Medlemsblad for Danske Kreds nr. 3/2010

MedleMsbl ad for dansk e k reds / en virksoMhedsk reds i f inansforbundet / oktober 2010

to arbejdssteder/3 Corporate responsibility/6 digital banking/8 kundelinjen/10 uddannelse og udvikling/12 hvor sikker er du på dine koMpetenCer?/indstik ferie-novelle/16 tillidsMandsseMinar/18 fagligt/20

2 / danske kreds / oktober 10

leder

Per Alling ToubroFormand

Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen

Mette Harboe

Tina Birch

Carsten Rasmussen

Udgiver:Danske Kreds

Carl Gustavs Gade 2, 2 sal

2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11

Telefax 45 14 99 15

[email protected]

www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet:

24.09.2010

Bidrag sendes til Danske Kreds att:

Kommunikationsudvalget som mail

eller brev.

Design: Katrine Kruckow,

Finansforbundet

Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag:13.000

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

gule kort har udløbsdato Det sidste halve år har Danske Kreds haft mange henvendelser

fra medlemmer, som har fået et gult kort på arbejdet. Grundlaget

for advarslerne spænder bredt. Der har eksempelvis været tale

om medarbejdere, som ifølge ledelsen har udvist illoyal adfærd,

overtrådt en forretningsgang, haft for meget sygefravær, eller

som ikke har leveret en tilfredsstillende arbejdsindsats.

En advarsel er et krav fra arbejdsgiveren til en medarbejder om,

at denne skal ændre adfærd. En advarsel er også, såfremt den er

saglig, en legal ret fra arbejdsgiveren om at indlede en afskedigel-

sessag, hvis medarbejderen ikke efterlever advarslen.

Som faglig organisation kan vi ikke forhindre, at en medarbejder

får en advarsel. Men vi kan opfordre lederen til grundigt at over-

veje, om en advarsel er berettiget, og hvordan den skal kommuni-

keres til medarbejderen. Desuden vil vi minde om, at medarbejde-

ren har krav på at have sin tillidsmand med til en advarselssamtale.

Det er aldrig sjovt at få en advarsel. Det kan betyde utryghed,

forvirring og give arbejdsglæden et ordentligt dyk. Nogle medar-

bejdere kommer ud fra en advarselssamtale uden at forstå, hvad

de præcis har gjort galt. Dermed forstår de heller ikke, hvad de

skal gøre for at blive lukket tilbage i varmen igen.

Vi har på det seneste oplevet flere ledere bruge fænomenet ”en

påtale” over for medarbejdere. En påtale består i, at en medar-

bejder bliver kaldt ind til en samtale, hvor der foregår en form for

irettesættelse, som ikke er særlig konkret og heller ikke skrives

ned. Af de påtaler, vi har oplevet, har det ikke været klart, hvad

deres funktion er. Er det et vink til medarbejderen om, at der kan

komme en advarsel, hvis ikke man retter ind? Eller er det snarere

ment som en reel advarsel, der bare ikke er så konkret, som den

bør være? Danske Kreds gør opmærksom på, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt at give uklare vink om utilfredsstillende adfærd hos

medarbejderne.

Danske Kreds vil gerne opfordre til, at arbejdsgivers kommuni-

kation omkring advarslen er så tydelig som muligt. Først og frem-

mest skal advarslen være skriftlig, og det skal klart fremgå, hvilken

forbedring der kræves af medarbejderen. Medarbejderen skal

oplyses om, hvad konsekvensen er, hvis advarslen ikke efterleves.

Kommer opsigelse i så fald på tale? Eller er der andre skridt, inden

det når så vidt?

Sidst er det vigtigt, at det gule kort har en udløbsdato. Vi har

flere gange oplevet, at ledelsen glemmer at tage initiativ til at

drøfte advarslen på et senere tidspunkt og give medarbejderen

en status på, hvordan det går i forhold til den påtalte adfærd.

Medarbejderen skal ikke kun have en opfølgning, hvis adfærden

fortsat ikke lever op til forventningerne, og det røde kort falder.

Medarbejderen skal også have det at vide, når pladsen på holdet

er sikker igen.

danske kreds / oktober 10/ 3

to arbejdssteder

g g

Vi arbejder en del over, måske lige i overkanten, siger Michael Ålbæk Jensen

Når filialer får reduceret åbningstiden og kun skal tage sig af rådgivning, bliver medarbejderne henvist til at arbejde i to forskellige filialer på samme dag. Sådan er det for Michael Ålbæk Jensen i Fensmark ved Næstved

Af journa l ist Carsten Rasmussen

Møder i Moderfilialen

For ikke så mange år siden var bankfilialer mere udbredte end

7-Eleven-butikker, men stille og roligt skærer Danske Bank antal-

let ned. På ti år har Danske Bank lukket over 300 filialer, i takt

med at kundernes bankvaner har ændret sig, så antallet af filialer i

2010 er nede på 318.

Samtidig har Danske Bank øget antallet af kassefri afdelinger,

hvor kunderne selvsagt ikke længere står ansigt til ansigt med

kassedamen og hæver kontanter. Og senest er der eksempler på,

at en mindre filial gøres til rådgivningsfilial, hvor medarbejderne

så skal møde om morgenen i ”moderfilialen” for ved frokosttid at

begive sig til den lille rådgivningsfilial, der kun er åben om efter-

middagen.

Den udvikling er netop slået igennem i en lille filial i Fensmark,

hvor de var ansat to rådgivere og en servicemedarbejder, indtil der

pludselig kom en meddelelse fra ledelsen.

”Vi får besked på, at vores kassefunktion skal lukkes, og vi skal

ændres til rådgivningsfilial, så folk ikke kan sætte penge ind hos

os eller få betalt girokort eller ajourført bankbøger. Desuden skal

vores servicemedarbejder ind at arbejde i Næstved”, fortæller

kunderådgiver i Fensmark Michael Ålbæk Jensen, der efter 12 år

i Danske Bank får den besked, at han skal arbejde inde i Næstved

fra klokken 8.45 til klokken 12, for så at køre til Fensmark, hvor de

to rådgivere skal være klar til at åbne klokken 13.

Bilen kører klokken 12”Beslutningen er truffet! Det var beskeden, vi fik fra ledelsen”,

siger Michael Ålbæk Jensen, der undrede sig, fordi kundetilfreds-

heden i Fensmark lå ganske flot, så de bad om en snak med regi-

onledelsen, hvor de spurgte ind til, hvorfor de ikke var inddraget i

planlægningen.

Om baggrunden blev der henvist til en bedre videndeling og

rådgivning, når de to rådgivere i Fensmark kan dele viden med kol-

leger i Næstved. Desuden ønskede afdelingen i Næstved at gøre

brug af den ressource, som servicemedarbejderen var i Fensmark.

”Måske kunne de have lagt planerne frem og inddraget os i,

hvordan vi sammen kunne gøre det her til en succes. Vi er trods

Foto: Stig Stasig


to arbejdssteder

g g

alt erfarne rådgivere, og vi er ikke blinde for udviklingen. Vi var

en godt sammentømret afdeling med en god indtjening, så vi var

ikke glade for at skulle forringe servicen over for kunderne”, siger

Michael Ålbæk Jensen.

Hver morgen møder Michael Ålbæk Jensen i afdelingen i

Næstved og indgår i et team på lige fod med de andre medarbej-

dere. Det var så meningen, at de kunder, som teamet har, også er

kunderne fra Fensmark, men det er ikke noget, der kører på nogen

som helst måde endnu.

Klokken 12 går turen til Fensmark med egen bil. Transporten

fra Næstved til Fensmark bliver betalt af banken. Det at rejse i

arbejdstiden anses ikke for en væsentlig vilkårsændring, da rådgi-

verne får tid og transport betalt.

Kunderne kommer alligevelI Fensmark står kunderne parat.

”Det var meningen, at vores tid derude skulle gå med kunde-

møder, men sådan er hverdagen jo ikke, for der er kunder med en

masse spørgsmål, som vores tidligere servicemedarbejder kunne

klare ved skranken. Nu er det sådan, at selv om vi sidder i møde,

kan vi komme i den situation, at vi må gå fra mødet for at ekspe-

dere de kunder, der står ved skranken”.

Der er ikke lås på døren, og kunderne skal også vænne sig til, at

filialen kun er indrettet til rådgivning.

”Jeg er udmærket klar over, at kunderne har netbank, som de

kan ekspedere sig selv i, men det ændrer jo ikke det faktum, at

kunderne ofte har et kort spørgsmål, som kan udvikle sig til en

længere samtale, når de lige kommer ind forbi afdelingen. Indtil nu

har vi haft en servicemedarbejder, som kunne tage fra ved skran-

ken, svarende til måske syv timer om ugen. Sammenholdt med

vor transporttid og de delopgaver, som servicemedarbejderen

ordnede for os, svarer dette til cirka 12-14 timer, som vi nu skal

finde i vores arbejdsuge. Så på den måde har vi faktisk en masse

arbejde, som vi skubber foran”, siger Michael Ålbæk, der dog sam-

men med sin kollega fik gjort ledelsen opmærksom på problemet,

og det har hjulpet. Så for tiden har de en servicerådgiver med ud

til Fensmark, og der arbejdes på en løsning.

