Sådan laver du gode billedtekster

Oplæg ved journaliststuderende Anette Lillevang Kristiansen

De berejstes Klub, Oktober 2012

Som læser ser man:

Billederne: Er de flotte, indbydende, delikate, interessante?

Rubrikken (overskriften): Er den fangende, æggende, vækkende, dækkende, og syntes vi

den er interessant?

Billedtekster og manchet: De små tekster sporer os ind på historien og det er her, vi beslutter os for

om det er en artikel, vi har lyst til at læse

Når vi har læst billedtekster og manchet, først der går vi i gang med at

læse selve brødteksten, og har indledningen først fanget os, så er der stor chance for, at vi bliver hængende

Billedtekster

Folk tror altså at selve brødteksten er det allervigtigste, men:

Amerikanske Eye Track undersøgelser viser, at mere end en tredjedel af læserne læser billedteksten før de

læser brødteksten.

Så altså få en krog i læseren allerede med dine billedtekster.

Udnyt at du har den viden om dine læsere til at lave billedtekster, som fortæller mere end det, man konkret ser

på billedet

Giv læseren en ekstra information – også gerne udover det, som man kan læse i brødteksten, så billedteksten i sig

selv bliver en lille historie og dermed en ekstragevinst.

Brug din viden om læsernes adfærd

Skriv ikke: Her trykker bestyrelsesformand Niels Nielsen den heldige

vinder i hånden (det kan alle se på billedet)

Skriv hellere noget man ikke kan se på billedet, for eksempel en information, som man måske ikke kunne få

med ind i teksten.

Gem gerne ”noget guf” til billedteksterne

Hvad skal med i billedteksten?

Billedteksten skal:

- Give læseren lyst til at læse artiklen- Lægge spor ud og pejle læseren ind på tekstens

indhold

En billedtekst kan godt være lang, og give en masse svar, men må ikke blive et resumé af

teksten.

Billedteksten kan også være helt kort, et eller to ord. Her fungerer den så mere som en idé eller en

fortællemetode.

Forskellige typer af billedtekster

- Et eksempel

- Et citat

- En opfordring

- En forklaring

- En iagttagelse

- Hvad foregår der? (uden at beskrive billedet)

- Hvem optræder på billedet (det giver en følelse af nærhed hos læseren)

- Hvor og hvornår giver en bedre mulighed for at forstå billedet og den sammenhæng, det er taget i.

- Skal spørgsmålet hvorfor besvares i en billedtekst? Ikke altid, det vil fratage læseren muligheden, for at

digte videre på billedet – lad læseren bruge sin fantasi.

- Et citat fra den fotograferede person, kan fint bruges som billedtekst, husk altid at få navnet på kilden, og hvis der er flere personer opstillet på

billedet (f.eks. en familie), så få navne på samtlige personer

En forklaring på, hvad der skete lige før eller efter billedet blev tager kan være nødvendig for forståelsen

af billedet.

- Hvad foregår der? (uden at beskrive billedet)

- Hvem optræder på billedet (det giver en følelse af nærhed hos læseren)

Eksempler på billedtekster:

Abel Tasman Nationalpark i New Zealand er et af landets smukkeste områder.

Alle kan se på billedet at nationalparken er et smukt sted, det behøver vi ikke at få at vide.

I stedet kunne man:

- Lægge nogle faktuelle ting ind i billedteksten, som størrelse, dyre – og planteliv, muligheder for trekking

og kajakroning, overnatning osv.

- Beskrive i billedteksten, hvad man selv følte da man stod og så denne udsigt (det egner sig fint til Globen, da teksterne i vores blad skal være subjektive, altså

selvoplevede).

Her ses Usamacintafloden i Mexico, hvor man kan leje både

Her får vi godt nok navnet at vide på floden og hvor vi er henne i verden, men igen læseren kan godt se at der ligger både, og at

man garanteret kan leje en og sejle ned af floden.

- Man kan for eksempel beskrive, hvor man kommer hen, når man sejler ned af floden, det ville jo pirre læsernes eventyrlyst – altså ikke beskrive billedet, men at løfte et flig af, hvad man kan vente

sig rundt om næste flodsving – der ligger for eksempel en mayaruin osv.

-Eller skriv lidt om, hvordan andre har oplevet stedet, selvfølgelig helt afhængig af hvilket indhold og vinkel man har i sin tekst, men

put lidt krydderi på og fortæl måske om at den danske mayaarkæolog Frans Blom har lavet udgravninger i området –

altså giv læseren noget han kan blive klogere af, ved at læse din artikel.

Mayaruinen Palenque i Mexico

Den har læseren også fanget, han eller hun kan godt se at det er en gammel ruin og bliver da også ledet i retning

mod Latinamerika, men:

- Man kunne med fordel kaste mere lys over, hvor mere præcist ruinkomplekset ligger (i hvilken ende af Mexico, hvilken stat osv. – læseren kan godt lide at blive guidet

præcist)

- Brug billedteksten til at fortælle om at pyramiden er Kong Pakals gravmægle, og hvornår krypten blev

opdaget osv.

- Hvis man falder i snak med folk, der dagligt har deres gang i ruinen, så snak med dem, og brug måske et citat

af dem, hvis de siger nogle guldkorn.

På tur udenfor Santiago i Chile

Her bliver vi ikke særlig godt informeret, vi ved kun, at vi er udenfor Santiago i Chile, og når der står en flok mennesker, som vi kan se

helt tydeligt, så vil vi også meget gerne vide navnene på folk og hvad de laver.

- Hvor er vi mere præcist?

- I hvilken anledning?

- For eksempel, hvad er der gået forud?

- Siger de noget? (brug et godt citat og få det gjort mere levende for læseren, hvad det egentligt er, der sker på billedet)

- Eller endelig, skriv en meget kort billedtekst og overlad resten til læserens fantasi, men det er altid en god idé at præsentere folkene

på billedet ved navn (fra venstre er det….)

Kilder:

Bog: ”Sådan gør journalister – Håndbog for alle andre”, af Kim og Eva Tverskov, Forlaget Ajour

Kompendium: ”Billedtekster – et stedbarn inden for journalistikken”, af Søren Pagter, Update,

Danmarks Medie – og journalisthøjskole, 2003

Kompendium: ”Historien skal kunne læses i billederne”, af Søren Rud, Update, Vidbase,

1999