Semesterbeskrivelse Sociologiuddannelsens 1. semester · Eksamen, modul 2+3 1 6 6 (S) Eksamen, modul 1 1 27 27 (S) Læsning, forberedelse til forelæsning 39 6 234 (S) Eksamensforberedelse,

Semesterbeskrivelse

Sociologiuddannelsens 1. semester

November 2015

2

Indhold

1. semester ........................................................................................................................................................................................ 3

Modul 1. Introduktion til PBL, design og metode ............................................................................................................. 6

Modulaktiviteter ......................................................................................................................................................................... 7

Eksamen, modul 1................................................................................................................................................................... 14

Modul 2. Introduktion til sociologi....................................................................................................................................... 16

Modulaktiviteter ...................................................................................................................................................................... 17

Eksamen, modul 2................................................................................................................................................................... 20

Modul 3. Det danske samfund i sociologisk belysning................................................................................................. 22


Eksamen, modul 3................................................................................................................................................................... 30

Modul 4. Projekt i ’Grundlæggende sociologi’ ................................................................................................................. 32

Forventninger til vejledning ............................................................................................................................................... 35

Retningslinjer for henvisninger og litteraturliste ..................................................................................................... 37


Eksamen, modul 4................................................................................................................................................................... 41

Semesterets andre aktiviteter ................................................................................................................................................ 44

Introduktion .............................................................................................................................................................................. 44

Rusperiode, rusinstruktører og rustur .......................................................................................................................... 44

Litteratursøgningsvejledning ............................................................................................................................................ 44

Semesterets plenum .............................................................................................................................................................. 44

Introduktion til Studentersamfundet, Studenterpræsterne og Studenterhuset .......................................... 45

SoFiA og generalforsamling ................................................................................................................................................ 45

Praktiske informationer og nyttig viden ........................................................................................................................... 46

Undervisningslokaler og grupperum.............................................................................................................................. 46

Litteratur og bogpakke ......................................................................................................................................................... 46

Moodle - Studiets intranet ................................................................................................................................................... 46

Kalenderfunktion i Moodle ................................................................................................................................................. 47

IT-support .................................................................................................................................................................................. 47

Digital Eksamen – AAUs eksamenssystem ................................................................................................................... 47

Tilmelding til undervisning og eksamen ....................................................................................................................... 48

Semesterevalueringer ........................................................................................................................................................... 48

3

1. semester

Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde

Studienævnet for Sociologi

Studieordning for Bacheloruddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet, september 2013

med ændring 2014 og 2015. Journalnummer 2013-422-00314

(http://www.fak.samf.aau.dk/digitalAssets/68/68647_sociologibsc13.pdf)

Semesterets temaramme

Formålet med 1. semester er at give en grundig introduktion til sociologiske nøglebegreber og

grundtemaer samt til problembaseret projektarbejde, design og metoder i sociologien.

Desuden giver semestret en indføring i det kontemporære danske samfund i et sociologisk

perspektiv.

Modulerne på semesteret introducerer de studerende til teorier og metoder, som de får en

grundigere indføring i og kendskab til på bacheloruddannelsens efterfølgende semestre.

Semesterets organisering og forløb

Semesteret består af tre moduler om hhv. ’Introduktion til PBL, design og metode’,

’Introduktion til Sociologi’ og ’Det danske samfund i sociologisk belysning’. Semestret

omfatter desuden projektarbejde i tilknytning til disse kurser, som skal give praktisk erfaring

med at formulere og analysere en konkret sociologisk problemstilling i en projektrapport med

brug af relevante sociologiske teorier, design og metoder.

Elementerne i modul 1 danner grundlaget for en introduktion til de kompetencer, de

studerende skal anvende i modul 4s projektarbejde, både om PBL som læringsteoretisk

udgangspunkt og om videnskabeligt design og metoder. Modul 1 er således struktureret og

aktiviteterne tidsmæssigt placeret, således at læringen følger progressionen i projektarbejdet

i modul 4: de studerende introduceres til projektarbejdets elementer og fagets design og

metoder, når disse skal anvendes konkret i deres projektarbejde.

Modulerne 2 og 3 fokuserer på dels sociologiske grundtematikker, dels et sociologisk blik på

samfundet, og det er intentionen, at introduktionen til de sociologiske kernebegreber og til

interessante sociologiske tematikker skal virke som inspiration til projektarbejdet og

samtidig udstyre de studerende med sociologiske begreber og teorier, de kan anvende i det

konkrete arbejde.

Semesterets omfang og den forventede arbejdsindsats

Et fuldtidsstudium på sociologistudiet er normeret til 840 arbejdstimer per semester, hvilket

indebærer, at arbejdsmængden er tilpasset en forventning om, at sociologi som fuldtidsarbej-

de i 10 måneder per år. Første semesters omfang er illustreret nedenfor. Inkluderet er både

undervisning og de studerendes egne aktiviteter og forberedelser. Tidsforbruget er sat til 28

4

timer per ECTS, hvilet giver en månedlig arbejdstid på ca. 160 timer fra semesterstart til ek-

samensafslutning (5 måneder).

At studiet er et fuldtidsstudie indebærer, at det forventes, at de studerende arbejder cirka otte

timer hver dag. Aktiviteterne er tidsmæssigt hovedsageligt placeret på hverdage mellem

klokken 8.00 og klokken 18.30, og det forventes, at de studerende arbejder med forberedelse

til forelæsninger eller projektarbejdet, når der ikke er fastlagte aktiviteter i semesterplanen.

Aktivitet Antal Varighed Samlet timetal

(U/S*)

Forelæsninger Modul 1 16 2 32 (U) Modul 2 9 2 18 (U) Modul 3 14 2 28 (U) Øvelser i modul 1 og 2 Modul 1 (inkl seminar, 2 timer) 6 2 12 (U) Modul 2 4 2 8 (U) Spørgetid 2 2 4 (U) Projektvejledning 10 1 10 (U) Problemfeltsseminar, inkl. forberedelse 14 1 14 (U/S) Gruppedannelse (10 timer), plenum, 1 stk. 12 1 12 (U) Semesterintroduktion 2 2 4 (U) Projekteksamen 1 1 1 (S) Eksamen, modul 2+3 1 6 6 (S) Eksamen, modul 1 1 27 27 (S) Læsning, forberedelse til forelæsning 39 6 234 (S) Eksamensforberedelse, oplæg m.v. 1 70 70 (S) Projektarbejde (22 timer/ECTS) 15 24 360 (S) Totalt antal timer på semesteret 840 (U=102, S=708) * U=Undervisning, S= Studerendes arbejde

Semesterkoordinator og sekretariatsdækning

Koordinator

Lotte Bloksgaard

Kroghstræde 3, lokale 2.216

tlf. 9940 8398

[email protected]

Koordinator

Lene Tølbøll

Kroghstræde 5, lokale 16

tlf. 9940 8144

[email protected]

5

Studiesekretær

Lotte Roed Spangenberg

Kroghstræde 5, lokale 3

tlf. 9940 9626

[email protected]

6

Modul 1. Introduktion til PBL, design og metode Module 1. Introduction to PBL, design and methods

Modulet er placeret på 1. semester og har et omfang på 5 ECTS.

Modulet afvikles som en forelæsningsrække med dertil hørende øvelser.

Modulet gennemføres på dansk.

STADS-kode: SFA160008D

Modulansvarlige: Koordinatorer Lotte Bloksgaard og Lene Tølbøll

Mål

Målet for modulet er at give den studerende en grundlæggende indføring i problembaseret

projektarbejde, design og sociologiske metoder, som er grundlæggende værktøjer for

forståelse for de øvrige fagelementer på bacheloruddannelsen i sociologi.

Det er målet, at den studerende efter modul 1:

Viden:

- opnår en grundlæggende forståelse for problembaseret læring

- opnår en grundlæggende forståelse for design i sociologiske undersøgelser

- opnår en grundlæggende forståelse for sociologiske metoder

Færdigheder:

- kan identificere videnskabelige problemstillinger

- kan vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige designs

- kan differentiere mellem forskellige kvalitative og kvantitative metoder

Kompetencer:

- på selvstændigt grundlag kan udarbejde en videnskabelig problemstilling og lave et

forskningsdesign hvorfra problemstillingen løses ved hjælp af kvalitative eller

kvantitative sociologiske metoder

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre

Formålet med kurset er at give den studerende en grundlæggende indføring i problembaseret

projektarbejde, design og sociologiske metoder, som er grundlæggende værktøjer på

bacheloruddannelsen i sociologi. Kurset giver en introduktion til det problemorienterede

projektarbejde, forskningsdesign og kvalitative og kvantitative metoder med en særlig

opmærksomhed på forholdet mellem problemformulering, design og valg af metode.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med 16 forelæsninger, et seminar og fem

øvelser. Antallet af konfrontationstimer er således 44. Hertil forventes det, at studerende

7

bruger 6 timer på forberedelse pr. dobbeltlektion. Eksamen har en varighed af 27 timer, mens

spørgetid har en varighed af 2 timer.

Øvelserne foregår i 4 øvelseshold. I disse diskuteres i mindre grupper en række

øvelsesspørgsmål stillet i sammenhæng med og forlængelse af temaerne i de tilhørende

forelæsninger. Bagefter er der fælles opsamling på øvelsen forestået af fire tilknyttede

øvelseslærere.

Øvelsesopgaverne bliver lagt på Moodle forud for øvelserne. Information om øvelseshold,

øvelseslærer og lokaler findes på Moodle. Information om tidpunkter fremgår af Moodles

kalender og af semesterplanen.

Deltagerforudsætninger

Der kræves ingen andre forudsætninger end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at

deltage på modulet.

Modulaktiviteter

Grundbøger

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. København:

Hans Reitzels Forlag.

- Reinecker, L. (2015): Problemformulering på videnskabelige uddannelser. 4. udgave.

Samfundslitteratur.

- Knudsen, Lisbeth B. (2012). Introduktion til demografisk metode. 2. udgave. Syddansk

Universitetsforlags Metodeserie for Social- og Sundhedsvidenskaberne. Bind 1. Odense:

Syddansk Universitetsforlag.

- Kompendium til Modul 1: Introduktion til PBL, design og metode.

1. PBL og projektarbejde på AAU

v/ Lotte Bloksgaard

Forelæsningen introducerer problembaseret læring (PBL) og det problemorienterede

projektarbejde på AAU: Hvad er ’problemorientering’, og hvad er et ’godt problem’? Hvad

karakteriserer projektarbejdet ved AAU? Hvordan ser ’det gode projekt’ ud i

universitetssammenhænge (i sammenligning med fx på gymnasiet) - hvilke elementer og

discipliner er centrale heri? Hvad er en problemformulering i universitetssammenhæng, og

hvilken rolle spiller denne i samfundsvidenskabelige projekter? Forelæsningen introducerer

en række begreber, arbejdsmetoder og elementer, som er væsentlige at have kendskab til som

studerende på AAU og forud for fastlæggelse af eget projektemne og dannelse af

projektgrupper.

Litteratur

8

- Holgaard, Jette Egelund, Ryberg, Thomas, Steager, Nicolai, Stentoft, Diana & Thomassen, Anja

Overgaard (2014): PBL. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående

uddannelser. København: Samfundslitteratur, Kap. 1 (s. 15-30).

- Kuada, John (2012): Research Methodology. A Project Guide for University Students, s. 35-41.

- Petersen, Lene Pfeiffer, Tore Steenberg Reyhe og Kirstine Fabricius (2013): ”Tips og tricks til

gruppedannelse”. I Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussen (red.) Projektarbejdets

kompleksitet, s. 82-85.

