LixenDe Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 18. årgang | 2. nummer | April 2016

Snapchatter lærer mediebranchen nye tricksSnapchatter Rasmus Kolbe, bedre kendt som Lakserytteren, er ikke kun blevet opdaget af op mod 10.000. Men også af Danmarks Radio, hvor han nu snap-per for X Factor, DR Ultra og DR Sporten. Ifølge Rasmus Kolbe kan mange klassiske journalister, som bruger Snapchat, ikke tilpasse indholdet til mediet. Men det kan han med kreativ formidling og underholdning – og ved at turde stille de dumme spørgsmål, som journalister ikke gør. Læs mere på side 9

Jakob Sheikh: Nuancér

mediebilledetSTUDIET S. 6-7

Journalister mangler fagspecifik videnBRANCHEN S. 10

Foto: Emma Kleist Christensen

IndholdStudiet 4-7Du kan møde et par seje drenge denne måned, hvor vi bringer et interview med journalistJakobSheikomhansvejtiljournalistikkensamtgiverdigmulighedforatlærejournalistogdokumentaristNagiebKhajalidtbedreatkendeivoresfaste’10hurtige’-indslag.Dukanogsåfåenindsigti,hvordandeteratværeipraktikiprovinsenoglæseomenjournaliststuderendesovervejelseromkringatværepolitiskaktivvedsidenafstudiet.

Branchen 8-11HersættervispotpåsnapchatterenRasmusKolbessuccespåDR,bedrekendtsomLakseryt-teren.Hanforklarer,hvordansnapchatharindtagetmedieverden.Dukanogsålæseom,hvemderbedstkangiveetblikindietlukketmiljøogmedierneskampmodadblock.DerudoverharFyensStiftstidendeschefredaktørPerWestergårdenopsangtildejournaliststuderende.

Fokusset 12-15Idennemånedkandutageetspringindisportsjournalistikkensunivers.DukanfåetnytperspektivpådenomtalteQureshi-sag,læsemednårenboldnovicerapportererfraenfod-boldkampogtilsidstfåetpersonligtindbliki,hvorforsportersåpissefedt.

Bixen 16-17DetokorrespondenterJesperSteinmetzogStéphanieSurrugefremståraltidknivskarpeiTV,nårderapportererfraUSA,menhvemafdetoerdenskarpeste?Fåsvaretikorrespondent-erneskamp!Desudenvender”Underviserpågrillen”tilbage,ogdukanlæseom,hvorfordethedder:”AtståafpåRoskildeStation”.

Debatten 18-19Idennudgavekandulæseetopråbtilmedierneomikkeatføreskræmmekampagneangåendeterror og rejsemål. Der bliver også reflekteret over, hvorvidt højskoleophold er en direkte billet tiljournalistuddannelsen–erdetfair?TilsidstfortællerformandenforKaJO,KristofferNor-dskov,atpraktiksøgendeskalhuske,atverdenerstørreenddestoredagblade.

Illustration:VictoriaEichertHess-Petersen

Læs debatindlægget »Verden er større end Politiken« på side 19

LixenerdejournaliststuderendesavisvedCenterforJournalistikpåSyddanskUniversitet.Avisendæk-kerudviklingenogtendenserimediebranchenogpålandetsjournalistuddannelser

Lukas BjergAnsv. Chefredaktør

LIXENCampusvej555230OdenseM

www.lixen.dklixen@journet.sdu.dkFindospåInfomedia

Tryk:SkiveFolkebladOplag:600eksemplarer

Amalie Christina KlitgaardChefreaktør

Jasmin LennertStudietredaktør

Asbjørn Hildebrandt ChristensenWebredaktør

Lasse WittBranchenredaktør

Emma Kleist ChristensenBranchenredaktør

Emilie Utzon CarlsenStudietredaktør

Celina BrøndelFokussetredaktør

Alexandra MollerupFokussetredaktør

Morten Beese NielsenBixenredaktør

Signe Skov HenningsenDebattenredaktør

Amalie Hebel AndersenDebattenredaktør

Matthias GrandjeanBilledredaktør

Lederen

Vil vi i fremtiden kalde os for kammerater eller konkurrenter?

Den 15. marts offentliggjorde TV 2 en lille video på deres Facebook-side, Bliv prak-tikant på TV 2, hvor man fik et indblik i det fede ”prakkerliv” på TV 2. I samme åndedrag inviterede mediehuset også de kommende journalistpraktikanter til Åbent Hus og samtaler. Samtaler, hvor der løbende vil blive ansat praktikanter allerede den 11. april. Én dag inden praktikmessen på Syddansk Universitet. Én uge inden de studerende officielt kan melde ud om aftaler med medierne.Et øjeblik for hurtigt - et øjeblik for ødelæggende. Det faldt mildest talt ikke i god jord hos alle, og mange journaliststuderende var utilfredse. Man var bange for, at dette ville sabotere hele praktikforløbet.Og det gjorde det.For før nogens vrede røst var lydt, havde medierne indført Store Match Dag igen, og dermed er vi blevet kastet tilbage til starten. Vi står atter med det enorme pres på skuldrene, som vi håbede at kunne ryste af os. Et pres, der tynger os ned flere måneder inden praktikræset overhovedet begynder. Et pres, der mere end noget andet vil overbevise os studerende om, at vi ikke skal se hinanden som kammerater, men derimod som konkurrenter.

Der er en overbevisning om, at journalistik bliver bedst, når journalisterne kæm-per mod hinanden.At markedet, konkurrencen og hungren efter det store scoop driver os til at pro-ducere den bedste kvalitet. At journalisterne på de andre medier bare vil stjæle vores historier - ja, sågar vores egne kollegaer på redaktionerne vil nuppe dem for næsen af os.At vi journalister er modstandere.

Men hvorfor er det så, at vi under uddannelsen ser hinanden som kammerater?Vi bliver undervist i gruppearbejde. Hvordan man lytter til hinanden, får feedback, skaber idéer og sammen når frem til det bedste produkt. Vi lærer om de forskellige roller, mennesket kan besidde, og hvordan vi på bedste vis bruger hinanden. Vi lærer, at hvis man har en god idé til en historie, skal man ikke bare gemme den for sig selv; ved at samarbejde om idéen bliver den altid så meget bedre.

Da jeg valgte at blive journalist, var det fordi, jeg ville gøre en forskel. Gøre verden til et bedre sted ved at belyse alt dét, der gør den dårlig.Hvorfor skal det hele handle om karriere, om at finde det fede job og tjene en masse penge? Hvorfor falder tanken om journalistik, hvis formål er at rette op på samfundets fejl, i baggrunden for journalistik, hvis formål er at overgå de andres arbejde. Hvorfor ikke skabe god journalistik i samarbejde med andre journalister?

Lixen handler om samarbejde.Lixen handler om journalistik. Lixen er skabt af unge studerende, som har en ide-alistisk tanke om journalistik, der ikke drives af profit. Unge journalister, der end-nu ikke er blevet sat over for hinanden i bokseringen iført blodplettede handsker og fråde om munden. Journalister, som arbejder sammen som kammerater.

I sidste øjeblik blev der foretaget store ændringer i praktikræset. Alting blev vendt på hovedet. Panikken indfandt sig atter engang. Derfor vil vi på Lixen opfordre alle jer kommende praktikanter til at huske på, hvem I altid har arbejdet sammen med og kaldt for kammerater.

For hvorfor skulle det ændre sig, når vi skal ud i praktikken?Hvorfor skulle det ændre sig, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet? Hvorfor skulle det nogensinde ændre sig?

På vegne af redaktionen,Lukas Bjerg

Medietorvet

En praktik fyldt med overraskelserMange håbefulde journaliststuderende drømmer i disse dage om den helt rigtige praktikplads. Sidste år var Jens Jakob Kjær Hansen selv en af dem. På trods af at praktiksøgningen ikke helt gik som forventet, er Jens Jakob Kjær Hansen endt det helt rigtige sted.

Af Jens Jakob Kjær Hansenjakobkh@gmail.com

Jeg tror ikke, at jeg er så anderledes fra andre unge danske journaliststuder-ende med rødder i den pænere del af

middelklassen, vokset op med et enormt sik-kerhedsnet, en næsten ubegrænset personlig frihed og mange enestående privilegier.

Uanset om det er tilfældet, eller om jeg har skudt ved siden af, havde jeg selv ret smalle præferencer for, hvor jeg ville i prak-tik. Byen hed København. Praktikstedet et større dansk dagblad. Jeg var altså bidrags-yder til den sædvanlige ubalance mellem udbud og efterspørgsel, når det kommer til antallet af praktikpladser ved de traditionelle medier i forhold til antallet af ansøgere. Og set i bakspejlet overvurderede jeg vigtigheden af praktikstedets lokalitet og type.

Kom ud af tryghedszonenNu sidder jeg i Bjerringbro. En midtjysk flække med 7.500 indbyggere. Praktikstedet hedder Grundfos. En stor international dansk virksomhed, som har vist sig at være et meget spændende sted at være i praktik. Men før jeg fortæller mere om det, vil jeg sige, at jeg ved, at mange skal til at søge praktik nu. Sand-heden er, at nogle uundgåeligt vil være mere heldige end andre. Her vil jeg advare mod at lade der gå X-faktor i den og tro, at én dag bliver definerende for resten af ens profes-sionelle liv. Sådan er det jo sjældent, og det

ender i værste fald med at blive en selvopfyld- ende profeti.

Jeg synes, at det er godt nogle gange at kaste sig ud på dybt vand og se, om man kan bunde og tage alle de oplevelser med, man kan få uden for tryghedszonen – særligt som journalist, ikke…? Og med den rette åbne ind-stilling og lidt held kan der opstå store mulig-heder professionelt og personligt nogle helt andre steder end der, man lige havde gået og forestillet sig.

Planken skulle gås udIndrømmet. Jeg var meget nervøs, før jeg flyttede til Bjerringbro. Og faktisk kunne jeg egentlig bare lade være og i stedet flytte til Aarhus, hvor jeg kommer fra, og pendle. Men planken måtte på en eller anden måde gås ud, og jeg tænkte, at jeg ville lære mere ved at prøve noget helt nyt. Så kunne jeg altid flytte tilbage til de vante omgivelser i Aarhus, hvis det blev for slemt.

De første måneder var svære. Jeg kendte ingen i byen. Når jeg kom hjem fra arbejde, var byen stille som et gravkammer. Men det tvang mig til at være stædig og tage rigtig meget initiativ til at møde nye mennesker og kæmpe mere end sædvanligt for at skabe en meningsfuld tilværelse. Efterhånden lærte jeg en masse fantastiske mennesker at kende i byen.

Nye internationale venskaber Byen og virksomheden viste sig at være meget internationale miljøer, da mange studerende fra udlandet søger praktik hos Grundfos. Mange af mine venner og bekendte er derfor

Ændringer i optagelsesprocessen skal ligestille journalistdrømme

Af Emilie Utzon Carlsen & Jasmin Lennertemcar13@student.sdu.dkjalen15@student.sdu.dk

I år ændres optagelsessystemet for de mange håbefulde journalistaspiranter, der næste år skal udgøre 1. semester. En af de største

ændringer er, at alle de 472 ansøgere bliver invi-teret til optagelsesprøven. Alle skal stadig skrive en motiveret ansøgning, men i bedste DMJX-stil skal ansøgningen kun bruges, hvis man er en af de ansøgere, der inviteres til samtalen. Efter kritikken af sidste års optagelsesprøve i Århus kan der netop sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor Syddansk Universitet nærmer sig århusianske tilstande. Lixen har forsøgt at finde svar hos studieleder på

Syddansk Universitet, Morten Skovsgaard. Hvorfor har I ændret optagelsesproceduren?»Det har vi gjort, fordi den motiverede ansøgning er et rigtig dårligt redskab til at sortere fra med. Dels ved vi ikke, om folk selv skriver de ansøgn-inger, som de afleverer. Og vi kan se, at dem der har været på højskole lærer at skrive efter et be-stemt mønster. Der er kommet mere opmærksom-hed på den del ovenfra, så derfor har vi valgt at ændre på det.

Vi har nu valgt at sige, at man stadig skal skrive en motiveret ansøgning, men fordi alle inviteres til optagelsesprøven, bliver alle således ligeværdige. Man vælger ikke nogen fra, fordi an-dre har en journalistforældre, der har skrevet deres ansøgning.«

fra mange forskellige lande, bl. a. Spanien, Ungarn, Mexico, Iran, Tanzania og Indone-sien. Og jeg havde næppe på samme måde fået de relationer, hvis jeg efter arbejde altid var på vej hjem til Aarhus, hvor jeg allerede havde et netværk, og hvor jeg var indenfor tryghedszonen.

