Upload
michael-milo-jorgensen
View
235
Download
2
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Faglige bidrag af Michael Milo Jørgensen: Lind M, Torsten SF. Manual til individuel rygeafvænning. Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk. 3. udg. 2006. ISBN 8791277671. Læs resten her: http://www.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/rygning/Rygestopraadgivere/grundkurser_til_rygestopraadgivere/Manual_til_individuel_rygeafvaenning.htm
Citation preview
individuel rygeafvænning
m a n u a l t i l
M A D S L I N D O G K A R I N J A S P E R S
Manual til individuel rygeafvænning
Forfattere:Cand.scient.ph.d. Mads Lind, Kræftens Bekæmpelse
Cand.psych.aut. Karin Jaspers, Kræftens Bekæmpelse
Arbejdsgruppe:Danmarks Apotekerforening (v. Helle Jacobsgaard)
Netværk af forebyggende Sygehuse i Danmark (v. Lillian Møller)
Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse (v. Karin Birtø)
Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter (v. Lars Oberländer, Nordjyllands Amt)
Ringkøbing Amt (v. Jette Nikolaisen)
Kræftens Bekæmpelse (v. Mads Lind og Niels Them Kjær)
STOP-Linien, Folkesundhed København og Nationalt Center for Rygestop (v. Torsten Sonne)
Nationalt Center for Rygestop (v. Astrid Blom og Poul Tværmose)
Faglige bidrag og korrektur:Cand.psych. Torsten Sonne
Cand.mag. Annemarie Dencker
Michael “Milo” Jørgensen
Sekretær Jette Hallengren
Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer:Michala C. Bendixen
Tryk:
PE offset, Varde
5. udgave 1. oplag, januar 2011
ISBN 978-87-7064-141-8
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
forord • indledning • litteratur
starten på rådgivningen
overvejelse
beslutning
forberedelse
handling
klienter, der ikke er stoppet på stopdagen
tilbagefald
risikosituationer og fristelser
tanker, der giver lov til at ryge
stress
vægt og kost
humørsvingninger
netværkets betydning
kroppen i forandring
psyken i forandring
helbred
klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen
afslutning på rådgivningen
vidensbank
5. udgave januar 2011
Offentlige tilbud om rygeafvænning omfatter hoved-
sagelig gruppekurser og individuel rådgivning. For
gruppekurser om rygeafvænning har der siden 1995
været et fælles dansk koncept og en standard for,
hvordan sådanne kurser bør afholdes. Det samme har
ikke været tilfældet med individuel rådgivning. Derfor
tog Nationalt Center for Rygestop (NCR) i juni 2002
initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle
sikre udviklingen af et nationalt koncept for individuel
rygeafvænning. NCR er et samarbejde mellem
Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune/
Folkesundhed København, finansieret af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Arbejdsgruppen har bestået af Lars Oberländer, Nord-
jyllands Amt, som repræsentant for Forum for Amts-
lige Forebyggelseskonsulenter; Jette Nikolaisen,
Ringkøbing Amt; Lillian Møller, Netværk af fore-
byggende sygehuse i Danmark; Karin Birtø, Klinisk
Enhed for Sygdomsforebyggelse; Helle Jacobsgaard,
Danmarks Apotekerforening; Mads Lind og Niels Them
Kjær, Kræftens Bekæmpelse; Torsten Sonne fra STOP-
Linien, Folke sundhed København og NCR; og endelig
Astrid Blom og Poul Tværmose, NCR.
Kommissoriet for arbejdsgruppen har været at støtte
udviklingen af et evidensbaseret nationalt koncept for
individuel rygeafvænning med tilhørende manual.
Den faglige udvikling af konceptet og manualen er
blevet forestået af cand.scient., ph.d., gestaltterapeut
Mads Lind og cand.psych.aut. Karin Jaspers fra
Kræftens Bekæmpelse. Mads Lind har haft hoved-
ansvaret for at udvikle konceptet for en struktureret
praksis i individuel rådgivning.
Arbejdsgruppens øvrige medlemmer har løbende
givet faglige input til udviklingsprocessen.
NCR har fungeret som administrativt sekretariat for
arbejdsgruppen og har som grundlag for manualen
udarbejdet en dokumentationsrapport.
f o r o r d 1.1
5. udgave januar 2011
Konceptet
Konceptet er blevet til ud fra tre udgangspunkter:
1 Dokumentationsrapporten: Dokumentation angåen-
de individuel rådgivning om rygestop udarbejdet af
NCR ud fra en systematisk litteraturgennemgang og
erfaringsopsamling.
2 Den transteoretiske model for individuel adfærds-
forandring af Prochaska, Norcross og DiClemente,
samt principperne om klientcentreret og styret råd-
givning fra den Moti verende Samtale, en metode
udviklet af Miller og Rollnick.
3 En række hovedprincipper fra kognitiv adfærds-
terapi. Der arbejdes bl.a. med psykoedukation, dvs.
undervisning af klienten i emner relateret til
af hængighed med henblik på at give klienten ind-
sigt i sin afhængighed og de fysiske og psykiske
belastninger, den medfører. Desuden anvendes
arbejdsark, som giver klienten mulighed for at regi-
strere sine tanker og adfærdsmønstre, og efterføl-
gende eksperimentere med ny adfærd, som bryder
af hængigheden.
Diverse eksisterende indsatser mht. individuel råd giv ning
har været inspiration for de tidsmæssige rammer. For-
fatternes erfaringer og indsigt i målgruppens behov
gennem praktisk erfaring med individuel rygeafvæn-
ning, undervisning, uddannelse og supervision af ryge-
stoprådgivere og sund hedspersonale har yderligere
dannet baggrund for udvælgelsen af indhold i denne
manual.
Målsætninger
Fem målsætninger for konceptets indhold og mål har
været styrende for manualens udformning:
1 Manualen skal anvise konkrete retningslinier for
rådgivningens varighed, antallet af rådgivnings-
sessioner og indholdet af rådgivningen samt give
råd giveren konkrete redskaber og kompetencer til
at kunne rådgive en bred vifte af klienter til ryge-
stop.