2. Udarbejdelse af problemfelt: Problemformuleringen

v/Lotte Bloksgaard

I forelæsningen sættes fokus på udarbejdelsen af problemfelt og problemformulering i

projektet; (det man også tilsammen kunne kalde indledningen): Hvilke elementer indgår i

opbygningen af et godt problemfelt, som ender ud i en god problemformulering? - vi ser bl.a.

på de centrale videnskabelige discipliner 'argumentation' og 'dokumentation'. I

forelæsningen sættes også fokus på hvordan man problemformulerer, og forskellige typer af

problemformuleringer diskuteres, ligesom der gives eksempler på problemformuleringer fra

tidligere projekter på første semester samt fra efterfølgende semestre på

sociologiuddannelsen.

Litteratur

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode, 25-28.

- Pedersen, Kaare (1999): ”Problemstilling og problemformulering”. I Poul B. Olsen & Kaare

Pedersen (red.): Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog. Roskilde

Universitetsforlag. 3. udgave, s. 25-42. KP.

3. Udarbejdelse af problemfelt: Eksisterende forskning og kildehåndtering

v/Lotte Bloksgaard

En god problemformulering i universitetssammenhæng er 'videnstung', dvs. den bygger

ovenpå eksisterende forskning inden for det område, man beskæftiger sig med. Denne

forelæsning sætter fokus på brug af eksisterende forskning i udarbejdelsen af projektets

problemfelt og problemformulering. Desuden diskuteres god brug af kilder, fx eksisterende

forskning, i projektet; Hvad indebærer det at være kildekritisk, og hvordan sikrer man, at man

selv er det? Hvornår og hvordan citerer og refererer man? Og hvordan er reglerne for

udarbejdelse af litteraturliste i projektet?

Litteratur

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel III:

Hvordan kan man genbruge eksisterende oplysninger?

9

- Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen (2006): Den gode opgave (3. udgave, 2. oplag), kap.

10: Litteratur og kilder. KP.

4. Projektsamarbejde og konflikthåndtering

v/Line Søberg Bjerre

Formålet med denne forelæsning er, at de studerende får begyndende indsigt i grupper, sam-

arbejde, kommunikation og konflikthåndtering. Med afsæt i socialpsykologisk teori om grup-

per, læring, proces og positioner, præsenteres forskellige redskaber til at imødegå konflikter

og vanskeligheder i en arbejdsgruppe.

Litteratur:

- Henriksen, T. D. (2014): Procespsykologi. Akademisk Forlag. Side 26-42.

- Mac, A. & Hagedorn-Rasmussen, P. (2013): Projektarbejdets kompleksitet. Samfundslittera-

tur. Side 111-131.

5. Teorier og begreber i projektet

v/Lotte Bloksgaard

Denne forelæsning fokuserer først og fremmest på teorier og begreber samt disses funktion

og anvendelse i projektet: Vi skal diskutere forskellige typer af teori, hvordan man vælger

relevant teori, og forskellige måder teori kan anvendes på i projektet. Forelæsningen

behandler også operationalisering af teori og centrale begreber, dvs. hvordan man konkret

bringer teoretiske begreber i anvendelse i projektet.

Litteratur

- Kuada, John (2012): Research Methodology. A Project Guide for University Students, s. 63-68.

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. s. 27-29 + 35-

39.

- De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. London: SAGE Publication, s. 1-8.

6. Empiri, metode og design i projektet (+ seminar & øvelse)

v/ Lotte Bloksgaard

I denne forelæsning diskuteres empiri som element i projektarbejdet: Hvad er empiri, hvilke

typer empirisk materiale findes, og hvordan kan vi anvende forskellige former for empiri i

projektet? Vi skal også beskæftige os med, hvordan man planlægger brug af eller egen

indsamling af empiri i sit projekt – i den forbindelse vil metode og opbygning/design som

centrale elementer i projekter, og etiske retningslinjer ifm. egen dataindsamling blive

introduceret og diskuteret.

10

Litteratur

- Olsen, Poul Bitch (1999): ”Metode i problemorienteret projektarbejde”. I Olsen, Poul B. &

Pedersen, Kaare (red.) Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog. Roskilde

Universitetsforlag. 3. udgave, s. 167-188 KP.

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel II:

Hvordan kan man tilrettelægge undersøgelsen?

6a. Seminar: Introduktion til kvantitative og kvalitative databaser (+Øvelse)

v/Mette Wiik Kristensen

I semineret præsenteres muligheden for at få adgang til og downloade eksisterende data, der

er tilgængelige over nettet. I seminaret ses nærmere på data fra fx Statistikbanken, Survey-

banken og Dansk Data Arkiv, og der præsenteres både talmateriale og interviews. Seminaret

gennemgår de forskellige databaser og forskellige muligheder for anvendelse af disse, og vi

kigger på, hvordan man kan læse fx de tabeller, der kan udtrækkes. Der vil også blive givet

eksempler på, hvordan man kan anvende allerede analyseret materiale i egne projekter.

NB – Det er væsentligt at have Excel samt internetadgang på bærbare computere til disse

øvelser.

7. Forskningsdesign

v/Rasmus Møberg

Forskningsdesignet er betegnelsen for den strategi, der vælges for tilrettelæggelsen af en

empirisk undersøgelse. Der findes en række velkendte eller klassiske forskningsdesign, som

man kan anvende i eller diskutere ift. sit eget projekt. Forelæsningen præsenterer de mest

almindelige og anvendte typer af forskningsdesign: Det eksperimentelle design,

tværsnitsdesignet, det longitudinale design, casedesignet og evalueringsdesign.

Litteratur

- Andersen, Lotte Bøgh, Anne Skorklær Binderkrantz og Kasper Møller Hansen (2012):

”Forskningsdesign” i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen & Robert Klemmensen

(red.): Metoder i Statskundskab (2. udgave), s. 66-77, 85-92.

- De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. London: SAGE Publication, s. 47-

52, s. 1-8 genlæses.

8. Samfundsvidenskabelige metoder

v/Lotte Bloksgaard & Lene Tølbøll

Denne forelæsning indkredser, hvad der kendetegner samfundsvidenskabelig metode og

diskuterer særlige kendetegn samt styrker og svagheder ved hhv. kvalitative og kvantitative

11

metoder. Desuden sættes fokus på kvalitetskriterier i videnskabelige undersøgelser –

begreber såsom gyldighed og pålidelighed samt muligheden for at generalisere ud fra hhv.

kvantitative og kvalitative analyser introduceres og diskuteres.

Litteratur

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Forord + kap.

I: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder?

- Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010): Kvalitative metoder. En grundbog. Hans

Reitzels Forlag. Side 17-20.

- Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjorth Andersen (2009): Et sociologisk værktøj. Introduktion til

den kvantitative metode. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 2.

- Andersen, Lotte Bøgh (2010): ”Forskningskriterier” i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller

Hansen & Robert Klemmensen (red.): Metoder i Statskundskab (1. udgave), s. 97-107. KP.

9. Metodeteknik: Spørgeskemaet (+ øvelse)

v/Lene Tølbøll

I forelæsningen ses der nærmere på survey-undersøgelsen; af nogle kaldt ’den kvantitative

metodes flagskib’. Særligt fokus er der på population og stikprøve, operationalisering (det vil

sige øvelsen at komme fra teoretisk begreb til konkrete spørgsmål i surveyen) på

spørgsmålsformuleringer og typer af spørgsmål. Hertil præsenteres og diskuteres forskellige

dataindsamlingsmetoder i arbejdet med survey: postomdelt, telefoninterview, webbaseret,

mv. Målet er, at de studerende bliver i stand til både selv at kunne konstruere en god survey

og at kunne forhold sig kritisk til surveys udført af andre.

Litteratur

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel IV:

Hvem skal man inddrage i undersøgelsen? og Kapitel VII: Hvordan kan man lave et

spørgeskema?

10. Metodeteknik: Observation og feltarbejde (+ øvelse)

v/Lotte Bloksgaard

Sigtet med forelæsningen er at introducere til deltagende observation og feltarbejdet som

centrale sociologiske kvalitative metoder og/eller tilgange til empiriproduktion. Kendetegn

samt styrker og svagheder ved observation og feltarbejde præsenteres og diskuteres. Der

lægges særlig vægt på at inddrage konkrete eksempler på anvendelse af metoderne i

sociologiske undersøgelser.

Litteratur

12

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel V:

Hvordan kan man observere? Side 77-93.

- Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen (2001): Farligt feltarbejde. Aalborg: Aalborg

Universitetsforlag. Kap. 4, side 33-50.

- Finstad, Liv (2000) Politiblikket, Pax Forlag. Side 13-21.

Supplerende litteratur

- Andersen, P.T., Bloksgaard, L. & Christensen, A.D. (2009): ”Magten ved forhandlingsbordet –

et mikrosociologisk blik på arbejdsliv”, Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 4/2009, 69-83.

11. Metodeteknik: Interview (+ øvelse)

v/Hanne Louise Jensen

Sigtet med forelæsningen er at præsentere og diskutere et konkret kvalitativt

forskningsprojekt, hvor brugen af interview står centralt, fra idé over operationalisering til

udformning af interviewguide og endelige analyser og resultater.

Litteratur

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel VI:

Hvordan kan man interviewe?

- Valentine, Gill: Tell me about…: using interviews as a research methodology. I Flowerdew, R. &

Martin, D. (2005): Methods in Human Geography. Essex: Pearson Education Limited. KP.

12. Kombination af metoder

v/Lene Tølbøll

Forelæsningen fokuserer på, hvordan kvantitative og kvalitative metoder kan kombineres og

supplere hinanden. Der inddrages konkrete forskningsprojekter, hvor en flerhed af metoder

er anvendt.

Litteratur

- Riis, Ole (2001): Metoder på tværs. Om forudsætningerne for sociologisk metodekombination.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Side 113-131.

13. Analyse af kvalitative data

v/Anja Jørgensen

I denne forelæsning vil forskellige analysestrategier til kvalitative data blive præsenteret og

diskuteret i forhold til de problemstillinger, som de kan indgå i at belyse. Også

sammenhængen mellem anvendelsen af metoder og analysestrategier vil blive diskuteret.

Litteratur

13

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel VIII:

Hvordan kan man analysere materialets indhold?

- Kristiansen, Søren: Det kvalitative kontinuum – om data og teoriudvikling i kvalitativ

sociologi. I Jacobsen, Kristiansen & Prieur (red.) (2002): Liv, fortællinger, tekst – strejftog i

kvalitativ sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. KP.

14. Analyse af kvantitative data

v/Lene Tølbøll

Vi skal i denne forelæsning se på, hvordan man kan analysere kvantitative data og ikke mindst

hvordan man skal præsentere og fortolke sine resultater. Fokus i forelæsningen er på

måleniveauer og såkaldt univariat og bivariat analyse (af henholdsvis én og to variable),

ligesom principperne for tabelopstilling og for grafiske afbildninger vil blive diskuteret.

Litteratur

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel IX:

Hvordan kan man analysere materialets fordeling?

- Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjorth Andersen (2000): Et sociologisk værktøj. Introduktion til

den kvantitative metode. Hans Reitzels Forlag. Side 164-176. KP.

15. Analyse af kvantitative data, demografiske eksempler (+ øvelse)

v/Lisbeth B Knudsen

Hvordan skal vi behandle og præsentere de kvantitative data, vi indsamler i projekter? Og hvordan tolker vi forskellige relative tal i forhold til hinanden? I denne forelæsning gennem-gås principper i nogle basale beregningsmåder (rater, tværsnit- og kohortemål) og hvordan

de forskellige mål kan/skal tolkes. Beregning og fortolkning bliver belyst med eksempler fra den demografiske udvikling i Danmark. Vi ser bl.a. på, hvordan vi bedst kan besvare, om vi får færre og færre børn i Danmark, hvordan vi kan finde ud af, om ægteskab bliver mere eller mindre populært i Danmark.

Litteratur

- Knudsen, Lisbeth B. (2012): Introduktion til demografisk metode. 2. udgave. Syddansk Uni-versitetsforlag. Kapitel 2 (side 25-27), 4 og 5.

16. Konklusion, afrapportering og etik

v/Lotte Bloksgaard

Denne forelæsning afslutter forløbet på vejen ’fra problemformulering til konklusion’. I

forelæsningen gennemgås vigtige krav ifm. konklusion og afrapportering af projektets

resultater i projektrapporten. Desuden diskuteres forskningsetik ifm. afrapportering; bl.a.

14

anonymisering. Vi diskuterer også vigtige aspekter ift. at sikre projektets samlede kvalitet.

Forelæsningen sætter også fokus på, hvordan man ’binder’ de centrale elementer, som indgår

i et godt videnskabeligt projekt, sammen; vi skal således også beskæftige os med projektets

samlede opbygning, struktur og videnskabelige argumentation.

Litteratur

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel X:

Hvordan kan man afrunde undersøgelsen?

- Pedersen, Kaare (1999): ”Projektrapporten – opbygning og indhold”. I Poul B. Olsen & Kaare

Pedersen (red.): Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog. Roskilde

Universitetsforlag. 2. udgave, s. 267-277. KP.

- Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen (2006): Den gode opgave (3. udgave, 2. oplag), kap.

13: ”Opgaven som et argument”, s. 302-324. KP.

Eksamen, modul 1

Modulet eksamineres med en individuel skriftelig 24-timers prøve med intern censur.

Opgaven skrives under studienummer (det vil sige uden navn), og der gives karakter efter 7-

trinsskalaen. Eksamensopgaven besvares med udgangspunkt i stillet opgave på baggrund af

kursets pensum.

Omfanget af opgaven er maksimalt 2.000 ord inklusiv noter og litteraturliste. Antallet af ord

opgøres automatisk. Overtrædelse af opgavens grænse for omfang betyder, at opgaven

betragtes som ’ikke afleveret’.

Pensum omfatter kursuslitteraturen til ”Modul 1: Introduktion til PBL, design og metode”.

Opgaven kan besvares ud fra pensum. Det forventes ikke, at der inddrages supplerende

litteratur, men det er tilladt.

Al anvendt litteratur skal fremgå af en samlet litteraturliste. Referencer til anvendt litteratur i

brødteksten følger retningslinjerne for tidsskriftet Dansk Sociologi (se nedenfor for nærmere

angivelser).

I forbindelse med eksamen anvendes AAUs platform Digital Eksamen; www.de.aau.dk. Se in-

formation herom nedenfor.

Opgaven frigives på Digital Eksamen onsdag d. 11. november 2015 kl. 10.00.

Opgaven afleveres på Digital Eksamen torsdag d. 12. november 2015 kl. 10.00.

Opgaven skal være uploadet i Digital Eksamen SENEST kl. 10.00. Upload senere end kl. 10.00

er ikke muligt. Hvis man ikke afleverer eller dumper, bliver man automatisk tilmeldt

reeksamen. Det vil i så fald betyde, at man har brugt ét af i alt tre eksamensforsøg. Skyldes

http://www.de.aau.dk/

15

fravær sygdom, skal man indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Så bliver man

registeret som syg, og har ikke brugt et eksamensforsøg.

Karakterer opslås på STADS senest fire uger efter aflevering.

Reeksamen afholdes inden udgangen af semesteret. Dato meddeles ved opslag.

16

Modul 2. Introduktion til sociologi Module 2. Introduction to sociology


Modulet afvikles som en forelæsningsrække med dertil hørende øvelser.




Mål

Målet for modulet er at give den studerende en grundlæggende indføring i sociologi.


Viden:

- opnår en grundlæggende forståelse for sociologiske betragtningsmåder

- opnår en grundlæggende forståelse for sociologiske nøglebegreber

- opnår en grundlæggende forståelse for mikro- og makrosociologi

Færdigheder:

- kan skelne mellem mikro- og makrosociologi, samt er i stand til at integrere disse

perspektiver

- kan vurdere anvendelsen af forskellige sociologiske begreber

- kan identificere sociologiske problemstillinger

Kompetencer:

- på selvstændigt grundlag kan anvende sociologiske teorier og begreber til at udarbejde

en videnskabelig problemstilling og anvende det sociologiske begrebsapparat til at

analysere empiriske fænomener


Kurset omfatter en grundlæggende indføring i sociologi. Modulet giver en introduktion til

sociologiens vigtigste nøglebegreber og temaer både i et mikrosociologisk og

makrosociologisk perspektiv. Kurset giver en grundlæggende indsigt i centrale sociologiske

tematikker og de dertilhørende relevante teoridannelser og begrebsdannelser.


Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med ni forelæsninger og fire øvelser.

Antallet af konfrontationstimer er således 26. Hertil forventes det, at studerende bruger 6

timer på forberedelse pr. dobbeltlektion. Eksamen har en varighed af 6 timer, mens spørgetid

har en varighed af 2 timer (fælles med Modul 3).

17

Øvelserne foregår i 4 øvelseshold. I disse diskuteres i mindre grupper en række

øvelsesspørgsmål stillet i sammenhæng med og forlængelse af temaerne i de tilhørende

forelæsninger. Bagefter er der fælles opsamling på øvelsen forestået af fire tilknyttede

øvelseslærere.

Øvelsesopgaverne bliver lagt på Moodle forud for øvelserne. Information om øvelseshold,

øvelseslærer og lokaler findes på Moodle. Information om tidpunkter fremgår af Moodles

kalender og af semesterplanen.




Modulaktiviteter

Grundbøger

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag

- McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic – Core Concepts in Sociology

1. Introduktion til sociologien som videnskab

v/Lars Skov Henriksen

Forelæsningen introducerer til sociologi som fagområde og videnskab, og faget sættes i

relation til andre samfundsvidenskabelige studier. Fagets centrale begreber og genstandsfelt

præsenteres sammen med en diskussion af, hvad der er sociologiens vigtigste formål. De

vigtigste klassiske teoretiske og metodologiske hovedretninger præsenteres og relateres til

sociologiens fødsel i løbet af 1800-tallet ved overgangen fra en traditionel til en moderne

samfundsform. Forelæsningen sætter en ramme om kursusrækkens øvrige hovedbegreber.

Litteratur

- McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic – Core Concepts in Sociology: Introduktion

samt kapitlerne 1, 2 og 3

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag: Kapitel 1

2. Sociale strukturer på makroniveau – sociale systemer og institutioner


Forelæsningen giver en oversigt over de centrale sociologiske begreber om sociale strukturer

og systemer inden for funktionalistisk teori. Der lægges særlig vægt på det sociologiske

institutionsbegreb. Formålet er at illustrere og diskutere den funktion, som samfundsmæssige

institutioner som stat, marked, familie, religion, uddannelse osv. spiller både for den

samfundsmæssige integration og for den enkeltes rolle og position i samfundet. Vi diskuterer

også kritikker og begrænsninger ved funktionalistiske tilgange.

18

Litteratur

- McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic – Core Concepts In Sociology: Kapitel 9


3. Sociale strukturer på mikroniveau – grupper, interaktion, roller


Forelæsningen giver en oversigt over forskellige teoretiske tilgange til sociale strukturer på

mikroniveau med fokus på sociale samhandlingsteoriers genstandsfelt. Formålet er at

illustrere og diskutere hvordan hverdagslivets små situationer og ofte upåagtede

interaktioner bidrager til samfundsmæssigheden.

Litteratur



4. Identitet

v/Lotte Bloksgaard

Forelæsningen beskæftiger sig med begrebet ’identitet’ og forskellige forståelser af og tilgange

til dette i sociologien. Bl.a. diskuteres begreberne ’individuel identitet’, ’social identitet’ og

’kollektiv identitet’. Forelæsningen fokuserer særligt på, hvorledes identitet udformes i

senmoderne samfund - i mellemmenneskelig interaktion men samtidig i relation til forskellige

samfundsmæssige strukturer - og giver eksempler herpå fra aktuel forskning.

Litteratur

- Jenkins, Richard (1996): Social Identity. Routledge. Kapitel 1 og 7, s. 1-6 + 54-67.

5. Social differentiering, ulighed og klasse (+ øvelse)

v/Trond Beldo Klausen

Forelæsningen beskæftiger sig med social ulighed i det moderne samfund. Der tages afsæt i

klassiske perspektiver, såsom Karl Marx’ og Max Webers forståelse af sociale klasser. I det lys

tager vi for os nyere perspektiver på social stratifikation, herunder nyudviklinger af den

klassiske klasseteori samt kritiske alternativer til traditionel klasseanalyse.

Litteratur

- McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic – Core Concepts In Sociology: Kapitel 12 + 13


19

6. Socialisering (+ øvelse)


Sigtet med denne forelæsning er at belyse relationen mellem den enkelte og samfundet

gennem socialisering. I forelæsningen vil forskellige samfundsmæssige arenaer for

socialisering blive præsenteret og sammenholdt med forskellige former for socialisering og

forskellige syn på, hvad der er dynamikken i socialiseringsprocesserne.

Litteratur

- McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic – Core Concepts in Sociology: Kapitel 10

- Mead, George Herbert (2005): Sindet, Selvet og Samfundet. København: Akademisk Forlag

(kap 34 og 35)

Supplerende litteratur

- Mead, George Herbert (2005): Sindet, Selvet og Samfundet. København: Akademisk Forlag.

(Indledning s.7-27)

- Mai Heide Ottesen m.fl.: Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010.

Socialforskningsinstituttet. Rapport 10:20.

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=2698&PID=9267

7. Kultur og subkultur (+ øvelse)

v/Morten Kyed

Forelæsningen omhandler begreberne kultur og subkultur. Herunder redegøres for

kulturbegrebets forskellige dimensioner (symboler, sprog, normer, værdier, opfattelser,

praksisformer), for kultur ifht magt og ulighed, dvs. klasser og kulturel kapitel, devaluering af

etniske minoritetsgrupper kultur. I tillæg hertil kommer forelæsningen kort ind på kulturel

udveksling samt subkulturbegrebet, herunder forskellige skoler inden for subkulturteori

(chicagoskolen, birminghamskolen, post-subcultural studies etc.)

Litteratur



8. Social afvigelse og social kontrol (+ øvelse)


Forelæsningen gennemgår begreberne social afvigelse og social kontrol, herunder et

magtperspektiv vis-a-vis hvem der har magten til af definerer noget som afvigende, samt

begrebsmæssig skelnen mellem formel/uformel og præventiv/reaktiv social kontrol. Herpå

berøres strukturelle, læringsteoretiske og stemplingsteoretiske forståelser af afvigelse.

20

Endelige eksemplificeres forelæsningens temaer med aktuelle eksempler på forskning i

bander og udsatte boligområder (territorial stigmatisering).

Litteratur

- McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic – Core Concepts In Sociology: Kapitel 11 + 14


9. Social forandring og sociale bevægelser


Alle samfund forandrer sig, og denne forelæsning præsenterer centrale begreber til at forstå

dette samt forskellige teorier om, hvad der er årsagen til samfundsmæssige forandringer.

Forelæsningen samler op på de foregående temaer ved at lægge særlig vægt på skellet mellem

aktør- og strukturorienterede tilgange til forandring samt ved at relatere disse til

hovedretninger inden for sociologien. Der gives forskellige eksempler på sociale forandringer,

og vi diskuterer særligt betydningen af sociale bevægelser.