Det er for mig meget givende at være i en virksomhed, hvor jeg møder hele spektret af den arbejdende klasse i Danmark. Jeg har både skrevet om fabriksarbejderen, der har stået ved et samlebånd i flere årtier og udført det samme simple robotagtige arbejde. Og som trods det, at hun ofte arbejder om nat-ten i weekenderne, er glad for sit arbejde og taknemmelig for det, hun har. Samtidig har jeg interviewet erhvervsfolk i toppen af det danske samfund. Det sætter meget i perspek-tiv.

Mange muligheder som praktikantSom journalistpraktikant hos Grundfos laver jeg også masser af journalistik. For virksom-heden har to medarbejderblade, som man får lov til at bidrage til. Her har jeg skrevet om mange emner f.eks. sundhed, teknologi og sport – naturligvis med en Grundfos-vinkel.

Desuden lærer jeg som praktikant at skrive pressemeddelelser, fotografere og lave TV-indslag. Og så skal jeg snart ud at rejse. Destinationen hedder Chennai og New Delhi i Indien, hvor jeg skal være en uge hos Grundfos’ indiske afdeling og skrive om deres aktiviteter. Blandt andet om, hvordan Grund-fos bruger sin viden og teknologiske kompe-tencer på vandområdet til at hjælpe med at skaffe rent vand til folk, der normalt slet ikke

Ligger der ingen økonomiske overvejelser bag? »Nej, for vi får bare flere prøver, der skal bedømmes. Så på den måde kommer vi ikke til at spare penge på det.

Hvor vi før sorterede halvdelen fra på de mo-tiverede ansøgninger, skal vi nu til at rette mange flere prøver. Det er i hvert fald ikke de økono-miske overvejelser, der ligger bagved. At spare penge er ikke i tankerne.«

Er der andre ændringer i processen? »Ja, vi har taget en delprøve ud. Vi har taget re-feratet ud og så udvidet analyseopgaven. Det har vi valgt at gøre, fordi vi synes, at det dækker nogle af de samme kompetencer. Vi synes, at det var en rimelig løsning, at vi udvidede tiden i analyse-op-

gaven. Også for de mennesker der har brug for at tænke lidt mere over det, inden de skriver. Det får de nu mere tid og mulighed for.«

Det ligner i høj grad optagelsesprøven i Århus. Efter sidste år - kan man så ikke frygte, at det bliver kaos i år? »Der er selvfølgelig risikoen. Det er det selvføl-gelig, når man prøver for første gang at se, om man rent praktisk kan overkomme, at der kom-mer så mange flere. Men jeg er positiv over for, at vores setup vil få folk til at føle sig velkomne. Ellers må vi tage en snak med de studerende, der kommer ind til efteråret, hvad deres oplevelse er af det. Og det er jo ikke, fordi vi ikke har tænkt os om inden, vi lavede det.«

har adgang til det. På den måde får jeg masser af udford-

ringer og lærer meget professionelt og per-sonligt her, hvor jeg er endt. Jeg har fået nye internationale venskaber, og det har gjort stort indtryk på mig at lære unge fra andre lande at kende. Det at møde folk, der har en helt anden baggrund end en selv, og som har haft nogle helt andre udfordringer end mange danske unge, er guld værd. Med risiko for at lyde lidt hellig, har jeg lært en ting eller to om taknemmelighed for de enestående privilegi-er, man har som dansker og journaliststud-erende.

Hos Grundfos producerer Jens Jacob Kjær Hansen journalistik - dog med en Grundfos-vinkel. Foto: Tue Schmidt Rasmussen

Politik er passionenJournalistik er drømmenTilvalg kræver fravalg, og valget af drømmeuddannelsen, journalistik, blev et fravalg af et videre liv som ungdomspolitiker. Det skal kontant forsvares, at man sagtens kan værejournalist og have en aktiv holdning.

Af Birgitte Søe

»Hvordan kan du studere journalistik, når du er politisk aktiv? Så skal man jo være objektiv?« Det er ofte det første spørgsmål, jeg bliver stillet, når jeg fortæller bekendte, hvad jeg læser. Spørgsmålet varierer selvføl-gelig, men essensen er den samme. Her er mit svar altid, at jeg da er mindst lige så kritisk over for mit eget parti som over for alle de an-dre; hvis ikke mere.

Som ungdomspolitiker er din fornem-meste opgave at holde dit eget parti inden for den ideologiske sti, der ligger til grund for partiets politik. Vi gør det jævnligt. Her på det sidste har vi forsvaret retten til den univer-selle ytringsfrihed, da moderpartiet vil tage statsborgerskabet fra imamer, der prædiker mod dansk lov. Ligesom vi er imod den ses-sionslogning, som regeringen tidligere har været ude og lufte tanker om.

Politik er min hobby. Jeg sammenligner gerne med noget, folk vil mene er uskyldigt.

bisoe14@student.sdu.dk

Nagieb KhajaJournalist og dokumentarist

Bopæl? Jeg bor i Nordvest ved Nørrebro Station sammen med min kone og mine to børn.

Praktiksted? Jeg kom faktisk ikke til samtale nogen steder, fordi mine ansøgninger var elendige. Jeg “crashede” TV Danmarks lokale nyheder Lokalrapporten og blev ansat på stedet af redaktøren, som tilsyneladende så noget i mig, som ingen andre kunne få øje på dengang.

Tre ord om dig selv?Stædig, stolt og principfast, hvilket ofte roder mig ud i store problemer.

Aviser eller web? Det er desværre primært web, fordi jeg typisk kun læser om stofområder, som interesserer mig.

Cykel eller bil? Ingen af delene. Jeg bruger kun offentlig transport og fødderne.

Journalistisk idol? Mit store journalistiske idol var i sin tid Robert Fisk, som skrev for Independent. Nu har jeg ikke rigtig idoler, men bliver inspireret af dygtige journalister og folk fra andre fagområder.

Guilty pleasure?Det er ret kliché, fordi jeg stammer fra de sydlige himmelstrøg, men jeg elsker at ryge vandpibe.

Hvis ikke journalist? Så ville jeg enten arbejde som socialpæda-gog eller arbejde som ngo’er i de samme områder, som jeg dækker for medierne.

Det bedste ved dit job? At jeg er min egen herre og kan lave de historier, som jeg selv har lyst til.

Dårlig til? Jeg er ofte rastløs og rigtig dårlig til at slappe af.

Bedst til? Jeg er rigtig god til at tale med mennesker. Jeg er god til at få folk til at stole på mig, og jeg er endnu bedre til at få de samme mennesker til at blive glade lang tid efter, fordi de valgte at vise mig tillid.

Livret? Jeg er helt vild med mad og har så mange livretter, at de ville fylde flere sider, hvis jeg begyndte at opsummere dem.

Tre ting du ikke kan leve uden?I denne fase pga. mit arbejde er det mit videokamera, computer og telefon.

Sidste gang tømmermænd? For cirka tre uger siden.

Foto: Rasmus Weng Karlsen

Illustrator: Josefine Nygaard Hummelmose

Fodbold, håndbold eller hockey. Hvis man har en bestemt sportsgren som hobby, skal man så kunne kommentere eller skrive ar-tikler om kampe, hvor yndlingsholdet spiller? Ja, selvfølgelig. Hvis man kan være objektiv.

Hobbyer kan give produktet kantHvorfor skulle sådan nogle som mig ikke kunne det samme inden for politik? Politik og journalistik er et makkerpar, der går igen-nem mange ting sammen. Derfor er det også naturligt, at man finder begge dele interes-sant, uden at det er en nødvendighed.

Udover det så elsker jeg, som så mange andre, at være der, hvor det sker. Det gælder også, hvis det ikke handler om politik. Så er jeg som alle andre journaliststuderende, der gerne tjekker alle medier inden skole og har radio eller nyhederne kørende på repeat. Det betyder også, at jeg igennem de seneste par år har erhvervet mig en mere dybdegående viden inden for området end de fleste andre på min alder, vil jeg påstå. Som ungdomspoli-tiker i tidens største ungdomsparti begynder man at forstå, ikke bare det politiske, men også spillet bag politikken. Og det er det, jeg finder spændende. Hvis jeg kan arbejde med min hobby resten af mit liv, er det værd af stræbe efter. Jeg ved også, at jeg skal arbejde lige dét hårdere for at overbevise min kom-mende arbejdsgiver om, at jeg kan være en lige så god journalist som mine medstuder-ende, når det kommer til den del af journalis-tikken, der skal dække det politiske.

Et tilvalg og et fravalgJeg har aldrig haft en drøm om at blive poli-tiker og have mit ansigt hængende på de valgplakater, der fra tid til anden hænger i gadebilledet. Det interesserer mig bare. Lige-som det journalistiske arbejde interesserer mig. Det journalistiske arbejde har altid in-teresseret mig, og arbejdet mellem politikere og journalister finder jeg spændende. Hvor-for skulle jeg så ikke forsøge at gå den vej, jeg finder interessant, hvis det er noget, jeg skal bruge resten af mit liv på?

Når man vælger en ting til, vælger man ofte noget andet fra, og et liv i den politiske verden hører ikke sammen med at være en ungdomspolitisk jagthund, der råber op i medierne; både de sociale, men også dem i papirform. Derfor gjorde jeg mig også nogle overvejelser, snakkede med tidligere studer-

ende og nogle af de mennesker inde på me-diehusene, jeg kunne komme i kontakt med. Hvad kræver uddannelsen og arbejdet?

Jeg er klar over, at jeg kommer til at ofre noget. Ingen form for offentlig ytring af min egen personlige holdning til politiske spørgsmål, ligesom min kritiske sans skal fin-pudses endnu mere. Alt sammen noget, jeg er indforstået med, kommer løbende, som min uddannelse tager til.

Fuldstændig objektivitet er ikke muligJeg tror ikke på, at fremtidens journalist er objektiv, ligesom jeg ikke tror på, at nutidens journalist er objektiv. Når man bliver stillet over for en historie, vil man til alle tider have sin egen mening om sagen, ligesom man væl-ger en bestemt vinkel på historien. Men jeg mener, man skal kunne stille sine egne poli-tiske holdninger til side for at dække histo-rien mest rigtig.

Når journalister lægger pennen og notes-bogen til side, er de også bare mennesker med en personlig holdning til det samfund, vi alle sammen bevæger os i. Vi vil gerne have, at vores journalister er objektive - og det mener jeg også, de skal være; så længe, vi accepterer det forhold, der lyder på, at journalister også vælger til og fra. Hvad er vigtigt for historien? Hvad, synes vi, er vigtigt? Og kan vi tillade os at udlade noget?

Så hvordan kan jeg læse til journalist, når jeg har været meget politisk aktiv? Jo, jeg bruger den viden, jeg har, til at optimere mit arbejde, ligesom jeg gør med andre ting i liv-et. Jeg har måske ofret en karriere inden for politik, hvis muligheden en dag ville byde sig, men valg har konsekvenser. Jeg tror, at det er en utopi at tro, at alle ungdomspolitikere vil have en folkevalgt post en dag. For de fleste af os er det en hobby, der kan bidrage til en livslang karriere. Nogen på folketingets taler-stol, andre i det lokale byråd; eller for mig for blade, radio eller TV.

Jeg kender andre som mig. Andre, der vil ofre en mulig politisk karriere for at vie sig til journalistikken, og jeg råder alle til at gå samme vej.

Det er en interessant uddannelse, der er lige så, hvis ikke mere, uforudsigelig, som den politiske er. Hvis jeg kan forbinde to hobbyer, politik og journalistik, og jeg kan se, at det er lykkes for folk før mig, så vil jeg til hver en tid arbejde for det. Jeg tror ikke, at det er umuligt for mig at nå den drøm, jeg har om livet som journalist, ligesom jeg ikke tror, en ungdomspolitisk karriere er et minus for en journalist, hvis man formår at bruge sin viden, sine evner og sin passion rigtigt.

Vi har brug for et mere nuanceret mediebillede»Lige siden 9/11-episoden har der været kræfter i samfun-det, der har forsøgt at dele os op i sorte og hvide. Vi ved alle sammen, at virkeligheden er mere end som så. Jeg får det fysisk dårligt. Jeg kan mærke det i min mave, når jeg ser programmer eller journalis-tik, der er så ekstremt simpli-ficerende.«

Af Cecilie Spottog & Emilie Utzon Carlsencepet15@student.sdu.dkemcar13@student.sdu.dk

Det er ikke et angreb på journalist-erne. Det er mere måden, de for-midler nyhederne på, som er de sat

ind i en skabelon, der gør, at journalisterne hurtigt kan komme til at skabe et billede af de gode og de onde. Det er det, han har svært ved. Det er det, der har været hans opbrud. Og det er der, det hele startede.