2 Den individuelle samtales særlige styrker i form af
rådgivning afpasset den enkelte klients parathed og
behov bør ikke svækkes eller forsvinde som følge
af en standardisering af rådgivningstilbuddet.
3 Rygestop defineres som et totalt ophør. Der er ikke
dokumentation for en helbredsmæssig gevinst ved
nedsat forbrug.
4 Målgruppen er klienter, som ønsker at deltage i et
struktureret rådgivningsforløb med rygestop som
formål. De fleste klienter vil formentlig være tæt på
forberedelsesfasen. Men konceptet bør i praksis
kunne imødekomme klienter i alle faser af ryge-
stopprocessen – dvs. alle som er interesserede i,
henvist til eller efterspørger rådgivning. Det konkre-
te mål med rådgivningen vil for den enkelte klient
dermed være forskelligt alt efter klientens parat-
hed. Det overordnede pædagogiske mål er således,
at alle klienter hjælpes videre i deres rygestop-
proces efter kontakt med en rådgiver. Råd giv-
ningens form og indhold bør altså være sådan til-
rettelagt, at klienter, som i henhold til den trans-
teoretiske model ikke er i forberedelsesfasen, også
kan få gavn af rådgivningen.
5 Rådgiveren skal så vidt muligt hjælpes med konkre-
te redskaber, der understøtter de grundlæggende
principper for samtalen. Rådgiveren skal hjælpes til
at finde den bedst mulige balance mellem den
klient centrerede vinkel og den styrende og anvisen-
de indstilling under hensynstagen til den praktiske
ramme for rådgivningen (dvs. rammen for tid, rum
og rygestoppet som målet for samtalen).
i n d l e d n i n g
Koncept, målsætninger og indhold
1.3
Brugen af denne manual i individuel rådgivning forud-
sætter, at rådgiveren har kompetencer på niveau med
en rygestoprådgiver uddannet efter konceptet for
STOPs 3-dages grunduddannelse i individuel rygeaf-
vænning.
Indhold
FLEKS IBEL RÅDGIVNING
Denne manual for struktureret individuel rådgivning
adskiller sig grundlæggende fra STOPs struktur for
grupperådgivning ved at indholdet i de enkelte møde-
gange ikke på forhånd er fastlagt, og at stopdagen
kan lægges fleksibelt tilpasset den enkelte klient.
Konceptet er modulopbygget og ikke et fast, lineært
program.
Denne struktur stiller krav til rådgiveren om at kunne
tilpasse rådgivningens indhold efter den konkrete kli-
ent og løbende at kunne træffe beslutninger om ind-
holdet i rådgivningen.
Manualen er opbygget, så den tilbyder konkret hjælp
til, at rådgiveren kan arbejde fleksibelt. Dels fordi
manualen beskriver, hvordan rådgiver og klient kan
lave en vurdering af, hvornår selve rygestoppet skal
foregå, og hvordan opgaverne skal prioriteres. Dels
fordi manualen er opdelt i selvstændige tematiske
afsnit, som kan trækkes ind i rådgivningen efter
behov, f.eks. om stress, tilbagefald, vægt og kost osv.
VURDER ING AF PARATHED
Manualens forslag til planlægning af individuelle råd-
givningsforløb bygger på den transteoretiske model
for rygestopprocessen, som er udviklet af Prochaska,
Norcross og DiClemente. I denne teoretiske model
skelnes der på et overordnet plan mellem før-over-
vejelse, overvejelse, forberedelse og handling, som
generelle faser, rygere gennemgår på deres vej mod
et rygestop.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i terminologien fra
Prochaska, Norcross og DiClemente og bruge overve-
jelse, beslutning og forberedelse som ord, der kan
beskrive klientens parathed, samt at bruge handling
som et ord, der beskriver, om klienten i praksis er
stoppet med at ryge.
Vores brug af ordene er altså ikke sammenfaldende
med den teoretiske model, men er inspireret heraf. Vi
anvender terminologien til at beskrive klientens aktu-
elle parathedsniveau, og om han eller hun rent faktisk
har indledt sit rygestop. Vi skelner mellem: 1) Klienter,
som endnu er i store overvejelser og rent faktisk ikke
har besluttet sig. 2) Klienter, som har besluttet sig,
men som er usikre i deres beslutning og evt. usikre
på, om de kan gennemføre det. 3) Klienter, som er
parate til at forberede sig, dvs. som er sikre på deres
beslutning og fortrøstningsfulde over for at skulle gå i
gang. 4) Klienter, som er gået i gang med handlingen,
dvs. rygestoppet, men som i praksis kan være mere
eller mindre parate til det.
Disse fire klienttyper tilbydes rådgivningsforløb med
forskellig placering af selve stopdagen, således at
deres forskellige behov for tid til at opbygge parat hed,
motivation og forberedelse kan imødekommes.
1) Klienter i overvejelse – der ikke har besluttet sig:
Det anbefales, at klienter, som i realiteten ikke har
taget beslutningen om rygestoppet og derfor er i
overvejelsesfasen, tilbydes en rådgivning ved det før-
ste møde samt evt. andet møde, der først og frem-
mest afklarer og muliggør beslutningen. I fald klienten
beslutter sig for at stoppe, lægges selve stopdagen
først efter det tredje møde.
2) Klienter i beslutning – der vil stoppe, men vakler:
Disse klienter, som har taget beslutningen og nærmer
sig forberedelsesfasen, men som stadig er lidt ambi-
valente og/eller usikre på deres formåen, tilbydes to
møder inden rygestoppet (som anbefalet i STOPs
model for rygeafvænning i grupper).
3) Klienter i forberedelse – der vil stoppe og er sikre:
Her er tale om klienter, som er meget afklarede og
har gode ressourcer. De tilbydes at stoppe efter første
møde. Det betyder, at rådgiveren kan støtte klienten
længere ind i handlingsfasen med de konkrete udfor-
dringer for rygestoppet.