”Vi arbejder en del over, måske lige i overkanten. I hvert fald har

den første tid taget hårdt på os, men nu tror jeg, at ledelsen er

begyndt at lytte til os”.

Ofte vil der være sager og papirer, som rådgiveren arbejder

med, der skal bruges næste dag, hvor han møder i ”moderfilia-

len”, men Michael transporterer ikke selv papirer mellem de to

afdelinger.

”Min kollega, der bor i byen, tager op i afdelingen og tager ting

og sager med ind til Næstved. De papirer, vi skal bruge, har vi pak-

ket ned i forvejen”, understreger Michael Ålbæk Jensen.

I afdelingen i Næstved er der cirka 35 medarbejdere. De to rådgi-

vere fra Fensmark kommer godt ud af det med deres team, som

de kan sparre og dele viden med, samtidig med at de får et indblik

i, hvordan arbejdet og strukturen er i en anden afdeling.

Når de om eftermiddagen kun er to mand, begrænser det selv-

sagt muligheden for at kunne gå en eller to timer, hvis en medar-

bejder har brug for det. Men de har samme rettigheder, som alle

andre i Danske Bank. Hvis de har brug for fri, må ”moderfilialen”

stille med en afløser.

Danske Kreds har spurgt banken, hvordan banken ser på sik-

kerheden med bemanding med kun to personer. Hertil har banken

oplyst, at ”direktionen har givet tilladelse til, at vi har filialer med

ganske få medarbejdere”. Hermed er der ingen regler om, at der

skal være to personer til stede i filialen.

Måske kunne de have lagt planerne freM og inddraget os i, hvordan vi saMMen kunne gøre det her til en suCCes. vi er trods alt erfarne rådgivere, og vi er ikke blinde for udviklingenMichael Ålbæk Jensen


Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjem-mesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

IT-kLubben

Den finansielle sektor er ligesom det øvrige erhvervsliv præget af digitalisering inden for en lang række forskellige områder. Digitaliseringen medfører ændrede forretnings-gange, skaber optimeringer & effektiviseringer, giver nye forretningsmæssige muligheder, og skaber ikke mindst muligheder for nye dialogformer mellem de ansatte og kunderne.

Men digitaliseringen er på godt og ondt også medvirkende til at transformere det daglige arbejdsmiljø! IT-klubben sæt-ter derfor nu fokus på de daglige arbejdsmiljøkonsekvenser som følge af digitaliseringen. Der sker ved to debat-gå-hjem-møder i hhv. Silkeborg og københavn. På møderne kan du høre forskere fra RuC og fra Syddansk universitet fortælle om deres forskningsresultater på området – og samtidig vil der være debat, hvor du kan give input til forskerne og til Finansforbundet.

DebaTeMne: DIGITaL bankInG OG aRbeJDSMILJØeT

Debatmøderne afholdes i Silkeborg den 15. november, og i københavn den 17. november. begge steder fra kl. 17.00 til ca. 19.30 med følgende program:

17:00 - 18:00 Er det dig eller din indbakke der styrer? v/adjunkt anette Grønning, Medieviden-

skab Syddansk universitet

anette Grønning har skrevet en ph.d. om e-mail som interaktions-form med udgangspunkt i forsikringsbranchen og er medforfatter til bogen ”e-mail-kommunikation”. Hun er forsker og debattør med særlig interesse for e-mail, chat og sms i professionel sam-menhæng.

18:15 - 19:15 IKT i spændingsfeltet mellem selvledelse og standardisering, når arbejdet bliver mere grænseløst – Er tendensen indenfor brugen af IKT-systemer i finanssektoren udviklende eller ødelæggende for arbejdsmiljøet?

v/ Ph.d. Lektor Henrik Lambrecht Lund,

Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, RuC

Henrik Lambrecht har bl.a. medvirket til forskningsprojektet ”IT, køn og psykisk arbejdsmiljø i administrativt arbejde”, hvor der fokuseres særskilt på arbejdsmiljøkonsekvenserne som følge af digitaliseringen i den finansielle sektor.

19:15 - 19:30 Debat & spørgsmål

HvOR ManGe e-MaILS I InbOxen kan Du kLaRe OM DaGen?

eR Du e-STReSSeT?

Gå HJeM-MØDeR HOS


Corporate responsibility

Danske Bank-koncernen er i de senere år blevet mere opmærk-

som på vigtigheden af en ansvarlig gøren og laden. Derfor arbejder

koncernen målrettet med Corporate Responsibility, og som

man kan læse i den seneste CR-rapport fra 2009, skriver Peter

Straarup under på, at dét forhold, at virksomhedens handlinger

skal være ansvarlige, har helt afgørende indflydelse på koncernens

forretningsmodel. I Danske Kreds vil vi med oprettelsen af en ny

arbejdsgruppe søge at påvirke koncernens CR-relaterede beslut-

ninger, der har betydning for medarbejderne.

Medarbejdere og CR-politikDanske Bank udgiver hvert år en CR-rapport, der beskriver

koncernens indsatser på områder, der rækker ud over bankforret-

ningen. Rapporten henvender sig primært til investorer og andre

særligt interesserede. I rapporten kommer koncernen ikke alene

omkring indsatser for at blive en mere ansvarlig forretning i for-

hold til klima og samfundet generelt, men også indsatser i forhold

til medarbejderne.

Blandt andet beskriver rapporten koncernens initiativer og

holdninger i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere,

bonusordninger og røveriforanstaltninger. Her er der tale om

områder af Corporate Responsibility, som berører Danske Kreds’

arbejdsområde og interesser på medarbejdernes vegne.

En vej til indflydelseI erkendelse af, at CR-indsatsen er et område, som koncernen

har stigende opmærksomhed på, har Danske Kreds nedsat en ar-

bejdsgruppe, der specifikt skal beskæftige med CR og påvirkning

af de CR-initiativer, der vedrører medarbejdernes arbejdsvilkår

og trivsel. Medlem af kredsbestyrelsen Peter Gaardsdal deltager i

arbejdsgruppen, og han forklarer:

”Danske Kreds er i dag involveret i CR-politikken gennem sam-

arbejdsudvalget, men på de fleste områder er vi i dag ikke en aktiv

part i forhold til udviklingen, vedligeholdelsen eller implementerin-

gen af CR-politikken. Det vil vi gerne lave om på”.

Ufarligt at sladreI første omgang har arbejdsgruppen sat luppen på koncernens CR-

rapport for at se, hvor Danske Kreds kan bidrage til, at bankens

gode hensigter gavner medarbejderne i praksis. Et eksempel er

whistleblowing, hvor Danske Kreds mener, at medarbejderne kan

tilgodeses i endnu højere grad, end de bliver nu. Whistleblowing

handler om at gøre opmærksom på uhensigtsmæssige, eventu-

beskyt Medarbejderne

Corporate Responsibility betyder i Danske Bank, at koncernen ikke alene ønsker at være mere ansvarlig i forhold til klimaet og samfundet, men også ansvarlig i forhold til medarbejdernes arbejdsvilkår og trivsel

Af Mette Harboe, sekretar iatet

Peter Gaarsdal, Danske Kreds


elle ulovlige forhold i forretningen, og det er et begreb, der høres

oftere i sektoren efter finanskrisen. Krisen har hevet tæppet

væk under banker, hvis risikable finansielle adfærd ikke har været

kendt, før det var for sent.

I anerkendelsen af, at det ofte vil være medarbejderne, der får

nys om problemer i bankdriften, har koncernen gjort det obliga-

torisk for medarbejderne at rapportere om eventuelle problemer.

I CR-rapporten står det klart og tydeligt, at en medarbejder, der

angiver problemer, ikke må udsættes for negative sanktioner. De

oplysninger, som medarbejderen har tilvejebragt, skal til enhver tid

behandles fuldt fortroligt. I den forbindelse siger Susanne Arboe

fra Kredsens CR-arbejdsgruppe:

”Det er meget fint, at banken med sin tilgang til whistleblowing

gerne vil beskytte medarbejderne, men kunne man ikke beskytte

dem endnu mere? Var det en idé, at man tilknyttede et uvildigt

organ, som kunne høre medarbejderne i forhold til uhensigtsmæs-

sigheder i bankdriften, så de ikke skulle gå igennem et internt

system for at blive hørt?”

