Oplæg til fælleskommunalt § 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov,

Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner

Oplæg af 16. marts 2015

Vedlagt er bilag 1 - 4

2

INDHOLD

1. Indledning .................................................................................................................................................. 3

2. Baggrund .................................................................................................................................................... 3

3. Principperne for opgørelsen af beredskabernes budgetgrundlag ............................................................... 4

4. Fakta om de seks kommuner ...................................................................................................................... 4

5. Personale i de seks kommuners beredskaber ............................................................................................. 5

Fastansatte og timelønnedes arbejdsopgaver ............................................................................................................5 6. Samarbejde på tværs af kommunerne ........................................................................................................ 6

7. Det operative og forebyggende beredskab ................................................................................................. 7

Det operative beredskab ............................................................................................................................................7 Det forebyggende beredskab ......................................................................................................................................8 Udgifter og indtægter i det operative og forebyggende beredskab ...........................................................................9 Forskelle på udgifterne i det operative og forebyggende beredskab .........................................................................9 Sammenlignelige udgifter i det operative og forebyggende beredskab ...................................................................12

8. Det frivillige beredskab .............................................................................................................................13

Udgifter og indtægter i det frivillige beredskab ........................................................................................................13 Forskelle i udgifterne til det frivillige beredskab .......................................................................................................13 Sammenlignelige udgifter i det frivillige beredskab ..................................................................................................14

9. Administrative ydelser udført af kommunerne .........................................................................................14

Udgifter vedr. administrative ydelser udført i kommunerne ....................................................................................14 Forskelle i kommunernes ydelser vedr. administration ............................................................................................15 Sammenlignelige udgifter vedr. administrative ydelser fra kommunerne ...............................................................15

10. Bygninger ..................................................................................................................................................16

Udgifter vedr. bygninger ...........................................................................................................................................16 Sammenlignelige udgifter vedr. bygninger ...............................................................................................................16 Regler for deponering og lånerammer vedr. bygninger (og andre anlæg) ...............................................................18

11. Etableringsudgifter i det fælles beredskab ................................................................................................19

Samlokalisering af beredskaberne i de seks kommuner ...........................................................................................19 Organisering ..............................................................................................................................................................19 Fusionsafgift ved sammenlægning af virksomheder .................................................................................................19

12. Effektiviseringer ........................................................................................................................................19

Effektiviseringer iht. økonomiaftalen for 2015 .........................................................................................................19 Forslag til besparelseskatalog ...................................................................................................................................20

13. Samlet budgetgrundlag .............................................................................................................................21

Prisregulering af budgetgrundlaget ..........................................................................................................................22 Budgetgrundlaget for beredskabet i 2015 og 2016 ..................................................................................................22 Muligheder for valg af ejerfordeling .........................................................................................................................24

14. Serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver .........................................................................................25

15. Serviceopgaver i Nordsjællands Brandvæsen ............................................................................................28

16. Forskelle i økonomisk opgørelse ift. Nordsjællands Brandvæsen ..............................................................29

17. Egenkapital og likviditet i beredskaberne ..................................................................................................30

18. Ensartede afregningsprincipper .................................................................................................................30

19. Budget- og regnskabsfrister .......................................................................................................................31

20. Løbende effektiviseringer og tillægsbevillinger generelt ...........................................................................31

3

1. Indledning Dette oplæg er udarbejdet for at skabe grundlag for et fælleskommunalt beredskabssamarbejde mellem Hillerød,

Gribskov, Egedal, Furesø, Frederikssund og Halsnæs Kommune samt et eventuelt fælleskommunalt

beredskabssamarbejde for de seks kommuner og det nuværende Nordsjællands Brandvæsen (Allerød, Hørsholm,

Rudersdal, Fredensborg og Helsingør Kommuner).

Indholdet i oplægget kan sammenholdes med det oplæg, der blev udarbejdet i forbindelse med dannelsen af

Nordsjællands Brandvæsen ”Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen,

Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen” samt tilhørende bilag.

Udover en økonomisk opgørelse af beredskabernes budgetgrundlag indeholder oplægget en beskrivelse af

samarbejdsaftaler, det operative, det forebyggende og det frivillige beredskab, særlige forhold for de enkelte

beredskaber samt serviceopgaver som beredskaberne udfører for kommunerne. Desuden beskrives en række vigtige

økonomiske, personalemæssige og lovgivningsmæssige forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med

etableringen af et fælles beredskab. Endelig præsenteres de effektiviseringskrav der stilles beredskabet samt de

forslag til besparelser, som beredskaberne vil kunne gennemføre ved en sammenlægning.

Oplægget er blevet til i samarbejde mellem styregruppen bestående af direktører fra de seks kommuner samt

projektgruppen bestående af beredskabscheferne i de seks kommuner.

2. Baggrund I aftalen om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen og forligspartierne fremgår det, at der i aftaleperioden

skal gennemføres en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, dvs. både det statslige og det kommunale

beredskab. Som konsekvens heraf indebar økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL en aftale om, at

kommunerne skal gå fra de nuværende 86 beredskabsenheder til 20 pr. 1. januar 2016.

I november 2014 besluttede byrådene i Hillerød, Gribskov, Egedal, Furesø, Frederikssund og Halsnæs Kommuner at

etablere et fælles redningsberedskab for de seks kommuner. Borgmestrene i de seks kommuner havde dog allerede i

august 2014 tilkendegivet, at det skulle vurderes om det fagligt og økonomisk ville være bæredygtigt at arbejde for

etablering af et større selskab i Nordsjælland.

I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum i januar 2015 samledes borgmestrene i de 11 kommuner i

Nordsjælland på opfordring af KKR formandskabet for at drøfte et evt. bredere beredskabssamarbejde. I den

forbindelse blev det besluttet at genoverveje mulighederne for at udvide Nordsjællands Brandvæsen til at omfatte alle

11 kommuner.

De fem kommuner i Nordsjællands Brandvæsen har i løbet af 2014 udarbejdet materiale (beskrivelser og økonomiske

opgørelser), der har dannet grundlag for etableringen af Nordsjællands Brandvæsen som § 60-selskab med virkning

fra 1. januar 2015.

For at kunne indgå forhandlinger om en eventuel udvidelse af Nordsjællands Brandvæsen har det været vigtigt for

beredskaberne i Hillerød, Gribskov, Furesø, Egedal, Frederikssund og Halsnæs kommuner at tilvejebringe det

tilsvarende materiale for de seks kommuner på meget kort tid. Derfor har der i februar og marts måned været

arbejdet intensivt med at udarbejde dette materiale – blandt andet har beredskabschefer og økonomikonsulenter i de

seks kommuner været samlet på en uges intensivt arbejdsseminar.

Målet om at reducere de nuværende 86 beredskabsenheder til 20 er opnået, idet der er indmeldt 19

beredskabsenheder på landsplan. Ved et eventuelt samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og Hillerød,

4

Gribskov, Egedal, Furesø, Frederikssund og Halsnæs Kommuner, bliver tallet reduceret til 18 beredskabsenheder.

Uanset om der i Nordsjælland etableres et eller to beredskaber, er økonomiaftalen således overholdt.

3. Principperne for opgørelsen af beredskabernes budgetgrundlag Opgørelsen af budgetgrundlaget for beredskaberne i Hillerød, Gribskov, Egedal, Furesø, Frederikssund og Halsnæs

Kommuner er i dette oplæg udarbejdet på grundlag af 2013 regnskabstal, og de samme hovedprincipper, som har

dannet baggrund for opgørelsen af budgetgrundlaget for Nordsjællands Brandvæsen. Budgetgrundlaget er således

sammenligneligt på tværs af de 11 kommuner. Enkelte steder, er der mindre forskelle på opgørelsen. Disse få forskelle

er beskrevet i afsnit 16.

Opgørelsen er grundlaget for det budget, som et nyt samlet beredskab skal stilles til rådighed for at løse

beredskabsopgaverne på det nuværende serviceniveau – dog reduceret med det effektiviseringskrav som

økonomiaftalen for 2015 fordrer.

Hovedprincippet for opgørelsen er, at budgettet er opgjort ensartet, så alle kommuner stilles rimeligt i forhold til

hinanden. Samtidig er det væsentligt at budgetgrundlaget sikrer, at beredskabsselskabet får stillet hele budgettet til

rådighed, for efterfølgende selv at kunne beslutte, hvordan selskabet løser beredskabsopgaverne mest

hensigtsmæssigt og effektivt ud fra en samlet optimeret tilgang. Principperne er beskrevet løbende i de enkelte afsnit.

De serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver, som beredskaberne løser, indgår ikke i budgetgrundlaget for det

operative, forebyggende og frivillige beredskab men er opgjort i særskilt opgørelse.

Ved en eventuel sammenlægning mellem de seks kommuner og Nordsjællands Brandvæsen bør budgetgrundlaget

ensrettes på de få områder, hvor der på nuværende tidspunkt er forskelle.

For Frederikssund Halsnæs Beredskab (som allerede er etableret som et fælleskommunalt selskab) afregnes

kommunebidraget i dag mellem de to kommuner efter indbyggertal. Budgetgrundlaget i afsnit 13 for Frederikssund og

Halsnæs kommuner er således fordelt efter indbyggertal. Eftersom der arbejdes med regnskabstal for 2013 benyttes

indbyggertallet opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar 2013 til fordeling af udgifterne.

4. Fakta om de seks kommuner

I de seks kommuner er der fem beredskaber. Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab er et § 60 selskab,

der blev etableret i 2009 mellem Frederikssund og Halsnæs kommuner. De øvrige fire beredskaber i henholdsvis

Hillerød, Gribskov, Egedal og Furesø Kommune er kommunale beredskaber, der har konkurrenceudsat deres operative

beredskab til Falck.

Udover Falcks varetagelse af det operative beredskab i de fire kommuner har alle seks kommuner en eller flere aftaler

med Falck omkring varetagelse af serviceopgaver. Af bilag 1, skema 1, fremgår alle kommunernes aftaler med Falck.

Kommunernes aftaler med Falck som ligger udenfor beredskabets potentielle serviceopgaver (fx psykologhjælp til

personale), indgår ikke i skemaet.

Alle fem beredskaber udfører også en række serviceopgaver for kommunerne. Disse opgaver er beskrevet i afsnit 14.

Nedenfor fremgår faktuelle oplysninger om kommunernes indbyggertal og arealer. Der benyttes indbyggertal pr.

1.1.2013 for at gøre opgørelsen sammenlignelig med Nordsjællands Brandvæsen.

5

Areal og indbyggertal for de seks kommuner:

Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø i alt

Areal i km2 213 km2 249 km2 122 km2 280 km2 126 km2 57 km2 1.046 km2

Indbyggere

pr. 1.1.2013 48.315 44.365 30.803 40.640 42.018 38.236 244.377

Kilde: Danmarks Statistik opgjort pr. 1.1.2013

5. Personale i de seks kommuners beredskaber I alle fem beredskaber består det fastansatte personale af ledere (beredskabschefer og viceberedskabschefer),

administrative medarbejdere og brandfolk (ansat i kommunen, i § 60 selskabet eller i Falck). Derudover har nogle

beredskaber tilknyttet timelønnede instruktører samt frivillige.

Medarbejdere i beredskaberne Hillerød Frederikssund

Halsnæs Gribskov Egedal Furesø Total

Fastansatte

Beredskabschefer, viceberedskabschefer og medarbejdere til administration, drift og serviceopgaver.

4 14 2 3 3 26

Timelønnede instruktører indkaldes efter behov for førstehjælpsundervisning 0 6 0 2 0 8

Deltidsansatte brandfolk indkaldes ved udrykning 0 83 2 0 0 85

Falck ansatte*

fuldtids- og deltidsbrandfolk, indsatsledere og stationsleder

37,5 0 39,5 34 23,25 134,25

Frivillige 0 70 0 30 17 117

* Det skæve antal Falck-ansatte skyldes, at nogle Falck ansatte deles mellem flere stationer.

Ud af de i alt 26 fastansatte medarbejdere er der 5 beredskabschefer, 4 viceberedskabschefer (heraf en vakant), 3

administrative medarbejdere (heraf 1 deltidsansat) samt 14 medarbejdere, der varetager drift, sagsbehandling og

vagtcentralopgaver. Derudover er der 8 timelønnede instruktører, 85 deltidsansatte brandfolk, 134 Falck-ansatte og

117 frivillige.

I bilag 1, skema 2, findes der en mere detaljeret oversigt over alle beskæftigede i beredskabet, bl.a. fordelt på

brandstationer.

Fastansatte og timelønnedes arbejdsopgaver De fastansatte og timelønsansatte medarbejdere beskæftiger sig ikke alene med beredskabsopgaver, men også med

serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver.

Nedenfor er de fastansatte medarbejdere og de timelønsansatte instruktører fordelt på beredskabsopgaver,

serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver. I bilag 4 findes en detaljeret opgaveoversigt, hvor alle fastansatte og

timelønnede medarbejderes tid er fordelt på de enkelte opgaver, som de udfører.

