Pædagogisk kursus for instruktorer 2014

2. gang

Gry Sandholm Jensen

Fra sidste gang

Uklare punkter fra sidste gang:1. Inddrage alle, motivation og medbestemmelse

– Forventningsafstemning– Forskellige arbejdsformer– Lyn-evalueringer

2. Opgaveskrivning og feedback på mundtlige oplæg– Er det noget, vi skal tage op?

3. Konkret forberedelse af undervisningen (enkeltgange og forløb)– Tema for dagens undervisning

2

Meta:Opsamling på lyn-evaluering

Opsamling på ”Hvad har I stadig af uklare punkter?”

• Udvælg nogle få, genkommende punkter• Gennemgå på en anden måde end sidst• Lad ikke punktet svulme op

3

Program i dag

Undervisningsplanlægning

12.30-13.30: Fastlæggelse af læringsmål

13.30-14.30: Udvælgelse af læringsaktiviteter

14.30-15.30: Praktisk lektionsplanlægning

4

1. Fastlæggelse af læringsmål

5

Faglige mål

Flere niveauer:1. Studieordningen 2. Kursusbeskrivelsen3. Den enkelte VIP-forelæsning4. Den enkelte instruktortime

I skal kende dem alle sammenI har kun ansvar for sidste niveau

6

Mål for dine lektioner - hvorfor?

• Så er du skarp på, hvad du skal• Så har du et veldefineret fokus at planlægge ud

fra• Så tvinger du dig selv til at overveje dine

pædagogiske virkemidler• Så kan du forklare de studerende, hvor I skal hen

7

Læringsmål

Læringsorienteret undervisning kræver ikke kun faglige mål, men også læringsmål:

• Faglige emner er ikke et pædagogisk mål• Faglige emner skal ”oversættes”:

– Hvad skal de studerendes udbytte af lektionen være?

– Hvad skal de kunne, når lektionen er slut?

Formuler så konkret som muligt, hvad de studerende skal have lært og være i stand til at gøre bagefter. 8

At formulere mål

Eksempler• kunne opstille Kants kriterier for den rette handlen og anvende dem i en analyse af teksten xx.• kunne identificere fire typer af adverbialled

Eksempel fra denne lektion:1. kunne anvende begreberne målfastlæggelse,

sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning

2. udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan9

At formulere mål Formuler anskuelige (og gerne målbare) mål. Brug af aktive verber. Hvad skal de kunne? • definere• beskrive• forklare• identificere væsentlige elementer• opstille• analysere• bruge/anvende• løse opgaver• finde ligheder og forskelle• sammenligne • forbinde/integrere• vurdere/formulere kritik af• beslutte10

At formulere mål

Undgå:• Upræcise mål,

fx at forstå, at diskutere• Mål på for lavt kognitivt niveau

fx at kende, at huske, at videFormuler målene, så de kan forstås af de

studerende. • Få evt. nogen til at læse dine mål inden. Giver de

umiddelbart mening?• Præsenter de studerende for målene, så de ved,

hvor I skal hen i dag.11

Øvelse

1. Individuel øvelse, 5 min:Formuler med udgangspunkt i din foreløbige forberedelse af en lektion: ”Når lektionen er slut, skal de studerende …”

2. Paropgave, 7 min: Byt med sidemanden. Diskuter : Er jeres læringsmål

– aktive (hvad skal de kunne?)– anskuelige (kan man iagttage det?)– præcise (kan man evt. måle det?)

12

Plenum

• Vi hører eksempler på læringsmål.• Diskussion: Hvordan fungerer de?

13

Metakommentar

• Når man har indlagt en opsamling i par, kan man gøre plenum kort. Så har hver enkelt studerende allerede fået feedback.

14

Progression

Progressionsforestillinger – figurer• Trappetrin –byggesten – huse – cirkler - spiralerDimensioner• Let-svært• Kendt - ukendt• Enkelt - komplekst• Konkret – abstrakt• Del – helhed• Kognitive niveauer

15

Blooms taksonomi

16

Progression

Hovedpointer:• det lette før det svære• de basale begreber slås fast i starten• stigende kognitivt niveau – vær bevidst om, hvor

du er

17

2. Udvælgelse af læringsaktiviteter

18

Planlægningsprocessen

Næste skridt:• Hvilke læringsaktiviteter kan understøtte

læringsmålene?• Hvilke arbejdsformer skal bruges og trænes

gennem semesteret?

19

Pointer fra sidste gang

1. Aktive læringsformer er effektive2. Variation er nødvendig

Begrundelser:• Enhver skal selv konstruere sin viden• Det gør man meget forskelligt • De studerende har meget forskellige

forudsætninger• Det fremmer dybdelæring:

”God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier”.

