13
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 200 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Økonomien i natur- og miljøtilskud

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Dansk Landbrugs rådgivning Landscentret | Planteavl. Økonomien i natur- og miljøtilskud. Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl. Planteproduktion 2004. Konklusion. Det er altid relevant at overveje indgåelse af MVJ-aftaler, som alternativ til det aktuelle sædskifte, - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Økonomien i natur- og miljøtilskud

Konsulent Jan Kjær Madsen

Planteavl

Planteproduktion 2004Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret | Planteavl

Page 2: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Konklusion

Det er altid relevant at

overveje indgåelse af MVJ-aftaler,

som alternativ til det aktuelle sædskifte,

hvis man har jord i SFL-områder

Page 3: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Tre ejendomme

• Planteavlsbrug på 244,3 hektar– 82,1 ha i SFL-område– Overvejende finsand (JB 2)

• Svinebrug på 145 hektar– 92,8 hektar i SFL-område– Lerjord (JB 6). 330 søer og 6.700 slagtesvin

• Deltidsbrug på 35,5 hektar– 12,9 ha i SFL-område.– Lerblandet sandjord (JB 4)

Page 4: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Vurderede miljøordninger

• Nedsættelse af kvælstoftilførslen

• Ekstensive randzoner

• Miljøvenlig drift af græs og naturarealer

• Miljøbetinget tilskud (MB-tilskud)

• (Efterafgrøder)

Page 5: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Nudrift

Resultat

til aflønning

af jorden

Resultat

pr. ha

Planteavlsbrug 332.000 1.360

Svinebrug 244.124 1.684

Deltidsbrug 9.000 257

Page 6: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Alternativ 1Nedsættelse af kvælstoftilførslen

MVJ-tilskud pr. ha: Kr. 1.130

Areal med aftale (ha)

Forskel til nudrift i alt (kr.)

Forskel pr. ha

i alt (kr.)

Forskel pr. ha

SFL (kr.)

Planteavlsbrug (244,3 ha)

82,1 53.000 216 645

Svinebrug (145 ha)

78,3 37.876 260 483

Deltidsbrug (35,5)1) 12,9 9.000 257 615

1) Inkl. 0,6 ha ekstensive randzoner (1.260 kr.)

Page 7: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Vurdering af alternativ 1Nedsat kvælstoftilførsel

• Generelt mindre udbytte og evt. nedsat kvalitet• Følsomt overfor mgl. effekt af husdyrgødning • Planteavl: Samlet set gode muligheder for

forbedret økonomi• Svinebrug: Bedre aflønning af jorden, men

samlet set beskeden gevinst• Deltid: Lille forbedring – men bedre at leje ud.

Page 8: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Alternativ 2Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer

MVJ-tilskud pr. ha: Kr. 540 – 4.200 + tillæg

Areal med aftale (ha)

Forskel til nudrift i alt (kr.)

Forskel pr. ha

i alt (kr.)

Forskel pr. ha

SFL (kr.)

Planteavlsbrug (244,3 ha)

43,9 37.000 151 842

Svinebrug (145 ha)

- - -

Deltidsbrug (35,5)

12,9 34.000 971 2.614

Page 9: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Vurdering af alternativ 2Miljøvenlig drift af græs og naturarealer

• Ændringer i sædskiftet – til græs• Reducerede dyrkningsomkostninger• Ændringer i kapacitetsomkostninger• Planteavl: Arealet ikke længere til

rådighed for gylleaftale• Deltidsejendom: Mindre arbejde, færre

omkostninger til dyrkning

Page 10: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Alternativ 3 Miljøbetinget tilskud (MB-tilskud)

MVJ-tilskud pr. ha: Kr. 870

Areal med aftale (ha)

Forskel til nudrift i alt (kr.)

Forskel pr. ha

i alt (kr.)

Forskel pr. ha

SFL (kr.)

Planteavlsbrug (244,3 ha)

244,3 78.000 318 318

Svinebrug (145 ha)

145 -55.024 -379 -379

Deltidsbrug (35,5)

35,5 7.000 200 200

Page 11: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Vurdering af alternativ 3Miljøbetinget tilskud

• Sprøjten sælges – ukrudtsstrigle indkøbes/lejes• Følsomt overfor mgl. effekt af husdyrgødning• Opformering af ukrudt• Planteavl: Nødvendigt m. ændringer i sædskifte.

Større arealer med frøgræs og helsæd til nabo• Svinebrug: Ikke relevant pga. gødningsmængde,

foderbehov og sædskifteændringer• Deltid: Behov for ændringer i sædskiftet

Page 12: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Sammenfatning

• Individuel vurdering!• Ordningernes dyrkningsrestriktioner

medfører ofte faldende indtægter• Modsvares af tilskud og sparede

dyrkningsomkostninger• Mest interessant på bedrifter med lave

udbytter, og hvor der anvendes lønnet arbejdskraft til driften, f.eks. maskinstation.

Page 13: Økonomien i natur- og miljøtilskud

Flere oplysninger?

Baggrund for beregningerne,

detaljer, mv. findes på en temaside ’Tilpasninger i markbruget’

på LandbrugsInfo