MuligHeden

Tr du tro p iden?

www.ikast-brande.dkMarts 2015

tadig

S

V

Ls i

denn

e udg

ave

2 MuligHeden

MuligHedenGrib muligheden!

www.ikast-brande.dk

Udgiver: Ikast-Brande KommuneAnsvh. chefredaktr:Kommunaldirektr Henning HansenRedaktion: Kommunikationskonsulent Mette Ladegaard (ansvarlig) (ML) Kommunikationskonsulent Brian Mller Nielsen (BMN)KommunikationskonsulentInge Ramsing (IR)Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande (IA)

Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dkTrykning: OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 37.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.Foto: Redaktionen vrige: Redaktionen

MuligHeden er et magasin med historier

om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune

udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som Mental Frikommune. Mlet er at udvikle nye mder at tnke og lse opgaver omkring fremtidens velfrd

henvender sig bde til kommunens borgere og medarbejdere

udkommer i marts, juni, september og december

uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og p kommunens arbejdspladser

Det er som i naturen. Korn bliver set og hstet. Mennesket er som en del af naturen, hvor intet er for evigt.

Den frivillige stab af vgekoner i Ikast-Brande har et meget afslappet forhold til det faktum, at dden er en del af det at leve:

- Vi ved, at vi kan gre en forskel, siger Birgit Worm, der med en baggrund som plejehjemsleder er vant til at have dden tt p. Hun ved, at de frivillige kan bidrage til at lette hverdagen for sundhedspersonalet og i hj grad ogs for den dende og prrende, der str i en presset situation.

Vgekonerne, der har organiseret sig under folke-kirkerne, rykker ud, nr de fr en henvendelse.

De skal ikke have ln og gr det, fordi de kan og gerne vil bidrage til at gre den bermte forskel.

- Personalet p et plejehjem kan ikke sidde og holde i hnd og bare vre der. Det kan vi. En prrende kan ikke vre vgen i dgndrift i flere dage, uger eller mneder. Men her kan vi bidrage og aflaste, s de prrende fr mulighed for at komme ud, handle ind og f en god nats svn, s de kan bevare overskuddet, forklarer Birgit Worm.

I forhold til den dende, kan vgekonerne mske vre den lsning, der betyder, at nsket om at d hjemme kan opfyldes. Samtidig kan det spare

samfundet for dyre hospitalsindlggelser og hos-piceophold.

Mange af vgekonerne har en baggrund fra sund-hedsomrdet, og er derfor ofte fortrolige med si-tuationen:

- Vi er ikke p samme mde flelsesmssig berrt, beklemt eller forskrkket. Vi kan rumme det, siger Birgit Worm, der meget ngternt konstaterer:

- Samfundet betaler mig groft sagt ln for at lave ingenting, s kan jeg lige s godt bidrage p en anden mde. (IA)

Vgekoner

Redaktionsgruppe:Chefsekretr Tina Knudsen Chefkonsulent Lisa Gramkow stergaard Daginstitutionsleder Inge Vestergrd Entreprenrleder Ulla Milling Kultur- og udviklingskonsulent Marie Louise Birch-Jensen Leder af Sundhedscenteret Margit Andersen Planlgger Ellen Bach Fjendsbo Udviklingskonsulent Christina Schaumann Vejleder Sidsel Marie Nielsen

Marts 2015

.Vi ved, vi kan gre en forskelFor vgekonerne er dden en del af det at leve

Personalet p et plejehjem kan ikke sidde og holde i hnd og bare vre der.

Det kan vi.

VOX POP 8

Nu skal vi bare udog finde pengene 7

Kommuneplani brnehjde

6

Rottejagten begynder p nettet

4

Postkort frakolonihaven

3 Fantastisk fortlling fra folkeskolen

6

Vi bygger brotil et godt sted at bo

5

Never endingudviklingsprojekt

7

En id blev til virkelighedTulipanvej i Ikast kunne sagtens have vret en gade i Anders Ands univers.

Her ligger den ene hyggelige kolonihave efter den anden. Et af husene tilhrer Svaneparkens Brnehus. I 2007 kom pdagog Bettina Lynge og pdagogmedhjlper Anna Lise Bkkega-ard forbi nummer 39. Uden for huset stod et til-salg-skilt. Bettina og Anna Lise var solgt p stedet. Foran sig s de et ndehul og et fristed med masser af muligheder og hjt til loftet.