20

Aktive læringsformer

Aktiviteter, hvor de studerende• taler – indgår i dialog• skriver – til sig selv eller andre• stiller spørgsmål• underviser hinanden• løser praktiske opgaver, eksperimenter eller

cases• iagttager ”virkeligheden” – ekskursioner, gæster

21

Struktureret dialog i undervisningen

Former• Summemøder – 2 pers, 3 pers, 2 pers => 4 pers• Runder i plenum efter summe- eller

gruppearbejde• Dialog i plenum med bestemte roller eller

synsvinkler (kan blive til egentligt rollespil)• Korte oplæg ved studerende• Opponentgrupper til oplæg

22

Dialog i undervisningen

Uendelig række af spørgsmål til smågrupperne, fx• Hvordan forstår I x?• Forklar x• Kan I finde eksempler på x?• Hvordan forholder det nye stof sig til det, vi

tidligere har behandlet?• Kan I finde eksempler på x i det virkelige liv?• Hvad modsiger x?• Hvad nu hvis … ?• Hvordan kan vi vide, at … ?• Diskuter billede/figur23

Øvelse

3 min. individuel øvelse:

• Formuler 2 spørgsmål til summeøvelser, som kunne bruges inden for dit faglige emne

24

Metakommentar

Ingen opsamling – øvelsen har værdi i sig selv.

25

Tænkeskrivning i undervisningen

Tænkeskrivning: Skal stimulere tænkning og bidrage til aktiv deltagelse. Kun sjældent afleveres.

• Kan både integreres i undervisningstiden og være del af forberedelsen (i så fald: måske printes og medbringes).

• Skriv løs – stavning, tegnsætning osv. uden betydning• Helt korte formater – fx 10 linjer, ½ side• Der skal altid kvitteres (kort) for tænkeskrivning: En lille del

af det tages op og bruges i plenum, eller det diskuteres med sidemanden.

• Giv altid venlig, anerkendende feedback: skab tryghed over for det at lægge noget frem for de andre. Det er sårbart!

26

Tænkeskrivning i undervisningen

Ideer I:• Indledningsskrivning – 5 min: Åbent sp. om

dagens emne• Afslutningsskrivning – 5 min: Hvad har været de

vigtigste pointer i dag?• 1 minut-papir: helt specifikt emne for kort

refleksion– Stil to spørgsmål til dette emne– Formuler den centrale tanke i …– Hvordan vil du beskrive forholdet mellem x og

y?– Hvad er det mest uklare punkt for dig lige nu?27

Tænkeskrivning i undervisningen

Ideer II:• Stil 5 spørgsmål til teksten/emnet. Skrives,

cirkuleres, besvares af andre, fremlægges. • Udvælg 3 centrale steder i teksten, hver 5-15

linjer. Skriv 15 linjer, hvor du motiverer valget• Udvælg 5 nøgleord. Skriv ½ side, hvori de indgår.

5-10 min.• Skriv maks. ½ side m. hovedpointer fra

forberedelsen. 3-5 eksempler vises. Udgangspunkt for diskussion.

• Skriv en fiktiv konfrontation med en person, forfatter e.l., hvor du argumenterer for/imod et synspunkt.

28

Kombinationer

• Skriftligt – dialog – plenum (think-pair-share)• Skriftligt – dialog• Skriftligt – plenum• Dialog – plenum• Dialog – skriftligt • Plenum - skriftligt• Plenum – skriftligt – dialog• Plenum - dialog• Plenum – dialog – skriftligt

- og så videre - vær kreativ!

29

Induktivt-deduktivt princip

Induktiv tilgang = opdagelseslæring

At starte i stoffetAt gå fra • eksempel til regel • specifikt til generelt• praksis til teori

Deduktiv tilgang = formidlingslæring

At starte i teorienAt gå fra • regel til eksempel • generelt til specifikt• teori til praksis

30

Induktivt – deduktivt princip

At starte induktivt • virker ofte motiverende: opdagelse• stimulerer aktiv tænkning• kan bruges som mental aktivering i færdighedsfag, som kan have svært ved at finde relevante aktiviteter

31

3. Praktisk lektionsplanlægning

32

Lektionsplanlægning

Lektionsplan• En detaljeret plan for lektionen, inkl. formulering

af lektionens læringsmål• Opdeling af stoffet i logiske dele: overskrifter til

sekvenser• Vigtige faglige pointer = hvad• Arbejdsformer for hver sekvens = hvordan• Omtrentlige minutangivelser

• Husk fleksibilitet

33

Sekvenser

Opdeling af en lektion i dele• Gearskift i undervisningen• Skift af arbejdsformer

– Underviseroplæg– Diskussion– Individuel opgave– Pararbejde– Gruppearbejde– Mundtlig/skriftlig

• Skift af fagligt niveau– Bevægelse opad i progression

34

Læringsmål (igen)

1. kunne anvende begreberne målfastlæggelse, sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning

2. udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan