Nr.3/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi&Miljø

FOKuS: StEmmEr Fra SyD 8-17n 29 Kampen om nordpolen

n 32 Bølgepumpenn 18 VE ind i fjernvarmen

n 24 CO2-fri by midt i ørkenen

”Det er fisken på disken, som forbrugerne vælger (…) men andelen af miljøvenlig el er dog stigende.”

Jørgen Holm Westergaard, Energi Danmark, side 4

j u n i · j u l i · 3 / 2 0 1 1

INDHOLD

Dette nummer, der har fokuspå ”Stemmer fra Syd,” er samlet af Bjarke Rambøll ogFinn Tobiesen fra den interna-tionale afdeling i Vedvarende-Energi.

3 Leder

4 Stigende interesse for at sælgegrøn strøm, men få resultaterHvis Danmark, som regeringen lover,skal være fri af fossile brændsler i2050, kræver det, at elselskaberneøger deres salg af vedvarende energimed ca. 2% hvert år i 40 år.

6 Hvordan får vi mere gang idet bæredygtige byggeri?”Død over parcelhusene! Vi bruger altfor meget energi på at pendle mellemhjem og arbejde, fritidsaktiviteter ogindkøbscentre,(…) Vi skal klumpe oslidt mere sammen fremover,” sagdearkitekten.

8 Bamako, MaliHønseavl og dyrkning af jatrophaplan-ter er blandt de alternative indtægts-kilder, der skal erstatte hugst og salgaf brænde i et projekt i Mali. ”Folk kanfordoble deres indtjening med få til-tag, hvor vi lærer dem at vaccinerefjerkræet og bygge bedre hønsehuse.Men i Biron er der kun bygget to høn-sehuse, og der er ikke høns i nogle afdem.”

10 Ha Nam, VietnamAlle steder i verden flytter folk ind tilbyerne med de problemer det med-fører. Top-down organisering virkerikke, hvis man skal forbedre miljøforhol-dene i Vietnam, hvor der er en markantstigende interesse for affaldssortering.

12 Kibera, KenyaErik Junge Madsen fra Vedvarende-Energis internationale afdeling arbej-der sammen med Umande Trust i slumområderne i Nairobi. I praksismed at organisere folk om at bygge ogdrive biodomes.

14 Maputo, Mozambique Det drejer sig om fattigdomsbekæm-pelse, siger Antonio Reina fra Liva-ningo, der sætter fokus på miljøfor-bedringer og borgerinddragelse iarbejdet i slumområderne i Mozam-biques hovedstad.

16 Sofala, Mozambique”Vores rolle er at skabe ringe i vandet,”siger Hamid Taybo, fra ADEL, der erVedvarendeEnergis samarbejdspart-ner i Mozambique.

18 VE ind i fjernvarmenBrabrand Boligforening sætter alle sejlop for vedvarende energi i konkurren-ce med fjernvarmen. ”Hvis vi kanudvikle en renere varmeteknologisammen med Brabrand Boligforening,så er vi interesseret i det,” oplyser BentK. Olsen fra Aarhus AffaldVarme

20 KORTNYT

24 IRENADen nye verdensorganisation for vedva-rende energi, starter for alvor. Det gørden CO2-neutrale by Masdar også – midt iørkenen.

26 Gammelt byhus renoveret tilenergiklasse 1Den 1. februar flyttede familien Pedersenind i Kirkestræde 47 i Nexø og beviste der-med, at det kan lade sig gøre effektivt atenergirenovere et gammelt byhus.

29 Kampen om Nordpolen Anmeldelse af Martin Breums bog ”Nårisen forsvinder.” Om Nordpolen bliver isfriom sommeren i 2015 eller i 2030 er deringen, der kan svare på i øjeblikket, menat sejlruten nord om Canada og Alaska –Nordvestpassagen – bliver en almindeligsejlrute i løbet af de næste årtier er deringen, der tvivler på.

30 Græs i stedet for grøn ørkenPeter Jørgensen, Planenergi går i rette medKjeld Hansen (VE&M 2/2011) ”Der er behovfor naturpleje i ådalene (…) som man høsterog anvender i biogasproduktion.

32 BølgepumpenEt af de første bølgekraftværker er på vejfra forsøg til virkelighed i havet ud forHanstholm.

33 Elbilernes år nulSidst på året kommer verdens første elbilmed udskifteligt batteri på det danskemarked, samtidig startes et landsdækken-de net af ladestandere.

SiDE 6 SiDE 14 SiDE 26 SiDE 33

Forside:Den internationale afdeling i Ved-varendeEnergi har siden 1994 haftprojekter i Asien og Afrika. Detcentrale i projekterne har væretbekæmpelse af fattigdom og fol-keligt ejerskab.Foto: Jakob Dall

udgivere:VedvarendeEnergi og Landsfor-eningen Økologisk Byggeri (LØB).

redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus CTlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

redaktion:Claus Christensen, Ib Johansen(valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, HansPedersen (ansv.), Randi Pisani ogSigrid Soelberg Vestergaard.

redaktionen afsluttet:26.maj 2011

næste nummer udkommer5. august 2011

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.1. juli 2011

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser oganvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

Oplag: 2.700 eksemplarer

layout: Søren Kirkemann

tryk: Øko-Tryk, Skjern

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningersholdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Vedvarende Energi&Miljø

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11 3

For nogle uger siden kom det frem, atverdenshavene ville stige 1-1,6 meter inden for dette århundrede. For fire årsiden var den tilsvarende spådom, at havene ville stige 38 cm. I begge tilfældevar kilden verdens førende klimafor-skere. Det førte ifølge Infomedia til, at danske medier i ugens løb bragte i alt35 artikler om emnet. I samme uge varder 320 artikler om efterløn!

I den kommende valgkamp er der

intet, der tyder på at energi, miljø og forden sags skyld ulandspolitik vil blive em-ner i valgkampen. Med mindre vi tagerdisse emner op.

VedvarendeEnergi har udarbejdeten række spørgsmål til brug ved valg-møderne. De kan rekvireres påwww.ve.dk/klimavalg

Her to eksempler:1. Er det en god idé at omstille hele den

danske el- og varmeforsyning, så den

LEDERer helt baseret på vedvarende energi-kilder i løbet af 20 år? Hvorfor?

2. Bør den globale opvarmning og Dan-marks klima- og energipolitik være etaf de fem vigtigste emner i debattenved folketingsvalget? Hvorfor?

God valgkamp. Godt valg.

Hans Pedersen

KLIMAVALG

4 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Der er langt til målet, hvis Danmarkskal være fri af fossile brændsler i2050, som regeringen lover. Detkræver, at elselskaberne øger deressalg af vedvarende energi med1,7% hvert år i 40 år. I 2010 var elproduktionen fra vedvarendeenergi 32,8%, heraf 21,3% fra vind.En håndfuld af 27 elselskaber er pårette vej, resten halter efter og andre er endnu ikke kommet ud afde fossile starthuller.

Danske elselskaber handler strøm fra etmix af mange kilder: olie, kul, gas, vind,vand, sol og biomasse. Forbrugerne kanikke se, hvad der kommer ud af stikkon-takten, men de fleste vil gerne værebæredygtige, grønne forbrugere. Kun etselskab sælger næsten 100% strøm fravedvarende energikilder, og det er Natur-Energi via vindmøller samt norskog svensk vandkraft.

Energi Danmark er blandt den lillehåndfuld selskaber, som er på rette vej.Salget af vedvarende energi er siden foråret 2009 steget fra 1,5% til 5%.

”Miljøvenlig el er stadig dyrere at pro-ducere end strøm fra fossile brændsler.Vi sælger konventionelt produceret el ogel fra vindmøller i Danmark og vandkraftfra Norge, men vi har det ligesom fiske-handleren: Det er fisken på disken, somforbrugerne vælger. Det er markedet der

bestemmer. Vi sælger mest konventionelel, fordi den er billigere, men andelen afmiljøvenlig el er dog stigende,” fortælleradm. direktør Jørgen Holm Westergaard,Energi Danmark.

Energi Danmark har siden foråret2009 opført vindmøller svarende til 50MW og sælger vindkraft til erhvervskun-der med angivelse af den konkrete møl-les gps-position og aktuelle produktion.

DONG stormer frem

Et rundspørge blandt 27 danske elsel-skaber viser, at der er interesse blandtforbrugere og virksomheder, hvor man istigende grad efterspørger strøm pro-duceret fra vedvarende energikilder.Men det er kun få selskaber som er slåetigennem med grøn strøm.

Øverst på listen, se oversigten, liggerNatur-Energi, som ikke batter så megeti det store regnskab. Det gør til gengældenergigiganten, statsejede Dong Energy,som siden foråret 2009 er strøget framidten af feltet op på en 2. plads medet salg eller produktion af VE strøm på30%, se Vedvarende Energi & Miljø 3/09.

DONG har investeret massivt i hav-mølleparker, bl.a. Horns Rev 2 med 209MW i november 2009. Inden 2020 vilDONG tredoble produktionskapacitetenaf vedvarende energi. I 2013 forventesden første strøm sendt ind fra havmølle-parken mellem Anholt og Grenaa. Nårproduktionsanlægget er fuldt udbygget,vil det have en kapacitet på 400 MW.Det svarer til det årlige elforbrug i

400.000 husstande eller 4% af den danskeelproduktion.

Dongs investeringer baserer sig ikkepå et forventet salg af vedvarende energitil forbrugerne. Dongs vindmøllestrømfordeles mellem alle elforbrugere og be-tales af os alle over strømprisen.

Flere grønne el-produkter

I bunden af listen er der seks elhandelssel-skaber, som slet ikke udbyder grøn strøm.I foråret 2009 var der 15 selskaber. Dekøber med andre ord strøm på traditionelvis fra den fællesnordiske elbørs NordPool, og deres forbrugere støtter alle deproducenter, der leverer strøm til elmixet.

21 selskaber tilbyder grøn strøm, ogsælger den side om side med spottilbudom billig strøm fra elmixet.

Grøn strøm er på ingen måde en slag-vare, bortset fra elselskabet Natur-Energi, der sælger grøn strøm som ene-ste produkttype, og sjællandske SEAS-NVE som markedsfører sig i foråret 2011 istore avisreklamer med etablering afgrønne energifonde, der vil investere ivedvarende energi.

Forskellige koncepter

Én ting er, at alle elhandelsselskaber skaløge deres andel af vedvarende energimed mindst1,8% om året, hvis målet omet 100% fossilfrit Danmark skal nås i2050, således som både regeringen ogKlimakommissionen foreskriver det. Mendet kan gøres på forskellig vis. Natur-Energi og SEAS-NVE repræsenterer tovidt forskellige tilgange.

Natur-Energi har ifølge sin fundats lovet sine kunder, at der hvert år den 31.december vil være investeret lige så mangepenge, som der er kommet ind i løbet afåret. Højst 10% kan tillades overført tilnæste år. På den ene side giver dennestrategi sikkerhed for kunderne for, atpengene ikke samler støv, men på den

Stigende interesse for at sælge s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

anden side kan Natur-Energi udelukkemuligheden for at investere i projekter,der er så store, at det kræver flere års op-hobning af kapital. Selskabet kan ogsåvære nødsaget til at investere i mindre for-nuftige projekter, alene fordi man har lovetat anbringe de indkomne beløb år for år.

SEAS-NVE har valgt en anden strategi.Selskabet tilbyder sine kunder et produkt,hvor man betaler 12 øre i overpris pr.kWh. Dette beløb lægges i en fond, og nårfonden er blevet stor nok til et egnet pro-jekt, bliver pengene investeret i vedva-rende energi. Faren er, at der bliver taleom en syltekrukke. Fordelen er, at mankan samle kapital til store projekter.

Begge selskaber brander sig på atsælge et fossilfrit produkt.

Østkraft Forsyning på Bornholm harvalgt en tilgang, som er en kombinationmellem Natur-Energi og SEAS-NVE. For-brugeren forpligter sig til at betale 10 øremere pr. kWh (SEAS 12 øre), og så loverselskabet at investere i mindst ét solcelle-anlæg i regnskabsåret 2011.

Målet

Lige som med mælk – økologisk eller ej -kan man købe sit daglige forbrug af elhvor som helst. Hvis man ønsker el produ-ceret fra vedvarende energikilder, kanman vælge at købe el ved det elhandels-selskab, man helst vil støtte fra skemaether ved siden af.

I det hele taget må forbrugerne vænnesig til at snakke om energien på sammemåde, som de taler om vejret, hvor ener-gien kommer fra, og hvor den er på vej hen.

Man kan også støtte udviklingen henimod en 100% forsyning fra de vedva-rende energikilder ved at påvirke det lo-kale elhandelsselskab til at skifte fra atsælge sort el til at sælge grøn el.

BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

ER JOURNALIST. s

grøn strøm, men få resultater

Vedv. Elhandelsselskab energi Bemærkninger

Natur-Energi Ja Nej 99,5 Norsk og svensk vandkraft og vindmøller

DONG Energy Ja Ja 30 Horns Rev 2, 209 MW

SEAS-NVE Ja Ja 23,5 Vindmøller og biobrændsel

NOE-Energi Ja Nej 15 Norsk vandkraft

Energi Danmark Ja Ja 5 Vindmøller 50 MW 2009-11

Lokalenergi Ja Nej 4,2

NRGi Elsalg Ja Ja 4

Energi Nord Ja Ja 3,5 Købt egen vindmølle 2,3 MW

Midtjysk Elhandel Ja Ja 3

Nordjysk Elhandel Ja Ja 2,5

TRE-FOR Ja Ja 2 Købt vindmøller

Nyfors Net Ja Nej 2

Helia Energisalg Ja Ja 2

Syd Energi Ja Ja 1,5

Scanenergi Ja Nej 1,5 Biogasanlæg

EnergiMidt Ja Ja 1 Solceller og jordvarme

Vattenfall Ja Ja - 2 vindmøllerparker 39,1 MW, halmfyrede

blokke Fynsværket og Amagerværket

E.ON Danmark Ja Ja - Havvindmøllepark Rødsand 2, 207 MW

Modstrøm Ja Nej -

Switch.dk Ja Nej -

Energi Fyn Nej Ja - 30 huse med solceller

Frederikshavn Forsyning Nej Nej 0

Østkraft Forsyning Nej Nej 0

SEF Net Nej Nej 0

OK Nej Nej 0

Energi Viborg Elnet Nej Nej 0

ELRO Handel Nej Nej 0

Skemaet viser, hvilke selskaber der sælger/producerer vedvarende energi, (kolonne 2), om selska-berne har sat nye initiativer i gang inden for VE siden foråret 2009, (kolonne 3) og den procentviseandel af salg af VE, (kolonne 4).

listens ranking er opgjort efter procentandelen og ikke den faktiske produktion. listen omfatterkun realiserede VE elsalg og produktion.markeringen ”-” viser, at selskabet ikke kan oplyse procentandelen.andelen af elproduktion fra vedvarende energi var 32,8% heraf 21,3% fra vind i 2010.

Danske elselskabers salg/produktion af VE


Ny VE-initiativersiden 2009

% VEsalg/pro-duktion


Kursus: Fokus på de miljøvenligematerialer og konstruktioner vedrenovering af huse.

”Den skide dampspærre!” Det bramfrieudbrud kom inde fra murernes work-shop. I tømrernes workshop diskuteredeman også dampspærre-problematikken:

”En dampspærre er stort set umuligat tætne 100%, og derfor giver det in-gen mening at bruge sådan en.”

De forskellige fag-workshops fandtsted efter at bl.a. arkitekt m.m.a. RieØhlenschlæger, AplusB, havde leveretoplæg som start på kurset Energireno-vering af parcelhuse med miljørigtigematerialer og konstruktioner.

”Der er mange, der laver kurser ienergirenovering, men dette kursus er,så vidt jeg ved, det første, der sætter fokus på materialernes miljøvenlighed,”fortalte en af arrangørerne, Britta Edel-berg, Landsforeningen Økologisk Byg-geri.

Interessen var stor; over 70 professi-onelle håndværkere og projekterendedeltog i kurset.

Død over parcelhusene

”Vi skal prioritere indsatsen, når vi reno-verer, sådan at vi først kigger på energi-forbruget og dets miljøeffekt, dernæstser vi på materialeforbrug med til-hørende miljøeffekt, forbrug af sund-heds- og miljøbelastende materialersom fx fuger, og endelig skal vi fokuserepå beskyttelse og styrkelse af naturres-sourcerne – også i byerne,” fastslog RieØhlenschlæger, som i øvrigt synes, atparcelhuskvarterer er noget af detværste.

”Død over parcelhusene! Vi brugeralt for meget energi på at pendle mel-lem hjem og arbejde, fritidsaktiviteterog indkøbscentre, og det kræver en delenergi at opvarme det enkelte hus. Nej, vi skal tænke i tætte og levendebyer. Vi skal klumpe os lidt mere sam-men fremover,” sagde arkitekten.

Bly i vandet

En række producenter af miljøvenligebyggematerialer fortalte om deres pro-dukter.

Her kunne man blandt andet høreom et ventilationsvindue, der sikrer ennaturlig ventilation i huset. Smart – især

i disse tider, hvor så mange døjer meddårligt indeklima.

En blyfri vandhane blev også præ-senteret – til overraskelse for mange afkursets deltagere, for er alle vandhaner iDanmark da ikke blyfri?

Messing, som de fleste vandhaner erlavet af, er en legering, der hovedsage-ligt består af zink og kobber. Begge me-taller er uskadelige for os. Men udoverzink og kobber indeholder messing-legeringen også bly.

Og ifølge lovgivningen er der ingenøvre grænser for, hvor meget bly, derprocentuelt må bruges, når der produ-ceres messingvandhaner.

Ved den efterfølgende frokost fore-trak kursusdeltagerne at drikke juice el-ler øl. Vandet i kanderne på bordeneblev stort set ikke rørt.

God signalværdi

Tilbage til murernes workshop, hvor det– som nævnt – blev slået fast med syv-tommersøm, at en dampspærre øde-lægger mere, end den gavner.

Den fugt, der opstår i huset, skalkunne slippe ud, og derfor skal bygge-materialerne være diffusionsåbne.

Workshoppen beskæftigede sig ogsåmed lersten og traditionelle brændtemursten. For at fremstille en almindeligmursten kræves der energi, så hvorforikke bruge lersten, der hvor det givermening?

På workshoppen for de projekte-rende blev der talt om, at det giver godsignalværdi, hvis offentlige institutionersom fx skoler energirenoveres med mil-jøvenlige materialer.

Det ville også være en god idé atbinde renoveringen op til en energi-mærkningsordning, og endelig komman ind på, at banker og kreditforenin-ger må have en interesse i miljørigtigeenergiinvesteringer. Arkitekt Rie

s AF SISSE VALNERT

to af arran-gørerne fra

landsforeningenØkologisk Byg-

geri, Britta Edel-berg (tv.) og lise

reinholdt samten af deltagerne.

Foto

: Sis

se V

alne

rt.

Hvordan får vi mere gang i

DET BÆREDYGTIGE BY


Øhlenschlæger havde tidligere på da-gen fortalt, at i Østrig og Schweitz op-når boligejere bedre lånemuligheder,hvis de vælger økologiske materialer. Et godt statsligt incitament.

Samarbejde og synlighed

Efter de faglige workshops startede enny række workshops, nu med grupper afhåndværkere fra samme lokalområde.

I gruppen fra Midtjylland var derenighed om, at det kan være svært forkunden at vurdere de forskellige materi-alers miljøvenlighed.

Der mangler et sted, hvor kundernekan få en uvildig og uafhængig rådgiv-ning om de forskellige byggematerialerog konstruktioner, for alt for mangebyggesagkyndige tænker i konventio-nelle løsninger.

Forslaget om at udgive en lille bog,der fx beskriver, hvorfor et vindue i ker-netræ holder meget længere end andretrævinduer, faldt i god jord.

Også et øget miljøsamarbejde medde byggesagkyndige blev betegnet somen mulighed for at få mere gang i detbæredygtige byggeri.

Tude-tosset

Men hvis kunderne skal begynde at ef-terspørge de miljøvenlige materialer,skal det økologiske byggeri synliggøres.

Som en af deltagerne sagde: ”Det ertude-tosset, at vi ikke hejser flaget.”

Hvordan?Det ligger stadig hen i det uvisse.

Men husk altid at fortælle de gode hi-storier.

Kurset var arrangeret af Landsfor-eningen Økologisk Byggeri i samarbejdemed Energitjenesten og Net for Byg.

SISSE VALNERT ER FREELANCE-

JOURNALIST, [email protected] stermografør og energirådgiver Hans Dollerup holdt oplæg om CO2-aftryk,og var senere tovholder for workshoppen med de projekterende.

Kurset foregik i Paradishytten i nærheden af Virklund.Kursisterne lyttede intenst til formiddagens oplægsholdere. Også i pauserneblev der snakket om miljøvenlige materialer.

Foto

s: S

isse

Val

nert

GGERI?


Hønseavl og dyrkning af jatro-phaplanter er blandt de alterna-tive indtægtskilder, der skal erstatte hugst og salg af brændei et projekt i Mali.

VedvarendeEnergis projekt i Mali hand-ler om at standse ukontrolleret skov-hugst i et område syd for hovedstadenBamako. De lokale landsbyboere fælderskoven for at skaffe hurtige penge tildagen og vejen. Træet kløves og stablespå faste opsamlings-steder, hvor de bli-ver solgt videre til opkøbere fra hoved-staden, der i deres udtjente Ford T-pickups kører i fast rutefart mellem landog by. Problemet er kraftigt stigende,for Bamako er Afrikas hurtigst voksendestorby og de fattige tilflyttere fra landetbruger alle træ som brændsel til deresmadlavning; selv trækul er for dyrt.

Ny indkomst

Og hvad kan man så gøre ved det? Vi kanjo ikke standse tilstrømningen til byerne.

VedvarendeEnergi har sammen med enlokal energi og miljøorganisation, MFC –Nyetta, sat et projekt i søen, der skal de-monstrere, hvordan man kan løse en delaf problemet. Projektet går i al sin en-kelthed ud på at skabe alternative ind-komstmuligheder, der kan erstattebrændesalg. For landsbyboerne kan godtse, at de er ved at rydde skoven, men –specielt kvinderne – er så pressede i de-res dagligdag, at de ikke ser andre mulig-heder for at få mad på bordet.

Samtidig er der ikke faste grænsermellem landsbyerne, så én landsby harsvært ved at lave aftaler om at skåneskoven, for så kommer de blot fra na-bolandsbyen og fælder deres træ. Der-for har projektet ligeså stor vægt på atorganisere landsbyerne på måder, hvorbæredygtig skovforvaltning går hånd ihånd med indkomstskabelse; internt meddeltagelse af forskellige grupper i lands-byen og eksternt med organisering afgrupper, hvor mange landsbyer deltager.

Projektet har kørt siden 2007 og kørerindtil 2014. Projektkoordinator Mama-dou Ba-gayoko fra MFC – Nyetta giver

her sin version af, hvordan det går medprojektet.

- Hvad ser du som barrierer for gennemførelsen af projektet?

”Der er utroligt meget, der afhænger afde kontaktpersoner, vi har i landsby-erne. Vi har ikke mulighed for at væreder hele tiden, så der er nogle ansvars-personer, der står for aktiviteterne. Hvisvi har en god person, der har forstået,hvad det går ud på, arbejder godt og ergod til at forklare det til de andre, så kanvi komme rigtig langt. Omvendt kan selvmeget enkle aktiviteter løbe ud i sandet,hvis ejerskabet ikke er til stede.”

- Kan du give et konkrete eksempel?

”Ja det bedste eksempel er nok lands-byen Biron, som vi besøgte sidste år, da Ivar her. Vi har haft god erfaring medprojekter i Biron tidligere, men lige meddet her projekt har vi haft problemer. Enaf de mest populære aktiviteter i de an-dre landsbyer er hønseavl. Folk kan for-doble deres indtjening med få tiltag ,hvor vi lærer dem at vaccinere fjerkræet

BAMAKO, MALIs AF KRESTEN KJæR SØRENSEN

Fokus STEMMER FRA SYD HVORDAN SER VEDVARENDEENERGI´S INTERNATIONALE INDSATS

Den fattigebefolkning imali bruger

brænde til dendaglige mad-

lavning. Stadig mere af

den spar-somme skov

bliver brugt tilbrænde. Hvor-

dan løses di-lemmaet?

Foto

s: F

inn

Tobi

esen

og bygge bedre hønsehuse. Men lige i Bi-ron er der kun bygget to hønsehuse; det vibyggede under demonstrationskursetog et andet, der kun står halvt fær-digt. Der er ikke høns i nogen af dem.I andre landsbyer er der bygget opmod 50 hønsehuse, og folk kommer fralandsbyer uden for projektet for at lære,hvordan man gør. Det er meget underligt,at de ikke gør mere i Biron, synes vi. Vi har også oprettet plan-teskoler i flere landsbyer, som drives afkvindegrupper. Det fungerer godt på nær iBiron, hvor kvinderne ikke kan få solgtstiklingerne. Selv ikke dem som de kanhente gratis, fordi vi betaler dem fra pro-jektets side. Vi har også bygget et kornla-ger, så landsbyen har nogle reserver indtilnæste høst, men i Biron er, de eneste somspiser, termitterne, der gnasker sig igen-nem bygningstømmeret. Landsbyen bru-ger simpelthen ikke bygningen.”

- Hvordan kan man overvinde de problemer?

”Dialog er den eneste vej frem. Vi måsnakke med dem i landsbyen og høre hvadproblemet er. Lige præcis i Biron fælder de

faktisk ikke så meget skov, så det er ikke no-get stort problem, det handler mere om at

få forklaret tingene bedre. Vi har blandtandet fundet ud af, at nogle i landsbyenmente, at planteskolen lå et sted, der varhjemsøgt af onde ånder. Den slags ryg-

ter kan landsbyens ældste fx mane i jorden,hvis vi har en god dialog med dem.”

- Hvilke muligheder giver projektet for atovervinde barrierer?

”Projektets strategi er den helt rigtige.Hvis en kvinde går ud for at fælde træ ogsamle brænde, så er det fordi hun manglernoget andet, hun kan beskæftige sig medog tjene penge på. Det er ikke noget, manbare lige gør. Hun skal ofte gå langt, og deter hårdt arbejde, og hun skal hele tidenpasse på slanger. Det vi gør nu med at or-ganisere folk i foreninger på tværs af lands-byer, tror jeg meget på. Vi er lige nu ved athjælpe dem med at skrive vedtægter, så dekan blive godkendt af myndighederne.Med den godkendelse kan de have bank-konti og få støtte fra andre projekter.”

