Landsdelsmøde – SRF Mandag, den 19/6 2006 Torsdag, den 22/6 2006 Mandag, den 26/6 2006

Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen 1

Landsdelsmøde – SRFMandag, den 19/6 2006Torsdag, den 22/6 2006Mandag, den 26/6 2006

Holder sagen i retten?Holder sagen i retten?Om skatteretlig argumentation

Lektor, ph.d. Jacob Graff Nielsen

Lov Bekendtgørelse Cirkulære


Landsdelsmøde - SRFDagens program:Dagens program:• 9,30 – 10,30:

• Introduktion – orden i værktøjskassen• En afgørelse bliver til – en abstrakt beslutningsmodel• Retskilderne – indledning og overblik

• 10,30 – 10,45: Pause• 10,45 – 12,00:

• Retskildernes betydning inden for skatteretten: Grundlov, lov, forarbejder, administrative forskrifter, vejledninger, de skatteretlige vejledninger, praksis, sædvaner og forholdets natur

• 12,00 – 13,00: Frokost• 13,00 – 14,00:

• Retskilderne fortsat – herunder kort om de internationale retskilder• Anvendelse af retskilderne: Fortolkning og domsanalyse

• 14,00 – 14,15: Pause• 14,15 – 16,00:

• Fortolkning og domsanalyse fortsat.• Retssikkerhed og retsanvendelse• Afrunding


Landsdelsmøde - SRF1.1. Introduktion – orden i værktøjskassen:Introduktion – orden i værktøjskassen:• Retsanvendelsen består grundlæggende af to dele:

Identifikation af værktøjer, der kan inddrages i en retlig afgørelse: Retskilderne

En række regler og retningslinier for, hvorledes disse værktøjer kan anvendes: Fortolkning

Den juridiske metode


Landsdelsmøde - SRF1.1. Introduktion – orden i værktøjskassen:Introduktion – orden i værktøjskassen:• De to grundlæggende led i retsanvendelsen – identifikation af retskilder

og fortolkningen af disse – indgår i et kompliceret samspil, når der skal træffes en afgørelse.

• Følgende beslutningsmodel kan benyttes til at illustrere samspillet:

Jus Faktum

Retsfaktum Retsfølge1. Jus: Det retlige grundlag for afgørelsen.

•1.1. Retsfaktum: Retsreglens beskrivelse af de retsstiftende kendsgerninger.

•1.2. Retsfølge: Retsreglens beskrivelse af den retsvirkning, tilstedeværelsen af de retsstiftende kendsgerninger skal medføre.

2. Faktum:

•De oplyste, dokumenterede eller skønnede faktiske forhold, som der træffes en afgørelse på grundlag af.


Landsdelsmøde - SRF1.1. Introduktion – orden i værktøjskassen:Introduktion – orden i værktøjskassen:• Et forenklet eksempel på, hvorledes en skatteretlig afgørelse træffes:

Jus Faktum

Retsfaktum Retsfølge

2. Jus: Det retlige grundlag for afgørelsen af, om fradrag skal indrømmes.

•2.1. Retsfaktum: SL § 6, stk. 1, litra a). Retspraksis, administrativ praksis, LV E.A.2.6. – en række kriterier skal være opfyldt, før fradrag indrømmes.

•2.2. Retsfølge: Hvis betingelserne for fradrag er opfyldt, er tabet fradragsberettiget, jf. SL § 6, stk. 1, litra a). I modsat fald intet fradrag.

1. Faktum:

•En forretningsdrivende har fået stjålet sin kassebeholdning. Tabet er bragt til fradrag i det skattemæssige regnskab.


Landsdelsmøde - SRF1.1. Introduktion – orden i værktøjskassen:Introduktion – orden i værktøjskassen:• Et forenklet eksempel på, hvorledes en skatteretlig afgørelse træffes:

FaktumRetsfaktum

2. Jus: Det retlige grundlag for afgørelsen af, om fradrag skal indrømmes.

•2.1. Retsfaktum: SL § 6, stk. 1, litra a):

•Krav: Udslag af naturlig driftsrisiko.

•Tabet skal have ramt omsætningsformuen.

•Der må ikke foreligge egen skyld.

•Tyveriet skal normalt være anmeldt til politiet.

•Tabet skal kunne dokumenteres ved en tilfredsstillende bogføring.

•Opbevaringsmåde m.v. skal være forsvarlig.

•Sammenblanding med private midler => Normalt afvisning af fradrag.

1. Faktum:

•En forretningsdrivende har fået stjålet sin kassebeholdning. Tabet er bragt til fradrag i det skattemæssige regnskab.

Skattemyndighederne beder skatteyderen om yderligere oplysninger, for at kunne tage stilling til fradrag for driftstabet.


Landsdelsmøde - SRF2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:• Hvorledes defineres en retskilde:

• Karakteristika ved en retskilde:• Tilsigter af fastsætte, hvorledes et bestemt privat eller offentligt spørgsmål

retligt skal ordnes (normativt formål).

• Retskilder indgår som oftest i et samspil.

• Fra retskilderne kan hentes »gyldige« argumenter ved afgørelsen af et retligt problem.

Normative faktorer, der enten skal eller kan indgå i begrundelsen for, hvad der

gældende ret


Landsdelsmøde - SRF

2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:

• Oversigt over retskilderne:1. Retsforskrifter

2. Forarbejder – diskutabelt om selvstændig retskilde

3. Afgørelser

4. Private retskilder

5. Forholdets natur

6. Doktrin – diskutabelt om egentlig retskilde




• Karakteristika ved retsforskrifter:Karakteristika ved retsforskrifter:• AutoritativtAutoritativt fastsat af et organ, der er tillagt fastsat af et organ, der er tillagt kompetencekompetence til at fastsætte til at fastsætte

denne form for regler.denne form for regler.

• Formulerer Formulerer udtrykkeligtudtrykkeligt de regler, der ønskes efterfulgt (den satte ret). de regler, der ønskes efterfulgt (den satte ret).

• Retskildeværdien eller –vægten afhænger af det fastsættende organs Retskildeværdien eller –vægten afhænger af det fastsættende organs status.status.

• Nedskrevne regler.Nedskrevne regler.

1. Retsforskrifter:

Fx grundlov, lov, bekendtgørelse, cirkulære, traktat, forordning, direktiv og

dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO).




• Karakteristika ved forarbejder:Karakteristika ved forarbejder:• Kan diskuteres, om forarbejder er en selvstændig retskilde, fordi de knytter Kan diskuteres, om forarbejder er en selvstændig retskilde, fordi de knytter

sig som fortolkningsbidrag til en retsforskrift.sig som fortolkningsbidrag til en retsforskrift.

• Kan benyttes til at Kan benyttes til at afklare, afgrænse eller præcisereafklare, afgrænse eller præcisere kriterier, der indgår i kriterier, der indgår i retsfaktum eller retsfølge.retsfaktum eller retsfølge.

• Spiller en Spiller en væsentlig rollevæsentlig rolle ved fortolkningen af visse danske retskilder og ved fortolkningen af visse danske retskilder og formentlig ved fortolkningen af fx dobbeltbeskatningsoverenskomster.formentlig ved fortolkningen af fx dobbeltbeskatningsoverenskomster.

• Spiller en mindre rolle ved fortolkningen af fx EU-retskilder, såsom Spiller en mindre rolle ved fortolkningen af fx EU-retskilder, såsom traktaterne, forordninger og direktiver.traktaterne, forordninger og direktiver.

2. Forarbejder:

Præciserende og uddybende fortolkningsbidrag fra retsforskriftens forberedelse og tilblivelse.




• Karakteristika ved afgørelser:Karakteristika ved afgørelser:• Retlig stillingtagen til et Retlig stillingtagen til et konkret spørgsmålkonkret spørgsmål..

• Inddeles traditionelt i afgørelser, truffet af domstolene, og i administrative Inddeles traditionelt i afgørelser, truffet af domstolene, og i administrative afgørelser.afgørelser.

• Kan have betydning for, hvorledes fremtidige sager afgøres Kan have betydning for, hvorledes fremtidige sager afgøres ((præjudikatsværdipræjudikatsværdi).).

• Afgørelsernes konkrete natur kan svække retskildeværdi.Afgørelsernes konkrete natur kan svække retskildeværdi.

• Langt fra alle afgørelser offentliggøres, hvilket påvirker retskildeværdien.Langt fra alle afgørelser offentliggøres, hvilket påvirker retskildeværdien.

3. Afgørelser:

Domme, kendelser, beslutninger og administrative afgørelser i øvrigt.




• Karakteristika ved private retskilder:Karakteristika ved private retskilder:• Regulering gennem adfærd.Regulering gennem adfærd.

• Baseret på accept af den enkelte borgers – og selvstændige retssubjekter i Baseret på accept af den enkelte borgers – og selvstændige retssubjekter i form af juridiske personers – retlige autonomi.form af juridiske personers – retlige autonomi.

• Fx lægges gyldige civilretlige aftaler som udgangspunkt til grund ved Fx lægges gyldige civilretlige aftaler som udgangspunkt til grund ved beskatning (diskussion om forhold mellem civilret og skatteret).beskatning (diskussion om forhold mellem civilret og skatteret).

4. Private retskilder:

Aftaler, sædvaner og kutymer.


Landsdelsmøde - SRF2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:

• Hvordan finder man ud af, om der foreligger en retssædvane (omstridt):Hvordan finder man ud af, om der foreligger en retssædvane (omstridt):• Adfærden skal være fulgt:Adfærden skal være fulgt:

• AlmindeligtAlmindeligt, dvs. at alle eller næsten alle (berørte) borgere følger adfærden., dvs. at alle eller næsten alle (berørte) borgere følger adfærden.• StadigtStadigt, dvs. at adfærden følges hver gang., dvs. at adfærden følges hver gang.• LængeLænge, dvs. at adfærden har fundet sted over et længere tidsrum., dvs. at adfærden har fundet sted over et længere tidsrum.• Som en Som en forpligtelse/berettigelseforpligtelse/berettigelse, dvs. at adfærden anses som en (retlig) , dvs. at adfærden anses som en (retlig)

forpligtelse/berettigelse.forpligtelse/berettigelse.

• Retskildemæssige betydning inden for skatteretten:Retskildemæssige betydning inden for skatteretten:• Beskeden pga. hjemmelskravet, dvs. at skatter og afgifter ikke kan pålægges med Beskeden pga. hjemmelskravet, dvs. at skatter og afgifter ikke kan pålægges med

sædvane som hjemmel.sædvane som hjemmel.• Eksempel på sædvane inden for skatteretten: De nu lovfæstede omgørelsesinstitut i Eksempel på sædvane inden for skatteretten: De nu lovfæstede omgørelsesinstitut i

SFL § 29.SFL § 29.• Civilretligt gyldige aftaler har dog stor afledt betydning, idet disse som udgangspunkt Civilretligt gyldige aftaler har dog stor afledt betydning, idet disse som udgangspunkt

lægges til grund for beskatningen.lægges til grund for beskatningen.