Og herligheden kostede ikke mere end det samme som to nye mooncars. De ringede til deres davrende leder Inge Vestergaard og fremlagde iden. Inge var med p den, hun undersgte muligheden, og tre dage senere var Svaneparkens Brnehus ejere af et lille rdt koloniha-vehus med skur, urtehave og flagstang. Lige siden har brn og voksne fra Svaneparkens Brnehus besgt kolonihaven mindst n gang om ugen ret rundt. De har fet det fristed, de drmte om. (ML)

Der skal nogle gode madpakker og noget energi til, nr brnene er i kolonihaven.

Hvert forr hjlper brnene med at putte sm fr i jorden, nurse de sm spirer og fjerne ukrudt. Senere p ret gnasker de i nyoptrukne gulerdder, og fr hjemmesyltede rdbeder p leverpostejmadderne.

Kolonihaven er med til at styrke brnenes leg. Nr brnene kommer ud af deres vante rammer, bruger de fantasien p en anden mde og leger mere med hinanden p kryds og tvrs.

Det var pdagogmedhjlper Anna Lise Bkkegaard (tv) og pdagog Bettina Lynge (th), der fik iden til, at Svaneparkens Brnehus skulle kbe et kolonihavehus.

En lille edderkop giver meget fornjelse p en kold vinterdag i kolonihaven.

3MuligHeden

Postkort fra kolonihaven...

Der er get ca. fire r, siden iden om Vision Vestergade i Ikast opstod. Gartneriet Garlands behov for at renovere bygninger og drivhuse gr endnu lngere tilbage. Tr de ansatte mon stadig tro p visionen?- Tankerne om Vision Vestergade er fine, og jeg ser mange muligheder i det. Nogle gange er det faktisk godt, at det ikke gr s strkt, for s fr man mulighed for at tnke nogle strre tanker, som det sker her. Med Vision Vestergade gr vi ombord i et never ending udviklingsprojekt, som fortstter, nr vi er flyttet derud, siger Poul Erik Skov Heunecke, leder af Gartneriet Garland p Grddevej i Ikast.

Socialkonomiske arbejdspladserDet kologiske gartneri er et af Ikast-Brande Kommunes tilbud om beskftigelse p srlige vilkr til unge og voksne, der har svrt ved at finde fodfste i uddannelse eller p arbejdsmarkedet. Det er dermed en af de grundpiller, som Vision Vestergade projektet bygger p. - P Garland er der mange forskellige praktiske opgaver og funktioner, som passer godt til socialkonomisk virksomhed. Vi tnker allerede i de baner og arbejder med at finde sm jobs til vores

medarbejdere, som de kan hndtere. Udover driften af selve gartneriet vil Garland kunne slge serviceydelser til virksomheder i og uden for Vestergade-centret, forklarer vejleder Sidsel Marie Nielsen og Poul Erik Skov Heunecke.

Fra hvis til nr- Mine kolleger og jeg har haft hnderne bde helt oppe over hovedet og nede igen mange gange, siden vi fik iden prsenteret frste gang. Vi glder os utrolig meget til, at vi skal flytte. Selv om vi ved, at det meste af 2015 gr med at rejse penge, s ligger det nok alligevel i tankerne p os. Nu hvor arkitekttegningerne for omrdet er kommet, tnker vi mere nr end hvis, fortller Jakob Dausell, der er stedfortrder for lederen.Da tegningerne kom i december mdtes Garlands fastansatte og de tilknyttede medarbejdere for at tale om planerne:- I hverdagen bruger vi ikke s meget krudt p det. Vi har aftalt at lade det ligge, til pengene faktisk er rejst. S kan vi begynde at se p detaljerne, supplerer vejleder Sidsel Marie Nielsen. (IR)

Per stergaard glder sig over samarbejdet i Vestergade-projektet:- Vi oplever, at kommunens administration har overfrt sin erhvervsvenlige tankegang til samarbejdet med os i foreningerne. Til gengld har vi heller ikke opstillet krav, men fremsat nsker om, hvordan vi godt kunne tnke os, at tingene bliver skruet sammen. Hvis noget ikke kan lade sig gre p n mde, er nden den, at s finder vi nogle andre muligheder i stedet for at g i st.