Jakob Sheikh: »Det er sjovest at være journalist, når du kan mærke, at du gør en forskel.«

Klokken er 9.42. Vi har aftalt at mødes i Poli-tikens Boghal om 20 minutter. Pludselig tik-ker en sms ind: »Beklager, jeg bliver lige et kvarter forsinket. Er fanget i et interview med al-Jazeera, som trækker ud. Vi ses om lidt.« Fem minutter over ti står han der. Smilende. Han er klar til at blive interviewet for anden gang den dag. I dag sidder Jakob Sheikh som skribent på et

af Danmarks største medier, Politiken. Sidste år debuterede han med bogen ‘Dan-marks børn i hellig krig’, og han er en flittig gæst i diverse tv-debatter, når et af tidens største emner skal debatteres: Nemlig radi-kalisering og ekstremisme.

Mange vil nok mene, at han er endt i en god position. Men det lå ikke altid i kortene, at Jakob Sheikh skulle være journalist. Det var en tanke, der af og til dukkede op. I 2007 dukkede den så op igen, og han søgte ind på Journalisthøjskolen i Århus.

»Det siger bare lidt om, hvor dårlig re-search jeg faktisk lavede, fordi jeg fattede ikke, at man kunne læse det på SDU og RUC også. Jeg tænkte bare; “Journalisthøjskolen ’fint’, det er dér, man kan læse det”. Så gik jeg til optagelsesprøve deroppe og havde faktisk lagt det fuldstændig fra mig, indtil jeg stod med brevet i hånden, og så var det bare sådan ’okay fedt’.«

Han sætter læberne på den glaskop med americano, han har bestilt. Med ekstra mælk, som den kvindelig barista godt er klar over. Selv om Jakob Sheikh ikke er typen, hvis første skrevne ord var skrivemaskine, så skal vi alligevel en del år tilbage for at se, hvornår interessen for medierne og det nuancerede billede opstod. Jakob Sheikh er ikke fra noget specielt bogligt hjem, og han interesserede sig ikke synderligt for medierne. Men der skete noget omkring terrorangrebet 9/11, der på mange måder gjorde, at den politiske verden åbnede sig for ham. Dengang var han 14 år.

»Da jeg så begyndte at fatte interesse for politik, så var det også meget naturligt for mig

Er fanget i et interview med al-Jazeera, som trækker ud.

Jeg er jubelidiot eller jubeloptimist. Jeg ved godt, at man ikke flyt-ter bjerge med en enkelt artikel.

“

“at følge med i medierne. Der tror jeg, der op-stod en interesse for mig i forhold til at blive journalist.«

Det er jo perverst at tro, at brune journali-ster kun kan skrive om brune stofområder.

“Sandheden skal findes midt i mellemDet fælles menneskelige mysterium, der op-stod efter 9/11, hvor mediernes billede af hvem de onde og gode var, blev ifølge Sheikh lynhurtigt en skyttegravskrig.Netop den forsimplede måde at se tingene på skabte en trang hos Sheikh til at prøve at

forstå det tilsyneladende onde. Ifølge ham er det en måde at skabe et mere nuanceret bill-ede og gøre folk klogere på virkeligheden. Og det er det, som han gerne vil opnå med sin journalistik.

»Når jeg er ude og holde foredrag, så gør det mig glad, når folk fortæller, at de er blevet klogere. Når de siger, at de før havde det her billede af den her person, men jeg har tænkt på, at det måske også kunne være så-dan her. Jeg tror, at sådanne ting kommer af, at man hele tiden forsøger at være nuanceret og bliver ved med at insistere på, at der ikke findes noget ren ondskab eller ren godhed, men at sandheden skal findes et sted midt i mellem.«

Pludselig farer en arm i vejret for at hilse. Han storsmiler igen. Uden for går dokumen-taristen Nagieb Khaja. »Det er min ven. Han tog til Syrien og inter-viewede folk. Så tog han tilbage til Danmark og fik nogle til at oversætte, hvad de sagde. Men altså han kan mere arabisk, end jeg kan,« fortæller Jakob Sheikh og griner. Lynhurtigt vender han tilbage til det, dethele handler om.

»Det er jo ikke, fordi jeg er jubelidiot eller jubeloptimist. Jeg ved godt, at man ikke flyt-ter bjerge med en enkelt artikel. Men med et længere sejt træk, så tror jeg godt, at man kan flytte noget.«

Pervers tankegangDet har dog ikke altid været radikalisering, som Jakob Sheikh har beskæftiget sig med. Da han startede på Politiken, forsøgte han at holde sig så langt væk fra det emne som mu-ligt. Han ville ikke ende som den der kvote-flygtning, der kun kunne skrive om integra-tion og ekstremisme. Det var derfor vigtigt at sende en besked til sig selv og omverdenen om, at han kunne skrive om andet end det.

»Det er jo perverst at tro, at brune jour-nalister kun kan skrive om brune stofom-råder. Så jeg brugte meget tid i starten i bevi-dst at vælge sport, forbrug og dansk politik. Jeg holdt mig så langt væk som muligt fra det andet, da jeg blev ansat.«

Det var derfor først senere, at han kunne forlige sig med det faktum, at der faktisk var et sammenfald mellem hans egen baggrund og så det interessefelt, han havde.

Efter sin praktik på Politiken skulle han færdiggøre sin uddannelse. I den forbindelse blev han udvekslet til Beirut. Dér sprang den syriske borgerkrig ud, mens han var på ud-vekslingsophold i Libanon.

Da Sheikh skulle hjem til Danmark igen, ville skæbnen det, at han havde forelsket sig i den syriske borgekrig som stofområde.

Jakob Sheikh• Har en dansk mor og en pakistansk far

• Er 28 år gammel

• Taler dansk, engelsk - og arabisk til taxi-behov

• Er født på Herlev hospital og opvokset ved Enghave i København

• Gik på musiklinjen i gymnasiet

• Startede på DMJX i 2008

• Udveksling til Beirut

• Færdiguddannet i 2012

• Ansat på Politiken siden 2012

Ro på. Insistér på det, du er god til, i stedet for at skulle passe ind i alle mulige kasser og

formater.

“»Min måde at forankre min interesse for

Syrien med at være hjemme, hvor jeg gerne ville være og møde mine kilder face-to-face, det var at gå ind i det med syrienskrigere. Der havde jeg både det hjemlige aspekt og det, at det var forankret i Syrien. «

Stop praktikræsetFor Jakob Sheikh har det altid været vigtigt at gøre det, som han holder af at lave. Han har derfor heller aldrig brugt meget krudt på at følge hele karriereræset.

Der føler jeg, at vi er nået et lille stykke af ve-jen. Det gør mig glad.“

»Måske er jeg født med en guldske i røven og har været sindssygt heldig hele tiden. Men det kan også være, og det tror jeg egentlig lidt mere på, at hvis man virkelig gør det, man brænder for, så har man også en langt større motivation, og så ender det med et bedre

output. Det kan lyde ekstremt nemt, men jeg tror, at det er et princip for mig. Man skal bare følge hjertet frem for hjernen lige med det her spørgsmål.«

Ifølge Jakob Sheikh er hele det prak-tikræs, som mange journaliststuderende i øjeblikket befinder sig i med til at spænde ben for dem selv. Som han formulerer det, så er der skabt en kollektiv hemmelighedsloge om, at den eneste måde at få en fremtid hos Jyllands-Posten på er at blive praktikant der. Men i stedet bør man fokusere på det, som man er god til og kan lide at lave.

»Ro på. Insistér på det, du er god til, i ste-det for at skulle passe ind i alle mulige kasser og formater. Jeg vil gerne anholde den præ-mis om, at det er de dygtigste, der er på de store dagblade, for sådan oplever jeg ikke, at det er. Det er noget bullshit.«

Det er præcis her, vi kommer tilbage til lysten om at skabe et mere nuanceret medie-billede. Det, som han brænder for. Det, der gør Jakob Sheikh stolt over at være journal-ist.

Stolt over at kunne være med til, i det store billede, at rykke nogle regler og forståelse i forhold til, hvad der bliver talt om i samfundet. Og ikke mindst, hvordan det bliver omtalt.

»Det er sjovest at være journalist, når du kan mærke, at du gør en forskel. Det lyder som en mega klam kliché, men det er rigtigt.«

Han holder en lille pause. Tænker sig om. Det er nu, at det er svært ikke bare at stille et nyt spørgsmål, men så begynder han igen:

»Det er ikke, fordi man skal være enten på den ene eller den anden side, men det der med at få bragt nuancer ind i billedet, det synes jeg, er der, hvor man er lykkeligst over at være journalist. Jeg tror, at vi snakker mere nuanceret om for eksempel ekstremisme nu, end vi gjorde for et par år siden. Der føler jeg, at vi er nået et lille stykke af vejen. Det gør mig glad.«

Foto: Matthias Grandjean

Inspiration fra ’826’Drømmen om større skriveprojekter og idéen til ’Ordskælv’ i Ringe Statsfængsel er ikke opstået ud af den blå luft. Det stammer fra organisationen ’826’, som er skriveværksteder målrettet socialt udsatte børn og unge. Der findes to caféer – en i Valencia i San Fransisco og en i Chicago. Organisationen er startet for 12-13 år siden af Dave Eggers, som efter en bestseller-roman havde penge nok på lommen til at gå videre med sin idé.

»Jeg er ret vild med den organisation,« fortæller Majken. Hendes fascination af organisationen kommer heller ikke ud af ingenting. Tidligere har hun lavet et bog-projekt på en highschool i syddelen af Chicago, som ifølge hende selv var ’ret hardcore’. Samtidig havde hun et studiejob i Københavns Fængsel med uddannelse og evaluering. Så skriveprojektet blandt unge indsatte lå mildest talt i kortene.

»Jeg tror bare, at jeg tænke, at det ville være for nice at sætte det op i et fængsel.«

Det uddannelsesmæssige perspektiv i organisationen ’826’ og i Majkens tidligere arbejdsliv går igen. Og dette perspektiv har hun også fokuseret på i implementering af skriveworkshoppen i Ringe Statsfængsel:

»De lukkede og statsstyrede institutioner, som vi har, kan måske være sådan lidt bange for, hvad det er for et projekt. Eller, det kan i hvert fald være svært at komme ind i et fængsel, da man skal have lov til alt. Men jeg tror, at de ser det som en positiv feature, at projektet har et uddannelsesmæssigt blik – altså at arbejde med skriftlighed og litteratur sammen med de unge.«

De små ord kan være storeSelvom den korte tid til gennemførelsen af projektet har været et benspænd, har projektet affødt positive gevinster, fortæller Majken: »Bare det, at de bliver set på som nogen, der har noget at give. Det er i sig selv værdifuldt.«

Det kan både være en historie om et barndomskøkken, deres hund eller deres morgenrutiner. For de kan rumme lige så meget, hvis ikke mere, af de indsattes liv og personligheder, som typisk krimi-journalistisk gør med fokus på konflikt og wow-faktor.

Netop de unge indsatte som kriminelle eller grunden til deres fængsling skulle ikke være alfa omega i fortællingerne, fortæller Majken:

»Jeg tror, at de var lidt bekymrede for, hvad fortællingerne skulle indebære. En personlig historie kan være overvældende. Og så har de nogle historier, som de ikke har lyst til at dele med alle og enhver.«

For selvom det er vigtigt at få konflikt-fyldte historier ud, skal det ikke skade den enkelte, fortæller Majken:

»De hårde historier som kan falde tilbage på dem … de er jo mega vigtige at få ud. Men der er også bare et etisk ansvar over for den enkelte. For det er ikke fedt, hvis deres ophold bliver sværere. Det er det sidste, man vil.«

Sidst i april/først i maj kan historierne læses på www.ordskaelv.dk Her kan du købe zinen ’Ordskælv’, som udkommer i 100 eksemplarer.

Hvem kan bedst give et blik ind i et lukket miljø? Personerne i miljøet. Det er tesen og målet med det litterære projekt ’Ordskælv! bag tremmer’. Her bliver unge indsatte fra Ringe Statsfængsel rustet med skrivekundskaber, så de selv kan lade fortællinger om fængselslivet tage form.

Af Amalie Christina Klitgaardamalie.klitgaard@gmail.com

Tre dage på skrivebænken, tre unge mandlige indsatte, tre tætskrevne sider per mand. Det er resultatet af

pilotprojektet ’Ordskælv! bag tremmer’, der blev afholdt for første gang den 2.-4. marts i Ringe Statsfængsel for unge indsatte i samarbejde med Hygge Factory. Med et uddannelsesmæssigt perspektiv er målet at lære de indsatte at skrive fortællinger og endeligt skabe en samlet produktion.