4. Private retskilder:

Aftaler, sædvaner og kutymer.




• Karakteristika ved forholdets natur:Karakteristika ved forholdets natur:• En samlebetegnelse for en En samlebetegnelse for en lang række andre hensynlang række andre hensyn, som kan indgå i den , som kan indgå i den

retlige argumentation uden at udspringe fra de øvrige retskilder.retlige argumentation uden at udspringe fra de øvrige retskilder.

• Fx rimelighedsbetragtninger og konsekvensanalyser.Fx rimelighedsbetragtninger og konsekvensanalyser.

• Retskildemæssig betydning inden for skatteretten:Retskildemæssig betydning inden for skatteretten:• Betragtes traditionelt som den Betragtes traditionelt som den mest subsidiære retskildemest subsidiære retskilde af alle. af alle.

• Inden for skatteretten kan forholdets natur i form af konsekvensanalyser og Inden for skatteretten kan forholdets natur i form af konsekvensanalyser og rimelighedsbetragtninger selvfølgelig også tillægges betydning.rimelighedsbetragtninger selvfølgelig også tillægges betydning.

• Kan Kan aldrig stå alenealdrig stå alene som retskilde. som retskilde.

• I TDC-sagen blev ledelsen kritiseret for at disponere umoralsk. Indgår moral I TDC-sagen blev ledelsen kritiseret for at disponere umoralsk. Indgår moral i forholdets natur?i forholdets natur?

5. Forholdets natur:

Reale hensyn, kulturtraditionen, retsfølelsen og rimelighedsbetragtninger.




• Karakteristika ved doktrinen:Karakteristika ved doktrinen:• OmtvistetOmtvistet, hvorvidt doktrinen kan anses som en retskilde., hvorvidt doktrinen kan anses som en retskilde.

• Aldrig »pligt«Aldrig »pligt« til at inddrage doktrinen, men den anvendes som led i til at inddrage doktrinen, men den anvendes som led i juridisk argumentation i et vist omfang: juridisk argumentation i et vist omfang: »Argumenttyveri«.»Argumenttyveri«.

• Brugbarheden er formentlig afhængig af bl.a. forfatterens meritter. Brugbarheden er formentlig afhængig af bl.a. forfatterens meritter.

• Retskildebetydning:Retskildebetydning:• Ikke bindendeIkke bindende for hverken domstole, forvaltning eller skatteydere. for hverken domstole, forvaltning eller skatteydere.

• Der tages i praksis – også inden for skatteretten – højde for retsopfattelser i Der tages i praksis – også inden for skatteretten – højde for retsopfattelser i litteraturen, særligt fra førende og anerkendte teoretikere m.v.litteraturen, særligt fra førende og anerkendte teoretikere m.v.

• I afgørelser ses ikke sjældent henvisninger til litteraturen.I afgørelser ses ikke sjældent henvisninger til litteraturen.

6. Doktrin:

Juridisk faglitteratur.



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver

2.2.1.1. Forordninger2.2.1. EU traktater2.2. Internationale:

C Skatteretlig vejledning

B Vejledning

A Cirkulære

2.1.3.2. Generelle tjenestebefalinger

2.1.3.1. Bekendtgørelse

2.1.3. Administrative retsforskrifter

2.1.2. Lov

2.1.1. Grundlov2.1. Nationale:

Retsforskrifter



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



2.1.1. Grundloven:2.1.1. Grundloven:

• Grundlovens § 42, stk. 6: Lovforslag om Grundlovens § 42, stk. 6: Lovforslag om direkte og indirektedirekte og indirekte skatter kan ikke skatter kan ikke undergives folkeafstemning.undergives folkeafstemning.

• Grundlovens § 63: Domstolene har ret til at prøve skatteforvaltningens Grundlovens § 63: Domstolene har ret til at prøve skatteforvaltningens afgørelser.afgørelser.

• Grundlovens § 73: Ejendomsrettens ukrænkelighed.Grundlovens § 73: Ejendomsrettens ukrænkelighed.• Antages ikke at begrænse muligheden for at beskatte, bl.a. fordi skatterne pålægges Antages ikke at begrænse muligheden for at beskatte, bl.a. fordi skatterne pålægges

efter generelle regler, dvs. at adressaten er generel.efter generelle regler, dvs. at adressaten er generel.

• Grundlovens § 82: Det kommunale selvstyre.Grundlovens § 82: Det kommunale selvstyre.• Kommunalreformen har med al ønskelig tydelighed bevist, at skatteligning hos Kommunalreformen har med al ønskelig tydelighed bevist, at skatteligning hos

kommunerne ikke er et grundlovskrav. kommunerne ikke er et grundlovskrav. • Ifølge Grundlovens skal der dog være en eller anden form for reelt kommunalt Ifølge Grundlovens skal der dog være en eller anden form for reelt kommunalt

selvstyre, men det overlades til lovgiver at fastsætte de nærmere rammer herfor.selvstyre, men det overlades til lovgiver at fastsætte de nærmere rammer herfor.




• Grundlovens § 43: »Ingen Grundlovens § 43: »Ingen skat skat må må pålægges, forandres eller ophæves uden pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov;…ved lov;…««

• 1) Hvad er en skat?1) Hvad er en skat?• Traditionel definition: Pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses Traditionel definition: Pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses

som vederlag for nogen tilsvarende eller konkret modydelse fra det offentlige.som vederlag for nogen tilsvarende eller konkret modydelse fra det offentlige.• PligtmæssigPligtmæssig: Omfatter ikke betaling i et : Omfatter ikke betaling i et gensidigt bebyrdende forholdgensidigt bebyrdende forhold, ,

herunder gebyrer for offentlige ydelser. Gaver til det offentlige er ikke en skat. herunder gebyrer for offentlige ydelser. Gaver til det offentlige er ikke en skat. Ofte kan det diskuteres, om et gebyr for en offentlig ydelse er afholdt frivilligt, jf. Ofte kan det diskuteres, om et gebyr for en offentlig ydelse er afholdt frivilligt, jf. fx byggesagsgebyrer, kørekortgebyrer, pasgebyrer, gebyr for sygesikringsbevis fx byggesagsgebyrer, kørekortgebyrer, pasgebyrer, gebyr for sygesikringsbevis m.v.m.v.

• FunktionFunktion: At finansiere : At finansiere samfundets almindelige fællesopgaversamfundets almindelige fællesopgaver evt. ud fra evt. ud fra politiske omfordelingsprincipper. Skatter kan også være adfærdsregulerende, jf. politiske omfordelingsprincipper. Skatter kan også være adfærdsregulerende, jf. fx grønne afgifter, beskæftigelsesfradrag, øl-, vin-, og spiritusafgifter m.v.fx grønne afgifter, beskæftigelsesfradrag, øl-, vin-, og spiritusafgifter m.v.

• Arbejdsmarkedsbidraget må anses som en skat, SP-bidraget (suspenderet) er Arbejdsmarkedsbidraget må anses som en skat, SP-bidraget (suspenderet) er derimod en form for tvungen opsparing.derimod en form for tvungen opsparing.


Landsdelsmøde - SRF2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2.1.1. Grundloven:2.1.1. Grundloven:• Grundlovens § 43: »Ingen Grundlovens § 43: »Ingen skat skat må må pålægges, forandres eller ophæves uden pålægges, forandres eller ophæves uden

ved lov;…ved lov;…««• 1) Hvad er 1) Hvad er ikkeikke en skat? en skat?

• Traditionel definition: Pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses Traditionel definition: Pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses som vederlag for nogen tilsvarende eller konkret modydelse fra det offentlige.som vederlag for nogen tilsvarende eller konkret modydelse fra det offentlige.

• GebyrGebyr: Der gælder et : Der gælder et vidtgående gebyrbegrebvidtgående gebyrbegreb i dansk ret, der omfatter: i dansk ret, der omfatter:• 1) Betalinger, der modsvarer det offentliges 1) Betalinger, der modsvarer det offentliges direkte omkostningerdirekte omkostninger ved ved

udstedelse af beviser, tilladelser, certifikater eller for ekspedition af sager udstedelse af beviser, tilladelser, certifikater eller for ekspedition af sager eller dokumenter, ogeller dokumenter, og

• 2) 2) Rimelige indirekte omkostningerRimelige indirekte omkostninger, der er naturligt forbundet med den , der er naturligt forbundet med den pågældende ydelse, jf TfS 1993, 368 H (Gebyrsagen): Udgifter af mere pågældende ydelse, jf TfS 1993, 368 H (Gebyrsagen): Udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administration af det administration af det pågældende forvaltningsområdepågældende forvaltningsområde. .

• Formålsbestemte afgifter: Formålsbestemte afgifter: Betalinger til et særligt formål, der ikke alene skal Betalinger til et særligt formål, der ikke alene skal dække administrationsomkostninger, men tillige skal tilgodese et formål, som dække administrationsomkostninger, men tillige skal tilgodese et formål, som i i hovedsagen hele den omfattede personkredshovedsagen hele den omfattede personkreds kan nyde godt af. kan nyde godt af.

• Der skal ikke meget til, førend disse afgifter må anses som en skat i Der skal ikke meget til, førend disse afgifter må anses som en skat i medfør af Grundlovens § 43.medfør af Grundlovens § 43.


Landsdelsmøde - SRF2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2.1.1. Grundloven:2.1.1. Grundloven:• Grundlovens § 43: »Ingen Grundlovens § 43: »Ingen skat skat må må pålægges, forandres eller ophæves uden pålægges, forandres eller ophæves uden

ved lov;…ved lov;…««• 2) Delegationsforbuddet?2) Delegationsforbuddet?

• Al skatte- og afgiftsretlig regulering skal have hjemmel i lov, dvs. at der gælder et Al skatte- og afgiftsretlig regulering skal have hjemmel i lov, dvs. at der gælder et skærpet hjemmelskrav:skærpet hjemmelskrav:

• Det materielle skattepålæg skal ske ved lov.Det materielle skattepålæg skal ske ved lov.• Ikke til hinder for udstedelse af Ikke til hinder for udstedelse af iværksættelsesforanstaltningeriværksættelsesforanstaltninger ved ved

bekendtgørelse m.v.bekendtgørelse m.v.• Ikke til hinder for Ikke til hinder for præciserende, uddybende, indskrænkende eller udvidende præciserende, uddybende, indskrænkende eller udvidende

fortolkning samt inddragelse af andre retskilder ved retsanvendelsen.fortolkning samt inddragelse af andre retskilder ved retsanvendelsen.• Skal dog holde sig Skal dog holde sig inden for lovens rammerinden for lovens rammer, jf. fx UfR 1988.795 V (Fradrag , jf. fx UfR 1988.795 V (Fradrag

for dobbelt husførelse) og UfR 2001, 649 H (Betingelser for stempelfrihed for dobbelt husførelse) og UfR 2001, 649 H (Betingelser for stempelfrihed fastsat i medfør af stempelloven).fastsat i medfør af stempelloven).

