Puilasoq 13

Mittarfeqarfiits personalemagasinMittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

01| August 2014

Aqutsisoqarfik: Allannguinissamut

piareersimaneq

Nutaarsiassat:Qaarsup mittarfiani misigisat

Uummannami mittarfik

5-5-5 Aningaasaqarnermut

imm. pissutsit allanngortut

IT-mit nutaarsiassat

Leder: Omstillingsparathed og

politisk medvind

Nyheder: Qaarsut

Heliporten i Uummannaq

5-5-5 Nyt rolle for økonomiafd.

IT nyt

Billedserie:

Qaarsut/Uummannaq

Assit:

Qaarsut/Uummannaq

EN GOD START

KOLOFON

Redaktion og produktion:Hans Henrik LichtenbergSara Kristine Jakobsen

Udgivet af:Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

Forside: Qaarsut Lufthavn

Næste side: Søredningskursus i Ilulissat

KOLOFON

Aaqqissuisoq allattorlu:Hans Henrik LichtenbergSara Kristine Jakobsen

Saqqummersitsisoq:Mittarfeqarfiit

Saqqaa: Mittarfik Qaarsut

Qupp. tullia: Ilulissani immakkut annaassiniaanermi sungiusartut

Aallartinneqpitsaalluinnartoq

03APRIL 2013 | PUILASOQAUGUST 2014 | PUILASOQ 13

04 Aquatsisorqarfik: Allannguinissamut piareersimaneq

06 5-5-5 Aningaasaqarnermut Imm. pissutsit allanngortut

12 Napparutaasaq Kangerlussuarmiittoq 60-iliisoq

19 Uummannami mittarfik

26 Qaarsup mittarfiani misigisat

32 Kastrupimi nassatat avataaniit misissorneqassapput

38 Finn oqaluttuartillugu

39 Qarasaasialerinermut ilinniarneq aallartisaleruttorpoq

44 IT-mit nutaarsiassat

48 Kujataani heliportit nutarteriffigineqartut

50 Sulilerfik- soraarfik

05 Leder: Omstillingsparathed og politisk medvind

08 5-5-5 Ny rolle for økonomiafdelingen

13 Vejviserskilt fylder 60 år

14 Uummannaq

22 Qaarsut

34 Tjek ind i Kastrup og få håndbagagen screenet i Indien

36 Finns tur

39 Computerlæring i fuld gang

44 IT nyt

46 Opgradering af heliporte i syd

50 Tiltrædelser- fratrædelser

MARTS 2014 | PUILASOQ

Imaqanerliornera| Indhold

04 PUILASOQ 13 | AUGUST 2014

Aqutsisoqarfik | Leder

Allannguinissamut piareersimaneq politikkikkullu oqartussanit tapersersorneqarneq

Aasaanera malunniuteqqavoq, sumi tamaani pisoqarfiuvoq. Piffissaagallartillugu iluarsartuusse-qqinnissat pilersaarusiukkallu allat piviusun-ngortiterneri pisussanngorput, ukiortinnagu pia-reereersimassagutta. Piffissaq sivisooq atorlugu namminerisatsinnik pilersaarusiukkatta saniatigut Namminersortut suliffissaaleqineq akiorniarlugu pilersaarusiaannut ikorfartueqataasussatut ulap-puseruttorpugut. Kingullermut taasatsinnut 17,7 mio. kr.-nik tapiiffigineqarsimavugut aserfallas-simasunik iluarsaattuussinissamut siunertamut atugassanik. Soorlu taasinnaavagut igalaanik taarsersuinerit, eqqakkanik aqqusiornerit, Kanger-lussuarmi ikuallattoqalernerani atortorissaarutinik iluarsartuussineq kiisalu Kulusummi Kangerlussu-armilu nutaanik erngup aqqusiornerit ingerlanne-qartussaallutik.Sammitinneqartussat tamakkiisumik ukioq-manna tamarmik naammassineqarnissaat piviusunngor-niarpasipput.Iliuusissatut qinernikuusarput NALINGA pissusis-samisoortumik siunertani malillugu ingerlavoq. Massakkorpiaq inaarsarparput alloriarnissat kingulliit soorlu aningaasaqarnermut aqutsinerup iluani periusissat nutaat kiisalu Mittarfeqarfin-ni piginnaanngorsarnissamik pilersaarusiorneq aallarnerlutigu , tamaasalu ersarissaaffigalugit. Iliuutsimut inaarsaanissarput augustip ingerlane-rani pinissaa naatsorsuutigaarput. Taamaalereerpat piviusumut tutsinnissaa tul-linnguutissooq, piviusunngortitsinissarput piler-saarusiagut aallarnerlugit.Namminersortut allaffissornikkullu qullersaqarfiit suleqatiginerini oqaloqatigiittarnitta takutippaat Mittarfeqarfiit tapersersoraatigut toqqakkagullu

iluarisimaaraat isumaqatigalutalu. Unneqqaris-sumik immitsinnullu apeqqusiilluta pisimavugut pisariaqavissumillu allanngortittarialinnik tik-kuaasimalluta. Kalaallit-Nunaanni periuserput immikkuullarissuuvoq tassami immitsinnut ammasumik isornartorsiorsinnaassuseqaratta uppernarsaatitaliisinnaallutalu sanngiiffitsinnik ersertitsisumik. Tupaallatsitsinermik nassataqaannarani politikkikkut suliffeqarfiuter-put suleqatissatut soqutiginnittoqalerneranik nassataqarsimavoq.Ajoraluartumilli angallattut ikinnerulernerat malugisinnaavarput. 2014-ip aallartinnerani 2013-imut naleqqiullugu 3 %-imik appaallas-simavugut, uffa massa ukioq taanna aamma iluatsitsiffiuallaanngeruttortoq. Ineriartorneq tamanna isiginngitsuusaagassaanngilaq, kisi-miilluta aamma allanngortissinnaanngilarput takornarissanut orniguttartunut tunngassute-qarlunilu inuiaqatigiinni aningaasanut kaaviiaar-tunut tunngammat. Akerlianilli allannguineq unaasariaqassooq suliffeqarfiutitsinni piffissamut piviusumut tulluarsaaneq angallattut ikilineri ilutigalugit aningaasartuutitsinnik uagut aamma ikilisaasariaqassagatta.Allannguinissamut piareeqqasariaqassaagut ingerlatsinikkut pissutsinik allanngueriaannaallu-ta aningaasaalatsittoqariataarnissaanut piareersimalluta. Tassaavoq taanna massakkor-piaq piareersimaffigisassarput, nalornisiginngilarput iliuuserisartakkatsinnik allannguinitsigut politikkikkullu aqutsisunit taper-sersorneqarnitsigut tamanna angusaqarfigilluaru-maarlutigu.

05APRIL 2013 | PUILASOQAUGUST 2014 | PUILASOQ 13AUGUST 2014 | PUILASOQ 13

Jens Rechnagel LauridsenManaging Director

Aqutsisoqarfik | Leder

Omstillingsparathed og politisk medvind

Sommeren er over os, og det kan mærkes. Der er aktivitet alle vegne. Det er nemlig nu, vi kan foretage renoveringer og gennemføre pro-jekter, så vi er parat til næste vinter. Ud over de længe planlagte projekter har vi ekstra travlt med at understøtte Selvstyrets indsats mod arbejdsløshed. Det gør vi i kraft af et tilskud på 17,7 mio. kr., som vi har modtaget til særlige renoveringsopgaver i 2014. Her kan nævnes nye vinduer, ny kloakering og ABA-anlæg i Kanger-lussuaq samt nye vandledninger til både Kulusuk og Kangerlussuaq. På trods af kort forberedelsestid ser det ud til, at vi når at få alle projekterne gennemført i år. Samtidig kører vores strategi Nalinga på skinner. Vi skal nu til at gøre den sidste fase mere kon-kret, og det drejer sig blandt andet om at styrke vores økonomistyring og at iværksætte en plan for kompetenceudvikling i Mittarfeqarfiit. Sidste punktum i strategien forventer vi at kunne sætte i løbet af august. Når det er sat, så begynder det egentlige, praktiske arbejde med at sætte pro-jekterne i gang.

Jeg oplever i den løbende dialog, jeg har med vores departement og Selvstyret i det hele taget, at der er meget stor opbakning til Mittarfeqarfiit og den vej, vi har valgt. Vi har forholdt os ærligt og kritisk til vores egen forretning og draget en række konklusioner om de forandringer, der nødvendigvis skal ske. Den måde, vi har gjort det på, er usædvanlig her i Grønland, blandt andet fordi vi ikke har været bange for at dokumentere vores svage punkter.

Det har skabt opsigt og ikke mindst politisk vel-vilje til vores forretning.

Desværre ser vi også en fortsat nedgang i an-tallet af rejsende. I første del af 2014 manglede vi således tre pct. i forhold til 2013, som i øvrigt heller ikke var et godt år. Det er en trend, som vi ikke kan se bort fra og som det er meget vanskeligt for os at vende alene, da det handler om turisttal og de generelle økonomiske strøm-ninger i samfundet. Derimod kan vi justere vores forretning og processer til den nye virkelig, så den dalende aktivitet også betyder færre om-kostninger for os.

Vi skal blive mere omstillingsparate og bedre til at skalere vores drift, så vi er rustede til ned-gangstider. Det er den overordnede opgave vi står overfor lige nu, og jeg er sikker på, at vores strategi og politiske medvind nok skal sørge for, at det bliver en succes.


