LixenDe Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 18. årgang | 3. nummer | Maj 2016

En dag med Politiken-praktikanten i magtens centrum

Læs mere på side 12-13

Fra manden Martin til journalisten KrasnikBRANCHEN S. 8-9

Øl og ingen vinkel med Thomas Skov Gaardsvig

BIXEN S. 16-17

Foto: Magnus Nielsen

Der findes mange fordomme om, hvordan det er at være praktikant på et af landets største medier. Men hvordan er det egentlig at være i praktik hos Politiken? Og hvordan foregår dagligdagen som journalist, når man arbejder side om side med landets største magthavere? Det kender den 26-årige Mette Dalgaard svaret på.

IndholdStudiet 4-7Aprilharståetipraktikkenstegn.Detkanogsåmærkesidennemånedssektion,hvordublandtandetkanfågoderådtil,hvaddugør,hvisduendnustårudenpraktikplads.ViharogsåspurgtThomasSkovomaltfrahansmorgenrutinertilGuiltyPleasure.Ogsåharviundersøgt,hvorvigtigtdetegentliger,atkunnebegåsigmedbådeTVogradio.

Branchen 8-11I Branchen sætter vi denne gang presseforholdene i Kina under luppen med interviews afkorrespondenternePhilipKhokharogPiaElers.Desudenharviundersøgt,hvordanMartinKrasnikerbaresomMartin,oghvaddetegentligtkræverforatkunnelavegodregional-tv.

Fokusset 12-15FokussetergåettætpådepolitiskejournalisterforatbliveklogerepåarbejdsgangenpåChristiansborg.Bekendermankulør,nårmani27århargåetsingangpåborgen?OghvadsigerenpraktikantfraPolitikentilatjonglererundtmeddemangepolitikeresudsagn?Visætterogsåetlillefokuspå,atdetnuer71årsiden,Danmarkblevfrifordentyskebesættelse,oghvaddetharbetydetforjournalistikken.

Bixen 16-17ThomasSkovGaardsvigeraltmuligmanden,derstartedesinkarrieresompraktikanthosDeSorteSpejdere.SidenerhanblevetprogramlederpåDR3.Vimødtehamtilenfyraftensølogenskævoguforudsigeligsamtale,somvihylderherpåBixen.

Debatten 18-19Majmånedsdebatsiderkommeromkringmediernesdækningafdenpolitiskebeslutningspro-cess,hvordanmediernebrugerbreakingnewsformeget,ogenteenageforelskelseiPolitiken,sommåskealligevelikkevarægtekærlighed.

Illustration:Ditte-MarieBindesbøllSchov

Læs om svære presseforhold og censur i Kina i artiklern »De spiser med pinde og finder Østens historier«

på side 10

LixenerdejournaliststuderendesavisvedCenterforJournalistikpåSyddanskUniversitet.Avisendæk-kerudviklingenogtendenserimediebranchenogpålandetsjournalistuddannelser

Amalie KlitgaardAnsv. Chefredaktør

LIXENCampusvej555230OdenseM

www.lixen.dklixen@journet.sdu.dkFindospåInfomedia

Tryk:SkiveFolkebladOplag:600eksemplarer

Lukas BjergChefreaktør

Jasmin LennertStudietredaktør

Asbjørn Hildebrandt ChristensenWebredaktør

Lasse WittBranchenredaktør

Emma Kleist ChristensenBranchenredaktør

Emilie Utzon CarlsenStudietredaktør

Celina BrøndelFokussetredaktør

Alexandra MollerupFokussetredaktør

Morten Beese NielsenBixenredaktør

Signe Skov HenningsenDebattenredaktør

Amalie Hebel AndersenDebattenredaktør

Matthias GrandjeanBilledredaktør

Christoffer MortensenBixenredaktør

Lederen

Vi skal turde prøve grænser af. Kun på den måde kan den journalistiske kreativ-itet blomstre og måske vise medieverdenen en ny vej i kampen mod og med faldende oplagstal, brugergenereret indhold og brugen af flere platforme. Vi skal turde teste, om journalistisk genrebevidsthed og normtænkning er vejen frem. Eller om disse konforme grænser lokker medierne i forfald og glemsel, mens bloggere, Facebook-krigere og debattører bryder rammerne og dermed overtager journalisternes post og ansvar i samfundet.

Man tester grænserne ved både at kende og udfordre. Det første skal Lixen selvfølgelig være platform for. For kun gennem øvning lærer man journalis-tikkens kunst, etik og grænser at kende. Når man så har lært at skrive og fun-det grænserne, kan man prøve dem af. Det skal der også være plads til – altså provokativt indhold og nye idéer. Det sidste var tanken med sektionen ’Bixen’, som blev tilføjet til avisen i marts 2016.

Heri kom et kreativt og nytænkende forsøg i form af artikelserien ”Under-visere på grillen”. For hvor går grænsen mellem underholdende satire og stig-matiserende mobning – og så endda med garvede journalister og undervisere i fokus?I artikelserien er to undervisere på skift blevet sarkastisk ”grillet” af to for-skellige skribenter. Det var en fremragende idé – men idéen manglede et mål. Derfor lukker Lixen serien ned efter en længere debat, selvom vi påskønner indsparket. For uden klart mål og vinkel tangerer artiklerne i større grad til sarkastisk mobning af personernes (opfattede) karakteristika gemt i satiriske fåreklæder i form af virkemidler som ironi, humor og overdrivelse. For satire er en litterær form, hvor afsenderen sætter fokus på en persons handlinger og væremåde med det formål, at noget bestemt skal ændres, fjernes eller forbed-res.

Men vi skal stadig turde prøve grænser af, fejle, lære – og prøve igen. Om man hedder Kurt Westergaard, Charlie Hebdo eller Lixen. Lixen står med åbne arme. For hvis de journaliststuderende ikke tør prøve idéer af, hvem fanden gør så? For hvis journaliststuderende ikke tør forny sig, hvorfor har samfun-det så brug for dem, hvis andre varetager deres post?

På vegne af redaktionen,Amalie Christina Klitgaard

Medietorvet

11. maj: Undervisningsfri

12. maj: Undervisningsfri

13. maj: Institutdysten

14. maj: High Risk

16. maj: Undervisningsfri

17. maj: Oplægsholder: Thomas Skov

10. maj: Oplæg: Sådan sælger du din skoleopgave

17. maj: DJ-kursus: Wordpress for studerende (GRATIS)

30. maj: DJ-kursus: Pas på dig selv

31. maj: Sidste undervisningsdag

8. juni: DJ-kursus: Skriv dig til studie- relevant job (GRATIS)

Snart går vi ind i sommerferietid, agurketid... og måske også journalistiktid?

I en travl hverdag med lektioner, artikler, TV, radio, studiejob, kæreste og øldrikkeri er der ikke altid tid

til at udføre sine journalistiske projekter. Men nu er tiden her!

Hvis du vælger at bruge sommermånederne på at arbejde journalistisk på en festival, lave en podcast i Afrika,

påbegynde en TV-dokumentar eller noget helt fjerde, femte sjette ... Så skriv en artikel til Lixen.

Eller tag nogle billeder. Eller lav en video.

For vi vil utroligt gerne høre om det - og publicere det løbende på vores website.

Send din idé eller dit materiale til: lixen@journet.sdu.dk

Journalistik i sommerferien?

Hop ud af kassen og ind i drømmenTit er det mere tilfældighed end evner, der afgør, hvor du ender i praktik. Det vigtigste er, at du aldrig går på kompromis med dig selv og dine drømme.

Af Malte Lillelund Nørgaardmnrg@dr.dk

Fuck praktikpladser. Sådan tænkte jeg, første gang jeg havde været til Panik- dag, og jeg måtte rejse hjem uden en

ansættelseskontrakt. Fuck det hele. Ingen ville have mig. Jeg følte mig efterladt og ikke tilstrækkelig. Og ja, jeg græd, da mine venner var taget hjem. For det er en lortefølelse at føle sig alene i verden.

Fuck praktikpladser. Sådan tænkte jeg.“

Siden er jeg blevet klogere. Jeg siger ikke længere fuck praktikpladser, men du skal have lov til at gøre det, hvis du ikke bliver til-budt en stilling det sted, du drømmer om. For praktikpladser er drømme. Og tit er det mere held og tilfældighed, end det er kunnen og præstationer, der bestemmer, om du ender med at stå tilbage med din drømmestill-ing. Hallo. Jeg havde også været redaktør på Lixen, så selvfølgelig kunne det ikke gå galt for mig. Mine forsamtaler var gået glimrende, ansøgningen var skrevet fint, og jeg havde tilmed fået et hint om, at der var et sted, der ville ansætte mig. Det hjalp ikke meget. Og

derfor skulle jeg til Panikdag igen. Her løb jeg fra en kontrakt for at komme over til DR Sporten, da de ringede efter mig. Det var også mere tilfældighed end noget andet, at jeg ikke nåede at flå hætten af kuglepennen, før min telefonpasser sparkede døren op og råbte foran sine egne chefer, at jeg skulle spæne hen til DR Sporten.

Efter hvad der føltes som den totale ned-tur til første panikdag, græd jeg færdig, åd junkfood for mange hundrede kroner og så dårlige film i en uge, inden jeg endelig fik samlet tankerne til noget rationelt. Jeg blev

nødt til at bruge tiden konstruktivt, hvis jeg nogensinde skulle grave mig op af det hul, jeg følte, jeg var hoppet direkte ned i. At nå til en konstruktiv konklusion kan tage tid. Det gjorde det også for mig. Jeg troede, jeg drømte om at lave nyheder. Men nu havde jeg pludselig frit valg og skulle ikke forsøge at være en firkantet studerende, der passede

perfekt ned i en nyhedskasse. Nu kunne jeg pludselig lave den journal-

istik, jeg brændte for. Sportsjournalistikken. Og netop derfor tror jeg også, at de produk-ter jeg kunne fremvise anden gang, jeg var

til Panikdag, stod stærkere end tidligere. Jeg var ikke bare endnu en cementblok fra SDU, men faktisk en studerende, der var klogere på, hvor jeg ville gå hen med min journalistik. Jeg havde været tro mod mig selv, og måske derfor endte jeg også som praktikant det sted, jeg ikke havde turde søge inden min første Panikdag, fordi jeg allerede havde opgivet at kæmpe slåskampen mod den konkurrence, jeg troede, der var.

Jeg var ikke bare endnu en cement-blok fra SDU.

“Nu havde jeg været chefredaktør på et maga-sin, skrevet nyheder i spandevis og var godt i gang med at skrive en bog om fodbold. Alt sammen ting, jeg havde drømt om. Og ting, som jeg ikke ville have haft muligheden for, hvis jeg var endt i praktik i første omgang. Nej, du kan ikke eliminere tilfældighederne på en Panikdag, men du kan minimere dem, hvis du er tro mod dig selv. Du er Danmarks bedste journalist, hvis du fortæller mig præ-cis, hvad dine drømme er. Får du ikke en praktikplads, så lev drømmene ud. Min drøm var at blive forfatter. Det er jeg i dag. Næste mål er at blive bachelor i journalistik.

Illustrator: Josefine Nygaard Hummelmose

Er det ikke vigtigt at kunne lidt af det hele?Journalistuddannelsen på SDU i Odense og DMJX i Århus minder unægteligt meget om hinanden. En af forskellene er dog, at de studerende på DMJX selv kan vælge, hvilke medier de vil specialisere sig i på tredje semester.

Af Cecilie Spottog Petersencepet15@student.sdu.dk

På DMJX må de studerende selv vælge, hvad de vil specialisere sig i. Foto: Anders Hviid

Thomas SkovTV-vært i DR

Bopæl?Jeg har købt et hus i Humlebyen på Vesterbro i København med mine damer, Emilie og Ellen .

Praktiksted?Jeg har været i praktik som kok. Men det var i folkeskolen og det endte med at jeg skar mig selv i tommelfingeren og blev sendt hjem. Det gik bedre da jeg kom i praktik på De Sorte Spejdere.

Beskriv dig selv med tre ord?Sjov, jysk og optimistisk på livet.

Aviser eller web? Webwebweb.

Cykel eller bil? Bil. Især når jeg skal til Fyn og Jylland.

Har du et idol? Jeg har altid set op til Trey Parker og Matt Stone, som blandt andet har skabt South Park. Jeg kan også godt lide Niels Hausgaard.

Guilty pleasure?Snøfler. Jeg kan æde tonsvis.

Hvis ikke journalist?Kok på Restaurant Bones. Jeg var aller-ede godt på vej.

Hvad er det bedste ved dit job?At jeg møder et hav af mennesker.

Hvad er du værst til?At få ting gjort færdig, som fx ...

Hvad er du bedst til?At tage den med ro og huske at det der ikke er sjovt, mens man står i det, som regel bliver sjovt senere hen.

Hvad er din livret?En omgang XL Spareribs fra Bones.

Tre ting du ikke kan leve uden?Min iPhone, min penis og cola.

Næste rejsedestination?Jeg skal til Bali til sommer.

Sidste tømmermænd?Det er desværre længe siden, efter jeg er blevet far. Jeg befinder mig i stadiet mellem at være ung nok til at gå i byen og gammel nok til at blive hverdagsalko-holiker.

Morgenrutiner? Jeg skifter ble på min datter, spiser havre-gryn og tjekker Netbank.

Foto: Privat pressebillede

“

På Syddansk Universitet i Odense ud-danner de journalister. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus

uddanner de journalister. Begge steder læg-ger stor vægt på at ruste de studerende til at komme ud i virkeligheden. En af de store forskelle ligger imidlertid i forløbet på tredje semester. Mens man på SDU har undervis-ning i radio og tv på henholdsvis andet og tredje semester, så skal de studerende på DMJX selv vælge, hvad de vil specialisere sig i. Men når uddannelsesstederne bestræber sig på at ruste de studerende til en verden uden for betonmurene, er det så ikke vigtigt, at man kan lidt af det hele?