4) Klienter i handling – der er stoppet:Klienter, der er stoppet på egen hånd inden det første
møde, har kastet sig ind i handlingsfasen, men kan
psykologisk set være i alle faser af rygestoppet. Ind-
holdet må derfor tilpasses den konkrete klient. Der
arbejdes dog altid med at opret holde rygestoppet.
1.4
5. udgave januar 2011
Denne fleksibilitet i, hvordan rygestopdagen og møde-
gangene tilpasses den konkrete klients behov, kan
illustreres af figur 1.
Det skal dog understreges, at den indledende vurde-
ring af parathed jo ikke kan bestemme klientens
be hov i det senere forløb. Man vil f.eks. kunne komme
ud for klienter, som ved det første møde fremtræder
som meget besluttede. Derfor går man måske direkte
til forberedelsen og laver en plan med rygestop inden
næste møde. Men så kan det vise sig, at selve stop-
pet og de besværligheder, der dukker op, giver anled-
ning til stor ambivalens, således at rådgivningen kom-
mer til at handle om fordele og ulemper i stedet for
den forventede samtale om risikohåndtering. Dette er
et eksempel på, at rådgivning altid bør tage højde for
klientens aktuelle behov og ikke være stift indrettet
efter en fast plan.
MODULOPBYGNING
Manualens praktiske del er IKKE opdelt efter de
enkelte mødegange! Hvert afsnit kan derimod betrag-
tes som en vejledning til en særlig tematisk del af
rådgivningen.
Afsnit til faste dele af rådgivningenTo af afsnittene er uomgængelige, fordi de er vejled-
ninger til selve starten og afslutningen på rådgiv-
ningen:
• starten på rådgivningen
• afslutningen på rådgivningen
Afsnit til rygestopprocessenFire afsnit er grundlæggende, da de udgør vejlednin-
ger til at møde klienter i bestemte faser af rygestop-
pet. Afhængigt af vurderingen af parathed vil rådgiv-
ningen i løbet af det første møde og efter starten på rådgivningen fortsætte med udgangspunkt i
disse afsnit. Det er afsnit om:
• overvejelse
• beslutning
• forberedelse
• handling
Afsnit om særlige temaerDe tretten resterende afsnit omhandler særlige tema-
er i rådgivningen. De fleste af disse er rettet mod kli-
enter i handlingsfasen, men har i forskellig udstræk-
ning også mere almen interesse for hele rådgivnings-
forløbet. Det er afsnit om:
• klienter, der ikke er stoppet på stopdagen
• tilbagefald
• risikosituationer og fristelser
• tanker, der giver lov til ryge
• stress
• vægt og kost
• humørsvingninger
• netværkets betydning
• kroppen i forandring
• psyken i forandring
• helbred
• klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen
1.5
5. udgave januar 2011
3. udgave 0506
AR
BE
JDS
AR
K2c
til starte
n p
å rå
dgiv
nin
gen
Plan over rådgivningsforløbet
Handling
Handling
Handling
Handling Afslutning
Afslutning
Afslutning
Afslutning
Forberedelse
Forberedelse
Forberedelse
Beslutning
BeslutningOvervejelse
Handling
HandlingHandling
Handling Handling Handling
�
�
�
�
START
START
START
START
F IGUR 1
Indholdet på det første mødeVi anbefaler som minimum 40 minutter til det første
møde mellem rådgiver og klient. Som nævnt består
det første møde altid af det faste afsnit starten på rådgivningen, hvor rådgiveren etablerer kontakt
med klienten og i løbet af 10 til 20 minutter sammen
med klienten vurderer paratheden og hvordan det
videre forløb skal planlægges. Afhængig af denne vur-
dering vil den sidste del af det første møde blive fulgt
af et af de grundlæggende afsnit: overvejelse, be slut ning, forberedelse eller handling. For de
fleste klienter vil der være tale om, at man starter
med beslutning eller forberedelse. Herefter forsætter
man med det næste element i rådgivningen, som illu-
streret på figur 1.
Indholdet på det sidste mødeIndholdet vil være meget afhængigt af, hvor parat kli-
enten var ved starten, og hvornår stopdagen er blevet
lagt. Uanset temaer skal mødet dog afrundes, og der-
for vil afsnittet om afslutningen på rådgivnin-gen altid være aktuelt her.
Valg af emner i rådgivningenModulopbygningen giver rådgiveren en stor frihed til
at kunne vælge, hvilke rådgivningselementer, der pas-
ser til den enkelte klient. Der kan selvfølgelig også
op stå behov for at tale om temaer, som ikke er berørt
i denne manual.
Ofte vil der i løbet af et enkelt rådgivningsmøde være
behov for at beskæftige sig med flere temaer, og der
vil være mulighed for at fordybe sig i hvert enkelt
tema. Der skal med andre ord foretages en priorite-
ring af, hvilke temaer rådgiver og klient skal tage op.
Det betyder, at rådgiveren får en væsentlig opgave,
som den der tager ansvar for, at der bliver foretaget
en prioritering af, hvordan tiden bruges, og som den,
der er aktiv i forhold til at holde styr på tiden.
INDHOLDET AF DE PRAKT ISKE AFSNIT
Alle de praktiske afsnit i manualen består af:
• Hovedopgaver for den aktuelle del af rådgivnin-
gen præsenteres. Disse præsenteres i en kort
punktform ledsaget af et forklarende forord.
• Inspiration til samtalen, som udgør et idékata-
log med en række forslag til spørgsmål og formule-
ringer. Disse kan fungere som en vejledende dispo-
sition.
• Arbejdsark, som er fælles arbejdsredskaber for
klient og rådgiver til støtte for samtalen.
HovedopgaverneDen korte liste af hovedopgaver for hvert afsnit tjener
til at skabe overblik for rådgiveren og kan med tiden
tjene som en kort huskeliste.
Inspiration til samtalenTil hvert afsnit er der formuleret en række forslag til
spørgsmål og formuleringer, som rådgiveren kan støt-
te sig til og lade sig inspirere af.
