Medlemsblad for Kreds Nordea nr. 1/2011

MedleMsbl ad for K reds Nordea / eN virKsoMhedsK reds i f iNaNsforbuNdet / februar 2011

trivsel KoMMer iNde fra/3 oNliNe døgNet ruNdt/4 tvuNgeN suNdhed duer iKKe/6 KoM til geNeralforsaMliNg/8 husK at få eN udviKliNgsplaN/10 aldrig for seNt at lære Nyt/12 årets sKulderKlap-Modtagere hædret/15

2 / Kreds Nordea / februar 2011

leder

fiNd balaNceN

Design:Connie Jønsson, FinansforbundetTryk:DatagrafForsidefoto:Anna-Lene RiberOplag:7.500

Udgives af Kreds Nordea – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Nyheder bringes også på Kreds Nordea online på Nordeas intranet og på www.kredsnordea.dk

Udgiver:Kreds Nordea

8922 Hv, Postboks 850

0900 København C

Telefon: 36 38 40 50

Telefax: 36 38 40 70

[email protected]

www.kredsnordea.dk

Redaktion:Ole Lund Jensen (ansv.)Majbritt Garbul TobberupCharlotte Ahlburg Andersen

Toni Hindsgaul Madsen

Kommunikation, Finansforbundet

Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne. Deadline 18. marts 2011

Ole Lund Jensen,næstformand i

Kreds Nordea

Regeringen vil afskaffe efterlønnen og vil have os til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens oppositionen vil have os til at arbejde flere timer. Alt sammen for at vi også i fremtiden skal have råd til den velfærd, som vi har opbygget.

Uanset hvem der vinder det kommende valg, kommer vi nok til at vænne os til tanken om, at vi alle skal være med til at betale prisen.

Hvis det bliver i form af en senere tilbagetrækningsalder, bliver det endnu mere vigtigt, at vi som medarbejdere sørger for at vedligeholde og udvikle vores viden og kompetencer – og måske også er klar til at skifte spor og prøve nyt, selvom vi er kommet lidt op i årene.

Og så skal vi måske også turde tænke anderledes på karrierefor-løb, så det bliver mere ”acceptabelt” – ikke mindst hos os selv – at trappe karrieren ned, hvis man føler, at det er for hårdt at blive ved med at yde 110 procent.

Når der stilles krav til medarbejdernes fleksibilitet og kompe-tencer, kan vi naturligvis også forvente, at Nordea stiller både uddannelse, jobmuligheder og rådgivning til rådighed – og i endnu højere grad fortæller, hvad der kræves af kompetencer hos med-arbejderne i fremtiden.

Det er næppe nogen nyhed, at vi arbejder i en organisation under konstant forandring. Men også den måde, som vi arbejder

på, ændrer sig løbende. Kunderne stiller krav, Nordea stiller krav, og vi stiller også krav til os selv. Vi vil gerne leve op til det hele og være fleksible. For nogle handler det om at flytte lidt på arbejds-tiden, så mødet med kunden kan passes ind. For andre handler det om at klare en arbejdsopgave hjemmefra på den bærbare arbejds-PC. For os alle gælder det, at vi er blevet tilgængelige hele tiden via mobiltelefon og mail.

Det kan sagtens være positivt at være fleksibel og at være med til at give arbejdsglæde og motivation. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at grænserne langsomt flyttes for, hvornår vi er på arbejde, og hvornår vi holder fri. Bagsiden af medaljen kan være, at vi aldrig føler, at vi holder rigtig fri. Det kan i det lange løb medføre stress.

Derfor er det også vigtigt, at kunne sige fra og at sikre sig, at fleksibiliteten går begge veje – i en fin balance mellem medarbej-der og arbejdsgiver.

Inden længe skal vi i gang med at forberede de kommende overenskomstforhandlinger. Du vil snart blive bedt om dine bud på, hvad der skal forhandles, når du modtager spørgeskemaunder-søgelsen fra Finansforbundet.

Dine input er vigtige, så jeg håber, du vil tage dig tid til at svare. Fleksibilitet bliver uden tvivl et tema igen denne gang.

Kreds Nordea / februar 2011 / 3

trivsel KoMMer iNdefra

balaNce i livet

Trivsel betyder meget i hverdagen. Men hvad er trivsel egentlig? Marianne Florman – ”jernhård lady” på det håndboldlandshold, som bragte guldet hjem til Danmark fra OL i Atlanta i 1996 – er ikke i tvivl om, hvad trivsel er for hende.

”Det er trivsel for mig, når jeg er i overensstemmelse med mig selv. Jeg er god til at mærke, om noget er rigtigt eller forkert for mig, og jeg er ikke bange for at sige nej”, fortæller hun en kold dag i januar, da hun besøger Kreds Nordeas lokaler i Hvidovre.

Lørdag den 26. marts vil Marianne Florman stå på scenen på generalforsamlingen på Nyborg Strand, hvor hun taler om balancen i livet. Hun har haft mange udfordrende og spændende oplevelser – naturligvis som elitesportsudøver, men også de seneste 2½ år, hvor hun har været vært på DR’s programserie ”Ha’ det godt”.

”Jeg nød at lave ’Ha’ det godt’. Jeg har mødt mange facetter af trivsel og sundhed, og det har været formidlet i min ånd uden løftede pegefingre. Trivsel er jo forskellige ting for forskellige men-nesker, og efter min mening trives vi bedst, når vi efterlever det, vi føler”, siger Marianne Florman.

Som professionel sportsudøver er Marianne Florman vant til at sætte sig et mål og gå efter det. Her er det viljestyrken, der skaffer resultaterne. Men gennem årene er hun begyndt at sætte større pris på at modtage.

”Jeg er meget opmærksom på at bruge begge energier – både viljestyrken og det at modtage. Der er en utrolig kraft i at lade tingene ske”, siger den tidligere professionelle håndboldspiller.

Den generelle opfattelse af trivsel har ændret sig meget de seneste 10 år. ”Hvem kunne forestille sig et rygeforbud på caféer og barer for 10 år siden? I dag er det blevet mere almindeligt at fokusere på trivsel og sundhed – man er ikke længere en ’sundhedsapostel’, fordi man

gerne vil leve sundt, og mange steder flytter sundhed også ind på arbejdspladsen”, siger Marianne Florman.

