Nr.4/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi&Miljø

FOKus: uddannelse i bæredygtigt

byggeri 8-18n 4 minimølle med minimal effekt

n 30 Varmepumpen der kom ind i varmenn 19 Kommunale solceller

n 20 skype fra Kibera

a u g u s t · s e p t e m b e r · 4 / 2 0 1 1

”Vores udledning af CO2 bidrager uforholdsmæssigt megettil klimaændringer, som rammer de fattigste lande hårdest.”

Finn Tobiesen, VedvarendeEnergi, side 27

IND

HO

LDI dette nummer er der fokuspå ”Uddannelse i bæredygtigtbyggeri”. Fokus er samlet afRandi Pisani og Hans Pedersen.

3 Leder

4 Minimølle med minimal effektSiden nytår har hver uge været enskuffelse for Karsten Søgård fra Billund. Hans mølle blev lovet en effektpå op til 5000 kWh om året, men virke-ligheden viser sølle 1000 kWh. Flereminimøller under 5 kvm bestrøget areal leverer ikke den strøm, som pro-ducenterne lover.

6 El-opvarmede huse får dårligenergimærkning”Hvis man er den lykkelige ejer ellersælger af et elopvarmet hus, så skaldet beregnede energiforbrug gangesmed 2,5. Dermed bliver energimærketmeget dårligt, og huset vanskeligt atsælge,” fortæller Johan Lorentzen fraEnergitjenesten Bornholm.

8 Når bæredygtighed bliverkonkret…”Ingeniørskolen er ikke en stor homo-gen masse,” siger Jørgen Lange Niel-sen fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

10 Energivejlederen og energieXpertenAlle parter skal være i stand til at løsede tekniske og praktiske udfordringer,der er inden for byggeri, renovering ogenergieffektivisering, så vi kan mod-

svare det krav, der stilles om et fossilfrit Danmark i år 2050 - og gerne før.

12 Grønt byggeri Nu er turen kommet til Bornholm. Hvisen hel landsdel i løbet af de nærmesteår bliver selvforsynende med energi, vildet vække opmærksomhed over helekloden. Det er baggrunden for, atVidencenter for Bæredygtigt Byggerihar engageret sig i efteruddannelse afhåndværkere på klippeøen.

14 Tradium i partnerskab om+energihus”Det er utrolig spændende, at vi har enarkitekt her i vores område, som ermed i superligaen inden for energiven-ligt byggeri,” siger uddannelseslederPeter Pedersen fra Tradium i Randers.

16 Grimme huse gør os syge.Smukke huse gør os sundeGennem de seneste år har et bæredyg-tigt arkitektonisk eksperiment fundetsted på Arkitektskolen Aarhus.

18 Den gode historie for hele verdenHvad gør vi, når ”Vækst” er øverst påagendaen for de fleste firmaer og nationer?

19 Kommunerne ser lyset i solceller70 nysgerrige deltagere fra landets 98kommuner mødte op til temadag i Skive. Flere kommuner vil være CO2-neutrale inden for 15-20 år. Store prisfaldpå solceller betyder, at solcellestrøm foralvor bør medtænkes i planerne.

20 Under samme Skype"Hallo Aarhus - are you there," lød starten 14. juli på web-konference mellem skoler i Kibera og Danmark.

22 KORTNYT

26 Frivillig i Europa

27 Cadeau til VedvarendeEnergiEfter flere års forberedelse indgår Vedvaren-deEnergi nu en 3-årig programaftale medDanida. ”Aftalen er et skulderklap og en aner-kendelse af VedvarendeEnergis mangeårigeinternationale arbejde,” siger Finn Tobiesen,chef for den internationale afdeling i VE.

28 Færøerne vil vedvarende energiErhvervsminister Johan Dahls hedestedrøm er, at Færøerne kan eksportere vedvarende energi fra havstrømmen og tidevandet til Europa.

30 Varmepumpen der kom ind i varmenEnergitjenesten er nu rustet til varme-pumperådgivning. Det væsentlige er, at kunder, der henvender sig og har et oliefyr, bliver klædt på til at tage den rigtige beslutning, og det kan være fjernvarme, pillefyr eller varmepumpe.

32 Fra grå til grønDu har mulighed for indflydelse i dit lokale elforsyningsselskab. Brug den!

34 Vi giver ordet til politikerneVedvarendeEnergi inviterer til seminar om omstilling til vedvarende energi påChristiansborg, fredag d. 9. september.

side 8 side 20 side 26 side 30

Forside:Mange unge er interesserede ibæredygtigt byggeri. Tekniskeskoler, ingeniørhøjskolen, arki-tektskolen og handelshøjskolentager udfordringen op.

udgivere:VedvarendeEnergi og Landsfor-eningen Økologisk Byggeri (LØB).

redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus CTlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

redaktion:Claus Christensen, Ib Johansen(valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, HansPedersen (ansv.), Randi Pisani ogSigrid Soelberg Vestergaard.

redaktionen afsluttet: 21. juli 2011.

Næste nummer udkommer7. oktober 2011.

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.29. august 2011.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser oganvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

Oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

tryk: Øko-Tryk, Skjern

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningersholdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Vedvarende Energi&Miljø

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11 3

Grøn strøm, grønt image, grønne butik-ker. Grøn er langsomt ved at blive modefarve. Dog ikke for den globaleskibsfart, der forurener mere end densamlede forurening fra transport pålandjorden.

90% af den globale varetransport foregår med skib. Hvoraf følger: Øgetglobal opvarmning, øget forureningmed CO2, kvælstofilter og partikler og50.000 for tidlige dødsfald i Europa.

Alene skibsruterne gennem de danskefarvande forårsager hvert år 4.000 tabteleveår i Danmark.

Den globale skibsfart er en del af ver-den og skal derfor være en del af denglobale klimapolitik, når Kyoto-proto-kollen skal have en afløser.

Dansk skibsfart kan skyde papegøjenved at være først med ny teknologi ogkrav om nyt design af skibe, der radikaltmindsker forureningen fra skibsfarten.

LEDERAt stille sådanne miljøkrav vil være til

gavn for dansk erhvervsliv, for folke-sundheden og for klimaet.

Hvis de værste vildskud i klimapoli-tikken skal beskæres først, er det påhøje tid at begrænse forureningen fraskibsfarten.

Hans Pedersen

GRØNNE SKIBE

sidste: den internationale maritime organisation (imO) har netop vedtaget atstræbe efter øget energi effektiviteten iskibstrafikken!

Undgå de værste faldgruberDet skal du være opmærksom på,før du køber en minimølle: • Vælg en god, gennemtestet

mølle, designet til jævne, dan-ske vindstyrker

• Placér møllen højt i et heltåbent landskab

• Forlang garanti for produkti-onstallene

• undersøg på internettet, omandre har haft problemer medden pågældende mølle

• Opsæt et såkaldt anemome-ter, der kan afsløre om vind-forholdene er gode nok påden valgte placering

4 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

Karsten Søgaard fra Billund blev lovet en vindmølle med eneffekt på op til 5000 kWh omåret, men virkeligheden viser ensølle ydelse på 1000 kWh. Flere minimøller under 5 kvm bestrøget areal leverer ikke denstrøm, som producenterne har lovet.

Siden nytår har hver uge været en skuf-felse for Karsten Søgård, når han har re-gistreret, hvor lidt hans vindmølle af ita-liensk fabrikat har produceret. Regnetud på årsplan vil møllen højst producere1000 kWh. Et gennemsnitligt elforbrug ien almindelig husstand er til sammen-ligning på cirka 5000 kWh om året.

”Producenten oplyste, at møllen,som har et bestrøget areal på 4.9 kvm,skulle kunne producere op til 5000 kWhom året. Jeg vurderede selv – ud fra pro-ducentens vindmålinger i området, atmøllen ville yde 3500 kWh. Men realite-ten er, at siden nytår har møllen produ-ceret cirka 500 kWh på et halvt år,” for-tæller Karsten Søgaard, som har place-ret møllen på sin mark på en 17 meterhøj gittermast.

Karsten Søgaards vindmølle er enCarlo Gavazzi 3K til en normalpris på110.000 kr. Med den ringe effekt er til-bagebetalingsprisen på 60 år. Fra sinlandejendom kan han kigge over på firestk. Nicon vindmøller på en størrelse af1 megawatt hver, som har tjent sig selvind på syv til otte år.

Mangler svar

Karsten Søgaard har flere gange hen-vendt sig til producenten for at få juste-ret møllen til at yde det lovede, eller forat få producenten til at købe møllen til-bage. Han har rykket adskillige gange

forgæves uden at få svar fra den italien-ske producent.

Hans råd til andre, som overvejer atkøbe en minimølle med et bestrøgetareal på 5 kvm eller vinger med en ra-dius på under 1 meter, er, at producen-ten skal kunne dokumentere troværdigetestresultater over et passende tidsin-terval.

På Risø, Nationallaboratoriet forBæredygtig Energi, foretager man an-meldelser af små vindmøller under 5kvm, hvad angår størrelse, sikkerhedm.v., men der indgår ikke et krav omdokumentation for elproduktion.

Enlig svale

Formand for branchegruppen for hus-standsvindmøller, Morten V. Petersen,beklager meget sagen om den italien-ske mølle.

”Det er meget skadeligt for bran-chen, at der er en producent, som ikkekan dokumentere sin mølles effekt. Vier meget kede af, at der er produkter på

markedet, hvor der mangler dokumen-tation for elproduktion. Gavazzi er ikkemedlem af brancheforeningen, og viforsøger at holde vores sti ren,” forsikrer Morten V. Petersen, som me-ner, at der er tale om en enlig svale ogkan konstatere, at der er stor interessefor at opstille små vindmøller generelt.

”Der kommer flere og flere møller op,som kører perfekt og yder billig energi tillandejendomme uden for fjernvarme-området,” oplyser Morten V. Petersenog henviser til salgstal fra branchemed-lemmer.

Brancheforeningen har fået penge fraMiljøministeriet til at oprette et testcen-ter for små møller i et samarbejde medNordisk Folkecenter for VedvarendeEnergi i Hurup i Thy og Aalborg univer-sitet. For øjeblikket er en VVM-rede-gørelse ved at blive udarbejdet medhenblik på en placering i Sindrup Vejleved Nissum Bredning i Thy.

”Vi forventer, at testcenteret kan ta-ges i brug i begyndelsen af 2012, og der-med kan vi sikre en hurtigere dokumen-tation for blandt andet ydeevnen af småhusstandsmøller,” oplyser Morten V.Petersen.

Valide målinger er på vej

Preben Maegaard, vedvarende energi-veteran og forfatter til mange artiklerog bøger om vindenergi, siger i den ak-tuelle sag, at der skal være et realistiskforhold mellem den forventede årspro-duktion og møllens størrelse.

”Det vigtigste nøgletal er ikke gene-ratorens størrelse, men hvad man kal-der det overstrøgne areal. Her har vi atgøre med en 5 kvm. vindmølle. ud frahvad andre vindmøller yder pr. kvm.,kan man forvente, at en minimølle, af-hængig af de lokale vindforhold, vilkunne levere 200 til 300 kWh pr. kva-dratmeter overstrøget areal om året. Så

s AF BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN

MINIMØLLMED MINIMAL

en årsproduktion på 1000 til 1500 kWher et godt bud på, hvad en sådan lillevindmølle kan levere.”

”Ydeevnen er baseret på kendte fysi-ske love. Man kan nu engang ikke lokkemere produktion ud af en bestemtstørrelse rotor, end det er fysisk muligt.Her ville det være en stor fordel, hvisalle der har med vejledning og kom-mentering af nye energiformer at gøre,at de havde et elementært kendskab til,hvad der ligger indenfor, hvad der er re-alistisk muligt.”

”Det allerbedste er naturligvis athave reelle måleresultater, der er udførtaf en uafhængig instans. Det må ventelidt endnu, inden vi i Danmark har derette faciliteter til at udføre sådannemålinger. Men de er på vej,” pointererPreben Maegaard.

Ud af markedet

Energitjenesten, som giver uvildig oggratis energirådgivning, har haft flereutilfredse vindmølleejere i røret.

”Det er ofte kun de helt små mini-møller, som ikke kan producere de lo-vede kilowatttimer,” fortæller LarsCampradt fra Energitjenesten.

Energitjenestens mål er at få såmange glade vindmølleejere som mu-ligt, så derfor er Lars Campradt iløbende kontakt med danske vindmøl-leproducenter og importører for athjælpe dem med at sikre en reel og sag-lig information til forbrugerne.

”Men vi ser heldigvis, at mange at desmå vindmøller glider ud af markedetigen. Til gengæld har folk generelt suc-ces med de større husstandsmøller.”

BØRGE GuLDBRANDT ANDERSENER JOuRNALIST s

Karsten søgaard fra billund med sin mini-mølle i baggrunden, som han absolut ikke

er tilfreds med. møllen yder ikke, hvadproducenten har lovet.

Foto

: Kel

d St

ampe

E EFFEKT

A = Arealet Ved 130 m2

A1 < 35 + 1100/A 43 kWh/m2

A2 < 50 + 1600/A 62 kWh/m2

B1 < 70 + 2200/A 87 kWh/m2

B2 < 90 + 2700/A 111 kWh/m2

C1 < 110 + 3200/A 135 kWh/m2

C2 < 130 + 3700/A 158 kWh/m2

D1 < 150 + 4200/A 182 kWh/m2

D2 < 170 + 4700/A 206 kWh/m2

E1 < 190 + 5200/A 230 kWh/m2

E2 < 210 + 5700/A 254 kWh/m2

F1 < 240 + 6500/A 290 kWh/m2

F2 < 280 + 7500/A 338 kWh/m2

G1 < 330 + 9000/A 399 kWh/m2

G2 > 330 + 9000/A 399 kWh/m2


Et godt isoleret hus med elvarmebliver 2,5 gange ringere vurderet ienergimærkning end et godt iso-leret hus opvarmet med olie, na-turgas, fjernvarme og biomasse.

Siden januar 1997 er det blevet lovplig-tigt, at alle huse skal energimærkes vedsalg med undtagelse at visse frededehuse og bygninger.

Med stadig stigende energipriser erenergimærket blevet en meget vigtigparameter ved køb og salg af fast ejen-dom. Når vi i dag ser på salgsannoncerfor ejendomme skal energimærket forejendommen fremgå, som vi kender detfor køleskabe.

A1 mærkede huse har det lavesteenergiforbrug, og G2 har det højesteforbrug.

”Det paradoksale ved energimærketer, at hvis man er den lykkelige ejer ellersælger af et elopvarmet hus, så skal detberegnede energiforbrug ganges medfaktor 2,5, og dermed bliver energimær-ket meget dårligt, og huset tilsvarendevanskeligt at sælge,” fortæller energi-vejleder Johan Lorentzen fra Energitje-nesten Bornholm.

”Nogle energivejledere mener, at deter retfærdigt, fordi elprisen er højereend andre brændsler. Men energimær-

ket er på ingen måde et udtryk for ener-gipris, så det argument holder ikke. Etandet argument er, at regeringen øn-sker at udfase elvarme, men det stem-mer dårligt overens med kampagnersom skrot dit oliefyr mv., der skal få bo-ligejerne til at installere eldrevne varme-pumper,” fremfører Johan Lorentzen.

Faktor 2,5 ned i energimærkning

Energimærket er et udtryk for hvormange kilowatttimer der skal anvendestil det opvarmede etageareal pr. kva-dratmeter pr. år.

Således regnes fx også kælder ogdele af udhuse med, hvis der er mulig-hed for opvarmning. Skalaen ser ud somfølger:

Hvis et oliefyret hus på 130 kvmbruger 110 kWh/m2 svarer det til etB2 mærke, se skema. Hvis detsamme hus opvarmes ved hjælp afen varmepumpe eller elvarme, reg-nes forbruget som 110 kWh/m2

gange 2,5, som er lig med 275kWh/m2, og energimærket ryger nedi klasse F1.

”Som det fremgår, bliver elopvar-mede huse desavoueret af dette sy-stem. Det synes åbenlyst, at hvisman nu igen opfatter elvarme somstueren, så bør regeringen overveje,om man vil fortsætte med at nedvur-dere de elopvarmede ejendomme,eller påskønne valget af varmepum-per, kombineret med vindmøller, sol-

El-opvarmede huse får s AF BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN

celler og biokraftværker,” siger JohanLorentzen.

Ingen sammenhæng mellem energipris og energi-mærkning

”Prisen for el til opvarmning har ikkenoget at gøre med beregningen afenergimærket for et hus,” fastslår chef-konsulent i Energistyrelsen RenatoEzban.

Det kan være svært at forstå, hvor-for Energistyrelsen har sat faktor 2,5ved el, men Renato Ezban forklarer, atdet er vigtigt at skelne mellem på denene side det endelige energiforbrug,som er den energimængde der leverestil huset, og på den anden side brutto-forbruget, hvor tabene i forbindelsemed konvertering og distribution afenergien er medtaget.

”Når man udarbejder en energi-mærkning af et hus, beregner manførst det endelige energiforbrug, derer behov for til opvarmning og varmtvand. Energiforbruget er opgjort for-delt på energiformer. Man regner nor-malt med energiformerne olie, natur-gas, fjernvarme, biomasse og el.”

”Energiformerne er dog forskellige,fordi der i visse tilfælde er tale om”forarbejdede energiformer” - elektri-citet er en sådan energiform. Der erimidlertid betydelige tab ved fremstil-

ling og distribution af elektricitet. Fx erelvirkningsgraden på et kraftværk nor-malt 40-45 pct. Derfor ganger man el-forbruget med en faktor 2,5 for at få etudtryk for hvor meget brændsel, der erbehov for til fremstilling af den elektri-citet, der bruges i huset.”

”Tilsvarende er fjernvarme også enforarbejdet energiform, hvor der kanvære et tab forbundet med produktionog transport af fjernvarme. Til gengælder en del fjernvarme produceret vedanvendelse af kraftvarme, som kan be-tragtes som et spildprodukt til elpro-duktionen, hvilket opvejer tabet. Der-for ganger man i dag ikke fjernvarmenmed en faktor ved opgørelsen af ener-gimærkningen.”

Effektive varmepumper

- Hvorfor skelner Energistyrelsen ikkemellem el-opvarmede huse og el-drevne varmepumper?

”Forskellen mellem huse, der op-varmes med varmepumpe og elradia-tor, afspejles indirekte via det samledeelforbrug. Hvis huset opvarmes medelradiatorer, så vil elforbruget værelig med det samlede varmebe-hov. Hvis der er en varme-pumpe, vil elforbruget kunvære en tredjedel af detsamlede varmebehov el-ler mindre. Derfor vil et

hus, der opvarmes med en varmepumpefå et energimærke, der er højere end ettilsvarende hus, der opvarmes med elra-diatorer, siger Renato Ezban.

Energivejleder Johan Lorentzen me-ner, at faktor 2,5 er vildledende for for-brugerne, og han understreger, at hellerikke bankrådgivere og mæglere kangennemskue energimærket på elopvar-mede huse.

”Som en konsekvens bør energimær-ket beregnes ud fra ejendommens var-metab uden at skele til energikilden. Såkan alle huse sammenlignes, og energi-rapporten skal så angive, hvorvidt det vilvære tilrådeligt at skifte opvarmnings-form og rentabiliteten af forslaget,” fo-reslår Johan Lorentzen.

BØRGE GuLDBRANDT ANDERSENER JOuRNALIST s


dårlig energimærkning


”Det gælder om at give sig selven energigaranti,” siger JørgenLange Nielsen fra Ingeniørhøjsko-len i Aarhus.

”Hvad skal en ingeniør kunne?” JørgenLange Nielsen stiller spørgsmålet til sigselv. Jørgen Lange Nielsen er lektor påIngeniørhøjskolen i Aarhus, og han sva-rer: ”Han skal kunne sine beregningsreg-ler og lovkrav. Og herunder kommer såde mere generelle og bløde ting. Det kanvære byggeteknisk tværfaglighed, øko-nomiforståelse, organisation, miljøfor-hold osv. Der vinder det konkrete overdet mindre konkrete som for eksempelbæredygtighed.”

- Hvad foregår der så, når talen på ingeniøruddannelsen kommer ind påbæredygtighed?

”Det bliver håndteret inden for un-dervisningen i energi og installationer. Viskal spare på energien og dermed redu-cere belastningen i driften af bygninger.Vi har fokus på energirammeberegnin-ger, isolere og tætne, emissioner, ener-giforsyningen med vedvarende energi-kilder, varmepumper, solvarme, passivsolvarme, naturlig ventilation, reguleringaf energisystemet, osv. Det er simpelt-hen hovedtemaet at reducere energibe-hovet og optimere energileverancen.”

- Er drivkraften, at bygherrer ønsker etgrønt image, eller handler det om at sikrefremtidens energiforsyning?

”Ingeniørskolen er ikke en stor homo-gen masse. Der er en række fraktionermed hver deres interesseområde. Menden fælles grundtone i installationsområ-det på Ingeniørhøjskolen i Aarhus er, at viskal være bæredygtige. Hvilket vil sige,at vi medvirker til bygninger, der er sålidt energiforbrugende i driftsfasen somoverhovedet muligt. Vi tror på, at det får

sin plads i dagligdagen. Og det har vi fuldtbevis på i form af de stramninger, der erforegået i bygningsreglementet, hvorafdet fremgår, at vi sparer på energien ogklarer energiforsyningen med vedvarendeenergikilder. Det gælder om at skabefremtidssikrede bygninger med en energi-garanti.”

- Ser du for dig, at det bliver plusenergi-huse i fremtiden?

”Nej ikke generelt, men jeg tror derkommer en fornuft ind over, der handlerom, at bygninger fremover skal ses i sam-menspillet med energiforsyningen, fordivi har en fremragende kollektiv energifor-syning mange steder i form af fjernvarme,kraftvarmeværker, overskudsvarme fraaffaldsforbrænding, som bare bør udnyt-tes maximalt. Det kan man bare ikkehamle op med ved en individuel energi-forsyning. Bygningerne skal være klar tilat indgå i et intelligent samspil med forsy-ningsforholdene.

Det underviser vi i, fordi vi tror på, atder kommer flere og flere af disse pro-blemstillinger, og fordi vores ingeniørerskal være rustet til at håndtere denneenergibalance i bygningen og så samspil-let med den energiforsyning, der liggeruden for huset”

- Er der et øget behov for et tætteresamarbejde med arkitekter?

”Med hensyn til driften af bygningerneer der en god dialog. Simpelthen fordimyndighederne har stillet nogle krav op,der er umulige at misforstå. Man skal nåde og de lavenergiklassemål. Der er arki-tekter og ingeniører afhængige af at talesammen. De kan ikke deltage i en konkur-rence, hvis de ikke får talt ordentligt sam-men om at få lavet en bygning, der er de-signet, så den har et godt indeklima, udenat det koster for meget energi.

Den næste fase hvor det handler om atbygge bygningen, skaffe råstofferne ogbortskaffer dem sidenhen, der er dialogen

ikke rigtigt i spil.””Men der sker noget, hvor arkitek-

terne pludselig kan komme foran. Vi harjo 3D digital projektering, hvor vi, mensvi arbejder med et hus, kan få livscyklusregistreret.”

- Det betyder, at man inddrager hvormange ressourcer, der samlet er anvendttil de enkelte byggematerialer.”

”En gang lå en bygnings opførelses-energi på 5-10% og resten i driften (ogbortskaffelse, red). Den fordeling flyttersig til en ligeværdighed mellem op-førelse og drift, og nogen gange heltover til at opførelsen er mere energi-krævende end driften, fordi driften stortset er elimineret.”

- Det må være en fællesdiskussion forarkitekter og ingeniører.

”Ja, det bliver det næste store tema.Det er her nøglen ligger til at få nysger-righed og interesse stimuleret og blodpå tanden til at få den tværfaglighedetableret.”

- Hvilke eksempler har der været påkonkret samarbejde mellem Ingeniør-højskolen og Arkitektskolen?

