Puilasoq 11

Mittarfeqarfiits personalemagasinMittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

01| Marts 2014

Aqutsisoqarfik: Inuiaqatigiinni ataqatigiissaa-

risoq

Leder: Et spejl på samfundet

Nutaarsiassat:Aputaajaassuaq kangerlussu-

aliaanneqarpoq

Sikkerhedsgodkendelse:

Eqqaamallugu

Erseqqinnerulissaagut

Nyheder: Jumbo-sweeper på vej til Kang.

Sikkerhedsgodkendelse: Husk det

Nu bliver vi synlige

EN GOD START

KOLOFON

Redaktion og produktion:Hans Henrik LichtenbergSara Kristine JakobsenUdgivet af:Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

Forside: Nuuk LufthavnNæste side: Kangerlussuaq

KOLOFON

Aaqqissuisoq allattorlu:Hans Henrik LichtenbergSara Kristine JakobsenSaqqummersitsisoq:Mittarfeqarfiit

Saqqaa, quppernerullu tulliani assit marluk:Saqqaa: Nuuk mittarfeqarfikQupp. tullia: Kangerlussuaq

pitsaalluinnartoqAallartinneq

03APRIL 2013 | PUILASOQMARTS 2014 | PUILASOQ 11MARTS 2014 | PUILASOQ

04 Aquatsisorqarfik: Inuiaqatigiinni ataqatigiissaarisoq

06 Mittarfeqarfiit 3D-mik qarasaasiami pinnguaatitut

12 Iliuusissanik suliaqarnermi alloriarnerup tullia

14 Aputaajaassuaq sweeperi kangerlussualiaanneqarpoq

16 Nerlerit Inaanni paarsisussat

21 Sikkerhedsgodkendelse: Eqqaamallugu

22 Kulusuk australiamit gearkassimik tikisitsivoq

26 Oqaluttuatoqqani tulukkat unnukkut kulturisiorfimmi

28 Sulilerfik-soraarfik

29 Erseqqinnerulissaagut

30 Mittarfeqarfinni ulloq saqqummiussiffik

31 CNS: kikkut tamarmik iligiikkaangata

05 Leder: Et spejl på samfundet

08 Mittarfeqarfiit som 3D-spil

10 Næste skridt for strategiarbejdet

15 Jumbo-sweeper på vej til Kangerlussuaq

18 MIT leverer bodyguards

21 Sikkerhedsgodkendelse: Husk det

24 Kulusuk henter en gearkasse fra Australien

27 Mytologiske ravne i kulturnatten

28 Tiltrædelser-fratrædelser

29 Nu bliver vi synlige

30 Intrudoktionsdag i Mittarfeqarfiit

32 CNS: når alle spiller på samme hold

Imaqanerliornera| Indhold

04 PUILASOQ 11 | MARTS 2014

Amerlasuutigut Mittarfeqarfiit Kalaallit Nunanni ataqatigiissa-risutut ippoq. Kalaallit Nunaannik sunniisut tamarmik Mittarfeqarfiit sunnertarpaat – ajunngitsutigut ajortutigullu. Maannakkorpiarlu aningaasatigut pissakilliorneq inu-iaqatigiillu ataatsimoorfigaarput.

Tamanna Mittarfeqarfiit assut malugisimavaat, 2014-imi akitsuutit qaffannginnissaat toqqarsimagatsi-gu. Ileqquusimagaluarpoq nunatta karsia amerlanerusunik aningaasas-saqartinniarlugu taamaaliortarneq, piffissarli sivisunerusoq eqqarsaati-galugu iliuuseq iluaqutaasimann-gilaq. Akit qaffatsikkaluttuinnassa-galuarutsigit inuit ikiliartuinnartut mittarfiit atortassavaat, uagullu ajortumik inissisimalissalluta. Taamak ineriartorneq unitsinne-qartariaqarpoq illuanut saatsillugu, taamatullu pisariaqarpoq aalajan-gersimalluta oqarnissaput: maanga killeqarpoq, ingerlaqqissanngilagut. Malunnaateqarfiunerpaasima-voq Mittarfeqarfiit sulisorisanut

iluaqutissiisarnerani allanngortiteri-simagatta. Nuannerpallaarsimann-gilaq, ajoraluartumilli pisariaqarsi-mavoq Mittarfeqarfiit aningaasaatai pitsaanerpaamik atussagutsigit. Tulliullugu iliuusissanik, NALINGA atorlugu, pilersaarusiussaagut aningaasat isertittakkagut sulias-satsinnut tulluarsartariaqaratsigit. Siunissamut missingersuutit tamar-mik takutippaat ukiuni tulliuttuni angallattut amerleriarnaviann-gitsut. Tamannalu isumaqarpoq aningaasat isertittakkagut amerle-riarnavianngitsut. Taamaattumik silatusaarnerulluta aningaasaatigut atortariaqarpagut piginnittugullu Naalakkersuisut peqatigalugit erseqqissartariaqarparput sulias-sat soorpiaat suliarisassanerigut. Tamanna iliuusissatsinni Nalinga-mik atsersimasatsinni suliassatta pingaarnersarivaat. Sapaatip akunnerini kinguller-ni ingerlatsinermik sulisorisallu immikkoortortaqarfii annertuumik 100-t sinnerlugit quppernilimmik

nalunaarusiorsimapput, tassani Mit-tarfeqarfiit niuernera sukumiisumik nassuiaatigineqarsimalluni. Tassani erseqqissarneqarpoq nukittuffigut nukilaaffigullu sumiinnersut, suut aningaasarsiorfiginerigut, sumullu atortarnerigut. Paasisagut tamakku maanna Naalakkersuisoqarfimmut ingerlateqqissimavagut, sapaatillu akunnerini tulliuttuni ataatsimoor-luta ukiunu tulliuttuni iliuusissanik pilersaarusiussaagut.

Naggasiutigalugu Ilulissani suliso-risagut qutsavigingaarusuppakka timmisartup ajutoornerata kingorna eqqortumik qisuariarnerat pillugu. Politiit, Air Greenland aamma illoqarfiup ajutoortoqartillugu upalungaarsimasuinit assut ner-sualaarinnittoqarsimavoq. Taama pisoqarnerup uppernarsarpaa tunn-gavissaqarluartugut ullut tamaasa ukioq kaajallallugu annertuumik upalungaarsimanermik piareersi-matitsisarnissatsinnik, sungiusar-tarnigullu, atortugut ilinniartitsisar-nerpullu pingaaruteqartuusut.

Jens Rechnagel LauridsenManaging Director

Aqutsisoqarfik | Leder

Inuitaqatigiinni ataqatigiissaarisoq

05APRIL 2013 | PUILASOQMARTS 2014 | PUILASOQ 11

På mange måder er Mittar-feqarfiit et spejlbillede af det grønlandske samfund. Alt der påvirker Grønland, påvirker samtidigt Mittarfeqarfiit - på både godt og ondt. I øjeblik-ket er det dog mest en stram økonomi, som vi er fælles med resten af samfundet om.

Det mærkes hos Mittarfeqarfiit lige nu ekstra meget, fordi vi valgte ikke at hæve afgifter-ne for 2014. Det er ellers den traditionelle måde at sikre flere penge i kassen, men det er ikke en holdbar fremgangsmåde i længden. Hvis vi fortsætter med at hæve priserne, vil færre og færre personer bruge luft-havnene, og vi ender i en ne-gativ spiral. Den udvikling skal vendes, og det kræver, at vi sætter foden i jorden og siger: her til og ikke længere. Den mest mærkbare konsekvens har været gennemgangen og

justeringen af personalegoder i Mittarfeqarfiit. Det har ikke været sjovt, men desværre nødvendigt for at sikre at Mit-tarfeqarfiit udnytter sine penge bedst muligt.

Dernæst har vi igangsat et strategisk arbejde, NALINGA, med henblik på at tilpasse til de faktiske indtægter, vi har, til de opgaver, som vil skal løse. Alle prognoser viser, at trafikmæng-den ikke vil stige de kommende år. Det vil sige, at vores ind-tægter ikke stiger. Derfor må vi bruge vores penge smartere og afklare helt præcist med vores ejere, Selvstyret, hvilke op-gaver vi rent faktisk skal løse. Det arbejde er kernen i vores strategiproces, som vi har valgt at kalde Nalinga.

I løbet af de seneste uger har drifts- og stabsfunktioner-ne bidraget til en omfattende

rapport på over 100 sider, som detaljeret beskriver Mittarfeqar-fiits forretning. Her bliver det helt tydeligt, hvor vores styrker og svagheder er, hvor vi tjener penge, og hvor vi sætter dem til. Den viden har vi nu delt med departementet, og vi skal i de kommende uger sammen lave en plan for de kommende år.

Til sidst vil jeg også lige sige stort tak til vores folk i Ilulissat, som handlede helt efter bogen ved haveriet i januar. Der har været ros fra både Politi, Air Greenland og det lokale bered-skab. Hændelsen har været et bevis på, at der er god grund til, at vi hver eneste dag, året rundt, opretholder et kæmpe-mæssigt beredskab inklusiv øvelser, udstyr og uddannelse.

MARTS 2014 | PUILASOQ

Aqutsisoqarfik | Leder

Et spejl på samfundet

06 PUILASOQ | MARTS 2014

Nyheder | Nutaarsiassat

Qarasaasiakkut spillertagaq Microsoft Flight Simulator X tassaavoq timmisartor-tuusaarnermik pinnguaat, nunarsuaq tamakkerlugu siaruaassimanerpaaq. Si-ullerpaamik atuutilerpoq 1982-imi, 3D-milu pit-saalluinnartumik, eqqo-qqissaartumik assullu piviusorsiorpalaartumik timmisartortuusaartitsisar-luni. Nammineq angerlar-simaffinni piviusorsiortu-mik nunarsuarmi tamarmi, aamma maanna Kalaallit Nunaanni timmisartor-tuusaarsinnaavutit.

Ulrik Motzfeldt aamma Mads Petersen Maniitsup mittarfiani ingerlatsisoq, allallu kalaallit timmisartornermik nuannarisal-lit, imminut taasimasut Flight-Sim Greenland, qutsavissar-aagut maanna qarasaasiakkut Kalaallit Nunaanni timmisar-tortuusaarsinnaasoqalermat. Qarasaasiakkut spillerlutit Nuummiit Kangerlussuarmu-karsinnaavutit, imaluunniit Paamiut, Narsarsuaq, Kulusuk, Nerlerit Inaat ilaalu ilanngullu-

git aqqusaarneqarsinnaallutik.

Kalaallit Nunaat spillikkut digitalinngorsagaq”Aallaqqaataani timmisartor-tuusaarummi Kalaallit Nunaanni nunap assingisa isikkui pan-nakaatut illutik saappasipput, ilumoorsaarneralu naamman-nani. Siunniussimavarpullu pitsaanerulersinniarlugit, nuna mittarfiillu ilmoorsaartilerlugit,” Mads Petersen oqarpoq. Mads Petersen 2010-mi suleqataalinnginerani 2003-mili Ulrik Motzfeldt allallu soqutigis-allit timmisartortuusaarummut nunap assiliulereersimapput: ”2010-mi aallartikkama nuna mittarfiillu qanoq, suullu atorlu-git, taamak titartaasinnaaner-luta internettikkut ujaasilluta paasiniaaffigaarput. Uanga illut titartarneruakka, Ulriup allallu nunap assingi mittarfiillu titar-tarpaat,” Mads Petersen oqalut-tuarpoq.

Spilleq nuannarineqarluar-toqAtaatsimoorlutik spilliliarisi-masaat, Narsarsuaq X, nunar-suarmi timmisartortuusaar-

tartunit nittartakkakkut aaneqartarpoq, piviusumimmi mittarfik nunarsuarmi mittarfiit unamminarnerpaat qulit akor-nanniimmat. Qarasaasiami pinnguaammi timmisartortuusaarnermik nuannarisallit nutaanik al-laanerusunillu timmisartunik mittarfinnillu aallersinnaap-put. Kalaallit Nunaanni mit-tarfiit saniatigut, Microsofti assigiinngitsunik 45.000-inik sungiusarfissatut mittarfiuteqa-reerpoq; ”Qarasaasiakkut pinnguaat aagaanni nunarsuarmi mittarfiit tamarmik ilaasarput. Uagulli isumaqarsimavugut Kalaallit Nunaanni mittarfiit pitsaasu-mik titartarneqarsimanngitsut. Taamaattumik Kalaallit Nunaannut tunngasortaa ineriartortis-simavarput, assersuutigalugulu taasinnaavara NarsarsuaqX qaammatit tallimat missaanni ineriartortissimallutigu,” Mads Petersen naggasiivoq. FlightSim Greenland sanaarisi-masaat nunarsuarmi tamarmit qarasaasiakkut pinnguarnermik nuannarisalinnit

Mittarfeqarfiit 3D-mik qarasaasiamipinnguaatitut

07MARTS 2014 | PUILASOQ 11

Nyheder | Nutaarsiassattigulluarneqarsimavoq , maan-nalu 3.500-t qaangerlugit aaneqareerluni.

SpillitaaMads Petersen, Lars Larsen, Jesper Isbosethsen aamma Finn Olesen peqatigalugit, Ulrik Motzfeldtip Kalaallit Nunaat tamakkerlugu digitalisererpaat aalajangersimasumik siuner-taqarlutik: Piviusuusaartitami Kalaallit Nunaannut nunatsinnilu tim-misartunut ilisimasaqarneq siuarsaavigissallugu.2003-mi Ulrik Motzfeldtip al-lallu kalaallit qarasaasiakkut pinnguartartoqatigiit qarasaasi-amut pinnguaat Microsoft Flight Simulator ineriartortilereersi-mavaat. ”1988-imili timmisartortuusaar-tarpunga, amigaateqartuaan-narsimavungali: Kalaallit Nu-naat. 2001-imi 2003-milu timmisar-tortuusaarutit assigiinngitsut Kalaallit Nunaanni mittarfiit ilai ilannguppaat, kisianni nunataat nunatsinnut assinguneri naam-mannatik”, aallarniisoq Ulrik Motzfeldt oqaluttuarpoq.

Qinigassat amerlasuutQarasaasiakkut pinnguaammi timmisartorpassuit assigiinngit-suupput, oqaluttuarisaanermi sorsunnersuarni timmisartut

atugaasimasut, timmisartut nutaaliat, helikopterit con-cordillu. Aamma soorlu Mit-tarfeqarfiit, Air Greenland, SAS, American Airlines allallu timmisartuutileqatigiit logoi aaneqarsinnaapput.

Aquutip tunuani timmisartumik helikopterimilluunniit aqullutit nuannisarsinnaavutit, aamma multiplayeritut allaat Nuummi mittarfimmi timmisartunik mit-tunik aallartunillu nakkutiginnif-fimmi sulisuusaarsinnaallutit:”Qarasaasiakkut pinnguaammi assigiinngitsunik qinigassaqar-poq, soorlu ujaasisuusaarluni annaassiniarlunilu. Assut nuan-nerpoq,” Mads Petersen oqar-poq.

Qarasaasiakkut pinnguaat ima ilumoorsaartigaaq, qanoq an-nertutigisumik orsussamik Paxi-mut tunngatillugu atussanerluni qanorlu nassatanik annertu-tigisunik nassarsinnaanerluni misissortariaalluni. Timmisartorlunitttaaq ikuallat-toqalersinnaavoq, naqitsinertu-ut, innaallagiartortut aqullunilu atortunik ajutoortoqarsinnaal-luni: ”Oqartoqarsinnaavoq 90 %-mik soorlu tassa ilumoortumik tim-misartorluni. Timmisartumik ilumoortumut aquttarfianut ingikkaangama pinnguaammi

Kangerlussuup timmisartoqarfiata silataani/ Terminal området i Kangerl.

Microsoft Flight Simulator saqqummius-sat:

1982 – Flight Simulator 1.01983 – Flight Simulator 2.01988 – Flight Simulator 3.01989 – Flight Simulator 4.01993 – Flight Simulator 5.01995 – Flight Simulator 5.11996 – Flight Simulator 951997 – Flight Simu-lator 981999 – Flight Simu-lator 20002001 – Flight Simu-lator 20022003 – Flight Simulator 2004: A Century of Flight

2006 – Flight Simulator X2012 - Microsoft Flight

Nersornaserneqartut: Narsarsuaq X titartaagaalluarsi-manera pillugu Oktober 2011-imi Mutley’s Hangarimit qaffasissumik karakterilerneqarpoq, pitsaan-erpaamillu nalilikkatut allaaser-ineqarlutik.

assigiinngitsut ilaasut aamma tassani takusinnaasarpakka,” Mads Petersen oqaluttuarpoq.Qarasaasiami pinnguaammi tiguartinnartumi maluginar-tarpoq qaffasissumi timmisar-torluni nuissat akornanni, ajorsartoqaranilu ajugaasus-saqanngilaq, eqqaassanngik-kaanni nakkartoorsinnaaneq.


MARTS 2014 | PUILASOQ

Mittarfeqarfiit som 3D spilDet legendariske computerspil, Microsoft Flight Simulator X, er den mest udbredte flysimulator i verden. Den kom i første version i 1982, og den lev-erer en lækker, akkurat og totalt realistisk flyveoplevelse i 3D. Som en vir-tuel pilot kan du flyve i hele verden, nu også Grønland, i super detaljerede scenarier hjemme i din stue.

Takket være Ulrik Motzfeldt og Mads Petersen, lufthavn-schef i Maniitsoq, og andre grønlandske flyentusiaster, er det nu muligt at flyve, lette og lande i de grønlandske lufthavne fra computeren. Du kan eksempelvis lette fra Nuuk og flyve videre til Kanger-lussuaq, eventuelt mellemlande i Paamiut, Narsarsuaq, Kulusuk og Nerlerit Inaat etc.

Grønland i digitalt spil-uni-vers ”Inden vi begyndte at tegne kortene, var Grønland næsten helt flad som en pandekage, det gav ikke en realistisk oplev-else. Det blev vores formål at lave det bedre og gøre land-

skaber og lufthavne realistisk som muligt,” siger Mads Pe-tersen.

Før Mads Petersen kom med på holdet i 2010, havde Ulrik Motzfeldt og andre entusiaster i forvejen været i gang med i udviklingen af grønlandske kort til flysimulatoren siden 2003: ”Da jeg startede i 2010, gik vi i gang med at tegne kort over landskaber og lufthavne og undersøge på nettet hvilke metoder og værktøj man kunne bruge. Jeg stod for det meste for huse, mens Ulrik og de andre stod for landskaber og lufthavne,” oplyser Mads Pe-tersen.

Populært spil Han fortæller desuden, at mange ude i den store verden har downloadet Narsarsuaq, fordi lufthavnen er på en liste over de ti mest udfordrende lufthavne i verden.

I spillet kan entusiaster hente nye og anderledes flyve-maskiner og baner. Udover lufthavnene i Grønland, har Microsoft i forvejen 45.000 for-skellige lufthavne at øve sig på;”Når man henter spillet, følger alle lufthavne i verden med. Men vi syntes ikke, at udformningen af de Grønland-ske lufthavne var god nok. Derfor har vi videreudviklet den grønlandske del, og det tog ek-


Nutaarsiassat | Nyheder

sempelvis omkring fem måned-er bare at udvikle Narsarsuaq,” fortæller Mads Petersen.

Spilentusiaster verden over har taget godt i mod de grøn-landske kort til spillet, og de er blevet downloadet mere end 3.500 gange.

SpilletSammen med lufthavnschefen i Maniitsoq Mads Petersen, Lars Larsen, Jesper Isbosethsen og Finn Olesen, digitaliserede Ulrik Motzfeldt hele Grønland til et bestemt formål: at fremme viden om Grønland og fly, der har relationer til landet i vores virtuelle verden.

”Helt tilbage til 1988 har jeg fløjet med flysimulatorer, men jeg har altid manglet noget helt basalt: Grønland. I 2001 og 2003 kom forskellige simula-torer, der medtog nogle land-ingspladser i Grønland, men landskabet lignede ikke det,

man kunne se ud af vinduet”, oplyser initiativtageren Ulrik Motzfeldt.

Mange valgmulighederDer er masser af variationer af flyvemaskiner i spillet, alt fra historiske krigsfly, moderne rutefly, helikoptere til concorde. Man kan også hente logoer som Mittarfeqarfiit, Air Green-land, SAS, American Airlines og andre flyselskabslogoer. Du kan sidde bag roret og have det sjovt med at styre og dirigere et fly eller helikopter, og som multiplayer kan man endda sidde i kontroltårneti Nuuk:

”Der er forskellige valgfri mis-sioner i spillet, hvor man kan afprøve sine evner i en red-ningsaktion og gennemleve, hvordan det er at være med til en search and rescue. Det er rigtig fedt,” siger Mads Peters-en.

Realistisk spilSpillet er så realistisk, at man skal undersøge hvor meget brændstof man skal bruge un-der flyvningen i forhold til Pax og bagage, der medbringes. Under flyveturen kan der opstå motorbrand, hydraulik, strøm- og instrumentsvigt:

”Man kan sige at 90 % af flyvningen føles realistisk. Når jeg sætter mig bag instrument-brættet i en rigtig flyver kan jeg genkende alt det der allere-de er med i spillet,” fortæller Mads Petersen.

Det fængende spil giver en fornemmelse af at flyve højt, en frihed mellem skyerne, og der er ingen tabere eller vin-dere i spillet, på nær hvis man styrter ned.

Vandt en pris:I oktober 2011 vandt FlightSim Greenland en pris, fra Mutley’s

Hangar, for deres spilversion NarsarsuaqX, med topkarak-ter og bedste anmeldelse.

Microsoft Flight Simulator versioner:

1982 – Flight Simulator 1.01983 – Flight Simulator 2.01988 – Flight Simulator 3.01989 – Flight Simulator 4.01993 – Flight Simulator 5.01995 – Flight Simulator 5.11996 – Flight Simulator 951997 – Flight Simulator 981999 – Flight Simulator 20002001 – Flight Simulator 20022003 – Flight Simulator 2004: A Century of Flight2006 – Flight Simulator X2012 - Microsoft Flight

Mads Petersen. FlightSim Greenland har tilknytttet en souvenirbutik bl.a. med frimærker.


Næste skridt for strategiarbejdet. . .

Mittarfeqarfiits strategiarbejde, Nalinga, har nået en milepæl. Efter flere måneders arbejde er en række analyser af virksomhedens forretningsområder, konkurrenter, mu-ligheder og meget mere blevet færdige. Det hele er samlet i en rapport på over 100 sider, og den får ikke lov at samle støv. Den skal nemlig danne grundlag for en kommende strategi for Mittarfeqarfiit som både virksomheden og Selvstyret bakker op om.

I slutningen af februar blev Mittarfeqarfiits analyser fremlagt for Departementet for Sundhed og Infrastruktur. Målet var at få en fælles forståelse af de udfordringer og muligheder som Mittar-feqarfiit står overfor. Departementets ledende medarbejdere var imponerede over omfanget af analysearbejdet og ikke mindst den realisme og upartiskhed, der var lagt i arbejdet. Direktør i Mittar-feqarfiit, Jens Lauridsen, siger: ”Alle analyserne er mundet ud i nogle helt konkrete konklusioner, og det er glædeligt at departement er enige i de ting, vi er kom-met frem til. Den fælles forståelse skal vi bruge til at lægge en klar strategi for virksomheden.”Møde med departementet førte til en principbeslutning om at Mittarfeqarfiits opgave er at drive lufthavne. Det er der måske ikke så meget nyt i, men for den kommende strategi betyder principbeslutningen, at det vil blive nemmere for os at fokusere forretningen om det centrale. Mittarfeqarfiit varetager i dag en lang række funktioner, som ikke har noget med lufthavnsdrift at gøre, og med den nye beslutning kan vi begynde at se med friske øjne på, hvilke områder vi skal drive i fremtiden. Der er mange årsager, både historiske, geografiske og økono-miske, til at Mittarfeqarfiit har bredt sig ud over så mange forret-ningsområder. Eksempelvis har det været naturligt, at vi har fået samfundsmæssige opgaver, fordi der ikke umiddelbart har været andre til at gøre det. ”Det er ikke længere en selvfølge, at Mittarfeqarfiit skal tage sig en bestemt opgave, bare fordi vi har en lufthavn i nærheden. Hvis det ikke har noget med lufthavnsdrift at gøre, så vil vi sammen med vores ejere grundigt overveje om det noget, vi skal fortsætte med,” fortæller Jens Lauridsen. Det gælder særligt opgaver, som hverken bidrager økonomisk el-ler er en del af lufthavnsdriften. Næste skridt i arbejdet er at konklusionerne fra analyserne bliver udmøntet i en konkret strategi. Den skal godkendes af Inatsisar-tut, og når det sker, så har Mittarfeqarfiit fået politisk grønt lys til, at føre strategien ud i livet.

”Det er ikke læn-gere en selvfølge, at Mittarfeqarfiit skal tage sig af en bestemt opgave, bare fordi vi har en lufthavn i nær-heden.”




Fase 1. er netop overstået, og den har givet os et statusbillede af hvor Mittarfeqarfiit er pt. Hvad er vi gode til, hvor tjener vi penge, hvor sætter vi penge til, hvor store markedsandele har vi i de forskellige områder etc.Fase 2. kommer til at definere hvor Mittarfeqarfiit skal være om 2-5 år, - med andre ord: hvor skal vi hen?Fase 3. bliver en analyse af, hvordan vi kommer derhen.Fase 4. Den sidste fase bliver en handlingsplan for, hvordan vi gør det i praksis.

Fase 1. naammasseqqammerpoq, tamannalu takutissimallugu Mittarfeqarfiit qanoq inissisimanersoq. Suna pikkoriffigaarput, sumi aningaasarsiortarpugut, sumi aningaasaliissaagut, tuniniaaviup ilai tigummisagut sumiippat il.il.Fase 2. isumasiussavaa Mittarfeqarfiit ukiut marluk-tallimalluunniit qaangiuppata qanoq inissisimassanersoq, - allatut nassui-arlugu: sumununa ingerlaartugut?Fase 3. anguniakkamut qanoq ingerlanissaq paasiniaqqissaarlugu.Fase 4. suliassamut pilersaarusiaq piviusunngorsillugu.


Mittarfeqarfiit iliuu-sissanik suliaa, Nalinga, maanna anguniakkat il-aannik angusaqarsima-voq. Qaammatit arlallit sulisoqareerneratigut su-liffeqarfiup niuerfiinut, unammillertaanut, periarfis-saanut allarpassuarnullu tunngasutigut misissueq-qissaarnerit naammassisi-mapput. Taakku tamarmik maanna 100-t sinnerlugit quppernilimmi nalunaaru-sianngortinneqarput, taan-nalu asuli maanngaannaq ilineqassanngilaq. Tassami Mittarfeqarfiit siunissami iliuusissaanut tunngavius-sammat, suliffeqarfimmit Naalakkersuisunillu tapers-ersorneqartoq.

Februarip naanerani Mittar-feqarfiit misissueqqissaarneri Peqqissutsimut Attaveqarner-mullu Naalakkersuisoqarfim-mut saqqummiunneqarput. Saqqummiussinermut si-unertaavoq ataatsimut Mit-tarfeqarfiit unammisaanut periarfissaanullu tunngasutigut paasinneqatigiinnissaq. Naalak-kersuisoqarfiup aqutsisuunerisa tupaallaatigaat misissueq-qissaarineq taamak annertu-tigimmat, aammalu suliamut ilumoortussarsiorneq illuin-naasiunnginnerlu aallaaviusi-mammata. Mittarfeqarfiit pisor-taat, Jens Lauridsen, oqarpoq:”Misissuseeqqissaarinerit tama-rmik piviusunik inernilerneqar-simapput, nuannaarutigaarpullu

Naalakkersuisoqarfiup isum-merfigisatsinnik isumaqatigim-matigut. Ataatsimut paasin-ninneq taanna atussavarput suliffeqarfiup iliuusissai suliari-lerutsigit.”Naalakkersuisoqarfimmik ataatsimeeqateqarnerput Mit-tarfeqarfiit mittarfinnik inger-latsisuuneranut tunngasumik tunngavissatut isummiussa-mik kinguneqarpoq. Tamanna nutaartaqarpallaanngik-kaluarpoq, kisianni nutaanik iliuusissanut tunngavissanik isummiussineq uatsinnut inger-latsinitsinni pingaarnerusunik ukkassinissatsinnut iluaqutaas-saaq. Mittarfeqarfiit ullumikkut atu-uffiit arlalippassuit akisus-saaffigai, mittarfinnik ingerla-tsinermut tunnganngikkaluit, maanna nutaamik aalajanger-nitsinni nutaanillusooq ise-qarluta takusinnaalissavarput siunissami suut suliaqarfissat ingerlatissanerlugit. Mittarfeqarfiit taamak amer-latigisunut niuerfinnut siuaru-arsimaneranut amerlasuunik pissuteqarpoq, oqaluttuar-isaanikkut, nunap pissusaanut aningaasaqarnermullu tunn-gasutigut. Assersuutigalugu pissusissamisoorsimavoq inuiaqatigiinnut tunngasunik suliaqartaratta, allat imaalial-laannaq suliarisinnaanngisaan-nik.

”Siunissami imaakkunnaas-saaq, Mittarfeqarfiit suliassat

aalajangersimasut suliarisassa-gai, qanittumi mittarfeqarnera piinnarlugu. Mittarfeqarfinnik ingerlatsinermut tunngann-gippat, taava piginnittugullu eqqarsaatigilluaqqaartariaqar-parput ilumut suliaq ingerlatiin-nassanerlugu,” Jens Lauridsen oqarpoq.

Tamanna ingammik mittar-feqarfinnik ingerlatsinermut ilaanngippat imaluunniit anin-gaasatigut iluaqutaanngippat. Suliap tullerissavaa misis-sueqqissaarnerit inerniliineri piviusunngortinneqassammata iliuusissanngorlugit. Iliuusissat Inatsisartunik akuerineqas-sapput, taamaalisoqarpallu Mittarfeqarfiit iliuusissat pivi-usunngortinnissaannut politik-kikkut akuerisaassaapput.

Suliaqarnermi iliuusissanik alloriarnerup tullia



Siumut isigaluni iliuusissaq Mit-tarfeqarfiit atorluartagaat assimi takuneqarsinnaavoq. Nunani allani siammasissuni atorluarneqartarpoq, suliffeqarfinnilu Kalaallit Nunaanniittuni atugaalluni. Misissueriaaseq una pissutsit aal-iangersimasunut naleqqussagaavoq, suliffeqarfiit sinneqartooruteqarneq tunngavigalugu ingerlanneqartut atortagaat.

Modellen som Mittarfeqarfiit benytter til sin Nalinga-strategi er en anerkendt fremgangsmåde. Den bruges mange steder i udlandet, men også i grøn-landske selskaber har den været brugt. Denne version er tilpasset de særlige forhold, som netto-styrede selskaber arbejder under.

Ukiut qulinngortorsiorpoq 10-års jubilæum

Frederik Nielsen ukiut qulit Mittarfik Qaanaami assartuilerisutut sulereerninni qamannga pisumik Mittarfeqarfimmiit pilluaqquatsigit, ukiunilu tulliuttuni ingerlalluarnissannut kissaallutit.

På vegne af Mittarfeqarfiit siger vi stort tillykke til Frederik Nielsen, i forbindelse med hans 10 års jubilæum som terminalarbejder i Mittarfik Qaanaaq, og ønsker ham held og lykke fremover.




Aputaajaassuaq sweeperi KangerlussualiaanneqarpoqØveraasenip aputaajaataa RS 400 sweeper nu-narsuarmi mittarfinni angisuuni tamani atuup-poq, maannalu Kangerlussualiaanneqarpoq.

Mittarfimmi 17-eriarluni Bucher-Schörling sweeperi-toqqat atorlugit aputaajaaneq taamaatippoq. Mittarfimmi sulisut maannamit 11-riaan-narlutik aputaajaasalissapput, juli 2014-miit Kangerlussuaq nutaamik maskiinaqalissam-mat. Øveraasenip apuuta-ajaatai sweeperit pitsaas-sutsimikkut ilisimaneqarput. RS-seria ingerlaavartumik pitsanngorsarneqarsimavoq, tassalu MKIII kingullersaalluni. Taanna Øveraasenip RS-seriami tallimassarivaat, sulilluarner-paasussatut suliaq, teknologii nutaaliaq atorlugu mittarfinni aputaajaatiliaq pitsaanerpaaq. ”RS 400 aputaajaatit anner-paartarivaat, tiimimullu aputa-ajarsinnaavaa 330.000 m2-isut annertutigisoq. Taanna toqqarsimavarput atoruminarmat, pitsaasumik iluarsartuussiffissaqarmat, nak-kutilliisussusaqarmat aaqqis-suukkuminarmallu, aammalu

pitsaanerpaammat” Kangerlus-suup mittarfiani værkføri Poul Hansen oqarpoq.Maskiina nutaaq aamma ataat-simut isigalugu akikinneroqaaq. Sanimut aputaajaasinnaanera annertuneruvoq, taamatullu ukiumut akunnerit 500-t missaanni aputaajaanikinneru-soqartalissangatinneqarpoq. ”Minnerpaamik akunnerit 10.000-t atuussinnaavoq, tassalu assigiinnarpaa ulluni 416-ini unigani ingerlaneranut,” Poul Hansen oqarpoq nangil-lunilu: ”Maanna Kangerlussu-armi aputaajaatigut ukiumut akunnerit 1.000 - 1.200 apu-taajaasarput, assersuutissaga-annilu Münchenip mittarfiani aputaajaat taamaallaat ukiumut akunnerini 300-ni aputaajaasartoq.”

Allanut sanilliullugu pitsa-anerusoqRS 400 akunnermut 65 kilome-terini ingerlasinnaasoq

sanimullu 5,5 meterinik aputa-ajaalluni, pisoqarlu 3,6 mete-riinnarnik aputaajaasinnaalluni. Apummut nivaatarsuata 6,8 m-it aputaajarsinnaavai, ta-amaakkamilu mittarfiit ulap-puffiusut piffissangaatsiamik sipaaruteqarfigisinnaallu-git. Aputaajaassuaq Jumbo sweeperi 15 fodimik aputa-ajaammik nivaatartalerlugu, aamma 10 centimeteri aput sikulu mannginngitsut, sanigus-suarnik kaavittunik 1 meterinik diameterilinnik sanerlugit piiar-sinnaavai. Supoortuata aamma akunnermut 40,000m3 aput supoorlugu piiarsinnaavaa. Tassa assigiinnarpaa aput minutsimut talartianut 720-ri-arluni kaajallalluni nakkalat-sinneqartartoq. 40,000 m3-illu assigiinnarpaa iluliaq 25x40x40 meterisut angitigisoq.

Poul

Han

sen,

Kan

gerlus

-su

aq L

ufth

avn.


Nutaarsiassat | Nyheder

Jumbo-sweeper på vej til KangerlussuaqØveraasens RS 400 sweeper findes i alle større lufthavne verden over, nu er super-sweeperen også på vej til Kangerlussuaq.

Slut med at køre 17 træk for at rydde sne i landingsbanen med de gamle Bucher-Schörling sweepere. Terminalarbejdere skal fremover kun køre 11 træk i fremtiden. I juli 2014 vil Kangerlussuaq nemlig blive en maskine rigere. Øveraasens sweepere er kendt for deres meget høje driftssikkerhed og gode support. RS-serien er optimeret løbende, og er nu i MKIII udgave. Det er den største sweeper af Øveraas-ens RS-serie, som er designet til den højeste ydelse, med banebrydende teknologi for maksimal rydningskapacitet på landingsbaner.

”RS 400 er en af de største på markedet, og rydningska-paciteten er på 330.000 m2 i timen. Vi har valgt den på grund af brugervenlighed, god adgang ved service og eftersyn- og vedligeholdelse og forøget effektivitet” fortæller Værkfører Autoværkstedet i Kangerlus-suaq Lufthavn, Poul Hansen.

Billigere i driftSamtidig har den nye maskine også en del lavere samlet om-kostning. Og på grund af den forøgede fejebredde, er den teoretiske besparelse om året ca. 500 timers kørsel.”Den har en levetid på mini-mum 10.000 timer, og det svar-er til ca. 416 dages uafbrudt kørsel,” oplyser Poul Hansen og fortsætter: ”De nuværende sweepere i Kangerlussuaq kører ca. 1.000 til 1.200 timer om året, og til sammenligning kører en sweeper i München Lufthavn kun 300 timer pr. år.”

God, bedre og bedstRS 400 kan køre op til 65 km i

timen, og med sin imponerende 5,5 meters fejebredde, mod de 3,6 meter hos den gamle, og sneplov på 6,8 m effektiv ryddebredde, leverer sweep-eren en stor tidsbesparelse for lufthavne med en travl hverdag. Ved hjælp af et 15 fods sneplov foran lastbilen, som tager det meste sne, kan jumbo sweeperen også tage op til 10 cm løs sne og is væk med roterende børster, der er mere end 1 meter i diam-eter. Blæseren der giver op til 40,000m3 i timen puster sneen yderligere væk, det er det sne der følger ind i tragten med 720 omdrejninger i minuttet. 40,000 m3 svarer til et isbjerg på 25x40x40 meter, i timen.

RS 400 Teknisk Data Arbejdsbredde 5 500 mm Børste diameter 1 170 mmHøjde 2 565 mm Længde på børste 6 200 mmLængde total Foranderlig Type på børste stål eller plast Vægt 12.750 kg Fart på børste 0-720 min¯¹Rydningskapacitet 330 000 m²/t Blæser kapacitet 40 000 m³/tMotor MB OM 501 LA Hydraulik vol. tank 100l Power rating 315 kw Diesel tank vol. 550l




Ner

Mittarfeqarfiup paarsisui qimmit suliaqassapput, inuit100-ut sinnerlugit nunanittamaneersut Nerlerit Inaannut sisoriarlutik tikippata.

Pisussami Iceman Arctic Green-land Ultra Ski Racemi april 2014-mi, Naala aamma Dumbo pisor-tatigoortuunngitsumik tikeraanik turistinillu unnuakkut sininneranni paarsisassapput.Turistit timersortartullu hunnoru-jut arlallit nunarsuarmit tamar-meersut qilanaarutigisinnaavaat uumasunut soorlu nannunillu umimmaqariataarnissaanut paar-sisussaqaramik; “Ilimaginng-isaminnik qanillattorfigiteriataas-sagaluarunik paarsisorissavaat. Qujanaqaarlu takornarianik tikit-toqalermat, imaallaat qimmit aliikkutassaqalaalissapput,” Nerl-erit Inaanni angallannermi ikiorti Randi Lundblad oqarpoq.Sisoriarnermik aaqqissuisut martsip naalernerani Nerlerit Inaannut tikissapput, peqataasus-sallu sinneri Islandikkoorlutik



ullut marluk allortarlugit tiker-artassallutik; “Hotelimik in-niminniinerit ingerlalluarput, naatsorsuutigaarpullu apriili tamaat ulikkaaqqassalluta,” Randi paasitissiivoq.Nerlerit Inaanni qimmit siuller-paamik takornarianik naapitaqas-sapput, naallu inunnik nutaanik naapitsinissaminnik pinnguaqate-qarnermillu nuannarisaqaraluarlu-tik ulapissaqaat: “Qaqutiguunngi-laq uummasunik ulorianartunik soorlu nannunik mittarfimmut qanillisoqartarnera, qimmillu uatsinnit siulliullutik qisuariartar-put. Suliassaat pingaarnerpaaq tassaassaaq nannut qimaatit-tassallugit imaluunniit tipiminnik siaruarterissallutik, taamaalillutik uumasut allat ungalassimaar-tissinnaagamikkit,” Randi oqalut-tuarpoq.

Naak suleqatit nersuteeqqat qi-muttut akornanneersuugaluarlutik inunnut uloriananngillat. Tassaap-put CNP-p qimmiutai nammineq

illuarallit aneertarfillillu;“Naala Dumbolu maanna qaam-matit marluk pigereerpagut, tassalu taamatut marlukkaarlu-tik qimmiutitta pingajussaraat 2008-miilli.

Mittarfeqarfiit sulisuinit meqqo-qarnerpaat tassaapput nakkutilli-ivimmi qimmit 1 aamma 2, taakku Nerlerit Inaanni september 2013-imi sulilerput, suliassaralugu mittarfimmit, illuutinit atortunillu uumasut ingalassimatissallugit. “Qimmit pisariaqartilluinnarpa-gut. Paarsisorivagut. Aamma terianniarpassuaqarpoq narlumu-kaarpassuaqarlunilu innaallagiap aqqutaanik kimmaallutik ase-rorterisartunik, assullu qinngar-nartarput tassami taarsertarneri akisoqimmat,” Randi naggasiivoq.

leritinaannipaarsisussat

Qaanaami assilisaq: Nannut timmisartoqarfinnut qanil-lattoraangata, helikopterinik malersorneqarlutik qimaatin-neqartarput.



MIT leverer bodyguards

ittarfeqarfiits vagthundes arbejdsindsats skal for

alvor sættes på prøve, når der kommer over 100 mennesker fra hele verden til skievent i Nerlerit Inaat

I det kommende Iceman Arctic Greenland Ultra Ski Race, der finder sted i april 2014, bliver Naala og Dumbo de uofficielle bodyguards til de overnattende gæster og turister i vintersportskonkurrencen.

FREMMEDE GÆSTERFlere hundrede turister og sportsfolk fra hele verden kan se frem til, at have en fornøjelse af to bodyguards til at eskortere- og beskytte dem mod dyr som isbjørne og moskusokse; ”De bliver deres beskyttelse mod de uventede gæster. Og det er kun et plus, at der kommer turister snart, så er der også helt klart en under-

holdning de kan glæde sig over,” siger trafikassistent i Nerlerit Inaat, Randi Lundblad.

Folkene bag arrangementet ankom-mer til Nerlerit Inaat i slutningen af marts, hvor resten af deltagerne med et par dages mellemrum følger efter igennem Island; ”Hotelreservationen er allerede godt i gang, og vi forventer at det vil være fuldt booket i hele april måned,” oplyser Randi.

Det bliver stationshundenes første sæ-son med turister, og selvom de elsker at møde og lege med nye mennesker, får de travlt: ”Det er ikke usædvan-

M



ligt, at der kommer farlige dyr som isbjørne alt for tæt på lufthavnen, og hundene reagerer jo meget tidligere på det end os. Deres primære opgave vil så være at skræmme dem væk, el-ler afsætte duftspor som får andre dyr til at holde sig væk,” fortæller Randi. Selvom de firbenede medarbejdere stammer fra de lokale slædehunde, er de ikke farlige mod mennesker.

Hundene er nødvendigeDe er CNP’s egne kæledægge med eget hundehus og tilhørende hunde-gård;”Vi har haft Naala og Dumbo i et par måneder nu, og det er det tredje hun-

dehold siden 2008.Mittarfeqarfiits mest behårede me-darbejdere, stationshund 1 og 2, blev ansat i september 2013 ved Constable Pynt/Nerlerit Inaat og fik til opgave at holde dyr væk fra landingsbanen, bygninger og faciliteter.

”Hundene er en nødvendighed at have. De er vores beskyttere. Der er også mange ræve og lemminger der gnaver og ødelægger ting som led-ninger, og det er både irriterende og dyrt,” slutter Randi.

“Man får kærlighed fra hundene, hvilket er

dejligt, fordi vi er så få og

så langt væk hjemme-fra”

- Randi Lundblad

Bill

ede

tage

t i Q

aana

aq;

når

isbj

ørne

kom

mer

for

tæ

t på

bye

n, jag

er m

an d

em v

æk

med

en

helik

opte

r.





ikkerhedsgodkendelse:SEqqaamallugu - Husk det

Alle ansatte der har brug for at komme på lufthavnens afspærrede område, skal have sikkerhedsgodkendelse for at arbejde i Mit-tarfeqarfiit.

Sulisut tamarmik timmisartoqarfimmi ungalulersukkani angalaassagunik, isumannaallisaanermik akuersissummik peqqaassapput.

I Mittarfeqarfiit skal alle medarbejdere med adgang til de afspærrede områder i lufthavnen have en sikkerhedsgodkendelse. Over halvdelen af medarbejderstaben, fortrinsvis security og terminalarbejdere, har et arbejde, der kræver en sikkerhedsgodkendelse. Før ansættelse i MITDet er et krav at man ved ansættelsen gennemgår en godkendelsesprocedure. Det er lufthavnschefens ansvar, at det sker. Godkend-elsen sker ved, at den nye ansatte undersøges i politiets registre, så MIT kan sikre sig, at der ikke er tvivl om den ansattes pålidelighed i forbindelse med håndtering af afspærrede områder og sik-kerhed i lufthavnen.Politiets godkendelse består af baggrundscheck og ansøgeren skal ved underskrift give sit sam-tykke til dette på den udleverede Id-kortansøgn-ing. Godkendelsen løber i tre år, såfremt politiet ikke tilbagekalder godkendelsen.

Farvekoder på ID-kortLufthavnene er inddelt i sikkerhedszoner/farv-ezoner, der angiver hvilke områder af lufthavnen, hvor ID-kortet er gyldigt:

HVID: Ansatte i Mittarfeqarfiit uden adgang til lufthavnens område.

GRØN: Personer med tjenstligt ærinde på lufthavnens område (airside).

GUL: Som grøn. Personer med tjenstligt ærinde til C-SRA.

Mittarfeqarfimmi ungalulersukkami sulini-araanni, sulilinnginnermi isumannaal-lisaanermik akuersissummik peqqaarnissaq piumasaqaataavoq. Timmisartoqarfimmi aqut-sisup akisussaaffigaa sulilersitsinnginnermi akuersissut isumaginissaa.

MIT-imi sulilinnginnermiAkuersissummik pisussaq politeeqarfiup allat-torsimaffiani misissorneqaqqaassaaq, sulil-ertussap kinaassusaa timmisartoqarfimmilu sulinissaanut tatiginassusaalu qulakkeerni-arlugu.Politiininngaanniit akueritinniarnermi tunuliaqutit misissorneqassapput, qinnute-qartorlu tamanna Id-kortimut isumaqatigiis-summi atsiornermik akuersissalluni.Akuersissut ukiuni pingasuni atuuttarpoq, inatsisikkullu unioqutitsigaanni Id-kortimik arsaagaanikkut kinguneqarsinnaalluni.

ID-kortip qalipaataasa isumaat:Timmisartoqarfiit silataani isumannaallisaarni-arneq pillugu qalipaatinik ilisarnaaqutsersug-aapput, tamakkullu aamma Id-kortini ersil-lutik:

Qaqortoq: Mittarfeqarfinni sulisut timmisar-toqarfiup mittarfianni angalaaqqusaanngitsut

Qorsuk: Sulisut timmisartoqarfiup mittarfit-taani suliassaqarlutik angalaarsinnaasut

Sungaartoq: Sulisut timmisartoqarfiup mit-tarfittaani suliassaqarlutik angalaarsinnaasut, C-SRA ilanngullugu


Kulusuk Australiamit gearkassimik tikisitsivoq

Suliassat oqinnerpaanngit-sut ilaanni suliassarineqar-tarput, suliffeqarfiup pisiassaata annertuut pin-gaarutillillu pisiariniarnerani isumaqatigiissutit isumag-isaraanni.

Unamminartorsiortoqalersin-naavoq mittarfik maskiinamut atortussamik sanaartugaaju-naarsimasumik amigaateqaler-aangaat imaluunniit pisior-torfiusartunit assigiinngitsunit pigineqanngippat. Tamanna MIT-ip pisiortornermi ingerlatsisuanut Martin Nielsen-imut naliginnaavoq, taas-sumami MIT-ip pisiortortarnera akisussaaffigimmagu. Martin ulluinnarni Viborgimi allaffiffim-mini sulisarpoq, tassanilu ilaatigut iliuusissanut atugas-sat pisiarinissaat, aamma suliffeqarfiup pisiortugassanut iliuusissaa suliarisarpai. Un-gasippallaanngitsumi allaaneru-laartumik suliassaqalerpoq; gearkasse nunarsuarmi sumi-luunniit sanaartugaajunnaarsi-masoq ujarnissaa.

Rolba 3000 filmimiOqaluttuaq aallartippoq Mit-tarfeqarfik Kulusuup Martin saaffigimmagu aputaajaammik pisiniaqullugu. Martin maskii-namik atorneqarpiarsimanngit-sumik Norgemi akikinaarlugu nassaarpoq. Taanna tassaavoq

ukiunik 20-nik pisoqaassusi-lik Rolba 3000, tassalu alla-mut atugaarpiarsimanngilaq taamaallaat norskit pissanga-narsaakkatut filmiliaanni, nu-nani allani nuannarineqartumi, toqutsisuusaarutitut atorneqar-simalluni. Aputaajaat filmimi ‘In Order of Disappearence’ takuteqqaarneqarpoq 20. feb-ruar 2014-imi. Naak maskiina taamak pisoqaatigigaluartoq pitsaalluinnarpoq. Akikippoq pisoqaagami, aam-mali gearkassemik amigaate-qarami:“Assut ajornarsimavoq gearkas-semik atorneqarsinnaasumik attavigisartakkagut aqqutigalu-git nassaarnissaq, ujagarput sanaartorneqarunnaarsim-agami,” Martin Nielsen oqalut-tuarpoq.

IluatsitsineqMIT-ip pisiortorfigisartagaa Øveraasen saaffigisimavaa, gearkassemik assingusu-mik ujarlernermini. Taakkuli Norgemi Europamiluunniit al-lami aamma pigisimanngilaat.

Hollywoodimi tusaamasaq Stellan Skarsgård, MIT-ip aputaajaatai aqukkai.



Martinili iluanaarpoq saaffi-gisai tuniniaasartumik ilisari-simasaqarmata, pisoqqamik gearkassemik lagerimiittuutillitTuniniaasorlu Cutter-gearkas-seuteqarpoq Rolba 3000-mut atorneqarsinnaasoq. Taanna kultisiortarfitoqqami illoqarfim-mi Berridalesimi, Ittoqqor-toormiinit annerungaanngitsu-mi, tuniniaasartup toqqorsiviani pujoralattumi ilorlersanngorlu-gu ilineqarsimavoq. Ajornartorsiutaavorli Berridale australiamiut illoqarfiisa pin-gaarnersaata Sydneyp kujataa-niimmat 435 km-inik ungasit-sigaluni. Berridale Australiami ukiukkut sumiiffiit apisartut ikittuinnaat ilagaat, sumiiffillu tusaamaneqarpoq australiamiut sisorariartarfiattut. Gearkasseq ajunngilaq akike-qimmallu Kalaallit Nunaannu-kartinnissaa akilersinnaalluni. Siullermik Berridalemit Syd-neymut lastbilinik angallannera akunnernik tallimanik sivisus-suseqarpoq. Taakanngaanniit gearkasse Mittarfik Kulusum-mut timmisartuunneqarpoq

20.302 kilometerinik.

Ukiup tullissaani mittarfimmi sulisut qilanaarutigisinnaavaat aputaajaammik filmiliar-ineqarsimasumik, nunarsuarlu kaajallangajallugu timmisartu-unneqarsimasumik gearkasse-limmik aputaajaanissaminnut.

Australiamit assartuineqBerridale - Sydney (435 km lastbiilinik) Sydney - Bangkok (7 500km) Bangkok - København (8614 km) København – Liége, Belgien (kujammut 816 km)Liége- Reykjavik, Island (2198 km)Reykjavik - Kulusuk (738 km)




Kulusuk henter en gearkasse fra Australien

Det er ikke altid de nem-meste opgaver man får, når man står for virksomhedens samtlige større og vigtige indkøbsaftaler. Der kan opstå udfordringer, hvis en lufthavn pludselig står og mangler ekstra udstyr til en maskine, der ikke pro-duceres længere eller ikke findes på markedet hos de forskellige leverandører.

Det er ikke noget nyt for MIT’s indkøbschef Martin Nielsen, som har ansvar for MIT’s ind-købsfunktion. Martin sidder til dagligt i Viborg hjemme i sit kontor, hvor han sikrer blandt andet det strategiske indkøb og den fremtidige indkøbsstrategi for virksomheden. For ikke så længe siden, fik han en an-derledes opgave; hans mission var at finde en gearkasse, der ikke produceres længere nogen steder i verden.

Rolba 3000 i en filmHistorien starter med at Kulu-

suk Lufthavn kontakter Mar-tin for at købe en sneslynge. Martin finder en næsten ubrugt maskine i Norge til en rigtig god pris. Det er en 20 år gam-mel Rolba 3000, der ikke er blevet brugt til meget andet end som mordvåben i en inter-national norsk spændingsfilm. Sneslyngen blev vist i bio-

graffilmen, ’In Order of Disap-pearence’, som havde premiere d. 20. februar 2014. Selvom maskinen er så gammel, var den i rigtig fin stand. Den var billig, dels fordi det er en gam-mel model, men også fordi den manglede en gearkasse:”Det har været vanskeligt at finde en brugbar gearkasse til sneslyngen igennem vores netværk, fordi varen ikke er ude på markedet længere,” fortæller Martin Nielsen.

Han tog kontakt til MIT’s lev-erandør Øveraasen, for at finde en tilsvarende gearkasse. Den havde de ikke i Norge eller no-gle andre steder i Europa. Men heldigt for Martin, kendte de nogen, der kendte en forhan-dler, som muligvis havde en ældre gearkasse på lageret. Forhandleren havde ganske rigtigt en Cutter-gearkasse, som kan bruges i en Rolba 3000. Den stod bagest på et støvet lager hos en forhandler i den gammel guldgraverby Ber-ridales, som ikke er større end

Den norske hollywoodstjerne, Stellan Skarsgård, bag rattet med MIT’s Rolba 3000.



Ittoqqortoormiit. Problemet var at Berridale ligger 435 km syd for den australske hovedstad Sydney. Berridale er et af de få steder i Australien, hvor der er sne om vinteren, og stedet er kendt australsk skisportssted. Gearkassen var i god stand og

så billigt, at det kunne betale sig at få den fragtet til Grøn-land. Første del af turen fra Berridale til Sydney med last-bil tog 5 timer. Derfra havde gearkassen 20.302 kilometers flyvetur foran sig, før den nåede hen til Kulusuk Lufthavn.

Fragten til Grønland

Berridale til Sydney (435 km i lastbil)Sydney til Bangkok (7.500 km)Bangkok til København (8.614 km)København til Belgiens provins-by i Liége (816 km ned) Liége– Reykjavik, Island (2.198 km)Reykjavik – Kulusuk (738 km) = 20.299 km i alt

Til næste vinter, kan terminalarbejderne få en glæde af at køre rundt i en sneslynge, der har været med i en splatterfilm, med en gearkasse der har rejst næsten hele jorden rundt.



Oqaluttuatoqqani tulukkat unnukkut kulturisiorfimmiNuummi kulturisiortitsisoqarnerani Mittarfeqarfiup logoaniittut tulukkat marluk piviusorpalaartumik ilaarneqarput qitinnertalimmik qilaatersornermillu nipilersuusikkamik.

artoqqillutillu 25 min. qaangi-uppat takutitseqqinnissamin-nut. “Eskmiuut nunallu avannarliit oqaluttuatoqai tulukkat pillugit atorlugit isumassarsiorfigisima-vakka,” ‘Tulugaq’-mut isigin-naagassiortpq Sørine Petersen, oqarpoq. Tulugaq qangarsuum-malli kalaallit kultuuriini nunallu avannarliit oqaluttuatoqqaani peqataatinneqartarpoq, tim-missatut immikkut ittunik piginnaanilittut. Silatuujuvoq, allakkisartartuusoq, tatiginartu-ullunilu timmillaqqissoq. “Piffissaq annertooq atorlugu paasiniaaqqissaarsimavunga tulukkap pissusilersutai qanorlu tingeriaasai misissorlugit, pingaartissimavaralu timmisar-toqarfiup ilisarnaataa tassuuna takutissallugu,” Sørine oqar-poq, takorluukkani atorlugit-taaq sulissuteqarsimasoq. Sørine Hans Barbarussiussen, taalliortartut, erinarsortar-tut, nipilersortartullu Aasian-ninngaanneersut ilagalugit isiginnaartitassiaq suliaraa.

Februaarip aallaqqaataani 2014-imi Mittarfeqarfik oqaluttuarisaanermini pu-laarluarneqarnerpaalluni unnukkut kulturisiortitsi-simavoq. Inuit hunnorujut sinnerlugit takkussimapput, timmisartoqarfimmilu un-ammisitsinerit sammisas-sallu assigiinngitsut atorlu-arneqarsimallutik.

Ilummut tikittarfimmut iseraan-ni isiginnaartitsisartut marluk pikkoreqisut, Connie Arenas Sørine Petersenilu, takutitsinis-saminnut piareersarput. Taku-titassiaat ateqarpoq ’Tulukkap tarraa’.

Mittarfeqarmimmi ikiuussimas-ut nassatanik aallertarfik qisun-nik natilersorlugu qallersima-vaat, isiginnaartitsiviliaralugu. Ini taarpoq, naneruuteeqqallu qinngui takutitsiffiup qaam-maqqutituarai. Natermi issaasi-mapput meeqqat ballonnginik tungujortunik MIT-ip ilisar-naataanik allalinnik tigummial-lit, pissangallutik utaqqisut. Tassanngaannaq tulukkap nipaa appippallappoq. Isigin-

naariat nipaarullutik tupiguts-aqalutillu isiginnaartitsivik nakkutilerpaat.Takutitsiviup natiani ersip-poq tulugaasaartoq qaqortoq, talini siaarlugit seeqqumiarluni punngasoq. Nipilersuut qilaat-ersorpalaarnerlu nippakkiar-tuaarneranni tulugaasaartoq qernertoq isiginnaartitsivimmut iserpoq, tulukkallu qaqortup tunuanut periarluni qitilerluni.Tunuliaqutaani nukappiaraaraq nipilersuut malillugu erinarsorpaluttoq tusaaneqarsinnaavoq;

“Akoorujooq piniagassanut ajo-qersuilluniIkiorai pisaraat.Tulugaq tulugaq tulugaq”

Tulugaasaartut tarrartik atorlugit timmisuusaarlutik qitilerpoq, inerlu qaammariar-tortillugu tunuliaqutaani Mittar-feqarfiup ilisarnaataa erseqqis-siartorluni.

Minutsit tallimat qaangiummata isiginnaagassiaq naammassi-voq. Isiginnaartitsisut scenep tunuanut tarripput, piareersari-



Mytologiske ravne i kulturnatten

Første februar 2014 afholdt Mittarfeqarfiit det mest vel-besøgte kulturnat nogensinde, i virksomhedens historie. De hundredevis af besøgende, både voksne, gamle og børn, og besøgte de mange forskellige aktiviteter og konkurrencer i lufthavnen.

Længere inde i terminalen var der en opvisning med to skuespillere, Connie Arenas og Sørine Petersen. Den handlede om Mittarfeqarfiits logo med de to ravne; ’Ravnens skygge’.

Mittarfeqarfiits frivillige havde forinden haft travlt med at lave bagagebåndet om til en scene, ved at betrække selve båndet med træ-plader. Lyset i rummet var dæm-pet, de funklende stearinlys var de eneste der kastede lys på den lille scene, og på gulvet sad børn med deres lyseblå MIT-balloner, spændt på at se opvisningen.

Pludselig skar et højt ravneskrig igennem rummet. Der blev stilhed blandt publikum, og børn der sad på gulvet foran scenen kiggede forbløffet op.

I stearinlysets skær kunne man se en hvid ravn ligge forover med vingerne strakt over hovedet. Mens musikken med trommelyde lang-somt hævede op, kom den sorte ravn ind i scenen og begyndte at danse og baske med sine arme, bag den hvide ravn. I baggrunden kunne man høre en lille dreng synge i takt med musik-ken; “Iblandt os førte til fangstdyrHjalp dem og de fangede. Ravn ravn ravn”De dansende ravne skabte skygger fra det svage lys mod det mørke

rum, og jo lysere der blev, jo bedre kunne man se logoet i bag-grunden.Efter fem minuttet var forestill-ingen slut. Skuespillerne forsvandt bag scenen og forberedte sig på endnu en forestilling 25 minutter senere.

”Jeg fandt inspiration fra vores gamle eskimoiske- og de nor-ske myter om ravnen,” fortæller skaberen af forestillingen Sørine Petersen. Ravnen er med i en gammel nordisk mytologi, der blev tillagt en række fornemme egen-skaber; den er klog, trofast og en sikker flyver. Desuden er ravnen en fast bestanddel af traditionel grønlandsk kultur.

”Jeg har brugt meget tid på at studere, hvordan ravne flyver og opfører sig, og det har været meget vigtigt for mig at bygge den op omkring lufthavnens logo,” siger Sørine, der også har brugt sine egne drømme, som en del af sin arbejdsproces. Sørine har sammen med Hans Barbarussius-sen samt diverse sangere, digtere og musikere fra Aasiaat lavet forestillingen.

Under Nuuks største kulturbegivenhed, Kulturnatten i januar, blev de to ravne på MIT’s logo levendegjort, med musik, dans og trommer.

Fra venstre/ saamerlermiit; Sørine Petersen og Connie Arenas




Sulilerfik - soraarfikTiltrædelser - fratrædelser

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de

skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på

Nasiffik.

... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfi-immi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu

nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut

atorfinissimanersut, sumilu nunami

Sulilerpoq - Tiltrådt

Soraarpoq - Fratrådt

Gaaba SuersaqHedvig FiskerLars GudmundsenNaja Carina SteenholtMalene BrobergRobert LarsenSara K. Jacobsen

KangerlussuaqKangerlussuaqKangerlussuaqNuuk HRØkonomi afd.Nerlerit InaatNuuk

Alarm/SecuritymedarbejderSecuritymedarbejderAlarm/SecuritymedarbejderHR-KonsulentJunior ControllerDriftlederJournalist

13-01-1430-01-1429-01-1404-03-1412-02-1401-03-1401-02-14

Kim P. MogensenJuaannguaq BrobergAndreas SakariassenJohn StavensøSivert Møller JohnsenNukardlek Didriksen

Narsarsuaq Ilulissat UpernavikIlulissatKangerlussuaqQasigiannguit

AFIS-operatørAFIS LederTerminal arbejderIndsatslederAirport SecurityHeliport assistent

01-02-1421-01-1431-01-1428-02-1431-01-1428-02-14

Andreas Sakariassen

John Stavensø

Mal

ene

Bro

berg

Gaa

ba S

uers

aq

SoraarfikFratrædelser

SulilerfikTiltrædelser

Naja Carina Steenholdt


NUbliver vi synligeDe nye skilte er på vej op på lufthavns-bygningerne lan-det over. Her er det Paamiut, der 27. februar nittede de to nye alumini-umsskilte op på tår-net og terminalbyg-ningen. Målet er at gøre Mittafeqarfiit til en mere kendt og synlig virksomhed.

Det var Kunuk Olesen, ham med hatten, og Taatsiaq Møller fra Frederik-shåb Betoncentral, der satte skiltene op for Paamiut Lufthavn.

“Vi er stolte over, at Mittarfeqarfiit nu er mere synlig for an-komne og afgående passagerer i Mittar-fik Paamiut,” siger lufthavnschef Brian Biilmann Hjortborg

Erseqqin-nerulissaa-gut

Allagartat nutaat nuna tamakkerlugu timmisartoqarfinnut ikkussorneqalerput. Aajuku Paamiuni februaarip 27-iani, allagartat marluk napasuliamut illorsu-armullu kikiaguser-sorneqartut. Angu-niakkat tassaapput Mittarfeqarfiit pileri-narsarlugulu ilisar-narsarnissaa.

Kunuk Olesen Taatsiaq Møllerilu Paamiut Betoncen-tralimeersut mittar-feqarfiup allagartai ikkussorpaat.

“Tulluusimaarutigaar-put Mittarfeqarfiit Paamiuni angalasu-nut erseqqarinner-ulertoq,” oqarpoq mittarfimmi pisortaq Brian Biilmann Hjort-borg.



Introduktionsdag i Mittarfeqarfiit

Introduktionsdagens formål er for Mittarfeqarfiit s nye medarbejdere, at få en god velkomstinfor-mation om den store landsdækkende organisation de ansættes i. Der er denne tid en del nye medarbejdere på hovedkontoret, hvor det er blevet nødvendigt at lave en samlet introduktions information om vor virksomhed. En del af introduktionsmaterialet vil for fremtiden også kunne benyttes som velkomstin-formation for nye medarbejdere rundt på vore lufthavne landet over.

Der vil på introduktionsdagen informeres om Mittarfeqarfiits kerneforretninger, samt de mange værdier Mittarfeqarfiit bidrager med for

en effektiv infrastruktur i det grønlandske sam-fund.

Samt få en god introduktionsinformation om, vore afdelinger og hvilke funktioner disse dagligt udfører i organisationen. Der vil være information om personalepolitik, Nasiffik intranettet og personaleforeningen samt mange andre nyttige informationer, så vore nye medarbejdere føler sig godt klædt på når de tiltræder virksomheden Mittarfeqarfiit.

Disse dage udarbejder HR-afdelingen en ny introduktionsdag for nye medarbejdere ved Mittarfeqarfiit på hovedkontoret.

Mittarfeqarfinni ulloq saqqummiussiffikUlluni makkunani HR-imut Immikkoortortaqarfi-up Mittarfeqarfinni sulisunut nutaanut ulloq saqqummiussiffik nutaaq qullersaqarfimmi pia-reersarpaa.

Ullup saqqummiussiffiusup siunertaraa Mit-tarfeqarfinni sulisut nutaat nuna tamakkerlugu suliffeqarfissuarmi atorfiniffigisaminni pitsaasu-mik tikilluaqquneqarlutik paasissutissinneqarnis-sartik. Piffissami matumani qullersaqarfimmi sulisoqar-poq nutaanik, tassanilu pisariaqalersimavoq su-liffeqarfipput pillugu paasissutissiilluni saqqum-miussinissaq.

Paasissutissiilluni saqqummiussissutissat siunis-sami nuna tamakkerlugu mittarfiutitsinni sulisu-nut nutaanut tikilluaqqusilluni paasissutissiissuti-tut atorneqarsinnaapput. Ullormi saqqummiussiffimmi Mittarfeqarfiit pin-gaarnertut ingerlatai pillugit kiisalu Mittarfeqarfiit inuiaqatigiit attaveqaqatigiinnerup sunniuteqar-luartup ingerlanneqarnerani tunniuttagai paasissutissiisoqassaaq.

Kiisalu aamma immikkoortortaqarfigut taakk-ualu ulluinnarni suliffitsinni qanoq atuuffeqarn-ersut saqqummiunneqassapput. Sulisunut politikki, intraneti Nasiffik, sulisut peqatigiiffiat kiisalu paasissutissat allat iluaqutaasinnaasut, taamaasillutillu sulisut nutaat Mittarfeqarfinni sulilernerminni iluaqutigisinnaasaat saqqummi-unneqassapput.



CNS:kikkut tamarmik iligiik-kaangata

Sapaatip akunnerini 9-mi CNS-imut Im-mikkoortortaqarfimmeersut ukiut af-fakkaartunik ingerlattagassaminnik ataatsimiipput. Ataatsimiinnermi siuner-tarineqarpoq, CNS-imik suliaqarnerup CNS-imut immikkoortortani pingasuni im-mikkoortortaqarfiup suliassaanik angunia-gaqarluni sulinikkut. Tassani ilisimasanik avitseqatigiinnikkut, pitsaanerusumillu sulisoqatigiit akornanni suleqatigiinnik-kut ingerlaavartumik inatsisitigut piu-masaqaatit sulisullu ataatsimut isigalugu ilinniaqqinnissaasa qulakkeerneqarnerat.

CNS-imi nutaatut ullut ilaanni suleqatigiinneq pilersaarutitut ingerlanneqassaaq. CNS-imiittut immikkoortortaqarfiit pingasut taakkua, siam-masissummik imminnullu ungasilluni inissisi-masut, Nuummi, Kangerlussuarmi Ilulissanilu suliassaqarfitik akimorlugit imminnut ilarisi-manerulernissartik siuarsarusuppaat. Suleqa-tigiinneq tassaavoq pitsaanerusumik suleqatigi-issinnaaneq, ullorlu tamanut ilikkaraqarfiuvoq, nuannerpoq unammillernalaarlunilu. Kristina Kreiner HR-imut Immikkoortortaqarfimmiit pisumi ingerlatsisussatut attartorneqarsimavoq, taassumallu sungiusaatit arlallit, sulisut aqutsi-sullu peqataaffigilluagaat piareersarsimavai.

“Suleqatigiinnermik ineriartortitsineq assigiinn-gitsorpassuarmik ingerlanneqarsinnaavoq. CNS-imut pisortap Peer Sarkovip aamma sannavimmi pisortap Thomas Skifte saqqummiussaat tunngavigalugit aalajangerpugut, suleqatigiit nukittussusaasa kiisalu oqaloqatigeeriaatsit ataasiakkaat, suleqatigiinnerup eqaannerusumik ingerlan-neqarsinnaaneranut isumassarsiatsialaasut.” Taamaattumik tunniussisarneq tigusisarnerlu pillugit suliaqarpugut kiisalu tusarnaarluarsin-naaneruneq oqaatigineqartut suuneranik ala-pernaaserluni apersornikkut eqqartorlutigu.Tamatuma kingunerisaanik CNS-imut pisorta-

mut Peer Sarkovimut erserpoq, sulisumi pi-sortatut eqqissisimasutut isumassarsiorfittullu isigigaanni, allat ilisimatinneqarput silatuujul-lutillu sulisinnaaqqortussuseqartut. Ataatsimut isigalugu suleqatigiit nukittoqutaat pillugit imminut utertitsiffigineq sungiusarneruvoq pitsaasoq. Misilittakkat takutippaat, utertit-siffigisarneq nukinnik allanik pilersitsisartoq, tamannalu qaqutigorujussuaq pitsaasuuneq ajorpoq.

Sungiusarneq alla sattaaserluni sattaaserna-nilu legonik pinnguarnermut tunngavoq. Aaq-qiissutissat ersarissumik oqariartuutiginissaat tamatumani pineqarpoq, tamatumunnga ilutig-itillugu paasissutissanik tigooqqaasup oqaatigi-neqartup paasilluarsimanera qulakkeerniarlugu oqariartuuteqartumut eqqortumik oqarnersoq apersortaqattaarlugu. Attaveqatigiinneq taama ittoq nalunaartorujussuanngortarpoq, oqaatsit kisiisa atortussaatillugit takutissinnaanagulu, timi atorlugu qanoq oqarniarnerluni. Taamatut sungiusarneq CNS-imut immikkoortortaqarfim-mut immikkut ittumik tunngavoq, taakkua imminnut attavigiittarnerat oqarasuaatikkut pisarmat – tassa attaveqatigiinnikkut killis-saqartukkut. Aamma erserpoq, naamman-gittarneq tusarnaarluarnerlu piginnaasaasut pingaarutillit, tamannalu piffissap sivisuup ingerlanerani sungiusarneqarsinnaavoq.

Ulloq naggaserlugu koortit assiliartallit atorlu-git nukittuffiit toqqartorneqarput, asserlu alla atorlugu pitsaanerulerfigerusutat toqqar-torneqarlutik. Tamatuma kingorna marluk-kaarluin paarlakaajaalluni nukittuffiit ineriar-tornissamullu periarfissat eqqartorneqarput – sungiusarneq arlalinnut siunissami sukkut imminut ikiorsinnaanerluni takutitsisoq.

Ullormi angusat takutippaat, peqataasut tunni-ussaat kinguneqarluarsimasut. Ilaatigut nalu-naartoqarpoq, ”Eqeersimaarnerulersimapput imminnullu ammernulersimallutik”.




CNS: når alle spiller på samme holdI uge 9 afholdt CNS afdelingen et fælles møde, som de vil videreføre hvert halve år. Mø-dets formål er, at sikre kvalitet i CNS’ arbejde på tværs af de tre afdelinger ved at arbejde målrettet med afdelingens opgaver, sikre erfaringsudveksling og bedste praksis på tværs af teamene, sikre løbende opdatering om de lovmæssige bestemmelser og generel efter-uddannelse af medarbejdere.

Som noget nyt ville CNS også gerne have teambuilding på programmet en af dagene. De havde et ønske om at fremme kendskabet til hinanden på tværs af de tre teams, der geografisk ligger spredt fra hinanden i hhv. Nuuk, Kanger-lussuaq og Ilulissat. Teambuild-ing handler om at skabe et bedre samarbejde, og dagen skulle også vise sig at blive både lærerig, sjov og lidt ud-fordrende. Kristina Kreiner fra HR afdelingen var hyret ind som facilitator for dagen og havde forberedt en række øvel-ser, som alle medarbejdere og ledere deltog aktivt i.

“Man kan arbejde med teamudvikling på mange forskellige måder. Med det input CNS chef Peer Sarkov og værkstedsformand Thomas skifte kom med, besluttede vi, at en større synlighed af teamets styrker samt et par

enkelte samtaleværktøjer, der kunne bidrage til et smidigere samarbejde var en god ide.” Vi kom derfor til at arbejde med det at give og modtage feed-back samt at blive mere skarp på at lytte aktiv via nysgerrigt at spørge ind til det, der bliver sagt.

Det betød, at det blev synligt for CNS chef, Peer Sarkov, at hans medarbejdere så ham som en rolig og inspirerende chef, andre fik at vide at de var intelligente og vedholdende. Generelt var en det god øvelse at give hinanden feedback på de styrker, som er i teamet. Erfaringen viser at feedback på styrker yngler flere styrker og det er jo sjældent en dårlig ting.

En anden øvelse gik ud på at bygge legoklodser både med og uden bind for øjnene. Det handlede om at kommunikere

løsningen klart og tydeligt, mens modtageren havde til opgave at spørge aktivt ind til det sagte for at sikre, at man havde forstået det rigtig. Denne form for kommunikation bliver ekstra svær når, man er begrænset til kun at bruge sproget og ikke kan vise, hvad man forsøger at sige f.eks. igennem kropssproget. Denne øvelse var specielt relevant for CNS afdelingen, da meget af deres kommunikation foregår via telefonen - altså via af-grænset kommunikation. Det blev også tydeligt, at tålmo-dighed og aktiv lytning var vigtige egenskaber og det er noget, man kan lære gennem længere tids træning.

Dagen blev afsluttet med brug af billedkort, hvor man hver især skulle vælge et billede, der illustrerede ens styrke og et andet billede, der beskrev, det man gerne ville blive bedre til. Herefter gik man sammen to og to på skift og fortalte hinanden om sine egne styrker og udviklingsmuligheder – en øvelse der gav nogle indsigter i, hvor de kunne hjælpe hi-nanden fremadrettet.

Alt tyder på, at resultatet af deltagernes indsatser på dagen har båret frugt. Der er blandt andet meldt tilbage at ”De er blevet mere engageret, og mere åben for hinanden”

CNS suleqatigiinnermi piginnaanertussuseq ilaatigut ukkatarineqarpoq.På CNS teambuilding blev der sat fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Vidste du, at vi også er en af Grønlands største uddannelsesinstitutioner?

Mittarfeqarfiit har 14 kompetencegivende uddannelser. Vi tilbyder praktikpladser inden for bl.a. administration, håndværk og for universitetsstuderende. Vi har som mål at tage positivt del i udviklingen af det grønlandske samfund og har derfor fokus på kvalitet i din uddannelse.

De kommende år bliver der et større behov for nye AFIS-operatører, derfor søger vi et stort antal studerende til AFIS- uddannelsen, der starter i august 2014.

Lær mere om Mittarfeqarfiit og dine job og uddannelses- muligheder på www.mit.gl

Mittarfeqarfiit er en af Grønlands

største arbejdspladser

Mittarfeqarfiit | Greenland Airports | P.O.Box 1036 | 3900 Nuuk | Greenland | Tel +299 32 60 05 | Fax +299 36 60 10

www.mit.gl

Vidste du, at vi også er en af Grønlands største uddannelsesinstitutioner?

Mittarfeqarfiit har 14 kompetencegivende uddannelser. Vi tilbyder praktikpladser inden for bl.a. administration, håndværk og for universitetsstuderende. Vi har som mål at tage positivt del i udviklingen af det grønlandske samfund og har derfor fokus på kvalitet i din uddannelse.

De kommende år bliver der et større behov for nye AFIS-operatører, derfor søger vi et stort antal studerende til AFIS- uddannelsen, der starter i august 2014.

Lær mere om Mittarfeqarfiit og dine job og uddannelses- muligheder på www.mit.gl

Mittarfeqarfiit er en af Grønlands

største arbejdspladser

Documents

Puilasoq 11