Nyheder | Nutaarsiassat

NOMI

5-5-5Aningaasaqarnermut Immikkoortor-taqarfimmi pissutsit allanngortut

ØKO

Mittarfeqarfiup iluani massakkorpiaq allannguutinut ilaa-voq aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfiup, mittar-finnut unnuisarfinnut immikkoortortanullu allanut, anner-tusisamik ikorfartuisutut inissinnera. Qaammatit tamaasa immikkoortortaqarfinni tamaginni aningaasaqarnik-kut pissutsit sammineqartassapput, malunnaatilimmik atuineq allannguuteqarniariarpat aningaasaqarnikkut pisortaq aqutsinikkullu pisortaq akuliutissapput. Piffimmi pisortaq peqatigalugu aaqqiiniarneq anguniarlugu sulis-suteqassapput allannguut pitsanngorsarniarlugu.

tassaavoq aningaa-sarnermut immik-

koortortaqarfimmi pissuse-riligaq nutaaq. Imarisaasa ilagaat naatsorsuuserivimmi naatsorsuutinut allannis-samut piffissaliinissamullu ullunik tallimanik periarfis-saqarneq. Taamaalereerneranilu mit-tarfiit unnuisarfiillu aningaasaqarnermut im-mikkoortortaqarfimmiik aningaasat atortussat naatsorsorneqarnerat tun-niunneqassasoq, utimullu equngasoqarsimappat nalu-naarnissaminnut ullut tal-limat periarfissarissagaat. Naggataatigut aningaasaqarnermut im-mikk. misissueqqissaari-

nissaminnut aamma ullut tallimat periarfissarissavaat nassuiaassutit misissoq-qissaareerunikkit kiisalu qaammatikkaartumik quller-saqarfimminnut nalunaaru-siortassallutik.

Aningaasaqarnermut quller-saqarfimmiit ”aningaasanik atugassanik naatsorsukkanik nakkutiginneqqissaarneq”-tut taallugu periusissatut nutaatut eqqunneqarpoq. Massakkumut marlus-soriarluni misilinneqa-reersimalernerani anin-gaasaqarnermut pisortamit nalorninanngiivissumik Tine Romby Fenckerimit oqaatigi-neqarpoq , periuseq iluari-narluinnartuusoq.

5-5-5

”Iluaqutaasa ilagaat siorna-tigornut naleqqiulluta siusin-nerujussuakkut akuliulluta iluarsiisinnaalernerput”

07AUGUST 2014 | PUILASOQ 13


MITine TelePostimi sulinermi nalaani uunga assingugajattoq misilittagaqarfigisimavaa, oqarportaaq periutsip pitsaaqutaasa ilagil-luinnaraat suliffeqarfiup immikkoortor-taqarfiini tamaginni aningaasaqarnikkut pissutsit immikkut tamaaasa takujuminarsi-sartut periutsip uuma atuunneratigut.

”Iluaqutaasa ilagaat siornatigornut naleq-qiulluta siusinnerujussuakkut akuliulluta iluarsiisinnaalernerput. Pisut ingerlaavarneri ilutigalugit akuliusinnaalerpugut mittarfinni aningaasanik naatsorsuusianik qaangiiso-qannginnissaannik akisussaaffiannillu ikor-fartuisut inissisimanitsinni,” Tine oqarpoq.

Tamannalumi angusaqaataalluareerpoq. ”Assersuutigalugu takusinnaasatta ilagaat mittaarfiit arlaat overtiminut aningaasar-tuuteqariataalersoq. Mittarfiup pineqartup atuivallaalernertik nassuiarsinnaanngippagu, takorlooruminartorujussuuvoq arlaatigut equngasoqartoq allannguinissarlu pisariaqar-toq, soorlu sulisut vagtplaniinik allannguinik-kut tulluarsaanikkullu,” Tine Romby Fencker nassuiaavoq.

Erseqqissarpaali suleqatigiinneq uani tunngaviusoq aningaasaqarnermut immik-koortortaqarfik mittarfinnut kiffartuussisutut inissisimasoq. Allamik assersuusiorsinnaavugut, soorlu qaammat kingulleq misissueqqissaarnermi maluginiarneqarpoq aningaasatigut piler-saarummi kaaviiaartitani amigaateqartoqar-toq. Paasileriallaqaarput mittarfiup ussas-saarinikkut isertitatik aningaasaqarnermut pilersaarummut allannissaa ilanngutinngi-tsoorsimagaat. Taamaalilluni naatsorsuusior-tumit iluarsiiffigineqarpoq.

” Uagut suliassaraarput mittarfiit ikiussal-lugit aningaasaqarnikkut naatsorsuusianik maleruaanissaannik. Aningaasaqarnikkut pilersaarusiaq mittarfeqarfiit pisortaannik ukiup nutaap aallartinnginnerani pilersaaru-sioreernikuusarpoq. Mittarfeqarfinni ikior-siisarfiit peqatigalugit aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfittut ikiuisussaavugut sapinngisarput tamaat naapertorlugu mit-tarfinni aningaasanik aqutsinikkut killigiti-tallu iluini atorluuanissamik aqqutissiuinikkut eqqortumillu atuinissaannik siunnersortarlu-git,” Tine oqarpoq.

Tamannalu ingerlatsinikkut qullersaq Niels Grosen qanimut peqatigalugu ingerlanneqar-poq. Qaammatikkaartumik aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfim-mi , aningaasaqarnikkut nikingassutit sam-mineqarnerani tamatigut peqataasarpoq: ”Siullertut oqaloqatigiinnikkut , ajornartor-siutit qaangerneqarnissaanut periuseqarnissat anguniarneqartarput. Pingaarpoq eqqaasitsissutigissallugu mittar-fiit ataasiakkaat iluminni aningaasaqarnertik namminneq akisussaaffigimmassuk. Uagut ikorfartuisutut inissisimanerput aal-laavigalugu aaqqiissutissanik siunnersuute-qartarpugut, mittarfiit misilitsikkiartorlutik misigisassanngimmata. Akerliatummi inisseqavugut tassa siunner-suisartutut, siunertarititamut nuna tamak-kerlugu qullersaqarfittut tamanut aqutsinik-kut ikorfartuisartussatut eqqarsaammut taamatut periuseqartarneq tulluarluinnar-tuuvoq,” Niels Grosen naggaserpoq.



5-5-5 er det nye princip for økonomi-afdelingen. Det dækker over, at bogholderiet først har 5 dage til at få bog-føringen ajour og periodisere. Herefter får lufthavne og hoteller budgetopfølgningen fra Økonomi og de har 5 dage til at sende afvigelsesforklaringer retur. Til sidst har Økonomi 5 dage til at gennemgå og samle forklaringerne – og lave månedsrapporte-ringen til ledelsen.Den fremgangsmåde kalder økonomiafde-lingen for ”aktiv budgetopfølgning.”

Proceduren er nu blevet gennemført de første par gange, og økonomidirektør Tine Romby Fencker er overbevidst om, at det er den rigtige vej at gå. Tine har arbejdet med en tilsvarende model hos TelePost, og her har hun oplevet, hvordan den effektivt giver et overblik over den aktuelle økono-mi i en virksomheds forskellige afdelinger.

”Det gode er, at vi kan reagere meget hurti-gere, end vi har været i stand til tidligere. Vi kan tage tingene i opløbet, og være med til at understøtte lufthavne i deres ansvar for at overholde deres egne budgetter,” siger Tine. Det har allerede givet gode resultater.

”Eksempelvis kan vi se, hvis en lufthavn pludselig har store udgifter til overarbejde. Hvis lufthavnen ikke er i stand til at forklare hvorfor udgifterne pludselig stiger, så er der sandsynligvis, noget der skal undersøges nærmere og vagtplaner evt. optimeres,” forklarer Tine Romby Fencker. Hun under-streger, at der er tale om et samarbejde, hvor økonomiafdelingen først og fremmest leverer en service over for lufthavnene.

Et andet eksempel fra seneste måned er at gennemgangen viste, at der manglede om-sætning i forhold til budget. Det viste sig at den pågældende lufthavn havde glemt

En af de store interne ændringer, der sker i Mittarfeqarfiit netop nu, er økonomi-afdelingens øgede indsats for at understøtte lufthavnene, hotellerne og de andre afdelinger. Hver måned bliver økonomien i alle afdelinger gennemgået, og hvis der er usædvanlige udsving, så træder økonomidirektøren og driftsdirektøren til. I samarbejde med den lokale chef forsøger de at løse problemerne eller optimere.

-Ny rolle for økonomiafdelingen

5-5-5



at fakturere reklameindtægter. Dette blev således herefter rettet op af bogholderen.”Vores opgave er at hjælpe lufthavnene med at få budgetterne til at hænge sam-men. Budgetterne er jo allerede bestemt af lufthavnscheferne selv inden årsskiftet. Vi i økonomiafdelingen skal i samarbejde med de andre supportfunktioner i Mittarfeqarfiit, hjælpe med at lufthavnene får mest muligt ud af økonomistyringen og deres budget og give dem et grundlag for kunne træffe de rette valg,” siger hun.

Det arbejde foregår i nært samarbejde med driftsdirektør Niels Grosen. Han er altid med, når økonomiafdelingen drøfter månedens afvigelser med lufthavnene:

”Det er først og fremmest en dialog, hvor vi sammen løser problemerne. Det er vigtigt at huske at det altid er lufthavnenes an-svar at håndtere egen økonomi. Vores rolle

er at støtte, der hvor vi kan, så der er ikke tale om at lufthavnene bliver indkaldt til eksamen. Tværtimod fungerer vi som kon-sulenter, og det falder godt i tråd med hele tankegangen om at vi i hovedkontorets afdelinger skal være servicefunktion for drif-ten rundt om i landet,” siger Niels Grosen.

“Hvis lufthavnen ikke er i stand til at forklare hvorfor udgifterne pludselig

stiger, så er der sandsynligvis, noget der skal undersøges nærmere

og vagtplaner evt. optimeres”



KANGERLUSSUAQ



Napparutaasaq tusaamasaalluartoq mittarfik Kangerlussuarmi angal-lavinnut allanut sumiissusiisoq, SAS-imiit napparneqarmalli silap pissusai tamaasa anigorluarsimavai. Ukiut 60-it matuma siorna napparneqara-mili, ullut makkunani Mittarfeqarfiup nutarsarlugu aallartisalerpaat, an-galasunut, turistinut Kangerlussuarmilu najugaqartunut pikkunarsarlugu. Saviminermik allagartaq kalaallisut, qallunaatut tuluttullu nutsikkamik ikkussiffigineqassaaq, tassanilu napparutip oqaluttuarisaanera atu-arneqarsinnaassalluni. Saniatigut nunat allanut tikkuutai qillarissarneqas-sapput napparutaalu qalipaatigeriikkami assinganik qalipanneqaqqissal-luni. Qillarissarneqannginneranili tikkuutaasa allanneri nungullarnikut allaqqinneqassallutik. Gert Dan Friis, Kangerlussuarmi indsatslederiusoq, iluarsartuullugulu pilersaarusiaraa.