Litteratur


- Peter Gundelach: Social Movements and Conflicts. In Benedikte Brinkcker (Ed.): Introduction

to Political Sociology. Kap. 10, pp. 191-209. Hans Reitzels Forlag, 2013.

Eksamen, modul 2

Modulet evalueres sammen med modul 3 med en individuel skriftlig prøve af 6 timers

varighed. Opgaven skrives under studienummer (det vil sige uden navn), og der gives

karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen sker med intern censur. Eksamensopgaven

besvares med udgangspunkt i stillet opgave på baggrund af kursernes pensum.

Eksamen finder sted mandag d. 11. januar 2016, kl. 9.00-15.00 i Agri Nord Idrætscenter,

Hobrovej 435, 9200 Aalborg SV.

Medbring AAU-card til identifikation.

Pensum omfatter kursuslitteraturen til ”Modul 2: Introduktion til sociologi” og ”Modul 3: Det

danske samfund i sociologisk belysning”. Opgaven kan besvares ud fra pensum. Det forventes

ikke, at der inddrages supplerende litteratur, men det er tilladt.


brødteksten følger retningslinjerne for tidsskriftet Dansk Sociologi.

21

Det er den studerendes eget ansvar at medbringe bærbar, printer, kabler samt

forlængerledning/stikdåse til eksamen. Der er adgang til hallen kl. 8.15. Udstyret skal være

stillet op kl. 8.45.

Eksamensopgaven udleveres i print mandag d. 11. januar 2016, kl. 9.00.

Besvarelsen afleveres i tre eksemplarer mandag d. 11. januar 2016, kl. 15.00. Der udleveres

tre kuverter til opgavebesvarelserne, som afleveres til de tilstedeværende tilsynsførende. Det

er ikke muligt at aflevere besvarelsen elektronisk.

Afleveres der senere end kl. 15.00, betragtes det som ’ikke-afleveret’. Hvis man afleverer for

sent, ikke afleverer eller dumper, bliver man automatisk tilmeldt reeksamen. Det vil i så fald

betyde, at man har brugt ét af i alt tre eksamensforsøg. Skyldes fravær sygdom, skal man

indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Så bliver man registeret som syg, og har ikke

brugt et eksamensforsøg.



Teorieksamen afholdes efter reglerne i Eksamensordningen for Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet. De studerende anbefales at orientere sig grundigt heri.

http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studieadministration

(eksamensordning for bachelorstuderende med start 1. september 2014 eller senere)


22

Modul 3. Det danske samfund i sociologisk belysning Module 3. The Danish society in a sociological perspective


Modulet afvikles som en forelæsningsrække.




Mål

Målet for modulet er at give den studerende en grundlæggende indføring i det kontemporære

danske samfund i et sociologisk perspektiv.

Indhold


Viden:

- opnår en grundlæggende forståelse for det danske samfund i et sociologisk perspektiv

Færdigheder:

- kan differentiere mellem sociologiske fænomener på hhv. mikro-, meso- og

makroniveau

Kompetencer:

- på selvstændigt grundlag kan identificere sociologisk interessante spørgs-mål, som kan

være genstand for en videnskabelig problemstilling og som kan analyseres ved hjælp af

sociologiske teorier og metoder


Modulet giver en indføring i det danske samfund i et sociologisk perspektiv. Centrale

institutioner, strukturer og systemer bliver behandlet ud fra et mikro-, meso- og

makrosociologisk perspektiv. Modulet giver de studerende en indsigt i og overblik over en

række emner og problemstillinger i det danske samfund – bl.a. arbejde, familie, kriminalitet

og medier – og belyser Danmarks placering i det internationale samfund i forhold til disse.

Emnerne kontekstualiseres historisk og komparativt samt belyses i et mikro-, meso- og

makrosociologisk perspektiv. Forelæsningerne inddrager i vid udstrækning empiriske

eksempler og virker dermed som inspiration til projektarbejdet på semestret (Modul 4).

23


Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med 14 forelæsninger. Antallet af

konfrontationstimer er således 28. Hertil forventes det, at studerende bruger 6 timer på

forberedelse pr. dobbeltlektion. Eksamen har en varighed af 6 timer, mens spørgetid har en

varighed af 2 timer (fælles med Modul 2).




Modulaktiviteter

Grundbøger

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund. København: Hans Reitzels

Forlag.

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels

Forlag

1. Politisk sociologi og deltagelse

v/Johannes Andersen

Relationen mellem stat og civilsamfund er et kernepunkt i den politiske sociologi. Denne fore-

læsning tager udgangspunkt i civilsamfundet og dets institutioner. Ved hjælp af begreberne

politisk medborgerskab, kultur og identitet sættes der i den forbindelse særligt fokus på bor-

gernes deltagelse og orientering mod politik. Dette ses i lyset af civilsamfundets institutioner

og dermed de muligheder, grupper og individer har. Med udgangspunkt i empiriske eksem-

pler sigter forelæsningen således mod en diskussion af forandringer i den politiske kultur i

Danmark og i danskernes måde at deltage i politik på – og af ”ulighedens onde cirkel”, når det

gælder politisk deltagelse og politisk indflydelse.

Litteratur

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag: Kapitel 7 (s. 139-157)

- Andersen, Johannes (2013). Politisk deltagelse - mellem engagement og følelser. i K. Kosiara-

Pedersen et.al (red.). Statskundskab i praksis. Klassiske teorier og moderne problemer. Kø-

benhavn: Karnov. p. 47-64.

- Torpe, Lars (2009): "Politisk kultur - fra civic culture til social kapitel", i Lars Bo Kaspersen

& Jørn Loftager, red., Klassisk og Moderne Politisk Teori. Hans Reitzels Forlag, side 1050-

1062.

2. Velfærdsstatens sociologi

v/Kristian Kongshøj

24

Størstedelen af den danske befolkning har på et tidspunkt i deres liv stiftet bekendtskab med

velfærdsstaten bl.a. i forbindelse med arbejdsløshed, alderdom og sygdom og når omsorgs- og

plejeopgaver skal varetages. Men hvad er en velfærdsstat, hvordan har den udviklet sig over

tid og hvordan kan den både bidrage til at modvirke og fremme social eksklusion, fattigdom

og ligestilling? I denne forelæsning belyses disse spørgsmål med udgangspunkt i en række

empiriske eksempler.

Litteratur

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag: Kapitel 8 - Velfærdsstatens

sociologi

- Jensen, Carsten (2011). ”Del 1: Hvad er velfærdsstaten? Kapitel 1”, i Velfærdsstaten - En

introduktion: Hans Reitzels Forlag, side 11-27

- Aktuelle avisartikler (Følger på Moodle før forelæsningen)

3. Det danske arbejdsmarked og arbejdets betydning

v/Jens Lind

Et kapitalistisk samfund er karakteriseret ved, at arbejdet hovedsageligt finder sted som

lønarbejde, dvs. at arbejderen sælger sin arbejdskraft til en køber, der anvender den i

produktionen af varer eller tjenester. I kurset præsenteres de særlige karakteristika ved

reguleringen af arbejdsmarkedet og anvendelsen af arbejdskraften i Danmark, herunder

markedets, arbejdsmarkedets parters og statens betydning, samt arbejdets udvikling og dets

betydning for menneske og samfund.

Litteratur

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 4 - Markedet

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag: Kapitel 6 - Arbejde,

produktion og samfund

- Knudsen, H., Lind, J (2012): De danske modeller - Plus ca change, plus c'est la même chose?, i

Tidsskrift for Arbejdsliv 14. årg. nr. 2, s. 9-30.

4. Kønssociologi

v/Lotte Bloksgaard

Hvilken betydning har køn i det danske samfund i dag? Omfattende ændringsprocesser i sam-

fundet, bl.a. i arbejdslivet og familielivet, skaber nye muligheder for kvinder og mænd i disse

arenaer. Samtidig ses traditionelle kønsforskelle stadig at gælde eller at udformes på nye må-

der. Med udgangspunkt i den historiske udvikling inden for kønsforskningen introducerer

denne forelæsning forskellige forståelser af og tilgange til studier af køn. Forelæsningen ind-

drager desuden eksempler på en række områder i det danske samfund, hvor køn i dag tillæg-

25

ges betydning og får sociale konsekvenser – ud fra et komparativt perspektiv på de øvrige

nordiske lande.

26

Litteratur

- Wiederberg, Karin (1996): ”Køn og samfund”. I Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen (red.)

Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, s. 494-510.

- Brandth, Berit & Kvande, Elin (2002): ”Reflexive Fathers: Negotiating Parental Leave and

Working Life”, Gender, Work and Organization, 9, 2, s. 186-203.

5. Familie og barndom

v/Lene Tølbøll

I denne forelæsning ses der nærmere på familiens sammensætning og familiens betydning for

individet og samfundet. Vi skal se på udviklingen i familiedannelsesmønstrene og kommer ind

på forskellige former for familier, familien henover livsforløbet og familieopløsning. Der

præsenteres teoretiske perspektiver på barndom, årsager til ændringer i

familiedannelsesmønstrene samt på familiens betydning.

Litteratur

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 9 – Familien & Kapitel 10

– Opvækstvilkår

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag: Kapitel 9 - Familien

- Knudsen, Lisbeth B. (2012): ). Introduktion til demografisk metode. 2. udgave. Syddansk


Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 5.

6. Levekår, ulighed og marginalisering


Forelæsningen diskuterer levevilkår, marginalisering og ulighed i det danske samfund. Der

lægges særlig vægt på, at beskrive forholdene for de grupper i det danske samfund, der lever

under de vanskeligste betingelser, og som har problemer med at blive inkluderet på vigtige

arenaer som uddannelse og arbejdsmarked. Vi diskuterer metoder til at måle fattigdom, og vi

diskuterer teorier, der kan forklare marginalisering. På baggrund af en rapport fra den

tidligere regeringen om en dansk fattigdomsgrænse skal vi også diskutere fordele og ulemper,

der kan være forbundet med sådan en grænse.

Litteratur

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 8 – Fattigdom i Danmark.

- Regeringens Ekspertudvalg om fattigdom (2013): En dansk fattigdomsgrænse – analyser og

forslag til opgørelsesmetoder. Kapitel 1: Sammenfatning (s. 4-21).

- Avisartikler (Følger på Moodle før forelæsningen)

27

Derudover kan man med fordel repetere litteraturen fra modulets første forelæsning om

”Velfærdsstatens sociologi”.

7. Religion

v/Ole Riis

Forelæsningen kommer ind på: Hvad er religion? Hvorfor må vi overveje, hvordan vi definerer

religion? Hvad er religionens officielle stilling i samfundet? Hvad betyder religionen i

danskernes hverdagsliv? Hvad betyder religionen ved livets overgangsfaser og kriser? Hvad

betyder religionen for de mindretal, der er stærkt religiøst engagerede? Hvordan forholder

flertallet sig til de religiøse minoriteter i Danmark? Hvad er religionens betydning i

verdenssamfundet, og hvordan knytter danske minoriteter sig til trosfæller i verden? Og ikke

mindst: Hvilken betydning får det for sociologiske studier, når man overser eller misforstår

religionen?

Litteratur

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag: Kapitel 18 – Religion

- Peter Gundelach: Sekulariseringens mange ansigter, Dansk Sociologi nr. 1, 20 årg s. 24-43.

8. Kriminalitet

v/Kim Møller

Forelæsningen kredser omkring spørgsmål om kriminalitet som lovovertrædelse og

normbrud. Hvor går grænsen og hvad ved vi om kriminalitetens omfang? Hvordan forandrer

samfundets forståelse af hvad der skal være ulovligt over tid? Hvilke hensyn skal prioriteres?