Nu skal vi bare ud og finde pengene

Vi gr ombord i et never ending udviklingsprojekt

Ikast Rideklubs formand, Per stergaard, er helt klar i mlet, nr han erklrer, at han lige fra frste frd har troet p iden om Vision Vestergade i Ikast og efter fire r stadig har troen i behold:- Nu hvor vi har arkitekttegningerne, tror jeg p, at det bliver nemmere for os at g til virksomheder og samarbejdspartnere og rejse de 10 mio. kr., som vi har lovet til projektet. Vestergade er et meget innovativt koncept. Derfor er jeg sikker p, at det er mere interessant at skyde penge i end til en almindelig renovering.

Fremtidstanker- For medlemmerne betyder det isr meget, at vi nu har tegningerne. Nu er der noget mere konkret at forholde sig til end bare tankerne. Vi arrangerede et orienteringsmde om planerne, og tegningerne hnger i rytterstuen, s alle kan se dem. Vi vil ogs holde en workshop for at tnke nye tanker om, hvilken rideklub vi vil vre, nr vi rykker til Vestergade, fortller Per stergaard.Medlemmerne er positive over for iden om, at rideklubben skal vre en del af

centret p Vestergade. Men nr de ind i mellem har udtrykt en smule skepsis, handler det mest om sikkerhed for bde heste, ryttere og andre brugere:- Sikkerheden indgr i planlgningen. Vi skal naturligvis ogs indg i et tt samarbejde med de andre interesser i omrdet om at f tingene til at fungere, siger formanden.

Basis for socialkonomiPer stergaard ser ogs muligheder i tankerne om socialkonomiske arbejdspladser. Rideklubben har selv arrangementer 15-20 weekender om ret udover den daglige drift. Samtidig er der basis for, at andre foreninger, klubber og virksomheder kan afvikle arrangementer i Vestergade-centret, s der vil vre aktiviteter i op til 40 weekender om ret, udover det der foregr i hverdagen:- Derfor hber vi, at en forpagter finder det interessant at lave cafeteria-drift som socialkonomisk virksomhed. Det samme glder vedligehold af centrets arealer, siger Per stergaard. (IR)

Fakta:Fakta om Vision Vestergade

Et unikt kraftcenter p Vestergade i Ikast skal samle en innovativ indsats for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, socialkonomiske virksomheder og ivrkstteri, og et aktivt forenings- og fritidsliv for kommunens borgere og gster. Efter planen bner det i 2017.

Iden om Vision Vestergade opstod i 2011 og udspringer af helt konkrete behov:

Gartneriet Garland har behov for at renovere bygninger og bygge nyt drivhus. Ikast Rideklub har p grund af nye lovkrav til hestehold og klubbens foreningsmssige og sportslige ambitioner behov for at udvide stalde, folde og opfre en tredje ridehal.

Ikast-Brande Kommune nsker at udnytte gartneriet og rideklubbens nuvrende arealer til henholdsvis attraktive byggegrunde og erhvervsjord med facader mod motorvejen.

Ikast-Brande Kommunes strategi om at skabe 200 arbejdspladser i socialkonomiske virksomheder til mennesker, der har svrt ved at have et arbejde p almindelige vilkr.

Jakob Dausell og Sidsel Marie Nielsen koncentrerer sig om hverdagen p Garland: - For vores medarbejdere er det helt ndvendigt, at vi frst for alvor taler om planerne p Vestergade, nr det fr konkret betydning for den enkelte. Mange af dem har brug for forudsigelighed i hverdagen.

konomi2015 er afsat til at rejse penge til at realisere Vision Vestergade ved ansgninger til forskellige fonde. Den store model koster ca. 127 mio. kr., nr alle udgifter er indregnet. Projektet er indrettet, s frste fase kan g i gang, fr alle penge er fundet:

Rideklubben har lovet at bidrage med 10 mio. kr.

Bomidtvest opfrer boliger til rideklubbens beridere for ca. 5 mio. kr.

Ikast-Brande Kommune investerer ca. 30 mio. kr. og stiller selve grunden til rdighed.

I 2015 skal kommunen samtidig udarbejde tillg til Kommuneplan 2013-2025 og en ny lokalplan for omrdet ved Vestergade.

MuligHeden4

TEMA: Tr du stadig tro p iden?

For to r siden slog Ikast Andelsboligforening et telt op p grsplanen p Stadion All. Foreningen skulle holde det rlige afdelingsmde og havde tidligere haft svrt ved at f folk til at mde op. I stedet for at mdes p biblioteket valgte Ikast Andelsboligforening, at afdelingsmdet skulle holdes i et telt i beboernes baghave. Det blev en succes. 75 mennesker lagde vejen forbi teltet, og da dagen var omme var grundlaget til den frste afdelingsbestyrelse p Stadion All lagt. Afdelingsbestyrelsen er nu dybt involveret i det boligsociale projekt, der skal vre med til at styrke fllesskabet og sammenholdet p Stadion All.

- Her i omrdet er der rigtig mange spndende mennesker og kulturer. Vi

har hele verden uden for vores dr, men vi kender bare ikke hinanden. Jeg hilser p mine naboer, men hvordan er det, jeg lrer dem at kende? Det sker ikke af sig selv. Jeg hber, projektet kan vre guleroden, der fr folk til at bne dren og tage del i fllesskabet, understreger afdelingsformand Johnny Bay.

Vi starter stille og roligtI lbet af forret starter der drypvist forskellige tilbud og aktiviteter op p Stadion All, og der vil komme flere til i lbet af de nste fire r. Blandt andet samarbejder afdelingsbestyrelsen med Sundhedscenteret og flere foreninger for at f projektet Motion med din nabo stablet p benene. Der er ogs et lommepengeprojekt p tegnebrttet,

som tilbyder de 13-15-rige et fritidsjob hos omrdets vicevrt og p kontoret.

- Mange af beboerne bruger ikke de tilbud, der er i byen, s vi skal have skabt nogle nye muligheder i nrmiljet. Det her projekt skal vre med til at bygge bro og f folk til at tage det frste skridt. Det frste fritidsjob skal gerne lede over i et andet fritidsjob et andet sted, forklarer Bomidtvests boligsociale konsulent Lisa Fischel og understreger: - Alle de ider og tiltag, vi arbejder med, er kommet fra omrdets beboere. Jeg glder mig til at se dem spire og blive til virkelighed. (ML)

E

5MuligHeden

Vi bygger bro til et godt sted at bo En duft af krydderier fra brnenes madklub, en snak ved altan-kkkenhaven eller en lbetur med naboen. Det er nogle af de aktiviteter, der skal f folk tttere p hinanden i to boligomrder i Ikast.

En boligsocial helhedsplan - hvad er det?Alle almene boligforeninger kan sge sttte hos Landsbyggefonden til projekter i boligomrder. Det kaldes boligsociale helhedsplaner. Hvis fonden ser et godt udviklingspotentiale i et boligomrde, yder de sttte. Landsbyggefonden dkker 75 % af udgifterne til projektet, mens ansgerne selv hver isr skal bidrage til at finansiere de sidste 25 %.

Ikast-Brande Kommune, Ikast Andelsboligforening og Bomidtvest har sgt og fet sttte til at udvikle boligomrderne p Stadion All og i stbyen.

Afdelingsformand p Stadion All Johnny Bay glder sig over alle de nye tiltag, der skal styrke fllesskabet og sammenholdet i omrdet.

Boligsocial konsulent Lisa Fischel (th) og afdelingsformand i stbyen Elin Kragelund (tv) i Bomidtvests gamle administrationsbygning. Den er under ombygning og vil efter sommerferien vre transformeret til et flleshus med uanede muligheder.

I stbyen er hndvrkere ved at forvandle Bomidtvests tidligere administrationsbygning til et nyt flot flleshus. De nye og unikke faciliteter bliver rammen om den boligsociale indsats, som rummer en lang rkke aktiviteter og arrangementer for omrdets beboere.

- Huset kan bruges til nsten alt: bankoaftener, fllesspisning og strikkeklub.

Men ogs til ren afslapning og hygge ved computeren eller med dagens avis for dem, der har lyst til det. I den ene ende af huset bliver der indrettet vrelser, man kan leje til overnattende gster. Der er uendelig mange muligheder, og drmmen er, at huset bliver brugt af lige s mange mennesker, som der er i Bilka en lrdag formiddag, smiler afdelingsformand i stbyen Elin Kragelund.

Samarbejdet er guld vrdMen det er ikke kun omrdets godt 700 beboere, der kan f adgang til flleshuset. Bde Ikast stre Skole og Brneby ster har engageret sig i projektet og kan se muligheder. Brnehaven har brug for ekstra plads

engang imellem. Den kan vi tilbyde i flleshuset. Og skolen vil gerne i hjere grad lukke omverdenen inden for i skoledagen, og da vi har nogle opgaver, vi gerne vil have lst, kan vi hjlpe hinanden. En opgave kunne for eksempel vre, at eleverne underviser ldre i, hvordan man bruger en smartphone. P den mde fr vi koblet omrdet og skolen sammen og fr opbygget et ejerskab til omrdet blandt

de unge. Det er en win-win, understreger boligsocial konsulent Lisa Fischel.

P Stadion All og i stbyen fr afdelingsbestyrelserne ogs meget ud af det samarbejde, de har med hinanden.

Det er spndende, at vi er to omrder, der er i gang med et projekt. Vi har mdtes et par gange, og det har vret meget positivt. Der er en god nd og stemning. Tilsammen ved vi rigtig meget, s hvorfor sidde to steder og lave det samme, sprger afdelingsformand Elin Kragelund og slutter: Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi kunne tage p nogle ture sammen. Der er s mange muligheder (ML)

For sm to r siden gav Ikast-Brande Kommune og boligselskaberne Bomidtvest og Ikast Andelsboligforening hinanden hnd p, at de i fllesskab ville arbejde p at udvikle og styrke boligomrderne p Stadion All og i stbyen i Ikast. De tre parter holdt workshops med beboere og afdelingsbestyrelser og talte med en lang rkke kommunale institutioner, foreninger og andre interesserede i nromrderne. Det gav en bred vifte af ider til nye initiativer og tiltag, der skulle styrke fllesskabet, relationerne og fremtiden i de to boligomrder. Fundamentet for en boligsocial helhedsplan var stbt, og de tre parter sgte midler hos Landsbyggefonden. Ansgningen gik igennem, og den 1. januar 2015 kunne det 4-rige projekt Flles fremtid p tvrs for alvor g i gang.

Alle de ider og tiltag, vi arbejder med, er kommet fra omrdets beboere. Jeg glder mig

til at se dem spire og blive til virkelighed.Lisa Fischel

Et flles hus for alle

Voksne taler mest med voksne bla-bla-bla toner et budskab frem p tavlen hos 1.A p Dalgasskolen i Brande. Den tnker de lige lidt over, og ... det kender de godt.

Timen handler om kommuneplan-strategi. Et langt ord, der lyder vldig voksent. I virkeligheden handler det om, hvordan vi gerne vil have, at kommunen er indrettet til 1. A og alle de andre brn, som skal leve med de beslutninger, som Ikast-Brande Byrd trffer i nutiden for fremtiden.

Det er nyt for kommunens planlggere at inddrage brn i den lange proces med at hre borgernes synspunkter, som gr forud for, at byrdet beslutter en ny kommuneplanstrategi i efterret 2015.

To af kommunens medarbejdere, arkitekt Lilian Ebbesen, Planafdelingen, og biolog Anne Jul Kristensen, Bygge- og Miljafdelingen, fortller 1.A og klasselrer Mariette Jul Woer, hvad kommuneplan er for noget. De sprger brnene: Vi har brug for jeres hjlp. Kan I tegne, hvad der er godt ved at bo i din by?. Brnene tegner fodboldbanen, huset derhjemme, vaffelboden, hunden og svmmehallen.

- Brnene sprger: Skal det bruges i virkeligheden? Det har stor betydning for dem. De nste uger skal vi i gang

med at undersge, tegne og skrive om, hvad brnene synes, gr en by god at bo i for dem. Jeg krer det som en del af de entreprenante forlb, som er indfrt allerede fra 1. rgang med skolereformen her i Ikast-Brande Kommune. Det handler om, at brnene oplever, at de kan bidrage med noget virkeligt, uanset om det er en virksomhed eller kommunen, der har brug for vores input, fortller klasselrer Mariette Jul Woer.

