®27 2 0 1 2

E T M A G A S I N O M T E G L O G A N S V A R L I G A R K I T E K T U R

Foto

:Ca

mer

apho

to

COMMONSENSE

Biennale Architettura i Venedig er den største, internationale arkitekturbegivenhed i verden. Biennalens tema i 2012 var CommonGround. Biennalens kurator, arkitekt David Chipperfield, siger om temaet, at han ønskede at rette biennalen mod bevidsthed omkontinuitet, sammenhæng og erindring, mod fælles indflydelse og fælles forventninger. Ingen byggematerialer er bedre bærereaf denne kontinuitet end murstenen, som indgår i flere af biennalens udstillinger. Intet valg af byggematerialer kan være merecommon sense end murstenen, som gennem årtusinder har været en del af det fælles sprog. Hos Petersen Tegl er vi stolte over,at tegnestuen Kuehn Malvezzi valgte den smukke mursten D99 til den installation, som kurator havde inviteret dem til at udføre.

2 |

Common ground. Med dette tema har hoved-kuratoren ved dette års arkitekturbiennale i Ve-nedig, den britiske arkitekt David Chipperfield,ønsket at tvinge de 119 bidragende arkitektertil at nedtone de individuelle manifestationertil fordel for mere kollektivt funderede udsagn.Vores tid, præget af ængstelse og økonomiskusikkerhed, fordrer, at vi vender blikket imoddet, der samler os som kulturhistoriske væsner,frem for at konkurrere på de mest højtråbende,enkeltstående udsagn, som det ifølge DavidChipperfield har været tilfældet i de senesteårtier. »Den byggede verden er et testamentetil det arkitektoniske sprogs kontinuerlige evo-lution,« skriver han i biennalens hovedtekst. Idette ’testamente’ ligger næringen til en kritiskog fremadrettet forståelse af vores omgivendeverden, mener han.

Common ground-temaet har fremmanetmange interessante og meningsfulde udstil-lingsbidrag. En del af dem er udført som storesammenhængende installationer og arkitektur-

modeller, eller sågar hele rum udført i 1:1.Blandt disse fuldskala bidrag har en del af ud-stillerne valgt murstenen som udtryksmiddel.Man kan måske ligefrem tale om en mindre re-vival for murstenen, som på forskellig vis ind-går i flere af bidragene. Udstillingens tema måda også siges at matche murstenen godt. Forhvilket byggemateriale er mon mere ’commonground’ end murstenen, der har sat betydeligeaftryk på alle beboede kontinenter gennem tu-sinder af år – og stadig gør det.

Blandt de mest gennemførte murstens-installationer finder man den tyske tegnestueKuehn Malvezzis bidrag til den store, fælles ud-stillingsbygning centralt på biennale-området.Installationen består dels af en aflang, massivtmuret plint, anlagt i siddehøjde uden for byg-ningens hovedindgang, og dels af en let,skærmagtig, rumlig installation, opført i byg-ningens ottekantede fordelingsrum. Tyngde oglethed. Det massive og det spinkle. To tilgangetil murværket, som hviler på vidt forskellige

principper. Det både overraskende og raffine-rede ved Kuehn Malvezzis arbejder er dog, atmurstenene er stablet på præcis samme mådei begge værker. De er alle rejst op på langsidenog stablet i lige, lodrette kolonner uden over-lappende fuger. Dette er principielt et brud påden massive konstruktions regelsæt, men vedat sammensætte plinten lag på lag af lodretteskiver, opstår den nødvendige sammenhæng ogmassivitet. Plintens vandrette overside bliverderved tegnet af løbere, langsiderne af kopperog de korte sider af murstenens rektangulæreflader. Det skaber en vrangvendt virkning, hvoroversiden har karakter af en mur der er lagtned, mens endevæggene får karakter af en rejstbelægning.

I den rumlige installation inde i udstillings-bygningen er det præcis denne virkning, somer dominerende. Væggene fremstår som storeskiver, der har rejst sig fra deres vante leje. Detvender op og ned på vores forestillinger om,hvad der er naturligt for murstenen. Vi lever i

FÆLLES GRUNDTEMAET FOR ARKITEKTURBIENNALEN I VENEDIG I ÅR MATCHER MURSTENEN GODT.FOR HVILKET BYGGEMATERIALE ER MON MERE ’COMMON GROUND’ END MURSTENEN,DER GENNEM ÅRTUSINDER HAR SAT PRÆG PÅ ALLE BEBOEDE KONTINENTER.

AF THOMAS BO JENSEN, LEKTOR, ARKITEKT MAA, PH.D.

Til Biennale Architettura i Venedig i år har arkitekterne Kuehn Malvezzi skabt installationen, “Komuna Fundamento”,der er centralt placeret ved udstillingsbygningen Palazzo delle Esposizioni. Man møder den ene del af installationenuden for pavillonen i form af en muret plint, der optager niveauforskydningen i terrænet.

Plinten er opført i en blådæmpet mursten,der rummer både sorte, grålige, blålige,hvidlige og grønlige nuancer.

Biennalens kurator, David Chipperfieldvalgte ordlyden Common Groundsom årets udstillingstema.

Den internationale arkitekturbiennale i Venedig, der afholdes hvert andet år, varer fra ultimo august til ultimo november. Antallet af besøgende er stigende fra år til år og var i 2010 cirka 170.000.

| 3

en tid, hvor murstenen er blevet berøvet sintyngde og blot fungerer som beklædning, på-hægtet en bagmur. Dette har frigjort murste-nen fra forbandtets stramme regler – medmange nye stablings- og mønstermulighedersom gevinst. At der så samtidig er røget noglevæsentlige bygningsfysiske kvaliteter ud medbadevandet – eksempelvis termiske, fugtregu-lerende og indeklimamæssige fordele – er enhelt anden snak. I Kuehn Malvezzis installationer dette dog ligegyldigt. Her forekommer denspidsfindige dialog med den massive plint bådetankevækkende og smuk. Rent rumligt fungererdet også godt. De tynde, stablede vægge dan-ner en rumlig zigzag-bevægelse, der forhindrerdirekte, visuel kontakt mellem indgangen ogudstillingssalene. Herved skabes en lille omvej,før man entrer bygningens første egentlige ud-stillingsrum. Undervejs passeres et tværgåendeopholdsrum med en indbygget bænk, opmuretligesom den udendørs plint. Opholdsrummetfungerer både som pauserum og som et lille

galleri, hvori er ophængt store, frithængenderammer med billeder af fotograferne CandidaHöfer og Armin Linke.

Petersen Tegl har doneret murstenene. Derer tale om den meget smukke D99 – en fættertil den (i mine øjne) næsten endnu smukkereD58. Dens varierede og changerende overfla-der, der både rummer sorte, grålige, blålige,hvidlige og grønlige nuancer, kommer klartbedst til deres ret udendørs. Indenfor skæmmeren stribe meget uheldige lysstofrør oplevelsenaf stenenes keramiske kvaliteter. Det kolde lysbevirker, at stenene forekommer mere gråvejr-sagtige, end de i virkeligheden er. Det retterplinten heldigvis op på. Her træder stenenesvarmere nuancer frem i skøn forening med demange udstillingsgæsters behov for hvile.Common ground i bogstaveligste forstand!

Installationen har også funktion som et lille,eksklusivt galleri med billeder af fotograferneCandida Höfer og Armin Linke.

Den rumlige del af installationen møder man inde i udstillingsbygningen som tynde, stablede vægge, der danner en zigzag-bevægelse,som forhindrer direkte, visuel kontakt mellem indgangen og udstillingssalene.

En indbygget bænk i den rumlige installation eropmuret på samme måde som den udendørs plint.

Komuna Fundamento,Biennale Architettura 2012Arkitekt: Kuehn Malvezzi

Murerfirma: Errico Costruzioni, Venezia

Sten: D99

Fotos: Cameraphoto

C.F.Møllers byggeri er formet omkring et hævet gårdrum og disponeret som fire sammenhængende blokke i forskellige højder.Grundens irregulære form betyder, at bygningerne er drejet forskelligt i forhold til hinanden, og at samtlige boliger får sol i løbet af dagen.Byggeriet er her fotograferet lige efter færdiggørelsen og kort før det store rykind af olympiske atleter.

I begyndelsen af august– mens legene var i fuld gang –blev H.K.H. Kronprins Frederikog kulturminister Uffe Elbækvist rundt i den atletiskelandsby af Julian Weyer,arkitekt og partneri C.F.Møller Architects.Foto: Holly Knight

Situationsplan

FRA OLTIL PRIVATE

BOLIGERC.F.MØLLERS NYE BOLIGBEBYGGELSE I STRATFORD

– DER UNDER OLYMPIADEN HUSEDE ATLETER –ER OPFØRT EFTER GENNEMPRØVEDE,

DANSKE MURTRADITIONER.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT

Der var ingen adgang til den atletiske by, mens olympiaden blevafviklet i juli og august i år. Men også nu går besøgende for-gæves. Området er nemlig igen omdannet til byggeplads og vilvære det, indtil de cirka 16.000 atletboliger er omdannet til2800 lejligheder. Transformationen er et væsentligt led i enstrategisk plan, der fundamentalt adskiller de olympiske lege iår fra tidligere OL.