Det krænkede offer, gerningsmandens reintegration i samfundet, eller statens kontrol med sit

territorium? I forelæsningen bliver der givet et overblik og herefter gået lidt mere i dybden

med to empiriske eksempler, kriminalisering af narkotika og omfanget af

narkotikakriminaliteten i Danmark, illustreret med hashmarkedet på Christiania.

Litteratur

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 17 – Kriminalitet

- Møller, Kim (2011): Kontrolregimer og narkotikapolitik. I Frank & Dahl (red.): Kriminalitet

og illegale rusmidler. Århus Universitetsforlag.

- Møller, Kim (2012): Costs and revenues in street-level cannabis dealing, Trends Organ Crim,

15:31–46

9. Uddannelse og karriere

v/Trond B. Klausen

28

Næsten uanset, hvem du spørger om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, vil svaret være

uddannelse. Som et lille land med en åben økonomi og relativt få naturressourcer vil

befolkningens viden og kompetence være vigtig både for den enkelte og for samfundet. Men

ikke alle kommer med på uddannelsesvognen, og selv blandt dem, der får en uddannelse, kan

der være store forskelle på, hvordan man klarer sig i den videre karriere. Det er dette, denne

forelæsning handler om.

Litteratur

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 12 - Uddannelse

- Klausen, Trond Beldo (2009): ”Sociale indkomstforskelle på eliteuddannelser”. Dansk

Sociologi, 2/20, 2009: 41-59.

10. Globalisering og migration

v/ Trine Lund Thomsen

Forelæsningen har til formål at give de studerende en bred viden om og forståelse af centrale

aspekter vedrørende årsager og konsekvenser af migration for både samfund og individ. Den

studerende præsenteres for forskellige teorier og begreber inden for globalisering og

migration vedrørende politiske, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter af migration,

menneske strømme og identiteter. Der stilles spørgsmål og rejses problemstillinger i

forbindelse med globalisering og transnational migration, da disse foranlediger bevægelser og

dynamik, som udfordrer nationale grænser og identitet, både på et nationalt og internationalt

niveau.

Litteratur

- Bauman, Z. (2000) “Tourists and Vagabonds”. I Zygmunt Bauman: Globalisation: The human

consequences. Cambridge: Polity Press. (s. 77-96).

- Castles, S. & Miller M. J. 2009. The Age of Migration. Palgrave Macmillan. Kapitel 3

11. Multikulturalitet og kulturmøder

v/ Louise Lund Holm Thomsen

Forelæsningen introducerer til multikulturalitet og multikulturalisme. Vi ser på det multikul-

turelle Danmark, på kulturmødet og på nogle af de metodiske problemer, der forbundet med

forskning i det multikulturelle samfund.

Litteratur

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (2013): ”Det multikulturelle samfund” (læs kun s. 1-7 til og

med afsnit 19.2.3). I Greve, Jørgensen og Elm Larsen (red.): Det danske samfund. København:


29

- Hall, Stuart (2000): Conclusion: “The Multi-cultural question” In Hesse, Barnor (ed.):

“Un/Settled Multiculturalisms – Diasporas, Entanglements, Transruptions”. Zed Books. (s. 209-

227).

- Døving, Alexa Cora (2009): “En gravlund i Multikulturalismens navn – etableringen av et

muslimsk gravfelt i Norge”. I Gustavsson, Anders (red.): ”Döden speglad i aktuell kulturforsk-

ning”. Symposieföredrag. (s. 173-180).

12. Medier

v/Jakob Skjøtt Larsen

I forelæsningen introduceres begrebet medialisering og det diskuteres hvordan medier i

stigende omfang sætter rammen om den sociale interaktion og kommunikation mellem

individer, grupper og institutioner. Det diskuteres hvordan medier i stigende grad indgår i

interaktionen mellem individer på mikroniveau og hvordan medier på makroniveau blandt

andet kan ses som en arena for debat og som en del af de kollektive fortolkninger af verden,

der finder sted i et samfund. Der inddrages et eksempel på en sociologisk analyse af ’reality’

tv, som et sted hvor klasserelationer og klasseidentiteter forhandles, skabes og opretholdes.

Litteratur

- Hjarvard, Stig (2011): En verden af medier: Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.

Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s. 16-60).

- Wood, Helen and Bev Skeggs (2008): ‘Spectacular Morality: ‘Reality’ television and the

remaking of the working class’ in Hesmondhalgh, David and Jason Toynbee: ‘The Media and

Social Theory’. Oxon: Routledge. (s 177-193).

13. Bolig og steder


Boliger og steder er på mange måder vigtige rammer om de fleste menneskers hverdagsliv.

Denne forelæsning vil fokusere på sammenspillet mellem steder, boliger og det sociale liv og

på hvordan steders betydning skabes og ændres gennem de måder, de anvendes på. Rigtig

tydelige eksempler på dette findes i områder, der har gennemgået en transformation fra

eksempelvis et slidt boligområde med dårlige boligkvaliteter til et hipt bykvarter med små

kreative erhverv.

Litteratur

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 14 – Boligforhold

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag: Kapitel 20 - Byens sociologi

30

14. Sygdom og sundhed

v/Betina Jacobsen

Forelæsningen vedrører sundhed, sygdom og forebyggelse, herunder hvorfor folkesundheden

er relevant i sociologisk forstand. Forelæsningen gennemgår også udviklingen i danskernes

sundhed og i de forebyggelsesstrategier, der iværksættes for at gøre danskerne sundere - en

udvikling der går fra et primært fokus på sygdomsbehandling til primært fokus på

forebyggelse og sundhedsfremme. På baggrund af historiske og aktuelle

forebyggelsesstrategier lægges op til diskussion af, hvorledes årsagen til og løsningen på

sundhedsudfordringerne kan adresseres.

Litteratur

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 13 - Sundhed og sygdom

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag: Kapitel 12 - Sundhed og

samfund

Eksamen, modul 3

Modulet evalueres sammen med modul 2 med en individuel skriftlig prøve af 6 timers

varighed. Opgaven skrives under studienummer (det vil sige uden navn), og der gives

karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen sker med intern censur. Eksamensopgaven

besvares med udgangspunkt i stillet opgave på baggrund af kursernes pensum.

Eksamen finder sted mandag d. 11. januar 2016, kl. 9.00-15.00 i Agri Nord Idrætscenter,

Hobrovej 435, 9200 Aalborg SV.

Medbring AAU-card til identifikation.

Pensum omfatter kursuslitteraturen til ”Modul 2: Introduktion til sociologi” og ”Modul 3: Det

danske samfund i sociologisk belysning”. Opgaven kan besvares ud fra pensum. Det forventes

ikke, at der inddrages supplerende litteratur, men det er tilladt.


brødteksten følger retningslinjerne for tidsskriftet Dansk Sociologi.

Det er den studerendes eget ansvar at medbringe bærbar, printer, kabler samt

forlængerledning/stikdåse til eksamen. Der er adgang til hallen kl. 8.15. Udstyret skal være

stillet op kl. 8.45.

Eksamensopgaven udleveres i print mandag d. 11. januar 2016, kl. 9.00.

31

Besvarelsen afleveres i tre eksemplarer mandag d. 11. januar 2016, kl. 15.00. Der udleveres

tre kuverter til opgavebesvarelserne, som afleveres til de tilstedeværende tilsynsførende. Det

er ikke muligt at aflevere besvarelsen elektronisk.

Afleveres der senere end kl. 15.00, betragtes det som ’ikke-afleveret’. Hvis man afleverer for

sent, ikke afleverer eller dumper, bliver man automatisk tilmeldt reeksamen. Det vil i så fald

betyde, at man har brugt ét af i alt tre eksamensforsøg. Skyldes fravær sygdom, skal man

indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Så bliver man registeret som syg, og har ikke

brugt et eksamensforsøg.



Teorieksamen afholdes efter reglerne i Eksamensordningen for Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet. De studerende anbefales at orientere sig grundigt heri.

http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studieadministration (eksamensordning for

bachelorstuderende med start 1. september 2014 eller senere)


32

Modul 4. Projekt i ’Grundlæggende sociologi’ Module 4. Project in Basic sociology


Modulet afvikles som projektarbejde med tilhørende vejledning.


STADS-kode: SFA160010C


Mål

Målet for modulet er at give den studerende mulighed for gennem projektarbejde at

dokumentere kendskab til og anvendelse af sociologisk teori og metode samt demonstrere

samspil mellem teori og empiri i relation til en konkret problemstilling fra det moderne

danske samfund.


Viden:

- opnår grundlæggende forståelse for en problemstilling fra det moderne danske

samfund

- opnår grundlæggende forståelse for et eller flere hovedtemaer eller centrale

problemfelter i relation til det moderne danske samfund

Færdigheder:

- kan udarbejde en sociologisk problemformulering – dvs. dokumentere, begrunde og

afgrænse en problemstilling

- kan redegøre for og belyse udvalgte og for projektet relevante aspekter ved det

moderne danske samfund

- kan vurdere og anvende videnskabelig litteratur

Kompetencer:

- på selvstændigt grundlag kan gennemføre en undersøgelse af en sociologisk

problemstilling ved brug af relevant sociologisk teori og videnskabelige metoder


Modulet består af et projektarbejde, hvorigennem den studerende i relation til en konkret og

afgrænset problemstilling skal anvende relevante sociologiske teorier, begreber og metoder

til belysning og analyse. Projektet udarbejdes individuelt eller i grupper.

Rammen for udarbejdelsen af projektet på 1. semester er relativt åben; projektarbejdet skal

således ifølge studieordningen belyse et emne og en problemstilling inden for

33

’Grundlæggende sociologi’. Dette skal forstås sådan, at projektarbejdet skal tage

udgangspunkt i et eller flere af sociologiens hovedtemaer, eller i et eller flere af de emner og

sociologiske hovedtemaer, der behandles i de to teorimoduler. Igennem projektarbejdet skal

de studerende altså demonstrere evne til at belyse og analysere en aktuel sociologisk

problemstilling i det moderne danske samfund ved hjælp af sociologiske teorier og begreber,

som de bliver præsenteret for i ’Modul 2: Introduktion til sociologi’ og ’Modul 3: Det danske

samfund i sociologisk belysning’. Projektet skal desuden tage udgangspunkt i og anvende

indsigter fra ’Modul 1: PBL, design og metode’. Projektrapporten skal således dokumentere

kendskab til og anvendelse af grundlæggende sociologisk teori, metode og design samt

demonstrere samspil mellem teori og empiri i belysning og analyse af en konkret sociologisk

problemstilling.

Projektemner og projektarbejde

For inspiration til projektemne, se pensum til kurset ’Det danske samfund i sociologisk

belysning’, som behandler relevante sociologiske emner og problemstillinger. Se desuden

’Idékatalog’ med forslag til projektemner udviklet af vejledergruppen på 1. semester, som

lægges på Moodle før projektemnevalg og gruppedannelsesforløb.

I et projektarbejde skabes resultater løbende. Disse skabes og formes i den kontinuerlige

udveksling og bearbejdning af ideer, som sker mellem gruppens medlemmer, andre

studerende og vejledere. De studerendes diskussioner af hinandens oplæg, gruppens

arbejdspapirer og drøftelserne med vejlederen udvikler projektet.

Et væsentligt aspekt ved projektarbejdet er, at man som studerende lærer at tage ansvar for

egen læring. Langt hovedparten af læringen foregår uden, at en underviser er til stede. En

forudsætning for at kunne tage ansvar for egen læring er, at projektgrupperne og den enkelte

studerende udvikler bevidstheden om egne læreprocesser. Denne bevidsthed skal opøves og

udvikles gennem projektgruppens tilbagevendende vurderinger af såvel eget projektarbejde

som gennem vurderinger af andres – f.eks. i forbindelse med projektseminaret i uge 41.