- Nu fr vi input fra brn, som er en gruppe borgere, vi normalt ikke hrer s meget fra. Vi prsenterer deres arbejde for byrdet, og brnene fr at vide, hvad vi har brugt deres bidrag til. Endnu ved vi ikke, hvor stort et aftryk det stter. Det beslutter byrdet. Brnene besger os i Teknisk Omrde, der arbejder med kommuneplanlgning. P den mde giver vi ogs dem ny viden, som vi hber, at de tager med sig som unge og voksne: At man som borger faktisk kan bidrage til at udvikle lokalsamfundet, siger Lilian Ebbesen og Anne Jul Kristensen.

5. klasserne p Ikast Vestre Skole og klasser p skolerne i Isenvad og Blhj deltager ogs i forlbet. (IR)

6 MuligHeden

Kommuneplan i brnehjde

Fantastisk fortlling fra folkeskolenHvad fr man, hvis man blander en pose stttekroner fra Kulturstyrelsen og et opkald til en idrig forfatter med bopl i Nrre Snede? Svaret er: starten p et projekt, som i disse uger bliver til virkelighed i to 7. klasser p Nrre Snede Skole.

Under prsentationen af projektet sagde forfatteren Peter Heg:- Jeg er meget spndt. Noget af det, jeg nsker med dette samarbejde, er, at man s tidligt som muligt giver unge mennesker redskaber til at mrke dybere efter, hvad de gerne vil i tilvrelsen. Jeg tror, litteraturen har en speciel mulighed for at finde det frem.

Kan give indre roForfatteren underviser eleverne med litteratur og fortllinger i centrum. Det sker i tt samarbejde med to lrere og en bibliotekar. Sammen former de indholdet i forlbet, som varer 90 minutter om ugen i otte uger. Skoleleder Hans Erik Pedersen er begejstret for at kunne give eleverne denne mulighed:

- Det er et fantastisk projekt. Unge kan have svrt ved at finde sig selv. Det gr strkt p internettet, hvor der er et virvar af informationer. Hvis man kan finde noget i litteraturen, i fortllingerne, der kunne give dem indre ro, s synes jeg, at det er rigtig spndende at arbejde med.

Resultater skal delesBiblioteksleder Martin Lundsgaard-Leth kender Peter Heg fra tidligere samarbejder. Derfor var det nrliggende at sprge, om forfatteren ville vre en del af projektet Mit rum for lring og oplevelser.

- Vi er get ind i det her, fordi vi har fet nogle penge fra Kulturstyrelsen til at foranstalte nogle samarbejder mellem skoler og biblioteker og blive klogere p, hvordan vi kan gre det. Det er en gave, at Peter stod klar, da vi talte om det i sin tid. Jeg hber, projektet kan bringe inspiration til et videre samarbejde mellem skoler og biblioteker. Jeg har store forventninger til det, fortller Martin Lundsgaard-Leth.Samarbejdet gav mening for Peter Heg, som havde ider til form og indhold. - Da Martin spurgte mig, fik jeg en flelse, som jeg ellers kun har haft med nogle f romaner. Jeg kunne se projektet blive til. Jeg havde nogle forslag til forlbet, og tingene faldt ret hurtigt p plads. Hvis der kommer noget godt ud af det, skal der deles ud af resultaterne, s andre ogs fr noget ud af det. Fortller Peter Heg.

Projektet vil blive fulgt af forskere fra VIA Aarhus og Aarhus Universitet. (BMN)

Vi laver en plan:Kommuneplanstrategien:Hver fjerde r dvs. en gang i hver valgperiode - skal byrdet udarbejde en kommuneplanstrategi. Den udtrykker de overordnede visioner og linjer for, hvordan vi politikere og borgere - nsker, at kommunens fysiske indretning skal vre i fremtiden. I r er der fokus p trivslen i kommunens sm og store byer, og hvad der gr dem til et godt sted at bo.