Der er IKKE tale om en disposition, som slavisk skal
følges eller mekanisk oplæses. Der er tale om et
inspirationskatalog, som kan styrke rådgiverens forbe-
redelse til samtalerne og bidrage til evaluering af de
konkrete samtaler.
Listen af spørgsmål forsøger at dække bredt og
komme ind på mange typer af klientsituationer og er
derfor omfattende. Rådgiveren kan og skal ikke
komme ind på samtlige temaer, som er præsenteret.
Ligeledes kan der være situationer, som ikke er
be skrevet i inspirationen til samtalen, hvor rådgiveren
må improvisere ud fra de generelle principper.
Hvis rådgiveren ønsker at bruge inspirationen mere
aktivt, foreslås det, at rådgiveren som en forberedelse
udvælger få centrale spørgsmål og skriver dem ned
på et ark til hjælp for sig selv eller evt. fremhæver
dem i manualen.
ArbejdsarkTil de fleste praktiske afsnit hører forskellige typer af
arbejdsark med informationer og/eller plads til at skri-
ve på. Det er hjælperedskaber, som baserer sig på en
enkel skriftlig form. Rådgiveren bør som forberedelse
til en samtale have kopier parat af alle relevante
arbejdsark.
Det er den gennemgående idé, at arbejdsarkene skal
anvendes som et fælles redskab i rådgivningssituatio-
nen. Arbejdsarkene skaber overblik og kan bruges til
at ud vælge og fastholde fokus. De kan hjælpe med
informationer og ideer og til konkretisering af de
opdagelser og eventuelle valg, som klienten og rådgi-
veren finder frem til undervejs.
Nogle af arbejdsarkene kan gives som hjemmeop-
gave, hvor dette er anført. Det er ikke meningen, at
man systematisk skal anvende alle arbejdsark. De
skal alene anvendes, når rådgiveren vurderer, at de
kan støtte klientens proces ved at fastholde indsigt,
tanker, adfærd, beslutninger, m.m.
1.6
5. udgave januar 2011
Da klienten ikke nødvendigvis har ressourcer til at
skrive undervejs, anbefaler vi som hovedprincip, at
rådgiveren fører pennen for klienten i løbet af samta-
len. Rådgiveren bør sikre, at det, der skrives ned, har
klientens anerkendelse. Efter behov kan klienten få
arkene med hjem, eller de kan opbevares hos rådgi-
veren.
Der vil i mange tilfælde kunne være brug for at gå til-
bage til tidligere anvendte arbejdsark, og der vil også i
manualen blive henvist til arbejdsark fra andre afsnit.
Vi har af ressourcehensyn valgt generelt ikke at have
de samme arbejdsark liggende flere steder i manua-
len, men i stedet henvise til de relevante ark.
T IDSRAMMER FOR DEN INDIV IDUELLE RÅDGIVNING
Tid og varighedVi anbefaler 5 mødegange over 6 uger. De vejledende
minimumsanbefalinger for den samlede rådgivnings-
tid inkl. forberedelse er 2 1/2 time for trænede råd-
givere, hvoraf konfrontationstiden mindst udgør 2
timer. Vi foreslår, at de 120 minutters konfrontations-
tid fordeles på et første møde af 40 minutters varig-
hed efterfulgt af 4 møder af 20 minutters varighed.
Vi har fastlagt denne minimumsanbefaling ud fra
doku mentationsrapportens konklusioner om betyd-
ningen af længden af den enkelte rådgivningssession,
den samlede rådgivningstid og af antallet af rådgiv-
ningssessioner. Derudover har vi inddraget en prag-
matisk afvejning af eksisterende erfaringer og model-
ler, som er i anvendelse i Danmark. Det er vigtigt at
slå fast, at dokumentationsrapporten viser, at der ikke
eksisterer entydige analyser eller costbenefitanalyser,
som kan afklare, hvilke indsatser der er optimale.
Rapporten giver en række indikationer på nogle ten-
denser men kan ikke siges at give grundlag for entydi-
ge konklusioner mht. varighed og antal.
De meget håndfaste anbefalinger af den enkelte råd-
givnings varighed kan i praksis være en begrænsning.
Rådgiveren vil ofte komme ud for, at der er mere pres
på bestemte mødegange end andre. Derfor kan det
være nødvendigt at udvide enkelte mødegange om
muligt og til gengæld afkorte andre inden for rammen
for den samlede rådgivningstid. Særligt den forbere-
dende mødegang lige før rygestoppet er erfarings-
mæssigt presset, hvis der går meget tid med rådgiv-
ning om farmakologiske hjælpemidler. I det øjeblik
rådgiveren får den idé at ændre på tidsrammen, bør
han lave en eksplicit aftale med klienten om denne
nye plan, således at begge parter har klare retnings-
linier.
Det skal understreges, at det er vores vurdering, at
tidsforbruget ikke kan være mindre end det angivne,
hvis vejledningens principielle mål skal kunne opfyl-
des, og hvis den klientcentrerede dimension skal
kunne fungere. I konfrontationstiden er ikke medreg-
net tid til udfyldning af registrerings- og evaluerings-
skemaer. Der vil i alle klientgrupper være en spred-
ning, således at nogle klienter har et større behov og
nogle måske et mindre. Endvidere kan der være
klient grupper med særlige problemstillinger, hvor der
er et generelt behov for længere tid.
Forslag til en mere intensiv rådgivningMinimumsbetingelserne må i mange tilfælde forven-
tes at give anledning til et meget stramt program med
meget lidt tid til de enkelte rådgivningselementer. Vi
anbefaler derfor at udvide denne tidsramme, hvis det
er muligt, således at den samlede konfrontationstid
bliver 3 timer i alt. Vi vil opfordre til at supplere med
kontakt ud over de 5 mødegange, hvis dette er muligt.
Dels en opfølgningskontakt med en rådgivningsmæs-
sig dimension 3 måneder efter rygestoppet - person-
ligt eller telefonisk. Dette har vist sig at øge succesra-
terne. Dels er der undersøgelser og erfaringer, der
tyder på, at en kort telefonisk kontakt på førstedagen
efter rygestoppet også kan mindske til bagefaldsraterne.