- Hvad betyder partnerskabet med VedvarendeEnergi for jer i MFC - Nyetta?

”Dette partnerskab giver stor mulighedfor, at vi kan diskutere tingene på en heltny måde. Specielt jeres kobling af at viikke bare skal løse problemet for de fat-tige, men at vi skal bruge vores projektertil at få kommuner og myndigheder i tale.Sådan er der ikke mange organisationer,der tænker her i Mali.”

- Hvilke ønsker har I til udviklingen af partnerskabet med VedvarendeEnergi?

”I har en stor ekspertise inden for byud-vikling, og der er ikke rigtig nogen, derhar taget fat på de problemer, vi har iBamako. Det er vi meget interesserede iat gå ind i med jeres hjælp. I de områderhvor vi har vores projekt sammen, har vifået penge fra et andet projekt til at lavesmå decentrale elværker baseret på jatro-phaolie, som landsbyerne selv kan produ-cere. Hvis vi kunne forsætte vores projekti området, er der mange muligheder forsynergi med vores andre aktiviteter.”

KRESTEN KJæR SØRENSEN ER LANDE-

KOORDINATOR FOR VEDVARENDEENERGIS

PROJEKT I MALI ◆


UD SET FRA AFRIKA OG ASIEN?


Alle steder i verden flytter folkind til byerne med de problemerdet medfører. Top-down organi-sering virker ikke, hvis man skalforbedre miljøforholdene i Vietnam, hvor der er en markantstigende interesse for affalds-sortering.

I løbet af vores samtale får hun fleregange et beslutsomt drag om munden,lederen af den lokale ngo, Ngo Thi LanPhuong. Og især når hun slår fast, attop-down princippet ikke dur som mo-del for udviklingsarbejdet i Vietnam. Iløbet af vores samtale vender hun igenog igen tilbage til præmissen for at løsemiljøproblemerne i Ha Nam, en provinsca. 60 km syd for Hanoi: ”Succesen i vo-res projekter skyldes de gode kræfter pågræsrodsniveau; mennesker, som bliveraktive og ansvarsfulde, fordi de bliverhørt. Også i fremtiden bliver involverin-gen af de lokale det bærende princip,”fortæller hun.

Andre vil kopiere succesen

Phuong blev leder af den vietnamesiskengo (I Ha Nam), S-CODE, i 2006, da dendaværende leder forlod kontoret for atstudere i udlandet, og hun var den mestoplagte kandidat til at overtage leder-posten. Mens vi langsomt kører gen-nem Hanois svimlende trafik med ret-ning mod Ha Nam gestikulerer denenergiske projektleder ivrigt, når hunforklarer, hvordan projekterne under S-CODE er genstand for stor interesse iVietnam. ”Flere og flere kontakter os forat høre om vores projekter, og mangevil gerne lære af os, fordi de har hørt omsuccesen i vores arbejde – og derfor erdet også vores håb, at andre vil kopierevores ideer.”

Træge myndigheder

I Ha Nam kæmper de lokale myndighe-der for at løse de forskellige miljøpro-blemer som rent drikkevand, kloake-ring, affaldssortering, spildevandsrens-ning, og forbedret sanitet. Men det eringen hemmelighed, at det kræver enlangsigtet indsats at få vietnamesiske

myndigheder til at adoptere ”bottom-up-modellen” – altså en model, hvor be-folkningen selv sætter ord på deres pro-blemer og er med til at finde løsninger,der kan forbedre deres levevilkår. Typisk er myndighederne på det lokaleniveau nemmere at få i tale end myn-dighederne på provins eller national ni-veau, og ofte har de lokale myndighederi forvejen en direkte kontakt til bor-gerne, der gør det muligt at få initiativerigennem.

Den lokale forankring

Phuong nævner også myndighedernesom en hæmsko for fremskridt. En gangoplevede Phuong, at en embedsmand –med sit på det tørre – spurgte hendeom, hvad han ville få ud af forbedredeleveforhold for de fattige. Hun svarede,at han blandt andet ville få flere sundeog raske børn, hvortil han replicerede,at hans egne børnebørn skam var raskenok…

Men omvendt oplever Phuong også,at det på kommuneniveau er nemmereat overbevise myndighederne om be-

HA NAM, VIETNAMs AF CLAUS CHRISTENSEN

Fødevarer,byggemateri-aler og andre

ressourcerbringes ind til

byerne. affaldshånd-

tering er enstigende nød-

vendighed.

Fokus STEMMER FRA SYD

tydningen af den folkelige deltagelse ogden lokale forankring, mens det straksbliver sværere jo højere, man kommerop i systemet.

Affald er et voksende problem

Et voksende problem i Vietnam er affaldog affaldssortering. Med industrialise-ringen følger også en stigende mængdeuorganisk affald. Et besøg i provinsen iapril synliggjorde især plasticemballagesom et problem. Men i Ha Nam er man ifuld gang med at skabe affaldsløsnin-ger: Affaldssortering på de lokale losse-pladser er allerede etableret flere stederi samarbejde med distrikt og kommune.Selvom der er et stykke vej til at få til-stande som i Danmark med affaldssor-tering, er man på vej i Vietnam. Detskyldes også en øget fokus på miljøet:”Vi har oplevet, at myndighedernes fo-kus i længere tid har været på Vietnamsøkonomiske vækst, men de senere år ermiljøet kommet godt med. Miljømini-steriet er begyndt at få fodfæste,” slårPhuong fast.

Rent drikkevand til skolebørn

Efter besøg på flere genbrugsstationergik turen i projektbilen til en skole i HaNam provinsen. Her var problemet drik-kevandet. Skolen havde tidligere ikkekunne tilbyde skolebørnene rent drikke-vand, men det har VedvarendeEnergiog S-CODE fundet en løsning på. Medkulfilterteknik bliver regnvand renset,og på den måde kan de tørstende børnnu vide sig sikre på, at drikkevandet errent. ”Vi oplever, at sygefraværet blandtbørnene har været faldende, efter vi erbegyndt at rense vandet,” fortællerPhuong, ”og det er både elever, lærereog forældre af indlysende grunde gladefor.”

Urbanisering giver problemer

Ha Nam-provinsen huser ca. 850.000indbyggere. Området har gennem desenere år oplevet konsekvenserne af sti-gende urbanisering: Fra intensivt land-brug tidligere til en kombination af in-dustri, småindustri og ekstensivt land-brug. Det betyder helt nye problemstil-linger, som kræver en mangesidig ind-

sats. Blandt andet handler det om at op-bygge befolkningens evner til gå i dialogmed myndighederne. Derfor holder S-CODE også kurser for befolkningen, derskal styrke deres forhandlingsevner, såbefolkningen kan få de lokale myndighe-der i tale.

Der er udført en række lokalprojekter,der håndterer kompostering, drikkevand-sløsninger, sanitet og affaldssortering, ogder er planlagt etablering af en lokal gen-brugsstation samt indsats over for renereproduktion og spildevandsrensning

En ildsjæl er nok det mest træffendeudtryk, hvis man vil sætte et ord på hendesom arbejdsperson.

CLAUS CHRISTENSEN ER INFORMATIONS-

MEDARBEJDER I ENERGITJENESTEN ◆

VedvarendeEnergi har haft projekter i Vietnam siden 2000. Projekterne handlerom at give de fattigste indbyggere i byom-råder og på landet mulighed for at forbedrederes egne vilkår. I øjeblikket har vi 2 aktiveprojekter i Vietnam, nemlig i byerne HaNam og Hanoi



Hvis ikke samarbejdet funge-rer med den lokale samar-bejdspartner, kan manglemme alt om at ville opnåsucces med et ulandsprojekt.Her et interview med JosiahOmotto leder af Umande Trust,som VedvarendeEnergi samar-bejder med i Kenya.

Umande blev startet i 2004, som en pro-test mod den sædvanlige tilgangngo’erne har til udviklingsarbejde, hvortraditionelle tilgange ofte bliver gen-brugt. Man ønskede at eksperimentereog dermed bidrage til udvikling af nyestrategier og metoder. Det var også vig-tigt, at den nye organisation lærte fra sigog derved styrkede lokalsamfundene tilselv at kunne omdanne deres områder.Umande arbejder hovedsagligt i Ki-bera/Nairobi, men har også afdelinger iandre byer i Kenya, bl.a. i Kisumu, hvorVedvarendeEnergi (VE) også arbejder.

- Omotto, vil du fortælle om UmandeTrust og partnerskabet med VE?

”Selv om vi kun lige har underskrevetkontrakten for det nye partnerskab,så kender vi jo godt VE fra tidligere.Bl.a. har VE hjulpet os med at færdig-gøre bio-domen i Kisumu, og da VEspurgte os om vi var interesseret i atindgå et partnerskab, var det ikkesvært for os at sige ja. Jeg menerbegge organisationer har den sammetilgang til de bymæssige miljøproble-mer. Vi er nok mere praktikere, hvorVE er mere teoretiske i deres tilgang.Men netop derfor ser vi frem til sam-arbejdet med VE. VE kan gøre osbedre til advocacy arbejde (træning iat fremføre en sag fx som lobbyist,red.) og styrke vores position som en”energi-ngo.” VE kan også hjælpe osmed at blive bedre til monitorering afvores arbejde. Vi har 5-6 andre part-nere end VE, og vi vil gerne samlevore erfaringer op, så vi kan væremere målrettede fremover.

På den anden side kan vi styrke VE

i det praktiske arbejde, da vi alleredehar opnået en del erfaring i konstruk-tion af Bio-domes. Indtil nu har vi byg-get ca. 35 af dem rundt om i Nairobi’sslumområder og en enkelt i Kisumu. Vivil gerne blive bedre til arbejdet medden interne organisering af dem og dendaglige drift. I vores arbejde medløsninger for slumbeboerne ønsker viat fremme innovationer, som placererbio-sanitet og andre relaterede grund-læggende ydelser som centrale fakto-rer for en bæredygtig byudvikling.

- Er der andre fordele ved at arbejdesammen med en ngo fra nord, som erstærk på vedvarende energi”?

”Ja, som jeg nævnte, har vi megettravlt med at bygge. Vi har ikke væretså gode til at få samlet op på vore erfa-ringer med bio-domes. Det er ikke no-gen hemmelighed, at det ikke er allebio-domes, der fungerer optimalt medhensyn til udvinding af biogas, det kanvi jo se. Man kan godt sige, at vi nu skali gang med 2. generations bio-domesher i Kenya, når det gælder udvinding

KIBERA, KENYAs AF ERIK JUNGE MADSEN


når mere enden million

mennesker le-ver på et areal

svarende tilnørrebro i

København, erder behov for

indsats udefratil at forbedre

forholdene.

Foto

: Erik

Jung

e M

adse

n

af gas fra toiletter. På det område servi frem til at samarbejde med VE. I harjo et stort netværk, som forhåbentligkan forbedre de tekniske løsninger oggøre bio-domes mere effektive.

- Biodomes skal ikke fungere udeluk-kende som toiletter. Til forskel fraUmande har VE valgt at bygge dem iforbindelse med udvalgte skoler i Kibera,og vi kalder dem Learning Centres. Sko-lerne skal også bruge dem til undervis-ning. Den øverste etage bliver indrettetsom undervisningslokale og skal brugesaf eleverne og de beboergrupper, derbliver etableret til at tage sig af demange miljøproblemer, der findes inærområdet omkring bio-domes. Hvor-dan ser du på den strategi?

”For Umande er det en lidt anderledestilgang. Man kan sige en udvidet til-gang. Målet er dog det samme, når visnakker om at forbedre de sanitæreforhold! Når vi arbejder sammen medbeboergrupper i forbindelse med bio-domes har det udelukkende været forat forbedre de sanitære forhold for

dem. Men vi kan se, at VE går skridtetvidere og danner brugergrupper, sombeskriver de miljømæssige problemer,og beboerne kan bruge de muligeløsninger i lokale miljø planer og i for-handlingerne med myndighederne. Vihar ikke haft ressourcerne, hverken øko-nomisk eller fagligt til at udarbejdesådanne planer.”

- Hvor er de største udfordringer forUmande i jeres fremtidige partnerskabmed VE?

”Tænk på, at et område som Kiberamed omkring en million menneskerikke eksisterer officielt på myndighe-dernes kort. Vi kan finde os selv på go-ogle, hvis vi vil se, hvordan infrastruktu-ren og husene er placeret. Lige nu ar-bejder vi sammen med et andet projektder ’mapper’ Kibera ved hjælp af GPS-teknologi”. 55% af Nairobis 4 millionerindbyggere bor i 164 slumbebyggelser,og de optager kun 5% af kommunenssamlede areal. At så mange bor underringe forhold skyldes, at regeringenikke har formået at bygge boliger for

fattige. Officielt siger myndighederne, atslummen er midlertidige bebyggelser, ogde derfor ikke vil investere i dem ogbygge den nødvendige infrastruktur.Myndighederne glemmer bare, at de fle-ste beboere nu har boet der i mange år.Kibera er faktisk 100 år gammel. Bebo-

ere, ngo’er og cbo’er (CommunityBased Organisations, red.) har nu imange år forgæves forsøgt at råbemyndighederne op. I vores samar-bejde med VE ser jeg advocacy og

dannelse af netværk, samt inddragelse afskolerne som en anden måde at arbejdemed miljøproblemerne på. Tænk på at ca.50% af beboerne i Kibera er under 15 år,derfor skal vi have fat i den unge genera-tion, hvis der skal ske forbedringer. De erofte mere fordomsfri i deres tilgang tilproblemerne og har en anden måde atudtrykke sig på. Ved at klæde dem på tildialog kan det være, der er løsninger påvej for beboerne i Kibera.”