Flere kvinder i ledelseEt andet område, hvor Danske Kreds vil påvirke CR-indsatsen, er

i forhold til andelen af kvindelige ledere i koncernen. Danske Bank

har anerkendt den skævhed, der ligger i, at 54 procent af de an-

satte i banken er kvinder, mens kun 34 procent af lederstillingerne

er besat af kvinder. For at rette op på skævheden igangsatte kon-

cernen i 2007 et etårigt udviklingsprogram, Women in Progress,

for kvindelige medarbejdere med lederpotentiale. Om programmet

siger Peter Gaardsdal:

”Vi er glade for, at koncernen erkender et problem omkring lige-

stillingen i koncernen, men i Kredsen mener vi dog, at 19 deltagere

i 2008 er et lille antal set i forhold til alle de kvindelige lederemner,

som alt andet lige må findes derude. Den nye CR-gruppe skal

selvfølgelig arbejde for, at der kommer flere pladser på denne ud-

dannelse”, understreger Peter Gaardsdal og tilføjer:

”Vi vil arbejde for, at det ikke skal være koncernen, der udpeger

lederemnerne, men at kvinder med lederambitioner også selv kan

melde sig på banen. Selvfølgelig kan kvinder søge optagelse på

den almindelige lederuddannelse, banken tilbyder, men den tilby-

der ikke samme netværksmuligheder for kvinderne som Women in

Progress”.

”det er Meget fint, at banken Med sin tilgang til whistleblowing gerne vil beskytte Medarbejderne, Men kunne Man ikke beskytte deM endnu Mere?”

Susanne Arboe, Danske Kreds


digital banking

Udbredelse af de nye digitale muligheder i bankerne betyder, at de

administrative jobfunktioner svinder, mens efterspørgslen på den

it-kyndige medarbejder vokser. Det er nogle af konklusionerne i

en aktuel rapport fra Finansforbundet, der handler om digitalise-

ring i bankerne og udviklingens betydning for medarbejderstaben.

En vej til effektiviseringerDigitalisering betyder for bankerne besparelser og en forbedret

effektivitet. Særligt de store banker har mulighed for at hø-

ste stordriftsfordele på implementering af nye it-systemer. For

Danske Bank har det betydet store besparelser at indføre samme

it-platform på tværs af de lande, hvor koncernen driver forretning.

Hvor koncernen førhen skulle foretage en systemudvikling i hvert

enkelt land, kan man nu nøjes med at forankre den ét sted.

Teknologisk Institut har for Finansforbundet foretaget en ana-

lyse af, hvad udbredelsen af digitalisering kommer til at betyde for

medarbejderne i bankerne. Analysen er foretaget på baggrund af

interviews med eksperter i sektoren, heriblandt vicedirektører i

Danske Bank.

Digitalisering ses generelt som en mulighed for at finde store

besparelser, for at skabe nye produkter og tjenester og for at

kunne tilbyde kunden en bedre service.

Behov for nye kompetencerRapporten behandler ikke alene de forretningsmæssige implika-

tioner af digitaliseringens indtog. Eksperterne er også blevet bedt

om at forholde sig til, hvad udviklingen kommer til at betyde for

medarbejderne. Der er bred enighed om, at én af de væsentlige

konsekvenser er, at der i fremtiden bliver færre stole til admini-

strative medarbejdere.

”Vi bliver færre til at forestå den eksisterende forretning, da

mængden af kassetransaktioner går ned, og automatiseringsgra-

den går op”, siger Peter Schleidt, vicedirektør i Danske Bank.

Der er også enighed om et andet forhold. Det er helt afgørende,

at medarbejderne udvikler deres kompetencer for at kunne gå den

digitale fremtid i møde. Omstilling og omskoling bliver i den sam-

menhæng nøgleord.

Kunderne kan selv, via Netbank og på internettet generelt, søge

information i bankprodukter. Derfor stiger kravene også til rådgi-

Mindre papirnye koMpetenCerI fremtiden bliver der brug for medarbejdere, der kan give mere kompleks rådgivning, og derfor er det afgørende, at medarbejderne udvikler deres kompetencer for at kunne indgå i den digitale fremtid. Mens mængden af kassetransaktioner går ned, bliver forretningsforståelse en helt afgørende kompetence



veren. Ifølge Peter Schleidt får det de trivielle arbejdsopgaver til

at forsvinde og behovet for rådgivere, der kan takle den stigende

kompleksitet i arbejdet, til at stige.

”Fokusrollen bliver i fremtiden den mere komplekse rådgivning.

Det handler derfor om kompetenceudvikling i vores filialnet, så vi

får flere af den type rådgivere”, siger Peter Schleidt og forklarer, at

det i stigende omfang bliver afgørende, at lederen ser frem i tiden

i forhold til de kompetencer, der er til rådighed i afdelingen. Det er

vigtigt, at lederen holder afdelingens nuværende kompetencer op

imod de kompetencer, der bliver nødvendige om et par år. Derfor

skal lederen tage højde for de huller, der kan blive i afdelingen.

Analytisk tilgang i høj kursEksperterne spår, at der bliver behov for flere og flere it-speciali-

ster og medarbejdere, der formår at tænke på tværs af virksom-

heden. I fremtiden bliver forretningsforståelse en helt afgørende

kompetence.

Stort set samtlige eksperter fortæller, at de i stigende grad re-

krutterer højtuddannede til bankerne. Årsagen er ikke, at højtud-

dannede er klogere end andre, men at de med deres uddannelses-

mæssige baggrund kan byde ind med en mere analytisk tilgang til

opgaverne, og den tilgang efterspørges, i takt med at forretningen

bliver mere kompleks.

Få afklaret dine kompetencerMange medlemmer er ikke klar over, at Finansforbundet kan

hjælpe med at afklare deres kompetencer og finde frem til mu-

ligheder for faglig udvikling gennem uddannelse. Finansforbundet

tilbyder blandt andet samtaler med arbejdsmarkedskonsulenter til

medlemmer, som gerne vil have rådgivning om deres uddannel-

sesmæssige muligheder.

Læs mere om mulighederne for kompetenceudvikling på www.

finansforbundet.dk under ”Job og Uddannelse”. Her kan du også

læse om uddannelsesrelevante overenskomstbestemmelser.

digital bankingDigital Banking er et samlebegreb, der bruges om en række

forskellige initiativer inden for strategisk forretningsudvik-

ling. Det kan være alt fra begrænsede ændringer i for-

retningsgange gennem digitalisering af data til omfattende

forretningsmæssige ændringer i kunderelationer, kundekom-

munikation og arbejdsprocesser i bankerne.

Foto: Colourbox


kundelinjen

Man skal høre nuanCerne i steMMen

Der går længere og længere mellem, at en kunde står ansigt til

ansigt med en bankrådgiver. Flere og flere kunder synes, at det er

nemmere at bruge bankens onlinekanaler, så de simple ting som

at lave transaktioner, overføre penge eller håndtere girokort efter-

hånden forsvinder ud af filialerne.

Kundelinjen kan sammenlignes med en filial bortset fra, at al

rådgivning foregår over telefonen og via mails. Man har flere for-

skellige afdelinger (fx Investeringslinjen, Realkreditlinjen, Erhverv

Direkte og Privatrådgiverlinjen), som servicerer og rådgiver

bankens kunder.

I alt deles 700 medarbejdere i Århus, Fredericia, Aalborg og Høje

Tåstrup om at holde Kundelinjen åben 24 timer i døgnet alle ugens

dage og dagligt besvares 25.000 opkald i gennemsnit.

Hver eneste gang en kunde ringer til Danske Bank - så er det

i Kundelinjen, man besvarer opkaldet inden for 30 sekunder, hvis

kunden har identificeret sig selv med et cpr.- eller kontonummer.

”Det er spændende at møde et par hundrede mennesker hver

dag over telefonen”, siger Christina Kronhjem, der sidder i Salg &

Service, hvor hun svarer på telefoner for filialerne. Selv om hun

ikke har helt de samme beføjelser som filialmedarbejderne, kan

hun hjælpe med både rådgivning og bankens produkter.

”I Kundelinjen lærer man hurtigt at bruge andre sanser end den

visuelle i dialogen med kunden. Vi kan ikke se kunderne i øjnene

700 medarbejdere holder Kundelinjen i Danske Bank åben døgnet rundt. De servicerer og rådgiver kunderne om alt fra daglig økonomi til investeringsrådgivning. Her får de også support til netbanken

Af journa l ist Carsten Rasmussen

eller aflæse deres mimik og kropssprog. I stedet bruger vi de

fakta, vi har fra skærmen om kundens fulde engagement, brug af

selvbetjening, kommentarer osv. Vi ser på oplysningerne samtidig

med, at vi lytter til kundens ordvalg og stemmeleje”, siger Chri-

stina Kronhjem.

Man skal virkelig høre efterEn af de mange andre stemmer, man kan møde, er Mads Isra-

elsen fra det supportteam, der hjælper kunder med problemer

eller spørgsmål til nogle af funktionerne i netbanken. De er 38

fastansatte og en masse vikarer, der sidder parat ved telefonen,

der ringer særlig mange gange, når banken lancerer nye digitale

løsninger som den seneste smartphone.

En samtale stiller bestemte krav, fordi du aldrig ser de menne-

sker, du betjener, siger Mads Israelsen:

”Man skal høre efter de nuancer, de har, når de fortæller om

fejlbeskeder. Jeg skal agere gennem folk, som jeg skal guide igen-

nem til selv at løse problemer. Så man skal have gode ører og

samtidig forstå at kommunikere klart og tydeligt, så folk også kan

finde ud af at løse deres problem”, siger han.

To dage i august var Helle Brøndum og Kirsten Guntofte fra

Danske Kreds på besøg i Kundelinjen, hvor de så alle de forskellige

afdelinger.


blindeordningen

Lige side 1967 har blinde kunne få tilsendt kontoudskrifter

i punktskrift. Blindeordningen blev i sin tid indgået mellem

Postgiroen og Dansk Blindesamfund. Siden gik ordningen

videre til BG Bank og herfra til Danske Bank, hvor den er

blevet moderniseret og forankret i Kundelinjen.

”De blinde kunder har en fast kontaktperson, de kan ringe

til og få overført penge eller betalt regninger. De får sådan

lidt ekstra betjening”, siger teamleder Janne Bolbroe, der

kan fortælle, at det er ikke alle blinde, der har behov for

et kontoudskrift, måske fordi de ikke læser punktskrift.

De kan også få en opfotografering til A3, hvis de er stærkt

svagtseende.

”For at være med i ordningen, er der et gebyr på kontoen

på 25 kroner om måneden - som en Danske Ekstra konto.

Så kan de få gratis VisaDankort og få lån, som alle andre.

Desuden kan man i blindeordningen få sendt kontanter

hjem gratis en gang om måneden. De ringer ind og beder

om et beløb, der bliver sendt af sted i et værdibrev”, siger

Janne Bolbroe og tilføjer, at Danske Bank er eneste penge-

institut med ordningen. Hertil kommer, at Danske Bank har

nogle automater, der taler, som blinde kan bruge.

”Vi besøgte de forskellige afdelinger og så, hvordan hverdagen

formede sig. Vi prøvede at lytte med på telefonerne, og jeg må

sige, at det er en utrolig tålmodighed og service, de medarbejdere

leverer”, siger Helle Brøndum, der sammen med Kirsten Guntofte

er kredsens kontaktpersoner til medlemmer ansat i Kundelinjen.

Foto: Torben Pedersen

To dage i august var Helle Brøndum (th.) og Kirsten Guntofte fra Danske Kreds på besøg i Kundelinjen, hvor de så alle de forskellige afdelinger. Christina Kronhjem tager her imod opkald.


uddannelse & udvikling

Vil du udvikle dig fagligt og personligt, er det vigtigt at have øje

for, at læring er en proces i flere faser. Først og fremmest skal der

tages initiativ til at sætte en læringsaktivitet i gang. Som input til

en dialog med din leder kan du skabe dig et overblik over, hvilke

aktiviteter der kan være aktuelle for dig. Din leder hjælper dig

herefter med at afklare, om aktiviteterne er relevante i forhold til

din jobprofil og dine behov.

I det følgende finder du en introduktion til, hvordan du finder re-

levante aktiviteter gennem koncernens portal. I bladet er desuden

vedhæftet et indstik fra Finansforbundet, der beskriver, hvordan vi

kan hjælpe dig med kompetenceafklaring og indsigt i dine uddan-

nelses- og udviklingsmuligheder.

Find dine muligheder på portalenPortalen er et værktøj, du kan bruge til at finde relevante mulighe-

der for træning og udvikling. Du finder frem til mulige aktiviteter

ved at vælge ”Human Resources”, herefter ”Medarbejder” og sidst

”Træning og Udvikling”. Herunder kan du få mere at vide om både

interne og eksterne aktiviteter.

Vælger du ”Intern uddannelse”, kan du finde relevante aktivite-

ter ad flere veje. Du kan afsøge dine muligheder via Læringsporta-

len, Personaleudviklingssystemet eller Danske University.

På Læringsportalen indtaster du brand, jobprofil og kategori og

foretager en søgning på baggrund af det.

udvikling starter hos digPå Portalen findes et helt univers, der handler om træning og udvikling. Brug det til at få inspiration til din udvkling og overblik over dine muligheder


Indtast:

1. Dit brand (for eksempel: Filialer)

2. Din jobprofil (for eksempel: Erhvervsrådgiver)

3. Din kategori (for eksempel: Personlig udvikling).

Herefter bliver du præsenteret for en liste over de muligheder,

der er, for intern læring på baggrund af de oplysninger, du har

indtastet. Vælger du, som i eksemplet ovenfor, ”Personlig udvik-

ling” som kategori, vil du opdage, at du for eksempel kan komme

på kursus i Personlig kommunikation eller gennemføre E-learning

i præsentationsteknik. Du kan læse en beskrivelse af kursets

indhold, omfang og nødvendige forudsætninger for deltagelse.

Nødvendige forudsætninger kan eksempelvis være, at du har del-

taget i et foregående introkursus. Du kan foretage tilmelding med

det samme, hvorefter din chef skal godkende tilmeldingen i løbet

af nogle dage. Alternativt kan du tilføje kurset til My Study Plan,

når det gælder e-learning.

Under ”Intern uddannelse” finder du også punktet ”Personale-

udviklingssystemet” (PUS). Her kan du søge, afhængigt af hvor du

er ansat (eksempelvis i Realkredit Danmark eller Bankaktiviteter/

Privat). Ad denne vej ender du også ud med en liste over kurser og

forløb, du kan tilmelde dig.

Sidst finder du under ”Intern uddannelse” Danske University. Her

kan du læse om de koncernbrede træningsmuligheder. Det gælder

eksempelvis ”Introduktion for nye medarbejdere eller nye ledere”.

hvad er My study plan?

Via Læringsportalen kan du opbygge din egen personlige

studieplan for e-learning. På Læringsportalen markerer du

de e-learning-moduler/kurser, der er relevante for dig, og

overfører dem dermed til din personlige studieplan. Du kan

altid opdatere din studieplan og slette eller tilføje kurser.

Du har også mulighed for at udskrive din studieplan som

hjælp til planlægning af dine udviklingsaktiviteter. Eksem-

pelvis kan du medbringe den til din udviklingssamtale som

input til dialogen.

g g

hvor sikker er du på dine koMpetenCer?


din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. du skal derfor selv stille krav – til både dig selv og din virksomhed. Med andre ord: kend dine rettigheder og udnyt dine muligheder!

din arbejdsplads stiller allerede høje krav til dig, fordi du er ansat i en kon-kurrencepræget sektor, der reagerer hurtigt på den udvikling, der påvirker sektoren. på samme tid skal du være fagligt dygtig på dine arbejdsfelter og personligt kompetent til at håndtere kundernes reaktioner og virksomhe-dens planer for fremtidige tilpasninger i takt med at produkter og teknologi udvikler sig.

uanset om tiderne er gunstige eller stramme for finanssektoren, er det vig-tigt, at du selv gør dit for at sikre dig en kompetenceplatform, der gør dig i stand til at følge med i den udvikling, din virksomhed sætter mål for, og den udvikling, der sker i dit fag.

når du er omfattet af danske kreds virksomhedsoverenskomst, har du adgang til betalt efter- og videregående uddannelse i det offentlige uddan-nelsessystem – frem til og med niveauet for diplom/bacheloruddannelser. det er uddannelser, der kræver en stor personlig indsats, men det er også din sikkerhed for, at dine kompetencer kan matche de kompetencer, som virksomheden satser på at rekruttere i fremtiden.

du har god støtte at hente i overenskomsten og i de lokalt aftalte vilkår, så det er en god start at sætte sig lidt ind i, hvilke muligheder der er for dig. du har bl.a. ret til at få afklaret dine kompetencer og aftalt en uddannelses-plan, så du sammen med din virksomhed tilrettelægger en udvikling, hvor der fortsat er brug for dig og dine kompetencer.

denne pjece er lavet for at gøre dig opmærksom på dine rettigheder og muligheder, så du kan sætte vægt bag dine ønsker og krav til virksomhe-den om dine planer for kompetenceudvikling. bruger du den elektroniske version af pjecen, er det lettere at klikke videre til flere oplysninger via links i teksten.

oktober 2010danske kreds

kender du dine rettigheder ?

hvor sikker er du på dine koMpetenCer / danske kreds/ 2010


finansforbundet og finanssektorens arbejdsgiverfor-ening har forhandlet vilkår, rettigheder og muligheder til kompetenceudvikling. i uddannelseskapitlet med paragrafferne 5 - 6 + 7 + kapitel 3 i overenskomsten kan man læse, hvad der er aftalt som gældende for alle ansatte i din virksomhed.

§ 5 om uddannelsesplan er hovedbestemmelsen. den skal du kende for at forstå dine rettigheder, og du skal også sikre dig, at din leder kender til bestemmelsen, når du drøfter uddannelsesplan.

