1

RØN

DE

HØ

JSKO

LE &

EFT

ERSK

OLE

Nr. 4Dec2004

FRA

2

Projekt Kirgistan[NYT projekt i efterskolen]

Vi sidder på gulvet og mærker kul-den snige sig op i kroppen på os,på trods af de tynde tæpper, somligger på den rå jord.

Det trækker fra rummets eneste vin-due, som er lukket med plastic.Endnu er det ellers ikke særligt koldtudenfor - om dagen! - Senest omen måneds tid sætter vinteren ind!Rummet er det eneste i huset, ogdet måler 10-12 m2. Familien byg-gede det selv i sommer, sammenmed konens bror, der hjalp til. Hunhar 7 børn, og manden kommerikke længere hos dem.Familien råder over ca. 1,50 kr. dag-ligt – penge som en af hendesdrenge kommer hjem med fra detnærliggende marked, hvor han tje-ner lidt.

Resten klares med fantasi og hårdtarbejde – eller man undværer.Fx er der 500 m til vand, og fami-lien har ingen elektricitet. I en lilleovn prøver man at skaffe lidt varme– vha. papkasser fra basaren.Stemningen er trykket og højtide-lig, fordi kvinden selv er synligt be-rørt af sin fattigdom, og fordi dengør et stort indtryk på os.Hun fortæller, at hendes størstedrøm er, at børnene opnår at få etbedre liv end det, hun kan givedem.Prisen for at sende et barn i skole erhøj, målt med hendes pengepungsindhold.„Hvad synes I, jeg skal gøre?“ spør-ger hun os gennem den tolk, vi harmed.

Samarbejde medFolkekirkens NødhjælpVi kan ikke give kvinden et ordent-ligt svar på hendes spørgsmål, menvi kan sige, hvad vi selv vil gøre.Vi er i Centralasien, nær Kina, i lan-det Kirgistan – for at researche påskolens nye Projekt Kirgistan.Vi har indledt et samarbejde medFolkekirkens Nødhjælp og har medhjælp fra dem fået kontakt med enlang række hjælpeorganisationer iKirgistan. Det er organisationer,som forsøger at gøre en forskel, hverpå deres måde.

Måske var hun en engel?Sammen med mennesker fra Cen-tre for Protection of Children, CPC,har vi været med i byens gadebørns-liv:

Lejlighed, hvor der gives mad, undervisning og lægetjek Mor med syv børn

3

En indsats i særklasse – er hvad viher er vidner til. Med varme ogkærlighed opsøger disse CPC-folkbørn på gaden i hovedstaden,Bishkek.Vi finder børnene i papskure, pårutebilstationen og ved byens storefjernvarmerør, både over og underjordens overflade. Her stjæler de sigtil en smule af den varme, som deskulle have haft hjemme hos deresfamilier, som ikke magter tilværel-sen, og hvor barnet måske ikke kanpasse sin skole, fordi det er nødven-digt at tjene penge.Børn som er stukket af, smidt ud el-ler som bare ikke kan være hjemme– pga. fattigdom.

Nogle af børnene tør godt tage medi Centerets bil, især pga. Fatima –en rund og kærlig socialarbejder,hvis moderinstinkt og glimt i øjnenevækker tillid hos børnene. Dissebørn, 3 på denne tur, kommer medtil det børnehjem, som kan givemad, varme, et bad og en lille smulehold på den tilværelse, som er såubarmhjertig og urimelig. Og manforsøger altid at få børnene hjem tilegen familie, hvor det evt. kan for-søges at starte forfra.

Måden, de gør detpå, får os til at tænke,om hun, Fatima, må-ske var en engel?

Turene rundt til gadebørnene fore-går om aftenen/natten, mindst engang om ugen.Om dagen sørger man for, at endel børn kommer til en lille lejlig-hed i nærheden af en af byens ba-sarer. Her kan de få et måltid mad,og en læge giver dem et sundheds-tjek og de mest nødvendige vitami-ner.Ved siden af det lille køkken er deren skolestue, hvor man prøver atdrive undervisning, ligesom social-arbejderne generelt prøver at fåbørnene i gang med skolegang, såde får en chance for at klare sig.Det lykkes at sætte gang i en positivudvikling for nogle af børnene, somfår et perspektiv – ud over at kunnevære på børnehjemmet. Noglekommer i skole, og nogle får senereet rimeligt job.Dvs. nogle DRENGE får et job – pi-ger på 15 og opefter kan megetnemt risikere at jobbet bliver somprostituerede.