OqaluttuassartalikAllagartarsuaq timmisartortitseqatigiiffimmit SAS-mit novemberiugaa 1954 napparneqarsimavoq timmisartuussiviusussamik nutaamik Køben-havnimiit Los Angelesimut , Kalaallit-Nunaat Canadalu aqqusaarlugit timmisartuussiviusussamik ammaanerminnut atatillugu – nunarsuup kaaviffiata issittortaani siuttutut aallarniillutik. Taamanikkut napparneqar-simavoq akunnittarfiusimasup ”Det danske hotel”-ip saavanut. Akunnit-tarfik matuneqarmat massakkut inissisimaffimminut nuunneqarsimavoq. Tamanna pivoq akunnittarfiup nutaap ammarneqarnerata atatillugu februarip 20-ani 1960-imi.Ulloq manna tikillugu napparutaasaq Kalaallit Nunaanni assilineqarnerpaat ilagaat. Takornariartitsinermi quppersakkani assiliartaritinneqartarpoq, filmini ilaatinneqartarpoq kiisalu leksikonnini Encyclopædia Britannicami ilanngunneqarsimallunittaaq.

NapparutaasaqKangerlussuarmiittoq

60-iliisoq


Nutaarsiassat | NyhederNyheder | Nutaarsiassat

Det legendariske vejviserskilt i Kangerlussuaq Lufthavn har klaret vind og vejr, siden det blev sat op af SAS. Vejviserskiltet fylder 60 år i år, og i disse dage er Mittar-feqarfiit i gang med at renovere det til glæde for rejsende, turi-ster og de lokale i Kangerlus-suaq. En ny metalplade på grøn-landsk, dansk og engelsk sættes op ved vejviserskiltet, og det skal fortælle om skiltets historie. Pilene på skiltet skal lakeres, og masten skal males med den origi-nale farve. Enkelte steder skal teksten på pilene også males op inden lakeringen. Det er indsats-leder Gert Dan Friis fra Kangerlus-suaq, der er projektleder på op-gaven, og han har fundet de rette farver og materialer til opgaven.

HistoriskDet var i forbindelse med den første flyrute over de arktiske egne skiltet blev sat op. Luftfartselska-bet SAS opsatte skiltet i november 1954, foran ’Det danske hotel’.

Efter det gamle hotel blev nedlagt, blev skiltemasten flyttet til sin nuværende plads i Kangerlussuaq Lufthavn, i forbindelse med åbing-en af det nye hotel 20. februar 1960.

Skiltet, der viser retning og flyvetid til en række velkendte destinatio-ner verden over, er til dags dato et af det mest fotograferede i Grøn-land. Det optræder i alt fra turist-brochurer og rejsefilm til leksikonet Encyclopedia Britannica.

VEJVISERSKILT FYLDER 60 ÅR



Juliane Thorin er Mittar-feqarfiits eneste kvindelige helikopterpladsleder i Grøn-land. I Uummannaq er ar-bejdsopgaverne og arbejds-pladsen er lidt anderledes, end dem man er vant til i Mittarfeqarfiit.

U U M M A N N A Q



”Pas på hundene, når du går ud,” advarer flyvepladslederen mig, idet jeg går ud af heliporten i Uummannaq. Den 12 kvadrat-kilometer store ø ligger ved foden af det store hjerteformede fjeld på 1.175 meter, som dominerer byen. Solen skinner, og der er vindstille.

Ved siden af helikopterflyvepladsen, står der grønlandske hunde i lænker ved vejkanten. Ikke mere end 10 meter væk er der tørr-estativer med fisk og endnu flere hunde, når man kigger ud mod det frosne hav. De hyler og jamrer, fangerne er i gang med at fodre dem, og hundene kan ikke stå stille:

”En af hundene kom ind i heliporten i morg-es, og det er ikke første gang det er sket. Ofte er vi selv nødt til at jage dem væk,” fortæller flyvepladsleder Juliane Thorin.

Juliane er 31 år gammel og fik stillingen som helikopterflyveplads leder i Uummannaq i november 2013. Hun kommer oprindeligt fra Aasiaat og har boet i flere forskellige byer og bygder i Grønland. Hun begyndte sin uddannelse i Kulusuk 2005 og blev færdig i Kangerlussuaq året efter, hvor hun også arbejdede i seks år. Hos hende er der også to medarbejdere og en praktikant: Arne Nielsen, der sørger for alt det praktiske i platformen og som har 10 år i bagen, check-in assistent Kirsten Zeeb, og den 16-årige praktikant, fra den lokale Piareersarfik, Den-nis Kristiansen.

Deres shuttlehelikopter Bel-212 med 10 pas-sagerer er landet, en patient skal flyves, og gods og varer skal fragtes med helikoptere til de mindre bygder, tæt på Uummannaq.

”Her i Uummannaq er arbejdsopgaverne lidt anderledes. Vi arbejder normalt fra otte om morgen til kl. tolv om eftermiddagen, men arbejdsopgaverne er brede og tids-fristen er kort, så vi har ofte travlt”. Juliane står til dagligt for cargo/handling, servicere passagererne og udføre al administrative opgaver, mens lastemand Arne og Kirsten, sammen med deres praktikant har ansvaret for resten: fra rengøring af heliporten til snerydning og tankning af helikoptere.I Uummannaq omegn er Juliane kendt som ’hende den dygtige arbejdshest’. Hun har hverken børn eller familie i byen, og for tidsfordriv arbejder hun også som bartender i den lokale bar der hedder ’Parabolen’.

Hun har nok at se til i dag, telefonen kimer og passagerer henvender sig hos hende hvert andet minut. Hun har heller ikke fået meget søvn i nat, det er begyndelsen af maj: ”Solen har været fremme i et par uger nu og det vil den blive ved med indtil næste vinter. Det skal man lige vænne sig til, men jeg er glad for, at midnatssolen er over”. Hver gang en helikopter har landet, dukker der en eller to Air Greenland he-likopterpiloter op i det lille kontor hun sid-der i for at få en kop kaffe. Alle de gange de kommer ind, medbringer de et smil og et gruppekram; ” Vi er jo efterhånden ble-vet ligesom en stor glad familie her,” siger hun.

Om et par måneder opsiger Juliane sin flyvepladslederstilling for at uddanne sig som AFIS-operatør for afveksling, og check-in assistenten Kirsten Zeeb vil blive opgra-deret og erstatte Juliane.


I Uummannaq helistop har der i alt været 1213 h e l i k o p t e r -landinger & 5042 passagerer i alt, i løbet af 2013.

Ukioq 2013 ingerlanerani Uummannap mittarfiani qulimiguullit 1213-eriarlu-tik missimapput ilaasullu katillugit 5042-simal-lutik.





Juliane Thorin Kalaallit Nunaanni qulimiguulinnut mittarfinni pisortanit arnartatuaavoq. Mittarfeqarfiit mit-tarfiini suliaasartunut sungiusima-satsinni naleqqiullugit Uummannami allaanerussuteqarput.

Sila seqinnarissorsuullunilu unerisimavoq. Mittarfiup silataani aqqusernup sinaaniipput kalaallit qimmii kalunnernut pitoqqasut.

Tassanngaanniik, 10m inorlugu, aalisakkat innerfinni panersiat takuneqarsinnaapput sikullu tungaanut qiviaraanni qimmerpas-suit pituttat aammattaaq takuneqarsin-naallutik. Miaggoorlutillu qilupput inuttaasa nerukkarai, utaqqisinnaarpiarpasinnatik pangaleriaqattaarput: ”Ullaajummat qimmit ilaat mittarfimmut pigaluarput, aatsaam-meeratik. Allatut ajornaraangat nammineer-luta qimaatinniarsarisarpagut, mittarfiup ningiua Juliane Thorin oqaluttuarpoq.

Juliane 31-nik ukioqarpoq Uummannallu mittarfiani ningiutut atorfinissimavoq no-vember 2013-imi. Aasiammi-uuvoq kisianni illoqarfinni nunaqarfinnilu assigiinngitsuni najugaqar-tarnikuulluni. Kulusummi ilinniartuunini 2005-imi aal-larnersima-vaa, ukioq qaangiummat ilinniarnini Kangerlus-suarmi naam-massisimallugu ukiunilu tul-liuttuni arfinilinni suliffigisimallugu. Mittarfik massakkut marlunnik allanik sulisoqarpoq ataatsimillu praktikkertoqarluni.

Arne Nielsenip ukiuni qulini kingullerni mittarfimmi suliassanik assigiinngitsunik isumaginnittuuvoq, Kirsten Zeeb nassatanik oqimaalutaasarlunilu bilitsilerisutut sulivoq, saniatigut Piareersarfimmiik praktikkertoraat Dennis Kristiansen, 16-inik ukiulik.

Qulimiguulik bell-212 qulinik issimasoqarsin-naasoq utikaajaartuaannartoq meqqam-mivoq, ilaasut nioqqutissallu Uummannap

”Aniguit qimmit sissuissuatit,” Uummannap mittarfianiik anilersunga mittarfiup ningiuata sissuernissannik inappaanga. Il-loqarfik qeqertamiippoq, qaqqarsuaq 12 km2–tut annertutigisoq 1.175 meteritullu portutigisup eqqannguani inissisimalluni.

S u l i a s s a a l e -qisanngeqaaq, oqarasuaat ni-paarunneq ajorpoq ilaasut aamma minutsikkaarl-ugit orneqat-taartarpaat.


kutaralugu imerniartarfimmi `Parabolimi` bartenderitut sulisarpoq.

Suliassaaleqisanngeqaaq, oqarasuaat nipaarunneq ajorpoq ilaasut aamma minutsikkaarlugit orneqat-taartarpaat. Unnuaq aamma sinnakinnikuuvoq, maajip aallartinneraniinnerpullu peeqqutaavoq:” Sap.ak. marluk matuma siorna seqineq kaaviinnalerpoq tassalu aatsaat ukialerpat tarrittalissalluni. Taamaan-nera sungiunniagassaavoq, uannummi iluarami seqernup tarreqqit-talernera”. Qulimiguulimmik mittoqarneri tamaasa Air Greenlandimi timmisar-tortartumik ataatsimik marlunnilluunniit allaffia-nut isertoqartuarpoq kaf-finnguarsiortumik. Isernerillu tamaasa qungu-jummik pakkutaarinernillu nassataqartartut; ”Maani immitsinnut ilisimaarillu-alernikuugatta,” naggasiil-luni oqarpoq.

Juliane qaammatit arlaqan-ngitsut qaangiuppata atorfimminiik soraarniute-qassamaarpoq mitsitsisar-tutut ilinniakkamik aallar-titserusulluni. Bilitsilerisoq, Kirsten Zeeb, paarlassuaa atorfimmini qaffanneqaati-galugu.


UUMMANNAMImittarfik

pigisaanut nunaqarfinnut assartugassat aallarutinga-jalerpai.

”Maani Uummannami sulias-sarititat allaanerulaarput. Naliginnaasumik ullaakkut arfineq-pingasuniik ullup-qeqqata tungaanut sulisar-pugut kisianni suliassat assigiinngiiaarnerujussuat pissutigalugu piffissaliun-neqartartorlu sivikimmat ulapikkajuppugut”.

Ulluinnarni Julianep nas-siussaleralunilu, ilaasus-sanik kiffartuussisarpoq allaffissornikkullu suliassat isuma-gisarlugit. Arnep us-ingiagassat isumagisarpai, praktikkertoq aappiullugu sinnerinik isumaginnittuu-voq, soorlu eqqiagassanik, aputaajaanerniik qulimiguu-linnullu orsiinernut.

Uummannami eqqaani-lu Julianep ´sullarin-nera´ tusaamaneqarpoq. Meeraqaranilu illo-qarfimmi ilaqutaqanngin-nami sunngiffimmini aliik-

>>suliassat assigiin-

ngiiaarnerujussuat pissutigalugu piffis-saliunneqartartorlu sivikimmat ulapik-

kajuppugut.


Air Greenlandimi timmisartortartut.Piloter fra Air Greenland.


Assartugalerisoq Arne Nielsen, praktikkertoq Dennis Kristiansen ilagalugu.Terminalarbejder Arne Nielsen, sammen med prakti-kanten Dennis Kristiansen.


Ofte betegner man lufthavnen som ødestation, men med 11 ansatte er der nok at se til. Når der ikke er flyv-ninger, skal udstyr og inventar, hotel og den lange grusbane vedligeholdes. Alle medarbejdere er uddannede og de arbejder systematisk med at udføre deres daglige rutinemæssige opgaver.

Det er maj 2014, solen står højest på him-len og det vil den blive ved med indtil næste vinter. Qaarsut Lufthavn ligger 20 km vest for Uummannaq, i landet med hundeslæder og midnatssol. Qaarsut er en bygd med ikke mere end 200 indbyggere og på landskortet kender de fleste stedet som Grønlands første kulminebygd og Qilakitsoq mumiernes oprindelsesland.

Qaarsut er en af de få lufthavne i Grønland hvor alle ansatte er lokale, og med sit 900 meter lange grus landingsbane, er bygningen identisk med en af de nye lufthavne, eksem-pelvis Sisimiut lufthavn.

Det er torsdag og den 22-årige AFIS-operatør Jonas Kruse har mødt på arbejdet kl. fem om morgenen, en time før alle andre ansatte i lufthavnen. Hans opgaver er det samme pro-cedurer: Tjekke vejrudsigten og melde de ud

til piloter og dirigere lufttrafikken. Indsatslederen James Nielsen og terminalar-bejderne Svend Markussen og Niels T. Lynge møder op i god tid, for at undersøge om alle udstyr og inventar virker som de skal. Lufthavnschefen Ib Larsen har for længst sat sig ned på sit kontor og påbegyndt de daglige gøremål.De tre terminalarbejdere, inklusive Lufthavnschefen, står til dagligt for total handling i lufthavnen. Alt skal være i orden, brandbilen skal tjekkes, lufthavnsbelysni-ngen skal undersøges, elværket skal tilses og oliefyren skal køre som den skal. Bygden har heller ikke håndværkere og luthavnsfolkene er overladt til sig selv. For at det hele skal køre som det skal, må terminalarbejdere fungere som elektrikere, tømrere, smed, vvs og automekanikere, ved siden af deres rutineopgaver.

”Greenland 114, Qaarsut AFIS Go ahead”, siger AFIS-operatøren Jonas til dash-8 piloten igennem radioen: Alle står klar på deres poster, nu må flyvemaskinen godt lande. Kl. 06:15 lander den første flyvemaskine, med passagerer der skal flyves videre med en bel-212 helikopter til Uummannaq og andre nærliggende bygder. Indsatslederen James og terminalarbejderne Svend og Niels går i gang med at handle og laste flyvemaskinen af for bagager til den næste helikopter, men først skal de scannes, før de flyves videre til den næste destination.

I kiosken står Nuunu Lothsen og modtager de rejsende med et smil, mens check-in as-sistenten Nivi Nielsen udskriver billetter til de rejsende i receptionen. Nuunu er den uundværlige brik i lufthavnen og står for sty-ring af opgaver og gøremål, der er involveret i driften af lufthavnen og hele indkvarteri-ngen, såsom rengøring, madlavning, kiosk-pasning og indkøb.

Indkvarteringen/hotellet er en del af Qaarsut Lufthavn, der er i alt 8 værelser, hvor 5 af dem er enkelte og resten sovekabiner med 4 køjesenge i hver. Stedet har tidligere været en indkvartering til lufthavnens personale, men på grund af geografiske afstande er den blevet lavet om til nødindkvartering til rejsende.


Qaarsut



Beflyvningsmønster i 2013: 1028 flyvninger og 7706 passagerer.

Hotellet er i dag til rådighed for passagerer der ikke kan rejse videre, når der opstår tekniske problemer eller dårlige vejrforhold, hvor op til 20 gæster kan huse det på en dag. Udover det, er hotellet populært blandt forskere fra hele verden, der kommer på besøg i nordlandet. Få timer efter ankommer dagens den næste og sidste flyvemaskine med forsyninger til bygderne. Denne gang skal Lufthavnschefen forlade kontoret og overlade de øvrige ad-

ministrative opgaver til trafik assistenten Astrid Nielsen, af en god grund: Lufthavns-folkene skal arbejde hurtigt, for de har 10 minutter til at scanne og losse forsyninger og bagager, men da arbejdsgangen er præget af veloplagthed, god kommunikation, går alting efter planen.Snart letter flyvemaskinen og de ansatte går tilbage til deres rutinearbejde, hvor to af dem går til garagen for at reparere 03’eren.


Qa

ars

up

mit

tarfi

an

i

mis

igis

at




Mittarfik takorloorneqartarpoq avinngarusimasorujussuar-

miittutut kisianni aqqanillinik suliso-qarluni ulapaarfiuvoq. Timmisarto-qartussaatinnagu atortorissaarutit aserfallatsaaliorneqartarput, pigisallu mittarfiullu paaqqutarinis-saanut aamma piffissamik atuiffi-ungaatsiartarluni. Sulisut tamarmik ilinniarsimasuupput tulleriissaareq-qissaarlutillu suliassaminnik aallus-sisartut.Maajip qaammatigigaa seqinersuaq kaaviinnalernikuuvoq aatsaallu ukiaru tar-rikkumaarluni. Qaarsuni mittarfik Uum-mannamiik kimmut 20 kilometerimik ungasitsigisu-miippoq, nunami qimusse-qarfiusumi seqernullu kaaviinnarfianiittumi. Nunaqarfik Qaarsut 200 sinnilaarlugit ino-qarpoq, nunap assinga qiviaraanni aama-ruutissanik piiaaffik siulleq soorlu nassaas-saavoq ammaa soorlu Qilakitsoq, inuit timaanik panernikunik nassaarfiusimasoq nunap assigani ilaavoq. Qaarsuni mittarfiup mittarfinnit alla-ninngaanniik immikkoorutigaa sulisui tama-rmik nunaqavissuugamik, miffissaq 900m.-sut takitigisup illutaa mittarfiit allat nutaat illutai assigai soorlu Sisimiuni mittarfiup illutaa.

Sisamanngorneruvoq mitsitsisartoq 22-nik ukiulik Jonas Kruse ullaakkoorluni nal. 05.00 suliartoqqammerpoq mittarfimmi

suleqatiminik akunnermik siusinaarnerul-luni. Suliassai ukuusarput: Silassaq misis-sorlugu timmisartortartunut attaveqarluni timmisartullu mittussat tingisussallu nak-kutigalugit. Immikkut iliuuseqarnissamut aqutsisoq James Nielsen terminalarbejderillu Svend Markussen Niels T. Lyngelu takkutiaarlutik atortorissaarutit misissoqqissaarpaat ajo-quteqannginnersut qulakkeerniarlugu. Mit-tarfiup ittua Ib Larsen allaffimmini issiavoq ullormut suliassani aallullugit.

Terminalarbejderit pingasuusut mittarfi-ullu ittuata ullormut mittarfimmi sulias-sat tamakkiisumik suliarisarpaat. Suut tamarluinnarmik pissusissaq malillugu ingerlasussaapput, qatserissutit misis-sorneqartussaapput, miffissami qulliit ajo-quteqassanngillat, elværki misissorneqas-sooq kissarsuuteqarfik pissusissamisut aammattaaq ingerlassooq. Nunaqarfimmi sulisartoqanngimmat mittarfiup atorfilittai nammineertariaqartarput. Isumagisassat iluamik nakkutigineqassappata terminaali-lerisut qullilerisutut, sanasutut, saffiuutut, ruujorilerisutut mekanikeritullu sulisariaqar-tarput nammineq akisussaaffimmik avataatigut.

”Greenland 114, Qaarsut AFIS Go ahead”, mitsitsisartoq Jonas dash 8-mi timmisartup aquttua-nut kalerriivoq radio aqqutigalugu: Sulisut tamarmik inissaminnut pipput, timmisartoq



missinnaanngorpoq. Nal. 06.15 timmisartoq siulleq mippoq, qulimiguulimmik bell-212-mik Uumman-namut nunaqarfiinullu ingerlaqqittussat. Immikkut iliuuseqarnissamut aqutsisup terminaalilerisut marluk Svend Nielsilu peqatigalugit suliassat saappaat nassatat isumagineqarnnissaat, siullertut nassa-tat ornitassamut tullermut ingerlateqqin-neqannginnerminni scannerneqaqqaartus-saapput.

Kioskimi sulisup Nuunu Lothsenip tikittut tamaasa inussiarnisaarfigai, saniani Nivi Nielsen receptionimi angalasut bilitsissaan-nik aniatitsillunilu suliassani allat aalluppai. Nuunu mittarfiup iluani pingaaruteqarto-rujussuarmi pinngitsoorneqarsinnaanani inissisimavoq, aqutsinikkut sulialittut kiisalu unnuisarfimmut inissiisartutut, taakku sani-atigut eqqiaaneq, nerisassiiorneq, kioskimiittuuneq naggataatigullu niuerni-arneq isumagisarigamigit.

Unnuisarfik Qaarsuni mittarfimmiippoq, ka-tillugit arfineq-pingasunik ineeraateqarpoq, tallimat kisermaasunut sinnerilu quleriinnik sisamanik siniffeqarput. Siornatigut mittar-fimmi sulisunik ineqarfigineqarsimagaluar-

luni mittarfiup inissisimanera pissutigalugu angalasunut unnuisarfinngortinneqarsima-voq. Angalasut assigiinngitsut peqqutaal-lutik, soorlu sila, teknikkerneq, unnuisari-aqaleriataartut tassunga inissinneqartarput, ilaanni ataatsikkut ullormut inunnik 20-nik inissiisoqarsinnaasarpoq. Taakku saniatigut silarsuaq tamakkerlugu ilisimatuunik misis-suiartortunik ineqarfittut atorluarneqartar-poq.Akunnerit qassialuit qaangiummata tim-misartoq alla nunaqarfinnut pajuttoq mip-poq. Tassunga mittumut timmisartoqarfiup ittua mitsitseqataanialermat, allaffissornik-kut sulii allaffimmi ikiortimit Astrid Nielseni-mik nanginneqarput, mittarfiup ittuata akisussaaffiisa ilagaat: Sulisuminik sulinasu-artitsineq, nassatanik assigisaannillu tim-misartumiik qulimiguulimmut assartorneq 10 min. atorlugit suliaasussaapput taama-akkaluartoq sulisut piumassuseqarluarnerat akunnerminnilu oqaloqatigiilluarsinnaanerat suleqatigiilluartitsimmat suliaq tamarmi pis-susissamisoortutut ingerlavoq.

Timmisartoq tingeqqippat sulisut pisarner-missut suliassatik allat saassavaat, sulisullu marluk iluarsaassartik garageamiittoq ‘03’ nangissallunikku.

2013-imi timmisartuussinerit katillugit: Aqqusaarussineq 1028-it ilaasullu 7706-it.



Pingasunngornermi Qaarsup mittarfittaa ma-toqqasarpoq. Taamaatsillugu sulisut sullivimmi suliaqartarput.

Om onsdagen, når lufthavnen er lukket, arbejder de ansatte i værkstedet.


Qulimiguulik Uummannamukaassilersoq.Helikopter på vej til uummannaq.



Kastrupimi nassatatit qinnguartartillu-tillu avataaniit misissorneqassapput


Kastrupimiittoq mittar-fik misileraalerpoq nas-satat tigummiartarissat qarasaasiakkut assili-sat isumannaallisaallu-ni nakkutilliisunut nuna allaniittunut misissoq-qissaartittarniarlugit. Mittarfiit arlariit Euro-pap illoqarfissuini mas-sakkumut misileraareersimaler-put assersuutigalugu Bruxellesimi mittar-fissuup ilimasaaruti-gisimavaa 2015-imi ”remote screening” (nassatanik qinnguar-tartitanik silarsuup ilaani sumiikkaluami misissuisinnaalerneq) eqqunniarlugu.

Angalanermi nassatanik automatiskimik misissui-salernissamik periusissatut pilersaarutit sukkasoorujus-suarmik ineriartortinneqar-put. Mittarfissuarni arlalinni eqqunneqarnikuulerpoq al-lagartaq ikissutissaq angala-sup nammineerluni isuma-gisaraa taassuma saniatigut aammattaaq nammineerluni nassatanik oqimaalutaalluni tunniussisisarneq naligin-naasutut atugaalernikuuvoq.

Europami mittarfissuit arlal-lit misiliutitut ingerlatilereer-paat ,angalasup qinnguar-taatikkut aqqusaartillugit nassataminik tigummiart-akkanik misissorneqarnis-saanik nammineq isuma-ginnittalernerat sulisumik inuttalimmik ikiorneqanngik-

kaluarluni, assilisallu qa-rasaasiakkut silarsuup ilaani sumiikkaluaminngaanniil-lunniit nassiullugit sillimani-arnikkut sulisumit misis-sorneqarsinnaallutik. Angallattut sungi-usimasaminniik al-laanerungaartumik misi-gisaqarnavianngillat, pisarnermissut nassatatik båndimut suliareqqitassap assartuutaanut pisarnermis-sut nassatat iliinnagassaap-put.

Suliaqqartitat pasinarsin-naasunik toraarsisimagunik mittarfiup sillimaniarnikkut sulisuinut kalerriissapput.Aaqqissuussinerup taas-suma iluaqutigaa suna tamarmi eqaannerusumik ingerlassammat, sulisumik aqunneqanngikkaluarluni.



Sulisunik utaqqilussinnartar-iaqanngilaq sillimaniarnikkut sullissisut suleriallaqqissullu ulloq unnuarlu sulisarmata pissarsiassaajuaannarlutillu. Periutsip taassuma atuu-tilernerata nassatarinn-gitsoornavianngilaa mittarfinni utaqqerujussu-arsinnaasarnerit annikillitin-nissaat.

Pitsannguutip aappaatut taaneqarsinnaavoq ilaanni nassatanik misissuineq angalasunit akornuser-sorneqarsinnaasarnera uani pinngitsoorneqavittus-sanngormat.

Mittarfinni sillimaniarnik-kut suliaqartarneq sul-lissineruvoq angallattunik ilorrisimaartitsisussaallunilu sillimaniarnikkut isuman-

naallisaasuusussaq. Massak-korpiaq ileqquuvoq, sulisut tungaanniik ilaasussat ilaan-nakorlugit misissuiffigeq-qissaarneqartarput, immik-koortiterneqartutut illutik. Ilaasut pasinannginnerusut qarsutiinnariarlugit arlaati-gut ilimanaatilittut isigisatik misissuiffigeqqissaartarpaat immikkoortillugit.

Pissutsinut taamaattunut una periuseq nutaaq ilu-aqutaasinnaavoq. Misissueq-qissaarinninnermi immikkut sungiusarsimasumit misis-sortiutigalugit saniatigut sillimaniarnikkut naligin-naasumillu suliallip ataatsik-kut misissorsinnaalissavaat.

Taakkulu misissuinerit tul-leriittunik kigaallassaataas-sanatik, tulleriittut ingerlar-

sornerat ingerlaannassooq.Uanilu misissuinermi periut-sip iluaqutaasa ilagilluinna-gaat taassaavoq qarasaasi-akkut immikkut ittumik malussarsinnaassutsit sulin-erminni iluaqutigilluarsin-naassammassuk.



Tjek ind i Kastrup og få håndbagagen screenet i Indien

Kastrup Lufthavn er ved at iværksætte et eksperiment, hvor billeder af scannet håndbagage sendes til analyse hos se-

curityfirmaer i udlandet. Flere lufthavne i andre europæiske lande har allerede udført lignende eksperimenter og eksem-

pelvis Bruxelles Airport forventer at indføre ”remote screening” ved alle checkpoints i lufthavnen i løbet

af 2015.



Automatisering af passagerer- og bagage-håndtering er på vej med hastige skridt. Det er efterhånden blevet normen i større lufthavne, at man selv printer sit boarding-kort, og ubemandet bagagedrop er hverdag mange steder.

Flere europæiske lufthavne eksperimenterer nu også med at outsource tjek af håndba-gage, også kaldet remote screening. I ste-det for at der sidder sikkerhedspersonale ved siden af scanneren sendes scannerens billeder til et securityeksperter, der sidder ved en skærm i måske en anden verdens-del. Passagererne vil ikke opleve nogen større forskel, de skal stadig lægge deres bagage på transportbåndet der fører til scanneren.

Personalet foran skærmene kan så via internettet give besked til sikkerhedsfolk i lufthavnen, hvis der er mistænkelige gen-standeFordelen er, at man opnår en større fleksi-bilitet, når scanneren ikke behøver at være bemandet. Man er ikke afhængig af, at mandskab møder op, da de firmaer som til-byder ”remote screening” har stor kapacitet og arbejder 24 timer i døgnet.

Demed kan ”remote screening” være med til at nedbringe ventetiden i lufthavnene. En anden fordel er, at kontakt med passagerer

forstyrrer det personale som foretager screening. Security i lufthavne er en balance mellem passagernes komfort og sikkerhed. I øjeblikket er trenden, at man i lufthavnene opdeler passagererne, så ikke alle skal gen-nem samme grundige security-tjek. De per-soner som man umiddelbart kategoriserer som værende i en lav risikogruppe kommer hurtigere igennem security, mens andre grupper skal have et mere grundigt tjek.

Også her kan remote scanning komme til hjælp. Eksempelvis kan scanning af et stykke mistænkeligt bagage komme til gennemsyn hos en særligt uddannet medarbejder, eller flere securityfolk kan arbejde samtidigt på analysere indholdet af den samme håndbagage. Et ekstra tjek af et stykke bagage forstyrrer desuden ikke flowet i køen af passagerer, når man bruger remote screening.

Remote scanning åbner desuden op for at securitypersonale arbejder sammen med it-systemer, der med kunstig intelligens kan finde mistænkelige genstande.


Teknisk support

Finns tur

Teknisk chef Finn Thomsen har i juni været på opgave på Østkysten. Målet var at finde mulige energioptimeringer og beskrive de tekniske installationer i Kulusuk. Der blev desuden lagt en plan for nyt afløb i Nerlerit Inaat. Her skulle der også følges op på tidligere optimering-er.

Finn Thomsen har både el-autorisation og driftslederfunktion for elforsyningen i Kulu-suk og Nerlerit Inaat. Det er dermed ham, der har det overordnede ansvar for, at de elektriske installationer fungerer og lever op til lovens krav. Det er også Finns ansvar, at energiforsyningen sker forsvarligt. Derfor tog Finn i juni en tur fra sin hjemby Narsar-suaq til Østkysten for at bese anlæggene, og det er der kommet en rapport ud af som beskriver en række mulige forbedringer og besparelser. ”Jeg har brugt meget tid på at gennemgå anlæggene og lave nye diagrammer, der præcist viser, hvordan vores anlæg fun-gerer. Det kan vi få meget glæde af, ek-sempelvis når vi på afstand skal finde en

bestemt fejl. Det bliver nemmere at dis-kutere nye tiltag og rette fejl, når vi har et præcist udgangspunkt,” siger Finn om installationerne. Dele af el-anlæggene er gamle og mangelfulde, det gælder særligt i Nerlerit Inaat. Her er en elektriker på vej, som i tre uger i løbet sensommeren i 2014 skal ordne en række ting.

Varmeinstallationerne i Kulusuk fik også et tjek. Små justeringer og nogle få gode vaner i den daglige brug kan gøre en stor forskel, når årets varmeregnskab gøres op. Eksempelvis at man er konsekvent i brug af sommer/vinterindstilling og bruger de øvrige automatikmuligheder, der er på anlægget.



”Et andet eksempel er vores gamle pum-per. De bruger alt for meget strøm i forhold til de nye energibesparende, der er på markedet. Som regel holder de gamle i mange år, og når en af dem går i stykker, så har vi tit en anden gammel pumpe på lager, som vi erstatter den med. Problemet er bare, at det ikke kan svare sig, at skifte til den ’nye’ gamle pumpe. Ofte vil det være bedre at smide de gamle ubrugte ud, som vi har på lageret og købe nye energi-venlige ind,” fortæller Finn.

Besparelsen på en enkelt pumpe på årsplan er ikke voldsom stor set i forhold til en hel lufthavns økonomi. På den anden side skal vi til at tænke på alle de små bække, der til sammen kan gøre en stor å, mener Finn. Eksempelvis bliver der sparet meget ved, at man i Nerlerit Inaat er begyndt at ud-nytte spildvarme mere effektivt. Andre steder kan man spare meget ved at sætte et døgnur på autostikkene, der giver strøm lige inden brug om morgenen og måske et

kvarter i timen i stedet for at de kører på fuld kraft døgnet rundt. For at kunne beregne de faktiske effekter af besparelserne har en af Finns opgaver været at hente data ud af systemerne og bruge dem aktivt. Det er gjort i Nerlerit Inaat, og de tal skal nu bruges til at føre statistik over forbrug af brændstof i forhold til effekt. Hvis tallene afviger fra det opti-male eller fra eksempelvis sidste års brug, så er det nu hurtigere, at finde årsagen.

”Der kan opstå fejl mange steder. Det kan eksempelvis være i dyser, filtre eller tur-boladere, men når vi ved hvad anlægget burde bruge af brændstof, så er det meget nemmere at rette på fejlene,” siger Finn. Alle anbefalingerne om energibesparelser samles i en rapport, som munder ud i en prioriteret liste over mulige forbedringer. Hvis man har spørgsmål til energioptime-ring er man altid velkommen til at kontakte Finn Thomsen fra teknisk support.



Teknisk support

Finni oqaluttuartillugu

Teknikkikkut pisortaaneq Finn Thomsen ju-nip qaammataagaa tunumeeqqammerpoq. Angalaneranut siunertaasimavoq nukissiutiti-gut pitsannguutaasinnaasunik teknikkikkullu atortorisaarutinut aqqutit Kulusumiittut misissuiffigeqqissaarnissaat. Taakkua sani-atigut Nerlerit Inaanni kuuffiliornissaq pilersaarusiorneqarpoq. Naggataatigullu siornatigut suliat ingerlasimasut uterfigeqqi-laarneqarlutik malitseqartinneqarlutillu.

Finn Thomsenip innaalla-gissatigut ingerlatsinikkullu aqutsisuuvoq akisussaa-suullunilu Kulusumi Nerle-rillu Inaanni. Akisussaasutut qulakkeerinnittussaatitaavoq innaallagissatigut aqqutit maleruagassanut naaper-tuunnersut ajunngitsumillu ingerlanersut nakkutigisaris-sallugit. Finnittaaq akisus-saaffigaa nukissiutitigut pilersorneqarnerup isuman-naatsumik ingerlanissaata qulakkeernissaa. Taamaattu-mik Junimi Finn tunuliarpoq najugaqarfimminiik Nar-sarsuarmiik paasiniaalluni angalareerneranilu rappor-tiliaani pitsannguutaasin-naasut sipaarfiusinnaasullu allattorneqarsimasut takune-qarsinnaavoq.

”Kallerup inneqarnikkut aqqutit piffissangaatsiaq atorlugu misissuiffiger-eerlugit diagramminillu allannguereerlunga oqarsin-naalerpunga ersarissorujus-

suarmik takusinnaalerlutigit qanorpiaq ingerlanersut. Arlaatigut ajoquteqalis-sagaluarpata ingerlaannaq takusinnaalerparput nas-saarisinnaalerlugulu kuk-kuneq sumiippiarnersoq. Allannguiniarutta nutar-saaniaruttaluunniit aallaavis-saqalerpugut ersarissumik,” kallerup innerisa aqqutaasa eqqartornerini Finn oqarpoq. Kallerup innerisa aqqutaat qanganitsersimaqaat aser-fallassimaqalutillu, Ner-lerit Inaanni ingasammik. 2014-ip ukiariaani sap.ak. pingasuni qullilerisumik assigiinngitsunik suliaqari-artortumik aallartitaqalerpu-gut.

Kiassarnikkut aqqutit ki-assaateqarfinni Kulusup mittarfiani aamma misis-suiffigeqqissaarneqarput. Allannguutimernit ileqqullu nutaat ulluinnarni atugari-ligassatut eqqunneqarne-risigut ukiumoortumik kias-



sarnermut aningaasartuutinut nikisitsisinnaasunik nassaarpugut. Assersuutigalugu aasaanerani ukiaa-neranilu kiassarnikkut allannguisarnissaq eqqaamasassaavoq allatigullu sipaarutaasin-naasunik eqqummaarinnissaq pisariaqarluin-narpoq.

” Assersuutitut eqqaasinnaavagut pumpit. Kallerit innitorpallaat nutaanut saqqummer-tunut naleqqiullugit. Qanganitsat sivisuumik atasinnaanngorlugit sanaajup-put aserortoqaraangalli taartissamaatitsinnik peqqumaasivimmiik taarsiisarpugut qanga-nisaaqataannik. Ajornartorsiut tassaniippoq tassami imminut akilersinnaanngilluinnarpoq qanganitsamik ”nutaamik” taarsiisarneq. Amerlanertigut imminut akilersinnaaneru-voq peqqumaatit qanganitsertut igeriarlugit nutaalianik taarsernissaat ,” Finn oqalut-tuarpoq.

Pumpimik ataatsimik ukiumut ataasiarluni taarsiineq mittarfiup ataatsimut aningaasaqarneranut annertunerusumik sunniuteqangaarnavianngilaq. Allatulli eqqarsaraanni kuunnguarpassuit kuus-suaqalersitsisarput, Finn nassuiaavoq.

Assersuutitut taasinnaavarput Nerlerit Inaanni kiaap atunngitsuukkap atorlu-alerneratigut annertuumik sipaaruteqar-toqarmat. Piffinni allani ulloq unnarlu nalunaaqutaaqqanik ikkuffinnut ikkussuiso-

qarsinnaavoq taamaalilluni ullaakkut atui-linnginnermi kallerup innilersuilertartunik immaqalu nalunaaquttap ataatsip iluani minutsini 15-ini taamaallaat ikumatitsisartu-mik ulloq unnuarlu naaffeqanngitsorsuarmik nukilersuinani.

Sipaarutaasimasut sorpiaaneri takujumal-lugit Finnip suliassaanut ilaasimavoq sys-timimiik paasissutissanik aallerneq pivi-usumilu atorlugit. Tamanna Nerlerit Inaanni pivoq, taamaalilluni ikummatissatigut atui-nermiik iluaqusersuutaanut naatsorsueqqis-saarnissaq pisinnaanngorlugu. Atuinerullu takutippagu siornamut naleqqiullugu atuine-rusoqarsimasoq imaluunniit atuiffissap kil-linga qaangerneqarsimappat tamatumunnga sunarpiaq pissutaanersoq nassaaripallan-neqarsinnaalerpoq.

” Aseruuttorneq sumiissinnaavorluunniit. Ass. erngup silaannaalluunniit aqqutaaniissinnaavoq, turbop immersuutaa-niissinnaavoq, sorujuiaammiluunniit ,” Finn oqarpoq.

Sipaaruteqarnissamik innersuussutit ataatsi-mut allattorneqarput, tulleriissaarneqarlutillu nutarsaanissamut atugassatut.Sipaarutaasinnaasunut tunngasumik apeqqutissaqaruit Finn Thomsenip teknik-kikkut ikiorsiisarfimmut sukkulluunniit at-taveqarnissarnut tikilluaqqusaavutit.



Computerlæring i fuld gang

Mittarfeqarfiits CBT-uddannelsesprogram (Computer Based Trai-ning) inden for security kører nu på fuld styrke. Fire compu-tere cirkulerer mellem lufthavnene og sikrer, at de lokale securi-tymedarbejdere kan vedligeholde og opdatere deres kundskaber.Softwaresystemet er leveret af virksomheden ICTS, og det benyttes af en række andre lufthavne herunder Kastrup, Vágar Airport, Billund og Aal-borg. De lufthavne, som benytter systemet, leverer løbende x-ray billeder til en fælles database. Det betyder, at der sker en udveksling af erfaring-er mellem securitypersonalet, som er med til at højne niveauet i under-visningen. De deltagende lufthavne kaldes i daglig tale “The Eagle Family”.

Qarasaasialerinermut ilinni-arneq aallarteruttorpoq

Mittarfeqarfiit ilinniarnikkut ingerlatsivianiik (Computer Based Training) isumannaallisaaalluni nakkutilliinerup iluani ilinniartitsinerit ingerlarsulerut-torput. Qarasaasiat sisamat mittarfiit akunneranni qulakkeerinnittussa-tut ivertinneqarnikuupput isumannaallisaallutik nakkutilliisut suliaminnut ilisimasassaannik tuniorartuarumallugit piginnaanngorsartuarumallugillu.Programmit atorneqartut suliffeqarfiup ICTS-p ineriartortitarai mittarfinni ukunani aammattaaq atorneqarluni : Kastrup, Vágar Airport, Billund Aal-borgilu. Programmimik tassannga mittarfiit atuisut ingerlaavartumik x-ray aqqutigalugu assinik ataatsimoorussamut nassiussuisarput. Taamaannera-tigut isumannaallisaallutik nakkutilliisut akunnerminni misilittakkaminnik avitseqatiissinnaanngorlugit, ilinniagaqarnerminnilu iluaqusersuutigilluarsin-naanngorlugit ilinniakkanut qaffassaatitut. Mittarfiit taamatut ingerlariaasillit ulluinnarni ”The Eagle Family”-mik (”Nattorallit ilaqutariit”) taaguuteqarput.





Henover sommeren er der sket en række forbedringer på Mittarfeqarfiits Citrix-sys-tem. Resultatet er et hurti-gere system, hvor årsagerne til eksempelvis lange vente-tider ved login eller print er fundet og fjernet.

”Vi arbejder hele tiden på at opdatere og optimere Citrix, også selv om der ikke er akutte problemer. I løbet af de seneste par måneder har vi eksempelvis opgraderet vores servere med nye hur-tige diske, som blandt andet gør, at de filer, der bruges mest, automatisk placeres på de hurtigste drev,” siger IT-chef Ole Lindhardt.

I løbet af august vil der blive installeret en helt ny ver-sion af Citrix, der er mere stabil og hurtigere end den nuværende. Den nye ver-sion har et værktøj, der hele tiden overvåger systemets

præstation og ydeevne. Det kan bruges aktivt til fejlsøgning og IT-afdelingen vil kunne se præcist, hvad der er årsagen, hvis en bruger ringer og klager over ventetid.

”Indtil nu har vi ikke kunne se, hvad der er skyld i, at brugerne skal vente i lang tid på eksempelvis at logge på eller printe et dokument. Når vi får overvågnings-værktøjet, så kan vi se helt præcist, om fejlen skyldes vores centrale servere, bru-gerens pc eller problemer på linjen,” siger Ole Lindhardt.

Hovedparten af Mittar-feqarfiits Internet-forbindel-ser er netop blevet opgra-deret til højere hastigheder.

Eksempelvis har Qaanaaq fået udskiftet deres 512 kb opkobling med en 2 Mb forbindelse, hvilket er ca. fire gange hurtigere.

Tre ud af fire forbindelser i Mittarfeqarfiit er blevet opgraderet. Udover at de nye linjer har gjort det hurti-gere at bruge Citrix og surfe på nettet, så har opgraderi-ngen sparet penge for Mit-tarfeqarfiit.

”For et par år siden var vores månedlige udgifter til Internet for hele virksom-heden ca. 150.000 kr. om måneden. Nu er vi nede på under 60.000 kr., selvom vi har meget hurtigere Inter-net,” lyder der fra IT-chef Ole Lindhardt. Han forklarer, at den lavere pris skyldes tekniske forbedringer hos Tele og en ny prisstruktur.

. . . Citrix forbedres

ITNYT

. . . Hurtigere og bil-ligere Internet hos Mittarfeqarfiit

Alle får nye numre, nye telefoner og vi får en telefonsluse på vores nye hovednummer 701600. . . “

I løbet af august vil der blive installeret en helt ny version

af Citrix, der er mere stabil og hurtigere end den nuværende...“

Tre ud af fire forbindelser i Mit-tarfeqarfiit er blevet opgraderet. . . “



med spørgsmål, som skulle være stillet til Air Green-land eller Air Iceland ek-sempelvis. Det kommer vi nu ud over, fordi det første menupunkt i telefonslusen henviser folk med den type spørgsmål til flyselskaberne.

Når det nye telefonsystem starter, vil der blive oprettet en central omstillingsfunk-tion i Kangerlussuaq. Telefonsystemet baserer sig på IP-telefoni, og det be-tyder blandt andet, at alle medarbejder i Mittarfeqarfiit fremover ringer gratis

til hinanden.Der vil være en periode med overlap mellem det nye og det gamle system, hvor både de nye og gamle numre fungerer sideløbende. Der kommer mere infor-mation om dette i løbet af august.

. . . Nyt telefon-system nærmer sigI løbet af september 2014 vil hele Mittarfeqarfiit overgå til det nye telefonsystem. Alle får nye numre, nye telefoner og vi får en telefonsluse på vores nye hovednummer 701600. Telefonslusen virker allerede nu, og det er me-ningen, at den automatiske sortering af indkomne op-kald skal nedbringe antallet af fejlopkald. Flere lufthavne har gennem lang tid mod-taget alt for mange opkald



IT-mit nutaarsiassat . . .. . . Citrix pitsanngorsarneqarpoq

Aasaanerani Mittarfeqarfiit Citrix-systemiat pitsanngorsarneqarpoq. Kinguneraa sys-temip sukkanerulernera, tassalu iserniarluni utaqqisarnerit sivisuut imaluunniit pappi-alanik aniatitsiniarluni utaqqisarnerit ato-runnaartinneqarlutik.

”Citrixip nutarternissaa pitsanngorsarnis-saalu ingerlaavartumik suliarisarparput, aamma piaartumik aaqqitassanik ajor-nartorsiuteqanngikkaluaraangatta. Qaam-matini kingullerni marlussunni assersuuti-galugu serverigut nutaanik sukkasuunik diskilersorpagut, tamatumalu kinguneraa filit atornerpaaneqartartut drevinut suk-kanerpaanut ingerlaannartumik nuunneqar-talernerat,” IT-lerinermi ingerlatsisoq Ole Lindhardt oqarpoq.

Augustip ingerlanerani Citrix nutaanerpaaq ikkussuunneqassaaq, taanna aalajaanneru-voq sukkanerullunilu maanna atukkatsinnut naleqqiullugu. Taanna nutaaq sakkuuvoq ingerlaavartumik systemip sulineranik suliaqarsinnaassusaanillu alaper-naassinnaasoq. Kukkunernik ujarlernermi atorneqarsinnaavoq, aamma IT-qarfiup atuisoq arriinneraalluni naammagittaalliorlu-ni sianerpat eqqortumik takusinnaalissavaa suna tamatumunnga pissutaanersoq.

”Manna tikillugu takusinnaasimanngilarput sooq atuisut iserniaraangamik imaluunniit pappilianik aniatitsiniaraangamik taama utaqqisariaqartartigisimanersut. Atortut nakkutilliisinnaasut pigilerutsigit eqqortu-mik oqaatigisinnaalissavarput kukkuneq qitiusumik serveritsinneernersoq, atuisup qarasaasiaaneernersoq imaluunniit aqqut ajoquteqarnersoq,” Ole Lindhardt oqarpoq.

Mittarfeqarfiit Iinternetimut attaviata an-nerpaartaa maanna sukkanerusunngor-tinneqarpoq. Assersuutigalugu Qaanaaq 512 kb-mik attaveqarnerat 2 Mb-mik taar-serneqarpoq, tassalu sisamariaatip mis-saannik sukkanerulerluni.

Mittarfeqarfiit attaveqarfii sisamaasunit pin-gasut sukkanerusunngortinneqarput. Taama nutaanik attaveqalernerup kinguneraa suk-kanerusumik Citrix atorneqarsinnaalermat aammalu internettimik atuineq sukkane-rulermat, tamatuma saniatigut pitsanngori-arneq Mittarfeqarfiit aningaasanik sipaarfi-gaat.

”Ukiut marluk matuma siorna qaammam-mut Internettimut akiliutigisartakkagut suliffeqarfik tamakkerlugu 150.000 kr. Mis-saanniipput. Maanna 60.000 kr. ataattaler-parput, naak sukkanerusumik Internettimut attaveqaleraluarluta,” IT-lerinermi inger-latsisoq Ole Lindhardt oqarpoq. Nassuiaa-voq akikinnerulertoqarneranut pissutaasoq Telemi teknikkikkut pitsanngorsaasoqarsi-mammat aammalu nutaanik akeqartitsiso-qalersimanera.

. . . Mittarfeqarfinni sukkanerusu-mik akikinnerusumillu Internete-qarneq



September 2014-ip ingerlanerani Mittar-feqarfiit oqarasuaatinik nutaanik atuilissaaq. Kikkut tamarmik nutaanik normutaassapput, nutaanik oqarasuaatitaarlutik, aamma nor-morput pingaarneq 701600 nutaamik nam-mineerluni akisartumik ingerlanneqalissaaq. Nammineerluni akisartoq atulereerpoq, kuk-kusumillu sianertarnerit ikilisinneqarnissaat siunertaavoq.

Assersuutigalugu Mittarfiit arlallit piffissami sivisuumi Air Greenlandimut imaluunniit Air Icelandimut apeqqutissaagaluit pillugit si-anerfigineqartarsimavoq. Maanna tamanna atuukkunnaassaaq, tassami sianertoqaraan-gat nammineerluni akisartup normumut sumut sianertoqarnissaanik innersuussiffi-

gisarmagu. Oqarasuaateqarneq nutaaq atuutilerpat Kangerlussuarmi pingaarnerpaamik nuut-sitsisarfeqalissaaq. Oqarasuaateqarnermik systemi IP-telefonimik tunngaveqarpoq, tassalu siunissami Mittarfeqarfinni sulisut tamarmik imminnut akeqanngimik sianerfi-gisalissapput.

Piffissap siullermi oqarasuaateqarneq piso-qaq nutaarlu ataatsikkut atorneqassapput, normut nutaat pisoqqallu aamma tamarmik atorneqarallassallutik. Augustip ingelanerani paasissutissat nutaat nassiussuunneqaru-maarput.

. . . Oqarasuaatersorneq nutaaq atuutilissaaq



Opgradering af heliporte i sydMellem maj og juli har lufthavnschef Storch Lund og tre medarbejdere fra Narsarsuaq været på inspektionstur til tre heliporte i Sydgrønland. I år skulle der udover inspektionen også foretages en række ændringer af blandt andet heliportenes lys.

John og Viggo i Nanortalik.John Viggolu Nanortalimmi.

Nye krav til heliportenes indretning har gjort det nødvendigt at installere nye lys på tre heliporte i Sydgrønland. Mission blev gennemført under ledelse af Storch Lund i løbet af maj-juli, og det krævede god plan-lægning og det rigtige udstyr.

De nye lys er en del af kravende for at implementere BL 3-8 på Mittarfeqarfiits gamle heliporte, S-61 pladserne, samtidig skal placeringen af perimeterbelysningen og pladsens bemaling tilpasses det nye bestemmelser. Kablerne til lysene skal fræses ned i slidlaget på overfladen af landingspladsen og efterfølgende forsegles med opvarmet forseglingsmase, derfor skal teamet have skæremaskine og asfaltkoger med på deres tur.

”Vi havde alting med selv, og derfor kunne vi gøre det hele selv. Det eneste, vi skulle have fremmede håndværkere til at gøre, var at tilslutte belysningen til det offentlige el-net,” siger Storch Lund. Han glæder sig over de nye lys, der udover at lysene næsten ikke bruger strøm, også er nemmere og billigere at vedligeholde.

”Vi vil fremover kunne stå for næsten al vedligehold selv, fordi det nye system er så enkelt at arbejde med.” fortæller han. Rejserne var ikke uden strabadser. Til turen til Nanortalik var der lejet en motorbåd til at bringe mandskab og maskineri frem. På grund af storis måtte de i første forsøg returnere til Qaqortoq efter at have sejlet halvvejs til Nanortalik med ødelagt skrue.



Forsøg på at komme til Nanortalik af luft-vejen lykkes ikke på grund af plads-mangel. Skruen blev repareret midlerti-dig og efter samråd med Iscentralen og i tæt tåge lykkes det at komme uden om storisen ved at sejle 20 sømil ud på åbent hav, efter fire timers sejlads lykkes det at komme til Nanortalik. Senere på året skal folkene i Narsarsuaq på inspektion til syv mindre helistops. Det kommer til at foregå i båd.



Kujataani heliportit nutarteriffigineqartut

Heliportit aaqqissussaanerisa nutaanik piumasaqaateqalernerat pissutigalugu Ku-jataani heliportit pingasut nutaanik qulliler-sornissaat pisariaqarsimavoq. Qullilersuineq naammassineqarpoq Storch Lundip piffis-sap maj-julip ingerlanerani, piareersarlu-arneqartariaqarsimavoq atortussallu eqqor-tut atorneqartussaasimallutik.

Mittarfeqarfiit heliportiutaanni pisoqaasuni, S-61-it inigisartagaanni, BL 3-8-p atuutsi-lerneqarnissaanut pilersaarutit ilagisimavaat nutaanik qullilersuinissaq. Aammattaaq perimeterinik qullilersuineq qalipaanissarlu aalajangersakkanut nutaanut naapertuutus-

saapput. Qullernut kabelit mittarfivittap qaavata ataanut qillereriarluni ikkus-suunneqartusaapput, kingornalu uunna-tamik matussutissiamik matoorneqarlutik, taamaattumik suleqatigiit maskiinamik savi-usartalimmik aamma asfaltimut uutsissum-mik angalanerminni nassarsimapput.

”Atortussat tamaasa nassarpagut, namin-erlu suliassat naammassisinnaasimavagut. Suliassaq ataasituaq ikiortissarsiuuffi-gisimasarput tassaavoq qulliit innaalla-giaqarfimmut attavilernissaat,” Storch Lund oqarpoq. Qulliit nutaat nuan-naarutigai, innaallagiamimmi atuivallaann-

Viggo, Qaqortup tungaanut ingerlaartillutik.Viggo, på vej til Qaqortoq.

Majip julillu akornanni mittarfimmi aqutsisoq Storch Lund Narsarsuamillu sulisut pingasut Kujataani heliportit pingasut misissuiartorfigalugit angalasi-mapput. Ukioq manna misissuiartornerup saniatigut heliportit qulliisa al-lannguiffiginissaat suliassaasimavoq.



gitsuupput, aammalu pisariinnerusumik akikinnerusumillu aserfallatsaalineqarsin-naapput.

”Siunissami iluarsartuussisarnerit tama-ngajaasa nammineq suliarisinnaalissavagut, systemi nutaaq pisariunngeqimmat”, oqalut-tuarpoq. Angalanerit unamminartortaqan-ngitsuunngillat. Nanortalimmukaarnermi umiatsiamik suliartortunik maskiinanillu as-sartuisussamik attartortoqarpoq. Sikorsuilli pissutigalugit sapiiaramik Qaqortumut uter-tariaqarsimapput Nanortalimmut aqqutaata affaa qaangereeraluarlugu. Timmisartukkullu Nanortalimmukarniarneq inissaqannginneq pissutigalugu aamma iluatsinngitsoorpoq. Sarpik aaqqissuunneqarallarsimavoq, siku-siortullu isummersoqatigeriarlugit putseqi-sumi sikorsuit avaqqullugit imaannakkukt 20 sømilisut avasitsigisukkut angalasoqarpoq, akunnerillu sisamat qaangiuttut ajoratik Na-nortalimmut apuullutik.

Ukiut ingerlanerani kingusinnerusukkut Nar-sarsuarmi sulisut heliporit minnerit arfineq-marluk misissuiffigiartussavaat. Tamanna umiatsiamik ingerlanneqassaaq.



Sulilerfik - soraarfikTiltrædelser - fratrædelser

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de

skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på

Nasiffik.

... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfim-

mi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu

nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut

atorfinissimanersut, sumilu illo-qarfinni

Sulilerpoq - Tiltrådt

Soraarpoq - Fratrådt

Ida S. StensballeKaro A. JeremiassenSiegmund JacobsenKristina BoassenJens SakæussenBea K. JensenHelga LorentzenSemion NielsenNuka Eliassen

H.NarsarsuaqH.KangerlussuaqNerlerit InaatKulusukEnergitjenestenNerlerit InaatPaamiutNarsarsuaqKulusuk

TjenerSouschefKokKontormedhjælperDriftsmedarbejderKontor/TrafikassistentAFISAFIS-operatørAFIS-operatør

03-06-1411-06-1401-07-0405-07-1428-07-1401-09-1401-09-1401-09-1401-09-14

Sivert S. HeilmannSusanne RasmussenChrista H. HansenBent HeuserSara JakobsenSørine BerthelsenChristian B. ReimersFlemming HougaardMichael HjorthSteen EdvardsenHans Frederik JensenHans-Ole Aronsen

ManiitsoqNerlerit InaatManiitsoqNuukNuukKangerlussuaqKangerlussuaqKangerlussuaqH.NarsarsuaqH.NarsarsuaqIlulissatKangerlussuaq

TerminalarbejderAFIS LederAFIS-operatørAfdelingsingeniørKommunikationspraktikantTerminalarbejderLastvognsmekanikerBrandmandKøkkenchefMedarbejderAFIS-operatørFuldmægtig

04-06-1426-06-1430-06-1428-07-1431-07-1431-07-1431-08-1418-07-1407-09-1427-06-1431-07-1431-08-14

Mittarfeqarfiit takker for godt samarbejde og ønsker jer alle al held og lykke fremover. Ligeledes ser vi frem til et godt samarbejde med vore nye medar-bejdere.

soraarfik - fratrædelser

Sulilerfik Tiltrædelser


Qaanaaq ICAO: BGQQJesper Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Aasiaat ICAO: BGAABo Qvist, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Paamiut ICAO: BGPTBrian B. Hjortborg, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Nerlerit Inaat ICAO: BGCOHenrik Rosing Søltoft, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Sisimiut ICAO: BGSSBo Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Narsarsuaq ICAO: BGBW

Storch Lund, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Qaarsut ICAO: BGUQIb Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Maniitsoq ICAO: BGMQMads Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kulusuk ICAO: BGKKTorben Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Ilulissat ICAO: BGJN

Hans Lyberth, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Nuuk ICAO: BGGHJimmy Gudmandsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kangerlussuaq ICAO: BGSFRita Müller, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Airport

Town

Nerlerit Inaat

Kulusuk

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut Kangerlussuaq

Aasiaat

Narsaruaq

Illulissat

Qaarsut

Upernavik

Qaanaaq

Pituffik (Thule Air Base)

CoNNeCTINgGreenland!

Don’t hesitate to contact one of our

Airport managers.

Together, they operate the 13 air-

ports and 46 heliports that make up

the most effective and reliable avia-

tion infrastructure possible.

Upernavik ICAO: BGUKCarsten R. Thomsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Documents

Puilasoq 13