Også i Nordea er trivsel på dagsordenen, og man har blandt andet sørget for arrangementsrækker med både Livlægerne og Lisbeth G. Pedersen over hele landet. Arrangementerne har været populære, og hele 1.481 medarbejdere har haft fornøjelsen af at deltage i et af arrangementerne.

”Mange arbejdsgivere har indført sunde kantineordninger eller løbetræning i arbejdstiden. De gør det selvfølgelig, fordi ordentlig kost og motion giver medarbejderne mere energi, og samtidig ska-ber aktiviteter på arbejdspladsen en anden form for sammenhold blandt medarbejderne”, mener Marianne Florman.

Trivsel er at være i overensstemmelse med sig selv, siger tv-vært og tidligere håndboldstjerne Marianne Florman, der er gæstetaler på Kreds Nordeas generalforsamling

Af Charlotte Ahlburg Andersen

”Vi trives bedst, når vi efterlever det, vi føler”. Marianne Florman, vært på DR’s programserie ”Ha’ det godt”.

Foto

: Bja

rne

Be

rgiu

s He

rma

nse

n


det græNseløse arbejde

oNliNe døgNet ruNdt

Mobile bredbåndsforbindelser gør det muligt at arbejde når som helst og hvor som helst, og det er en fleksibilitet, som mange sæt-ter stor pris på. Det gælder også Henrik Hurup, der er it-udvikler i Capital Markets IT på Christiansbro i København. Nogle dage arbejder han hjemme, og ofte er der nogle programmer, som skal sættes i gang i weekenden, når handelen er lukket. Så derfor arbejder han også indimellem i weekenden hjemmefra, og han kan også bliver ringet op om natten, hvis der er nogle it-systemer, som ikke kører, som de skal. Det sker i gennemsnit en gang om måneden.

”Jeg har vænnet mig til at være til rådighed for arbejdet, og min

familie ved, at jeg også skal arbejde hjemme i weekenden indimel-lem. Og det er ikke noget problem for mig. Telefonen sætter jeg godt nok på lydløs om natten, så den ikke generer familien, men den ligger på sengebordet, så jeg vågner, når den vibrerer. Som regel besvarer jeg den, for hvis ikke jeg reagerer og får løst det problem, der er, vil problemet være der om dagen og genere en masse medarbejdere”, siger Henrik.

Han er selv bevidst om, at skellet mellem arbejdstid og fritid er meget flydende, men han har ikke umiddelbart lyst til at ændre på det.

”Jeg er logget på i døgndrift hjemmefra og er typen, der hellere

Henrik Hurup, der arbejder i Capital Markets IT, har det fint med at være logget på bankens systemer og mail hele døgnet. Kun i ferier trækker han stikket helt ud.

Af journal ist Carsten Jørgensen

pas på faldgruberNe

Kreds Nordea sætter det grænseløse arbejde på dagsordenen i den

kommende tid. På et stormøde for fællestillidsmændene torsdag

den 27. januar blev et temahæfte, som Finansforbundet har udgi-

vet, udleveret og debatteret. På generalforsamlingen lørdag den

26. marts vil temaet blandt andet være det grænseløse arbejde, og

så vil det grænseløse arbejde formentlig også blive et tema på de

medlemsmøder, som Kreds Nordea sammen med tillidsmandsgrup-

perne arrangerer til efteråret.

”Det er vores mål, at man bliver mere opmærksom på, hvilke konse-

kvenser det grænseløse arbejde kan have. Selvfølgelig går vi ind for

individuel fleksibilitet, hvor det i perioder er muligt at arbejde i kor-

tere eller længere tid end normalt, men det er vigtigt, at så mange

kolleger som muligt forholder sig til det grænseløse arbejde

for på den måde at blive bevidste om de faldgruber, der er”, siger

Stine Koldt Meno fra Kreds Nordea.

Arbejder man meget og på mange tider af døgnet, flyder græn-

serne mellem arbejde og fritid mere og mere ud. En faldgrube ved

det kan være, at man bliver udbrændt eller går ned med stress.

”Henriks historie er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan

styre igennem det grænseløse arbejde. Man skal være opmærksom

på sine egne signaler og lytte til sin krop – lige meget hvilken slags

grænseløshed, man arbejder i. Det er vigtigt at tage ansvar og selv

sige fra, når man har brug for det, og det skal lederen selvfølgelig

acceptere”, mener Stine Koldt Meno.


iNdividuel fleKsibel arbejdstid

På IT-området har man mulighed for at

indgå aftale om rådighedsvagter uden

for normal arbejdstid efter særlige

regler i overenskomsten. I Nordea kan

alle medarbejdere og ledere indgå aftale

om individuelle arbejdstider dvs. at en

medarbejder i en aftalt periode kan øge

arbejdstiden eller gå ned i arbejdstid.

Den øgede arbejdstid kan spares op i

en timebank, eller lønnen kan justeres

tilsvarende. Det kaldes individuel fleksibel

arbejdstid.

Pr. 1. januar 2011 var der indgået 7 afta-

ler blandt Nordeas medarbejdere.

arbejdslivet breder sig

Arbejdstiden og arbejdsvilkårene har ændret sig markant i de seneste 10-20 år. Hvor med-

arbejderen tidligere fem dage om ugen mødte ved sit skrivebord, arbejdede otte timer med

opgaver stillet af den nærmeste leder og derefter holdt fri, har den enkelte medarbejder i

dag fået langt større frihedsgrader og selvudfoldelse i arbejdet.

Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at arbejde hjemme, i sommerhuset eller i

toget – og ofte uafhængigt af den almindelige åbningstid. Samtidig er faggrænserne blødt

op, så flere har fået mere spændende opgaver og indflydelse på, hvordan de løses.

En ulempe ved de udviklende og fleksible arbejdsforhold er imidlertid, at arbejdet har

tendens til at blive mere hektisk. Det bliver den enkelte selv, der skal disponere sin tid og

definere sine opgaver.

Konsekvensen af arbejdets grænseløshed kan være, at flere bliver stressede, brænder ud

eller langtidssygemeldes, fordi det er blevet svært at finde en god balance mellem arbejde,

familie og fritidsliv.

Henrik Hurup:”Jeg er logget på i døgndrift hjemmefra og er typen, der hellere vil tjekke, om der er kommet svar på en mail, jeg har sendt lidt tidligere på dagen, end at vente til næste dag på kontoret”.

Foto

: Stig

Sta

sig

vil tjekke, om der er kommet svar på en mail, jeg har sendt lidt tidligere på dagen, end at vente til næste dag på kontoret. Det ligger nok i kulturen for de fleste it-medarbejdere, at man er på det meste af tiden, fordi man ved, at tingene omkring it kører i døgndrift”, forklarer Henrik og afviser, at det grænseløse arbejde stresser ham.

”Jeg lader mig som hovedregel ikke stresse af mit arbejde i friti-den”, fastslår han.

Grænsen for at være til rådighed går for Henriks vedkommende ved ferierne.

”Jeg plejer at trække stikket helt ud, når jeg holder ferie. For

selvfølgelig skal man også helt væk fra arbejdet en gang imellem. Jeg har kolleger, som er blevet ringet op under deres ferie i udlan-det, og det synes jeg er uanstændigt. Kun i særtilfælde tager jeg computeren med, når jeg holder ferie, men et par dage før jeg skal tilbage på arbejde, vil jeg som regel læse mails”, fortæller Henrik Hurup, som i 1989 blev ansat som filialmedarbejder i den davæ-rende Privatbanken og siden skiftede arbejdsområde til it i 1996.


tvuNgeN suNdhed duer iKKe

arbejdsliv

Sundhedstilbud skal opleves som goder og ikke som utidig indgriben. Derfor skal der være en palet af valgmuligheder, mener Kreds Nordea

Af journal ist I rene Scharbau

Snup dig en løbetur i arbejdstiden, mediter, spis grovboller til mor-genmødet, og start på rygeafvænning. De sundhedsfremmende tilbud finder i stigende grad frem til arbejdspladserne.

Udviklingen kan skabe splittelse mellem medarbejderne, hvor nogle kan føle sig presset til at deltage, selv om de helst var fri.

”Derfor er det vigtigt at tale om, at tilbuddene skal være helt frivillige. Hvis man skal ændre på sin hverdag, skal det give mening for den enkelte, og derfor skal sundhedstilbud ikke trækkes ned over hovedet på nogen”, siger Bodil Sørensen fra Kreds Nordea.

Det er helt i tråd med de retningslinjer for sundhed, som Finans-forbundets hovedbestyrelse har vedtaget (se boks).

”Ingen skal føle sig marginaliseret eller udstillet. Det er vores holdning. Men vi vil gerne være med til at skabe muligheder for,

at medlemmerne får de bedste arbejdsvilkår. Sundhedstilbud skal gerne opleves som goder og ikke som utidig indgriben. Derfor skal der være en palet af valgmuligheder”, siger Bodil Sørensen.

”Mindfulness” i arbejdstidenEn arbejdsplads, som har fokus på mental sundhed, er Nordea Finans, som i otte uger før jul har tilbudt et forløb med ”mind-fulness” til sine medarbejdere – via et forskningsprojekt, man deltager i. ”mindfulness” betyder ”at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik uden at dømme”. Interessen for at deltage i forløbet har været så stor, at der er startet et nyt hold i januar 2011. De første to hold blev udvalgt ved lodtrækning.

”Vi har generelt travlt på vores arbejdsplads. Med dette tilbud har vi fået nogle øvelser til at lære at trække vejret og fokusere”, fortæller tillidsmand Henriette Fromberg.

Medarbejderne har brugt en time hver mandag på undervisning og derudover 20 minutters session med en mp3-afspiller hver dag, hvor de gennemgår forskellige øvelser.

”Sådan et tilbud skal selvfølgelig være frivilligt at deltage i. Nogle er sprunget fra, og andre har tænkt, at der var lige lovlig meget rundkreds og lilla ble over det. Men generelt har det været positivt med stor opbakning fra ledelsen, forklarer Henriette Fromberg, som kalder det en fantastisk oplevelse at være deltager i det otte uger lange forløb.

Skal vælge selvNetop ledelsens indstilling er vigtig, mener Kreds Nordea.

”Vi ser meget individuelle holdninger til sundhed, og man er nødt til at gå forsigtigt frem. Det er godt at give medarbejderne tilbud, så de kan hjælpe sig selv til et sundere liv, men de skal kunne vælge selv. Og der skal være klar opbakning fra lederne, når en medar-bejder vælger at sige ja eller nej til et tilbud”, siger Bodil Sørensen.

Kreds Nordea har før jul haft en drøftelse om sundhedstiltag med alle fællestillidsmændene på et stormøde, hvor tilbagemeldin-gen var, at frivillighed er omdrejningspunktet. Det generelle ønske er, at der skal være valgmuligheder.

fiNaNsforbuNdets retNiNgsliNier for suNdhed

1. Virksomhedens arbejde med sundhed skal følge et frivil-

lighedsprincip – det er den enkelte, der aktivt skal tilvælge

sundhedstilbud/aktiviteter

2. Ingen medarbejder må udstilles, marginaliseres eller diskrimi-

neres på grund af personlige livsstilsvalg

3. Sundhed hører ikke hjemme i MUS-samtalen (PDD), medmin-

dre det er direkte relateret til medarbejderens mulighed for at

udføre sit job

4. Individuelle sundhedstilbud og personrettede opfordringer om

at ændre livsstil er ikke acceptable, medmindre de er direkte

relaterede til medarbejderens mulighed for at udføre sit job.

5. Sundhedstilstand skal ikke indgå i bedømmelsen af kandidater

ved rekruttering og ansættelse.

(Finansforbundet 2010)


daNMarKs suNdeste

Nordea Liv & Pension blev i starten af december 2010 kåret til

Danmarks sundeste arbejdsplads af Dansk Firmaidrætsforbund.

Motions- og smoothieklubber, sundhedstjek og events er blevet en

del af hverdagen. Fiskebilen holder foran døren en gang om ugen,

så man kan købe sundt med hjem til aftensmaden. Generelt er

”Sund hverdag” blevet en stor succes, som Nordea Liv & Pension nu

vidensdeler med sine virksomhedskunder.

”Men det var et anliggende fra starten i samarbejdsudvalget, at alt

skulle baseres på frivillighed. Og i dag accepteres det fuldt ud, at

man holder sig væk. Måske har vi nogle fredagsmøder, hvor bas-

serne er skiftet ud med sund morgenmad, men derudover er det

helt frivilligt, om man vil deltage. Ellers får man også bare demoti-

verede medarbejdere”, siger fællestillidsmand Per Lyngh Sørensen.

Baggrunden for at indføre ”Sund hverdag” var ønsket om at skabe

Danmarks bedste arbejdsplads i pensionsbranchen. Alle ansatte fik

tilbudt et helbredstjek, og 25 medarbejdere blev udnævnt til sund-

hedsambassadører på arbejdspladsen, som har 500 ansatte.

”Noget af det bedste har været, at vi har fået sammenhold på tværs

af organisationen. Løbeholdene har givet folk relationer til andre

afdelinger. Og så har der netop været en palet af tilbud, som gør det

muligt at vælge til og fra. Det kan lyde formynderisk, at vi skal have

en sundere hverdag, men kan man vende budskabet til motivation af

medarbejderne, så er det jo godt”, siger Per Lyngh Sørensen.

Foto

: An

na

-Le

ne

Rib

er

Del

tag

grat

is p

å ge

nera

lfor

sam

linge

n og

få

indf

lyde

lse

på d

it a

rbej

dsliv

Hva

d sy

nes

du, v

i ska

l hav

e fo

kus

på d

et n

æst

e år

? G

ener

alfo

rsam

linge

n gi

ver

dig

mul

ighe

d fo

r, a

t du

kan

påv

irke

båd

e di

ne k

olle

gaer

og

din

kred

sbes

tyre

lse.

D

erfo

r: K

om t

il ge

nera

lfor

sam

linge

n de

n 2

6. m

arts

på

Nyb

org

Stra

nd o

g gø

r en

for

skel

!

Dag

sord

en1

. Val

g af

diri

gent

2. V

alg

af s

tem

meu

dval

g3

. Ber

etni

nger

a.

Ber

etni

ng f

ra b

esty

rels

en o

m K

reds

ens

vi

rkso

mhe

d i d

et fo

rløbn

e år

b.

Orie

nter

ing

om F

inan

sfor

bund

ets

virk

som

hed

i

det

forlø

bne

år4

. For

elæ

ggel

se a

f de

t re

vide

rede

regn

skab

til g

odke

ndel

se o

g de

char

ge5

. Ind

kom

ne fo

rsla

g

a. F

ra m

edle

mm

er

b. F

ra b

esty

rels

en6

. Val

g af

:

a. F

orm

and

b.

Bes

tyre

lses

med

lem

mer

c.

Bes

tyre

lses

supp

lean

ter

d.

Inte

rn re

viso

r

e. In

tern

e re

viso

rsup

plea

nter

7. E

vent

uelt

Tilm

eldi

ngD

et e

nest

e, d

u sk

al g

øre

for

at k

omm

e m

ed p

å ge

nera

lfors

amlin

ge

n, e

r at

tilm

elde

dig

hos

din

till

idsm

and.

Vi b

etal

er d

en b

illig

ste

tran

spor

t til

gen

eral

fors

amlin

gen

og h

jem

igen

og

evt.

ove

rnat

ni

ng i

delt

dobb

eltv

ære

lse

på N

ybor

g St

rand

fra

fre

dag

den

25

. m

arts

til

lørd

ag d

en 2

6. m

arts

. Vi s

ørge

r se

lvfø

lgel

ig o

gså

for

lidt

godt

til

mav

en.

Vil

du o

vern

atte

på

Nyb

org

Stra

nd, s

kal d

u til

mel

de d

ig in

den

tors

dag

den

1. m

arts

. Vil

du b

lot

have

ste

mm

eret

på

gene

ralfo

rsa

mlin

gen

(alts

å in

gen

over

natn

ing)

, ska

l du

bare

mel

de d

ig t

il se

nest

fre

dag

den

11

. mar

ts.

Tilm

eldi

ngsb

lank

et f

inde

s på

Kre

ds N

orde

a O

nlin

e på

intr

anet

tet.

Vi g

læde

r os

til

at m

øde

dig!

Stil

op t

il K

reds

Nor

deas

bes

tyre

lse

Inte

ress

erer

du

dig

for

fagp

oliti

sk a

rbej

de, o

g vi

l du

brug

e no

gle

år p

å at

arb

ejde

med

at

forb

edre

din

e ko

llega

ers

arbe

jdsv

ilkår

? Så

stil

op

til K

reds

Nor

deas

bes

tyre

lse,

og

få

mul

ighe

d fo

r at

bliv

e va

lgt

ind

på g

ener

alfo

rsam

linge

n.

Vil

du s

tille

op,

ska

l du

brug

e bl

anke

tten

und

er ”G

ener

alfo

rsam

ling

20

11

” på

Kred

s N

orde

a O

nlin

e på

intr

anet

tet

elle

r se

nde

en m

ail t

il m

ay.g

rand

ahl@

nord

ea.d

k se

nest

e de

n 1

1. f

ebru

ar.

Ko

m t

il g

en

er

al

for

sam

lin

g

Prog

ram

Lørd

ag m

orge

n st

arte

r ge

nera

lfors

amlin

gen

klok

ken

9.0

0

med

Mar

iann

e Fl

orm

ans

indl

æg

om e

t liv

i ba

lanc

e. M

aria

nne

Flor

man

er

tidlig

ere

hånd

bold

spill

er o

g væ

rt i

DR’

s pr

ogra

m

”Ha’

det

god

t” (

læs

mer

e på

sid

e 3

).

Efte

r en

kor

t ka

ffep

ause

byd

er fo

rman

d fo

r Kr

eds

Nor

dea

Maj

britt

Gar

bul T

obbe

rup

velk

omm

en t

il ge

nera

lfors

amlin

gen,

og

vi t

ager

fat

på d

agso

rden

en.

Best

yrel

sens

mun

dtlig

e be

retn

ing

fort

ælle

r om

åre

t, d

er g

ik,

og å

ret,

der

kom

mer

. Eft

er b

eret

ning

en t

ager

vi o

s tid

til

at

sum

me

omkr

ing

bord

ene,

inde

n du

kan

stil

le s

pørg

smål

til

best

yrel

sen,

og

deba

tten

tag

er o

ver.

Hvi

lke

forv

entn

inge

r ha

r du

til

frem

tiden

, til

Nor

dea

og t

il Kr

eds

Nor

dea?

Og

hvor

dan

kom

mer

vi d

erhe

n?

Inde

n vi

afs

lutt

er g

ener

alfo

rsam

linge

n, e

r de

r re

gnsk

abs

aflæ

ggel

se, v

i ste

mm

er o

m d

e in

dkom

ne fo

rsla

g og

vi v

ælg

er v

ores

bes

tyre

lse

m.f.

Kre

ds N

orde

a O

nlin

eVa

rm o

p til

gen

eral

fors

amlin

gen

på K

reds

Nor

dea

Onl

ine

på in

tran

ette

t.

Du

kan

abon

nere

på

nyhe

der

fra

os –

det

er

nem

t og

sel

vføl

gelig

gra

tis:

• Å

bn in

tran

ette

ts fo

rsid

e, o

g kl

ik p

å lin

ket

”Red

iger

” i b

okse

n A

bonn

emen

ter.

• Fo

ld ’F

ritid

’ ud

ved

at k

likke

på

det

lille

’+’

• Kl

ik p

å de

n lil

le f

irkan

t fo

ran

’Kre

ds N

orde

a O

nlin

e’•

Klik

på

Gem

og

luk

knap

pen


Del

tag

grat

is p

å ge

nera

lfor

sam

linge

n og

få

indf

lyde

lse

på d

it a

rbej

dsliv

Hva

d sy

nes

du, v

i ska

l hav

e fo

kus

på d

et n

æst

e år

? G

ener

alfo

rsam

linge

n gi

ver

dig

mul

ighe

d fo

r, a

t du

kan

påv

irke

båd

e di

ne k

olle

gaer

og

din

kred

sbes

tyre

lse.

D

erfo

r: K

om t

il ge

nera

lfor

sam

linge

n de

n 2

6. m

arts

på

Nyb

org

Stra

nd o

g gø

r en

for

skel

!

Dag

sord

en1

. Val

g af

diri

gent

2. V

alg

af s

tem

meu

dval

g3

. Ber

etni

nger

a.

Ber

etni

ng f

ra b

esty

rels

en o

m K

reds

ens

vi

rkso

mhe

d i d

et fo

rløbn

e år

b.

Orie

nter

ing

om F

inan

sfor

bund

ets

virk

som

hed

i

det

forlø

bne

år4

. For

elæ

ggel

se a

f de

t re

vide

rede

regn

skab

til g

odke

ndel

se o

g de

char

ge5

. Ind

kom

ne fo

rsla

g

a. F

ra m

edle

mm

er

b. F

ra b

esty

rels

en6

. Val

g af

:

a. F

orm

and

b.

Bes

tyre

lses

med

lem

mer

c.

Bes

tyre

lses

supp

lean

ter

d.

Inte

rn re

viso

r

e. In

tern

e re

viso

rsup

plea

nter

7. E

vent

uelt

Tilm

eldi

ngD

et e

nest

e, d

u sk

al g

øre

for

at k

omm

e m

ed p

å ge

nera

lfors

amlin

ge

n, e

r at

tilm

elde

dig

hos

din

till

idsm

and.

Vi b

etal

er d

en b

illig

ste

tran

spor

t til

gen

eral

fors

amlin

gen

og h

jem

igen

og

evt.

ove

rnat

ni

ng i

delt

dobb

eltv

ære

lse

på N

ybor

g St

rand

fra

fre

dag

den

25

. m

arts

til

lørd

ag d

en 2

6. m

arts

. Vi s

ørge

r se

lvfø

lgel

ig o

gså

for

lidt

godt

til

mav

en.

Vil

du o

vern

atte

på

Nyb

org

Stra

nd, s

kal d

u til

mel

de d

ig in

den

tors

dag

den

1. m

arts

. Vil

du b

lot

have

ste

mm

eret

på

gene

ralfo

rsa

mlin

gen

(alts

å in

gen

over

natn

ing)

, ska

l du

bare

mel

de d

ig t

il se

nest

fre

dag

den

11

. mar

ts.

Tilm

eldi

ngsb

lank

et f

inde

s på

Kre

ds N

orde

a O

nlin

e på

intr

anet

tet.

Vi g

læde

r os

til

at m

øde

dig!

Stil

op t

il K

reds

Nor

deas

bes

tyre

lse

Inte

ress

erer

du

dig

for

fagp

oliti

sk a

rbej

de, o

g vi

l du

brug

e no

gle

år p

å at

arb

ejde

med

at

forb

edre

din

e ko

llega

ers

arbe

jdsv

ilkår

? Så

stil

op

til K

reds

Nor

deas

bes

tyre

lse,

og

få

mul

ighe

d fo

r at

bliv

e va

lgt

ind

på g

ener

alfo

rsam

linge

n.

Vil

du s

tille

op,

ska

l du

brug

e bl

anke

tten

und

er ”G

ener

alfo

rsam

ling

20

11

” på

Kred

s N

orde

a O

nlin

e på

intr

anet

tet

elle

r se

nde

en m

ail t

il m

ay.g

rand

ahl@

nord

ea.d

k se

nest

e de

n 1

1. f

ebru

ar.

Ko

m t

il g

en

er

al

for

sam

lin

g

Prog

ram

Lørd

ag m

orge

n st

arte

r ge

nera

lfors

amlin

gen

klok

ken

9.0

0

med

Mar

iann

e Fl

orm

ans

indl

æg

om e

t liv

i ba

lanc

e. M

aria

nne

Flor

man

er

tidlig

ere

hånd

bold

spill

er o

g væ

rt i

DR’

s pr

ogra

m

”Ha’

det

god

t” (

læs

mer

e på

sid

e 3

).

Efte

r en

kor

t ka

ffep

ause

byd

er fo

rman

d fo

r Kr

eds

Nor

dea

Maj

britt

Gar

bul T

obbe

rup

velk

omm

en t

il ge

nera

lfors

amlin

gen,

og

vi t

ager

fat

på d

agso

rden

en.

Best

yrel

sens

mun

dtlig

e be

retn

ing

fort

ælle

r om

åre

t, d

er g

ik,

og å

ret,

der

kom

mer

. Eft

er b

eret

ning

en t

ager

vi o

s tid

til

at

sum

me

omkr

ing

bord

ene,

inde

n du

kan

stil

le s

pørg

smål

til

best

yrel

sen,

og

deba

tten

tag

er o

ver.

Hvi

lke

forv

entn

inge

r ha

r du

til

frem

tiden

, til

Nor

dea

og t

il Kr

eds

Nor

dea?

Og

hvor

dan

kom

mer

vi d

erhe

n?

Inde

n vi

afs

lutt

er g

ener

alfo

rsam

linge

n, e

r de

r re

gnsk

abs

aflæ

ggel

se, v

i ste

mm

er o

m d

e in

dkom

ne fo

rsla

g og

vi v

ælg

er v

ores

bes

tyre

lse

m.f.

Kre

ds N

orde

a O

nlin

eVa

rm o

p til

gen

eral

fors

amlin

gen

på K

reds

Nor

dea

Onl

ine

på in

tran

ette

t.

Du

kan

abon

nere

på

nyhe

der

fra

os –

det

er

nem

t og

sel

vføl

gelig

gra

tis:

• Å

bn in

tran

ette

ts fo

rsid

e, o

g kl

ik p

å lin

ket

”Red

iger

” i b

okse

n A

bonn

emen

ter.

• Fo

ld ’F

ritid

’ ud

ved

at k

likke

på

det

lille

’+’

• Kl

ik p

å de

n lil

le f

irkan

t fo

ran

’Kre

ds N

orde

a O

nlin

e’•

Klik

på

Gem

og

luk

knap

pen

Hæng opslaget op på din arbejdsplads, så du og dine kollegaer kan begynde at glæde jer til en spændende, hyggelig og lærerig dag med fokus på jeres arbejdsliv.


husK at få eN udviKliNgsplaN

pdd

PDD-samtalerne nærmer sig: Her kan du få nogle ideer til indhold og forberedelse

Af journal ist I rene Scharbau

Den årlige PDD (udviklingssamtale) venter forude. Samtalen kan blive en tynd kop te, eller den kan skabe vigtige pejlemærker for dit fremtidige arbejdsliv i banken. Forberedelse kan gøre forskellen.

Og PDD’en bør ikke kun handle om din score, eller om du kan få mere i løn. Den bør også handle om ønsker og muligheder i dit arbejdsliv.

”Du kan med fordel starte med at forholde dig til, om du vil blive ved med at arbejde, som du gør. Banken udvikler sig hele tiden, og derfor er det en god idé at overveje: Hvis du ikke tror, du vil blive i det nuværende job, hvad vil du så?”, spørger Tina Eland fra Kreds Nordeas bestyrelse.

Hun understreger vigtigheden af, at man sammen med sin chef får lagt en udviklingsplan. Desværre gør alt for få medarbejdere det - måske fordi man ikke kender fordelene ved at have en plan.

”Kig på, om der er kompetencer, der skal have et løft, og om du skal have mere uddannelse i fremtiden. Tænk frem, både når

det gælder karrieren og det faglige, men også når det gælder den personlige udvikling”, opfordrer Tina Eland.

En udviklingsplan kan også være, at der ingenting skal ske det næste par år. Det kan være, du ønsker at fokusere på at passe dit nuværende job, indtil ungerne er blevet lidt større. Men så er det også en plan. Se eksemplerne i boksen.

Fordelen er, at du får formuleret ønsker for dit arbejdsliv og sammen med din chef får sat retning på.

”Det vigtigste er, at I får aftalt, hvad der skal ske fremadret-tet. En udviklingsplan skal ikke være en stor, forkromet ting. Den behøver ikke fylde mere end to-tre linjer. Der er faktisk afsat felter til den i udviklingssamtalen som et resultat, I skal nå, forklarer Tina Eland.

ForberedelseDu kan finde en vejledning til PDD 2011 på intranettet under

fanebladet ”Medarbejder”. Her vælger du ”Uddannelse og personlig udvikling”. I vejledningen kan du læse, hvad banken forventer, du er forberedt omkring. Du skal blandt andet have lavet en realistisk vur-dering af dine præstationer og resultater.

Og du kan læse om, hvad PDD-samtalen skal


eKseMpler på udviKliNgsplaNer:

• Grethe, 51 år, har aftalt, at hun i løbet af året skal deltage i kom-

petenceafklaringsforløbet, som hun har mulighed for via overens-

komsten, og et kursus i personlig udvikling.

• Lisa, 34 år, har aftalt at stille alle kurser og undervisning i bero de

næste to år på grund af små børn. Herefter vil Lisa gerne tage HD

2. del.

• Henrik, 38 år, har aftalt, at han inden sommerferien kan følge kol-

leger i 14 dage i en anden afdeling for at følge en lean-proces. Til

efteråret skal hans sædvanlige afdeling selv påbegynde lean.

• Bent, 49 år, kan i løbet af det næste år bruge arbejdstid på at

følge et e-learning-kursus for at styrke sine kompetencer i at holde

360-graders-møder.

• Lene, 56 år, har 25 års erfaring som kasserer. Hun har aftalt, at

hun i løbet af første kvartal skal besøge en filial i Århus for at se,

hvordan de arbejder, og blive inspireret.

• Kirsten, 42 år, har aftalt at fortsætte, som hun gør nu, og at dia-

logen om kompetenceudvikling kommer med i PDD’en til næste år.

pdd Med i esi

Kreds Nordea mener, at dialogen mellem leder og medarbejder

omkring udviklingsplanen er så vigtig, at Kreds Nordea har fået

spørgsmålet med i bankens ESI om, hvor tilfreds medarbejderen er

med dialogen. Spørgsmålet har i 2010 fået talscoren 73.

”hvis du iKKe tror, du vil blive i det NuværeNde job, hvad vil du så?”

Tina Eland fra Kreds Nordea.

indeholde. Du og din leder skal både ind på kunde- og resultat-orientering, engagement, løndialog og mål for de kommende år. Under det sidste punkt, ”Udviklingsveje”, står, at din fremtidige udvikling skal drøftes, og ”konkrete initiativer skal aftales”. Så det er altså en god ide at tænke lidt over dine ønsker. Lav for eksem-pel øvelsen: Hvor ser jeg mig selv om fem år?

”Det er en rigtig god idé at bruge Learning Community på intranettet om forberedelse. For eksempel Karrieresiderne. Under E-learning finder du kompetenceafklaringsprogrammet, som også er et godt værktøj at bruge til at blive klar til samtalen”, siger Tina Eland.

Din leders ansvarAt I får en god samtale, er også din leders ansvar, selv om banken fremhæver medarbejderens ansvar som det første på intranettet.

”Lederen skal være velforberedt og sørge for, der er en inspi-rerende, fortrolig og motiverende atmosfære. Men det hjælper selvfølgelig, at du selv er godt forberedt”, siger Tina Eland.

Ikke alle medarbejdere synes, det er nemt at have en PDD-dialog med deres leder. Alligevel bør man have en forventning om, at lederen lytter til det, man siger.

”Oplever du ikke samtalen som ligeværdig, så gør opmærksom på det. PDD’en handler om dialog, og du er nødt til at sige, hvis det ikke fungerer. Hvis du ikke er tilfreds med samtalen og den score, du har fået, kan du inddrage din tillidsmand”, oplyser Tina Eland.

Hvis du på forhånd ved, at dialogen kan blive svær, så kan du sparre med tillidsmanden.

”Jeg har selv haft den slags samtaler, da jeg var tillidsmand på Bornholm. Hvis medarbejderen ønsker det, kan tillidsmanden også tale med lederen om den svære dialog”, siger Tina Eland.

Andre gange kan det være svært at finde de gode argumenter for, hvorfor du synes, du udfører dit job rigtig godt. Her kan du også bruge din tillidsmand som sparring.

”Eller dine kolleger. Som forberedelse kan du jo spørge de andre: Hvad synes I, jeg er god til. Brug hinanden til at blive klædt på til samtalen”, foreslår Tina Eland.


aldrig for seNt at lære Nyt

KoMpeteNceudviKliNg

Hvad gør man som 56-årig med sin karriere, når man har 25 år som privatrådgiver i ryggen og hele 38 års ansættelse i banken?Svaret ville for mange nok være, at man fortsætter i samme spor, indtil alderen eller banken signalerer, at man bør trække sig tilbage og nyde sit otium.

For Vibeke Rytlig fra Nordea i Allerød er svaret derimod, at man da selvfølgelig kaster sig ud i nye udfordringer. Siden august 2010 har hun således taget den interne Bankrådgiver Erhverv uddan-nelse og er nu - som den eneste af syv privatrådgivere i Allerød-filialen - klædt på til også at rådgive mindre erhvervskunder som frisører, butiksdrivende og enkeltmandsvirksomheder.

Hun har allerede omkring 50 erhvervskunder, og målet er, at hun skal have 100 sideløbende med hendes privatkundeportefølje, som dog justeres tilsvarende ned i forhold til kollegernes.

”Jeg synes, det har været rigtig sjovt at tage Bankrådgiver Erhverv-uddannelsen det seneste halve år. Men det har indimellem også været hårdt, fordi der er en masse nye ting, der skal læres, og procedurer, som skal huskes. Det er for eksempel at læse virksom-hedsregnskaber og lave kreditindstillinger, som er nyt land for mig. Men det er udfordrende”, siger Vibeke.

Uddannelsen, som 128 privatrådgivere i alt i Nordea har fået til-budt, strækker sig over et halvt år, fordelt med et antal uddannel-sesdage i perioden. Underviserne er interne, og for deltagerne er der organiseret en livline-funktion af specialister i Kreditgruppen, Erhverv, Liv & Pension og Leasing, som Vibeke og de andre nyud-dannede ’erhvervsrådgivere’ kan trække på, når erhvervskunderne skal have rådgivning om mere komplicerede emner.

Samme rådgiver for privat- og erhvervskunder ”Den store forskel er, at privatkunden medbringer tre lønsedler, mens erhvervskunderne medbringer en balance og et regnskab. Selve rådgivningen og dialogen er for en stor dels vedkommende den samme, men selvfølgelig er der mange nye produkter, som jeg skal lære at kende, når jeg skal rådgive erhvervskunder”, fortæller Vibeke, der nu slår rådgivningen sammen, så hun både taler privat-økonomi og erhverv med kunderne.

Det er et koncept, som hun tiltror en stor fremtid.”Jeg har for nylig været i kontakt med en virksomhed, som

overvejer at skifte til Nordea, netop fordi de hos os nye privat-erhvervsrådgivere kan blive rådgivet af den samme person om både deres virksomhed og deres privatøkonomi. Det tror jeg, bety-der meget for mange erhvervs- og privatkunder”, siger Vibeke.

Et skridt væk fra tryghedsnarkomaniVibeke har i mange år været privatrådgiver i Hillerød, før hun efter kortere afstikkere til Birkerød og Farum blev ansat i Allerød for tre år siden. Tidligere havde hun beskæftiget sig en lille smule med erhverv, og selv vurderer hun, at det er årsagen til, at hun sidste sommer blev spurgt, om den nye Bankrådgiver Erhverv uddannelse var noget for hende.

”Jeg svarede ja på betingelse af, at Allerød-filialen skulle bruge en privat-erhvervsrådgiver, og det skulle de”, fortæller Vibeke, som har stor ros til banken for den måde, uddannelsen er tilret-telagt på.

Inden hun begyndte forløbet, var hendes salgsleder på kursus i nogle dage, hvilket betød, at salgslederen var fuldt opdateret på det, som Vibeke skulle igennem. Og selvom hun med egne ord igennem årene har taget alle tænkelige kurser inden for privat-rådgivning og også mange inden for personlig udvikling, er dette forløb noget særligt.

”Jeg kan ikke huske, at banken tidligere har brugt så mange mid-ler til kompetenceudvikling, i hvert fald ikke til min årgang”, siger hun og henviser til, at hovedparten af deltagerne ligesom hende selv er medarbejdere med mange års erfaring som privatrådgiver.

Selvom hun nu er kvalificeret til at rådgive mindre erhvervskun-der, har Vibeke ikke umiddelbart ambitioner om at blive 100 pro-cent erhvervsrådgiver med større virksomheder i kundeporteføljen.

”Niveauet her passer mig fint. Jeg kan lide kombinationen af både at rådgive privatkunder og erhvervskunder. Det handler nok også om, at jeg har lidt hang til tryghedsnarkomani - men nu har jeg da bevæget mig et skridt væk fra den ved at lære nyt og få nye arbejdsopgaver”, siger Vibeke Rytlig og smiler.

Vibeke Rytlig tog efter 25 år som privatrådgiver imod tilbuddet om at tage Bankrådgiver Erhverv-uddannelsen, der kvalificerer hende til også at rådgive min-dre erhvervskunder. Og det skridt har hun ikke fortrudt

Af journal ist Carsten Jørgensen


hvilKeN seNior tilværelse passer til dig?

Vibeke Rytlig: ”Jeg har lidt hang til trygheds-narkomani - men nu har jeg da bevæget mig et skridt væk fra den ved at lære nyt og få nye arbejdsopgaver”.

seNior-Medarbejdere har ret til deltid

Efter overenskomstens § 100 har

medarbejdere, der har været uafbrudt

beskæftiget i virksomheden i mindst 5 år

og er fyldt

• 58 år, ret til at få sat arbejdstiden ned til

en arbejdstidsprocent mellem 80 og 100

af fuld beskæftigelse,



af fuld beskæftigelse,



af fuld beskæftigelse.

Foto

: Lisb

eth

Ho

lten

”Det er dejligt at læse en historie som

Vibekes, for det er vigtigt at forholde sig

til de udfordringer, man kommer forbi i

arbejdslivet”, siger Toni Hindsgaul Madsen

fra Kreds Nordeas bestyrelse.

Hun glæder sig over, at man rundt om i

banken opfordrer modne medarbejdere

til at prøve nye udfordringer og stiller

uddannelse til rådighed.

”Jeg er sikker på, at dette er en positiv

melding til vores ældre kolleger, der måske

ikke regner med, at der er plads til at blive

kompetenceudviklet og få nye muligheder,

når man har nået 50+”, siger Toni Hinds-

gaul Madsen.

Vibekes valg er blot én måde at være

senior på i Nordea. Men måske er det

noget andet, du har brug for? Hvilke

muligheder kunne du ønske at have, så

arbejdslivet kunne tilpasses din livsfase?

Skriv til [email protected], og

fortæl Kreds Nordea, hvordan din ønskede

seniortilværelse ser ud.


Kort Nyt

tillidsmændene på lønsystemkursus

Den 2. december 2010 deltog mere end 40 tillidsmænd på Kreds Nordeas lønsystemkursus. Her lærte de mere om systemets baggrund og opbygning og blev klædt på til at besvare medlemmernes lønspørgsmål forud for PDD’en. Tillidsmændene stillede mange gode spørgsmål til både Kreds Nordea og HR Partner Susanne Mathiassen, som var inviteret med på dagen.

Næste lønsystemkursus afholdes den 7. marts 2012.

Nordea finland stifter egen fagforening

I Danmark er Kreds Nordea en del af Finansforbundet, og både i Sverige, Norge og Finland har det hidtil været det samme. Men nu ændrer det sig, da de finske medlem-mer i Nordea har besluttet sig for at stifte deres egen fagforening, NOUSU. Den 19. december blev der afholdt stiftende generalforsamling i den nye forening.

”Vores nordiske samarbejde i Nordea Union Board og Union in Nordea fortsætter som hidtil”, fortæller Toni Hindsgaul Madsen. ”Vi er spændte på, hvordan det kommer til at fungere med en selvstændig Nordea-fagforening i Finland, og vi ønsker vores finske kollegaer i NOUSU tillykke med stiftelsen”, siger hun.

på besøg i Nordea operation center

I december 2010 besøgte Nordea Union Board (NUB) det nye Nordea Operation Center (NOC) i Polen. Her var NUB-medlem-merne på rundvisning i lokalerne, hvor de havde mulighed for at hilse på de polske kollegaer og fortælle om medlemskab af fagforeningen.

få indflydelse og giv din mening til kendeI slutningen af februar modtager du Finansforbundets medlems-undersøgelse i forbindelse med den kommende overenskomst-forhandling. Her har du mulighed for at påvirke, hvilke områder den kommende overenskomstforhandling skal beskæftige sig med. Formand for Kreds Nordea, Majbritt Garbul Tobberup, understreger, at det gør en forskel at svare på undersøgelsen.

”Når vi udtager overenskomstkrav, er det afgørende, at vi har så stor opbakning som muligt, og at vi kender medlemmernes prioriteringer, så vi stiller de helt rigtige krav”, siger formanden.

Har du ideer til overenskomsten, som der ikke spørges om i undersøgelsen, så fortæl din tillidsmand om dem.


Fra venstre ses:• Bent Søllingvrå, 2765 København Vest Kreditgruppe • Henrik Abildtrup, 2667 Midt og Vestjylland Produktion • Ulla Lebech, 2014 Langeskov • Birthe Poulsen, 0650 Bornholm Privatkunde • Mette Laurberg Mikkelsen, 1345 Stenløse • Hanne Mittag, 2901 Telefonbanken FA

årets skulderklap-modtagere hædret

På Kreds Nordeas 20-års fødselsdag den 12. januar 2011 blev de seks vindere af Kreds Nordeas stiftelsesfond – eller”Skulderklappet” – hædret og fik overrakt dereschecks på 5.000 kroner på Kreds Nordeaskontor i Hvidovre.

I år var der hele 80 indstillede, som vi håber, er blevet fej-ret med maner i afdelingerne. Tillykke til alle indstillede og især til de seks vindere af Skulderklappet 2011.

hvad syNtes du oM dit blad?

Vi trækker lod om 5 x 2 biograf- og gufbilletter.Vinderne får direkte besked.

Navn:

Regnr. og evt. hus:

Afdeling:

Svarene sendessenest 21. februar 2011 til:Kreds Nordea 8922 Hv, postboks 850 0900 København C

Hvilken artikel fandt du mest interessant? (sæt 1 kryds)

s. 3 s. 4 s. 6 s. 10 s. 12

o o o o o

Hvilken artikel fandt du mest aktuel? (sæt 1 kryds)

s. 3 s. 4 s. 6 s. 10 s. 12

o o o o o

Taler du med dine kollegaer eller tillidsmand om dette nummer?

Ja Nej

o o

Hvor tilfreds er du med indholdet i dette nummer?

Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds

o o o o o

Hvor tilfreds er du med indholdet af lederen i dette nummer?

Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds

o o o o o

Savner du noget i dette nummer?

Svar:

Documents

Medlemsblad for Kreds Nordea nr. 1/2011