Upload
others
View
7
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen
21. januar 2016 kl 16.30
af
Erik Steen Kristensen
Hovedpunkter
1. Hvorfor er landbrugets udledning af kvælstof et problem for miljøet?
2. Tilbagerulning af Normreduktionen
3. Målrettet regulering -Hvad betyder det i praksis?
-Hvilke muligheder giver det for jordbrugssektoren?
4. Konklusion
Kvælstof deposition fra 1860 og frem til 2050
=20-50 kg N/ha
1860 1990
2050
N-overskud (kg N/ha) i forskellige EU-lande 1991-2005
Figure 3.4: Estimated cumulative N balance of European countries, 1991-2005 (Csathó and Radimszky, 2012). From 4th SCAR Foresight Exercise. Sustainable Agriculture, Forestry and Fisheries in the Bioeconomy - A Challenge for Europe.
Ændringer i N-overskud og –udnyttelse over de sidste 20 år i Danmark
(Vinther og Olsen, 2012)
- 70 kg N/ha/år
+ 50 %
2. Ulemper ved nuværende N-regulering
Stigning i økonomisk optimalt N-niveau ved lav (blå) og høj (rød) pris på korn
(Analyser baseret på landsforsøgene, Kristensen et al. 2013)
Vinterhvede Vårbyg
I dag er der brug for yderligere 10-30 kg N/ha i forhold til 1990 Tab: 3-5 hkg/ha(se notat fra DCA&IFRO juni 2013)
Tilbagerulning af normreduktion
Marginaludvaskning
på landsplan ca. 1/5
91 deloplande: 11-28 %
Afgrøder: 1-38 %
Mere info på http://dca.au.dk (i alt 14 dokumenter)
Hovedpunkter
1. Hvorfor er landbrugets udledning af kvælstof et problem for miljøet?
2. Tilbagerulning af Normreduktionen
3. Målrettet regulering -Hvad betyder det i praksis?
-Hvilke muligheder giver det for jordbrugssektoren?
4. Konklusion
Skitse over kvælstof kredsløbet på landskabsniveau
Handelsgødning
Husdyrgødning
Valg af afgrøder
Nuværende regulering
Målrettet regulering
Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA, www.nitrat.dk
Målinger af kvælstof fra ”jord til fjord”
Ny viden omkring belastning og kvælstofs vej ’fra jord til fjord’ i de danske vandoplande:
Supplerende målinger i form af ca. yderligere 100 målestationer.
Målinger opstrøms i vandløbssystemet....ca. 95-100 målepunkter.
Supplerende målestationer ….finansieret af fx organisationer eller lodsejere.
Drænmålinger – til vidensopsamling og effektiv placering af virkemidler bl.a. minivådområder.
Forskning i kvælstofomsætning på arealtyper, der i dag er ringe viden omkring, fx lavbundsarealer.
Kilde Fødevare- og landbrugspakken, MFVM
Fordeling af indsatsbehov i 90-oplande ved målrettet kvælstofregulering 2020/21
Kilde Fødevare- og landbrugspakken, MFVM
N-retention fra rodzone til kyst i oplande på ca 1400 ha (ID15
oplande)
National kvælstofmodel Revideret udgave september 2015 GEUS DCE DCA
Fordeling af indsatsbehov i 90 0plande ved målrettet kvælstofregulering 2020/21
Målrettet regulering giver en række nye muligheder
1. Væk fra en rigid kompliceret regulering. Baseret på input og hvor betydningen for N-udvaskningen er usikker, sfa vejrforholdene.
2. Valg af afgrøde og N-gødskning som optimer produktionen også under hensyn til N-udvaskningen.
3. Udvikling og anvendelse af nye miljøteknologier.
For at få punktopstilling
på teksten (flere niveauer
findes), brug ‘Forøg listeniveau’
For at få venstrestillet tekst
uden punktopstilling, brug ‘Formindsk
listeniveau’
Ændr 2. linje i overskriften
til AU Passata Light
N-udvaskning i forskellige afgrøder
0
25
50
75
100
125
150
Nit
rate
lea
chin
g (
kg
N h
a-1
)
Nitrate leaching 1.2 m
(accumulated, 1 Apr 2013-1 Apr 2014)
*
* Not calculated yet Kilde: Jørgensen et al 2015
Hvordan udpeger vi de sårbare arealer?
Kendskab til strømningsveje fra mark til recipient
Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA, www.nitrat.dk
Dræning
Lavbundsarealer
Eksempler på behov for ny viden
Drænafstrømning, kortlægning, monitering
Projekter • iDRÆN, GUDP (2010-2015) • Dræn, VFL (2012-2014) • Sorbicell, Højtek. (2013-2015) • Soils2Sea, Bonus (2013-2017) • Future Cropping (2015-2020) • Trends (2015-2019)
Sorbicell, monitering
iDRÆN, GUDP
Danske drænafstrømningsdata
Eksempler på behov for ny viden
Virkemidler/miljøteknologi målrettet næringsstoftab via dræn Drænfilterteknologier og konstruerede vådområder • SupremeTech, DSF (2010-2016) • iDRÆN, GUDP (2011-2015) • Monitering af konstruerede vådområder, NAER
(2012-2016) • Future Cropping (2015-2020)
Kontrolleret dræning • Kontrolleret dræning, GUDP (2012-2016)
Ny teknologi til at gøde/behandle efter afgrødens tilstand og jordens egenskaber
Mere info i Future Cropping
Det nye er også digital kortlægning af: -jordens egenskaber -evne til at frigive kvælstof og -bevoksning om efteråret (efterafgrøder som virkemiddel)
Kilde: Knadel et al 2013 og Gislum et al. 2013
GUDP projekt: Implementing soil spectra in the assessment of soil quality (SOIL-SPEC). Aarhus Universitet, FOSS og Patriotisk Selskab
For at få punktopstilling
på teksten (flere niveauer
findes), brug ‘Forøg listeniveau’
For at få venstrestillet tekst
uden punktopstilling, brug ‘Formindsk
listeniveau’
Ændr 2. linje i overskriften
til AU Passata Light 1. Målrettet regulering er et paradigme skift i reguleringen som giver mindre udvaskning pr produceret enhed.
2. Stort behov for flere koordinerede målinger af N-udvaskning og N-balancer fra ”Jord –Fjord” for at identificere de mest sårbare arealer.
3. Behov for flere virkemidler/miljøteknologier til anvendelse via dræn.
4. Behov for ny teknologi som kan maksimere udnyttelsen af det anvendte kvælstof.
Konklusion
Bolderslev Løgumkloster Foulum
Forfrugt Kløvergræs Majs Korn
Periode 14.08 – 24.03 14.08 – 24.03 10.10 – 24. 03
Afgrøde Efterafgrøder
Kg N/ha Kg N/ha Kg N/ha
Majs Ingen 171 a 84 abc 39 bc
Majs Alm. rajgræs
133 abc 95 ab 50 b
Majs Hundegræs 142 ab 77 abc 41 bc
Majs Cikorie 96 bc 100 a 32 c
Vårbyg Ingen 116 abc 68 bc 76 a
Vårbyg Alm. rajgræs
79 c 58 c 25 c
LSD.05 54 26 22
Efterafgrøde i majs sået 10.-12. juni 2014 Efterafgrøder i vårbyg sået 30. april – 5. maj 2014
Udvaskning EfterMajs 2014-15
Kilde Hansen&Kristensen (2015) Oversigt landsforsøgene s. 193-7
23
Bolderslev 2014-15 Forfrugt kløvergræs
Mdr. Afstrømning, mm
NO3-N mg/l
Majs med græs-efterafgrøder Vårbyg uden efterafg.
Majs uden efterafgrøde
Majs med cikorie
Vårbyg med efterafg.
Grovsandet jord
Kilde Hansen&Kristensen (2015) Oversigt landsforsøgene s. 193-7