Puilasoq 12

Mittarfeqarfiits personalemagasinMittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

01| Maj 2014

Aqutsisoqarfik: Mittarfeqarfiit eqqartorneqarput

Leder: Mittarfeqarfiit på dagsordenen

Nutaarsiassat:Imigassaq suliffimmut akor-

nutaaleraangat

AirZafari Nuummukalerpoq

Timmisartut ikaassisartut

akinik appaarusupput

Erseqqinnerulissaagut

Nyheder: Når alkohol bliver et problem på

arbejdet

AirZafari kommer til Nuuk

Færgeflyvere vil have prisen

ned

EN GOD START

KOLOFON

Redaktion og produktion:Kommunikationsafdeling

Udgivet af:Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

Forsidebillede og billede på næste side:Forside: AirZafari

Næste side: Nuuk, ’Gør Maj Sund’ 2013

Tak til:

Juaannguaq Broberg, Sisimiut

Kristine Lund, Narsarsuaq

for at de har bidraget med enhistorie samt billeder til denne udgave af Puilasoq.

KOLOFON

Aaqqissuisoq allattorlu:Attaveqaqatigiinnermut imm.

Saqqummersitsisoq:Mittarfeqarfiit

Saqqaa, quppernerullu tulliani assit marluk:Saqqaa: AirZafari

Qupp. tullia: Nuuk, ‘Maaji peqqissuutiguk’ 2013

Qujanaq:

Juaannannguaq Broberg, Sisimiut

Kristine Lund, Narsarsuaq

Puilasumut assinik oqaluttuanillu

ilanngussininninnut.

pitsaalluinnartoqAallartinneq

03APRIL 2013 | PUILASOQMAJ 2014 | PUILASOQ 12MAJ 2014 | PUILASOQ

04 Aquatsisorqarfik: Mittarfeqarfiit eqqartorneqarput

06 Imigassaq pillugu aaliangersitat

10 Imigassaq suliffimmut akornutaaleraangat

14 Imigassaq uereqqaffigalugu

16 AirZafari Nuummi

19 Peroriartorfigisimasami inuuneq nutaaq

22 Timmisartukkut ikaassisartut akinik appaaqqusipput

27 Oqarasuaatitigut nutaaliornerit eqqunneqangajalerput

30 Pisortap akisussaaffia suliassaalu

34 Sumut feriassavit?

35 Sulilerfik - soraarfik

05 Leder: Mittarfeqarfiit på dagsordenen

08 Alkoholpolitik

12 Når alkohol bliver et problem på jobbet

15 Alkoholafhængighed

17 AirZafari kommer til Nuuk

20 Nyt liv i barndomsbyen

25 Færgeflyverne vil have prisen ned

28 Nyt telefonsystem på vej

29 Mittarfeqarfiits raritetskabinet

32 Lufthavnschefens ansvar og opgave

34 Hvad er din feriedestination?

35 Tiltrædelser - fratrædelser

Imaqanerliornera| Indhold

04 PUILASOQ 12 | MAJ 2014

Sap.ak. ukunani Mittarfeqarfiit politikkikkut eqqartorneqarput. Su-lissuterput suleriusissatut Nalinga Namminersortunit akuerineqar-tussanngoqqavoq, neriulluarpunga aporfeqanngitsumik piffissakkut ilu-atsikkumaarpoq akuerineqarnissaa. Ataasiakkaanik pilersaarusiornis-sarput aallarteriaannanngussooq. Pilersaarusiassagut taakku Mittarfe-qarfinnut pilersaarusiaapput:

• Elværkit• Inissiat• Hotellit• Sulisartoqarnikkut suliffeqarfiit

Namminersortuniit qullersaqarfin-niillu arlaleriaqaluta taperserne-qartarnitsigut neriuuteqarpugut sulinasuartoqarumaartoq. Aallaat ima misigisimanarpoq suliniar-toqangaarmat saaffiginnissuterput sioqqullugu politikkikkut aalia-ngiisoqarumaartoq.Naalakkersuisut suliniuteqarneran-nut suliffissaaleqisut eqqarsaati-galugit sulinasuartoqarneratigut

ilimagineqarpoq sap.ak. arlalialuit qaangiutinngitsut aallartittoqaru-maartoq. Tassunga atatillugu Mittarfeqarfiit saaffigineqarput pilersaarusiamin-nik tulleriissaakkanik peqarunik, suliffissaaleqisunik sullissinernut sukkanerusumik aallartitsinissamut iluaqutaasinnaasunik, tunnius-seqqullugit. Atorsaasunillu piler-saarutinik Mittarfeqarfiit peqarutta immikkut ittumik tapiiffigineqar-sinnaavugut millionerpaalunnik. Tapiiffigineqassagutta mittarfinnut illuutitsinnullu iluaqutaassaqaat soorunalumi suliffiit kissaatigine-qartutut pilersinneqassapput.Taamaattumik ataatsimut isigalugu alloriarnissanik pilersaarusiagut tigulluarneqaqalutillu ulluinnarni sulinerput tapersersorneqaqaaq.Soqutiginninneq Kalaallit-Nunaan-niinnaq pinngilaq. Sap.ak. arlalialuit matuma siorna Frankrigimiippunga timmisartuussisoqatigiippassuarnik nunarsuaq tamakkerlugu peqa-taaffigineqartumik. Timmisartuus-sisoqatigiit arlallit soqutiginnillutik saaffiginnipput Kalaallit-Nunaanni

timmisartuussisarnissaminnut peri-arfissanik soqutiginnillutik. Ineriar-torneq taamaattoq soqutiginarlunilu pissanganartuuvoq. Ataatsimut isi-galugu oqartoqartarpoq eqqaama-neqassasoq timmisartuussivissanik nutaanik pilersitsissagaanni ukiunik pingasuniik arfineq-marlunnut sivisussuseqartartoq, taamaattumik oqarsinnaavugut sivisusoq piler-saarnissaa, kisianni pilersitserusut-tunut periarfissarissaarluarpoq.Assersuutigalugu Japanimi tim-misartuussisartoqatigiinneersoq oqaloqatigaara toqqaannartumik Japanimiik Kalaallit-Nunaannut aaliangersimasumik timmisartuus-sisalersinnaanertik takorloorsi-mallugu. Timmisartuussisartunik taamaattunik peqalissagaluarpat kiffartuussinissatsinnut piareersi-manissarput pingaaruteqartorujus-suuvoq taamaattumik siunissami piareersimasariaqassaagut timmi-sartuussisoqatigiissuarnik suleqa-teqalissagaluarutta kiffartuussi-sussanngussagaluaruttaluunniit, piumasaqaataat eqqarsaatigalugit.

Jens Rechnagel LauridsenManaging Director

Aqutsisoqarfik | Leder

Mittarfeqarfiit eqqartorneqarput

05APRIL 2013 | PUILASOQMAJ 2014 | PUILASOQ 12

Mittarfeqarfiit er på den po-litiske dagsorden i disse uger. Vores strategiarbejde Nalinga er på vej mod godkendelse i Selvstyret, og jeg har en god fornemmelse, at det går uden problemer eller forsinkelser. Det betyder, at vi snart skal i gang med de første konkrete handleplaner. Det drejer sig om planer for Mittarfeqarfiits:

• Elværker• Boliger• Hoteller • Håndværkerforretninger

Opbakningen fra Selvstyret og departementet, som vi allerede har oplevet ved flere lejligheder gør, at tingene forhåbentligt kan komme til at gå stærkt.

Noget tyder ligefrem på, at vo-res planer på visse områder vil blive overhalet af den hastige politiske udvikling. Et eksempel på dette er Naalak-kersuisut hurtige indgreb mod

arbejdsløshed, som forventes at træde i kraft om få uger. Her er Mittarfeqarfiit blevet bedt om en liste over projekter i lufthavnene, der kan frem-skyndes med henblik på at sæt-te gang i beskæftigelsen.

Efter al sandsynlighed vil den liste over projekter resultere i, at Mittarfeqarfiit får en ekstra-bevilling på adskillige millioner kroner. Det vil både give et løft til vores lufthavne og anlæg, og det vil naturligvis også skabe de ønskede nye arbejdspladser. Så alt i alt oplever vi en stor opbakning og tillid til vores strategiproces og i det daglige arbejde i det hele taget.

Men interessen kommer ikke kun fra Grønland. Jeg har for et par uger siden været til messe i Frankrig med flyselskaber fra hele verden. En række flysel-skaber er meget interesserede i at høre mere om mulighederne for at operere i Grønland, og

det er en spændende udvikling. Man siger som hovedregel, at det tager tre til syv år at op-bygge en ny rute, så det er en lang proces, men potentialet er meget stort.

Jeg snakkede eksempelvis med et japansk flyselskab, der kun-ne se muligheder i en direkte charterflyvning fra Japan til Grønland.

Den type trafik skal vi gøre os parate til at servicere, og det betyder, at vi fremover i højere grad skal leve op til de forvent-ninger, som de store internati-onale luftfartsselskaber har til service.

MARTS 2014 | PUILASOQ

Aqutsisoqarfik | Leder

Mittarfeqarfiit på dagsordenen

06 PUILASOQ 12| MAJ 2014

aaliangersitat

Imigassaq pillugu

Imigassap ammasumik suli eqqartornissaa naliginnaasunngunngilaq taamaakkaluartoq suliffeqarfinni ajornartorsiut qanoq-iliuuseqar-figineqartalerpoq. Taamaattunut Mittarfeqarfiit ilaavoq, qanittu-milu imigassaq pillugu aaliangersitaliartik nutarsaqqammerpaat.

Ukiut kingullit 10-20-t naliginnaajar-torpoq suliffeqarfiit aaliangersaasarnerat imigassartoqqusinnginnermik imigas-sarlu pillugu aaliangersitaliornernik.Imi-gassamik atornerluineq atornerluisumut, suleqataanut, suliffeqarfimmut, ilaqutaanut inuiaqatigiinnullu akisoorujussuusinnaavoq. Peqqinnissamik nakkutilliisoqarfiup oqaati-gaa Nunatsinni Qallunaallu-Nunaanni suliffeqarfiit sulinerup nalaani imigas-sartoqqusinnginnermik 60 % -ii sinnerlu-git imigassaq pillugu aaliangersagaatillit. Mittarfeqarfinni sulinerup nalaani imigas-sartornissaq aangajaarniutinillu atuinissaq inerteqqutaalluinnarpoq.