Ifølge lektor i tv på DMJX Thomas Pal-lesen så bør de studerende ikke være nervøse for at mangle noget, når de kommer ud på praktikpladsen: »Vi hører fra praktikstederne, at så længe de studerende kan deres journalistiske hånd-værk, så skal de nok lære færdighederne inden for radio og tv på praktikpladsen. De skal ikke være bange for at mangle noget.«

Tredje semester på DMJX er opbygget af tre blokke. I starten af semesteret gennemgår de studerende et reportage- og featureforløb på otte uger, hvor de enten kan vælge at have skrivende medier, radio eller tv. De sidste syv uger af semesteret går med undersøgende journalistik, hvor de studerende igen selv kan vælge mellem skrivende medier, radio eller tv. Her kan den studerende vælge det samme som i første del af semesteret, men fravælger dermed en genre. Det er dog ikke noget som generer Mads Bager Granderup, der går på andet semester på DMJX: »Jeg vælger skrivende medier på tredje se-mester. Jeg vil være journalist, fordi jeg kan lide at skrive, så jeg har valgt at fokusere på den del af journalistikken.«Og der er flere studerende, der vælger at gøre som Mads Bager Granderup. 25 procent af de studerende i foråret 2016 har valgt at tage tv-forløbet i begge blokke af semesteret. Mens 16 procent har valgt både radio- og tv-forløbet. En anden studerende, der også overvejer at vælge en genre fra, er Naja Schyberg Peter sen.

»Jeg tænker, at jeg vælger tv mere end ra-dio. Når jeg engang bliver færdig, vil jeg gerne arbejde på en graversektion enten bag dokumentarer eller nyheder. Ellers vil jeg gerne være programvært eller udenrigs- korrespondent. Det er alle karriereveje, hvor jeg vil kunne bruge noget fra tv-forløbet i større grad, end hvis jeg vælger radio,« siger Naja Schyberg Petersen.

Men ifølge tv-lektor ved SDU Niels Møller Mikkelsen er det vigtigt for den studerende at have kendskab til alle tre genre:»Som uddannet journalist er det vigtigt at have kendskab til flere medier for ikke at låse sig fast. Jeg kan godt forstå ideen på DMJX, men jeg tænker, at SDU’s måde, hvorpå de studerende lærer om både radio, tv og skriv-ende medier, giver andre fordele. Der er en anden mulighed for at søge bredere.«

Mads Bager Granderup er dog ikke bange for at gå glip af noget.»Nej, overhovedet ikke. Journalistik er mange ting. Jeg har valg at fokusere på en bestemt del af journalistikken. Jeg ville føle, at jeg gik glip af noget, hvis jeg for eksempel valgte tv-forløbet, da jeg så vil gå glip af de skriftlige kompetencer, som man kan lære på skriveforløbet.«

De studerende skal tage ansvar Når journalisthøjskolens ledelse lader de stud- erende vælge selv, skyldes det, at de gerne

vil have, at de studerende tager ansvar for deres egen uddannelse.»Ansvar bør være forbundet med indflydelse, og vi tror på, at de studerende samlet set lær-er mere, når de selv har valgt deres forløb,« siger Thomas Pallesen og fortsætter: »Når det kommer til de mediespecifikke kompetencer, synes vi godt, at vi kan tillade de studerende at fravælge nogle bestemte kompetencer. Alternativet ville være, at alle skulle lære det samme halvgodt og måske halvengageret.«

Man skal dog som uddannet journalist i dag ikke regne med, at man får lov til kun at beskæftige sig med én genre på en arbejds plads. »Man kan risikere at skulle lave lidt af det hele, når man kommer ud i virke-ligheden. De studerende går ikke ud og bliver tv-journalister. Man bliver journalist, og så er det underordnet, hvilket medie man har med at gøre,« siger Niels Møller Mikkelsen.

DMJX’ ledelse opfordrer dog også de stud- erende til at vælge en så alsidig uddannelse som muligt. Og der er også rig mulighed for at prøve kræfter med andre medier, end det man selv har valgt på semesteret. Der er nem-lig flere muligheder for, at de studerende kan arbejde frivilligt på skolen. »Vi har en tv-station, hvor man kan arbejde frivilligt. Vi har også to radiostationer, hvor man kan arbejde og har mulighed for at lære. Selvom man for eksempel ikke vælger tv-forløbet, så har man forskellige muligheder for at arbejde med det. Dermed får vi givet de studerende en all-around,« siger Thomas Pallesen.

Man bliver journalist, og så er det under- ordnet, hvilket medie man har med at gøre.

»Det er ikke slut endnu«Det blev sagt så mange gange til Store Match Dag, at man kunne have gjort det til et drukspil. Men faktum er, at det ikke nødvendigvis er slut, hvis man ikke har fået en praktikplads til Store Match Dag. En af dem, der har haft heldet med sig på den anden side, er Elisabeth Friis Lars-en.

Af Signe Skov Henningsensihen15@student.sdu.dk

Store Match Dag løb af stablen fredag d. 15. april. 32 ud af de 86 praktiksø-gende SDU-studerende måtte tage

hjem uden en praktikplads. Men som der blev sagt helt utrolig mange gange på dagen, så var det ikke slut endnu. Nye praktikpladser

blev slået op, og andre medier havde ventet med at søge praktikanter til Store Match Dag var overstået. Elisabeth Friis Larsen var en af dem, der måtte tage slukøret hjem fra Århus, men mandagen efter landede hun en aftale med Sand TV. »De ringede til mig på panikdagen lige i den der halvanden time, hvor der ikke må være kontakt mellem medier og de journaliststu-derende. Der ringede de og sagde: ‘Hej, vil du komme til samtale på mandag?’ På det tids-punkt vidste jeg ikke, om jeg ville få noget på dagen, eller om jeg ikke ville, men jeg tænkte, at hvis jeg fik en plads, så ville jeg sige ja til den og så bare aflyse Sand TV. Men jeg fik jo så ikke noget, og så tog jeg til samtale med Sand TV,« siger hun.

Nedstirret telefon ringer aldrigEgentlig havde hun ikke regnet med at ende hos Sand TV. I ugen op til havde hun været til samtale hos både DR, TV2, BLU, DocEye, Døvefilm, Ekstra Bladet og Metronome. »Men der vidste jeg godt, at jeg ikke ville få en plads,« siger hun. »Jeg tror faktisk ikke engang, at jeg nåede at lave en ansøgning til

BLU, fordi jeg vidste, at de lavede forhånds-aftaler med nogle andre, og så var jeg sådan lidt, ‘Hvorfor skal jeg så søge dem?’«

Dog så hun en åbning hos Døvefilm, og havde også regnet med, at de ville ringe til hende til Store Match Dag. Men det gjorde de ikke. »Jeg havde virkelig håbet på, at Døvefilm ville ringe, for jeg vidste godt, at hvis de ikke ringede, så ville jeg ikke få noget – den dag i hvert fald.«

»Jeg skal forberede mig, jeg skal forberede mig«Efter at have stået med en tavs telefon til Store Match Dag gentænkte Elisabeth sine muligheder. Udover den planlagte sam-tale med Sand TV fik hun en samtale med Region Sjælland mandagen efter. Hun havde ikke overvejet at søge praktikplads hos dem, men da hun stod fredag eftermiddag uden en plads, ringede hun til dem alligevel og lavede en aftale om at komme til samtale hos dem samme dag, som hun skulle til samtale med Sand TV.

Om mandagen mødtes hun både med

Region Sjælland og Sand TV, og det endte med, at både Region Sjælland og Sand TV tilbød hende en praktikplads. Hun endte dog med at vælge Sand TV. »Jeg sad på en café med en veninde, og der var en meget blandet stemning. Men så ringede de og sagde, at de havde valgt at ansætte mig. ‘Mener I det?’ var det første, som jeg nærmest råbte til dem i telefonen. Jeg kunne slet ikke være i min egen krop.«

Men selv hvis hun ikke havde haft succes med Sand TV eller Region Sjælland, stod hun klar med en plan C: Få oprettet en ny plads. »Min veninde prøvede at skrive rundt til nogle, som hun tænkte havde indflydelse, men det nåede der aldrig at komme mere ud af, for så havde jeg fået en plads. Jeg havde da tænkt mig at prøve at presse på nogle steder. Måske finde nogle steder, der ikke havde slået en stilling op og høre dem, om de ikke havde tænkt, at de skulle have en praktikant, for det ved jeg er lykkedes for andre.«

Grafik: Matthias GrandjeanTekst: Signe Skov Henningsen

STUDIET 7LIXENStuderende skrotter undervisning op til Store Match DagOp til Store Match Dag kommer færre studerende til undervisning. Dét viser en rundspørge blandt underviserne på 4. semester lavet af Lixen. Studieleder Morten Skovsgaard er opmærksom på problemet og vil ”dreje på de håndtag”, han kan.

Af Oliver Therp Sønderbyeolthe15@student.sdu.dk

Fra den ene undervisningsgang til den anden faldt fremmødet til Mediejura på 4. semester fra over 50 studerende

til omkring 20. Og professor Sten Schaum-burg-Müller er ikke den eneste, der har op-levet tomme undervisningslokaler. For an-tallet af fremmødte studerende falder op til Store Match Dag.

I en rundspørge lavet af Lixen blandt underviserne på 4. semester svarer tre ud af fire undervisere, at der kommer færre studer-ende til deres timer. Den fjerde ønsker ikke at svare, da faget kun har haft én undervisnings-gang i ugerne op til. Amalie Kaaris Lund fra 4. semester er en af dem, der har droppet under-visning. I ugen op til Store Match Dag var hun kun til én forelæsning, og hun har sporadisk droppet fag i løbet af semesteret for at få tid til at lave ansøgninger og besøge medier.

»Når medierne holder åbent hus, så dukker man op. Ligemeget hvornår det er,« siger

hun.

»Jeg har også brugt tid på mine ansøgninger uden for undervisningstiden, men jeg har ikke følt, det var nok.«

En grundig evalueringStudieleder Morten Skovsgaard kan godt forstå, at de studerende har svært ved at nå det hele, og der bliver kigget på, om 4. semes-ter kan struktureres anderledes:

»Vi er i gang med en grundig evaluering af 4. semester, også fordi der har været stresspro-blemer, og vi prøver at se, om vi kan lægge det an på en anden måde,« siger han og fortsæt-ter:

»Vi prøver at dreje på de håndtag, vi kan. Vi tager også en snak med de andre uddannelser for at se, om der er noget, vi kan gøre, der giver et mere fornuftig tidsforbrug i forhold til praktiksøgning. «

På trods af at hun har droppet flere under- visningstimer, er Amalie Kaaris Lund over-bevist om, at hun nok skal klare studiet allige- vel. Nu bruger hun sine kræfter på at læse det forsømte op. Selvom Morten Skovsgaard har forståelse for prioriteringen, mener han dog, at det er et problem, at den skemalagte under-

visning droppes:

»Man kan selvfølgelig samle noget af det op, hvis man gør en stor indsats på et andet tids- punkt i semesteret, men vi har valgt at have så meget undervisning af en grund. Der er lagt op til, at der skal være en læring i under-

visningen, som man ikke får ved at læse det op,« siger han.

»Alt er oppe at vende« Amalie Kaaris Lund tror ikke, der kan gøres meget for at afhjælpe problemet, medmindre man ændrer hele praktiksystemet, »så man ikke både skal skrive ansøgninger, gå til sam-taler, og hvad-ved-jeg i samme uge.«Dét står dog ikke højest på ønskelisten hos Morten Skovsgaard.

Kan man forestille sig, at der i fremtiden kom-mer en længere periode med undervisnings- fri op til Store Match Dag?

»Vi vil ikke udelukke noget på forhånd. Men jeg tror nok nærmere, at man vil overveje en model, hvor man får integreret de læringsmål, der er i fagene, med praktiksøgning på en bedre måde,« siger Morten Skovsgaard og fortsætter:

»Jeg tror, det vil være en bedre løsning end at give en længere friperiode, fordi semesteret er i forvejen ret presset på timer. Alt er oppe at vende, men jeg tror ikke, vi kan forestille os at give mere fritid.«

Studerende indgik praktikaftaler før Store Match DagDette forårs praktiksøgning har som altid være præget af panik; blandt andet fordi systemet flere gange blev ændret undervejs.

Denne spørgeskemaundersøgelse er udarbejdet af Lixen i samarbej-de med studerende og underviser Morten Skovsgaard på faget ”Re-searchtilgange, metoder og teknik-ker” på SDU.

Resultaterne viser, at flere praktik-steder lavede aftaler med de praktik-søgende på 4. semester på SDU før Store Match Dag og at flere finder aftalerne problematiske.

I undersøgelsen spørges der desuden ind til flere aspekter af praktik- søgningen blandt 4. semester på SDU, som vil blive brugt til at forbedre næste års praktiksøgning. Deltager- antallet ligger på cirka 32, hvor-ved resultaterne skal tages med et gran salt, men det giver stadig et repræsentativt billede.

“Når de lægger op til, at man ikke skal indgå forhåndsaftaler, så fun-gerer det ikke at indgå forhåndsaftaler. Men hvis man indretter systemet på en måde, så man godt må indgå disse aftaler, så tror jeg absolut, at det vil fungere.” - Mads Okholm

Illustrator: Matthias GrandjeanTekst: Amalie Klitgaard

”Der var mest kritik af, at det hele var lavet om, og at det hele var noget kaos. Jeg synes egentlig ikke, at forhåndsaftalerne gjorde nogen forskel på situationen.” - Linea Andersen

”Når situationen var, at 90 ikke fik en plads, så ville jeg ikke have is i maven til ikke at sige ja og tage imod en forhåndsaftale. Jeg tror, at det er sådan, det er. Jeg tror ikke, at der er så meget at gøre ved det.” - Cille Holm Højvang

”Sådan som det kom til at forløbe sig, så synes jeg egentlig, at det er okay at indgå forhåndsaftaler. Selvom det kan være presset ikke at have fået en forhåndsaftale, så er det også rart at vide, hvilke praktikpladser der er taget.” - Amalie Kaaris

”Jeg synes, at det er et problem, at der ikke er en konsensus om, at medi-erne gør det samme. Det var bedre, hvis alle medier indgik aftale enten på eller inden Store Match Dag.” - Thor Hedegaard

Illustrator: Matthias GrandjeanTekst: Amalie Klitgaard Kilde: Se nedenståede undersøgelse

Hvor enig eller uenig er du i føl-gende udsagn?»Det er svært at nå alt den plan- lagte undervisning, samtidig med at man søger praktik. «

Når Martin Krasnik optræder som vært på DR2-program-met Deadline, sammenligner han sit job med en skuespill-ers. Beklædt med pudder og pænt jakkesæt spiller han rol-len som grænseløs journalist.