Ifølge Majken Søgaard, projektkoor-dinater og studerende på cand.mag. i journalistik på SDU, er det en produktion, som kan noget helt andet, end hvis den var skrevet ud fra et journalistfagligt afsæt:

»Det er jo ikke så klassisk journalistik. Jeg går ikke ud og tænker: ”Jeg vil gerne have ham til at sige dét”. I det her projekt kommer meget fra de indsatte. Produktet bliver bare anderledes. Det handler nok igen om, hvilken position der fortælles fra og med hvilke virkemidler – altså litterært kontra journalistisk.« Ved at lade erfaringskilderne skrive selv, opstår et troværdigt indblik i de indsattes liv og personligheder. Dog pointerer Majken, at ingen fortæller den absolutte sandhed – om det er fra den indsatte eller en journalist. Men skriblerierne kan stadig fortælle noget indirekte gennem beskrivelser, som: ”Hold da kæft! Hvor er det vildt, at der sidder en 19-årig uden noget at lave.”

For ifølge Majken kan en dybdegående feature give et nuanceret blik på kriminalitet og fængselsinstitutioner. Men ved at inddrage personen selv og krydre det med et uddannelsesmæssigt perspektiv får digtene, novellerne og dagbøgerne en ekstra nærhed. Denne nærhed kan hjælpe de unge indsatte væk fra sensationsværdige fortællinger og hen mod forståelse. Dog havde projektet et bump på vejen i form af for kort tid, fortæller Majken:

»At skrive for sig selv kræver, at man får skrevet og læst. Så man kommer ind i den litterære verden, måske. Dér tror jeg, at tre dage er for kort tid.«

Derfor skulle et lignende projekt i fremtiden være to-tre måneder langt, så forfattergnisten kan tændes:

»Arbejde i dybden med litteratur. Skrive, tale og læse. At få oparbejdet eller trænet nogle forfattere. Det er helt klart drømmen.«

Fanger skriver fængselsfortællinger

Digtet er skrevet af en 19-årig fængselsindsat med aliasset ’Grønthandleren’. Majken Søgaard kender skribentens rigtige navn. Illustration: Matthias Wandell Grandjean

5 gode råd til at lave et projekt i et lukket miljø

- Lav en præcis projektbeskrivelse - Hav tålmodighed med institutionerne og deltagere - Hav en organisation i ryggen økonomisk og erfaringsmæssigt - Jo længere tid til at fuldføre projektet, jo bedre produkt - Definer en klar tidsramme, der stemmer overens med projektets mål

Snapchatter giver mediebranchen dét, journalisterne mangler

Snapchatter Rasmus Kolbe, bedre kendt som Lakse-rytteren, har indtaget Dan-marks Radio. På X Factor, DR Ultra og DR Sporten tilfører han kreativ formidling og underholdning – og tør stille de dumme spørgsmål, som journalister ikke gør.

Af Emma Kleist Christensenemmch15@student.sdu.dk

Med en stor portion kreativitet og lidt mod til at turde gøre noget nyt er 24-årige Rasmus Kolbe

blevet en stor succes på det sociale medie snapchat. Her går han under navnet ”Lak-serytteren”. Op mod 10.000 danskere ser med, når Rasmus Kolbe for eksempel laver nyheder om katte, fortæller ’farjokes’ eller spiller snapbanko med sine følgere.

Der er, ifølge Rasmus Kolbe selv, ikke noget specielt nytænkende over mange af de ting, han laver på snapchat. Ud over at benytte sig af kendte koncepter som banko og nyheder, så er mange af hans jokes også nogle, man har hørt før. Men det nye kommer i, at man ikke før har set den slags på snapchat – i hvert fald ikke i Danmark.

»Jeg vidste, der var folk, der gjorde det i udlandet og havde millioner af følgere, men ingen i Danmark,« fortæller Rasmus Kolbe. »Der er ikke nogen, der gør noget på snapchat, og det bliver ligesom overset af alle andre. Derfor er det også fedt at være den første til at være i gang og gøre noget.«

Derfor fik Rasmus Kolbe idéen til at begynde på at lave dét, som han synes manglede i det danske mediebillede. På en tur til New York blev han inspireret, og derfra var det bare at gå i gang.

»I bund og grund valgte jeg bare at begynde at gøre det. Jeg fjernede alt det der, der bare er de almindelige snaps, som; ’her er en ostemad’, eller; ’nu er jeg til fest’,« fortæller han.

Denne beslutning blev starten på en karriere, der senere skaffede ham indtil flere jobs. Igennem venner og en fælles kontakt med internetfænomenet Anders Hemmingsen fik Rasmus Kolbe promoveret sin snapchat. Efterhånden som der kom flere følgere til, blev det endnu sjovere for Rasmus Kolbe at lave snapchat, og han lagde endnu flere kræfter i at forbedre kvaliteten af sine ‘stories’.

Da Danmarks Radio så pludselig fik øjnene op for snapchat-mediet, var det et oplagt valg at ringe til Rasmus Kolbe.

»Det startede med, at DR Sporten havde brug for en til at dække noget håndbold. Så havde jeg en ven, der sagde: ”prøv lige at spørg Rasmus”,« fortæller han.

Da projektet med DR Sporten gik godt, kom der flere jobs til, og på et tidspunkt bliver han også opsøgt at X Factor, der ligeledes ville have en snapchat-reporter.

»De ville egentlig have mig til at lave noget andet, men de fandt så ud af, at de egentlig gerne ville lave noget snapchat. Så sagde de ”værsgo’ den er din – go crazy!”,« siger Rasmus Kolbe.

Skal kunne stille dumme spørgsmålRasmus Kolbe er uddannet i kommunika-tionsdesign fra designskolen i Kolding. Her har han fået nogle kreative redskaber, men ellers er han 100 procent selvlært snapchatter.

»Jeg ved ikke, om man kan uddanne sig selv til at være snapper. Det tror jeg ikke, man kan. Men man kan nok have kompetencerne,« fortæller Rasmus og fortsætter:

»Jeg er ret god til at tegne, og det er en af de ting, man skal på snapchat. Jeg kan også godt lide at være på skærmen, og det er noget andet, man skal. Så skal man også kunne få nogle skøre ideer, og dem har jeg også. Så der er jeg nok bare lidt heldig, at jeg har alle de tre ting, jeg har brug for.«

Netop de skøre idéer er noget, der fungerer godt, når man skal lave indhold til de sociale medier. Rasmus har selv oplevet mange klassiske journalister, der bliver sendt ud for at lave snapchat, men ikke formår at lave indhold, der passer til mediet.

»Jeg tror, der er kæmpe potentiale i snapchat. Jeg har set nogle halvkvalte forsøg på TV2-news, som sender deres tv-værter ned for også at lave snapchat. Problemet er måske, at de er for gamle og lidt for rigide og ikke rigtig har følingen med det,« griner snapchatteren. Han tilføjer dog, at han selv kan have svært ved noget af det, som

journalisterne er gode til.»Der også en masse ting, jeg ikke kan.

Jeg har store problemer med, når jeg skal interviewe en person - altså hvad skal jeg sige? Men jeg tænker på en anden måde: Man skal turde stille alle de dumme spørgsmål. Jeg stiller dem nok, fordi jeg ikke ved, at de er dumme. Jeg synes, de er spændende.«

Han er dog selv bevidst om, at denne tilgang ikke fører til dybdegående journalistisk indhold. Men for ham er det heller ikke nødvendigvis det vigtigste, når man arbejder, som han gør med sociale medier.

»Jeg har ikke brug for at få de store forkromede afsløringer ud af folk. Jeg vil bare gerne se dem pille næse på snapchat. Jeg vil bare gerne se dem være ægte.«

Selv drømmer Rasmus Kolbe om at komme til et punkt, hvor han kan være vært for en form for TV – selvom han dog tror, at gammeldags TV er et uddøende medie.

»Jeg håber at komme til et sted, hvor jeg er det, man kan kalde tv-vært. Bortset fra at jeg tror, TV er dødt. Jeg vil bare gerne lave ting til internettet, som folk gider at se i stedet for TV.«

Følg Rasmus Kolbe på snapchat

Foto: Emma Kleist Christensen

Fremtidens journalister skal kunne mere

Vi er i stigende grad oppe imod store presse- og informationsafdelinger, og det bliver sværere og sværere kritisk at vur-dere, hvad det er, de siger.

“

Foto: Anders Hviid

Kan du skrive? Selvfølgelig kan du det! Men kan du skrive Den Perfekte Artikel? Kforum udskriver en stor ar-tikelkonkurrence i vores jagt på nye, geniale skribenter, der kan indgå i Kforums kreative skrivekorps. Dead-line 17. april. Stor prisuddeling i maj. 1-2-3 sæt igang.

Tilmeld dig på Facebook-begiven-heden ‘Skriv Den Perfekte Artikel til Kforum’ for at finde nyt om konkur-rencen og prisuddelings-eventet den 27. maj.

Af Oliver Sønderbye Therpolthe15@student.sdu.dk

Det er ikke nok at mestre det journalistiske håndværk, hvis man vil begå sig i frem-tidens mediebranche. For spørger man Fyens Stifts-tidendes chefredaktør, Per Westergård, så har branchen brug for journalister, der kan væsentligt mere end det.

Mediebranchen er i hastig foran-dring, og det stiller store krav til fremtidens journalister. De skal

kunne mere, end de kan i dag, mener Per Westergård, der er chefredaktør ved Fyens Stiftstidende:

»Det, vi er gode til på de tre journalistud-dannelser, er at give nogle håndværksmæs-sige kompetencer, altså evnen til at formi-dle.«

»Det, vi endnu ikke er gode nok til, er at uddanne journalister, der kan noget mere end håndværket,« siger han og nævner en fagspecifik viden som noget af det vigtigste for fremtidens journalister.

En hård kamp En fagspecifik viden er ifølge Per Westergård nødvendig for, at medierne kan varetage de-res forpligtelse over for læserne om at være demokratiets kritiske vagthund:

»Vi er i stigende grad oppe imod store presse- og informationsafdelinger, og det bliver sværere og sværere kritisk at vur-dere, hvad det er, de siger,« forklarer han og fortsætter:

»Derfor har branchen brug for journali-ster, der har en anden uddannelsesmæssig kompetence til kritisk at vurdere det, de store

presse- og informationsafdelinger spiller ind med.«Derfor ser Per Westergård gerne, at frem-tidens journalister kombinerer en specifik uddannelse som for eksempel jurist eller øko-nom med en formidlingsuddannelse.

For lige nu mener han ikke, at de tre jour-nalistuddannelser er ambitiøse nok på viden-sområdet:

»Vi er ret enestående inden for journali-stik, fordi de fleste af dem, der kommer ud på arbejdsmarkedet, kun har en bachelorgrad. Vi har brug for uddannelser, der fra starten sig-ter efter at være forløb på kandidatniveau,« siger han.

Forretning og front-end kodningPer Westergård tror, at det fremtidige medie-landsskab kommer til at bestå af mange flere

medier.Derfor mener han også, det er vigtigt, at fremtidens journalister har en forretnings-forståelse og kan tænke i finansieringsform-er. At kunne kode i frontend, som er dét, den besøgende ser, når en hjemmeside besøges, er også en fordel. For det gør det i højere grad muligt at få de forskellige medieformer til at smelte sammen i én og samme fortælling.

Det vigtigste er dog, at fremtidens jour-nalister udnytter, at de er uddannet i en helt anden verden af helt andre typer af medier:

»Jeg er enormt træt af journaliststude-rende, der kommer ud og bliver som os andre. De skal udnytte, at de bevæger sig naturligt på de sociale medier, og derfor kan være mere innovative og skabe medier, der er mere tidssvarende,« siger han.

EKSTERN

Mediernes hovedpine Adblock får nu kamp til stregen

For nogle internetbrugere kan software-programmer som Adblock være en glæde. For andre, heriblandt medierne,

kan det være en økonomisk pestilens.Ifølge en undersøgelse af Optimal.com har op mod hver femte danske internetbruger hentet et adblock-program som tilbehør i browseren. Og

hver gang disse brugere besøger mediernes hjemmesider, mister firmaerne bag penge på grund af manglende reklameindtægter.

Fra dansk idé til mediemareridtHistorien om mediernes kamp mod adblocking er lang. Men bag duellen om adblocking eller ej lå oprindelig en dansk idé, da programmøren Henrik Aasted Sørensen tilbage i 2002 udviklede de første softwaremuligheder til at forhindre fremvisning af reklamer. Det skulle blive en stor udfordring for medierne på nettet.

Kort tid efter videreførte Michael McDonald konceptet med protoudgaven af Adblock Plus, som Wladimir Palant fra Moldova blev økonomisk køber af. Han overtog rettighederne sammen med Till Faida ved at kunne lave en forretningsmodel ud af adblocking igennem det tyske firma Eyeo.

I flere år har adblocking kun været forbeholdt internetbrugere af Mozilla Firefox og Google Chrome. Siden blev både Microsoft og Apple interesseret i programmet, hvor brugere kunne hente Adblock Plus som

gratis installering. Udvidelsen har i dag lagt et yderligere pres på medierne.

Adblock får profit gennem WhitelistLignende firmaer, så som de amerikanske softwareprogrammer uBlock og AdBlock, har også kastet sig ind i fejden for at skaffe reklametrætte brugere. Men hvor uBlock har valgt at være et non profit-projekt, har AdBlock og i særlig grad Adblock Plus skabt et finansieringsgrundlag gennem en såkaldt whitelist. En whitelist er en mulighed for virksomheder, der via et ukendt beløb kan skaffe sig adgang til at blokere internetbrugers adblock og dermed vise reklamer på deres hjemmesider.

Hvem, der får lov til at passere Adblock Plus’ liste, er ikke officielt offentliggjort af Eyeo, men blandt andet den engelske avis Financial Times nævner Google og Amazon.

En håbløs sag for medierneForskellige strategier har været brugt af medierne i at tage kampen op mod adblocking. Det landsdækkende tyske avis

Die Zeit lagde sag an mod Adblock Plus, som bladet i 2015 tabte i retten, hvorefter mediekonglomeratet Axel Springer på tabloidavisen Bild lukkede adgangen til artikler helt for brugere af Adblock Plus.

Et så markant tiltag er de danske medier endnu ikke begyndt på, men der kan være noget lignende på vej snart.

Stifteren af Optimal.com, Rob Leathern, skriver på firmaets hjemmeside, at deres mission er, at journalister skal have deres indhold betalt, og løsningen, mener Leathern, er en brugerbetaling gennem strategien Ethical ad blocking.

Gennem en månedlig betaling kan brugere undgå at se reklamer på nettet, samtidig med at deres beløb bliver fordelt ud til de medier, som de besøger. Optimal.com vil starte med brugere af iPhone6 i løbet af i år, men om projektet bliver effektueret fuldt ud mod adblock-brugere på alle internetbrowsere er stadig uvist.

Medierne har i flere år kæmpet mod adblocking, da de mister reklameindtæger. Nu kan nye redskaber gennem firmaet Optimal.com give medierne indtjeningsmuligheder, hvor læsernes besøg fordeler penge ud til medierne. Grafik: Mattias Wandell Grandjean

Dagbladet Information går over til krypteringDagbladet Information har valgt som det første lands-dækkende medie at kryptere sin netavis. Sikkerheden for læsernes skyld skal prioriteres, mener avisen.

Af Lasse Wittlawit03@student.sdu.dk

Kryptering på nettet er kommet på mediernes dagsorden de senere år. Privatværn og i hvilken grad brugerne

kan få lov til at surfe på hjemmesider uden at blive overvåget af tredjeparts, bliver løbende diskuteret.

I marts måned skrev Lixen, at den norske avis Morgenbladet var de første i Skandinavien til at kryptere netudgaven efter inspiration fra blandt andet Washington Post. Nu har Dagbladet Information fulgt efter.

Behov for reklamer er en udfordringDen 17. marts gik den som det første danske medie over til en krypteret hjemmeside for at

højne hensynet til læsernes privatværn.Det er især mediernes aftaler med analysebureauer og reklamedistributører, som har været den største barriere for at kunne skabe kryptering. Ifølge journalisten Sigve Indregard fra Morgenbladet er de digitale redskaber til kryptering nu blevet så effektive, at der ikke længere er risiko for at miste reklameindtægter på nettet.

Det er endnu ikke alle annonceleveran-dører, der kan tilbyde produkter, som er velegnet til kryptering gennem de såkaldte HTTPS. Alligevel har Dagbladet Information valgt at følge i det norske Morgenbladets fodspor.

Hvad er HTTPS?

Alle hjemmesider har en HTTP-pro-tocol (Hypertext Transfer Protocol), som modtager og udveksler infor-mation fra en server.

Når en forbindelse bliver krypteret, er HTTPS (Hypertext Transfer Pro-tocol Secure) synlig i adresselinjen, som modvirker, at en tredjepart kan

Udviklingen af softwarepro-grammet Adblock skulle fjerne reklamer på internettet for brugernes skyld, men for me-dierne blev det til en kamp om overlevelse med faldende reklameindtægter. Nu svarer medierne for alvor igen mod adblocking.

Af Lasse Wittlawit03@student.sdu.dk

Næste generation af sportsjournalister bør ikke være bekymredeDer skal reflekteres i dansk sportsjournalistik. Det men-er formanden for forenin-gen Danske Sportsjournali-ster, Andreas Kraul, efter den kontroversielle sag om sportsjournalisten Michael Qureshi, der i en årrække har opfundet kilder og citater.

Af Navid Molaaghaeinamol15@student.sdu.dk

I starten af december 2015 vågnede dan-ske sportsjournalister op til et stort chok. Michael Qureshi, en velanset fodbold-

journalist fra Ekstra Bladet, som bl.a. også har været ansat på BT, var blevet bortvist fra sin arbejdsplads for ”uacceptable arbejdsme-toder”, ifølge en pressemeddelelse fra avisen selv. I programmet Onside på TV3+ kunne man blandt andet afsløre, at nogle af de spanske sportsjournalister, som Qureshi har citeret, slet ikke fandtes i sportsavisernes arkiv. Qureshi publicerede desuden et interview med S.S.C. Napoli-stjernen Gonzalo Higuain, der spredte sig i internationale medier, hvilket

“Det vil aldrig nogensinde være en positiv ting, men når det nu er sket, så er vi på en eller anden måde nødt til at få det bedste ud af situationen (...).

førte til en officiel meddelelse fra den italien-ske klub, hvor de slog fast, at interviewet ald-rig havde fundet sted.

Næsten fire måneder senere med en poli-tianmeldelse af Qureshi og mindst 287 tilbag-etrukne artikler, ser Andreas Kraul, sports-journalist hos DR og formand for Danske Sportsjournalister, tilbage på skandalen.

»Det har påvirket os meget. Jeg har hele tiden slået et slag for, at sportsjournalistik er meget bedre end sit rygte. Derfor er det ekstra ærgerligt med sådan en sag her, som giver et argument til dem, der siger, at det er noget typisk for sportsjournalister, hvilket er svært at argumentere imod, fordi det er foregået, det her med Qureshi,« siger han.

Sagen giver anledning til refleksionAndreas Kraul, der er uddannet journalist i 1999 ved Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, vælger dog at se fremad og prøver at få det bedst mulige ud af situationen.

»Det vil aldrig nogensinde være en posi-tiv ting, men når det nu er sket, så er vi på en eller anden måde nødt til at få det bedste ud af situationen. Hvordan undgår vi, at det sker igen, og hvad kan vi lære af det? Det skal vi

spørge os selv om,« fortæller Andreas Kraul og forstætter:

»Det har virkelig givet anledning til no-get refleksion.«

Og tid til refleksion har der netop været hos de danske sportsjournalister. Efter sagen startede, valgte Danske Sportsjournalister at holde et etikmøde, hvor der er blevet talt om de udfordringer, man møder som sportsjour-nalist, og ved Sportsjournalisternes Dag blev sagen debatteret meget.

Andreas Kraul lægger heller ikke skjul på, at sagen er det, der i den seneste tid er blevet talt mest om i det sportsjournalistiske miljø:

»Det er virkelig blevet debatteret, det her. Både på officielle begivenheder, men også hver gang kollegaer har mødt hinanden på stadioner og i håndboldhaller. Det har jo været samtaleemne nummer ét.«

Ifølge Andreas Kraul har man på Michael Qureshis tidligere arbejdspladser sat nogle nye standarder for deres praksisser, men den øgede opmærksomhed gælder også for landets andre sportsjournalister, fortæller han.

»Generelt i branchen tror jeg, at det her lige har været med til at skærpe nogle interne procedurer. Hvis der optræder tre udenland-ske navne i artiklen, så siger man lige, hvem det er, og hvor det kommer fra.«

Hvorfor tror du, Michael Qureshi har gjort det her?»Det er kun gætværk, men det må have no-

get at gøre med, at han igennem mange år har haft en praksis med at gøre det. At han har opfundet noget på et tidspunkt og så overbev-ist sig selv om, at det næsten var lidt rigtigt.«

Ingen grund til bekymringHvis man tager sig en tur på Medietorvet ved Center for Journalistik på Syddansk Univer-sitet, kan man godt mærke, at sportsjournal-istik er et populært felt. Men hvis nogle af de kommende sportsjournalister er blevet be-kymrede for den branche, som deres fremtid ligger i, så mener Andreas Kraul dog bestemt ikke, at der er nogen grund til bekymring.

»Jeg synes absolut ikke, at de bør være bekymrede. De skal være spændte, ambitiøse, og så skal de være klar til at knokle. Der bliver ikke forventet andet af dem, end at de skal lave god journalistik. Hvis man kommer ud efter at have været i praktik som sportsjour-nalist, så er man de fleste steder en stor del af den daglige rytme. Uanset hvad man skal ud og lave efterfølgende, så er det ikke dårligt at have været i praktik som sportsjournalist,« siger Andreas Kraul.

Vejledning er en god idéEfter de seneste plagiatsager i dansk jour-nalistik er professor Peter Bro fra Center for Journalistik på SDU gået ind i et samarbejde med landets andre journalistuddannelser samt Dansk Journalistforbund og Danske Medier for at lave en guide til, hvordan man skal undgå plagiering. Og det er en god idé, mener Andreas Kraul.

»Jeg er generelt for at jo mere uddan-nelse og jo mere viden, desto bedre. Så det ville jeg egentlig synes var et godt tiltag. Der er gråzoner, hvor man tænker, hvor meget tekst man må bruge af noget, før det er pla-giat. Så det er en fin viden at have med sig som journalist, ligesom det er godt at kende straffeloven og offentlighedsloven,« siger

FAKTA

Fulde navn: Andreas Henrik Kraul

Født: 7. juni 1975

Uddannet fra: Danmarks Journalist- højskole i 1999.

Job: Fodboldkom- mentator og reporter for DR.

Foto: Agnete Schilichtkrull

Fodbold forener far og søn

Bag ved mig sidder en tilskuer, som sitrer af ren begejstring og nervøsitet. Nok mest nervøsitet. Han har under

kampen gentagne gange vist mig sin oddset-kupon, hvor han har spillet hjemmeholdet til at vinde præcis 7-0. Da han viser mig kupo-nen i starten af kampen, tænker jeg, at han er rablende gal. Jeg skulle dog blive klogere. For at vende tilbage til nervøsiteten, så resterer der seks minutter af kampen, da stillingen er 7-0 efter en vanvittig kamp. Jeg kunne ikke fatte det. Det kunne manden med kuponen nok heller ikke. Han begynder at råbe og gestikulere, at nu må der altså ikke scores flere mål i kampen. Kampen dør hen og den rablende gale mand, vinder på sin rablende gale oddset-kupon. Han er smurt ind i et in-ferno af glædesrus.

Dette var en af mine første fodboldoplevelser på et stadion. Jeg blev bidt af det. Tænk, at et boldspil gjorde en mand så glad. Ovenstående episode er for mig, hvad fodbold og den evige uforudsigelighed kan. At indfri håb, drømme og historier som aldrig vil dø, og som ikke vil kunne fortælles

Andreas Kraul. Han står fast ved, at der ikke bør skelnes mellem sportsjournalistik og journalistik:

»Jeg har jo det her mantra med, at der ikke skal være forskel på sportsjournalister

og journalister. Sportsjournalister er journal-ister, der beskæftiger sig med sport.«

Til spørgsmålet om, hvordan fremtiden for dansk sportsjournalistik ser ud, er An-dreas Kraul ikke et sekund i tvivl:

»Den ser god ud. Der er så mange dygtige unge sportsjournalister. Man kan sige, at der generelt i journalistbranchen er hårde vilkår, men det er ikke mangel på dygtige sportsjour-nalister, der kommer til at plage os.«

“Jeg tror, at vi husker, at der var en anden magi over fodbolden, fordi det ikke var så tilgængeligt dengang, som det er i dag. I dag bliver det kastet i hovedet på os. Der er ikke den kamp eller liga, vi ikke kan følge.

