1

Permakultur design

Hanne Gustavussen og Agner Thulesen 2017

Kategori: site development

Indledning: Vi købte et gammelt hus i 1992, som vi har arbejdet med at gøre til at permakultursted med fokus på vores

husholdnings integration i naturens kredsløb. Vi har i mange år levet med de løsninger, som vi har lavet. Vi

vil i dette permakulturdesign beskrive dem og vores erfaringer med dem.

Vi bor i landsbyen Vrads på 200 indbyggere, som ligger imellem Silkeborg og Nr. Snede lige på den østlige

side af hærvejshøjderyggen. Vi var 4 i familien, men vores 2 store børn er nu rejst hjemmefra og blevet til

flere, så nu er der Hanne født i 1964 og uddannet lærer og Agner født 1954, ingeniør og ovnsætter tilbage

på vores skønne plet.

Målsætning: Målet var og er at få naturens kredsløb til at løbe ind igennem vores husholdning, så vi som mennesker kan

blive en givende del af naturens kredsløb. Det vil sige, at vi designer bæredygtige kredsløb for vores levevis

på en sådan måde, at affald og udledninger så vidt muligt indgår som en ressource i vores daglige forbrug.

Et permakulturprincip: Observation - Brug opmærksom og gennemtænkt observation hellere end tankeløs

handling. Observer området og dets elementer i alle sæsoner. Brug observationer som baggrund for tilpasning af

design til stedet, brugerne, kulturen og økosystemet.

Herunder følger tiltagene som de implementeredes i kronologisk rækkefølge

2

1992 - Køb af lille ejendom med en tdr. land. Renovering af stuehus med sammenlægning af rum og muring

af ny skorsten. Opsætning af drivhus på sydsiden af stuehus samtidig med ombygning af eksisterende

veranda/solstue. Drivhus og veranda bygges sammen. Opsætning af solpaneler. Sætning af

stenovnskomfur. Etablering af urtehave i højbede.

1993 - Regnvandsanlæg med regnvand i alle haner. Grøn spildevandsrensning i rodzonerende. Fælder

hegn med meget store graner mod vest og nord. Bygning af brændeskur. Beplanter huse med stedsegrøn

vedbend. Bygning af mellembygning imellem stuehus og udhus. Bygning af vinterkøleskab/fadebur i

mellembygningen.

Vi starter en mangeårig praksis med rundvisning af vores grønne løsninger til højskoler, foreninger med

videre. Agner tager certificat i permakultur på Kolding højskole.

1994 Etablering af komposttoilet

Et permakulturprincip: Saml og opbevar energi og materialer. Udforsk strømmene af energi og genbrug energien.

Her kommer næringsstofferne fra toilettet direkte tilbage i jorden og gøder planterne samt skaber jordforbedring.

1995 Sætning af masseovn. Bygning af hønse/gedehus. Vi får høns og malkegeder. Etablering af

kompostsystem i hønsegården.

1996 Vi laver og monterer vores egne nye kassevinduer til stuehuset. Efterisolering af loftsetage med

papirisolering. Renovering af loftsetage.

1997 Ombygning af loftsetagen i stuehus med balkon

1998 Etablering af badstue med raketovn i udhuset. Isolering af udhus med fåreuld og hørhalm

1999 Etablering af grøntsagsgrav til vinteropbevaring af rodfrugter i udhus

2004 Start på bygning af halmhus. Bygning af nyt brændeskur og carport

2009 Halmhuset er færdigt. Laver et powerpointshow om vores husholdning til vores stand på Cop 15

Et permakulturprincip: Brug biologiske og fornybare ressourcer Fornybare ressourcer kan reproducere sig

selv. Her var det bærende princip at se i hvor høj grad, det er muligt at bygge med naturlige, genbruelige

og genbrugte materialer og dertil hentet så lokalt som muligt.

2010 Efterisolering af loftsetage med træuldsisolering og isolering af krybekælder med

genbrugsflamingogranulat. Etablering af lille skovhave.

2011 Udbygning af affaldsorterinssystem i udhus

2012 Forlængelse af udhus med sovehems og tørrested til afgrøder og tøj. Opsætning af Solceller på

udhus.

Permakulturdesign: Lad hvert element udføre flere funktioner. Udvælg og placer hvert element, så det

udfører så mange funktioner som muligt.