Af Emma Kleist Christensenemmch@student.sdu.dk

Torsdag formiddag nærmer klokken sig 11. På Emil Holms Kanal møder Martin Krasnik ind i den store

glasbygning markeret med det karakteristiske ”DR”-logo. Han har glemt sit personale-ID,

Makeup og jakkesæt gør mennesket Martin til tv-værten Krasnik

og må derfor henvende sig til den gråhårede dame, som betjener receptionen. Hun smiler til ham og starter den snævre svingdør.

»Vi skal kaste lys over, hvad vi ved om den der hvervning af danskere til Islamisk Stat,« udbryder Lasse Lauridsen, der er redaktør på Deadline, da de holder dagens første redaktionsmøde. Martin sidder afslap-pet i en sofa, og lader pegefingeren glide ned ad sin iPhone-skærm.

»Jeg har allerede snakket med Søren Pind. Han kan ikke i dag,« mumler Martin. Han er iklædt en sort langærmet t-shirt og mørke jeans. Om 11 timer skal Martin Kras-nik i studiet og gennemføre aftenens DR2 Deadline. På den tid skal han ikke blot nå at researche og finde kilder, der kan komme i studiet - om 11 timer skal Martin stå i studiet som en anden person.

»Jeg er lidt som en teaterskuespiller. Skuespillere tager kostume på – det gør jeg

også. Jeg tager også sminke på. Jeg har mine åbningsreplikker. Der er mange af de ting, jeg siger, som er skrevet ned i et manuskript, men ligesom for en skuespiller bliver det mest interessant, hvis jeg er god til at impro-visere,« fortæller han om den rolle, han skal indtage senere samme aften.

Denne rolle kan virke meget hård og ligefrem i nogles øjne. Han fortæller selv, at han ofte får privatbeskeder fra folk, der synes, at han er usympatisk, men det rører ham ikke. Han beskriver selv, at han med vilje lægger normale manerer til side, for at få sine kilder til at svare oprigtigt og ikke bare med de sædvanlige ’politikersvar’.

»Jeg synes, at det er sjovt og spæn-dende, når jeg kan få politikere ud et sted, hvor de ikke havde regnet med at komme og få dem til at sige ting, de ikke havde forberedt,« fortæller han. »For at komme derhen må man først og fremmest forberede

sig godt, men også have en form for social grænseløshed. Jeg bliver nødt til at opføre mig på en måde, man aldrig ville opføre sig på i en normal samtale.«

Konfliktsky til hverdag, grænseløs i DeadlineNår man møder Martin Krasnik som privat-person, er han ikke den samme udspørgende type, som man møder i Deadline. Han fortæller, at han er ret konfliktsky, når han ikke er på skærmen.

»Jeg er ret konfliktsky i virkeligheden. Men man kan ikke komme helt udenom, at når jeg synes, at det er så sjovt at lave de der konfrontationsinterviews, må det være fordi der er noget hidsigt i mit temperament, som kommer ud på den måde,« griner han.

Denne forskel kommer også til syne ved Martins forhold til sine kilder. Til aftenens program skal Deadline have besøg af to

Foto: Emma Kleist Christensen

politikere og to journalister. Klokken 20 skal han ringe til aftenens ene gæst, Pernille Skipper fra Enhedslisten. Hun har flytterod derhjemme og havde i første omgang mis-forstået det emne, de skulle tale om. Derfor sørger han for at tale hende lidt til ro. Da han ringer hende op, går han fra sit skrivebord og over i en sofa, hvor han krydser benene hen over sofabordet. Da hun tager telefonen taler han i et roligt stemme-leje, ”Hej Pernille. Nå, jeg hører, at der er lidt flytterod derhjemme?”

Martin Krasnik fortæller selv, at han ofte prøver at skabe god stemning in-den sine interview. Det gør han for at vise, at de ting, som foregår i program-met ikke er personligt eller tarveligt ment.

»Hvis jeg sidder lige før et interview, som jeg ved bliver hårdt, gør jeg meget for at sludre og hygge og joke med gæsten. Også for at vise, at det her er et professionelt forhold. At den næste halve time er jeg ikke primært Martin, men Deadline-værten. Det er et job. Det er en rolle, jeg spiller. Jeg prøver virkelig at vise, at det er strictly business,« forklarer han.

Ingen nervøsitetDa klokken bliver 21:50 er det tid til at komme i gang. Martin stormer fra sit skrivebord og ned igennem DR-byens tomme gange. De fleste medarbejdere er gået hjem på denne tid, men når man nærmer sig Deadline-studiet, er der pludselig mennesker.

Martin går ind i et lille rum med spejle på alle væggene. En mørkhåret kvinde sidder i en af de frisørstole, der kigger ind i alle rummets spejle.

Med en hurtig bevægelse griber han en barbermaskine og fjerner de værste

skægstubbe omkring munden. Bagefter går han med hurtige skridt mod omklædnings-rummet. Da han kommer tilbage, er t-shirt og jeans skiftet ud med et mørkeblåt jakkesæt.

Kvinden fra frisørstolen rejser sig og lægger et beskyttende hånd-

klæde over skuldrene på ham.Efter øjenbrynsfrisering, sprayfarve,

pudder på kinderne og voks i håret er Mar-tin forvandlet til Deadline-værten Krasnik. Der er kun kort tid til han skal på scenen, men hans ansigt er afslappet, og der er in-

gen nervøsitet at spore. Dette skyldes, at han ligesom en skuespiller kan påtage sig en rolle, og derfor ikke er helt sig selv på scenen.

»Skuespillere… altså hvorfor er de ikke nervøse, inden de skal på scenen? Måske fordi de både er sig selv - og slet ikke sig selv. Det der ville gøre mig nervøs var, hvis jeg var rent mig selv, og hvis jeg kunne se mit publikum og for eksempel holde en tale for mennesker, som jeg kender. Men i stud-iet forlader jeg ligesom mig selv. Altså, hvad kunne der da også ske ved det? Det er jo bare fjernsyn! Det handler ikke om liv eller død«.

Da klokken bliver 22:00 går Krasnik ind i studiet. Der er fyldt med skærme og kameraer. I midten af det hele står et stort lyst skrivebord. Krasnik får sat en lille grå plastikdims i øret, og stiller sig foran skrivebordet, hvorfra han kig-ger ind i et kamera. Han retter ryggen og pla-cerer sine hænder sammenlagt foran maven.

29 minutter senere sidder gæsterne klar ved skrivebordet. Krasnik står sta-dig foran skrivebordet. Da klokken runder 22:30 åbner han hænderne og stræk-ker fingrene fortællende mod kameraet.

Programmet går i gang, men Krasnik er ro-lig og fattet, og kan sine replikker på rygraden.

»Jeg tror ikke, at jeg tager det hele så al-vorligt. Det, jeg er mest nervøs over, er egent-lig, at der ikke sker en skid i programmet, at det hele bliver forudsigeligt. Der kan jeg godt tænke: Fuck altså! Hvorfor laver vi overhove-det det her, det er jo fuldstændig ligegyldigt, og der kommer ikke noget ud af det. Det kan gøre mig meget helt ulideligt nervøs,« siger han.

Foto: Emma Kleist Christensen

Foto: Emma Kleist Christensen

De spiser med pinde og finder Østens historier

Foto: Katrine Vigilius

Af Katrine Vigiliuskavig15@student.sdu.dk

Lixen har fået en snak med to danske korrespondenter, Philip Khokhar og Pia Elers, i Kina. De fortæller om et liv, der byder på overvågning, Tai Chi og aha-oplevelser under overfladen af Riget i Midten.

»Da jeg kom hjem til min lejlighed, stod vin-duet åbent. Jeg vidste med sikkerhed, at jeg ikke havde åbnet det, da jeg tog afsted.«

De kinesiske myndigheder havde været i lejligheden i Beijing, mens Philip Khokhar var i Taiwan.

»Jeg tolker signalet som om, at de vil sige til mig: ”Vi kan gøre, hvad vi vil.«

Han har været DR’s Asienkorrespondent siden 2014. Han har flere gange oplevet, at myndighederne har snuset rundt i hans lej-lighed, mens han var væk.

Vi er mødtes i en café i det internationale compound i Beijing, hvor DR har kontor. Et afgrænset område af hvide betonblokke med uniformerede kinesiske vagter ved lågerne.

Selvom Kinas kommunistparti ikke lige-frem ønsker sig udenlandske journalister til jul, understreger Philip Khokhar, at man ikke skal give køb på sine kritiske spørgsmål af den grund.

»Man skal passe på med ikke at blive for forsigtig. Hvis man ikke vil være kritisk, skal man nok ikke være her.«

Over stregen i NordkoreaHeller ikke i Nordkorea ville Philip give sig selv mundkurv på. Han var rejst til Nord-koreas hovedstad, Pyongyang, i 2015 for at dække fejringen af kommunistpartiets 70års

jubilæum. Manden fra Nordkoreas udenrigsmi-

nisterium, som Philip Khokhar skulle inter-viewe, ville ikke sige præcis, hvem han var. Det var tydeligt, at nordkoreaneren kom fra en vigtig familie. Han var uddannet i Schweiz – ligesom landets nuværende regent, Kim Jong-Un - og talte godt engelsk med ameri-kansk accent. Da han før Philip Khokhars in-terview blev interviewet af de norske medier, svarede han åbent og virkede mere progres-siv end gennemsnittet af nordkoreanske em-

overflødige af den grund:»Er vi virkelig blevet klogere på verden?«

spørger Philip Khokhar og fortsætter: »Vi har adgang til et hav af information, som vi har svært ved at dechifrere og afkode.«En nøgle til at afkode oplysninger, tal og fakta er at tage læsere og seere tæt på ”det levede liv”. Derfor er reportagen kernen i Philip Khokhars arbejde.

Reportagen er mødet med mennesker. Den kan flytte en fra at være en tilskuer, der er ”lost in translation” til at kunne relatere og identificere sig med mennesker med andre tankegange, tøjvaner og en anden historie.

Det man ikke kan læse sig tilEt møde der gjorde indtryk på Philip Khokhar var besøget hos Bao Tong, som engang var et

højtstående medlem af kommunistpartiet i slutningen af 1980’erne. Bao Tong faldt i u-nåde, fordi han ikke ønskede at slå hårdt ned mod studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads i 1989. Han sidder nu i husarrest i en lejlighed i Beijing, hvor Philip Khokhar mødte den tidligere regeringsmand, der nu er ’blevet for gammel til ikke at sige sin mening’.

»Man oplever ting herude, som man ikke kan læse sig til,« siger Philip Khokhar.

På landet i Kina, i materialismens spræk-ker, hvor udviklingen kører i et tempo langt fra højhastighedstogenes, findes der for eks-empel en anden virkelighed, der ikke når frem til mange danskeres nyhedsfeed. Her er enkelthed. Man har sin familie, sit levebrød og sin helt, Mao. I Maos hjemby Shaoshan er der opført en stor figur af Mao, som folk tilbeder. Det minder om, hvordan nordkore-anerne tilbeder deres ledere.

»Det var en aha-oplevelse for mig at opleve dyrkelsen af Mao,« siger Philip Khokhar.

Ikke et realityshow»Asien er ikke noget, der rydder forsider på samme måde som for eksempel Syrien gør. Flygtningestrømmen betyder, at det har en direkte indvirkning på Danmark. Så er der valgkampen i USA, der kører ligesom et reali-tyshow. Man kan godt forsvinde i strømmen, hvis man ikke er oppe på mærkerne.«

At være oppe på mærkerne kræver blandt andet, at man er klar til at imødekomme det uforudsigelige.

Selvom Philip Khokhar er fastansat, er der ikke meget andet end lønnen, der ligger fast. Nogle uger arbejder Philip 30 timer, an-dre 100. Nogle dage skal han live i TV-Avisen, hvilket er klokken 4 om natten i Asien.

Til gengæld rejser han til nye steder mindst en gang om måneden og får på den måde set store dele af Asien. Han får lov at møde mennesker, hvis liv er skrevet med an-dre skrifttegn end vores egne, at forstå det fremmede før os andre og invitere danskerne med på sine eventyr.

»Man får nogle unikke oplevelser. Men man skal også arbejde for det,« siger Philip Khokhar.

»Efter den her rejse er dit liv måske lavet om.« Det var 1996. Pia Elers var rejst til Kina sam-men med en erhvervsdelegation med blandt andre udenrigsmi-nisteren, Niels Helveg Pe-tersen. Det var ham, der sagde, at livet måske ville blive forandret for hende. Der er noget ved Asien - man kan blive bidt af det.

20 år senere sidder jeg sammen med hen-de i Dali Courtyard, en gårdhave-restaurant i Houhai-området i Beijing. Der er lyskæder i træerne, grønne flasker Nanjing-øl på bor-det og så en hel del turister. Hun kunne også godt ligne en turist, men som hun forklarer tjeneren:

»I live in Beijing. I work for a Danish newspaper.«

Udenrigsministeren fik ret. Pia Elers flyt-tede til Kina i 2010 og har de sidste fem år ar-bejdet som Asien-korrespondent for Børsen, samtidig med at hun har lavet opgaver for TV2 og andre medier.

Ebbe Sand i kinesisk fodboldskoleDa vi mødes, er hun netop blevet færdig med første udkast til en historie om Ebbe Sands fodboldakademi i Shanghai. Den skal bruges i Børsens tillægsmagasin, Pleasure.

Historien adskiller sig i indhold fra de er-hvervshistorier, Pia Elers typisk beskæftiger sig med. Alligevel er den karakteristisk, for

den handler om mødet mellem det danske og det kinesiske. Ligesom Pias interview med den kineser, der for nylig opkøbte koncernen B&O, med Kronprinsesse Mary under hendes besøg på en designmesse i Shanghai eller den dag Pia sad i en jordhytte i Yunnan-provinsen i det sydlige Kina.

»Det er en oplevelse, jeg aldrig glem-mer.«

Kineserne i jordhytten skulle dyrke øko-logisk te som en del af et projekt startet af en dansk kvinde. Historien lærte Pia Elers, at Kina er andet og mere end shoppingmalls og proppede subways.

»Der er folk i det her land, som ikke har råd til at drikke en café latte til 30 kr.«

Turen til hytten i Junan opfyldte Pias per-sonlige mission som korrespondent: at lære noget nyt - hver dag.

»Jeg vil gerne have en aha-oplevelse mindst en gang om dagen.«

Pia Elers professionelle mission er at gøre sine læsere klogere på Kinas marked. På ud-fordringer og muligheder. For det andet vil hun gerne vise, at Kina ikke er ved at gå nede-nom og hjem. For eksempel viste teprojektet sig som en succes, og Pia kunne senere finde teen på hylden i Magasin hjemme i Danmark. Hun synes, at det nogle gange kunne se ud i danske medier som om ’det hele går ad hel-vede til’ i Kina.