Det kan yderligere være en god idé at forlænge
rådgivningsforløbet med et ekstra møde for de klien-
ter, som vurderes at være i overvejelsesfasen og hvor
selve stopdagen placeres mellem 3. og 4. mødegang.
Disse klienter kan således rådgives et godt stykke ind
i den første vanskelige del af handlingsfasen.
Et forslag til en mere intensiv rådgivning er 1 x 45
min. og 4 x 30 min., og et 15 min. telefonmøde på før-
stedagen efter rygestoppet samt en kontakt efter 3
måneder.
Afstand mellem de enkelte mødegangeI tråd med STOPs model for rygeafvænning i grupper
anbefaler vi som udgangspunkt en uge mellem de før-
ste fire mødegange og to uger mellem den fjerde og
sidste mødegang.
Det anbefales ligeledes at lægge mødet efter selve
stopdagen på anden eller tredjedagen efter stop-
dagen.
Dog kan man med ressourcerige klienter, som stopper
allerede før første møde eller mellem første og andet
1.7
5. udgave januar 2011
møde, vælge at lægge to uger ind mellem tredje og
fjerde møde samt to uger mellem fjerde og det femte
afsluttende møde. På denne måde kan rådgiveren
følge og støtte klienten længere ind i handlings fasen.
REDSKABER T IL FYS IOLOGISK FEED-BACK
Det anbefales at have redskaber til rådighed, som kan
hjælpe klienten til en erkendelse af den fysiologiske
effekt af rygestoppet, når dette er ønsket af klienten
og konstruktivt i forhold til den tid, som er til rådighed.
Den overordnede indstilling til anvendelsen af sådan-
ne redskaber er, at det er en mulighed for klienten til
at opdage noget om sig selv og ikke et redskab, hvor-
med rådgiveren skal evaluere, dømme, diagnosticere
eller kontrollere klienten.
Kuliltemåling er erfaringsmæssigt et godt redskab og
kan med fordel bruges motivationsskabende.
Andre mål kunne være kondital, kotinin-måling, lunge-
funktionsmålinger, EKG og blodtryk, men anvendelsen
kræver at rådgiveren er i stand til at analysere resul-
taterne i forhold til den konkrete klient og selve ryg-
ningens betydning.
EVALUER ING OG REGISTRER INGS-SKEMAER
I mange institutionelle sammenhænge vil der fore-
ligge et krav om anvendelsen af registreringsskemaer,
og der kan være særlige procedurer for evaluering.
Det mest oplagte eksempel er anvendelsen af skema-
er til Rygestopbasen.
Det anbefales så vidt muligt at adskille selve den
praktiske udfyldning af disse skemaer fra den mere
undersøgende dialog i rådgivningen, da forsøg på at
integrere sådanne skemaer i en klientcentreret dialog
sjældent fungerer godt. Hvis der i udfyldningen af
disse skemaer er oplagte anledninger til en uddyben-
de samtale, kan dette tages op bagefter, og rådgive-
ren kan f.eks. ved klientens opfordring sige, at det vil
jeg meget gerne tale mere om, når vi lige har gjort
skemaet færdigt. Rådgiveren kan også vælge at lægge
skemaet til side og give sig tid til en åben dialog for
bagefter at vende tilbage til færdiggørelsen af skemaet.
I relation til opfølgende kontakter med henblik på eva-
luering af stoprater anbefales det at betragte selve
kontakten som en intervention og tilrettelægge kontak-
ten, så man får det størst mulige udbytte af denne.
Dvs., at man tidligt forbereder klienten på kontakten og
understreger dette som et muligt delmål, og at man
om muligt i selve kontakt situationen giver klienten
mulighed for en kort rådgivning.
Andre vigtige materialer
En række vigtige publikationer fra Sundhedsstyrelsen
skal også nævnes, da de naturligt kan inddrages i råd-
givningen. Vi tager dog forbehold for, at Sundheds-
styrelsen kan ændre deres materialevalg, og at nogle
af publikationerne kan udgå, ændre titel, eller der kan
komme nye materialer. Du kan rekvirere materialerne
fra Sundheds styrelsens materialebestilling i det antal
eksemplarer, som du har behov for:
Sundhedsstyrelsen
Center for Forebyggelse
2300 København S
Materialebestilling tlf.: 70 26 26 36
www.sst.dk [forebyggelse] [faglige områder] [tobak]
[materialer]
Rygestop-guideRygestop-guiden er en selvhjælpsfolder for rygere,
som er motiverede for hurtigt at igangsætte et ryge-
stop. I publikationen finder du nogle af de samme
øvelser og oplysninger, som også bliver brugt i indivi-
duel rådgivning. I manualen er det anført, hvornår du
kan bruge Rygestop-guiden som alternativ.
Hold vægten efter dit rygestopDenne lille publikation fra Sundhedsstyrelsen er
be regnet på at give hjælp til personer, der vil holde
vægten i forbindelse med et rygestop. Den indeholder
både informationer og gode råd og kan supplere
materialet i mappen.
Stoplinien 80 31 31 31-visitkortStoplinien har udviklet visitkort, som kan uddeles til
klienter i individuel rådgivning. På kortene er der en
henvisning til Stopliniens 80 31 31 31, som er en
landsdækkende telefon be mandet med rygestopråd-
givere. På Stoplinien kan de rådgive om rygestop
samt henvise til lokale rygestoptilbud
Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop? – en guide til rygestopinstruktørerDenne publikation er ikke beregnet til rygeren, men til
rådgiveren, og den supplerer denne mappe og teori-
bogen. I publikationen finder du information, over-
1.8
5. udgave januar 2011
vejelser og gode råd til rådgivning om vægttemaet i
forbindelse med rygestop.
Andre publikationer fra Sundhedsstyrelsen
På Sundhedsstyrelsens hjemme side finder du en
række andre publikationer om rygning og rygestop.