VisionVi vil lave et Projekt Kirgistan, fordivi kan give eleverne et sundt kultur-møde, hvor livet bliver sat i relief.

Gad

edre

ng m

ed s

kopu

dser

job

Vi så mennesker, hvis tilværelse blevlidt bedre ved at opleve lidt af denmenneskelighed, vi alle er skabt til– og som er forudsætning for at defor alvor SELV kan ændre deres egensituation.

Eleverne vil kunne se, at de kan gøreen forskel i verden, for andre ogderigennem for sig selv. – Et per-spektiv vi håber de får øje på og –formidler til andre efter at haveværet med i Projekt Kirgistan.

Elever i 10. klasse 05-06 bliver deførste, der kan vælge ProjektKirgistan.

Birthe Diederich, Bjarke Mortensenog Vagner Sloth

4

Julefest & -traditioner[Glædelig jul]

1. Spænd over os dit himmelsejl.Rør jorden med din finger.Lad himmelbuen være spejlfor lyset, som du bringer.Sæt fredens bue som et skjoldmod mørke, død og krigens vold –du himmelbuens Herre.

2. Skænk os det klare kildevæld,som skaber liv i strømmen.Vi finder ikke kilden selv,så hold os fast på drømmen:At du er livets kilde, somfår blinde til at se sig om –du underfulde Herre.

3. Vær sol på vores mælkevej,og varm os i din sfære.Lad Hellig-ilden brede sig,så vi får mod at bærevor klode som en blomstereng,et liv i broget sammenhæng –du fællesskabets Herre.

Tekst: Leif Rasmussen1988 Melodi: Hans Holm1988Den Danske Salmebog nr. 29

5

50 års jubilarer

Onsdag den 8. december var dagen for årets traditionelle julefest. Bregnetkirke var ramme for en festlig julegudstjeneste. Ole Kamp prædikede, elev-koret sang, og alle fik lov at synge med på „Spænd over os dit himmelsejl“.Hjemme på skolen efter flæskesteg og ris á la mande brillierede årets nisser- som altid er de nyansatte lærere. Senere kom eleverne på scenen medmusikalsk underholdning.

Bladets læsereønskes englædelig jul!

6

Naturfagene skal styrkes- også på efterskolerne

[Efterskolefagene ændrer sig]

Fra næste skoleår er biologi obliga-torisk og eksamensfag i 9. klasse påRønde Efterskole, og i 2006 følgergeografi efter. Historie og evt. an-dre fag spøger også, men her erder ikke kommet konkrete meldin-ger endnu. Om det så er „Nakskov-undersøgelsen“ eller den borger-lige regering, som skal have skyl-den for disse tiltag fortoner sig heni det uvisse, men er måske egent-lig også ligegyldigt.

Biologi og geografi bliver somnævnt eksamensfag. Eleverne skali fremtiden til en skriftlig prøve ifysik/kemi, biologi og geografi, ogen fælles mundtlig eksamen i desamme fag. Hvordan dennemundtlige eksamen skal foregå, erder ingen som ved noget sikkert omendnu, så det er vi, der måske skalundervise i faget, noget spændtepå.

Det, der kan gøre det vanskeligt foros, er, at der er lagt op til et tre-årigt forløb i 7. – 9. kl. for de 3 fagsvedkommende. Da vi overtager ele-verne i 9. kl., kan det være vanske-ligt at finde „fælles fodslaw“ i enklasse, som består af 20 elever, sommed sikkerhed ikke har gennem-gået det samme stof. Det vil bliveen udfordring for de kommendebiologi-, geografi- og fysik/kemi-lærere.

Hvem skal undervise i de(t) nyefag? Vil det være mest praktisk, atdet er samme lærer, som har alletimer, eller er det vigtigere, at deter faglige eksperter, som undervi-ser i netop det, som de er dygtigetil? Det er også en udfordring atvælge den „rigtige“ løsning her.Indtil videre er en del af fysik/kemi-lærerne på kursus med henblik påevt. at udvide deres undervisnings-område, men vi har ikke lagt os fastpå nogen endelig model her påstedet endnu.

Et nyt fag kræver også et lokale, såvi overvejer lige nu, hvordan vibedst kan lave et lokale til biologi.Da vi samtidig står over for en re-novering af fysiklokalet, er det na-

7

turligt at tænke dette sammen, såvi får en løsning, der er holdbarmange år ud i fremtiden. En afovervejelserne går på at bruge detnuværende træsløjd til biologi, ogfysik forbliver, hvor det er, men derer også andre muligheder. Underalle omstændigheder vil vi gernehave et biologilokale, som kan bru-ges til andet end biologi, da det kunvil være i brug nogle få timer omugen.

Med timer i biologi, geografi og enfysik/kemitime mere om ugen i 9.klasse, står vi over for en helt an-den udfordring. Elevernes obliga-toriske timetal vokser, og der blivermindre plads til valgfag, da vi harsvært ved at se, hvordan vi kanskære ned på timetallet andre ste-der. Det kan betyde, at vi får en 9.klasse med plads til et antal valg-fag og en 10. klasse med plads tilflere valgfag. Hvordan vi løserdenne udfordring, har vi ikke no-gen løsning på endnu.

Nu kunne nogen tænke – er detgodt eller skidt, at antallet af fagog eksamener øges? Der kommermere fokus på naturfagene, og detbør en naturfagslærer ikke være util-freds med. Ulempen kan til gen-gæld være, at alle bliver tvunget tilat have naturfagene, og interessenkan tilsvarende være mindre, menså hjælper det nok, at der er en ek-samen at se frem til! For Rønde Ef-terskole vil det konkret betyde, aten elev i 9. klasse vil få flere timer,som ufrivilligt er skemalagt og færretimer til de mange valgfag, somskolen tilbyder, men da det sand-synligvis vil være sådan på alle ef-terskoler, vil det næppe forvride kon-kurrencen skolerne imellem. Omdisse tiltag så på sigt vil gøre efter-skolerne mere boglige er så enlangt mere spændende udvikling atfølge. Det vil vores undervisnings-minister måske bifalde, mens stem-ningen på efterskolerne sandsyn-ligvis vil være mere behersket.

Efterskolelærer Arne Tophøj

8

[Ole Kamp fortæller om indtryk fra en anden verden]

Tid til eftertanke og inspirationLørdag den 30. oktober stod jeg op ogskulle gøre mig klar til et af højskole-holdets højdepunkter. Familiedag. Altvar klappet og klar. Jeg skulle byde vel-kommen, holde et lille foredrag og iøvrigt bare være til stede og snakkemed alle, som havde lyst til det.

Inden jeg kom så langt – midt i daglig-livets morgenritualer, opdagede jeg, atrutinen var blevet væk. Jeg havde glemtat barbere mig. En lille ligegyldig detal-je og en underlig måde at indlede enartikel på. Men i eftertanken gik det opfor mig, at den detalje på mange må-der rummede summen af den forløbnemåneds oplevelser. Detaljen fortaltemig, at jeg var sluppet ud af dagligda-gen. Opgaver, rutiner og bekymringervar blevet væk, og vores familie var ble-vet tanket op. Vi havde fået ny energi

og lyst til at tage fat på dagligdageneigen. Vi var kommet hjem efter en langfjern ferie med energi og med nye per-spektiver og inspiration.På en måde er det summen af et høj-skoleophold, men mere om det senere.

Denne lørdag sidst i oktober kunne vise tilbage på masser af gode familieop-levelser. Jeg var kommet hjem aftnenfør, og familien havde været hjemmeen uges tid. Vores rejse var gået til Bhu-tan. Et lille lukket kongedømme i Hi-malaya-bjergene. Vi havde været heldi-ge at blive inviteret indenfor i landet afgode venner, og vi havde oplevet en heltanden verden. Så anderledes, at hver-dagene og dagliglivet blev glemt, ognoget helt nyt fandt plads i os.Oplevelserne var mange. Mest fyldernok den intense oplevelse af at være af

sted sammen som familie.Ingen TV, PC eller mobiltele-fon. Ingen aftaler, møder el-ler ugentlige fritidsaktivite-ter. Et spil rejseludo, lidt spil-lekort og nogle terninger varmuligheden for tidsfordriv.Ingen forbindelse til omver-denen, kun os selv og voresvenner og så en masse dejli-ge åbne, venlige, imødekom-mende og nysgerrige men-nesker omkring os. Buddhi-ster hele flokken i øvrigt.

Vi oplevede nærhed og glæ-de. Skænderier og frustrati-oner. Og mest af alt et fæl-

lesskab, som vi lige nu prøver at levevidere i den hektiske hverdag i Rønde.

Bhutan er et lille lukket land med800.000 mennesker, siger nogle. Andresiger godt 2 millioner. Det halve af be-folkningen bor mere end en dagsrejsefra en kørevej. Og på de køreveje, derfindes, drives man uafbrudt rundt i hår-nålesving. Nogle siger, at gennemsnit-tet er 18 sving per kilometer. Vores yng-ste datter kunne nikke tappert til dennebemærkning midt i køresygens vold-somme trængsler.

Vore venner er i det lille land for at væremed til at skabe demokrati. Landet erpå vej fra enevældig kongedømme tilet demokratisk samfund. Mobiltelefo-nen var lige begyndt at kime i de førsteaf landets dale. De dale, som udgør defrugtbare og mest beboelige dele af lan-det. Mellem ris- og boghvedemarkerkunne man nu i meget begrænsedeområder bruge en mobiltelefon.Hver lørdag udkom landets avis. På lo-kalsprog og engelsk fortalte den omlandets stormskridt fra middelalderenfor 15 år siden og ind i samme årtusin-de som vi andre. Om mobiltelefonenhed det spøgende, at man jo kunne fore-stille, at børnene snart ville ringe hjemfra skolen til deres forældre. Længerenede i artiklen fremgik det dog, at detnaturligvis kun var forretningsfolk, somville bruge de nye telefoner. Andre ste-der i avisen fandt vi moralske historier,som skulle opdrage og skræmme.Blandt andet fortaltes det, at hvis børn

9

fik penge med i skole, var vejen åbenfor dårlige kammerater, narkomisbrugog selvmord.

Landets udvikling gav masse af stof tileftertanke. Befolkningen på gaden varmeget betænkelige ved planerne om de-mokrati. Se hvordan det er gået i Nepal,sagde flere. Er det lykken? Vi har en klogkonge og kan ikke ønske os nogen bed-re styreform, lød det også fra højtud-dannede. Andre vidste, at det var ennødvendighed. At landet var for sårbartuden demokrati. Et lille land, hvor kon-gen er et uhyre klogt menneske – giftmed fire søstre – og levende optaget aflandets altdominerende buddhistiskeverdensopfattelse. Det lille land lignereventyrets idyl og måler da også deressucces i brutto-national-lykke i stedetfor vores kroner og øre. Men hvad vilder ske, når markedskræfterne slippesløs? Når den enkelte får øje på mulig-heden for at tjene på de andre?

Måske en pessimistisk betragtning fordet var ikke det, vi oplevede blandt bhu-taneserne. De havde tid, interesse ogomsorg. Samtidig ligger det vel i korte-ne? For hvor mange vil finde sig i dag-ligt slid og slæb, når de ser muligheder-ne for andet? Indiske arbejdere fandtesoveralt som en lavtlønnet underklasse.Kan det tolereres i et demokrati? Oghvad er i det hele taget et demokrati? Erdet 51 %, der har ret til at diktere? Ellerkan der findes en hensynsfuld vej medplads til at måle i bruttonational lyk-ken?

På strabadserende van-dringer i bjergene fandt vifred og mulighed for ef-tertanke. Vi mødte men-nesker, der udstrålede har-moni og ligevægt. Landetbar præg af enhedskultu-rens enkelthed og forud-sigelighed. Vandmøller,der trak hver deres bede-mølle, og blafrende bede-flag fortalte deres enkle historie. Bjerg-tinder med sne i det fjerne fortalte omro og uforanderlighed. På et bjerg mød-te vi et par buddhistiske lærere. Højelamaer. Vi kaldte dem den milde og denvilde, når vi talte om dem. De var påpilgrimsfærd til samme bjerg, som vibesøgte. Den vilde havde viet sit liv tilucivilicerede bjerghuler. Den milde varDalai Lamas nære medarbejder – oghavde titel af Tibets officielle statsora-kel. De gjorde begge et uudsletteligtindtryk på os. Deres dybe samhørighedmed stedets livstolkning brændte sigfast.

Feriens sidste dage tilbragte vi i Thai-land. Vi var tilbage i civilisationen ognød muligheden for strand og badning.Vi slappede af og svømmede hen. Hel-digvis mødte vi også her virkelighedensmennesker. På den lutherske præsteud-dannelse var en gammel bekendt ble-vet rektor. Hos ham mødte vi mindre-tallets vilkår blandt det buddhistiske fler-tal. At være 1 % af en befolkning. Atvære præst blandt fattige i et mindre-tal. Livsvilkår vi næsten ikke kunne fat-

te. Og på samme tid dejlige mennesker,som lukkede os indenfor og delte etstykke af deres hverdag med os.

Tilbage til den manglende barbering enlørdag i oktober. Oplevelsen fortaltemig, at rutinen var brudt, og at jeg hav-de sluppet vanetænkning. Set nye mu-ligheder og livstolkninger åbne sig.

Det er for mig brændstof til livet. At stil-le sig udenfor og blive tanket op. At levei et tæt fællesskab. At tænke efter, blivetræt og udfordret og så vælge sig selvigen. Måske på en lidt anden måde ogmed nye dimensioner. Det er som atvære på højskole. Sådan er det, når deter allerbedst. For så bringes eleven udenfor dagligdagen og rutinen. Udfordresaf fællesskab, strabadser og tvinges tilat tænke sig selv efter i lyset af andremennesker. I lyset af fortællinger ogholdninger, som ikke vil slippe os. Somet højskoleophold blev rejsen brænd-stof for livet. Gid mange måtte rammesaf den slags oplevelser.

Ole Kamp

10

International politik[Politik på Rønde Højskole]

International politik er et forholds-vis nyt fag på højskolen, der nu harværet udbudt i fire semestre. Derer en stor og stadig stigende inte-resse for faget blandt vores elever,hvor det nuværende hold tæller 26elever. Det finder jeg meget glæ-deligt, efter at interessen for dentredje verden blandt unge har væ-ret meget lille op igennem 90’erne.Og der er god grund til at beskæf-tige sig med den globale situation.For det første er det blevet væsent-ligt nemmere at rejse i den tredjeverden både økonomisk og praktisk.Man kan for forholdsvis få pengekomme overalt på kloden og adgan-gen til selv fjerne egne og regionerer også blevet forbedret.

For det andet betyder den øgedeglobalisering økonomisk og ikkemindst politisk, at verden ganskeenkelt er blevet mere synlig i da-gens Danmark. Et af de nyesteglobaliseringsfænomener er, at er-hvervslivet placerer produktionen ide lande, hvor arbejdskraften erbillig, og hvor uddannelsesniveaueter højt. Det gælder ikke blot pro-duktion, det handler også om flereog flere servicefunktioner. Bestillerman f.eks. et telefonmøde hos TDC,bliver man ringet op af en mand,der taler et fyndigt indisk – engelsk.

Den gode mand sidder i Mumbayog styrer danskernes telefonmøder.For det tredje udbydes der dan-skerne langt flere uddannelser iudlandet. Min 16-årige niece påtæn-ker således at tage de sidste to år afgymnasiet i Hong Kong på et inter-nationalt gymnasium. Også på sko-len mærker vi den øgede globalise-ring gennem vores mange uden-landske elever.For det fjerde spiller fokuseringenaf terrorisme naturligvis ind på vo-res hjemlige hverdag. Toge bliverholdt tilbage, fordi en banearbejderhar glemt sin madpakke på bane-legemet, og folk tror, at der er taleom en bombe.Og der er en lang række andre fak-torer, der spiller ind foruden de hernævnte. Man kan i flæng nævneudvidelsen af EU, religionsmødet,krigen i Irak.