En anderledes verdenKina har vist hende, hvordan verden hænger sammen. Når der sker noget i Kina, så går aktiekurserne enten op eller ned. Hun har lært, at kul ikke kun er ondt, at Kinas yngre generation, de såkaldte ”China millennials” svinger kreditkortet lystigt, og at kineserne erkender, at de ikke har et demokrati, men også at det heller ikke er nemt at styre et land med 1,4 milliarder indbyggere. Desuden har hun lært at dyrke Qi Gang – en sport der minder om slowmotion-kampsporten Tai Chi – og at kigge sig grundigt for, når hun skal over vejen. Kineserne kører over vejen, når det passer dem – også selvom der er rødt

– og at dytte er en folkesport. Hun har lært, at kineserne er mere end præstationsbesatte, enstrengede robotter:

»Man skal ikke tro, at kineserne er sådan nogle, der går i takt.«

I stedet mødes pensionisterne i parken om morgenen og laver morgengymnastik og danser, kineserne snakker over lange målti-der og byens gader kan have en sydlandsk stemning om aftenen.

»Jeg synes, jeg bliver klogere her i Kina end i Danmark. Alt herude er Guanxi,« forklarer Pia Elers. Ordet betyder netværk eller forbindelser.

»Det er det vigtigste. Både i Kina og der-hjemme.«

Pia Elers drikker vin og udveksler visitkort eller bliver forbundet på den kinesiske chat-app, WeChat, til forskellige arrangementer, for eksempel i nordiske handelsorganisa-tioner. Skal det gøres op i procenter, bruger Pia Elers – groft vurderet – 50 procent af sin tid på ”officielt journalistisk arbejde”. Resten bruger hun på at holde sig orienteret om be-givenheder, der vedrører hendes målgruppe og så at pleje netværk. Det generer ikke Pia Elers, at hun skal bruge tid på at smalltalke.

»Jeg synes, det er enormt spændende at møde nye mennesker.« Og mennesker er der jo nok af i Kina.

Foto: Martin Gøttske/JP

bedsmænd.»Jeg troede, der var lidt bredere rum

med ham,« siger Philip Khokar. Han ønskede at gå til sin journalistiske

opgave i Eremitriget på samme måde, som han gør alle andre steder.

»Jeg ville ikke bare holde mikrofonen,« siger han.

Interviewet gik da også fint, lige indtil nordkoreanerens lovprisninger af sit fædre-land blev lige lovligt positive for et land, der ligger solidt i bunden af friheds-, vækst- og sundhedsstatistikker. Han udbredte sig blandt andet om, hvordan Nordkorea ikke havde nogen arbejdsløshed. Philip Khokhar pointerede, at der altså er folk i Nordkorea, der sulter. Pludselig var der problemer med Philip

Khokhars pas, og det var usikkert, hvorvidt Philip kunne rejse hjem til Beijing til den planlagte afgangstid. Hele historien kan læses på DR’s hjemmeside, men det endte med, at Philip Khokhar trods alt slap ud af verdens mest lukkede land.

»I gamle dage havde korrespondenter monopol på nyheder fra udlandet,« siger Philip Khokhar.

I dag er verden blevet meget mindre og informationsstrømmen vokset. Men Philip Khokhar mener ikke, at korrespondenter er

EKSTERN

Regional-tv giver plads til en større kulturel fordybelse

Som regional-tv bliver de otte TV 2-regioner ofte begrænset af deres geografi til at kunne dække de største nyhedssager,

men det giver til gengæld frirum til at skabe anderledes tv med tid til fordybning.

Signe Ryge Petersen blev landskendt i midten af 1990’erne, da hun var med til at starte TV2 Vejret som vært. Siden har det været de regionale tv-stationer med talrige af feature- og kulturindslag, som har præget hendes hverdag. Hun ved, hvad det vil sige at kunne lave tv på regionale præmisser:

»Det er ikke så tit, at der er breaking news på dagen her på TV2/Fyns redaktion, og det giver os en bedre mulighed for at planlægge og forberede os på at lave et indslag end eksempelvis på landsdækkende tv, og det er et kæmpe privilegium,« siger Signe Ryge Petersen.

Efter en periode hos TV2 Vejret har hun haft mere end 10 års erfaring på den sjællandske kanal TV Øst og siden 2007 produceret et hav af indslag for fynboerne. Alt sammen har det givet hende en stor viden om at kunne skabe et godt interview.

Forberedelse altafgørende for et indslagNogle dage bruger Signe Ryge Petersen på længere research, som gør, hun ikke producerer et indslag til hver eneste dag, og det er en situation, som hun sætter stor pris på.

»Hvis jeg skal kunne forberede et interview med eksempelvis en forfatter, så kræver det mere tid at få læst noget litteratur og bøger for at kunne være ordentligt klædt på,« siger Signe Ryge Petersen.

For at kunne lave et godt indslag, så pointerer hun, at det kræver en ordentlig forberedelse, og at folk føler, at de bliver taget seriøst og får

respekt af journalisten.»Det handler mere om, hvad der

interesserer kilden at få frem i selve interviewet, end hvad jeg selv lige går og interesserer mig for,« forklarer Signe Ryge Petersen og fortsætter:

»Kilden blomstrer meget mere og bliver mere frisat, synes jeg, når interviewet drejer sig om noget, som personen selv brænder for og får lov til at formidle ud.«

Kunsten at finde de gode interviewsDe mange kulturelle interviews har givet

Signe Ryge Petersen mulighed for at møde og gå i dybden med kendte personligheder så som forfatterne Salman Rushdie og Carsten Jensen og over til almindelige borgere, som har en god historie at fortælle.

»Der er da selvfølgelig døde perioder, hvor jeg tænker, at der bare intet sker her og nu, og hvor de gode historier er helt væk, men to dage efter kan det se helt anderledes ud,« siger Signe Ryge Petersen.Hun får mange henvendelser fra folk, som

“Det handler mere om, hvad der interesserer kilden at få frem i selve interviewet, end hvad jeg selv lige går og interesserer mig for.

er interesserede i at blive interviewet, og kildenetværket hjælper hende i det daglige arbejde til at få inspiration til nye indslag.

Regional-tv på nye platformeSidste år blev TV2/Fyn som den første regionalstation til en 24-timers kanal udover de faste programmer på TV 2, og også på de sociale medier bliver der satset mere og mere på at nå ud med nyheder og kulturelle indslag.

De nye forandringer på de forskellige medieplatforme tager Signe Ryge Petersen med sindsro. Hun vil fortsat koncentrere sig om, at tv-stationerne skal kunne levere en god journalistisk drivkræft med interviews som det bærende element.

»Selvfølgelig skal vi som journalister være med de nye steder, men det er selve interviewet, hvor man skal sætte sig ind i mødet med et andet menneske og så at kunne gøre det interessant som et TV-indslag, der altid vil fange mig,« siger Signe Ryge Petersen.

Signe Ryge Petersen har med mere end 20 års erfaring på regional-tv et solidt kendskab til, hvordan det gode interview kan fremstå på tv, og det er et arbejde, som hun aldrig bliver træt af. Foto: Lasse Witt

Det kræver stor kreativitet og fantasi at kunne lave regional-tv med en god kvalitet. Det kan Signe Ryge Petersen fra TV 2/Fyn skrive under på, men det er en udfordring, som hun med glæde tager.

Af Lasse Wittlawit03@student.sdu.dk

3 journalistiske ting, som du (måske) ikke vidste om Signe Ryge Petersen

Trods mere end 20 år i mediebranchen er Signe Ryge Petersen ikke uddannet journalist. Hun har en cand. mag. i dansk og kulturformidling.

Før hun var 25 år, havde hun aldrig drømt om, at hun skulle komme til at lave TV.

Hun har skrevet speciale om kultur-tv, før hun blev tv-vært, der handlede om, hvorfor kultur-tv kan være så kedeligt.

En dag med Politiken-praktikan

Af Magnus Nielsenmagni15@student.sdu.dk

»Så røg Johanne. Og ind kom hende Pernille Skipper. Det bliver spændende at se, hvordan de klarer den,« siger en mand i shorts i køen til gæsteindgangen.

På hver sin side af de tunge trædøre, som udgør hovedindgangen til Borgen, er Danne- brog hejst og vejer i vinden. Christiansborg tager sig godt ud i solen, og det er ikke svært at forestille sig, at inde bag de tunge døre bliv-er der taget beslutninger, som påvirker hele det danske kongerige.

Det første, man møder, når man træder ind, er sikkerheden. »Skal du besøge en? Så skal du lige lige have et gæstekort, og så kommer hun ned og henter dig,« siger vag-ten til mig. Der går ikke mange minutter, før Mette kommer løbende ned af den berømte trappe, som har lagt trin til adskillige inter-views og fotos gennem tiden. Hun har langt lyst hår, en dyb mørk vinrød skjorte og sorte bukser på.

»Hej, er det Magnus?« spørger hun let-tere forpustet, da hun kommer ned. »Har du spist? For det har jeg nemlig ikke, så jeg køber mig lige hurtigt noget frokost.«

“Jeg havde også godt hørt de der rygter. Men det passer overhovedet ikke.

Startede med GyllegateMette Dalgaard er 26 år og i gang med sine tre sidste måneder som journalistpraktikant på Politiken. Hun er RUC’er. I første del af hendes praktikperiode sad hun på Politikens økonomiredaktion.

»Det var ikke en redaktion, jeg havde ønsket, og jeg var på forhånd lidt skræmt ved tanken om økonomi i et halvt år, men det var sindssygt fedt og lærerigt,« siger Mette med et smil, efter hun har købt en sandwich i kan-tinen.

Hun leder mig sikkert rundt i gangene, men fortæller, at det til tider kan være rigtig svært at finde rundt. Men vejen til hendes egen gang, Ridebanen, den kender hun. Vi sætter os i køkkenet, som i dagens anled-ning er temmelig lummert, fordi solen står lige ind. Væggene er hvide. Der står fem små borde med to stole ved hvert, et køleskab, en opvaskemaskine, en mikroovn og et langt køkkenbord, hvor der står tre kaffemaskiner, som man får indtrykket af nærmest kører i døgndrift. I den tid det tager Mette at spise sin sandwich, bliver der hentet adskillige nye kander kaffe.

»Jeg kom på Borgen lige da alt det med Eva

Kjer Hansen og Gyllegate startede. Det var ret vildt. Jeg anede intet om miljøpolitik, rand-zoner, baseline og sådan noget, så der gik meget tid i starten med at sidde på Google. Men nu er jeg også blevet ret skarp på miljø- og landbrugspolitik,« griner Mette.

De første tre måneder havde hun primært vagter, hvor hun havde fokus på den politiske dækning til nettet, og sidst på dagen skrev hun en version til avisen. Men nu har hun flere vagter, hvor hun møder senere ind og ikke er den, der skal rykke på det, der sker på dagen.

»De vagter er lidt anderledes end web-vagterne, fordi man på web skriver hele tiden. Nu er der lidt længere tid til lige at få fulgt op på nogle ting og sådan noget.«

Masser af plads til idéerLigesom mange andre havde Mette også hørt fordommene om, at man på de store medier kun fik lov til at hente kaffe og ikke lave det, man gerne ville. Hun oplevede dog hurtigt, at det slet ikke var rigtigt.

»Jeg havde også godt hørt de der ryg-ter. Men det passer overhovedet ikke. Man er helt på linje med de andre journalister, og man bliver overhovedet ikke set ned på. Selvfølgelig skal man lige bevise sit værd i starten, og vise at de kan regne med en. Men ellers er man helt på linje og har også adgang til kilder osv.«

Hun fortæller også, at man har rig

mulighed for at komme med egne forslag, og at cheferne lytter.

» Min redaktør er til morgenmøde på selve avisen hver morgen og kommer så tilbage og fortæller, hvad vi skal have fokus på den dag. Men han kommer mere med nogle rammer, og så kan man frit pitche idéer indenfor de rammer. Og så har vi et planlægningsmøde om mandagen, hvor man kan komme med idéer til egne historier, lige så vel som man i løbet af ugen kan lufte dem.«

Hun kan dog godt ærgre sig lidt en gang imellem over, at der sjældent er mulighed for at dykke ned i lidt længere projekter. Men det er ikke, fordi praktikanter ikke får lov, men simpelthen fordi at redaktionen er så afhængig af dem. Men det har dog ikke holdt Mette tilbage fra at pitche idéer til sin redaktør.

»Jeg ville gerne lave noget med Esben Lunde de dage, han skulle præsentere sin naturpakke og havde noget på spil. Jeg fandt så ud af, at Rune Lykkeberg var kommet mig i forkøbet, men så blev jeg bare koblet med på det projekt, og vi sidder så og laver noget til Politikens PS-tillæg nu.«

Som journalist på Borgen sidder man ikke med et bestemt stofområde, men Mette fik alligevel det råd at finde et område at dykke ned i. Og gerne et område, som var lidt anderledes end alle de andre. Og i forbindelse med hendes projekt med Rune Lykkeberg, så kom hendes viden om miljøpolitik hende også til gode.

»Jeg kan huske, at vi skulle op og inter-viewe Esben Lunde om hans natursyn og så-dan noget. Det var Rune, der ligesom styrede det, men da vi kom derop og sagde ’hej’ og alt det der, så sagde Rune lige pludselig ’ja, jeg har jo så også taget vores miljø- og naturek-spert med’, og så tænkte jeg alligevel for mig selv, at ’ekspert, det er måske lige at stramme den lidt’,« griner Mette og siger, at godt nok ved hun, hvad randzoner og baseline er, men ekspert, det er hun altså bestemt ikke.

»Men det gik rigtig godt, og jeg fik stillet Foto: Magnus Nielsen

“Jeg kan huske, at vi skulle op og interviewe Esben Lunde om hans natursyn og sådan no-get. Det var Rune, der ligesom styrede det, men da vi kom derop og sagde ’hej’ og alt det der, så sagde Rune lige plud-selig ’ja, jeg har jo så også taget vores miljø- og na-turekspert med’(...)