Materialer fra Kræftens Bekæmpelse
Ud over denne manual er det først og fremmest den
tidligere nævnte teoribog “Rygeafvænning: Teori og
praksis for professionelle og rådgivere” som er vigtig
og relevant.
Herudover har Kræftens Bekæmpelse udgivet en
række rapporter og publikationer om rygning og ryge-
stop, selvhjælpsfoldere til bl.a. rygestop for unge,
internetbaseret hjælp til rygestop, forebyggelsesakti-
viteter til mindre børn mv. Se Kræftens Bekæm pelses
internetsider:
www.cancer.dk/blivroegfri
Siden er rettet til voksne danskere og indeholder
hjælp til rygestop, information om helbredskonse-
kvenser ved rygning, tal og statistik om rygning samt
information om passiv rygning og røgpolitik. På siden
findes der desuden et link til et internetbaseret stop-
program. Her kan man få gratis hjælp til at blive røgfri
og til at nedtrappe forbrug af nikotinprodukter.
www.cancer.dk/rygestopraadgiver
Siden indeholder en række informationer, som er mål-
rettet sundhedspersonale, der arbejder med rygning
eller ønsker at arbejde med rygning i fremtiden. Her
finder du også de elektroniske udgaver af denne
manual og manualen for "Rygeafvænning i grupper".
www.liv.dk
Siden handler om unge og rygning og er målrettet
både daglig-rygere, lejlighedsrygere og ikke-rygere.
Der er baggrundsviden om rygnings konsekvenser, tal
og statistik og test af de unges afhængighed.
Desuden indeholder siden en række undervisnings-
materialer til emnet.
www.xhale.dk
Siden er målrettet unge, som ønsker at holde op med
at ryge. De kan bl.a. få daglige e-mails og SMS’er med
gode råd. Der er desuden udviklet et koncept til ryge-
afvænning af unge til rådgivere, som gerne vil hjælpe
grupper af unge til at gennemføre et rygestop.
www.sundskole.nu
Siden er målrettet lærere og elever i grundskolen op
til 10. klassetrin. Siden omhandler forskellige livsstil-
semner som rygning, sol, kost og motion. Siden inde-
holder også inspiration til lærere og elever i forbindel-
se med projektopgaver og lignende.
Andre udbydere af materialer til rygestop
Regionalt har lokale myndigheder udgivet materialer
til brug for de lokale professionelle samt selvhjælps-
materialer til borgerne. Kontakt de lokale myndighe-
der og undersøg mulighederne.
Lokale sygehuse har ofte lavet egne foldere mv. til
brug for arbejdet med rygestop. Undersøg mulighe-
derne, hvis du er ansat på et sygehus.
1.9
5. udgave januar 2011
*Arborelius: Hvorfor gør de ikke som vi siger: Teori og
praksis om at påvirke menneskers levevaner, Ringkøbing Amt Sundhedsfremmeafdelingen Østergade 41, P.O.Box 150, 6950 Ringkøbeing, Tlf. 96753000, 1995.
*Barth, Børtveit og Prescott: Endringsfokusert
Rådgivning, Gyldendal Norsk Forlag A/S, 2001.
Beck A.T.: Cognitive therapy of depression. John Wiley, 1980.
Bock B.C., Marcus B.H., King T.K., Borrelli B., Roberts M.R.: Exercise effects on withdrawal and mood among
women attempting smoking cessation. Addict Behav 1999; 24(3):399-410.
Boyle P. & Gandini S. & Robertson C. et al.: Characteristics
of smokers’ attitude towards stopping. Eur J Public Health 2000; 10 (3 Suppl): 5-14.
Brown R.A., Kahler C.W., Niaura R., Abrams D.B., Sales S.D., Ramsey S.E. et al: Cognitive-behavioral treatment
for depression in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2001; 69(3):471-480.
Carr A.: Endelig ikke-ryger!: den lette vej til rygestop. Storm, 2003.
Center for Rygeafvænning. Beretning. København 2001.
Christiansen I.: Rygestop og vægtforøgelse - et litteratur-
studie. Sundhedsstyrelsen, 2004.
*Christiansen I. & Damkjær H., Sonne T.: Rygning og ryge-
stop. Inspiration til professionel samtale. Munksgaard 2002.
Clinical practice guideline. Treating tobacco use and
dependence. U.S. Departement of Health and Human Services. Public Health Service. June 2000. (Kan hentes på www.surgeongeneral.gov/tobacco).
Croghan I.T. & Offord K.P. & Evans R.W. et al.: Cost-
effectiveness of treating nicotine dependence: the
Mayo Clinic experience. Mayo Clin Proc 1997; 72(10): 917-24.
Cromwell J. & Bartosch W.J. & Fiore M.C. et al.: Cost-
effectiveness of the clinical practice recommendations
in the AHCPR guideline for smoking cessation. JAMA 1997; 278: 1759-66.
Cynthia S. & Alyssa N.Z. & Abigail J.S.: Characterizing con-
cerns about post- cessation weight gain: results from a
national survey of women smokers. Nicotine & Tobacco Research 2001; 3: 51-60.
*Dalum P. & Sonne T.: At tale om forandring.
Tobaksskaderådet 2000.
*Dalum P. & Sonne T.: Hvordan taler man om livsstil?
Tobaksskaderådet 2000.
Damkjær H., Kjær NT, Dencker A., Oberländer L., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med
gravide som målgruppe. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, 2004.
Damkjær H., Kjær N.T., Oberländer L., Dencker A., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med
social ulighed i sundhed som omdrejningspunkt.
Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, 2005.
*Damkjær H.: Psykologiske metoder til at tale med
patienter om deres rygevaner. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juli 1999
Databaser og søgesteder til informationssøgning. (Kan hentes på <http://www.sif-forebyg.dk/Infosog.htm>)
Dokumentation angående individuel rådgivning. Upublice-ret rapport. Nationalt Center For Rygestop. 2002.
Dols M., Willems B., van den H.M., Bittoun R.: Smokers
can learn to influence their urge to smoke. Addict Behav 2000; 25(1):103-108.
Doran N., Spring B, McChargue D, Pergadia M, Richmond M: Impulsivity and smoking relapse. Nicotine Tob Res 2004; 6(4):641-647.
Elsass P.: Sundhedspsykologi. Gyldendal. 1992
Fiore M.C. & Novotny T.S. & Pierce J.P. Methods used to
quit smoking in the United States. Do cessation pro-
grams help? JAMA 1990; 263: 2760-65.
Færch Nielsen C.: Rygevanesamtalen: En vejledning til
sundhedsfagligt personale, 1. udgave. Aalborg: Syge-sikring og Sundhedsfremme, Nordjyllands Amt, 2004.
5. udgave januar 2011
l i t t e r at u r 1.11
Geurtz J.: Røgfri, 2. udgave. Gyldendal, 2004.
Gilbert D.G., McClernon F.J., Rabinovich N.E., Plath L.C., Masson C.L., Anderson A.E. et al.: Mood disturbance
fails to resolve across 31 days of cigarette abstinence
in women. J Consult Clin Psychol 2002; 70(1):142-152.
Haaga D.A., Thorndike FP, Friedman-Wheeler D.G., Pearlman M.Y., Wernicke R.A.: Cognitive coping skills
and depression vulnerability among cigarette smokers. Addict Behav 2004; 29(6):1109-1122.
Haas A.L., Munoz R.F., Humfleet G.L., Reus V.I., Hall S.M.: Influences of mood, depression history, and treatment
modality on outcomes in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2004; 72(4):563-570.
Hansen M.B., Juhl H.H., Kramhøft K.: Rygestopkurser på
apoteker. Efterspørger rygerne kurser og kan praktise-
rende læger rekruttere kursusdeltagere? DSI Institut for sundhedsvæsen, 2004.
Haustein K.O.: Tobacco or health?. Physiological and
social damages caused by tobacco smoking. New York: Springer, 2003.
Haustein K.-O.: Tobacco or Health?. Springer. 2003.
Hold vægten efter dit rygestop: Brinck, N.; Bælum, L.; Siggaard, R. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggel-se. 2004.
Hubble M.A. et. al.: The Heart & Soul of Change – What
Works in Therapy. American Psychological Association Washington. DC 1999
Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop – en
guide til rygestopinstruktører: Bælum,L.; Siggaard,R.; Brinck,N. Sundhedsstyrelsens publikationer, 2004.
Individuel Rygeafvænning. Danmarks Apotekerforening. Pharmakon. 2001
John U., Meyer C., Rumpf H.J., Hapke U: Self-efficacy to
refrain from smoking predicted by major depression
and nicotine dependence. Addict Behav 2004; 29(5):857-866.
Juhl H.H.: Rygning og Folkesundhedsplanen. Nyfigen 2001; 12: 2.
Kann A., Mundt K.: Samtaler om tobak – patientsyns-
punkter og faglige perspektiver. Systematisk indsats
med forebyggelsessamtaler på Bispebjerg Hospital. Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse. 2004.
Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Systematisk ind-
sats med forebyggelsessamtaler om tobak. Metoder og redskaber til brug for sundhedspersonale. København 2001.
Lerman C., Berrettini W., Pinto A., Patterson F., Crystal-Mansour S., Wileyto E.P. et al: Changes in food reward
following smoking cessation: A pharmacogenetic inve-
stigation. Psychopharmacology (Berl) 2004; 174(4):571-577.
Lancaster T. & Stead L.F.: Individual behavioural counsel-
ling for smoking cessation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2 & 3, 2002. Oxford: Update Software.
*Lind M., Jaspers K, Kjær N.T.: Rygeafvænning: teori og
praksis for professionelle rådgivere, 1. udgave. Kræftens Bekæmpelse, 2005.
Lægemiddelkataloget. Terapeutiske grupper. Rygeophør. www.lmk.dk. Online service. 2005.
*Mabeck, Kallerup & Maunsbach: Den motiverende sam-
tale. Dansk Selskab for Almen Medicin. Tidsskrift for praktisk lægegerning, WWW.bibliotek.dsam.dk
McClernon F.J., Westman E.C., Rose J.E.: The effects of
controlled deep breathing on smoking withdrawal
symptoms in dependent smokers. Addict Behav 2004; 29(4):765-772.
McGraw P: Aldrig mere vægtproblemer: De syv nøgler til
et varigt vægttab. Borgen, 2004.
McGovern P.G. & Lando H. & Roski J. et al.: A comparison
of smoking cessation clinic participants with smokers
in the general population. Tob Control 1994; 3: 329-33.
McNeill A. & Raw M. & West R.: Smoking cessation. An
evidence-based approach. Eur J. Public Health 2000; 10 (3 Suppl): 15-9.
Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medi-cinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998.
*Miller W.R. & Rollnick S.: Motivational Interviewing,
Preparing People to Change Addictive Behavior. The Guilford press. 1991.
Milsted T.: Stress: sådan takles stress. Børsens Forlag, 1999.
Mundt K.: Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og
anbefalinger. Kbh.: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2001.
1.12
5. udgave januar 2011
Mørch M.M., Rosenberg N.K., Elsass P: Kognitive behand-
lingsformer. kognitiv terapi, social færdighedstræning,
psykoedukation og kognitiv optræning. Kbh.: Hans Reitzel, 2002.
Mørch M.M., Rosenberg N.K. (red.): Kognitiv terapi –
modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.
Niaura R.S., Rohsenow D.J., Binkoff J.A., Monti P.M., Pedraza M., Abrams D.B.: Relevance of cue reactivity to
understanding alcohol and smoking relapse. J Abnorm
Psychol 1988; 97(2):133-152.
Nicotine & Tobacco Research: Volume 5, Number 1/2003
*Nielsen A.S.: Få din patient til at ændre livsstil. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. juni 1998
*Nielsen B.N. & Nielsen A.S.: Motivationsskabende Terapi. Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Odense Universitetshospital. 1998
Park E.-W. & Schultz J.K. & Tudiver F. et al.: Enhancing
partner support to improve smoking cessation
(Cochrane Review) In: The Cochrane Library, Issue 3, 2002. Oxford: Update Software.
