med en

etapevis indføring, hvor der i perioder

er særligt fokus på et af de tre lære-

planstemaer. Ligeledes er der flere

SFO’er, som gennem udarbejdelsen af

de pædagogiske læreplaner, er blevet

opmærksomme på forhold, som de

ønsker at ændre i deres praksis.

”For at opkvalificere den pædagogiske prak-sis har vi udarbejdet en vidensbank og en opslagstavle i personalerummet, som er med til at inspirere kolleger”SFO-leder i special SFO

DagtilbudEt dagtilbud er et

pasningstilbud for børn f.eks. dagple-

je, vuggestue eller børnehave.


Flere SFO’er giver udtryk for, at de øn-

sker at kvalificere arbejdet med doku-

mentation og evaluering.

”Projektets stramme struktur og planlæg-ning, samt de didaktiske overvejelser og tiltag har haft stor betydning for projektets succes. Den lidt mere strukturerede tilgang med teoretisk gennemgang, plancher og dokumentation vil klart påvirke måden at strukturere lignende projekter fremover, hvilket er lidt af en kickstarter for arbejdet med pædagogiske læreplaner”SFO-leder i almen SFO

Udvikling og læring er et fælles ansvar for lærere og pædagoger i fremtidens skoleBørnenes udvikling i SFO spiller sam-

men med deres skolegang, således at

der skabes en alsidig hverdag præget

af sammenhæng og trivsel.

Det er grundlæggende vigtigt for bør-

nene, at integrationen imellem skolens

undervisningsdel og SFO-del udvikles

og styrkes. Mange skoler indenfor både

almen og specialområdet arbejder med

at etablere et tættere og forpligtende

samarbejde mellem skolens lærere

og pædagoger. Fælles forløb har vist,

at lærere og pædagoger sammen kan

skabe et varieret og sammenhængende

lærings- og udviklingsmiljø til gavn for

børnene.

”Praksis bliver mere helhedsorienteret og præget af mangfoldighedstænkning til gavn for elevernes alsidige udvikling”SFO på skole med Det brede

læringsbånd

”Da vi er en skole med et ligeværdigt, bidragende samarbejde mellem pædagoger og lærere, ville det være fantastisk hvis det var skolens pædagogiske læreplan og ikke blot pædagogisk læreplan for SFO”SFO-leder i almen SFO


UdfordringerneOgså i SFO’erne er der udfordringer,

der skal arbejdes med – både lokalt og

understøttet af Skoleafdelingen. Udfor-

dringerne er bl.a.:

Udvikling og styrkelse af integra-

tionen imellem skolens undervis-

ningsdel og SFO-del

Anvendelse af den pædagogiske lære-

plan i en travl hverdag

Fortsat udvikling af en dokumenta-

tions- og evalueringskultur

Den første udfordring skal der arbejdes

med lokalt. Her skal lærere og pæda-

goger med deres komplementerende

faglighed fortsat arbejde for at skabe

helhed og sammenhæng i børnenes

skoleliv.

Rammen for denne indsats sættes af

fælles målsætninger for børnene, trin-

mål, årsplaner for undervisningen og

pædagogiske læreplaner for SFO,

I forhold til fortsat udvikling af arbej-

det med den pædagogiske læreplan

vil Skoleafdelingen i 2011 understøtte

SFO’ernes arbejde ved at:

Give mulighed for videndeling

på tværs af SFO’erne

Afholde temadag/workshop for

ledere og medarbejdere i SFO

Igangsætte pilotprojektet

”Computeren som pædagogisk

værktøj i SFO”

Tilbyde sparring til skolerne i for-

hold til at sikre sammenhæng mel-

lem de pædagogiske læreplaner for

SFO og trinmål og årsplaner for

undervisningen

Endelig vil Skoleafdelingen understøtte

SFO’ernes arbejde med at udvikle en

dokumentations- og evalueringskultur

ved at tilbyde kurser i dokumentation

og evaluering og ved at tilbyde sparring

i brugen af dokumentations- og evalu-

eringsværktøjer.


Tabel 5: Elever i SFO

Kvalitet i SFO i talI tabel 5 nedenfor ses udviklingen i

andelen af elever i 0.-3. klasse, der går

i SFO gennem de seneste fire skoleår.

2006/07 2007/08 2008/09 2009/10

Almen- Special- Almen- Special- Almen- Special- Almen- Special- delen delen delen delen delen delen delen delen

Andel af elever (0.-3. klasse), der går i SFO** 89,7 % * 90,9 % * 90,2 % 26,2*** 89,6 % 27,0 %

Skoleår

* Derforeliggerikkedata.** Detskalbemærkes,atheldagsskolerneerinkluderetitallene,hvilketbetyder,atprocent-

tallenebliverlavere,endhvisheldagsskolerneikkevarinkluderet.*** Denforholdsvislaveprocentandelskalsesisammenhængmed,atmangeafspecialtilbudene

ikkeharenselvstændigSFO,mengiveretsamlettilbud.


Både lokalt og på landsplan er der de

seneste år blevet igangsat forskellige

tiltag med det formål at styrke IT-om-

rådet. I Odense har skolerne i skoleåret

2009/10 foretaget en selvevaluering af

anvendelsen af IT i undervisningen.

I perioden 2005/08 er der investeret

mange penge i området. Undervis-

ningsministeriets satsning ”IT i folke-

skolen” (ITIF) har givet tilskud til ind-

køb af computere og interaktive white-

boards. Byrådet bevilgede i årene 2005-

08 3,7 mio. kr. årligt, og det udløste et

tilsvarende beløb fra staten.

Anvendelsen af IT i undervisningen er

i 2009 skrevet ind i Fælles Mål 2, og

faghæfterne 47 og 48 giver anvisninger

på, hvorledes skolerne bør integrere IT

i fagene og udvikle elevernes digitale

kompetencer.

Rammerne for brug af IT i undervisningenComputere med undervisningspro-

grammer og hurtig adgang til inter-

nettet er forudsætningen for en vellyk-

ket integration af IT i undervisningen.

Mange computere - men forældedeSkolerne har i gennemsnit en compu-

ter til hver tredje elev. Computerne er

fortrinsvis tilgængelige som bærbare,

der udlånes fra skolens læringscenter

enkeltvis eller på vogne med op til 20

stk. Flere skoler har placeret et antal

stationære computere i fællesområ-

der og i klasserne, og en stor del af

skolerne har været nødt til at bevare

edb-lokalerne af hensyn til afviklingen

af de digitale nationale tests og prøver.

Størstedelen af computerne på skolerne

er indkøbt i forbindelse med regerin-

gens satsning på computere til 3. klasse

IT i undervisningen

Fælles Mål 2Fælles Mål 2 indehol-

der bindende slutmål og trinmål for alle fag og emner

i skolen. De er ifølge folke-skoleloven fælles nationale

mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod ved af-slutningen af bestemte

klassetrin.

FaghæfteEt faghæfte indeholder

formål, slutmål, trinmål, læseplan samt undervis-

ningsvejledning for faget eller emnet. Faghæfte 47 om-

handler ‘Elevernes alsidige udvikling’ og faghæfte 48

“IT og mediekompetencer i folkeskolen”.


i årene 2005/07. Den stramme økono-

mi på skolerne har betydet, at udsty-

ret ikke er blevet udskiftet, og derfor

ser vi nu en maskinpark, der hastigt

forældes. Dette vanskeliggør selvsagt

anvendelsen af IT i undervisningen,

og skolerne har derfor svært ved at

opfylde lovgivningens krav og inten-

tioner.

Skal eleverne selv medbringe computere i skolen?Skolerne udnytter allerede, at eleverne

medbringer deres egne computere i

forbindelse med projektforløb i over-

bygningen.

På det politiske plan i kommunen og i

skolebestyrelserne bør det diskuteres,

hvor langt man vil gå for at opfordre

forældrene til at købe computere til

deres børn, som de kan/skal medbrin-

ge i skolen. Nogle skoler har haft dette

tema til diskussion på skolebestyrel-

sesmøder, og i det kommende skoleår

2010/11 er der enkelte klasser, hvor for-

ældrene er opfordret til at give deres

barn en computer med i skole.

Der er ingen tvivl om, at udviklingen

går mod, at hver elev medbringer deres

egen computer i skolen - et digitalt

penalhus.

Efterhånden som flere og flere elever

medbringer deres egen computer,

opstår der andre behov på skolen. Der

bliver brug for aflåselige skabe, hvor

eleverne kan opbevare og oplade com-

puteren, når de f.eks. er til idræt eller

ude i byen. Behovet for båndbredde til


internettet

vil også stige og i det

hele taget vil der være behov for at in-

vestere i skolernes netværk, så det kan

håndtere endnu flere computere.

Lærerne har afleveret deres medarbejdercomputerByrådet besluttede i 2007, at alle lærere

skulle have en medarbejdercomputer

- primært for at udvikle lærernes per-

sonlige digitale kompetencer. Ved den

lejlighed blev der også købt en treårig

adgang til LærIT.dk, så lærerne kunne

dygtiggøre sig, når det passede dem.

Efterhånden er computeren

blevet et uundværligt arbejds-

redskab for læreren, der bru-

ger den flittigt til forberedelse

og samarbejde med kolleger og

forældre. Som følge af multime-

diebeskatningen har næsten alle

lærerne afleve-ret deres computer. Det

er for tidligt endnu at sige noget om

effekten af multimedieskatten, men

skolerne frygter, at især udarbejdelsen

af elevplaner og forældresamarbejdet

kommer til at lide under dette.

Interaktive tavler Skolernes holdninger til interaktive

tavler er meget forskellige. Alle har

fået to interaktive tavler som følge af

en anlægsbevilling fra byrådet i 2008

og 2009.

Nogle skoler har for egne midler købt

flere tavler, men hovedparten af skoler-

ne har ikke planer for indkøb af flere.

Dette skyldes til dels skolernes stram-

me økonomi, men i lige så høj grad

også erkendelsen af, at det kræver en

ekstra indsats af lærerne, hvis poten-

tialet i tavlerne skal udnyttes fuldt ud.

Det bør også nævnes, at man kan få

mindst tre opsætninger af projektorer

for det samme beløb, som det koster

at opsætte en interaktiv tavle.

Effektiv teknisk support af skolernes udstyrSupporten af skolernes udstyr organi-

seres af Pædagogisk MedieCenter (PMC)

og udføres af supportere fra PMC og

Det digitale penalhus

Elevernes penalhus har i mange år været det vigtigste redskab i skolen.

Blyant, viskelæder og lineal bruges, når eleverne skriver, redigerer eller bearbejder

skriftligt materiale. I det digitale penalhus er dele af det gamle penalhus skiftet ud med

computer, mobiltelefon eller spilkonsol til for-midling af digitale udtryk.

Redskaberne er erstattet med IT-baserede værktøjer: tekstbehandling, lyd-, billed-

og videoredigering samt multi-medieprogrammer.

LærIT.dkLærIT.dk indeholder

videovejledninger, som er målrettet skoleverdenen.

Vejledninger giver inspiration til brug af IT i undervisningen i form af undervisnings-

forløb, som lærerne direk-te kan bruge i under-

visningen.


medarbejdere på skolerne i fællesskab.

Halvdelen af skolerne har købt ‘guld-

support’ hos PMC, hvilket betyder, at

de får besøg af en tekniker fra PMC én

gang ugentligt. Resten af skolerne har

en lærer eller andet personale til at

supportere computerne, dog med as-

sistance fra PMC. Alt i alt vurderes den

samlede support til at være fleksibel

og endda billig, da der sammenlagt

kun bruges 15 årsværk til at suppor-

tere 6000 computere.

Skolerne har mål, handleplaner og lyst til udviklingSkolerne støtter op om anvendelsen af

IT i undervisningen ved at give timer til

en pædagogisk IT-vejleder. I skoleåret

2009/10 er der samlet på skolerne givet

timer svarende til fem lærerstillinger.