”Vi havde i 2009 et udviklingsprojektom energirenovering af etageejen-domme. Det var et projekt for Socialmi-nisteriet, hvor vi skulle kortlægge ener-girenoveringer i Danmark og udland -og anvise gode og sunde løsninger. Derindgik de studerende bl.a. med afgangs-projekter og andre med cases i et halvtårs studieforløb. Der blev af de stude-rende udarbejdet værktøjer til at ud-vælge de rette indsatsområder. under-viserne foretog kortlægning og udarbej-dede ide-katalog. Det hele er så blevetoverført til Arkitektskolens efteruddan-nelse under navnet ’Energirigtig ogSund renovering’. Og vi har siden i detregi afholdt efteruddannelseskurser”

JØRGEN LANGE NIELSEN [email protected] s

Når bæredygtighed s AF HANS PEDERSEN

Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI

Læs mere:www.aarch.dkse under efter-uddannelse.energirigtig ogsund renovering.


bliver konkret…

de studerende påingeniørhøjskoleni aarhus har gen-nem en længereårrække haft kon-krete opgaver in-den for bæredyg-tigt byggeri. sæd-vanligvis i fageneenergi og installa-tion.

Foto

graf

: Hen

rik O

lsen

· O

g fo

r de

tre

nede

rste

:Fot

ogra

f: Ru

mle

Ska

fte


Der er et stort behov for at få efteruddannet en lang række afbyggeriets parter, så hele bran-chen kan få et tiltrængt kvali-tetsløft. Opgaven består i, at alleparter skal være i stand til atløse både de tekniske og prakti-ske udfordringer, der er både in-den for byggeri, renovering ogenergieffektivisering, så vi kanmodsvare det krav, der stilles omet fossilfrit Danmark – senest i år2050, men gerne før.

Der ligger en stor udfordring i at sikre”den røde tråd”, så der læres om nyeteknologier både i grunduddannelser ogi efteruddannelser – og at de nye tekno-logier inddrages i undervisningen rettetimod alle fagområder: arkitekt, ingen-iør, håndværkere o.s.v. Vi er nødt til atsikre denne koordinering af uddannel-serne, hvis de nye teknologier skalkomme hurtigt nok i anvendelse. Samti-dig er vi nødt til at etablere nogle tilbud,der går på tværs af de faglige skel, såder opstår en større forståelse mellemde forskellige faggrupper, der tilsam-men skal skabe en energirenovering, enny bygning m.v.

Håndværkere, arkitekter, byggefirmaerI regi af Byggeriets Energiforum harEnergitjenesten de seneste år, beskæfti-get sig med efteruddannelse af hånd-værkere, arkitekter, byggefirmaer m.v.Der har været stor efterspørgsel på kur-ser om lavenergibyggeri, energiramme-beregning og nye regler i bygningsreg-lement. Det, kursisterne især efterlyser,er ”dialog” om de mange nye udfordrin-ger – både inden for klimaskærmen oginstallationen. De efterlyser dialog på

tværs af fagområder og sidst, men ikkemindst, efterlyser de anvisninger til,hvordan de skal komme til at bruge de-res nye viden – både om lovgivningenog om nye teknologier.

Tre initiativer

Med baggrund i de erfaringer, vi alle-rede har gjort, har Byggeriets Energi-forum taget bolden op, og har tagetnogle initiativer:1. Sammen med Dansk Byggeri,

Tekniq, Teknologisk Institut og Videnscenter for Energibesparelser ibygninger, har vi engageret os i tilbli-velsen af efteruddannelsen: ”Energi-vejlederen.”

2. Sammen med DS Håndværk & Indu-stri har vi været med til at tage initia-tivet til efteruddannelsen: ”Energi-eXperten.”

3. I Nordjylland er der indgået et sam-arbejde om efteruddannelse afhåndværkere / installatører ml. TechEnergy, Aalborg – university Collegeog Energitjenesten, Nordjylland.Samarbejdet forventes udvidet tilogså at omfatte Aalborg universitetog energiselskaberne i Aalborg.

Energivejlederen

”Jeg var blandt de første til at tage enuddannelse som energivejleder, og jegmærker, at kompetencerne bliver stadigmere efterspurgt og værdsat,” fortællerenergivejleder Jesper Knopp, der har siteget VVS-firma i Rødovre. ”Jeg gør ikkeet stort nummer ud af at være energi-vejleder. Men jeg har fået en værdifuldog systematiseret basisviden, som jegkan trække på, når jeg vejleder og givertilbud – lidt som en ekstra harddisk.”

Tanken bag efteruddannelsen er, atde udførende håndværkere skal kunnerådgive kunderne om at gennemføre deenergisparetiltag, der vil være fornuf-

tige – uanset om det enkelte tiltag lig-ger inden for håndværkerens eget fag-område. På Energivejlederens grund-kursus for installatører (3-dages varig-hed) gennemgås de nye regler, bespa-relsespotentialer og teknologier indenfor installatørernes eget fagområde,men en del af kurset omhandler ogsåbesparelsestiltag inden for klimaskær-men: efterisolering, udskiftning af vin-duer m.v. Energivejlederen er derfor enudførende håndværker, der enten harinstallation (er VVS’ eller el- installatør)eller klimaskærm (er murer, byggeen-treprenør o.s.v.) som deres hovedinter-esse, men som samtidig har fået en til-gang til at kunne rådgive kundernemere helhedsorienteret. Grundkursetfølges op at en videreuddannelse, hvorEnergivejlederen får tilbud om mere vi-den om energibesparelser.

For at være Energivejleder skal man– udover at tage grundkurset – holde sigà-jour bl.a. ved at deltage i Energivejle-derens temadage.

EnergieXperten

”Jeg har deltaget både i grundkurset ogdet videregående kursus”, fortællerJohn Rasmussen fra Otterup VVS i Ot-terup. ”Kurserne er starten på nogetgodt, som er vigtigt. Branchen har for fårelevante efteruddannelsestilbud og viefteruddanner os generelt for lidt i for-hold til de mange udfordringer, der erpå området. EnergieXperten er et skridti den rigtige retning. De mange nyeenergioptimeringsopgaver har ingen facitliste, derfor kunne jeg godt ønskemig, at der kunne tilbydes et modul,hvor vi kan afprøve den nye viden i prak-sis og få tilført nogle gode værktøjer,som vi kan bruge ude hos kunden.”

Tanken bag EnergieXperten er, at ef-teruddanne VVS branchens aktører til atblive eksperter i at identificere og vare-

Energivejlederen og energieXpertens AF MARIANNE BENDER


tage større energieffektiviseringsopga-ver – både indenfor bygninger og indenfor erhverv.

Efteruddannelsen sætter fokus påenergieffektivisering, som kan skabe debedst mulige energiløsninger på tværsaf faggrænser og løsninger med mar-kante økonomiske besparelser og langthøjere energiudnyttelsesgrad end detraditionelle. EnergieXpertens grund-

kursus varer 2 dage og følges op af et vi-deregående kursus, hvor der er et 2-da-ges kursus omhandlende bygninger – oget 2-dages kursus, der omhandler ener-gibesparelse i små og mellemstore er-hvervsvirksomheder med særligt fokuspå installationer, anvendelse af over-skudsvarme m.v. Begge moduler sætterfokus på, hvordan man får energifor-brug og energioptimering ind som en

aktiv del af bygningsrenovering og vedenergieffektivisering i industrien bl.a. iforbindelse med modernisering og re-novering af produktionsudstyret.

Se mere: www.energivejlederen.dkwww.dseu.dk/index.php/kurser/158

MARIANNE BENDER ER FORMAND FOR

VEDVARENDEENERGI. s


Energivejlederen og energieXperten

Claus Jacobsen fra Vedvarendeenergi er en af underviserne påbyggeriets energiforum.

Link:www.brk.dk/bornholm/site.aspx?p=1133

www.soliunder-visningen.dk

www.grønstrøm-bornholm.dk


VIA University College etableredei 2009 et videncenter for bære-dygtigt byggeri. Videncentret op-bygger ny viden om bæredygtigeløsninger til byggeriet, der ernødvendig for at modernisere deeksisterende uddannelser og ud-vikle nye uddannelses- og efter-uddannelses tilbud.

Samsø har gjort det. Nu er turen kom-met til Bornholm. Hvis en hel landsdel iløbet af de nærmeste år bliver selvfor-synende med energi, vil det vække op-mærksomhed over hele kloden.

Det er baggrunden for, at Videncen-ter for Bæredygtigt Byggeri har engage-ret sig i efteruddannelse af håndværkerepå klippeøen. Der er i dag et meget beg-rænset udbud af efter- og videreuddan-nelsestilbud på området for bæredygtigtbyggeri ved erhvervsskolerne. Kompe-tence Forum Bornholm har i samarbejdemed Videncenter for Bæredygtigt Byg-geri, Videncenter for Energibesparelser ibygninger samt Bornholms Erhvervs-skole tilrettelagt et 5 ugers kursus iGrønt Byggeri. Opdraget var både atskabe kompetencer på Bornholm og ommuligt profilere Bornholm uden for øensom Bright Green Island - også på kom-petenceudviklingsområdet. Tilrette-læggelsen skete på baggrund af forun-dersøgelse foretaget af Kompetence Fo-rum Bornholm. Med sine fem ugers for-løb udnyttede kurset den stilstand i byg-geriet, som branchen oplever om vinte-ren. Kurset, der er det mest grundige afsin art i Danmark, er indtil nu blevet gen-nemført af mere end 50 håndværkere.

Forskning i materialer og konstruktioner

Siden 2009 har VIA university College

haft Bæredygtigt Byggeri som et ind-satsområde. Det har haft en helt særligprioritering dels for at kunne tilbyde destuderende på de tekniske uddannelserfagligt og relevant viden. Dels for at bacheloruddannelserne har kunnetstyrke sine faglige eksterne relationerikke kun inden for professionerne, men ilige så høj grad inden for de forsknings-og udviklingsbaserede institutioneruden for VIA uC.

Det har kastet en række gode initia-tiver af sig med udvikling af uddannel-sestilbud (både i de eksisterende uddan-nelser og som videre-/efteruddannelses-forløb), kurser og udviklingsprojekter,for at der for alvor kunne komme gang iudbredelsen af bæredygtigt byggeri.

Videncentret danner ramme om enrække F&u-projekter inden for materia-ler og konstruktioner, energi og tekno-logi samt jord og energi, der ved invol-vering af undervisere og studerendesørger for at integrere den nyeste videndirekte i uddannelserne. VIA har etbredt udbud af professionsuddannelserpå bachelorniveau (diplomingeniør,bygningskonstruktør m.fl.). Videncenterfor bæredygtigt byggeri består af femprojektansatte undervisere, som indgåri projekterne på deltid eller i kortere perioder. Videncenteret har til huse i In-novationspark Horsens, der er en ny storlavenergibygning, der danner rammenom et videnmiljø og væksthus for nyeiværksættervirksomheder inden forenergi- og klimaområdet.

VIA university College har endviderei samarbejde med Arkitektskolen iÅrhus udviklet et 6-dages kursus i bære-dygtig energirenovering.

Den intelligente el-måler

Et eksempel på et F&u-projekt i VIA uC,hvor de studerende har været stærktmedvirkende til både at udvikle et nyt

koncept for energistyring, men samtidigstået for opbygningen af undervisnings-materialet på deres uddannelse, er ”In-telligent El-måler i lavenergihus”. Pro-jektet er gennemført i et samarbejdemellem Videncenter for BæredygtigtByggeri og TOKA EL-Teknik A/S medstøtte fra Foreningen Energi Horsens.udviklingen af den intelligente el-målerskete i tæt kontakt mellem videncen-trets projekteder Poul Væggemose ogto af hans 6. semester studerende fraIKT-ingeniøruddannelsen samt TOKAEL-teknik A/S. Det nye koncept harskabt så stor interesse, at virksomhedenog Energi Horsens har valgt at søgeyderligere midler til at markedsmodneproduktet til salg. Sideløbende er undervisningsmaterialet blevet klargjorttil 3. semester forløbet på IKT-uddan-nelsen bl.a. som Open Course Ware modul (OCW) til fri anvendelse for andreuddannelsesinstitutioner for at dele vi-den.

Demonstrationshus

Videncenter for bæredygtigt byggerihar i løbet af 2009 gennemført et pilot-projekt, hvor lærere og studerende fratømreruddannelsen (tidligere VIA uC)og fra ingeniør- og konstruktøruddan-nelsen har bygget et lille demonstrati-onshus, hvor man eksperimenterer mednye design, nye isoleringsmaterialer ognye former for energiforsyning. Projek-tet er et led i at ruste kommende hånd-værkere og ingeniører mv. til at arbejdemed nye bæredygtige teknologier ogløsninger. Projektet danner rammen omen ny energipark beliggende i forlæn-gelse af VIA´s CAMPuS i Horsens, hvorflere udviklingsprojekter inden for bl.a.varmepumpe, vindmølle og solcelletek-nologi er forankret.