AftAlte rAmmer for kompetenceudvikling• din uddannelse skal løbende tilpasses virksomhedens såvel som dine behov, evner og ønsker

• du er sikret mulighed for at vedligeholde allerede erhvervede kompetencer, men også mulighed for egentlige kompetenceløft - det indgår, når du med din leder drøfter uddannelsesplan

• du skal gives mulighed for at få dine aktuelle kompetencer afklaret

• retningslinjerne for dine drøftelser med din leder om uddannelsesønsker, uddannelsesbehov samt kompetenceafklaring aftales mellem danske kreds og koncernens ledelse

det er aftalt, at du kan efteruddanne dig for at vedli-geholde dit uddannelsesniveau, og at du kan videreud-danne dig ved at deltage i relevant videregående uddan-nelse frem til og med et niveau for bachelor/diplom (som deltidsuddannelse). det betyder ret til at få betalt din uddannelse i det offentlige uddannelsessystem, men også at du skal have en dialog med din leder om valg af uddannelse.

uddannelsesafgifter samt bøger og materialer betales normalt af virksomheden. lokalt kan indgås aftaler, der forbedrer og præciserer disse bestemmelser. afslår din virksomhed et uddannelsesønske, kan du inddrage til-lidsmanden.

hvor sikker er du på dine koMpetenCer / danske kreds / 2010

hvad siger overenskoMsten?


erhvervssprogligt kursus i engelsk eller andet virksom-hedsrelevant sprog

sprogniveauet frem til og med højniveauet i en gymnasial uddannelse• fremmedsprog niveau c• fremmedsprog niveau B• fremmedsprog niveau A

hvis du ikke har et højeste uddannelsesniveau svarende til en erhvervsuddannelse, har du mulighed for at aftale en uddannelsesplan for et grundlæggende voksenud-dannelsesforløb, gvu

gvu planlægges af en erhvervsskole som et uddannelsesforløb, der kan strække sig over længere tid – op til 5 år.kan også planlægges som et kortere voksenelev- uddannelsesforløb• Særligt tilrettelagt gvu forløb• o/25 år - voksenforløb – se under - den enkelte

erhvervsuddannelse • flexfinans®

har du været beskæftiget med finansielt arbejde i de to foregående år, kan du normalt få et tilbud om at opnå en brancherelevant meritgivende grunduddannelse

• finansuddannelse/flexfinans®• anden relevant erhvervsuddannelse

har du en erhvervsuddannelse, har du ret til betalt relevant efter- og videregående uddannelse på samme eller nærmeste højere uddannelsesniveau.

• Akademiuddannelse i finansiel rådgivning• it akademiuddannelse• Akademiuddannelse i ledelse• Akademigastronom • andre etablerede akademilinjer

har du en uddannelse som finansøkonom, datamati-ker, Multimediedesigner, anden kort videregående ud-dannelse, eller har du en akademiuddannelse i finan-siel rådgivning, ledelse, it eller anden akademilinje, har du ret til efter– og videregående uddannelse på samme eller nærmeste højere uddannelsesniveau frem til og med bachelor/diplom

• Hd i finansiel rådgivning• Hd i finansiering• Hd i regnskab• Hd i organisation og ledelse• diplomuddannelse i ledelse• it-diplom/itu• it-diplom/it-vest• overbygning til it-bachelor

det, du har ret til, er f.eks.

dine rettigHeder ekSempler på dine muligHeder



har vi en aftale oM frihed til deltagelse i kursus?- ved deltagelse i interne kurser er kursus tid lig med arbejdstid- ved deltagelse i eksterne kurser, træffes aftalen mellem leder og medarbejder i

den udarbejdede uddannelsesplan, se vok §5 stk . 1 – afsnit 6

er der frihed til deltagelse i eksaMen? (kilde: danske banks forretningsgang.)

- koncernen giver dig den fornødne frihed til din deltagelse i skriftlig og mundtlig eksamen, når uddannelsen er bevilliget af koncernen.

- hvis eksamen falder i en ferie, bliver der givet tilsvarende frihed på et senere tidspunkt.

- frihed til eksamen skal aftales i god til med din leder.

hvad er reglerne for deltagelse på internatkursus?- koncernen betaler den tid kurset varer eks. 09.00 – 18.00 er arbejdstid.

efterfølgende samvær er ikke arbejdstid.

bliver transporten i forbindelse Med uddannelse betalt?- ja, transporten bliver betalt til interne kurser. vok § 13- transport til ekstern uddannelse aftales med leder, med mindre det er beskrevet

konkret i forretningsgangen. (afhængigt af kursusart)

hvordan Med uddannelse og deltid?- uddannelse = arbejdstid

hvor finder jeg oplysninger oM uddannelsesMulig- hederne i banken?- de findes på portalen: human resources(her er der relevante oplysninger om uddannelse i bankes, kompetencehjulet m.v.)


oftest stillede spørgsMål:


arbejdsMarkedskonsulenternesom medlem af finansforbundet har du mulighed for at få personlig karriere- og uddannelsesrådgivning.

arbejdsmarkedskonsulenterne kan give dig individuel og virksomhedsuafhængig kompetenceafklaring og vejledning om job - og uddannelsesmuligheder. formålet er, at du bevarer og udbygger din arbejdsmarkedsværdi.

essensen er en samtale med en uddannet karrierevejleder som efter behov kan ind-drage test og virtuelle værktøjer i vejledningen.

vejledningen er gratis for medlemmer.

du kan kontakte arbejdsmarkedskonsulenterne i finansforbundet på telefon 32 96 46 00.

afklaringsværktøjpå finansforbundets hjemmeside, under fanebladet ”job og uddannelse”, er der et menupunkt med titlen ”tjek dine kompetencer”. på denne side kan du finde hjælp til din videre karriere. der ligger afklaringsværktøjer, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken persontype du er, hvilke jobs, der er rigtige for dig og hvilken løn, du kan forvente. du finder også en guide til jobsøgning, hvor du kan læseom den gode ansøgning, det perfekte Cv, brug af netværk og den succesfulde jobsamtale. du kan derudover finde en uddannelsesguide, der viser vejen til den rette uddannelse samt finansforbundets kursustilbud til både medlemmer og til-lidsvalgte.

uddannelsesguidespå finansforbundets hjemmeside, under fanebladet ”job og uddannelse”, er der et menupunkt med titlen ”tjek dine uddannelsesmuligheder”. på denne side finder du relevante uddannelsesguides.

der er et stort udvalg og udbud af uddannelser på alle niveauer i det offentlige uddannelsessystem. det kan synes vanskeligt at skabe sig et overblik over relevante muligheder. det hjælper to elektroniske uddannelsesguides fra undervisningsmini-steriet dig med.


karriere- og uddannelses- Muligheder i finansforbundet


uddannelsesmuligheder, der udbydes i det offentlige uddannelsessystem, kan du finde via linksene i eksemplerne ovenfor eller ved selv at søge videre fra hjemmesi-derne for:

• erhvervsskoler • erhvervsakademier• universiteter• undervisningsministeriets uddannelsesguide • finansforbundets uddannelsesguide • finansforbundets hjemmeside for kurser & karriere• finansrådets hjemmeside

brug danske kreds, din tillidsmand og finansforbundet, hvis du har spørgsmål.

har du spørgsmål til, hvad du har ret til og hvad du kan forvente imødekommet af ønsker til kompetenceudvikling, snakker du selvfølgelig med din chef.

hvis du er i tvivl om dine rettigheder eller uenig med din chef i forhold til, hvad der er aftalt i overenskomst og lokale bestemmelser, kontakter du tillidsmanden, din kreds eller finansforbundet

kredsens kontaktpersoner finder du på kredsens hjemmeside www. danskekreds.dk

finansforbundets karriere- og uddannelsesrådgivere finder du på finansforbundets hjemmeside.

finansforbundets karriere- og uddannelsesrådgivere kan kontaktes pr. telefon og mail.

telefon 32 96 46 00e-mAil [email protected]


hvor finder jeg oplysninger oM uddannelsesMuligheder?

danske kreds

Carl gustavs gade 2, 2 sal / 2630 taastrup / telefon 45 14 01 11www.danskekreds.dk



læring soM proCes

Helle Buus Kristensen, HR-specialist i Danske Bank, om

læring som proces:

“Det er vigtigt at se læring som en længere proces frem

for noget, du bare sætter et hak ved og tænker: ’Så er det

klaret’.

Reelt kan du jo sidde passivt og gennemgå for eksempel et

helt e-learning- kursus, uden at du ændrer adfærd. Hvis du

derimod aktivt sætter indholdet ind i en sammenhæng og

tænker på, hvordan netop du kan anvende denne viden, så

sker der en ændret adfærd i jobbet.

En vellykket læringsproces er at begive sig ud i relevante

før-, under- og efteraktiviteter. På den måde sikrer du dig,

at den nye viden bliver forankret og anvendt i praksis”.

Få fuldt udbytte af din læring Ifølge koncernen er succesfuld læring mere end at møde op til et

kursus og tage imod på selve dagen. Læring er en proces, der, for

at være vellykket, skal bestå af faser med aktiviteter både før,

under og efter en udviklingsaktivitet. Under ”Træning og Udvik-

ling” på portalen finder du Kompetencehjulet, der kan give dig

værktøjer til at få mest muligt ud af din læring i alle fire faser. Her

præsenteres eksempler på indhold i Kompetencehjulets faser.

Før aktiviteter Det er afgørende, at du afklarer, hvad du gerne vil lære, og hvor-

dan det skal komme til udtryk i dit arbejde i fremtiden. Du får et

større udbytte af læringen, hvis du sætter dig mål for din delta-

gelse og udvikling i forbindelse med kurset eller uddannelsen. Du

skal desuden undersøge, om der er test, forberedelsesmateriale

eller andet, du skal arbejde med forud for selve aktiviteten.

Som minimum skal du og din leder afholde et møde, hvor I

drøfter mål med aktiviteten og taler om, hvordan din nye viden

kan bruges bagefter.

Under ”Før aktiviteter” finder du en skabelon til et mødeoplæg,

som kan bruges i den forbindelse. Du finder også modeller, der kan

hjælpe dig til at afklare dine læringsmål.

Udviklingsaktiviteter Under aktiviteten er det vigtigt, at du ikke synker for langt tilbage

i stolen. For at få det maksimale udbytte af aktiviteten skal du

forholde dig aktivt til det, du lærer. Du kan for eksempel overveje,

hvordan du kan anvende den nye viden i forhold til opgaverne i

din dagligdag. Du kan evt. fastholde dine refleksioner og tanker

ved at skrive dem ned. I Kompetencehjulet kan du finde forskelligt

materiale om ”Udviklingsaktiviteter”. Du kan eksempelvis klikke

på ”Coaching” og få mere at vide om, hvordan du kan sparre med

andre i relation til læringsaktiviteten.

fakta oM e-learning

• Du finder e-learning-moduler/kurser via Læringsporta-

len under ”Intern Uddannelse”.

• Fordelen ved e-learning er, at den kan gennemføres, når

det passer dig bedst.

• Modulerne/kurserne har forskellig varighed – de spæn-

der fra ti minutter til fire timer.

• I forbindelse med nogle e-learning-moduler/kurser skal

du udføre en ”pre-test”, der viser niveauet inden selve

aktiviteten. Pre-testen har til formål at afklare, på hvilke

områder du har behov for træning. Den kan også afklare,

om du eventuelt kan springe elementer over for at undgå

at bruge unødvendige ressourcer på at tilegne dig kom-

petencer, du allerede har.

• Efter de e-learning-moduler/kurser, der er pre-test på,

skal du udføre en ”post-test”, der viser effekten af træ-

ningen. Du kan til enhver tid gå ind at tage post-testen

igen.

• Efter et stykke tid får du en ”job-test”, der viser, hvor-

dan du anvender din viden fra den gennemførte træning i

dit daglige arbejde.

• Du kan til enhver tid gå ind at tage post-testen og job-

testen igen.

• Resultaterne af post-testen er tilgængelige for dig og din

leder som de eneste.

g g



studerende! få gratis MedleMskaber du studerende, kan du få et gratis medlemskab af finansforbundet.

læser du til finansøkonom eller til professionsbachelor i finans, er det en rigtig god idé at læse videre her i annoncen. som studerende kan du nemlig få et gratis medlemskab af finansforbundet,

som giver dig en masse fordele uden at kræve en krone fra din konto.

dine MedleMsfordele:• få fordelagtige tilbud på forsikringer• deltag i spændende arrangementer og kurser• lej finansforbundets feriehuse, eller få rabat på din rejse hos folkeferie• få Magasinet finans i din post• få rådgivning om alt fra overenskomst til jobsamtaler

vi stiller ingen krav om, at du fortsætter som medlem, når din uddannelse er afsluttet. så meld dig ind nu. det koster at lade være.

Meld dig ind online på www.finansforbundet.dk/studie

Efter aktiviteter Når du har gennemført en udviklingsaktivitet, er det vigtigt, at du

bruger din nye læring. På den måde opnår du det optimale udbytte

af den tid og de ressourcer, du har investeret i uddannelsen. Som

minimum bør du aftale et møde med din leder, hvor I drøfter dit

udbytte, hvordan du kan og vil anvende din nye viden og/eller

færdigheder i din dagligdag, og om der er behov for supplerende

træning eller repetition.

I Kompetencehjulet under ”Efter aktiviteter” finder du blandt

andet idéer til, hvordan du kan fortsætte din træning og fastholde

din nye viden.

ForankringDen allervigtigste periode i læringsprocessen er forankringen. Den

finder først sted, når du kommer tilbage fra kurset/udviklings-

aktiviteten. Det er her, mange igen bliver opslugt af hverdagens

rutiner og travlhed og derfor ikke rigtigt får brugt deres nyerhver-

vede viden, læring eller kompetencer. Her kan du og din leder gøre

meget for at sikre en god proces.

Under ”Forankring” i Kompetencehjulet finder du idéer til, hvor-

dan du kan aktivere din nye viden, når du er tilbage på arbejdet.

En måde at gøre det på er ved at skabe en dialog med andre, der

er gode til lige præcis det, du er i gang med at lære. En anden

måde er at researche om emnet på internettet eller læse bøger og

eventuelt diskutere dem med andre. Forankring kan også være at

repetere e-learning-moduler/kurser, du tidligere har gennemført.

g g


Gratis foredraG oG musik med isam B. (outlandish) for unGe under 35 år

i danmark er jeG født…

ISAM B.Isam Bachiri (f. 1977) er bedst kendt som en tredjedel af den succesfulde danske gruppe Outlandish. Trioen har fået sit europæiske gennembrud, og herhjemme har Outlandish modtaget en lang række priser. I 2007 udgav Isam Bachiri sin kritikerroste solodebut, ’Institution’, under navnet Isam B.

Når verden er fuld af muligheder, kan det være svært at vælge. Isam Bachiri fortæller sin historie fra de unge år på Islands Brygge og i Brøndby Strand. Lige fra mødet med Outlandish’s to andre medlemmer til succesen på den danske og internationalemusikscene. Isam krydrer sit foredragmed nogle centrale sange.

tA’ dIN kOLLegA Medsom noget nyt er du velkommen til at invitere en kollega under 35 år med, som ikke er medlem af finansforbundet. men skynd jer – der er et begrænset antal pladser.

dAtO Og Stedfredag d. 8. oktober – århus fredag d. 29. oktober – københavnfredag d. 19. november – aalborgfredag d. 26. november – odense

tILMeLdINgmeld dig til senest 14 dage før arrangementet på www.finansforbundet.dk/ung. her finder du også nærmere information om det enkelte arrangement.

OM uNgdOM, IdeNtItet, reLIgION, fOdBOLd, MuSIk, fAMILIe Og BerøMMeLSe


ferienovelle

genneM sluserne på river wey

Nogle dage på floden kan kraftigt anbefales, hvis man er til natur,

frisk luft og en anderledes oplevelse. Min bedste ferie har så af-

gjort været en firedages tur i en narrowboat på floden River Wey,

der løber ud i Themsen.

I de sidste ti år har det været ét af mine højeste ferieønsker at

komme på bådtur i England. Vores datter har boet i England siden

1995, så vi har tilbragt mange ferier dér. På vores ture har vi flere

gange set de smalle husbåde på floderne og talt om, hvor hyg-

gelige de så ud.

Ferie på vand var en helt ny oplevelse for os, men det måtte

briste eller bære. Og det bar, skal jeg lige love for.

Vi lejede en båd fra Guildford Boat House, den mindste båd til

to personer. Forinden havde jeg fundet bådudlejningen på nettet

og kontaktet dem for at få svar på alle mine spørgsmål. De havde

et serviceniveau, der var langt højere, end jeg havde forventet, og

inden jeg havde lagt røret på, var båden ”Hascombe” booket for

fire dage i juli.

En narrowboat til to personer er 14 meter lang og styres med

en rorpind i bagenden. Den rummer en dobbeltseng, badeværelse

med brusekabine, køkken med gaskomfur og køleskab, spiseplads

og lounge med to lænestole og et fladskærms-tv. Der er ikke

meget plads, men der er, hvad man har brug for.

Vi blev modtaget i receptionen og fik en mappe med informa-

tioner. Derefter gik vi om bord på båden med vores bagage, som

der selvfølgelig var lige rigeligt af. En instruktør gjorde os selskab

og forklarede alt om båden og inventaret. Derefter startede vi

med mig som skipper og min mand som letmatros. Instruktøren

blev på båden i omkring en time og viste os, hvordan den skulle

vendes, og han tog os med ind i den første sluse. Derefter blev vi

sluppet løs på floden og skulle klare os selv. Båden var vores fra

mandag klokken 14.30 til fredag klokken 9.30.