Hvad handler faget om?Der er derfor mange gode grundeti,l at vores elever interesserer sigfor international politik. Ikke mindstat mange af dem senere skal ud atarbejde som frivillige på forskelligekirkelige og sociale institutioner ilande, der i høj grad er præget afden internationale situation. Det eren deprimerende oplevelse, når vipå et verdenskort tegner røde ringe

omkring de lande og regioner, hvordet vil være særdeles uklogt at rejsehen. De røde områder er voksetgevaldigt, og der kommer hele ti-den nye regioner til, p.t. er det klogtat holde øje med udviklingen i detellers så fredelige Thailand, hvorden sydlige region er blevet et uro-ligt område. Der er masser af em-ner at gå i gang med i faget inter-national politik.

Hver time starter med en kort gen-nemgang af ugen der gik. Hvor erder sket noget afgørende, det væresig terrorhandlinger, valg, katastro-fer m.m. Derefter diskuterer vi sæd-vanligvis et eller flere af begivenhe-derne mere udførligt: Hvad vildenne eller hin episode betyde forDanmark og/eller for den interna-tionale situation.

Derefter går vi videre med et ud-valgt emne, som vi forsøger attrænge dybere ned i. I dette efterårer det konflikten mellem Israel ogPalæstina. Her undersøger vi bag-grunden for konflikten, vi følgermed i den seneste udvikling, ogendelig diskuterer vi konsekven-serne af udviklingen. Den uløstekonflikt mellem Palæstina og Israeler meget central, i og med den bru-ges som legitimering for andre kon-

11

flikter: Så længe Vesten ikke griberind og standser konflikten, opfattesdet som en gyldig grund til at be-kæmpe Vesten overalt og med allemidler. Vi kunne have valgt et an-det tema fx forholdet mellem USAog Kina eller forholdet mellem EUog USA, to emner, der i fremtidenvil spille en afgørende rolle for denglobale udvikling, ikke mindst efterdet amerikanske valg.

Formålet med fagetFormålet med hele molevitten erselvfølgelig at give vores elever etopdateret kendskab til klodens til-stand. Men langt vigtigere er at bi-bringe eleverne en baggrund-sviden, som de kan bruge til at ori-entere sig ud fra i det globale land-skab. På et eller andet tidspunkt bli-ver Europa nødt til at tage aktiv deli løsningen af de globale proble-mer. Det er alt for vigtig en sag atoverlade til andre at løse. Og her erforståelsen af, at kultur, historie,politiske og økonomiske strukturerspiller en stor rolle i en eventuel kon-fliktløsning meget central. Vi kanikke forvente at løse verdens proble-mer, hvis vi tror, at resten af verdentænker, lige som vi gør. Det er f.eks.ikke sikkert, at befolkningen i Mel-lemøsten automatisk ønsker demo-krati; det er ikke sikkert, at den vest-

lige økonomiske model automatiskkan anvendes i Afrika; det er ikkesikkert, at menneskerettighederneautomatisk tolkes af andre verdens-dele på samme måde, som vi tol-ker dem og så videre.

Vi skal kende vores egen bag-grund bedre end vi gør idag og naturligvis kommemed vores bud på løsnin-ger på globale proble-mer, men det skal skeud fra en respekt forog et solidt kendskabtil andre landesverdensopfattelse.

Og det er lige præ-cis, hvad højsko-len gerne vil givevores elever medi bagagen: En er-faret viden omsig selv og egneværdier samt enforståelse for ogen viden om, atverden trods alter større endRønde Højskole ogEfterskole.

Højskolelærer PoulAbildgaard

12

[Nyt fra elevforeningens bestyrelse]

Elevstævnet oktober 2004

Elevstævnet startede for bestyrelsenog Tordenskjolds soldater alleredefredag d. 8. om aftenen, hvor for-beredelserne til det store slag kunnetage sin begyndelse. Efter fælles ind-tagelse af aftensmåltidet, uddele-gerede formanden kyndigt de fore-stående opgaver såsom opstilling afborde i festsalen og spisesalen, op-deling af soverum og udformningaf diverse opslag. Bagefter var dertid til hygge og et slag pool.

Lørdag formiddag var vi klar til attage imod det store rykind af for-ventningsfulde stævnedeltagere, ogvi i bestyrelsen var spændte på,hvordan det hele ville forløbe.Programmet startede med gudstje-neste, som i år blev forestået af Gre-the Jørgensen. Et par af de nuvæ-rende elever medvirkede, og detvar som vanligt en god måde atbegynde elevstævnet.

Efter gudstjenesten var der mulig-hed for et gensyn med den gamleskole og tidligere skolekammerater,før der klokken 12 blev serveret risog stroganoff i spisesalen.

Da maden var blevet fordøjet, holdtAdam Rasmussen, der var højskole-elev i foråret 2004, foredrag underoverskriften „I krig for fred. Glimtog refleksioner efter 7 år som inter-national soldat i dansk tjeneste - se-nest i Irak“. Han fortalte om sin tidmed det første hold soldater, derblev sendt til Irak; udfordringen vedetablering af den første lejr og mø-det med den meget fremmede ira-kiske kultur samt de etiske dilem-

maer ved både at være håndhæ-vere og fungere som nødhjælps-organisation. Det var et medrivendeforedrag, der gav stof til eftertanke.

Efter foredraget var det tid til elev-foreningens generalforsamling,

13

hvor der i år var et ganske impone-rende fremmøde. Mette Braun ogJohannes Melchiorsen ønskede ikkegenvalg til bestyrelsen, og i denneforbindelse vil vi takke dem for de-res engagement i arbejdet. Tiktak.I stedet er Kresten Knudsen og Maj-ken D. Petersen indtrådt. Velkom-men!

Så var de fleste vist så småt kaffe-tørstige, og kaffe kunne indtages ispisesalen eller i klasselokalerne Cog D, hvor Marianne Nielsen ogKonrad Damholt var værter. Samti-dig foregik den traditionelle jubilar-fotografering ved Bjørn Lerbjerg ogArne Thomsen, resultaterne kanbeskues andet steds i bladet og påskolens hjemmeside.

Klokken 16 var der mulighed for atbenytte skolens faciliteter til diverseworkshops, eller deltagerne kunne

vandre en tur ud idet blå.

Festaftenen star-tede med en for-trinlig buffet, tilbe-redt af det op-lagte køkken-personale, som vii år fik lejlighed tilat hylde for deresaltid impone-rende indsats. Ef-ter brownies ogcheesecake blevdette rystet godtrundt i maven, dader blev spillet optil hopsasa i hallen,hvilket tjente til op-varmning for detefterfølgende diskodans i teaters-alen. Denne blev ført an af Bøtkerog balkompagniet, der lirede sla-gere af fra den danske sangskatmed numre af bla Kasper Windingog Team Easy-on samt hits fra deninternationale popscene.

Der var en rigtig god stemning tilårets festaften, der først sluttede udpå de små timer, hvorefter besty-relsen, samt føromtalte trofaste føl-gesvende, trætte og udasede måttepakke sammen og lukke øjnene et

par timer, før morgenmad, mor-gensamling og afrejse.

På bestyrelsens vegne vil vi sendeen stor tak til alle jer, der deltog idette års elevstævne og var med tilat gøre det til en forrygende ople-velse. En speciel tak skal lyde til deholdrepræsentanter og andre, derydede en stor hjælp med det prak-tiske, vi håber, at se jer alle igennæste år.

Olav Øfverlind Pedersen ogKristine Melchiorsen

Elevforeningens bestyrelse: Forreste række Lene Gamborg Andersen, KristineMelchiorsen, Kim Bredahl, Maiken Damgaard Petersen. Bagerste række: SørenWoller Møller, Adam Rasmussen, Olav Pedersen, Kresten Knudsen.

14

Jubilarer[Fra elevstævnet]

1998Dan Guido Jacobsen,Skanderborgvej 189, 3., 8260 Viby J

1999Monika Slot,Thorsvej 64, st.tv, 7500 HolstebroMette Hein Jørgensen,Straussvej 284, 7500 Holstebro

2000Christina K. Simonsen,Grønnegade 39 st. tv., 8000 Århus CCamilla K. Bach,Kroghsgade 6, st., 8000 Århus C

2001Michael Wagner Sørensen,Farsundsvej 20, 8200 Århus N

2002Frode Brøste Rasmussen,Rougsøvej 135, 8950 ØrstedTom Bejtrup,Halgreensgade 3, st.th.,2300 København SChristina Laursen,Skejbyparken 40 1, 8200 Århus NSofie Hemleb,Østerbrogade 109 1.tv,2100 København ØHeidi Sudergaard,Byvejen 25, Ølstrup, 6950 Ringkøbing

2003Birgitte Kirk Jakobsen,Niels Bohrs Allé 23 st. 1011,5230 Odense MLisa Buje Jacobsen,Børglumvej 2 B, 3.0245, 8240 Risskov

65-, 60-, 50- og 40-års-jublilarer

15

Fra Rønde Høj- og EfterskoleUdgives af Rønde Høj- og EfterskolesElevforening.Skolevej 2, 8410 Rønde

Elevforeningens bestyrelseLene Gamborg Andersen 2533 0909Søren Woller Møller 8642 8643Kresten Knudsen 2083 2864Kim Bredahl 2947 2269Kristine Melchiorsen 8618 7447Maiken Damgaard Petersen 6022 3658Olav Pedersen 7545 1724

50 kr’s-klubben: Giro 6 40 67 18Fond der yder økonomisk støtte til elever påRønde Høj- og Efterskole med behov derfor.

Adresseændring bedes rettet til det lokalepostkontor, hvorefter den bringes i bladet.

Kontingentet er 80 kr årligt eller 5 år for300 kr - skal betales inden d. 1. april til:Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening, Sko-levej 2, 8410 Rønde, Giro 6 40 67 18.

Elevbladet udkommer ca. den 15. i følgendemåneder: marts, juni, oktober og december.

Meddelelser til bladet må være redak-tionen i hænde senest den 15. i den fore-gående måned.

RedaktionInge Thomsen 8637 2430Arne Thomsen thomsen2@mail.dkPoul Abildgaard

Layout & fotos Inge og Arne Thomsen

Trykt på ikke klor bleget, svanemærketpapir på Kolind Bogtrykkeri I/S.

}

Nye adresserLene Momme Andersen,Bøgevangen 93 B, 8355 SolbjergEmma Dalsgaard Nielsen,Præsteager 50, 8200 Århus NMette Dalegaard,Henriettevej 14, 3.th, 5000 Odense CMarianne Boutrup,Rygårds Allé 131 C, 3., 2900 Hellerup

2004Søren Østergaard,Sdr. Boulevard 38 A, 5000 Odense CAnja Ydemann Jensen,Erik Bøghs Vej 6 E, 8230 ÅbyhøjMette Skov Jensen,Stationsvej 2 K, Hjallerup,5260 Odense SPia Damgaard Colding,Majsmarken 7, 8520 RisskovMaria Monrad Gade,Falen 33, st., 5000 Odense CMaria Anna Bruusgaard Jensen,Skydebanegade 34, 2.tv,1709 København V

Kennet Edemann,Sophie Breums Vej 1 st., 5000 Odense CJonas Deibjerg,Kingosgade 12,1., 5000 Odense C

AndreKaren Ramsdal Haagensen,Tapdrupvej 104, 8800 Viborg.Britta Green,Asylgade 16, 7400 HerningMonika Slot,Broagervej 9, 7500 HolstebroThorbjørn Vang Søndergaard,Nødebovej 77 A, Nødebo,3480 FredensborgMette Braun,Sverigesvej 50, 8370 HadstenMartin Mondrup Simonsen,Elmosevej 61, 8330 BederRasmus Petersen,Håndværkerhaven 31 2.mf,2400 København NVAnne Toubøl,Viborgvej 100, kælderen, 8210 Århus V

Kompetencer med værdi5. januar – 1. februar 2005Fortællinger fra Danmark11. – 17. juni 2005Barndommens land19. – 25. juni 2005Den danske sang19. – 25. juni 2005Kunstkursus19. – 25. juni 2005Friluftsliv for voksne ogteenagere19. juni – 25. juni 2005Slotte og Herregårde i Østjylland26. juni – 2. juli 2005IT og Højskole26. juni – 2. juli 2005Vandringer på Djursland26. juni – 2. juli 2005Familiekursus3. – 9. juli 2005Den svære samtale31. juli – 6. august 2005

Kurser

16

RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

Rønde Højskole • www.rhe.dktlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12

RøndeHøjskoleskursustilbud

Se www.rhe.dkeller bestil foldere på8637 1955