Henrik Blyt, [email protected] s

Grønt byggeris AF HENRIK BLYT



gennem mangeår har solfangereværet det fore-trukne vedva-rende energi-anlæg for privatehusejere. Nukommer solcelle-panelerne.


Erhvervsskolen Tradiums murer-lærlinge får nu mulighed for atfølge byggeriet af en af Europasmest energivenlige villaer:Energy Study House # 01, der ertegnet af Randers Arkitekten ogbliver opført på Kong Helgesvej iRanders.

”Det er utrolig spændende, at vi har enarkitekt her i vores område, som er medi superligaen inden for energivenligtbyggeri. Det vil vi som erhvervsskolegerne støtte op om og være en del af.Jeg er helt sikker på at vores murer-lærlinge lærer en masse af at følge detkommende byggeri af Energy StudyHouse 01,” siger uddannelsesleder PeterPedersen fra Tradiums murerafdeling.

Tradium og Randers Arkitekten Apshar indgået et formelt samarbejde omudvikling af undervisningsmateriale in-den for vedvarende energi i byggeriet.undervisningsmaterialet tager ud-

gangspunkt i Randers Arkitektens for-retningsidè, ”Energy Study Houses #”,som er et program støttet af VÆKST-HuS Midtjylland.

Samarbejdet mellem Tradium ogRanders Arkitekten er i tråd med detene af dansk energipolitiks tre indsats-områder: Innovation, viden og uddan-nelse. De to øvrige indsatsområder erved at blive implementeret og er en delaf dansk lovgivning, der skærpes 2015og 2020: Stramme energikrav til nyebygninger og energibesparelser i eksi-sterende bygninger.

Energy Study House # 01

Energy Study House # 01 på Kong Hel-gesvej i Randers er en af Europas mestenergivenlige villaer i et tidløst energi-design, der går meget længere, end dekommende energimæssige lovgivnings-krav. Huset har et potentiale til at giveet energioverskud, således at en familiefår 3.500 kWh/h til forbrug.

Bygherren kendte ikke til lavenergi-byggeri i forvejen, men blev rådgivet til,

at det skulle huset være. Energy Study House # 01 er energi-

neutralt både på bygningsdriften ogbrugerdriften. Rent driftsmæssigt er dethelt gratis for familien på to voksne ogtre børn at bo i huset.

”Med dette hus er vi dog ikke frem-tidssikret på alle områder, fx kunne manforestille sig, at et hus i fremtiden skalkunne dække det CO2, som er blevetbrugt i tildannelsen af byggemateriale,samt at det CO2, som familien brugerpå transport også skal dækkes af husetsenergiproduktion. Håbet er, at der inærmeste fremtid bliver udviklet noglesimple værktøjer, som kan redegøre fordet totale forbrug af CO2 i et hus,” sigerarkitekt Brian Andersen, Randers Arki-tekten.

Tradium har fulgt projekteringen, ogskolen har deltaget i møder med hånd-værkere. Byggeriet følges og dokumen-teres nu i undervisningen i bl.a. Tradiumsmurerafdeling, hvor murerlærlingenefår mulighed for at følge byggeriet påtætteste hold. s

Tradium i partnerskab om +energihuss AF FLEMMING JEBERG


arkitekt brian andersens model af ”energi study House”, der er ved at blive opført på Helgesvej i randers. Huset bliver fremover brugt i undervisning på tradium (tidl. teknisk skole, randers).

Fakta om Energy Study House # 01

• Fuldmuret 2-etagers villa på 181 m²• 50 m² tagterrasse, heraf 15 m² over-

dækket• Dobbelt carport og skur• Beliggende på en 800 m² stor grund

på Kong Helgesvej i Randers• Det er en 5-rums bolig• Husets pris er 3,2 millioner kroner alt

inklusivt

Energidesign

• Tidsløst energidesign• En af Europas mest energivenlige

villaer• Familien har 3500 kWh/h til deres

forbrug• Energiforbrug varme, varmt vand og

ventilation er dækket• 0 kr. i udgift til varme• 0 kr. i udgift til El• Energiforbrug er beregnet over 1 år• under projektering blev der fjernet

100 mm isolering i ydervæggene• Bygningsdrift og brugerdrift er

dækket

Teknik

• Passive virkemidler• Kompakt bygning• Solorientering• Solafskærmning, udhæng• Godt lysindfald

2. Energieffektiv teknik

• Ekstra isolering• Ingen kuldebroer• Lavenergivinduer• Forskellige glastyper efter verdens

hjørner• Mekanisk ventilation med

genindvinding

3. Vedvarende energi

• Jordvarme• Varmepumpe• Solceller• Solfanger

Projektgruppe

• Arkitekt: Randers Arkitekten Aps.Kontaktperson: Brian Andersen.www.RandersArkitekten.dk

• Ingeniører: Stokvad & Kerstens Rådgivende Inge-niører A/S (konstruktioner/energi). Kontaktperson:Henrik Krog Sloth. www.stokvadkerstens.dk

• Konsulent Energi: Grontmij A/S. Kontaktperson:Mike Vinge Madsen. www.grontmij.dk

• Hovedentreprenør: Murerfirmaet Kusk & ThomsenAps. www.kusk-thomsen.s-3.dk

Yderligere oplysninger: uddannelsesleder Peter PedersenTradium MurerafdelingenMobil 51 97 95 99 [email protected]

Arkitekt Maa Brian Andersen, Randers Arkitekten ApsTelefon 20 60 71 [email protected]

Om Tradium

Tradium er Danmarks største kombinationsskole meden årsomsætning på 400 millioner kroner og 4.300 års-elever. Skolen dækker kommunerne Mariagerfjord,Syddjurs og Randers med 600 medarbejdere. Tradium har et solidt netværk i erhvervslivet og samarbejdsrelationer til højere læreanstalter i ind- ogudland. Læs mere på www.tradium.dk


Tradium i partnerskab om +energihus


Gennem de seneste år har etbæredygtigt arkitektonisk ekspe-riment fundet sted på Arkitekt-skolen Aarhus. En arkitektur, derrummer oplevelser, og som pirrermenneskets sanser, en formgiv-ning der peger på en ændring afvores traditionelle opfattelse af,hvordan vores huse skal se ud.

Sondre Spreemann har udarbejdet etprojekt til udvidelse af arkitektskolen i

Aarhus. Den grund-læggende ide er, at arki-tektskolen – om nogen in-stitution – skal være eneksperimenterende skole,hvor de studerende skalkunne arbejde i masser afdagslys og samtidig væreuafhængig af forstyrrendeog ophedende sollys. Ta-get er designet med enmod nord skrånende flademed masser af himmellys i

rejste ”pyramider” over hele tagfladen.På samme tid får beboerne i den tilstø-dende bygningsmasse mulighed for atbevare det gode udsyn og masser af sol-lys i deres stuer.

Sofia Kellari har tegnet et projekt tilen bæredygtig bebyggelse på Carls-berggrunden i København, hvor detCO2 neutrale byggemateriale træ udgøralle konstruktive dele af huset, bådeudendørs og inde i alle beboelsesrum.Bygningerne er for størstedelens ved-kommende konstrueret af massivtræ.Dette materiale inspirerer til let og le-gende formgivning (eller arkitektur). I ettredje projekt har grupper af studerendearbejdet med affaldsmaterialers poten-tialer.

Behersket dagslys

I de to førstnævnte eksempler vises,dels hvordan lyset kan filtreres gennemknækkede plastickort, og dels hvordanlyset kan fordeles og distribueres jævntog behageligt rundt i hele rummet viaoverskårne øldåser.

Begge eksempler stammer fra enworkshop om genbrug. Her bestod op-gaven i at udforme en afskærmendebyggekomponent, der filtrerer dagsly-set. Hvis mennesker skal kunne trives ifremtidens højisolerede lavenergihuse,skal brugen af dagslyset beherskes. Detnye bygningsreglement beskriver detklart: Energikilden skal reguleres i frem-tidens arkitektur, sådan at menneskerkan trives inden døre.

I alle 3 projekter eksperimenterer ogstræber arkitektstuderende efter at ud-nytte ressourcerne til det yderste og ud-forme en arkitektur, der arbejder mednaturen – og ikke imod!

Allerede de gamle romere …

Arkitektur er traditionelt opfattet sombestående af tre aspekter: Funktion,æstetik og struktur. Funktion fordi byg-ninger skal kunne bruges. Æstetik fordivi alle er bedst tjent med, at bygnin-gerne tager sig godt ud. Og endelig atde skal være konstruerede, så de bog-staveligt talt er bæredygtige. Vitruviusbeskriver allerede dette i sine bøger ”deAchitectura,” som han nedfældede iRom omkring år 100 e.Kr. På det tids-punkt var betingelserne for al menne-skelig aktivitet – fx at bygge – underlagtde ressourcer og muligheder, der var til-gængelige. Gennem de sidste 100 år harvi opdaget nye materialer. Og taget demi brug. En ny ensrettet modernistisk arki-tekturopfattelse har vundet indpas i alleklimazoner på trods af klimaets megetforskellige forudsætninger for byggeri.Herved er skabt mange bygninger fx af

glas og stål, der overforbruger energi oggør os syge. Vi er nu nået til den erken-delse, at disse huse belaster vores klode,både ud fra et sundheds - men også etenergimæssigt synspunkt.

Klimatilpasning

I en fremtid hvor miljøhensyn kommertil at betyde mere og mere, og hvor vi der-for er tvunget til at tænke os meget mereom, hvis vi skal overvinde den lurendeøkologiske katastrofe, kommer vi uom-gængeligt til at beskæftige os med demiljømæssige sider af vores valg indenfor forskelligartede ”konstruktioner”.

Grimme huse gør os syge

Smukke huse gør os sundes AF INGE VESTERGAARD


inge Vestergaard koordi-nerer studierne i bære-dygtig arkitektur på arki-tektskolen i aarhus.

På Aarhus Arkitektskole har vi en studie-enhed, der hedder ”approaching sustainable architecture”. Her vil vi vise,at der med udgangspunkt i energi ogressourcer kan opstå en mere oplevel-sesrig arkitektur, der bygger på enbedre ressource- og energiøkonomi. Enarkitektur der er smukkere og har etbedre indeklima. Bag undervisningenligger en spirende forståelse for, hvor-dan klima og miljø virker og kan påvir-kes gennem formgivning og arkitektoni-ske valg. Vi taler om et arkitektoniskdesign, der tager hensyn til miljøet i ste-det for at overvinde miljøet.

På vej mod bæredygtig arkitektur

Enhver opgave på studieenheden tagerudgangspunkt i det konkrete sted, hvorbyens, klimaets og miljøets forholdanalyseres. Disse analyser beskriver,dels hvad folk reelt oplever, dels energi-og miljøanalyser af solens indflydelse,af vindforhold, af sociale forhold, afdagslysets potentialer for en fremtidigformgivning etc. I andre tilfælde under-søges de muligheder, der er for at an-vende lokalt affald og dermed opnå etnyt æstetisk design. Det lokale energi-flow og dagslysets potentiale under-søges.

Gennem simuleringer søger den mo-derne arkitekt at finde form til fremti-dens byggeri.

I de her viste forslag til en merebæredygtig arkitektur er formgivningenudført af talentfulde arkitektstude-rende, der har kunnet skabe nye inspire-rende muligheder inden for viden ommiljø og energi.

INGE VESTERGAARD ER LEKTOR PA

ARKITEKTSKOLEN AARHuS,

ARKITEKT MAA. s

Se mere på http://approach.aarch.dk


Grimme huse gør os syge

Smukke huse gør os sunde

arkitektstuderende nærmer sig den bæredygtige arkitektur fra mange sider. genbrug er blot én indfaldsvinkel. Klimatilpasning en anden. Foto viser eksperimenter med lysspillet gennem kasserede kreditkort og gennemskårne øldåser.


Seks studerende startede sidsteår Aarhus Sustainability Networkpå Aarhus School of Business.