Patten C.A., Vickers K.S., Martin J.E., Williams C.D.: Exercise interventions for smokers with a history of
alcoholism: Exercise adherence rates and effect of
depression on adherence. Addict Behav 2003; 28(4):657-667.
Perkins K.A. et al.: Cognitive-Behavioral Therapy to
Reduce Weight Concernes Improves Smoking
Cessation Outcome in Weight-Concerned Women. Journal of Consulting and Clinical Psychology. 2001; 61 (4): 604-613.
Prochaska J.O., Norcross J.C., DiClemente C.C.: Changing
for good. The revolutionary program that explains the
six stages of change and teaches you how to free
yourself from bad habits. New York: Morrow, 1994.
*Prochaska J.O. & Norcross J.C. & DiClemente C.C.: Changing for Good. Avon Books. 1995.
*Prochaska J.O. & Redding C.A. & Evers K.E.: Diffusion of
innovation. I: Glanz K, Lewis F.M., Rimer B.K., eds. Health behavior and health education. Theory,
research, and practice. San Francisco: Jossey-Bass Publishers 1997, 60-84.
Quitting. Guide to Tobacco Use Cessation Programs in
Canada. Health Canada online. February 2002. (Kan hentes på www.hc-sc.gc.ca).
Rasmussen S.R.: Rygestop og forebyggelse af rygning –
omkostninger og finansiering. Nyfigen 2001; 12: 3-7.
Raw M. & McNeill A. & Watt J. & Raw D.: National smo-
king cessation services at risk. BMJ 2001; 323: 1140-1.
Raw M. & McNeill A. & West R.: Smoking Cessation guide lines for Health Professionals. A guide to effective
smoking cessation interventions for the health care
system. Thorax 1998; 53: (Suppl 5, Part 1+2). Ringkøbing Amts guide for individual rygeafvænning.
Upubliceret. 2002.
*Rollnick, Mason & Butler: Health Behavior Change: A
guide for Practitioners, Churchill Livingstone, 1999.
Schneider J.M.: Key Differences Between Grief and
Depression. www.seasoncenter.com/grf-depcomp
Seligman M.E.P.: Lykkens psykologi. Ny psykologi sætter
fokus på dine fortrin, 1. udgave. Kbh.: Aschehoug, 2004.
Shiffman S., Hickcox M., Paty J.A., Gnys M., Richards T., Kassel J.D.: Individual differences in the context of
smoking lapse episodes. Addict Behav 1997; 22(6):797-811.
Shiffman S., Waters A.J.: Negative affect and smoking lap-
ses: a prospective analysis. J Consult Clin Psychol 2004; 72(2):192-201.
Silagy C., Lancaster T., Stead L., Mant D., Fowler G.: Nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2002;(3).
Silagy C. & Lancaster T. & Stead L. et al.: Nicotine replace-
ment therapy for smoking cessation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 3, 2002. Oxford: Update Software
Silagy C. & Stead L.F.: Physician advice for smoking ces-
sation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2, 2002. Oxford: Update Software.
Siedman D.F. & Covey L.S.: Helping the hard-core smoker. Lawrence Erlbaum Associates.1999.
Snyder C.R. & McDermott D. Hope for the journey. SanFrancisco: HarperCollins 1997.
Stapleton J.: Cost effectiveness of NHS smoking cessati-
on services. Sept 2001. (Kan hentes på www.ash.org.uk/html/cessation/ashcost.html).
Tonstad S.: Nikotinpreparater og andre preparater for
røykeslutt. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 119(9):1289-1293.
1.13
5. udgave januar 2011
*Trembacz B. & B.K.: Den motiverende samtale i læge-
praksis. Lægen. April 1999
Tsoh J.Y., Hall S.M.: Depression and smoking: From the
Transtheoretical Model of change perspective. Addict Behav 2004; 29(4):801-805.
*Tulinius C. & Reventlow S. & Beich A.: Den urokkelige
ryger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juni 1999.
*Tulinius C. & Damkjær H. & Schiøler D.: Rygning – er der
en vej ud af tågen?. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Maj 1999
Ussher M.H., West R., Taylor A.H., McEwen A.: Exercise
interventions for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2000;(3):CD002295.
U.S. Department of Health and Human Services. Centers for Disease Control and Prevention. Strategies For
Reducing Exposure to Environmental Tobacco Smoke,
Increasing Tobacco-Use Cessation, and Reducing
Initiation in Communities and Health-Care Systems. A Report on Recommendations of the Task Force on Community Preventive Services. Atlanta 2000.
Vejledning i brug af produkter til rygeafvænning: Klinisk enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital. Hovedstadens Sygehusfællesskab. 2002.
Velasquez M.M.: Group treatment for substance abuse. a
stages-of-change therapy manual. New York: Guilford Press, 2001.
West R. & McNeill A. & Raw M.: Smoking cessation guide-
lines for health professionals: an update. Thorax 2000; 55: 987-99.
West R. & Edwards M. & Hajek P.: A randomised control-
led trial of a “buddy” systems to improve success at
giving up smoking in general practice. Addiction 1998; 93 (7): 1007-11.
Yalom I.D.: The Theory and Practice of Group Psycho-
therapy, Fourth edition. New York: Basic Books, 1995.
Zachariae B.: Stresskompetence: øvelsesbog og -cd: red-
skaber til håndtering af stress, 1.udgave. Rosinante, 2004.
*Zhu S.-H. & Tedeschi G.J. & Anderson C.M. & Pierce J.P.: Telephone Counseling for Smoking Cessation: What’s
in a Call? J Couns & Dev 1996; 75 : 93-102.
*) litteratur om den professionelle samtale.
Ressourcer fra Internet : www.ash.org.uk
www.astma-allergi.dk
www.cancer.dk
www.LIV.dk
www.lungeforeningen.dk
www.motivationalinterview.org
www.NetDoktor.dk
www.sst.dk
www.xhale.dk
1.14
5. udgave januar 2011