• Hjemmelskæden må efterprøves.Hjemmelskæden må efterprøves.• Ikke til hinder for Ikke til hinder for tilladelses- og dispensationslovgivningtilladelses- og dispensationslovgivning, jf. fx LL § 16 A, stk. 2, , jf. fx LL § 16 A, stk. 2,

og LL § 16 B, stk. 2.og LL § 16 B, stk. 2.• Objektivering af betingelserne for at opnå tilladelse eller dispensation bør dog Objektivering af betingelserne for at opnå tilladelse eller dispensation bør dog

ske, når der er dannet faste kriterier i praksis, som er egnede til at fastsætte ske, når der er dannet faste kriterier i praksis, som er egnede til at fastsætte ved lov.ved lov.





• 2) Delegationsforbuddet?2) Delegationsforbuddet?• Retspraksis: UfR 1988.795 V: Fradrag for dobbelt husførelse blev i 1983 ikke Retspraksis: UfR 1988.795 V: Fradrag for dobbelt husførelse blev i 1983 ikke

indrømmet for enlige.indrømmet for enlige.• Sagsøger:Sagsøger: Nægtelse af fradrag for en enkelt befolkningsgruppe svarer til Nægtelse af fradrag for en enkelt befolkningsgruppe svarer til

skattepålæg af denne gruppe uden lovhjemmel, jf. Grundlovens § 43.skattepålæg af denne gruppe uden lovhjemmel, jf. Grundlovens § 43.• Skatteministeriet:Skatteministeriet: Fradrag for dobbelt husførelse beror på Fradrag for dobbelt husførelse beror på årelang fast årelang fast

administrativ praksisadministrativ praksis, som ikke fulgte direkte af lovgivningen. Fradrag udslag af , som ikke fulgte direkte af lovgivningen. Fradrag udslag af bevillingsmæssige og skattepolitiske synspunkter. Administrationen fastsatte bevillingsmæssige og skattepolitiske synspunkter. Administrationen fastsatte omfanget af fradraget. Ikke tale om en driftsudgift, omfattet af SL § 6 a, og LL § 9, omfanget af fradraget. Ikke tale om en driftsudgift, omfattet af SL § 6 a, og LL § 9, stk. 1.stk. 1.

• Vestre Landsret:Vestre Landsret: Fradrag for dobbelt husførelse har hjemmel i Fradrag for dobbelt husførelse har hjemmel i langvarig langvarig administrativ praksisadministrativ praksis, hvis retningslinier blev fastsat i vejledende anvisninger fra , hvis retningslinier blev fastsat i vejledende anvisninger fra Ligningsrådet. Anvisningerne er Ligningsrådet. Anvisningerne er generelle tjenestebefalingergenerelle tjenestebefalinger med med hjemmel i LL § hjemmel i LL § 9, stk. 1, jf. SL § 6 a9, stk. 1, jf. SL § 6 a. Landsretten efterprøver hjemmelskæden, og afviser, at der er . Landsretten efterprøver hjemmelskæden, og afviser, at der er tale om brud på Grundlovens § 43, hvilket fuldt ud kan tiltrædes.tale om brud på Grundlovens § 43, hvilket fuldt ud kan tiltrædes.





• 2) Delegationsforbuddet?2) Delegationsforbuddet?• Retspraksis: UfR 2001.649 H: Pantebrev indleveret til tinglysning uden Retspraksis: UfR 2001.649 H: Pantebrev indleveret til tinglysning uden

»stempelkasse«. På forsiden var pantebrevet påtegnet, at stempel og retsafgift »stempelkasse«. På forsiden var pantebrevet påtegnet, at stempel og retsafgift udgjorde 67.200 kr., og pantebrevet blev stemplet med dette beløb.udgjorde 67.200 kr., og pantebrevet blev stemplet med dette beløb.

• Skatteyder:Skatteyder: Stempellovens § 62, stk. 7, omfattede ikke efter sin ordlyd eller formål Stempellovens § 62, stk. 7, omfattede ikke efter sin ordlyd eller formål tilfælde, hvor anmelderen havde glemt at påføre pantebrevet en »stempelkasse«. tilfælde, hvor anmelderen havde glemt at påføre pantebrevet en »stempelkasse«. Denne betingelse havde Skatteministeren fastsat ved Denne betingelse havde Skatteministeren fastsat ved bekendtgørelsebekendtgørelse, , Bemyndigelsen i stempellovens § 62, stk. 7 til Skatteministeren var i strid med Bemyndigelsen i stempellovens § 62, stk. 7 til Skatteministeren var i strid med Grundlovens § 43, hvorfor det bindende krav om en »stempelkasse« var ugyldigt.Grundlovens § 43, hvorfor det bindende krav om en »stempelkasse« var ugyldigt.

• SkatteministerietSkatteministeriet: Pantebrev opfyldte ikke betingelser for stempelfrihed efter : Pantebrev opfyldte ikke betingelser for stempelfrihed efter stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, idet betingelserne i bekendtgørelsen ikke var stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, idet betingelserne i bekendtgørelsen ikke var opfyldt.opfyldt.

• Højesteret:Højesteret: På baggrund af en På baggrund af en formålsfortolkningformålsfortolkning af stempellovens § 62, stk. 7, af stempellovens § 62, stk. 7, var det en forudsætning, at påtegning skulle være anført senest ved dokumentets var det en forudsætning, at påtegning skulle være anført senest ved dokumentets indlevering. De administrative kriterier i bekendtgørelsen havde derfor indlevering. De administrative kriterier i bekendtgørelsen havde derfor hjemmelhjemmel i i stempelloven, hvorfor Grundlovens § 43 var overholdt. stempelloven, hvorfor Grundlovens § 43 var overholdt.



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter


Landsdelsmøde - SRF2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2. Retskilderne og deres betydning inden for skatteretten:2.1.2. Lovgivning:2.1.2. Lovgivning:• DefinitionDefinition: Enhver retsforskrift, der er vedtaget af Folketinget i : Enhver retsforskrift, der er vedtaget af Folketinget i

overensstemmelse med proceduren fastsat i Grundlovens §§ 41-42, jf. §§ 21-22.overensstemmelse med proceduren fastsat i Grundlovens §§ 41-42, jf. §§ 21-22.• På grund af det skærpede hjemmelskrav i Grundlovens § 43, er lovgivningens På grund af det skærpede hjemmelskrav i Grundlovens § 43, er lovgivningens

retskildebetydning retskildebetydning helt centralhelt central ved den skatteretlige retsanvendelse. ved den skatteretlige retsanvendelse.• Den ofte kritiserede detaljeringsgrad og skattelovgivningens omfang er for så vidt Den ofte kritiserede detaljeringsgrad og skattelovgivningens omfang er for så vidt

en uundgåelig følge af det skatteretlige hjemmelskrav.en uundgåelig følge af det skatteretlige hjemmelskrav.• Retskildemæssig betydning inden for skatterettenRetskildemæssig betydning inden for skatteretten::

• Domstole, skatteforvaltning og skatteyderne Domstole, skatteforvaltning og skatteyderne har pligthar pligt til at anvende og efterleve til at anvende og efterleve lovgivningen ved en konkret afgørelse.lovgivningen ved en konkret afgørelse.

• Loven er Loven er det naturlige startpunktdet naturlige startpunkt ved afklaring af retstilstanden. ved afklaring af retstilstanden.• Andre retskilder kan samtidig inden for lovens rammer inddrages i retsanvendelsen.Andre retskilder kan samtidig inden for lovens rammer inddrages i retsanvendelsen.• Jo mere udtømmende og præcis lovens ordlyd er, desto mindre inddrages andre Jo mere udtømmende og præcis lovens ordlyd er, desto mindre inddrages andre

retskilder og omvendt.retskilder og omvendt.• Lovens retskildemæssige betydning afhænger af, om loven er præceptiv eller Lovens retskildemæssige betydning afhænger af, om loven er præceptiv eller

deklaratorisk.deklaratorisk.• Lovgivning må ikke stride mod Grundloven, EU-retten og bør ikke stride mod Lovgivning må ikke stride mod Grundloven, EU-retten og bør ikke stride mod

folkeretlige forpligtelser.folkeretlige forpligtelser.



2.1.2. Lovgivning:2.1.2. Lovgivning:

• Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat)Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat)::• Det er dog først og fremmest kun de såkaldte Det er dog først og fremmest kun de såkaldte pligtreglerpligtregler i lovgivningen, der skal i lovgivningen, der skal

følges.følges.• Pligtregler: Regler, der fastlægger, hvad der er tilladt, påbudt eller forbudt. Indeholder Pligtregler: Regler, der fastlægger, hvad der er tilladt, påbudt eller forbudt. Indeholder

en beskrivelse af en beskrivelse af retsfaktum og retsfølgeretsfaktum og retsfølge..• LegaldefinitionerLegaldefinitioner er desuden bindende i den forstand, at de skal lægges til grund er desuden bindende i den forstand, at de skal lægges til grund

som en del af retsfaktum.som en del af retsfaktum.• FormålsbestemmelserFormålsbestemmelser er ikke bindende, men er velegnede til at inddrage i er ikke bindende, men er velegnede til at inddrage i

fortolkningen af den pågældende lovs bestemmelser, herunder betingelserne i fortolkningen af den pågældende lovs bestemmelser, herunder betingelserne i retsfaktum og retsvirkningerne i retsfølgen.retsfaktum og retsvirkningerne i retsfølgen.



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



2.1.3. Karakteristika ved de 2.1.3. Karakteristika ved de administrative retsforskrifteradministrative retsforskrifter::

• Udfylder, præciserer og supplerer den bagvedliggende lovgivning.Udfylder, præciserer og supplerer den bagvedliggende lovgivning.

• Udtryk for Udtryk for generel regelfastsættelsegenerel regelfastsættelse..

• Udstedes af Udstedes af administrationenadministrationen..

• Skal have Skal have hjemmelhjemmel, hvilket som altovervejende udgangspunkt skal være i loven., hvilket som altovervejende udgangspunkt skal være i loven.

• I medfør af hjemmelskravet udgør lovgivningen I medfør af hjemmelskravet udgør lovgivningen den indholdsmæssige rammeden indholdsmæssige ramme, , som de administrative retsforskrifter skal holde sig inden for.som de administrative retsforskrifter skal holde sig inden for.



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (ca. 60 i 2005 og pt. 16 i 2006):Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (ca. 60 i 2005 og pt. 16 i 2006):• BindendeBindende for skatteyderne, myndighederne og domstolene, hvis der er hjemmel for skatteyderne, myndighederne og domstolene, hvis der er hjemmel

til udstedelse af bekendtgørelsen (lovskraft).til udstedelse af bekendtgørelsen (lovskraft).• Normeringen i bekendtgørelsen må ikke overskride rammerne i hjemmelsloven – Normeringen i bekendtgørelsen må ikke overskride rammerne i hjemmelsloven –

mål og middel.mål og middel.• Der findes normalt ikke forarbejder til bekendtgørelser => Der findes normalt ikke forarbejder til bekendtgørelser => Objektiv fortolkningObjektiv fortolkning..

• Dvs. at der generelt er mindre tilbøjelighed til at acceptere en fortolkning, der ikke Dvs. at der generelt er mindre tilbøjelighed til at acceptere en fortolkning, der ikke umiddelbart kan udledes af ordlyden.umiddelbart kan udledes af ordlyden.

• På grund af delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, må materiel skatteretlig På grund af delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, må materiel skatteretlig normering normering ikke ske alene ved bekendtgørelseikke ske alene ved bekendtgørelse..

• Dvs. at skatter eller afgifter ikke må pålægges, forandres eller ophæves ved Dvs. at skatter eller afgifter ikke må pålægges, forandres eller ophæves ved bekendtgørelse, uden at kriterierne for denne normering af fastsat ved lov.bekendtgørelse, uden at kriterierne for denne normering af fastsat ved lov.

• Skatteministeriet omhyggelige med hjemmelen, jf. dog SpO 2002, s. 403 ff.Skatteministeriet omhyggelige med hjemmelen, jf. dog SpO 2002, s. 403 ff.




2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (26 i 2005, 43 i 2004):Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (26 i 2005, 43 i 2004):• Ikke bindendeIkke bindende for skatteyderen. for skatteyderen.• Ikke bindende Ikke bindende for domstolene.for domstolene.• BindendeBindende for administrative myndigheder, som er for administrative myndigheder, som er underlagtunderlagt den udstedende den udstedende

myndighed.myndighed.• Juridisk indhold fastlægges på grundlag af Juridisk indhold fastlægges på grundlag af ordlydenordlyden inden for rammerne af det inden for rammerne af det

overordnede hjemmelsgrundlag (fx lov/bekendtgørelse).overordnede hjemmelsgrundlag (fx lov/bekendtgørelse).• Ingen forarbejder => Ingen forarbejder => Objektiv fortolkningObjektiv fortolkning..• Præciseres fortolkning af skattelovgivningen i et cirkulære, og følges Præciseres fortolkning af skattelovgivningen i et cirkulære, og følges

fortolkningen i administrativ praksis, anser domstolene som oftest cirkulæret som fortolkningen i administrativ praksis, anser domstolene som oftest cirkulæret som et autoritativt udtryk for gældende ret => et autoritativt udtryk for gældende ret => BevisbyrdepåvirkningBevisbyrdepåvirkning..

• Selvom skatteyderen ikke er bundet af cirkulæret, får cirkulærets Selvom skatteyderen ikke er bundet af cirkulæret, får cirkulærets retskildebetydning for skattemyndighederne en afsmittende virkning for retskildebetydning for skattemyndighederne en afsmittende virkning for skatteyderen => skatteyderen => Middelbar bindendeMiddelbar bindende retskildemæssig betydning for skatteyder. retskildemæssig betydning for skatteyder.

• Enhedsforvaltningen SKAT udsteder ikke længere cirkulærer.Enhedsforvaltningen SKAT udsteder ikke længere cirkulærer.

Cirkulære



Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat):Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat):

• Praksis: TfS 1990, 252 LSR (1-2 dissens): Værdiansættelse af aktier.Praksis: TfS 1990, 252 LSR (1-2 dissens): Værdiansættelse af aktier.• Henvisning i ligningsvejledningen til værdiansættelsescirkulæret, hvorefter Henvisning i ligningsvejledningen til værdiansættelsescirkulæret, hvorefter

skattekursen ved overdragelsen af aktierne kunne lægges til grund, skattekursen ved overdragelsen af aktierne kunne lægges til grund, var bindende for var bindende for skattemyndighederneskattemyndighederne, idet formuleringen , idet formuleringen var kategoriskvar kategorisk. Skatteyderen kunne . Skatteyderen kunne således påberåbe sig den begunstigende retsstilling i ligningsvejledningen og således påberåbe sig den begunstigende retsstilling i ligningsvejledningen og værdiansættelsescirkulæret.værdiansættelsescirkulæret.

• LV 1983-86 SC.1.2.5.3: LV 1983-86 SC.1.2.5.3: »»Såfremt overdragelseskursen er opgjort i overensstemmelse Såfremt overdragelseskursen er opgjort i overensstemmelse med reglerne i …(værdiansættelsescirkulæret), vil kursen ikke blive kritiseret med reglerne i …(værdiansættelsescirkulæret), vil kursen ikke blive kritiseret skattemæssigt, hvorved forudsættes kontant berigtigelse af købesummenskattemæssigt, hvorved forudsættes kontant berigtigelse af købesummen.«.«

Cirkulære



Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat):Retskildemæssig betydning inden for skatteretten (fortsat):• Praksis: TfS 1989, 418 V: Næringsbegrebet i medfør af dagældende ABL § 3.Praksis: TfS 1989, 418 V: Næringsbegrebet i medfør af dagældende ABL § 3.

• Tømrermester drev omfattende virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af fast Tømrermester drev omfattende virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af fast ejendom og blev næringsbeskattet af avancerne.ejendom og blev næringsbeskattet af avancerne.

• Spørgsmål:Spørgsmål: Skulle han også næringsbeskattes ved afståelse af aktierne i et Skulle han også næringsbeskattes ved afståelse af aktierne i et ejendomsaktieselskab, som han havde købt for 20 år siden mhp. at udøve ejendomsaktieselskab, som han havde købt for 20 år siden mhp. at udøve erhvervsvirksomhed gennem selskabet, jf. dagældende ABL § 3?erhvervsvirksomhed gennem selskabet, jf. dagældende ABL § 3?

• Skatteyder:Skatteyder: Ikke hjemmel til at Ikke hjemmel til at udvide næringsbegrebetudvide næringsbegrebet til også at omfatte til også at omfatte skatteydere, der driver næring med fast ejendom, og som udøver en del af sin skatteydere, der driver næring med fast ejendom, og som udøver en del af sin virksomhed gennem et A/S, jf. virksomhed gennem et A/S, jf. den udvidede fortolkningden udvidede fortolkning i Skattedepartementets i Skattedepartementets cirkulære nr. 1/1984 uhjemlet: cirkulære nr. 1/1984 uhjemlet: »»Næringsaktier omfatter også aktier, som I øvrigt måtte Næringsaktier omfatter også aktier, som I øvrigt måtte være erhvervet som led I aktionærens næringsvejvære erhvervet som led I aktionærens næringsvej.«.«

• Vestre LandsretVestre Landsret: Undersøger forarbejder til lov om særlig indkomstskat og LL (hvor : Undersøger forarbejder til lov om særlig indkomstskat og LL (hvor næringsbegrebet før ABL omtales), forarbejderne til ABL, hvorefter aktier anses som næringsbegrebet før ABL omtales), forarbejderne til ABL, hvorefter aktier anses som erhvervet som led i næring, hvis den pågældende har det som erhverv at erhvervet som led i næring, hvis den pågældende har det som erhverv at handle med handle med aktier m.v., og aktien er erhvervet med salg for øjeaktier m.v., og aktien er erhvervet med salg for øje..

• Udvidet fortolkningUdvidet fortolkning i cirkulæret i cirkulæret gik ud over lovens rammergik ud over lovens rammer, hvorfor cirkulæret var , hvorfor cirkulæret var ugyldigt.ugyldigt.

Cirkulære



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



Retskildemæssig betydning inden for skatteretten:Retskildemæssig betydning inden for skatteretten:

• Ikke bindendeIkke bindende for myndighederne, domstolene eller skatteyderne. for myndighederne, domstolene eller skatteyderne.

• Formål: At give Formål: At give råd og vejledningråd og vejledning om, hvorledes fx en lov eller bekendtgørelse om, hvorledes fx en lov eller bekendtgørelse skal anvendes.skal anvendes.

• De skatte- og afgiftsretlige vejledninger er De skatte- og afgiftsretlige vejledninger er ikkeikke vejledninger i denne forstand. vejledninger i denne forstand.

• Nogle af SKAT’s meddelelser må anses som vejledninger, mens andre Nogle af SKAT’s meddelelser må anses som vejledninger, mens andre formentlig må anses som generelle tjenestebefalinger (cirkulærer).formentlig må anses som generelle tjenestebefalinger (cirkulærer).

Vejledning



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



Retskildemæssig betydning for:Retskildemæssig betydning for:

1.1. Told- og skatteforvaltningen (SKAT).Told- og skatteforvaltningen (SKAT).

2.2. De kommunale borgerservicecentre.De kommunale borgerservicecentre.

3.3. Skatteankenævnene.Skatteankenævnene.

4.4. Skatterådet og Landsskatteretten.Skatterådet og Landsskatteretten.

5.5. Domstolene.Domstolene.

6.6. Skatteyderne.Skatteyderne.

Skatteretlige vejledninger



Retskildemæssig betydning – formålet med vejledningerne:Retskildemæssig betydning – formålet med vejledningerne:

• SKAT anfører selv om sine juridiske vejledninger:SKAT anfører selv om sine juridiske vejledninger:

• »SKAT udgiver en række forskellige juridiske vejledninger. Vejledningerne »SKAT udgiver en række forskellige juridiske vejledninger. Vejledningerne indeholder en fremstilling af hovedparten af de regler samt praksis i tilknytning indeholder en fremstilling af hovedparten af de regler samt praksis i tilknytning hertil, som gælder på Skatteministeriets område. Vejledningerne har til formål at hertil, som gælder på Skatteministeriets område. Vejledningerne har til formål at være en hjælp - være en hjælp - en håndbogen håndbog - for SKATs medarbejdere i deres daglige arbejde - for SKATs medarbejdere i deres daglige arbejde og skal være med til at sikre korrekt sagsbehandling, korrekte afgørelser og og skal være med til at sikre korrekt sagsbehandling, korrekte afgørelser og dermed borgernes og virksomhedernes dermed borgernes og virksomhedernes retssikkerhedretssikkerhed«.«.

• NB: I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en konkret sag er omfattet af vejledningernes NB: I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en konkret sag er omfattet af vejledningernes tekst, kan spørgsmålet forelægges det lokale skattecenter.tekst, kan spørgsmålet forelægges det lokale skattecenter.




1) Retskildemæssig betydning for told- og skatteforvaltningen:1) Retskildemæssig betydning for told- og skatteforvaltningen:

• »Vejledningerne giver udtryk for »Vejledningerne giver udtryk for SKATs opfattelse af gældende praksisSKATs opfattelse af gældende praksis og er og er bindende for told- og skatteforvaltningens medarbejderebindende for told- og skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre , medmindre vejledningernes indhold vejledningernes indhold klartklart ikke er i overensstemmelse med højere ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis« => Svarer cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis« => Svarer til til subsidiært cirkulæresubsidiært cirkulære..

• SKAT, herunder de 30 skattecentre – har SKAT, herunder de 30 skattecentre – har pligtpligt til at lægge fortolkningen af de til at lægge fortolkningen af de juridiske vejledninger til grund også i de tilfælde, hvor der er juridiske vejledninger til grund også i de tilfælde, hvor der er tvivl om tvivl om hjemmelsgrundlagethjemmelsgrundlaget..