Jeg kunne tydeligt lugte citrustræerne,da jeg tidligt på eftermiddagen den 6.december sidste årstod i den store aula påAarhus School of Busi-ness. Aarhus Sustaina-bility Network (ASN)havde skabt rammernefor det hidtil størsteevent om bæredygtig-hed på skolen: CO10 –Creating a sustainablefuture.

ude i glasgangenhavde foreningen HimmelHaven lavet et lounge-områdemed hjemmelavede træmøbler, hvor deserverede chokoladefondue. Kristin Bir-kelands kunstudstilling ”Expanding Love”

havde allerede hængt på væggene enuges tid og på mirakuløs vis overlevet enNick & Jay koncert.

Forretningsfolk, embedsmænd, akti-vister og Ph.d.- studerende forberedtesig og byggede deres stande op mellemcitrustræer og under enorme PH-kog-lelamper. Der var en hyggelig atmos-

fære – men også en stemningder bedst kan sammenfattesved: ”we mean business”.

Og det gør vi – på den bære-dygtige måde. I år vil vi skabe enendnu større effekt med CO11.

Et levende miljø

Er verden levende eller ej? Hvadbetyder bæredygtighed for mig,når jeg står i Netto? Når jeg mø-der op på mit studie eller ar-bejde? I min bolig med familien?

Det er spørgsmål som disse, der førte tilat seks studerende startede AarhusSustainability Network på AarhusSchool of Business sidste år. I dag er

ASN en tværinstitutionel organisationmed base på Aarhus universitet ogmange kontakter til erhvervslivet og detoffentlige. ASN arbejder på at fremmebæredygtighed på campus, i forret-ningslivet og samfundet som helhed.

Vi tror på, at de store udfordringerskal angribes på mindst to måder: medteknologi og menneskelighed.

De samlede ressourcer i hele verden

Så hvordan bringer vi mennesker, tek-nologi og gode historier fra hele verden ispil for at løse vores udfordringer lokalt?Et eksempel er vores nyligt indledtesamarbejde med Aarhus’ Borgmester,Nicolai Wammen, der bidrager med enudfordring til vores case competitionden 31. august for vores 250 nye inter-nationale udvekslingsstuderende. Temaet er ”Sustainable City Concepts”.Meningen er at gøre arbejdet medbæredygtighed så nærværende og rele-vant som muligt.

Teknologisk set har vi brug for budpå, hvordan vi kan bruge færre ressour-cer til at producere mere. Det er nød-vendigt, fordi vi allerede nu forbrugermere, end planeten kan bære på sigt.Men det er selvfølgelig ikke nok, at for-slagene er på papiret. For hvad gør vi,når ”Vækst” er øverst på agendaen forde fleste firmaer og nationer?

Menneskeligt set er udfordringen enanden. Det enkelte menneske kan gen-nem strategisk konsum, politisk stilling-tagen, det daglige arbejde og omgan-gen med mennesker - skabe en bære-dygtig verden. Ghandi siger det bedst:“Be the change you want to see happenin the world.”

THOMAS HESSELLuND NIELSEN ER 3-

SEMESTER-STuDERENDE VED HANDELS-

HØJSKOLEN, AARHuS uNIVERSITET. s

Den gode historie

for hele verdens AF THOMAS HESSELLuND NIELSEN


”expanding love”kalder den norske

kunstner Kristinbirkeland det bil-lede, der skal in-

spirere til at inddrage hele klo-

den i begrebetbæredygtighed.

billedet var en delaf en større begi-

venhed, som fandtsted 6. december

2010 på abs. et afHandelshøjskolens

bidrag til COp15. Og abs fortsætter

med en ny begi-venhed 31. august2011 med udveks-

ling af ideer oggode historier fra

hele verden.

thomas Hessellund Niel-sen er studerende på abs,aarhus universitet (tidl.Handelshøjskolen i Århus).

En temadag i Skive viste, at solceller på offentlige bygningergår en stor fremtid i møde i Danmark. Prisfald og gunstigelåneforhold for kommunerne gør den grønne solstrøm mereattraktiv end tidligere.

Skive som foregangskommune

At arrangementet foregik i Skive var in-gen tilfældighed: Skive Kommune harnetop fået opført i alt 1,2 megawatt sol-celler på blandt andet byens skoler ogdaginstitutioner, og har på den mådeatter vist sig at være foregangskom-mune på energiområdet. ud over Skivestod Foreningen af Bæredygtige Byerog Bygninger bag arrangementet, sombød på 4 oplæg med forskellige per-spektiver på solceller, workshops samtekskursion sidst på dagen til SkivehusSkole og Skive Rådhus, hvor kursisternefik lejlighed til at besigtige Danmarksstørste solcelleanlæg – nemlig skolens310 kW store anlæg, som dækker mereend 90% skolens samlede elforbrug.

Hvad med økonomien?

Selvom solceller stadig er en relativt dyrteknologi, får de økonomisk trængtekommuner en hjælpende hånd gennemde attraktive kommunegaranterede lån,der kan finansiere den vedvarendeenergi. Og så har den såkaldte netto-målerordning stor betydning for afsæt-ningen af elproduktionen: Når et solcel-leanlæg producerer mere strøm, endman selv kan forbruge, kan man ”lagre”strømmen på elnettet, og så hente dentilbage, når man har brug for den. Detbetyder blandt andet, at solceller på fxen skole også har værdi i sommerferien,hvor elproduktionen er høj, men skolensenergibehov omvendt er meget lavt.

Flere typer solceller

Solcelleprojektet i Skive Kommunehavde oprindeligt som ambition at få op-sat 1 megawatt solceller. Yderligere pris-fald på solceller i løbet af projektperio-den har imidlertid gjort, at man måskenår helt op på 1,4 megawatt, hvilket sva-rer til elforbruget i ca. 350 husstande. Påde forskellige bygninger er både brugtkrystallinske og tyndfilmssolceller, og

solcellerne har også visse steder en æste-tisk dimension, fx på byens rådhus, hvorman har afskærmet ventilationsanlæggetpå taget med transparente solceller. Pro-jektet er støttet af ForskVE-puljen, somadministreres af Energinet.dk.

CLAuS CHRISTENSEN ER

KOMMuNIKATIONSMEDARBEJDER

I VEDVARENDEENERGI. s

Kommunerne ser lyset i


s AF CLAuS CHRISTENSEN

Lars Kvist fra arki-

tema fortalte om

ideen med at camou-

flere ventilationssy-

stemet på taget af

skive rådhus med

solceller.

70 deltagere til

temadagen blev

opdateret om

seneste nyt på sol-

cellefronten.

Foto

: Car

l Ste

phan

sen

Foto

: Car

l Ste

phan

sen

SOLCELLER


Første web-konference mellemskoler i slumområde i Kenya ogDanmark.

”Hallo Aarhus – are you there?” Sådannogenlunde lød det, da den første web-konference mellem skolerne i Kibera ogDanmark startede d. 14. juni.

Web konferencer er del af den infor-mationsstrategi, vi bruger i ”undersamme Himmel” projektet. Det varførste gang formen blev afprøvet ogførste gang, at skolerne i Kenya harprøvet at kommunikere via compute-ren. For Sct. Christines er deltagelsen iprojektet et kvantespring ind i det 21.århundrede; først for 2 måneder siden

blev der installeret strøm på skolen, ognu deltager deres to grønne lærere i enweb konference!

En ny verden

Selve konferencen varede ca. to timer.Hovedformålet var at finde ud af, omdenne form for kommunikation kunnebruges fremover mellem de 8 delta-gende skoler i Danmark og de 3 skoler iKenya. For selv om Kenya på mangepunkter er langt fremme, når det gæl-der telefoni og brug af internettet, så erweb-konferencer stadig nyt.

Brugen af computere i undervisnin-gen er ikke noget, der er normalt forskolerne i Kibera. Men på trods af detmanglende edb-udstyr er de alle gåetind i den digitale del af projektet med

stor begejstring. Således har alle delta-gende elever og lærere opretter deresegen email adresse og projektets hjem-meside bliver brugt af eleverne til dag-lig kommunikation af både stort ogsmåt. Man kan følge med på (www.undersammehimmel.dk).

På hjemmesiden er der oprettet for-skellige fora, der alle er opkaldt efterkendte kenyanere eller danskere: PaulTergat, Niels Bohr, Michael Laudrup,Barack Obama o.a.

Stort engagement

Raila Primary School er den enesteskole, der har et undervisningslokalemed computere, men netforbindelsenviste sig ikke at være stærk nok til atsende både video og lyd. Efter en me-

s AF ERIK JuNGE MADSEN

Under samme Skype

get ihærdig indsats fra vores lokale in-formationsmedarbejder Henry Bidii lyk-kedes det at finde et sted som bådematchede kravene til netforbindelsenog ikke mindst budgettet.

’We are all ready now’, lød det gen-nem højtalerne, ’what about you’? De 6lærere fra Mashimoni Primary, Sct.Christines og Raila og deres elever sadalle klar til at mødes med deres danskepartnere. Lærerne havde taget alle ele-verne med, så rummet var godt pakket.

Mangler computere

Den danske vært Oplysningscenteretfor den 3. Verden, O3V, kunne svare, atman nu var klar fra Danmark. Konferen-cen blev afholdt over Skype, og der varingen forsinkelser, som gjorde det irri-

terende at snakke sammen. Alle præ-senterede sig og fortalte om de for-ventninger, man hver især havde tilsamarbejdet. Alle så frem til, at de fikcomputere på skolen, så de ikke be-høvede at gå på net-cafe. Kenyanerneindrømmede, at de ikke var så flittigepå tasterne endnu, fordi det er dyrt fordem at besøge en net-cafe.

Fra dansk side måtte man meddele,at der desværre ikke længere var 10skoler med i projektet. En skole havdemeldt fra pga. manglende ressourcer.og en anden skole var i mellemtidenblevet lukket. Det var en overraskelsefor kenyanerne, som havde svært vedat forstå, at man lukkede skoler i Dan-mark.

August 2011

De to timer gik hurtigt, da parterne frabegge lande var ivrige for at snakke, ogO3V kunne slutte af med at sige, at pro-jektet netop har modtaget penge fraDanida, som gør det muligt at invitere 3af lærere fra Kibera til Danmark i augustmåned.

”See you in August” sluttede SonjaSalminen fra O3V af med og kunne kon-statere, at den nye måde at kommuni-kere på havde været en succes og vilblive gentaget. s


”Hallo Aarhus – are you there?”

Under samme Skype

KORTN

YT


Med Kronprinsen i JapanHans Kongelige Højhed kronprins Frederik besøgte midt i juni Japan for atvise sin respekt for ofrene for jordskæl-vet den 11. marts, tsunamien og den

efterfølgende atomkraftulykke.Med i delegationen var Energi-

akademiets direktør Søren Hermansen. s

”Man må spørge, omden idé er rigtig, atman skal have over-produktion, for atman kan få et over-forbrug, altså denidé, der dominererhele landets økono-miske liv. Når mar-kedet er mættet, ogproduktionenfortsætter, hvad skaldet så ende med?Man har ført en reklamekampagnefor at få hver familietil at købe to biler,en er ikke nok. Kanman så få folk til atkøbe tre? Man købersin bil, sit hus, sitkøleskab, sin over-frakke og sine skopå kredit. Den dagkommer dog, hvorman må betale reg-ningen.”

Paul Hazard, Le Malaise américain, 1931

Antallet af passagerer i bilerne harlænge været på vej mod en. Men herstopper udviklingen ikke. Nu er den

førerløse bil blevet præsenteret ved enpressekonference i den amerikanskestat Nevada. s

Den førerløse bil


25 års jubilæums-arrangement i Vestjyl-lands Energi- og Miljø-forening

Lørdag 3.september kl. 10-17 på Vest-jyllands Højskole ved Ringkøbing

Vi har været på banen i 25 år ogsætter to aktuelle emner på dags-ordenen.10- 12.30 Transport og 100% vedva-

rende energi. Hvordan kan vi ændre transportsektoren, så beho-vet for transport kan dækkes med100% VE?

12.30- 13.30 Frokost og offentlig reception.

13.30 -15.30 Oplæg og debat om Energipolitik og folkeligt engage-ment. Hvilken rolle kan og bør folkeligt engagement og deltagelsehave i fremtidens omstilling til100% VE?