Desuden er evner til at indgå i gruppearbejde - både som praktisk færdighed og som indsigt i

gruppedynamiske fænomener – vigtige at opøve og kunne reflektere over. Refleksioner over

egen læring ift. projektarbejde og gruppesamarbejde skal indgå i projektrapporten (se mere

herom nedenfor).

Projektrapportens form og indhold

Projektrapporten skal have en klar og velargumenteret struktur og sammenhæng (en rød

tråd) mellem problemstilling/problemformulering, teorier/forklaringer, empiriske

undersøgelser og konklusion.

Projektrapporten skal formidles i et sagligt og præcist sprog. Formelle videnskabelige krav til

dokumentation (kildeangivelse, litteraturliste) og præsentation (citater, tabeller og figurer)

34

skal være opfyldt. Referencer og litteraturliste følger retningslinjerne fra tidsskriftet Dansk

Sociologi, se nedenfor.

Projektrapporten bør i hovedtræk indeholde følgende elementer (rækkefølgen er ikke

bindende og afspejler ikke afsnit eller kapitler i projektet):

1) Et problemfeltsafsnit, det vil sige:

- En redegørelse for det valgte emne

- En præsentation og diskussion af eksisterende forskning, og hvordan temaet er belyst

ud fra sociologisk og anden relevant litteratur

- En begrundelse for og afgrænsning af projektets hovedspørgsmål eller problemstilling;

herunder en argumentation for de valg og fravalg, der er truffet.

- En præcisering af projektets centrale teoretiske tilgange og begreber samt en

diskussion af hvordan disse forholder sig til fremherskende teorier og forklaringer på

området

Problemstillingen skal munde ud i en præcis problemformulering, det vil sige en kort og

klar formulering af det spørgsmål, som projektet søger svar på. I forbindelse med

problemformuleringen bør projektet indeholde:

- En diskussion af problemformuleringens sociologiske relevans. Hvorfor er den

sociologisk interessant, hvem er den relevant for, og hvad er projektets særlige bidrag til

belysning af emnet?

- Dokumentation for de empiriske forhold og påstande, som projektet tager

udgangspunkt i.

2) Projektet skal indeholde en operationalisering af problemformuleringen. Det vil sige en

redegørelse for, hvordan analysen af problemformuleringen gribes an, og hvad der er

argumenterne for denne fremgangsmåde. Denne diskussion skal omfatte følgende metodiske

overvejelser:

- Argumentation for valg af undersøgelsesmetode og projektdesign, det vil sige en

redegørelse for den metodiske opbygning af projektet.

- Argumentation for valg og fravalg af empiri og type af empiri (primær/sekundær,

kvantitativ/kvalitativ). Såfremt der gennemføres en selvstændig empirisk

dataindsamling, skal der argumenteres særskilt for relevansen heraf.

- Argumentation for valg og fravalg af teorier og begreber i projektet

3) Projektet skal indeholde sociologiske teorier og begreber, som kan medvirke til at forklare

projektets problemformulering.

4) I analysen lægges der vægt på en fyldestgørende præsentation og dokumentation af

projektarbejdets resultater. Hvis det er relevant, kan data præsenteres i tabeller og

diagrammer. Analysen bør desuden indeholde teoretisk diskussion, dvs. fortolkning og

35

vurdering af empirien i lyset af de udvalgte sociologiske teorier og begreber samt

eksisterende forskning.

5) En konklusion, der samler op på undersøgelsens væsentligste resultater.

6) Projektet bør også indeholde en kritisk vurdering af styrker og svagheder ved det anvendte

datamateriale og kilder i forhold til at belyse problemformuleringen.

7) Læringsreflektion. Et væsentligt aspekt ved at arbejde problem- og projektbaseret er at

lære at tage ansvar for egen læring. En forudsætning for at kunne tage ansvar for egen læring

er, at projektgrupperne og den enkelte studerende udvikler bevidstheden om egne

læreprocesser og reflekterer over disse, både løbende og i forbindelse med projektarbejdets

afslutning. For at sikre refleksion over egen læring skal projektrapporten indeholde et kortere

afsnit om:

- Måden gruppen/den studerende har arbejdet på (stikord: kommunikation,

organisation, samarbejde med vejleder, informationssøgning, samarbejdsaftaler,

læringsstile eller andet, der har haft væsentlig betydning for projektarbejdet).

- Overvejelser over fordele og ulemper ved denne måde at arbejde på.

- Refleksioner over alternative måder, som projektarbejde i fremtiden vil kunne

organiseres på, altså et fremadrettet perspektiv, der tager afsæt i overvejelser

vedrørende fordele og ulemper ved det aktuelle projektarbejdes organisering og den

læring, der er opnået i forhold til problemorienteret projektarbejde.

Projektrapporten skal have en klar struktur og være formuleret i et sagligt og præcist sprog.

Formelle krav til dokumentation (kildeangivelse, litteraturliste) og præsentation (citater,

tabeller og figurer) skal være opfyldt. Referencer og litteraturliste følger retningslinjerne fra

tidsskriftet Dansk Sociologi, se nedenfor.

Forventninger til vejledning

Ligesom det er vigtigt, at gruppemedlemmerne indbyrdes har nogle klare spilleregler for

samarbejde, er det også vigtigt, at gruppe og vejleder har en fælles forståelse af, hvad der kan

forventes af vejleder, og hvad der kan forventes af gruppen. Gruppearbejdet er principielt

selvstyrende (vejlederen kan hjælpe med styringen, men skal ikke).

Det skal fremhæves her, at vejlederen ikke er medlem af gruppen. Det er ikke vejleders

ansvar, hvis gruppen ikke når frem til en genial problemformulering, eller arbejdet går for

langsomt fremad.

Nedenstående retningslinjer er ment som en hjælp, der kan medvirke til at forebygge

misforståelser. Vejlederne er forskellige og mange udviser yderst stor velvilje, og også udover

nedenstående, hvis de skønner, at gruppen har behov for det.

36

Studerende kan forvente, at vejlederen

- kan mødes med jer gennemsnitligt en time hver 10. dag.

- ved projektperiodens start aftaler med gruppen hvordan samarbejdet skal foregå

- hvordan oplæg og dagsorden for vejledermøder skal afleveres

- hvor lang tid før mødet, vejleder skal have oplæg

- hvor hurtigt man kan forvente svar på en mail, og andet relevant for samarbejdet

- er fagligt kompetent

- overholder aftaler

- læser gruppens oplæg og kommenterer og diskuterer indhold med gruppen

- når det skønnes nødvendigt, giver ideer til, hvordan I kommer videre; herunder

foreslår relevant litteratur

- på jeres opfordring, hjælper med at løse eventuelle samarbejdsproblemer i gruppen

- forholder sig til de krav, der stilles til projektarbejdet og til projektperiodens

læringsmål og vejleder jer i overensstemmelse dermed.

Studerende kan ikke forvente, at vejlederen

- læser og kommenterer samme oplæg flere gange

- fungerer som en ordbog eller et opslagsværk

- finder litteratur. Gruppen kan spørge om hjælp hertil

- retter projektet for sproglige mangler (vedkommende kan påpege sproglige mangler

eller særlige problemer)

- inden aflevering bedømmer projektrapporten; censor kan jo være uenig

- står til rådighed efter projektets afleveringsfrist

- kan svare på praktiske spørgsmål, som ”hvordan søger man S.U.” Står det ikke på

hjemmesiden eller i studiehåndbogen, så spørg din studiesekretær, som kan guide

videre.

Vejlederen forventer, at gruppens medlemmer

- overholder aftaler

- deltager aktivt både mundtligt og skriftligt

- er bevidste om, at de selv er ansvarlige for projektrapportens endelige udformning

- aflyser et planlagt møde, hvis det viser sig, at gruppen ikke har behov for mødet

- har forberedt sig til vejledermøderne, herunder at alle i gruppen har læst de oplæg,

som vejlederen skal forholde sig til.

- forholder sig aktivt til vejledningsprocessen og så tydeligt som muligt, fortæller

vejleder, hvilke faglige og procesmæssige problemer de tumler med; ellers får vejleder

svært ved at hjælpe gruppen

Grupperne kan trække på vejlederen, så snart disse er fordelt. Aftaler om

vejledningstidspunkter træffes mellem den enkelte gruppe og vejlederen. Den tid, der er afsat

37

til vejledning disponeres indholdsmæssigt og fordeles over forløbet. Den normerede tid til

vejledning inkluderer altid vejlederendes forberedelse og afholdelse af eksamen.

Det er vigtigt, at vejlederen i særlig høj grad inddrages i forbindelse med formulering af

projektets problemstilling, opbygning af problemfelt samt i diskussion af hvordan

problemstillingen kan belyses. Grupperne vælger selv emne inden for semesterets

temaramme, men vejlederen kan bidrage til udviklingen af en problemstilling, som kan

“bære”, fagligt og arbejdsmæssigt. Det drejer sig især om de teoretiske perspektiver,

mulighederne for empirisk belysning og for at indfri ambitionerne og de krav, der stilles til

projektarbejde. Det er med andre ord vigtigt, at grupperne får diskuteret problemstillingens

realiserbarhed (teoretisk, metodisk, empirisk) så tidligt som muligt. Manglende afklaring er

årsag til langt de fleste efterfølgende problemer.

Det er vigtigt, at arbejdsdelingen mellem projektgruppens medlemmer ikke bliver statisk eller

permanent. Det forventes ved projekteksamen, at alle gruppens medlemmer er i stand til at

redegøre for projektrapportens forskellige dele.

Vær også opmærksom på, at mange vejledere har mange arbejdsopgaver, hvorfor

vejledermøder bør aftales i god tid.

Retningslinjer for henvisninger og litteraturliste

Henvisninger og referenceliste laves efter principperne fra tidsskriftet Dansk Sociologi.

Henvisninger i brødteksten til anvendt litteratur laves efter følgende principper:

Henvisninger angives i parentes, helst i slutningen af den sætning, hvor de påkaldes, og efter

det citat, det handler om, og efterfølges i så fald altid af et punktum. Fx Således ”(Hansen

1996).” eller: ”(Hansen 1995, 1996; Petersen 1996).” med semikolon mellem forfatterne.

Henvisninger kan indskrænkes til årstal og evt. sidetal, hvis forfatternavnet er integreret i

teksten, og kan da placeres ”frit” i sætningen, fx: ”som Hansen (1996:33) har argumenteret

for”. Hvis der i artiklen indgår flere arbejder med samme forfatter fra samme år, alfabetiseres

de således: ”(Hansen 1996a, 1996b:33).” Hvis der indgår flere forfattere med navnet Hansen,

skal et tilstrækkeligt antal forbogstaver eller fornavne anføres for at sikre entydighed.

Så vidt muligt skal der angives sidetal ved referencen, og altid ved citater, således: (Hansen

1996:33) eller (Hansen 1996:22-35). ”Løse” henvisninger som fx (Parsons), (Marx) eller

(Luhmann passim) accepteres ikke. Man kan forkorte et flerforfatterværk – både i

henvisningen og litteraturlisten – med forkortelsen; ”et al.” fx: (Hansen et al. 1996:33).

Litteraturlisten laves efter følgende principper:

Bøger/monografier: Her kursiveres titlen på bogen, hvorefter anføres trykkested og forlag. Fx:

Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjorth Andersen 2009: Et sociologisk værktøj. Introduktion til

den kvantitative metode. København: Hans Reitzel

38

Artikler i tidsskrifter: Titlen på artiklen sættes i anførselstegn. Tidsskriftets navn kursiveres.

Nummer og årgang skrives i tal adskilt fra tidsskriftets navn med et komma [dvs. uden at

skrive ”Vol.” eller ”Årgang”]. Fx: Bloch, Charlotte 1994: ”Skam, stolthed og sociale bånd”.

Dansk Sociologi, Nr. 4, 1994:56-70.

Artikler i samleværker: Generelt kombinerer man retningslinjerne fra artikler med

retningslinjerne for bøger. Her er det bogen, der kursiveres, mens artiklens titel sættes i

anførselstegn. Fx:

Mortensen, Nils 1990: ”Normer”, i Gundelach, Peter et al. (red.): Sociologi under forandring.

København: Gyldendal.

For nærmere detaljer se

http://dansksociologi.dk/default.asp?hovedmenu=2&undermenu=10


Modulet er organiseret som projektarbejde udført enten i gruppe eller individuelt og med

vejledning. Vejledningsnormeringen afhænger af gruppestørrelse og er inklusive vejlederens

forberedelse og afholdelse af eksamen:

- Individuelle studerende: 15 timer

- Grupper med 2 studerende: 20 timer

- Grupper med 3-4 studerende: 30 timer

- Grupper med 5-6 studerende: 40 timer

Udover tid til vejledning og eksamen forventes den studerende at arbejde med projektarbejde

i 24 timer pr. ECTS; i alt 360 timer. Hertil kommer gruppedannelsesaktiviteter (10 timer),

problemfeltseminar med forberedelse (14 timer) samt eksamensforberedelse (70 timer).




Modulaktiviteter

Der arrangeres en række aktiviteter for at støtte op om projektarbejdet

Plenum vedr. projektemnevalg og gruppedannelse

Der afholdes to plenum om projektemnevalg og gruppedannelse. Koordinatorer og vejledere

på semesteret deltager, så de studerende har mulighed for at diskutere deres projektideer

med vejledere allerede på dette tidlige tidspunkt i arbejdet. Målet er at danne grupper på 5-6

personer (6 personer er maksimum antal). De studerende præsenteres også for ideer til

projektemner i et Idékatalog udviklet af vejledergruppen (på Moodle).

1) Tirsdag den 15. september 2015, Studenterhuset.

Klokken 8.00-12.00: Hold 1

39

Klokken 13.00-17.00: Hold 2

2) Onsdag den 16. september 2015

Klokken 10.00-14.00, seminarrum 43/45, Krogstræde 5

Valg af projektemne og gruppedannelse skal være afsluttet og gruppesedler med information

om projektemne være afleveret til sekretær Lotte Roed Spangenberg senest onsdag den 16.

september kl. 14.00. Gruppesedler udleveres i forbindelse med plenum i Studenterhuset eller

ved henvendelse til studiesekretæren.

Projektvejledning

Vejledere bliver, i det omfang det er muligt, tildelt, så vejlederens faglige interesser og

gruppens emne matcher hinanden. Vejledere vil fortrinsvis være:

Hanne-Louise Jensen Jens Kjærulff Jens Lind Jeppe Fuglsang Larsen Lene Tølbøll Lone Klarup Stine Thidemann Faber Vibeke Poulsen Graven Rolf Lyneborg Lund Lærke Andersen

Vejlederfordelingen kan ses på Moodle fredag den 18. september.

Der henvises til de generelle retningslinjer for samarbejde mellem studerende og vejledere

ved Sociologiuddannelsen i Studiehåndbogen på sociologis hjemmeside:

http://sociologi.samf.aau.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Projektarbejde/Retningsli

njer_forsamarb_mellem_studerende_og_vejleder.pdf.

Mere detaljeret om forventninger til vejledning kan ses nedenfor.

Problemfeltsperiode og -seminar

Perioden fra torsdag d. 17. september - efter projektemnevalg og gruppedannelse er afsluttet -

og frem til fredag d. 2. oktober er ’problemfeltsperiode’. Her forventes det, at grupperne

arbejder intensivt med at udarbejde projektets problemfeltsafsnit som munder ud i en

problemformulering. Alle grupper afleverer et skriftligt ’problemfeltsafsnit’ fredag d. 2.

oktober kl. 12 senest (skal sendes til vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder).

I uge 41 afholdes der projektseminarer. Her skal grupperne hver især fremlægge,

dokumentere og argumentere for sit problemfelt og sin problemformulering, samt diskutere

hvordan projektet skal gennemføres (overvejelser om teorier, metoder og empiri). Hver

40

projektgruppe skal desuden opponere på 1-2 anden projektgruppes arbejde. Seminaret har

desuden deltagelse af egen vejleder samt en opponentvejleder.

På seminaret skal grupperne hver især fremlægge, dokumentere og argumentere for deres

problemfelt og deres problemformulering, samt diskutere hvordan de tænker, at projektet

skal gennemføres (indledende overvejelser om teorier, metoder og empiri). Det vil med andre

ord sige, at det er gruppernes første udkast til projektets indledning, der skal diskuteres på

seminaret.

Gruppen har ca. 5 minutter til at præsentere, supplere og uddybe det fremsendte skriftlige

materiale (jf. nedenfor). Herefter er det opponentgruppens opgave at give en fremadrettet

konstruktiv kritik af gruppens skriftlige og mundtlige præsentation, og gruppen får lejlighed

til at svare. Resten af tiden er afsat til vejledernes kommentarer. Alle studerende er ansvarlige

for at læse alt skriftligt materiale, forberede opponentindlæg og for at deltage aktivt i

seminaret.

Før projektseminaret forventes grupperne at fremsende max 10 sider med ’første udkast til

indledning’ til projektet + indholdsfortegnelse og litteraturliste (den litteratur, I foreløbig har

fundet/bruger). Indledningen bør indeholde følgende:

· Opbygning af problemfelt: indkredsning og diskussion af problemstilling og

udarbejdelse af (arbejds-)problemformulering, herunder dokumentation,

argumentation og afgrænsning.

· Eksisterende forskning på området. Hvad viser denne? Hvordan bygger jeres projekt

videre på denne?

· Hvad er den sociologiske relevans af problemstillingen? Med andre ord: hvorfor er

dette vigtigt for jeres fag?

De tre punkter skal ikke besvares slavisk/ét af gangen men de er alle ting, som skal indgå i

jeres udarbejdelse af problemfelt eller ”tragt”!

Ift. at vurdere om jeres problemformulering er ’forskningsbar’ (om I kan nå frem til en

konklusion) bør en (færdig) indledning også indeholde en operationalisering af

problemformuleringen (overvejelser over hvordan projektets undersøgelse skal

tilrettelægges). Derfor vil det i det skriftlige materiale også være godt at skrive lidt om jeres

overvejelser om følgende (NB: Så langt I er kommet!):

· Designovervejelser - hvordan skal undersøgelsen af problemformuleringen foregå?

Med andre ord: hvordan vil I oversætte problemformuleringen til en konkret

fremgangsmåde i projektarbejde?

· Hvilke teorier og begreber har I tænkt på at anvende i projektet? Overvejelser om

operationalisering; dvs. hvordan disse teorier og begreber bringes i anvendelse i

projektet.

41

· Hvilken empiri (datamateriale) skal projektets analyser baseres på? Eksisterende?

Egen? Type (fx kvantitativ/kvalitativ)? Hvilken?

· Metodeovervejelser – med hvilke metoder har I tænkt jer at undersøge

problemformuleringen? (i brug af eksisterende data eller fremstilling af ege data).

Hvilke problemer og udfordringer er der i det?

Vægten i det fremsendte skriftlige materiale bør lægges på udarbejdelse af problemfelt, dvs.

de tre øverste ’bullets’. Nogle af de sidste punkter (om tilrettelæggelse af projektets

undersøgelse) kan evt. blot skrives i stikord og diskuteres mundtligt på seminaret. Husk at

medsende litteraturliste.

Brug seminaret som en anledning til at få skrevet første udkast til projektets indledning - som

I under alle omstændigheder skal skrive. Seminaret skal gerne kunne give jer sparring, der

hvor I er i jeres projektarbejde på det tidspunkt, hvor I afleverer materiale til seminaret.

Det må meget gerne af det skriftlige materiale fremgå, hvilke problemer, gruppen især står

over for, hvad er I usikre på osv. Det er således klogt at bruge seminaret til at få sat fokus på

det, som I finder særligt vanskeligt. Det giver de øvrige seminardeltagere mulighed for at

overveje dette og forberede sig på dette på forhånd - og bidrage med gode ideer og

konstruktive forslag på seminaret.

Aflevering af materiale: senest fredag d. 2. oktober kl. 12.00. Der afleveres pr. mail til:

· Egen vejleder

· Opponentvejleder

· Supplerende gruppe(r).

Mailadresser på grupper og vejledere findes på Gruppe-/vejlederfordelingen, som kan findes

på Moodle, så snart denne er på plads.

Eksamen, modul 4

Modulet ’Projekt i grundlæggende sociologi’ evalueres gennem en mundtlig eksamen ved

semesterets afslutning. Eksamen foregår som gruppeeksamen. Det vil sige, at alle projekter,

der er udarbejdet i grupper, vil blive eksamineret ved, at alle gruppemedlemmer er inde til

eksamen samtidig, men med individuel karakterfastsættelse. Prøven tager udgangspunkt i

projektrapporten og en mundtlig fremlæggelse efterfulgt af fælles diskussion med inddragelse

af pensum fra semesterets tre kurser. Prøven bedømmes individuelt efter 7-trins

karakterskalaen med ekstern censur. For nærmere information og regler om gruppeeksamen

se retningslinjer fra Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde og fra sociologistudiet på

hjemmesiden (http://sociologi.samf.aau.dk/index.php?id=9046)

Projektgruppeeksamener på 1. semester vil blive afholdt i uge 3 og 4, 2016. Eksamensplan vil

blive lagt på Moodle i begyndelsen af januar 2016.

Medbring AAU-card til eksamen.

42

Projektomfang og -aflevering

Projekterne SKAL afleveres til trykning på UniPrint senest tirsdag den 15. december

2015 kl. 11.00

Sekretariatet skal have 3 eksemplarer af projektet – 2 trykte eksemplarer og 1 kvittering for

at projektet er uploadet i Det Digitale Projektbibliotek – se nedenfor. Kvitteringen gælder for 3.

eksemplar, der opbevares elektronisk

Projekterne SKAL afhentes på UniPrint torsdag den 17. december 2015 mellem kl.

08.00-09.30 eller iflg. aftale med UniPrint

Projekterne skal afleveres hos studiesekretær, Lotte R. Spangenberg, Kroghstræde 5, lokale 3,

senest torsdag den 17. december 2015 kl. 10.00.

Aflevering senere end kl. 10.00 er ikke muligt. Hvis man ikke afleverer eller dumper, bliver

man automatisk tilmeldt reeksamen. Det vil i så fald betyde, at man har brugt ét af i alt tre ek-

samensforsøg. Skyldes fravær sygdom, skal man indsende en lægeerklæring til studiesekretæ-

ren. Så bliver man registeret som syg, og har ikke brugt et eksamensforsøg

På 1. semester gælder følgende regler for projekternes omfang:

- 1 studerende: max. 20.000 ord




- 5-6 studerende: max. 42.000 ord

Fastansatte antal ord er eksklusive litteraturliste og bilag men inklusive alt andet, herunder

indholdsfortegnelse, noter, tabeller, læringsrefleksion mv.

Derudover må der max. vedlægges 10 siders bilag/appendiks, der placeres sidst i projektet.

Alt øvrigt bilagsmateriale skal vedlægges på en CD-rom eller USB (skal fastgøres i projektet)

Ved overskridelse af projektrapportens max-grænse vil projektet blive afvist, og der vil være

brugt et eksamensforsøg. Man er automatisk tilmeldt re-eksamen.

Forsiden til projektet SKAL indeholde

Gruppenr. og navn(e)

Semester og årstal

Vejlederens navn

Projekttitel

Antal ord.

43

Det Digitale Projektbibliotek

Alle projekter i studieforløbet skal uploades på Det DigitaleProjektbibliotek

www.projekter.aau.dk

Se vejledningen på Moodle – under studiesekretariatet – 1. semester.

Kvittering for upload i Det Digitale Projektbibliotek skal afleveres sammen med projektet s til

Lotte Roed Spangenberg – [email protected] senest torsdag den 17. december

2015 kl. 10.00

Bilag til projektet

Alle bilag uploades som separat fil

Projekterne vil først blive synliggjort på Projektbibliotekets hjemmeside, når eksamen er

bestået.

http://www.projekter.aau.dk/

mailto:[email protected]

44

Semesterets andre aktiviteter

Introduktion

Introduktion til semestret indeholder dels en velkomst, dels en faglig intro, som varetages af

semesterets koordinatorer.

Velkomsten finder sted tirsdag den 1. september kl. 14.30 i Auditorium B

Den faglige intro finder sted onsdag den 2. september kl. 12.30-14.15 i Auditorium B

Rusperiode, rusinstruktører og rustur

For at sikre at man som ny studerende på sociologistudiet får en god start, både fagligt og

socialt, er der ansat tre rusinstruktører, som fungerer som tovholdere på en række aktiviteter:

Pernille Findal Murmann Sørensen ([email protected]), Anne-Sofie Madsen

([email protected]) og Mikkel Højgaard Brøndsted ([email protected]).

Foruden disse er der tilknyttet en række frivillige tutorer. Disse er, ligesom rusinstruktørerne,

sociologistuderende på senere semestre.

Der er arrangeret rustur til Sæby fra fredag den 11. september til lørdag den 12. september

2015. Tilmelding foregår ved overførsel af kr. 260,- til konto nr. 9280-4585475497. Beløbet

dækker forplejning. Husk at notere navn ved betalingen! Betalingen skal være os i hænde

senest den 3. september 2015.

Information om studiestartsdagen og øvrige planlagte aktiviteter i rusperioden findes på

Moodle og på studies hjemmeside fra sidst i august.

Litteratursøgningsvejledning

På 1. semester udbydes vejledning i litteratursøgning. Aalborg Universitetsbibliotek (AUB)

har mange, både elektroniske og andre, ressourcer, som er helt uundværlige i projektarbejdet

og studiet i det hele taget. Vejledningen gives af AUBs medarbejdere og er målrettet

projektgruppernes emner. Vejledningen finder sted i uge 39-40 på AUB, Langagervej, og

understøtter således gruppernes arbejde med udarbejdelse af problemfelt og

problemformulering til projektet. Nærmere information om tid og tilmelding følger.

Semesterets plenum

Der afholdes i alt tre plenum undervejs i semesteret. Plenum er de studerendes mulighed for

at evaluere og gøre status på semesteret sammen med koordinatorerne og sidstnævntes

mulighed for at få et indblik i de studerendes faglige og sociale trivsel.

Plenum vedr. kurser, projektarbejde mm.

Tirsdag den 20. oktober 2015 kl. 9.00-10.00 i Auditorium C, Bertil Ohlins Vej

45

Plenum vedr. metodeeksamen og spørgetime

Mandag den 9. november 2015 kl. 12.30-14.15, Auditorium B, Bertil Ohlins Vej

Plenum vedr. teorieksamen og spørgetime

Torsdag den 17. december 2015 kl. 10.15-12.00, Auditorium B, Bertil Ohlins Vej

Introduktion til Studentersamfundet, Studenterpræsterne og Studenterhuset

Dig og din studiestart – kom godt gennem studiet!

Mandag, den 7. september, kl. 16.30-17.15, Auditorium B.

Aalborg Universitet lægger stor vægt på at skabe et godt fysisk, psykisk og socialt studiemiljø,

så alle studerende på Aalborg Universitet får en studiestart og en studietid med et godt stu-

diemiljø. Det starter med, at der bliver taget godt imod de nye studerende.

Der er tradition for, at Studentersamfundet, Studenterhuset og Studenterpræsterne er vigtige

samarbejdspartnere, når det gælder arbejdet for det gode studiemiljø. Nye studerende kan

møde de tre organisationer ved et introduktionsarrangement, hvor de nye studerende infor-

meres om de mange muligheder, de tre organisationer stiller til rådighed, når det gælder soci-

ale, faglige, kulturelle, studenterpolitiske eller vejlednings- og samtalemæssige tilbud – tilbud,

der alle har til formål at give de studerende et bedre studieliv.

SoFiA og generalforsamling

SoFiA (Sociologisk Forening i Aalborg) er en forening for alle sociologi-studerende ved

Aalborg Universitet. Her planlægges og forestås sociale og faglige arrangementer på tværs af

semestrene. SoFiA har en Facebook-gruppe; søg på SoFiA.

SoFiA inviterer alle studerende til generalforsamling tirsdag den 8. september 2015, kl. 16.30.

i HyggeSoc-en, Kroghstræde 5. På mødet vil den kommende bestyrelse blive valgt. Samtidig er

der mulighed for at få mere at vide om, hvad SoFiA står for, og hvad det indbefatter at være

aktiv i denne forening.

46

Praktiske informationer og nyttig viden

Undervisningslokaler og grupperum

Forelæsninger foregår i Auditorium B, Bertil Ohlins Vej 15.

Øvelser foregår i seminarrum 43/45, Kroghstræde 5. Til øvelser og projektarbejde skal

gruppen selv booke grupperum.

Grupperum bookes via elektronisk bookingsystem. Adgang hertil fås ved aflevering af

ansøgningsskema til studiesekretæren. Ansøgningsskema findes på Moodle i rummet for

Studiesekretariatet - Bachelor.

Der kan først søges om bookingadgang til grupperum i forbindelse med projektemnevalg og

gruppedannelse. Hver gruppe har én fælles bookingadgang. Bookning af grupperum kan ske,

når vejlederfordelingen er offentliggjort.

Vejledning til booking af gruppearbejdspladser findes på Moodle, ligeledes i rummet for

Studiesekretariatet - Bachelor. Se også hjemmesiden

http://sociologi.samf.aau.dk/index.php?id=9067

Litteratur og bogpakke

Følgende grundbøger anvendes på semesteret:

- Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. København:


- Knudsen, Lisbeth B. (2012). Introduktion til demografisk metode. 2. udgave. Syddansk


Syddansk Universitetsforlag.

- Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi – en grundbog til et fag

- McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic – Core Concepts in Sociology

- Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund. København: Hans Reitzels

Forlag.

Desuden trykkes en del af pensum i et kompendium.

Bøgerne kan med fordel købes som en samlet bogpakke ved universitetets boghandel

FACTUM BOOKS, Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Ø fra cirka en uge inden semesterstart.

Moodle - Studiets intranet

Moodle er systemet, hvor blandt andet informationer og opgaver i relation til kurserne og de

enkelte semestre, samt informationerne fra sekretærerne og underviserne m.m. er

tilgængelige. Studerende på 1. semester bliver automatisk tilmeldt de kurser i Moodle, som er

relevante. For hvert kursus findes beskrivelsen af kursusgangenes mål, indhold og pensum.

47

Moodle findes via følgende link: https://www.moodle.aau.dk/ eller via studiets hjemmeside.

For at bruge Moodle skal man logge ind. Dette foregår med AAU-brugernavn og tilhørende

kode. Er der problemer med at logge ind, kontakt [email protected] Generel introduktion til

Moodle findes på www.its.aau.dk/itstart (se også nedenfor under IT-support information om

hjælp til Moodle og IT i spørgehjørner).

Kalenderfunktion i Moodle

Der er en kalenderfunktion i Moodle. Her er det muligt at se en samlet plan med datoer,

tidspunkter, undervisere og lokaler for de kurser, man er tilmeldt. Kalenderen findes i øverste

bjælke ved ’Mit hjem’ og øverst på siden for hvert kursus. Kalenderen bliver løbende

opdateret med eventuelle ændringer i semesterets aktiviteter.

IT-support

IT-support kan kontaktes på telefonnummer 9940 2020, via mail ([email protected]) eller

ved personlig henvendelse ved ITs service desks (adresser kan findes her:

http://www.its.aau.dk/support/).

Generel introduktion til IT (og Moodle) på AAU vil du kunne finde på www.its.aau.dk/itstart

og på undersiden om Studiekort og IT-systemer på www.studiestart.aau.dk For at få de bedst

mulige forudsætninger for en god IT-start opfordres du til at have set videoerne på

www.its.aau.dk/itstart inden studiestart. Videoerne vil blive suppleret med centrale spørge-

hjørner, hvor du kan komme og få hjælp, hvis video-introduktionerne ikke er nok. Disse spør-

gehjørner vil blive annonceret på samme hjemmeside.

Digital Eksamen – AAUs eksamenssystem

I forbindelse med semesterets eksamen og projektaflevering anvendes AAUs platform Digital

Eksamen; www.de.aau.dk.

Platformen Digital Eksamen indeholder information om den givne prøve samt oplysning om

afleveringsfrist. Platformen giver endvidere mulighed for at redigere og slette eksamensbe-

svarelsen og projekt indenfor opgavens tidsfrist. Efter afleveringsfristen kan eksamensbesva-

relsen og projekt downloades. På platformen findes endvidere FAQs samt vejledninger, hvor

funktionerne præsenteres.

Der vil komme nærmere information, vejledning og introduktion til systemet mm. i løbet af

efteråret 2015

I tilfælde af spørgsmål om Digital Eksamen er du velkommen til at kontakte din

studiesekretær eller Jesper Bjørn Gorm Poulsen på 9940 7383 / [email protected]


http://www.its.aau.dk/itstart

http://www.de.aau.dk/


48

Tilmelding til undervisning og eksamen

På 1. studieår er man automatisk tilmeldt undervisning og tilhørende eksamener første gang,

disse udbydes. Som førsteårsstuderende skal man deltage i prøverne første gang, de udbydes.

Det vil sige, at det ikke er muligt at framelde sig eksamen.

Hvis man udebliver fra eller dumper til en eksamen, bliver man automatisk tilmeldt

reeksamen, som også tilbydes i indeværende semester (januar/februar 2016). Det er heller

ikke muligt at framelde sig denne reeksamen. Sygdom skal dokumenteres ved indsendelse af

lægeerklæring til studiesekretæren. En beskrivelse af alle regler vedrørende eksamen kan ses

på hjemmesiden http://sociologi.samf.aau.dk/index.php?id=9032.

Semesterevalueringer

Som en del af sociologiuddannelsens kvalitetssikring gennemføres der løbende evalueringer

af alle kursusudbuddene på uddannelsen. Det sker ved hjælp af skriftlige evalueringsskemaer,

som udsendes elektronisk til studerende.

Det er vigtigt, at skemaerne besvares, da uddannelsen bruger disse evalueringer til at sikre og

løbende forbedre kvaliteten af kursusudbuddet og dermed af uddannelsen som helhed. I den

forbindelse er studerendes erfaringer og vurderinger et væsentligt redskab.

Documents

Semesterbeskrivelse Sociologiuddannelsens 1. semester · Eksamen, modul 2+3 1 6 6 (S) Eksamen, modul 1 1 27 27 (S) Læsning, forberedelse til forelæsning 39 6 234 (S) Eksamensforberedelse,