Der findes mange fordomme om, hvordan det er at være praktikant på et af landets største medier. Men hvordan er det egentlistørste magthavere? Det kender den 26-årige Mette Dalgaard svaret på.

t i magtens centrum

En levende redaktion»Jeg skal lige ud og ryge en smøg, men vil du ikke se kontoret først?«

På Politikens Christiansborgredaktion er de otte, der sidder i to rum, som ligger lige ved siden af hinanden. Seks fastansatte og to praktikanter. Man har hvert sit skrivebord, man sidder ved.

»Man sidder rigtig tæt herinde. Og man sidder og snakker, folk ringer, og der kører News i baggrunden, så man skal være ind-stillet på, at der sker noget rundt om ørene. Men det, synes jeg, er vildt fedt, for hvis der sker noget, så er alle super optaget af det jo, og så kan man virkelig få diskuteret. Hvis jeg sad alene, ville jeg nok bare begynde at snakke med mig selv,« siger Mette og griner lidt.

På vej ud til rygeterrassen går man forbi Alternativets kontorer. Freds- og forsvars-ordfører René Gade bærer stolt rundt på et limegrønt Å, og ligner en som ikke helt har lyst til at give slip på det. Fra rygeterrassen har man udsigt ud over den gamle Ridebane på Christiansborg. Solen står stadigvæk højt på himlen, og folk har smidt jakkerne og står i T-shirts og skjorter. Hun fortæller, at hun nogle gange godt kan savne det sociale, som der var mere af, da hun sad inde på Rådhus-pladsen, hvor Politiken holder til.

»Man er ikke altid med til de der spontane fredagsøl længere,« siger hun, mens hun pulser lidt på smøgen. Hun skyn-der sig dog at tilføje »men selvom mange af drengene er lidt ældre og har fået børn, så får vi da en lille skrivebordsøl en gang imellem efter arbejde. De er trods alt så unge, at de stadigvæk godt kan drikke,« griner hun.

På besøg hos politikerneDa Mette har røget færdig, er det tid til lige at færdiggøre de sidste spørgsmål, og så går turen mod Socialdemokraternes kontorer, nærmere bestemt Simon Kollerups. Radikale Venstre har sagt til Mette, at De Konserva-

tive ikke skal regne med at finde flertal hos rød blok i forhold til natur- og miljøpakken, hvis regeringen ikke leverer på deres krav om kvælstofreducerende tiltag. Radikale Venstre mener nemlig, at kravene er uambitiøse og er derfor kommet med deres egen pakke. Hun skal nu op og høre, hvordan Socialdemokra-tiet forholder sig til det. Hun fortæller, at det er svært at lave aftaler med politikerne, fordi dagene så hurtigt kan ændre sig, så i dag går hun bare forbi deres kontorer. »Uh, nu er det spændende, om jeg kan huske, hvor det er henne. Jeg er ikke altid lige god til at komme rundt, for når man sidder på web, så er det nemmere lige at ringe derover, for ellers kan man nemt gå forgæves, og så spilder man rigtig meget tid,« fortæller Mette.

Vi tager elevatoren op til 3. sal og går til venstre. Så til venstre igen, ind gennem et rum, forbi de berømte rullende elevatorer, som fragter politikerne op og ned, og så lidt til højre.

»Hmm, nu er jeg ikke helt sikker på, om vi skulle have været en etage ned,« siger Mette halvt til sig selv, indtil hun får øje på tidligere skatteminister Benny Engelbrechts kontor.

»Nå, men så er vi det rigtige sted.« Hun fører os videre ind af en dør, og ind på en lang gang, med en karakteristisk 70’er gul karry farve på vægge og gulvtæppe.

»Her er det! Men han er der så ikke lige nu,« siger Mette, og stikker lige hovedet ind i de omkringliggende kontorer. »Det kan være, han er nede i salen.« Hun tager sin telefon frem og prøver at ringe til ham. Tele-fonsvarer. »Nå, men så må vi ned og prøve Lisbeth Bech Poulsen.« Tilbage igen gennem de mange rum, forbi elevatorerne, en enkelt sal ned af trapperne og lidt rundt igen. »Jeg havde faktisk kontor lige derinde, da jeg var kommunikations-praktikant for SF,« siger Mette pludselig og peger på en lukket dør. »Der sad jeg sammen med en anden ansat og så Pernille Vigsø Bagge, der sad i Folketinget for SF på det tidspunkt. Det var også rigtig hyggeligt!« Vi går lidt videre. Lidt til højre, lidt til venstre.

Inde på et kontor kan man lige skimte et par plakater med Pia Olsen Dyhrs ansigt. Der ligger også et par SF-flyers og foldere. Efter lidt tid rundt mellem SF’s kontorer finder hun

endelig skiltet med Lisbeth Bech Poulsens navn på. Men heller ikke denne gang er der bid. »Nå, men så må vi tilbage på kontoret, og så ringer vi bare derfra.«

Mulighed for at gøre en forskelTilbage på kontoret skal Mette nu til at kime politikerne ned. Hun skal også lige nå at transskribere interviewet med Esben Lunde. Det skal nemlig med i PS-tillægget søndag, og så kan hun forhåbentlig holde fri kl.18. »Hov, skulle du lige have et billede inden du gik.« kommer hun i tanke om, og skynder sig at rydde tomme flasker og skrald væk fra skrive-bordet. Så sætter hun sig parat. »Uh, jeg er altid så akavet med sådan noget her.«Livet som praktikant på Borgen er til tider rigtig hektisk. Men Mette synes, at det er fedt at være med lige midt i magtens centrum. Her har hun mulighed for at konfrontere poli-tikerne med det, de gør hver dag. Og så får man benhård træning i de journalistiske dis-cipliner, som den hurtige nyhed, det kritiske interview eller kildekritik. Og selvom man ikke synes, at ministerrokader er det fedeste i verden, så får man stadigvæk masser ud af at være i praktik på Borgen, fordi man lærer at komme med nye perspektiver på de gode politiske historier.

»Det er da fedt at møde på arbejde her hver dag og være med, hvor det sker. Det er jo virkelig herinde, at man kan være med til at gøre en forskel og ændre på ting. Det er jo virkelig her, det sker!« Hun håber da også på, at hun kan få et job på Christiansborg, når hun er færdig. Dog er der lige et speciale, der skal skrives. Men det er langt fra sikkert, at det bliver i Danmark.

»Jeg har en aftale med en veninde om, at vi skal til New York og skrive speciale. Hun sidder ovre på Information nu, og vi har sagt, at hvis en af os skulle være så heldig at få et job, så er det okay, at man springer fra, og så skriver vi det herhjemme.«

Mette har fulgt mig ned til den berømte trappe, hvor dagen startede. Jeg tager af-sked med hende, og bevæger mig ud i solen igen med en snert af misundelse over, at det ikke er mig, der har mit eget skrivebord på Christiansborg.

Foto: Magnus Nielsen

“Det er da fedt at møde på arbejde her hver dag og være med, hvor det sker. Det er jo virkelig herinde, at man kan være med til at gøre en forskel og ændre på ting. Det er jo virkelig her, det sker!

Hvis jeg sad alene, ville jeg nok bare begynde at snakke med mig selv

“

g at være i praktik hos Politiken? Og hvordan foregår dagligdagen som journalist, når man arbejder side om side med landets

nogle kritiske spørgsmål til sidst, så alt var fint.”

Mens hun sidder og spiser frokost, kom-mer Mettes kollega Morten Skærbæk for anden gang ind og fylder kaffe på kanderne. ”Nu siger du forhåbentlig, at du er på verdens bedste redaktion med nogle verdensklasse journalister,” siger han til hende med et smil på læben. ”Selvfølgelig. Og specielt dig jo Morten, du sætter jo ligesom den tårnhøje standard for alle os andre,” griner Mette til-bage.

Befrielsen af pressen

Af Yngve Alexander Saxil Andersenynand15@student.sdu.dk

Da det tredje riges tropper rullede ind over den danske grænse den 9. april 1940, var det ikke blot den danske

suverænitet, der led et knæk. Allerede fra starten af besættelsen blev de danske medier pålagt censur.

Den danske pressecensur blev foretaget af Udenrigsministeriets Pressebureau. Denne ordning var oprettet for at undgå tysk ind-griben i den danske presse, således at pressen fik lov til at fortsætte frit under tyske regler og censur… Paradoksalt, kan man kalde det eller et nødvendigt onde.

Pressebureauets beføjelser var blandt andet, at de kunne forbyde enhver omtale af en konkret begivenhed. Derudover stod de også for en forhåndscensur af alle informa-tioner fra de udenlandske presseagenturer, inden disse nåede frem til de danske redak-tører.

Mens censuren betød, at den danske presse ikke måtte skrive, hvad der kunne

opfattes som værende anti-tysk propaganda, kunne værnemagten også kræve fjernelse af redaktører, som det f.eks. skete for Socialde-mokratens redaktør H.P. Sørensen i 1941.Historien om pressecensuren er vigtig, da den cementerer det faktum, at sandheden altid vil ud. Underlægges pressen censur, bliver al-verdens skribenter blot dygtigere til at skrive mellem linjerne, eller befolkningen finder al-ternative nyhedskilder. Da den danske presses troværdighed faldt grundet censuren, lyttede befolkningen i stedet til BBC eller svensk ra-dio. De læste hellere det illegale blad De Frie Danske end deres sædvanlige avis. Alt sam-men et udtryk for, at den ucensurerede presse er den mest attraktive presse.

Fortællingen om pressecensuren tjener som et vigtigt pejlemærke for den danske presse. Går man på kompromis med sand-heden, kompromitterer man ikke blot sit eget livsgrundlag som virksomhed, da læserne forsvinder, men man forskubbes også til ir-relevans, da der altid står andre klar og parate til at oplyse.

En anden vigtig ting, som censuren af pressen viste for 76 år siden, var, at tiden for statslig pressecensur var ovre. Det lykkedes ikke for værnemagten at eliminere den frie presse. De kunne lukke munden på mainstreampressen, men ikke alle alternati-verne.

Når det ikke var muligt at censurere pressen, mens kun radio og papiravisen eksisterede, kan det antages, at det er så godt som umuligt for staten at censurere pressen i dag, da vi har endnu flere medieplatforme. Så fejringen af befrielsen er ikke kun en fejring af, at vi fik begrænset den tyske inva-

sion til at gælde sommerhalvåret, men også en fejring af, at pressen fik deres redaktio-nelle rettigheder tilbage. Samtidig er det også en påmindelse om, at selv hvis der stadigvæk eksisterede statslig kontrolleret censur, havde vi stadigvæk hørt om en socialminister med

et anstrengt forhold til evnesvage, en kom-mende statsministers skatteforhold, eller en venstreformands undertøj. Derfor skal vi som kommende journalister glæde os over, at vi kan skrive, hvad vi vil, så længe det er sandt,

for der er ikke noget alternativ.

5. maj fejrer Danmark befri-elsen. Det er nu 71 år siden, at Danmark blev fri for den tyske besættelse, men den 5. maj markerer også noget andet: Den ucensurerede presses genkomst.

Illustration: Ditte-Marie Bindesbøll Schov

En mand og hans borgI 1992 blev Svend Auken væltet af sine partifæller. Et øjeblik, der står klar i erin-dringen for politisk journalist Jesper Balslev. Oplevelsen af at befinde sig så tæt på magtens centrum og at følge de dynamikker, afgørende beslutninger og det politiske spil, der er hverdagen på Christiansborg, har fået Jesper Balslev til at blive på Borgen igennem 26 år.

Af Josephine Nuejmoel15@student.sdu.dk

Første gang Jesper Balslev oplever spændingen og fascinationen ved det politiske spil er under et Land-

sråd i Aalborg. Han er netop begyndt som politisk journalist og oplever, hvordan det

er at befinde sig helt tæt på magten.»Bare det at være deroppe og mærke den der magt, det synes jeg var enormt spændende. At følge magten og prøve at beskrive den.«

At beskrive magten har han gjort lige siden. Et arbejde, der kræver sin journal-ist. Jesper forklarer, man skal værehurtig og kunne overvåge det politiske, men mest af alt skal man være tillidsfuld.

»Hvis de kilder, du taler med, ikke har tillid til dig, så har du ikke nogen fremtid som politisk reporter. For det bygger så meget på en respekt for hinandens roller, og måske lidt højstemt en respekt for demokratiet, og hvor-

dan det her system er bygget op.« Jesper Balslev nævner flere gange, hvor af-gørende det er at være kritisk som politisk journalist.

»Man bliver jo også brugt. I politik sender man nogle signaler, om at være first-mover, når politikerne forhandler. Og her Tweeter eller Facebooker politikerne. Her skal man al-tid tænke, hvem afsenderen er og tjekke med en anden kilde for at se, om det holder vand. Og det er ikke bare fordi, den pågældende vil først frem.«

Dem der sætter dagsordenenDer er ingen tvivl om, at Jesper Balslev har være tæt på det politiske spil de sidste 26 år.

Mens vi bevæger os rundt på Borgen for at finde et lokale, der er frit, hilser flere på ham. Jesper foreslår Snapstinget, der des-

værre er fyldt med mennesker, og vi bevæger os i stedet op ad trappen til Vandrehallen. At Jesper Balslev har beskæftiget sig med politik kommer også tydeligt til udtryk under vores samtale, hvor hans svar oftest indeholder en politisk reference eller to. Som i 1992 da So-cialdemokratiet væltede deres formand Sven Auken, og de forskellige fløje forsøgte at bru-ge medierne til at få snavs frem om den anden fløj. Et eksempel på, hvordan politikerne hele tiden forsøger at præge dagsordenen i me-diebilledet.

Dagsordenen på borgen har ændret sig gennem tiden. Og især hvordan politikerne sætter dagsordenen. At være journalist på Borgen har ændret sig meget gennem de 26 år, som Jesper Balslev har tilbragt på gangene på det gamle slot. Både på grund af skiftende regeringer; men også på grund af den tekno

logiske udvikling. »Under Nyrup sad man om det runde

bord. Fogh ville skabe en afstand mellem ham og journalisterne og fik lavet en pult, han stod ved. Det giver mening, for vi har forskellige roller. Fogh brugte sammen med Michael Kristiansen, sin daværende spin-doktor da-gene op til tirsdagens pressemøde. Han blev brugt til at scanne medierne og beslutte hvil-ke holdninger, han havde til alt - og så sætte dagsordenen og lave en fast ramme for mø-det. Ellers var han svær at komme i kontakt med.«

Men også andre politikere har sikret sig, at det var dem, der satte dagsordenen. Eks-empelvis Margrethe Vestager og hendes brug af Twitter. En tendens Jesper Balslev har en vis skepsis overfor, da det fratager journaliste-rne muligheden for at være kritiske og sætte spørgsmålstegn ved, hvad politikerne siger.

Det afgørende øjeblikJesper fortæller gennem hele interviewet meget om den kritiske sans og magten, derfor passer lokalet vi ender med at sætte os i også til interviewets stemning. Vi sætter os i Grun-dlovsværelset. Et storslået værelse med høje paneler, gråblå vægge og borde stillet op i en firkant. Et bemærkelsesværdigt værelse taget Jesper Balslevs profession og interviewets emne i betragtning. Et værelse, der har været forudsætningsskabende for denne samtale og det arbejde, Jesper Balslev har haft igennem 26 år.

»Noget, der virkelig har sat sig, er i 1992, da Sven Auken blev væltet. Jeg var selv i Vejle i idrætshallen, da det skete. Socialdemokratiet væltede selv deres formand for at få magten. Auken træder ind, og der sidder hele LO’s be-styrelse og alle de faglige folk, der førte kniv-en, det var som om de havde vinduesviskere på. De så ikke på Auken, kun Heidi Hansen værdigede ham et blik og nikkede til ham.«

Det spændende og fascinerende ved at ar-bejde med politik er ifølge Jesper Balslev den konstante kamp om magten. Ikke blot mellem Rød og Blå blok, men også indbyrdes i partiet, som i 1992 da Socialdemokratiet væltede de-res egen formand. Men samtidig er det også beslutningsprocessen. At være tæt på, hvor beslutningerne tages. De beslutninger, som har betydning for hele landet. I den forbin-delse er det afgørende med gode kilder.

Jesper fortæller om sit forhold til kilder:»Jeg ville ikke blive personlige venner

med politikere. Jeg skal kunne stille kri-tiske spørgsmål. Der er en bro, man ikke skal krydse, og er du for tæt på, kan du ikke nøg-

ternt som journalist passe dit arbejde.« Han uddyber og forklarer, at der både

er fordele og ulemper ved, at politiske journalister har kontorer på Borgen. Han fortæller, at med politisk journalistik er tid al-tid en afgørende faktor, og derfor er det prak-tisk, at journalisterne hurtigt kan komme i kontakt med kilderne. Men en ulempe er, at nogen journalister ikke kan styre den tætte kontakt, og at nogen politikere har følt sig for-fulgt af journalister. Det kan være et problem, fortæller Jesper Balslev, da det kan betyde, at journalister bliver fjernet fra Borgen. Jesper Balslev forklarer også, at nogle journalister frygter, at forholdene på borgen bliver ind-spiste og kildekritikken falder, og det kan have konsekvenser for historierne.

»Da den nye forsvarsminister Peter Christensen skulle offentliggøres, hører jeg DR sige et forkert navn. Der vidste jeg, at det ikke passede, og der er man meget afhængig af, at man skal vurdere sine kilder. Man skal være meget kilde kritisk, og ikke gå ud med en historie med mindre man er 110 % sikker.«

Det er det, der er så farligt ved at være tæt på kilderne, forklarer han. Man kan komme til at skade sig selv, sit medie eller give be-folkningen forkerte oplysninger. Og det er på trods af, at kildernes ord har været korrekte på det pågældende tidspunkt.

Det var tilfældet, da Lars Løkke ikke gik af. Flere medier breakede, at han ville, hvore-fter han forblev som formand. Du skal finde din rolle, og du skal være kritiskHverdagen på Borgen er præget af politik-

erne, regeringen og hvad der er på dagsor-denen. Derfor er det også en stor del af arbej-det, at tale med politikere ”uden for blokken”, forklarer Jesper Balslev. Samtaler der ikke er til citat, men som giver en forståelse for, hvordan den politiske kalender ser ud.

»Hvert udspil skal have sin tid, og alt er planlagt, med hvornår det breakes. Der er nogle tidspunkter, der er bedre til dårlige ny-heder end andre.«

Jesper Balslev fortæller, at politikerne ikke blot planlægger deres forhandlinger, ud fra hvornår det passer ind i kalenderen. Det er lige så afgørende, at hvert udspil og hver forhandling får sin tid i medierne. Breaking af dårlige nyheder er ofte planlagt ud fra, at store historier fylder i medierne. Derfor be-nytter partierne presseansvarlige til at sikre sig, at hvert udspil, pressemeddelelser og udtalelser udkommer på det bedst tænkelige tidspunkt.

»Det er en spændende diskussion. Det kan være et demokratisk problem i dag, at vi er færre journalister, der skal holde den udøvende magt i ave. Samtidig med at magth-averne ansætter journalister til at hjælpe til, hvordan partier, NGO’er og firmaer ser ud. Og forholdet mellem journalister og magtha-vere bliver skævvredet. Der er for mange på den anden side til at fremstille virkeligheden så pænt som muligt for deres arbejdsgivere.«

Og Jesper Balslev fortæller, det at bruge presserådgivere og undersøgelser, der under-støtter egne meninger og holdninger er noget, man som journalist skal være specielt kritisk overfor.

»Man skal beholde sin kritiske sans og se,

Hvert udspil skal have sin tid, og alt er plan-lagt, med hvornår det breakes. Der er nogle tidspunkter, der er bed-re til dårlige nyheder end andre.(...)

“

om det er en nyhed. For vi skal ikke holde med henholdsvis de Blå eller Røde og deres tænket-anke. For der er mange, der har en interesse i, at nyhederne bliver præget i en retning.« Der-for er en af Jesper Balslevs kerneværdier også objektivitet.

»Jeg synes, at man skal anses som uafhæn-gig og ikke-farvet. Der må aldrig være noget, der skygger for at jeg er professionel journalist. Meget opstemt sagt, er det jagten efter sand-heden, der er det vigtigste.«

Og uden objektiviteten holder man ikke længe på Borgen, mener Jesper Balslev:

»Hvis de oplever, at du er sendt i byen for

FAKTA

Jesper Balslev blev færdigsom journalist i 1978 fra DMJX.

Efter nogle år hos TEK, Forbrugerrådet og som presseansvarlig for DBU endte han hos Ritzaus Bu-reau som almen rapporter.

Den 1. november 1990 skift-ede han fra erhvervsrap-porter på Ritzau til politiskjournalist for bureauet oghar været det lige siden.

Foto: FraserElliot, Flickr

”Vinstue 90 – Velskænket fadøl”. Ordene fylder selvsikkert barens store vinduesparti med hvide bogstaver her på Frederiksberg. Vinduerne er belagt med sort maling, så uvedkommende ikke kan se, hvem der sidder og drikker øl i baren her til fyraften. Vi har lige sat os ved det brune bodegabord med tv-værten, Thomas Skov Gaardsvig. Inden længe står vores bartender ved bordet og spørger, om vi har besluttet os for en øl. Ingen af os kommer med et resolut svar, og bartenderen mærker, at vi ikke interesserer os for øl ud over den sædvanlige Carlsberg.

»Kender i Ale no.16? Vi har en øl, der hedder ’Den Gyldne Hest’. Den minder lidt om den, den er bare lidt sødere.«

Vi er forvirrede. Ingen af os kender øllen, så vi tager den. Bartenderen kommer herefter med tre små, buttede ølglas, som vi alle fylder til randen. Øllen er gylden og sødmen fylder mundvigen, men der er ingen bitterhed. Det viser sig, at vi drikker en juleøl her midt i april. Vi googler og lærer, at ”øllen er tilsat portvin, den er spændende og rund, men sød. Den har ingen bitterhed, hvilket kandiderer den til en rigtig dameøl.” Vi har alle siddet og rost den, så det må jo betyde, at vi er til dameøl. Men vi bliver enige om, at den passer godt til inter-viewet, for vi har at gøre med Thomas Skov Gaardsvig. En mand der har været rundt om det hele. Fra at være gravid til at have et ka-mera oppe i tarmen.

M: »Hvor går dine grænser?«

T: »Jeg tror, den rykker sig hele tiden. Hvis du havde spurgt for fem år siden, om jeg skulle have et kamera ind i mavesækken i fjernsynet, så havde jeg hundrede procent sagt nej. Men så blev det præsenteret som en god idé, og jeg synes, det er fedt at bruge sig selv. Enhver kan stille sig op i fjernsynet, læse noget op, som andre har skrevet, og smile på de rigtige tidspunkter. Jeg er meget fascineret

af at tage mig selv med ind i det. Så grænsen går et eller andet sted ved privatøkonomi og seksuelle forhold.«

M: »Normalt bliver man klogere med alderen, men det er måske omvendt med dig?«

T: »Jeg brugte mig selv i programmerne Live fra tarmen og Smerteeksperimentet, og jeg lærte faktisk noget om livet. Da min kone Emilie skulle føde sidste år, kunne jeg bruge noget af det, jeg havde oplevet og lært. Så det med selv at blive klogere og gøre andre kloge-re ved at bruge sig selv. Så jeg prøver at finde ud af, om der er en mening med det, jeg laver. Min grænse går et sted, hvor det ikke giver mening. Jeg vil aldrig knalde på tv, hvis det ikke gav mening.«

M: »Du havde et skilt med ind til Vild Med Dans. Vil du kunne tage på kanotur med Lisa Lents i dag?«

T: »(Trækker på det) Ja, det tror jeg godt. Jeg tror ikke, at hun er sur mere.«

C: »Men var hun sur den-gang?«

T: »Ja, jeg tror, de var lidt sure. Allesammen var lidt sure. Især dem fra TV2. Fordi de tager det program så højtideligt, og det gør de stadig.«

M: »Hvad var de voldsomste reaktioner på det stunt?«

T: »Altså bare at det var i TV2 nyhederne dagen efter. Jeg syntes, det var meget vold-somt, men det viser også, hvor lidt der sker i det program, når der ikke skal mere til end et lille skilt, før det hele ramler.

T: »Jeg har faktisk lige genset klippet i dag, og jeg er stadig glad for det.«

M: »Var der en dybere mening med teksten?«

T: »Overhovedet ikke. Anders Lund Madsen spurgte om, vi ikke kunne smide glaskugler på gulvet. Og der blev jeg nødt til at sige ”Ahh, er det ikke lige voldsomt nok?”. Så blev vi enige om, at det bare skulle være et skilt. Vi vidste godt, det skulle være Lisa Lents, for det var et sjovt navn og en sjov karakter. Men det var først, da trykkeren fra DR sagde: ”Hvad skal der stå på den anden side?” at jeg sagde: ”du gør mig våd”. Så det var helt tilfældigt. For ”Juuhuu Lisa Lents” var bare sødt.

Jeg blev jo sat bag dommerne, fordi de syn-tes, det var sødt, at jeg havde et skilt med. Året efter prøvede jeg at komme derind med en fjernstyret bil med et skilt, hvor der stod ”Juuhuu TV2”, og på den anden side skrev jeg ”Stiv Puk”. Vi arbejdede meget med Puk El-gaard dengang. Men jeg blev opdaget, inden jeg kom ind i studiet. Jeg havde ellers afbleget hår og øjenbryn.«

M: »Så du fik lavet en rigtig afblegning?«

T: »Jeg gik rundt i tre måneder og lignede pis, for at være klar i mælet. Men man må gøre, hvad det kræver. Jeg satte mig på et tidspunkt bag ved min ven ude på DR, og han kunne slet ikke genkende mig. Jeg blev nødt til at prikke ham på skulderen og sige: ”Det er mig, Thom-as!”. Men TV2 opdagede det.

Jeg var ellers blevet akkrediteret som P1-journalist og fået falsk ID. Jeg kommer ind, og det er først, da jeg finder den fjernstyrede bil frem, at publikumsopvarmeren ser, hvad jeg har gang i. Han kan på en eller anden måde genkende mig. Så kigger han på mig og siger: ”Hvis du gør det der igen, så slår jeg dig ihjel”.«

C: »Hvem drak du din sid-ste fyraftensøl med?«

T: »Det var med en journal-istven, som har valgt en an-den vej. Han er, hvad jeg vil kalde en rigtig ”journalist” i DR-nyheder, og er en af dem, der tager de mere al-vorlige emner. Jeg tror fak-tisk, det var her på Vinstue 90 i de røgfyldte lokaler.«

M: »Tror du selv, at du tag-er den mere seriøse vej, som du kalder en rigtig journal-ist på et tidspunkt?«

T: »Nej, det tror jeg ikke. Man kan godt have seriøsiteten med i det, jeg laver også. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at lave ny-heder på den måde. Det in-teresserer mig ikke, og der er mange, som er dygtigere til det end mig. Så bliver det sport, tror jeg.«

M: »Hvad skal der til for at komme på DR’s Hall of Fame væg?«

T: »Det ved jeg ikke. Jeg tror bare, det er at gå all in og vise, at man er firmaets mand.«

Glasset er nu halvt fyldtSkummet har lagt sig i øllen, og de sitrende bobler i glasset bruser, men i et mere stille og roligt tempo. Det samme gør stemningen her på Vinstue 90.

C: »Din Wikipedia–side er meget kort. Hvis du selv skulle ændre på den, hvad ville du så skrive om dig selv?«

T: »Så vil jeg nok skrive noget om den tid, hvor jeg arbejdede på Bone´s. Det syntes jeg overhovedet ikke bliver berørt.«

M: »Har tiden på Bone´s været med til at forme dig som menneske?«

T: »Det var i hvert fald sjovt. Og jeg tror, jeg fandt ud af, at det kunne være sjovt at gå på arbejde.«

M: »Kunne man forestille sig et program, hvor du kom tilbage til Bone´s?«

T: »Det er slet ikke utænkeligt. For i virke-ligheden var jeg den samme, da jeg stod bag pulten i Bone’s. Nu er det bare et andet pub-likum.«

T: »Hvis vi lige skulle vende tilbage til Wiki-pedia–siden. Hvad står der egentligt?«

C: »Der står ikke så meget. Der står lidt om din karriere. Der står ikke noget om Bone´s.«

T: »Nej, der skal nok også stå lidt om DR3, og at jeg har været med til at starte ungdom-skanalen på DR. Mandefødslen skal nævnes, fordi det er noget af det, jeg er gladest for, hvis jeg ser tilbage. Det var så bemærkelsesvær-digt. Efterfølgende har jeg været i Tokyo og Barcelona for at fortælle om at vise mande-fødslen for et udenlandspublikum, fordi de var interesserede i at lave det selv. Det er jeg ret stolt af.«

M: »Var du reelt toptrimmet på 12 uger, eller hvor photoshoppet var det billede?«

T: »Der var ikke photoshoppet med motiv-et, men der var da sikkert gjort noget med farverne, og der var selvbruner. Jeg måtte heller ikke spise salt i en hel uge, og så skulle jeg tage et whiskeyshot, fordi det gør et eller andet med musklerne. Det var forfærdeligt. Jeg var sur i de tre måneder, jeg skulle gøre det, så det var slet ikke det værd. Det var Joa-kim (Ingvardsen, red.), der var forsøgskanin, og som skulle have været på forsiden. Han skulle bruge en træningskammerat. Men han kunne slet ikke lade være med at spise sovs i de tre måneder. Så det blev mig af lidt om-veje, for Emil Thorup sælger ikke bøger, og Esben Pretzmann så for mærkelig ud.«

M: »Ja, Pretzmann lignede en tynd ”The Thing” fra Fantastic 4.«

T: »Ha! Ja, det er ikke engang løgn. Men jeg har nærmest ikke været i et træningscenter siden. Det var ikke det værd for mig. Nu har jeg fået et barn, så det har stået sløjt til med at få pulsen op. Sidste gang jeg fik pulsen op, var da hun faldt ned af sofaen.«

M: »Er du på vej mod en dadbod?«

T: »Ja, jeg var meget glad for, at det kom på mode. Jeg er nok på vej til en dadbod.«

C: »Der har jo lige været den her store sag med Panama Papers.«

T: »Hvad har I hørt?«

C: »Vil dit navn dukke op i den sag?«

T: »Nej, jeg kan lige akkurat udfylde min sel-vangivelse. Jeg ville simpelthen være bange for at blive opdaget. Moralen er flosset, så jeg har lyst til det, men er simpelthen for bange for at blive opdaget.«

M: »Er det ikke meget ujysk? Eller er det måske meget jysk?«

En fyraftensbajer med Thomas Skov Gaardsvig»Det var godt vinklet,« siger Thomas Skov Gaardsvig sarkastisk, da vi har druk-ket vores fyraftensbajer, og interviewet er slut. Og gan-ske rigtigt, interviewet havde ingen vinkel, for hvordan sætter man en vinkel på en mand der i den grad stikker i alle retninger? Thomas Skov Gaardsvig er ambassadør for det skæve, som vi hylder her på Bixen. Derfor drak vi en fyraftensbajer med ham.

Af Christoffer Skødt Mortensen og Morten Beese Nielsencmort15@student.sdu.dkmorni15@student.sdu.dk

17LIXEN

T: »Det ujyske er at have pengene helt over i Panama. Det er jysk at have dem hjemme i madrassen. Der er mange sorte penge, hvor jeg kommer fra, men de bliver ikke sendt til Panama.«

M: »Du nævner Anders Agger som dit for-billede i Information. Vi har svært ved at se, Anders Agger stikke et kamera ind i kroppen. Er du bange for ikke at blive taget seriøst, hvis du en dag skulle gå i hans fodspor?«

T: »Det kunne man måske godt frygte, hvis det var lige nu. Men jeg tror, at hvis jeg lang-somt bevæger mig derover af, så skal det nok gå. Jeg er fascineret af hans ro. Der er mange, der har travlt med at stille spørgsmålene og blive hørt. Han stiller bare spørgsmål og taler om alt muligt. Han er Søren Ryge bare up to date. Jeg ser meget op til ham.«

De sidste dråberØllen er ved at være tom, og interviewet er røget af sporet. Thomas Skov Gaardsvig drik-ker heldigvis øllen i samme tempo, som vi an-dre gør, og han er med på, at spørgsmålene bliver mere og mere åndssvage.

C: »Har du nogensinde været på Tinder?«

T: »Jeg har været på Emil Thorups Tinder for at prøve, fordi jeg er fascineret af det. Jeg har aldrig brugt det selv. Jeg kunne godt have øn-sket mig at prøve det.«

C: »Men det er godt, for du får muligheden nu. Hvis du skulle swipe, hvem ville du så rykke til højre og venstre?: Først Grev Ingolf.«

T: »Det er sjovt, I nævner ham, for vi skulle skaffe noget kongeligt hår til et program. Vi blev enige om Grev Ingolf, og jeg slog hans kone Sussi op på Krak. Det fik vi en høflig afvisning på. Han skulle swipes til højre, bare for at jeg kunne få en lok af hans hår. Jeg ville dog sørge for ikke at sige noget, han kunne smile af – han skulle være sur.«

C: »Ja, så han ikke viser sine tænder! Så er der Tove Fergo?«

T: »Uha, det er længe siden. Lever hun sta-dig?«

M: »Det ved jeg ikke. Det var bare en af de første kvinder, der faldt mig ind.«

Thomas googler hende.

T: »Hun er død, står der. Af aggressiv kræft. Alene af den grund må jeg swipe til venstre.«

C: »Frederik Fetterline?«

T: »Ham har jeg mødt et par gange. Der er gang i ham, men jeg tror ikke, man kan lave en aftale. Hvis vi aftalte klokken 17.30 ville han komme danderende klokken 20.30. Det ville blive en meget sen nat, og jeg ved godt, hvem der skal betale.«

C: »Så er der Linse Kessler?«

T: »Hvis der aldrig var nogen der fik det at vide, så ryger hun til højre.«

C: »Den sidste er Lukas Graham?«

T: »Helt sikkert til højre. Jeg samlede på au-tografer som barn, og i Herning var der kun Bjarne Riis. En dag så jeg i et blad, at de op-lyste adressen for fans, der ville i kontakt med Krummerne. Der spurgte jeg efter Grunks ad-resse, og jeg sendte et brev, hvor jeg spurg-te, om jeg kunne få hans autograf. Jeg fik et nydeligt brev tilbage med hans autograf, og at han havde fødselsdag den 8. oktober, og jeg måtte gerne komme. Det var stort af ham. Jeg tvivler på, han ville gøre det samme i dag! Jeg har stadig hans autograf derhjemme, så den må være en masse penge værd i dag.«

C: »Du jagtede autografer som barn. Hvilken autograf ville du søge i dag?«

T: »Selfien er jo blevet den nye autograf, og jeg ville gerne have en selfie med den sid-dende præsident i USA. Der er dog én ting jeg fortryder, når det kommer til selfies. Jeg er stor fan af Ricky Gervais, og jeg så, at han skulle optræde i New York, hvilket var en god anledning til at komme derover. Den aften vi skulle se ham optræde, sidder vi i Central Park og kigger på mennesker. Pludselig kom-mer Ricky Gervais gående. Jeg går op til ham – helt star strucked og med rystende hånd – og siger, jeg er kæmpe fan, og det er på grund af ham, jeg er herover. Han er sød og flink, og vi taler lidt. Jeg siger tak, og går tilbage til bænken. Siden den dag har jeg fortrudt, at jeg ikke fik den selfie. Hvis du ikke har et billede, så er det ikke sket.«

M: »Vi googlede jo ’Thomas Skov nøgen’, og havde ikke regnet med at finde noget. Der dukkede dog billeder op fra Kolding Croquis klub. Hvor meget mening gav det for dig at

stå nøgen i Kolding Croquis Klub?«

T: »Jeg tror, man kan tegne en graf, der vise hvor nøgen man er i sin karriere. I starten er man meget nøgen, og nu her seks år efter jeg startede, skal der meget til. Og så havde jeg en idé om, at sådan et croquis-hold var med kvinder, der var oppe i årene, og det ville ikke røre mig så meget, hvis der sad sådan nogle på min mormors alder, men det var helt unge piger alle sammen. Det var frygteligt. Fryg-teligt.«

C: »Passer det, at du var med i et blokfløjte-band, der hed Tupperware Giggolos?«

T: »Ja, vi spillede til nogle gymnasiefester, men vi havde ikke så mange numre. Kasper på vaskebræt og Christian på jødeharpe. Musik-ken lå i mange år på www.band.dk, men nu er det vist blevet lukket. Min datter skal lære at spille blokfløjte. Jeg kunne selv spille med næsen – det var hittet!«

Øllen er drukket, og underforstået er inter-viewet slut. Det var hyggelige 45 minutter i selskab med Thomas Skov.

Foto: Christoffer Skødt Mortensen

Brikkerne i det politiske puslespil mangler

Den politiske journalistik er ikke dækkende. Journalister gengiver sjældent hele beslut-ningsprocessen. I værste fald vil opbakningen til samfundet krakelere.

liden til politikerne. De synes, at politikerne spiller hasard med vores samfund, og de har efterhånden mistet troen på, at vi nogensinde kan vende udviklingen.

De har mistet tilliden til politikerne. Og det er de ikke alene om. På trods af at dan-skerne flere gange er blevet kåret som de mest tillidsfulde i verden, har danskernes tillid til netop politikerne aldrig været lavere, end den er i dag

Det skal der laves om på, hvis vi fortsat vil udvikle samfundet i fællesskab. Der er nemlig fare for, at mistilliden til politikerne spreder sig og ender som en mistillid til hele det poli-tiske system. Det frygter blandt andre Rune Stubager, professor på Institut for Statskund-skab, Aarhus Universitet.

Der er helt sikkert et utal af grunde til, at vi ikke stoler på politikerne. Medierne kritiseres ofte for at fokusere for meget på negative, personcentrerede og sensationelle historier.

Måske er det en konsekvens af, at medi-erne forsøger at gøre deres nyhedsdækning mere underholdende. Måske er det en kon-sekvens af, at de konstruktive nyheder ikke

passer lige så godt på nyhedskriterierne som de negative. Måske noget helt tredje.

No matter what. Der er forskel på den politiske løsning, det politiske spil og den politiske beslutningsproces. Og forbindelsen mellem hvad politikerne siger, og hvordan den virkelige verden faktisk er, mangler. Vi hører om problemer, og vi hører om løs-ninger. Men vi hører kun til dels om proces-sen, der løser problemet.

Vi hører om det personfnidder, der er toppen af isbjerget i det politiske spil. Og hvis vi læser analyseartikler, bliver vi klogere på den politiske agenda, der munder ud i det det politiske spil. Men vi hører sjældent om den virkelighed, der ligger til grund for, at politik-erne spiller de kort, som de gør.

Nyhedsdækningen er ikke jordnær. Vi får ikke at vide, hvem det betyder noget for, når politikerne siger, som de siger. Høringssvar, fagforeningsinteresser og anbefalinger fra interesseorganisationer fylder forbavsende lidt.

Mediernes opgave er at klæde dig, mig og alle vores bekendte på, så vi kan engagere os i samfundet på et oplyst grundlag. De skal

Af Matthias Grandjeangrandjeanmatthias@gmail.com

fremme den offentlige opinionsdannelse ved blandt andet at være fora for debat. Også når det handler om vejen til en beslutning.

Kunne det være, at vi studerende, når vi en-gang er ude i marken, skal fokusere mere på den del af processen, der forbinder det poli-tiske spil med virkeligheden?

Hvis hele processen aldrig formidles, er der fare for, at danskerne ender med en skævvredet virkelighedsopfattelse. Så kan det være, at mine venner i endnu højere grad vil opleve de folkevalgte politikere som nogle, der kan gøre, hvad de vil, når de først er valgt ind. Så kan det være, at mine venner vil føle sig endnu længere fra magten.

Vi skal gøre endnu mere ud af at fortælle om alle parterne i beslutningsprocessen. Ny-hedsdækningen skal ikke kun være faktuel korrekt, analyserende og perspektiverende. Den skal også være dækkende.

Når breaking news bryder nedI en tid hvor journalister kun lige er en anelse mere tro-værdige end bilforhandlere, er der på det kraftigste brug for selvransagelse og selvkritik. Vi bliver nødt til at forbedre os på en lang række punkter. Det første skridt kunne være at få styr på vores prioritering.

Af Lukas Bjerglukasbjerg@hotmail.dk

Hvert år gennemfører Radius Kom-munikation en troværdigheds-analyse, der afdækker danskernes

opfattelse af forskellige faggruppers trovær-dighed. Og hvert år ligger journalisterne helt i bund. Det er et stort problem, da trovær-digheden er en af de vigtigste grundsten i

journalistikken. Hvis borgerne ikke stoler på journalisterne, vil de heller ikke stole på ind-holdet, og dermed har journalistikken ingen værdi længere.

Hvordan kan journalisterne så atter gen-vinde folkets tillid? Der er mange kloge ho-veder, der hver især har mange kloge forslag til, hvad der kan forbedres. Jeg vil ikke kalde mig selv for et af disse kloge hoveder. Men jeg vil vove at påstå, at min simple idé er værd at afprøve: Få styr på prioriteringen.

Det lyder lidt abstrakt, men jeg kan prøve at gøre det endnu mere konkret: Få styr på brugen af begrebet “breaking news”. Jeg er ikke den første, der siger det, og jeg bliver helt sikkert ikke den sidste. Jeg siger det dog allige-vel, da jeg tror på, at vores generation – altså den generation af journalister, der lige om lidt skal overtage roret – har muligheden og evnerne til at rette op på alt det, der halter. Og journalisters overdrevne brug af begrebet er netop en af de ting, der halter.

Vi bruger prædikatet alt for meget, og vi påklistrer den gule, alarmerende advarselsb-jælke på så mange nyheder som muligt. Uag-tet om nyheden fortjener at blive defineret som breaking news.

Jeg tror, at denne overdrevne brug er et signal om, at vi journalister ikke kan finde ud af - eller ikke gider at spilde kræfter på - at prioritere, hvor vigtige de forskellige nyhed-er er. Og hvis vi ikke engang kan finde ud af dette, hvorfor skulle borgerne så stole på os?

Begrebet bliver fortolket på mange for-skellige måder af de mange forskellige me-dier.

Et af de første tilfælde af breaking news var, da CBS i 1963 afbrød den planlagte sendeflade for at rapportere, at Kennedy var blevet skudt. Idéen var nemlig, at denne nyhed havde så stor værdi for alle, og at konsekvenserne af denne begivenhed ville være så vidtrækkende, at alle borgere i samfundet skulle have det at vide med det samme. Nyheden var altså så vigtig, at den simpelthen brød den planlagte sendeflade. Det betyder, at den originale brug af breaking news kom af, at en nyhed var så sensationel, så vidtrækkende, så vigtig og med så store konsekvenser, at alt andet måtte stå i baggrunden.Hvor mange nyheder lever op til dette i dag?

Når jeg i dag ser en rubrik med ordene tilknyttet, så tænker jeg automatisk, at da-gen går sin vante gang. Jeg smider ikke tall-

erkenen med sæberester fra mig og stormer hen til fjernsynet - jeg trækker bare på skul-drene og rækker ud efter vis-kestykket.

Det er endda blevet så slemt, at man i sat-iren bruger betegnelsen i ligeså høj grad, som den bliver brugt i den seriøse nyhedsjournal-istik.

Jeg ved ærligt talt ikke, hvornår jeg skal tage breaking news alvorligt. Jeg kan ikke sige, om begrebet er årsagen til journaliste-rnes manglende troværdighed.

Jeg kan heller ikke bestemme, at den ene måde at bruge begrebet på er bedre end den anden måde. Og jeg kan i hvert fald ikke tvinge medierne til at droppe deres misbrug af det. Det eneste jeg kan gøre er at opfordre mine medstuderende til et kort øjeblik at tøve med fingeren på breaking news-knappen, når vi engang får ansvaret for prioriteringen af nyhederne. Det kan være, at denne lille tøven er det første skridt mod at genvinde borg-ernes tillid.

BREAKING NEWS: Det har vi hårdt brug for!

Flere af mine venner slængede sig på sofaen i stedet for at sætte et kryds, sidst danskerne skulle stemme.

Det er dog ikke, fordi de er ligeglade med verdens gang. De diskuterer de udfordringer, vores samfund går i møde, og de har hold-ninger til mangt og meget – nogle handler endda fuldstændig økologisk på et SU-bud-get. Men de stemmer ikke. De har mistet til-

Vil jeg virkelig på Politiken?Politiken, DR og TV2 er seje og fascinerende. Men det er der andre praktiksteder, der også er. Og nogle af dem tiltrækker mig mere. Alligevel kan jeg ikke helt slippe min teenage-forelskelse i Politiken, selv-om kærligheden er væk.

Af Signe Skov Henningsen sihen15@student.sdu.dk

og bare siger det, fordi man ikke tror på, at man er god nok til et af de store medier.

Flere former, færre normerJeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. At vi alle sammen holder fast i vores teenagecrush, fordi sådan er det bare. Selvfølgelig skal vi stadig have lov til at drømme om TV2, Politiken, DR og alle de an-dre flotte fyre og piger, for det har vi altid gjort. Og fordi alle de andre forventer det. Men nogle gange er det sgu okay at gå efter den sjove fyr i stedet for ham den flotte. Hvis det er den sjove fyr, som vi i virkeligheden er mest interes-serede i, er det da også ham, vi skal gå efter.

Derfor har jeg et opråb til alle mine med-studerende: Fuck prestige og forventninger. Tænk over, hvem du ville have det bedst med. Teenagecrushet eller ham den sjove? Vælg ham, som du helt ærligt er mest interesseret i og ikke ham, som dine venner og veninder synes er mest nice. Det har jeg i hvert fald

tænkt mig at gøre. Jeg ved stadig ikke, om prinsen på den hvide hest bli-

ver Politiken eller Ugeavisen Faaborg. Men jeg vil tænke

over mit valg og vælge dét, som jeg mener, vil

være det bedste for mig og mine am-

bitioner. F l e r e

former, færre n o r m e r . Det er det, som jeg vil have. Jeg vil have, at vi skal bryde med normerne for, hvad der er

d r ø m m e -p r a k t i k -

pladsen. Jeg vil have, at

vi skal bryde rammerne. Jeg vil

have, at vi skal vælge den praktikplads, som vi

har det bedst med. Stå ved den og være stolt. Ligesom de

tre på klistermærket. Vi skal danse med vores bulede baller og tossede

praktikplads, fordi det er sådan, vi er.

små notitser, dække helligdagene, hvor der ikke sker noget eller skrive de ting, én af de fastansatte ikke lige har tid til at dække?

Jeg tror egentlig ikke, at det ville være så fedt at score ham fra folkeskolen, som jeg håbede, at det ville være. Han bliver sikkert gift og lever lykkeligt til sine dages ende med nogen - men den nogen skal nok ikke lige være mig. Det samme med Politiken. Vi skal nok ikke ende sammen i denne her omgang. Jeg vil altid synes, at Politiken er fascinerende og imponerende, men derfor skal vi ikke være kærester. Vi vil nok bare ikke det samme. Det er ikke dig, det er mig – som de siger.

Når jeg siger det til folk, svarer de som regel med et ”mener du det?”. Som om at det er underligt, at jeg ikke vil på Politiken eller et af de andre store medier. Og så bliver jeg alligevel i tvivl. Skulle jeg alligevel prøve?

for en artikel om en lokal rideklub. Det var der, hvor jeg fik øjnene op for, hvor meget lokaljournalistik egentlig betyder for dem, der læser det. At det ikke var B-journalistik, men at det er journalistik på en helt anden måde. Og at det egentlig var en måde, der tiltalte mig ret meget. Men hvorfor hænger jeg så alligevel fast i forbandede Politiken?

… Og så levede de lykkeligt til deres dages endePolitiken er mit teenagecrush. For mig er avisen lidt lige som ham (eller hende) den flotte, der gik en klasse over mig i folkeskolen. Spændende, fascinerende og imponerende gang på gang. Og så sad jeg med store øjne og tilbad ham lidt inden i. Han var uopnåelig, og det vidste jeg godt. Sådan havde jeg det engang med Politiken. Men så startede jeg på journalistik. Pludselig var det ikke så uopnåeligt alligevel. Lidt som hvis jeg havde mødt ham fra klas-sen over mig i byen, og jeg pludselig havde

På Studenterhuset i Odense hænger der et klistermærke. ”Flere former. Færre normer” står der. Og så er

der et billede af tre personer med bulede baller og hår på steder, hvor man normalt fjerner det. Klistermærket handler om kropsnormer. Men det kunne også godt handle om, hvordan vi har det med vores fremtidige arbejdsliv og især vores praktik.

Drømmen om DRVi har alle sammen nogle klare idéer om, hvor vi gerne vil i praktik henne. Og jeg tror, at de fleste af os kaster lange blikke efter DR, Politiken, TV2, Ekstra Bladet og de andre store, landsdækkende medier. Men hvorfor? Er det fordi, at det er lige præcis de arbejds-opgaver og det miljø, som for eksempel DR kan tilbyde, der trækker? Eller er det navnet? Navnet, prestigen og forventningerne om, at man selvfølgelig helst vil sidde på et af de store medier? For mit eget vedkom-mende er det mest det sidste, der trækker.

Jeg vil gerne udvikle mig journalistisk i praktikken. Jeg vil tæt på mine kilder. Jeg vil lære at skrive i alle genrer. Jeg vil lave forskellige formater. Jeg vil sætte mit eget præg. Jeg vil skubbe til grænser. Og så vil jeg have lov til at eksperimentere og teste alle mine idéer – også dem, der er åndssvage og dødsdømte projekter fra starten. Og jeg ved ikke, om Politiken er dér, hvor jeg bedst vil kunne gøre det, men alligevel er det Poli-tiken, der står øverst på min liste. Eller det var det i hvert fald, indtil jeg begyndte at tænke over, hvad jeg egentlig vil med min praktik. Jeg har tænkt en del over, hvad jeg er god til, og hvad jeg synes, der er sjovt. Jeg elsker nyheder, men jeg elsker også at skrive artikler, der betyder noget for mine læsere.

Da vi var på skosåleuge i Faaborg, skrev jeg en stor artikel om en lokal rideklub, der var blevet opsagt fra sit lejemål med et års varsel. Den blev delt 41 gange på Facebook. 41 gange er ret mange delinger

en chance for at score ham. Selv-følgelig ville jeg prøve. Det var jo mit teenagecrush. Både Politiken og ham fra folkeskolen.

Og så alligevel: For hvis nu man kiggede lidt efter, havde han så ikke lidt store ører, underlige hænder og var lidt arrogant? Egentlig ikke så fantastik, som jeg havde gjort ham til? Og er Politiken det bedste sted for mig at være praktikant? Vil jeg virkelig skrive

Det er som om, at der er en forvent-ning om, at vi alle sammen håber på at blive den næste Ulla, skrive for Politiken eller være mellemøstkorrespondent. At det er underligt, hvis man ikke vil det. Måske endda at man ikke har nogle ambitioner

BagdelenSunday Blues

Det er ikke mange dage siden, foråret for alvor fik taget i os. Vejrudsigten meldte sol og hele 12 grader, så vi greb chan-cen for at sætte os udenfor og blotte vores lodne stænger og marcipangule pølsetæer.

Af Rikke Schrøder Djurhuusridju15@student.sdu.dk

KlummenEr du Bagdelens Carrie Bradshaw, Bitterfis-sen Bethany eller Michael Robak? Her på Lixen elsker vi at høre om dine skæve be-tragtninger i hverdagen.

Vi ved I som journaliststuderende går og undrer jer, forbløffes, forarges, underholdes osv. af små eller store ting i hverdagen. Her har du muligheden for at få afløb for dine skæve betragtninger i hverdagen og få bragt dit klummeindlæg.

Det journalistiske indhold behøver nødven-digvis ikke at være i højsædet, men vi lægger vægt på, at klummen bringer noget alterna-tivt til læserne.

Alle har mulighed for at skrive månedens klumme, og temaet bestemmer man helt selv. Teksten skal fylde mellem 3000 og 3500 tegn, og du skal sende den ind til Lixen.

Gå ind på lixen.dk og send dit forslag til månedens klumme. Så kan det være, det er dit forslag, der pryder Lixens bagdel næste gang.

Månedens pletskud

Er du Bagdelens David LaChapelle, Joe Rosenthal eller Jan Grarup? Er du skarp med et kamera eller din telefon, og er verden blevet foreviget med netop dit kunstneriske syn. Har du helt styr på selfies, portrætter og totalbilleder, og vil du dele dine fotoproduk-ter med Lixens læsere?

Det kan også være, du er fuldstændig blank, når det kommer til fotografering, men at du har været vanvittig heldig og har fanget årets pressefoto ved et tilfælde.

Uanset hvad, så send os dit bedste billede. Det eneste krav er, at det er taget i løbet af måneden, måske mens du har været ude at lave dine journalistiske produkter. Så bliver det måske netop dit billede, der bliver valgt til månedens pletskud på Bagdelen.

Send dit forslag til månedens pletskud på lixen.dk.

Du kan også lægge dit pletskud på de sociale medier med #lixenpletskud

Ah, forår. ”Hjertet springer ud på forårets bud, det er en herlig tid.” Blomster, fuglekvidr, amoriner i

luften. Men jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg kan ikke mærke det. Jeg ser hverken fugle, grønne skove eller Amor i underdrenge. Jeg har tømmermænd. The Grey Goose er for længst fløjet, og nu er der kun Grey tilbage. Og nej, den hedder ikke Christian. Den hedder søndag, men den slår mindst lige så hårdt.

Jeg føler mig som Gravballemanden. En indtørret rosin med et lidende ansigtsudtryk. Det er som om, Instagram har narret os til at tro, at hvis det pis-øs-regner, så findes der sgu nok et filter, der kan rette op på den slags. Så-dan er det ikke i virkeligheden. Som en anden

alkoholiker rækker jeg en rystende hånd ud efter mit første fix. Telefonen. Ingen beskeder. Intet nyt. Kun min venindes overdrevne hes-tegrin, der ler ud til mig fra min pauseskærm. Velkommen Rikke! Velkommen til resten af dit liv i glemsel og ensomhed.

De fem fladeDet er mig en gåde, hvordan hende, som nu tøffer rundt i afklippede 80’er gamacher med 23 trykt på røven og fedtet hår, der bølger på den der Arne Melchior facon, i går lignede én man faktisk godt gad kysse på. Altså da jeg gik hjemmefra. For få timer siden stod jeg rødmosset og fulde-sentimental på Rhino Bar med en arm under to forsvarsløse lærerstu-derende og sang med på ”Den bedste tid.” Jeg håber aldrig, jeg ser de mennesker igen. Nu sidder jeg her, omringet af Spangsbergs flødeboller, og ligner mest af alt en tyk øst-tysk grænsebetjent. Nu forsøger jeg ihærdigt at kæmpe mig igennem min daggamle brand-ert. Spangsbergs flødebollelov synes ikke at have slået et slag for moralske tømmermænd, så jeg må i stedet tænke mig til den gråhårede mand med dommerkåbe og hammer, som dunker mig i hovedet og siger ”du må godt.” Det letter en smule på samvittigheden.

Kjolens hemmelighedHele hytten stinker af hårlak og Happy Meal, og jeg finder synderen under kjolen fra i går. Her ligger en levnet overbolle med pickle og

sennep. Kjolen sladrer med det samme, for den er alt for pænt lagt sammen. Der var vist én, der ikke fik noget ”pickle” i går. Den var ellers kort, og han var også meget sød, ham du mødte i baren. Og alligevel fandt du dig selv i køen på McDonald’s og cyklede hjem klokken fire i et sæt tarvelige hullede nylonstrømpe-bukser med To Ludere og en Lommetyv (To cheeseburgere og pommes frites). Nu ligger du her i fosterstilling og græder snot til Bev-erly Hills. Hvornår går det op for dig, at ingen mystisk badboy på motorcykel kommer og samler dig op? Og at du ikke er Kelly Taylor?

KuvøsegufEn tur i køleskabet og så tilbage i seng, hvor jeg svøber mig ind som en hotdog. Det er som om, søndagen altid formår at overhale os in-denom. Alle de pligter, vi udskød, skyller nu ind over os. Som en bølge, der gør dynen så tung, at vi slet ikke magter at løfte den. Alle de fristelser, vi var offer for, og dem vi vendte ryggen til, ligger nu i baghovedet og nager. For slet ikke at nævne tanken om, at i morgen starter det hele forfra igen.

Dér står jeg op og ligner et menneske igen. Så lad mig lige sunde mig lidt i kuvøsen for en stund, indtil jeg atter kan være mig selv bekendt. I morgen vil jeg springe ud af sen-gen, motionere, synge med fuglene og vinke til Amor og de marcipangule tæer. Men altså først i morgen.

Panikdag i på DMJX var ikke ren panik. Midt i vandrehallen kunne man finde søde repræsentanter fra Danske Mediestuderende, der stod klar til at trøste. Og udover moralsk opbakning var de også klar med kaffe og kage til de praktiksøgende. Foto: Emma Kleist Christensen