15.30 Fremvisning af Højskolens VE-Anlæg og en tur over til lands-byen Velling.

Flere oplysninger: Kontakt Henning Bo Madsen, tlf. 51 26 03 68 s

Fællesforeningen for Energi- og Miljø-center Midtjylland

Stiftende generalforsamling 15. august kl. 19. Sted: Se www.ve.dk/lokal indsats/ -midtjylland eller kontakt VedvarendeEnergi 86 76 04 44. s

Kærlighedsbænkenkalder Julienne Dol-phin-Wilding denneunikke siddepladswww.dolphinwil-ding.com

Hvad en haveslange kan bruges til…www.chasede-forest.com


Ifølge Det Internationale Energiagentur(IEA) er verdens CO2-udslip i 2010 stegetmed rekordfart – på trods af den globalekrise. I 2010 lå verdens CO2-udslip på30,6 gigaton kuldioxid fra afbrænding affossile brændsler – hvilket er en stigningpå 1,6 GT fra året før. »Jeg er meget be-kymret. Dette er skrækkeligt nyt om vo-res CO2-emissioner, og de nye tal bety-der, at det bliver en ekstrem stor udfor-dring at holde temperaturstigningen un-

der 2 grader« siger cheføkonom i IEAFatih Birol til The Guardian. IEA har be-regnet, at hvis vi skal forhindre en tem-peraturstigning på mere end 2 grader –som ifølge videnskabsfolk er tærsklen forpotentielt farlige klimaændringer – såbør de årlige emissioner ikke overstige32Gt i 2020. Hvis emissionerne i 2011 sti-ger lige så meget som i 2010, vil grænsenblive overskredet ni år før planlagt. s

Kilde: Ingeniøren, 30. maj 2011.

Verdens CO2-udslip nåede nye højder i 2010

KORTN

YT

Vedvarende Energi-dag 17. september

For 5. år i træk afholder vi den 17.september Vedvarende Energidagmed torvearrangementer og åbenthus hos private med interessanteVEinstallationer. Fokus er i år på tra-fik – hvordan ser transportområdetud i et fossilfrit Danmark 2020?

Som sidste år bruger vi også da-gen til 5 steder i landet at markere etaf FNs 2015mål - mål 7: “Sikre enmiljøvenlig og bæredygtig udvik-

ling”. Energitjenesten Nordjylland,Københavns Miljø- og Energikontor,VedvarendeEnergi – Midtjylland,Miljø- og Energicentret Høje Taastrupog Energitjenesten Fyn sætter medudgangspunkt i VedvarendeEnergisprojekt i Mali, fokus på nødvendig-heden af at understøtte den lokalebeslutningskompetence for at fast-holde det bæredygtige forhold mel-lem produktion af fødevarer og bio-brændsel. s

Læs mere om VEdagsaktiviterne påwww.ve.dk/ve-dag og henvend digtil din lokalforening, hvis du harlyst til at give en hånd med.


Oversvømmelserne er et resultat afmange, mange års forfejlet planlæg-ning, siger Ole Münster, direktør iHaveselskabet. Regnvandet skal slet

ikke ned i kloakkerne, men skal sty-res, så man ikke samler de kæmpestore regnmængder. Faktisk liggeren stor del af løsningen i at inddrage

haverne, parker og de grønne områ-der ved at styre regnvandet. Det kangive flotte haver og grønne linjer i by-erne. s

Haver og grønne områder stopper regnen

For 25 år siden…Illustration til artiklen ”Spar på kronerne – men ikke på lyskvaliteten” af Jørgen Klausen. VEDVAREnDE EnERgI nR. 80/1986.

Jørgen Klausen var på det tidspunkt direktør for Lysteknisk Selskab– en neutral forening, der har til formål at fremme forståelsen for en hensigtsmæssig anvendelse af belysning. s

Tegn

ing:

Han

s Jø

rgen

Dyb

bro

”Vokser person- og godstransporten,som forudsat i bereg-ningerne, kan man risikere alvorlige kapacitetsproblemer itransportsystemetmed negative følgerbåde for erhvervslivetog for miljøet og færd-selssikkerheden.” Trafikministeriet, 1993.


EU-projektet Aktive Unge har fun-geret i mange år med fokus på sociale opgaver. Nu søger Vedva-rendeEnergi om at udvide projek-tet med arbejde med ressource-besparelser og vedvarende energi.

Det er in at tage frivillige opgaver op. Flereunge hjælper med lektiehjælp og med at gåtil hånde i sociale institutioner eller ertrænere i sportsklubber. Det opleves sommeningsfuldt og giver unge mennesker mu-lighed for at orientere sig i nye felter, foru-den at det naturligvis ser pænt ud på CVet.

Frivillig-året

2011 er kåret som Frivillig år i Eu. I Vedva-rendeEnergi har vi taget stafetten op og in-troducerer nu VEåret – et tilbud til alle ungeEuborgere om at deltage i arbejdet for enbæredygtig udvikling med fokus på jordensressourcer og løsninger med vedvarendeenergi. Målet er, at vi kan sende unge dan-skere ud i Europa for at arbejde på VEpro-jekter, og at vi kan modtage europæiskeunge til lignende projekter i Danmark.

Opholdet varer typisk 9 måneder og gi-ver ikke blot den unge mulighed for at fåindsigt i VEområdet og orientere sig i for-hold til fx uddannelsesvalg, men også forat lære andre europæiske unge at kende,indgå i en ny social sammenhæng og læreet andet lands sprog og kultur at kende.

VedvarendeEnergi har en koordinatorfor VEåret ansat og projektet støttes af Eugennem programmet ”Aktive unge”.

Den frivilliges arbejdsopgave

Det arbejde den frivillige påtager sig skalligge ud over det sædvanlige for de an-satte i projektorganisationen – dvs. detmå ikke være i stedet for en ansat. Denunge arbejder 37 timer om ugen, inkl.sprogkursus.

Den unge får kost, logi og lomme-penge. Rejseudgifterne er dækket til ogfra Danmark. Projektet er et Euprojekt,som har kørt en snes år fortrinsvis medarbejdsopgaver inden for det socialeområde. Det nye er, at VedvarendeE-nergi bringer ressourcebesparelser ogvedvarende energi ind som et nyt aktivi-tetsområde.

Som sagt er VedvarendeEnergiendnu ikke blevet godkendt som udsen-dende organisation. Men:

Er du mellem 16 og 30 år, og har dulyst til at prøve kræfter med bæredygtig-hed, ressourcebesparelser og vedvarendeenergi et sted i Europa, så tøv ikke med athenvende dig. s

Links: www.ve.dk ogwww.projektfrivillig.dk

Yderligere oplysninger: Projektkoordinator Randi Pisani. Tlf. 86 76 04 44 [email protected]

s AF RANDI PISANI

Frivillig i Europa CADEAU

Efter flere års forberedelse indgår VedvarendeEnergi nu en 3-årig programaftale med Danida.

”Aftalen er et skulderklap og en aner-kendelse af VedvarendeEnergis man-geårige internationale arbejde. Detbetyder rigtigt meget for vores projek-ter og partnere i Syd, at vi nu har bud-getter, der rækker 3 år frem i tiden,” siger Finn Tobiesen, chef for den inter-nationale afdeling i VE. ”Program-aftalen giver også mulighed for atskabe en bedre synergi mellem dendanske og internationale afdeling i VE.Vi kan arbejde for en sammenkædningaf vores arbejde i Nord, hvor vi arbej-der for en begrænsning af vores storeenergiforbrug og vores ødelæggendeenergiproduktion, med vores aktivite-ter i de fattige lande i Syd, hvor vi ar-bejder på at reducere effekterne af vores umådeholdne energiforbrug ogstøtter arbejdet for en bæredygtig ud-vikling.”

Budgettet for aftalen er på knap14 millioner kr. om året og program-met støtter de to temaer den interna-tionale afdeling har arbejdet med si-den 1996: (1) bæredygtig energi for defattigste og (2) vand, sanitet og af-faldsforhold i storbyernes slum. Pro-grammet gennemføres i Mozam-bique, Kenya og Mali og vil skabestørre fleksibilitet og styrke samarbej-det både mellem VedvarendeEnergiog programmets afrikanske partnereog mellem partnerne i de afrikanskelande. Programaftalen vil også mulig-gøre et større engagement i det politi-ske arbejde i regionale og internatio-nale netværk samt styrke det interna-tionale klimaarbejde. s


s AF FINN TOBIESEN

Vedvarendeenergi deltager hvert år i den store landsdækkende kampagne: Verdens bedste Nyhe-

der, der sætter fokus på FN’s udviklingsmål for 2015. Her taler Finn tobiesen september 2010 fra

u-landsforeningen Levende Havs fiskekutter i randers: ”Vores udledning af CO2 bidrager uforholds-

mæssigt meget til klimaændringer, som rammer de fattigste lande hårdest. det er vores ansvar,

og det er vores pligt at kompensere u-landene for det. ellers vil vi forsat have klima- og fattigdoms-

flygtninge.”

CADEAUCadeau til VedvarendeEnergi


Erhvervsminister Johan Dahl ønsker at gøre Færøerne selvfor-synende med vedvarende energi.Hans vildeste drøm er at udnytteenergien i havstrømmen og tide-vandet og eksportere overskud-det af energi til Europa.

På Færøerne har vedvarende energi traditionelt ikke fyldt ret meget på rege-ringsplan. Men Færøernes Lagting harambition om at reducere landets CO2udslip med 20% de kommende år.

Vindkraft udgør 3% af energien oglagtinget har planer om at øge vindkraf-ten med 3 procent mere inden udgan-gen af 2011.

Ellers er det Færøernes diesel-drevne kraftværk nord for

Tórshavn som

producerer en stor del af energien,mens de mindre øer stadig har et diesel-drevet elværk til at producere strøm.Det sker for eksempel på Mykines hvorøen holdes kørende med et forbrug på50.000 liter olie om året.

Erhvervsminister Johan Dahl fortæller

dog, at man gerne vil være mere grøn ogvisionen er at udbytte de store kræfter ihavstrømmen omkring Færøerne ligesomder også skal satses på tidevandsenergi.

Drømmen er at producere så megetvedvarende energi fra de nævnte ressour-cer, at der kan eksporteres energi til

Færøerne vil vedvarende energis AF JENS ØSTER-MORTENSEN

erhvervsminister Johan dahl håber på en udvikling aftidevands energi

Europa (Danmark) via et søkabel.Det undersøges, hvorvidt det er muligt

at kombinere vind- og vandkraft gennemsåkaldte Pump-to-Storage løsninger, hvorvindkraft stabiliseres ved lagring i vand.

Johan Dahl håber at store tidevands-turbiner er tilstrækkeligt udviklet i løbet

af de kommende 5-7 år.Enkelte steder på øerne ses solceller

til at drive for eksempel en vejrstation,men hovedparten af øernes 50.000 ind-byggere får fortsat opvarmet deres husemed et bankende oliefyr.

Elselskabet SEV har desuden et par

prøve elbiler kørende rundt på øerne, ogde korte distancer på Færøerne vil væreegnet til elbiler, fortæller Johan Dahl frasit kontor på Tinganes i Tórshavn.

JENS ØSTER-MORTENSEN

ER JOuRNALIST s


Færøerne vil vedvarende energi

Fakta Færøerne· 48630 indbyggere heraf 19600 i tórshavn· Hovederhverv er fiskeri som står for 95% af exporten· 1399 km2 fordelt på 17 beboede øer· smyril Line sejler til øerne hele året rundt· temperatur sommer 10,5 c.

Vandkraftværket i Vestmanna er netop blevetudbygget og producerer 45% af landets energi

enkelte steder ses varmepumper - her på et ældre hus i elduvik 10. Fantasien fejler ikke noget. Her en ombyggetluft-til-luft varmepumpe.

solceller ses næsten ikke - menher et par stykker ved tjørnuvik

Fotos: Jens Øster-M

ortensen


I foråret vandt Energitjenesten,Cowi og Teknologisk Institut enEU-licitation, som Energistyrelsenhavde sendt i udbud vedrørendeen landsdækkende kampagne omvarmepumperådgivning. Energitjenesten er nu rustet til

varmepumperådgivning

Energitjenesten skal ikke specielt"sælge" varmepumpeløsninger. Detvæsentlige er, at de kunder, der henven-der sig og har et oliefyr, bliver klædt påtil at tage den rigtige beslutning, og detkan være fjernvarme, pillefyr, varme-pumpe osv. Cowi er med i projektet forat se hvilken effekt rådgivningen har, ogTeknologisk Institut skal sikre det tekni-ske fundament.

Projektet løber fra den 16. maj til ud-gangen af 2011, og ultimo april deltogalle Energitjenestens energivejledere iet 3 dages kursus afholdt af TeknologiskInstitut. Vi blev undervist af Svenn Han-sen, der også er primus motor i Varme-pumpeordningen, samt Svend VintherPedersen som er en førende varmepum-petekniker.

Ny vin på …

Mange i Energitjenesten havde i forve-jen et godt kendskab til emnet, men alli-gevel var kurset tilrettelagt på et højtteknisk niveau, så alle fik en ny videnmed i rygsækken.

Vi fik bl.a. genopfrisket hvilke reg-ler, der er gældende i bygningsregle-mentet, Arbejdstilsynet, Eu forordnin-ger om drivhusgasser, mv. En lokalvarmepumpeinstallatør fortalte ompraktiske forhold, og at man skal brugesin snusfornuft, når man skal dimensio-nere og montere anlæggene. Vi fikgennemgået det beregningsprogram

som varmepumpeordningens medlem-mer har adgang til. Her var det isærvæsentligt, at man ikke altid læggerkundens oplyste energiforbrug til grundfor dimensioneringen af varmepumpes-tørrelsen. Det gøres ved at sammen-ligne forbruget med erfaringstal på kil-owattforbruget pr. kvm. fra tilsvarendeejendomme.

Vi blev sat grundigt ind i forholdetmellem frem- og returtemperaturer påvarmepumper. Man opererer typiskmed en difference på 5 grader, hvilketfordrer et ordentligt indreguleret cen-tral-varmeanlæg med god gennem-strømning, hvis anlægget skal afgive til-strækkeligt med varme. Jo højere tem-peraturdifferens jo mere skal varme-pumpen arbejde, og det medfører na-turligvis en lavere effekt, det udtrykkesmed en COP værdi.

Vi blev orienteret om de forskelligegarantiordninger, samt kundernes mu-ligheder for at klage til et ankenævn.

På Energitjenestens hjemmeside fin-

des allerede faktaark, der belyser em-net, bl.a. " Er varmepumper noget formig," eller "Når du indhentet tilbud påen varmepumpe.”

Vidt forskellig rådgivning

Energitjenesten har nu udviklet sit egetdimensioneringprogram, så vi kan sporeos ind på kundens behov, besparelserog rentabiliteten af investeringen ivarmepumper eller pillefyr. Arbejdetmed kampagnen er allerede godt igang, vi har udvidet vores Call Centerfor energirådgivning, og ser nu frem tilat følge op med husbesøg hos udvalgteboligejere.

De boligejere, der henvender sig,skal ofte have vidt forskellig rådgivning.Mange har rigtig dårligt isolerede ejen-domme med energiforbrug langt overgennemsnittet på ca. 140 kWh/m2, ogher anbefales efterisolering af lofter,kældre, krybekælder, facader mv. før in-stallering af varmepumpe eller pillefyr.Vi kan også henvise til Energitjenestens

Varmepumpen der kom ind i varmens AF JOHAN LORENTzEN

peter Larsen fra energitjenesten i Nordjylland undersøger om huset er ordentligt isoleret, før han eventuelt foreslår en varmepumpe som den fremtidige energiforsyning. energitjenesten er en del af Vedvarendeenergi.

pjecer om " Energirigtig renovering",samt vore faktaark på hjemmesiden.

Nogle boligejere har et meget lavtenergiforbrug, og oplyser at de lukkerstore dele af boligen af i vinterhalvåret.Anvendes 1.000 liter olie og lidt brændeer fyringsudgifterne 11-12.000 kr. Be-sparelsespotentialet er så godt 5.000kr./år, hvis oliefyret udskiftes med envarmepumpe til omkring 100.000 kr., også skal der måske ses på andre løsnings-forslag. Opvarmes kun 1 eller 2 rum, kanen godkendt luft til luftvarmepumpe tilomkring 20.000 kr. + en elvandvarmermåske være løsningen.

Det rigtige valg

Til isolerede ejendomme med et nor-malt olieforbrug på 2-3.000 liter olie kanen varmepumpe være et rigtig godt al-ternativ, og her skal der blot vælgesmellem jordvarme eller luft-til-vand-varme, alt efter omgivelser, støj og pen-gepung.

Rigtig mange spørger ind til sol-

varme i forbindelse med varmepumper,men når vi oplyser, at varmepumpenanvender ca. 300 kWh pr. person årligt,så er det sjældent relevant for små fami-lier at investere store beløb til solvarme.

Der skal generelt spørges ind til enrække forhold både om ejendommenog om brugsvaner, før der kan gives re-levante fakta om ejerens muligheder forenergirenovering. Det kan være fataltfor en boligejer at komme i kløerne påuseriøse varmepumpefirmaer, og derforrådgives også om, hvorledes husejerenkan indhente tilbud fra firmaer medgode referencer, branchekendskab oggaranti eller ankemulighed, fx via Varme-pumpeordningen.

Vi forventer, at når husejeren harfået en god holistisk rådgivning fraEnergitjenesten, så er han godt rustet tilat tage de rigtige valg for miljøet ogpengepungen.

JOHAN LORENTzEN

[email protected] s


Varmepumpen der kom ind i varmen

25 af Energitjenestens energivejlederehar af Teknologisk Institut fået den nye-ste viden inden for varmepumper ogsidder klar ved telefonen til at give digviden, så du kan vælge den rigtige frem-tidssikrede varmeløsning.

Erfaringer fra den kolde vinter viserklart, at nogle huse er mere egnede tilvarmepumper end andre. Ældre boligerskal fx være grundigt efterisoleret, havetætte vinduer og ikke for små radiato-rer, for at vi kan anbefale en varme-pumpe.

Varmepumpen udnytter den gemtesolenergi.

I et jordvarmeanlæg er det dengemte solenergi i jorden, der hentes indvia typisk 300 til 500 m jordslanger, derligger ca. 1 meter under græsplænen.Ved luft/vand varmepumpen er det var-men i luften udenfor, som kan udnyttes.Væsken som kommer ind udefra, er kunopvarmet nogle få grader. Derfor måvarmepumpens kompressor i sving, denkan hæve temperaturen, så vi kan fåbåde varme og varmt vand i huset. Nåranlæg og bygning er optimeret, vil derselv på en vinterdag være tilstrækkeligenergi i både jorden og luften til at for-syne bygningen.

Ring og hør nærmere på 70 333 777

Telefonen er åben dagligt fra 10 til 16,på torsdage indtil 18. Når du ringer, vil vispørge grundigt ind til dit hus og dit var-meanlæg. Der vil for ca. 100 henvendel-ser være mulighed for at få et gratis hus-besøg, hvor vi kommer ud og tjekker husets isolering, varmeanlæg og under-søger om huset er egnet til en varme-pumpe. s

Få mere information på www.varmepumpeinformation.dk

Fra oliefyr til varmepumpe

s AF NIELS HØRBY JØRGENSEN

Foto

s: H

ans

Chris

tian

Jaco

bsen


Til trods for at mange af de min-dre selskaber de sidste år er fusioneret eller er blevet opkøbtaf de større, er der stadig 108 elselskaber i Danmark, og de al-lerfleste er andelsselskaber, hvor-til der årligt vælges et repræsen-tantskab og/eller en bestyrelse.Her har forbrugerne mulighed forat gøre deres mening gældendeog opnå konkret indflydelse påhvilken farve strømmen i lednings-nettet har, og om selskabet skal investere i kul eller i vind og sol.

1978 var det ti kvinder i Kerteminde,der gjorde det – de udfordrede mands-koret af grå jakkesæt, stillede op til repræsentantskabet i det lokale energi-selskab “Nordøstfyns elforsyning.” Alleblev de valgt ind.

Nu er det tid for miljø- og energi-bevægelserne at gøre dem kunsten ef-ter. Det er tid til ikke bare at skifte gråjakkesæt ud med kjoler, men til at gørehele den danske energiforsyning grøn.

Andelstanken i brugsforeningerne

og fordoms mange små mejerier leverendnu i størstedelen af de danske energi-selskaber.

Da NRGi blev farvet grøn

NRGi forsyner 200.000 husstande i detØstjyske, og både i repræsentantskabetog bestyrelsen har der i mange år siddetmedlemmer af VedvarendeEnergi, sidenapril 2010 også på formandsposten. Siden Søren Egge Rasmussen i april2010 overtog formandsstolen, en tradi-tionel Venstre-post, er der kommet fartpå farveskiftet hos NRGi. På opfordringaf det lokale Vindmøllelaug Århus Bugt,gik NRGi i sommeren 2010 sammenmed 4 mindre energiselskaber i detøstjyske om at få havvindmølleparkenpå Mejlflak søsat. Havvind Århus Bugt –HÅB – er nu i gang med forundersøgel-serne og går alt som planlagt forventerSøren Egge, der også er formand forHÅB, at møllerne vil kunne stilles op iløbet af 2013-2014, og vil kunne forsyne100.000 husstande.

I juni i år lancerede NRGi sine nye sol-celleløsninger på to temamøder. I løbetaf få dage var de i alt 200 pladser reserve-rede. Den grønne fløj har fået medvind,

befolkningen ser ud til at være parat til attage sagen i egen hånd og overhale politi-kerne. Der er ingen tvivl om, at aktive i for-syningsselskabernes repræsentantskaberog bestyrelser har god mulighed for at fådirekte indflydelse på mængden af vedva-rende energi i Danmark.

Skift farve på din lokale energi

De lokale energiselskabers ageren harstor betydning for udviklingen af VE ogpå hvorledes hele energibesparelsesom-rådet håndteres, i og med at selskaberneer pålagt årlige CO2 reduktioner. Det kanderfor betale sig lokalt at gøre et grøntlobbyarbejde i valgområdet, når der skalvælges repræsentanter. Det er et oplagtområde for de lokale miljø- og energifore-ninger at gå ind i, og det vil desuden oftegive gode kontakter kommunalt, lokalteller politisk, som der kan samarbejdesmed i andre forbindelser. Erfaringen si-ger, at valgkamp betaler sig - og desudenat kvinder på listerne stadig er en man-gelvare og ofte får mange stemmer!

RANDI PISANI, FORENINGSKOORDINATOR I

VEDVARENDEENERGI OG MEDLEM AF

REPRÆSENTANTSKABET I NRGi s

danske elværkers Forenings årsmøde i1978. på forreste række sidder de femkvinder, som netop var blevet valgt ind iNord Øst Fyns elforsyning bestyrelse.Normalt var der ingen der stillede op tilvalg i elselskaberne, og de sædvanligeblev valgt. Kvinderne var utilfredse medelforsyningens støtte til a-kraft og et nytstort kulkraftværk syd for Kerteminde.

det var usædvanligt med kvinder i elsektorens valgte forsamlinger. de fik ettalerør. Formanden birthe Knudsen blevogså valgt til Fynsværkets bestyrelse ogelsams repræsentantskab.

s AF RANDI PISANI

Foto

: Ene

rgim

usee

t

Overvejer du at

stille op til valg i

det lokale energi-

forsyningsselskab

men er i tvivl om,

hvordan du griber

det an, og hvad

det indebærer, er

du velkommen til

at henvende dig

til sekretariatet

(Hans Pedersen

ell. Randi Pisani)

- vi hjælper dig

gerne videre.

Fra grå til grøn − start i dit eget elselskab


Ovenstående kort viser elforsyningsselskaberne i danmark. Find din plet på landkortet og se på www.ve.dk\lokal indsats\elforsyninghvilke selskaber, der gemmer sig bag numrene – så ved du hvilke elfor-syningsselskaber, der ligger inden for jeres foreningsområde og dermedi hvilke områder i med fordel kan finde grønne kandidater.

Fra grå til grøn − start i dit eget elselskab


Den danske regering og hovedpartenaf de politiske partier har besluttet, atDanmark skal overgå til vedvarende/ -fossilfri energi.

VedvarendeEnergi har vist, hvordan det kangøres på 20 år, andre har lavet planer foromstillinger på 20-40 år. Hovedparten af dendanske befolkning støtter omstillingen.

Men vi er ikke på rette vej: Politikkenmangler. Derfor inviterer VedvarendeEnergitil seminar om omstilling til vedvarendeenergi på Christiansborg, fredag d. 9. sep-tember kl. 9.30 - 15. Her vil vi sætte fokus påen række områder, hvor der er stort behovfor nye initiativer. Og herefter giver vi ordet til5 energipolitiske ordførere.

PROGRAM:

9.30 Introduktion:• Velkomst • Professor, prodekan Katharine

Richardson, Københavns univer-sitet (inviteret). Hvad sker dermed klimaet, hvis vi fortsættersom nu? Hvad siger de senestevidenskabelige vurderinger?

• Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator, VedvarendeEnergi.Hvordan kan vi omstille til 100%vedvarende energi i 2030?

10.00 Tema: Vindkraft. udviklingen påland går for langsomt og mang-ler ofte lokal støtte. udbygnin-gen til havs er alt for dyr. Oplæg til debat fra:

• Marianne Bender, formand forVedvarendeEnergi: Forslag til lokalt drevet vindkraftudbygning.

• Henrik Steen-Knudsen, ÆrøEnergi-og Miljøkontor: Succesmed lokale vindmølleprojekter.

• Svenning Madsen, formand forVindmøllelaug Århus Bugt: Hvordan får vi flere havmøller?

11.00 Kaffepause

VI GIVER ORDET TIL POLITIKERNE

på sidste års møde på Christiansborg, 27. september, var pane-let (fra venstre): marianne bender, formand for Vedvarende-energi, gunnar boye Olesen, politisk koordinator i Vedvarende-energi, Lars aagaard, direktør i dansk energi, Jørgen g. Jør-gensen, direktør i dansk Fjernvarme, Lotte Holmberg rasmus-sen og Jakob Worm fra Vedvarendeenergi, per Clausen, energi-politisk ordfører for enhedslisten og Ole Hækkerup, energipoli-tisk ordfører for socialdemokratiet.ida ebbensgaard, journalist fra dr, var ordstyrer.

VI GIVER ORDET TIL POLITIKERNE11.30 Tema: Grønne energiafgifter:

De danske energiafgifter giverlangt fra det nødvendige skub tilomstilling til vedvarende energi.Der er brug for dynamiske afgif-ter, som flytter energiforbrug tiltidspunkter med meget vind-kraft. Oplæg til debat fra:

• Jakob Worm, bestyrelsesmed-lem i VedvarendeEnergi: Forslagtil en grøn energiafgiftsreform.

• Frans Clemmensen, Chef-økonom, Concito: Ny grøn skat-tereform.

• Repræsentant for Skatteministe-riet (inviteret): Kommentarer tilgrønne skatte- og afgiftsforslag.

12.15 Tema: Energibesparelser. Hvordan øger vi indsats og resul-tater? Oplæg:

• Janus Hendrichsen, Energitjene-sten. Flere investeringer i energi-besparelser, hvordan gør vi?

• Bent Gordon Johansen, Boligsel-skabet Domea. Energirenoveringi praksis, også til passivhusstan-dard.

13.00 Frokost

14.00 Politisk debatpanel:• Ole Hækkerup, Socialdemo-

kratiet, energipolitisk ordfører.

• Jørgen Lundsgaard, KonservativtFolkeparti, energipolitisk ordfører.

• Anne Grete Holmsgaard (evt. IdaAuken), SF energipolitisk ordfører.

• Lars Christian Lilleholt, Venstre,energipolitisk ordfører (inviteret).

• Per Ørum Jørgensen, Kristen-demokraterne (inviteret).

15.00 Afslutning

arrangementet er gratis for med-lemmer; men tilmelding er nødvendig senest 2/9 til Vedvarendeenergi, [email protected] eller pr. brev eller fax.For ikke-medlemmer koster det 100 kr. s


Foto

graf

: Han

s Pe

ders

en


Fiberfri isoleringw Perlite er en vulkansk stenw Ingen skadelige stofferw Uorganisk - rådner ikkew Miljøvenligw Høj isoleringw Fornybar ressourcew Kan genanvendesw Let at bortskaffew Kan anvendes

overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

Grøn eksport sakker bagudEksporten af energiteknologi til udlan-det faldt med godt 6 mia. kr. sidste år til52 mia. kr. – et drop på næsten 11 pro-cent. Det betyder, at energiteknologiensbid af den samlede danske vareeksporter nede på 9,5 procent, hvor andelen i2009 var 11,7 procent. Selv med detstore fald ligger Danmark fortsat num-mer et, når det kommer til den grønneteknologis andel af den samlede vare-eksport.

Kilde: Børsen 6. juli 2011. n

Nej til skærpet EU-målfor CO2Et snævert flertal i Europa-Parlamentetnedstemte i går et forslag om at hæveEu’s klimamål fra 20 procent til 30 pro-cent CO2-reduktion i 2020. Dan Jør-gensen, Socialdemokraternes klima-ordfører siger, at der har været ført en

lobbykampagne fra industrien mod etskærpet klimamål. Blandt andet harDansk Industris paraplyorganisation Busi-ness Europa været en stærk modstander.

”Det er ærgerligt, at Dansk Industrimodarbejder en ambitiøs klimamålsæt-ning. Det er nu, vi skal handle, hvis viikke skal tabe vores grønne arbejdsplad-ser til Kina,” siger Dan Jørgensen.

Kilde: Information og Børsen 6. juli 2011. n

Gallium, indium, beryllium, lanthanum,neodymium

Kampen om sjældne metaller er godt igang, lyder det i lederen i NOAH-bladetMiljøsk. ”Skal vi blot intensivere voressøgen efter og fortsætte vores forbrugaf ikke-fornybare ressourcer? Eller må vitil at indse, at der skal tænkes i nye ba-ner med øget genanvendelse og mereomtanke på forbruget af råstoffer.”

Kilde: Miljøsk juli 2011.

Havmøllerne er, hvor pengene erFor klimaets skyld! Det er gerne denførste bemærkning, der falder, når ener-giselskaber forklarer, hvorfor de overho-vedet kaster sig ud i havmølleprojekter. Men direkte adspurgt erkender mange,at det er: jagten på et godt afkast.

»ud fra de mulige projekter vi kan gen-nemføre, er det vores pligt at vælge dem,som er mest lønsomme for virksomhe-den,« forklarede Anders Eldrup, adm. direktør i Dong Energy, i forbindelse medpræsentationen af 2010-regnskabet.

Kilde:Jyllands-Posten 4. juli 2011. n

Japansk atomkraft – nej tak”Japan skal gradvis gøre sig fri af atom-kraft og til sidst afvikle atomkraft.” Det siger den japanske premierministerNaota Kan.

Kilde: Politiken 14. juli 2011. n

MalingIsolering

Trælegetøj

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

D ET G RØN N E H U SØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

masseovne

komposttoiletter

¿ko?huse

produktion

konsulentbistand

arkitektarbejde

workshops

flKOLOGISK BYGGERI

www.fornyetenergi.dkÆ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45

22

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning


Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge

Tlf. 56 27 50 50 · [email protected] · www.batec.dk

BATEC Solvarme A/S

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

Tidsskriftet der

tager pulsen på dansk

og international

miljøpolitik

NR. 3 | 15. ÅRGANG | OKTOBER 2008

GLOBALØKOLOGI

TEMA Overbefolkning – en klimatrussel?

www.ecocouncil.dk

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Læs Global Økologi !Læs Global Øk

er om klimummatis n et grPrøv

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

!

g.dviklingsuolknina og befer om klim

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

ologiLæs Global Øk

GOLAB

?

IO

ll?essurtamillikklne–gninkllkofebrevOAMET

OL

KØOOLG

8002REBOTKO|GNAANGRÅ.51|3.RN

kitilopøjlljim

lanoitanretnigo

k snadåpneslupregat

redtetfirkssdiT

?reggybdn. irb paksngt re: EottooyK

seklnreog fninklofebrve: OdyS

resrusref g aurbrofrve: OremetsysokØ

tetnved nre erær fi e: VnalpsnedreV

gives af Det Økgives af Det Økdsskriftet dsskriftet

s ms m

eller [email protected]@ecocouncil.dk eller [email protected]: E-m et gr

e Rådologiskgives af Det Øk-udologil Økl ØkologiaGlobdsskriftet

.ecocouncil.dkwwwwww.ecocouncil.dke på ers m

g på tlf.: 3315 0977 eller ring.gsua og bef

Fremtidens miljø skabes i dagiske RådDet Økolog

Hover Kirkevej 49 · 7100 VejleTelefon 75 85 38 65Mobil 20 33 38 [email protected]

VEJLE VVS & ØKOBYGVEJLE VVS & ØKOBYGVEJLE VVS & ØKOBYG

Aut. VVS-installatørNiels Reiter -

Alt i VVSSolvarme

VEJLE VVS & ØKOBYG

Aut. VVS-installatør

Hover Kirkevej 49 · 7100 Velefon TTelefon 75 85 38 65

Mobil 20 33 38 [email protected]

BrændekedlerForhandler af

pillefyrKMP

ejle7100 V7100 Vejle

[email protected]

w Bæredygtige afløbsanlægw Pileanlægw Beplantede filteranlægw Nedsivningsanlæg w Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 8700 Horsens · 26 20 22 86 · [email protected]


HUSET 2015- EN REN ENERG IOPLEVELSE

www.platech.dk

Mig og min elmåler”Ja, vi står tit og kigger på elmåleren.”Hanne og Jesper Frandsen synes, at et sol-celleanlæg er en helt naturlig investering –bedre end at have 60.000 kr. stående i ban-ken. Der er jo årlige gebyrer og en dårligrente i banken. Solceller er jo sund fornuft:Vi sparer mange penge på elregningen, ogder er udsigt til, at olie- og elpriserne stiger.”

Kilde: Sol i Valby, 2011. n

Mennesker i byerEn af New Yorks største turistattraktio-ner, Times Square, er nu lukket for biler. Istedet er der borde, stole og fodgængere.Den dansker arkitekt Jan Gehl blev hyret

af New Yorks bystyre til at skabe bedrebyliv. Løsningen indebar nye pladser påTimes Square, Madison Square og Herald Square.Kilde nordea Invest. n

Forretningsmand ogudviklingsarbejderDirektør Mikkel Vestergaard Frandsener netop blevet hædret på den globaletop-100 liste for det vandrensende sugerør Life Straw. Begrundelse: LifeStraw gør mest for verdens udsattekvinder og piger. ”Når der ikke skal bru-ges brænde til at koge vand, kan vi opnåen effekt på både dødelighed og klima.”

Kilde: Udvikling juni/juli 2011. n

KlimakompassetMindre danske virksomheder kan nu fåen håndsrækning med energibesparel-ser. Det drejer sig om et nyt, gratisweb-sted udarbejdet af Netværk forEnergioptimering, www.neop.dkNEOP er opstået efter NRGi Rådgiv-nings arbejde med brugerdrevet inno-vation i et projekt støttet af Erhvervs-og Byggestyrelsen. Funktionen er endel af Klimakompasset.dk, der blev lan-ceret i 2008 af DI og Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen og anvendes af virk-somheder til især at udarbejde CO2-beregninger og klimastrategier.

Kilde: nyhedsbrev fra Forum for Bæredygtige Indkøb, juli 2011. n


● TØMRER/SNEDKER● STRÅTAG● BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840www.byggeholdet.dk · [email protected]øjby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

bliv medlem

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.Privatperson kr. 300,-Virksomhed eller organisation kr. 475,-undervisningsinstitution kr. 1.000,-(incl. 10 tidsskrifter)Bankindbetaling: 8401 - 4203768

tlf. 86 76 04 44 www.ve.dk · [email protected]

Landsforeningen Økologisk byggeriarbejder for at fremmeøkologisk byggeri.Privatperson kr. 300,-Studerende eller pensionist kr. 200,-Virksomhed kr. 1.000,- + moms

tlf. 64 41 64 96

www.lob.dk · [email protected]

Det rigtige valgtil isolerede ejendomme med etnormalt olieforbrug på 2-3.000 liter olie kan en varmepumpevære et rigtig godt alternativ.

Fra oliefyr til varmepumpe side 29

VE-DAGDen vedvarende energis dag

17. september Læs mere: www.ve.dk/ve-dag

Foto: Hans Christian Jacobsen

Documents

Nr.4/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø