Mikkel Myrup

Grønland, industrialisering og et nyt sprog kaldet CSR

Lidt om begrebet Corporate Social Responsibility

- Introduceret for alvor lige efter årtusindeskiftet, da det stod klart at multinationale selskaber ikke kunne vedblive at skabe sig enorme rigdomme ved udnyttelse af udviklingslandenes råstoffer, uden at disse lande fik et fair udbytte.

- Vi fik så frivillige tiltag som f.eks.:

Corporate Social ResponsibilityExtractive Industries Transparency Initiative (EITI)Global Reporting InitiativePublish What You PayEtc...

Tiltagene skulle være frivillige og ikke juridisk bindende, altså såkaldt Soft Law

Hard Law

- Traktater- National lovgivning- Administrativ regulering- Kommunal lovgivning- Kontrakter- Etc.

Soft Law

- Deklarationer - Pagter- Normer- Code of Conduct- Memorandum of Understanding- Etc.

Virkninger:- Juridisk bindende,

strafferetlige konsekvenser ved brud.

Virkninger:- Ikke juridisk bindende, dermed

ingen strafferetlige konsekvenser.- Skaber f.eks. blue wash og green

wash

Grønlands situation i dag:

Ingen resurser til at skabe et effektivt tilsyns-/reguleringsregime

Tvungen accept af regulering og tilsyn via Soft Law-tiltag

Selvregulering og internt tilsyn

Befinder sig i en ‘race to the bottom’-situation

Hvilke risici er der så forbundet med en for stor tiltro til soft law-fænomener som Corporate Social Responsibility og selvregulering/deregulering?

En øget risiko for

- Social ulighed, svækket sammenhængskraft

- Skader på natur, miljø og vores levende resurser

- Social dumping

Hav en god diskussion! Qujanaq - Tack