Af Rasmus Porsman Hansenrasmh15@student.sdu.dk

smukkere end indenfor kridtstregerne. Jeg er fra en familie, hvor der bliver kvitteret med buh-råb, hvis en fødselsdag bliver lagt på en kampdag. Som lille så jeg altid fodboldkampe i fjernsynet sammen med min far. Vi fulgte Brøndby og Liverpool. Min far brokkede og bandede sig altid over spillerne. Lige meget om de vandt eller tabte. Jeg sad nok og grinte lidt af ham i baggrunden. Men som årene er gået, har jeg fået en forståelse for, hvorfor og hvordan fodbold kan få dig helt ned under græsset og helt op over tribunen.

Dengang fodbolden var umoderneMin far fortæller ofte om de gamle dage. De

gode gamle dage. Dengang hvor moderne fodbold var et fremmedlegeme, pengene mindre og foreningslivet højtlevende. Den-gang fodbolden var umoderne. For at forstå, hvordan fodbold var dengang, har jeg sat Dis-coverys fodboldkommentator Morten Bruun i stævne.

»Jeg tror, at vi husker, at der var en an-den magi over fodbolden, fordi det ikke var så tilgængeligt dengang, som det er i dag. I dag bliver det kastet i hovedet på os. Der er ikke den kamp eller liga, vi ikke kan følge.«

Morten Bruun pointerer, at han skal være den sidste til at kritisere den store tilgænge-lighed af fodbold, vi har i dag, da han netop lever af at kommentere de mange kampe. Men han husker stadig tilbage på en fodbold-tid, der var helt anderledes, end den vi ser i dag.

»Vi kunne overtale min far til at køre os på Vejle Stadion. Dengang blev alle kampene spillet samtidig. Og så kom de andre resul-tater op på en tavle, der var sat op af hånd-kraft. At nu var Ikast for eksempel kommet foran mod AaB,« fortæller Morten Bruun og fortsætter.

»Det er lige omvendt i dag. Mediebill-edet var så anderledes dengang og resul-taterne kunne man først læse i avisen dagen efter. Tipsfodbolden var højdepunktet, da det begyndte at blive sendt i 70’erne.«

Sådan er det ikke mere. Men er det skidt, at den moderne fodbold indbefatter forskel-lige kamptidspunkter og mere tilgængelig in-formation?

Det er min romantikersjæl og passionsild i tvivl om. Men jeg hælder mest til, at mere fodbold og mere tilgængelig fodbold ikke er en skidt ting. Så længe at det ikke havner i de forkerte hænder, hvor passionen og kær-ligheden til spillet ikke er førsteprioritet. Det tror jeg også, at min far vil være tilbøjelig til at give mig ret i. Det er netop fodboldromantik-erens drøm at kunne se fodbold når og hvor som helst. Det er også en forudsætning for, at vores favoritklub kan opretholde en forret-ning og en økonomi, der kan sikre klubbens overlevelse. Det smukke spil skal huske sine rødder og forudse sin fremtid. For i fodbold-universet er sund forretning og rationelle økonomiske indsprøjtninger en sjældenhed. Nærmere en illusion. Penge og kærlighed

sker sjældent med hjernen; men med hjertet. I hvert fald i sportens verden.

Magiske grå siloerFodbolden besætter dig. Det starter som en forelskelse og senere et kærlighedsforhold, hvor bølgerne indimellem går højt.

Det er et forhold, som du arbejder på og en kærlighed til spillet, som du deler med an-dre. I mit tilfælde en kærlighed og passion, jeg har delt med min far. Han gjorde mig den kæmpe tjeneste at vise mig fodbolden og dens skøre univers.

Vi kan bruge timer og dage på at rejse rundt og se på fodboldstadions. Turene har været mange og vejene kringlede. Fra Sta-dio Friuli i Udine til senest Volksparksta-dion i Hamburg. Selvom der ikke er kampe i gang, og det bare er grå betonsiloer, er det magisk. Vi ved, at det er her, at drømme lever og legender fødes. Men vi gør det ikke kun for fodboldens skyld. Vi gør det for hinandens og vores forholds skyld, og fordi mange af de store oplevelser mellem min far og jeg bliver skabt gennem spillet på grønsværen. Fod-bolden forener os og udligner aldersforskel-

len. Moderne fodbold eller ej. Fodbold holder min far og jeg sammen, når intet andet kan.

Illustration: Josefine Nygaard Hummelmose

FAKTAFodboldkommentator hos Discov-ery, som ejer Kanal 5 og 6’eren.

Professionel fodboldkarriere med over 450 kampe på bagen hos Silk-eborg IF - stoppede i 2001.

Cheftræner hos Silkeborg IF(2001-2002) og Sønderjyske(2005-2006).

En del af landsholdet, der i 1992 vandt Europamesterskabet. Han kom dog aldrig på banen under turneringen.

“Mediebilledet var så an-derledes dengang og re-sultaterne kunne man først læse i avisen dagen efter.

Sportsjournalistik er ikke for amatørerAt være sportsjournalist kræver viden og engagement for at kunne formidle til sine læsere. Det fandt jeg ud af, da jeg var ude og kommentere på FC Jourventus mod Lokomotiv Odense lørdag d. 19. marts.

FC Jourventus fejrer dagens påskesejr. Grafik: Matthias Grandjean

Af Signe Skov Henningsensihen15@student.sdu.dk

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke ved noget om hverken sportsjournalistik eller fodbold. Men netop derfor har

jeg været ude og kommentere FC Jourventus (FCJ), de journaliststuderende på SDU’s fod-boldhold, mod Lokomotiv Odense (LO). Jeg har fundet ud af, hvad det egentlig kræver at være sportsjournalist.

Spoiler: Det er ikke lige så let, som jeg tro-ede. Det var (nogenlunde) let at holde styr på, hvilke hold der scorede, men så stoppede succesen også der. Jeg aner ikke, hvad der sker på banen, og hvad der er spændende og vigtigt for læserne, og jeg interesserer mig overhovedet ikke for det.

Formidlingsevner er ikke nokMin konklusion er ret klar: For at være en god

sportsjournalist skal man vide virkelig meget om sit felt – præcis, som hvis man var poli-tisk journalist, mellemøstkorrespondent eller madanmelder. Og derfor er det også unfair, at vi dømmer sportsjournalistik – det gør jeg i hvert fald. Sport er et område, som en stor del af vores læsere interesserer sig for, og så er det en kæmpe industri. Det skal altså dækkes, og det skal dækkes af nogen, der ved noget om det. Ikke bare af en almindelig journalist.

Kampreferat 2. minut: Der er indkast til LO. Det var ret udramatisk. Det lignede ikke umiddelbart no-get fra Superligaen, men søde ser de ud.

2. minut: Stille og rolig redning af Magnus Nielsen (FCJ) i målet.

2. minut: Der er rimeligt dramatisk klump-spil foran FCJ’s mål. Jeg kan ikke se, hvad de gør for at parere, men åbenbart virker det. Indkast til LO. Helms tager bolden og får afværget angrebet.

3. minut: Mads Gordon Ladekarl (FCJ) la-ver et imponerende sololøb, bliver fældet og laver et flot rullefald.

4. minut: FCJ forsætter angrebet, og Carl Windahl Bøllingtoft (FCJ) slår sig vist en lille smule. Frispark. Alle stiller op på den anden side af banen. Frederik Helms (FCJ) spiller bolden ind mellem klumpen og målet, og Victor Ernst (FCJ) sætter den ind på et hovedstød.

6. minut: Simon Boye Lassen (FCJ) tager et løb og skyder på mål, men det bliver pareret

FCJ – LO: 6-04. minut: Victor Ernst

6. minut: Simon Boye Lassen

9. minut: Simon Boye Lassen

54. minut: Simon Boye Lassen

65. minut: Jacob Zinkernagel

86. minut: Simon Boye Lassen

af målmanden. Bolden ryger direkte tilbage i fødderne på ham, og han skyder den stille og roligt forbi målmanden.

9. minut: Nikolaj Krogh Bonde (FCJ) ero-brer bolden på midtbanen, spiller stille og roligt op til Simon Boye Lassen, der er fri af forsvarsspillere. Simon er alene mod mål-manden og sætter bolden ind til 3-0. ”Koldt vand i blodet, vi starter forfra,” lyder det hos LO. De virker pressede.

13. minut: LO angriber, men FCJ får det vendt og spiller frem og tilbage foran målet.

14. minut: FCJ angriber. Simon Boye Lassen bliver fældet og rullefalder. Det dømmes frispark. Der snakkes om en mur. Det ligner ikke en mur. Bolden bliver spillet direkte i hænderne på målmanden.

16. minut: Angreb på FCJ. Magnus Nielsen redder, og der er hjørnespark. En eller anden Oli fra LO laver et hovedstød, der går forbi målet.

18. minut: LO tror, at de har en chance for at score. Sødt. Den bliver fanget foran målet.

23. minut: Jacob Zinckernagel (FCJ) har fået en sten i skoen.

28. minut: Simon Boye Lassen slås, og nogen får bolden og spiller til Jacob Zinckernagel. Der er offside. Jeg forstår åbenbart ikke offside-reglen alligevel. Der var jo spillere overalt, og ingen skød på mål.

32. minut: Jacob Zinckernagel bliver skiftet ud med Robin Matthew Crisp (FCJ) og får stenen ud af skoen. Robins neon-pink sko ly-ser op på banen.

35. minut: De råber mere end de plejer på LO. Det er nok fordi, at de fik bolden på den banehalvdel, hvor de skulle score. Det holdt ikke længe.

38. minut: Det virker om om, at dampen er gået lidt af FCJ. LO er klart dominerede ift. boldbesiddelse (kan man sige det?). Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er sket de sidste 20 min. De spiller mest bare lidt frem og tilbage uden nogle sindssyge chancer.

52. minut: LO skyder lige forbi målet. Det ligner, at den går ind, men de spiller videre som normalt, og Magnus Nielsen så ikke ærgerlig ud.

54. minut: FCJ scorer. Carl Windahl Bøllingtoft, der er udskiftet, siger, at det er fordi, at Simon Boye Lassen så, at målman-den ikke var på plads. Han tror i hvert fald, at det var Simon, der scorede. Jeg så det ikke.

59. minut: Frispark til LO helt oppe ved de-res mål. Det virker meget konsensusagtigt, hvad der bliver dømt. De råber i hvert fald alle sammen om frispark.

65. minut: Jacob Zinckernagel scorer til 4-0. De troede lige et øjeblik, at den ikke var gået ind. Igen så jeg ikke, hvad der skete.

66. minut: Frederik Helms har fået krampe. Jacob Zinckernagel strækker ham ud. Han halter mod sidelinjen, og Carl Windahl Bøllingtoft skiftes ind.

68. minut: Der dømmes offside. Det lignede igen ikke en offside-situation.

71. minut: Jacob Zinckernagel spiller ind forbi målet, og de spiller lidt frem og tilbage. Kommer ikke rigtigt igennem. Frispark til LO efter at Jacob og den store rødhårede fra LO løb ind i hinanden sammen.

76. minut: Frispark til LO. De spiller op mod målet, så den går lige i hænderne på Magnus Nielsen. 84. minut: LO skifter ud. Folk klapper lidt. Jeg troede, at de var færdige.

86. minut: Jacob spiller ned ad banen.

Spiller til Mads Gordon Ladekarl. Ind over til Simon, der scorer.

89. minut: Jeg forstår ikke, hvordan Mads kan se, hvad der sker på banen, når han

Foto: Signe Skov Henningsen

Grafik: Matthias Grandjean

sporter så ukontrolleret pagehår i fri dressur. Jeg ville nok have valgt en sportselastik, hvis jeg var ham.

90. minut: Kampen slutter 6-0 til FCJ. Simon Boye Lassen blev godt nok kampens topscorer, men prisen for kampens flot-teste sko ville jeg helt sikkert give til Robin Matthew Crisp.

Af Morten Beese Nielsenmorni15@student.sdu.dk

Og Matthias Grandjeanmatgr15@student.sdu.dk

Undervisere på grillen»Så kigger de studerende mere.«

Af André Majlund Jensenandrj15@student.sdu.dk

Jeg møder Niels Møller Mikkelsen til en snak om alt andet end krimijournalis-tik, men i stedet om markerede triceps

og stramme T-shirts – og lidt om Die Hard.

Da jeg møder Niels, får jeg besked på at holde armene i vejret og vende ryggen til ham. Vi står på Odense Banegård Center ude foran biografen og Baresso.

»Jeg skal bare lige kropsvisitere dig,« siger han.

Lidt modvilligt indvilliger jeg. »Clean!« råber Niels, og en ældre dame kig-ger undrende på ham. »Man kan aldrig være for sikker i den her

branche,« siger han så.Det vil jeg gerne spørge ind til, men inden

jeg kan nå det, har Niels hevet en iPad frem. Han går ind under favoritter, og der ligger en masse links til YouTube. Niels giver mig et sæt earplugs. Jeg skal se nogle ting, han har lavet.

»Det her er godt nok ikke det bedste, men du skal se det alligevel,« siger Niels til mig. Under klippet sidder Niels og tripper med sin ene fod. Med det samme klippet er fær-dig, skal jeg sige, hvad jeg synes om klippet. Og hvis jeg ikke roser klippet, så kan jeg godt mærke, at interviewet er slut.

»Jamen, det kunne jeg meget godt lide,« siger jeg.

Niels rødmer og siger:»Nej, det er bare noget, du siger.« Og tilføjer: »SE HVOR MANGE ARMBØJNINGER JEG KAN TAGE!« hvorefter han hopper ned på gulvet og begynder at tage armbøjninger, alt imens han højlydt tæller, hvor mange han tag-er. Alle de forbipasserende kigger på os. Joe & the Juice har endda slukket for anlægget og stimlet sig sammen ved deres store glasparti

for at kunne følge med i, hvad der sker ovre ved Baresso. Da han har taget den tyvende armbøjning, springer han op, bukker og flex-er sine triceps til publikum. Den manglende applaus irriterer ham. Han skyder skylden på sin T-shirt: »Hvis den er mere tætsiddende, så kigger de studerende mere,« siger han.

Inden jeg når at stille et opfølgende spørgsmål, er Niels allerede i gang igen. »Jamen, jeg føler mig lidt som et sexsymbol. Men nu giver jeg jo også meget af mig selv. Det er derfor, vi altid ser mine tv-produk-tioner i undervisningen. Så de studerende lige kan få lidt lækkert. Jeg må heller ikke vise mine tv-produktioner derhjemme læn-gere. Vi skal nemlig ikke have flere børn lige nu,« siger Niels med et selvsikkert smil.

Jeg ville gerne have haft en snak med Niels om hans idoler. Men efter alt at dømme, har Niels ikke nogen. Han taler ihvertfald sjældent om andre end sig selv – og så Die Hard, hans yndlingsfilm, som han er begyndt at recitere, da jeg er i færd med at pakke mine ting, og interviewet skal slutte. Jeg tak-ker Niels for hans tid og spørger, om han vil have citater til tjek.»Og så siger John McClane bare: Yippie Ki-Yay MOTHERF******. Og så springer alt bare luften!« svarer Niels.

Jeg tager det som et nej, forlader Baresso og overvejer gode øvelser til markerede triceps.

Tanker fra en pendler – Stå af i RoskildeÉn ting, der blandt andet har undret mig, når jeg har misset lyntoget og derfor må tage det langsomme tog, der stopper på hver ... Evig ... Eneste ... station ... på Sjæl-land, heriblandt Roskilde, er, hvorfor man egentlig kalder det at stå af i Roskil-de, når en dreng afbryder et samleje før sædafgang?

Af Ditte Bindesbøll (pendler fra Amager, København – Odense)ditsc15@student.sdu.dk

Vi er en lille skare af jeres medstuder-ende, som af gud ved hvilken grund, har valgt at tage turen tværs gennem

Danmark på daglig basis. Denne tur med de Danske Statsbaner er et forrygende sted at lade tankerne få frit spil. Der er ikke vanvit-tigt meget andet at lave faktisk, især når alt internet forsvinder under broen. Ikke desto

mindre kan man fra tid til anden som fange i toget undre sig over de mærkeligste ting.

Én ting, der blandt andet har undret mig, når jeg har misset lyntoget og derfor må tage det langsomme tog, der stopper på hver ... Evig ... Eneste ... Station ... på Sjælland, heriblandt Roskilde, er, hvorfor man egentlig kalder det at stå af i Roskilde, når en dreng afbryder et samleje før sædafgang? For lige at skære min undren ud i pap, betyder det, at dren-gen trækker sig ud, inden han kommer. Ikke mens, ikke efter, men umiddelbart før. Så er det på plads.

En hurtig google-søgning på emnet brag-te mange smukke beskrivelser af Coitus Inter-ruptus (ja, der er faktisk et smukt latinsk ud-

tryk for at trække sig ud, inden man kommer, hvem skulle have troet det), men ingen steder bliver det fortalt, hvor udtrykket oprindeligt stammer fra.

Til gengæld er der mange spørgsmål i di-verse forums fra unge piger der vil vide, om det er en holdbar præventionsmetode. Jeg går ud fra, at du, kære læser, er klogere end det, så det vil jeg ikke komme yderligere ind på.

Udtrykket “at stå af i Roskilde” er eft-erhånden en gammel kending i slang-ord-bøgerne, og det blev for første gang regis-treret i 1947. Det er altså pænt gammelt og sikkert meget ældre end det. Fordi det er så længe siden, det ellers så subtile udtryk for en sjofel omgang er opstået, er det også svært at

vide præcis, hvorfor det hedder, som det gør. Sprogforsker Ken Farøs hypotese er, at det er opstået som en jernbanemetafor. Det var nu også min egen gisning. Roskilde er jo trods alt to stop før endestationen i København. Ken Farø beskriver, at manden altså ikke ’ankommer’ ved den biologisk bestemte des-tination, men hopper af toget, idet den fulde togrejse vurderes med for høje omkostninger. De mange undere der nu engang er langs de gamle jernbaner. Så næste gang du befinder dig i en af DSB’s herlige togvogne, hvor der altid lige bliver et par grader køligere efter Sorø, kan du kigge ud og tænke over dét, når du passerer den gamle kongeby Roskilde.

Som en ekstra lille detalje, som jeg ikke synes, at I skal snydes for, har hjemmesiden Gadesprog.dk et fænomenalt eksempel på brugen af udtrykket i en samtale:

Lars: Jeg skulle ha været en plet på lagen-et.Ulrik: Brugte dine forældre ikke prævention?Lars: Nej, og min far faldt åbenbart i søvn i toget, så han glemte at stå af i Roskilde.

Nu er du altså blevet dét klogere, ikke alene sprogligt, men også fordi du nu har fået et lille bitte indblik i, hvilke mærkelige ting der popper op i mit hoved på de dødsenslange ture til og fra det grå betonslot i Odense, når man er blevet boende i København.

Public service eller skræmmekampagne?Det er mediernes opgave at informere borgerne om alt, der sker i verden. På det seneste er der dog en tendens til at formidle det sørgelige, forfærdelige og tragiske ved det at leve livet. Er det ikke også mediernes opgave at formidle det skønne, interessante og livsbekræftende?

I begyndelsen af marts lavede TV2 en liste over steder, hvor der er stor sandsyn-lighed for terrorangreb. De mente vel,

at det var god, informerende journalistik. Lande som Afghanistan, Syrien og Irak var på listen, og det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at rejser til netop disse lande er forbundet med en vis risiko. Også Tyrkiet og Thailand, populære feriesteder for dan-skerne, var på listen. Generelt var der tale om mellemøstlige og sydasiatiske lande.

Og derfor er det vel ikke nogen over-raskelse, at de danske sommerferie-rejsende ikke vælger Mellemøsten som rejsemål i år. DR.dk bragte i slutningen af marts en artikel med rubrikken ”Terror ændrer vores rej-semønstre”. Den fortalte, at der var en stor stigning i udlejningen af danske sommerhuse i år, ligesom at salget af rejser til fx Tyrkiet var faldet drastisk.

Og her er det så, at jeg begynder at blive træt. For hvis TV2, DR (og andre medier) vil informere om, hvor der er risiko for terror,

er det så nok at lave en liste med 29 lande repræsenteret? Den 22. marts ramte ter-roren Belgien. I november blev Paris ramt. Og med frygt for at lyde pessimistisk går jeg bare og venter på, at Danmark bliver målet. Hvem siger, at det er mere sikkert at tage i sommerhus på Fanø end at tage på interrail i Rumænien?

Så hvis TV2, DR og andre ønsker at skræmme os til ikke at tage på ferie i Mel-lemøsten, bør de så ikke også gøre det klart, at der ikke er sikkert nogle steder overhove-det? Er dét ikke public service?

Her føler jeg behov for lige at lave en form for parentetisk bemærkning. Selvom terror-risikoen er støt stigende både i og udenfor Europa, er der altså stadig større risiko for at blive kørt ned af en bil eller dø af lungekræft eller lignende. Så hvorfor er det lige terroren, der fylder i mediebilledet?

Det er frygtens skyld. Ingen ved, hvor og hvornår næste terrorangreb finder sted, og det er lige nøjagtigt dét, terroristerne spiller på. Den anspændte stemning, undtagelsestil-

Af Julie Just Krebsjukre14@student.sdu.dk

standene og tankerne om, hvem der bliver de næste ofre er præcis det, de ønsker.

Det er det, vi skal undgå.Vi skal leve vores liv. Vi skal rejse til lige

præcis den destination, vi har lyst til. Vi skal ikke lade os kue. Vi skal mindes alle ofrene fra Istanbul, Belgien og Tunis og alle de an-dre steder. Og vi skal blive vrede, kede af det og lave hashtags på Twitter. Men vi skal komme ud over det. Vi er desværre nok nødt til at vænne os til, at terrorisme er en del af vores hverdag. Men vi skal bekæmpe den ved at vise, at vi har tænkt os at leve vores liv, så længe vi overhovedet kan.

Jeg mener, at dét er mediernes opgave: At vise hverdagslivet, rutinerne og glæden. At vise handling på de mange ord, hashtags og velmente ytringer, som der kommer frem ved terrorangrebene. At informere om de tragiske ting, ja, bestemt – men ikke at føre skræmmekampagne. Rejs hvorhen du vil – Rom, Fårevejle, Baghdad eller de nordiske fjelde. Pas på dig selv. Lev, smil og elsk.

Højskoleophold: En pladsbillet til journalist-studiet Journalist forberedende højskoler ekskluderer både før og ved studiestart.

Af Victor Juul Grønbækvicjuul@gmail.com

Tilbage i 2004 sang Drengene Fra An-gora om, hvor fedt det var at gå på højskole, og det er jeg sikker på nok

også er tilfældet. Et længere ophold væk fra vante omgivelser med ligesindede men-nesker, hvor man skaber oplevelser og ven-skaber for livet, kan da kun være en god ting, ikke? Både og… Jo stærkere noget lyser, desto længere skygger bliver der kastet. Journalist-toget har et begrænset antal siddepladser, og der er rift om billetterne! Som en del af min-dretallet på journaliststudiet, der ikke har haft et højskoleophold, er det min overbe-visning, at højskolerne på trods af alle deres positive aspekter alligevel skaber eksklusion på to områder.

Den første eksklusion foregår allerede ved valget om højskoleophold eller ikke. De fleste højskoleophold har en pris, der kan ligge helt oppe omkring de 50.000 kroner.

Hvor mange ny-udklækkede studenter fra gymnasiet har pengene til at skulle betale et sådant beløb? De er enten nødsaget til at tage sabbatår med fuldtidsjob eller have velhav-ende og/eller gavmilde forældre for at kunne realisere drømmene om højskoleopholdet. Da jeg blev student i 2011 var det stadig pro-blematisk at finde et job, så mange studenter kunne på daværende tidspunkt kigge langt

efter arbejdsudsigter. Skal der virkelig kunne sættes en pris på

fordele i uddannelsessystemet? Det kan nemt ses som et brud på ønsket om social mobi-litet, hvor selv en studerende fra de fattigere lag i samfundet vil have de samme chancer,

såfremt de er skarpe nok. Dette bliver i min optik modvirket af højskolerne, da nogle af dem praler med høj optagelsesprocent, sam-tidig med at de tager så absurd høje priser for det. Askov Højskole skriver f.eks. på deres hjemmeside, at de har en succesrate på 73 procent af elever, der bliver optaget på jour-naliststudierne landet over samtidig med at deres forårsophold koster 36.000 kroner.

Højskolernes eksklu-sion lader sig også mærke, selv når man er blevet optaget på studiet. Det kan jeg personligt skrive un-der på, eftersom jeg har oplevet hele to rusforløb på to for-skellige bachelorud-dannelser. Da jeg til-bage i 2011 startede på Nordisk Sprog og Litteratur på Aar-hus Universitet, kom jeg spæd direkte fra gymnasiet og ind i universitetsverdenen.

Min første umiddelbare usikkerhed blev hurtigt slået hen, eftersom jeg startede med 30 andre skræmte unge mennesker i samme båd, hvor ingen kendte hinanden overhovedet.

Sammenligner vi ovenstående med start-

en på studiet her på Syddansk Universitet, var vi mere end tre gange så mange ved studie-start som på AU, samtidig med at der allerede var skabt grupperinger fra højskoleopholdene (som mere eller mindre stadig er bestående). Så selv med min erfaring som ny studerende på studie, følte jeg, at jeg allerede var gået glip af noget, før vi begyndte.