2) Retskildemæssig betydning for 2) Retskildemæssig betydning for de kommunale borgerservicecentrede kommunale borgerservicecentre::

• Kommunernes rolle inden for skatteområdet er pr. 1/1 2005 reduceret til Kommunernes rolle inden for skatteområdet er pr. 1/1 2005 reduceret til informations- og servicefunktionerinformations- og servicefunktioner, hvorfor de kommunale , hvorfor de kommunale borgerservicecentre borgerservicecentre ikke kan træffe afgørelseikke kan træffe afgørelse i skattesager. i skattesager.

• Selvom kommunerne ikke er decideret bundet af de juridiske vejledninger, skal Selvom kommunerne ikke er decideret bundet af de juridiske vejledninger, skal kommunerne informere om den praksis, som SKAT må forventes at følge.kommunerne informere om den praksis, som SKAT må forventes at følge.

• Kommunerne står ikke i et underordnelsesforhold i forhold til staten, medmindre dette Kommunerne står ikke i et underordnelsesforhold i forhold til staten, medmindre dette er fastsat ved lov.er fastsat ved lov.

• ForventningsprincippetForventningsprincippet kan ikke antages at gælde den ikke bindende kan ikke antages at gælde den ikke bindende information, som skatteydere modtager fra de kommunale borgercentre.information, som skatteydere modtager fra de kommunale borgercentre.

• Kan der opstå retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med vejledning fra Kan der opstå retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med vejledning fra de kommunale borgerservicecentre?de kommunale borgerservicecentre?




3) Retskildemæssig betydning for 3) Retskildemæssig betydning for skatteankenævneneskatteankenævnene::

• Skatteankenævnene er Skatteankenævnene er ikke bundetikke bundet af SKATs juridiske vejledninger. af SKATs juridiske vejledninger. Skatterådet kan ikke, som Ligningsrådet hidtil har kunnet, vedtage anvisninger, Skatterådet kan ikke, som Ligningsrådet hidtil har kunnet, vedtage anvisninger, som er bindende for skatteankenævnene.som er bindende for skatteankenævnene.

• Skatterådet kan dog efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart ulovlig Skatterådet kan dog efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse, jf. SFL § 2, stk. 3.skatteankenævnsafgørelse, jf. SFL § 2, stk. 3.

• Reel retskildeværdi: I praksis må det forventes, at de juridiske vejledninger som Reel retskildeværdi: I praksis må det forventes, at de juridiske vejledninger som hidtil hidtil lægges til grundlægges til grund af skatteankenævnene, dvs. at vejledningerne reelt har af skatteankenævnene, dvs. at vejledningerne reelt har virkning som et virkning som et subsidiært cirkulæresubsidiært cirkulære..




4) Retskildemæssig betydning for 4) Retskildemæssig betydning for Skatterådet og LandsskatterettenSkatterådet og Landsskatteretten::

• Skatterådet og Landsskatteretten står ikke i et administrativt Skatterådet og Landsskatteretten står ikke i et administrativt underordnelsesforhold til SKAT, hvorfor de juridiske vejledninger underordnelsesforhold til SKAT, hvorfor de juridiske vejledninger ikke er ikke er bindendebindende for disse organer. for disse organer.

• Ikke desto mindre benytter Skatterådet og Landsskatteretten bl.a. Ikke desto mindre benytter Skatterådet og Landsskatteretten bl.a. ligningsvejledningen som en retskilde, der præciserer og udfylder ligningsvejledningen som en retskilde, der præciserer og udfylder skattelovgivningen.skattelovgivningen.

• Skatterådet og Landsskatteretten kan Skatterådet og Landsskatteretten kan forholde sig mere fritforholde sig mere frit til det i de juridiske til det i de juridiske vejledninger anførte og vælge at se bort fra vejledningerne.vejledninger anførte og vælge at se bort fra vejledningerne.

• Generelt må det antages, at Skatterådet og Landsskatteretten følger de juridiske Generelt må det antages, at Skatterådet og Landsskatteretten følger de juridiske vejledninger, medmindre andre retskilder peger på et andet resultat, eller vejledninger, medmindre andre retskilder peger på et andet resultat, eller medmindre fortolkningen må antages at være ulovhjemlet.medmindre fortolkningen må antages at være ulovhjemlet.

• Retskildemæssigt er de juridiske vejledninger Retskildemæssigt er de juridiske vejledninger kun vejledendekun vejledende for disse organer. for disse organer.




5) Retskildemæssig betydning for 5) Retskildemæssig betydning for domstolenedomstolene::

• Domstolene er Domstolene er ikke bundetikke bundet af de juridiske vejledninger. af de juridiske vejledninger.

• Domstolene kan vælge helt at se bort fra det i vejledningerne anførte.Domstolene kan vælge helt at se bort fra det i vejledningerne anførte.

• Domstolene anerkender i praksis bl.a. ligningsvejledningens retskildemæssige Domstolene anerkender i praksis bl.a. ligningsvejledningens retskildemæssige betydning som en præciserende eller uddybende retskilde.betydning som en præciserende eller uddybende retskilde.

• Domstolene accepterer ikke, at de juridiske vejledninger udgør et selvstændigt Domstolene accepterer ikke, at de juridiske vejledninger udgør et selvstændigt grundlag for beskatning uden lovhjemmel.grundlag for beskatning uden lovhjemmel.

• Hvis en fortolkning i de juridiske vejledninger ligger inden for lovens rammer og Hvis en fortolkning i de juridiske vejledninger ligger inden for lovens rammer og er udtryk for fast praksis, vil domstolene er udtryk for fast praksis, vil domstolene normalt lægge fortolkningen til normalt lægge fortolkningen til grund.grund.

• Domstolene håndhæver, at skatteydernes kan støtte ret på en Domstolene håndhæver, at skatteydernes kan støtte ret på en begunstigende begunstigende retsstilling anført i de juridiske vejledningerretsstilling anført i de juridiske vejledninger, medmindre der er taget , medmindre der er taget forbehold i vejledningerne.forbehold i vejledningerne.




6) Retskildemæssig betydning for 6) Retskildemæssig betydning for skatteyderneskatteyderne::

• Skatteyderne Skatteyderne ikke bundetikke bundet af de i de juridiske vejledninger anførte. af de i de juridiske vejledninger anførte.

• Hvis en fortolkning i vejledningerne ligger inden for lovens rammer og ikke strider Hvis en fortolkning i vejledningerne ligger inden for lovens rammer og ikke strider mod andre retskilder, må skatteyderen forvente, at samtlige skattemyndigheder mod andre retskilder, må skatteyderen forvente, at samtlige skattemyndigheder samt domstolene lægger fortolkningen i vejledningerne til grund => samt domstolene lægger fortolkningen i vejledningerne til grund => Middelbar Middelbar bindende virkningbindende virkning..

• Skatteyderen skal formentlig »modbevise« det i de juridiske vejledninger anførte.Skatteyderen skal formentlig »modbevise« det i de juridiske vejledninger anførte.• Reel retskildemæssig virkning for borgeren betydelig (bekendtgørelse).Reel retskildemæssig virkning for borgeren betydelig (bekendtgørelse).

• Først for Landsskatteretten eller Skatterådet kan skatteyderen forvente en Først for Landsskatteretten eller Skatterådet kan skatteyderen forvente en mere mere kritisk bedømmelsekritisk bedømmelse af de juridiske vejledningers hjemmelsdækning. af de juridiske vejledningers hjemmelsdækning.

• Bemærk: Borgeren kan støtte ret på en Bemærk: Borgeren kan støtte ret på en begunstigende retsstillingbegunstigende retsstilling, som er , som er anført uden forbehold i de juridiske vejledninger, medmindre den anførte praksis anført uden forbehold i de juridiske vejledninger, medmindre den anførte praksis er ændret og bekendtgjort på tilfredsstillende vis.er ændret og bekendtgjort på tilfredsstillende vis.




7) Retskildemæssig betydning – eksempler fra praksis:7) Retskildemæssig betydning – eksempler fra praksis:• TfS 1994, 427 V (2-1 dissens): Ligningsvejledningen fra 1985 kunne TfS 1994, 427 V (2-1 dissens): Ligningsvejledningen fra 1985 kunne ikke skabe ikke skabe

selvstændige hjemmel til et fradrag, som ikke havde hjemmel i SL § 6 a.selvstændige hjemmel til et fradrag, som ikke havde hjemmel i SL § 6 a. Sagen drejede sig om en universitetslektors udgifter til et forskningsophold i Sagen drejede sig om en universitetslektors udgifter til et forskningsophold i USA. USA.

• TfS 1994, 295 Ø: Det i ligningsvejledningen fra 1986 anførte blev anset som TfS 1994, 295 Ø: Det i ligningsvejledningen fra 1986 anførte blev anset som administrativ praksisadministrativ praksis, hvorfor det i vejledningen anførte om værdiansættelsen , hvorfor det i vejledningen anførte om værdiansættelsen af en fast ejendom ved et selskabs overdragelse til selskabets hovedaktionær af en fast ejendom ved et selskabs overdragelse til selskabets hovedaktionær blev lagt til grund. Der var blev lagt til grund. Der var ikke taget forbeholdikke taget forbehold i ligningsvejledningen før i 1987. i ligningsvejledningen før i 1987. Der blev set bort fra et ministersvar.Der blev set bort fra et ministersvar.

• UfR 1965.399 H: Landsskatteretten kunne UfR 1965.399 H: Landsskatteretten kunne ikke fravige ligningsvejledningen til ikke fravige ligningsvejledningen til skade for skatteyderskade for skatteyder i en sag om udgifter til revisor og advokat i forbindelse i en sag om udgifter til revisor og advokat i forbindelse med en varebyttesag, hvori der blev rettet et konfiskationskrav mod selskabet, med en varebyttesag, hvori der blev rettet et konfiskationskrav mod selskabet, og hvori direktøren og en prokurist blev idømt en bøde. Udgifterne kunne anses og hvori direktøren og en prokurist blev idømt en bøde. Udgifterne kunne anses som omfattet af SL § 6 a. som omfattet af SL § 6 a.




2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



• Retskildemæssig betydning:Retskildemæssig betydning:• Traktater: Euratom, Traktater: Euratom, EF-traktatenEF-traktaten, Traktaten om den Europæiske Union., Traktaten om den Europæiske Union.• EF-traktaten med senere ændringer er en vigtig retskilde i EU-retten.EF-traktaten med senere ændringer er en vigtig retskilde i EU-retten.• EF-Domstolen har fortolket EF-traktaten således, at dens bestemmelser efter EF-Domstolen har fortolket EF-traktaten således, at dens bestemmelser efter

omstændighederne kan være omstændighederne kan være umiddelbart anvendeligeumiddelbart anvendelige, jf. første gang C 26/62, , jf. første gang C 26/62, van van Gend en Loos.Gend en Loos.