ERIK JUNGE MADSEN ER ER LANDEKOOR-

DINATOR FOR VEDVARENDEENERGIS

PROJEKTER I KENyA ◆


Foto

: Erik

Jung

e M

adse

n


Det drejer sig om fattigdoms-bekæmpelse, siger Antonio Reinafra Livaningo, der samtidig sæt-ter fokus på miljøforbedringer ogborgerinddragelse i arbejdet ifattige områder i Mozambiqueshovedstad.

Efter at have forladt lufthavnen i Maputoer det første man møder et stort uplan-lagt boligområde med 250.000 indbyg-gere. Det er der VedvarendenEnergi isamarbejde med den lokale ngo Liva-ningo gennem de sidste fire år har ar-bejdet for at forbedre miljøforholdeneog levevilkårene for de fattige i Mozam-bique.

Det er en stor udfordring, og det erogså en af grundene til, at Livaningo eren af de eneste ngo’ er i området. Påtrods af at Livaningo har eksisteret somorganisation i mere en 10 år, og samti-dig er en af de mest erfarne miljø-ngo’eri Mozambique, er det konstant en ud-fordring både at forstå og arbejde med

de komplekse problemstillinger , der er iarbejdet med beboerinddragelse og mil-jøforbedringer i slumområder. Liva-ningo har tidligere primært haft fokuspå politisk arbejde og informationskam-pagner og er først i samarbejdet medVedvarendeEnergi gået ind i konkreteprojekter. Antonio Reina, der gennemen årrække har ledet Livaningo, svarerher på en række spørgsmål.

- Hvad ser du som mulige barrierer forgennemførelsen af projekterne?

”Vandledningerne til drikkevand løbernede i spildevandskanalerne, der er deteneste sted, hvor der er passage mellemde tæt placerede boliger. Vi har selvføl-gelig et stort kendskab til det område, viarbejder i, men det er bestemt en udfor-dring at lære at arbejde mere procesori-enteret, end vi tidligere har gjort. Ofteer vi for ambitiøse i de mål, vi sætter os iforhold til den tid, vi har. Men vi lærer jokonstant, og her er det jo netop, at vilæner os op af VedvarendeEnergis erfa-ring og ekspertise. Eksternt har vi ogsåmange udfordringer. Både tidligere,

men bestemt også nu, er der en masseskrækeksempler på projekter, der vilhjælpe de fattige, men som desværrehar forværret situationen.

Fokus har været på produktet ogikke på processen. Man har eksempelvisleveret 100 latriner til et boligområde.Det har blandt lokalbefolkningen skabten forventning til at latriner bare er gra-tis, og hvad så når det går i stykker –hvem skal betale for det? Ved at give100 latriner får myndighederne enmasse opmærksomhed og samtidig vi-ser de handlekraft.

Men det er helt forkert! De udfor-dringer, vi står over for i Mozambique,kan ikke løses med gavebistand. Vi talerom millioner, der ikke har adgang til or-dentligt toiletforhold, og vi taler samtidom et land, som er blandt de fattigste iverden.

Desværre er der det store problem,at hverken de fattige eller myndighe-derne har de penge, der skal til for atopfylde deres ønsker.

Der skal derfor arbejdes meget meremed at kapacitetsopbygge lokalbefolk-

MAPUTO, MOZAMBIQUEs AF BJARKE RAMBØLL


Dette latrin be-nyttes af syv fa-

milier. rui tanermotambia har

sammen med an-dre unge frivillige

været med til atbygge 20 latriner.

De frivillige akti-vister, der typisk

mødes nogle ti-mer om lørda-

gen, er mellem18 og 28 år.

Foto

s: Ja

kob

Dal

l

ningen til selv at løse problemer. Samti-dig skal de lægge pres på politikerne,således at de bruger deres penge på denrigtige måde.”

- Hvad kan man gøre for at overkommede udfordringer?

”Møderne med de lokale beboere fore-går ofte i weekenderne, hvor beboernesamles om en stor gryde med bønner,sweat potatoes og squash. Det handlermere end noget andet om at mobiliserelokalbefolkningen, for at de kan krævederes miljømæssige ret om anstændigeboligvilkår.

Vi begyndte vores samarbejde i 2007og valgte at arbejde med aktiviteter i etrelativt stort område af Maputo. Denæste par år vil vi arbejde på et mindreantal aktiviteter og i et mindre geogra-fisk område. Det er vigtigt at få udarbej-det gode eksempler på lokalt niveau,som derefter kan bringes op på ethøjere. Derudover skal vi styrke voresevne til at fuldende projekter, væremere kreative, organiserede, professio-nelle og serviceorienteret. Som et led i

dette skal vores kommunikationsstra-tegi udvides og forfines.

Som en tredje ting skal vi blive bedretil at lægge pres på myndighederne forat yde forbedringer til de fattige. Det erbl.a. min rolle som direktør at tage demøder og diskussioner, der er nødven-dige.”

- Hvilken rolle spiller VedvarendeEnergi iden proces, og hvordan vil du gerne haveat partnerskabet udvikler sig?

”Det er grundlæggende en misfor-ståelse, at det handler om at bygge la-triner. Det gør det ikke. Der er næsteningen penge til sådan noget. Målet erat give befolkningen enstemme. Det har samarbejdetmed VedvarendeEnergi lært os.Livaningo er i en konstantlæringsproces. VedvarendeEnergi haren central rolle i denne kapacitets-udvikling.

Fokus er netop nu på at gøre de an-satte bedre i stand til at løse de opga-ver, vi står over for i fremtiden.

Vi ser også partnerskabet som en

mulighed for at knytte vor lokale videnog netværk til et større globalt netværk.Vi står også over for store globale udfor-dringer, og her er det vigtig, at der skeren stor vidensdeling, og at der samtidigforetages en koordineret indsat på glo-bale spørgsmål.

Fremover vil vores samarbejde medVedvarendeEnergi indgå som en del atdet store program , som meget tyderpå, at VedvarendeEnergi indgår medDanida her inden for de næste parmåneder. Det ser vi frem til, da det vilvære med til at sætte fokus på vorespartnerskab og samtidig give mulighedfor en mere sammenhængende indsat,som kan være med til både at konsoli-dere Livaningo, men bestemt også deaktiviteter vi laver. For i sidste ende gårdet ud på at forbedre forholdene for defattige.

BJARKE RAMBØLL ER LANDEKOORDINA-

TOR FOR VEDVARENDEENERGIS PROJEK-

TER I MOzAMBIqUE s


Der er en vandpost for hver200 familier i dette slumom-råde i maputo, men fem er iuorden og kun tre virker.Overalt ser man kvinder, derbærer rundt på gule pla-stikdunke. Og kun kvinder -vandhentning er kvindear-bejde.

Vandforsyningen er privat-ejet. Det halvoffentlige sel-skab aqua de mozambique le-verer vandet frem til bebyg-gelsen. Derfra sælger en pri-vat organisation vandet i om-rådet. De fleste har ikke vandi husene. De der ikke har vandkøber vandet af dem, der harvand. Det er ulovligt, men deter den eneste måde, de kan fåvand på.


Bæredygtig energi og lokal økono-misk udvikling er i fokus for ADEL,som er den anden lokale organisa-tion, VedvarendeEnergi arbejdersammen med i Mozambique.

”Det vigtigste er at skabe ringe i vandetog sørge for, at projekterne ikke falderfra hinanden, når vi ikke er der til atstøtte længere.” Sådan konkluderer Hamid Taybo, der er leder ADEL, som

VedvarendeEnergi gennem ti år har ar-bejdet sammen med.

”Et at vores samarbejdsområde medVedvarendeEnergi er udviklingen af for-bedrede komfurer, som kan være med tilat reducere energiforbruget med over30%,” siger Hamid med et af de nye ler-komfurer i hånden og fortsætter: ”Det harværet vigtigt for os at udvikle et koncept,der var levedygtigt og ikke bare faldt frahinanden, når vi ikke er der længere. Vo-res rolle er at skabe ringe i vandet.”

ADEL har fokuseret på at støtte lo-

kale produktionsgrupper, der måske kanfå øje på en indkomst gennem projektet.Det har været en stor udfordring på enog samme tid at skulle lave et billigt pro-dukt, der samtidig opfylder de behov ogønsker, den fattige forbruger har.

Der er i Mozambique voksende fokuspå at løse energiproblemerne for de fat-tige. Under 15% af befolkningen har ad-gang til strøm. ”I vores provins, Sofala,er det langt under 10%,” pointerer Ha-mid. Men på trods af at myndighedernestadigvæk har en forkærlighed for store

SOFALA, MOZAMBIQUEs AF BJARKE RAMBØLL


Hamid taybo erleder af aDEl,

som er den lokalemozambikiske or-

ganisation, somVedvarendeEnergihar arbejdet sam-

men med i ti år.

trækul trans-porteres over

enorme af-stande. Først

med cykel,derpå med last-biler. trækul til

hovedstadenmaputo har

nogle gangeværet 1.200 km

undervejs.

prestige projekter, oplever ADEL storinteresse fra internationale donorer ogpotentielle partnere for at ville samar-bejde. Det skyldes primært, at ADEL eren af de eneste organisationer, der ar-bejder med energi på lokalt niveau ogsamtidig kobler dette med lokal udvik-ling. ”Det betyder et stort pres på ossom organisation. Vi prøver til stadig-hed at fastholde kvalificeret personaleog bevare vores fokus.”

Et lokal ejerskab er nødvendigt for atopnå en succesfuld udvikling. Hamidforklarer ”Vores kontor er placeret i denstørste by i provinsen, Beira, hvorfra detkan tage en dag at nå ud til nogle af vo-res målområder. Derfor har strategienværet at udvælge områder, hvor vikunne opbygge lokale centre og deri-gennem styrke den lokale befolkning. Vi har fokuseret på områder, hvor der erstørst behov og flest mennesker. I alt vilvi vælge 8 områder at arbejde intensivti. I de områder vil vi sammentænke allede aktiviteter, vi har i organisationen.Ud over energi, arbejder vi også med fødevaresikkerhed og generel demokra-

tisk styrkelse af lokale civilsamfundsor-ganisationer. Ved at sammenkæde akti-viteterne bliver vi mere effektive, og dettætte kendskab og tillid vi får vagt i lo-kalbefolkningen er noget, der gør detlangt lettere at få etableret et ejerskabtil vores aktiviteter.”

Samarbejdet mellem VedvarendeE-nergi og ADEL har stået på siden 2003.ADEL har udviklet sig betydeligt i denneperiode, og samarbejdet har været medtil at konsolidere ADEL. Hamid forkla-rer: ”Først og fremmest opfatter vi Ved-varendeEnergi som vores tætte partner,med hvem vi kan diskutere de udfor-dringer, vi konstant står over for. Det erbåde tekniske, organisatoriskeog økonomiske udfordringer.Mozambique er et af verdensfattigste lande, hvor der ikke ermange muligheder for at få adgang tilen bedre tilværelse. Der er derfor et be-hov for al den støtte vi kan få. Ikkestøtte i form af at andre skal løse pro-blemet. Nej, støtte til selv at løse pro-blemer og her er det vigtigt med dentype samarbejder som vi har med Ved-

varendeEnergi. I ser det hele udefra oghar samtidig en erfaring fra andre lande,som er utrolig vigtig for os at lære fra.VedvarendeEnergi kan i den forbindelseinspirere til fx genplantning af træer tilsenere produktion af trækul, således attrækul til den daglige madlavning i by-erne fremover ikke skal komme endnufjernere fra.

Jeg er også rigtig glad for, at vi detseneste par år er blevet trukket tætteresammen med de andre partnere Vedva-rendeEnergi har rundt om i Afrika. Dethar givet os mulighed for en stor videns-udveksling, og det har været rart direkteat kunne diskutere og opleve, at andreorganisationer arbejder med de sammeproblemstillinger som os.

ADEL har som organisation udvikletsig meget. Inden vi begyndte samarbej-det med VedvarendeEnergi, havde jegpå ingen måde forestillet mig, at vi kunnevære kommet til, hvor vi er i dag.

BJARKE RAMBØLL ER LANDEKOORDINA-

TOR FOR VEDVARENDEENERGIS PROJEK-

TER I MOzAMBIqUE s


Der er etableret etsolidt samarbejdemellem Vedvarende-Energi og aDEl imozambique.

Foto

s: Ja

kob

Dal

l


Brabrand Boligforening sætteralle sejl op for vedvarendeenergi i konkurrence med fjern-varmen. Boligforeningen vil renovere Skovgårdsparkens 256lejligheder for 160 mio. kr. medbl.a. jordvarme og solceller. Planen er på sigt at lukke forfjernvarmen.

I løbet af de næste to år gennemgårSkovgårdsparken i Brabrand Danmarksstørste renovering med jordvarme, sol-celler på taget samt isolering af ni bolig-blokke og udvidelse af altaner. Lejlighe-

derne er bygget i 1960erne, og når reno-veringen er overstået ventes energifor-bruget reduceret med 80%.

