Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store

problemer får vi med sygdomme og skadedyr?

Lise Nistrup JørgensenÅrhus Universitet,

Det Jordbrugsfaglige Fakultet

Flakkebjerg

Vandbalance 2007

April Maj Juni Juli

April May June July

Mindre problemer med udvintringsskader!

Skadedyr – hvad truer os?

Havrerødsot i hvede (BYDV)

Havrerødsot i hvede (BYDV)

Havrerødsot

• Mindre chance for at bladlusene dør om efterår og vinter. Øget periode aktivitet og med risiko for smitte.

• Levende bladlus tåler kun lidt frost. Mens æg kun påvirkes lidt af høje frost grader

• Øget behov for bekæmpelse, god betaling for behandling!!

• Sen såning vil delvis kunne nedsætte risikoen.

Flere angreb af bladlus i sommersæsonen

• I dag flest angreb af bladlus i Syddanmark pga højere temperaturer. Ca. 50% flere end i Norddanmark.

• Ved højere temperaturer vil overlevelsen kunne ske som voksne – kendes fra UK og midt Europa. Tidligere aktivitet en efter æg.

• Meget varme somre kan hæmme bladlusenes udvikling

• Insekticidforbruget kan forventes fordoblet.

Flere coloradobiller

Coloradobiller i kartofler

• Climex model forudsiger udviklingen af billen ved ændret klima.

• Øget bestand af colorado biller mellem 50 º N og 65 º N i Nordeuropa.

• Meste af Stor Britanien vil potentielt rammes og til langt op i Finland.

• Mulighederne for to generationer øges.• Danmark vil få større problemer og større

behov for bekæmpelse.

Øgede problemer med skadedyr i raps og majs

• Flere glimmerbøsser og rapsjordlopper• Svarende til hvad vi kender fra Midt- og

Sydeuropa• Øget bekæmpelsesbehov og måske flere

problemer med insekticidresistens• Majsrodbillen er i dag ikke kendt i DK. Kendt fra

Sydeuropa til og med Sydtyskland.• Stigning i vintertemperaturen på 1 ºC betyder, at

den vil kunne gennemføre en livscyklus• I stedet for en stigning i insekticidforbruget vil

GMO majs være et alternativ (!)

Flere problemer med snegle?

•Milde og fugtige vintre øger overlevelsen

•Tørre somre vil virke reducerende på bestanden

Øgede problemer med plantesygdomme

• Sygdomme der forventes at få øget betydning• Hvede, triticale, rug

– Fusarium spp., brunrust, hvedebrunplet

• Byg– bygrust

• Rajræs– sortrust

• Kartofler– Kartoffelskimmel (?), Alternaria

• Raps– Rodhalsråd (Phoma), skulpesvamp (alternaria)

Mere rust

BrunrustBygrust Sortrust

•Øgede problemer med Fusarium

Flere sygdomme

• Øgede problemer med rust kan øge bekæmpelsesbehovet i både hvede, byg og rajgræs (hvis ikke resistente sorter produceres og vælges)

• Stigende problemer med Fusarium graminearum– Denne trives bedre ved højere temperaturer– Spredes især fra majs– Øgede problemer med toxiner i korn– Stigende grad af kemisk bekæmpelse kan blive relevant

•

Mindre angreb af visse sygdomme

•Sygdomme der fremmes af fugtige forhold i

sommersæsonen vil hæmmes!!

•Øgede problemer med kartoffelskimmel

First blight observation, days after planting

0

20

40

60

80

100

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004

DAPFixed observation sitesLin. (DAP)Polyn. (DAP)Polyn. (DAP)Lin. (DAP)Lin. (Fixed observation sites)

Fields and gardens

Kartoffelskimmel – første observation af angreb i relation til lægning

Kilde: Kari Tiilikkala

Stigende problemer med kartoffelskimmel??

• Øget betydning i nyere tid pga mere jord- og knoldsmitte; genetiske ændringer og favorabelt skimmelvejr

• Flere oospore overlever og give anledning til tidligere angreb ved fugtigt og mildt vejr ved fremspiring.

• Tørre somre kan dæmpe sygdomspresset• En tidligere og længere vækstsæson kan øge

behovet for bekæmpelse• Alternaria trives bedre under varme forhold.

Større betydning hvis kartoflerne stresses.

Forbrug af pesticider i kartofler

3 års gens kartoffelskimmel

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

92-94 95-97 1998-2000 2001-2003 2004-06

fungicid

insekticid

herbicider

Udvikling af fungicidforbruget i Finland

00,5

11,5

22,5

33,5

44,5

Estimated number of sprays/ha

Kilde: Kari Tiilikkala

Sygdomme i sukkerroer

•Ramularia

•Bederust

•Cercospora

•Alle 3 øges ved stigende temperaturer

Indflydelse på behovet for plantebeskyttelse - Ukrudt

• Ukrudtsplanters vækst og konkurrenceevne• Ukrudtsfloraens sammensætning• Ukrudtplanters følsomhed overfor herbicider• Herbiciders persistens

Ændring i vækstvilkår og interaktion ukrudt/afgrøde.

• Vilkår for ukrudt og afgrøder vil forbedres ved stigende CO2. Bl.a. vil stigende CO2 øge rodvæksten.

• I majs som er en C4 plante vil ukrudtets konkurrenceevne forbedres mere end for majs.

• Mildere vintre med mindre frost vil fremme vinterannuelle ukrudtsarter.

Ukrudtsfloraens sammensætning

• Fremme arter med flere generationer pr. år (f.eks. enårig rapgræs)

• Varmekrævende arter bliver mere udbredte (f.eks. agerrævehale, grøn skærmaks, hanespore) (starter i majs som sås sent)

• Nye ukrudtsarter vinder fodfæste (amarantharter, enårig bingelurt, håret kortstråle)

Effekt ændring af herbicider kan forventes.

• Lavere jordfugtighed og mere tørkestressede ukrudtsarter er mindre følsomme overfor herbicider

• Efterårsudbragte herbicider vil være mindre persistente pga af højere temperaturer og større fugtighed, hvilket kan give behov for at øge doseringerne.

Samlet konklusion

• Mange ukendte forhold og gisninger• Stigende behov for bekæmpelse af skadedyr

– Stigning i korn, kartofler, raps og majs

• Stigende behov for bekæmpelse af sygdomme– Behovet øget mod nogen sygdomme i hvede, roer,

kartofler, rajgræs– Mindre behov for bekæmpelse af andre sygdomme

• Uklar effekt på herbicidbehov, men nok stigning– Ændret konkurrenceforhold i majs– Nye ukrudtsarter; Kortere persistens af herbicider– Mindre følsomhed hos arter – Sandsynligvis et stigende forbrug

Konklusion vedrørende behov for plantebeskyttelse

• Angivelse af hvor meget det vil påvirke pesticid forbruget sammenlagt er vanskeligt!!

• Samlet set peger pilen op ad!!!!

Påvirkning af det samlede Påvirkning af det samlede behandlingshyppighedbehandlingshyppighed

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 ´06

TFI