• Umiddelbart anvendelig: Private kan Umiddelbart anvendelig: Private kan uden videreuden videre påberåbe sig bestemmelsen påberåbe sig bestemmelsen for nationale domstole og dermed aflede rettigheder af bestemmelsen.for nationale domstole og dermed aflede rettigheder af bestemmelsen.

• Betingelser for umiddelbar anvendelighed (kravene er med tiden blødt op):Betingelser for umiddelbar anvendelighed (kravene er med tiden blødt op):• Bestemmelsen skal indeholde en Bestemmelsen skal indeholde en klar og præcis forpligtelse/rettighedklar og præcis forpligtelse/rettighed..• Der må Der må ikke være knyttet forbeholdikke være knyttet forbehold til bestemmelsen. til bestemmelsen.• Bestemmelsens gennemførelse skal være Bestemmelsens gennemførelse skal være uafhængig af uafhængig af

gennemførselsforanstaltningergennemførselsforanstaltninger fra medlemsstaternes eller institutionernes fra medlemsstaternes eller institutionernes side.side.

• Bindende for Bindende for lovgiver, forvaltning, domstole og skatteyderelovgiver, forvaltning, domstole og skatteydere i Danmark, hvis i Danmark, hvis umiddelbart anvendelig.umiddelbart anvendelig.

EU traktater



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



• Retskildemæssig betydning:Retskildemæssig betydning:• EF-traktatens art. 249, stk. 2: En forordning er EF-traktatens art. 249, stk. 2: En forordning er almengyldigalmengyldig. Den er . Den er bindende i alle bindende i alle

enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstatenkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. . • En af de såkaldte sekundære retskilder i EU-retten, der er udstedt på baggrund af de En af de såkaldte sekundære retskilder i EU-retten, der er udstedt på baggrund af de

primære retskilder, dvs. traktaterne.primære retskilder, dvs. traktaterne.• Tilsigter at være en Tilsigter at være en del af gældende retdel af gældende ret i medlemsstaterne uden i medlemsstaterne uden

gennemførselsforanstaltninger i disse.gennemførselsforanstaltninger i disse.• Formål: At skabe en Formål: At skabe en fuldstændigt identisk lovgivningfuldstændigt identisk lovgivning i alle medlemsstater. i alle medlemsstater. • Kan indeholde såvel pligter for medlemsstaterne som for private.Kan indeholde såvel pligter for medlemsstaterne som for private.• Bindende for lovgiver, forvaltning, domstole og skatteydereBindende for lovgiver, forvaltning, domstole og skatteydere i Danmark. i Danmark.

Forordninger



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



• Retskildemæssig betydning:Retskildemæssig betydning:• EF-traktaten art. 249, stk. 3: EF-traktaten art. 249, stk. 3: Bindende for medlemsstaterneBindende for medlemsstaterne mht. det tilsigtede mål. mht. det tilsigtede mål.

Det overlades til de nationale myndigheder at implementere vedtagne direktiver inden Det overlades til de nationale myndigheder at implementere vedtagne direktiver inden for en vis frist.for en vis frist.

• Når direktiver er korrekt implementeret, følger deres Når direktiver er korrekt implementeret, følger deres umiddelbare anvendelighedumiddelbare anvendelighed af af den nationale lovgivning.den nationale lovgivning.

• Manglende eller mangelfuld implementering:Manglende eller mangelfuld implementering:• C 41/74, C 41/74, van Duynvan Duyn: Direktiver : Direktiver kan være umiddelbart anvendeligekan være umiddelbart anvendelige, hvilket sikrer , hvilket sikrer

EU-rettens gennemslagskraft og effektivitet. Bekræftet i et stort antal sager EU-rettens gennemslagskraft og effektivitet. Bekræftet i et stort antal sager efterfølgende.efterfølgende.

• Betingelser for umiddelbar anvendelighed:Betingelser for umiddelbar anvendelighed:• Direktivet skal være Direktivet skal være egnetegnet til umiddelbar anvendelighed. til umiddelbar anvendelighed.• Implementeringsfrist skal være Implementeringsfrist skal være udløbetudløbet..• Klar, præcis, ubetinget og ingen yderligere gennemførselsforanstaltningerKlar, præcis, ubetinget og ingen yderligere gennemførselsforanstaltninger ..

• Direktiver kan Direktiver kan ikke pålægge private forpligtelserikke pålægge private forpligtelser, men der findes sager, som , men der findes sager, som antageligvis anerkender, at direktiver indirekte kan have virkning for antageligvis anerkender, at direktiver indirekte kan have virkning for andreandre private, jf. private, jf. fx C-443/98,fx C-443/98, Unilever Italia Unilever Italia..

Direktiver



• Retskildemæssig betydning:Retskildemæssig betydning:• Inden for momsretten: Gældende dansk ret Inden for momsretten: Gældende dansk ret direkte afledt afdirekte afledt af momsdirektiverne. momsdirektiverne.• De nationale skatteregler skal indrettes De nationale skatteregler skal indrettes i overensstemmelse med EF-traktatens i overensstemmelse med EF-traktatens

almindelige regleralmindelige regler, herunder forbudet mod hindringer af den fri bevægelighed., herunder forbudet mod hindringer af den fri bevægelighed.• Jf. fx sag C-279/93, Jf. fx sag C-279/93, Schumacker, Schumacker, der resulterede i de danske der resulterede i de danske

grænsegængerregler i KSL afsnit I A.grænsegængerregler i KSL afsnit I A.• Jf, sag C-9/02, Jf, sag C-9/02, Saillant, Saillant, der omhandlede franske fraflytningsbeskatningsregler, der omhandlede franske fraflytningsbeskatningsregler,

og som sætter spørgsmålstegn ved, om dansk fraflytningsbeskatning kan og som sætter spørgsmålstegn ved, om dansk fraflytningsbeskatning kan bevares uændret.bevares uændret.

• Jf. sag C-55/98, Jf. sag C-55/98, VestergaardVestergaard, hvorefter de danske formodningsregler om, at , hvorefter de danske formodningsregler om, at kurser afholdt udlandetkurser afholdt udlandet havde turistmæssigt islæt, udgjorde en krænkelse af EF-havde turistmæssigt islæt, udgjorde en krænkelse af EF-traktatens art. 49.traktatens art. 49.

• Jf. sag C-150/04, Jf. sag C-150/04, Kommissionen mod Kongeriget DanmarkKommissionen mod Kongeriget Danmark, hvor , hvor generaladvokatens forslag til afgørelse dateret 1/6 2006 sætter de danske generaladvokatens forslag til afgørelse dateret 1/6 2006 sætter de danske pensionsbeskatningsregler under pres. pensionsbeskatningsregler under pres.

EU-retten



• Retskildemæssig betydning:Retskildemæssig betydning:• Direktiver:Direktiver:

• Direktiv 77/799, bistandsdirektivet.Direktiv 77/799, bistandsdirektivet.• Direktiv 90/434, fusionsskattedirektivet.Direktiv 90/434, fusionsskattedirektivet.• Direktiv 90/435, moder- og datterselskabsdirektivet.Direktiv 90/435, moder- og datterselskabsdirektivet.• Direktiv 2003/48, minimumsbeskatning af renteindtægter.Direktiv 2003/48, minimumsbeskatning af renteindtægter.• Direktiv 2003/49, rente- og royaltydirektivet.Direktiv 2003/49, rente- og royaltydirektivet.

EU-retten



2.2.2. DBO’er

2.2.1.2. Direktiver



B Vejledning

A Cirkulære




2.1.2. Lov


Retsforskrifter



• Retskildemæssig betydning:Retskildemæssig betydning:• Efter lov nr. 945 af 23/11 1994 skal DBO’er gennemføres ved lov.Efter lov nr. 945 af 23/11 1994 skal DBO’er gennemføres ved lov.• DBO’er kan DBO’er kan kun lempe beskatningen i forhold til intern retkun lempe beskatningen i forhold til intern ret..• DBO’er DBO’er ændrer eller fortrænger ikke dansk retændrer eller fortrænger ikke dansk ret, medmindre dette har særskilt , medmindre dette har særskilt

hjemmel i intern dansk ret.hjemmel i intern dansk ret.• Staten er for så vidt ikke retligt bundet af DBO’er, men disse efterleves ud fra det Staten er for så vidt ikke retligt bundet af DBO’er, men disse efterleves ud fra det

folkeretlige princip »folkeretlige princip »pacta sunt servandapacta sunt servanda«.«.• Skatteydere kan afledt af den danske stats overholdelse af DBO’erne Skatteydere kan afledt af den danske stats overholdelse af DBO’erne støtte ret på støtte ret på

dissedisse. Hvis interne danske lempelsesregler, fx LL § 33, er mere lempelige, end . Hvis interne danske lempelsesregler, fx LL § 33, er mere lempelige, end lempelsen i medfør af en konkret DBO eller omvendt, kan skatteyderen vælge den lempelsen i medfør af en konkret DBO eller omvendt, kan skatteyderen vælge den mest fordelagtige lempelse.mest fordelagtige lempelse.

• Konflikt kan indbringes for nationale domstole.Konflikt kan indbringes for nationale domstole.• Intern dansk retIntern dansk ret anvendes, hvis et begreb ikke er defineret i en DBO (art. 3, stk. 2). anvendes, hvis et begreb ikke er defineret i en DBO (art. 3, stk. 2).• DBO’er er ikke lex superior eller lex specialis i forhold til intern dansk ret.DBO’er er ikke lex superior eller lex specialis i forhold til intern dansk ret.

• Der gælder en formodning for, at en nyere lov ikke skal tilsidesætte folkeretlige Der gælder en formodning for, at en nyere lov ikke skal tilsidesætte folkeretlige forpligtelser (fortolkningsregel).forpligtelser (fortolkningsregel).

• To dimensionaleTo dimensionale: Regulerer forhold mellem to (eller flere) aftalestater og forholdet : Regulerer forhold mellem to (eller flere) aftalestater og forholdet mellem aftalestaten og skatteyderne i staterne.mellem aftalestaten og skatteyderne i staterne.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster



• Retskildemæssig betydning – eksempel fra praksis:Retskildemæssig betydning – eksempel fra praksis:• TfS 2000, 168 LSR: Skatteyder, der meldte fraflytning til Spanien den 16/5 1995, blev TfS 2000, 168 LSR: Skatteyder, der meldte fraflytning til Spanien den 16/5 1995, blev

anset som anset som fuldt skattepligtigfuldt skattepligtig til Danmark for perioden 17/1 – 16/5 1995, selvom til Danmark for perioden 17/1 – 16/5 1995, selvom skatteyderen var fuldt skattepligtig til Spanien for hele 1995. Ingen bestemmelser i den skatteyderen var fuldt skattepligtig til Spanien for hele 1995. Ingen bestemmelser i den dansk-spanske DBO tog højde for indkomstår, hvor der skete flytning mellem de to dansk-spanske DBO tog højde for indkomstår, hvor der skete flytning mellem de to stater. Derfor blev skatteyderen anset som fuldt skattepligtig til Danmark.stater. Derfor blev skatteyderen anset som fuldt skattepligtig til Danmark.

• Forholdet ikke reguleret af DBO, hvorfor den fulde skattepligt til Danmark blev Forholdet ikke reguleret af DBO, hvorfor den fulde skattepligt til Danmark blev fastholdt efter fastholdt efter intern dansk retintern dansk ret..

• Dobbeltdomicilklausulen i DBO’ens art. 4 fandt ikke anvendelse på det konkrete Dobbeltdomicilklausulen i DBO’ens art. 4 fandt ikke anvendelse på det konkrete forhold.forhold.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster



• Retskildeværdi:Retskildeværdi:• Ikke samme retskildemæssige status som loven, Ikke samme retskildemæssige status som loven, ikke bindende for ikke bindende for

forvaltning, domstole eller skatteyderforvaltning, domstole eller skatteyder..• Lovgiver er opmærksom på, at forarbejderne har betydning for den Lovgiver er opmærksom på, at forarbejderne har betydning for den

efterfølgende retsanvendelse => Styrker forarbejdernes retskildeværdi.efterfølgende retsanvendelse => Styrker forarbejdernes retskildeværdi.• Forvaltningen Forvaltningen følger i meget høj gradfølger i meget høj grad forarbejderne, der ofte er udarbejdet forarbejderne, der ofte er udarbejdet

af retsforberedende organer ved de øverste administrative myndigheder af retsforberedende organer ved de øverste administrative myndigheder (departementet).(departementet).

• Domstolene Domstolene forholder sig mere fritforholder sig mere frit til forarbejder, men tillægger utvivlsomt til forarbejder, men tillægger utvivlsomt disse stor betydning som fortolkningsbidrag.disse stor betydning som fortolkningsbidrag.

• Samlet set udgør forarbejder Samlet set udgør forarbejder et betydeligt fortolkningsbidraget betydeligt fortolkningsbidrag..• Jo mere Jo mere præcisepræcise forarbejderne er, desto større retskildevægt. forarbejderne er, desto større retskildevægt.• Forarbejdernes Forarbejdernes alderalder afsvækker generelt disses retskildeværdi. afsvækker generelt disses retskildeværdi.• Der må ikke lovgives i forarbejderne.Der må ikke lovgives i forarbejderne.

2. Forarbejder:




• Retskildeværdi – eksempler fra praksis:Retskildeværdi – eksempler fra praksis:• TfS 1998, 397 H: TfS 1998, 397 H: Afståelsestidspunkt for aktierAfståelsestidspunkt for aktier ved selskabets konkurs. ved selskabets konkurs.

ForarbejderneForarbejderne støttede ifølge Højesteret ikke skattemyndighedernes støttede ifølge Højesteret ikke skattemyndighedernes fortolkning af, hvornår aktier skulle anses som afstået ved selskabets fortolkning af, hvornår aktier skulle anses som afstået ved selskabets konkurs. konkurs. Udvidende/præciserende fortolkningUdvidende/præciserende fortolkning afvist, idet aktierne først afvist, idet aktierne først skulle anses som afstået, når selskabet var skulle anses som afstået, når selskabet var endeligt opløstendeligt opløst (ejendomsrettens endelige ophør). Administrativ praksis underkendt.(ejendomsrettens endelige ophør). Administrativ praksis underkendt.

• TfS 1996, 654 H: Favørkurselement ikke krav ved tildeling af tegningsretter, TfS 1996, 654 H: Favørkurselement ikke krav ved tildeling af tegningsretter, for at aktier erhvervet på baggrund af disse retter skulle anses som for at aktier erhvervet på baggrund af disse retter skulle anses som erhvervet samtidig med de tilknyttede moderaktier. erhvervet samtidig med de tilknyttede moderaktier. BemærkningerneBemærkningerne til til dagældende ABL § 6, stk. 8, gav ikke grundlag for en dagældende ABL § 6, stk. 8, gav ikke grundlag for en indskrænkende indskrænkende fortolkning til ulempe for skatteyderfortolkning til ulempe for skatteyder. Administrativ praksis underkendt.. Administrativ praksis underkendt.

• TfS 1987.174 H: Forarbejderne afgørende begrundelse for indskrænkende TfS 1987.174 H: Forarbejderne afgørende begrundelse for indskrænkende fortolkning af dagældende LL § 28 vedrørende almindelig/særlig indkomst. fortolkning af dagældende LL § 28 vedrørende almindelig/særlig indkomst.

2. Forarbejder:




3. Afgørelser

3.1. Retspraksis 3.2. Administrativ praksis



• Retskildemæssig betydning:Retskildemæssig betydning:• Bindende for lavere rangerende domstole, administrative rekursorganer og Bindende for lavere rangerende domstole, administrative rekursorganer og

forvaltningenforvaltningen i tilsvarende sageri tilsvarende sager..• Umiddelbart binder afgørelsen Umiddelbart binder afgørelsen kun de direkte involverede skatteyderekun de direkte involverede skatteydere..

• Ikke som i engelsk ret pligt til at følge et præjudikat, men der er Ikke som i engelsk ret pligt til at følge et præjudikat, men der er pligt til at tage pligt til at tage hensyn til et relevant præjudikathensyn til et relevant præjudikat..

• Skatteforvaltningen Skatteforvaltningen kan ikke fravigekan ikke fravige retspraksis ved cirkulære eller administrativ retspraksis ved cirkulære eller administrativ praksis.praksis.

• Præjudikatsværdi – og dermed retskildeværdi – afhænger af den afsigende domstols Præjudikatsværdi – og dermed retskildeværdi – afhænger af den afsigende domstols plads i domstolshierarkiet. plads i domstolshierarkiet.

• Afgørelsens alder svækker generelt dens præjudikatsværdi, især på retsområder med Afgørelsens alder svækker generelt dens præjudikatsværdi, især på retsområder med en hastig retsudvikling – såsom inden for skatteretten.en hastig retsudvikling – såsom inden for skatteretten.

• Størst betydning inden for retsområder, hvor et stort antal sager forelægges Størst betydning inden for retsområder, hvor et stort antal sager forelægges domstolene – såsom inden for skatteretten.domstolene – såsom inden for skatteretten.

3.1. Retspraksis



• Hvorledes vurderes præjudikatsværdien af en afgørelse?Hvorledes vurderes præjudikatsværdien af en afgørelse?1.1. Faktum i afgørelsen (dom, kendelse eller beslutning) skal Faktum i afgørelsen (dom, kendelse eller beslutning) skal i så høj grad som muligti så høj grad som muligt

svare de faktiske forhold i den sag, som nu er til afgørelse.svare de faktiske forhold i den sag, som nu er til afgørelse.2.2. Dommens Dommens ratio decidendiratio decidendi undersøges – dvs. de retsregler afgørelsen støttes på undersøges – dvs. de retsregler afgørelsen støttes på

(jus).(jus).3.3. Der tages højde for, Der tages højde for, hvilken domstolhvilken domstol, der har afsagt afgørelsen (HR, Landsret, byret)., der har afsagt afgørelsen (HR, Landsret, byret).4.4. Afgørelsens Afgørelsens alderalder tages i betragtning, idet ældre afgørelser – der står uimodsagt – tages i betragtning, idet ældre afgørelser – der står uimodsagt –

dog sagtens kan være udtryk for gældende ret i mange år.dog sagtens kan være udtryk for gældende ret i mange år.5.5. Det undersøges, om der er flere afgørelser, der støtter samme resultat (fast Det undersøges, om der er flere afgørelser, der støtter samme resultat (fast

retspraksis), eller om retspraksis efterfølgende er omstødt.retspraksis), eller om retspraksis efterfølgende er omstødt.6.6. En dissens kan være et signal fra domstolene om, at en tilsvarende sag efterfølgende En dissens kan være et signal fra domstolene om, at en tilsvarende sag efterfølgende

kan falde anderledes ud (anvendes med forsigtighed).kan falde anderledes ud (anvendes med forsigtighed).7.7. Der kan forekomme udtalelser om retstilstanden i en dom, som reelt ikke var Der kan forekomme udtalelser om retstilstanden i en dom, som reelt ikke var

nødvendige ved afgørelsen af den konkrete tvist. Disse generelle udtalelser (obiter nødvendige ved afgørelsen af den konkrete tvist. Disse generelle udtalelser (obiter dictum) kan tillægges præjudikatsværdi.dictum) kan tillægges præjudikatsværdi.

3.1. Retspraksis



• Retskildemæssig betydning:Retskildemæssig betydning:• Underordnet Grundloven, lovgivning, bekendtgørelser, (cirkulærer), retspraksis og EU-Underordnet Grundloven, lovgivning, bekendtgørelser, (cirkulærer), retspraksis og EU-

regulering.regulering.• Domstolene og skatteyderne er Domstolene og skatteyderne er ikke bundetikke bundet af administrativ praksis. af administrativ praksis. • Forvaltningsorganer, der hierarkisk står under den administrative myndighed, som har Forvaltningsorganer, der hierarkisk står under den administrative myndighed, som har

truffet afgørelse, truffet afgørelse, er bundeter bundet af den overordnede myndigheds administrative praksis. af den overordnede myndigheds administrative praksis.• Retskildebetydning først og fremmest begrænset tilRetskildebetydning først og fremmest begrænset til

• 1) Forvaltningens 1) Forvaltningens afgørelserafgørelser (i modsætning til faktiske handlinger og skøn). (i modsætning til faktiske handlinger og skøn).• 2) 2) RetsspørgsmålRetsspørgsmål..• 3) Afgørelser fra 3) Afgørelser fra de øverste forvaltningsorganerde øverste forvaltningsorganer, såsom Landsskatteretten, , såsom Landsskatteretten,

Skatterådet og SKAT (enhedsforvaltning).Skatterådet og SKAT (enhedsforvaltning).• Hvis administrativ praksis Hvis administrativ praksis ligger inden for lovens rammer og er fastligger inden for lovens rammer og er fast => Domstolene => Domstolene

indrømmer antageligvis forvaltningen en vis fortolkningsmargin, således at indrømmer antageligvis forvaltningen en vis fortolkningsmargin, således at skatteyderen så at sige skal »modbevise« den administrative praksis.skatteyderen så at sige skal »modbevise« den administrative praksis.

• »Hvis to forståelser af lovens ordlyd har nogenlunde lige meget for sig, vælger »Hvis to forståelser af lovens ordlyd har nogenlunde lige meget for sig, vælger man den, som administrationen har fulgt«.man den, som administrationen har fulgt«.

• Påberåbes administrativ praksis, skal den Påberåbes administrativ praksis, skal den dokumenteresdokumenteres..