Lidt sved sprang på panden, men i løbet af ingen tid blev vi

fortrolige med båden og floden.

I juni nummeret af Danske Kreds udlovede vi en præmie til den læser, der sendte os den bedste fortælling om en ferieoplevelse fra sommeren 2010. Vinderen blev Annemarie Arlyk, der her fortæller om sine dage i flodbåd på River Wey i England

Af Annemar ie Ar lyk

Floden River Wey løber fra Godalming i syd til Weybridge i nord

med Guildford cirka to timers sejlads fra Godalming. Vi startede

mod nord og kom godt op ad floden på førstedagen med over-

natning tre timers sejlads fra Guildford, fortsatte til Weybridge på

andendagen og vendte så båden. På tredjedagen sejlede vi til Go-

dalming i bunden af floden og tilbage til Guildford for at overnatte,

så vi kunne aflevere båden fredag formiddag.

For at undgå kedsomhed havde jeg medbragt romaner, dame-

blade og krydsogtværs. Ingen af delene blev åbnet. Tiden gik med

at styre båden og beundre de smukke scenerier, vi sejlede igen-

nem. Turen var rolig og afslappende, samtidig med at vi skulle have

fokus på flodens krumninger og andre både. Der var ikke højsæson

for trafik på floden. Men nogle steder var den ret smal, og det

krævede lidt opmærksomhed, når en anden båd skulle passere.

Vi sejlede gennem skovstykker, forbi marker med køer, store

landsteder med parker, gennem byer med huse og egne bådplad-

ser. Der var smuk natur overalt. Svane- og andefamilier svømmede

lige forbi os. Vi så snoge i vandet, vilde blomster og åkander. Flo-

den var blank som et spejl, bortset fra en enkelt formiddag, hvor

regn og blæst gav liv til vandet.

Det var helt specielt at lave morgenmad foran et vindue, hvor en

andefamilie eller en roer pludselig padlede forbi i højde med køk-

kenbordet. Gulvet i kahytten er jo et stykke under vandoverfladen.

Vi kom i alt gennem 15 sluser. Nogle gange med hjælp fra andre

både, der skulle passere samme sluse. Vi mødte og talte med

mange mennesker på floden. Ikke mindst børnene syntes, at det

var sjovt at hjælpe ved sluserne og løbe om kap med os fra skov-

stierne på bredden.

Tilbage i Guildford lagde vi til ved en mark og fik en velfortjent

bøf på pubben, før vi tørnede ind til sidste overnatning. Mætte

af mad, frisk luft og gode oplevelser. Vi afleverede ”Hascombe”

næste morgen klokken 9.29. Vi blev om bord til sidste minut.


”det var helt speCielt at lave MorgenMad foran et vindue, hvor en andefaMilie eller en roer pludselig padlede forbi i højde Med køkkenbordet ”

Annemarie Arlyk og hendes mand, Bjarne, ved bredden med flodbåden


tillidsMandsseMinar

ingen Massefyringer på vej

”Når vi kigger frem i tiden og ser på sammensætningen af vores

medarbejdere i forhold til alder, ser det ud til, at vi kan finde

nødvendige personalereduktioner gennem naturlig tilpasning i for-

bindelse med efterløn og pension”, siger Helle Havgaard, direktør

for HR i Danske Bank.

Men efterløn og pension er ikke den eneste måde, en naturlig

tilpasning kan finde sted på, forklarer Helle Havgaard:

(Fra venstre) Tonny Thierry, Peter Straarup, Helle Havgaard og debattens facilitator Peter Kjærgaard

Der er ikke flere store afskedigelsesrunder på vej. Reduktion af medarbejderstaben skal så vidt muligt findes gennem naturlig afgang. Der er grundlag for en smule tryghed og optimisme, forsikrer direktionen på årets tillidsmandsseminar


”I det sidste par år har der været ganske få medarbejdere, der

har forladt os til fordel for nye arbejdspladser. Det ville være lige

optimistisk nok at hævde, at det alene skyldes, at Danske Bank

er en fantastisk arbejdsplads – det er nok også, fordi der ikke har

været så mange steder at gå hen. Når der kommer vækst i økono-

mien igen, vil det nok betyde, at lidt flere medarbejdere forlader

os”, siger Helle Havgaard.

Foto: Jonas Schimdt


Ved siden af Helle Havgaard sidder ordførende direktør Peter

Straarup og Tonny Thierry, chef for Danske Bank DK. Rundt om di-

rektionen sidder 230 spørgelystne tillidsmænd, der har forberedt

sig til mødet hjemmefra. Direktionen fungerer som panel i salen til

det årlige møde med tillidsmændene i Vejle.

UtryghedMange af spørgsmålene til direktionen handler om de følger,

finanskrisen har haft for medarbejderne i forhold til afskedigel-

ser, og den generelle utryghed, der er opstået rundt omkring i

afdelingerne.

”Jeg kan godt forstå, at der er opstået utryghed ude hos jer. Det

sidste par år har været turbulente. Dét, vi troede omkring vores

koncern og den måde, finansverdenen fungerede på, er vendt på

hovedet. Som ledelse må vi bestræbe os på at afhjælpe noget af

den utryghed, der er opstået, ved at guide og vise vejen fremad.

Efter en tid med voldsom turbulens er der nu grundlag for, at der

kan brede sig en lille smule tryghed og optimisme. Vi står lidt fa-

stere på, hvad koncernen er i stand til at planlægge og gennemføre

nu, end vi gjorde for bare et år siden”, svarer Helle Havgaard.

Flere tillidsmænd nævner for direktionen, at der blandt med-

arbejderne er frustration over, at langtfra alle ledige stillinger i

banken bliver slået op. Et problem, der ifølge Helle Havgaard er

ved at blive løst:

”Om et par måneder bør vi være klar med Danske Jobmarked,

hvor alle stillinger skal slås op, så de kan søges af både interne og

eksterne ansøgere. Vi er selvfølgelig interesserede i, at stillingerne

slås op, så vi får de bedste kandidater til jobbet”.

Ridser i bankens imageTillidsmændene vil også gerne vide, hvad direktionen betragter som

bankens største udfordringer i de kommende år. Peter Straarup

mener, at banken går en periode med lav vækst i møde. Det bety-

der, at banken skal være effektiv og holde sine omkostninger nede.

”Vi skal ikke holde op med at tage risici, men vi skal være dyg-

tige til at tage de rigtige. Vi skal jo stadig tjene penge til banken”,

siger Peter Straarup.

En anden væsentlig udfordring, som nævnes af Peter Straarup,

er bankens image.

”Danske Banks image har fået nogle kraftige ridser, mens

finanskrisen har raseret. Den finansielle krise har virkelig regnet

på Danske Bank, fordi vi er så store. For verden uden for er vi

nærmest blevet en personificering af finanskrisen”, siger Peter

Straarup, og Tonny Thierry uddyber:

”Vi arbejder målrettet for at forbedre vores image. Vi har opret-

tet en Public Affairs-afdeling, der skal sikre, at vi i forhold til politi-

kerne og interesseorganisationer lander rigtigt i medierne og også

får fokus på de gode historier om banken. Det har været svært at

få de gode historier frem i en periode, hvor verden omkring os har

været særligt interesseret i de dårlige. Det har politikerne været

klar over – de har overordentlig gerne villet give bankerne bank”.

Peter Straarup tilføjer:

”Vi skal ikke glemme, at vi er en konkurrencedygtig bank, og

at vi ikke er dyrere end andre. Og vi er på mange måder også

en virksomhed, der går foran i forhold til at drive virksomhed på

ansvarlig vis”.

Mødet rundes af med en opfordring fra Charlotte Hoffmann,

områdetillidsmand fra Fyn, til Tonny Thierry:

”Jeg vil gerne sige velkommen til dig på din nye post, og at vi

glæder os til at få dig som chef. I det ligger der selvfølgelig også

nogle høje forventninger. Jeg vil gerne opfordre dig til, at du i

fremtiden bruger os som medspillere. Når I får smarte idéer ovre

på københavnerkontorerne, så hør os ad, hvordan de vil fungere

ude i den virkelighed, vi sidder i”.

Det tilbud vil Tonny Thierry gøre brug af, forsikrer han.

”vi skal ikke gleMMe, at vi er en konkurrenCe-dygtig bank, og at vi ikke er dyrere end andre”


fagligt

Overenskomsten – både elektronisk og tryktBanken henviser omkring min fædreorlov til Virksomhedsoverens-

komstens § 8, stk. 1. Jeg kan dog ikke finde det i min virksom-

hedsoverenskomst.

Svar: Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Efter overenskomstfor-

handlingernes afslutning i 2008 udsendte Danske Bank en trykt

udgave af overenskomsten. Overenskomsten blev også udsendt i

en elektronisk udgave.

Det har efterfølgende være nødvendigt at tilrette overens-

komstteksten, hvilket betyder, at den trykte udgave ikke er

opdateret. Derfor skal du altid finde den elektroniske udgave af

overenskomsten for at have den sidst opdaterede version.

Den elektroniske udgave af overenskomsten finder du på HR-

portalen ”find det hurtigt”.

Tillæg for at klare lederens arbejdeSkal jeg have et tillæg, når min leder er syg, og jeg skal tage over?

Svar:Når du fungerer for din leder i dennes fravær, får du som ud-

gangspunkt ikke et tillæg. Men hvis det viser sig, at fraværet varer

mere end tre måneder, får du et midlertidigt funktionstillæg med

tilbagevirkende kraft.

Du kan læse om midlertidigt funktionstillæg i overenskomstens

§ 45, stk. 5.

Ferie på nedsat tidHvad må jeg holde af ferie, omsorgsdage og seniordage, når jeg

har en fridag den ene uge og to fridage den næste uge?

Svar:Når du afholder ferie og omsorgsdage, skal din ferieuge/afholdelse

af omsorgsdage ligne en arbejdsuge. Det vil sige, at nogle ferie-

dage og omsorgsdage skal placeres på fridage.

Der er 260 arbejdsdage på et år. Med din nedsatte tid har

du 78 færre arbejdsdage, hvilket betyder, at du arbejder på 70

procent af fuld tid (182 * 100/260), og din arbejdstid er altså

nedskrevet med 30 procent.

Du har fået tildelt 25 feriedage. 25 dage nedskrevet med 30

procent er 17,5 dage. Da der rundes op til hele dage, er du beret-

tiget til at holde 18 feriedage.

Du har fået tildelt fem omsorgsdage. Fem dage nedskrevet med

30 procent er 3,5 dage, der skal oprundes til nærmeste hele tal.

Det betyder, at du har fire omsorgsdage.

Det forholder sig anderledes med seniorfridage. Det fremgår af

forretningsgangen af seniorforløb, at du den 1. januar i det år, hvor

du fylder 60 år, får tildelt fem seniordage, uanset om du arbejder

på fuld tid eller på deltid. Det vil sige, at du må holde seniorfri fem

arbejdsdage om året. Du skal være opmærksom på, at omsorgs-

dage skal holdes, før du må holde dine seniordage.

Forretningsgangen for seniorforløb finder du på HR-portalen

under arbejdsvilkår og seniorforløb.

spørgehjørnet

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlems-henvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsover-enskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.


nyt fra sekretariatet

gå ikke glip af gode nyheder

hvis du er helt vild efter at gå glip af de gode nyheder, så skal du ikke tilmelde dig nyhedsmails fra vores website www.danskekreds.dk. Men du skal bare vide, at de medlemmer, der er tilmeldt, er glade for at mod-tage vores korte nyhedsmails om fyraftensmøder, medlemsarrangementer, konkurrencer samt meninger og holdninger fra danske kreds.

nyhedsmails ankommer til din indbakke 1-2 gange om ugen med nyheder, der giver dig værdi for dit medlemskab.

Meld dig til nu og vindden 15.november 2010 trækker vi lod blandt alle nye abonnenter om 3 oplevelser. de tre vindere kan frit vælge mellem:• en adventure-oplevelse for 1-2 personer eksempelvis i gokart, kajak eller til bueskydning.

valget står mellem 50 forskellige aktiviteter.• en middag for to personer på én af 35 udvalgte restauranter. • en wellness-behandling for en person på én af 49 skønhedsklinikker

rundt i landet.

vinderne får direkte besked.

Meld dig til på www.danskekreds.dk/nyheder

Mette Harboe er den 16. august begyndt som kommunikati-

onsmedarbejder i Kredsens sekretariat i et fire måneders vikariat.

Mette har tidligere været ansat i et barselsvikariat. Region Midt

samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er nogle af de arbejdspladser,

hvor Mette ellers har samlet erfaring med kommunikation.

Mette har blandt andet beskæftiget sig med markedsføring,

strategi arbejde, webstrategi, kommunikationsrådgivning, rekla-

mekampagner og journalistik. I Danske Kreds skal Mette primært

varetage nyhedsarbejdet i Kredsen og skrive artikler til bladet

Danske Kreds. I den forbindelse vil Mette deltage i Kredsens større

arrangementer. I Danske Kreds glæder vi os til at gøre brug af

Mettes faglighed og erfaring.

vidste du…at du på Finansforbundets hjemmeside kan debattere alt mellem himmel og jord? Deltag i de debatter, der er i gang eller start en ny.

www.finansforbundet.dk/debat


krydsord

SPRÆLSK TANKE ONDT TONE HAV-FUGLEN TITEL SPANIEN HVÆS-

SEDETRE OG

SYV

FORE-DRAGS-

HOLDERE SKIMTE

BLIVEHVID IND-

TAGET

FARVEHØRER TIL ET STORT

GILDE

FOR-BILLEDER

SLYNG-PLANTERHALVE-REDE

HARKEND-SKAB

TIL

TOV-SAMLINGSKÆNKET

KLODSERMØB-

LERNE

MIDT ISALEN

SMELTETKØB OG

SALG

LAV-VANDE

TOSSET

-? ELLER

NOTA-BENEGUF

GLÆDES-UDBRUD

WIENER-BRØD

GRISEN

GIDER

GLØDE

HANGÅSLAND-

SKABETVAND-DAMP

SUSSIOG -?

ANMÆRKNING

DEL AF BLUSE

-? OGHILDA

KRYBDYR

KVINDE-STEMME

SOVE-STEDER

SPISEGRÅDIGT

SKIDT

STANG

GUDS-TJENESTE

-? OGKYLLING

IKKELØST

VASKMUNDENEVERDENS-

HAV

STEDORD

SKUE

MILLI-LITER

DANS

LIGETIL

TO ALENAF ÉT

STYKKEKÆMMET

TONFORNEMSTAND

MIDT IKREML

FRANSKBADEBYHØRE-ORGAN

HR. PÅENGELSKOXYGEN

BILDEL

SOM

GAVHALS

FRØSNED

SMERTE

FORDI

LETLAND

LOVENSLANGE

-?

DYRKEDE

CIRKEL

LUGE

TONE

LAGTTRYK PÅ

FLIT-TIGT

9

8

7

6

5

4

3

2

1


soduko

2 8

6 9 1 7

8 4 2

5 9

3 9 8 1

7 6 1 4

8 4

5 1 9 6

2 9 8

Vind biografbilletter og popcorn!

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lod-

trækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende

løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630

Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest

mandag den 15. november 2010.

Vinderne får direkte

besked, og navnene

oplyses i næste

kredsblad.

3-stjErnEt

2 9 1 3

1 9

4 2 7

9 3 2 8

5 4 8

8 6

2 8 1

6 7 5

8 9

4-stjErnEt

vinderne fra kredsbladet juni 2010:

suDoKu VinDErE:Sudokuvinder 1: Karen Margrethe Legaard, 2100 København Ø

Sudokuvinder 2: Christel Rasmussen, 3230 Græsted

KryDsorDsVinDErE:Krydsordsvinder 1: Lotte Skov Christiansen, 3450 Allerød

Krydsordsvinder 2: Sonja Bramming, 8900 Randers C

Kodeordet til krydsordet var ”Campingferie”.

Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

skulderklap til vores usædvanligt gode kollegaer

Bagerst fra venstre: Bente Pedersen, Bente D. Nielsen og Peter Fisker Schrøder Forrest fra venstre: Niels Kristian Mikkelsen, Susanne Pia Gross og Inge-Lise Nielsen

Årets uddeling af Danske Kreds’ jubilæumsfonds legater gik til seks kollegaer, som

medlemmerne af Danske Kreds er ekstra stolte og glade for. Jubilæumsfonden

er én af de måder, hvorpå medlemmerne af Danske Kreds kan takke deres rigtig

gode kollegaer for at give ”det lille ekstra”. Selve legatuddelingen fandt sted

tirsdag den 15. juni 2010 i Danske Kreds’ lokaler. Jubilæumsfonden var efter-

følgende vært ved en frokost i Tivoli. De seks personer, som fik legatet i år, er

Bente Pedersen, Bente D. Nielsen, Peter Fisker Schrøder, Niels Kristian Mikkelsen,

Susanne Pia Gross og Inge-Lise Nielsen.

Danske Kreds siger tak til de seks for at have givet ”det lille ekstra” – bliv endelig

ved med det!

Vil du læse mere, så klik dig ind på www.danskekreds.dk, vælg ”Nyheder” i

menuen, og find artiklen om legatuddeling fra den 15. juni 2010.

Foto: Sanne Lauridsen

Documents

Medlemsblad for Danske Kreds nr. 3/2010