Londons ønske om at være vært for OL 2012 var nemlig heltfra begyndelsen baseret på ønsket om at skabe forandrende ogblivende værdier for byen. Bæredygtighed blev dermed et cen-tralt begreb, der er tænkt ind på alle niveauer i hele det britiskeOL-projekt. Alle bygninger er udført optimalt energibesparendeblandt andet med hensyn til varmeindvinding. Tanken var tilligeat sikre kommerciel bæredygtighed. I udgangspunktet skullebritiske skatteborgere ikke belastes, og legene blev derfor ud-budt til private investorer. Sidst, men ikke mindst, betød be-slutningen om bæredygtighed, at byplan og bygninger skulleudføres i kvaliteter, der dels ville sikre anlæggene en megetlang levetid, dels ville kunne tiltrække kommende beboere ogbrugere, når OL var overstået.

Som den eneste danske virksomhed var C.F.Møller Architectsblandt de 16 internationale arkitektfirmaer, der blev udvalgt tilat tegne den atletiske by.

Projektet blev varetaget af C.F.Møllers tegnestue i Londonmed Julian Weyer som ansvarlig partner:

»Da London vandt 2012-legene i 2005, indså man, at storeoverbuds-OL var ude af trit med tiden. London behøver ikkebranding i traditionel forstand, men kunne gå nye veje. MangeOL har gennem tiden udviklet sig til økonomiske katastrofer,fordi de store investeringer ikke er tænkt ind i fremadrettedehelheder. I London valgte man derfor at integrere legene i eteksisterende byudviklingsprojekt i Stratford, øst for London, derblev udvidet til at omfatte opførelse af sportsfaciliteter og flereboliger, hvis færdiggørelse blev timet til legenes åbning, meni øvrigt behandlet efter de oprindeligt vedtagne planer.«

Området i Stratford, der blev døbt East Village, var et ned-slidt industriområde, som infrastrukturelt var ideelt til at rummede mange besøgende. Der blev udviklet en masterplan for denkommende bydel, inspireret af det klassiske Londonkvarter meden velfungerende opdeling mellem offentlige og private arealer

– en model, der har vist sig at være velfungerende gennem flerehundrede år. East Village kommer foruden boliger til at rummepladser og parker samt et gigantisk forretningscenter, der blevindviet inden legene startede.

C.F.Møllers byggeri er markant placeret ved indgangen tilEast Village på en af områdets 11 grunde og blev under OL be-nævnt Plot N 13. Bebyggelsen er formet omkring et hævet gård-rum og opført som fire sammenhængende bygninger afvekslende højder på mellem 9-14 etager. Efter ombygningen vilde fire huse rumme 185 lejligheder.

»Det var oprindeligt besluttet, at bygningerne skulle opføresaf præfabrikerede betonelementer, dels fordi denne teknologiopleves som avanceret i UK, dels fordi man dermed kunne de-monstrere et hurtigt byggetempo for omverdenen. Vores målvar, at husene skulle have et neddæmpet, men kvalitativtstærkt udtryk, som efter vores mening bedst kunne opnås medmurede facader – som vi efter et stykke tid fik accept for. Tilgengæld var stenen, vi anbefalede, genstand for megen diskus-sion. Vi blev bedt om at indhente prøver fra hele UK, og dasamtlige sten var placeret ved siden af hinanden, blev vores

bygherre overbevist om, at den kulbrændte D71 matchede detønskede blonde koncept, og at den ville markere sig som nogetsærligt i byggeriet. Hvis man havde valgt en almindelig, gul in-dustristen, kunne man efter vores mening lige så godt havebygget i beton,« fortæller Julian Weyer.

»I projekteringsfasen overførte vi dele af dansk teknologi,som ikke kendes i UK, hvor man generelt behandler tegl som ettodimensionalt tapet. At arbejde stofligt og tredimensionaltmed tegl er i nyere tid nærmest gået i glemmebogen. Vi be-handlede huset som en blok, vi kunne skære i under fasthol-delse af en konsekvent teglbearbejdning. I England har mandesværre til dels mistet sin oprindelige, fine tegltradition, ogmønstermurværk, som vi har anvendt det, ser man sjældent. Tilbjælker og vinduesoverliggere brugte vi forspændte elementerproduceret hos Petersen og beklædt med mur – en metode, manikke kender i England. Undervejs vakte vores bygning opmærk-somhed og debat hos samarbejdspartnere og på byggepladsen.Og det er en tankevækkende konklusion, at man i UK betragtedehusene som et avantgardebyggeri, hvorimod vi så det som tem-melig traditionelt.«

| 5

Snit og opstalt »Projektet er det flotteste, jeg har arbejdet på i 20 år, men ogsåmeget udfordrende,« fortæller Peter Corbett, brickwork site-manager på C.F.Møller projektet og ansat hos Lee MarleyBrickwork. Petersen Tegl møder ham i byggeriets allersidste fase:»Tidspresset krævede, at facaderne blev muret simultant på for-skellige etager, og forbandterne – som oven i købet var forskel-lige – skulle naturligvis gå op med millimeterpræcision i det storepuslespil. Petersens mursten har til gengæld en række fordele.Først og fremmest er de pakket i mindre paller end britiske stenog derfor væsentligt nemmere at håndtere. Dernæst sparer vi tid,fordi stenene ankommer blandede fra teglværket. Ikke mindsttillader stenenes rustikke udseende en større tolerance i murerar-bejdet end industrifremstillede sten. Og heldigvis er stenenemeget ensartet rustikke, så vi har ikke måttet kassere en enestesten.« Fotos: Ida Præstegaard

Byggeriet er bæredygtigt – også i kraft af sine slidstærke materialer.Mursten kræver et minimum af vedligeholdelseog skal hverken udskiftes eller efterbehandles.

I haven mellem husene har C.F.Møller søgt at genskabe de økologiske værdier, der er gået tabt i denne del af London. Der er derforplantet en blanding af træer og buske, som en geografisk og historisk reference til de nærliggende Waltham og Epping skove.

Blandingen af ejer- og lejeboliger er bevidstusynliggjort i byggeriets arkitektoniske hovedgreb.

> Den nye bydel East Village i Stratfordbliver snart hjem for 10.000 nye beboere.

< De konsekvent og tredimensionelt gennemarbejdedemurdetaljer er et sjældent syn i England, og det sammeer den hvide fuge, som C.F.Møller valgte til den lyse sten.

Plot 13, East VillageBygherre: ODA (Olympic Delivery Agency), Lend Lease

Arkitekt: C.F.Møller Architects

Entreprenør: GallifordTry

Ingeniør, statik: WSP

Ingeniør, installationer: Hoare Lea

Landsskab, byrum, parker: Vogt landscape Architects

Landsskab, Private nærområder: C.F.Møller Architects

Sten: D71

Fotos: Jens Lindhe

Fotos, murdetaljer: Julian Weyer

6 |

Det er altid spændende at se arkitektoniske fortolkninger af enarketype som villaen, og i tilfældet Villa Linari er det enddarigtig interessant. På en stille villavej i det vestlige Hamborgligger det helt nye hus, som på den ene side falder meget godtind med den øvrige arkitektur i området, og på den anden sideer radikalt anderledes i sit udtryk.

Kvarteret er præget af bundsolide, herskabelige rødstensvil-laer af den pænt store størrelse, som alle er op imod 100 årgamle. Her arvede arkitekt Thomas Dibelius’ bygherre et hus,der dog var temmelig nedslidt og forfaldent. Løsningen blev atrive ned og bygge nyt, selvom det skabte en vis modstandblandt naboerne, og kommunens krav til nybyggeriet var følge-lig, at det ikke måtte skille sig alt for meget ud.

Villaen holder derfor samme højde som de andre huse påvejen og er opført i tegl, men derefter hører ligheden op. Husets470m2 er fordelt på 3 etager foruden den 270m2 store kældermed plads til fem biler. Bygherren er industriel designer og per-fektionistisk, helt ned i detaljen. Han ønskede et modernistiskhus med fladt tag, og resultatet er en teglbeklædt kube.

For at skabe en dialog mellem gammelt og nyt, som ThomasDibelius udtrykker det, og for at associere til områdets øvrigehuse, der alle har høj rejsning, er den øverste etage i Villa Linarigjort en anelse smallere. Således opnås den visuelle effekt aftaghældning og fladt tag på samme tid. Desuden er husets ydreform holdt ret stramt i udtrykket, og sammen med brugen aftegl glider det klassiske og det moderne sammen i en ganskefin blanding.

Konstruktionen består af en indermur i beton og en ydre skalaf murværk med 150mm isolering imellem. Om valget af Ko-lumba siger Dibelius: »I Tyskland finder man ikke mursten medKolumbas æstetiske kvaliteter og format, og de horisontale linjerer netop vigtige for facadeudtrykket. På tegnestuen havde vi fo-retrukket en lysere Kolumba, som den Peter Zumpthor brugte iKöln, men bygherren ønskede en mørkere sten. Vi valgte denmørke Kolumba K58 og bad teglværket fremstille stenene med

et ekstra farvespil i guldgult og et ekstra tilslag af sand, somgør murværket levende og varieret. For at forstærke det mørkeindtryk valgte vi en antracitgrå mørtel. Huset har et svagt rød-brunt skær i sollys, mens det i dunklere lys virker mere gråligt.Det er en dyrere, men meget skønnere løsning at bruge Kolumba,og det var vores bygherre helt enig i.«

Huset stod færdigt i december 2011 og er yderst stramt ind-rettet, helt i hvidt, med blandt andet italiensk kalksten, ud-spartlede vægge, højglanslakerede kridhvide døre og skabe,samt gulve og trappetrin i hvidpigmenteret egetræ. Der er ha-logen downlights og skjulte LED belysninger mange steder ihuset og delikat finish overalt. Der ses enkelte, markante kunst-værker, foruden store fladskærme i alle rum, vinkælder ogsauna, samt et udekøkken bagest i haven – også muret op i Ko-lumba-sten.

Bygningen opvarmes – og afkøles – af et geotermisk anlæg,der består af otte boringer i 96 meters dybde. Et rørsystem igulvene sørger for varme om vinteren og kølighed om somme-ren, og der er derfor ikke installeret aircondition. Tre-lags vin-duer og kaminen giver deres bidrag til et behageligt indeklima.Det tog et år at tegne og to år at bygge huset – og der er ikkeindgået et eneste kompromis.

Villa Linari, HamburgBygherre: Dipl.-Ing. Oec. Rainer Diersche

Arkitekt: Dibelius Architekten

Entreprenør: WP Weber Poll Ingenieurbüro für Bauwesen Mühlenkamp

Ingeniør: Energiehausingenieure Planungsgesellschaft

für Gebäudetechnik

Landskab: Dibelius Architekten

Sten: K58

Fotos: Anders Sune Berg

Det kompakte hus åbner sig mod vest, hvor murværkets forløb på næsten grafisk vis understreger det delikate spil mellem inde og ude.Den præcise rumdannelse skaber dialog mellem balkonen på første sal og den overdækkede terrasse i stueplan.

En to meter høj mur i haven, også beklædt med Kolumba, integrerer engrill og anvendes desuden til opbevaring af brænde og haveredskaber.

Planer,stue 1. sal, 2. sal.

Villaens facade mod gaden,længdesnit.

De japanske associationer – som huset er fuldt af – understreges af deteksakte haveanlæg med bonsai-lignende buske.

ELEGANCE OGKOMPROMISLØSKVALITETSOM ET DYREBART, JAPANSK SMYKKESKRIN PLACERET IET FORSTADSKVARTER: SÅDAN OPLEVES VILLA LINARI,DER PÅ YDERSIDEN FREMSTÅR I ROBUSTE, NÆSTENGROVE KOLUMBA STEN, MENS DET INDRE UDGØRES AFDELIKATE MATERIALER, LAKEREDE FLADER OG MASSERAF HI-TECH. MODSÆTNINGER MØDES OG BOLIGKULTUROPSTÅR.

AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

| 7

Bygherre og arkitekt Thomas Dibelius valgte at få Kolumbastenen leveret i en specialproduktionmed øget indhold af både gult ler og tilslag af sand.

Pejsen udført i Kolumba bryder stuens dobbelthøje glasfacade somet element, der forbinder det ydre murværk med husets indre.

I indgangspartiet danner den markante Kolumba en spændingsfyldt kontrast til de spinkle glasfacadeprofiler af aluminium og til de hvide kalkstensfliser, der danner belægning både inde og ude.

> Trappen til førstesal erbeklædt med egetræ og løberlangs en væg af brudt kalksten.Kunstværket i hallen er udførttil stedet af Hamborg-kunstneren Andrea Anatas.

8 |

»De kommende gæster på Astley Castle skal ikke blot føle, at de er til-skuere til historien. De skal føle, at de bor i den!,« lyder det fra arkitektStephen Witherford, da jeg møder ham på slottet i juni måned i år,samme dag, hvor der er officiel overdragelse til bygherren. En rundgangpå stedet bekræfter, at arkitekternes mål til fulde er indfriet.

Man får øje på slottet, straks man har passeret portbygningen. Al-lerede her fornemmer man, at slottets mange hundrede års historie erberiget med et nyt lag, der signalerer en ny funktion og epoke. Når mantræder ind i slottet, bliver lagene tredimensionale, og man betages afden radikale, men samtidig meget respektfulde restaurering, der skaberstedets nye værdighed og selvbevidsthed. Man fanges tillige ind af byg-ningens konstruktive logik og de smukke håndværksmæssige detaljer,der er tilstede overalt.

For syv år siden tegnede fremtiden sig dyster for Astley Castle, hvisældste del er opført som fæstning i 1100-tallet. Igennem århundrederer slottet blevet udvidet og forandret. I det 20. århundrede begyndteforfaldet, og slottet blev nedbrudt lidt efter lidt, indtil en voldsombrand i 1978 efterlod det som en skrøbelig ruin. I de følgende 30 årtærede regn og frost på de uoverdækkede mure, og slottet stod til sidstøverst på listen over bygninger i fare for sammenstyrtning i Warwicks-hire.

En udstrakt hånd viste sig i 2002, hvor skytsenglen for historiskehuse blev interesseret i slottet: The Landmark Trust er en velgørendeog dedikeret fond, der siden 1965 har forestået finansiering og opkøb

TRANSFORMATIONAF ET SLOTBLANDT ANDET VED AT SAMMENVÆVEGAMLE MURE AF STEN OG NYT MURVÆRKHAR WITHERFORD WATSON MANN OMDANNETEN MIDDELALDERRUIN TIL EN RAFFINERETOG MODERNE BOLIG.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT

Astley Castle ligger i hjertet af England i smukke Warwickshire, kendt som Shakespeares County. Slottet har stor lokal betydning, og mens ombygningen stod på,slog mange beboere i området vejen forbi og fortalte arkitekter og håndværkere om deres oplevelser med slottet.

Arkitekterne arbejdede minutiøst med fotosog tegninger af ruinen for at opnå en perfektsammenføjning med det nye murværk.

| 9

af 250 usædvanlige bygningsværker, fortrinsvis i Storbritannien, somden har ladet istandsætte og dernæst udlejer. I 2006 inviterede fondenni tegnestuer til at komme med et bud på, hvordan Astley Castle kunnetransformeres til en eksklusiv udlejningsbolig. På baggrund af design-studier og interviews blev konkurrencen vundet af den Londonbaseredetegnestue, Witherford Watson Mann Architects.

Det nyindrettede slot er disponeret med fire soveværelser i stueeta-gen og stue og køkken på førstesal, »For os var det oplagt, at opholds-rum skal have den bedste udsigt over det gamle, smukke landskab medmiddelalderlige fiskedamme og kirke,« fortæller Stephen Witherford.»Lige så væsentlig en nyskabelse er det store gårdrum, som engang varen del af stueetagen. Branden i 1978 havde imidlertid fjernet etagedækog tag og efterladt fri udsigt til himlen. Det meste af rummets oprinde-lige ydermure, der består af sandsten, kalksten og middelaldermursten,var bevaret, og vi valgte at gøre det til et uderum. Vi ville ikke behandleydermuren for bedst at bevare dens usædvanligt smukke farver og valgtederfor at overdække dens overside med et smalt tag, der forhindrer yder-ligere nedbrydning.« Resultatet er et meget spændende rum, hvorframan i læ kan sidde og nyde ruinen, men man kan også nyde naturen,der som billeder er indrammet af de glasløse vindueshuller.

Forudsætningen for, at en nye epoke for slottet kunne blive til vir-kelighed, var naturligvis den statiske sikring af ruinens mure, der vartæt på kollaps, da projektet gik i gang. Ruinen er fredet, men alle varklar over, at en radikal løsning var nødvendig, hvis huset skulle bevares.

Resterne af Astley Castle var i så ringe forfatning,at det var irrelevant at diskutere, hvilken epoke husetskulle tilbageføres til. I stedet lod arkitekterne ruinenvæve sammen med ensartet, moderne murværk, hvisfarvespil matcher de oprindelige mure.

Hvor det nye murværk møder den irregulæreruin i brudte linjeforløb, varierer studsfugernenødvendigvis i bredde for at optage tolerancerne.For at undgå at denne fuge ville syne uforholdsmæs-sig bred og dominere helhedsindtrykket,er alle studsfuger i det nye murværk 18mm.Liggefugen i det nye murværk er derimod 10mm.

En helt tidlig skitse rummer i sinenkelhed essensen af ombygningen.

Skitser af rummet på 1. etage og skalmure.

10 |

Arkitekterne valgte at lade nyt murværk være det gennemgående ogsamlende element, der overdækker og understøtter de gamle vægge ogforbinder de nye betonoverliggere med de eksisterende stenmure. Detnye murværk er desuden anvendt til at stabilisere hjørner og åbningeri huset, så alt indre træværk – etagedæk, trappe, dør- og vinduesram-mer med mere – kunne apteres. Det nye murværk er nærmest vævet indi den gamle ruin som et smukt og smidigt stykke tekstil, hvis farvespili røde nuancer genfindes i ruinen. Murstenene var dermed et centraltelement, som havde stort fokus fra arkitekter og bygherre.

»Vi så på rigtig mange både europæiske og britiske mursten ogvalgte til sidst D36 i Flensborgformat fra Petersen Tegl. I kraft af ste-nens lave format kunne murværket udføres, så det tæt følger ruinensirregulære linjer. Stenens format (228 x 108 x 40mm) er atypisk i UKog giver murværket et anderledes og ensartet udseende. D36 er kul-brændt og besidder derfor et væld af røde, jordfarvede og ligefremgrønne nuancer, der genfindes i ruinmuren. der består af sandsten, kalk-sten og noget murværk fra middelalderen, der i øvrigt har mærker afbranden i 1978.«

Det store rum på førstesalen kombinerer ophold,spiseafdeling og køkken.

> Husets soveværelser og badeværelserer alle placeret i stueetagen.

The Landmark Trust, der ejer og udlejer huset,har stået for møbleringen.

Den enkle trappe til førstesalen er udført i egetræ og stål.

De fleste af projektets aktører var samlet på slottetpå dagen for overdragelse til bygherre. Fra venstretil højre: David Marsh, tilsynsførende i WilliamAnelay, Freddie Phillipson og Chris Watson,arkitekter hos Witherford Watson Mann. Fotos: I.P.

Freddie Phillipson og Stephen Witherford,henholdsvis arkitekt og arkitekt/direktør

| 11

Også valg af forbandt var i fokus: »For at undgå abrupte overgangemellem det nye murværk og ruinmuren valgte vi et flamsk format – etblokformat – der ideelt møder de brudte linjer i ruinen og giver et upå-trængende mønster.

Arkitekternes passion for opgaven med at restaurere og transformereAstley Castle er helt åbenbar og synlig i det færdige resultat – inklusiveudfordringen med at sammenføje nyt og gammelt, som også afspejlersig i den afsluttende kommentar fra Stephen Witherford: »Et af voresmål var, at gæsterne oplever, at middelalderruinen og den nye konstruk-tion arbejder sammen, ikke bare statisk, men også følelsesmæssigt.«

Astley CastleBygherre: The Landmark Trust

Arkitekt: Witherford Watson Mann Architects

Entreprenør: William Anelay

Ingeniør: Price & Myers

Sten: D36, Flensborg format

Fotos: Philip Vile

I det store, dobbelthøje rum er man på én gang ude og inde. De ubehandlede ruinmure beskyttes af et smalt tag.

Stueplan og 1. sal, eksisterende vægge vist i grå, nye vægge i rød

KÆRE

ARKI

TEKT

ER,BY

GHER

RER

OGAN

DRE

INTE

RESS

ERED

EI

HA

RA

LLE

ENST

ÅEN

DE

INVI

TATI

ON

TIL

ATBE

SØGE

TEGL

VÆRK

ETI

BROA

GER,

HVO

RI

KAN

EKSP

ERIM

ENTE

RESÅ

LÆN

GEI

HA

RLY

STM

EDAT

FIN

DE

PRÆ

CIS

DEN

BLA

ND

ING

AF

STEN

,D

ERER

RIGT

IGTI

LJE

RES

PRO

JEKT

–O

GH

VIS

IIK

KEFI

ND

ERD

EFA

RVER

IVI

LH

AVE,

SÅLA

VER

VIN

OGL

EN

YE.

PÅGE

NSY

NO

GM

AN

GEH

ILSN

ERCH

RIST

IAN

A.

PETE

RSEN

Foto

:An

ders

Sune

Berg

Ombygningen af Globetrotters forretning i Ber-lin var den første opgave Holger Moths løstefor forretningskæden, der har specialiseret sigi alle former for udstyr til udendørs aktiviteter.Siden da har Prof. Moths Architekten i tæt par-løb med ejerne konceptudviklet og indrettetforretninger i Köln, Hamburg, München ogDresden.

Den allernyeste forretning åbnede i Gruson-strasse i Frankfurt i marts måned i år. Her harProf. Moths Architekten for første gang forudenindretningen også forestået opførelse af byg-ningen.

Udover det enorme og velassorterede sorti-ment med udstyr fra mere end 700 forskelligeleverandører, byder forretningerne også på for-skellige oplevelser og aktiviteter. Eksempelviskan man midt i Globetrotter, Köln, afprøve dyk-kerudstyr eller kajak og kano i en 5m dyb sømed en diameter på 250m. I Frankfurt kan børnvaske ægte guld a la canadiske guldgravere i1800-tallet. Et fryserum inviterer kunderne tilat afprøve polarudstyr i minusgrader, og alle,der tør, kan benytte den 18m høje klatrevægaf klart glas.

Den nye bygning i Frankfurt er udført meden rektangulær bygningskrop, 42x32m og 27mhøj og ligger i den stærkt trafikerede bydelOstend. Det var en væsentlig præmis, at byg-ningen ikke skulle ligne den typiske frankfur-ter-kontorbygning i glas og stål: »Huset skulle

have et udtryk, som alle ville lægge mærke til.Vi ønskede, at det skulle give associationer tilen skattekiste, og vinduerne er tænkt som ind-rammede billeder, der gør det muligt for forbi-passerende at kikke ind til skatten,« fortællerHolger Moths.

Der var stort fokus på husets facadeudtrykfra både bygherre, investor og Frankfurts by-planafdeling. Ostend er domineret af muredeindustribygninger fra begyndelsen af 1900-tal-let, men også Globetrotters rødder i Nordtysk-land, hvor der er en stærk tradition for atbygge i mur, gjorde det oplagt at tænke i mur-stensbaner.

Som et fast element indeholder alle forret-ningerne forskellige naturreferencer – med denvigtige pointe, at arkitekterne ønsker at skabeassociationer til naturen, aldrig imitere den. Ifrankfurtforretningen frembringer 26 kæmpe-store træer assocciationen af en storbyoasemidt i husets glas- og spejloverdækkede cen-tralrum. Men også facaden skulle frembringebilleder fra naturen, og løsningen fandt arki-tekterne hos Petersen Tegl.

»Med sit rige farvespil og grove overfladeligner Kolomba natursten, men den er samtidigelegant og delikat proportioneret,« fortællerHolger Moths. »At Kolumba fremstilles i håndengiver desuden nogle helt usædvanlige mulighe-der. Kolumba laves nemlig i simple træforme,og det er derfor enkelt og minimalt fordyrende

»Vi søgte efter en facadesten fremstillet af naturligematerialer, der ville reflektere naturens råhed.Med Kolumba kunne vi skabe det abstrakte billede afuensartet og lagdelt klippevæg, som vi havde forestillet os.«Arkitekt Holger Moths

NATURENSOM BILLEDEPROF. MOTHS ARCHITEKTEN FIK FREMSTILLETKOLUMBA I SPECIALMÅL OG HAR SKABT EN MURETFACADE, DER MED SIT RELIEF OG SKYGGEVIRKNINGEROPLEVES SOM EN KLIPPEVÆG.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT

Arkitekterne Holger Moths og Elenora Schröder besøgte Petersen Tegl og eksperimenterede sig frem til denrigtige Kolumbablanding, der blev opført som prøvemur på teglværket. Arkitekterne bibeholdt Kolumbas stan-dardlængde og -højde, men valgte tre nye bredder, 140, 115 og 90mm, som frembringer det ønskede relief. Det store indgangsparti i Grusonstrasse er udført i glas og er med til at invitere forbipasserende indenfor.

Den nye Globetrotterforretning i Frankfurt ligger i det trafikerede forretningskvarter Ostend. Den massive kubus giver gode indkik til en eventyrlig verden med alle tænkelige former for outdoor udstyr.

| 15

Globetrotter i FrankfurtBygherre: Groß & Partner Grundstücks-

entwicklungsgesellschaft mbH

Lejer: Globetrotter Ausrüstung

Arkitekt: Prof. Moths Architekten, Hamburg

Udførende, facade: Klinker Forum GmbH, Morsbach

Entreprenør: Peter Gross Bau GmbH & Co. KG

Ingeniør: Kannemacher + Dr. Sturm

Sten: K543 (80%) kombineret med

K57 Royal Playhouse og K58.

Fotos: Paul Kozlowsky

Globetrotter i Frankfurt modtog AIT Award 2012

i kategorien “Shop, Presentation”.

at bestille sten i specialstørrelser. Det kan sletikke lade sig gøre med de industrifremstilledesten. Vi besøgte teglværket i Broager, hvor vieksperimenterede med at sammensætte Ko-lumba i forskellige farver. Vi besluttede os forK43 (80%) kombineret med K57 Royal Play-house og K58. Vi bestilte sten i standardlængdeog højde men med tre forskellige bredder, hen-holdsvis 90, 115 og 140mm. Den færdige fa-cade har dermed opnået et fantastisk relief medet konstant vekslende skyggespil afhængigt aflys og tidspunkt på dagen,« fortæller HolderMoths, der slutter samtalen med følgende be-retning:

»Et møde var afsat til at træffe endelig be-slutning om valg af mursten til facaden. Imødet deltog bygherre, ejerne af Globetrotterog investor, Gross & Partner. Vi havde med-bragt to murtavler med forskellige industri-fremstillede mursten og én med Kolumba. Vipræsenterede stenene og investor pegede påKolumba og sagde: »Det er den smukkeste«også selv om Kolumba er flerfold dyrere end in-dustristen. Da bygningen 12 måneder senerestod færdig, og Jürgen Gross havde inspiceretden, ringede han til mig for specifikt at erklæresin tilfredshed med murværket og Kolumbaskvalitet og udtryk.«

Alle Globetrotter forretninger i Tyskland har hvert sit særpræg. Holger Moths rejste selv til Holland og valgte de 26 træer, der er særegne for Frankfurtfilialen.

Situationsplan

Tværsnit

Murværkets relief skifter hele tiden udseende afhængigt at lyset. Udtrykket er naturligvis mest dramatisk i fuld sol, i overskyet vejr fremstår relieffet blødere.

16 |

SOM AT GÅ RUNDTI DEN FINESTEKNIPLINGSPECIALFREMSTILLEDE KLINKER SKABER FORSTØRRELSEAF EN 200 ÅR GAMMEL KNIPLING SOM DEL AFNY BELÆGNING I DRØHSES HAVE I TØNDER.

Drøhses Hus, som tilhører Museum Sønderjylland, KulturhistorieTønder, rummer museets fine samling af gamle kniplinger. En fa-scinerende mønsterverden, det er spændende at gå på opdagelsei. Kniplingemønstrene er nogle gange rent geometriske, andregange stiliserede blomster. En kniplings grundmønster er seks-kantet, som cellerne i en bikube. Kniplingekunsten går ud på atlave afvekslende brud i grundmønsteret ved at samle flere seks-kanter, udspare større huller, indføje andre elementer, f.eks.kniple indlægstråde.

Nogle af de smukkeste, mest levende mønstre findes i de opmod 200 år gamle Tønderkniplinger. Ét bestemt af disse mønstrehar været inspirationskilde til nyindretningen af den 300m2

store, rektangulære gårdhave ved Drøhses Hus, der blev indvieti juni i år.

Gårdhavens nye teglbelægning og plantebede er udformetsom et 50 gange forstørret udsnit af den 200 år gamle knipling.Mønstret er blevet stiliseret og bearbejdet, så det danner havensfordeling af gange og plantebede. Man kan således fornemme,at man går rundt inde i en knipling.

Gårdhavens nye belægning er udført af specialfremstilledeklinker fra Petersen Klinker. Valgt fordi tegl både er i samklangmed det omkringliggende teglmurværk og særdeles velegnet tilbelægninger og ikke mindst specialproduktion. Teglstenen kangives den form, der ønskes; i dette tilfælde sekskantet som knip-lingens grundmønster. Tilføjelsen af glasur har på en nem mådegjort det muligt at fremhæve de enkelte dele i den stiliseredekniplinge-belægning.

Der er anvendt samme klinke til hele gårdhavens belægning,en håndstrøget, hårdtbrændt, terrakottafarvet klinke fremstilletaf speciel tysk klinkeler. Dens mål er 220 x 220 x 50mm.

Halvdelen af klinkerne er udlagt som knipling. Disse knip-linge-klinker er forsynet med en smal, mathvid glasurkant, somtegner kniplingens spinkle, hvide, sekskantede grundmønster.Dette grundmønster er brudt af kraftigere "indlægstråde" skabtved hjælp af mathvide, helglaserede klinker. Klinkerne med hvidglasur er kun beregnet til gående trafik, helt i overensstemmelsemed gårdhavens brug.

Bede i sekskantformer med lave, klippede buksbom og stauderer sirligt udsparet i belægningen og udgør et tredje mønster-element i kniplingen.

Klinkerne i gårdhavens øvrige belægning er ubestrøgne ogdanner bund og ramme om det forstørrede kniplingemønster.

I den ene ende af gårdhaven er der anlagt et vandbassin om-kranset af et smalt kniplingemønster, udformet af de sammekant- og helglaserede, mathvide klinker, som udgør hovedknip-lingen. En større jernskulptur, der mimer teglenes og kniplingenssekskant-mønster, er placeret i gårdhavens modsatte ende, hvorden bl.a. fungerer som klatrestativ for et par slyngende blåregn.

Drøhses HaveLandskabsarkitekt: Niels Junggreen Have

Entreprenør: Kjelkvist A/S, Tønder

Springvand og Jernskulptur: Torkild Junggreen Have*

Klinke: Specialfremstillede klinker 220 x 220 x 50mm.

Fotos: Anders Sune Berg

Foto: knipling: Elsemarie Dam-Jensen

*) Finansiering: Ny CarlsbergfondetGårdhavens nye teglbelægning og plantebede er udformet som et 50 gange forstørret udsnit af den 200 år gamle knipling.

Efter en omfattende istandsættelse midt i 1980ernemodtog Drøhses Hus Europa Nostra-prisen i 1985.

Tønder Museum har ejet huset siden 2003, men har anvendtdet til kniplings- og tekstiludstillinger siden 1997.

Hegnet omkring den cirka 300m2 store havebliver begroet med vedbend, så oplevelsenaf oase snart fuldendes.

Landskabsarkitekt Niels Junggren Have fikinspiration til opgaven af en gammel knipling,der kan ses på museet.

| 17

KLINKER IBLADMØNSTERDEN NYE ROSENHAVE I FREDENSBORG SLOTSHAVEER ANLAGT SOM EN STILISERET BLOMSTTEGNET OP AF EN KLINKEBELÆGNING.

Man ønskede en fast belægning på stierne i rosenhaven, og med sine traditionsrigeog historiske referencer var det oplagt at vælge naturproduktet tegl.

Havebænkene i massiv aluminium er designet afkunstneren Ingvar Cronhammar og udførtaf firmaet Aage Damgaard.

Rosenhavens udformning er inspireretaf belægningsmønstret på Piazzadel Campidoglio på Capitol i Rom.

Klinken på stierne måler 240 x 120 x 50mm – et godt format til haveplanens bladmønster.Klinken er fremstillet i en fed, engelsk klinkeler, der changerer i rødlige, brune og blålige nuancer.

I anledningen af H.M. Dronningens 70 års fødselsdag i 2010forærede Folketinget og Regeringen majestæten en rosenhavei form af en gendigtning af den rosenhave, Dronning Ingridsidst i 1950’erne fik anlagt i Fredensborg Slotshave.

Roser har langt tilbage i de kongelige havers historie væreten elsket plante. Christian d.4., Frederik d.4., Frederik d.5. ogDronning Louise fik alle anlagt rosenhaver. Dronning Ingrid dyr-kede roser i både Gråsten og Fredensborg Slotshaver, mensDronning Margrethe har medvirket til anlæg med roser i haverneved Marselisborg og Gråsten Slot – og nu senest den nye rosen-have ved Fredensborg Slot.

Dronning Ingrid hentede inspiration til disponeringen af Fre-densborgs rosenhave i belægningsmønstret på Piazza del Cam-pidoglio på Capitol i Rom. Mønstret er tegnet af Michelangeloi slutningen af 1530'erne og består af en oval ramme omkringet stiliseret bladmønster – næsten som en rose med mangekronblade.

I Fredensborg blev bladmønstret tegnet op af belægningenmellem rosenbedene, mens den omkransende elipseform blevskabt af først dronningebuske og siden en takshæk, som baroktvar klippet i buer, kugler og buehvælv med nicher til skulpturer.I midten af anlægget blev rejst en marmorsøjle med klatreroser.

Dronning Ingrids have blev nedlagt sidst i 1990’erne. Taks-hækken blev dog bevaret ligesom marmorsøjlen med klatrero-serne. Begge dele indgår i den nye rosenhave, som er skabt i etsamarbejde mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen (nu Styrelsenfor Slotte og Kulturejendomme) og H.M. Dronningen. Bladmøn-stret er blevet forenklet til færre, men større plantefelter, bl.a.af driftsmæssige hensyn. Til optegning af mønstret ønskedeman en fast belægning. Naturproduktet tegl med sine både tra-ditionsrige og historiske referencer var et oplagt bud. Valgetfaldt på klinken B151B fra Petersen. Den måler 240 x 120 x50mm – et format, der var særdeles velegnet til udlægning idet ønskede bladmønster. Klinken er fremstillet i en fed, engelskklinkeler, der changerer i rødlige, brune og blålige nuancer – etfarvespil, der klæder rosenfloret. Der er stor tilfredshed medden valgte klinke, som også er anvendt ved Gråsten Slot.

Den nye rosenhave, der stod færdig i juli sidste år, er be-plantet med et udvalg af roser, der giver et livligt farvespil ogintense duftoplevelser. Blomstringen er på sit højeste fra mediojuni til udgangen af juli. Rosenhaven er således både til glædefor den kongelige familie og for offentligheden, der har adgangtil haven i hele juli måned.

Rosenhaven på FredensborgLandskabsarkitekt: Christine Waage Rasmussen,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Udførelse: Skelskør Anlægsgartneri

Plantning: Styrelsens egne gartnerne (SLKE)

Design af bænke: Ingvar Cronhammar

Klinke: B151B, 240 x 120 x 50mm

Fotos: Anders Sune Berg

Foto, Rom: Ukendt fotograf

18 |

VISIONEN OM AT SKABE EN ANDERLEDESBOLIGFORM FOR ÆLDRE MEDBORGEREHAR VÆRET DRIVENDE FOR BÅDE BYGHERREOG ARKITEKT I EN NYBYGGET LANDSBYUDEN FOR HAMBORG.

Som i en lysning midt i en skov ligger Hanna Reemtsma Haus.Selv om bebyggelsen befinder sig knapt en times kørsel vestfor Hamborg og faktisk ligger i et spredt bebygget villakvarter,er det lykkedes at skabe en skov-illusion. Og var man blevetført dertil med bind for øjnene, kunne man lige så godt tro, atman var kommet til en moderne udgave af en italiensk landsby.Så poetisk ligger de nye bygninger mellem høje, opstammedetræer – og ligner bestemt ikke et plejehjem.

Og hverken personalet på Hanna Reemtsma Haus eller arki-tekten, Lars Schneekloth, bryder sig da specielt meget om ordet’hjem’ (Heim), der giver associationer til fortidens alderdoms-hjem. I stedet har man ønsket at skabe noget nyt, mere somnetop en landsby, hvor der er taget nogle særlige hensyn tilindbyggernes behov. Som symbol herpå har man stillet nogle

lokaler til rådighed for en lokal skovbørnehave, så den lille byfor ældre jævnligt genlyder af høj barnelatter.

Reemtsma Stiftung er en familiefond grundlagt på cigaret-produktion. I dag er familien fortrinsvis involveret i social ogkulturel velgørenhed, deriblandt denne bebyggelse for ældre. Iøvrigt støtter fonden også museer, kunst og heriblandt den nyeElbphilharmonie, tegnet af arkitekterne Herzog og de Meuron,som ventes at stå endeligt færdig i 2013.

Tegnestuen E. Schneekloth und Partner har gennem de se-nere år specialiseret sig i sociale projekter, ikke mindst boligerfor ældre. Tegnestuen vandt konkurrencen om Reemtsma-pro-jektet i 2007, og efter omfattende diskussioner med bygherreni projekteringsfasen kom byggeriet for alvor i gang midt i 2008.I forvejen lå der et nedslidt plejehjem fra 1970, der stadig var

beboet, så udfordringen var at bygge, mens der boede ældremennesker klods op af byggepladsen.

Det blev klaret ved, så nænsomt som muligt, at rykke rundtpå beboerne over et par gange. Hele byggeprocessen varedeblot to år, og i 2011 stod den nye bebyggelse færdig – medplads til 40 plejekrævende beboere i den ene bygning og lej-ligheder til 60 mere aktive ældre i fem villalignende enheder. Imidten af bebyggelsen finder man samlingslokaler, såsom re-staurant (hvor også folk udefra kan komme og spise), musikrum,kapel og andre aktivitetslokaler, foruden kontorer.

Byggeriet er af høj standard, idet Reemtsma-familien ermeget kvalitetsbevidst og var villige til at spendere det nødven-dige for at få hele bebyggelsen gjort perfekt. Blandt andet gikfamilien direkte ind i designprocessen gennem møder med arki-

Hanna Reemtsma Haus er en ældrebebyggelse formet somet levende og varieret lokalmiljø integreret i et frodigthavemiljø, der mest af alt ligner en lysning i skoven.

Den udbredte brug af tegl på både facader og tage er, sammen med byggeriets øvrige proportioner og beplantning,med til at skabe en næsten italiensk stemning, selvom bebyggelsen ligger lige uden for Hamborg.

Når beboerne kommer ud på trappen fra deres lejlighedermødes de af udsigten ud over den lille by.

Murværket er defineret meget omhyggeligt og ikke mindst overgangenetil andre bygningsdele og materialer er præcist markeret.

Sydvendte tagflader er forsynet med solfangere til brug for opvarmning,som også forgår med bebyggelsens eget træpillefyr.

POETISKÆLDREBEBYGGELSE

AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

| 19

Murværket er suppleret med fine detaljer i kobber, som er medtil at øge oplevelsen af omhu og højt niveau i bebyggelsen.

Arkitekterne har tilstræbt at skabe både skygge og læ iforbindelse med indgangspartierne og stien til fælleshuset.

Tegnestuen Schneekloth har haft mulighed for at arbejde medsmukke og utraditionelle murdetaljer på flere af bygningerne.

Der er en næsten renæssanceagtig stemning over bebyggelsen,både hvad angår materialer, bygningsvolumener og størrelsesforhold.

tekterne hver anden uge – for at sikre, at både visioner og de-taljer var de bedste. Som partner på tegnestuen, LarsSchneekloth, udtrykker det: »Det var rigtig godt, at bygherrenvar så krævende, tålmodig og kvalitetsbevidst, helt ned i mate-rialevalget.«

Således ønskede man en førsteklasses mursten med et far-verigt udtryk. Efter mange prøver og besøg på Petersens tegl-værk i Broager, faldt valget på D78. Arkitekterne har desudengjort deres bedste for at udnytte stenene optimalt og har teg-net varierede forbandter, somme steder med relief-virkningerog andre forfinede detaljer.

Materialevalget blev i øvrigt gjort så enkelt som muligt, ogefter familiens ønske kom det også til at bestå af meget fåtyper: Eksklusivt gult murværk og klassiske røde tagsten, apte-

ringer i kobber og sortbrune, lakerede vinduespartier i ententræ eller aluminium – alt så naturligt og vedligeholdelsesfritsom muligt. Lars Schneekloth forklarer: »Fonden ønskede et ru-stikt, moderne design, lidt afdæmpet og bestemt ikke institu-tionsagtigt, og vi har gjort, hvad vi kunne, for at opnå dette!«

Stiftung Hanna Reemtsma HausBygherre: Stiftung Hanna Reemtsma Haus

Arkitekt: Dipl.-Ing. Architekt E. Schneekloth und Partner

Entreprenør: Fa. D. Schröder GmbH & Co.KG

Ingeniør: Dipl.-Ing. Architekt E. Schneekloth und Partner

Landskabsarkitekt: Dipl.-Ing. H. Muhs

Sten: D78

Fotos: J. Lehmann Situationsplan

RÅDHUS MEDKARAKTERFULDEHJØRNERI DET FLADE LANDSKAB OMKRING 30 KILOMETERUDEN FOR HELSINKI LIGGER FORSTADSBYEN KIRKKONUMMI.HER FINDER MAN I DAG DEN STØRSTE BYGNING I FINLAND,DER INDTIL VIDERE ER OPFØRT MED KOLUMBA.

AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

Rådhuset er et stort bygningsvolumen, der udefra præges af gedigne materialer – tegl, kobber, træ og glas.

Det nye rådhus i Kirkkonummi, der blev indviet i 2011, samler under ét tag en rækkekommunale og administrative funktioner, der tidligere var spredt på mange addresser.

Stueplan Plan, førstesal

Kirkkonummis nye rådhus, der blev færdigt i no-vember 2011, servicerer nu kommunens 40.000indbyggere. Bygningen er på 11.000 kvadratme-ter, fordelt på fem etager med kontorer og mø-delokaler, samt en kælder med parkering ogteknik. Bygningens højde og kompakte propor-tionering skyldes byggegrundens relativt be-grænsede størrelse. Vinduer og skodder i mørktkobber ligger næsten i plan med facaderne, hvil-ket forstærker udtrykket af en tæt og sluttetstruktur, især set fra gaden. De lange og laveKolumba tegl bidrager tillige til fornemmelsenaf tyngde og soliditet.

Der er dog flere elementer, der bløder detkubeagtige look op: Dels er der taget en storbid ud af bygningsvolumenet på rådhusets bag-side for at skaffe lys ind i kontorerne på de øvreetager, dels krager tre kasseagtige elementer udover facaden fra den øverste etage. To af’æskerne’ er omklædningsrum til de obligatori-ske finske saunaer, der er placeret i tagetagen.Den tredje æske rummer mødelokaler og afslap-ningsfaciliteter, heriblandt en bar og en ter-rasse, hvorfra der er god udsigt ud over hele detforholdsvis flade landskab omkring bymidten.

Det nye rådhus samler en række kommunaleafdelinger, der hidtil har været placeret på for-skellige adresser i byen. Dog var der ikke pladstil alle funktioner i det nye hus, og i et ældre,naboliggende centerbyggeri finder man derforkommunens ingeniører og arkitekter. Det var in-deholdt i opgaven at skabe gode forbindelsermellem de to bygninger, og det er løst i formaf en tunnel i kælderniveau og en glasindkap-slet gangbro i 1. sals højde.

Indenfor skaber et stort atrium midt i byg-ningsvolumenet en torveagtig stemning i stue-plan – en passende ramme om de socialefunktioner, der er placeret her: byrådssalen, re-ception, information og en restaurant. Den lidtamorfe trappesøjle, der stræber op igennematriummet, er beklædt med baner af vævet trådi kobber, det samme materiale er anvendt påvæggene i byrådssalen. Gulvet i stueplan er be-lagt med en særlig finsk, granitagtig stentype.

De indvendige glasarealer har fået en udsmyk-ning printet på sig.

En interessant detalje ved byggeriet er densærlige måde, Kolumba-stenene er lagt i for-bindelse med husets ’skæve’ hjørner. Steneneer ikke afkortede, men har udragende ender,hvilket skaber en særlig grafisk virkning, somom der sad en kæmpe lynlås på rådhusetshjørne. Som chefarkitekt Pekka Mäki fra tegne-stuen Sigge OY forklarer: »Vi kunne have fåetstenene skåret til på de hjørner af bygningen,der ikke er på 90 grader, men vi valgte det mereærlige look at lade dem stå som hele sten ogfik samtidig en lille karakteristisk signatur påhuset.«

Brugen af røde teglsten på facaden var i øv-rigt et krav i byggeprogrammet, hvilket bunderi, at mange af bygningerne i området er opførti røde mursten. Den valgte Kolumba changereri et fint, rødbrunt farvespil.

Pekka Mäki havde stiftet bekendtskab medPetersen Tegl i et tidligere projekt: »I forbin-delse med opførelsen af en villa i slutningen af1990’erne anvendte vi Kolumba. Vi var begej-strede for den meget karakterfulde sten og villegerne bruge den igen. I byggeriet af rådhuset iKirkkonummi fik vi så på ny chancen.«

Kirkkonummi RådhusBygherre: Keva

Arkitekt: Sigge OY

Entreprenør: Peab

Ingeniør: Wsp Finland

Landskabsarkitekt: Sigge OY

Sten: K43

Fotos: Jussi Tiainen

Tre hjørner på bygningen er ikke vinkelrette, men henholdsvis 77, 86 og 107 grader.Frem for at bestille specialsten, blev hjørnerne løst ved at lade Kolumbasten i deres fulde formatlappe over hinanden – en praktisk og usædvanlig løsning med en interessant effekt.

Atriummet er præget af ovenlyset og den silketrykte glasbeklædning. I byrådssalen og i hall’en, der går opgennem alle etager, er der anvendt et kobbernet som beklædning og afskærmning af væggene.

Man ankommer til rådhuset via et lavt, horisontalt indgangsparti, der skærer sig skråt ind i bygningen,og det opleves som om man går ind i bunden af en stor kube.

22 |

UDVIDELSE AF BISPEGÅRD

Opgaven for Bispegården i Nykøbing var en klassisk arkitekt-opgave. Lolland Falsters Stiftsadministration, som har til husei Bispegården, havde brug for mere plads på grund af nye ar-bejdsopgaver og aktiviteter. Og den nye bygning skulle tilpas-ses to eksisterende huse på grunden fra hver deres århundrede.Opgaven blev tildelt Creo Arkitekter.

Hovedbygningen og dens tilhørende sidebygning er fra mid-ten af 1800-tallet og er tegnet af den danske arkitekt GottliebBindesbøll i en klassisk, historiserende stil. Sidebygningen fra1992 er tegnet med reference til historisk arkitektur af arkitektGunilla Rønnow. Begge bygninger er udført med murede facaderi gule mursten og røde tagsten.

»I udgangspunktet skulle begge bygninger bevares, men visøgte derudover at respektere gårdrum, belægninger, teglmureog beplantninger i videst muligt omfang og se dem som et samletensamble. Samtidig ønskede vi at sætte et nutidigt aftryk på an-lægget, og vi var meget bevidste om, at den nye bygning skullehave et selvstændigt udtryk – i sin funktion, sit interiør og i sitarkitektoniske udtryk. Det var en nærliggende beslutning at ladematerialer være det sammenbindende element og lade den nyebygning opføre i gule sten, som derved ville blive fællesnævnereni anlægget,« fortæller direktør Hans Toksvig Larsen.

»Det var naturligvis afgørende at finde den rigtige mursten.En industristen ville ikke være rigtig, så vi søgte efter en gulsten, der ville udtrykke noget nutidigt og have et ”blødt” far-vespil, som ville adskille sig fra anlæggets øvrige mursten ogsamtidig føje sig ind i familieskabet af murstensfacader på ste-det. Efter en god dialog med Petersen Tegl og efter at have setpå mange muligheder, fandt vi den helt rigtige løsning i en kul-brændt, gul sten med en uregelmæssig struktur, som var denhåndlavet, og et rigt farvespil, der changerer i en anelse gra-fitgrå nuancer.«

Tilbygningen på 255m2 er placeret i forlængelse af sidebyg-ningen fra 1992 og er nu det første man møder, når man drejerind i det lille grønne område omkring anlægget. Bispegårdenopleves i dag som en karré i en park, hvor den seneste kompo-sition skaber nye vinkler samt ind- og udkik til de tilstødendegader. Der er opstået små, intime rum og nicher omkring til-bygningen, som danner modspil til det store gårdrum.

Kontrasten mellem bygningens murskiver i gule, kulbrændtemursten og de translucente facadepaneler i silkefarvet glas ska-ber bygningens forskellige lys- og rumvirkninger.

»Tanken er, at man ved hjælp af de store glaspartier signa-lerer, når der sker noget i huset – og åbenheden skal gerne fun-

gere som en invitation til at tage del i de mangeartede aktivi-teter, som sker på stedet,« slutter Hans Toksvig Larsen.

Tilbygning til Bispegården i NykøbingBygherre: Lolland-Falsters Stift Stiftsadministration

Arkitekt: Creo Arkitekter A/S

v. kgl. bygningsinspektør Hans Toksvig Larsen

Landskabsarkitekt: Charlotte Skibsted

Ingeniør: Niras A/S

Sten: D72

Projektet modtog Årets Arkitekturpris 2011 af Guldborgsund Kommune

Fotos: Anders Sune Berg

Efter tilbygningen består anlægget af huse fra 1850, 1992 og 2010. Den nye tilbygning demonstrerer kunsten at underspille virkemidlerne, og facaderne fremstår roligt og afklarede.

Plan

Opstalt

Situationsplan

EN NÆNSOM TILBYGNINGI DET SYDLIGE DANMARK

ANVENDER KULBRÆNDTE MURSTENSOM DET SAMMENBINDENDE ELEMENT.

Ankomsten til bispegården sker nu med den nye bygning på højre hånd og udsigt til parken med store, gamle træer på venstre.

»Kolumba har en ideel størrelse, som er ukendt på det amerikanske marked. Frank Lloyd Wright arbejdede med sten med lignende dimensioner, som ikke findes mere.« fortæller arkitekt Peter Guthrie,som også fortæller, at murerne ikke tidligere har arbejdet med tilsvarende formater. »Kolumba laves i hånden, hvilket giver stenen større tolerancer, der er nemme at arbejde med. Derudover er murernepå alle måder begejstrede for Kolumba, og det smiter af på det færdige resultat!«

KOLUMBANYC345, WEST 14. GADE ER P.T. PAKKET IND I EN OVERDIMENSIONERET KOPIAF ET KUNSTVÆRK UDFØRT AF YAYOI KUSAMA. NÅR STILLADSET FORSVINDER,ER MANHATTAN BERIGET MED EN BYGNING PÅ 11 ETAGER OPFØRT I KOLUMBAFRA PETERSEN TEGL.

Bygningens fem penthouselejligheder får udsigt til Hudson River og downtown Manhattan, mende øvrige i alt 37 boliger på 14. gade, bliver også i luksusklasen. Det er første gang arkitektfirmetDDG Partners – som har tegnet, opført og finansieret projektet – anvender Kolumba. I følge ar-kitekt og partner, Peter G. Guthrie, tilfører Kolumba netop det udtryk af rustik og naturlig skønhedtil facaden, som arkitekterne ønskede.

Peter D. Guthrie så Kolumba første gang i Peter Zumthors museum i Køln, hvortil stenen er ud-viklet. Arkitekterne tog efterfølgende kontakt til teglværket i Broager, som de senere besøgtefor at tage den endelige beslutning om, hvilken af de 28 varianter af Kolumba, der var rigtig tilbygningen på Manhattan. Det er problemfrit at levere sten fra Broager til New York, og GladstoneGallery på 21. gade er den første bygning opført med Kolumba i NYC. De første paller med sten(K91 og D91/FF) ankom til DDG Partners bygning efter 20 dages transport med skib via Hamborgi foråret 2012. Den nye bygning forventes færdig midt i 2013, og vi ser frem til at fortælle mereom den.

Forbipasserende har længe kunnet glæde sig over det store draperede kunstværk, som indhyller stilladset på 14. Gade. Kunstværket er en reproduktion af værket, Yellow Trees, skabt af den japanskekunster Yayoi Kusama, der sluttede en retrospektiv udstilling på the Whitney Museum den 30. september 2012. DDG Parners har initieret og finansieret udførelsen af det store værk, og deres motiver ønsket om at gøre noget positivt for NY – også mens man venter på en ny bygning.

PETERSEN TEGL A/SNYBØLNORVEJ 14DK-6310 BROAGERT: +45 7444 1236E: INFO@PETERSEN-TEGL.DK

WWW.PETERSEN-TEGL.DK

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRANNETTE PETERSENARKITEKT MAAE: ANNETTE@ZINCK.INFO

REDAKTØRIDA PRÆSTEGAARDARKITEKTE: IPR@PETERSEN-TEGL.DK

LAYOUTZANGENBERG DESIGN

TRYKZEUNER GRAFISK

REPROEHRHORN OG HUMMERSTON

OPLAG97.000

HVOR INTET ANDET ER ANFØRTER ARTIKLER OG TEKSTER SKREVETAF IDA PRÆSTEGAARD ARKITEKT/REDAKTØR

DANMARK ØSTCHRISTIAN TEITUR HARRIST: +45 2463 9235E: CTH@PETERSEN-TEGL.DK

DANMARK VEST OG FYNTORBEN SCHMIDTT: +45 2028 4355E: TSC@PETERSEN-TEGL.DK

TYSKLAND VESTREINHARD BAASCHT: +49 170 4818 870STEPHAN BAASCHT: +49 170 2705 530E: STEPHANBAASCH@GMX.DE

TYSKLAND ØSTHARTMUT REIMANNT: +49 170 5565 792E: HARTMUTREIMANN@

HOTMAIL.DE

TYSKLAND SYD/NRWSCHWEIZØSTRIG, TYSKTALENDE DELBACKSTEIN-KONTOR GMBHT: + 49 221 546 33 99E: INFO@BACKSTEIN-KONTOR.DE

HOLLANDPETERSEN BENELUXT: +31 (0) 26 3121236E: BJORN@LUCASSEN-SI.NLE: LINEKE@LUCASSEN-SI.NL

BELGIENPETERSEN BENELUXT: +31 (0) 26 3121236E: BJORN@LUCASSEN-SI.NL

POLENCENTRUM KLINKIERU SCHÜTZT: +48 58 56 37 201E: BIURO@CENTRUM-KLINKIERU.PL

ØVRIGE ØSTEUROPA OG ITALIENINGRID KATHRIN GROKET: +45 2047 9540E: IKG@PETERSEN-TEGL.DK

NORGEMURDIREKTE ASSIMEN BØET: +47 2339 2010E: SIMEN@MURDIREKTE.NO

SVERIGE (FREM TIL 31.12.12)KAKEL & TEGEL ABT: +46 40 611 1146E: INFO@KAKEL-TEGEL.COM

SVERIGE (FRA OG MED 01.01.13)TEGELMÄSTER ABT: 046 40 542 200E: MAIL@TEGELMASTER.SE

EKSPORTUSA/UK/ØVRIGE LANDESTIG H. SØRENSENT: +45 4014 1236E: SHS@PETERSEN-TEGL.DK

TEGLBJÆLKER OG OVERLIGGERESTEEN SPANG HANSENT: +45 2142 7962E: SSH@PETERSEN-TEGL.DK

PETERSEN KLINKERDANMARK ØSTANNEMARIE HARRIST: +45 2463 9162E: AHA@PETERSEN-KLINKER.DK

DANMARK VESTTINA KJÆR LOICHTLT: +45 3063 4912E: TKL@PETERSEN-KLINKER.DK

KO N S U L E N T E R P E T E R S E N T E G L

U D G I V E R

E K S P O R T - G E N E R E LT KO N S U L E N T E R - Ø V R I G E

Grønlandsk ler fremkommet for 8000år siden kombineret med 221 årsbroagersk erfaring i at fremstille teglhar resulteret i unikke mursten.Hvor der en vilje er der en vej. Da tegne-stuen SANATI AS tegnede klubhus for ski-sportsklubben i Sisimiut i Grønland i 2005,var det et ønske hos både bygherre og arki-tekt, at murstenene i facaden skulle væreaf lokalt ler.

Hvad ikke alle er klar over er, at Grøn-land har store forekomster af ler, men deter en usædvanlig slags, som GTO (GrønlandsTekniske Organisation) for cirka 30 år sidenerklærede uegnet til murstensfremstilling.

»Rigtigt« ler opstår, som geologer defi-nerer det, ved forvitring under passendetemperatur og fugtighed. Den grønlandskeler derimod er fremkommet som pulver, derer skrabet af inde under indlandsisen ogsendt til havs som finkornet bjergartsmate-riale (= ler). Senere er havbunden med lerethævet, og i dag ligger det nemt tilgænge-ligt på en stor slette ved Søndre Strømfjord.

Ingeniører og arkitekter involveret i Si-simiutprojektet besluttede, at sagen måtteafprøves, også selv om der ikke findes tegl-værker på Grønland. Løsningen blev atskibe 80 tons grønlandsk ler fra Kangerlus-suaq til Aalborg. Herfra blev det fragtet tilPetersen Tegl, der forarbejdede leret, for-mede murstenene, kulbrændte dem på van-lig vis og skibede dem retur. Det færdigehus står i dag smukt til landskabet i Sisi-miut med sine rabarberfarvede facader, somskyldes, at grønlandsk ler er helt uden kalk.I næste nummer af Petersen fortæller vimere om det spændende projekt.

Det officielle danske bidrag på den13. Arkitekturbiennale i Venedig er enudstilling med titlen Possible Greenland.Grønland er kommet på verdenskortet og er detogså i Venedig i år. Projektet og udstillingen sæt-ter fokus på de udfordringer og potentialer, somGrønland står over for i takt med, at isen smelter,enorme råstof-ressourcer bliver tilgængelige, ognye erhverv og bykulturer opstår.

Possible Greenland er det første tværnationalesamarbejdsprojekt af sin art. Dansk ArkitekturCenter har i samarbejde med projektets hovedku-rator, professor i geologi ved Københavns Univer-sitet, Minik Rosing og med-kurator, NORDArchitects Copenhagen samt teams bestående afgrønlandske og danske arkitekter, ingeniører ogbyplanlæggere i fællesskab udviklet nytænkendevisioner for en bæredygtig økonomisk og sam-fundsmæssig udvikling i Grønland. Projektet øn-

sker at vise, hvordan arkitekturfagligekompetencer kan bidrage til at skabe en bæ-

redygtig samfundsudvikling i Grønland ogdet arktiske område. Samarbejdet mel-

lem danske og grønlandske arkitekt-virksomheder vil være med til at

styrke faglige bånd og kultur-udveksling inden for arki-

tektbranchen.

Det er første gang, at Grønland eksponeres såmarkant på den internationale arkitekturbien-nale, og udstillingen har vakt stor internationalopmærksomhed. I sin åbningstale den 29. augustsagde Minik Rosing:

»Grønland er en vigtig del af verden og vilblive en væsentlig del af vores fælles fremtid,uanset om vi tror det eller ej. Et projekt somdette, der giver et bud på visioner for den frem-tidige udvikling af Grønland, er nødvendigt. Ar-kitekter har gennem arkitekturen evnen til atsætte billeder på en mulig fremtid og samtidigskabe en sammenhæng mellem kunst og naturvi-denskab. Det er vi lykkedes med i dette projekt."

Udstillingen i Venedig kan ses indtil den 25.november 2012.

Følgende virksomheder har bidraget til udstillingen:Tegnestuen Nuuk, BIG, Qarsoq Tegnestue, Clement

& Carlsen, Tegnestuen Vandkunsten, KITAA

Arkitekter, David Garcia Studio, Henning Larsen

Architects, tnt nuuk, ELKIÆR + EBBESKOV,

Hausenberg, DTU - Sisimiut, Arkitektskolen Aarhus,

CEBRA, Transform, Conditions Magazine, TERROIR

og Boris Brorman Jensen.

DET DUELIGE LER I KANGERLUSSUAQ

MURSTEN OGBÆREDYGTIGHED

Byggeindustrien internationalt harlænge været meget fokuseret på energiog CO2 udledning. En ny byggevareforord-ning fra EU hviler imidlertid på en merenuanceret holdning.Forordningen er delvist implementeret i alle EUlandene. Den træder i fuld kraft medio 2013 ogopererer med følgende syv krav til bygnings-værker:

• Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet• Brandsikring• Hygiejne, sundhed og miljø• Sikkerhed og adgangsforhold ved anvendelse• Beskyttelse mod støj• Energibesparelser og varmeisolering• Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

Det er sund fornuft at anlægge en holistisksynsvinkel på bæredygtighed – en synsvinkelder inddrager flere parametre. Og det er positivtfor teglindustrien, at de syv krav er synonymemed bærende (eller væsentlige) kvaliteter veddet murede byggeri. Selv om der ved brændingaf mursten udledes CO2 – så er miljøpåvirknin-

gen set over stenens levealder forholdsvis be-skeden, hvilket kan illustreres med et par ek-sempler:

Når en familie på fire flyver fra Hamborgtil Bangkok udledes der tur/retur på de20 timer cirka 6 tons CO2.

To køer udleder i løbet af et enkelt årmethangas svarende til cirka 8 tons CO2.

Til en almindelig villa med en levetidpå et par hundrede år, anvendes der12.000-16.000 mursten. Ved brændingenaf dem udledes der 6-8 tons CO2.

Og så er mursten vedligeholdelsesfri.

GRØNLAND I VENEDIG