Boligforeningen vil montere 1070kvadratmeter solceller på taget, somskal supplere elforsyningen til lejlighe-derne, og varmen vil blive hevet op frajorden via boring af lodrette brønde nedi 200 meters dybde. Jordvarmean-lægget bliver sandsynligvis Danmarksstørste og dybeste.

n Det er et langt mere markant ogfremsynet projekt end nogen an-den renovering af boligforeninger iDanmark. med renoveringen får vibragt de gamle boligblokke langt

forud for de mål, som både Folke-tinget og aarhus Kommune stillertil energirigtigt byggeri, siger di-rektør for Brabrand Boligforening,torben Overgaard.

Konkurrencen om renere te

I Danmark er der 410 fjernvarmeværker,og det er kommunalbestyrelsen i hverkommune, som kan bestemme, om derskal være en tilslutningspligt til fjern-varme eller naturgas. Som boligejer harman pligt til at betale en afgift til denkollektive forsyning i kommuner medtilslutningspligt, men boligejeren harikke pligt til at anvende fjernvarme ellernaturgas som opvarmning.

s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

Fra 2013 udfaseskul fra Strudstrup-

værket, og al fjern-varme i Århus-

området vil væreproduceret på bio-

masse - halm, flisog affaldsfor-

brænding.

VE ind i fjernvarmenFo

to: S

øren

Høg


I Aarhus Kommune er der tilslut-ningspligt, men Brabrand Boligforeningog alle andre boligejere i Danmark kanslippe for tilslutningsafgift i henhold tilBekendtgørelsen om Fjernvarme fra ja-nuar 2008, når alternativet er opvarm-ning af en renere teknologi, som fx jord-varme, solvarmeanlæg, varmepumper,vindmøller, biogasanlæg, komposte-ringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr el-ler halmfyr.

Funktionsleder for energibesparel-

ser og energieffektiviseringer i Affald-Varme Aarhus i Aarhus Kommune, BentK. Olsen, er ked af at miste fjernvarme-kunderne i Skovgårdsparken, men hanser ingen hindringer for et godt samar-bejde om jordvarme.

n Det er et meget spændende pro-jekt, som vi kan lære af. Vi ønskerglade og tilfredse kunder, og hvisvi kan udvikle en renere varmetek-nologi sammen med Brabrand Bo-

ligforening, så er vi interesseret idet. måske kan vi på sigt aftagejordvarme fra Skovgårdsparken ogføre varmen ind i fjernvarmesyste-met, oplyser Bent K. Olsen.

Det bliver entreprenørfirmaet MTHøjgaard, som skal udføre den ambi-tiøse energirenovering i Skovgårdspar-ken, som ventes afsluttet med udgan-gen af 2013. s

En af ni boligblokke i Skovgårdsparken i Gellerup-planen i Brabrand. Efter planen vil energiforbrugetom to år være nedsat med 80% i 256 boliger, som blev opført i 1960-erne.

Foto

: Bør

ge G

uldb

rand

t And

erse

n

KORTN

YT

Dr. Sang Woo Kim leder et forskning-steam, der omsætter lyd til elektricitet –nøjagtig som når højtalere omdannerelektriske signaler til lyd. Kim forestiller

sig at teknologien ikke blot kan udnyttesi telefoner med tillige i iPods og Tablets.

http://inhabitat.com/cell-phone-bat-tery-can-be-charged-by-yelling-at-it/ n

Oplad din stemme – oplad din mobil


Erhvervsklatring

Jeg prøver at opføremig korrekt og miljørig-tigt, men hvis noget ertil gavn for mig selv,fortæller jeg mig selv, atjeg har fortjent det. Detsamme gælder den nor-ske miljømoral: Vi pum-per olie op af Nordsøen,så hurtigt vi kan. Viskynder os sådan, fordivi har behov for at sikreden socialdemokratiskepensionsplan, inden derbliver opfundet flerealternative energikilder,og de bliver økonomiskrealistiske alternativer.Fra Fredrik Raddum´s udstilling påAROS i Aarhus. Udstillingen har åbenttil 27. juli. n

I maj måned havde Roskilde Uni-versitet besøg af 500 skoleeleverfor at undervise dem konkret ienergi og klima. Institut for Miljø,Samfund og Rumlig Forandringstod for arrangementet. n

RUC bygger selvforsy-nende landsby sammenmed skoleelever

Et nyt firma, Danclimb, har succesmed klatrende håndværkere, der ar-bejder på vindmøller og høje byg-ninger. Blandt kunderne erDONG, Vestas, FORCE, BellaSky Comwell Hotel, DR Byen,Forsvarets Efterretningstjene-ste, Herlev Hospital, Arp-Han-sen Gruppen og Saxo Bank. n

Rustikke spanske genbrugsglasProduktionen af glas eryderst energi-krævende. For atspare energi har JohnLewis produceret enserie rustikke glas af om-smeltet glas indsamlet ispanske byer. Det omsmel-tede glas får et spæn-dende grønligt skær.www.johnlewis.com n

Hvad skal man så mene om det?

mænd belaster miljøetmere end kvinder, ikkemindst på grund af de-res madvaner. Det varen af konklusionernepå den nordiske bære-dygtighedskonference”løsninger” i Åbo 1. februar. nordisk ministerråd er internati-onal fortaler for at ind-drage kønsaspektet mere iklimaforhandlingerne. n

Mænd er fra slagteren, kvinder fra grønthandleren


Ny kogebog til de unge medCO2-fakta på mad og fødevarer

Det kan være en svær øvelse at flytte hjem-mefra og pludselig være den, der selv skalklare alverdens daglige gøremål som indkøb,madlavning, vask og overvejelser om, hvadtid og penge skal bruges til. SønderborgKommune har udarbejdet bogen "Ung påhjemmebane,” som hjælper de unge på vej.Bogen er fyldt med opskrifter som spiller indpå trivsel og velvære.www.projectzero.dk/page1671.aspx n

Der er dog stadig et stykke til de

danske planlægningspriser (som

man skal bruge til at vurdere om ved-

varende energiprojekter kan betale

sig). Ifølge den prisfremskrivning,

som Energistyrelsen angi-

ver, vi skal bruge i Dan-

mark, er råolieprisen i

2011 omkring 80$/tønde

(omregnet til danske kro-

ner og GJ), og vil først nå

110 $/tønde i 2020. n

Umiddelbart efter Osama bin La-

dens død faldt oliepriserne. Det eu-

ropæiske råolieprisindex, Brent-in-

dexet, faldt fra 125 $/tønde til lige

under 110 $/tønde, men olieprisen

steg siden lidt igen

og ligger nu af områ-

det 110-115 $/tønde.

Det forventes, at

man kan købe råolie

til levering om et år

til 113 $/tønde.

Osama bin Ladens død sænker olieprisen

KORTN

YT


Besøgende i det Sydfynske Øhav vil i pe-rioden 3. – 17. juli kunne opleve et sejlskibmed det store orange energitjenestelogo. Skibet vil blive ført sikkert fra havntil havn af energitjenesteansatte, hvorder hvert sted vil blive stillet et telt op påkajen, hvorfra der vil blive informeret om

energibesparelse. Børn og barnlige sjælevil få hjælp til at bygge små solcelledrevneskibe, og man vil få mulighed for at fåmålt sit eget personlige CO2udslip meddet medbragte CO2meter.

Peter Bolwig, Energitjenesten n

Sejlplanen er:rudkøbing d. 4. julimarstal d. 6. juliFåborg d. 8. juliSønderborg d. 10.julilyø d. 12. juliÆrøskøbing d. 14. juliSvendborg d. 16. juli

Energitjenesten – nu til søs

Fukushima-nytFor at børnene atter kan komme i skole iFukushima-området har den japanske regering hævet det tilladelige strålings-niveau til en grænse, der ligger 165 gangeover den normale baggrundsstråling.Dette er 133 gange højere end det niveausom U.S. Environmental ProtectionAgency tillader for den amerikanske be-folkning. Dermed kan japanske skolebørnudsættes for et strålingsniveau svarendetil det som International Commission onRadiation Protection har fastsat for arbej-dere på kernekraftværker. I modsætningtil arbejderne kan skolebørnene ikke fra-vælge at blive strålepåvirkede. n

Strålingsgrænsen er nu 2.000 millirem (20 mSv/år).

Kevine Ssebina har besøgt flere afde familier, der har fået en solcelle-lampe, for at høre, hvilke oplevelser

familierne har haft med solcelle-lampen.

En af familierne havde netop fåeten lille søn. Hans ankomst til verdenvar noget mere dramatisk end de fles-tes. Moderen skulle føde midt om nat-ten, så hendes mand cyklede på hospi-talet med hende. Det eneste lys på denmørke vej kom fra solcellelampen, somde tog med sig (i Uganda har man ikkeråd til at have lys på cyklerne).

Mor og barn reddet.Projektet organiseres af ulands-

organisationen JEEP i samarbejde medEnergi Nord. n

Solstrålehistorie fra Uganda

Solcellelampen har reddet liv. På billedetses Helle Pasgaard, Energi nord og KevineSsebina fra jEEP i uganda.


Måske det mest intense og inspirerendelandsmøde til dato.

Uddrag fra debatten: Som kommen-tar til om det kan betale sig at skabe etbæredygtigt samfund, blev det fremført:Kan et bryllup svare sig? Kan kongehusetsvare sig? Der sker en udvikling, hvor be-folkningen fx har accepteret regnvands-opsamling, så noget kan man gøre. SomNiels I. Meyer tidligere har sagt det”Økonomer har bevist, at det ikke kanbetale sig at redde verden!”

Landsmødet fandt sted den 8. maj iFredericia. n

Landsmøde i VedvarendeEnergi

Grøn symaskineHvem vidste, at Toyota startede som ensymaskine i 1945. I dag tænker manumiddelbart på et bilmærke, når mannævnet navnet Toyota, men Toyotaproducerer fortsat også symaskiner –

oven i købet miljøvenlige af slagsen.Ved produktion af den nyeste grønneToyota-symaskine (ECO15CG) er der39% mindre belastning af miljøet endved almindelige symaskiner. n

Endnu en tegneserie om Samsø som vedvarende energi-ø har set dagens lys.Denne gang fra new york. n

DonationMetro-Schrøder Fonden har done-ret kr. 15.000 til VedvarendeEnergi.Vi takker for beløbet.

Bestyrelsen består af(fra venstre): madsPeter Schreiber, larsCampradt, Henningrasmussen, SvenErik Holm, janusHendrichsen, jakobWorm, marianneBender og uffe Vin-ther, yderligere blevvalgt Søren Pedersen(ikke med på foto).Derudover er SørenDürr Grue og mortenBlarke medlemmer afbestyrelsen.

General Electric spår stor fremtid for solceller”Solceller kan levere billigere el end elektricitetproduceret ud fra fossile brændsler eller atom-kraft i løbet af de næste tre til fire år på grundaf innovationer.”Mark M. Little, global research director for General Electric, 26. maj 2011.

”Filt”BordskånereKvinder i Nepal produ-cerer disse dyr af filt under Fair Trade betingelser (kontrol-leret af Celia Suzanne Sluijter og Janske Megens). www.xoplus.nl n

Foto

han

s Pe

ders

en


Den nye verdensorganisation forvedvarende energi starter for al-vor. Det gør den CO2-neutrale byMasdar også – midt i ørkenen.

I april i år, 4-5/4, holdt IRENA sit første mødemellem medlemslandene. Det er en af-gørende begivenhed for en ny organisation:her besluttes hvor, hovedsædet skal være,hvem der skal være generalsekretær, oghvordan det første arbejdsprogram skaludformes.

Tilløbsstykke

En række lande, bl.a. Danmark og Tyskland,havde foreslået sig selv som værtslandfor hovedkvarteret IRENA (InternationalRenewable Energy Agency); men det blev

Abu Dhabi i De forenede Arabiske Emirater,der løb af med sejren, bl.a. ved at tilbydestor økonomisk støtte til IRENA. Udoverhovedkvarteret får IRENA et teknisk centeri Bonn, som åbner til september. Generalse-kretæren blev den kenyanske FN-diplomat

Adnan Amin, der bl.a. har arbejdet i FNs mil-jøorganisation UNEP.

Siden IRENA blev startet i 2009 er IRENAblevet noget af et tilløbsstykke: 149 landehar underskrevet organisationens statutterog de forventes dermed at blive medlem-mer. 69 lande har ratificeret statutterne oger derfor fuldgyldige medlemmer.

Nu er IRENA så for alvor parat til athjælpe verdens lande med at få mere ved-varende energi. På medlemsmødet blevvedtaget et ambitiøst samarbejde om VE-teknologi og VE- politik. Der er bl.a. planerom en "toolbox" til innovation, "road-map-ping" af strategier og scenarier og tekno-logivurdering.

En varm stol

Det lykkedes den danske delegation atsikre Danmark en plads i IRENAs styrenderåd (IRENA Council); men der er også brugfor, at vi får danske erfaringer med i orga-nisationens praktiske arbejde. Andre landehar allerede besluttet sig til at bidrage, fxbetaler Tyskland for det tekniske center iBonn, og Japan har sendt tre medarbejderetil at hjælpe IRENAs hovedkontor. Vi børfra Danmark kende vores besøgelsestid ogbidrage aktivt til at få danske erfaringermed via konkret samarbejde om aktivite-ter, støttet af bidrag fra Danmark.