Det kan naturligvis være svært at sam-menligne kvote 1 og kvote 2 optagelser, men det har alligevel en indflydelse på gruppedy-namikken i rusperioden.

Jeg fordømmer på ingen måde høj-skolerne. Ud fra hvad jeg har hørt fra folk, der har gået der, så har det gavnet dem gevaldigt. Desuden er tilværelsen nu engang sådan indrettet, at ”money makes the world go around”. Ikke desto mindre, finder jeg det fascinerende, at et koncept som højskoler, der fremmer solidaritet og samvær med et så heftigt gebyr og høj optagelsesrate for kur-sisterne, indirekte ekskluderer potentielle journalistaspiranter. De må stå på toget og satse på, at der ikke kommer kontrollør. Det virker desuden noget paradoksalt at bruge en formue på et højskoleophold, inden man skal være fattig studerende. Illustrator: Josefine Nygaard Hummelmose

Verden er større end PolitikenDer er et kæmpe potentiale i de mindre praktiksteder, men mange af dem har ikke nok ansøgere. Truslen om skolepraktik hænger stadig i horisonten.

Af Kristoffer Nordskov, formand for KaJO krped14@student.sdu.dk

»Så nej - I kommer ikke alle sammen til at blive featurejournalister på Politikens kul-turredaktion.«

Sådan hører man jævnligt undervisere præsentere virkeligheden for dugfriske år-gange. Men også over for studerende på se-nere semestre, der allerede bærer præg af den uundgåelige mediebrancheeffekt (om man kalder det realitetssans eller kynisme), bliver det slået fast.

Selvom det er en kliché, at alle starter på uddannelsen med en forventning om at blive stjernekulturreporter på Politiken, så er det kliché af en grund. År efter år er tendensen i praktiksøgningen, at der bliver søgt hos de store, prestigefyldte dagblade i Køben-havn. Og der bliver søgt snævert. År efter år tager folk orlov og sætter deres uddannelse på pause, fordi de ikke fik deres drømmep-lads. Og år efter år er der ledige praktikplad-ser, som ikke bliver besat. Det er hamrende ærgerligt.

For nej – vi kommer ikke alle sammen i praktik som featurejournalister på Politikens kulturredaktion. Men det er ikke nødvendig-vis en dårlig ting.

Praktik er uddannelse – og de mindre steder har meget at byde påPraktikforløbet på journalistuddannelsen er først og fremmest uddannelse. Det er her, hvor den viden og de evner, man har opdyr-ket gennem studiets første del, skal omsættes og afprøves på en rigtig arbejdsplads. Man tager ikke i praktik for prestigen, CV’et eller beliggenhedens skyld – det højeste formål med praktikken er at lære. Og det kan man altså sagtens, selvom redaktionens adresse ikke er København K.

Man hører ofte fra praktikanter, at der er en direkte sammenhæng mellem praktik-stedets størrelse og den portion af selvstæn-dighed, ansvar og frihed, du får stukket i hænderne. Hvor man på nogle medier skal igennem timevis af træning, før man kom-mer på skærmen, er man på andre medier i felten allerede på første dag. Man må også gå

studerende holder pause, bare fordi deres drømmescenarie ikke gik i opfyldelse. De ser en række ledige pladser og en række studer-ende, der ikke tager dem. I det store regneark er der ikke forskel på, om en praktikplads har 70 ansøgere eller én – kun, om den er besat.

Indtil videre har der været bred enighed om, at skolepraktik, hvor man for eksempel sidder på SDU og leger nyhedsredaktion i et år, er en rasende dårlig idé fra de studerende og uddannelsernes side, fordi det umuligt kan være ligeså udbytterigt og lærerigt, som praktik på en rigtig arbejdsplads. Det under-minerer hele idéen om praktik og risikerer at skabe A- og B-hold af færdiguddannede journalister. I ministeriet er det en faktor, at skolepraktik ville koste det hvide ud af øj-nene.

Spørgsmålet er, hvor lang tid omkost-ningerne holder truslen om skolepraktik på afstand, når praktiksituationen er, som den er. Det er ikke mere end et halvt år siden, at forslaget om skolepraktik sidst var oppe og vende – igen fordi, der var et stort antal prak-tikløse studerende. Og ledige pladser.

Og hvad gør de medier der år efter år ikke får nok ansøgere? De nedlægger deres prak-tikantstillinger. Pludselig er der endnu færre pladser og problemet vokser sig større.

I KaJO mener vi selvfølgelig, at alle skal have en rigtig praktikplads. Men det gør det ikke nemmere at kæmpe imod skolepraktik og for flere praktikstillinger, når der hvert år er ledige pladser og praktiksøgende, der ikke tager dem.

Så søg endelig Politiken og andre store medier, hvis det er der, du vil hen. Jeg er sik-ker på, det er fantastiske praktiksteder.

Men gør dig selv og dine medstuderende en tjeneste og undersøg, hvilke andre steder der kunne være noget for dig. Lad være med at begrænse dine muligheder til de mest søgte medier eller steder, der ligger i hoved-stadsområdet. Der en verden derude af andre praktikpladser, der også er fantastiske. Søg bredt.

Illustrator: Victoria Eichert Hess-Petersen

at dér skulle han godt nok ikke være. Praktik handler først og fremmest om at lære.

Derfor har vi i Danske Mediestuderende, sammen med vores venner fra DJ RUC, KaJ og Andrea lanceret kampagnen #SøgBredt, hvor man kan få indblik i, hvordan det er at være praktikant på et af de mindre medier.

Truslen om skolepraktik Men det er ikke den eneste grund til, man skal søge bredt. Lad mig sige det, som det er: Excel er fløjtende ligeglad med, hvor du er i praktik henne. I Uddannelses- og Forskningsministeriet ser man med bekymring på, at et stort antal journaliststuderende hvert år afbryder deres uddannelse og tager orlov – selvom der er ledige pladser tilbage. Og i deres øjne ser det umådeligt forkælet ud, når

ud fra, at der bliver lagt ekstra mærke til en, hvis man ikke bare er en ud af 10 praktikanter – men praktikanten.

Ligeledes kan der være meget bedre chan-cer for at blive ansat efter praktikken på de små medier – eksempelvis på fagbladene, der som regel har en bedre økonomi end dagblad-ene. Praktik andetsteds end de store medier kan også give erfaringer og specialisering, der kan bruges både i traditionel journalistik og andre mediejob på arbejdsmarkedet senere.

Vigtigst af alt, så skal man huske på, at praktikken ikke er afgørende for resten af ens karriere. Et af de bedste eksempler er måske Kristoffer Eriksen. Han var i kommunika-tionspraktik på Carlsberg, men er i dag mor-genvært på 24Syv. Anders Lund Madsen var i praktik på Ekstra Bladet, men fandt ud af,

BagdelenJeg går op i likes på Facebook – altså anonymt»Det er pinligt. Meget. Men ikke værre end at andre kan forstå pinsomheden og kom-me med en trøstende kom-mentar. Hvis vi altså ikke kender hinanden «

Af Amanda Hebel AndersenAmand15@student.sdu.dk

Klummen

Er du Bagdelens Carrie Bradshaw, Bit-terfissen Bethany eller Michael Ro-bak? Her på Lixen elsker vi at høre

om dine skæve betragtninger i hverdagen. Vi ved, at I som journaliststuderende går

og undrer jer, forbløffes, forarges, underhol-des osv. - af små eller store ting i hverdagen. Her har du mulighed for at få afløb for dine skæve betragtninger i hverdagen og få bragt dit klummeindlæg.

Det journalistiske indhold behøver nød-vendigvis ikke at være i højsædet, men vi læg-ger vægt på, at klummen bringer noget alter-nativt til læserne.

Alle har mulighed for at skrive månedens klumme, og temaet bestemmer man helt selv. Teksten skal fylde mellem 3000 og 3500 tegn, og du skal sende den til Lixen.

Gå ind på lixen.dk og send dit forslag til månedens klumme. Så kan det være, det er dit forslag, der pryder Lixens bagdel næste måned.

Månedens pletskud

Er du Bagdelens David LaChapelle, Joe Rosenthal eller Jan Grarup? Er du skarp med et kamera eller din tele-

fon, og er verden blevet foreviget med netop dit kunstneriske syn. Har du helt styr på self-ies, portrætter og totalbilleder, og vil du dele dine fotoprodukter med Lixens læsere?

Det kan også være, du er fuldstændig blank, når det kommer til fotografering, men at du har været vanvittig heldig og har fanget årets pressefoto ved et tilfælde.

Uanset hvad, så send os dit bedste bill-ede. Det eneste krav er, at det er taget i løbet af måneden, måske mens du har været ude at lave dine journalistiske produkter. Så bliver det måske netop dit billede, der bliver valgt til månedens pletskud på Bagdelen.

Send dit forslag til månedens pletskud på lixen.dk.

Du kan også lægge dit pletskud på de sociale medier med #lixenpletskud

»Det der med at have fået nyt profilbillede på Facebook, som ikke får nok likes… Man vil ikke indrømme, at man går op i den slags, så man beholder det pinsomt, til det virker ok at skifte igen. #Ligegladmedhvadandretænker #yeahright.« Sådan lød min bedste Jodel til dato!

Til jer der ikke kender Jodel, så er det et socialt medie udviklet til universiteter. Man kan skrive en Jodel, som kan sammenlignes med at skrive en statusopdatering på Face-book. Universitetsstuderende kan kommu-nikere med hinanden via kommentarer til de forskellige Jodels, der bliver lagt ud. Det sær-lige ved det er, at det er anonymt. Du skal ikke tænke over flotte profilbilleder, og hvad andre mennesker tænker om det, du skriver.

Min Jodel fik intet mindre end 106 ”up’s” (som er det modsatte af ”down’s”). Det er meget i min optik. Jeg fik i hvert fald flere af Jodels ”up’s”, end mit profilbillede fik likes på Facebook. Skønt. Mit profilbillede blev til un-der en date med et spejlreflekskamera på mit værelse. Lyset var perfekt den dag. Jeg følte mig lidt cute. Blinkede til mig selv i spejlet. Derefter redigerede jeg de billeder, jeg havde taget, indtil jeg syntes, at de var nogenlunde acceptable. Til sidst fik jeg krisehjælp fra min overbo, som kunne vælge det bedste ud (min overbo er en han). MEN! Jeg fik ikke hurtigt nok likes til det profilbillede. Overhovedet. Dybt suk. Hele to timers spildt tid - plus det løse. Så jeg valgte at krænge mit hjerte ud via Jodel.

Men tilbage til historien. Efter min Jodel er endt derude i cyberspace, føler jeg mig ikke længere alene om min frustration. Det gode ved Jodel er nemlig, at det (for det meste) er ærligt. Det kan godt være, at man ikke dis-kuterer ligestilling, ulighed og fattigdom på et højt intellektuelt niveau, men det er heller ikke pointen. Her er der plads til, at man går op i likes på Facebook. Plads til alt det som man ikke siger højt. Og helt ærligt? Jeg bru-ger mindst lige så meget tid på Jodel, som jeg gør på DR’s nyhedsapp.

Undskyld. Undskyld til mig selv. Og jeg skal være journalist … Woops. Men sådan er

det! Jodel er åndehullet i en tid, hvor alle for-venter, at man har en mening om et eller an-det. Okay, det var måske sat lidt på spidsen... But you get it.

Eftersom jeg er debatredaktør på Lixen (ja, det er lidt ananas i egen juice. So what), har jeg selvfølgelig også tænkt over, hvad den her lille klumme gør ved mit ansigt udadtil. Bliver jeg nu bare hende, der går op i likes? Hmm, måske. Men hvis vi nu indrømmer, at de fleste mennesker går op i likes på Face-book, så er det da et skridt på vejen til, at vi kan indrømme nogle andre ting også. In-drømme det som af en eller anden grund er lidt pinligt. Jeg har for eksempel endnu ikke mødt en eneste i min omgangskreds, der har stemt Dansk Folkeparti. Lidt vildt taget i be-tragtning af, at det burde være hver femte person, jeg møder på min vej… Anyways, det var lige et sidespor.

Men hvorfor al den snak om profilbilled-er? Jo, jeg vil såmænd bare sige tak til alle jer andre Jodel-brugere, der er der for mig og for hinanden. Når Facebook, Instagram og Twit-ter bliver for offentligt og debatterende, og man bare har brug for et godt råd, en opsang eller lidt optimisme, så er Jodel der altid. Og for lige at dele et af de råd, jeg har fået på Jodel: »Har du tagget dig selv på profilbil- ledet endnu? Ellers gør det, så plejer man at hive lidt ekstra likes.«