8
Kilden Oktober’ 13 Adventistkirken KØGE

Oktober 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Køge Adventistkirkes menighedsblad for oktober 2013

Citation preview

Page 1: Oktober 2013

Kilden Oktober’ 13Adventistkirken KØGE

Page 2: Oktober 2013

Kilden

2

Præstens hjørneNøglen til Hellligdommen.

I det kommende kvartal er temaet for kirkens bibelstudier ”Helligdommen”. I løbet af 13 studier skal vi læse og drøfte ideer og lærdomme, som kan findes i Bibelens mange omtaler af Helligdommen.

Jeg har hørt flere reaktioner på dette kommende kvartalstema. Nogle siger: ”Det er et af de mest centrale og vigtige emner, vi kan studere i Adventistkirken. Det er grundlag for adventisternes tro.”

Jeg har også hørt reaktioner, som udtrykker tristhed. ”Læren om Helligdommen er så trist og tungt. Den er så teoretisk. Der er alt for mange forklaringer til den tro, som ikke skal forklares med erfares.”

Og alene disse to udtalelser kunne sikkert give stof til en lang meningsudveksling, men den vil jeg lade ligge for nuværende.

I stedet vil jeg foreslå, at vi gennem studierne hele tiden prøver at overse Helligdommen for at få øje på Kristus. Jeg har ofte stået ude i solen og set en skygge fare forbi, og næsten som refleks vender jeg mig mod det, som kastede skyggen. For skyggen er ikke interessant. Den viser blot hen til virkeligheden.

Sådan kan vi studere Helligdommen for at få øje på virkeligheden, og virkeligheden er Kristus. Og det er den virkelighed, der er grundlaget for adventisternes tro.

I Helligdommen havde Moses og præsterne stillet en lysestage for at den kunne give lys i et ellers mørkt rum, - men i evangeliets historie læser vi om Jesus: ”Jeg er verdens lys”. (Johs. 8) Således skal lysestagen kun være en hjælp til at få øje på virkeligheden, Jesus. Og så skal vi huske, at disse ord: ”Jeg er verdens lys” er skrevet umiddelbart efter, at Jesus havde sagt til en kvinde under anklage: ”Heller ikke jeg fordømmer dig”

I Helligdommen havde Moses og præsterne stillet en bakke med brød. Det blev kaldt ”skuebrød”, men det betyder egentlig ”ansigtsbrød”, dvs. brød, der er lagt for Guds ansigt. Vi kender nok ikke den fulde betydning af dette brød, men vi kan tænke, at det skulle minde os om, at det er Gud, der giver live og næring. Og nok også, at vi giver til Gud vores takkeoffer og lægger det for Guds ansigt. Dog, den bedste nøgle til at se, hvad der har skabt skyggen, altså skuebrødet, - er at læse om Jesus, som siger: ”Jeg er det levende brød” (Johs. 6, 35 ff)

Page 3: Oktober 2013

Adventistkirken KØGE

3

Morgenhygge i kirken

Søndag den 3. november er der atter ren hygge i kirken. Da mødes vi kl. 9.00 til morgenmad. Efterfølgende tager vi vores årlige hovedrengøring. Så set et kryds i kalenderen så vi så mange som muligt kan komme og gøre en indsats. Vi ses. Hilsen fra Kirsti

Og sådan var der mange ”skygger” i Helligdommen, som ingen betydning har, hvis vi ikke får øje på, hvad der har skabt skyggen.

Med ønske om gode studier

Carl-David Andreasen.

Måneden som kommer:Rengøring:Uge 40: MargitUge 41 & 42: BjørnsfeldtUge 43 & 44: Rolandsen

Teknik:5. Okt.: Rudy12. Okt.: Dennis19. Okt.: Ingolf26. Okt.: Mikkel

Menighedstjener:5. Okt.: Arne/Anita12. Okt.: Erik/Ingolf19. Okt.: Ani/Harry26. Okt.: Arne/Margit

Foredrag i ernæring

Efter fællesspisningen sabbatten den 5 oktober kommer sygeplejerske Birthe Jørgensen fra Ringsted. Hun har i mange år interesseret sig for ernæring og madlavning, og hun har lovet at fortælle os om, hvad hun har fundet ud af, samt lade os smage på nogle af de smagsprøver, hun tager med. Hun brænder for disse emner og taler meget entusiastisk om dem.

Du vil gøre dig selv en stor tjeneste ved at blive i kirken og lytte med og få ny viden og nye ideer til din dagligdag.

Hilsen Hanne

Page 4: Oktober 2013

Kilden

4

Kalenderen Oktober 2013Gudstjenester:

5. OktoberTaler: Ove Dahl (Høsttakke gudstjeneste)Mødeleder: IngerOrganist: Helena/HanneKollekt: DDU Katastrofefond

12. OktoberTaler: Søren PedersenMødeleder: OveOrganist: Anita/HanneKollekt: Kirkens evangeliske arb.

19. OktoberTaler: Anette WulffMødeleder: IngerOrganist: Anita/HanneKollekt: Lys og varme

26. OktoberTaler: Dennis Møller m/juniorerMødeleder: OveOrganist: Helena/LoaKollekt: Menighedens udgifter

Øvrige arrangementer: 3. Okt.: Bestyrelsesmøde kl. 19.005. Okt.: Enæringsforedrag (se side 3)7. Okt.: Bibel læsegruppe kl. 19.3014. Okt.: Bibel læsegruppe kl. 19.3021. Okt.: Bibel læsegruppe kl. 19.3026. Okt.: Fællesspisning hos Lene & Martin28. Okt.: Bibel læsegruppe kl. 19.303. Nov.: Morgenhygge i kirken kl. 9.00 (se side 3)

Page 5: Oktober 2013

Adventistkirken KØGE

5

Forstanderens side Kære menighed.

Oktober = efterår, eller? Jo, det er det nok, selv om temperaturen ikke er voldsomt efterårsagtig, specielt ikke i havet omkring Danmark, men det har kun interesse for en snæver kreds. Andre interesserer sig for gæs og andre trækfugle, som nu begynder at sætte kursen mod varmere himmelstrøg. Andre igen vender deres interesse og kræfter mod det der genstår at høste på marker og i haver. Kigger man sig omkring, er det meste nok klaret på det område og høsten ser ud til at have været god. Vi kommer nok ikke til at mangle til det daglige brød i lille Danmark i den kommende vinter. Det vil vi så sige tak for når vi samles til høstgudstjeneste i kirken 5. oktober.

Ikke alle er lige heldige som os. Tørke og andre naturkatastrofer samt krigens elendighed, gør at det daglige brød ikke er lige tilgængeligt for alle på vor runde jord, hverken i dag eller på længere sigt. Hvad gør vi så? Jo, vi giver. Både til indsamlinger i aviser og til dem der kommer på døren, for vi vil gerne hjælpe. Det er vor kristne pligt og vi lovede det vel også som spejdere i sin tid.

Så giver vi af vores tid og slider i det så sveden løber. Hos nogle mere end hos andre, for der skal knokles når der skal effekter hjem til vores årlige loppemarked, som nu er historie i 2013 udgaven. Det økonomiske resultat blev ca. kr. 14.000,-. Et godt resultat, for de penge kan nå langt på andre breddegrade end vore.

Om dem der virkelig har slidt i det for at hente ting og sager hjem til kirken og været med til at klargøre, sælge og rydde op bagefter føler stærkt for at gentage det om et år, det kan der vel stilles spørgsmål ved lige nu. Tiden læger jo alle sår, siger man, så vi får se. Der skal i hvert fald lyde en stor tak fra denne forstander til alle jer som tog del. Uden jer var det ikke blevet til noget.

Heller ikke uden de mange mennesker som kom forbi kirken, købte og fik et glimt af huset og dem der udgør en lille og sikkert venlig del af Guds folk her på jord.

Kærlig hilsen Ove Dahl

Page 6: Oktober 2013

Kilden

6

Referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 04. sept. 2013.Ester Wilby er blevet optaget i vor menighed d. 13.07.13Arne, Elly og Helena Rolandsen er blevet optaget d. 31.08.13Kassebeholdning i menighedskassen er d.d. kr. 10.900,-Højrentekontoen, hvor der stod kr. 50.000,- er udløbet. Margrethe har oprettet en ny med kr. 75.000,- med løbetid på ét år. Porto for pakker fra menighedens medlemmer til vore elever på VHS kan refunderes hos kassereren. Alternativ ordning: Pakkerne kan afle-veres hos Margrethe, der sørger for videre transport via unionskontoret og dets kontakter.

Forslag til aktiviteter i det kommende halvår.Forslag: Sundhedskurser

Inger F. underviser i madlavning. Ca. 3 – 4 gange.

Birthe Jørgensen kommer 5. oktober og laver en smag-sprøve for menigheden med sundhedsforedrag og smag-sprøver. Dette betyder en ekstra fællesspisning.

Evt. også et offentlig foredrag med Birthe med samme oplæg.

Temadage og aftner som offentlige møder. Forslag d. 21 og 28 januar med temadag den 01.02.14 om sunde rela-tioner. Hvordan takler vi kommunikation og stress?Samt den 25.02 og tema d. 01.03 om familier, ægteskab, børn o.l.

Man ønsker indslag fra Køge Musikskole til disse arrange-menter.

Det foreslås at en folder om disse aktiviteter er klar til uddeling i forbindelse med loppemarkedet samt til brug i husmoderforeninger, lægehuse og slankedamerne. Forslag om at orienterer menigheden, evt. ved en fællesspisning om aktivteterne for at høre deres reaktion.

Temasabbater i eget regi, men som åbne gudstjenester. F.eks. 1. sab-bat i hver måned. Forslag om udarbejdelse af en folder der har alle

Page 7: Oktober 2013

Adventistkirken KØGE

7

disse aktiviteter med sig, evt. dækkende kvartalsvis, med ny folder hvert kvartal. Forslag om en brochurestander udenfor kirken som folk selv kan forsyne sig fra. Det er ønskeligt med en menigheds kalender så aktører nemt og hur-tigt kan checke om evt. datoer for ønskede aktiviteter er ledige. Evt. en kalender på nettet. Forslag om bibelkonference a la den Midjydske linie, ønskes afholdt som tema sabbat. Kan tidligst få plads til efteråret 2014.

Vore nye præsters engagement i Køge.Forstanderne har haft møde med de nye præster CDA og Anette Wulff om aktiviteter fremover i menigheden. Anette Wulff vil være tovholder for de unge. Vedtaget at Anette er med i vores menighedsbestyrelse på lige fod med os andre. Vedtaget at flytte bestyrelsesmøderne til den første torsdag i hver måned. Herudover drøftede vi om at koble Roskilde sammen med Køge, i stedet for alliancen Ringsted/Køge. Man enedes om at fortsætte samarbejdet Ringsted/Køge Ved efterårets be-demøde, er Allan taler i Køge første sabbat og i Ringsted sidste sabbat.

Fremsat ønske om at genoptage weekendture for menigheden.Der undersøges om der findes egnede hytter til vores størrelse og behov, samt priser, til næste bestyrelsesmøde. Forslag om at indføre lettere servering i kirken 2. sabbat i hver måned efter gudstjenesten, blev vedtaget. Man kan evt. bruge fællesskabet disse dage til at uddele fleyers og andet materiale i nabolaget.

Er de låse vi har til kirken gode nok? De er rimelig lette at åbne for indtrængere. Er det formålstjenelig at skifte til indbrudssikre låse, da vi har erfaret at dem der vil ind, kommer det alligevel. Problemet under-søges til næste gang. Toilettet nr. 3 løber og vi kan ikke stoppe det. Vi lader en VVS mand se på det og er villig til at betale for et nyt, dersom det er nødvendigt.

Der er underskud på Orøturen. Ove har bedt om samlet regnskab over udflugten, hvorefter besyrelsen vil tage stilling til problemet.

Næste møde: torsdag d. 3. okt. kl. 19.00

Lidemark d.25.09.2013Lennart Møller Sekretær.

Page 8: Oktober 2013

Køge AdventistkirkeParkvej 134600 Køgewww.koge.adventistkirke.dkwww.facebook.com/kogeadventistkirkeBankkonto: 2414 0364103905

Redaktør: Dennis MøllerIndlæg til menighedsbladet skal leveres til Dennis Møller senest den 20 i hver måned. Materialet bedes sendes til [email protected] Hvis du ønsker bladet tilsendt kan du henvende dig til Dennis Møller på tlf 2492 2222.

Præst: Carl-David Andreasen 5752 7425 Anette Wulf

Forstander:Inger Flindt 4356 1060Ove Dahl 5652 1010

Kasserer:Margrethe Hansen 4373 9292

Kilden oktober 13

Mindst holbar til og m

ed: 26.10.13Batch nr: 786543546610

Redaktørens sideHvor langt er du egentlig fra Jesus i løbet af en dag? I går aftes var jeg 5 klik fra Jesus. Forstået på den måde at jeg tilbragte lidt tid inde på The wiki game. The wiki game er et spil (på engelsk), som går ud på at udforske det online leksikon Wikipedia på den ene eller anden måde. De har blandt andet et spil der hedder ’5 Clicks to Jesus’. Det som spillet går ud på er at man kommer ind på en tilfældig artikel på Wikipedia. Fra denne artikel har man så max. 5 klik med musen til at nå ind på artiklen om Jesus. I hver Wikipedia artikel er der nogle ord der fungere som links til andre artikler, og det er igennem disse links man maks. må trykke 5 gange på før end man skal være på artiklen om Jesus. Det er faktisk meget interessant. Ud over man prøver at finde frem til Jesus på 5 klik, på de 2 minutter man har til rådgihed, bliver man samtidigt tvunget til at tænke over hvordan denne artikel kan henvise til Jesus. Jeg klarede faktisk nogle gange at finde Jesus på 5 klik, og her er min vej igennem Wikipedia:

Moustache g Hellenistic Greek g New Testament g Jesus

Head of state g Monarchy of Denmark g Harald Bluetooth g Jelling stones g Jesus

Sami people g Norway g Seventh-day Adventist Church g Jesus

Prøv selv på: thewikigame.com/5-clicks-to-jesus og tænk lidt over at i vores hverdag så burde vi være et af de 5 klik eller 5 kontaktpunkter som vores naboer skal bruge for at finde Jesus.

God fornøjelse,Dennis