3.2. Administrativ praksis


Landsdelsmøde - SRF3. Anvendelse af retskilderne – fortolkning og domsanalyse:3. Anvendelse af retskilderne – fortolkning og domsanalyse:

• Hvad er fortolkning?Hvad er fortolkning?• Fastlæggelse af den enkelte retskildes Fastlæggelse af den enkelte retskildes juridiske meningjuridiske mening..• Retsforskrifter: En analyse og vurdering af de foreliggende Retsforskrifter: En analyse og vurdering af de foreliggende tekstertekster..• Retskilderne vægtes indbyrdes.Retskilderne vægtes indbyrdes.• Fortolkningslæren udelukker ikke afvigelse mellem forskellige retsområder.Fortolkningslæren udelukker ikke afvigelse mellem forskellige retsområder.• Ønsket om at nå et rimeligt resultat indgår i fortolkningen.Ønsket om at nå et rimeligt resultat indgår i fortolkningen.• Ved fortolkningen anvendes retskildernes samlet, for at finde den gældende Ved fortolkningen anvendes retskildernes samlet, for at finde den gældende

regel/norm (retsfaktum):regel/norm (retsfaktum):

Retskilde: Lov

Retskilde: Cirkulære

Retskilde: Retspraksis

Regel/norm

Fortolkning



• Hvorledes håndteres normkonflikter?Hvorledes håndteres normkonflikter?

1.1. Regler på Regler på forskelligtforskelligt niveau: niveau:• Lex superior:Lex superior: En regel på et højere niveau går forud for en regel på et lavere niveau. En regel på et højere niveau går forud for en regel på et lavere niveau.• Denne fortolkningsregel er Denne fortolkningsregel er obligatoriskobligatorisk..• Med regel på et lavere niveau menes en regel, der har en Med regel på et lavere niveau menes en regel, der har en mindre grad af mindre grad af

demokratisk legitimitetdemokratisk legitimitet end den kolliderende regel, eller som er udstedt af en end den kolliderende regel, eller som er udstedt af en myndighed, som administrativt myndighed, som administrativt står understår under den myndighed, som har udstedt den den myndighed, som har udstedt den kolliderende regel.kolliderende regel.

• Fx Grundlov – lov – bekendtgørelse – cirkulære – juridiske vejledninger.Fx Grundlov – lov – bekendtgørelse – cirkulære – juridiske vejledninger.

2.2. Regler på samme niveau:Regler på samme niveau:• Flere forskellige muligheder, som kun er Flere forskellige muligheder, som kun er vejledendevejledende::• Lex posterior:Lex posterior: En regel i en nyere lov går forud for en regel i en ældre lov. En regel i en nyere lov går forud for en regel i en ældre lov.• Lex specialis:Lex specialis: Den særlige eller specielle regel skal foretrækkes frem for den Den særlige eller specielle regel skal foretrækkes frem for den

almindelige regel.almindelige regel.• Hvis disse løsningsmodeller peger på hvert sit resultat:Hvis disse løsningsmodeller peger på hvert sit resultat:

• Konkret vurdering, hvilken regel, der skal anvendes.Konkret vurdering, hvilken regel, der skal anvendes.• Kan tillægges betydning, hvilken regel der er gunstigst for skatteyderen.Kan tillægges betydning, hvilken regel der er gunstigst for skatteyderen.


Landsdelsmøde - SRF3. Anvendelse af retskilderne – fortolkning og domsanalyse:3. Anvendelse af retskilderne – fortolkning og domsanalyse:• Fortolkningsmetoder:Fortolkningsmetoder:1.1. Præciserende fortolkning:Præciserende fortolkning:

• Definition: Pragmatiske hensyn er udslagsgivende for Definition: Pragmatiske hensyn er udslagsgivende for valget mellem flere tydningervalget mellem flere tydninger, , der alle er mulige og rimelige ud fra en naturlig sproglig forståelse.der alle er mulige og rimelige ud fra en naturlig sproglig forståelse.

• Formål: At komme Formål: At komme reglens formålreglens formål så nær som muligt. så nær som muligt.• Ved præciserende fortolkning inddrages:Ved præciserende fortolkning inddrages:

• Reglens formålReglens formål evt. som belyst i reglens forarbejder. evt. som belyst i reglens forarbejder.• Reglens kontekstReglens kontekst, dvs. den sammenhæng, som reglen indgår i., dvs. den sammenhæng, som reglen indgår i.• Legaldefinitioner – der selvfølgelig også selv kan fortolkes – skal lægges til Legaldefinitioner – der selvfølgelig også selv kan fortolkes – skal lægges til

grund.grund.

2.2. Indskrænkende fortolkning:Indskrænkende fortolkning:• Definition: En situation (et faktum), der i og for sig er omfattet af en naturlig forståelse Definition: En situation (et faktum), der i og for sig er omfattet af en naturlig forståelse

af reglens ordlyd, af reglens ordlyd, omfattes alligevel ikke af reglenomfattes alligevel ikke af reglen..• Formål: At komme Formål: At komme reglens formålreglens formål så nær som muligt: så nær som muligt:

• Forudsætter almindeligvis, at de hensyn, som begrunder reglen, ikke er Forudsætter almindeligvis, at de hensyn, som begrunder reglen, ikke er anvendelige i forhold til det tilfælde, som nu holdes ude for reglen, eller at andre anvendelige i forhold til det tilfælde, som nu holdes ude for reglen, eller at andre hensyn taler for begrænsningen.hensyn taler for begrænsningen.

• Forudsætter Forudsætter kvalificeret juridisk argumentation, fx i form af støtte i kvalificeret juridisk argumentation, fx i form af støtte i forarbejderne.forarbejderne.



• Fortolkningsmetoder:Fortolkningsmetoder:

3.3. Udvidende fortolkning:Udvidende fortolkning:• Definition: Reglens anvendelsesområde udvides ud over den naturlige forståelse af Definition: Reglens anvendelsesområde udvides ud over den naturlige forståelse af

ordlyden.ordlyden.• Formål: Typisk at lukke et Formål: Typisk at lukke et utilsigtet »retstomt«utilsigtet »retstomt« rum. rum.• Normalt skal der være Normalt skal der være årsagernes lighedårsagernes lighed mellem det umiddelbare og utvivlsomme mellem det umiddelbare og utvivlsomme

anvendelsesområde og det område, reglen nu ønskes anvendt på.anvendelsesområde og det område, reglen nu ønskes anvendt på.• Forudsætter kvalificeret juridiske argumentation, dvs. at der skal være betydelig Forudsætter kvalificeret juridiske argumentation, dvs. at der skal være betydelig

sikkerhed for, at det er forsvarligt at foretage en sådan fortolkning.sikkerhed for, at det er forsvarligt at foretage en sådan fortolkning.• Den kan tillægges betydning, om fortolkningen er til fordel eller til ulempe for Den kan tillægges betydning, om fortolkningen er til fordel eller til ulempe for

skatteyderen.skatteyderen.• Det kan være vanskeligt at sondre mellem Det kan være vanskeligt at sondre mellem udvidende fortolkningudvidende fortolkning og og analog analog

retsanvendelseretsanvendelse..

• 4. Analogi:4. Analogi:• Definition: Reale hensyn i form af konsekvens- og harmonibetragtninger begrunder Definition: Reale hensyn i form af konsekvens- og harmonibetragtninger begrunder

samme løsning med hensyn til et faktum, der klart ligger uden for en naturlig samme løsning med hensyn til et faktum, der klart ligger uden for en naturlig forståelse af en retsregels ordlyd.forståelse af en retsregels ordlyd.



• Fortolkningsmetoder:Fortolkningsmetoder:

5. Modsætningsslutning:5. Modsætningsslutning:• Definition: En konstatering af, at reglen ikke er anvendelig i forhold til den foreliggende Definition: En konstatering af, at reglen ikke er anvendelig i forhold til den foreliggende

situation, hvorfor det modsatte, af det i reglen anførte, må være gældende.situation, hvorfor det modsatte, af det i reglen anførte, må være gældende.• Anses ikke som en fortolkningsmetode.Anses ikke som en fortolkningsmetode.



• Domsanalyse:Domsanalyse:• Indeholder afgørelsen en Indeholder afgørelsen en almindelig regelalmindelig regel, som kan karakteriseres som et præjudikat , som kan karakteriseres som et præjudikat

i den nu foreliggende sag.i den nu foreliggende sag.• Præjudikat: Tidligere dom i en sag Præjudikat: Tidligere dom i en sag af lignende beskaffenhedaf lignende beskaffenhed, der anses for at have , der anses for at have

betydning ved bedømmelse af senere forekommende ligeartede retstilfælde.betydning ved bedømmelse af senere forekommende ligeartede retstilfælde.• Første trin: Inddel afgørelsens tekst:Første trin: Inddel afgørelsens tekst:

1.1. Påstande (det ønskede resultat).Påstande (det ønskede resultat).

2.2. Anbringender (søgsmålsgrunde), dvs. parternes juridiske argumenter.Anbringender (søgsmålsgrunde), dvs. parternes juridiske argumenter.

3.3. Faktum, dvs. en beskrivelse af sagens faktiske forhold og oplysninger.Faktum, dvs. en beskrivelse af sagens faktiske forhold og oplysninger.

4.4. Bevisførelse, fx vidneforklaringer og dokumentbeviser m.v.Bevisførelse, fx vidneforklaringer og dokumentbeviser m.v.

5.5. Procedure, dvs. parternes frie argumentation.Procedure, dvs. parternes frie argumentation.

6.6. Præmisser, dvs. dommens begrundelse.Præmisser, dvs. dommens begrundelse.

7.7. Dom, dvs. sagens udfald.Dom, dvs. sagens udfald.



• Domsanalyse:Domsanalyse:

• Hvad kan indicere, at afgørelsen har præjudikatsværdi:Hvad kan indicere, at afgørelsen har præjudikatsværdi:• Der er gengivet Der er gengivet generelle synspunktergenerelle synspunkter i præmisserne, fx om fortolkningen af en i præmisserne, fx om fortolkningen af en

retsregel.retsregel.• Konkret formulerede præmisser taler imod præjudikatsværdi.Konkret formulerede præmisser taler imod præjudikatsværdi.

• Præmisserne indeholder en Præmisserne indeholder en tilkendegivelse af en almindelig retsopfattelsetilkendegivelse af en almindelig retsopfattelse af den af den retlige regulering, der rækker ud over den konkrete sag (et obiter dictum).retlige regulering, der rækker ud over den konkrete sag (et obiter dictum).

• Afgørelsen er blevet Afgørelsen er blevet lagt til grund i lignende sagerlagt til grund i lignende sager..• Afgørelsens faktum svarer til den foreliggende sag.Afgørelsens faktum svarer til den foreliggende sag.



• Domsanalyse:Domsanalyse:

Præjudikatsværdi

Indeholder præmisser en generel regel?

Svarer faktum i de to sager til

hinanden?

Følges dommen i retspraksis?

Hvis ja til alle tre spørgsmål => Dommen har præjudikatsværdi, dvs. at den skal Hvis ja til alle tre spørgsmål => Dommen har præjudikatsværdi, dvs. at den skal inddrages ved fastlæggelsen af, hvad der er gældende ret i den nu foreliggende inddrages ved fastlæggelsen af, hvad der er gældende ret i den nu foreliggende

sag.sag.

Documents

Landsdelsmøde – SRF Mandag, den 19/6 2006 Torsdag, den 22/6 2006 Mandag, den 26/6 2006