3

Areal, placering og lysindfald

Grunden er 5100 m2. Mod nord er et skovbælte med høje gamle bøge. Grunden skråner ned mod øst med

terrasseret frugthave og skovlund ud mod vejen. Her løber en lille bæk. Mod syd ligger naboens gamle

præstegårdspark også med store træer. Mod vest har vi et læbælte med større træer og krat ud mod

marker. Hus og have ligger således godt placeret på grunden i en sollomme og ligger godt i læ på grund af

omkransningen af de store træer og skoven. Vestenvinden løfter sig hen over skoven og huset og efterlader

grunden med lunt mikromiljø med et gårdmiljø tæt på huset mod syd og vest og en åben grøntsags have

også mod syd og vest. Det er afgørende, da grunden ligger i Vrads i Midtjylland kun få km fra de koldest

målte steder i Danmark.

Grundens Historie

Grunden er udstykket fra nabogården Damgård i 1924, hvor huset også blev bygget. Det var et

familiemedlem fra Damgård, der med sin mand boede og levede her fra 1924 til 1965. De levede fortrinsvis

af æbleproduktion og hønsehold. Det var også denne Niels Madsen der etablerede den terrasserede

æblehave mod øst. Fra 1965 til 1992, hvor vi overtog stedet boede der en lille familie bestående af mor og

voksen søn.

Ovenstående billede er taget fra øst og viser den terrasserede æblehave foran huset.

4

Zonering:

Vi har opdelt vores sted i zoner efter permakulturprincipper

Zone 0: Hus og drivhus

Zone 1: Grøntsagsbede, Udhus, Hønsehus

Zone 2: Hønsegård med kompostbeholdere, Skovhave, Brændeplads, Halmhus

Zone 3: Æbleterrasser

Zone 4: Skovlund

5

Kredsløb -og zoneringsoversigt

6

Zone 0: Hus og drivhus

Opvarmning

Opvarmning af huset og varmt vand kommer fra masseovn og masseovnskomfur, aktiv solvarme

kommer fra solpaneler og laver varmt vand og passiv solvarme fra drivhus varmer hele sydsiden af

huset op og lukker varmen ind af

verandadøren direkte ind i stuen

Masseovnens indbyggede

varmeveksler giver os varmt vand

og gulvvarme i badeværelse om

vinteren.

7

Udover at drivhuset supplerer

opvarmningen giver det os friske

økologiske drivhusfrugter

Der er adgang til

drivhuset/verandaen direkte fra

stuen. Det er en stor fordel i

forhold til pasningen af drivhuset

og giver os samtidig en dejlig

solstue.

Klimaskærme

Mellembygningen mellem stuehus og udhus på nordsiden af

stuehus er med til at beskytte indgangspartiet og den kolde

side af huset. Her har vi installeret vores fadebur, der fungere

som køleskab fra okt-maj.

Derudover har vi efterisoleret huset ved at skifte vinduerne

til højisolerende kasse vinduer med dobbelt vinduesramme,

som vi selv har produceret.

Vi har efterisoleret overetagen med papiruld og træfiberuld

og isoleret med gengrugsflamingogranulat i krybekælderen.

Den stedsegrønne vedbend som dækker tre sider af begge

huse giver mindre afkøling og mindre nedslidning af

facaderne.

8

Vand

Vi har regnvand i alle vores haner undtagen en

drikkevandhane, der forsyner os med vand fra

vandværket.

Vi bruger 2 m3 drikkevand/grundvand om året.

Resten er regnvand.

Regnvandet opsamles fra taget og føres til en 7 m3

stor rustfri ståltank i jorden. Vi opsamler ca. 65 m3

årligt og vores årlige forbrug af regnvand er ca 50

m3.

Fra regnvandtanken trykkes vandet op i hanerne

med en trykpumpe. Det trykkes gennem et

mekanisk filter, der renser vandet for støv og alger

ned til 5my. (1:5000mm)

Vi låner blot regnvandet en tid, når det løber fra

taget ind igennem vores vandhaner og ud gennem

vores rodzonerende med afløb til skoven.

9

Spildevandsafløb

Det grå spildevand fra køkken, bad og vaskehus

renses i en rodzonerende med afløb til skov.

Toiletaffaldet opsamles i en urintank og en

komposttank og bruges som gødningsstoffer i haven.

Elforsyning Siden 1987 har vi haft anparter i en laugsvindmølle, hvor vores andele producerer 20 gange så

meget grøn strøm, som vi forbruger.

I 2012 installerede vi et 3 kw solcelleanlæg på vores udhustag. Det er tilsluttet det offentlige elnet

og da vores anlæg har en overskydende produktion, sælger vi også det til nettet som grøn strøm.

Vi forbruger ca 1700 kwt om året og solcellerne producerer ca.2300 kwt.

Mad laver vi i masse - og stenovn. Derudover har vi gasblus og elovn. Til madlavningen bruger vi 2

stk. 11.kg flasker husholdningsgas om året

Da vi har overskusproduktion af grøn strøm kunne næste skridt være at erstatte vores dieselbil

med en elbil. Vi har nu en VW Lupo er fra 2002, der kører 30 km/l og som kan køre længe endnu.

Udhus Vi har et gammelt udhus, der er bygget samtidigt med stuehuset. Udhuset er blevet isoleret med

hørhalm og fåreuld. Det var en næsten gratis løsning og huset fik et meget bedre indeklima. Det er

10

uopvarmet, men ikke mere råkoldt og fugtigt. Der er værksted, vaskehus, badstue,

opbevaringskælder til grøntsager og opbevaring af æbler.

Vi har lavet en udvidelse af udhusets tag, hvorunder vi har sovehems og tørrested til urter og løg.

På taget har vi opsat solfangere i 1992 og solceller i 2012. Begge dele virker upåklageligt.

Zone 1 – Grøntsagshave

Urtehaven Jorden er her sandet muld, der har brug for rigeligt tilskud af organisk materiale for at give pæne

grøntsager. Det tilfører vi via komposten og bladene fra de store træer på grunden. Bladene + den

grøngødning i form af vinterrug, som vi sår i efteråret formuldes på bedene i løbet af efterår og

vinter.

Vi dyrker ca. 400 m2 urtehave i 33 bede a`ca 1x8 m.

Vi er selvforsynende med de fleste grøntsager.

Vi dyrker alle de almindelige grøntsager som kartofler, gulerødder, pastinak, persillerødder,

knoldselleri, rødbeder, bladbeder, spinat, bladselleri, fennikel, salat, persille, dild, blomkål,

broccoli, spidskål, grønkål. Vi er selvforsynende med æbler og hindbær og jordbær.

Vi gøder med vores egen og vores gæsters urin og hønsemøg fra hønsehuset. Vi køber også tørret

hønsegødning for at kunne tilføre nok gødning. Det er et arbejdspunkt at skaffe gødning nok fra

egen matrikel eller økologisk gødning udefra.

Vi dyrker haven i 4 sædskifter med to

plantefamilier i hvert sædskifte. Dette

system har vist sig holdbart. Vi har

ikke haft væsentlige sygdomsangreb i

de 25 år vi har haft haven.

De senere år har vi fokuseret mere på

flerårige urter og etableret en lille

forsøgsskovhave på grunden. Vi er

også begyndt at tage flere frø vores

egne planter.

11

Zone 2 – Hønsehus og hønsegård

I 1995 byggede vi høns –og gedehus af træer som vi

fældede på vores grund. Hønsene går i en stor

hønsegård, der er beplantet med frugttræer,

bærbuske og andet.

Vi har bygget vores 3-fags kompostbeholder inde i

hønsegården. Hønsene omsætter det meste af vores

køkkenaffald og spiser af og roder meget i det

haveaffald vi kører på kompostbeholderen. Vi

supplerer hønsenes foder med økologisk tilskudsfoder

og korn. Hønsene giver æg til os og vores nabo til

gengæld.

Træerne skaber skygge og hønsene gøder. Det er

gode forhold for omsætning, hvorfor vi hvert år har

rigelig mængder velomsat kompost til

grøntsagsbedene i haven.

Zone 2 er også vores brændeplads, grøntsagsopbevaringrum, en halvvild bærhave, samt en lille

forsøgsskovhave. Her kommer vi knapt så jævnligt som i Zone 1, men i perioder dagligt.

Vi har også placeret vores halmhus ”Halmeren” her

Halmhuset

I det nord-vestlige hjørne havde vi en lille lund på 35

træer ud mod skov og åben mark, en dejlig

sollomme til et lille hus. Efter lang tids ansøgning fik

vi lov til, at bygge et gæstehus af naturmaterialer. Vi

fællede de 35 grantræer og fik dem skåret op til

tømmer af et mobilt savværk. Lunden blev nu til et

hul som vi fyldte op med muslingeskaller og rejste

12

en bærende trækonstruktion af det nyskårne tømmer på punktfundamenter af genbrugssten til et

60 m2 hus. Halm fra naboen blev til vægge under det store græstag og alt blev pudset med

lermørtel, før væggene udvendigt blev beklædt med duglasbrædder fra det lokale savværk.

Intensionen var at bygge så meget som muligt af lokale naturmaterialer, men vi måtte jo hente

nogle dele længere væk. Vinduerne er nye og lavet på et lille østjysk værksted, plast- og

kobberrørene og elkablerne, pumper, vandhaner, badekar og vaske er jo hentet længere væk,

heldigvis kan nogle af delene fås som genbrugsting. Det er blevet til en moderne bolig med vand,

varme, afløb, og el, og kun 3 sække byggeaffald og meget lidt energiforbrug under byggeriet og i

daglig drift.

Zone 3: Æblehave på terasseret skråning mod øst

Zone 4: Skovlund Et skovområde med store gamle løvtræer blandet med nål, der

gennemløbes af en lille bæk

Vores nærområder

Der er rigelige muligheder for at samle og sanke i vores lokalområde. Vi bor midt i de store

midtjyske skove og klods op af heden. Her kan hentes svampe, blåbær, enebær, brombær, hyben,

hindbær, hyld, mirabel, havtorn.

Træ og brænde er let tilgængeligt i form af affaldstræ fra de lokale savværker.

Energi

Vi bruger affaldstræ til opvarmningen af huset. Masseovnen virker fint med lette træsorter, så

udskør fra savværkernes bearbejdning af grantræ er fint. Vores brænde kommer fra et savværk 15

13

km herfra.

Vi forbruger olie til bilen og benzin til motorsaven og gas til madlavning.

Vi har i forbindelse med COP15 udarbejdet et CO2regnskab, hvor vi i 2009 kom frem til det meget

optimistiske resultat at vi med 4 personer i hustanden og en flyrejse til Franskrig for to af os

udledte 4 ton CO2. Dvs. 1 ton pr person pr år. I det regnskab havde vi forsøgt at indregne al

forbrug med de beregningsmodeller, der var tilgængelige på nettet på det tidspunkt.

Vores forklaring på det gode resultat var at alle vores små og store lavteknologiske løsninger og

beslutninger om at spare på energien hvor vi kan i den grad bærer frugt. Det hjælper at tørre tøjet

ude, at cykle 5 km i stedet for at køre bil, at slukke køleskabet om vinteren.

De større investeringer i solpaneler, vindmølle og

solceller er selvfølgelig også af afgørende betydning.

14

Udbredelse af vores erfaringer.

Vi har fået stor opmærksomhed gennem årene på vores grønne løsninger. Vi havde rigtig mange

rundvisninger i 90érne til skoler, højskoler, husholdningsforeninger og interesseforeninger.

Det var i de år COOP lavede deres 1. store økofremstød i deres butikker med økologiske

bagerafdelinger bl.a. og interessen og nysgerrigheden spirede.

Vi er blevet interviewet til dameblade og fagblade og aviser.

Vi var med i et par radioprogrammer og i DR derude med Søren Ryge. Efter en udsendelse om

hvordan vi gøder med vores egen urin var der seerstorm, der var vrede mennesker, der ville have

vores børn fjernet, når vi lavede sådan noget svineri.

Vi er med i en film, der hedder ”Fremtiden er begyndt” og en bog, der hedder ”Den nye familie”

Gennem årene har vi også udvekslet i vores lokalmiljø med kursus i havedyrkning og fokus på

byttecentral og vidensudveksling og fælleseje og den slags i vores landsby.

Som det sidste har vi søgt om godkendelse som Land-sted og er blevet godkendt. Vi har lejet 3000

m2 af en konventionelt dyrket nabomark med henblik på at lave en diversitetslandbrugs-skov-

have efter eget koncept til forsøg, inspiration og produktion med tiden.

I mange år har vi haft og har stadig nogle årlige rundvisninger til højskoler med økologilinjer og

permakulturfag.