Kommuneplan:Hver fjerde r dvs. en gang i hver valgperiode - skal byrdet revidere kommuneplanen, med udgangspunkt i de overordnede linjer i kommuneplanstrategien. Kommuneplanen fortller mere konkret, om byrdets plan for at gre tankerne i strategien til virkelighed.

Borgernes stemme:Borgerne inviteres flere gange i forlbet til at komme med forslag og kommentarer. Det sker ved at indsende forslag eller deltage i nogle af de borgermder, workshops og andre aktiviteter, der er p programmet. Det er en del af borgernes demokratiske ret og ansvar at bidrage aktivt til kommuneplanstrategien og kommuneplanen.

Du kan lse meget mere om, hvordan du gr, hvor og hvornr det sker p www.ikast-brande.dk/dengodeby

Klasselrer Mariette Jul Woer snakker med Caroline (tv) og Mathilde om, hvad der gr deres by god at bo i.

FaktaI projektet samarbejder Nrre-Snede Sko

le

og Ikast-Brande Bibliotek om at afprve

forlb, der kan vre med til at styrke brns

kulturelle dannelse og udvikle samarbejdet

mellem folkeskolens fokus p at lre og

folkebibliotekernes fokus p at opleve.

7MuligHeden

RottersetJrgen er kommunens rottebekmper, og arbejdsdagen begynder med at tnde computeren og g ind p RotteWeb. Med IT-systemet kan han se, om der er kommet nye anmeldelser fra borgere om rotter. Han inddeler sine daglige ruter i omrder, s han ikke skal kre p kryds og tvrs af kommunen og spilde en masse tid. Nr dagens rute er p plads, krer han varevognen ud fra Entreprenrafdelingen i Ikast.

Tablet med p jagtI dag gr turen til ejendomme omkring Ejstrupholm, Nrre Snede og Klovborg. Efter en time har han besgt tre steder og blandt andet fortalt en lettet husejer, at hun ikke har rotter mere. Jrgen ser p sin tablet, at der er kommet fire nye anmeldelser om rotter siden i morges. Hans mobil er ogs indstillet til at modtage anmeldelser om hasteopgaver. Hvis en borger anmelder om rotter inde i boligen, skal der reageres inden for 24 timer. Efter hvert besg kan Jrgen via RotteWeb rapportere elektronisk,

hvad han har foretaget sig. P den mde kommer oplysningerne straks ind i en database til myndighederne, s love og regler for indrapportering bliver overholdt.

En rotte i fldenSelvom RotteWeb kan klare meget, s skal Jrgen dog stadig fange rotterne p den gammeldags mde. Han stter smkflder op og lgger blokke og foder ud til rotterne. Flere steder p formiddagens rute er der spor og tandmrker efter rotter, men der gr et par timer, inden han ser en rotte. En rotteunge er get i en smkflde i garagen ved en ejendom i Ejstrupholm. Jrgen fjerner den dde rotte og ringer til ejeren og siger, at han har gjort flden klar igen og gerne vil have et opkald, hvis der sker noget mere.

Vi kmper videre, lyder det fra Jrgen, inden han slutter samtalen og starter den hvide varevogn med kurs mod nste adresse p tablet-skrmen. (BMN)

Rottejagten begynder p nettet

RotteWeb

Her kan du anmelde rotter:

http://www.entreprenor.ikast-brande.dk/rotter

Kommunen tog systemet i brug oktober 2014. Systemet giver stor sikkerhed for borgerne og en hurtigere og mere effektiv betjening.

Du finder gode rd til, hvordan du undgr rotter p Naturstyrelsen hjemmeside:

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/rottebekaempelse/indhold/villa-hus-forebyggelse-af-rotteangreb/

Fakta:

Den gldende sol er begyndt at kigge op over trtoppene ved Nrre Snede. Sneen p markerne glimter, og uret i den hvide varevogn viser 8.39. Det er en time siden, at Jrgen Dahl startede motoren og krte ud i mrket p en mission. En mission for at bekmpe en fjende de fleste frygter: Rotter.

Jrgen Dahl har vret ansat som rottebekmper i Ikast-Brande Kommune siden februar 2014. Han har stet for arbejdet med at indfre RotteWeb i kommunen. I lbet af en dag kan han godt n ud til over 20 steder. Han har siden 1987 arbejdet med skadedyrs-bekmpelse.

Da Jrgen blev bangeMange har mildest talt et anstrengt forhold til rotter.

Det har Jrgen Dahl praktisk nok ikke, men ls her historien om den dag, han blev bange - den er ikke for

sarte sjle:

- Jeg kravlede igennem en ventilationskanal, hvor der lige var plads til mig. Mens jeg kravlede, kom der pludselig en masse

lysende ting forude. Det var rottejne. Rotter flger lys, og jeg havde en lommelygte. Der var flere, end jeg kunne tlle, og de kom helt op til mig. Jeg mtte stille og roligt bakke ud, og der skete ikke noget men jeg gr det ikke igen.

MuligHeden

Hvad er det, der fr dig til at sprre jnene op? Hvad er det, der fr dig til at tnke: N ja, selvflgelig? Hvad er den gode id egentligt? Redaktionen har denne gang spurgt tre hndvrkere i kommunen, hvad den bedste id er, som de har hrt om.

Hvad er den bedste id, du har hrt om?vox pop

Lithium-ion-batterierudmrkersigmedsinstoreenergibeholdning. Lithium-ion-batterierbrugesidagideflesteopladbareelektroniskeelementer. De genopladelige miljrigtige Lithium-ion-batterier er efterhnden blevet

almindelige. DenbedstetemperaturatopbevareLithium-ion-batterierier48,8%opladetved ca. 10 C, alts i kleskabet. Johjeretemperaturogopladningsstand,johurtigereselvafladning,dogtager

Lithium-ion-batterierskadeafatbliveheltafladet. Lithium-ion-batterierharentypisklivscyklusp500opladninger.

Destorekantstenafgranitvejeroptil 150kiloogbliverleveretppaller.Desttes ned langs renden mellem fortorv og vej.

Kanstens-venderenerlavetafprofiljern,fladjernoggummi. DenharvretibrugsidensidsteforrogharsparetKurtskollegerformange

tunge lft.

Internettetervoksetudafetnordamerikanskmilitrtforskningsprojektfra1969 og blev i lbet af 20 r til et verdensomspndende net.

I1981var213computerefraforskelligeuniversiteterbundetsammen I2013brugte86%afdanskernemellem16og89rinternettethveruge Vedudgangenaf2014havde3.mia.pverdensplanadgangtilinternettet

Oliver Bach, Wintec

InternettetJeg svor tidligere at jeg ikke ville kbe en smartphone og bruge internetteti stor stil, men jeg m erkende, at det har hjulpet vores hverdag i udprget grad.Nrjegharenmedarbejderudeimarken,kanhanlynhurtigttagetetfotoogsendedet hjem til vrkstedet, hvis han har et problem. S kan vi hjlpe ham p stedet eller hurtigt sende det videre til en ekspert, der kan svare retur p nettet. (IA)

CarstenThomsen,indehaverafEKTmrer-ogSnedkerfirmaiIkast

BatterietOpfindelsen af batteriet har vret en af de bedste ideer, jeg kan komme i tanke om. Batteriet har s mange vrdifulde egenskaber, blandt andet i biler og telefoner. Ogs arbejdspladsernydergodtafbatterietsudvikling,ogindenforvoresfagerbatterieridaguundvrlige hjlpemidler. Stort set alt vores hndvrktj er batteridrevet, og det har gjort vores hverdag nemmere. Tidligere var der ledninger og forlngerledninger koblet til vores hndvrktj. Med batterivrktj kan vi nemmere komme rundt, nr vi arbejder. (IA)

SmedKurtPetersen,Ikast-BrandeKommuneEntreprenrafdeling

Kantstens-venderen Kurtharfetengodid.Hankalderdenforkantstens-venderen:Kollegernespurgte,omjegkunnelavenoget,derkunnelettearbejdetmeddetungekantstenafgranit.Dethandleromatforhindre,atfolkfrdrligrygafatstogbaksemeddem.Jeggikmedidentilenkantstens-venderietstykketid.Deandregrinede godt nok lidt i starten, men vi kom frem til at lave en maskine, som man kan putte kantstenen op p fra pallen og s vippe den over i renden, hvor den skal st.Deterikkedenflottesteellermesttekniskemaskine,men den fungerer. (BMN)

INFO

INFO

INFO