6

Antal fastansatte i beredskabet samt timelønsansatte instruktører

Beredskabsopgaver Serviceopgaver Øvrige kommunale

opgaver

I alt

Frederikssund Halsnæs 7,9 12,1* 0,0 14

Gribskov 1,7 0,2 0,1 2

Furesø 2,5 0,1 0,4 3

Hillerød 2,9 1,0 0,1 4

Egedal 2,8 2,2** 0,0 3

I alt 17,8 15,6 0,6 34

*Heraf 6 timelønsansatte førstehjælpsinstruktører

** Heraf 2 timelønsansatte førstehjælpsinstruktører

De lønandele, som svarer til medarbejdernes tidsforbrug på beredskabsopgaver, er indregnet opgørelsen vedr. det

operative og forebyggende beredskab i afsnit 7.

De lønandele der svarer til medarbejdernes tidsforbrug på serviceopgaver og andre kommunale opgaver er indregnet i

opgørelsen vedr. serviceopgaver og andre kommunale opgaver i afsnit 14.

Kommunerne skal være særligt opmærksomme på – på et tidligt tidspunkt – at beslutte, hvilke serviceopgaver, der

fremadrettet skal løses af beredskabet mod betaling, og hvilke, der skal forblive i kommunerne. De opgaver, som i

dette oplæg er benævnt ”øvrige kommunale opgaver” egner sig ikke til overdragelse og bør derfor forblive i

kommunerne.

Kommunerne skal være opmærksomme på ikke at overdrage flere medarbejdere til beredskabet, end der overføres

budget til og planlægges køb af serviceopgaver for. Dette opmærksomhedspunkt er uddybende beskrevet i afsnit 14

om serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver.

For Hillerød, Gribskov, Egedal og Furesø Kommuner varetages en stor del af beredskabsopgaven af Falck-ansatte og

kun en begrænset del af beredskabets myndighedsopgave varetages af kommunalt beredskabsansatte.

Da Falck udøver ledelsen af sine egne medarbejdere og brandstationer, er beredskabschefernes opgaver i de fire

Falck-kommuner centreret omkring opgaverne som kontraktholder, indsatsledelse, ledelse af de øvrige kommunale

beredskabsmedarbejdere samt andre opgaver såvel i beredskabet som på øvrige kommunale områder. I

Frederikssund Halsnæs Beredskab udfører beredskabschefen alene ledelse af beredskabet.

6. Samarbejde på tværs af kommunerne Beredskabscheferne prioriterer samarbejdet med andre beredskaber meget højt og har stor opmærksomhed på

potentialet i samarbejdet på tværs af kommunegrænserne. Det har bl.a. resulteret i en række aftaler – både formelle

og uformelle – på tværs af kommunerne og udover de seks kommuner. Aftalerne er beskrevet detaljeret i bilag 1,

skema 3. Eksempelvis er der aftaler om brandslukning og specialberedskaber, indsatsledervagter og det frivillige

beredskab. Ved gennemgang af samarbejdsaftalerne udtalte beredskabscheferne følgende:

”Vi er gode til at samarbejde på tværs. Vi mødes og løser en opgave sammen.

Der er ikke så meget fokus på, hvor vi kommer fra, og hvad hvert beredskab har af udstyr”.

7

Citatet illustrer tydeligt, den store vilje til samarbejde blandt beredskabscheferne - både i forbindelse med

eksisterende og fremtidige samarbejder. Beredskabscheferne har også udvist stor samarbejdsvilje i forbindelse med

udarbejdelsen af dette oplæg i og med, at de på meget kort tid sammen har prioriteret at bidrage maksimalt til et

velkvalificeret og informativt oplæg, der ikke bare tager hensyn til et fælles fremtidigt beredskabssamarbejde men

også tager hensyn til borgerne og kommunerne, og samtidig giver politisk tillid, medarbejdertryghed og

udviklingsmuligheder.

7. Det operative og forebyggende beredskab

Det operative beredskab Det operative beredskab udfører afhjælpende indsatser ved bl.a. brand, redning og miljøuheld. Indsatsen udføres på

baggrund af et serviceniveau, som er fastsat af de respektive kommunalbestyrelser. Serviceniveauet tager

udgangspunkt i en risikobaseret analyse med tilhørende dimensioneringsplan. Der skal udføres en ny samlet

risikobaseret dimensionering for det nye selskab.

Som nævnt varetages det operative beredskab i dag af Falck i Egedal, Furesø, Gribskov og Hillerød Kommuner, mens

Frederikssund Halsnæs Beredskab er et kommunalt fællesejet § 60 selskab.

Frederikssund Halsnæs Beredskab har døgnbemandet kommunal vagtcentral og de øvrige 4 kommuner har

døgnbemandet Falck vagtcentral. Desuden har Egedal Kommune egen ubemandet vagtcentral, som også bruges af

Furesø Kommune.

Frederikssund-Halsnæs’ vagtcentral løser også opgaver for Holbæk Kommune, og adskiller sig særligt ved at have

følgende udstyr/personale i forbindelse med vagtcentralen:

• Brandudkald, herunder vagtplaner, udkaldsskærm samt pager udkald af deltidsbrandmænd

• 3 IP alarmmodtagere

• Udstyr til at sende og modtage alarmer til Falck (forudsætning for at kunne betjene Hillerød, Gribskov, Furesø

og Egedal kommuner, der alle benytter Falck beredskab).

• Fuld opsætning til tyverialarmer, således at der modtages alarmer på alle adresser

• SPC alarm server

• Top moderne serverrum

• Teknisk personale til at håndtere alt teknisk. (ved en eventuel sammenlægning af vagtcentraler skal påregnes

ca. én teknisk person i 1-2 år for at samkøre alle vagtcentralens elementer - jf. IBS som er leverandør af

vagtcentraler).

I de seks kommuner sker udrykningerne fra i alt 14 brandstationer, hvoraf 1 benyttes både som almindelig og

frivilligstation og 2 benyttes alene som frivilligstationer. Derudover er en af brandstationerne placeret i Ballerup, da

Egedal og Furesø kommuner har indgået aftale med Ballerup Kommune ved alarmering i særlige områder, der

grænser op til Ballerup Kommune.

Indsatsledelsen gennemføres af kommunalt beredskabsansatte med undtagelse af Hillerød Kommune, der udover

kommunalt ansatte indsatsledere også benytter Falck-ansatte indsatsledere. I alt råder de seks kommuner i dag over

20 indsatsledere, 63 holdledere og 203 deltidsbrandmænd.

De fem beredskaber supplerer hinanden godt i forhold til udstyr og ekspertise i det operative beredskab. Det gælder

særligt på højderedningsudstyr og andre former for specialredning samt dykkerberedskab.

8

I Hillerød Kommune indgår desuden en HSE (Hurtig Sluknings Enhed) i det operative beredskab, som er bemandet

med en holdleder og en brandmand. HSE’en afgår inden for ét minut. Det betyder, at HSE’en ofte er fremme før

indsatslederen, så de kan give en tilbagemelding om brandens omfang. HSE’en er et mindre køretøj, hvilket er en stor

fordel, når den bevæger sig gennem en by med trafikale problemer.

I Halsnæs, Frederikssund og Egedal Kommuner har det operative beredskab indenfor de seneste år været brugt til

håndtering af ekstraordinære hændelser i forbindelse med stormene Bodil (dec. 2013) og Egon (jan. 2015). Særligt i

Frederikssund har det medført store merudgifter. Styregruppen har drøftet finansieringen af sådanne hændelser

fremadrettet, og er enige om, at udgifter til sådanne ekstraordinære hændelser finansieres med tillægsbevillinger fra

de berørte kommuner. For at have klare linjer for, hvornår en ekstrabevilling er relevant, anbefaler

beredskabscheferne, at der i samarbejdsaftalen fremgår klare kriterier for, hvornår en hændelse er ekstraordinær.

Beredskabscheferne anbefaler følgende kriterier: at politiet har nedsat LBS, at kriseberedskabet er aktiveret, at en

beløbsmæssig grænse på 0,5 mio. kr. overskrides, og at der på forhånd er indhentet forhåndsgodkendelse hos

kommunaldirektøren, såfremt situationen ikke er akut. Styregruppen er enig i at disse kriterier indskrives i selskabets

samarbejdsaftale.

Det politisk besluttede serviceniveau i forhold til responstid er forskelligt i de seks kommuner - blandt andet på

baggrund af forskelle i den risikobaserede dimensionering. Det er dog gennemgående, at køretøjerne skal være

fremme indenfor 10 minutter i byområder og 15 minutter i landområder.

I forbindelse med det operative beredskab og den risikobaserede dimensionering er det væsentligt at bemærke de

særlige forhold, der er i de enkelte kommuner. Eksempelvis er der sygehuse i Hillerød og Frederikssund, slotte i

Hillerød, Jægerspris og ved Sjælsø, flere store skovområder og søer samt medicinalvirksomheder og andre

risikovirksomheder blandt de seks kommuner.

I bilag 1, skema 4, er opgaver i de enkelte operative beredskaber beskrevet nærmere og i bilag 1, skema 5, er særlige

forhold for de forskellige kommuner beskrevet.

Det forebyggende beredskab Det forebyggende beredskab udfører bl.a. lovpligtige brandsyn, brandteknisk sagsbehandling, beredskabsplaner og

oplysningskampagner.

Det totale antal brandsynsobjekter var i 2014 i de seks kommuner 2.428 objekter fordelt på 1.296 adresser.

Antallet af brandtekniske byggesager ifølge Beredskabsloven var i 2014 90 sager, hvor antallet af lejlighedstilladelser

(cirkus, festival o. lign.) var i alt 344, og antallet af midlertidige overnatninger var 449.

I de seks kommuners beredskaber er der i alt 18 medarbejdere med kompetencer til at udføre brandteknisk

sagsbehandling – heraf har 3 medarbejdere Brandteknisk Grunduddannelse (BGU), og 15 medarbejdere har

Brandteknisk Videreuddannelse (BVU).

Brandsynene administreres i dag i tre forskellige digitale systemer – Frida, Beredskab 2000 og Odin.

I Hillerød, Gribskov og Egedal kommuner er der desuden et formelt samarbejde med kommunernes

byggesagsafdelinger om udførelse af byggesagsbehandling efter kapitel 5 i bygningsreglementet. Altså den del af

byggesagsbehandlingen, der ligger udenfor beredskabsloven. I Frederikssund-Halsnæs Beredskab samt Furesø

Beredskab udføres der alene uformel rådgivning til kommunernes byggesagsafdelinger. Styregruppen er enig om, at

almindelig byggesagsbehandling ikke er en opgave, som det nye fælles beredskab skal varetage.

I Hillerød, Gribskov, Egedal og Furesø kommuner udarbejder beredskabet beredskabsplaner på niveau 1 og har en

koordinerende rolle i forhold til beredskabsplaner på niveau 2 (afdelingsniveau) og niveau 3 (institutionsniveau). I

9

Frederikssund og Halsnæs Kommune udarbejder kommunen beredskabsplanerne, men beredskabet kvalitetssikrer

samtlige planer. Styregruppen er enig om, at kommunerne i et fælles beredskab skal aftale en ensrettet praksis for,

om det er kommunerne eller beredskaberne der udarbejder beredskabsplanerne, og at beredskaberne som minimum

altid skal kvalitetssikre alle beredskabsplaner. Ligeledes er styregruppen enig om, at kommunerne bør etablere en

fælles tilgang til krisestyring, så beredskabet ikke skal forholde sig til flere forskellige løsninger. Dette skal aftales

nærmere, så de konkrete aftaler om beredskabsplaner og krisestyring kan beskrives i samarbejdsaftalen for selskabet.

I bilag 1, skema 6, er det forebyggende beredskab beskrevet nærmere.

Udgifter og indtægter i det operative og forebyggende beredskab Såfremt der ses bort fra udgifter til bygninger og administrative ydelser udført af kommunerne, er udgifter og

indtægter vedr. det operative og forebyggende beredskab følgende:

• Kontrakter med Falck (i de kommuner hvor opgaven er udbudt og løses af Falck)

• Lønninger til faste medarbejdere, timelønsansatte og deltidsansatte medarbejdere

• Øvrige personale- og administrationsudgifter

• Aftaler med andre kommuner om udførsel af operative opgaver

• Køretøjsudgifter

• Udgifter vedr. brandhaner

• Driftsudgifter vedr. køretøjer, eksterne entreprenører, mundering, udrustning, tekniske installationer mv.

• Vagtcentralsudgifter

• Indtægter ved ABA alarmer (oprettelse, årligt abonnement, gebyr for kørsel til blinde alarmer)

Under lønninger indgår også lønninger til ledelse og administration i forbindelse med det frivillige beredskab, da dette

ikke kan adskilles fra den øvrige ledelse og administration.

Under lønninger og øvrige personale- og administrationsudgifter indgår alene løn til de medarbejdere, som er ansat i

beredskaberne, og udgifter til den administration, som beredskaberne selv udfører og betaler for.

Hvis en kommune udfører administrative ydelser for beredskabet, er værdien heraf opgjort særskilt i afsnit 9. Af bilag

1, skema 7, er en samlet oversigt over administrative ydelser, hvor det fremgår, hvilke administrative opgaver

beredskaberne selv udfører, og hvilke kommunerne udfører for beredskaberne.

Den opgjorte løn indeholder alene den lønandel, der vedrører beredskabsopgaverne (det operative, forebyggende og

frivillige beredskab). Løn der vedrører serviceopgaver, som kommunerne kan vælge at lade beredskabet løse mod

betaling (men ikke skal lade beredskabet løse), indgår således ikke i opgørelsen af lønningerne vedr.

beredskabsopgaverne. Denne lønandel er indregnet i opgørelsen over serviceopgaver jf. afsnit 14, hvor den lønandel

som vedrører øvrige kommunale opgaver, som løses af beredskabet også fremgår.

Forskelle på udgifterne i det operative og forebyggende beredskab Nedenfor fremgår særlige forskelle mellem beredskaberne, som har betydning for den økonomiske opgørelse af det

operative og forebyggende beredskab.

Falck-kommuner: Fire kommuner har kontrakt med Falck om at løse størstedelen af de operative beredskabsopgaver.

Det betyder, at der betales en aftalt pris, som udover drift- og personaleudgifter også dækker alle udgifter til køretøjer

og bygninger, som ejes af Falck. Se bilag 2 for en oversigt over køretøjer og bilag 3 for en oversigt over bygninger.

Udgifterne i Falck-kommunerne vedr. det operative beredskab kan derfor ikke specificeres detaljeret men er angivet

med den aftalte kontraktsum, som er alt inklusiv.

10

Idet udgifter vedr. Falck-ejede køretøjer og bygninger indgår i kontraktsummen, betragtes udgifterne til såvel

køretøjer og bygninger som afregnet til markedsværdi. Dvs. svarende til en årlig leasingydelse for køretøjerne og en

årlig husleje alt inklusiv for bygningerne. Kommunale køretøjer, der ikke er Falck-ejede indgår i en særlig opgørelse

over køretøjer jf. nedenfor. På samme måde indgår de kommunale bygninger også i en særlig opgørelse over

bygninger i afsnit 10.

Lønninger: Indeholder løn til alle medarbejdere, som beredskaberne selv har ansat. Eftersom Frederikssund Halsnæs

beredskab selv har ansat alle medarbejdere og brandfolk fremstår denne post meget større end for de øvrige

kommuner.

Aftaler med andre kommuner: Der er indgået flere aftaler om samarbejde på tværs af kommunerne jf. bilag 1, skema

3. Udgifter i forbindelse med disse aftaler afregnes efter forskellige principper. Aftalerne med Frederikssund Halsnæs

Beredskab og øvrige kommuner afregnes fx efter forbrug mens Egedal og Furesøs aftaler med Ballerup Kommune

afregnes efter indbyggertallet i de områder, som Ballerup Beredskab dækker - uanset antallet af udrykninger.

Køretøjsudgifter: Beredskaberne har forskellige udgifter til køretøjer som følge af at nogle leases og andre købes. I de

fire Falck-kommuner ejes størstedelen af køretøjerne af Falck og betales via kontraktsummen.

For at gøre udgifterne sammenlignelige og for at sikre at der ikke efterfølgende skal gives tillægsbevillinger til køb af

kommunale køretøjer, er udgiften til alle kommunale køretøjer opgjort som en årlig leasingydelse – uanset om

køretøjet i dag er leaset eller ejet. Dermed er udgifterne til anskaffelse af køretøjer gennemsnitligt fordelt over årene.

Det give et nyt sammenlagt beredskab mulighed for selv at prioritere, om alle køretøjerne fremadrettet skal leases,

eller om beredskabet med fordel kan opspare midler til erhvervelse af nye køretøjer frem for at lease dem.

Da Falck-ejede køretøjer som nævnt indgår i kontraktsummen, må anskaffelsen således være indregnet til en

gennemsnitlig markedsværdi, som må antages at svare til den årlige leasingydelse.

Når leasingydelsen for kommunale køretøjer indregnes i opgørelsen af beredskabets udgifter, er det nødvendigt at

lave følgende korrektioner vedr. udgifter til køretøjer i forhold til regnskab 2013:

• Allerede leasede køretøjer er indregnet med den leasingafgift, der er betalt i 2013.

• Alle køb af køretøjer i 2013 indgår ikke i opgørelsen.

• Alle køretøjer som ejes er indregnet med en beregnet leasingydelse jf. nedenfor.

Den beregnede leasingydelse er opgjort ensartet på tværs af kommunerne. Ydelserne er således alle sammen

beregnet via Kommuneleasing beregningsmodel med køretøjets nyværdi og følgende antal afskrivningsår, som også er

benyttet af Nordsjællands Brandvæsen:

• Personbiler (administrative/forbyggende køretøjer) 8 år.

• Sprøjte og tankvogne 10 år.

• Stiger 15 år.

• Indsatslederbiler 5 år.

• Både 10 år.

• Trailer 10 år

Driftsudgifter i forbindelse med køretøjer (brændstof, reparationer, forsikring, synsudgifter mv.) indregnes sammen

med øvrige driftsudgifter.

11

Udgifter til brandhaner: Udgifter til brandhaner indeholder alene udgifter til etablering og vedligeholdelse af de

nuværende brandhaner, hvor en enkelt brandhane nedlægges i ny og næ. Denne opgave løses ikke af Falck, så alle de

opgjorte udgifter, er det faktiske udgiftsniveau for alle kommuner til drift og vedligehold af brandhaner.

Kommunerne bør være opmærksomme på, at der således ikke indgår midler til etablering og drift af brandhaner i nye

udstykninger. De kommuner som måtte udstykke nye boligområder, skal selv finansiere en tillægsbevilling til

beredskabet for etablering af de nødvendige brandhaner.

Tilsvarende bør kommunerne være særligt opmærksomme på, at de seks kommuners brandhaner er i meget ringe

stand, og at der på et tidspunkt kan komme pålæg om nedlæggelse af en lang række brandhaner, som vil kræve en

tillægsbevilling fra de enkelte kommuner.

Beredskabscheferne anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering indledes

forhandlinger med forsyningsselskaberne om nedlæggelse af brandhanerne. Selvom brandhanerne ejes af

kommunerne, har forsyningsselskaberne en interesse i at visse brandhaner bevares som skyllehaner, og at de øvrige

lukkes. Forsyningsselskaberne bør i så fald også bidrage med finansiering til nedlæggelse af de uønskede brandhaner

og den forsatte fremtidig vedligehold af de bestående, som muligvis kan afhændes til forsyningsselskaberne.

Efter forhandlinger med Forsyningsselskaberne kan der i den risikobaserede dimensionering lægges en konkret plan

for nedlæggelsen af de uønskede brandhaner løbende over en årrække, samtidig med at antallet af tankvogne i de

forskellige områder tilpasses i forhold hertil. Da antallet af brandhaner, der skal nedlægges - ifølge

beredskabscheferne - er meget forskelligt fordelt mellem kommunerne, skal det herefter beregnes, hvad

kommunerne hver i sær skal finansiere udover kommunebidraget.

Driftsudgifter: For de fire Falck-kommuner indgår en række driftsudgifter i kontraktsummen med Falck bl.a. alle

driftsudgifter til køretøjer (brændstof, reparationer, forsikring, synsudgifter mv.).

Alle kommuner har været pålagt at investere i et SINE (SIkkerhedsNEt) anlæg. Nogle kommuner har investeret i dette

anlæg før 2013 andre har valgt at lease det over en periode, for derefter at overtage det. De kommuner, som har

leaset anlægget, har således i 2013 haft såvel udgifter til leasing som drift af anlægget. Eftersom anlæggene nu er

overtaget og der alene er driftsudgifter forbundet med anlægget, indgår leasingudgiften ikke i den økonomiske

opgørelse.

Vagtcentral: For de fire Falck-kommuner indgår udgifterne til vagtcentralen i kontraktsummen med Falck.

Frederiksund Halsnæs Beredskab har etableret deres egen bemandede vagtcentral med særligt udstyr, som gør denne

vagtcentral betydeligt dyrere end de øvrige vagtcentraler. Egedal har ved siden af Falcks vagtcentral en ubemandet

vagtcentral.

Indtægter ved ABA alarmer: Såvel kommunale som private bygninger kan have installeret ABA anlæg (automatiske

brandalarmeringsanlæg). Ved oprettelse betales der et engangsbeløb til beredskabet, hvorefter der årligt betales et

abonnement. Derudover opkræver beredskabet et gebyr for kørsel til alarmer, hvis alarmerne er blinde.

I de fire Falck-kommuner er der indgået aftale om, at der ikke opkræves abonnement for kommunale ABA, mens Falck

opkræver private virksomheder med ABA alarmer et abonnement. I Frederiksund Halsnæs Beredskab opkræves alle,

der er koblet på beredskabets ABA anlæg et abonnement. I 2013 var prisen 4.900 kr. pr. anlæg. Kontraktsummen med

Falck må antages at indeholde et fradrag for indtægterne fra de private virksomheder, mens indtægterne for de

kommunale ABA anlæg ikke indgår i de fire Falck-kommuners regnskaber. For at stille alle seks kommuner ens, er de

fire Falck-kommuners økonomiske opgørelse således korrigeret for de manglende ABA indtægter fra kommunale ABA

anlæg. Korrektionerne er lavet ud fra antallet af kommunale ABA anlæg og abonnementsprisen på Frederiksund

Halsnæs Beredskabs ABA anlæg.

12

Når beredskabet rykker ud til en blind alarm ved en ABA alarmering, kan beredskabet opkræve en takst, der er fastsat

i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde

alarmer. Taksten var i 2013 på 3.865 kr. Furesø Kommune har imidlertid ikke opkrævet gebyrer for kørsel til blinde

alarmer. For at stille alle seks kommuner ens, er Furesø Kommunes økonomiske opgørelse således korrigeret for de

manglende indtægter fra kørsel til blinde ABA alarmer. Korrektionerne er lavet ud fra antallet af blinde alarmer i

Furesø Kommune i 2013 og taksten på 3.865 kr.

Ekstraordinære udgifter i 2013 pga. stormflod: I 2013 var særligt Frederikssund Kommune ramt af stormen Bodil. Det

medførte betydelige ekstraordinære udgifter på 1,3 mio. kr. Beredskabscheferne har vurderet, at ingen andre

nordsjællandske kommuner har været ramt så hårdt. Frederikssund Halsnæs Beredskab er således blevet korrigeret

for denne udgift i den økonomiske opgørelse.

Sammenlignelige udgifter i det operative og forebyggende beredskab Nedenfor fremgår sammenlignelige udgifter for de seks kommuners operative og forebyggende beredskaber i 2013

priser beregnet efter ovennævnte metoder og med de nævnte korrektioner.

Beløb i kr. HillerødFrederikssund

HalsnæsGribskov Egedal Furesø

Falckkontrakter 7.106.500 4.836.974 3.074.460 3.285.560

Udgifter udover Falck-kontrakter:

Lønninger 1.281.890 11.395.137 1.506.579 2.090.112 1.458.683

Øvrige personale- og

administrationsudgifter 54.114 1.101.943 114.303 524.118 51.000

Aftaler med andre kommuner - -130.200 - 1.711.391 734.244

Køretøjer (reel leasingudgift eller

beregnet leasingværdi) 173.888 1.978.857 147.623 390.926 107.895

Udgifter vedr. brandhaner 117.714 130.836 12.288 15.000 238.636

Driftsudgifter til køretøjer, eksterne

entreprenører, mundering, udrustning,

tekniske installationer mv.

32.138 1.611.104 318.797 585.130 308.061

Udgifter ifm. vagtcentral - 262.607 - - -

Indtægter ved ABA alamer (etablering,

abonnement og kørsel til blinde alarmer,

foreurening mv.

-656.060 -559.979 -189.205 -285.592 -

Indtægter ved kommunale ABA alarmer

(abonnementer), som der ikke er sket

opkrævning for pga. Falck kontrakter,

hvor der efter aftale ikke opkræves

abonnementer for kommunale ABA

alarmer (4.900 kr. pr. anlæg)

-142.100 -102.900 -230.300 -156.800

Indtægter ved kommunale ABA alarmer

(kørsel til blinde alarmer), som der ikke

er sket opkrævning for i Furesø

Kommune. Der er estimeret 80 blinde

alarmer årligt (3.865) pr. anlæg)

-309.200

Ekstraordinære udgifter i 2013 pga.

stormflod -1.341.014

Operativt og forebyggende beredskab

i alt 7.968.084 14.449.291 6.644.459 7.875.245 5.718.079

13

8. Det frivillige beredskab Der er et frivilligt supplerende beredskab i hhv. Frederikssund Halsnæs, Furesø og Egedal Beredskab. Hillerød

Kommune har indgået aftale med Frederikssund Halsnæs Beredskab om at benytte deres frivillige beredskab. I Egedal

og Furesø Kommuner er der desuden indgået aftaler om at trække på hinandens frivillige beredskab i krisesituationer.

Gribskov Kommune har ikke selv et frivilligt beredskab, og har ikke indgået aftaler med andre kommuner om at

anvende frivillige beredskabsfolk.

Der er i alt 117 frivillige brandfolk tilknyttet beredskaberne i de 6 kommuner, hvoraf de 70 er tilknyttet Frederikssund

Halsnæs Beredskab, 30 er tilknyttet Egedal Beredskab og 17 er tilknyttet Furesø Beredskab.

De frivillige beredskaber løser mange forskellige opgaver bl.a. forplejning, indkvartering, støtte- og logistikopgaver,

brand- og redningsopgaver, præhospitale opgaver, kommunikation og skadestedsledelse. For Frederikssund Halsnæs

Beredskab er der udarbejdet en oversigt over hvilke opgaver, der kan rekvireres fra det frivillige beredskab – se

ressourcekatalog på Frederikssund Kommunes hjemmeside.

Det frivillige beredskab indgår som en del af det samlede beredskab i den risikobaserede dimensionering i

Frederikssund-Halsnæs og Egedal beredskaber, og udgør dermed en vigtig ressource. I den risikobaserede

dimensionering for Hillerød og Furesø beredskaber indgår de som supplement til det operative beredskab.

I regi af det frivillige beredskab er der etableret ungdomsbrandvæsen i samarbejde med ungdomsskolerne i

henholdsvis Frederikssund, Halsnæs og Egedal kommuner.

I bilag 1, skema 8, er det frivillige beredskab beskrevet nærmere.

Styregruppen har drøftet det frivillige beredskab og er enig om, at det frivillige beredskab skal bestå i et fælles

beredskab, og at de fremadrettet skal tænkes ind i den risikobaserede dimensionering.

Udgifter og indtægter i det frivillige beredskab De frivillige får ingen løn men der udbetales instruktørløn i forbindelse med uddannelse af de frivillige. En del af

denne udgift kompenseres af staten med en såkaldt ”enhedstimebetaling”.

Det frivillige beredskab kan udlånes til beredskabsfaglige opgaver i andre kommuner (også udenfor de seks

kommuner), og kan som kompensation modtage et mindre beløb, som kan bruges til materialer mv. til det frivillige

beredskab.

Beredskabet stiller køretøjer og bygninger til rådighed for det frivillige beredskabsarbejde.

Såfremt der ses bort fra bygningsudgifter, som behandles særskilt i afsnit 10, består udgifter og indtægter vedr. det

frivillige beredskab af:

• Køretøjer

• Indtægter fra staten (enhedstimer fra Beredskabsstyrelsen på både de almindelige frivillige og på

ungdomsbrandkorps)

• Øvrige driftsudgifter og -indtægter (instruktørløn, beklædning og materiel, driftsudgifter til køretøjer, udgifter

til ungdomsbrandvæsen mv.)

Administration og ledelse vedr. det frivillige beredskab er meget begrænset, og kan ikke adskilles fra beredskabets

øvrige ledelse og administration, hvorfor dette indgår i afsnit 7 om det operative og forebyggende beredskab.

Forskelle i udgifterne til det frivillige beredskab

14

Køretøjer: De frivillige beredskaber har forskellige udgifter til køretøjer, som følge af at nogle leases, og andre købes.

Ligesom for de øvrige udgifter til køretøjerne i de operative og forebyggende beredskaber jf. afsnit 7 er udgiften til

køretøjer, som benytte af det frivillige beredskab, opgjort som en årlig leasingydelse – uanset om køretøjet i dag er

leaset eller ejet.

Øvrige driftsudgifter: Det frivillige beredskab i Frederikssund-Halsnæs og Egedal adskiller sig fra de øvrige ved at drive

ungdomsbrandvæsener samt indgå som en del af den risikobaserede dimensionering.

Sammenlignelige udgifter i det frivillige beredskab Nedenfor fremgår sammenlignelige udgifter for de seks beredskabers frivillige beredskaber i 2013 priser beregnet

efter ovennævnte metoder.

9. Administrative ydelser udført af kommunerne Administrative ydelser som beredskaberne selv udfører, og som er udgiftsført i eget regnskab, indgår ikke i dette

afsnit, men i afsnit 7 vedr. de operative og forebyggende beredskaber. I bilag 1, skema 7 fremgår den samlede oversigt

beredskabernes administrative ydelser.

Dette afsnit handler alene om udgifter til administrative ydelser, som kommunen har leveret til beredskabet.

Ydelserne er nødvendige at prissætte, således at beredskaberne kan få stillet midlerne til rådighed i det nye selskab

for selv at kunne vælge den mest effektive løsning af opgaverne – enten i beredskabet eller hos én eller flere

kommuner mod betaling.

Udgifter vedr. administrative ydelser udført i kommunerne Administrative ydelser, som kommunerne udfører for beredskaberne drejer sig samlet set om følgende:

• økonomistyring og økonomisupport

• sagsbehandling

• kommunikation

• ledelsesstøtte

• IT (hardware, software, support)

• projekt- og udviklingsarbejde

• HR og løn

• kontorartikler, inventar, print

• forsikringer

• revision

• kurser og uddannelse

• telefoni

• personalegoder som sundhedsforsikringer, hjemmeopkoblinger, kantineordninger

Prissætningen kan ikke foretages ved at opgøre de priser, der i dag betales for de administrative ydelser, idet

beredskaberne kun betaler kommunerne for meget få ydelser.

Beløb i kr. HillerødFrederikssund

HalsnæsGribskov Egedal Furesø

Køretøjer (opgjort til leasingværdi) - 213.912 - - -

Indtægter fra staten (enhedstimer) - -763.107 - - -

Øvrige udgifter og indtægter 15.000 917.481 - 40.000 55.000

Det frivillige beredskab i alt 15.000 368.286 0 40.000 55.000

15

Prissætning kan heller ikke ske ved at benytte en generel administrationsprocent i forhold til de øvrige

beredskabsudgifter. Et princip der ellers benyttes ved beregning af overheadudgiften i andre takstberegninger. Dette

skyldes, at beredskaberne jf. bilag 1, skema 7, modtager forskellige administrative ydelser af de respektive kommuner.

Prissætningen af de administrative ydelser må derfor nødvendigvis ske ved at opgøre trækket på de enkelte administrative ydelser og værdien heraf for de enkelte beredskaber og kommuner. For at prissætte ydelserne, har der været en tæt dialog mellem beredskabscheferne og de respektive kommuners økonomiafdelinger og andre relevante afdelinger for at få opgjort udgifter og ressourcetræk for de enkelte ydelser.

Forskelle i kommunernes ydelser vedr. administration Frederikssund Halsnæs Beredskab adskiller sig fra de øvrige beredskaber ved at udføre en del administrative opgaver

selv. Beredskabet har således både en administrativ medarbejder og en kommunikationsmedarbejder ansat. Dog har

beredskabet hidtil også fået stillet en del administrative ydelser til rådighed fra kommunen som fx it (både software,

hardware og support) og lønadministration. Således har Frederikssund Halsnæs Beredskab på trods af egen

administration også et stort træk på kommunale administrative ydelser.

De fire øvrige beredskaber har via deres Falck-kontrakter en del administration indeholdt i kontraktsummen

(lønadministration af deltidsbrandmænd, opkrævning af ABA alarmer mv.), men trækker også en del på kommunernes

administrative ydelser.

Egedal beredskab har opgjort meget høje udgifter til kommunale administrative ydelser. Det skyldes primært to

forhold. Beredskabet trækker på en kommunalt ansat medarbejder til administrationsarbejde (100.000 kr. årligt).

Derudover betales forsikringer for beredskabets køretøjer (ca. 57.000 kr.) af kommunen. For de øvrige beredskaber er

disse tilsvarende udgifter enten indeholdt i beredskabets udgifter eller i Falck-kontraktsummen.

Sammenlignelige udgifter vedr. administrative ydelser fra kommunerne Nedenfor fremgår sammenlignelige udgifter for beredskabers brug af kommunale administrative ydelser ud fra en

konkret vurdering af forbrug og udgifter efter ovennævnte metoder. Alle beløb er beregnet i 2013 priser.

Beløb i kr. HillerødFrederikssund

HalsnæsGribskov Egedal Furesø

Økonomistyring (bogholder, controlling,

regnskab, budget) 55.329 12.735 8.250 118.818 9.469

Sagsbehandling (sekretariatsbistand,

juridisk bistand) - - 2.000 5.000 3.470

Kommunikation - - 800 5.000 -

Ledelsesstøtte - - 19.750 3.320 -

IT og Digitalisering (Support, hardware,

software) 13.296 194.667 13.000 56.671 19.226

Projekt- og udviklingsarbejde - - - - 704

HR, løn- og personaleopgaver - 45.402 1.375 15.087 5.460

Kontorartikler, print, inventar mm. 24.336 - 5.000 22.449 3.402

Forsikringer 29.475 - - 57.339 3.659

Revision - - 5.000 2.398 1.890

Kurser, uddannelse 35.339 - - 11.077 17.840

Telefoni - - 1.500 10.000 240

Andre medarbejdergoder

(sundhedsforsikringer,

hjemmeopkobling, kantine- og

kaffeordning mv.)

16.362 - 40.000 15.735 19.563

Administrative ydelser udført af

kommunen for beredskaberne i alt 174.137 252.804 96.675 322.894 84.923

16

10. Bygninger Beredskaberne råder over en del bygninger i form af såvel brandstationer, administrationslokaler, lager-, garage- og

kælderfaciliteter til opbevaring samt bunkere til kommunikationsudstyr. I bilag 1, skema 12 fremgår en simpel oversigt

over bygningerne og i bilag 3 fremgår en detaljeret oversigt over alle bygninger, beliggenhed, type, anvendelse,

ejerforhold, huslejeforhold mv.

Udgifter vedr. bygninger Nedenfor fremgår en beskrivelse af væsentlige forskelle vedr. beredskabernes bygninger, sådan som der i dag

afregnes for bygningerne.

Frederikssund Halsnæs Beredskab: Der betales i dag husleje for alle bygninger på nær en bunker i Halsnæs Kommune.

Huslejen er inkl. forsikring, vedligehold af klimaskærm og faste installationer. Beredskabet afholder selv udgifter til

varme, el, vand, spildevand, renovation, indvendig vedligeholdelse, grønt og hvidt vedligehold. Huslejen der betales er

følgende, som er baseret på en valuarvurdering foretaget i 2009. Lejepriserne er i 2013 priser pr. m2:

• Kontor: 634, 34

• Lager 397,71

• Kælder: 265,13

• Garage: 100

For Frederikssund Halsnæs er der således afholdt de fulde udgifter vedr. bygningerne i regnskab 2013 på nær for

bunkeren i Halsnæs Kommune, som der ikke er betalt leje for.

De fire Falck-kommuner: For alle fire Falck-kommuner gælder, at lejen for de Falck-ejede brandstationer og alle

driftsudgifter i forbindelse hermed er indregnet i kontraktsummen. Det i kontrakten indeholdte beløb for benyttelse

af Falck bygningerne må antages at være afregnet til markedsværdi. Den andel af kontraktsummen som vedrører

husleje er opgjort af Falck, og fremgår af bygningsoversigten i bilag 3.

For de kommunale bygninger betales der ingen leje, og alle driftsudgifter (forsikringer, faste installationer, varme, el,

vand, spildevand, renovation, indvendig og udvendig vedligeholdelse, grønt og hvidt vedligehold) afholdes af

kommunerne. Disse udgifter findes således ikke i beredskabernes regnskaber for 2013.

Eneste udtagelse er brandstationen i Gilleleje, som er en kommunalt ejet bygning. Beredskabet betaler leje for

bygningen til kommunen, men får samtidig et fradrag i kontraktsummen, som svarer til den del af bygningen, som

Falck benytter til ambulancekørsel. Både huslejen og fradraget for bygningsdelen til ambulancekørsel er tillagt

kontraktsummen. For brandstationen i Gilleleje er der ikke foretaget valuarvurdering. Det er således usikkert, om den

opgjorte husleje og fradraget for den del af bygningen, som Falck benytter til ambulancekørsel, er den reelle

markedsværdi.

Sammenlignelige udgifter vedr. bygninger Et § 60 selskab skal leje bygninger på markedsvilkår uanset ejerforholdet. Det skal således sikres, at der tages højde

for, at der overføres budget til markedsleje i det nye beredskab, og at der er overblik over, hvad huslejen indeholder.

Styregruppen har drøftet opgørelsesprincipperne for bygningerne, og er enige om at benytte følgende ensartede

metoder for opgørelsen af bygningsudgifter:

• For Falck ejede bygninger er der indregnet markedsleje alt inklusiv i kontraktsummen

• For administrative arbejdspladser på rådhuse er der beregnet en gennemsnitlig pris for leje og driftsudgifter.

Disse gennemsnitsberegninger skal benyttes til opgørelse af bygningsudgifter på rådhusene i Gribskov,

17

Hillerød, Egedal og Furesø kommuner (der benyttes ikke arbejdspladser på rådhusene i Halsnæs og

Frederikssund kommuner). Beløbet pr. arbejdsplads er opgjort til 20.182 kr. pr. arbejdsplads.

• For øvrige kommunale bygninger skal der foretages en valuarvurdering af samme valuar. Markedslejen skal

fastsættes således at kommunen fortsat afholder forsikringsudgifter, vedligehold af klimaskærm og faste

installationer, mens beredskabet skal tilføres budget til øvrige driftsudgifter (varme, el, vand, spildevand,

renovation, indvendig vedligeholdelse, grønt og hvidt vedligehold).

Frederikssund Kommune har fået lavet en valuarvurdering af de kommunale beredskabsbygninger pr. 25. februar

2015. Disse vurderinger er indarbejdet i den økonomiske opgørelse.

I de øvrige kommuner skal kommunale bygninger, som beredskabet anvender, valuarvurderes, og den økonomiske

opgørelse skal tilpasses, når disse vurderinger foreligger. Indtil der foreligger valuarvurderinger på disse ejendomme,

er lejen fastsat ud fra de lejepriser, som Frederikssund-Halsnæs Beredskab hidtil har afregnet med Frederikssund og

Halsnæs Kommuner. Af bilag 1, skema 13 fremgår en oversigt over indregningsprincipperne for de enkelte bygninger.

Nogle bygninger bruges både til beredskabsopgaver, serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver. I opgørelsen af

beredskabets totale udgifter, indgår alene de dele af bygningerne som vedrører det operative, forebyggende og

frivillige beredskab, mens de dele af bygningerne, der benyttes til serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver,

indgår i opgørelsen over serviceopgaver jf. afsnit 14.

Såfremt der indgås samarbejde med Nordsjællands Brandvæsen, bør kommunerne være opmærksomme på, at der i

disse kommuner ikke er foretaget valuarvurdering af bygningerne. Her har hver kommune fastsat deres eget

lejeniveau, som hver især indeholder forskellige driftsudgifter. De er derfor ikke helt sammenlignelige – hverken

mellem de fem kommuner i Nordsjællands Brandvæsen eller i forhold til ovennævnte principper for de seks

kommuner.

Nedenfor fremgår udgifterne for de seks beredskabers bygninger i 2013 priser opgjort efter principperne ovenfor.

Huslejen og driftsudgifterne er beregnet og specificeret for hver kommunal bygning i bilag 3. Bygningsudgifterne vil

blive tilpasset, når der foreligger valuarvurderinger på alle kommunale bygninger.

Udgifterne til bygninger som benyttes til beredskabsopgaver indregnes i beredskabets budgetgrundlag jf. afsnit 13,

mens udgifter til bygninger der anvendes til serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver indregnes i serviceopgaver

jf. afsnit 14.

Det anbefales, at der i forbindelse med etableringen af et fælles beredskab udarbejdes nye lejeaftaler vedr. de enkelte

bygninger, og at der i lejeaftalerne indarbejdes ensartede lejevilkår med hensyn til fx opsigelsesvarsler, eventuelle

bindinger på lejeaftalerne, huslejestigningstakster mv., således at kommunerne og beredskabet ikke har forskellige

vilkår at tage hensyn til. Det skal i lejeaftalerne også fremgå tydeligt, hvilke driftsudgifter som er indeholdt i huslejen,

og hvilke driftsudgifter beredskabet skal afholde jf. ovenfor.

Beløb i kr. HillerødFrederikssund

HalsnæsGribskov Egedal Furesø

Husleje - beredskabsopgaver 57.520 2.197.238 63.874 280.443 62.791

Drift - beredskabsopgaver - 1.074.950 - 104.390 12.750

I alt beredskabsopgaver 57.520 3.272.188 63.874 384.834 75.541

Beløb i kr. HillerødFrederikssund

HalsnæsGribskov Egedal Furesø

Husleje - serviceopgaver 23.210 33.237 5.651 35.828 9.688

Drift - serviceopgaver - 18.342 - 13.128 -

I alt serviceopgaver 23.210 51.578 5.651 48.956 9.688

18

I forhold til prisstigningstaksten for huslejen anbefales det, at huslejen fremadrettet reguleres med KL’s

prisstigningstakst for ”løn og priser i alt”, som udmeldes i skrivelse G.1-1. ved budgetlægningen. Således kan huslejen

for det kommende år indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen. En ensartet prisstigningstakst er afgørende for,

at der via huslejen ikke sker en omfordeling af udgifterne mellem kommunerne. Den aftalte metode for

prisfremskrivning af huslejen bør indskrives i samarbejdsaftalen mellem kommunerne.

Kommunerne bør være opmærksomme på, at beredskabernes eventuelle opsigelse af et eller flere lejemål, vil ramme

netop den kommune, hvor et lejemål opsiges, idet den pågældende kommune ikke længere vil opnå den

huslejeindtægt, som ellers indgår i kommunens budget. Ensartede og rimelige opsigelsesvarsler er derfor

hensigtsmæssige, så de ramte kommuner har en reel mulighed for efterfølgende at afhænde bygningen.

I samarbejdsaftalen for et nyt fælles beredskab skal det endvidere fremgå, at nye lejemål ikke kan indgås af

beredskabet uden byrådenes godkendelse, idet dette medfører et deponeringskrav for kommunerne jf. afsnittet

nedenfor om deponering og lånerammer.

Regler for deponering og lånerammer vedr. bygninger (og andre anlæg) Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 20. februar 2015 meddelt fritagelse for deponeringsreglerne for

eksisterende beredskabsejendomme og -anlæg. Det betyder, at der uanset hvilke eksisterende ejendomme, hver

kommune bringer ind i selskabet, og hvilke af de eksisterende ejendomme, som beredskabet måtte opsige, ikke skal

ske deponering i kommunerne.

Der skal dog deponeres, hvis der indgås et nyt lejemål, og der ikke samtidig opsiges et lejemål af samme værdi, idet

det nye lejemål dermed betragtes som et nyt anlæg.

Spørgsmålet om deponering er altså relevant for kommunerne, da deponeringsforholdet handler om kommunens

samlede bygningsmasse – og ikke særskilt om beredskabernes bygninger.

En kommune kan dog undgå deponering, hvis den har ledig låneramme svarende til det beløb, der ellers skulle have

været deponeret. Deponeringen skal i så fald indregnes i lånerammeopgørelsen.

Har en kommune deponeret, og får den et eller flere år med ledig låneramme, kan deponeringen de pågældende år

nedskrives svarende til den ledige låneramme. På den måde kan man få deponeringen frigivet hurtigere end de 25 år,

det ellers tager (10 år hvor pengene er bundet og derefter 15 år, hvor pengene frigives med 1/15 årligt).

Såfremt der indgås aftale om et 11-kommuners beredskabssamarbejde i Nordsjælland, skal kommunerne være

opmærksomme på, at der skal deponeres vedr. det nye lejemål i Kokkedal (nye administrationslokaler). Kommunerne

vil skulle deponere den andel af markedsværdien på lokalerne, som svarer til deres ejerandel af selskabet. Hver

kommune skal således gøre op, om kommunen i samme år, som der skal deponeres, har opsagt lejemål, som kan

udligne deponeringsforpligtelsen eller om der er ledig låneramme, som deponeringen kan indregnes i. Hvis ikke skal

kommunen i deres budget afsætte det pågældende beløb til deponering.

Eftersom ingen af de seks kommuner benytter lejede bygninger til beredskaberne, har ingen af de seks kommuner

nuværende deponeringer i forbindelse med beredskabsbygninger.

Der bør være opmærksomhed på, at eventuel låntagning og garantistillelse på lignende vis som lejeaftaler belaster de

deltagende kommuners lånerammer forholdsmæssigt i forhold til ejerandelen (eller stiller krav om en tilsvarende

deponering). Det er derfor væsentligt, at såvel indgåelse af lejeaftaler (som ikke erstatter en tidligere lejeaftale),

garantistillelse og låneoptagelse ikke kan vedtages af Beredskabskommissionen eller den enkelte kommune, men skal

vedtages af alle kommunernes byråd. Dette bør fremgå i selskabets samarbejdsaftale.

19

11. Etableringsudgifter i det fælles beredskab

Samlokalisering af beredskaberne i de seks kommuner Alle faste medarbejdere i beredskaberne i de seks kommuner vil kunne samles på brandstationen i Frederikssund,

mens der fortsat vil være mulighed for ophold på brandstationerne i Hundested, Helsinge, Hillerød og Ølstykke i

forbindelse med indsatsledervagter mv. Desuden vil Frederikssund Brandstation kunne rumme alt udstyr vedr. it

herunder servere og alt vagtcentraludstyr mv.

Beredskabet vil således allerede ved selskabets stiftelse kunne spare udgifterne til de øvrige administrative bygninger,

som beredskaberne i dag benytter. I de kommuner, hvor lejemål til beredskabsbygninger evt. opsiges, skal man være

opmærksom på den huslejeindtægt, der ikke længere vil tilgå kommunen.

Der forventes således ikke merudgifter i forbindelse med samlokalisering af alle faste beredskabsmedarbejdere i et

fælles beredskab for de seks kommuner.

Organisering Forslag til konkret organisering af beredskabet indgår ikke i dette oplæg, idet styregruppen ønsker at overlade

organiseringen af et nyt beredskab til selskabets direktør for at sikre såvel ansvarlighed som en faglig og visionær

tilgang til organiseringen og opgaveløsningen. En ny organisering, og dermed ny ledelses og personalestruktur,

forventes dog at kunne gennemføres uden merudgifter.

Fusionsafgift ved sammenlægning af virksomheder Ifølge konkurrenceloven skal det anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når virksomheder sammenlægges,

idet Styrelsen skal foretage fusionskontrol. Der er et gebyr i forbindelse med anmeldelsen på 0,015 % af de

medvirkende selskabers (kommuners) omsætning, dog max. 1,5 mio. kr. Derudover vil der i forbindelse med en

fusionsgodkendelse være betydelige merudgifter i form af advokatbistand til udfærdigelse af anmeldelse mv.

Kommunerne har bedt KL om at undersøge, hvorvidt fusionsreglerne er gældende ved etablering af fælleskommunale

beredskabsselskaber. KL mener ikke at fusionsreglerne finder anvendelse ved etablering af kommunale

fællesselskaber, som betragtes som en ”kommune i kommunen”. Men KL har som følge heraf anmodet

Finansministeren om en afklaring af dette forhold, og om en økonomisk kompensation såfremt fusionsreglerne skal

anvendes på beredskabsområdet. Derfor antages det, at der ikke i etableringen af beredskabsselskabet skal

indeholdes udgifter til fusionskontrol.

12. Effektiviseringer

Effektiviseringer iht. økonomiaftalen for 2015 KL har den 25. juni 2014 fremsendt borgmesterbrev, som præciserer økonomiaftalens afsnit om beredskabet. Det

fremgår, at der som et led i moderniseringsaftalen skal effektiviseres for 100 mio. kr. i 2015 samt for 50 mio. kr. som

følge af DUT princippet. I alt 150 mio. kr. I 2016 stiger DUT effektiviseringen til 75 mio. kr., således at der i 2016 skal

effektiviseres for yderligere 25 mio. kr. på landsplan.

Nedenfor fremgår bloktilskudsnøglerne for 2015 sammenholdt med de beløb, der er fremsat som

effektiviseringspotentialer i økonomiaftalen i 2015 og 2016 på landsplan. Det giver effektiviseringspotentialet for de

seks kommuner. Beløbene er fra økonomiaftalen for 2015, og er således i 2015-priser.

20

Effektiviseringerne indarbejdes fuldt ud i budgetgrundlaget for beredskabet i 2015 og 2016.

Forslag til besparelseskatalog Ved etablering af et fælles beredskab er der en række effektiviserings- og besparelsespotentialer samt mulighed for et fagligt løft af opgaveløsningen. Beredskabscheferne i de seks kommuner har sammen vurderet mulighederne for effektiviseringer og besparelser, og

har udarbejdet et besparelseskatalog, som rummer forslag, der rækker udover økonomiaftalens fastsatte

effektiviseringsbeløb, og som kan fuldt udmøntes allerede i 2016.

Beredskabscheferne har vurderet alle områder indenfor deres opgaveportefølje, og har i forbindelse med

udarbejdelsen af kataloget lavet et udkast til fælles risikobaseret dimensionering, optimering af bygningsmassen mv.

Kommunerne bør dog være opmærksomme på, at besparelserne ikke kan gennemføres uden genforhandling af alle

Falck-kontrakter. Falck har i forbindelse med udsigten til de mange beredskabsfusioner tilkendegivet, at de er villige til

at åbne kontrakterne med henblik på en genforhandling. Styregruppemedlemmer fra de fire Falck kommuner har d.

13. marts haft møde med Falck-ledelsen for at tilkendegive nødvendigheden af genforhandlingerne.

Når Falck-kontrakterne genåbnes for forhandling, vil det være hensigtsmæssigt, at der aftales et samtidigt

kontraktudløb for alle fire Falck-aftaler.

Før besparelserne gennemføres kræves det desuden, at der udarbejdes en fælles risikobaseret dimensionering for det

nye beredskab, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og godkendes i samtlige byråd i beredskabsselskabet.

Herefter kan besparelserne gennemføres, og den nye risikobaserede dimensionering træde i kraft. Denne proces tager

godt et halvt år fra arbejdet startes op. Det er således hensigtsmæssigt, at forberedelserne igangsættes hurtigst

muligt.

I forbindelse med forberedelserne til et beredskabsfællesskab i de seks kommuner har det været et politisk ønske at

konkurrenceudsætte beredskaberne. Styregruppen har drøftet dette forhold og er enig om, at man ønsker, at det

fælleskommunale § 60 selskab skal afgive kontrolbud. Konkurrenceudsættelse er i øvrigt en af strukturkommissionens

anbefalinger, og det er muligt, at der ved at prisprøve selskabet, kan opnås yderligere besparelser.

Følgende oplistning angiver hvor beredskabscheferne mener, at der kan effektiviseres og bespares.

Det operative beredskab

Brandstationer, køretøjer og materiel • Lukning af 1-2 brandstationer (2 brandstationer kræver samarbejde med andre kommuner)

• Reduktion af køretøjer og redningsbåde Mandskab

Kommune DUT-nøgle 2015Merbesparelse i

2016

2016

og fremefter

i alt

Frederiks sund 0,00769 1.153.500 192.250 1.345.750

Halsnæs 0,0057 855.000 142.500 997.500

Hi l lerød 0,00813 1.219.500 203.250 1.422.750

Gribskov 0,0068 1.020.000 170.000 1.190.000

Egedal 0,00652 978.000 163.000 1.141.000

Furesø 0,00609 913.500 152.250 1.065.750

Total 6.139.500 1.023.250 7.162.750

21

• Tilpasning af deltidsbrandfolk og andet mandskab • Reduktion af indsatsledervagt • Tilpasning af bemanding af køretøjer og både i forhold til reduceret mandskab.

Udrykninger og vagtcentral

• Differentiering i udrykningssammensætning • Fælles vagtcentral

Kontrakter og aftaler

• Genforhandling af Falck-kontrakter og aftale med Ballerup Brandvæsen Afvikling af ikke-lovpligtige ydelser

• Personredning på fjord og hav • Kørsel til SFUH (sygdom, færdsel) • Uddannelse af nødbehandlere

Det forebyggende beredskab

Optimering af brandsynsopgaver

• Brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling Det frivillige beredskab

Sammenlægning

• Sammenlægning af de frivillige beredskaber (placering, ledelse og drift)

Faste medarbejdere, administration og lokaler

Personale, lokaler og administrative ydelser • Tilpasning af fast personale ift. ny ledelses- og personalestruktur

• Reduktion af administrationslokaler og lagerfaciliteter ved samlokalisering • Optimering af administrative opgaver

Yderligere effektiviseringer ved et 11-kommunernes samarbejde

De fem beredskabschefer i Fredrikssund Halsnæs, Egedal, Furesø, Hillerød og Gribskov har ikke udarbejdet konkrete

forslag til yderligere effektiviseringer ved et 11-kommuners samarbejde. Der er dog ikke behov for to vagtcentraler,

ved et 11-kommuners samarbejde, og der bør være muligheder for en yderligere optimering af antallet af

brandstationer, køretøjer, materiel og mandskab ved etablering af et 11-kommuners samarbejde fremfor et 6- og 5-

kommuners samarbejde.

13. Samlet budgetgrundlag Det samlede budgetgrundlag til beredskabet er udgifterne til de operative, forebyggende og frivillige

beredskabsopgaver samt beredskabsbygninger og administrative ydelser udført af kommunerne. Alle udgifter er

opgjort i 2013 priser.

Det samlede budgetgrundlag er fremskrevet til 2015 priser for at kunne sammenholdes med effektiviseringskravet fra

økonomiaftalen, som er i 2015 priser. Budgetgrundlaget for de fem kommuner i Nordsjællands Brandvæsen er også

opgjort i 2015 priser.

Priserne er derefter fremskrevet til 2016 priser for at kunne bruges i budgetlægningen for 2016. Ved sammenligning

med den økonomiske opgørelse for Nordsjællands Brandvæsen skal man dog være opmærksom på, at 2016 er opgjort

i 2015 priser i opgørelsen for Nordsjællands Brandvæsen.

22

Prisregulering af budgetgrundlaget Ved regulering af budgetgrundlaget skal der tages hensyn til, at der i beredskabet afholdes udgifter til såvel løn som

varer og tjenesteydelser. Det anbefales derfor at bruge KL’s pris- og lønfremskrivning for ”løn og priser i alt”.

For at skabe et sammenligneligt budgetgrundlag med Nordsjællands Brandvæsen benyttes de PL reguleringer for

årene 2013-2015, som Nordsjællands Brandvæsen har benyttet i beregningen af deres 2015 budgetgrundlag. Det

medfører en reguleringsprocent på i alt 3,43 % for årene 2013-2015 jf. nedenfor (PL reguleringen er KL’s pris- og

lønudvikling for ”løn og priser i alt”, som fremgår af KL’s skrivelse G.1-1. af 20. februar 2014).

Kommunerne bør dog være opmærksomme på, at der reelt sker en større fremskrivning af budgetgrundlaget efter

denne metode (1,02 procentpoint), i forhold til den regulering, der ville have været foretaget, hvis de nyeste PL skøn

blev benyttet, idet KL’s pris og løn skøn pr. 24. februar 2015 fastsætter reguleringsprocenterne for ”løn og priser i alt”

for de to år til hhv. 1,1 % og 1,3 % i alt 2,41 % for årene 2013-2015.

Såfremt der etableres et 11-kommuners fælles beredskab, bør der beregnes et nyt fælles budgetgrundlag for 2016 ud

fra de nye forudsætninger om prisreguleringer for perioden 2013-2015. Hvis dette ikke sker, vil beredskaberne få

tildelt et budget i 2016, der er 1,02 % højere end berettiget.

KL’s pris og løn skøn pr. 24. februar 2015 fastsætter reguleringsprocenterne for 2015-2016 vedr. ”løn og priser i alt” til

1,8 %.

Løn og priser i alt

PL 2013-2014* 1,30 %

PL 2014-2015* 2,10 %

Reguleringsprocent 2013-2015* 3,43 %

PL 2015-2016** 1,80 %

* PL reguleringerne er for årene 2013-2015 de samme som Nordsjællands Brandvæsen baseret på KL’s skrivelse G.1-1. af 20. februar 2014

** KL’s pris og løn skøn pr. 24. februar 2015

I forhold til den fremtidige fremskrivning af budgettet (og dermed kommunebidragene), anbefales det at benytte KL’s

PL skøn for ”løn og priser i alt”, og det anbefales konkret at bruge fremskrivningerne i KL’s budgetvejledning skrivelse

G.1-1., således at budgetterne kan reguleres i forbindelse med budgetlægningen inden det forelægges

beredskabskommissionen og kommunerne. Det vil være hensigtsmæssigt, at principperne for fremskrivning fremgår

af selskabets samarbejdsaftale, så der sikres konsistens kommunerne imellem.

Budgetgrundlaget for beredskabet i 2015 og 2016 Det samlede budgetgrundlag for beredskabsudgifterne er opgjort nedenfor ved at sammenholde alle de opgjorte

2013-udgifter vedr. beredskabsopgaverne i 2015 priser og 2016 priser. Effektiviseringerne er fratrukket i hhv. 2015 og

2016. For 2016 er merbesparelsen fremskrevet til 2016-priser, idet den i økonomiaftalen fremgik i 2015-priser.

23

Budgetgrundlaget kan fordeles på indbyggere, arealer eller brandstationer, for i højere grad at kunne sammenligne

hvad de enkelte kommuners beredskaber har kostet i forhold til hinanden. Disse nøgletal er sammenlignelige med

tilsvarende beregninger for Nordsjællands Brandvæsen. Nøgletallene fremgår nedenfor.

* Furesø og Egedal Kommuner betaler Ballerup Brandvæsen for at varetage brandslukning i dele af kommunerne, og de benytter derfor hver reelt

én brandstation mere end de brandstationer, de selv råder over i kommunerne. Derfor fremgår Egedal og Furesø Kommuner i ovennævnte

opgørelse med to brandstationer.

Frederikssund og Halsnæs Beredskab er dyrere pr. indbygger end de øvrige kommuner. Pr. brandstation ligger Frederikssund og Halsnæs Kommuner dog hhv. under gennemsnittet og ca. på gennemsnittet. Årsager til et højt udgiftsniveau for Frederikssund Halsnæs Beredskab kan bl.a. skyldes følgende: • Mange brandstationer i Frederikssund Kommune som bl.a. skyldes såvel kommunens store areal og særlige

geografi (kommunen er opdelt af Roskilde Fjord) samt politisk beslutning om at have mange brandstationer.

• En stor brandstation i Frederikssund som er relativ dyr i forhold til en gennemsnitlig brandstation. • En særlig brandstation til det frivillige beredskab • Særligt udstyr/beredskab i Frederikssund Halsnæs Beredskab: Højderedning og dykkerberedskab (andre

kommuner trækker på det og betaler for udgifter i forbindelse med tilkald, men dækker ikke de faste udgifter, vedr. disse beredskaber)

• Døgnbemandet vagtcentral i Frederikssund som kan håndtere en bred vifte af alarmer (ikke alene ABA og redningsalarmer). Vagtcentralen er relativ dyr men har et stort potentiale, idet beredskabet kan tilbyde at løse alarmeringsopgaver for andre kommunale enheder i de seks kommuner såvel som for andre kommuner. Det gælder fx alarmer vedr. nødkald, tyverialarmer, flowalarmer, overfaldsalarmer mv.

Budgetgrundlag 2015

Beløb i kr.Hillerød

Frederikssund

HalsnæsFrederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø I alt

Det operative og forebyggende beredskab 7.968.084 14.449.291 8.528.134 5.921.157 6.644.459 7.875.245 5.718.079 42.655.158

Det frivillige beredskab 15.000 368.286 217.367 150.919 - 40.000 55.000 478.286

Bygninger (vedr. beredskabsopgaverne) 57.520 3.272.188 1.931.282 1.340.906 63.874 384.834 75.541 3.853.956

Administration og it udført af kommune 174.137 252.804 149.208 103.596 96.675 322.894 84.923 931.433

I alt i 2013 priser 8.214.741 18.342.569 10.825.991 7.516.578 6.805.008 8.622.973 5.933.543 47.918.833

Pris- og lønfremskrivning 2013-2015 281.766 629.150 371.331 257.819 233.412 295.768 203.521 1.643.616

Budgetgrundlag i 2015 før besparelse 8.496.507 18.971.719 11.197.322 7.774.397 7.038.420 8.918.741 6.137.063 49.562.449

Besparelse 2015 -1.219.500 -2.008.500 -1.185.439 -823.061 -1.020.000 -978.000 -913.500 -6.139.500

Budgetgrundlag 2015 i 2015 priser 7.277.007 16.963.219 10.011.883 6.951.336 6.018.420 7.940.741 5.223.563 43.422.949

Budgetgrundlag 2016

Beløb i kr.Hillerød

Frederikssund

HalsnæsFrederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø I alt

Pris- og lønfremskrivning 2015-2016 130.986 305.338 180.214 125.124 108.332 142.933 94.024 781.613

Budgetgrundlag i 2016 før besparelse 7.407.993 17.268.557 10.192.097 7.076.460 6.126.751 8.083.674 5.317.587 44.204.562

Yderligere besparelse 2016 i 2016 priser -206.909 -340.776 -201.130 -139.646 -173.060 -165.934 -154.991 -1.041.669

Budgetgrundlag 2016 i 2016 priser 7.201.084 16.927.781 9.990.967 6.936.814 5.953.691 7.917.740 5.162.597 43.162.894

Nuværende udgifter for beredskabet

Beløb i kr.Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø I alt

Budgetgrundlag i 2015 i 2015 priser 7.277.007 10.011.883 6.951.336 6.018.420 7.940.741 5.223.563 43.422.949

Indbyggertal pr. 1.1.2013 48.315 44.365 30.803 40.640 42.018 38.236 244.377

Areal i km2 213 249 122 280 126 57 1.047

Befolkningstæthed (indb./km2) 227 178 252 145 333 671 233

Antal brandstationer* 1 4 2 2 2 2 13

Budgetgrundlag 2015/indbygger (kr.) 151 226 226 148 189 137 178

Budgetgundlag 2015/km2 (kr.) 34.164 40.208 56.978 21.494 63.022 91.641 41.474

Budgetgrundlag 2015/brandstation (kr.) 7.277.007 2.502.971 3.475.668 3.009.210 3.970.370 2.611.782 3.340.227

24

• Frederikssund Halsnæs Beredskab har ikke været konkurrenceudsat hvilket kunne have resulteret i et provenue. Furesø Beredskab er billigst pr. indbygger og pr. brandstation - pga. det lille areal er der få brandstationer (en brandstation og en aftale med en brandstation i Ballerup Brandvæsen). Til gengæld betyder det en høj udgift pr. km2. Egedal Beredskab har også kun én brandstation og en aftale med en brandstation i Ballerup Brandvæsen, men udgifterne til beredskabet er en del højere end Gribskov og Furesø, som også kun har to brandstationer. Dette på trods af at Gribskov har et meget større areal. Således har Egedal en relativ høj udgift såvel pr. indbygger, pr. km2 og pr. brandstation. De høje udgifter i Egedal kan skyldes, at beredskabet udover brandstationerne også har et beredskabscenter og relativt høje køretøjsudgifter og personale- og administrationsudgifter sammenlignet med de øvrige Falck-kommuner. Hillerød og Gribskov er begge billige pr. indbygger og pr. km2. Hillerød har dog en høj udgift pr. brandstation, fordi der kun er én brandstation, da Hillerød Kommune - på trods af et stort areal - er relativt er jævnt fordelt omkring Hillerød by. Desuden giver den døgnbemandede HSE mulighed for hurtig udrykning. På trods af Gribskovs relativt store areal har det været muligt at nøjes med to brandstationer. Det betyder også en udgift under gennemsnittet pr. brandstation. Som det fremgår ovenfor, er det tydeligt, at antallet af brandstationer er af stor betydning for udgiftsniveauet for beredskabet. Et mål for et nyt fælles beredskab må således være at minimere antallet af brandstationer ved et mere tværgående samarbejde og hurtige udrykningsenheder.

Muligheder for valg af ejerfordeling Der findes forskellige muligheder for fordeling af budgetgrundlaget og opgørelsen af ejerandelen.

Nordsjællands Brandvæsen har valgt, at ejerandelen er de enkelte kommuners beregnede budgetandel i 2015 i

forhold til det samlede budgetgrundlag.

En alternativ fordelingsnøgle for ejerandelen kan være indbyggertallet, arealet, en blanding af indbyggertal og areal

eller antal brandstationer. Efter etablering og gennemførslen af de påkrævede effektiviseringer, må der givetvis være

sket en ensretning af serviceniveauet, bl.a. ved nedlæggelse af brandstationer. Efter ensretning af serviceniveauet,

synes indbyggertallet, arealet eller en blanding af indbyggertal og areal derfor at være det mest rimelige kommunerne

imellem. Valget af en af disse fordelingsnøgler vil dog medføre en omfordeling af udgifterne kommunerne imellem.

Kommunebidraget og ejerandelen ved forskellige fordelingsnøgler fremgår nedenfor.

Fordelingsnøgler

Beløb i kr.Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø I alt

Budgetgrundlag 2015 7.277.007 10.011.883 6.951.336 6.018.420 7.940.741 5.223.563 43.422.949

Andel ift. budgetgrundlag 2015 16,8% 23,1% 16,0% 13,9% 18,3% 12,0% 100%

Indbyggere 48.315 44.365 30.803 40.640 42.018 38.236 244.377

Andel ift. indbyggertal 19,8% 18,2% 12,6% 16,6% 17,2% 15,6% 100%

Kommunebidrag efter andel

af indbyggertal 8.585.013 7.883.144 5.473.335 7.221.255 7.466.110 6.794.092 43.422.949

Areal 213 249 122 280 126 57 1.047

Andel ift. areal 20,3% 23,8% 11,7% 26,7% 12,0% 5,4% 100%

Kommunebidrag efter andel af areal 8.833.895 10.326.948 5.059.790 11.612.632 5.225.684 2.364.000 43.422.949

Andel ift. 50 pct. indbyggertal

og 50 pct. areal 20,1% 21,0% 12,1% 21,7% 14,6% 10,5% 100%

Kommunebidrag efter 50 pct. indbygger

og 50 pct. areal 8.709.454 9.105.046 5.266.562 9.416.944 6.345.897 4.579.046 43.422.949

25

Som det fremgår af opgørelsen vil der, ved valg af areal som fordelingsnøgle, ske en omfordeling, som er så voldsom

og medfører hhv. meget lavere eller meget højere bidrag for nogle kommuner i forhold til det nuværende

udgiftsniveau, at det ikke er en reel mulighed.

Ved valg af indbyggertal eller indbyggertal og areal vil Frederikssund, Halsnæs og Egedal kommuner opleve et lavere

kommunebidrag end det nuværende udgiftsniveau, mens de øvrige kommuner vil opleve stigende udgifter. Følgende

forhold kan dog underbygge rimeligheden af dette – set ud fra et fremtidsperspektiv med ens serviceniveau:

• Frederikssund Kommune har mange brandstationer. Et ensartet serviceniveau kan derfor komme til at

betyde, at antallet af brandstationer særligt i Frederikssund Kommune vil blive reduceret.

• Den manglende konkurrenceudsættelse af Frederikssund Halsnæs Beredskab øger sandsynligheden for, at

der også på andre udgiftsområder end brandstationerne vil blive gennemført relativt flere besparelser i netop

disse kommuner end i de øvrige fire kommuner.

• De øvrige kommuner vil få fordel af den moderne vagtcentral, der findes i Frederikssund Halsnæs Beredskab,

og de udvidede muligheder, der her ligger for at benytte vagtcentralen til andre alarmeringer end brand- og

redningsalarmering.

• Frederikssund Halsnæs Beredskab har stillet specialredning til rådighed (højde- og dykkerberedskab) for de

øvrige beredskaber, der som nævnt betaler ved tilkaldelse men ikke bidrager til disse beredskabers faste

udgifter.

• Frederikssund Halsnæs Beredskabs store brandstation i Frederikssund muliggør, at alle fastansatte i 6-

kommuners samarbejdet kan samles her, og at selskabet således undgår etableringsudgifter eller

deponeringsudgifter ved leje af nye lokaler.

• Frederikssund Halsnæs Beredskab har en brandstation, hvor alle frivillige kan samles.

Styregruppen for de seks kommuner er enige i, at der bør vælges en fordelingsnøgle ud fra, at der på sigt vil være udviklet et ensartet serviceniveau, og at indbyggertallet som fordelingsnøgle på sigt er at foretrække. Men styregruppen anerkender imidlertid, at dette er nødt til at ske over en periode. Der er derfor enighed om at foreslå en model, hvor ejerfordelingen baseres på indbyggertal mens afregningsfordelingen opdeles i to faser: 1. En indledende fase – mens serviceniveauerne tilpasses – hvor kommunebidragene fordeles efter

budgetgrundlaget for 2015. En indledende fase kunne fx være til udgangen af indeværende byrådsperiode.

2. Efter den indledende fase, når serviceniveauet er ensrettet, tilpasses fordelingsnøglen for kommunebidragene, så

disse også afregnes efter indbyggertal i lighed med ejerfordelingen.

Rent juridisk er der intet til hinder for at benytte forskellige fordelingsnøgler for ejerskab og afregning i den indledende fase. Ejerfordelingen og omkostningsfordelingen behøver ikke at være ens, forudsat at kommunalfuldmagtens grundsætninger om proportionalitet, lighed og saglighed overholdes – tilsvarende gælder princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning. Omkostningsfordelingen må således ikke (indirekte) begunstige enkeltkommuner, men skal være et reelt udtryk for de ressourcer, selskabet anvender på den enkelte kommune. I samarbejdsaftalen skal den valgte model klart beskrives

14. Serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver Beredskaberne udfører som nævnt en række serviceopgaver for de seks kommuner - opgaver som ligger udenfor

beredskabsloven.

26

Begrundelserne for beredskabets varetagelse af serviceopgaver er blandt andet større driftssikkerhed, bedre

udnyttelse af medarbejderkapacitet og kompetencer samt en naturlig sammenhæng med øvrige opgaver i

beredskabet.

Som § 60 selskab løser Frederikssund Halsnæs Beredskab langt flere serviceopgaver for kommunen end de øvrige fire

beredskaber, idet de kan udnytte de fastansatte brandfolk til at løse andre opgaver, når der ikke er udrykninger. Det

kan de øvrige fire kommuner ikke, idet de ikke råder over de Falck-ansatte brandfolk.

De serviceopgaver som beredskaberne i de seks kommuner varetager, er blandt andet forflytninger, nødkald for

hjemmeplejen, servicevagtordning, førstehjælpskurser, kørselsopgaver, tilsyn med betondækningsgrave,

beskyttelsesrum og sikringsrum, tilsyn med håndildslukkere, tilsyn med hjertestartere, døgnbemandet vagtcentral for

alarmer udover nødkald mv. Af skema 9 i bilag 1 fremgår det detaljeret, hvilke serviceopgaver der løses af hvilke

beredskaber.

Alle opgaver, som er benævnt serviceopgaver i dette oplæg, er opgaver, som kan løses af et fælles beredskab, hvis

kommunerne ønsker det. Kommunerne skal således hver især vurdere, hvorvidt man ønsker, at beredskabet

fremadrettet skal udføre de pågældende serviceopgaver mod betaling, eller om man ønsker at bibeholde opgaverne i

kommunalt regi. Omend enkelte af opgaverne, som fx den almindelige byggesagsbehandling efter kapitel 5 i

bygningsreglementet, bør kunne løses mere hensigtsmæssigt i kommunernes egne byggesagsafdelinger.

I Hillerød, Gribskov, Egedal og Furesø kommuner varetager beredskabet enkelte øvrige kommunale opgaver, som ikke

er beredskabsopgaver, og som heller ikke har karakter af serviceopgaver. Det drejer sig blandt andet om deltagelse i

kommunernes boligkommission, lokalråd, IT-sikkerhedsudvalg, RSBB møder, RABB tilsyn og samarbejde om

miljøsager. Desuden varetager beredskabschefen i Furesø Kommune ledelse af andre afdelinger. Disse kommunale

opgaver egner sig ikke til at blive løst af et nyt fælles beredskab.

I afsnit 5 fremgår en oversigt over de fastansattes og timelønnedes tidsforbrug på hhv. beredskabsopgaver,

serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver. Denne oversigt findes i en detaljeret udgave i bilag 4, hvor

tidsforbruget er opgjort på enkelte opgaver.

Med grundlag i det tidsforbrug, som er opgjort på de enkelte opgaver i bilag 4, viser nedenstående opgørelse udgifter

til serviceopgaver og andre kommunale opgaver som løses af beredskabet. Tallene i oversigten indeholder den

lønandel, som de ansatte bruger på at udføre serviceopgaver/kommunale opgaver (inklusiv driftsudgifter ifm.

opgaverne). For Frederikssund Halsnæs Beredskab er omsætningen brugt i stedet for opgørelsen af udgifterne, da

kommunerne allerede i dag betaler selskabet for at løse opgaverne. Nederst er tillagt den bygningsudgift, der er på

bygninger, som benyttes til disse opgaver. Bygningsudgifterne er beregnet efter principperne i afsnit 10.

Bygningsudgifterne er opgjort i bilag 3.

27

Beløb i kr. HillerødFrederikssund

HalsnæsGribskov Egedal Furesø

Servicefunktioner for hjemmeplejen

(forflytninger, døgnbemandet

vagtcentral for nødkald) - 1.067.833 - - -

Servicevagtordning (Rundering

Willumsen mv.) - 454.811 - - -

Førstehjælpskurser mv. - 597.937 - 50.800 30.400

Kørsel tyverialarmer - 486.978 - -

Tilsyn med

beskyttelsesrum/sikringsrum/betondæk

ningsgrave - - 6.919 - -

Tilsyn med håndildslukkere - - 135.430 -

Tilsyn med hjertestartere - - - - 6.240

Døgnbemandet vagtcentral for

kommunens nødkald mv.

(alarmopkoblinger) - 552.299 - - -

Administration/rådgivning af

skorstensfejerordning 11.440 - 34.593 2.000 -

Nødbehandlerordning 461.481 - -

Byggesagsbehandling 575.350 65.281 59.245 105.307 -

Administrerer kommuneabonnement

hos Falck (forbindstoffer, opsamling af

døde dyr, autohjælp, afdækning af

bygninger) 6.742 - - 151.580 -

Service af røgdykkerudstyr - - - - -

Fyldning af trykflasker - - - - -

Antennelejeindtægt - 48.945 - - -

Brand og redningsydelser - 1.333.256 - - -

Trykprøvning og test af kemidragter - - - - -

Beredskabsmapper - - - -

Erhvervsdykkerydelser - - - - -

Opsamling af døde dyr - - - - -

Behandling af fyrværkerisager 37.584 43.668 27.675 5.000 8.044

Lokalrådet 13.484 - - - -

RABB tilsyn (risiko, arbejdsmiljø, bygning,

brand) - - 25.189 - 6.240

Boligkommisionen 26.968 - - - -

IT-sikkerhedsudvalg 13.484 - - - -

Ledelse af andre afdelinger - - - - beløb mangles

Samarbejde med andre kommunale

funktioner: Miljø, Vej, Ejendomsservice,

Risikostyring, - - 25.189 - -

Samarbejde omkring

miljøsager/afbrændinger og miljøvagt 24.924 - - 5.000 -

Aftale om levering af beredskabsydelser- - - 10.000 -

Ungdomsbrandvæsen - - - 25.000 -

Løn- og driftsudgifter vedr.

serviceopgaver og andre kommunale

opgaver i alt

709.976 5.112.489 178.810 490.117 50.924

Husleje - serviceopgaver 23.210 33.237 5.651 35.828 9.688

Drift - serviceopgaver - 18.342 - 13.128 -

Udgifter i alt vedr. serviceopgaver og

andre kommunale opgaver i alt 733.186 5.164.068 184.461 539.073 60.612

28

Beredskabet kan jf. oversigten få overdraget serviceopgaver med en omsætning på 6,7 mio. kr. i 2013 priser. Det

svarer til ca. 6,9 mio. kr. i 2015 priser med den PL-regulering, som er beskrevet i afsnit 13.

Frederikssund Halsnæs Beredskab havde i 2013 yderligere serviceopgaver for 0,7 mio. kr. vedr. brandvagter på

stålvalseværket. Denne serviceydelse var særlig i 2013, og er derfor ikke medtaget i opgørelsen.

Styregruppen bør sammen vurdere formålet med og rammerne for de serviceopgaver, som beredskabet skal udføre

for kommunerne fremadrettet med udgangspunkt i visionen for det nye beredskabsfællesskab. Såvel visionen som

rammerne for serviceopgaverne bør beskrives i selskabet samarbejdsaftale. Styregruppen er enig om, at

serviceopgaver udført af beredskabet skal være meningsfyldte i forhold til beredskabernes og kommunernes øvrige

opgaveportefølje og ønsker om konkurrenceudsættelse.

Når rammerne er besluttet, skal de enkelte kommuner træffe beslutning om, hvilke konkrete serviceopgaver,

kommunen ønsker udført af beredskabet mod betaling, og hvilke der ønskes tilbageholdt i kommunerne. Dette er en

væsentlig beslutning der skal tages i en tidlig fase, idet det har konsekvens for hvilke medarbejdere kommunerne skal

overdrage til selskabet, og hvilke medarbejdere der skal forblive i kommunerne. Endvidere er det relevant for de

budgetomplaceringer, der skal laves for budget 2016.

For særligt Hillerød og Furesø Kommuner skal opmærksomheden rettes på, at en væsentlig medarbejderandel antager

karakter af opgaver, som mest hensigtsmæssigt bør forblive i kommunerne. Det vedrører primært almindelig

byggesagsbehandling vedr. kapitel 5 i bygningsreglementet og ledelse af andre kommunale afdelinger.

I de tilfælde hvor serviceopgaver eller øvrige kommunale opgaver bibeholdes i kommunerne bør medarbejdere

tilsvarende bibeholdes, så det ”går nogenlunde op” med den lønandel som hhv. overføres til beredskabet og forbliver i

kommunerne. Overføres der flere medarbejdere til beredskabet, end der er opgjort løn til, vil beredskabet stå tilbage

med et lønbudget, der ikke svarer til de overdragede medarbejdere.

Kommunerne bør være opmærksomme på, at opgaver vedr. fyrværkeriloven og beskyttelsesrumsloven ikke kan

overdrages til det nye beredskab, idet der ikke findes hjemmel til dette i loven om beredskabsselskaberne, da de ikke

er omfattet af beredskabsloven. Derfor indgår udgifter vedr. opgaver ifølge fyrværkeriloven og beskyttelsesrumsloven

ikke i opgørelsen over det operative og forebyggede beredskab (som i Nordsjællands Brandvæsen), men som separate

opgaver under serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver. KL har rettet henvendelse til Finansministeren om dette

forhold, og der forventes således en yderligere afklaring heraf. Ved et eventuelt 11-kommuners samarbejde skal det

sikres, at udgifterne til disse opgaver behandles ensartet.

15. Serviceopgaver i Nordsjællands Brandvæsen Nordsjællands Brandvæsen har i sit ”Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød

Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen” angivet de opgaver, som

Nordsjællands Brandvæsen fremadrettet kan tilbyde kommunerne at løse som serviceopgaver mod betaling. I bilag 1,

skema 10 er en beskrivelse af hvordan Egedal, Furesø, Halsnæs, Hillerød, Gribskov og Frederikssund kommuner i dag

løser de tilsvarende opgaver. For de fleste er kommuneabonnementerne lavet som aftaler med Falck, og ellers er

opgaverne som hovedregel løst i kommunerne eller udbudt til andre end Falck.

Ved et 11-kommuners samarbejde er det en oplagt mulighed at overveje at benytte beredskabet til at løse en række

serviceopgaver. Omfanget og typen af serviceopgaver som beredskabet skal løse, bør dog afhænge af de rammer for

serviceopgaver, som styregruppen aftaler med udgangspunkt i visionen for det nye beredskabsfællesskab jf. ovenfor.

Det er i den sammenhæng også vigtigt, at der tages hensyn til de mange gode synergier, der kan være i at bevare

29

opgaveløsningen i kommunerne. Endvidere findes der i nogle af de seks kommuner særlige fælleskommunale

selskaber til håndtering af nogle af opgaverne. Kommuner med Falck-aftaler har desuden ikke – ligesom i de øvrige

kommuner - haft fokus på at holde deltidsbrandfolk beskæftiget i nærheden af brandstationerne for at sikre

tilstrækkeligt driftssikkerhed i form af mandskab på stationerne.

16. Forskelle i økonomisk opgørelse ift. Nordsjællands Brandvæsen Som det fremgår i afsnit 3, er budgetgrundlaget for såvel beredskabsopgaver som serviceopgaver sammenligneligt på

tværs af de 11 kommuner. Enkelte steder er der dog mindre forskelle på opgørelsen. Disse få forskelle er beskrevet

nedenfor:

Bygninger

• For kommunerne i Nordsjællands Brandvæsen er huslejen opgjort af de enkelte kommuner med indregning

af forskellige driftsudgifter (og ikke på grundlag af en valuarvurdering med ensartede kriterier for hvilke

driftsudgifter som er inkl. i lejen). De forskellige huslejer, og hvad der indgår i hver af dem, er beskrevet i

økonominotatet til ”Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen,

Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen”.

• For 6-kommuners samarbejdet har styregruppen besluttet, at alle kommunale bygninger skal valuarvurderes

for at opgøre den reelle markedsleje, og at lejen skal indeholde vedligehold af klimaskærm og faste

installationer, mens beredskabet skal tilføres budgetter til alle øvrige driftsudgifter (forbrugsudgifter,

indvendig vedligehold, grønt og hvidt vedligehold). Undtaget er dog rådhusene, hvor der er beregnet en

gennemsnitlig udgift pr. rådhusarbejdsplads på tværs af kommunerne.

Udgifter og indtægter vedr. beredskabsopgaverne

• For Allerød, Ruderdal og Hørsholm Kommuner er de årlige abonnementsindtægter vedr. ABA alarmer ikke indregnet i budgetgrundlaget.

• Det er usikkert, om der er indregnet leasingudgifter til SINE-udstyr for Helsingør, Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm kommuner. Det er ikke tilfældet for de øvrige kommuner. Leasingudgifter til dette udstyr bør ikke indregnes, da det ikke er en udgift beredskaberne har i 2015 og fremefter.

Opgørelse af serviceopgaver

• I opgørelsen af serviceopgaverne er der for Allerød Kommune ikke indregnet bygningsudgifter. Det gælder for alle andre kommuner i Nordsjællands Brandvæsen samt for de øvrige seks nordsjællandske kommuner.

• I Nordsjællands Brandvæsen indgår opgaver i medfør af fyrværkeri- og beskyttelsesrumsloven under beredskabsopgaverne, fordi disse opgaver var skrevet ind i samordningsaftalen, som en del af beredskabets opgaveområde. Statsforvaltningen har dog underkendt, at beredskabet må varetage opgaver vedr. fyrværkeri- og beskyttelsesrumsloven, idet der ikke er hjemmel hertil. Disse to opgaver er således betragtet som serviceopgaver i 6-kommune samarbejdet. KL forsøger for øjeblikket at få denne problematik afklaret ved henvendelse direkte til Finansministeren, da disse opgaver hidtil er blevet varetaget af beredskabets medarbejdere.

30

17. Egenkapital og likviditet i beredskaberne Når beredskaberne samles i et § 60 selskab, skal der udarbejdes en åbningsbalance. Åbningsbalancen vil indeholde

værdien af beredskabernes anlæg (køretøjer og andet materiel med en værdi over 100.000 kr.), langfristet gæld som

følge af beredskabets leasingforpligtelser samt feriepengeforpligtelsen overfor medarbejderne.

Som udgangspunkt vil der i selskabet ikke være likviditet, eftersom der pt. ikke er aftalt et kapitalindskud i selskabet.

Et kapitalindskud er ikke nødvendigt, hvis kommunerne betaler månedligt forud, og selskabet får lov til at trække på

en af kommunernes likviditet (bankkonto), hvis det skulle blive nødvendigt, idet der heller ikke forventes

etableringsudgifter jf. afsnit 12.

I de fire kommer med Falck-kontrakter er der over årene alene sket en opsparing i form af overførselsbeløb i

kommunen. Kommunerne har forskellige overførselsregler, men som følge af de seneste års tætte budgetlægning, er

det ikke realistisk at nogle af de fire kommuner har større overførselsbeløb, som de ved selskabets etablering ønsker

skal tilgå beredskabsselskabet.

Frederikssund Halsnæs beredskab havde pr. 31. december 2013 en likviditet i selskabet på 1,2 mio. kr.

Likviditetsniveauet forventes dog væsentligt reduceret som følge af en aftale om reduceret kommunebidrag i 2015.

Den oparbejdede likviditet tilhører Frederikssund og Halsnæs Kommuner, og er der likviditet i selskabet pr. 31.

december 2015 bør kommunerne tage stilling til, hvad man ønsker at gøre ved denne opsparede likviditet inden

etableringen af det nye fælles selskab. I styregruppen er der enig om, at alle kommuner bør stilles ens i forhold til et

eventuelt kapitalindskud, og at Frederikssund og Halsnæs Kommuner således ikke skal overføre eventuel likviditet pr.

31. december 2015 til selskabet.

Har kommunerne ønske om, at beredskabet tilføres arbejdskapital (for ikke at stille den kommune, som stiller

likviditet til rådighed dårligt, hvis der sker overtræk i perioder), kan dette gøres ved at kommunerne tilfører selskabet

indskudskapital fordelt efter ejerandelen. Dette problem kan dog også løses ved at tilrettelægge

afregningsprincipperne på hensigtsmæssig vis jf. afsnit 18 herom.

18. Ensartede afregningsprincipper Det bør aftales, hvordan der skal afregnes for såvel beredskabsopgaver som serviceopgaver i det nye selskab.

I Frederikssund Halsnæs Beredskab opkræves kommunerne hver måned med 1/12 af kommunebidraget.

Kommunerne opkræver tilsvarende beredskabet for huslejen.

For serviceopgaver opkræver Frederikssund Halsnæs Beredskab månedsvis kommunerne for hjemmepleje-opgaver og

for kørsel til tyverialarmer, mens der opkræves pr. gang for gennemførte førstehjælpskurser. Nødbehandlerordningen

opkræves Halsnæs Kommune for månedligt med 1/12 af det bevilligede budget, og brandvæsenet fremsender ved

årets afslutning en ekstraopkrævning, hvis udgiften overstiger det bevilligede.

For Frederikssund Halsnæs Beredskab har Frederikssund Kommune stillet bank og likviditet til rådighed. Det bør

overvejes, om det fremadrettet også er det mest hensigtsmæssige, at en kommune tilbyder denne facilitet, eller om

selskabet selv skal etablere bankforbindelse.

Hvis en kommune stiller bankforbindelse til rådighed, vil det være urimeligt, hvis denne ene kommune skal stille

likviditet til rådighed for det samlede beredskab (og dermed de andre kommuner), såfremt der ikke opkræves for

eventuelle påløbne renter ved overtræk eller på anden vis sikres, at der ikke sker overtræk.

31

Overtræk kan undgås, hvis kommunerne vælger at lave indskud til ”arbejdskapital”, eller hvis der indgås aftale om at

afregne beredskabet månedligt forud, således at indbetalingerne falder omtrent samtidig med selskabets

udbetalinger.

Ved valg af indbyggertal som fordelingsnøgle for kommunebidragene, bør indbyggertallet pr. 1. januar året forinden

benyttes. Hvis indbyggertallet fastsættes til 1. januar samme år, vil det nemlig indebære, at der skal laves

efterfølgende reguleringer, hvilket er uhensigtsmæssigt for såvel kommunerne som beredskabet. Det valgte princip

bør beskrives i selskabets samarbejdsaftale.

Vælges der en kommunal bankforbindelse bør dette være samme kommune, som også skal hoste økonomisystemet

for beredskabet.

For serviceopgaver som beredskabet løser til fast årlig pris, anbefales samme afregningsprincip som for

beredskabsopgaverne (månedligt forud), mens serviceopgaver som løses efter behov, opkræves månedligt bagud.

Kommunerne bør tilsvarende opkræve husleje månedligt forud. Denne løsning muliggør også den bedst mulige

økonomistyring for beredskabet såvel som for kommunerne.

Hvis beredskabet vælger at etablere egen adskilt administration, bør beredskabet også etablere egen bankkonto.

19. Budget- og regnskabsfrister Det vil være hensigtsmæssigt, at frister for aflevering af budget og regnskab til kommunerne indskrives i

samarbejdsaftalen. Det anbefales, at budgetter skal være kommunerne i hænde ultimo juni, så de kan indgå i

byrådenes første behandling af budgetterne i august.

Regnskaberne bør være kommunerne i hænde 15. februar, da egenkapitalen i beredskabernes regnskaber skal

indarbejdes i kommunernes regnskaber.

20. Løbende effektiviseringer og tillægsbevillinger generelt Kommunerne bør sikre en vedvarende motivation for løbende at gennemføre besparelser i beredskabet. Det er

vigtigt, at dette sker koordineret for alle kommuner, for at den aftalte fordelingsnøgle for såvel ejerskab som

afregning bevares. Kommunerne kan vælge at gøre dette ved at beskrive kravet til løbende effektiviseringer i

samarbejdsaftalen. Konkret kan der i samarbejdsaftalen fastsættes en årlig procentvis reduktion af kommunebidraget

efter prisfremskrivning.

Såfremt en kommune giver beredskabet en merbevilling, skal dette alene ske for at udføre opgaver, der ligger udover

de beredskabsopgaver, som er omfattet af kommunebidraget. I oplægget er nævnt, at dette fx kan ske ved særlige

ekstraordinære hændelser, en større indsats vedr. nedlæggelse af brandhaner eller opsætning af brandhaner i

nyudstykninger jf. afsnit 7.