Skolerne støtter desuden IT i undervisnin-

gen ved at formulere IT-læseplaner, som

fortæller, hvilke IT-kompetencer eleverne

skal besidde efter 3. klasse, 7. klasse, og

når de går ud af skolen i 9. klasse.

Mange

af skolerne

har også fokus

på IT i undervisningen, når lærerne ud-

arbejder årsplaner. Ofte er det skolens

læringscenter, der hjælper lærerne

med bud på, hvorledes IT med fordel

kan inddrages i undervisningen. IT er

også på dagsordenen i forskellige fora

på skolerne, hvor lærerne diskuterer og

viser, hvad IT kan tilføre undervisnin-

gen. Flere skoler har gode erfaringer

med at arrangere små praksisnære

kurser for lærerne, der giver konkrete

anvisninger på, hvorledes IT kan styrke

netop deres fag.

Pædagogisk IT-vejleder

Alle skolerne har mindst en lærer, der er uddannet til at

vejlede lærerne i brugen af IT i undervisningen. Skolerne giver

et antal timer til denne funk-tion. Sammenlagt bruges der i Odense, hvad der svarer til

fem lærerstillinger.

IT-superbruger

En lærer eller andet personale der får et antal timer til at sup-

portere skolens computerudstyr. IT-superbrugeren har overblikket

over skolens computerudstyr og kender de specielle forhold, der gør

sig gældende på netop deres skole. IT-superbrugeren håndterer den første fejlfinding og fungerer som skolens bindeled til

PMC.

Pædagogisk MedieCenter (PMC)

Pædagogisk MedieCenter Odense (PMC) er en del af Skoleafdelingen i

Odense Kommune.

PMCs opgave er at styrke og koordinere indsatsen på IT-, medie- og skolebiblioteks-området på folkeskolerne i Odense Kom-mune. Det sker i tæt samarbejde med

skolernes skolebibliotekarer, IT-super-bruger og pædagogisk IT-vejledere, som på jævnlige netværksmøder

holdes opdateret på den seneste udvikling.


Eleverne tager selv computer med

Skolerne og kommunen må forberede

sig på, at eleverne i nærmeste fremtid

vil medbringe deres egne computere

på skolen.

Skoleafdelingen anbefaler, at elevernes

egne computere ses som en resurse i

skolen, og at kommunen investerer i

en udvidelse af de trådløse netværk, så

eleverne kan anvende deres computer

på skolen. Skoleafdelingen anbefaler

desuden, at skolerne anvender end-

nu flere programmer fra internettet.

Det betyder, at programmer ikke skal

installeres på den enkelte computer,

men at de kan tilgås fra en hjemme-

side. Dette vil gøre det nemmere at

håndtere elevernes egne computere

samtidig med, at eleverne også kan få

adgang til programmerne hjemmefra.

Undervisningen med ITUndervisningen i skolen skal give

eleverne digitale IT- og mediekompe-

tencer. Derfor skal IT være et frem-

herskende pædagogisk værktøj, og

eleverne skal bruge computeren som

et personligt redskab i skolens under-

visning.

Bare det nu virkerNår lærerne skal gennemføre undervis-

ning, hvor IT inddrages, er den største

bekymring, om udstyret nu også virker,

som det skal. Selvom skolerne og PMC

LæringscenterSkolebibliotekarer, pæda-

gogiske IT-vejledere og skolens læsevejledere udgør tilsammen

skolens læringscenterteam. Disse resursepersoner skal understøtte elever-

nes læring og lærernes forberedelse. De er aktive, innovative og iværksættende i forhold til kurser, kultur og kollegial

vejledning. Læringscentret er skolens radar for indsamling og formidling af relevante informationer for alle skolens brugere fra elev til

skolebestyrelse.


gør alt, hvad de kan for at fjerne denne

usikkerhed, så er det måske i virkelig-

heden den største barriere for at anven-

de IT i undervisningen.

På de skoler, hvor man har de bedste

oplevelser med IT i undervisningen, er

det lykkedes lærerne at give slip på den

traditionelle lærerrolle, hvor læreren

skal vide og kunne alt. De har i stedet

inddraget resurseelever til at løse de

tekniske udfordringer, der kan opstå

undervejs.

Computeren kan løfte den faglige læringDet er forskelligt fra lærer til lærer,

hvorledes IT anvendes i fagene. Nogle

lærere anvender overhovedet ikke IT til

at nå de faglige mål eller differentiere

deres undervisning. Det er svært at

sige præcis hvorfor, men årsagen kan

være lærernes usikkerhed overfor de

tekniske udfordringer, der kan opstå i

undervisningssituationen.

En anden forklaring kan også være,

at der ikke er opdateret computerud-

styr tilgængeligt, og det derved bliver

besværligt og tidskrævende at anvende

computere i undervisningen.

På de skoler, hvor integrationen af IT

i undervisningen fungerer godt, har

lærerne adgang til kollegial vejledning,

når de udarbejder årsplaner samtidig

med, at kulturen på skolen understøt-

ter videndeling og erfaringsudveksling

i forskellige fora.

Et forsøg i en 5. klasse, hvor alle elever

har haft en personlig computer - et di-

gitalt penalhus -, har vist, at det styrker

læringen og undervisningsdifferentie-

ringen i alle fag. Som sidegevinst kan

det nævnes, at de tekniske problemer

minimeres, når hver elev er ansvarlig

for sin egen personlige computer.

Ingen er for lille til at bruge en computerAlle børnehaveklasser har mindst to

computere i klasselokalet, og halvde-

len af skolerne har haft en eller flere

børnehaveklasselærere på kursus i

anvendelsen af IT i undervisningen.

Eleverne laver fotohistorier med tale

og musik og bruger digitale oplæs-

ningsprogrammer i den første læse-

og skriveindlæring.

Alt dette er med til at stimulere den

sproglige udvikling samtidig med, at

eleverne erhverver sig nogle basale

IT- og mediekompetencer. Den legende

og eksperimenterende tilgang er det

bærende princip, når de yngste elever

skal bruge computeren og tilhørende

programmer. I det kommende skoleår

starter et forsøg med computere i ti

børnehuse for aldersgruppen fire til

seks år.

De bedste forudsætninger for inddra-

gelse af IT allerede fra børnehaveklas-

sen er til stede, når pædagogen har

gode basisfærdigheder i brug af com-

puteren samt mulighed for at hente

hjælp fra skolens resursepersoner


på området. Enkelte skoler har rigtig

gode erfaringer med at inddrage ældre

elever, f.eks. venskabsklasser i små for-

løb, hvor eleverne i børnehaveklassen

skal blive fortrolige med nye program-

mer.

Mobiltelefonen - en pædagogisk schweizerknivMange skoler inddrager elevernes

mobiltelefoner i undervisningen. En

mobiltelefon indeholder værktøjer,

der med fordel kan anvendes i under-

visningen - lommeregner, kamera,

videokamera og diktafon.

I en tid hvor alle børn har en mobil-

telefon, og de bombarderes med multi-

modale tekster, er det oplagt at lade

eleverne bruge mobiltelefonen i deres

skolearbejde. F.eks. kan eleverne lave en

videopræsentation af deres fysikforsøg

i stedet for de kendte arbejdsark.

Læringen øges samtidig med, at elever

med læse- og skrivevanskeligheder kan

deltage på lige fod med resten af klas-

sen. Der er også

eksempler

på, at

sproglærere lader eleverne lave lydop-

tagelser af deres oplæsning i stedet for

højtlæsning i klasse. Herved aktiveres

alle eleverne, og læreren får mulighed

for at give den enkelte elev detaljeret

og kvalificeret feedback.

IT-rygsæk til elever med læse- og skrivevanskelighederIT-rygsækken er et personligt hjælpe-

middel, der tilbydes til elever med læse-

og skrivevanskeligheder.

IT-rygsækken giver eleven støtte til

læsning og skrivning ved, at eleven

kan få oplæst tekster fra internettet, fra

tekstbehandling og andre programmer.

I skriveprocessen giver IT-rygsækken

eleven støtte i form af ordfuldendelse,

ordforudsigelse og stavekontrol. Eleven

kan også selv indskanne tekster og få

dem læst op.

Alt i alt gør IT-rygsækken det muligt for

elever med læse- og skrivevanskelighe-

der at deltage i alle timerne på lige fod

med klassekammeraterne.

Desværre er der alt for mange af disse

elever, der ikke vil medbringe deres

IT-rygsæk i skolen, fordi deres lærer

ikke er klædt på til at hjælpe dem, og

derfor ikke tager de nødvendige hensyn

i undervisningen. På de skoler hvor det

fungerer, er der en læsevejleder eller

anden resurseperson, som støtter og

hjælper de lærere, der har elever med

en IT-rygsæk.

Det multi-modale tekstbegreb

Multimodale tekster inde-holder ud over tekst mange an-

dre medier – billeder, lyd, video, grafik og animationer. Den multi-modale tekst er karakteriseret ved en kombination af flere

udtryksformer, som gensidigt supplerer og forudsætter

hinanden.


IT skal ind i alle fagDet er ikke bare et mål i sig selv, at

eleverne skal lære at anvende IT. IT

skal også højne kvaliteten af undervis-

ningen og være en faglig løftestang i

de enkelte fag, og den udfordring står

mange skoler stadig overfor. Skolens

resursepersoner skal i spil for at støtte

den fagdidaktiske brug af IT bedst

muligt. Skolebibliotekaren, læsevejle-

deren, den pædagogiske IT-vejleder og

faglærerne skal vejlede og inspirere

lærerkolleger i at bruge computeren

og de digitale læremidler, så de under-

støtter, at de faglige mål nås, og højner

kvaliteten i undervisningen.

Kommunikation og videndeling I 2004 gav Undervisningsministeriet

økonomisk støtte til hver skole til ind-

køb af et videndelingssystem.

SkoleIntra, som blev valgt i Odense,

anvendes i dag af næsten alle folke-

skoler i landet. SkoleIntra består af

fire elementer: SkolePorten, Personale-

Intra, ElevIntra og ForældreIntra.

Skolernes hjemmesider leverHovedparten af skolernes hjemmesider

indeholder hele tiden opdaterede infor-

mationer i form af aktivitetskalender,

opslagstavle, referater fra skolebestyrel-

sesmøder og fotohistorier fra undervis-

ningssituationer. Alt dette er med til at

give brugeren indtryk af skoler fulde af

liv og aktivitet.

Personalet har taget intranettet til sigPersonaleIntra er blevet en uundvær-

lig del af skolens hverdag. Det er her,

lærerne henter informationer, laver

0

10

20

30

40

50

60

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Indl

ogni

ng p

r. br

uger

i se

ptem

ber

Lærernes brug af PersonaleIntra


elevplaner, videndeler med kolleger,

fører logbog over eleverne, lægger

vikarbeskeder, laver opslag på For-

ældreIntra etc.

De sidste par år har hver lærer i gen-

nemsnit logget på skolens intranet

ca. 50 gange om måneden. Det bliver

spændende at se, om multimedieskat-

ten påvirker dette tal i negativ retning.

Forældrene er glade for ForældreIntra Forældrens brug af ForældreIntra er

eksploderet i 2009. I september loggede

forældrene i Odense på ForældreIntra

138.674 gange for at se deres barns elev-

plan eller få sidste nyt fra barnets klas-

se. Det falder helt i tråd med tendensen

i resten af samfundet, hvor borgerne

er forvænt med digitale selvbetjenings-

løsninger, som de kan bruge, når det

passer dem.

Der er stadig skoler, som ikke er kom-

met rigtig i gang med ForældreIntra,

så Skoleafdelingen forventer, at tallet

stiger yderligere i 2010.

ElevIntra er ikke slået igennemElevIntra er et lukket system, hvor ele-

verne og deres forældre kan få adgang

til information fra skolen, og hvor ele-

verne i samarbejde med lærerne kan

udvikle deres egne web-aviser, arbejds-

rum, portfolio, logbøger og meget

andet.

I Odense har der ikke igennem de

seneste år været nogen nævneværdig

stigning i anvendelsen af ElevIntra.

Dette må nok tilskrives, at udviklingen

af ElevIntra ikke er ”up to date”, og der

findes andre og bedre alternativer på

internettet.

0

50000

100000

150000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Indl

ogni

ng i

sept

embe

r

Forældrenes brug af PersonaleIntra


Anvendelsen af digital portfolio hæn-

ger sammen med den generelle anven-

delse af IT i undervisningen, og da IT

ikke er en integreret del af undervis-

ningen alle steder, vil det selvfølgelig

slå igennem her også.

Forældrene skal have samme service på alle skoler og i alle klasserSkoleafdelingen anbefaler de skoler,

der ikke allerede har gjort det, at få

udarbejdet fælles retningslinier for

anvendelsen af ForældreIntra. Det

er vigtigt, at skolen har et ensartet

serviceniveau overfor forældrene, og

at serviceniveauet ikke afhænger af

hvilken lærer, deres barn har.

UdfordringerneSelvevalueringer og samtaler på skoler-

ne har, som det er fremgået, vist at IT

bliver en mere og mere integreret del

af undervisningen. Der er igangsat en

meget positiv udvikling – men selvføl-

gelig er der også her udfordringer, der

skal ses nærmere på, bl.a.:

At maskinparken hastigt forældes,

hvilket vanskeliggør opfyldelse af

lovens krav og intentioner

At der er behov for at investere i

skolernes netværk (herunder for-

øgelse af båndbredden), så net-

værkene kan håndtere flere com-

putere

At lærernes tilbagelevering af

medarbejdercomputere (på grund

af multimedieskatten) kan få negativ

betydning bl.a. for udarbejdelse af

elevplaner og for forældresamar-

bejdet

At nogle elever med læse- og skrive-

vanskeligheder opgiver at medbringe

deres IT-rygsæk til undervisningen,

fordi de oplever, at deres lærere ikke

er klædt på til at hjælpe dem

0

20

40

60

80

100

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Elevernes brug af ElevIntra i %


At alle skoler skal i gang med at

bruge ForældreIntra, og at der

også internt på de enkelte skoler

skal være retningslinjer for brugen

af dette, så alle forældre tilbydes

den samme service – uanset hvilke

lærere, deres barn har

I forhold til de to udfordringer kræver

disse, at der prioriteres resurser til for-

nyelse af maskinpark og investering i

skolernes netværk, så de kan håndtere

væsentligt flere computere.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken

betydning tilbageleveringen af medar-

bejdercomputerne får – men Skoleaf-

delingen vil følge udviklingen nøje så

der kan gribes ind, hvis undervisning

eller forældresamarbejde kommer til

at lide under dette.

Det er kritisabelt, at elever opgiver

at bruge deres IT-rygsæk på grund af

manglende viden hos nogle lærere.

Skoleafdelingen vil tage denne udfor-

dring op med skolelederkredsen med

henblik på at få løst problemet.

Endelig vil behovet for et ens service-

niveau hvad angår brugen af Forældre-

Intra også blive drøftet med skoleleder-

kredsen.


Andet

Licenser

Taskebøger/Klassesæt

Skøn- og faglitteraturEngangsmateriale

Fotokopier

Copydan

Fordeling af de årlige udgifter til læremidler

I skoleåret 2009/10 har skolerne fore-

taget en selvevaluering af læremiddel-

området. Hensigten har været at ska-

be et overblik over skolernes behold-

ning af læremidler samt deres kvalitet

set i forhold til eleverne og lærernes

behov. Lærerne har behov for lære-

midler af forskellig art, som lægger

op til undervisningsdifferentiering og

forskellige læringsstile, og som gør det

muligt at undervise alle aldersgrupper

i overensstemmelse med Fælles Mål 2 i

alle fag og emner.

ForbrugDer bruges ca. 17 mio. kr. på læremid-

ler på skolerne i Odense hvert år.

Læremiddelkontoen under presLæremiddelkontoen er sammen med

inventar- og vedligeholdelseskontoen

skolernes eneste mulighed for at regu-

lere i det årlige budget, når de faste ud-

gifter til lønninger og drift af skolen er

betalt. Det er derfor svært for skolerne

at lave langsigtede planer for investe-

ringer i læremidler, da uforudsete ud-

gifter kan nødvendiggøre en omforde-

ling af de knappe resurser.

950 kr. til hver elevSkolerne bruger i gennemsnit 950 kr.

pr. elev til læremidler årligt. Tallene

svinger dog imellem 464 kr. og 1667

kr.. Det giver meget ulige vilkår for

Læremidler

LæremidlerLæremidler er mange

ting. Alt fra søpindsvin til computere og interaktive

whiteboards er læremidler, hvis de inddrages i undervisningen,

så de støtter elevernes læring. Det er konteksten, der afgør,

om noget er et lære-middel.


undervisningen på skolerne. Hvis der

skal være mere ensartede vilkår, vil det

kræve central styring.

Lærerne foretrækker en lærebogBogen er stadig det mest anvendte

læremiddel, og det afspejler sig også

budgetmæssigt, idet 46% af skolernes

midler anvendes på bøger og engangs-

materialer. På mange skoler giver læ-

rerne udtryk for, at det er vigtig at have

en grundbog til fagene. Bogen giver

lærerne faglig støtte og inspiration til

deres undervisning, og lærerne oplever,

at bogen er med til at sikre eleverne

gode forudsætninger for at score godt

i de nationale tests.

Lærerne fotokopiererSkolerne bruger årligt 2,7 mio. kr.

eller 19 % af deres læremiddelbudget

på fotokopier. Der er ikke umiddelbart

en sammenhæng mellem indkøb af

taskebøger og et lavt fotokopiforbrug.

Derimod har de skoler, der bruger

forholdsvis mange penge på engangs-

materialer et lavt forbrug af fotokopier.

Et stort beløb til fotokopier kan blandt

andet skyldes, at lærerne producerer

deres egne materialer bl.a. for bedre at

kunne differentiere undervisningen.

Et stort forbrug kan også skyldes, at der

ikke er råd til taskebøger, og man der-

for vælger at kopiere fra én bog i stedet.

Det skal nævnes, at man lovligt kan

kopiere 20 % af en bog og bruge dem

i undervisningen.

2,7 mio. kroner til Copydan årligtSkolerne betaler blandt for at fotoko-

piere, se TV-udsendelser, vise film og

bruge billeder i undervisningen. Der

kommer stadig nye aftaler til, og al-

mindelige prisstigninger gør, at ud-

gifterne til Copydan er steget kraftigt

de senere år. I Odense betaler skolerne

samlet 2,7 mio. kr. årligt, og det svarer

til 19 % af skolernes samlede udgifter

til læremidler. Området er svært at

gennemskue og indeholder så mange

forskellige aftaler, at skolerne generelt

er usikre på, om de faktisk betaler det,

de skal.

Skolerne betragter Copydan-udgifterne

som en afgift, der burde afregnes på

nationalt plan.

CopydanCopydan varetager

kunstnere og producen-ters ophavsrettigheder

og sikrer dem betaling for deres arbejde.


Principper og arbejdsgangeSkolerne er meget omhyggelige med

at udvælge deres læremidler, blandt

andet fordi der ofte er flere ønsker,

end der kan honoreres.

Fagudvalg og årgangsteam vurderer nye læremidlerPå skolerne er det fagudvalgene og

de enkelte årgangsteams, der under-

søger nye læremidler og vurderer dem

i forhold til pris, fysisk holdbarhed

og anvendelighed. Anvendeligheden

vurderes efter, hvorvidt læremidlet

lever op til Fælles Mål 2, lægger op til

forskellige læringsstile, støtter under-

visningdifferentiering og kan anvendes

af både den uerfarne og den rutinerede

underviser i faget.

Ledelsen træffer den endelige beslutningDet er kun meget få skoler, der har

nedskrevne principper for indkøb og

udvælgelse af læremidler. Skolerne har

imidlertid en praksis, hvor indstillin-

gerne fra fagudvalgene til indkøb af

nye læremidler behandles på et sam-

let budgetmøde. Det er ledelsen, der

træffer den endelige beslutning om

indkøbet. Udover skolens samlede øko-

nomi spiller det også ind, om der er

kommet nye prøvefag eller bekendt-

gørelser, der gør indkøbet nødvendigt.

Lærernes anvendelse af læremidlerSkolens samling af læremidler skal

samlet set tilgodese lærernes behov for

at undervisningsdifferentiere, bruge

forskellige læringsstile og sikre, at

Fælles Mål 2 kan opfyldes. FagudvalgEt fagudvalg er et

mødeforum, hvor lærere, der underviser inden for et

bestemt område eller fag, mødes. Her arbejder læ-

rerne med både praktiske og undervisningsmæs-

sige temaer.

År-gangsteam

Årgangsteams er sam-mensat af de lærere, der

dækker de forskellige fag på en årgang. Årgangsteams

samarbejder om planlæg-ning af skoleåret og eva-luerer det faglige og sociale arbejde.

Center for Undervisningsmidler

Lillebælt (CFU)CFU tilbyder materialer, kurser og

vejledning. Udlånssamlingen indholder alle materialetyper - bøger, konkrete

materialer samt film og TV. Den statio-nære informationssamling er til lærernes

information og inspiration. CFUs faglige pædagogiske konsulenter står til rådighed for lærergrupper og

fagudvalg med vejledning om materialer og pædagogik.


Skolernes læremiddel-beholdninger slår ikke tilPå de fleste af skolerne giver lærerne

udtryk for, at det er vanskeligt at diffe-

rentiere og bruge forskellige lærings-

stile med skolens nuværende læremid-

delbeholdning. Samstemmende oplever

skolerne et udtalt behov for fortsat at

supplere beholdningen med fotoko-

pier og lån fra Center for Undervis-

ningsmidler (CFU).

To skoler er gået sammen om i fælles-

skab at indkøbe klassesæt til overbyg-

ningen. Det giver skolerne et større

udvalg og en bedre udnyttelse af resur-

serne. Måske kunne flere skoler tænke

i disse baner. Det er dog vigtigt at på-

pege, at det bør holdes i så lille måle-

stok, at det ikke drukner i administra-

tion og logistik. Alternativ kunne man

forestille sig en decideret kommunal

pædagogisk central med en udlåns-

samling. En besparelse på skolernes

læremiddelkonto vil ikke kunne betale

anlægget og driften af en fælles udlåns

samling, så det vil kræve en central

bevilling, hvis en sådan skal blive en

realitet.

Center for Undervisningsmidler - CFUAlle skolerne bruger CFUs udlånssam-

ling som et supplement til skolens egne

læremidler, men også som inspiration

til brug af nye materialer. Skolerne op-

lever samstemmende, at det er vanske-

ligt at få fat på de nyeste materialer på

CFU. Omfanget af lærernes lån på CFU

varierer meget fra skole til skole, og

der skønnes at være et potentiale i, at

skolerne i endnu højere grad benytter

sig af CFUs brede udbud af læremidler.

Ud over udlånssamlingen gør skolerne

flittigt brug af CFUs kurser og konsu-

lenter for at hente ny inspiration til

undervisningen. Skolerne frygter, at

de annoncerede besparelser på 35 %

på CFUs budget i de kommende år vil

betyde, at skolernes mulighed for at

supplere med læremidler fra CFU vil

blive kraftigt forringet, og at denne

reduktion vil medføre materialeman-

gel eller brug af dårlige materialer og

mere kopiering.


Læringcentret er skolens pædagogiske krumtapSkolebibliotekarer, pædagogiske

IT-vejledere og læsevejledere udgør

tilsammen skolens læringscenterteam.

En tredjedel af skolernes læringcenter-

teams har deltaget i kurset ”Fra Pæda-

gogisk Servicecenter til Læringscenter”,

som PMC har afholdt, og de er godt i

gang med at udvikle læringscentre på

deres skole. Også skoler, der ikke har

deltaget i kurset, udvikler læringscen-

tre.

Det er tanken, at læringscentret er

krumtappen i udviklingen af skolens

samlede læringsmiljø. Læringscenter-

teamet inspirerer, vejleder og spar-

rer med lærerne i planlægning og

gennemførelse af undervisningen. Det

er også læringscentret, der sørger for

at systematisere og videndele lærernes

selvproducerede materialer og under-

visningsforløb. Dette sker som regel

ved hjælp af PersonaleIntra.

De skoler, der har udviklet læringcen-

tre, oplever at vejlederresurserne ud-

nyttes bedre. Kvaliteten af formidlingen

og vejledningen får et løft og giver en

pædagogisk merværdi.

Digitale læremidler erstatter ikke bogen - endnu Alle skoler abonnerer på nettjenester

og bruger samlet 11 % af læremiddel-

budgettet på licenser. Licenser til de

digitale læremidler opfattes af skolerne

som en ekstraudgift, da de ikke har

medført en reduktion af udgifterne

til taskebøger.

Hvis et digitalt læremiddel skal ud-

nyttes optimalt, kræver det, ud over

adgang til computerudstyr, en anden

måde at tænke undervisning og didak-

tik på. Ofte er det hele undervisnings-

kulturen på skolen, der skal ændres,

og det er en stor opgave, hvor lærings-

centret spiller en væsentlig rolle.

Læreruddannelsen bærer ansvaret for,

at nyuddannede lærere medtænker di-

gitale læremidler i deres undervisning.

Desværre oplever skolerne,

at praktikanter

og nyud-

dannede Didaktik

”Didaktik er over-vejelser over undervis-

ningssituationen, planlæg-ningsovervejelser der går forud

for undervisningssituationen og evalueringer der ligger efter

og danner baggrund for de videre planlægninger” - Jeppe Bundsgaard.

NettjenesteEt digitalt læremiddel

der ligger på internettet. De mest anvendte nettje-

nester på skolerne i Odense er: danske-dyr.dk, verdens-

dyr.dk, filmstriben.dk, danskhistorie.dk og

abc.dk.


lærere overhovedet ikke har beskæf-

tiget sig med denne form for didaktik

på seminariet, og det giver skolerne

endnu en udfordring.

Didaktik 2.0 Internettet bugner af gratis web 2.0

programmer, som med fordel kan

anvendes i undervisningen. Førend

det kan ske, kræver det imidlertid en

didaktisering, som giver lærerne anvis-

ning på, hvorledes de kan anvendes i

undervisningen og fremme elevernes

læring. Undervisningen og arbejds-

formerne ændrer sig, og det bliver ikke

nemmere for lærerne at forberede sig.

Der ligger en stor udfordring for Skole-

afdelingen, sammen med skolerne, at

udvikle en didaktik 2.0 og få den ud-

bredt, så den kan indgå i undervisnin-

gen i fremtidens skole.

Læremidler i tal I tabel 6 nedenfor ses udviklingen i af-

holdte udgifter til undervisningsmidler

gennem de seneste fire skoleår.

Web 2.0En fællesbetegnelse for

websider hvor det er bru-gerne, der skaber indholdet.

Som eksempler på de mest kendte Web 2.0-sider kan

nævnes: Youtube.com, Face-book.com, Blogspot.com,

Wikipedia.dk, Denstore-danske.dk.

Tabel 6: Undervisningsmidler

2006/07 2007/08 2008/09 2009/10

Almen-Afholdte udgifter til delen 1.172 kr. 1.391 kr. 1.431 kr. 1.384 kr.undervisningsmidlersidste regnskabsårpr. elev Special- delen * * 4.327 kr. 3.186 kr.

Skoleår

*Derforeliggerikkedata.


Valg af ungdomsuddannelseTil gavn for den enkelte og for at ruste

Danmark til at udnytte mulighederne

i den globale økonomi er det regerin-

gens målsætning, at 95 % af en ung-

domsårgang skal gennemføre en ung-

domsuddannelse. Odense Kommune

har hævet overliggeren og arbejder ud

fra en målsætning om, at alle unge skal

gennemføre en ungdomsuddannelse.

I forlængelse af denne målsætning har

kommunen vedtaget en ungestrategi

for de unge mellem 15 og 25 år.

Strategien er kommunens langsigtede

bud på, hvordan flere unge gennemfø-

rer en ungdomsuddannelse. Strategien

beskriver en række konkrete indsatser,

som samlet set skal bidrage til, at alle

unge gennemfører en ungdoms-

uddannelse.

Høj tilmeldingsfrekvensUngdommens Uddannelsesvejledning

Odense (UUO) har pr 15. marts 2010,

registreret at 3093 elever eller 97,8 %

af samtlige elever fra grundskolens 9.

og 10. klasse samt efterskolerne har

tilmeldt sig et kompetencegivende

forløb. Den høje tilmeldingsprocent

i Odense må blandt andet ses som et

resultat af samarbejdet om vejledning

af eleverne mellem de enkelte folke-,

ungdoms- og efterskoler og UUO.

Stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelserOdense ligger nu over landsgennem-

snittet for tilmelding til de gymnasiale

uddannelser. For eleverne i 9. klasse

gælder at 39,3 % af eleverne i Odense

mod 38,4 % på landsplan vælger en

Elevers valg af ungdomsuddannelse


gymnasial uddannelse, tilsvarende

vælger 65,9 % af eleverne i 10. klasse

i Odense mod 64,7 % på landsplan en

gymnasial uddannelse.

Fald i søgningen til 10. klasse – men stadig populærtPå trods af et fald i tilmeldingen til

10. klasse ligger Odense stadig over

tilmeldingen til 10 klasse på landsplan.

48,1 % af eleverne i 9. klasse i Odense

vælger 10. klasse enten i Odense eller

på en efterskole mod 47,6 % på lands-

plan.

Søgning til erhvervs-uddannelserne – status quoFor søgningen til erhvervsuddannel-

serne gælder, at 10,2 % af eleverne i

9. klasse i Odense mod 10,6 % på lands-

plan vælger en erhvervsuddannelse.

For elever i 10. klasse gælder at 28,2 %

i Odense søger en erhvervsuddannelse

mod 27,1 % på landsplan.

Eleverne i Odense vælger kompetencegivende ungdomsuddannelserFor søgningen til andet, produktions-

skoler, ungdomshøjskoler etc., gælder,

at Odense ligger under landsgennem-

snittet.

Samlet set tyder det altså på, at elever-

ne er godt forberedt og rustet til at

træffe endeligt valg af ungdomsuddan-

nelse. Ikke mindst er det glædeligt at

konstatere, at eleverne vælger kompe-

tencegivende ungdomsuddannelser

og tilsyneladende ikke har brug for

yderligere afklaring inden endeligt

valg af ungdomsuddannelse.

FastholdelsesinitiativerMed ovennævnte høje tilmeldingsfre-

kvens og en relativt beskeden gennem-

førselsprocent på ca. 80 % er det oplagt

at fokusere på initiativer, som sikrer, at

eleverne dels har et kvalitativt grund-

lag at vælge på og dels fastholdes i den

valgte ungdomsuddannelse.

Uddannelsesparat Med Ungepakke 2 er det gjort helt

klart at uddannelsesparathed er be-

tingelsen for at kunne komme videre

i uddannelsessystemet.

UUO er i fuld gang med at definere

objektive kriterier for, hvad det er

for kompetencer af faglig, social og

personlig art, de unge skal besidde

for at kunne klare en ungdomsud-

dannelse. Dette arbejde pågår i et

tæt samarbejde med Skoleafdelingen

og ungdomsuddannelserne.

Mentorordning UUO er med i et omfattende regio-

nalt ”HOLD FAST” projekt, som

blandt andet gør det muligt at til-

dele eleverne en mentor i overgan-

gen mellem grundskole og ungdoms-

uddannelse. I et nært samarbejde

med grundskolerne i Odense er 112

elever tildelt en mentor.


Vejledning af vejledningskrævende tosprogede

For at sikre en kvalitativ overgang

mellem grundskole og ungdomsud-

dannelse for vejledningskrævende

tosprogede yder UUO i samarbejde

med grundskolerne en ekstra indsats

for denne målgruppe. UUO modtog

i 2006 ministeriets Integrationspris

for denne udvidede indsats.

Frafald Frafaldet fra august 2009 til april

2010 var 7,9 % svarende til 188 unge.

En stigning på 115 elever, som ind-

går i særlig målgruppe for UUOs

vejledning, hvor der sigtes mod

omvalg, nyvalg og beskæftigelse.

Den øgede stigning i frafald skyldes

primært elevernes ændringer af

uddannelsesvalg. En stor gruppe af

de 188 unge har foretaget omvalg,

et omvalg betyder at historikken

“afbrudt” vil følge eleven. Et eksem-

pel kan være en elev, som vælger

af skifte fra HHX til HG. I sig selv

ikke så dramatisk, men medfører

altså “en plet” i historikken. Neden-

stående ses de pågældende elevers

nuværende historik, som for en stor

dels vedkommende er positiv.

Af de 188 unge med et afbrud er

107 i dag i gang med:

36 i gymnasialt forløb

40 på erhvervsuddannelser

2 elever er i hovedforløb inden

for EUD

1 STU

26 er i gang på produktionsskole

2 elever er ikke længere bosid-

dende i Odense

Den resterende gruppe på 81 elever

fordeler sig med:

9 har afsluttet et grundforløb

og afventer uddannelsesaftale

15 elever er registreret som

afbrudt

5 elever står til at være ledige

Restgruppen (i alt 52 unge) er unge,

der sammen med ledige og afbrudte

indgår i UUOs særlige målgruppe.

Hvad vælger de?Næsten alle grundskoleelever i Odense

Kommune 97,8 % anvendte pr. 15.

marts 2010 det landsdækkende system

”Optagelse.dk” da de tilmeldte sig en

ungdomsuddannelse.

De 97,8 %, som svarer til 3093 elever,

udgøres af elever fra henholdsvis

grundskolens 9. og 10 klasse samt

elever fra landets efterskoler. Nyt i

forhold til 2009 er, at efterskoleele-

verne nu også er registreret. Dette be-

grunder en stigning i antal elever fra

2009 til 2010 på i alt 720 elever.


Tilmeldinger fra 9. klasse Figur 2: Tilmeldinger fra 9. klasse til

ungdomsuddannelserne pr. 15. marts

2010. På baggrund af nedenstående må

det konstateres, at tilmeldingsproce-

duren lykkedes, da 99,6 % af eleverne

i 9. klasse fortsætter i et kompetence-

givende uddannelsesforløb. UUOs fokus

vil rette sig mod elever i kategorierne,

”andre ungdomsuddannelser” og ”an-

den aktivitet”.

Figur 1: Samlet tilmelding - 2010

0

20

40

60

80

100

11.-13. klasse

0,4%(14)

32,4%(1023)

46,3%(1526)

16,9%(514)

0,4%(16)

2,2%(67)

97,6%(3093)

10. klasse Gym. uddannelser

Erhvervs-udd.

Andreungd.udd.

Andenaktivitet

Tilmeldings-frekvens 2010

Tallenei()erantalunge.

11.-13.klasse/10.klasseomfatterfolke-ogungdomsskoler,friskoler/privatgrundskole,efterskoler,hånd-arbejds-/husholdningsskolersamtskoler,derlaverekstraskoleår(VUC,efterskoler,ungdomsskolerm.fl.).

GymnasialeUddannelseromfatter:STX,HTX,HHX,HF.

Erhvervsuddannelseromfatterdyr,planterognatur,produktionogudvikling,strøm,styringogit,bil,flyogandretransportmidler,Byggeoganlæg,bygnings-ogbrugerservice,transportoglogistik,merkan-til,medieproduktion,madtilmennesker,sundhed,omsorgogpædagogikogkropogstil.

Andreungdomsuddannelseromfatterbl.a.erhvervsgrunduddannelser(EGU),særligttilrettelagtungdomsuddannelseforunge(STU).

Andenaktivitetomfatterandreaktiviteterendungdomsuddannelser,arbejde,udlandsophold,produktionsskolesamtelever,somikkeharudfyldttilmeldingen(uoplyst).


Figur 3: Tilmeldinger fra 9. klasse til

ungdomsuddannelserne i perioden

2007 til 2010. Fra 2009 til 2010 kon-

stateres et fald i tilmeldingerne til

10. klasse, herunder efterskolerne.

Faldet kan forklares med en markant

stigning i søgningen til de gymnasiale

uddannelser.

0

20

40

60

80

100

11.-13. klasse

0,5 %

48,1 %

39,3 %

10,2 %

1,5 % 0,4 %

98,3 %


Erhvervs-udd.

Andreungd.udd.

Andenaktivitet


0

20

40

60

80

100

11.-13. klasse

0,5

51,1 51,3 51,848,1

32,3

12,4 13,511,8

96,395,498,5 99,6

10,2

0,5 0,8 0,3 1,3 3,7 4,61,3 0,4

29,8

34,639,3

10. klasse

2007

Gym. uddannelser

Erhvervs-udd.

Andreungd.udd.

Andenaktivitet


2008 2009 2010

Tallene er angivet i %

Figur 2: Tilmeldinger fra 9. kl. til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2010

Figur 3: Tilmeldinger fra 9. kl. til ungdomsuddannelserne i perioden 2007-2010


10. klasse (I alt 1069 elever)Figur 4: Tilmeldinger fra 10. klasse til ungdomsudd. pr. 15. marts 2010.Sammenlignet med 2009 er der tale om en stor stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser. Der er

ligeledes stigning i søgningen anden aktivitet. Et forsigtigt bud på disse æn-dringer kunne være implementeringen af efterskoleelevernes ansøgninger. Det skal bemærkes, at UUO ikke foretager vejledning på efterskolerne.

0

20

40

60

80

100

11.-13. klasse

0,4 % 1,6 %

65,9 %

28,2 %

1,1 % 2,8 %

93,2 %


Erhvervs-udd.

Andreungd.udd.

Andenaktivitet


0

20

40

60

80

100

11.-13. klasse

0,4

6,8

1,6

51,2

35,6

30,127,8

87,2 88,1

98,5 97,2

28,2

0,4

6,2

11,2

1,1

12,8 11,9

1,5 2,8

51,8 52,7

65,9

10. klasse

2007

Gym. uddannelser

Erhvervs-udd.

Andreungd.udd.

Andenaktivitet


2008 2009 2010

Tallene er angivet i %

Figur 4: Tilmeldinger fra 10. kl. til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2010

Figur 5: 10. klasse-elevernes tilmelding til ungdomsudd. 2007 - 2010

Figur 5: 10. klasse-elevernes tilmelding til ungdomsuddannelser 2007–2010.Figuren viser øget søgning til såvel gymnasiale uddannelser som til er-hvervsuddannelserne. Der ses et mar-

kant fald i søgningen til andre uddan-nelser. Samlet set søger flere unge mod de to store uddannelseshovedveje, de gymnasiale uddannelser og erhvervs-

uddannelserne.


Fortsat fokus på nedbringelse af sygefraværetDer har gennem en del år været ret-

tet stor opmærksomhed på borgernes

sundhed og trivsel. Der har især væ-

ret særlig fokus på sygefraværet, da

det er omkostningsfuldt for det dan-

ske samfund, hvis sygefraværet er for

højt. Såvel på nationalt plan som på

kommunalt plan er det et ønske at

nedbringe sygefraværet.

Medarbejdernes sygefraværTabel 7 viser et overblik over medar-

bejdernes kortidssygefravær på folke-

skolerne i Odense i skoleåret 2009/10

sammenlignet med snorhøjden.

Snorhøjden for det gennemsnitlige

antal korttidssygefraværsdage pr.

medarbejder pr. år er beregnet ud fra

skolernes gennemsnit fra sidste skoleår

(cirka otte korttidssygefraværsdage pr.

medarbejder pr. år) fratrukket en vær-

di svarende til regeringens målsætning

om at nedskrive sygefraværet med 20 %

frem mod 2015. Snorhøjden vil i 2015

være 6,4 korttidssygefraværsdage.

Det skal bemærkes at medarbejderens

sygefravær er opgjort på en ny måde

i skoleåret 2009/10, hvorfor det ikke

er muligt at sammenligne med fore-

gående skoleår.

Som det ses i tabel 7 ligger det gennem-

snitlige antal korttidssygefraværsdage

pr. medarbejder pr. år under snorhøj-

den. Hvis denne tendens fortsætter, vil

regeringens målsætning om en 20 %

nedskrivning af fraværet blive nået.

Elevers og medarbejderes fravær


Elevernes fravær skal nedbringes I tabel 8 ses elevernes sygefravær og

elevernes ulovlige fravær i de seneste

to skoleår i henholdsvis almendelen

og specialdelen sammenlignet med

snorhøjden. Snorhøjden for elevernes

sygefravær er fastsat ligesom snorhøj-

den for medarbejdernes sygefravær.

Snorhøjden for det ulovlige fravær er

sat til 0, da ulovligt fravær ikke accep-

teres.

I tabel 8 ses det, at både sygefraværet

og det ulovlige fravær ligger over snor-

højden i både almendelen og special-

delen, hvilket ikke er tilfredsstillende.

I forhold til skoleåret 2008/09 er syge-

fraværet steget, mens det ulovlige fra-

vær i samme periode er faldet i special-

delen. På baggrund af tallene i tabel 8

er skolerne og Skoleafdelingen i gang

med forskellige initiativer for at ned-

bringe sygefraværet og det ulovlige

fravær.

Fortsat fokus på trivsel og nedbringelse af fraværDet er et krav til ledelsen, at de konti-

nuerligt skal arbejde på at nedbringe

medarbejdernes sygefravær. Der har

været en skærpet indsats med syste-

matisk opfølgning på sygefraværet og

hurtig kontakt til den sygemeldte. Som

beskrevet i sidste års kvalitetsrapport

Tabel 7: Medarbejdernes sygefravær

Det gennemsnitlige antal korttids-sygefraværsdage pr. medarbejder pr. år 5,29 dage 7,73 dage

Skoleåret2009/2010 Snorhøjde

Tabel 8: Elevernes fravær

Almen- Special- Almen- Special- delen delen delen delen

Det gennemsnitlige antal sygefraværs- 7,3 dage 10,1 dage 8,1 dage 10,9 dage 7,1 dagedage pr. elev

Det gennemsnitlige antal ulovlige 1,5 dage 3,9 dage 1,5 dage 3,2 dage 0,0 dagefraværsdage pr. elev*

Skoleåret Skoleåret Snorhøjde 2008/2009 2009/2010

* Detskalbemærkes,atskolerneharforskelligeopgørelsesmetoderiforholdtildetulovligefravær.


deltager fire skoler i projekt Attraktive

Arbejdspladser, hvor der arbejdes med

bedre trivsel og mindre sygefravær.

Projektet afsluttes ved udgangen af

2010. Andre skoler deltager i et projekt

sygefravær i samarbejde med Institut

for Serviceudvikling.

Som det fremgår af tallene, ser ind-

satserne ud til at bære frugt, da syge-

fraværet blandt personalet falder.

Skolernes indsats i forhold til elevernes

sygefravær har tilsyneladende ikke haft

den ønskede effekt. Dog kan stigningen

i sygefraværet bero på en kraftig influ-

enzaepedemi eller den meget kolde

vinter.

Skolerne arbejder på flere fronter i

forhold til elevernes sundhed og trivsel,

bl.a. deltager en del skoler i forskellige

sundhedsprojekter, hvor der er fokus

på både idræt, motion, kost og sund

levevis. Skolerne udvikler også fortsat

deres procedurer i forhold til tidlig ind-

sats ved elevfravær. Dette gøres blandt

andet ved sygemelding på elevernes 1.

sygedag, øget skriftlighed samt hurtig

kontakt til forældre. Desuden fremgår

elevernes fravær af elevplanerne.

I Dalumområdet har fire skoler (Dalum-

skolen, Tingløkkeskolen, Højmeskolen

og Skt. Klemensskolen) takket være en

bevilling fra Børn- og Ungeudvalget in-

tensiveret indsatsen mod ulovligt fra-

vær. ”Midlet” er ansættelsen af en

børne- og familierådgiver, som ved

hjælp at forebyggende arbejde skal

sætte målrettet ind for at øge elever-

nes trivsel og nedbringe det ulovlige

fravær. De foreløbige – meget spæde

– erfaringer med indsatsen er udeluk-

kende positive.

Indsatsen i forhold til elevernes syge-

fravær fortsættes med en bred palet

af indsatser.


Skolerne i tal

Tabel 9: Elever og klasser

Tabel 10: Elever, klasser og lærere

2006/07 2007/08 2008/09 2009/2010

Antal elever 17.585 17.354 17.255 17.123

Gennemsnitligt antal klasser pr. årgang 2,5 2,4 2,4 2,4

Faktaomundervisningenialmendelen

Skoleår

Gennemsnitlig antal klassetrin inklusive 0. klasse 10 10

Klassekvotient 19,61 19,81

Antal lærerårsværk 1.502,7 1.461,6

Antal elever pr. lærerårsværk 12 12

Afholdte udgifter pr. elev 52.046 kr. 52.038 kr.

Antal elever der modtager undervis-ning i dansk som andetsprog* 2.022 2.026

Faktaomundervisningen Skoleårialmendelen 2008/2009 2009/2010

* Angiverde,derperiodevisharmodtagetundervisningidansksomandetsprog.


Tabel 11: Elever og medarbejdere

Antal elever 1.036 1.021

Antal elever med adfærd, kontakt, trivsel (AKT) 20 20

Antal elever med bevægelsesvanskeligheder 6 19

Antal elever med funktionsnedsættelser 77 73

Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder 494 390

Antal elever med hørevanskeligheder 16 13

Antal elever med læse- og skrivevanskeligheder – 1

Antal elever med multiple funktionsnedsættelser 57 55

Antal elever i observationsklasser (OBS) 82 68

Antal elever med tale- og sprogvanskeligheder 90 83

Antal elever med udviklingsforstyrrelser 126 145

Andel af elever fra Odense Kommune 81,3 % 79,4 %

Antal elever der går til afgangsprøve i et eller flere fag 33 41

Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog – 45

Antal klasser 136 132

Klassekvotient 7,6 7,7

Antal lærerårsværk 350,5 346,0

Antal pædagogårsværk 134,0 144,1

Antal fysio- og ergoterapeutårsværk 8,6 10,2

Antal medhjælperårsværk 32,4 36,4

Afholdte udgifter pr. elev 248.694 kr. 233.806 kr.

Faktaomundervisningen Skoleårispecialdelen 2008/2009 2009/2010


2006/07 2007/08 2008/09 2009/2010

Andel af distriktselever i 0. klasse * * 83,5 % 85,7 % 85 %

Andel af distriktselever i 0.-6. klasse 74,4 % 74,2 % 78,3 % 79,5 % 80 %

Andel af distriktselever i 7.-9. klasse 57,7 % 57,4 % 69,6 % 69,3 % 70 %

Indikatoreromunder-visningenialmendelen Skoleår Snorhøjde

Tabel 12: Fastholdelse af elever

* Derforeliggerikkedata.


Skolerne er fulde af ”gode historier”.

Historier om pædagogisk indsats der

lykkes, og elever der lærer og udvikler

sig. Medarbejdere der brænder for de-

res job, og børn der synes, det er sjovt

at gå i skole og SFO.

I dette afsnit fortæller skolerne selv

deres gode historier. Historierne illu-

strerer, at der på trods af den heftige

beskydning, folkeskolen i perioder er

under, er rigtigt mange ting, der lykkes

flot på skolerne.

- Fra undervisningen

I 7. kl. er flere bogligt svage elever

blomstrede op under forløbet,

hvor de arbejdede på en ny måde

med en selvvalgt energiproduktion/-

forbrug og viste sider/kompetencer,

som lærerne ikke før havde set.

F.eks. blomstrede en meget læse-

svag elev op og blev helt opslugt af

at undersøge, hvordan en bilmotor

er opbygget og virker - og endte med

at kunne forklare det helt fantastisk

(bl.a. indlært ved hjælp af animatio-

ner på pc og en model af en fire-

taktsmotor fra fysik).

Eleven viste tydelig glæde og tilfreds-

stillelse ved at have opnået dette.

Der har været flere gode historier

i disse forløb, der har handlet om

elever, der har haft færre konflikter.

Her fortæller en dreng fra 3. klasse

om, hvordan han bruger adfærds-

farverne:

”I1.og2.klassevarvidrengemeget

“røde”-vivillebestemmeoverhinanden,

ogvislogestit.Vihjalpikkehinanden,

hvisvif.eks.slogos.

Nukanjegmærke,atf.eks.Antoner

mere“grøn”.Hanhjælpermig,hvisjeg

erkedafdet.Hanspørgermig,omjeg

erok,elleromhanskalhenteenvoksen.

Jegsynesselv,atjegharflyttetmigfraat

væremeget“rød”tilatværemere“grøn”.

Jegholdermigvæk,nårjegkanse,atder

eretproblemelleretskænderipåvej.

Iheleklassenharvifåetdetbedresam-

men,fordiviprøverpåatværemere

“grønne”.”

De gode historier


En elev i 5. klasse kommenterede

arbejdet med vejr- og klimaemne

således:

”Jegharegentligikkesådantænktover

vejretogdetdermedklimaet.Mennuer

jegbegyndtatsepåskyerneogtænkepå

detmedlufttrykketogvindretningen.Jeg

tænkermegetoverdet,nårjegservejrud-

sigten.Jeghartagetvejrbilleder”.

I samarbejdet med LEGO har elever-

ne bl.a. arbejdet med programme-

ring og bygning med LEGO.

I dette forløb har eleverne selv valgt

at fortsætte arbejdet efter skole, både

selvstændigt, men også i skolens

lektiecafe.

Klasselæreren til en sprogløs dreng

med multiple funktionsnedsættel-

ser siger, at han fik meget ud af

kommunikationstræningen med

Step By Step maskinen, også på det

sociale område.

Denne kommunikationsmaskine

har i forløbet været brugt både

hjemme og på skolen. Han viser

tegn (på at kommunikere) ved at

aktivere Step By Step og bruge sine

lyde, og han er nu mere bevidst om,

hvornår det er hans tur, så han kan

aktivere kommunikationsmaskinen.

4. klassens arbejde med at kunne

skrive en novelle er blevet opkvali-

ficeret ved brugen af computeren.

Eleverne skriver mere og hurtigere

og får dermed større glæde ved

produktet.

Træning i håndskrivning foregår

på anden vis f.eks. ved logbogs-

skrivning.


Vi har mange gode historier fra

vores daglige undervisning på

skolen.

En af disse er det vellykkede tvær-

faglige samarbejde mellem pædago-

ger og lærere. I ét af de observerede

undervisningsforløb var det netop

en lærer og en pædagog, der i sam-

arbejde gennemførte undervisnin-

gen. De supplerede hinanden rigtig

godt, hvorigennem der var både et

meget fagligt og socialt fokus på

børnenes udbytte.

Teamet oplever, at en tosproget

dreng, der har svært ved at lære bog-

staverne, er blevet betydeligt mere

motiveret gennem hele forløbet.

Han har haft stor gavn af skulle lære

på mange måder - og især af, at der

har været masser af fysisk aktivitet.

- Og fra SFO

X der normalt er dagens klovn, og

sjældent er aktiv i de mere fysiske

aktiviteter, oplever nu, efter han har

fået hjælp til legene, at være en af

de bedre. Med stor spænding venter

han på, at mor henter, og det første

han må fortælle er ”mor,jeghar

grebetboldeheledagenogglædermig

tilnæstegang”.

På 3. årgang har børnene lavet gips-

masker af hinanden i en længere

periode.

I dag ligger F. på sofaen for at få

lavet en gipsmaske. F. er ellers en

dreng, der spiller meget fodbold,

som er med til rollespil, og de andre

børn synes, at han er sej på alle

områder. Han har besluttet sig til at

få lavet en helmaske, hvor munden

og øjne bliver en del af gipsmasken,

og hvor han skal trække vejret gen-

nem næsen. En flok børn er samlet

rundt om sofaen, der lyder stil og

rolig musik i baggrunden, det er

hyggeligt med stearinlys og duften

af krydret te er i luften.

To piger er gået i gang med at lave

forarbejdet til gipsmasken, nogle

andre er opmærksomme på, at F.

ligger godt på sofaen, at han ligger

behageligt og føler sig godt tilpas.

To af hans fodboldkammerater

sidder med omkring sofaen. Da

pigerne skal til at begynde med

at lægge gipsstrimler over hans

øjne, begynder han at blive urolig.

Hans kammerat tager og holder

hans hånd og taler stille med ham,

hvorefter han falder til ro og ligger

afslappet på sofaen, til masken

kan tages af.


En dreng fra 1. klasse kom og for-

talte, at han spiller bordfodbold

med sin far, og at han altid taber.

MEN nu kunne han vinde, efter han

havde lært at sy.

”Jegkanbrugefingrenenu”. Hans fin-

motorik, koncentration og selvtillid

var styrket.

En pige oplever, at hendes forældre

skændes, hun siger til forældrene,

at de taler ulvesprog, og at det ikke

er rart. Forældrene stopper, giver

pigen ret. De bliver enige om, at de

vil hænge en seddel på køleskabet,

hvor der står, hvordan man kan løse

konflikter.

En dreng er gentagne gange kom-

met ind fra frikvarteret og været

ked af det, fordi han ikke måtte

være med til fodbold, fordi de andre

sagde, at han var dårlig og ikke

kunne ramme bolden. Han begyn-

dte til fritterfodbold, hvor der var

en voksen med. I starten så han på,

men begyndte så at være med. Når

andre børn kommenterede hans

spil, trådte den voksne til. Han er

nu mere og mere aktiv i spillet, er

accepteret i gruppen og spiller nu

fodbold i frikvarteret.

Ved

projek-

tets sidste

fase skulle børnene

i team lave deres eget bål

og vedligeholde det. Det ene team

bestod af to drenge og en pige, og

børnene var virkelig gode til at

samarbejde og fik stablet et fint

bål op og gjort klar til optænding.

Drengene blev enige om, at de

syntes, at pigen skulle prøve at

tænde bålet. Hun fik to forsøg. Hvis

det ikke lykkedes, skulle drengene

prøve efter en aftalt rækkefølge.

Der var kraftig blæst og regn, så

det var helt klart et svært øjeblik at

skulle stryge en tændstik og få fut i

papiret. Første forsøg mislykkedes,

og pigen forsøgte forgæves at stryge

den tændstik, som lige var gået ud.

Da hun blev spurgt om, hvad hun

lavede, sagde hun, at tændstikken

ikke virkede. (hun havde aldrig

prøvet at bruge tændstikker, men

kun lightere).

Tja, der kunne pædagogerne blive

klogere…


Skolebestyrelsernes kommentarer

Skolebestyrelserne har mulighed

for at tilkendegive deres holdning

til kvaliteten i skolen på to niveauer.

Dels indgår skolebestyrelsens kom-

mentarer som en del af skoleledelsens

egen kvalitetsvurdering af de enkelte

skoler, og dels har bestyrelserne mu-

lighed for at kommentere den samle-

de kvalitetsrapport for alle skolerne.

I år har 20 ud af 40 skoler – lidt færre

end sidste år – benyttet sig af sidst-

nævnte mulighed.

For at støtte skolebestyrelserne i denne

opgave har Skoleafdelingen udarbejdet

en vejledning til, hvordan arbejdet kan

gribes an.

Det medfører helt naturligt, at de ind-

komne kommentarer ”stritter” i mange

retninger, hvilket afspejler sig i

nedenstående opsamling, som viser

bredden i de forhold, de enkelte besty-

relser har vurderet særligt væsentlige.

Kvalitetsrapporten er meget omfangsrig – men giver indblik

For en ny skolebestyrelse giver

kvalitetsrapporten et godt overblik

over initiativer, fokusområder og

arbejdsmåder i det odenseanske

skolevæsen. De mange faktabokse

med forklaring på de mange nye

begreber, nye skolebestyrelsesmed-

lemmer skal forholde sig til, vil

desuden komme til at tjene som

nyttige referencer i de kom-

mende års bestyrelses-

arbejde.


Bestyrelsen finder rapporten let

læselig, oprigtig og ærlig.

Samlet set en meget spændende rap-

port, som vi har læst med stor inte-

resse.

Skolebestyrelsen har med stor inte-

resse læst Kvalitetsrapporten. Det er

en spændende, men også meget om-

fattende rapport. Der er afsnit om

kvaliteten i såvel undervisningen som

i SFO, der er vigtige for folkeskolen i

Odense.

Rapporten er meget overordnet, idet

den dækker over alle Odenses skoler.

Det kan derfor være vanskeligt for os

at forholde os til de enkelte emner i

rapporten ……rapporten fremstår som

et godt gennemarbejdet dokument,

hvorfra vi, som en del af skolebesty-

relsen, kan danne os et overblik over,

hvor langt vores egen skole er set i

forhold til den generelle udvikling

på Odenses skoler.

Vi finder det overordentligt vanske-

ligt at forholde os til den samlede

kvalitetsrapport, idet den giver en

gennemsnitsbetragtning. Der bruges

unødigt mange resurser på rapporten,

og vi vil gerne argumentere for, at

kræfterne lægges ud i det enkelte

skoleregi, da det er her, udviklingen

kan ske, og udfordringerne løses.

Skolebestyrelsen finder formen i kva-

litetsrapporten for meget beskrivende.

Bestyrelsen ønsker, at kvalitetsrappor-

ten bliver mere handlingsrettet og

mere konsekvensbeskrivende.

Det er overordnet skolebestyrelsens

vurdering, at Odense Kommunes

kvalitetsrapport 2010 for folkeskolerne

viser, at der rundt på alle skoler arbej-

des grundigt med at give alle skole-

børn et kvalificeret undervisnings-

og aktivitetstilbud.

Rapporten er overskuelig i sin opbyg-

ning, fokuseret og systematisk i sin

gennemgang af de indsamlede data.

Rapporten er blevet mere generelt

beskrivende for, hvor bredt Odense

Kommunes skoler spænder. Der sav-

nes en rød tråd i udvælgelsen af de

beskrevne områder samt en evalu-

ering af tidligere tiltag.

Helt overordnet er kvalitetsrappor-

ten et flot og gennemført stykke ar-

bejde. Det ligger i sagens natur, at det

kun er øjebliksbilleder af arbejdet på

de forskellige skoler, men det giver

alligevel et indblik i, hvordan Folke-

skolerne i Odense Kommune fungerer.

Vi vil også fremhæve, at det er en stor

kvalitet, at SFO også har fået plads i

kvalitetsrapporten.


Det er et overordnet indtryk, rap-

porten giver, og det kunne være

dejligt, hvis der havde været nogle

udsagn/billeder/historier, som er

relateret til den enkelte skole, så

forældre blandt andet vil kunne se

deres eget barns skole i rapporten.

Dette betyder, at rapporten er så

anonymiseret, så den egentlig bliver

uinteressant for folkeskolens interes-

senter og dermed kun er et kontrol-

redskab for kommunens politikere.

Det er ærgerligt, for det er altid

vigtigt at synliggøre kvalitet, men

det er ikke på denne anonyme måde,

det kan bruges til at beskrive folke-

skolernes arbejde.

KIS sætter fokus på kvalitetsudvikling

Vi glæder os meget over, at Odense

Kommune sætter stor fokus på kva-

liteten i folkeskolen, samt at KIS

bliver brugt i processen.

Generelt oplever vi, at kvalitets-

sikringssystemet fungerer, og at det

blandt andet har fået sat fokus på

lærernes refleksion, forberedelse,

systematik og evaluering. På vores

skole har det ført til nogle rigtigt

gode og vellykkede undervisnings-

forløb, som både lærere og elever

har været glade for.

Rapporten giver et tydeligt billede

af skolernes generelle arbejde med

udvikling af kvaliteten i undervis-

ningen, og Skoleafdelingens vur-

dering af data udpeger naturligt

såvel styrkesider som forbedrings-

muligheder, så rapporten bliver et

potent redskab i planlægningen af

den videre udvikling.

Til grund for rapporten ligger helt

tydeligt et meget grundigt, system-

atisk og omfattende stykke doku-

mentationsarbejde fra såvel medar-

bejdere som centrale og decentrale

ledelser. Eksemplerne fra både

almen- og specialskolernes kvalitets-

vurderinger giver et autentisk

billede af det samlede skolevæsens

bestræbelser på at øge kvaliteten

i alle elevers undervisning, som

Odense kan være særdeles stolt af.

Som skolebestyrelse er vi optaget

af det pædagogiske arbejde på egen

skole og er i løbende dialog med

ledelsen herom. Vi ser positivt på,

at skolen i kommende skoleår har

fået tilladelse til at arbejde med ti

KIS-light projekter i stedet for de

sædvanlige fire større projekter. Det

giver klart ledelsen et bedre overblik

over undervisningskvaliteten på alle

årgange, samtidig med at lærerne

og pædagoger indarbejder fokus på

målopstilling og evaluering i den

daglige undervisning.


Undervisningen og den pædagogiske praksis

Skolebestyrelsen hæfter sig ved, at

der på flere områder er sket et fagligt

kvalitetsløft i skolevæsnet. Det er

dejligt, at der er fremgang i flere

fag. Særlig interessant er det at se på

fremgangen i naturfag. Skolevæsnet

har også brugt mange midler på

dette område. Det er derfor dejligt at

se, at investeringer i nye lokaler og

lærernes efteruddannelse også giver

resultater.

Det er vigtigt, at der kommer større

fokus på elevernes evaluering af

undervisningen. Positivt at der er

opmærksomhed på forskellige un-

dervisningsformer, især former som

også har fokus på elevernes trivsel.

Det er vigtigt med optimale lærings-

muligheder for at sikre en god og

rummelig folkeskole.

Vi mener stadig, at man bør arbejde

hen imod, at alle skoler kan tilbyde

det vejledende timetal som mini-

mum. Samtidig vil det være godt,

hvis der igen bliver økonomi til to-

lærertimer, opretholde kvaliteten og

differentiere undervisningen, samt

at gøre folkeskolen mere rummelig.

Lærerne har stort behov for efter-

videreuddannelse

Undervisningsmidler skal opdateres

Lærerne oplever, at det er vanskeligt

at leve op til den ønskede differenti-

ering i undervisningen, når der ikke

er midler til at købe tidssvarende

undervisningsmidler.

Det er ikke acceptabelt, at der pga.

manglende likvide midler ikke er

læremidler til rådighed i nødven-

digt omfang.

Skolens personale benytter sig i

høj grad af CFU, men der er et stort

behov for at kunne opdatere skolens

egne undervisningsmaterialer. Igen

har de mange besparelser vanskelig-

gjort denne opdatering.

IT i undervisningen

Kommunen har set rigtigt, når de ser

IT som et vigtigt værktøj i undervis-

ningen og elevernes læring. Men for

at kvaliteten i arbejdet med IT kan

følge med udviklingen, kræver det

en bedre økonomisk ramme end den

nuværende.

Hvis IT skal højne kvaliteten af un-

dervisningen og være en faglig løfte-

stang i de enkelte fag, så skal alle

lærere klædes på til at løfte denne

fælles opgave.


Vi er generelt bekymrede for frem-

tiden. Skolens elev- og lærercompu-

tere trænger til udskiftning og

supplering, men kommunen har os

bekendt ingen plan for genanskaf-

felse. Computerne er efterhånden

blevet et helt naturligt arbejdsred-

skab for både elever og personale.

Vi frygter store tilbageskridt på det-

te område, hvis ikke der tages hand-

ling snart. Hvis niveauet skal løftes,

kræver det en speciel tildeling af

resurser.

Det er vigtigt, at eleverne opdrages

til en fremtid, hvor de digitale me-

dier spiller en central rolle. Derfor er

tankerne om det ”digitale penalhus”

meget interessante og væsentlige.

Skolebestyrelsen vil gerne under-

støtte tankerne i rapporten om,

at eleverne selv medbringer deres

egen computer. En sådan udvikling

stiller dog krav til skolerne: opbeva-

ringsfaciliteter til private pc’ere, og

skolerne skal stadig have pc’ere til

brug for de yngste elever samt til

de elever, som ikke har mulighed

at medbringe en computer.

Der er et væsentligt behov for flere

resurser til at kunne opretholde og

gerne udbygge det ønskede niveau

indenfor IT. Der mangler især økono-

mi til at vedligeholde og efter behov

udskifte skolens computerpark.

Økonomien er presset

Vi ser endvidere frem til udløbet af

den nuværende indkøbsaftale om-

kring interaktive tavler, som Odense

Kommune har indgået. Vores skole

har i øjeblikket tre interaktive tavler,

og der er et stort ønske fra både

elever, lærere og forældre om at an-

skaffe flere. Men idet den nuværende

indkøbsaftale omkring interaktive

tavler gør, at disse kun kan indkøbes

til en uhørt høj pris, har det været

nødvendigt at afvente udløbet af den

nuværende indkøbsaftale, før det vil

være muligt at anskaffe flere tavler.

Af hensyn til skolens samlede

økonomi har vi lukket skoleboden,

således at eleverne ikke længere

kan tilbydes en form for bespisning

i skoletiden. Dette har selvfølgelig

været glædeligt for den lokale bager,

men er ikke en situation, vi er glade

for i skolebestyrelsen. Vi undrer os

meget over, at man på den ene side

arbejder med politikker for sund

kost i kommunen, men at der på den

anden side slet ikke følger nogen

form for resurser med på skolerne

til implementering af sådanne.

Skolebestyrelsen finder det overor-

dentligt problematisk, at skolerne

er underlagt stramme indkøbsafta-

ler, uden at det er dokumenteret,

at disse set under ét er konkurren-

cedygtige i forhold til de aktuelle

dagspriser.


De fysiske rammer

Det er med stor bekymring, at vi

får svar tilbage om, at man i inde-

værende år har valgt at nedlægge

legepladspuljen. Man undres over,

hvordan skolerne med de beskårne

budgetter skal være i stand til at ud-

skifte de nedslidte legepladser, så de

lever op til diverse påbud omkring

sikkerhed, udfordring o.s.v.

De naturvidenskabelige fag skal

styrkes, men der skal investeres, for

at det er optimalt for elever og lærer.

Fysik/kemi lokalet på skolen er ikke

blevet renoveret i de sidste 30 år,

derfor tilgodeser det ikke elevernes

nuværende form for undervisning.

Her kræves investeringer for at højne

kvaliteten samt give bedre forhold

for elever og lærer.

Vi er af den opfattelse, at vores fy-

siske rammer på skolen stadig ikke

er tidssvarende. Med meget store

klassekvotienter er stort set enhver

kvadratmeter udnyttet og giver

meget lidt plads til ”stillesteder”

til fordybelse eller ”larmesteder”

til alt det andet.

Det er vigtigt for bestyrelsen at

påpege betydningen af et godt

æstetisk læringsmiljø for elevernes

umiddelbare motivation for og

trivsel i skolearbejdet, hvorfor der

i denne sammenhæng er behov for

fremadrettet at sikre midlerne til

skolernes indvendige vedligehold.

Øvrige indspark

Der søsættes løbende fra kommunal-

forvaltningens side (og fra undervis-

ningsministeriet) nye initiativer, der

hver især måske har en berettigelse

og hver især er spændende arbejde –

men som samlet også bevirker et

øget arbejdspres på skolens ledelse,

der derfor må bruge stadigt mere tid

på administration og bureaukrati

og har mindre tid til strategisk og

pædagogisk ledelse. Vi mener, nye

tiltag skal koordineres stramt, cen-

tralt fastsatte politikker for ledelses-

udøvning skal nedtones, og der skal

gives større frihed til skolens egen

disponering af ledelsestid, således at

der kan gives den nødvendige plads

til lokal strategisk og pædagogisk

ledelse.

Behovet for at arbejde aktivt og grun-

digt med det psykiske arbejdsmiljø

og trivsel, såsom at sikre muligheder

for supervision, krisehjælp, samta-

ler, kurser, personale-trivsels-arran-

gementer – er steget voldsomt, og

det er både meget tidskrævende for

ledere, og det er omkostningstungt!

Dagsordenen i kommunen er en

vision for fremtidens skole og en ny

skolestruktur. Vi så gerne, at kom-

munens KIS-rapport var en del af

dette værktøj.


Genindfør citater eller lav på anden

måde kildeangivelse ved de forskel-

lige projekter, så man kan se, hvilke

skoler, der har arbejdet med hvad.

Afslutningsvis vil skolebestyrelsen

henlede opmærksomheden på, at

arbejdet med fremtidige kvalitets-

rapporter minimeres. Derfor hilser

vi Skoleafdelingens initiativ med

at benytte sig af udfordringsretten

meget velkommen.

De erfaringer, som skolen har med

ansættelse af en børne- og familie-

rådgiver er meget positive. En hurtig

kontakt mellem lærere og børne- og

familierådgiver har stor effekt med

at nedbringe elevernes ulovlige fra-

vær.

Skolebestyrelserne har i et vist om-

fang kommenteret vision og planer

for fremtidens skole i forbindelse med

vurderingen af KIS-rapporten. Da der

sideløbende er igangsat en proces

vedrørende drøftelse og høring af disse

planer, medtages kommentarer om

fremtidens skole ikke her.


Begrundelser for værdierne på snorhøjderne

Indikatornavn Snor- Begrundelse

højde

7,1 dage

0,0 dage

7,73 dage

85 %

80 %

70 %

6,4

6,4

40,0 %

Skolernes gennemsnit fra sidste skoleår, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 5,8 dage

Ulovligt fravær er ikke acceptabelt

Skolernes gennemsnit fra sidste skoleår, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 6,4 dage

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at de yngste elever vælger distriktsskolen (skolevej og nærmiljø)

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at de yngste elever vælger distriktsskolen (skolevej og nærmiljø)

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at nærmiljø ikke har samme virkning

Sidst tilgængelige landsgennemsnit for alle elever

Sidst tilgængelige landsgennemsnit for alle elever

Snorhøjden er 40%, da en byrådsbeslutning fastlægger, at lærerne skal undervise i gennemsnit 22,5 lektioner pr. uge i 40 skoleuger. Tallet er beregnet ud fra en nettoar- bejdstid på 1.672,4 timer/år og kan derfor ikke umiddel-bart benchmarkes med tal fra UNI-C, da deres tal er be-regnet ud fra en bruttoarbejdstid på 1.924 timer/år.

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. elev i almendelen og specialdelen

Det gennemsnitlige antal ulovlige sygefraværsdage pr. elev i almendelen ogspecialdelen

Det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år

Andel af distriktselever i 0. klasse i almendelen, somskolen fastholder

Andel af distriktselever i almendelen i 0.-6. klasse, som skolen fastholder

Andel af distriktselever i almendelen i 7.-9. klasse, som skolen fastholder

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almendelen

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser, med anden etnisk herkomst end dansk

Procent af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

Tabel 13: Snorhøjdeværdier

Tabel 13 nedenfor viser

de anvendte snorhøjder og

de begrundelser, der ligger

til grund for snorhøjdernes værdier.


Ordliste

Cooperative Learning

Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for under-

visning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med hen-

blik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det

er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev skal ind-drages i disse lære-

processer.

AdfærdsfarverAdfærdsfarver bruges som

en støtte til samtaler med børn og unge fra seksårsalderen og har til

formål at hjælpe børnene til større selv-forståelse, både når det gælder sociale

relationer og venskaber, og når det gælder forståelse for egne og andres motiver.

I ”adfærdspaletten” er de fire adfærdsformer; assertiv, passiv,

passiv-aggressiv og aggressiv adfærd illustreret ved for-

skellige farver.

AKT/AKT-vejleder

AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) sætter fokus på at udvikle læringsmiljøer

på den enkelte skole med gunstige betin-gelser for alle elevers udvikling. Hensigten er

at skabe en bevægelse fra det individorien-terede til det helhedsorienterede perspektiv.

Skolens AKT-vejleder er med til at kvalifice-re og understøtte skolens interne kompe-

tenceudvikling med henblik på at skabe et inkluderende læringsmiljø.

AlmendelenDen almene

undervisning, som foregår i de kom-munale folke-

skoler.

CopydanCopydan vare-

tager kunstnere og producenters ophavs-

rettigheder og sikrer dem betaling for

deres arbejde.

Center for Undervisningsmidler Lillebælt (CFU)

CFU tilbyder materialer, kurser og vejledning. Udlånssamlingen indholder

alle materialetyper - bøger, konkrete materialer samt film og TV. Den statio-

nære informationssamling er til lærer-nes information og inspiration. CFUs faglige pædagogiske konsulenter

står til rådighed for lærergrupper og fagudvalg med vejledning om materialer og pæda-

gogik.


Det brede læringsbånd

er 30 ugentlige lektioner på 0.-3.klassetrin på følgende skoler: Højstrupskolen, Risingsko-

len, Kragsbjergskolen, Seden Skole og Ejbyskolen.

Dalumskolen arbejder med Det brede læringsbånd på 2.-3.klassetrin.

Skolerne skal i Det brede læringsbånd arbejde med:

- Faglig indsats, hvori indgår fokus på dansk som andetsprog

- Udvikling af organiseringen af undervisningen

- Indsatser målrettet forældre i forhold til profilering af skolen i lokalområdet

- Udvikling af samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere

Det digitale penalhus

Elevernes penalhus har i mange år været det vigtigste redskab i skolen.

Blyant, viskelæder og lineal bruges, når eleverne skriver, redigerer eller bearbejder

skriftligt materiale. I det digitale penalhus er dele af det gamle penalhus skiftet ud med

computer, mobiltelefon eller spilkonsol til for-midling af digitale udtryk.

Redskaberne er erstattet med IT-baserede værktøjer: tekstbehandling, lyd-, billed-

og videoredigering samt multi-medieprogrammer.

Det multi-modale tekstbegreb

Multimodale tekster inde-holder ud over tekst mange an-

dre medier – billeder, lyd, video, grafik og animationer. Den multi-modale tekst er karakteriseret ved en kombination af flere

udtryksformer, som gensidigt supplerer og forudsætter

hinanden.

Didaktik”Didaktik er over-

vejelser over undervis-ningssituationen, planlægn-

ingsovervejelser der går forud for undervisningssituationen og evalueringer der ligger efter

og danner baggrund for de videre planlægninger” - Jeppe Bundsgaard.

CSVCSV står for Center for Spe-

cialundervisning for Voksne. Centret har undervisningsfaciliteter i Odense,

Assens og Brangstrup.

CSV tilbyder primært undervisning efter to lovgivninger: Lov om specialundervisning for

voksne, VSU, og Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, STU.

Hertil kommer forberedende voksen-

undervisning, ordblindeundervisning og kompetenceudredning.

DagtilbudEt dagtilbud er et

pasningstilbud for børn f.eks. dagple-

je, vuggestue eller børnehave.


FaghæfteEt faghæfte indeholder

formål, slutmål, trinmål, læseplan samt undervis-

ningsvejledning for faget eller emnet. Faghæfte 47 om-

handler ‘Elevernes alsidige udvikling’ og faghæfte 48

“IT og mediekompetencer i folke-skolen”.

Fælles Mål 2Fælles Mål 2 indehol-

der bindende slutmål og trinmål for alle fag og emner

i skolen. De er ifølge folke-skoleloven fælles nationale

mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod ved af-slutningen af bestemte

klassetrin.

Girafsprog”Girafsprog” er en ikke-

voldelig kommunikationsform, som består af fire trin: Fakta - man beskriver eller får børnene til at

beskrive, hvad der skete. Følelser - man sætter ord på de følelser, der er i

spil. Dernæst hører man om de behov, der har været involveret i konflikten. Til sidst finder barnet selv (eller

med hjælp fra den voksne) en løsning på konflikten eller

problemet.

HeldagsskolerOdense Kommune iværksatte i

skoleåret 2006/07 et treårigt forsøg med heldagsskoler for elever på 0. – 3.

klassetrin på de tre skoler i Vollsmose. Heldagsskolerne er tilrettelagt med dispen-sation fra Folkeskolelovens § 16 stk. 3 om

elevernes undervisningstid.

Eleverne er i skole fra 8 – 15.30. Skoleda-gen er forlænget med undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter,

men organiseres så der skabes en varieret dag for eleverne.

DSADansk Som Andetsprog

er et timeløst fag, hvilket betyder, at det kan indgå

som en dimension i elevernes undervisning. DSA er primært

et sprogfag, men skal også ses som et integrations-

værktøj i folkeskolen.

FagudvalgEt fagudvalg er et

mødeforum, hvor lærere, der underviser inden for et

bestemt område eller fag, mødes. Her arbejder læ-

rerne med både praktiske og undervisningsmæs-

sige temaer.


LP-modellenLP-modellen er en ana-

lysemodel, der har til formål at opnå en forståelse af de faktorer, som udløser,

påvirker og opretholder adfærds,- trivsels- og læringsproblemer i

skolen.

LæringDe processer

der finder sted i eleven

LæremidlerLæremidler er mange

ting. Alt fra søpindsvin til computere og interaktive

whiteboards er læremidler, hvis de inddrages i undervisningen,

så de støtter elevernes læring. Det er konteksten, der afgør,

om noget er et lære-middel.

Kommunika-tionshjælpemidler

Kommunikationshjælpemidler hjælper elever med store

kommunikationshandicaps til at udtrykke sig.

Kommunikationshjælpemidler kan være lavteknologiske (kommunika-

tionstavler, løse grafiske symboler, øjenudpegningsrammer) og de kan være højteknologiske

(f.eks. talemaskiner, tale-computere).

Interaktiv tavleEn interaktiv tavle er en stor

trykfølsom skærm, som er tilsluttet en projektor samt en computer. Via pro-

jektoren vises computerens billeder på den interaktive tavle. Den interaktive tavle styres

ved berøring af skærmen enten direkte med hånden eller ved brug af en speciel pen.

Det er i kombinationen af den trykfølsomme skærm og den medfølgende software, at

de store pædagogiske muligheder ligger. Læreren kan således i sin planlægning

opbygge interaktive undervisnings-forløb, der kaldes frem, når timen

begynder.

InklusionInklusion er den dynamiske

og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for

tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og

højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I den proces tages der

særligt hensyn til de elever, som er i faregruppe for marginalise-

ring, eksklusion og lavt fagligt udbytte.

IT-superbruger

En lærer eller andet personale der får et antal timer til at sup-

portere skolens computerudstyr. IT-superbrugeren har overblikket

over skolens computerudstyr og kender de specielle forhold, der gør

sig gældende på netop deres skole. IT-superbrugeren håndterer den første fejlfinding og fungerer som skolens bindeled til

PMC.


NetbookEn netbook er

en lille bærbar pc.

LæringscenterSkolebibliotekarer, pæda-

gogiske IT-vejledere og skolens læsevejledere udgør tilsammen

skolens læringscenterteam. Disse resursepersoner understøtter elevernes

læring og lærernes forberedelse. De er aktive, nyskabende og iværksættende

i forhold til kurser, kultur og kollegial vejledning. Læringscentret er skolens

radar for indsamling og formidling af relevante informationer for alle skolens brugere fra elev til

skolebestyrelse.

LærIT.dkLærIT.dk indeholder

videovejledninger, som er målrettet skoleverdenen.

Vejledninger giver inspiration til brug af IT i undervisningen i form af undervisnings-

forløb, som lærerne direk-te kan bruge i under-

visningen.

NettjenesteEt digitalt læremiddel

der ligger på internettet. De mest anvendte nettje-

nester på skolerne i Odense er: danske-dyr.dk, verdens-

dyr.dk, filmstriben.dk, danskhistorie.dk og

abc.dk.

PortfolioPortfolio er et pæda-

gogisk redskab, der bygger på at elevarbejder

samles i en mappe. For-målet med dette er bl.a. at øge elevens bevidsthed

om og ansvar for egen læring

PPRPPR står for ”Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning”. PPR giver råd og vejledning omkring børn

og unge med særlige behov. PPRs ud-gangspunkt er Folkeskoleloven, Børn– og

Ungepolitikken i Odense Kommune samt beslutninger truffet af Odense Byråd.

Grundlaget for samarbejdet med dag-institutioner og skoler er at understøtte en inkluderende praksis med henblik på, at flest mulige børn og unge

kan tilgodeses i deres nærmiljø.

Pædagogisk MedieCenter (PMC)

Pædagogisk MedieCenter Odense (PMC) er en del af Skoleafdelingen i

Odense Kommune.

PMCs opgave er at styrke og koordinere indsatsen på IT-, medie- og skolebiblioteks-området på folkeskolerne i Odense Kom-mune. Det sker i tæt samarbejde med

skolernes skolebibliotekarer, IT-super-bruger og pædagogisk IT-vejledere, som på jævnlige netværksmøder

holdes opdateret på den seneste udvikling.


År-gangsteam

Årgangsteams er sam-mensat af de lærere, der

dækker de forskellige fag på en årgang. Årgangsteams

samarbejder om planlæg-ning af skoleåret og eva-luerer det faglige og sociale arbejde.

SnorhøjdeMed snorhøjde menes

en ’normværdi’/rettes-nor. Den er enten politisk

vedtaget eller besluttet centralt i Børn- og Unge-forvaltningens Skole-

afdeling

Specialdelen:De specialpædagogiske

foranstaltninger, som fore-går på Odense Kommunes

entreprenørskoler - dvs. kommunale specialskoler, kommunale special-

klasser og afdelinger.

Pædagogisk IT-vejleder

Alle skolerne har mindst en lærer, der er uddannet til at

vejlede lærerne i brugen af IT i undervisningen. Skolerne giver

et antal timer til denne funk-tion. Sammenlagt bruges der i Odense, hvad der svarer til

fem lærerstillinger.

Undervis-ningsdifferentiering

Undervisningens tilrettelæg-gelse, herunder valg af undervis-

nings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofud-

vælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolelovens formål, mål for fag og emner samt varieres, så den

svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Under-visning

De aktiviteter som læreren har plan-

lagt og tilrettelagt for eleven

Web 2.0En fællesbetegnelse for

websider hvor det er bru-gerne, der skaber indholdet.

Som eksempler på de mest kendte Web 2.0-sider kan

nævnes: Youtube.com, Face-book.com, Blogspot.com,

Wikipedia.dk, Denstore-danske.dk.


KolofonUdgivet af Odense Kommune, november 2010

Børn- og Ungeforvaltningen

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

Layout og trykning: Vester Kopi A/S, Odense

Rapporten kan findes på www.odense.dk

Kv

al

ite

ts

ra

pp

or

t 2

010

20

10

20

10



Documents

Kvalitetsrapport2010