Imigassaq pillugu aaliangersakkamiittut maleruaqqusat, paasissutissat ilitsersuutillu sananeqarsimapput suliffeqarfiup ingerlal-luarnissaa sullissinikkullu pitsaa-nerpaaffimminiinnissaa anguniarlugu tim-

misartuussinikkut sillimaniarneq, naam-massisaqarluarnissaq, pitsaassuseq ilorrisi-maarnissarlu eqqarsaatigalugit.Mittarfeqarfinni imigassaq pillugu ma-leruagassiorput suliffeqarfimmini sul-lissinermikkut pitsannguuteqarusullutik, soorlu: Sulisumik sulilluarnerunissaat, sulinngitsuukulavallaarunnaarnissaat, ilor-risimaarnerunissaat avammullu kiinnamik takutitserusullutik ilumut suliffeqarfimmik iluani inuttut aporfiit nammassinnaallugit saperatik uppernarsaarusullutik.

”Uagutsinnut pingaaruteqarsimavoq imigas-saq pillugu maleruagassagut akimmisaar-feqanngitsumik aqqinnissaat suleqatigiin-nut tamanut assigiissaartumik ilusilerlugit pioreersut aamma nutaanik ilassuteqarfigi-simavagut. Assersuutitut taasinnaavarput alkometeri pillugu ersarissumik tamanut atuuttumik maleruagassaliiorsimanerput.

07MAJ 2014 | PUILASOQ 12

qateqassalluni, sulineranut sunniuteqarpat inuttullu pissusilersuutaaniippat,” Ulla oqarpoq.

Oqaloqatiginnermi si-unertaavoq sulisorisap ajornartorsiumminut qanoq-iliuuseqarnissaanik piumasaqaateqarnissaq katsorsartinnissaminillu suliniuteqarnissanut inner-suussuteqarnissaq. Aamma pisortaq pisinnaatitaavoq, isumaqaruni ajornartorsiut ima annertutigisoq sulisumi sulinerani akornutaalluinnar-tuusoq, piumasaqarfigisin-naavaa katsorsarteqqullugu.”Sulisoq ilisarisimalluinnar-tariaqarpoq, suliffeqarfit-tut katsorsartinnissaanut aningaasartuutiginiassa-gaanni. Siunissaq ungasis-soq eqqarsaatigalugu Mittar-feqarfiit orniginartinneruvaat katsorsaatitsisarnissartik soraarsitsinerminngaanniik taamaalinikkummi aam-ma sulisutsialammik an-

Sornatigut taannarpiaq pil-lugu peqarsimavugut mit-tarfimmiik mittarfimmut assigiinngiiaartunik, HR-mi pisortaq Ulla Bjerrum oqar-poq.

Alkometeri tassaavoq inuup aavata qanoq imigassamik akoqartigineranik paasis-sutissiisinnaasoq. Alkometer atorneqartarpoq inuup anersaartornerata mi-sissuiffigineqarneratigut. Kialuunniit ilisimaguniuk suleqatimi arlaat imersi-masoq aanngarniutinilluun-niit atuisimalluni sulisoq pisortaminut kalerriussissal-luni pisussaatitaavoq, nam-minerluunniit taamaakkuni imminut oqaatigissooq.

”Kinaluunniit misigisi-masinnaavoq tamakkua eqqartorneqalerpata soorlu inuttut pisinnaatitaaffiit pullavigineqartut. Pisortarli pisussaatitaavoq sulisumik ajornartorsiutilimmik oqalo-

”Sulisoq ilisarisimal-luinnartariaqarpoq,

suliffeqarfittut katsor-sartinnissaanut anin-gaasartuutiginiassa-

gaanni”

Nyheder | Nutaarsiassat

naasaqarsinnaagamik, Ulla oqaluttuarpoq.

Mittarfinni ataasiakkaani pisortaq isumaqatige-reerlugu katsorsaatitsinis-samik neqeroortoqarsin-naavoq. Sulisoq piumap-pat katsorsartinnera piffissaq napparsimasutut isigineqarsinnaavoq. Kat-sorsartittoqalertillugu neqeroorutit inuiaqatigiin-nut tamanut atuuttut soorlu kommune aqqutigalugu atorneqassapput.

Akiliisussanngussagaluar-palli suliffeqafiup sulisortik kinaagaluarpalluunniit akili-ukkusuttarpaat. Akiliut pik-korissarnermi tapiutaasartut naliginnaasut assigalugit tunniunneqartassapput.



AlkoholpolitikR

etn

ing

slin

jer

ved

røre

nd

e a

lko

ho

l og

ru

smid

del

NæsteN alle keNder eN persoN med alkoholproblemer. alkohol er stadig et tabubelagt emNe, meN på arbejdspladserNe er det blevet mere almiNdeligt at tage håNd om problemerNe. det gælder også i mittarfeqarfiit, som Netop har revideret siN alkoholpolitik

Det er igennem de sidste 10-20 år blevet mere almindeligt, at ar-bejdspladser indfører alkoholforbud og alkohol-politikker. Alkoholmisbrug koster nemlig dyrt både for den, der har proble-met, og for kollegerne, virksomheden, familien og samfundet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der alkoholforbud under arbejdstiden, på mere end 60 pct. af ar-bejdspladserne i Grønland og Danmark. I Mittarfe-qarfiit er der også total forbud på alkohol og rus-

midler i arbejdstiden. Det står i vores alkoholpolitik, der indeholder regler, in-formationer og vejlednin-ger, som alle i organisati-onen skal følge.

Alkoholpolitikken er til, for at arbejdspladsen skal fungere så effektivt som muligt, af hensyn til flyve-sikkerheden, produktivite-ten, kvaliteten og trivslen.

Den nye alkoholpolitik i Mittarfeqarfiit skal være med til at forbedre kva-liteten i arbejdspladsen, såsom; velfungerende ar-bejdsstab, reducere antal-

let af fravær, bedre trivsel og understøtte et image, der profilerer virksomhe-den som en arbejdsplads, der er villig til at løfte sociale problemmer.

”Det har været vigtigt for os at strømline alkohol-politikken, så den bliver mere ensartet for alle grupper af medarbejde-re, og vi har også udvidet den med nogle punkter. Eksempelvis har vi tilføjet fælles regler for brug af alkometer i vores alkohol-politik. Tidligere var der forskellige fremgangsmå-der for de enkelte flyve-



heden skal investere på personens afvænningsfor-løb. På længere sigt, kan Mittarfeqarfiit se en fordel i at støtte medarbejdere med alkoholproblemer, frem for afskedigelse og risikere tab af effektiv ar-bejdskraft,” fortæller Ulla.

Hjælp til afvænningsforløb kan tilbydes efter samråd med den lokale chef. Hvis medarbejderen ønsker hjælp til et afvænnings-forløb kan fravær i for-bindelse med behandling sidestilles med sygefra-vær.

pladser,” oplyser HR-Chef i Nuuk, Ulla Bjerrum.

Et alkometer er et instru-ment, man bruger til at undersøge, hvor høj al-koholpromille en person har i blodet. Alkometeret virker ved at måle på per-sonens udåndingsluft.

Som medarbejder er man forpligtet til at underrette en leder, hvis man selv eller en anden kollega er påvirket af alkohol eller andre rusmidler.

”Enhver kan føle sig, at man træder ind på et meget privat område, når man begynder at snakke om det emne. Lederens ansvar er at tage en samtale med en medarbejder, som har et misbrugsproblem, der påvirker medarbejderens arbejdsindsats og sociale adfærd,” siger Ulla.

Formålet med samtalen er at synliggøre misbrugs-problemet for medarbej-deren, stille krav om forandring og henvise til afvænningsforløb. I de tilfælde kan lederen over-veje problemstillingen og tage den nødvendige samtale med med-arbejderen, der har så stort et alkoholforbrug, at det påvirker den enkeltes arbejdsindsats. Lederen kræver at medarbejderen tager til misbrugsbehan-dling.

”Det kræver kendskab til personalet, når man skal vurdere, om virksom-

Behandlingen vil som udgangspunkt omfatte de offentlige tilbud, såsom kommunen. Ved beta-lingskrævende behandling ligestilles alle medar-bejdere ved Mittarfeqar-fiit. Udgift til behandling afholdes af pågældendes afdeling som sædvanlig kursusudgift.

HR-Chef i Nuuk, Ulla Bjerrum: Det er op til en enkelt leder, at virdere om medarbejderen skal på en betalt afvænning.


Sunngiffimmi imigassartorneq inerteq-qutaanngilaq, kialluunniit suliffiup avataati-gut nammineq inuunermini pisinnaatitaaffi-gaa. Imigassartornerli suliffimmi akornutaalerpat sulisulluunniit suliaminnut naammassisin-naassusaannut, aqutsisoq suleqataasulluun-niit qisuariassapput. Imaassinnaavoq aqu-tsisup nammineerluni maluginiarsimagaa sulisup imigassamut atornerluilersimanera, imaluunniit suleqataasup kajumissutsiminik nammineerluni aqutsisumut saaffiginnissi-masoq.

Aqutsisup pisussaaffigaa sulisoq marlunnik periarfississallugu: ajornartorsiut nammi-neerluni eqeersimaarfigalugu aaqqiiaviginis-saa, katsorsartinnikkutlluunniit, imaluunniit soraarsinneqarneq. Taariikkat tamakku Mit-tarfimmi pisimasuupput, sulisoq imigassa-

Imigassaq suliffimmut akornutaaleraangat

Mittarfeqarfiup sulisuni imigassamut atuipilunneranut katsorsarte-reerlugu ajunngitsumik inerneqarpoq. Uani oqaluttuarpoq mittarfimmi pisortaq sulisuni katsorsartinnera pillugu.

mut atuipilussimanerminut katsorsarneqar-simanera ajunngitsumik inerneqarsimasoq.

Maluginiaruk inuttaasut illersorniarlugit kinaas-susii allanngortissimagatsigit.

LarsiLarsi ukiut arlallit terminalarbejderitut suli-simavoq. Sulinini iluarusuutigisimavaa pik-koriffigalugulu inuttulli allatut nalliuttorsiua-

”Ullut tamangajaasa inortuisalerpoq suliar-tullattaasalerlunilu ip-passaammat imigas-sartorsimalluni suli aalakuualaarluni”

Asseq: europaslande.dk



laarneq nuannarisimallugu. Imertarnerali ingatsissimavoq. Weekendtini sulinngiffini-lu festertarneq ulluinnarni atugarilersima-vaa, naggataatigullu imigassartortarnini aqussinnaajunnaarlugu.

”Ullut tamangajaasa inortuisalerpoq suliar-tullattaasalerlunilu ippassaammat imi-gassartorsimalluni suli aalakuualaarluni. Kajumissutseqarnani takkuttalerpoq akissarsinermilu nalaani peqanngeqat-taartalerluni,” taama oqarpoq mittarfim-mi ingerlatsisoq. Larsip suleqataasa arlallit imigassartor-naveeqqullugu siunnersortarsimagaluar-paat, iluatsittarsimanagulli. Mittarfimmi ingerlatsisoq arlaatigut qisuariartariaqar-simavoq soraarsiinnarnissaalu isumaliuuti-gisarsimallugu.

”Arlaliulluta malugisinnaasimavarput ar-laannik ajortoqartoq. Suleqatai siuller-meerlutik uannut saaffiginnipput, Larsi isumaliuutigalugu. Imminummi paarisin-naajunnaangajassimavoq, suliffinilu sus-saaginnaaleraluarlugu. Iliuuseqapallattari-aqarsimavugut,” mittarfimmi ingerlatsisoq oqaluttuarpoq.

SaqqummiussiffigineqarneqMittarfiup ingerlatsisuata Larsi oqaloqati-giumasimavaa. Larsi suleqatiginnikkusus-simavoq imigassamik atornerluisarnera pillugu saqqummiussiffigineqarmat.

”Larsip nassuerutigaa imigassa-mik uereqqalluni nalusimanngilaalu ikiorneqarnissaminut katsorsarneqarnissa-minullu pisariaqartitsilluni. Periarfissippara siunnersorlugulu kommuunimut saaffigin-nissasoq ikiorsarneqaqqullugu. Tatigaara. Uannummi pingaartuuvoq sulisut tatiginis-sai, taakkumi suliffeqarfik ingerlatariga-mikkut. Sulisuuvoq pillammak misigisar-tooq suliaminullu pikkorissupilussuulluni.” Ajoraluartumik kommuuni ikiuisinnaasi-manngilaq.

AporfikTassani aporfeqalersimapput. Mittar-feqarfiup soraarsiinnanngikkuniuk katsor-sarneqarnissaanut akiliuttariaqalersima-vaa.”Apeqqut ajornakusoorsimavoq. Katsor-sartinneq akisuvoq kisiannili sulisuga ima isumalluarfigisimatigaara akiliunnissaa


aaliangiussimallutiga,” mittarfimmi inger-latsisoq oqarpoq, erseqqissaatigaalu aa-liangiineq immikkut pisartoq. Paasivaat eqqortumik iliuuseqarsimallutik ullumikkullu Larsi mittarfimmi sulisut pi-tsaanerpaat akornanniilluni.

Inernerit pitsaasutLarsip katsorsartinnera sapaatit akunneri arfinilinni sivisussuseqarsimavoq, saniati-gut ullormusiaqarsimalluni ittunilu oqalo-qatigiittarsimallutik sapaatit akunnerak-kaarlugit.

”Sulileqqinnikuuvoq, taamanikkuminngaan-niilli pimoorussinerulernikuulluni. Quja-masuutigaara naammassisimammat, ilu-aqutaasimaqimmammi. Ingerlatsisut allat kajumissaarusuppakka assinganik ilius-sasut, ajornartorsiut aqqusaassagalu-arunikku. Suleqatigiinnut pingaaruteqarto-rujussuuvoq tatiginninnermik takutitsinis-saq, kisiannili aamma pingaaruteqarpoq killeqqartoq nammineq nalunnginnissaa sulisullu piginnaasai eqqumaariffigalugit.”

”Imminummi paarisin-naajunnaangajassimavoq, suliffinilu sussaaginnaaler-

aluarlugu. Iliuuseqapallatta-riaqarsimavugut”

Sapaatip akunneranut 18-mut atatillugu Peqqis-sutsimut Attaveqarner-mullu Naalakkersuisoqarfik, nutaamik saqqummius-saqarpoq: Nittartakkakkut ‘Imigassaq pillugu misilit-sigit’.

Qanoq annertutigisumik imi-gassartortarnerlutit imigas-saq pillugu misilitsissummi takusinnaavat uani:

Peqqik.gl ‘Misiliguk: Imerpal-laarpit?’


Mittarfeqarfiit har oplevet et godt resultat, efter at have fået en medarbejder i alkoholbe-handling. Her fortæller en lufthavnschefs om at sende en medarbejder ud til behandling.

Det er ikke forbudt at drikke alkohol udenfor arbejds-tiden, det er en privat affære som enhver medarbejder i Mittarfeqarfiit har ret til. Hvis alkoholforbruget går udover arbejdspladsen eller vedkommendes arbejdsindsats, så skal lederen eller kollegerne reagere. Det kan være, at lederen selv har lagt mærke til medarbejderens misbrugsproblem eller det kan være at en kollega har henvendt sig personligt til lederen. Lederen er forpligtet til at give medarbejderen to valgmu-ligheder: enten at arbejde aktivt på at løse alkoholmis-bruget, evt. på afvænningsforløb, eller at blive afskediget. Følgende er et virkeligt eksempel fra en af Mittarfeqarfiits lufthavne, hvor et afvænningsforløb havde gode resultater.

For at beskytte medarbejderens privatliv, er kildens navn og stilling æn-dret.

LarsLars havde arbejdet som terminalarbejder i lufthavnen i flere år. Han trivedes godt på arbejdet og var dygtig til sit

”Han begyndte, at komme for sent næsten hver mor-gen og mødte ofte på arbejde sta-dig påvirket efter gårsdagens drik-keri.”

Når alkohol bliver et problem på jobbet

foto: colourbox.com




arbejde og som de fleste, kunne Lars godt lide at drikke til festlige lejligheder. Men det tog overhånd. Fra at drikke i weekend-er, blev det til hverdage og til sidst mist-ede han kontrollen over alkohollen. ”Han begyndte, at komme for sent næsten hver morgen og mødte ofte på arbejde stadig påvirket efter gårsdagens drik-keri. Han var demotiveret, når han var på arbejde og udeblev, når der var løn-ningsdage,” siger lufthavnschefen.

Flere af Lars’ kolleger havde forgæves forsøgt at hjælpe ham ud af hans al-koholmisbrug. Lufthavnschefen kunne ikke se passivt til, han vidste, at han var nødt til at reagere på situationen og overvejede flere gange at fyre Lars på stedet. ”Jeg var ikke den eneste, der kunne mærke, at der var noget galt her. Det var først og fremmest hans kollegaer, der henvendte sig til mig, fordi de var urolige for at ham. Han var tæt på at være ude af stand til at tage vare på hverken sig selv eller sit arbejde. Vi var nødt til at gøre noget” fortæller lufthavnschefen.

KonfrontationLufthavnschefen indkaldte Lars til en samtale, som var meget samarbejdsvillig, da han blev konfronteret med sit alkohol-misbrug. ”Lars indrømmede, at han var afhængig af alkohol og var klar over, at han havde brug for professionel hjælp. Jeg gav ham en chance og rådede ham til at henvende til kommunen for et afvænningsforløb. Jeg havde tro på ham. Det er meget vigtigt for mig, at have tro på de ansatte, for de er jo dem, der holder virksomheden i gang. Han var en erfaren medarbejder og rigtig dygtig til sit arbejde,” siger lufthavnsche-fen.

Desværre kunne kommunen ikke hjælpe Lars. Det gav lufthavnschefen en stor ud-fordring. Enten skulle lufthavnen afskedige medarbejderen eller selv betale for afvæn-ning. ”Det var et svært spørgsmål. Afvænningen er dyr, men jeg troede så meget på medarbejderen, at vi valgte at betale,” siger lufthavnschefen, der understreger, at

det altid vil være en individuel afgørelse. Det vidste sig, at være en god beslutning, og Lars i dag en af lufthavnens bedste medarbejdere, lyder det fra lufthavnsche-fen.

Positivt resultatAfvænningsforløbet varede i seks uger, hvor Lars fik sygedagpenge og holdt ugentlige møder med sin chef. “Han er begyndt at arbejde igen, og han er blevet mere engageret end tidligere. Jeg er glad for, at han har gennemført afvæn-ningsforløbet, for det har hjulpet. Jeg vil helt klart anbefale, at de andre lufthavnschefer gør det samme, hvis de skulle støde ind på det samme problem. Det betyder meget for de ansatte, at vise, at man har tillid til dem og det giver dem en fornemmelse af, at de vil kæmpe videre. Man skal stadig huske på, at der er græn-ser, og om den ansatte virkelig er kompe-tent nok,” lyder det fra lufthavnschefen.

”Han var tæt på at være ude af stand til at tage vare på

hverken sig selv eller sit ar-bejde. Vi var nødt til at gøre

noget”

I forbindelse med Uge 18 lancerer Departementet for Sundhed og Infrastruktur et nyt ’Test dig selv’ på peqqiks hjemmeside.

Du kan teste dit alkoholfor-brug ved at gå ind i:

Peqqik.gl ‘Test dig selv: drik-ker du for meget?’


Uani imerajuttuuneq pillugu takussutissat atuarneqarsinnaapput, pi-sortatigoortumik tunngavioreersut:

• Imigassartorsimatilluni silaaruttarneq

• Inuit allat- aapparisaq, qitornat, ilaquttat allallu – imigassamik atornerluineq pillugu eqqartuiniartarsimagaluartut, atuineq annikilleqqullugu

• Imigassartortarnini pillugu ilerasunneq

• Kisimiilluni imigassartorneq

• Imigassartortilluni imiinnaavilerneq, uninneq ajulerluni

• Pissusilersuutigisartakkat allanngoriasaarneri aalakoortilluni, kamannermik imminullu qiviarsinnaajunnaarneq.

• Isumaqatigiissutit eqquutsissinnaajunnaarlugit akisussaaffiillu avaqqutiinnartalerlugit, suliffimmi angerlarsimaffimmiluunniit.

Tunngaviit tamakkerlugit aatsaat pigigaanni isumaqanngilaq imerajuttuulluni, qanigisaasullu arlallit ilisarikkajussinnaasarpaat.

Najoqqutarisat: Mittarfeqarfiit Personalepolitik & www.danskmisbrugsbehandling.dk

aaliangersimasunik malunnaateqartarpoq, soorlu imminut nakkuti-

gisinnaajunnaarneq, pissaaleqineq kingunerlutsitsinerlu, suliffiup pit-saassusaanik akornutaasartut. Ilisarnaatit allanngorarsinnaasarput,

naammassisinnaassuseq pitsaavallaarunnaarsillugu, inortuikulalerneq, isumaq eqqoruminaassilluni, makitaneq suliffimmilu ajutoortalerneq.

Imigassamut uereqqaneq




har nogle ganske specifikke diagnosesymptomer, som kontroltab, trang og abstinenser, der er med til at svække kvaliteten i arbejdspladsen. Sig-

nalerne kan variere fra forringet arbejdspræstation, øget fravær, ma-nglende kvalitet, humørsvingninger, aggressivitet og arbejdsulykker,

der koster dyrt for både virksomheden og i privatfronten

Her kan du læse om de officielle kriterier, for tegn på alkoholisme:

• At der til tider er ting man ikke kan huske fra aftenen før, da man var beruset

• At andre – partner, børn, familie eller andre – har påtalt alkoholforbruget, og foreslået at man skærer sit alkoholforbrug ned

• At man til tider oplever dårlig samvittighed og skyldfølelse på grund af sit alkoholforbrug

• At man drikker alene

• At man har svært at stoppe igen, efter man er begyndt at drikke alkohol – og derfor ofte ender mere beruset end planlagt

• At man til tider skifter karakter når man er beruset – bliver negativ, påståelig og ubehagelig i sin kommunikation • At familie og pårørende oplever at den der drikker blive aggressiv og gå i forsvar, når man forsøger at tale om drikkeriet

• At man svigter aftaler eller har svært ved at opfylde de forpligtelser, der forventes af en på grund af alkohol – hjemme, på arbejdspladsen eller socialt

• At man har faste drikkerutiner, f.eks. hver dag efter arbejde, fast i weekenderne.

Man behøver slet ikke have alle ovenstående tegn for at der er tale om alko-holisme, men ofte vil specielt pårørende kunne genkende en del af disse.

Kilder: Mittarfeqarfiit Alkoholpolitik & www.danskmisbrugsbehandling.dk

Alkoholafhængighed



Timmisartukkut Nuummi eqqaanilu takornariarusuttorpassuupput. Siunissaq qanittoq AirZafari atorlugu Nuup eqqaanut takornariarnissaq ajornarunnaangajalerpoq. Tamanna AirZafarip piginnittaata Bente Biil-mann Larsenip piviusunngortikkusuppaa.

AirZafari ukiuni arlalinngulersuni Kulusumi, Ilulissani Kangerlussuarmilu angallassisuupput. Suliffeqarfeeraq aappariinnit Bente Biilmann Larsenimit uianillu Jens Ploug Larsenimit aal-larnisarneqarnikuuvoq. AirZafarip piginnittai Bente uialu Jens Ploug Larsen ulluinnarni Air Greenlandip timmisartuutaani Dash-7-mi tim-misartortartutut sulisuupput.Aallartinneranniik soqutiginninneq annertu-ngaarmat timmisartuussisarfeerannguaq taanna timmisartortartunik arlalinnik atorfinitsitsisari-aqarsimapput. AirZafari pingasunik timmisar-tuuteqarput Parte Navia type P68-nik taaguutillit takornariartitsinermut tulluarsakkat.

Takornariarnermi Kulusup Ilulissat Kangerlus-suullu eqqaani makku takornariarnermi takune-qarsinnaapput sermeq, umimmaat, arferit, iluliarsuit apeqqutaalluni suna takornariagassa-tut toqqarneqarnersoq:”Kangerlussuaq timmisartukkut takornariarfis-satut soqutigineqarnerpaavoq, takornarissat makku takusinnaavaat: Pinngortitaq, siku uuma-sullu,” Bente oqaluttuarpoq.Kisianni Bente una amigaataasoriuaannarni-kuuaa: Nuummi timmisartuussinerit. Siornatigut Air Greenland aqqutigalugu ajornannginnikuu-galuarpoq, takornarissanik timmisartuussisarneq kisianni ullumikkut qulimiguullit Nunatsinni uuliasiortunut attartortinneqarnikuupput:”Takornarissat Nuummut tikittartut eqqarsaati-

galugit pisoqarfiunngippallaarpoq. Takornarissat ilaat ullut qassikattaannaat Nuummiittarput allalli sap.ak. , qaammatiniluunniit arlallinni, Bente Biilmann Larsen oqarpoq nangillunilu: Nuuk illoqarfiuvoq pinngortitami kusanartor-suarmi inissisimasoq taamaattumik takornari-arneqarnissaminut periarfissarissaartariaqarpoq illoqarfimmut takornarissanik.Bentep nassuiaassineratut Nuuk allatorluinnaq takornariarneqarsinnaalissooq siornatigut peri-arfissaanikuunngitsunut.

Timmisartumik ornittagassat pilersaarusiorneqa-reersimalerput: Kangerluit,Narsap Sermia, Ka-pisillit tunuaniittoq sermeq, qooqqut, illoqarfillu qulaavaallugu. Oqaluttuarporlu takornarissap nammineq kissaateqaruni sumunngarnissi aal-iangersinnaagaa piffinni aalingersimasuni nangil-lunilu: ”Pinngortitaq Nuup eqqaanilu kusanaqigami.”Piviusunngorsinnaanera suli inissivinngilaq. AirZafari nunaminertamik Nuup mittarfiani tim-misartunut iniliornissaminnik qinnuteqaataat suli akineqanngimmat, timmisartuutumillu ataavartumik illorsuup iluani aaqqissortarnissaat pisariaqarluni: ”Timmisartut ingammik ukiuk-kut silamiitiinnarneqarsinnaanngillat. Massakkut misissuiffigaarput sumi sananeqarsinnaassaner-soq taamaattumik massakkorpiaq oqaatigisin-naanngikkallarparput qaqugu piareerumaarner-soq.”

AirZafari Nuummi


olieselskaber, der opererer i Grønland:”Der sker for lidt i Nuuk, når man tænker på de mange turister, der kommer om året. Nogle besøger Nuuk i et par dage, uger eller måneder,” siger Bente Biilmann Larsen og fortsætter: Nuuk er en stor by med en utrolig flot natur, der skal være en mulighed for at kunne tage på sightseeing, mens man besøger byen.

Ifølge Bente vil passagererne især have mu-lighed for at udforske Nuuk, fra de steder man normalt ikke har mulighed for at se. Flyruterne er nemlig allerede planlagt: Fjordsystemer, Nar-sap Sermia, gletsjeren der ligger bag Kapisillit, dale og over byen. Hun oplyser blandt andet, at passageren også selv kan bestemme sin egen rute indenfor bestemte områder og tilføjer: ” Naturen omkring Nuuk er jo så smuk.”

Men eventyret er ikke faldet helt på plads endnu. AirZafari skal nemlig først have en godkendt arealtildeling til en hangar i Nuuk Lufthavn, for at kunne vedligeholde flyvemaskinen: ”Flyve-maskiner kan ikke stå udenfor, især om vinteren. Vi er i gang med at undersøge, hvor hangaren kan stå, og vi kan ikke sige præcis, hvornår det er klar.”

AirZafari kommer til Nuuk

Der er stor efterspørgsel på turist-flyvninger over Nuuk. I den nærm-este fremtid får man mulighed for at flyve med AirZafari i området omkring Nuuk. Det satser indeha-veren af AirZafari Bente Biilmann Larsen på.

AirZafari har i flere år fløjet over Kulusuk, Ilulissat og Kangerlussuaq. Det lille firma blev startet op af ægteparret Bente Biilmann Larsen og kaptajn Jens Ploug Larsen. Indehaveren af AirZafari, Bente, og hendes mand Jens Ploug Larsen arbejder til dagligt som pilot for Air Greenlands Dash-7.Siden opstarten har efterspørgslen været så stor, at det lille luftfartselskab har anskaffet sig flere piloter. AirZafari operer med tre Parte Navia type P68 flyvemaskiner, der er specielt designet til sight-flyvning med turister.

Flyvningerne giver de besøgende og turister i Kulusuk, Ilulissat og Kangerlussuaq mulighed for at se byerne og fjorde oppefra, blandt andet gletsjere, moskusokse, hval og isfjelde, afhængig af hvilken pakke de køber: ”Flyvninger i Kangerlussuaq er den mest pop-ulære af dem alle. Der får turisterne mulighed for at se alt: natur, is og dyr,” fortæller Bente.Men for Bente, har der altid manglet noget: Flyvninger i Nuuk. Det har tidligere været muligt at leje en helikop-ter igennem Air Greenland, for at flyve turister over Nuuk, men i dag er helikopterne udlejet til



Ukiut aqqanillit AFIS-operatøritut Ilulissani sulereer-luni, 37-inik ukiulik Juaannguaq Broberg 2013-imi Sisimiunut nuuppoq. Sulisut kajumissarpai Mittar-feqarfimmi illoqarfinni allaniittuni misilittaaqqullugit. - Atorfimmi pikkorissutsimut siuariaataasarpoq, taama oqarpoq.

Juaannguaq Broberg Qeqertarsuarmi inunngorsimavoq aanaakkuminilu Sisimi-uni peroriartorsimalluni. Ukioq 2001-imi ilinniarnini naammassereerlugu Sisimiut mittarfiani suliffittaarsimasinnaanngilaq. Taamaammat Ilulissiarsimavoq, AFIS-operatøritut atorfittaani aallartisarniarlu-gu.”Novembari 2001-imili Mittarfeqarfimmi sulilerpunga, Narsarsuarmi AFIS-itut ilinniaqqaarsimallunga. Ulloq manna tikillugu AFIS-operatøritut timmisarto-qarfinni sulereersimavunga Sisimiuniit, avannaanut kimmullu sineriammiituni.,” Juaannguaq oqaluttuarpoq.

Sisimiuniuni sulilerneq Juaannguamut mersernarsimavoq, mittarfianimi sungius-sassarisimavai timmisartunik Dash-7-inik 8-nnangajannillu angallassisoqartarmat,

timmisartoqarfimmiit qulimiguulinnik tu-ristinillu angallassisartumiik allaanerusoq:“Maani Sisimiuni atortorissaarutit al-laanerupput, aporfiunngikkaluarlutilli unammillernarsimapput. Sulinermi pisarnerit sungiusimasanniit aamma allaanerupput, taamaammat sungiun-niaqqaassavakka. Qujanartumik marlun-nik pikkoreqisunik sungiusaasoqarpunga taakkulu assut ilitsersuillaqqipput.”

Juaannguarli kisimi unammillernartunik aqqusaagaqarsimanngilaq. Arnaatini Dina qitornatillu marluk ilagalugit Sisimiunut nutsersimapput. Arnaataa inunnik isu-maginnittutut ilinniarsimasuuvoq Ilulis-sanilu ullukkut unnuakkullu paaqqinnit-tarfimmi sulisimalluni. Paniat, Nivinnguaq, qulingiluanik ukiulik atuartuuvoq erneral-lu, Inuk, marlunnik ukiulik meeraaqqeriv-

Peroriartorfigisimasamiinuuneq nutaaq




immiittarluni. Sisimiunut nutsersimapput ilaatigut nutaanik misilittagaqarniarlutik inuttullu pissuteqarnera peqqutaanerpaasi-malluni, Juaannguaq Sisimiuni ilaqutaqa-reersoq paasissutissiivoq:

”Illoqarfimmut nutaamut sungiussinis-saq arnaatinniit qitornatsinniillu uannut ajornannginnerusimavoq. Ilagisartakkat sungiusimasagut qimattariaqarsimavagut, taakkullu soorunalimi aamma maqaasi-saqaagut. Arnaatiga meeqqanik sullissineq weekendinilu sulinngiffeqarneq sungiunni-arsimavai, meeqqattalli suli inuit- pissutsillu nutaat sungiunniagassaralugit. Ernerput ingerlaannaq ullukkut paaqqinnittarfim-miittaleraluarpoq nuannarisimanngimmaguli meeraaqqerivimmut nuutsipparput, taaka-niittarninilu nuannareqaa. Niviannguaq aamma illoqarfik suli sungiulluaqqaassavaa

atuaqatillu nutaat. Qujanartumik maan-nakkut ingerlalluaqaaq.”Ilaqutariit Broberg inuunerat allanngoriaru-jussuarsimagaluartoq, illoqarfimmi anginerulaartumi inuuneq nutaaq iluareqaat:”Sisimiunut nuulluni nuanneqaaq. Suliffim-mut nutaamut pilluni atorfimmi pikkoris-sutsimut siuariaataaqaaq, paasigakku ilin-niakkakka nutarsaqqittariaqarikka. Sulisut illoqarfinnut allanut Mittarfeqarfinni suli-leqqullugit kajumissarusuppakka, suliffim-mi paasisassat nutaat amerlaqimmata.”

Sisimiuni atortoris-saarutit allaanerupput, aporfiunngikkaluarlu-tilli unammillernarsi-

mapput

Juaa

nngu

aq 2

013-

imi m

eeqq

at il

agal

ugit.

Juaa

nngu

aq s

amm

en m

ed b

ørne

ne i

2013

.

“

“Juaannguup arnaataa ernerallu.Juaannguaqs kæreste med deres søn.


Juaannguaq Broberg blev født i Qeqer-tarsuaq og opvoksede i Sisimiut hos sine bedsteforældre. Efter han blev færdig med sin uddannelse i 2001, kunne han ikke få et job i Sisimiut Lufthavn. Derfor bosatte han sig i Ilulissat, for at starte sin karriere som AFIS-operatør.

”Jeg har været i MIT i siden november 2001, hvor jeg startede som AFIS-elev i Narsarsuaq. Indtil dags dato har jeg prøvet at arbejde i alle lufthavne som AFIS fra Sisimiut og nord over i vest-kysten,” fortæller Juaannguaq.

Tilflytningen til Sisimiut har været ud-fordrende for Juaannguaq, hvor han skulle vænne sig til en lufthavn med flere Dash-7 og 8 flyvemaskiner, fra en lufthavn hvor det mest er helikopterflyv-ninger og turistflyvninger:”Her i Sisimiut er udstyret anderledes, og

det gav udfordringer. Rutinerne er også anderledes, end dem jeg er vant til, så dem skal jeg også vænne mig til. Heldig-vis har jeg to dygtige instruktører, der er gode til at lære fra sig her i Sisimiut.”

Det var ikke kun Juaannguaq, der stod overfor svære udfordringer. Han havde sin kæreste Dina og begge deres børn med til Sisimiut. Hans kæreste er uddannet socialpædagog, der tidligere arbejdede i en døgninstitution ved børnehjemmet i Ilulissat. Deres datter, Nivinnguaq, på ni år går i skole, mens deres søn, Inuk, på to år går i vuggestue. De flyttede til Sisimiut for at prøve noget nyt og mest af personlige årsager, oplyser Juaannguaq, der i forvejen har familie i byen.

”Det har også været nemmere for mig at vænne mig til det nye sted, end det

Efter 11 år som uddannet AFIS-operatør i Ilulissat flyttede den 37-årige Juaannguaq Broberg i 2013 til Sisimiut. Han anbefaler an-dre at prøve at arbejde på en anden af Mittarfeqarfiits lufthavn.

Nyt liv i barndomsbyen




gjorde for min kæreste og vores børn. Vi har rejst fra vores vante omgivelser, og omgangskreds, som vi til tider savner. Kæresten skulle vænne sig til at arbejde med små børn og have weekend fri hver uge, og børnene skulle vænne sig til mange nye folk og indtryk. Den yngste fik plads i dagplejen med det samme, men han kunne ikke vænne sig til det, og heldigvis fik han hurtigt plads i vuggestuen, som han virkelig kan lide. Pigen skulle også bruge lidt tid på at vænne sig til ny by, nye skolekammerater, og efter tilvænningsperiode går det godt med hende nu.”

Trods den drastiske forandring i familien Brobergs liv, er de dog godt tilfredse med den nye tilværelse i den lidt større by med flere muligheder og nye mennesker:

”Jeg synes, det har været så fantastisk at flytte til Sisimiut. At komme til en ny arbejdsplads efter så mange år har givet mig et boost rent professionelt, da man opdager mange af de ting, man skal genopfriske. Jeg vil gerne anbefale andre, at prøve at arbejde andre steder i Mittar-feqarfiit, da man lærer mange nye aspek-ter i ens job.”

En legeplads er en legeplads, selv hvis der er -27 grader udenfor. Juaannguaq og Dinas børn i Kangerlussuaq.Pinnguartarfik pinnguartarfiuvoq, 27-nik issikkaluarpalluunniit. Juaannguaq Dinallu qitornai Kangerlussuarmi.

i Sisimiut er udstyret anderledes, og det gav udfordringer. Rutinerne er også anderledes, end

dem jeg er vant til.

“

“


Timmisartut ikaassisartut akinik appaarusupput

Sullissinasuarneq, am-masarfinnik sivitsuineq akikil-lisaaffigineqarnerlu. Tassaapput mittar-feqarfinnik atuaisar-tut, timmisartunik ikaassisartut pingaar-titaat. Tamanna Mittar-feqarfiit qanittumi misissuinerminni paasivaat.

Suliffiutillit arlallit tim-misartunik silarsuaq ta-makkerlugu ikaassuisarneq inuussutissarsiutigaat. Euro-pap Amerikkallu akunnerani timmisartunik ikaassitillutik amerlasuut nunatsinnut or-seriartortarput. Timmisartuaqqat amer-lanngikkaluartut kiffar-tuutissallugit assut soqutigi-naateqarput, Mittarfeqarfiit

misissuinermikkut aatsaat annertunerusumik kiffar-tuuttakkamik kikkorpiaa-nerat paasisaqarfigiinnarna-gu piumasaqaataat kalaallit nunaanni mittarfinnut mitsil-lutik paasiartulerpaat.

Attaveeqateqarnikkut im-mikkoortortaqarfiup marts/april 2014-mi, timmisar-tortartunik ikaassisartunillu suliffiutilinnik apeqqusiorluni paasisassarniorneq saniati-gullu oqaloqateqarneq inger-lateqqarmerpaat.

Nunarsuaq tamakkerlugu timmisartunik ikaassisartut suliffiutaat 24-t attavigisi-mavaat, taakkunanngulu qulit nunatsinni mittarfinnik atuikulasut pissarsiarinissaat iluatsissimallugu. Anguniagaq unaasimavoq, taamaattunik kiffartuus-siviit nunatsinniitillutik sorpi-aat piumasaqaatigineraat.

Paasissutissanillu anner-tunerusunik katersinissartik anguniarsimavaat Mittar-feqarfiit ilisimaniassaga-mikku timmisartunik ikaas-sisartunik amerlanerusunik aqqusaarneqartalernissaa anguniarlugu, sutigut iluar-sartuusseqqissinnaanissarlu-tik pilerinarsaariniassagunik paasisaqarfigerusullugu.

Quppernerup tulliani apeqqutit suliarisimasaat takuneqarsinnaapput, aki-neqareernerminni utertin-neqarput. Akissutit ataa-tsimut isigalugit inerneri aammattaaq takuneqarsin-naapput.

Paasisat soorlu makkuupput:

• Timmisartunik ikaassisarfiutillit pingaar-tinnerpaavaat ”Ammarsarfiit” kiisalu ”Suk-kasuumik sullinneqarnissaq”.

Pingaaruteqanngitsutut isigivaat ”Sunngiffimmi soqutigisat” kiisalu ”Nerisas-sat”. Tikkuussivoq, timmisartunik ikaassisarfiu-tillit/timmisartortartullu siullertut kiffar-tuunneqarnermik tungaatigut pissutsit pingaaruteqarnerpaatut isigigaat, nam-mineq sullissinermik qaavatigut sullinneqarnerminnut atatillugu.

• Kiffartuunneqarnerup iluani ”Akitsuutit” ”Sullinnasuarneqarnermiik” apeqqutaannginnerujussuusut/pingaarute-qannginnerujussuusut.

• Timmisartunik ikaassinermut atatillugu ingerlavissamik pilersaarusiornerminni nunanik/mittarfinnik aqqusaagassaminnik toqqaagaagamik isiginiartarsimavaat akigi-titat kiffartuussinerillu, taakkulu tunngavi-liisarsimapput/aaliangiisuusarsimapput toqqaanerannut.

Misissuinermi apeqqutinut akisassanut akissutit quliugaangata qulingiluat akisarsi-mapput ”Akit/Kiffartuussinerit” pingaarute-qartut mittarfinnik toqqaaniarnermi.

• Timmisartunik ikaassisarfiutillit qulaani pingaartitat taanillit saniatigut kiffartuus-sinerit ”oqinnerusut” soorlu ”Sulisut inus-siarnersut” kiisalu ”Internet” pingaartillugit.




Misissuinerup ersersippaa takorluukkatsi-gut ilisimariikannersimagipput timmisartunik ikaassisartut suut pingaartinneruneraat kif-fartuunneqarnerminnut atatillugu; sukkasuu-mik sullinneqarnissaq, ammarsarfiit, akit atoruminartut, teknikkikkullu atortorissaaru-tit nunani allanitulli ittut. Taakkartukkagullu tassaassapput siunissami kiffartuussassanut taamaattunut , sullissinitsinni pigisariaqakka-gut, Jens Lauridsen, direktøri taama oqarpoq.

Timmisartunik ikaassuinermi timmisartortar-tut periarfissaqarput ikummatissamik anner-tunerusumik sillimasersinnaallutik taamaalil-lutik nunatsinnut orseriartortariaarullutik. Akitigut kiffartuussinikkullu unammillersin-naanngoraluarutta ikummatissamik sillimma-seratik immaqa aqqusaarlutik maanga orsiiar-tortalersinnaagaluartut.

Jet Delivery Internationalimi timmisartortar-toq ima oqarpoq: ”Kalaallit-Nunaaanni mittarfimmik ammaaner-mi akitsuutit ajornartorsiutaanerpaapput. Am-masarfiit avataatigut minniaraanni ,mittarfiup ammartariaqarnerani akit qaffasingaarmata unammillerneqarsinnaanngillat, taamaalilluta eqaatsumik pinissaraluarput mattunneqartar-poq.

The Ferry Pilotimik piginnittumit timmisartor-tartuutigisumit Ben Zwebnerimit ilalerneqar-poq: ”Ingerlaarnitsinni mittarfiutisi ullut tamaasa akunnermik ataatsimik ammajaarnerusar-tuuppata akunnernillu marlunnik am-manerusarlutik uagutsinnut kiffartuussini-tsinni iluaqutaarujussuassagaluarpoq.

Piginneqatigiiffik Long Range Aviation ima isumaqarpoq: ”Kalaallit-Nunaanniinnikuuvugut 100 sin-neqalugit, orseriartorluta. Kalaallit-Nunaanni

orsussaq allanut naleqqiullugu 50 %-mik qaffasinneruvoq tassuunatigut imminut akilersinnaanerulertarpoq nammineq or-sussamik sillimateqarluni ingerlaaraanni Kalaallit-Nunaannut mittariaarulluni.

Teknikkikkut aningaasatigullu atukkat eqqaassanngikkaanni timmisartortartut nunarput miffigissallugu alutoreqaat. – Inuit sulisullu inussiarnersut pinngortitar-suarlu takorannersoq.

Timmisartunik ikaassisarfik suua? Timmisartunik ikaassisartut tassaapput timmisartunik assartortartut. Assersuuti-galugu Europaminngaanniit USA-mi tim-misartumik pisisoqarpat timmisartunik ikaassisarfiutillut tassaalertarput assar-tortussat. Timmisartut assigiinngitsut tamaasa ikaassinnaasarpaat uagulli maani sullittakkagut tassaanerusarput timmisar-tuaqqanik ikaasisut, orsertariaqarlutillu aqqusaartartut.

Mittarfeqarfiit takornarissanik timmisar-tuussisartut timmisartunillu assartuisartut naleqqatigiisippaat. Aqqusaartulli tas-saanerusarput timmisartortartut nam-mineq timmisartuutillit kisianni aamma Mittarfeqarfiit Canadamiik takornarissanik assersuutigiinnarlugu nammineq timmisar-tuminnik ingerlaartunik aqqusaarneqar-tarput. Uanili 2014-mi misissuinermi taamaattoq suliffeqarfiutillit kisimik paasi-niaaffigineqarput.


Timmirsartuussisartunut apeqqutit atorneqartut - inerneri:




Færgeflyvere vil have prisen ned

Hurtig betjening, flere åbningstimer og lavere pri-ser. Det er de vigtigste forhold for færgeflyvere, der besøger de grønlandske lufthavne. Det viser en undersøgelse, som Mittarfeqarfiit netop har foretaget.

En lang række selskaber lever af at fragte fly rundt om i verden. Mange af de mindre fly stopper i Grøn-land for at tanke op på den lange tur mellem Europa og Amerika. De er en lille men spændende gruppe af kunder, og nu er Mit-tarfeqarfiit blevet en del klogere på, hvem de er, og hvilke behov de har, når de besøger de grønlandske lufthavne.

I marts/april 2014 har kom-munikationsafdelingen gennemført en spørgeske-maundersøgelse og inter-views med piloter og ejere af færgeflyselskaberne. 24 internationale færgefly-

selskaber blev kontaktet, og ud af dem fik vi svar fra 10, som alle jævnligt benytter en eller flere af Mittarfeqarfi-its lufthavne. Målet var at finde ud af, hvad de forskellige selskaber efterspørger, når de benytter sig af vores lufthavne.

Formålet er, at skaffe et datagrundlag som Mittar-feqarfiit kan bruge til at tiltrække endnu flere færge-flyvere og gøre Mittarfeqar-fiits lufthavne til et mere attraktivt stop på ruten.

På forrige side ses det spørgeskema, som de ad-spurgte har sendt tilbage. Svarene herunder viser et

Det ses blandt andet at:

• Færgeselskabernes vigtigste præferencer er “Åbningstider” og “Hurtig service”.

De to mindst vigtige er “Fritidsak-tiviteter” og “mad”. Det peger på, at Færgeselskaberne/piloterne primært har fokus på de services, der direkte understøtter deres operationer. • Dette gælder også servicesiden, hvor eksempelvis “Lave afgifter” er mindre vigtigt end “Hurtig service”.

• Kombinationen af priser og servi-ces i de enkelte lufthavne er en af-gørende faktor i færgeselskabernes ruteplanlægning. 9 ud af de 10 ad-spurgte siger, at “Fees/Services” er vigtigt, når de vælger lufthavn.

• Færgeselskaberne vægter desuden to ”bløde” services som “Venligt per-sonale” og “Internet” højt.

gennemsnit af alle svarene. ”Meget af det, som under-søgelsen viser, bekræfter vores idé om, at færge-flyverne er mest optaget af de ting, som understøt-ter deres arbejde; hurtig betjening, åbningstider, lave priser og tekniske forhold, der svarer til det, de oplever andre steder.

Så det er ting, vi skal under-støtte fremover for denne type kunder,” siger direktør Jens Lauridsen. Han peger på, at færgepi-loter har mulighed for at in-stallere ekstra tanke i de fly de fragter, og dermed kan deundgå at lande i Grønland på vejen mellem kontinen-


terne. Hvis Mittarfeqarfiits priser og øvrige forhold bliver mere konkurrence-dygtige, så vil færgeflyverne måske vælge at lande her, fremfor at skulle installere ekstra brændstofsystemer i flyene.En pilot fra Jet Delivery In-ternational siger: ”Åbningsafgifterne i Grøn-land er vores største problem. De er så høje at vi ikke kan være konkur-rencedygtige uden for lufthavnenes åbningstid, og det går ud over vores fleksi-

bilitet.”

Han bakkes op af pilot Ben Zwebner, der ejer firmaet The Ferry Pilot: ”Hvis lufthavnene var åbne en time tidligere og to timer senere hver dag, så ville det gøre en stor forskel for vores operationer. ”

Fra selskabet Long Range Aviation lyder det: ”Vi har været i Grønland over 100 gange, og er det som regel bare for at tanke op. Prisen for flybrændstof

er i Grønland ca. 50 pct. højere end andre steder, og det betyder desværre, at det tit er billigere at udstyre flyene med et ekstra sæt tanke, så vi ikke behøver lande i Grønland.”

Ud over de tekniske og økonomiske forhold viste undersøgelsen, at piloterne er glade for at lande i Grøn-land. - Ikke mindst på grund af god og venlig betjening og de smukke landskaber.


Hvad er et færgeflyselskab? Færgeflyselskaber fragter fly. Hvis et firma i Europa køber et fly i USA, så vil det typisk være et færgeflyselskab, der får til opgave at transportere det. Færgeflyselskaberne påtag-er sig fragt af alle typer fly, men dem vi møder her i Grønland er typisk de operatører, som fragter små fly, der har brug for en optankning.

Mittarfeqarfiit definerer også turistfly som færgefly. Det er primært indenlandske piloter med eget fly, men Mittarfeqarfiit får også besøg af turister fra eksempelvis Canada, der kommer i eget fly. I den undersøgelse som Mittarfeqarfiit har foretaget i 2014 er det dog kun de kommercielle selskaber, der har deltaget.

foto: ‘Ferry flight route’www.contractpilot.wordpress.com



Oqarasuaatitigut nutaaliornerit eqqunneqangajalerputOqarasuaatitigut nutaaliuut ISERFIK eqqunneqangajalerpoq. Tele ulapilerut-torpoq piareersaalluni. Nuuk Paamiullu piareeqqapput tulliattut Tele Aasiaat mittarfianeeqqammerpoq Qasigiannguillu heliportiani piareersaanerminnut atatillugu. Naatsorsuutigaat Junip 20-ani 2014-mi tamarmik piareerlutik ato-riaannanngorsimassasut Iserfimmut nooreerlutik.

Qaammatit arlalialunnguit qaangiuppata Mittarfeqarfiit ataatsimut normutaassaat 70 16 00 atuutilissooq. Sian-erniarnermi aqqutit periut-sillu allannguuteqangaatsi-assapput sungiunniagassariligassa-gut. Immikkoortortaqarfiit tamaavimmik normutaas-sapput. Normutoqqamut sianertut toqqaannartumik Mittarfiup Ittuanut aqutsisuunermul-luunniit nuunneqartassap-put.”Oqarasuaammik tigusinis-satsinnut pineqartunullu nuussinnissatsinnut atu-garissaarnerujussuanngor-tussaavugut periarfissaris-saarnerulertussaallutalu,”Ole Lindhart oqarpoq.

Allannguutinut ilaassooq sianernermi toqqagas-saqalernera. Sianernermi siullermi oqaatsinik , immik-koortortaqarfimmik kiisalu mittarfimmik toqqaaso-qarsinnaalissaaq.”Ullumikkut oqarasuaam-mik paarsisup tigusarpaa nutaassami inuk sianertoq nammineq toqqartuil-luni oqaluukkusutaminut apuussinnaavoq toqqaan-nartumik. Taamattaaq Air Greenland-imut Air Island-imulluunniit sianeraluit pif-fissaajaataajunnaassapput.

IT-afdelinngimiik oqaatigaat taannartaannaaluunniit kuk-kusumik sianernerit tigusari-aarunnerat pitsannguutinut ilaasoq.

IP-oqarasuaatinik taaguu-tilinnut atuineq digitalimik aqunneqarami iluaqaaq. Periarfissanik nutaanik ammaavoq. Assersuutitut taasinnaavarput misis-sorneqarmat systemi taanna aamma Nuummi Mittarfim-mut isilernermi isissutitut atorsinnaanersoq.

”Isissutissatsinnik kodeqas-suugut oqarasuaallu aqquti-galugu tamanna ingerlan-neqassooq. Sillimaniarnikkut inuit kikkut isaanerannut nakkutilliini-arnikkut pitsannguuterujus-suussooq. Piffissaajarun-naassallutalu pulaartunik ornitaannut ingerlatsiner-nut,” Jens Lauridsen oqar-poq.

Telefonslusi tassaavoq sianertut immikkoortortamut aaliangersimasumut attaveqarniaraangata, imminut kiffartuullutik nuutsitsisarfiat.



Mittarfeqarfiits nye telefonsystem og hovednummer 70 16 00 er på plads i hele organisationen i løbet af næste par måneder. Det medfører en række ændringer i den måde, vi alle sammen bruger telefonerne på. Alle får nye numre, og lufthavnenes gamle hovednummer vil blive viderestillet til lufthavnschefen eller driftslederen.

”Vi får en meget større fleksibilitet til at kunne omstille og viderestille,” siger Ole Lindhart. En af de største forandringer bliver, at Mit-tarfeqarfiit får en telefonsluse. Alle opkald på det nye hovednummer dirigeres gen-nem slusen, hvor man først vælger sprog, derefter afdeling og lufthavn.

”Telefonslusen vil overflødiggøre næsten al den omstilling, som vi i dag bruger meget

arbejdskraft på. Den vil også sortere alle de opkald fra, som skulle have været til Air Greenland eller Air Iceland. Det kommer til at spare tid, at vi automatisk afviser de mange forkerte opkald,” lyder det fra IT-afdelingen. Fordelen ved at gå over til IP-telefoni er, at samtaler transmitteres digitalt. Det giver nye muligheder. Eksempelvis arbejdes der på, at bruge telefonsystemet i Nuuk som adgangs-kontrol på hovedkontorets yderdøre.

”Vi vil kunne åbne for indgangsdøren via te-lefonen til hovedkontoret ved at indtaste en kode. Det vil give os en større sikkerhed og mere kontrol med, hvem der kommer i huset. Samtidig kan vi spare den tid, vi bruger på, at gæster skal modtages og vises hen til den person, de skal mødes med,” siger Jens Lauridsen.

Det nye telefonsystem Iserfik er godt på vej. Tele er i gang med at eta-blere de nødvendige forbindelser, opsætte routere og tilslutte telefoner. Paamiut og Nuuk er kommet på løsningen, og Tele har allerede været ude i lufthavnen i Aasiaat og heliporten i Qasigiannguit. Det forventes, at alle lokationer er flyttet over på Iserfik per 20. juni 20

Nyt telefonsystem på vej

Telefonsluse er en omstilling, hvor folk der ringer ind og bliver viderestille via selvbetjening, til en bestemt afdeling eller person.



Mittarfeqarfiits raritetskabinet

Hos IT-afdelingen er der sådan en ting. En kuffert på IT-Chefens kontor inde-holder, hvad der må være Mittarfeqarfiits første bær-bare computer. Bærbar er en tilsnigelse, for tingesten er rettere bugserbar. Der er tale om en Toshiba T3200, som har tilhørt den tidligere direktør Jesper Juhl - og den virker.

Den er tung som en sæk mursten, 8,5 kilo, men i 1987 må den have føltes som et dun. Den officiele re-klamekampagne for compu-teren dengang lød: “Større er ikke altid bedre,” og den blev markedsført som “The Spac-esaver” - pladsbespa-reren. De fysiske dimensionerne lyder: 40cm X 40cm X 10cm.

Specificationer var efter datidens målestok impone-rende: 40 MB harddisk, 1 MB Ram kunne udvides til hele 4 MB Ram og superhot var det indbyggede modem, der tillod adgang til andre com-putere via telefonnettet.

Den store kasse indeholder også et floppydrev og mu-lighed for udvidelse med eksterne enheder som ekstra floppydiske og som noget helt nyt: man kunne tilslutte mus. Det var alligevel for moderne for Mittarfeqarfiit, der er ingen tegn på at der nogensinde har været tilsluttet en mus til Jesper Juhls T3200.

Softwaren var også mo-derne. Via en DOS-menu kan

Mittarfeqarfiit har 122.814 kvadratmeter under tag. Det er mange bygninger, og inde i dem er der mange sære ting. Nogle gange bliver der åbnet en gammel kasse og fundet sager, der har en speciel historie eller som bare er underlige.

man starte Windows 1.1 op og vælge mellem en række programmer. Der er et økon-omisystem, et database-program og en af de første udgave af Microsofts kontor-pakker, Works. Til tekstbe-handling var der installeret Wordperfect.

Computeren bliver passet godt på i IT-afdelingen, og den kan vises frem til særligt interesserede.

I næste udgave af Puilasoq har vi endnu et teknisk vid-under fra gamle dage.

- Andre forslag er meget velkomne.

“High resolution EGA compatible gas plasma with variable contrast and variable brightness. Can display up to 4 gray scales. Display can also support CGA, Hercules, and 640 by 400 resolution. Maximum resolution supported is 720 by 400.” - Toshiba



Pisortap akisussaaffia suliassaalu

Ukiuni kingullerni anguniagaasimavoq Mittarfeqarfiit immikkoortut tamarmik pisortaasalu oqartussaaqataalernerunissaat akisussaaffeqarnerulernissaallu annertusarneqarluni annertuumik pingaartinneqassasoq. Ukioq kingulleq martsip qaammataagaa mittarfiit pisortaasa naapinneranni periut-sinik nutaanik eqqussisoqarpoq pisortanut ulluinnarni aningaasatigullu aqu-tsinikkut akisussaaffiit annertusarneqarlutik mittarfeqarfimmut tamarmut atuuttunik.

Allannguinermiik massak-kumut misilittakkat tunnga-vigalugit pisariaqartinneqar-poq suli mittarfiit pisortaasa akisussaaffiinik oqartus-saaffiinillu suliassaanillu er-sarissaanissaq ingerlatsinik-kut direktørip siornatigullu immikkoortortani aqutsisut suliaannut sanilliullugit.

Taassuma malitsigisisaanik ukioq manna martsimi mit-tarfiit pisortaasa naapeqa-tigiinnerminni sammisima-vaat mittarfiit pisortaasa sulinerminni inissisimaffii, akisussaaffii suliaallu taamaalillugit ersarissarlu-git ingerlatsinikkut pisor-tap suliaanut akisussaaffiit kaputartuuttarnersut paasi-

niarneqarpoq. Suli alloriaq-qillutik allaqqissaarsimavaat ersarissumik atorfigisaminni sorpiaat suliassamissut akisussaaffigineraat tama-rmillu atorfiit immikkuuti-taarlugit allattorneqarput suliassaasa suuneri ersaris-sumik allattoqqissaarneqar-lutik atorfiillu pigisaasa taaguutaat aamma tassunga atatillugu allanngortinneqar-put. Mittarfiit immikkoortor-taqarfiini pisortatut atorfil-lit Mittarfiup Pisortaanik Immikkoortortaqarfinnilu Ataqatigiissaarisutullu taa-guuteqalerput. Taaguutaata allanngornera-nut pissutaavoq nalornisigi-neqassanngimmat suliaat

aqutsinermut tunngana-tik ataqatigiissaarinermut tunngassuummata. Immik-koortuni ataqatigiissaarisup suliassaasa ilagivaat ilisi-masanik sulianillu piffimmi akisussaaffimmini ataqa-tigiissaarinissani akimor-lugillu mittarfinnut allanut aamma siammarterinissani. Taakku saniatigut aamma, qullersaqarfimmiik piler-saarusiortoqartillugu immik-koortortaqarfiit akimorlugit ingerlanneqartussanik aam-mattaaq tassani , ataqa-tigiissaarisutut inissisimas-sagami.

Akisussaaffiup annertu-ninngornera ilutigalugu , ataqatigiissaarisup Mittar-



Mittarfiit ima agguataarneqarsimapput immikkut tamarmik ataqatigiissaarisumik

Mittarfiit ujaraaralersukkat Nerlerit Inaat, Kulusuk, Qaanaaq Torben Larsen Qaarsut

Mittarfeeqqat Upernavik, Maniitsoq, Paamiut, Storch Lund Aasiaat, Sisimiut

Mittarfiit akunnattut Ilulissat og Nuuk Hans Christian Lyberth

Mittarfiit anginerit Kangerlussuaq og Narsarsuaq Rita Müller

Immikkoortortaqarfik Mittarfiit Piffimmi ataqatigiissaarisoq

feqarfiit qullersaqarfianut toqqaannarneru-sumik attaveqalerneranik, kinguneqassam-mat. Mittarfinni pisortat toqqaannartumik attaveqalissapput siornatigut sulisunik al-lanik aqqusaagaqaqqaartarsimagaluarlutik. Qullersaqarfimmi allannguut tassuunatigut unammillernartoqalerpoq ingerlatsinikkut pisortaq apeqqusiinerusussanngussagami suliassat sorpiaat nammineq akisussaaffigi-nerlugit immaqaluunniit piffiit namminneq

iluminni suliarisinnaassaneraat imaluun-niilli immikkoortortani ataqatigiissaari-sup akisussaaffigissanerai naliliiffigisus-sanngussagamigit. Atorfiit taaguutaannik allannguinerup kiisalu qullersat oqallise-reernerisa kingunerisaanik ersarissaaso-qarpoq suliassat akisussaaffiillu sumiin-nersut tassanngaanniillu ilisimasanik ilikkakkanillu avitseqatigiinnissamut nukiit saatinneqarput mittarfinni immikkoortor-taqarfinnilu tamani.

Atorsaasumik ataatsimeeriaaseqalernissaqMittarfeqarfinni pisariaqartitsisoqarpoq attaveqatigiinnikkut ilisimasa-nillu avitseqatigiinnikkut mittarfiit akunnerminni imminnut tunioraassin-naanissamut ammaanneqarnissartik qulakkeerusukkaat taammaattumik ingerlatsinikkut aqutsisoqarfimmiik isiginiarneqarpoq atorsaasumik naleqartitanillu nassaarfiusinnaasumik pilersitsinissaq anguniarlugu ataatsimeeqatigiittarnissanik pilersitsisoqarnissaa.

Mittarfeqarfiit ilisimasanik avitseqateqarnis-saminnik assut pisariaqartitsipput. Piffinni assigiinngitsuni ajornartorsiutit ataasiusin-naasarput taamaattumik avitseqateqarnis-saq aaqqiissutaasinnaasunik pisariaqarpoq. Ataavartumik ataatsimeeqatigiittarnissap nassaarineqarnissaa ujaasiffigineqarpoq. Si-ammarsimanitsinnut ataatsimiittariaatsimik tulluartumik nassaarniarnissaaq unamminar-poq.

Nunap sananeqaataa eqqarsaatigalugu ataatsimiinnerit oqarasuaatikkut ingerlan-neqartariaqarmata ajornartorsiorfioreerpoq tassuunatigut – teknikkikkut oqaloqatigiin-nerullu tungaatigut. Tamannarpoq mittar-feqarfiit pisortaasa oqallisigivaat naapeqa-

tigiinnerminni kingullermi ersarissumik ataatsimiittarnissat ilusissasalu qanoq it-tuunissaat eqqartorlugu. Misileraaniarlutik aaliangersimapput ataatsimiissutissanik qulequtsiisoqartassasoq imaqarniliortoqarl-unilu taamaalinikkut eqqartorsimasat toqqorneqartassammata.

Mittarfeqarfiit pisortaat Niels Grossenilu siumut isigisumik pilersaarusiorput naleqar-titanik nassaarfiusinnaasunik tamanullu pissarsiffiusinnaasunik ataatsimeeriaatsinik pilersitsisoqassasoq. Anguniagaavoq qulakkiissallugu isumasio-qatigiittarnerit avitseqatigiittarnerillu mittar-feqarfiit akunnerini ilumut pisassasoq.


Lufthavnschefens ansvar og opgave


Mere selvbestemmelse og større ansvar til de enkelte lufthavne og lufthavnschefer har stået højt på dagsordenen de seneste par år. Ved lufthavnschefmødet i marts sidste år blev en ny struktur for lufthavnene gennemført, som lagde et større ledelsesmæssigt og økonomisk ansvar ud.

Organisationsændringen sidste år har medført et behov for tydeliggøre lufthavn-schefernes rolle, ansvar og opgaver i forhold til driftsdirektøren og de nu tidligere områdechefer.

Dette har medført at ledelsesgruppen på lederseminaret i marts i år har gennemgået lufthavnscheferne roller, ansvar og op-gaver, så det blev helt tydeligt for alle, hvor grænsefladen mellem de enkelte opgaver og ansvar ligger f.eks. i forhold til driftsdirektø-rens. Det resulterede i at alle luft-havnschefer har fået en ny stillingsbeskri-velse og områdecheferne har fået en ny titel.

Områdechefernes stillingsbetegnelse vil fre-mover være Lufthavnschef og Områdekoor-dinator. Navneskiftet skal afspejle, at deres rolle ikke er ledelse, men koordinering. Rol-len som områdekoordinator omfatter bl.a. koordinering af viden og bedste praksis i sit område og på tværs til de øvrige lufthavne.

Derudover har områdekoordinatoren også en funktion som tovholder i forbindelse medtværorganisatoriske projekter, der igang-sættes fra ledelsens side.

Det større ansvar giver en mere direk-te adgang til Mittarfeqarfiits ledelse for lufthavnene. Lufthavnscheferne skal ikke gå gennem det led, som tidligere hed en regionschef eller områdechef. Det giver samtidig udfordring-er på hovedkontoret, hvor driftsdirektøren udfordring bliver at være skarpere til at vurdere, hvilke opgaver, der hører under ham selv, og hvilke der bør løses lokalt eller via områdekoordinatoren.

De nye stillingsbeskrivelser og ledersemina-rets drøftelser ledte til en fornyet klarhed over opgave og ansvarsfordeling samt en større fokus på vidensdeling lufthavnene og områderne imellem.


Lufthavnene er opdelt i følgende områder med hver deres områdekoordinator:

Mere effektiv mødekulturDer er et behov for at sikre bedre og mere kommunikation og vidensde-ling mellem lufthavnene, hvorfor der er fokus på etablering af effektive og værdiskabende møder i driften.

Lufthavnene har et stort behov for vid-ensdeling. Mange steder er udfordringer de samme, og løsninger i den ene lufthavn kan bruges i den anden. Det skal løbende møder hjælpe til med. Men det er en ud-fordring at finde de rette mødeformer. På grund af geografien er møderne nødt til at blive afholdt over telefon og det giver yderligere vanskeligheder - både teknisk og kommunikationsmæssigt. Derfor tog lufthavnscheferne fat i at sætte nogle klare mål for møderne og definere, hvordan

de skal afholdes ved sidste lederseminar. Eksempelvis vil de eksperimentere med en mere præcis dagsordnen og metoder til at arkivere referater, så erfaringer bliver gemt. Lufthavnscheferne og Niels Grossen vil fre-madrettet have fokus på at sikre værdiska-bende møder i driften, så tiden bliver brugt konstruktiv og alle deltagere får noget ud af det. Målet er, at sikre en bedre og mere målrettet kommunikation og vidensdeling i og mellem lufthavnene.


Grusbanelufthavne Nerlerit Inaat, Kulusuk, Qaanaaq Torben Larsen Qaarsut

Små lufthavne Upernavik, Maniitsoq, Paamiut, Storch Lund Aasiaat, Sisimiut

Mellem lufthavne Ilulissat og Nuuk Hans Christian Lyberth

Store lufthavne Kangerlussuaq og Narsarsuaq Rita Müller

Område Lufthavne Områdekoordinator


Aasaanerani inuit amerlanerit feriartar-put kiattunut anga-lallutik, illoqarfinnut tikeraarlutik asimu-karlutilluunniit.

Piffissaq tamanna Mittarfeqarfiup tassa ulapinnerpaaffia, aasaanerani sunngiffik aallartilersoq inuillu sulinngiffeqarallaler-lutik.

MIT-imi sulisut aper-sorsimavagut aasaru sumi feriassanersut.

Med sommer hører ofte sommerferie og rejser, hvad enten man er til storbyferie, charterrejse eller tage til fjorden.

Det er Mittarfeqar-fiits travleste periode, sommerferien står for døren, og det er tid til årets store ar-bejdsafvænning.

Vi har adspurgt me-darbejdere fra MIT, hvad deres feriedesti-nation er.

AASARU sumi feriassavit?

hvad er din FERIEdestination?


Kristine Lund, Narsar-suaq, allaffimmi aqut-sisoq:

“Uanga feriartussaavun-ga maajip 15-ianiit 30. maj ilanngullugu. Nar-sarsuarmiit angallam-mik Nuuliartussaavugut ernutarput Nukappiaraq apersortinneranut na-juuffigiartorlugu, qilanaar-naq.Taava julimi feriaqqissuu-gut, erngutarput anga-julleq Niviarsiaraq aper-sortissagami. Angallam-mut angalaqattaassaagut, asimut unnuiartortarluta uunartumullu ingerlasus-saalluta ilaquttagut tike-rariarpata.”

Kristine Lund, Narsar-suaq, kontorleder:

“Jeg skal på ferie fra d. 15 maj til d.30. Vi skal sejle fra Narsarsuaq til Nuuk for at deltage i vores barnebarns, Nukappiaraq, konfirma-tion, det glæder vi os rigtig meget til.Derefter skal vi på ferie igen, hvor vi så også skal til vores andet barnebarns konfirmation. Jeg regner med at vi kommer til at se-jle rigtig meget til sommer når vores familie ankom-mer til Narsarsuaq.”

“Illoorariit apersortittussat mikisuullu-tik. Timmiaaqqamik malersuisimagalu-arlutik tingisoorsimasut”


Sulilerfik - soraarfikTiltrædelser - fratrædelser

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de

skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på

Nasiffik.

... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfim-

mi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu

nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut

atorfinissimanersut, sumilu illo-qarfinni

Sulilerpoq - Tiltrådt

Soraarpoq - Fratrådt

Isabella W. KilimeRekruttering:Henning Lund

Tasiilaq

Narsarsuaq

Rengøringsassistent

AFIS-operatør

16-04-14

16-05-14

Arvid ThastumJens Hendrik EgedeDaniel Jensen

KulusukKangerlussuaqKulusuk

KioskpasserMekanikerMekaniker lærling

16-05-1401-06-1424-04-14


Arvid Thastum - Soraarninngortoq/ Pensioneret

Arvid Thastum har arbejdet i Kulusuk Lufthavn siden 1989 og var flyveplads chef det samme år fra 1. sep-tember, til 1. Jan 2001. Da MIT selv valgte at passe ki-osken i Kulusuk lufthavn fra den 1 jan. 2012 blev Arvid ansat som kioskpasser.

Han har nu valgt at gå på pension, og hans sidste arbejdsdag i Kulusuk bliver den 16 maj.

Vi ønsker Arvid held og lykke med hans otium i Danmark og takker for ind-satsen gennem årene.

- Lufthavnschef Torben Larsen og Mittarfeqarfiit.

Arvid Thastum Mittarfik Kulusummi sulilersimavoq 1989-imi, ukiorlu taanna septembarip aallaqqaataaniit januaarip aallaqqaataanut 2001-imi aqutsisuusimalluni. Kulusummi kioski Mittarfiup ingerlatarilermagu, januarip aallaqqaataani 2012-imi Arvid pisiniartitsisutut atorfi-nippoq.Maannali soraarninngulerpoq maajillu 16-iani kinguller-paamik sulissalluni.

Arvid ingerlalluarnissaanut kissaapparput qujallutalu ukiorpassuarni suleqataasi-maneranut.

-Mittarfimmi aqutsisoq Tor-ben Larsen aamma Mittar-feqarfiit.

Qaanaaq ICAO: BGQQJesper Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Aasiaat ICAO: BGAABo Qvist, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Paamiut ICAO: BGPTBrian B. Hjortborg, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Nerlerit Inaat ICAO: BGCOPoul-Jan Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Sisimiut ICAO: BGSSBo Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Narsarsuaq ICAO: BGBWStorch Lund, Airport/Area Manager, Regional AirportsTlf.: +299 [email protected]

Qaarsut ICAO: BGUQIb Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Maniitsoq ICAO: BGMQMads Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Kulusuk ICAO: BGKKTorben Larsen, Area Manager, GravelrunwaysTlf.: +299 [email protected]

Ilulissat ICAO: BGJNHans Lyberth, Area Manager, Larger Regional AirportsTlf.: +299 [email protected]

Nuuk ICAO: BGGHJimmy Gudmandsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Kangerlussuaq ICAO: BGSFRita Müller, Area ManagerTlf.: +299 [email protected]@mit.gl

Heliport

Airport

Town

Ittoqqortoormiit Nerlerit Inaat

Kulusuk

Nanortalik

Qaqortoq

Ivittuut

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut Kangerlussuaq

Kangaatsiaq Aasiaat

Qertarsuaq

Narsaq

Narsarsuaq

Tasiilaq

Qasigiannguit

Illulissat

Qaarsut

Upernavik

Qaanaaq

Pituffik (Thule Air Base)

Uummannaq

CONNECTINGGreenland!

Don’t hesitate to contact one of our Airport or Area Managers.

Together, they operate the 13 air-ports and 46 heliports that make up the most effective and reliable avia-tion infrastructure possible.

Upernavik ICAO: BGUKCarsten R. Thomsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Documents

Puilasoq 12