Puilasoq 15

Mittarfeqarfiits personaleavis Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

02 | december 2014

Leder:Pilersaaruteqarpugut

Vi har en plan

04

Nyheder:Pisortat naapeqatigiinner-anni isumassarsisoqartoq Maniitsumi pinnguarto-qarsinnaaneranik

Lederseminar inspirer til leg i Maniitsoq

28

Internt:Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ul-lorsiorneranut atatillugu oqalugiaat

40-års tale til Storch Lund

32

koLofoN

Aaqqissuisoq allattorlu:Hans Henrik Lichtenberg

Saqqummersitsisoq:Mittarfeqarfiit

koLofoN

Redaktion og produktion:Hans Henrik Lichtenberg

Udgivet af:Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

03December 2014 | puilasoq

Imaqanerliornera | Indhold

04 Leder

06 Kulusuk Lufthavn

12 Kulusuk tur med Tage

18 Tal fra Mittarfeqarfiit

20 Men skaber det værdi?

24 Erfaringer fra lederseminar i november 2014

28 Nyheder

30 Uddannelsesmesser 2014

32 40-års tale til Storch Lund

36 Succes med lukning af findings

38 Flyvemaskiner og fugle flyver ikke godt sammen

40 Goddag og farvel

04 Aqutsisoqarfik

06 Kulusup Mittarfia

12 Kulusup mittarfiani ikuallattoornikkut

18 Mittarfeqarfimmiit kisitsisit

20 Naammi nalinga?

24 November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat

28 Nutaarsiassat

30 Uddannelsesmesseqarnerani 2014-mi

32 Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat

36 Nassaanik matooraanikkut iluatsitaqarit

38 Timmisartut timmissallu timmeqatigiissinnaanngillat

40 Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat

04 PUILASoq | DEcEMbEr 2014

Asasagut Mittarfeqarfinni sulisut, sulineq aatsaat aallarnisalerpoq. Qaammaterpanngortuni ullumimut mittarfeqarfinni siunissaq nerrivitta qaavaniissimavoq, tassanngaan-niillu toqqissilluta pilersaarusior-simavarput. Eqqarsarsimavugut, allassimavugut ataatsimeeqa-tigeeqattaarsimavugut suliffe-qarfitta avataaniittunik aamma naapeqateqartarsimaqaagut. Alloriangaatsiarlutalu. Ullumikkut oqarsinnaalerpugut periusissamik aaliangiussisimalluta, immikkut suliniuteqarfiusussat pilersaaru-siornikkut arfiniliusut aallarni-saqqammerpagut. Tassa imaappoq NALINGA- nik allarniinissaq aaju-naarakasik. Taligut qullarteriarlugit pimoorussamik sulilluta aallartili-ivippugut.

Qullersat Kangerlussuarmi naape-qatigiimmata immikkut mittarfinni pisortanut sammitingaatsiarsima-varput Nalinga-nik assigiimmik pa-asinnittariaaseqalernissaq. Taman-

nalu iluatsissimavoq. Misigivara, tamarmik minitaqaratik Nalinga paasilluarlugulu tapersersoraat pa-asilluarsimallugulu qanoq pingaa-ruteqartigisoq, mittarfinnili pisortat tamarmik 100 %-mik tapersersor-paat Nalinga-ni siunertatut allassi-masut atortussatullu toqqartukkat assigiimmik ilalerpaat.

Mittarfinni pisortat Nalinga-nik pimoorussinerat naliitsuuvoq. Qullersaqarfimmiik angusaqarsin-naanngilagut mittarfinni pisortat peqataatinnagit. Akerlianik sor-suaq tamaat angusinnaavarput ataatsimorluta isumaqatigiilluta ikioqatigiikkutta. Tassalu massak-korpiaq taamaaliorpugut, pisortat naapeqatigiimmata immitsinnut pi-sussaaffileratta ataatsimut akisus-saaqatigiinniarluta pilersaarusiamik ataatsimoorluta piviusunngortitse-qatigiikkusulluta.

Suliffeqarfimmiippugut, allann-guinissaminnut piareeqqasunik

sulisoqarluta, misigisimavaralu-unniit utaqqisinnaarpianngitsut allannguisoqarnissaanut. Tamanna inissisimaffik pitsaasuuvoq Na-linga-nik aallarnisaanissatsinnut. Ilami oqimaassinnaagami, periu-sissat nutaat eqqunneqartussat suliffeqarfiupmilaanut annernarsin-naagamik.

Iliuusissanik qinaasilluta aal-lartereerpugut, massakkorpiarli qinersisoqalernerata ingerlari-aqqinnissarput pakkeqqavaa. Allatut ajornartoorlugu kinguneri-sassaasa ilagaat suliffeqarfitsinni immikkoortiterinissaraluatsinnik kinguartitsiinnartariaqalernerput. Kisianni Nalinga-nik aallarnikka-gut tamarmik unittuussanngillat, pilersaarutigut niallorata ingerlati-innassavagut.

Puilasoq ukioq-manna naggataaru-taammat matumuuna juullisior-luarnissassinnik ukiortaassamullu iserluarnissassinnik kissaappassi.

Pilersaaruteqarpugut


Kære medarbejdere i Mittarfe-qarfiit, det er nu arbejdet begyn-der. Vores plan for fremtidens Mit-tarfeqarfiit er gennem de seneste mange måneder foregået bag vores trygge skriveborde.

Vi har tænkt, skrevet og holdt møder med hinanden i Mittarfe-qarfiit og med mange andre uden for virksomheden. Det er vi kom-met langt med. Vi har i dag en strategi, og vi har seks strategi-ske indsatsområder, som netop er sat i gang. Det betyder, at det er nu, vi kommer til at se de første spadestik til Nalinga. Det er nu, vi smøger ærmerne op og tager fat for alvor.

På den seneste lederseminar i Kan-gerlussuaq gjorde vi et stort arbejde

ud af, at alle lufthavnschefer skal have en fælles forståelse af Nalinga. Det er lykkedes. Jeg oplevede, at alle forstår vigtigheden af Nalinga, og at lufthavnscheferne alle bak-ker 100 pct. op om både de mål og midler, som Nalinga beskriver.

Lufthavnschefernes engagement i Nalinga er uvurderligt. Vi kan ikke gennemføre noget fra hovedkonto-ret, hvis lufthavnenes ledelser ikke er med. Omvendt, kan vi gøre alt, hvis bare vi er enige og trækker i samme retning. Det gør vi nu, for på lederseminaret forpligtede vi hinanden til at tage et fælles an-svar for at gennemføre strategien i fælleskab.

Vi står nu med en organisation, der er parat til forandringer, og jeg

oplever ligefrem en utålmodighed. Det er fantastiske kort at have på hånden, når vi nu går i gang med de praktiske dele af Nalinga. Det kan nemlig blive hårdt, og der kan være dele af strategien, der kommer til at gøre ondt i dele af virksomheden.

Strategien er sat i gang, men vi er begrænset i forhold til, at der i skrivende stund, er valg til Selv-styret. Det betyder, at de helt store beslutninger om eksempelvis ud-skilning af dele af vores nuværende forretning må udsættes. Det skal dog ikke stoppe resten af Nalinga, som ufortrødent fortsætter.

Da dette er årets sidste Puilasoq ønskes i samtidigt alle en rigtig god jul og et godt nytår.

Vi har en planJens Rechnagel LauridsenManaging Director

Aqutsisoqarfik | Leder


Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Kulusuk rekordiliiffiuvoq. Nunarsuarmi akileraaru-teqanngitsunik pisiniarfeeraat mikinersaagunaavissoq kiisalu nunanit assigiinngitsuneersunut mittarfiul-luni avinngarusimalluinnartumilu inissisimasuulluni. Silap pissusaatigut ingasaavissumik atugaqarnnermik saniatigut sulisut mittarfimmik allaat ammatitsisarput naak 8 meteri sinnerlugu aputeqaraluartoq. 8 meteri…

Mittarfiup pisortaata Torben Larsenip ukiut arfineq-marlunngorpai pisortanngoramili. Massakkorpiaq ukiussamut piareersaasiorpoq aasaanerani pilersa-arutaasimasut inaarsaatigalugit. Aasaanerani ulapa-arsimaqaat. Ukiumiik ukiumut takornarissat amerli-artornerat ilutigalugu nunatsinni mittarfinnut allanut Kulusup mittarfia sanilliullugu aqqusaarneqarnerpaa-nut ilaalluinnarpoq. Amerlanerit Islandimeersuup-put, atorneqangaatsialersimallunilu iluatigineqarluni nunatsinnut millatsiarnissaq aqqusaarnikkut. Reyk-javikkimiillu ulliinnarlutik aamma takornariartartut akunnerup aappaa aviinnarlugu atorlugu. Nunaqarfim-mut alakkaasarput pisiniariartorlutik nunaqavissunillu ilassinnikkiartortarlutik. Sivisunerusumilli takornaria-gaqarusuttunut aamma periarfissaqarluarpoq soorlu qimussimik angallanneqarnermiik qaqqani sisoraatinik sisupiloornernut.

Sulisutsinnut aamma takornarissat amerlinerat malunniuppoq. Terminalilerisorput Justus Utuaq im-mikkut atorfeqarnermi allagartaani allassimavoq sulif-fiup nalaani qimussiusseqqusaasoq Kulusup mittarfiani sulinissami nalaani saniatiigooralugu aningaasarsior-sinnaalluni.

”Takornarissat amerliartornerat nuannaarutigaarput. Mittarfimmik ingerlatsinerput pissanganarninngorpoq taassumalu saniatigut aningaasatigut mittarfik iserti-taqarnerulerluni,” Torben nassuiaavoq.Takornarissat nunaqavissullu isertitaqarneruliinnaratik saniatigut akileraarutititgut isertitat qaffapput.Mittar-fiup pisiniarfeeraa Mittarfeqarfinnit ingerlassaq aam-mattaaq isertitaqqortusiartorpoq. Torbenip ilimagaa 2014-mi kaaviiaartitat 1,5 mio.kr. missaaniikkumaar-tut. Isertussanngilaa qanoq angalallutik aqqusaanut, kanelsneglenik uunalaartunik, matadormixinik, Café Latte-mik eqqumiitsulianillu nunaqavissut sanaavinik nioqquteqarluni, qanoq iluatsitsinartigisoq ingerlal-luartigisorlu.

”Kioskinnguaqarneq mittarfimmi ingerlatsinermui ilaaginnartutut isigaara, suliassanut pingaarutilinnut ilaalluinnarpoq. Takornarissat amerliartorput, nunaqa-

Kulusup mittarfiani unammillernartut arlaqarput. Sulisussaaleqineq, aperujussuartarnera mattusimanerujussuarlu Kulusup mittarfiani sulisunut 15-nut ulluinnaq unamminarsisinnaasarpoq. Kisianniuna Kulusuk alianaatsorsuullunilu kusanangaartorsuaq tassaallunilu nunatsinni mittarfinnit tamanit kaaviiartitamigut qaffattuatuaalluni takornariaqarnera mittarfimmilu pisiniarfeerarissaarnini pissutigalugit.

kulusup Mittarfia


iT på grønlandsk | iT

vissuttaaq atuisuupput pisiniariartortarput sanaluk-kaminnillu tuniniaajartortarlutik. Paasisinnaanngilara sooq mittarfinni allani assiganik iliortoqanngitsoq ilami aningaasarsiorfiulluaqaaq,” Torben Larsen oqarpoq. Pisiniarfeeraaterput allisarparput taamaattumik oqarsinnaavugut Kulusuk pisoqarfiusoq imaassinna-asorlu ingerlatsinikkut isumagisassatta ilaat allamut nuukkigut mittarfeqarfiup avataanut. Aasaq manna erngup aqqutai nutaat nunamut assaanneqarput mittarfimmut imeqarnikkut pilersugaaneq qulakkeeru-mallugu. Taakku saniatigut kallerup inneranut kabelit assaanneqarputtaaq Kulusuup nunaqarfittaa ilanngullu mittarfiup elværkianiik kallerup inneranik pilersorsin-naanngorlugu allaat.

Mittarfeqarfiit pilersaarusiaanni ”Nalinga”-ni pilersa-arutinut ilaavoq pilersuinikkut ingerlassat ilisiman-nittunut tunniunneqassasut uanilu tassaassalluni Nukissiorfiit. Kabelitit nutaat assaanerup kinguneraa, kallerup inneranik naammattorsuarmik mittarfim-mut nunaqarfimmullu, pilersuisinnaanngorneq. Tamatumalu nassatarisaanik nunaqarfiup sarfaliutaa qanganitsertoq qamillugu peqqumaatitut pigineqaler-nissaa mittarfiullu sarfaliutitaava mutiunerusoq atu-garilerlugu. Tamannami isumatusaarneruvoq Torbenil-lu annilaanngatiginngilaa akisunerulissasoq:”Imaalluarsinnaavoq Nukissiorfiit Kulusumi innallagiaqarnikkut kisermaassisunngortut. Akerlianilli uagut dieselimik tuniniaasutut kisermaassisuuvugut, ikummatissatullu atortussaammassuk qularinngilara arlaatigut isu-maqatigiissuteqarsinnaassalluta, Torben qungujulluni oqarpoq, eqqarsapallassinnaasarnermigut Kulusumi mittarfik aningaasatigut ingerlalluartippaa.

Elværkip saneralaannguaniittumi sannavimmi Julius Simonsenilu Tage Linneman Larsenilu suleqatigiipput. Sulilerneranniik ullut 14-t qaangiupput, sannavik tigu-simavaat suliassallu qaammaterpassuit uninngasima-sut isumagilersimallugit. Mittarfimmi ilinniarsimasunik sulisussaaleqinerup tamanna kinguneraa.

”Nunaqavissunik sulisussaaleqiuaannarpugut. Pis-sarsioraangatta qinnuteqartoqarpiarneq ajorpoq taamaanngikkaangat imigassamik ajornartorsiute-qartuunngikkaangamik isumannaallisaanikkut aku-erisaanissaminnut aporfeqartarput. Nunaqareersunik sulisortaartarutta iluarnerpaassagaluarpoq, kisianni misileraasareerluta isumassaarutiveqqavugut qanoq-iliorluta tamanna angusinnaanerlutigu,” Torben Larsen oqarpoq.

Nunaqarfimmiik sulisussanik pissarsisinnaanngik-kaangatta allatigut iliuuseqartariaqartarpugut. Soorlu 1:1 mik taaguutilik atorlugu sulisussamik avataaniik tikisitsilluta piffissaq aaliangersimasoq suliteriarlugu piffissap asseqqissaavani freertillugu – akissarsiaqarti-innarlugu angalaneralu akilerlugu. Taamaalisarnerput akisuupilussuuvoq.

Torbenip misileragaasa ilaat massakkorpiaq pilerse-qqammisaani ilaqutariit tamaasa suliffissaannik ne-qeroorfigalugit misilinneqarnialerpoq. Julius Simonsen mekanikerit marluusut aappaa, Kulusumut suliartule-rami nuliilisarlunilu 16-ninik ukiulimmik panilisarput. Kantinap eqqaani inissiami ineqarput mittarfimmut ungasialaartumi. Nulia paniallu mittarfimmi sulipput, sap.ak. 40 tim. avittarpaat asaasutut sulillutik.

Kulusup mittarfiani seqineq tarrikkiartulersoq | Kulusuk Lufthavn i aftensolen

kulusumi mittarfik pillugu

Sulisut katillutik: Ca. 15

Kulusup inui: 267

Mittarfiup takissusaa: 1.199 meter



Kulusuk er rekordernes sted. Her er verdens nok mindste toldfrie butik, og lufthavnen er en af de mest isolerede internationale lufthavne. Klimaet er eks-tremt, og det ikke usædvanligt, at lufthavnens perso-nale holder gang i driften af trafikken, selvom der er mere end otte meter sne.

Lufthavnschef Torben Larsen har været i Kulusuk i syv år. Han er nu ved at gøre klar til den kommende vinter og færdiggøre sommerens projekter. Sommer-sæsonen har været travl. Turismen øges fra år til år og det gør Kulusuk til en af de få lufthavne i Grønland, hvor passagergennemstrømningen stiger. De kommer primært fra Island, hvor en afstikker på islandsrejsen til Grønland er blevet populær. Turisterne kommer som regel for en enkelt dag fra Reykjavik, der ligger blot halvanden time væk. For de travle turister går turen ned i bygden, hvor den står på shopping og hilsen på de lokale. For de mere eventyrlystne turister kan alt fra ugelange slædeekspeditioner til heliskiing arrangeres.

Også hos medarbejderne kan turisternes tilstrømning mærkes. Terminalarbejder Justus Utuaq har eksem-pelvis fået præciseret i sin kontrakt, at han gerne må køre hundeslæde med turister og tjene penge på det ved siden af sit fuldtidsarbejde i Kulusuk Lufthavn.

”Vi er meget glade for den stigende turisme. Det er med til at gøre det spændende at drive lufthavn her og de lægger nogle gode penge i lufthavnen,” forkla-rer Torben.

Turisterne og de lokale skaber ikke kun øgede indtæg-ter via lufthavnsafgifterne. Lufthavnskiosken, der også drives af Mittarfeqarfiit, har en stigende omsætning. I 2014 forventer Torben at omsætningen kommer over 1,5 mio. kr. Han lægger ikke skjul på at det er en god forretning at servere duftende kanelsnegle, matadormix, Café late og lokalt kunsthåndværk for de mange ventende gæster.

”Jeg synes kioskdriften er en del af det at drive luft-havn her i Kulusuk, det er en del af vores kerneforret-ning. Der kommer flere og flere turister, og de lokale kommer her også både for at handle og for at sælge deres kunst. Jeg kan faktisk ikke forstå, at man ikke gør mere ud af butikkerne i de andre lufthavne, for det kan være en rigtig god forretning,” siger Torben Larsen.

Mens der bliver opgraderet i butikken, så er Kulusuk midt i et udskilningsforløb, hvor dele af driften måske skal overdrages til andre end Mittarfeqarfiit. Henover sommeren er der gravet ny vandledning ned, som

Udfordringerne er mange i Kulusuk Lufthavn. Mangel på arbejdskraft, bjerge af sne og isolation fra omverdenen gør hverdagen presset for de ca. 15 medarbejdere i Kulusuk Lufthavn. Men Kulusuk er også et usædvanligt smukt sted, og det er en af de får grønlandske lufthavne, som oplever stigende omsætning i kraft af øget turisme og godt købmandskab i lufthavnen.

kulusuk Lufthavn



sikrer vandforsyningen til lufthavnens bygninger. Samtidig blev der nedlagt elkabler, som skaber mulig-hed for at lufthavnens elværk kan levere el til bygden Kulusuk.

En del af Mittarfeqarfiits Nalinga-plan er at forsynings-opgaver skal overdrages til dem, som er ved mest om forsyning, og det er Nukissiorfiit. Med det nye kabel er lufthavnens generatoranlæg i stand til at levere strøm i rigelige mængder til både lufthavnen og Kulusuk bygd. Dette giver mulighed for at bygdens ældre generatoranlæg kan ændre status til et backupanlæg og hele øens energiforsyning fremover bliver dækket af lufthavnens mere moderne anlæg. Det er en mere rationelt løsning, og Torben er ikke bange for, at det skal blive dyrere at købe strøm for lufthavnen:

”Det kan godt være, at Nukissiorfiit så får monopol på strøm her i Kulusuk. Men vi har monopol på salg af den dieselolie, de skal bruge til at lave strømmen, så mon ikke vi finder ud af det,” siger Torben Larsen med et smil, der også dækker en økonomisk snarrådighed, som er medvirkende til at Kulusuk Lufthavn har en relativt god økonomi.

I værkstedet lige ved siden af elværket arbejde Julius Simonsen og Tage Linneman Larsen. De har kun

været ansat i få uger, og de har overtaget et værk-sted og arbejdsopgaver, som ingen har taget sig af i månedsvis. Det er resultatet af lufthavnens besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

”Det er næsten umuligt for os at finde lokal arbejds-kraft. Enten får vi ingen ansøgning fra lokalsamfundet eller der viser sig at være problemer med alkohol eller sikkerhedsgodkendelserne. Det ville ellers være det bedste, hvis vi kunne rekruttere lokalt, men vi har efterhånden prøvet alle muligheder,” siger Torben Larsen.

Når der ikke kan rekrutteres fra den nærliggende bygd må lufthavnen ty til andre løsninger. Det kan være 1:1 ordninger hvor medarbejdere hentes til Kulusuk og arbejder i en periode og har fri i en tilsvarende periode – med løn og billet betalt. Det er en dyr løsning.

En anden metode, som Torben netop har sat i værk, går på at tilbyde hele familien arbejde. Julius Simon-sen, den ene af de to nye mekanikere, har sin kone og sekstenårige datter med til Kulusuk. De bor i en lejlighed i messen et stykke fra lufthavnen. Både kone og datter har fået job i lufthavnen, hvor de deler en 40-timers stilling som rengøringsassistent.

Kulusumi tårni | Tårnet i Kulusuk

om kulusuk Lufthavn

Antal medarbejdere: Ca. 15

Antal beboere i Kulusuk: 267

Landingsbanens længde: 1.199 meter



Kulusup mittarfiani pisortaq Torben Larsen

Lufthavnschef i Kulusuk Torben Larsen

Mekanikerit Julius Simonsen Tage Linneman Larsenilu sannavimmi kaffepausertutMekanikerne Julius Simonsen og Tage Linne-

man Larsen har kaffepause i værkstedet

Kulusumi ukioriartuaalerpoqVinteren er på vej i Kulusuk

Maskinat oliatereerlutik ukiornissaanut

atorluarneqarnissaminnut piariikkat

Nysmurte maskiner er parate til

vinterens strabadser



Kulusumi qatserisartut biiliatBrandbilen i Kulusuk

Kulusup mittarfiata tårnianiik isikkivik

Udsigt fra tårnet i Kulusuk Lufthavn

Kulusumi AFIS-ilerisuulluni ilaanneeriarluni oqimaallunilu kiserliornarsinnaasarpoq

Det kan være et hårdt og til tider ensomt arbejde som AFIS i Kulusuk

Kulusumi unamminartoqartuaannarpoq. Uani mittarfiup firehjuleriisa ilaat aquutaajarsimavoqDer er altid nye udfordringer i Kulusuk. Her er der problemer med styretøjet på en af lufthavnens firehjulstrækkere.


IT | IT på grønlandsk

kulusup mittarfiani ikuallattoornikkut atortut misissuiffigineqartut

Unnuit tamaasa marloriarluni mekanikereq Tage Linneman Larsen ikuallattoornikkut atortunik misissuisartus-saavoq. Illunut pingasunut biilinik ingerlaartarpoq, tamatigullu 20 min. miss. atortarlugu.

Ikuallattoornikkut atortunik misissuisarnissaq aaliangiunneqarnikuuvoq qulakkeerniarlugit ingammik taartumi atortorissaarutissat pissusissamisoornersut. Mittarfinni tamani taamaaliortoqarneq ajorpoq, Kulusulli immikkut isigalugu susoqariatarsinnaaneranik ilimasuut aallaavigalugu aaliangiisoqarsimavoq iluaqutaassasoq taamaa-liortoqartarpat. Ikuallattoornissamut immikkut ittumik sillimaneruniarneq iluatsillugu misissuisoqartarneratigut tillinniarnerit, imermut innarlernerit allalluunniit ilanngullugit nakkutigineqaatigisarput. Assersuutitut taasinna-avarput akuttunngitsunik Tage taannaasarpoq igalaamik matuneqanngitsoorsimasumik toraarsilluni matusisoq imaluunniit qullernik qaminneqanngitsoorsimasunik qamitsisoq, unnuaq naallugu taamaaginnartuusagaluanik.



Brandinspektion i kulusuk Lufthavn

To gange hver aften skal mekaniker i Kulusuk Lufthavn Tage Linneman Larsen på brandinspektion. Turen går med bil til tre bygninger og runden tager ca. 20 minutter hver gang.

Ordningen med brandinspektion blev indført for at have en ekstra sikkerhed, særligt i forhold til udstyr, der arbejder om natten. Det er ikke alle lufthavne, der har brandinspektion om aftenen, men i Kulusuk har man ud fra en samlet risikoanalyse vurderet, at det kan være en fordel. Udover en øget brandsikkerhed giver runderin-gen også en generel sikkerhed i forhold til indbrud, vandskade og andet. Eksempel er det tit at Tage slukker lys og lukker et vindue, så det ikke står åbent hele natten.

Kulusup mittarfiani ikuallattoornikkut | brandinspektion i Kulusuk

Turen starter fra messen, hvor Tage bor i en af lufthavnens lejligheder

Nerisarfimmiik misissuinini aallartittarpaa,mittarfiup inissiaataasa ilaanni tassaniittut ilaanni ineqarami


15DEcEMbEr 2014 | PUILASoq


Uniffissaa siulleq nerisarfimmiik 200 meterip miss.

ungasitsigisumiippoq. Tassaallunilu amerikarmiut

pequusivikuat. Illutaa qisummik sanaajuvoq,

amerikarmiunit 1950-kkunnu sananeqaramili suli

nikinnikuunngitsoq. Ullumikkut mittarfiup pequusiv-

immisut atuutigalugu nillataartitsivittut atorpaa.

Første stop ligger få hundrede meter fra messen.

Det er det gamle amerikanske lager. Det er en

træbygning der står, som da amerikanerne byggede

den i 1950´erne. I dag benyttes hallen som lager

for lufthavnen, og det er også her lufthavnens

kølerum ligger.

Misissugassaq siulleq. Nillataartitsiviup nillissusia

minus 20 ataassimavaa- ajunngilaq.

Qaffasippallaaruni ajutoortitsisinnaavoq, ikuallat-

toornermik kinguneqartitsisinnaasumik.

Første check point. Temperaturen i kølecontaineren

er under minus 20, og det er som det skal være.

En højere temperatur kan indikere problemer, som

kan udgøre en brandfare.

Ornitassaq tullinnguuttoq tassaavoq mittarfiup illutaa.

Næste stop er lufthavnsbygningen.

Tårnimi qulliup qaminnerata saniatigut allanik

soqanngilaq.

Lyset i tårnet slukkes, men ellers er alt som det

skal være.

Tagep malugisaatini tamaasa atorluartariaqartarpai,

sannavimmi oliesunnittussaavoq benzinasunnimillu

naasaqaruni misissortussaavaa arlaanni

ernartoqarnersoq ikuallatsitsisinnaasumik.

Tage bruger alle sanser, der må godt lugte af olie i

værkstedet, men for meget lugt af benzin kan være

tegn på en lækage, der kan udgøre en brandfare.

Misissueqqissaarnerit tamatigut

nalunaarsorneqartassapput.

Hver inspektion dokumenteres.

Kaajallaanermini mittarfiup utaqqisarfia, katersug-

aasivittut atorneqaatigisoq, aamma akulloqquttarpaa.

Runden går gennem lufthavnens ventesal, der også

fungerer som et lille lokalmuseum.

Sannavimmeereeraagamilu angerlamut

aallarsinnaanngortarpoq. Biilini kallerup inneranut

ikkuteriarlugit eqqissilluni innarsinnaanngortarpoq.

Fra værkstedet går turen hjem igen. Land Cruiseren

får strøm og Tage kan gå trygt i seng.

1 2

3

4

1

2

3

4

5

6

7

8


2 5

3

4 8

6 7



Mittarfeqarfiit isertitaatIsertitatta 47,6 %-tii mittarfinni akitsuutitigut isertitaraagut. Tingilernermi, angallattutigut, mittoqarnialertillugulu ammaasarnermiik isertitaapput. Ikummatissanik tuniniaanitsigut 15,7 % isertittarpagut kiisalu mittarfinni tuniniaanitsigut soorlu qerinaveersaatinik tuniniaanitsigut 17,7 % isertitaraagut. Ilutsinni immikkoortortaqarfitsinnilu tuniniaanikkut 17,7 % isertittarpagut. 5,4 % kingulliit illuutitsinnik attartortitsinitsigut isertittarpagut.

Kisitsisit piviusuupput piffissami uani januarip aallaqqaataaniik sept. 30-aat ilanngullugu 2014. Tassani Mittarfeqarfiit isertitaat katillutik 333 mio kr. –niupput.

Mittarfeqarfiits indtægter47,6 pct. af vores indtægter kommer fra afgifter i lufthavne. Det drejer sig om start-, passager- og åbningsafgifter. Salg af fuel udgør 15,7 pct., og Salg i lufthavnene, det kan være de-icing og andre services til flyselskaber, udgør 5,2 pct. Internt salg er vores egne lufthavne og afdelingers indbyr-des salg, det udgør 17,7 pct. af vores indtægter. De sidste 5,4 pct. kommer fra udlejning af bygninger.

Tallene bygger på faktiske indtægter i perioden 1. januar til og med 30. september 2014. Mittarfeqarfiits samlede indtægter var på 333 mio. kr.

Mittarfeqarfimmiit kisitsisit | Tal fra Mittarfeqarfiit


47,6%Angallassinermut

isertitatLufthavsafgifter

17,7%Mittarfiup

akornani isersitattInternt salg

Isertitaat | Indtægter332.787.000 Dkk

Angallassinermut isertitat | Lufthavnsafgifter

Mittarfiup akornani isersitatt | Internt salg

Orsussanik isertitat | Salg, fuel

Unnittarniffini Niuertarfinnilu isertitat | Salg, hotel butik

Attartortitsinermi isertitat | Lejeindtægter

Mittarfinni allt isertitat | Salg, lufthavne

47,6%

17,7%

15,7%

8,4%

5,4%

5,2%



Mittarfeqarfiit aningaasartuutaatIngerlatsinikkut aningaasartuutit: Mittarfeqarfiit aninga-asartuutaasa 31,3 %-tii ulluinnarni aqutsinermut, allaffis-sornernut illunullu akiliutinut atorput. Amerlaqatigingajatai 29,5 % akissarsianut atorput. 23,6 % hotelinut pilersui-nermut, nioqqutissanut naliginnaasunut anginerusunullu aningaasaliinerit, soorlu gummigedimik pisineq. 0,7 % ilinniagaqarnernut, inatsisiliinikkut aaliangiiffigineqarsimasut pikkorissartarnissat. Angallannikkut qullersaqarfiup immik-koortiterisarnera misissueqqissaarnermikkut kiisalu inatsisit malillugit pisussaaffimmissut annanniutinik misissuinerit. 2,9 % qaangiuuttoorutinut atorput 6,6 % atorfilittanut, angalaner-nut , sulisitsisunullu tapiliussanut atorlutik. Sinneruttut 0,8 % aningaasaliinernut atorput, ernianuukkajupput.

Mittarfeqarfiits udgifterDriftsudgifter: 31,3 pct. af Mittarfeqarfiits udgifter går til den daglige drift, kontorhold og husleje. Næsten lige så meget, 29,5 pct., går til lønninger. 23,6 pct. bruges på indkøb til hoteller, diverse varer og indkøb samt store investeringer, eksempelvis en ny gummiged. 0,7 pct. bruges på uddan-nelse, heraf hovedparten lovpligtige kurser, og 4,6 pct. går til fremmede tjenesteydelser, eksempelvis Trafikstyrelsens auditeringer og lovpligtig tjek af redningsudstyr. 2,9 pct. af vores udgifter går til overarbejde og 6,6 pct. bruges på andre personaleudgifter som tjenesterejser og arbejdsgi-verbidrag. De sidste 0,8 pct. bruges til finansiering, det er typisk renter.

31,1%Inerlatsinermut aningaasartuutit

Driftsudgifter

29,5%Akissarsianut

aningaasartuutitLønninger

Udgifter | Aningaasartuutaat320.074.000 Dkk

Mittarfeqarfimmiit kisitsisit | Tal fra Mittarfeqarfiit

Inerlatsinermut aningaasartuutit | Driftsudgifter

Lønninger | Akissarsianut aningaasartuutit

Vareforbrug | Atortussanut ikiuutissanullu aningaasartuutit

Personaleudgifter | Sulisoqarnermut aningaasartuutit

Fremmede ydelser | Aningaasartuutit avataaneersut allat

Overarbejde | Qaangiuttoornernut aningaasartuutit

Finansiering | Aningaasaqarnikkut aningaasartuutit

Uddannelse | Ilinniarnermut aningaasartuutit

0,8%

0,7%

31,1%

2,9%

4,6%

6,6%

23,9%

29,5%

47,6%


Naammi nalinga? | Men skaber det værdi?

Nalinga immikkullu sulissuteqarfiusussat ineriartor-titassatut siunnerfigut tamarmik ingerlallualereerput. Tamatumunngalu peqqutaapput mittarfinni pisortallu pisortaanerillu Nalinga aqqutigalugu imminnut pisus-saaffilernerat Mittarfeqarfiit suliffeqarfittut pitsanngor-tinniarlugu neriorsoqatigiinnerat aningaasarsiorneru-lernissamillu anguniagaqalernerat kalaallit inuiaqatigiit ikorfartornerujumallugit.

Isumaqatigiissuterput Kalaallit-Nunaanni politikerit nunap siunissaa ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu anguniagaannut tulluaqqissaarnera torrallappoq. Kalaallit-nunaat anguniakkat tungaasigut, takorna-riaqarnikkut, tunisassiornikkut atortussiatigullu, eqqarsassooq. Qulequttat taakku iluini tamagit-sigut Mittarfeqarfiit pingaaruteqarluinnarput. Mit-tarfiutitta periarfissat tamaasa pigai taamaattumik suliffissuarmik aqutsinerput apeqqutaalluinnarpoq pingaaruteqarluinnarlunilu Kalaallit-Nunaata siunis-saanut. Akisussaafferujussuarmik tigummiaqarpugut, piffissallu ingerlanera suli annertunerusiartortumik

akisussaaffimmik tigooqqaavugut. Ukiuni kingullerni mittarfiit pisortaat aqutsinikkut akisussaaffimmik annertunerusumik tunineqariartuaarsimapput inger-latsinikkut aningaasaqarnikkullu. Kattuffillu akimor-lugu ataatsimooruteqarluni misiginermik annertuu-mik peqartoqalersimavoq. Siornatigut mittarfimmi oqartoqartaraluarsimavoq: ”Qullersatta aaliangiinerat malillugu uku ukuku suliassaraagut,” ullumikkulli ima oqartoqartalerpoq: ”Mittarfeqarfinni ataatsimoorluta tamattaalluta aaliangiussagut suliarissavagut.”

Aaliangeeqataasutut akisussaaqataasutullu misigineq Mittarfeqarfiit ilutsinnut tamarmut siaruassavarput taannaammat Nalinga-nut sukaq tunngaviusoq. Ukiorpassuarni pingaarnertut sulissutiginiarsimasagut ukuupput: Isumannaallisaaneq aningaasaqarnerlu. Aaliangiiniarnerni tamatigut aperisarsimavugut isumannaallisaanikkut isumannaatsuunersoq kiisalu angusassarput angusserlugu aningaasaqarnikkut sumi inissisimanerluta. Naleqqersuutitut pigalugit ajunn-gikkaluarlutik naammakkunnaarnikuupput. Kalaallit-

Pilersaarusiaq Nalinga piviusumut tutsinneqarnialeruttorpoq. Angusaqarluarniartoq pisortanik

ilinniartitseqqinneq aallarnisarneqarpoq. Suleqatigiiaat pilersinneqarput aningaasaqarnitta

paasiuminarsarnissaanik sulissuteqartussat. Aningaasaqarnerput ima akimut ersittunngortigissooq

tamatta ersarissumik takusinnaalissallutigu aningaasat isertitat suminngaanneernersut

sumilu ingerlalluanngitsoqarnersoq. oqaluuserineqarpoq hotellit allanit tiguneqanngikkunik

attartorneqarsinnaasunngussanersut, misissuiffigineqarpoq sorleq imminut akilersinnaanerunersoq

imaassinnaagami Mittarfinnut imminut akilersinnaanerussasoq nammineq suliassaraluagut

kiffartuutitut pisiarisarutsigit.

Naammi

nalinga?



Nunaata ataqatigiineranut napasuliatut atatitsisutut inissisimassagutta atuisumut saattariaqarpugut. Taamaattumik pujorsiuterput ima isikkoqalerpoq: Isumannaallisaaneq Aningaasaqarneq Atuisoq

Ulluinnatsinni ima periuseqartassaagut, aaliangius-saqartinnata tamatigut immitsinnut ima apereqqaar-tassaagut: Isumanaallisaanikkut pissusissamisoor-tumik ingerlavugut? Pisinisatsinnut akissaqarpugut? Atuisutsinnut pingaaruteqarpa?

Aqutsisut mittarfiillu pisortaasa kisimik akisussaaf-figissanngilaat. Akisussaaffik tamatsinniippoq MIT-mi pujorsiuterput tamanik atorneqassaaq.

”MIT-mi pujorsiummut ikkussagut kisiisa pinnagit arlappassuarnik aamma pingaartitaqarnerput arlalit-sigut uppernarsisarparput. Massakkumiik immitsinnut annertunerusumik unammillertartussanngorpugut immitsinnullu aperisartussaalluta suliagut ilumut

atuisutsinnut pingaaruteqartuunersut. Eqqarsarta-riaatsip taassuma nassatarisussaavaa aningaasanik isertitaqarnerulernerput, Mittarfeqarfiillu imminnut aningaasatigut nammattuuppata Kalaallit-Nunaan-niminuiaqatigiinnut ikorfartuutaassagaluarpugut, ingerlatsinikkut pisortaq Niels Grosen oqarpoq. Takorloorpaalu MIT-mi pujorsiuterput ulluinnatsinni ingerlariaatsinik periusitsinnillu oqalliseqarnitsigut atorluarsinnaagipput, soorlu immitsinnut apereqat-taartartuarnissatsinnut: Naak nalinga? Atuisutsinnut allatut takorluuisussanngornerput, atuisutsinnut na-lilimmik pilersitsineq tassaavoq immitsinnut nalilimmik pilersitsineq, Nalinga-ni anguniagaq taanna tassaas-sagunaavippoq tamatsinnut Mittarfeqarfimmullumi tamarmut kalluaanerpaajusussaq.

”Tassanimi tamaavitta peqataasussaavugut. Niuerner-palaartumik piorsarsimassuseqalerneq suliffeqarfitta iluanut tamarmut siaruaatissaaq, kinannguugaluaq kinarsuugaluaq qaaqquagut peqataaqqullugit,” Niels Grosen oqarpoq.

Naammi

nalinga?



Nalinga-planen er nu gået ind i den praktiske fase. Der er opstartet et ambitiøst program for lederuddannelse. Arbejdsgrupper er sammensat, som skal sikre at vores økonomi bliver gennemskuelig. Det skal være krystalklart, hvor vi tjener penge og hvor vi ikke gør det. Der er forhandlinger om overtagelse eller bortforpagtning af hotellerne, og det bliver analyseret, om det er smartere, at Mittarfeqarfiit køber visse serviceydelser fremfor at vi laver dem selv.

Nalinga og de forskellige indsatsområder kører nu på skinner. Det kan kun lade sig gøre, fordi lufthavns-cheferne sammen med chefgruppen har forpligtet sig til gennem Nalinga at gøre Mittarfeqarfiit til en bedre virksomhed, der tjener flere penge og i højere grad understøtter det grønlandske samfund.

Enigheden falder perfekt i hak med de langsigtede mål, som politikerne har til Grønland. Grønland skal fokusere på turismen, på eksport og på råstoffer. På alle områderne spiller Mittarfeqarfiit en helt afgørende rolle. Vores lufthavne gør det hele muligt, og derfor er vores måde at drive virksomheden på så vigtig for Grønlands fremtid.

Det lægger et stort ansvar på vores skuldre, men det er et ansvar vi i stigende grad tager på os. I de seneste

par år har lufthavnscheferne gradvist fået overdraget et større og større ansvar for deres egen ledelse, drift og egen økonomi. Det har ført til en større følelse af fælleskab på tværs af organisationen. Hvor man i lufthavnen før sagde ”Det skal vi gøre, fordi de har besluttet det på hovedkontoret,” så siger man nu: ”Det går vi fordi, vi i Mittarfeqarfiit har besluttet det.”

Denne medbestemmelse og ansvarsfølelse skal for-ankres endnu mere i alle dele af Mittarfeqarfiit, det er en af grundpillerne i Nalinga. Vi har gennem mange år arbejdet ud fra to primære hensyn: Sikkerhed og økonomi. I alle beslutninger har vi vænnet os til at undersøge, om vi går på kompromis med sikkerheden og om vi har den nødvendige økonomi/ressourcer til at nå i mål. Disse hensyn har gode at pejle efter, men det er ikke længere nok. For at vi fremover kan være

Men skaber det

værdi?



en bærende søjle i Grønlands infrastruktur er vi nødt til at også at vende os mod kunden.

Derfor ser vores nye kompas sådan ud: Sikkerhed Økonomi Kunden

Helt konkret betyder det, at vi i alle beslutninger skal spørge os selv: Lever dette op til sikkerhedskravene? Har vi økonomi til det? Og har det værdi for vores kunder? Dette er ikke ledelsens eller lufthavnsche-fernes ansvar alene. Det er ligeså meget et fælles ansvar, og MIT-kompasset skal bruges af alle.

”Der er mange eksempler på, at vi tager andre hensyn end de tre i MIT-kompasset. Vi skal nu til at udfordre os selv og hinanden ved at spørge, om vores opgaver giver værdi for vores kunder. Det er nemlig

vejen til at vi kan tjene flere penge, og hvis vi i Mit-tarfeqarfiit har en selvbærende økonomi, så kan vi understøtte det grønlandske samfund,” siger drifts-direktøren, Niels Grosen. Han forestiller sig også, at MIT-kompasset kan bruges i det daglige til at disku-tere alle vores fremgangsmåder, blandt andet ved at vi hele tiden stiller os selvs spørgsmålet: Skaber der værdi?

Den nye opmærksomhed på kunden, og det at skabe værdi for os selv ved at skabe værdi for kunden, er nok den del af Nalinga, som kommer til at berøre flest i Mittarfeqarfiit.

”Her skal vi alle være med. Den kommercielle kultur skal ud i alle dele af virksomheden, og vi inviterer alle til at deltage,” siger Niels Grosen.

Men skaber det

værdi?


November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat | Lederseminar november 2014

Bo Olsen, Sisimiut”Angerlamut apuukkama ingerlatsinikkut ittorput oqaluttuuppara pilersaarutit nutaat pillugit. Taamaa-lereerama sulisunik ataatsimiititsivunga, semina-reqarneranilu sammisimasagut saqqummiuppakka. Suleqatigiillu ataatsimeeqatigiinnissaani tullermi Nalinga oqaluttuarisussaavara. Mittarfimmi akunnit-sinni silaannaq nukinnik nuannersunik ulikkaarpoq, inuit sammisamut saatinneqarnerini uangalu nassa-anik matoortuvivunga. Modelit nutaat atulereerpagut sakkussagullu nutaat taamattaaq atualereerlutigit.”

Bo Quist, Aasiaat”Uanga ingerlatsinikkut pisortaq mitsitsisartorpullu ataatsimeeqaatigaakka tassanilu nassuiaappakka aqutsinikkut sakkussagut nutaat pillugit. Kingusinnerusukkut sulisut ataatsimeeqatigaagut, sakkussarpassuillu massakkut qiteqquttarfitsinni nerrivitta qaavaniipput. Sulisukka pissangarrateqaat, paasilluarpaallu Mittarfeqarfinni susoqassamaarnera, ilisimmaarippaat annikitsumik annertuumillu allannguuteqartoqarumaartoq.”

Brian Biilmann, Hjortborg”Angerlamut apuuteqqilluni iluarpoq. Nutarsaatissat eqqarsaasersuutigissallugit piffissaqarfigisimavakka, mittarfitsinnut uannullu siunnerfigisakka qanoq aal-lartisassallugit nalujunnaareerpara. Nalinga nassuia-assuteqarfigingajalerpara aqutsisutullu sakkussagut nutaat sulisutsinnut ilisaritingajalerlugit, tassanilu aamma Kangerlussuarmi sungiusaatit sammisatta ilaat sammitissamaarpakka. Allagartat nivinngakkat

pilersaarutitllu soorlu piffissanik allattuoiffiit eqqar-toreersimalerpagut. Ilai sulisutsinnik tupaallaatigi-neqarput taamaammat pingaarpoq allannguutissanik piviusungortitsinialerutta sakkussaqarnissarput.”

Ib Larsen, Qaarsut”Sulisutsinnik ataatsimiititsingajalerpugut, tassanilu Nalinga oqaluttuarissamaarpara allallu pisortatut naapinnitsinni eqqartorsimasagut. Annertulaarput taamaammat unammillernartorisussaavaa periutsitsinnik allannguinissarput, ilequulersuutittalu allannguinnissaasa tungaanut sungiusartuarnissarput. Taasinnaavara piffissanik allattuisalernissarput assersuutigiinnarlugu. Aappaatigut malugisinnaavara sulisuma paasereeraat suliffeqarfittut ingerlavipput sumiittoq. Ataatsimuullaqqisuupput suliakiussanullu pigisanullu nammineeruteqallaqqissuupput. Misigisimavunga ingerlarsulereerluta.”

Jimmy Gudmandsen, Nuuk”Sulisukka assorsuaq alapernaassimapput. Atuare-ersimavaat pisortat naapeqatigiinnerminni Nasiffik sammisimagaat taamaattumik takkukkama ape-qqutissarpassuaqalereersimapput. Siullertut mit-tarfimmi pisortat ataatsimeeqatigaakka qanittukkullu sulisut ataatsimeeqatigilersaarpakka Nalinga-nik ilisarititsissamaarpunga. Nuummut tunngatillugu anguniagaraara kikkut tamarmik akissussaaffimmik tigusilluartarnissaat suliakkiussanullu uagutsinnut tunniunneqartunut suliarinnittarnissdarput pingaartu-tut isigalugu kiisalu oqaloqatigiilluartarnerit isumaqa-

November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat




tigiissuteqartarnerillu unioqqutinneqartassanngitsut. Misigisimavunga sulisukka allannguutinut piareeqqa-sut tamannalu uannut pisussaaffiliivoq ataavartumik susoqaleranik nassuiaassiuarnissannut.”

Mads Petersen, Maniitsoq”Ataatsimiititsereerlungalu sungiusaatit pisortatut na-apeqatigiinnitsinni atukkagut atorlug atorluarpakka. Ima eqqarsarpunga tamarmik Nalinga-ta suuneranik paasinnereersut kiisalu isumaa paasereraat mit-tarfinnik ingerlatsinissatsinnut nukigut atussagigut. Oqallinertaa aningaasatigut ineriartornissamut tunngavoq qanorlu-ililluta nassaassarsiorsinnaaner-sugut nutaanik isertitaqarlernissatsinnut. Ittutut takusinnaalerpakka paasinnissinnaanerullungalu sulisutta qisuariaatigisartagaannut tunngatillugu, takusinnaalerlugulu ilumut ingerlatsinikkut aqutsisup mitsitsisartullu pikorissarfigisama assiganik pikkoris-sariarnissaasa pisariaqassusaa. Ataatsimut isigalugu maluginiarpara inuit Nalinga toqqissisimanarigaat qulaaniillu isigalugu isumarpiaa paasilluaraat.”

Rita Müller, Kangerlussuaq”Maani Kangerlussuarmi piffissami sivisuumi ilisima-nikuuarput allannguisoqalersaartoq taamaattumik annertunerusumik tupaallattoqanngilaq. Pisortat ata-atsimeeqatigaakka ajorsinnaasumik oqaaseqanngillat taamaallaalli pisariaqartitsisoqarpoq ataavartumik immikkoortortaqarfiit immikkut tamaasa susoqa-lerneranik nassuiaattassagikka. Naammanngilaq oqaruma Nalinga-nik eqqussinermi sammisat arlallit matuneqassasut. Toqqissisimatitsissagaanni paasis-

sutisseeqqittuartarnissaq pisariaqarpoq. Pisortatut ilinniagaqarninni paasisakka sakkullu tiunniunneqar-tut atulereerpakka inuit qisuariaataannut paasinnin-niarninni qanorlu pakkersimaarinninnissara pikorif-figinerulerpara.”

Torben Larsen, Kulusuk”Kulusumi napparsimasoqarnera pissutigalugu suli ingerlariaqqinngilagut. Pilersaarutaavoq qanittumi aqutsisut ataatsimeeqatigeereerpata sulisullu ataatsi-meeqatigiissasugut Nalinga tassani nassuiarnialersa-arpara. Piffissanik nalunaarsuisarnissaq eqqoriarpara soqutigineqarnerpaajussasoq taassuma saniatigut ilimaginngilara annertunerusumik ajornartorsiorfius-sasoq. Amerlanerit ulluinnartik kisiat eqqarsaatigis-arpaat imatorsuarlu avataani pisunut soqutiginnit-tuunatik, nunap sinnerani suliffeqarfinnut aamma soqutiginnittorsuunngillat. Taamaattumik nutaatut periuseriligassat arriitsumik malinnaatillugit eqqun-niartussaavakka.”

Carsten Rask, Upernavik”Sulisut tamarmik ataatsimiitinneqareerput Nalinga oqaluttuarereerpara Upernaviullu mittarfianut pi-lersaarutikka saqqummiutereerlugit. Tigulluarpaat, soqutiginnipput, sulisukka akisussanerulaalerlutillu ataqatigiinnerulaalerput. Nalinga-ta siunertaanik paasinnipput, soorluuna kisianni allannguutissanut toqqissiviilliulaaraluarlutik paasigaat ulorianartu-unngitsoq. Aqutsinikkut sakkut nivinngartorpakka tamanut ersittumut ulluinnarni takussaatillugit ator-neqartalernissaallu siunertaralugu.”

November 2014 pisortat naapeqatigiinneranni mittarfiit pisortaasa naalakkatut

ilinniarnertik: Inussuk aallartippat. Tassanilu sakkunik tunioratneqarput ullumikkut

mittarfinni ilaatigut eqqunneqareersimalerput. Seminarertitsisoqarnerani ittuusut

immikkut tamarmik pilersaaruteqalereerrapput ullunilu arlalissuarni Mittarfeqarfiit

iliuusissamissut siuniussaanni Nalinga-nik samminnillutik. Massakkut sap.ak. arlallit

qaangiusimalerput, uanilu atuarsinnaavatit mittarfiit ittuisa nunarput tamakkerlugu,

utereernerminni piviusumut tutsitsisimanitik pillugit oqalualaavi.



Bo Olsen, Sisimiut”Da jeg kom hjem holdt jeg et møde med min drifts-leder og fortalte ham om de nye planer. Der efter holdt vi et personalemøde, hvor vi snakkede om, hvad vi havde lavet på lederseminaret. Nu skal vi snart have et personalemøde igen, hvor jeg præsen-terer Nalinga. Vi har en rigtig god energi i lufthavnen nu, folk er fokuserede, og jeg lukker findings. Vi er allerede begyndt at bruge de nye modeller og værktøjer.”

Bo Quist, Aasiaat”Jeg har holdt et møde med min driftsleder og min AFIS-leder, hvor jeg forklarede om vores nye ledelses-redskaber. Senere holdt vi et personalemøde, og mange af værktøjerne, som vi fik på uddannelsen, ligger nu i frokoststuen. Mine medarbejdere er meget spændte på, de har en god forståelse af hvad der kommer til at ske i Mittarfeqarfiit, og de forstår, at der kommer til at ske store og gode forandringer.”

Brian Biilmann, Hjortborg”Det er dejligt at være hjemme igen. Jeg har haft tid til at reflektere over de nye mål, jeg har sat for mig selv og lufthavnen, og hvordan jeg skal gribe dem an. Jeg skal snart præsentere Nalinga og vores nye ledelsesredskaber for medarbejderne, og i den forbindelse vil jeg bruge nogle af de øvelser, vi lavede i Kangerlussuaq. Vi har allerede snakket lidt

om transparens og de kommende projekter som eksempelvis tidsregistrering. Nogle af tingene har overrasket mine medarbejdere, og derfor er det også vigtigt, at vi har fået redskaber til at håndtere forandringer.”

Ib Larsen, Qaarsut”Vi skal snart holde et personalemøde, hvor jeg fortæller alle om Nalinga og om de andre ting, vi lavede på lederseminaret. Det var en stor mund-fuld, og jeg tror, at den største udfordring bliver, at gennemføre de ting, der kræver, at vi ændrer vaner. Eksempelvis tidsregistrering. På den anden side op-lever jeg, at mine medarbejdere godt forstår, hvor vi skal hen som virksomhed. De har en teamånd, og de tager ejerskab over deres ting og opgaver. Jeg har en fornemmelse af, at vi er godt på vej.”

Jimmy Gudmandsen, Nuuk”Mine medarbejdere var meget nysgerrige. De havde læst om, hvad der foregik på lederseminaret på Nasiffik og havde derfor mange spørgsmål. I første omgang holdt jeg møde med lederne i lufthavnen og snart skal jeg holde møde med alle medarbejdere, hvor jeg skal præsentere Nalinga. Mit mål for Nuuk er, at alle skal være bedre til at tage ansvar for de opgaver vi påtager os og at kommunikation og aftaler forpligter. Min oplevelse er, at mine medarbej-dere er gearet til ændringer, men det kræver også,

Erfaringer fra lederseminar i

november 2014


Erfaringer fra lederseminar i

november 2014


at jeg bliver bedre til at løbende forklare, hvad der skal ske.”

Mads Petersen, Maniitsoq”Jeg har allerede haft møder og lavet nogle af de øvelser, som vi lavede på lederseminaret med mine medarbejdere. Jeg har også brugt det materiale, der ligger på Nasiffik til at forklare om Nalinga. Jeg tror alle her forstået meningen med Nalinga, og de kan se fornuften i, at vi skal koncentrere os om at drive lufthavne. Det har også ført til diskussioner om, hvordan vi bliver bedre til at tænke på økonomien, og om vi kan finde nye indtægtsmuligheder. Som leder har jeg bemærket, at jeg er blevet bedre til at forstå hvorfor folk reagerer sådan som de gør, og jeg kan nu se fordelene ved at vores driftsleder og AFIS-leder kommer på et tilsvarende kursus. Generelt kan jeg mærke, at folk er trygge ved Nalinga, og at de forstår den overordnede sammenhæng.”

Rita Müller, Kangerlussuaq”Vi har længe vidst, at der skulle ske noget her i Kangerlussuaq, så der har ikke været de store over-raskelser. Jeg har holdt møder med lederne, og der er ingen negative reaktioner, men der er et behov for, at jeg kommunikerer mere præcist om, hvad der skal ske for de enkelte afdelinger. Det er ikke nok, at jeg forklarer, at Nalinga betyder, at der skal nedlægges nogle områder. Der skal informeres mere

for at skabe tryghed. Fra lederuddannelsen har jeg allerede brugt nogle af redskaberne til at forstå folks reaktioner, og jeg er blevet bedre til at tackle det dem.”

Torben Larsen, Kulusuk”Vi er ikke kommet så langt i Kulusuk endnu pga. sygdom. Men det er planen, at vi snart skal holde et ledermøde og senere et personalemøde, hvor Nalinga skal præsenteres. Jeg tror, at tidsregistreringen bliver det, som vil have den største interesse, men umid-delbart tror jeg ikke, der er nogen, som vil se de store problemer i det. De fleste her tænker mest på deres egen hverdag, og der er ikke den store interesse for, hvad der sker i virksomheden andre steder i landet. Derfor skal de nye tiltag komme i et tempo, hvor alle kan følge med.”

Carsten Rask, Upernavik”Vi har afholdt møder for hele personalet, og jeg har fortalt om Nalinga og mine planer for Upernavik Lufthavn. Der er blevet taget godt imod det, de har en gnist i øjet, og mine medarbejdere har lidt mere ejer-fornemmelse og sammenhold. De forstår meningen med Nalinga, måske er de lidt utrygge ved ændrin-gerne, men de forstår også, at det ikke er farligt. Jeg har hængt de forskellige ledelsesredskaber op, så alle kan se hvilke ledelsesredskaber, vi kommer bruge i hverdagen fremover.”

Ved lederseminaret i november 2014 begyndte lufthavnscheferne deres lederuddannelse,

Inussuk. Det har givet dem en stribe nye værktøjer til ledelse, og de er så småt ved at blive

brugt ude i lufthavnene. På seminaret satte hver lufthavnschef sig også et mål for deres

lufthavn og de arbejdede i flere dage med Mittarfeqarfiits strategi Nalinga. Nu er der gået

nogle uger, og her er lufthavnschefernes fortællinger om, hvordan de mange nye ting er ved

at blive implementeret i lufthavnene over hele Grønland.

Nutaarsiassat | Nyheder

Nutaarsiassat

Pisortat naapeqatigiinneranni isumassarsisoqartoq Maniitsumi pinnguartoqarsinnaaneranik

Pisortat naapeqatigiinneranni kingullermi Kangerlussuarmi ingerlanneqartumi pisortatut ilinniagaq aallarnerneqarpoq ukiuni tulliuttuni ingerlanneqartussaq. Taannalu ilinniagaq Mit-tarfeqarfiit pingaarnertut pilersaarusiaannut ilaavoq, ilinniagaqaqqinneq pingaartinneqarmat. ”Er der noget jeg som lufthavnschef er glad for, så er det at videreføre det sjove, men altid inspirerende lege vi har fra forskellige ledermøder eller lederuddannelser ind i vores personale-møder. Jeg mærkede, at mine kolleger bestemt hyggede sig med ’Blind på banen’ som vi også prøvede ved sidste lederseminar i Kangerlussuaq. Legen var indsparket til præsentationen af strategien Pisortatut pingaartittarpakka pinnguaatit isumassarsiffiginartut naapeqatigiinnitsinni ilinniagaqaqqinnitsinniluunniit ingerlattakkatta sulisutsinnut ingerlateqqittarnissaat. Malugini-arakku suleqatima pinnguaat ’Blind på banen’ pisortat naapeqatigiinneranni kingullermi sam-misimasarput qanoq nuannaritigigaat. Pinnguaat periusissamik ’Nalinga’-mik ilisarititsinermi ilanngunneqarsimasoq,” Mads Petersen oqarpoq, Maniitsumi mittarfiup ittua.

Nittartagaq nutaaq - www.mit.gl

Mittarfeqarfiit nittartagassaa nutaaq inaarsarneqaleruttorpoq. Siullertut isikkua nutarsarneqar-poq kisianni aamma niuerpalaartunngorsarneqarlunilu timmisartut tikiffissaasa aallarfissaasalu allattorsimaffii ilanngullutik nutarsaavigineqarput. Mit.gl ullumimut pissutsinut tulluarsarneqa-reerluni nutarsarneqareerlunilu atuutingajalerpoq. Iluatsiinnarlugu timmisartut angallanerinut paasissutissiissutit mit.gl-p quppersagaata saqqaanut takujuminartumut ilineqarput. Nittarta-gaq open source software-mik taaneqartartut, imaappoq programmit assigiinngitsut ataatsimut pisinnaatitaaffillit , ingerlatsinikkut imminut akilersinnaalluartut qaffasissumik eqaatsumillu pitsaassusillit. WordPressimik taaguutilik assullu nittartagaliornermi atugaalersimasoq, eqa-atsuunini pissutigalugu atuisunut atoruminartoq. Nittartagartaassarput atorneqarlualerpat eqqarsaatigaarput 2015-p ingerlanerani misissuiffiginiarlugu suliffeqarfitta iluani attaveqatigiif-fitsinni (intranet) atussanerlutigu.

Nasiffiup iluani mittarfiit tamarmik immikkut qupperneerartaassapput

Mittarfiit tamaavimmik immikut nittartagartaarput naapittarfitsinni Nasiffimmi, uuma ataaniip-put ”lokaltioner”. Nittartagqalernemi siunertaavoq pisariaqartitanik nammineq aallersinnaanis-saq, soorlu mittarfinni atuagaq maleruagaaq, ATS, ataatsimiinnerni imaqarniliat, skemat ska-belonillu assigiinngitsut. Mittarfiit pisortaat ilitsersorneqareerput periarfissanik assigiinngitsunik qanoq atuinissamik. Pitsaatsutsikkut immikkoortortaqarfik peqatigalugu ineriartortinneqarni-kuuvoq, taakkuuppummi takunnissinnaasimasut mittarfinni pisariaqartitanik nutaarsiassanik kingullernik atugassanillu aallerfiusinnaasumik peqartariaqartoq. Mittarfiit pisortaat nittartakkap imaanik allannguisinnaatitaavoq.

Suleqatigut marluk ernertaarput

Qaarsuniik ingerlatsinikkut pisortaq James Nielsen allappoq Check-in assistenteq Nivi Nielsen Terminalilerisorlu Svend Markussen novemberip 24-ani ernertaarsimasut. Angajoqqaanngortut Qaarsut mittarfiani suleqataanniik pilluaqqungaarpagut..


Lederseminar inspirer til leg i Maniitsoq

Ved seneste lederseminar i Kangerlussuaq begyndte lufthavnschefern på en lederuddannelse der kommer til at strække sig over det kommende år. Uddannelsen er en del af den overord-nede plan for Mittarfeqarfiit, hvor et af de vigtige elementer er uddannelse.

”Er der noget jeg som lufthavnschef er glad for, så er det at videreføre det sjove, men altid inspirerende lege vi har fra forskellige ledermøder eller lederuddannelser ind i vores personale-møder. Jeg mærkede, at mine kolleger bestemt hyggede sig med ’Blind på banen’ som vi også prøvede ved sidste lederseminar i Kangerlussuaq. Legen var indsparket til præsentationen af strategien ’Nalinga’,” siger Mads Petersen, lufthavnschef i Maniitsoq.

Nutaarsiassat | Nyheder

Nyheder Nyt website - www.mit.gl

Mittarfeqarfiit er ved at få lavet en ny hjemmeside. Det er først og fremmest designet, der får en opgraderingen men også de kommercielle ydelser og information om flytider får en grundig opdatering. Mit.gl kommer snart til i en ny og mere tidssvarende udgave, der følger vores designmanual. Samtidig benytter vi lejligheden til at gøre noget helt nyt med vores flyinfo, som nu bliver en integreret del af forsiden på mit.gl. Hjemmesiden bliver bygget på såkaldt open source software, hvilket betyder, at driften er billigere og mere fleksibel. Softwaren hedder WordPress, og det er efterhånden blevet standardløsningen for mange typer websites på grund af den store brugervenlighed. Når websitet er i luften vil vi se på om Wordpress skal bruges som system til vores nye intranet, som vi også begynder at kigge på i løbet af 2015.

Den nye hjemmeside forventes at være i luften i løbet af første kvartal 2015.

Lufthavne får egen side på Nasiffik

Alle lufthavne har nu fået en side på intranettet Nasiffik, se under ”lokationer”.

Det er meningen at siderne skal bruges til at uploade dokumenter såsom flyvepladshåndbogen, ATS, referater fra møder og diverse skemaer og skabeloner. Lufthavnscheferne har modtaget undervisning i brug af de forskellige muligheder. Lufthavnenes sider er udarbejdet i samarbejde med Kvalitetsafdelingen, som har identificeret et behov for at alle lufthavne har et sted hvor de seneste og gældende dokumenter ligger. Det er lufthavnscheferne der har rettigheder til at ændre i de enkelte lufthavnes sider.

To kolleger fik en søn

Fra Qaarsut skriver driftsleder James Nielsen, at Check-in assistent Nivi Nielsen og Terminalar-bejder Svend Markussen har fået søn d. 24. november. Stort tillykke til de nybagte forældre fra deres kollegaer i Qaarsut Lufthavn.



Uddannelsesmesseqarnerani 2014-mi | Uddannelsesmesserne 2014

Mittarfeqarfiit 2014-mi uddannelsesmesseqarnerani peqataanerat

Oktoberimi Novemberimilu si-neriak tamaat uddannelsesmesset tallimat ingerlanneqarsimalerput. Taakkununnga ornigussimapput ilinniartut illoqarfiillu inui suliffeqar-fiit neqeroorutaat assigiinngitsut tusarniaavugalugit soorlu ilinniar-tuuffigineqarsinnaasut siunissamilu suliffiulersinnaasut, Mittarfeqarfgi-illu tamakkunnga akuupput.

Piffinni ingerlatsiviusuni mittarfinni sulisugut ornigullutik suliffeqar-fiutitta iluani ilinniartunngorfiusin-naasut neqeroorutigisinnaasagut

paasissutissiissutigivaat. Atorfilitta-gut messeqarfiusumut qaninneru-sumiittut oqaluttuartikkiartorpagut uagutsinni sulisuulluni qanoq-innersoq. Ataatsimut isigalugu su-leqatitta tulluusimaarlutik saqqum-miuttarsimavaat suliffeqarfitsinnik ilisarititsineq Mittarfeqarfinnik ilisarititsinissamut sanariigarput takutittarsimallugu.

Qaqortumi Campus Kujallermi ingerlapparput, Nuummi GU-mi ilinniartut sammisamut soqutigisa-minnut allatsillutik tusarnaariartar-

simapput. Sisimiuni KTI-mi GUX-imiliu ingerlanneqarput. Aasianni GUX-imi ingerlavoq naggataaru-taallunilu Ilulissani Piareersarfimmi atuartunut illoqarfiullu inuinut tamanut ammasumik ingerlan-neqarsimalluni.Siunertaasimavoq Mittarfeqarfiit tuniniarnissaa sulif-feqarfitsialattut ilinniarfissatsialat-tullu.

Illoqarfinni ataqatigiissaarisunut qu-javugut Mittarfeqarfinniillu uddan-nelsesmessertoqarnerani piviusunn-gortitseqataasunut tamanut.

Mittarfeqarfiits deltagelse på

uddannelsesmesserne 2014 I oktober og november er der

gennemført fem uddannelsesmes-ser langs kysten fra Qaqortoq i syd til Ilulissat i nord. Her mødte stu-derende og befolkningen mødte op og hørte om de muligheder en lang række virksomheder kan tilbyde elev-, praktikpladser og fremtidige jobmuligheder herunder også ved Mittarfeqarfiit.

Mittarfeqarfiit var repræsenteret på messerne med kollegaer fra de lokale lufthavne, som fortalte om de uddannelser, vi kan tilbyde indenfor virksomheden.

Vi havde engageret medarbejdere fra alle vores lufthavne til at kom-me og fortælle om, hvordan det er at arbejde hos os. Dette kunne godt være grænseoverskridende for nogle. Generelt var de kollega-er, der deltog på messerne, stolte over at visse vores virksomhed frem og brugte hertil Mittarfeqarfi-its uddannelses præsentationen.

I Qaqortoq foregik messen ved Campus Kujalleq, og i Nuuk blev messen gennemført på GU, hvor de studerende kunne tilmelde sig oplæg fra de forskellige virksomhe-

der. I Sisimiut blev messen afholdt ved KTI og GUX skolen. Aasiaat afholdte uddannelses messen ved GUX, sidst men ikke mindst blev den i Ilulissat ved Piareersarfiit for eleverne og byens borgere.

Formålet med uddannelsesmesserne er at gøre opmærksom på Mittarfe-qarfiit, som en attraktiv virksomhed og uddannelsesinstitution.

Tak til de lokale koordinatorer og øvrige der har været med til at gennemføre Mittarfeqarfiits delta-gelse på uddannelsesmesserne.


Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat | Tale til Storch Lund

Asasara Storch, Narsarsuarmi Mittarfeqarfimmi sulillutit ukiut 40-ngulerpatit, mittarfik qanorluunniit taaguuteqarsimagaluarpat kimilluunniit aqunneqarsi-magaluarpat suliffigisimavat. Mekanikeritut ilinniartu-ullutit 1970-kkut aallartinneranni aallartikkavillu sunut eqqarniittoq tamaat pimoorullugu saattarpat.

Mittarfeqarnerup iluani ilinniartuunikuuvutit, mekani-keri, qatserisartoq, qatserisartut ittuat, pilersitsiniar-nikkut pisortaq, ingerlatsinikkut pisortaq, mittarfiup ittua, immikkoortortami pisortaq allarpassuillu. Immikkoorutigilluinnarpaali ukiorpassuarni taakkunani piffik ataaseq suliffigisimagakku najugaqarfigalugulu. Saniatigullu sammisarpassuaqarsimallutit soorlu, umiartortoq, politikeri,, sisorartartoq, savaatilik, aqis-serniartartoq, timmisartortartoq, annaassiniaasartoq, aalisartoq, aqqartartoq tusinderpassuillu allat soquti-gisatit aallussatillu.

Mittarferni, kangerluup ilorpasissuani inissisimasumi, ineriartortuarsimavutit. Ilinnuinnarli ineriartortis-simanngilatit. Narsarsuarmut taamrmut avataanilu nunallu kujaterpiaa tikillugu illiuvoq, Storch inunn-guutsimigut aqutsisooreersoq qullersaq, kialuunniit saaffigisagaa apersortagaa siunnersoqqullutik sumillu-

unniit sumillunnit arlaatigut aporfeqaraangamik. Finn-i peqatigalugu mittarfik akisussaaffigisarsi qiviaraanni paarilluagaaqalunilu ingerlalluaqaaq. Isumaga malil-lugu Narsarsuaq nunatsinni tamani nunaqarfinni kusanarnerpaajuvoq – Finn-ilu arlassi nammineq aaliangerumaarpaa kia naatsiivia ivigarissaarnerpa-ajunersoq.

Nalinga iliuusissatsitut qineratsigu Mittarfeqarfinni oqallisigisimaqaarput. Isumakuluutiginerpaavarpulli iliuusissaq mutiuvallaarnersoq. Mittarfeqarfiit Nalinga-nut piareeqqappat? Kalaallit-Nunaat Nalinga-nut piareersimava?

Ippassaruna eqqarsaatigilluarlugu eqqarsartunga Nalinga Kalaallit-Nunaanni Mittarfeqarfinnilu takorn-artaanngitsoq. Piginnaanerit inuttullu ataasiakkaatut pimoorusinnerit Nalinga-ni eqqartorneqartut tassaap-put illit ukiorpanngortuni ingerlateriikkatiut ullut ta-marluinnaasa siuttutut inissisimanerni. Tamakkiisumik paasinittariaaseqarputit inuiaqatigiinnilu inissisima-nerput takusinnaalluarpat. Paasisimajuaannarnikuuat ilisimmaarittuaannarnikuullugulu suliffeqarfitta inu-iaqatigiinni tapertatut nammaqataanissaa, kiffartuus-sinikkut aningaasaqarnikkullu.

Pisortat naapeqatigiinnerani kingullermi ingerlatsinikkut pisortap mittarfiup ittua Storch Lund oqalugiarfigivaa suliffimmini ukiut 40-ngortorsiorlugit nalliussineranut atatillugu. Aajunalu oqalugiaataa tamakkerluni..

Storch Lund-pukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat


Tale til Storch Lund | Tale til Storch Lund

Nalinga-nik iluatsittumik piviusunngortitsiniarnis-sinni isumassaasuagussi illoqarfissuarmiik immikkut ilisimasalinnik aggersaasariaqanngilagut. Storch-i eqqaaginnarumaarparsi. Takusiuk qanoq sulisumimut isumassanik tunioraatigisoq ineriartornermut malin-naaginnaavilluni nalimmassartuarlunilu mittarfimmini inuiaqatigiinnilu pimoorussinermini.

Uanga nammineerlunga sulileqqaarama Narsarsuarmi aallarteqqaarnikuuvunga ”sulisutoqqagut” Narsarsu-armi sorlaqarfeqartiterput sulilu ilai tassani suillutik. Narsarsuaqqukkaangama ukiut 30-t matuma siorna naapitakka naapeqqissinnasarpakka. Narsarsuaq inuppassuarnut najoruminarsarsimagit tassuunatigut aamma paasisarpara. Arnannguarlu nuliallu Narsarsu-armut tikeraarnikuuatsigit. Ukiorpaaluit qaangiupput, aasariugaa tikeraarpugut. Taamani illu peroriartor-figisimasat alakkarparput Inneruulamut, massakkut illugisassinniik akimut ersiinnangajattumiittoq – illit nammineq A-miik Z-mut illuliarniik.

Angalanerput taanna misigisaqarfigigaatsiaqaarput. Alianaannera piinnarnagu, ilinnut ilaqutarnullu qamuu-narujussuaq ataqqinninnerujussuarmi pigisaqalernitsi-gut nunassinnullu peroriartorfernut, Inneruulani Narsa-milu. Nuappiarannguullutilli savanik paarsisalerputit, ilaquttavit ilinniartippaatsit imminut pilersornerup isumaanik suliassanullu tunuarsimaartannginnissarnut.

Ilissi kinguaariisi qiviaannarlusi nalunanngilasi im-mikkorluinnaq pigisaqartusi tunniussassaqangaatsiar-lusilu. Siulitit Kalaallit-Nunaata oqaluttuarisaanerani ineriartornermut pingaaruteqarsimaqaat qatanngu-tigiiullusilu sumulluunniit siunnerfeqaraluaraangassi tamassi immikkut angusarissaartartuuvusi – politik-kiuppat, niuernermut tunngappat Namminersorlutil-luunniit Oqartussat suliffissuaqarfiutaasa arlaanni akisussaaffimmik tigusigaluaraangassi assigiimmik angusaqartarpusi.

Tulluusimaarutigaara Mittarfeqarfiit suliffissartut toqqarsimagakku, isigileraangakkit qanoq suliffe-qarfimmut tunniusimatigisutit. Pappialatigut ittuuf-

figigaluarlutit misigisimanngisaannarnikuuvunga ittuuffigalutit. Suleqatittut isigiuaannarsimavakkit. Ilitsersortariaanngisaannarsimavutit, ilinnut ingerlat-tuugavit nammineerusussuseqarlutillu nammine-ertuaannarsimavutit suliassallu unammillernartut suugaluartulluunniit suliarisarpatit nammineq saatatit suliassalluunniit avataaniik takkuttut Inuunermut nu-annarinninnerit ersippoq, misinnarlunilu misigisassar-siortuaannartuunerpillu uppernarsisarpaa inuunermik nuannarisaqartuusutit. Ilaquttatit asavatit suleqatitit sulisutillu pimooruppatit. Nunat avatangiisitillu asa-vatit. Piniariartarputit, angalasarputit soorunalumi aamma gyrokopteriuternik angalasarputit. Suli qa-muuna meeqqap pinnguarusussusaa pigaat

Ilinnut piumaffigisuuvutit, sulisornut avatangiisernullu. Mittarferni periutsit isersimaffigilluarpatit Narsarsuar-milu sammisassat tamaasa nakkutigilluarlugit Narsar-suarmiinnaanngitsoq Kujataa tamakkerlugupajaaq. Nunatsinni mittarfiit annerit ilaanni aqutsisuuvutit, gummigedip assakaasua qaarsimappat taarsersinnaa-vat, sulisut ilaannik oqaloqateqarsinnaavutit arlaatigut aporfilimmik arlaannaatigulluunniit nalorneriarnak tamaasa isumagisinnaavatit arkivip imai aamma nalornisiginngilatit.

Kangerluup qinnguani savaatilimmik ataataqarlutit, nunarsuarmut tamarmut ammasumi mittafissuit ilaanni ajornaquteqanngitsumik inunnguuseriinnapa-jaartutut isikkulimmik aqutsivutit. Narsarsuaq nunar-suaq tamakkerlugumiik tikerarfiuvoq sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit uninngasartunik. Imaappoq illit qanimut nunarsuullu sinnerani nalillit ilisimaarip-patit. Attavitit isigisatillu Kalaallit-Nunaata killeqarfia qaangerujussuarlugu ipput.

Asasara Storch, uannut isumassarsiorfitsialaajuaan-narnikuuvutit taamaattumik tamatsinnut isumassarsif-fiusinnaalluarputit. Takorlooruminaappoq Narsarsuaq mittarfillu illeqanngippat qanoq-issagaluarnersut, kattuffimmut sunniutitit taarserneqarsinnaanngillat.Qutsavigerujussuarniarpakkit ukiuni 40-ni sulisima-nerni, uanniik Mittarfeqarfiullu tungaaniik.


Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat | Tale til Storch Lund

Ved seneste lederseminar holdt driftsdirektør en tale for lufthavnschef Storch Lund i anledningen af at Storch har været i virksomheden i 40 år. Den bringes her i sin fulde længde.

40-års tale tilStorch Lund

Kære Storch, du har nu snart været i Mittarfik Narsarsuaq i 40 år, anset hvad den hvad Lufthavnen har heddet eller hvem der har drevet den gennem årerene. Du har viet dit arbejdsliv til din lufthavn, som Mittarfeqarfiit har drevet de sidste 25 år. Lige siden din start som mekanikerlærling i begyndelsen af 1970´erne har du engageret dig i alt, hvad du har været i nærheden af.

I lufthavnsregi har du været lærling, mekaniker, brandmand, brandleder, indsatsleder, driftsleder, lufthavnschef, regionschef og meget mere. Det, som er helt usædvanligt, er, at du har været i den samme lufthavn i alle årene. Sideløbende med det, har du været sømand, politikker, skiløber, fåreholder, rype-jæger, pilot, redningsmand, fisker, turistguide, dykker, og tusind vis af andre interesser, som du har dyrket.

I din lufthavn, som jo ligger fantastisk smuk dybt inde i fjorden, har formået at udvikle dig konstant. Og du har ikke blot udviklet dig selv.

For hele Narsarsuaq, langt ud over bydgdegrænsen og ud over Sydgrønland er du, Storch, den naturlige leder og patriark, som man henvender sig til og

spørger til råds om alt mellem himmel og jord. Sam-men med Finn har du også ansvaret for lufthavnen og omgivelserne i dag fremstår yderst velholdte og veddrevne. Jeg syntes i altfald at Narsarsuaq er en af grønlandske smukkeste bygder – så kan du og Finn jo altid afgøre hvem der har den flotteste græsplæne.

Vi har haft mange snakke i Mittarfeqarfiit om vores strategi Nalinga. Noget, der har bekymret os, er, om det hele er for moderne. Er Mittarfeqarfiit parat til Nalinga? Er Grønland parat til Nalinga?

I går kom jeg til at tænke på, at Nalinga ikke er noget fremmed for hverken Grønland eller Mittarfeqarfiit. Rigtig mange af de egenskaber og det personlige engagement, som beskrives i Nalinga er netop de kvaliteter, som du hver eneste dag gennem mange år har været bannerfører for. Du forstår helheden og kan forstå vores virksomheds rolle i samfundet. Du forstår og har altid været bevidst om vores forpligtelse til at være en samfundsbærende virksomhed, der bidrager positivt gennem service og en god økonomi.

Hvis I andre har brug for inspiration til den tilgang til arbejdet som er nødvendig for at Nalinga bliver en


Tale til Storch Lund | Tale til Storch Lund

succes, så behøver vi ingen smarte konsulenter fra storbyerne. Se på Storch. Se hvordan han inspirerer sine medarbejdere og hele tiden har været på forkan-ten med udviklingen og engagerer sig i sin lufthavn og samfundet.

Jeg startede jo selv i Narsarsuaq for mange år siden, og jeg ved at rigtig mange vores ”gamle” medarbej-dere har rødder i Narsarsuaq og stadig arbejder der. Når jeg kommer til Narsarsuaq møder jeg mange, som jeg også mødte for 30 år siden. Det viser jo, at du har været med til at gøre Narsarsuaq til et godt hjem for mange mennesker.

Arnannguaq og jeg har besøgt dig og din kone i Narsarsuaq. Det er nogle år siden, og det var midt om sommeren. Vi var ude og se dit barndomshjem i Inneruulalik, som du jo næste kan se over til hjemme fra dit hus – som du jo selv har bygget fra A til Z.

Den rejse var en stor oplevelse. Ikke bare fordi der er smukt, men også fordi jeg fik en dyb respekt for dig og din familie, og det land som du er vokset op i, både i Inneruulalik og Narsaq. Her blev du som lille dreng sendt ud for at passe får, og her lærte du af din familie, hvordan man klarer sig selv, og at ingen opgave er uoverkommelig.

Når man ser på din slægt er det tydeligt, at I alle har noget udsædvanligt at byde på. Dine aner har haft stor betydning i Grønlands udvikling og i din søsken-deflok er i hver især er i nået langt – uanset om I har kastet jer over politik, forretninger, eller har valgt at tage ansvar i en Selvstyrets store virksomheder.

Det gør mig stolt, at du har valgt at du vil være en del af Mittarfeqarfiit, når jeg ser, at du har valgt at lægge så stort et engagement i virksomheden. Selv om jeg formelt er din chef, har jeg aldrig oplevet at jeg skulle agerer som sådan. Jeg ser os meget mere som kollegaer. Du har aldrig skulle guides, men du formår

med din selvbårenhed og naturlige selvstændighed at håndtere alle de udfordringer, som du enten selv vælger, eller som kommer til dig udefra.

Man oplever, at du er glad for livet, og at du opsøger det i alle dets afskygninger. Du elsker din familie og engagerer dig i dine kollegaer og medarbejdere. Du elsker også dit land og naturen. Du opsøger den både på jagt, sejlture og naturligvis i din egen gyrokop-ter. Du er og bliver et stor legebarn og dit drillende, charmerende og positive væsen har skabt dig mange venner.

Du stiller også store krav til dig selv, dine medarbej-dere og til dine omgivelser. Du har styr på alle led i din lufthavns procedurer, og du har overblik over alle aktiviteter som foregår i Narsarsuaq og faktisk i hele Sydgrønland.

Du styrer en af landets største lufthavne, samtidigt med at du både kan skifte hjul på en gummiged og tage en samtale med en medarbejder der har det svært og have fuldstændig styr på arkivet. Samtidig med at du er en bondesøn fra bunden af fjorden, så er du den naturlige leder i en af vores internationale lufthavne. Narsarsuaq er et lille inter-nationalt samfund, hvor der kommer folk fra snart sagt hele verden i kortere eller længere perioder. Det gør, at du både har øje for de nære værdier og for det globale. Dit netværk og dit udsyn rækker langt ud over Grønlands grænser.

Kære Storch, du er og har altid været en stor inspira-tion for mig, og du bør være en inspiration for os alle. Det er svært at forestille sig Narsarsuaq og Mittarfe-qarfiit uden dig, og din betydning for os som organisa-tion er uvurderlig.

Jeg vil gerne sige et kæmpe tak til dig for de snart 40 år, du har arbejdet her, og det gælder både personligt og på vegne af Mittarfeqarfiit.


Nassaanik matooraanikkut iluatsitaqarit | Succes med lukning af findings

Mittarfinni pisortat nammineerlutik najoqqutassaatNassaassarsiortarneq klassemi nuannerineqarnerpaanut ilaanikuunngisaannarpoq. Inuunermi naapittakkat assigalugit ilisarisimallualeraanni ajornerpaanut ilaajun-naartarpoq qanoriffigissallugulu nalunarunnaarsiartortarluni. Tassaavoq novem-berimi pisortat seminareqarnerminni Niels Grossen peqatigalugu sammilluagaasa ilaat. Assersuutigisinnaavarput oqallisigigatsigu qanoq nassaanik kisitsisarnigut matusisarnigullu kisitsinermi marloriartuugaqarsimagaanni. Tamatuma kingorna pisortat oqallisigaat qanoq-ilillutik Mittarfeqarfiit iluatsitsilluarsinnaasut nassa-anik matooqqaanermikkut kingunerisaanillu paasiniaallutik qanoq-ilillutik mato-oqqaaqqissinnaanerlutik. Tamatumalu kinguneraa uku arfineq-marluk immikkut suliniutaanissaannik siunnerfeqarneq:

1. Nassaajusimasut marloqiusat piiarlugit2. Angallanikkut aqutsisoqarfiup nassaavi pingaarnerutillugit3. Sakkussat/matusinermi atortussat nassaanut aqutsinermi atorlugit4. Immissinnut ikioqatigiigitsi5. Qullersat isumasiukkit/ingerlatitseqqiigit nassaanut ”angisuunut” tunngatillugu6. Mittarfimmi sorsullammaat atorluakkit (Qullersat/isumassarsiullaqqissut)7. Nassaat aaliangersimasumik ataatsimiinnerni tamatigut (leder/områdemøder) qaqittarsigit

Nassaanik matooraanikkut iluatsitaqarit



Lufthavnschefernes egne guidelinesFindings har aldrig været den mest populære dreng i klassen. Men som så meget andet, så er han slet ikke så slem, når man først giver sig tid til at lære ham bedre at kende og finde ud af, hvordan man bedst håndtere ham. Det var en af de ting lufthavnscheferne sammen med Niels Grossen brugte tid på under lederseminaret i november. Eksempelvis blev det diskuteret hvordan man kan arbejde med optælling af findings og lukke findings der eksempelvis er optalt to gange. Herefter undersøgte lufthavnscheferne de succeser alle lufthavne har oplevet med lukning af findings, for herefter at identificere, hvad det er der skal til for at få succes med yderligere lukning af findings. Resultatet af dette arbejde udmøntede sig i følgende guidelines med 7 konkrete indsatser:

1. Fjern dobbelt findings2. Prioriter trafikstyrelsens findings først3. Brug værktøjer/lukkeliste til styring af findings4. Brug hinanden5. Aftal/overfør ”Store” findings med chefgruppen6. Brug Kriger-ressourcerne i lufthavnen (Ledergruppen/ildsjæle)7. Indfør findings som fast punkt på dagsorden på leder/områdemøder

få succes med lukning af findings



”DASH-8-q Sisimiunut mik-kiartuleraangami 200 km- miss. akunnermut sukkassuseqartarpoq . Taamannak sukkatigaluni tim-missamik aqqusaarsigaluaruni ajutoornerujussuarmik kinguneqar-titsisinnaavoq, Bo Olsen, Sisimiut mittarfiata pisortaata oqaaseqar-nermini erseqqissaatigaa.

Sisimiuni mittarfik imaanut pinga-sunik killeqarfilimmi inissisimavoq.

Imartaq mittarfiup inissisimaf-fianiittoq kinguariippassuarnik saarullinniartarfiusarnikuuvoq, sunngiffimmilu inuussutissarsi-utigalugulu aalisartunit aamma ningittakkersorfiusarsimagaluar-poq, eqqaaniittullu qeqertaaqqat qaarsuillu, piniarnermut atortumin-nut qimatulivigisarpaat ullumimul-lumi immaqa aamma suli atasumik ammassannik panertulivigisarlugit. Aammattaaq mittarfiup eqqaaniit-toq imartaq aalisariutit tunisereer-nermik kingorna angallamminnik saliiartorfigisartagaraat.

Tamatumalu nassatarisaanik tim-missat imartatsiniittut ingammik naajat ataatsimoortorpassuann-

gorlutik imaani eqqakkanik sinni-kusiortarput. Umiatsiaaqqaminniik aalisariannguilluunniit marluin-naagaluarpata naajat 50-t sinner-lugilluunniit eqqasiuisinnaasarput nerilugassarsiorlutik. Tamatumalu Mittarfeqarfinnut ajornartorsiortit-sinera annertusiartuinnarsimavoq. Timmisartut, minnialerminni tingi-nialernerminnilu tamatigut imaq qulaavaallugu appasisukkooqqaar-tussaasarput.

” Qangattalertarnerit minnialertar-nerillu, tassaapput timmisartuus-sinerni peruluttoqariartarsinnaane-ranut, qaninnerpaaffiit. Killiffimmi tassani timmisartoq nunamut qanilleqqasarpoq ajortoqariataas-sagaluarpat periartarsinnaanermut periarfissat killeqangaatsiarput”, Ryan Møller misitsisartut ittuat oqaaseqarpoq. ”Taamaalinerani timmissartoq timmissamik eqquigaluaruni ima kingunera annertutigisinnaatigaaq, allaat ajunaarnermik kinguneqa-riaannaalluni” nangilluni oqalut-tuarpoq.

”Mitsitsisarfimminngaanniik tim-missat mittarfiup eqqaani tim-

mioraartut tamaasa eqqu-maffiginiaqqissaartarpagut, timmisartortartunut kalerrisartui-sariaqassagutta piareersimaffigisa-riaqaratsigu timmissat uninngavii avaqqullugit aqqutertik iluarsinias-sappassuk ajornakusoortorli una-avoq qangattalernermi minnialer-nermilu narlumuinnaq taamaallaat timmisartoq timmisussaasarami, sangoriataarnissamut periarfis-saqanngivilluni. Ilaanni mittarfiup kitaa tungaa umiatsiaqartillugu timmissanik niviorneqartunik, timmisartunik kangiatungaatigut mitsitsisariaqartarpugut. Naak taassuma tungaaniik minniar-neq ajornakusooruteqaraluartoq oqqumukaartumik anoreqartillugu missinnaaneq ajorami Sisimiuni mittarfitta naappallaarnera pissu-tigalugu. Siornatigut misigisareer-nikuuarput, timmisartut Sisimiut mittarfianiik aallartussaagaluit, umiatsiat timmissartup qangat-tarfissaata nalerpiaani timmissanik katersortitsisimanerat , kinguaat-toorutaalluni. Taamaattoqartil-lugulu Mittarfimmi annanniuterput singeriarlugu oqarfigiartortittari-aqartarpagut qinnuigalugit alla-mut illikalaarsinnaannginnersut,”

Timmisartut timmissallu timmeqatigiissinnaanngillat



mitsitsisartut ittuat Ryan Møller naggasiivoq. Sisimiuni Mittarfiup pisussaatitaaf-figivaa , timmisartukkut angallan-nikkut Inatsik (aamma Kalaallit-Nunaannut atuuttoq) naapertorlugu, qulakkiissallugu timmisartut tim-missat /uumasullu allat apor pinn-gitsoortinniassallugu, periusissanillu peqalernissamik qulakkeerinnissal-lutik. Tamanna ingerlanneqarpoq Qeqqata Kommuniani Teknikkeqar-fiup, qanimut suleqatigineratigut, annonce-liisarnikkut umiarsuali-vimmilu allagarsiisarnikkut, aalis-artunut paasititsiniaasoqartarpoq ajornartorsiutip piuneranik nunap imartallu assigisigut nalunaarsuinik-kut mittarfik 1 sømilimik qimallugu aalisarfiusinnaasoq timmissanillu tikinneqaqqusaanngiivissup killigi nalunaarsorlugit takussutissiaapput.

”Ajoraluartumilli iliuutsit tamakku naammassimanngillat”Mittarfiup pisortata a Bo Olsen-p oqaase-qaatimini erseqqissarpaa. Suli mittarfimmut qanippallaami aalis-artoqartarpoq, uangalu tunginniik kissaatiginartikkaluaqaara killigi-titap annertusineqarnissaa, tassalu mittarfiup kangia-tungaaniik 4 sømil kimmullu 2 sømilinik killigitat allanngorneqassasut nutarsaavigi-neqarlutik. Tamannalu periarfissaq siulleq atorlugu, Sisimiut Mittarfia-ta tungaaniik Qeqqata Kommunia-nut , saqqummiutilersaarparput.” Mittarfik Sisimiuni allat assigalugit ataavartumik pisusaatitaavoq , timmiaqarneranik uumasunil-luunniit miluumasunik mittarfiup eqqaaniittoqartillugu, nalunaarsu-issallutik. Kiisalu timmisartut uu-masunik apuisimappata imaluun-

niilli apuingajassimappata aamma taamatuttaaq nalunaarutigineqartartussaapput.”Piffissaq aggersoq isigalugu taamaattoqaqattaagin-navittoqassappat, allatut ajorna-vissumik mittarfimmik matusigal-larnermik kinguneqarsinnaavoq, timmisartoqarnikkut qullerfimmi oqartussaasut tungaanninngaanni-ik piumasaqaatigineqarluni, ajorn-artorsiutip qaangivinneqarnissaata tungaanut matoqqatitsigallartoqa-riaannaviuvoq. Takorloorsinnaann-gilara tassunga killissagaluarutta Sisimiormiunit iluarineqassasoq”, Mittarfiup pisortaa Bo Olsen oqaaseqarnerminilu naggasiuti-galugu , piumasaqaatigerusup-paa Sisimiut mittarfiata sutigut tamatigut ajornanngippat isuman-naatsuunissaa, ataatsimoorluta tamatta suleqataaffigissagipput.

Timmisartut timmissallu timmeqatigiissinnaanngillat | Flyvemaskiner og fugle



”Når en DASH-8 flyvemaskine er på vej ind for at lande på Sisi-miut Lufthavn, flyver den med en hastighed på ca. 200 km/t. Hvis den med den hastighed rammer en fugl i luften kan det få katastrofale følger,” udtaler Bo Olsen, luft-havnschef ved Mittarfik Sisimiut.

Landingsbanen på Mittarfik Sisimi-ut grænser op til havet på 3 sider.

Havområdet lige omkring det om-råde, hvor lufthavnen nu er anlagt, har i generationer været et yndet sted at pilke torsk og sætte garn for både erhvervsfiskere og fritids-fiskere ligesom klipperne og øerne i området har været anvendt, og til en hvis grad stadig anvendes, til opbevaring af fangstredskaber og tørring af f.eks. ammasetter. Havet i lufthavnens nærområde har også været brugt af trawlere, når de skulle have gennemskyllet deres tanke efter at have losset deres fangst på fabrikken.

Sådanne aktiviteter tiltrækker mange havfugle og især måger, som samles i større flokke og flyver rundt for at opsnappe de rester, der måtte ende i havet. To jollefiskere der ligger og pilker i samme område kan sagtens tiltrække en mågeflok på 50 fugle eller flere. Og dette er blevet et stadig større problem for Mittarfik Sisimiut.

Når flyvemaskinerne skal starte og lande på Mittarfik Sisimiut skal de hver gang flyve et stykke over havet i lav højde.

”Starter og landinger er de mest kritiske faser i enhver flyvning. Det er her, at flyene er tættest på jorden og der er derfor ikke ret meget manøvrerum at handle på, hvis noget skulle gå galt”, udtaler AFIS-leder Ryan Møller.

”Hvis et fly rammer en større fugl, kan der i værste fald opstå så

store skader på flyet at dette risi-kerer at havarere” fortsætter han.

”Fra AFIS tårnet forsøger vi at holde øje med de fugleflokke, der måtte være omkring lufthavnen, således at vi kan advare piloterne om forekomsterne og så de kan manøvrere uden om. Men når et fly skal starte og lande, så er det nødt til at bevæge sig i en lige linje med landingsbanen og kan derfor ikke bare flyve uden om fuglene. Nogen gange kan vi anbefale fly-ene at lande fra en østlig retning, hvis der f.eks. er jollefiskere, der har tiltrukket en større mågeflok vest for landingsbanen. Men det er ikke altid, at det er muligt, fordi et fly ikke kan lande med ret meget medvind på den korte landings-bane vi har her i Sisimiut. Vi har tidligere oplevet, at fly har fået forsinket deres afgang fra Mittarfik Sisimiut, på grund af at jollefiskere havde tiltrukket større mågeflokke i startretningen. I disse tilfælde

flyvemaskiner og fugleflyver ikke godt sammen



har vi fra lufthavnen måtte sende vores søredningsbåd ud på havet for at bede jollefiskerne om at flytte til et andet område,” afslut-ter AFIS-Leder Ryan Møller.

Mittarfik Sisimiut er i henhold til Lov om Luftfart (som også er gældende på Grønland) forpligtiget til at sikre, at der gennemføres forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af risikoen for kolli-sioner mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr. I Sisimiut sker dette i tæt samarbejde med Qeqqata kommunia’s tekniske forvaltning, som gennem annoncekampagner samt opslag på havnen, forsøger at gøre fiskerne opmærksomme på problemet og på kort markerer de områder inden for 1 sømil fra landingsbanen hvor aktiviteter der

kan tiltrække fugle ikke må finde sted.

”Desværre har disse foranstaltnin-ger vist sig ikke at være tilstræk-kelige”, udtaler Lufthavnschef Bo Olsen. ”Der fiskes stadig alt for tæt på lufthavnen og jeg så gerne den zone omkring lufthavnen hvor der ikke må fiskes udvidet således, at den blev 4 sømil direkte øst og vest for landingsbanen samt 2 sømil syd for landingsbanen. Det er noget vi fra Mittarfik Sisimiut vil tage op med Qeqqata kommunia ved først givne lejlighed”.

Mittarfik Sisimiut er også i henhold til loven, forpligtiget til løbende at registrere forekomster af fugle og pattedyr i lufthavnens nærområde samt at indberette kollisioner mel-

lem fugle og luftfartøjer eller hvis dette har været lige ved at ske, til luftfartsmyndighederne.

”Hvis der på sigt viser sig at fortsætte med at være et for stort problem med aktiviteter der tiltrækker fugle i lufthavnens nærområde, så kan vi i yderste konsekvens risikere, at luftfarts-myndighederne kræver lufthavnen lukket i en periode, indtil der er fundet en løsning på problemet. Det kan jeg ikke forestille mig at borgene i Sisimiut vil være interes-seret i”, afslutter Lufthavnschef Bo Olsen og henstiller i øvrigt til, at alle medvirker til at gøre Mittarfik Sisimiut til så sikker en lufthavn som muligt.

Timmisartut timmissallu timmeqatigiissinnaanngillat | Flyvemaskiner og fugle


Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Goddag & farvel

Tikilluaqqusat | Goddag

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat

by

Uummannaq

Kulusuk

Upernavik

Kulusuk

Ilulissat

Qaarsut

Narsarsuaq

Kangerlussuaq

Stilling

Trafikassistent

værkstedformand

Driftsleder

Mekaniker/Terminalarbejder

Havnebetjent/trafikass

Terminalarbejder

Kok

Tømrer

Navn

Agnethe Nielsen

Tage Linnemann Larsen

Niels Kurt Thorleifsen

Julius Simonsen

Gustav Petersen

Aqqalooraq Hansen

Lars Jørgensen

Ulrik Løvstrøm

Ansat

1. september 2014

4. september 2014

1. oktober 2014

1. oktober 2014

20. oktober 2014

1. november 2014

1. december 2014

13. november 2014

Suliffeqarfiup ilumani allamik/nutaamik suliffittaarneq | Intern rekuttering/omrokering

by

Kangerlussuaq, Hotel

Stilling

Receptionist elev

Navn

Katrine Egede

Dato

2. december 2014


Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Ilinniartut | Elever

Piffissami aalajangersimasoq | Tidsbegrænset

by

Maniitsoq

Narsarsuaq

Qasiannguit

Nuuk

Stilling

Trafikassistent

Afis operatør

Heliport assistent

Terminalarbejder/Trafik

Navn

Vivi R Olesen

Kim Mogensen

Gerth Lyberth

Ulloriaq Hansen

Dato

6/10 2014 - 1/8 2015

15/10 2014 - 31/1 2015

1/11 2014 - 30/4 2015

24/11 2014 - 31/1 2015

Inuulluaqqusat | Farvel

by

Sisimiut

Kangerlussuaq

Kulusuk

Paamiut

Stilling

Terminalarbejder elev




Navn

Zeth Evaldsen

Inunnguaq Olesen

Peter Jonathansen

Malik Nathansen

Dato

4. august 2014

1. september 2014

1. oktober 2014

6. oktober 2014

by

Nuuk

Nuuk

Aasiaat

Nerlerit Inaat

Stilling

Trafikassistent

Terminalarbejder

Afis operatør

Trafik

Navn

Gudrun Kilimi

Jan Petersen

Heino Jensen

Bea K Jensen

Dato

1. november 2014

1. november 2014

30. november 2014

31. december 2014

Mittarfeqarfiit | Greenland Airports | P.O.Box 1036 | 3900 Nuuk | Greenland | Tel +299 32 60 05 | Fax +299 36 60 10

www.mit.gl

Qaanaaq ICAO: BGQQJesper Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Aasiaat ICAO: BGAABo Qvist, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Paamiut ICAO: BGPTBrian B. Hjortborg, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Nerlerit Inaat ICAO: BGCOPoul-Jan Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Sisimiut ICAO: BGSSBo Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Narsarsuaq ICAO: BGBW

Storch Lund, Airport/Area Manager, Regional AirportsTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Qaarsut ICAO: BGUQIb Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Maniitsoq ICAO: BGMQMads Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kulusuk ICAO: BGKKTorben Larsen, Area Manager, GravelrunwaysTlf.: +299 [email protected]

Ilulissat ICAO: BGJN

Hans Lyberth, Area Manager, Larger Regional AirportsTlf.: +299 [email protected]

Nuuk ICAO: BGGHJimmy Gudmandsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kangerlussuaq ICAO: BGSFRita Müller, Area ManagerTlf.: +299 [email protected]

Heliport

Airport

Town

Ittoqqortoormiit Nerlerit Inaat

Kulusuk

Nanortalik

Qaqortoq

Ivittuut

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut Kangerlussuaq

Kangaatsiaq Aasiaat

Qertarsuaq

Narsaq

Narsarsuaq

Tasiilaq

Qasigiannguit

Ilulissat

Qaarsut

Upernavik

Qaanaaq

Pituffik (Thule Air Base)

Uummannaq

CoNNeCTINgGreenland!

Don’t hesitate to contact one of our

Airport or Area Managers.

Together, they operate the 13 air-

ports and 46 heliports that make up

the most effective and reliable avia-

tion infrastructure possible.

Upernavik ICAO: BGUKCarsten R. Thomsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Qaanaaq ICAO: BGQQJesper Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Aasiaat ICAO: BGAABo Qvist, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Paamiut ICAO: BGPTBrian B. Hjortborg, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Nerlerit Inaat ICAO: BGCOPoul-Jan Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Sisimiut ICAO: BGSSBo Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Narsarsuaq ICAO: BGBW

Storch Lund, Airport/Area Manager, Regional AirportsTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Qaarsut ICAO: BGUQIb Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Maniitsoq ICAO: BGMQMads Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kulusuk ICAO: BGKKTorben Larsen, Area Manager, GravelrunwaysTlf.: +299 [email protected]

Ilulissat ICAO: BGJN

Hans Lyberth, Area Manager, Larger Regional AirportsTlf.: +299 [email protected]

Nuuk ICAO: BGGHJimmy Gudmandsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kangerlussuaq ICAO: BGSFRita Müller, Area ManagerTlf.: +299 [email protected]

Heliport

Airport

Town

Ittoqqortoormiit Nerlerit Inaat

Kulusuk

Nanortalik

Qaqortoq

Ivittuut

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut Kangerlussuaq

Kangaatsiaq Aasiaat

Qertarsuaq

Narsaq

Narsarsuaq

Tasiilaq

Qasigiannguit

Ilulissat

Qaarsut

Upernavik

Qaanaaq

Pituffik (Thule Air Base)

Uummannaq

CoNNeCTINgGreenland!

Don’t hesitate to contact one of our

Airport or Area Managers.

Together, they operate the 13 air-

ports and 46 heliports that make up

the most effective and reliable avia-

tion infrastructure possible.

Upernavik ICAO: BGUKCarsten R. Thomsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Documents

Puilasoq 15