Uanset hvad Danmark som land beslut-ter, kan danskere søge job i IRENA; der eringen danske medarbejdere i dag. Det erIRENAs plan at ansætte medarbejdere i treår med mulighed for forlængelse med treår mere. Arbejde i IRENA er derfor ikke enlivstidsstilling, men en mulighed for at ar-bejde i en periode for VE under andre him-melstrøg

Masdar - en VE by i ørkenen

Den ambitiøst planlagt VE-by, Masdar, ioliestaten Abu Dhabi i Den Persiske Golf erved at blive til virkelighed. Den første bloker åbnet, man kan køre rundt med compu-terstyrede elbiler i gange under byggeriet,se det teknologiske institut (der fylder detmeste af den første blok), se sol- og vindin-stallationer m.m. Stedet er stadig temme-lig småt: det tager få minutter at gå fraden ene ende til den anden, elbilerne kankun køre mellem to stationer, og hvis ikkeman arbejder på det teknologiske institut,er der ikke meget at kommer der efter.

Masdar er placeret i ørkenen uden forAbu Dhabi, langt fra det det meste; men fåminutter med taxi fra Abu Dhabis internati-onale lufthavn. Så hvis entusiasmen forprojektet fortsætter hos Abu Dhabis emir,er der gode fremtidsmuligheder for Masdarsom udstillingsvindue for VE.

Det er planen, at IRENA skal flytte tilMasdar, hvilket var et af argumenterne forat lægge IRENA i Abu Dhabi.

Masdar er blot en af en række tema-be-byggelser, som Abu Dhabi har eller plan-lægger. Der er planlagt en kunstby med etGuggenheim museum (åbner 2013), enFormel 1 racerbane, en økonomisk frizone,et atomkraftværk (planlagt til start 2017)og andet.

Læs hvad de selv skriver: www.masdar.ae

Gunnar Boye Olesen deltog som observatøri IRENAs første "Assembly" som repræsen-tant for VedvarendeEnergi og 92-gruppen,samt International Network for SustainableEnergy, der har observatør-status tilIRENA. s

s AF GUNNAR BOyE OLESEN

Gensynsglædenvar iøjnefaldende

blandt deltagerneved indvielsen afden nye verdens-

organisation forvedvarende

energi. De dele-gerede havde ty-

deligvis haftmange møder

rundt omkring iverden før irEnakunne blive en re-

alitet.Se side 25. Fo

to: G

unna

r Boy

e O

lese

n

IRENA's tilblivelse

1981: FN holder en verdenskon-ference for vedvarende energi,hvor bl.a. OVE deltager, oghvor der foreslås en internatio-nal VE organisation.

Omkring 1990. Flere støtteren international VE organisa-tion som en del af globalbæredygtig udvikling.

1992: FN's "Rio-konference" formiljø og udvikling afviser atstøtte en VE organisation pga.modstand fra bl.a. USA. NGO

netværket INFORSE dannesbl.a. med det formål at arbejdefor en global VE-organisation.

2002: På FN's konference forbæredygtig udvikling i Syda-frika inviterer Tyskland til enkonference om VE, pga. demagre resultater fra konferen-cen.

2004: Den internationale VE-konference afholdes i Bonn iTyskland. Den tyske parlamen-tariker og VE-forkæmper Her-mann Scheer får mandat fraden tyske stat til at samlelande om IRENA.

2008: Der er støtte til at samleen forberedelseskomite i april iBerlin.

2009, januar: IRENAs stif-tende møde blev afholdt iBonn, 75 lande underskrevstatutterne.

2009, juni: Efter en kraftiglobby-indsats fra Abu Dhabibeslutter de deltagende lande,at hovedsædet skal være i AbuDhabi, og at generalsekre-tæren skal være den franskeHelene Pelosse. Tyskland får etteknisk center, som landet selv

finansierer. Opbygningen afhovedkvarteret begynder her-efter i Abu Dhabi.

2010, juli: 25 lande har ratifice-ret IRENAs statutter og organi-sationen bliver en fuldgyldiginternational organisation.

2010, november: Pga. pro-blemer med bl.a. samarbejdeerstattes Helene Pelosse af denkenyanske FN-diplomat AdnanAmin.

2011. Første Assembly afholdes i4.-5. april


masdar by er plan-lagt som en CO2-friby midt i ørkenen.En lang række afbygningerne er nurejst men ikke ind-taget som kontorerog boliger.

Foto

: Gun

nar B

oye

Ole

sen


Gammelt byhus reno

De største udfordringerCamilla Sandfeld fra Business Center Bornholm/VæksthusHovedstadsregionen har været projektleder, og skal hunnævne de største udfordringer undervejs, bliver det:* At holde fast i bæredygtige produkter, herunder ikkemindst at modstå lobbyarbejde, fx i forbindelse med valgaf isolering.

* At finde dokumentation for de tiltag, der blev sat i værk.* At kæmpe for, at ejendommen blev fritaget for tilslutningtil fjernvarmen – en kamp, der blev tabt.

Foto

s: C

amill

a Sa

ndfe

ld

Kirkestræde 47 i Nexø står nusom bevis på, at selv gamle husekan energirenoveres uden atændre deres ydre fremtoning

For halvandet år siden begyndte tømrerMikkel Pedersen at se på hus. Familienbestod dengang af ham, Dorthe og søn-nen Noah. Siden er endnu en søn kom-met til, Hannibal.

”I starten ville vi bare købe et storthus og selv sætte det i stand, men vifandt så ud af, at vi lige så godt kunnegøre det så godt som muligt energi-mæssigt,” fortæller Mikkel Pedersen.

Valget faldt på et byhus på Kirke-stræde i Nexø på Bornholm. Huset er fra1866, og det var godt slidt.

”Det var ikke pænt. Men det varstort, og det var et hus med mange kva-dratmeter og mange muligheder,” for-tæller Mikkel Pedersen. Desuden varprisen overkommelig: 550.000 kr. Dervar med andre ord også råd til en reno-vering, herunder ikke mindst at se påhusets forbrug af energi.

Et helt hold eksperter på banen

Renoveringen er nu gennemført, og 1. februar rykkede familien ind i Kirke-stræde 47.

Mikkel Pedersen er undervejs bleveten hel del klogere på, hvordan man fåret gammelt, bevaringsværdigt byhusned i lavenergiklasse 1. Det skyldes, atBornholms Bygge- og Anlægsklynge fiknys om hus-købet og spurgte Mikkel Pedersen, om han og hans familie havdelyst til at gøre deres renovering til et demonstrationsprojekt. De sagde ja, ogdermed kom et helt hold eksperter påbanen. Når der blev holdt byggemøder,sad der således både repræsentanter fraEnergitjenesten, Steenbergs Tegnestue

i Rønne og Videncenter for BæredygtigtByggeri rundt om bordet, og Mikkel Pe-dersen indrømmer gerne, at renove-rin-gen på den måde blev noget mere kom-pliceret, end han havde forestillet sig,for der var også mange meninger om,hvordan tingene skulle gribes an.

”Så vi måtte gøre det klart, at det ervores hus og os, der træffer beslutnin-gerne. Men vi har været fleksible, og vihar mødt en masse kloge og interes-sante mennesker,” siger Mikkel Peder-sen.

Omvendt har hans praktiske vidensom tømrer også givet eksperterne nyviden, eller som ingeniør Henrik Blyt, leder af Videncenter for BæredygtigtByggeri, udtrykker det:

”Vi på konstruktøruddannelsen påVIA University College har den teoretiskeviden, mens Mikkel Pedersen har givetos den praktiske viden. Desuden har vilært en masse om, hvor vigtigt det er atfå brugeren med og involvere ham i allebeslutninger.”

Husets ydre må ikke ændres

En af de mange udfordringer var, at Kir-kestræde 47 ligger i den gamle del afNexø. Byhuset er derfor omfattet af enbevarende lokalplan, og ifølge den måhusets ydre ikke ændres. Det betødbl.a., at familien ikke kunne få lov at pla-cere ovenlysvinduer som de ville, menogså, at der ikke måtte anbringes sol-fangere eller solceller på taget. Det varheller ikke muligt at slippe for fjernvar-men, selv om huset efter renoveringenhar et meget lille varmebehov – nær-mere bestemt 35 kWh om året pr. kva-dratmeter.

En stor del af varmebehovet dækkesnu af en varmepumpe, der henter varmefra udsugningsluften i husets ventilati-onsanlæg. Desuden er der lagt 48 meterjordrør på den 850 kvadratmeter storegrund.

I vinterhalvåret vil jordrøret hævetemperaturen på den friske udeluft iventilationsanlægget, mens jordrøret isommerhalvåret vil sænke temperatu-ren på den friske udeluft til ventilations-anlægget. Populært sagt udjævner jord-røret på den måde variationen i tempe-ratur på den indsugede udeluft.

Huset har desuden fået helt nyt be-tondæk ned mod kælderen, og den ind-vendige isolering er op til 50 cm tyk.Den har reduceret boligarealet fra 210til 160 kvadratmeter, men som MikkelPedersen bemærker, er der fortsat rige-lig plads til familien.

Træfiber i stedet for mineraluld

Efter ønske fra de involverede parter erder er brugt træfiber til isoleringen i ste-det for mineraluld.

”Det skyldes ikke, at vi foretrækkerden ene form for isolering frem for denanden, men at vi på Videncenter forBæredygtigt Byggeri gerne vil forske i,


s AF IB SALOMON

veret til energiklasse1

Butik bliver showroomEjendommen Kirkestræde 47 har rum-met en købmandsbutik og senere bådeen genbrugsbutik og en tøjbutik. Nu fårbutikslokalet en ny rolle, for det skal franæste år fungere som showroom, hvorman dels kan følge, hvordan ejendom-men blev renoveret, dels følge det aktu-elle energiforbrug. Ejerne af byhuset hardesuden indvilget i at vise rundt i husetfire gange om året, ligesom Kirkestræde47 kommer til at indgå i de ”energytours”, som Business Center Bornholmtilbyder besøgende med interesse forklima og energi – og dem bliver der flereog flere af. Billeder, tegninger og bereg-ninger fra huset kan findes påwww.bornholm.dk/cms/site.aspx?p=1001Ombygningen vil desuden få sin

egen hjemmeside, hvor man bl.a. kanfølge den løbende energiovervågning afhuset.

Demonstrations-byggeriet og udvik-lingen af uddannel-sen til Grøn Hånd-værker har væretstøttet af de to Eu-ropæiske Struktur-fondsprojekter, derkaldes ”Klynge-udvikling i udkants-områder” og ”Kom-petence-forumBornholm”.


hvor effektiv træfiber er som isolering.Det gør vi bl.a. ved at måle temperatur-fald og sammenligne med andre demon-strationsbyggerier,” forklarer HenrikBlyt. For at undersøge, hvor godt træ-fibrene transporterer fugt, er der forhver 20 cm indsat fugt- og temperatur-følere i hele konstruktionen, således atden absolutte fugtighed kan bestem-mes.

Der er så vidt muligt brugt certifice-ret skandinavisk træ ved renoveringen,ligesom der er brugt så lidt stål og pvcsom muligt, alt sammen for at gøre om-

bygningen så bæredygtig som mulig.Da renoveringen var til ende, blev

der gennemført det, der kaldes enblower door test, en test, der skal vise,hvor tæt huset er. Kravet i den nye pas-sivhusstandard for renoveringer er 1,0 li-ter/sek pr. kvadratmeter, men huset iKirkestræde ligger helt nede på 0,21 li-ter pr. sekund pr. kvadratmeter – et re-sultat som man fra Videncenter forBæredygtigt Byggeri ikke tøver med atkalde ”fremragende”. Centret har nu hyret firmaet Ellehauge & Kildemoes forat få huset certificeret – i mangel på dan-ske normer vil det ske efter de tyske.

Renoveringen har kostet Mikkel Pe-dersen og hans familie omkring 800.000kr., så huset alt i alt står dem i omkring1,5 millioner kroner. Og selv om forløbethar kostet tid og kræfter, har Mikkel Pe-dersen ikke fortrudt, og hans budskab tilandre, der køber et gammelt hus, er ”athvis det alligevel skal sættes i stand, vildet være dumt ikke at gøre det ordent-ligt.”

IB SALOMON ER FREELANCE JOURNALISTs

Håndværkere skal blivebedre rådgivereRenoveringer udgør mere end95% af aktiviteten i byggebran-chen, og ofte er det håndvær-kerne, der rådgiver og vejlederhusejerne. Derfor har håndvær-kerne en nøglerolle, også når detdrejer sig om at nedbringe ener-giforbruget i bygninger. 40% afDanmarks energiforbrug gårnetop til opvarmning. I erken-delse af det har Business CenterBornholm udviklet kurset ”GrønHåndværker” i samarbejde medBornholms Erhvervsskole. Kursetvarer fire uger og har kørt de tosidste vintre, og af øens 4-500håndværkere har omkring 60 nudeltaget i kurserne. Også hånd-værkere fra resten af landet hardeltaget i kurserne.

”Det har været en fantastiskchance, både for at få håndvær-kerne i tale og for at udvikle de-res kompetencer, for der er ikkeden store tradition for efterud-dannelse blandt håndværkere”,siger projektleder Camilla Sand-feld. Hun håber, at kurserne gørhåndværkerne til bedre rådgi-vere, som også tør snakke medkunderne om ting, der ligger udover deres traditionelle fag-grænser.

Også arkitekter skal vide mereom energirenovering, og derforer Videncenter for BæredygtigtByggeri gået sammen med Arki-tektskolen i Århus om kurser ibæredygtig energirenovering. s

Byhuset i nexøefter den omfat-

tende renovering.

Foto

: Hen

rik B

lyt

Den 2. august 2007 planter Ana-toly Sagalevitch det russiske flagi 4.300 meters dybde på det dermed rette kan kaldes Nordpolen.Dermed er kampen om Nordpolensat ind. Og dermed kampen omde 22% af verdens endnu uudnyt-tede reserver af olie og gas.

Isen forsvinder

Det handler om is. MartinBreums bog hedder ”Nårisen forsvinder.” Om Nord-polen bliver isfri om somme-ren i 2015 eller i 2030 er deringen, der kan svare på i øje-blikket, men at sejlrutennord om Canada og Alaska –Nordvestpassagen – bliver en alminde-lig sejlrute i løbet af de næste årtier erder ingen, der tvivler på.

Det har mange aspekter. Når denmange meter tykke havis forsvinder, såforsvinder samtidig levestederne for deenorme mængder af alger, der lever iisen. Disse alger binder mængder af CO2og danner grundlag for atter andre orga-nismer. Når isen svinder forsvinder sam-

tidig den hvidhed, der reflekterer en stordel af den indstrålede solenergi tilbagetil universet. Solens energi afsættes i ha-vet og accelererer smelteprocessen. Ogolieskibe, fragtskibe, flotiller af turist-skibe vil sejle i farvandene Nord for Grøn-land. Nordpolen vil blive et turistmål!

Nyt land

”Jeg tror ikke, at du i historien kan findenoget eksempel på, at en nationalstat ikke

har raget de områder til sig, denkunne. Det er jo dét, det handlerom: Vi kan få nye rettigheder i etnyt område som nationalstat.Selvom det måske ser ud til ikkeat være noget værd, kan det jovise sig, at det er noget værd,”siger en anonym dansk embeds-mand til Martin Breum. Og så er

vi tilbage ved olieværdierne igen.

Per Stig Møller

Nøjagtig det samme er daværendeudenrigsminister Per Stig Møllers lede-tråd ved en tale i 2007 om de sikkerheds-mæssige aspekter ved at isen forsvinderi Arktis. ”(Udfordringerne) inkludererkonkurrence om naturressourcer, somnu bliver tilgængelige, om retten til nye

sejlruter, om uenigheder om maritimezoner og landområder, der tidligere vardækket af is. Disse udfordringer (…) harén ting tilfælles: De udgør potentiellerisici for sikkerheden. Snart skal vi disku-tere og afgøre: Hvem ejer Nordpolen.Det mener jeg i øvrigt, at vi gør.”

Geologi og politik

For at afgøre ejerskabet er det nødven-digt at afsløre de geologiske forhold ihavet nord for Grønland. Den danskestat har bevilliget 150 mio. kr. til detprojekt.

Samtidig har ”olien pustet til etgrundlæggende dilemma for Rigsfælles-skabet,” som Martin Breum skriver det.En del grønlændere higer stadig efterfrihed for det tvungne parløb med Dan-mark. ”For tilhængerne af RepublikkenGrønland vil jubilæet 2021 sikkert ståsom en passende flyttedag, især hvisolien til den tid flyder for alvor.”

Martin Breum har lagthele sin sjæl i at beskriveDanmark som stormagt iArktis. s

martin Breum: når isen forsvinder. 270 sider, kr. 299,-Gyldendal 2011.

Kampen om Nordpolen


s HANS PEDERSEN

Anmeldelse


Peter Jørgensen, Planenergi, går irette med Kjeld Hansen, der i sid-ste nummer af VE&M beskrev frem-tidens landbrugsland som enufremkommelig grøn ørken.

”Fremtidens vandløb og søer vil blive gemtaf vejen af mure af ti meter høje energipil,popler og uigennemtrængelige bevoksnin-ger af elefantgræs. Disse energirigtige mo-nokulturer vil hverken huse fugle, dyr eller

insekter af nogen betydning,” skriverKjeld Hansen (VE&M 2/2011).

Peter Jørgensen fra Planenergi serikke dette skrækscenarie for sig. ”Atdyrke pil i ådalene er helt urealistisk. Be-folkningen vil ikke have det, og det erheller ikke hensigtsmæssigt. Allerede idag springer ådalene af sig selv i pil,fordi der ikke længere er kreaturer til atafgræsse det. Der er behov for natur-pleje i ådalene. Det gælder om at holdedisse områder åbne med en produktionaf enggræs, som man høster og anven-

der i biogasproduktion. Derved kan manbidrage til at forøge biodiversiteten i en-gene, fordi man fjerner træ- og urteve-getation og derved fjerner næringsstof-fer. Hvis man vil have en rig flora ogfauna, skal man have udpint arealerne –man skal have fjernet næringsstoffer.”- Det minder om den gang, hvor vi havde

heste som trækkraft i landbruget.”Ja, det er tankevækkende, at vi tidli-gere har anvendt omkring en femtedelaf landbrugsarealet til produktion af biomasse til transport - altså heste.”

Tilskud eller ej

PJ skriver: ”at dyrke pil i ådalene er helt urealistisk. Befolkningen vil ikke have det, og det er heller ikke hensigtsmæssigt." Der ta-

ger han grumme fejl. Det er hverken befolkningen eller det hensigtsmæssige, der afgør, hvad de danske agroproducenter dyrker.

Det bestemmes helt suverænt af, hvor store ekstra tilskud der gives. Det ser vi allerede med de eksisterende pileskove, og hvem

husker ikke dengang, da hele Danmark blev gult, fordi EU-tilskuddet til rapsmarker blev sat i vejret. Dertil kommer, at selve dyrk-

ningsmetoden vil være afgørende for biodiversiteten. En græsmark er IKKE pr. definition biologisk interessant. Dyrkes den ratio-

nelt, vil den være tom for biologisk indhold. Udover græsset vil der ikke være noget at komme efter - nøjagtig som en velgødet

og sprøjtet bygmark.

Kjeld Hansen

Græs i stedet for s AF HANS PEDERSEN

- Hvis vi ser bort fra, om den dyrkede bio-masse skal ende som føde, foder ellerbiobrændsel, hvad er den ideelle pro-duktion af biomasse?

”Man skal have en stor produktion pr.arealenhed. Men samtidig skal manhave en opbygning af kulstof i jorden.Og det får man kun med flerårige afgrø-der, og der er græs enestående. Man fårabsolut ingen opbygning af kulstof i jor-den med majs. Græs er fremragende,fordi den ikke giver udvaskning, selv omdu gødsker. Dyrkning af græs kan bru-

ges strategisk i nitratfølsomme områderfx ved vandindvindinger. Her kan pilogså anvendes. Men pil bruges alene tilafbrænding. På længere sigt kan dermåske være tale om termisk forgasning,og så bliver pil mere interessant. Græs-set er til biogasproduktion og dermed tilen højværdig energiform i modsætningtil ren varme, der er nærmest uinteres-sant. Det får vi som spildvarme alle mu-lige steder. Det drejer sig om at produ-cere højværdige energiformer, der kananvendes til produktion af elektricitet.”

”Derudover kommer der gødning udaf biogasproduktion, som man kanflytte hen, hvor arealerne kan tåle det,”tilføjer Peter Jørgensen og fortsætter:”Gør man ikke noget, får man majs overdet hele, fordi der er bedst økonomi imajs. Miljømæssigt vil det være bedremed græs,” slår Peter Jørgensen fast ogslutter: ”Det burde man tænke over også tilrettelægge rammevilkårene efterdet.”

Peter Jørgensen er medarbejder ved Planenergi [email protected] s

.


grøn ørken

Bølge


Et af de første bølgekraftværkerer på vej fra forsøgsanlæg til vir-kelighed i havet ud for Hanst-holm.

Siden 2008 har Lars Elbæk stået i spid-sen for Dexa Wave Energy i kompagni-skab med én af bølgeenergipionererneLars Clausen.

Firmaet har i samarbejde med enlang række eksperter satset på et fly-dende bølgeenergianlæg, hvor to sam-menhægtede pontoner driver to hy-drauliske pumper. Et kendt princip somimidlertid endnu ikke er blevet ført ud ien salgklar praksis. Princippet er enkelt-hed – således bruges der beton til fly-derne så pris og vedligehold holdes pået minimum. Bølgepumpen kan bugse-res på plads af en slæbebåd med enkran til ankeranlægget og kan såledeshurtig flyttes til anden position eller re-paration.

Fra forsøg til virkelighed

Efter vellykkede forsøg i testtank påAalborg Universitet og i Limfjorden meden 1:10 skalamodel var man klar til atskalere op.

2. september 2009 vandt DEX-AWAVE miljøministeriets Clean Tech-pris på 140.000 kr. Og med denneblåstempling fulgte i december 2009som det første bølgeenergiprojekt 5mio. i støtte fra Energinet.dk til kon-struktion af en 1:5 skalamodel til afprøv-ning i Nordsøen. Samtidig indgikVækstforum Region Midtjylland mednetværk og administrativ støtte til at fåalle indenlandske og EU kompetencerpå banen.

Hanstholm og Malta

7. marts 2011 udskibede man 1:5 model-len fra Hanstholm havn. Den ligger for-ankret tre km fra kysten med et langttov til en flydebøje. Den produceredeelektricitet brændes af i varmelegemerfor at kunne måle produktionen. Efter få

dage målte man bølger på 7-8 meter ogbølgepumpen klarede uvejret med enkonstant produktion. Man står konstanti telefonisk forbindelse med video ogdataopsamling. Bølgepumpen har dagsdato været i havn en gang for at for-bedre nogle systemer, men mekaniskklarer den det aggressive havmiljø.

Takket være de lave etableringsom-kostninger på havet og den smidigerevedligeholdelse kan kW prisen blive lav.Omkostningerne til ilandførelse af elek-triciteten er ligesom for havvindmøl-lerne en akilleshæl. Langt ude på havetkan man måske med fordel producerebrint.

Men bølgepumper sælger ikke sigselv. Fokus er derfor lagt på øsamfundder benytter sig af dieseldrevne elvær-ker. Der er indgået en samproduktions-aftale med den maltesiske regering. s

Læs mere: www.dexawave.com;www.regionmidtjylland.dk/regional+ud-vikling

Bølgepumpens AF POUL MØLLER ANDERSEN

Denne 1:5 skalamodel af bølge-pumpen er nu til afprøvning iVesterhavet.

Batteriskiftestationer langs dedanske hovedfærdselsårer skalforvandle elbilen fra bybil til etreelt og miljøvenligt alternativ tilden traditionelle bil. Sidst på åretkommer verdens første elbil medudskifteligt batteri på det dan-ske marked, og elbiloperatøren.

Næsten alle bilproducenter har mindstén elbil på gaden eller på tegnebrættet.Afgørende for de fleste er batteriets kapacitet. Står det til Better Place bliverbatteriskiftestationer tankstationens af-løser. Her kan du få skiftet batteriet hur-tigere end du kan fylde tanken på din almindelige bil. Batteriskiftet foregårautomatisk, mens du sidder i bilen.

Egen tankstation i garagen

De første 15 batteriskiftestationer stårklar, når Renault Fluence z.E. kommer pågaden sidst på året. I løbet af første halv-del af 2012 vil i alt 19 batteriskiftestatio-ner og hundredevis af ladestandere i detoffentlige rum udgøre et næsten lands-dækkende netværk. Som abonnent hosBetter Place får du installeret privat lade-stander, så det kun er på ture ud over bat-teriets rækkevidde, at det er nødvendigtat skifte batteri. Mere end 95% af dan-skernes ture er inden for batteriets ræk-kevidde (som er 185 km ved blandet kør-sel ifølge NEDC standarden). I dagligda-gen vil du typisk benytte dig af, at du hardin egen ”tankstation” hjemme i garagen.

Elbilens klimapotentiale

Elbilen har intet udstødningsrør og ud-leder ingen direkte CO2 eller skadeligepartikler. Samtidig er den støjsvag ogforbedrer derfor miljøet i byerne mar-kant. Da strømproduktionen i Europa erkvotereguleret – med et fast loft over

udledningen, vil der ikke blive udledtmere CO2, selv om der kommer flere el-biler. Hver gang en konventionel bil ud-skiftes med en elbil reduceres CO2 ud-ledningen fra den ikke-kvotebelagtetransportsektor og flyttes over i denkvotebelagte sektor. Elbilen understøt-ter samtidig udbygningen af vedva-rende energi, da den kan aftage denfleksible produktion. Ser man bort frakvotesystemet, er der en indirekte CO2udledning fra strømproduktionen, menden svarer til cirka halvdelen af udled-ningen fra tilsvarende benzin- eller die-selbiler, og regnestykket bliver bedre ef-terhånden som andelen af vedvarendeenergi i el-produktionen udbygges.

Intelligent opladning

En moderne elbil trækker strøm som etparcelhus, og når elbilerne bliver ud-bredt vil det være nødvendigt, at oplad-

ningen tager hensyn til elnettets maksi-male kapacitet. Opladning skal såledesfordeles, så investering i udbygning afelnettet undgås. Det intelligente energi-system (også kaldet Smart Grid) skal

balancere spidsbelastninger og størstmulig andel af vedvarende energi til el-bilerne. På den måde kan elbilopera-tørerne være med til at sikre forsynings-sikkerheden og fornuftige priser påvindmøllestrøm og dermed gøre inve-steringer i vindmøller endnu mere at-traktivt.

CLAUS MELVEJ ER JOURNALIST. s


Elbilers AF CLAUS MELVEJ

Renault Fluence Z.E. er verdens første elbil med udskifteligt batteri.I sommeren 2012 lancerer Renaultden lidt mindre zoe – også medudskifteligt batteri.

Better Place er ifuld gang med atbygge et lands-dækkende net-værk af batteri-skiftestationer ogladestandere.

Det er planlagt,at batteriskiftetskal foregå auto-matisk mensføreren sidder ibilen.Begge fotos erfra israel.

Elbilernes år nul


Kvinder er nøglen til enbæredygtig fremtidFor hver dollar der anvendes til uddan-nelse af piger, får man en CO2-reduktion,der er fem gange større, end hvis man in-vesterer i energieffektivitet. Dette var enaf de overraskende konklusioner på et se-minar som blev afholdt af Nordisk Mini-sterråd ved FN's Kommission for Bære-dygtig Udvikling.Kilde: Nordisk Ministerråd 12. maj 2011. n

Syd Energi vil være grønFire mia. kr. vil Syd Energi investere dekommende fire år i grøn energi og rådgiv-ning.

Syd Energi skyder én mia. kr. i vind-møller.

- Vi har gennemanalyseret mulighe-derne for, hvor vi kan profitere af voresnuværende ressourcer og kompetencer tilat skabe fornyet indtjening, der kan skabeværdi for vores kunder. Og vindmøllernepasser utrolig godt ind i disse ønsker, sigerNiels Duedahl, adm. direktør i Syd Energi.

Ligeledes har man gennem et stykketid været i gang med at udvide inden for

forretningsområdet energi- og klima-løsninger. Kilde: Energy Supply og Syd Energi n

Indisk Suzlon spåsmarkant vækstDen indiske vindmølleproducent Suzlonventer omsætningsvækst i 2011/12 på optil 45 pct. En kvartalsopdatering viser etdriftsoverskud på 172 mio. dollars af enomsætning på 1.622 mio. dollars i 4.kvartal. For 2011/12 ventes omsætnin-gen at stige fra godt 3,9 mia. dollars til5,3-5,8 mia. dollars. I 2010/11 satte ord-retilgangen rekord med 4.000 MW, ca.halvt så meget som Vestas i 2010.Kilde: Jyllands-Posten 17. maj 2011. n

Kina i røg og dampMassiv økonomisk vækst har øget kine-sernes levestandard med deraf følgendeforureningsproblemer. ”Det er vigtigereend nogensinde at investere ansvarligt,”siger pensionskassernes investerings-chef Niels Erik Petersen, der netop ervendt hjem fra Riget i Midten.

Han besøgte blandt andet en cement-fabrik. Her var luften tyk af forurening ogsolide stålrækværk ædt bort af syreregn.Fabrikken havde anskaffet et luftrens-ningsanlæg, men endnu ikke fået installe-ret det. Typisk for et land, hvor kravet omøkonomisk vækst kommer i første række.Kilde: Pensionsnyt, maj 2011. n

Analyse halverer bilernes klimatrykBilerne på de danske veje vil tynge klimaetmindre og mindre de næste 25 år. Stik imodantagelsen om, at transportsektoren er denhårde nød at knække i kampen mod proble-matiske, menneskeskabte klimaændringer,viser en ny analyse, at udledningen af driv-husgassen CO2 fra transportsektoren i Dan-mark vil være næsten halveret i 2035. Un-dersøgelsen, som konsulentfirmaet EAEnergianalyse har lavet for benzinselska-berne, peger på et markant fald i udlednin-gen uanset om el- og hybridbiler får et gen-nembrud eller ej.

Ifølge analysen skyldes udviklingen enkombination af finanskrisen, og at der kom-mer stadig mere energieffektive biler på vejene. Kilde: Berlingske 12. maj 2011. n


Fiberfri isoleringw Perlite er en vulkansk stenw Ingen skadelige stofferw Uorganisk - rådner ikkew Miljøvenligw Høj isoleringw Fornybar ressourcew Kan genanvendesw Let at bortskaffew Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

Kunder dumper DONGsgrønne profil På trods af omfattende markedsføring harDONG Energy ikke formået at overbevisedanskerne om, at selskabet er førende pågrøn energi i Nordeuropa.

Det erkender koncerndirektør Lars Clau-sen, der i DONG Energy har ansvaret forsalg og distribution. En imageundersøgelseblandt 3.400 forbrugere - der både omfat-ter kunder hos DONG og hos andre energi-selskaber - har vakt forbavselse hos ledel-sen i DONG.

»Vi troede, at alle vores kunder vidste,at vi er det selskab, der gør mest for atvære grønt.

Men det er gået op for os, at kundernefaktisk ikke opfatter os som grønne. Påtrods af at vi vel er det mest klimavenligeenergiselskab, man finder i Danmark,« si-ger Lars Clausen, der nu vil sætte gang i enrække tiltag for at styrke DONGs position. Kilde: Berlingske 12. maj 2011. n

FN: Vedvarende energikan klare verdens energibehovNæsten halvdelen af den globale tilvækst ielproduktion kommer for tiden i form afvedvarende energi - vind, sol, biomasse m.m. Et klart indicium på at omstillingen til etgrønt, klimavenligt energisystem er i gang.Selv i kriseåret 2009 voksede den globalevindkraftkapacitet med over 30 pct., solcel-lerne med over 50 pct., og solvarme medover 20 pct.

Disse oplysninger gives i en 1.000 siderstor rapport om vedvarende energi som kli-mastrategi, udarbejdet af FN's Klimapanel,IPCC, og i går offentliggjort under paneletsmøde i Abu Dhabi. Kilde: Information 10.maj 2011. n

Hurtigt bredbånd styrer hvor danskerneønsker at boDanske boligkøbere vægter hurtigt bred-bånd, når de skal vælge bolig. Mere end hveranden dansker vil således ved køb af boligvide typen af bredbåndsforbindelsen, oghver fjerde vil helt fravælge et boligområde,hvis internetforbindelsen er for langsom. Detviser en ny undersøgelse fra analyseinstitut-tet Userneeds, udarbejdet for Dansk Energi.

Danskernes adgang til hurtigt og sta-bilt bredbånd er efterhånden blevet såvigtig, at mange ser det som vigtigt iforbindelse køb af nyt hus bolig. Såledesvil over 60 procent af danskerne, vedkøb af bolig, spørge ejendomsmægle-ren om, hvilken type bredbåndsforbin-delse der er i boligen, og for 25 procentaf danskerne vil en langsom bredbånds-forbindelse i en by, kommune eller re-gion være udslagsgivende for, hvorvidtde vil bosætte sig det pågældende sted.

Det er særligt borgere mellem 18-34år der vil fravælge et område, hvis derikke er hurtigt bredbånd. Her er detnæsten 30 procent, som ville finde sig etandet sted at bo, hvor adgangen til net-tet var i orden.

Kilde: Userneeds og Thomas Woldiderich, Dansk Energi. 12. maj.2011. n

Øget vandkraft giverbilligere elStigende vandstand i de nordiske vand-magasiner medførte et fald i elpriserne i

Norden i april. I både Vest- og Østdan-mark faldt den gennemsnitlige spotprisfra 41,1 øre pr. kilowatt-time i marts til39,0 øre i april. De øvrige nordiske prisom-råder oplevede lignende prisfald.Kilde: Nordjyske Stiftstidende 10. maj 2011. n

Grøn energi vokser hurtigere end ventetPotentialet i vedvarende energi er under-vurderet, konkluderer FNs klimapanel i enny delrapport. Ifølge rapporten er der isæruudnyttede muligheder i sol, og samlethar den grønne energi teknisk potentialetil at levere mere end 20 gange denenergi, vi bruger i dag.

Allerede i 2050 kan vedvarende kilderifølge Klimapanelet relativt let dækkenæsten 80 pct. af klodens energiforsy-ning. Det kan dog kun lade sig gøre, hvisalverdens regeringer investerer de nød-vendige midler – cirka 1 pct. af klodenssamlede BNP – i at fremme den grønneomstilling.Kilde: Politiken 10. maj 2011. n

MalingIsolering

Trælegetøj

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

D ET G RØN N E H U SØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk


Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge

Tlf. 56 27 50 50 · [email protected] · www.batec.dk

BATEC Solvarme A/S

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

Tidsskriftet der

tager pulsen på dansk

og international

miljøpolitik

NR. 3 | 15. ÅRGANG | OKTOBER 2008

GLOBALØKOLOGI

TEMA Overbefolkning – en klimatrussel?

www.ecocouncil.dk

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Læs Global Økologi !Læs Global Øk

er om klimummatis n et grPrøv

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

!

g.dviklingsuolknina og befer om klim

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

ologiLæs Global Øk

GOLAB

?

IO

ll?essurtamillikklne–gninkllkofebrevOAMET

OL

KØOOLG

8002REBOTKO|GNAANGRÅ.51|3.RN

kitilopøjlljim

lanoitanretnigo

k snadåpneslupregat

redtetfirkssdiT

?reggybdn. irb paksngt re: EottooyK

seklnreog fninklofebrve: OdyS

resrusref g aurbrofrve: OremetsysokØ

tetnved nre erær fi e: VnalpsnedreV

v v d s

s s

e [email protected] [email protected]: E-m et gr

e Rådologiskgives af Det Øk-udologil Øk kologiaGlobdsskriftet

.ecocouncil.dkwwww.ecocouncil.dke på ers m

g på tlf.: 3315 0977 eller ring.gsua og bef

Fremtidens miljø skabes i dagiske RådDet Økolog

Hover Kirkevej 49 · 7100 VejleTelefon 75 85 38 65Mobil 20 33 38 [email protected]

VEJLE VVS & ØKOBYGVEJLE VVS & ØKOBYGVEJLE VVS & ØKOBYG

Aut. VVS-installatørNiels Reiter -

Alt i VVSSolvarme

VEJLE VVS & ØKOBYG

Aut. VVS-installatør

Hover Kirkevej 49 · 7100 Velefon TTelefon 75 85 38 65

Mobil 20 33 38 [email protected]

BrændekedlerForhandler af

pillefyrKMP

ejle00 V e

[email protected]

w Bæredygtige afløbsanlægw Pileanlægw Beplantede filteranlægw Nedsivningsanlæg w Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 8700 Horsens · 26 20 22 86 · [email protected]


HUSET 2015- EN REN ENERG IOPLEVELSE

www.platech.dk

S og SF satser påenergi og klima Ifølge S og SF skal Danmark være detførende test- og demonstrationsland forvedvarende energi, energibesparelser ogintelligente net. Dermed vil Danmark ihøjere grad kunne tiltrække udenlandskeinvestorer og firmaer på hele energi-områ-det. Konkret foreslår de to partier følgende:- Flere energiinvesteringer. - Udbygning af vindkraft. - Bedre udnyttelse af udsving i elprisen. - Klimafond til investeringer i internatio-

nale klimaprojekter. - Øget indsats på biogasområdet. Kilde: Altinget 17. maj 2011. n

Merkel vil af med a-kraftTyskland kan drage massive fordele af atlukke sine eksisterende atomkraftværker ogi stedet satse på vedvarende energiformer.

I de øvrige europæiske lande har atom-katastrofen i Fukushima i Japan indtil vi-dere ikke ændret afgørende på energipoli-tikken. Rusland, Storbritannien, Frankrigog Polen satser fortsat på atomkraft sombærende led i den nationale energiforsy-ning, mens Italien og Schweiz har indstilletbygningen af nye reaktorer.

Alligevel vurderer eksperter, at Tysklandskursskifte vil få globale følgevirkninger. Kilde: Information 13.maj 2011. n

Det grønneste af det grønneVed at være flyttet i en miljøcertifice-ret bygning i Vallensbæk sparerrådgivningsvirksomheden Capgeminii dag mere end 30 pct. på drifts-omkostningerne.

»Hvis vi kigger på el, har vi sparetover 50 pct. af vores tidligere forbrugved at bo i en intelligent bygning, sådet lever mere end op til vores for-ventninger,« siger Pia Rybenfeldt, derer adm. direktør i Capgemini. Kilde: Jyllands-Posten 17. maj 2011. n


Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

Bliv medlem

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.Privatperson kr. 300,-Virksomhed eller organisation kr. 475,-Undervisningsinstitution kr. 1.000,-(incl. 10 tidsskrifter)Bankindbetaling: 8401 - 4203768

tlf. 86 76 04 44 www.ve.dk · [email protected]

landsforeningen Økologisk Byggeriarbejder for at fremmeøkologisk byggeri.Privatperson kr. 300,-Studerende eller pensionist kr. 200,-Virksomhed kr. 1.000,- + moms

tlf. 64 41 64 96

www.lob.dk · [email protected]

En del grønlændere higer stadig efter frihed for det tvungne parløb med Danmark.”For tilhængerne af Republikken Grønland vil jubilæet 2021 sikkert stå som en passende flyttedag, især hvis olien til den tid flyder for alvor.”

Læs Kampen om Nordpolen side 29

Documents

Nr.3/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø