Sirid Kaatmann_Fårs evne til termorregulering_PBA2014

Professionsbachelor, Husdyr Fårs evne til termoregulering Sirid Marie Kaatmann

1

Fårs evne til termoregulering

-og målparametre til forsøg med fårs termoregulering.

Sirid Marie Kaatmann

Afleveringsdato: 18/12 2015

Fårenes evne til termoregulering -og målparametre til forsøg med termoregulering

i får

Antal anslag, med mellemrum: 104.320

Bachelorprojekt

Erhvervsakademi Aarhus, Vejlby

Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed,

Husdyr, 2014

Vejleder Janne M. Poulsen

Agrotech v/ Eva Søndergaard


2

Resumé

Økologiske fåreavlere er underlagt skyggekrav i Danmark, men der ligger ingen viden eller anbefalinger om

fårs evne til termoregulering og brug af skygge i dansk klima. Derfor samles, i herværende opgave, parametre

til forsøg, der skal vise, om fårene har behov for skygge i dansk klima. Empiri er indsamlet fra udenlandske

kilder typisk fra væsentligt varmere lande såsom Australien. Der er anvendt interview med forskere og

rådgivere fra landene Island, Norge, Sverige, Holland og Skotland. Desuden er der sendt spørgeskema til de

økologiske fåreavlere i Danmark.

Der findes flere gode parametre til vurdering af fårs evne til termoregulering og skyggebehov, herunder bl.a.

respirationsfrekvens, rektaltemperatur og puls. De danske økologiske fåreavlere er opmærksomme på kravet

om at sørge for skygge til fårene. Økologiske får går oftest på agerjord, hvor der typisk ikke er naturlig læ.

Her skal der gives skygge til fårene. De fleste fåreavlere giver skygge med et læskur, der skærmer for UV-

stråling, men som kan hæmme nedkølingsprocesserne. Det anbefales ikke at håndtere får i høj varme. De

anbefales at sørge for skygge der bryder UV-stråling men som ikke hæmmer nedkølingsprocesserne.


3

Summery

Organic sheep farmers is subject to shade requirements in Denmark, but there is no knowledge or

recommendations on sheep ability of thermoregulation and use of shade under Danish climate. Therefore

assembled parameters to attempt to determine whether the sheep have needs for shade in the Danish

climate. Empirical data collected from foreign sources typically from significantly warmer countries like Brazil

and Australia. I have used interviews with researchers and consultants from the countries: Iceland, Norway,

Sweden, the Netherlands and Scotland. Moreover I have sent a survey to the organic sheep farmers.

There are several good parameters for assessing sheep ability of thermoregulation and shade needs,

including respiratory rate, rectal temperature and heart rate. The Danish organic sheep farmers are aware of

the requirement for providing shade for sheep. The organic sheep usually goes on arable land where there is

typically no natural shelter, it’s here that the farmers should provide shade for sheep. Most farmers provide

shade, with a shelter that shields against UV radiation, but can inhibit cooling processes. It is not

recommended to handle sheep in high heat. It´s recommended providing shade that breaks UV radiation but

has good ventilation.


4

Forord

I den afsluttende opgave på studiet professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed, vil jeg undersøge fårs evne

til termoregulering i forhold til økologilovgivningen, og de udfordringer fåreavlerne kan støde på ved evt.

omlægning til økologi, herunder skyggeforhold til fårene. Opgaven vil komme med anbefalinger omkring

skygge forhold til får. Opgaven er stillet i forbindelse med min 3. semester praktik ved Agrotech. I praktikken

har jeg arbejdet med foreningen Smag på landskabet, der bl.a. har økologi som kriterie for at afsætte gennem

deres varemærke ”Det´Naturkød”. I opgaven anvendes spørgeskema, interview samt indsamling af

udenlandsk empiri.

Vejleder fra Erhvervsakademi Aarhus er Janne Møller Poulsen

Vejleder fra Agrotech er Eva Søndergaard

Tak til

De adspurgte økologiske fåreavlere

og

Island: Fårekonsulent Anna Margrét Jónsdóttir

Skotland: Sheep Specialist Dr. John Vipond

Holland: Directeur for NSFO Reinard Everts

Norge: Forsker PhD Grete H.M. Jørgensen

Sverige: Rådgiver Annelie Carlsson

d.18.12.2015

Sirid Marie Kaatmann


5

Indholdsfortegnelse

Indhold

Fårs evne til termoregulering...................................................................................................................................... 1

Resumé....................................................................................................................................................................... 2

Summery .................................................................................................................................................................... 3

Forord......................................................................................................................................................................... 4

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................................................... 5

Indhold ....................................................................................................................................................................... 5

Indledning og problemformulering ............................................................................................................................. 7

Læsevejledning ................................................................................................................................................... 8

Metodologi ................................................................................................................................................................. 9

Paradigmevalg og metode .......................................................................................................................................... 9

Metode: ............................................................................................................................................................. 9

Spørgeskemaet ................................................................................................................................................... 9

Interviewene .....................................................................................................................................................11

Kildekritik ..........................................................................................................................................................11

For-forsøget ...........................................................................................................................................................12

For-forsøgets opsætning ....................................................................................................................................12

Resultater fra for-forsøget kort ..........................................................................................................................13

Fårs evne til termoregulering.....................................................................................................................................14

Den termoneutrale zone .........................................................................................................................................14

Fårets øvre varmegrænse ..................................................................................................................................15

Risikogruppe: .....................................................................................................................................................15

Varmeafgivelse og -optagelse, regulering af varme ................................................................................................15

Anvendelse af infrarød som parametre ..............................................................................................................17

Varmeoptag og varmetab ..................................................................................................................................17

Thyroid Hormonerne (TSH) ................................................................................................................................19

Mineralernes indvirkning på thyroidhormonerne ...............................................................................................19

Foderoptag og tilvækst i forhold til temperaturen ..............................................................................................20

Fårs klimatilpasning ...................................................................................................................................................21

Velfærd i forhold til klimatilpasning ........................................................................................................................21

Skygge – ............................................................................................................................................................22


6

Etologi: ..............................................................................................................................................................24

Græsningsrytme .....................................................................................................................................................24

Racevariation .....................................................................................................................................................25

Uldens effekt i forhold til termoregulering ..............................................................................................................26

Skind- og uldfarve og uldkvalitet ........................................................................................................................27

Varmebelastningsindeks ........................................................................................................................................28

THI værdierne for august ...................................................................................................................................29

Økologisk fårehold og kontrol af skygge ....................................................................................................................31

Skygge til økologiske får .....................................................................................................................................32

Skygge vs hektartilskud ..........................................................................................................................................33

Håndtering af ”skygge” i andre nordiske lande .......................................................................................................33

Anbefalinger om skygge til får ............................................................................................................................35

Diskussion .................................................................................................................................................................36

Forsøgs design og parametre .................................................................................................................................36

Parametre til skyggeforsøg ....................................................................................................................................36

Rektaltemperatur: .............................................................................................................................................36

Respiration: .......................................................................................................................................................36

Adfærd: .............................................................................................................................................................37

Andre parametre: ..............................................................................................................................................37

Økologiske fårebesætninger og skyggekravet .........................................................................................................37

I økologivejledningen står: .................................................................................................................................37

Interviews ..........................................................................................................................................................38

Konklusion .................................................................................................................................................................40

Kildeliste ....................................................................................................................................................................42

Referencer .................................................................................................................................................................42

Figurliste: ...............................................................................................................................................................44

Bilag: .....................................................................................................................................................................45


7

Indledning og problemformulering

I forbindelse med min praktik ved Agrotech har jeg arbejdet med foreningen Smag på Landskabet (SPL)1, der

har et varemærke for økologiske naturplejere: ”Det Naturkød”. Der er forskellige udfordringer for fåreavlerne

i den økologiske drift bl.a. kravet om skygge til økologiske får. I tekstboksen herunder, er vejledningen til

økologerne. Vejledningen vurderer jeg er bred i forhold til valg af ”skyggemateriale”, dog skal fårene have

skygge altid, mens de er på græs, også om efteråret, som jeg læser økologivejledningen. Afhængig af hvilke

arealer fårene går på, vil der fx på agerjord typisk ikke være træer på marken, i hvert fald hvis der skal søges

støtte på arealet, da der ikke må være over 100m2 træer på arealet (Naturerhverv, 2014). Jævnfør

økologvejledningen skal de økologiske fåreavlere sørge for skygge til deres får. Det rejser nogle spørgsmål

om, hvordan fåreavlerene håndterer dette krav til skygge, og hvordan holdningen til skyggekravet er.

Desuden vurderer jeg, at der kan være et spændingsfelt mellem de økologiske fåreavlere og kontrollen af

skyggekravet. Det har ledt mig til mig til arbejdshypotesen og arbejdsspørgsmålet: Økologiske fåreavlere føler

det er besværligt og uden betydning at får skal have mulighed for skygge, og bliver økologiske fåreavlere

overhovedet kontrolleret på området.

Der er en praksisudfordring for de økologiske fåreavlere i at håndtere skygge, det ledte mig til at lave et

forsøg, der skulle vise om får i dansk klima overhovedet bruger skygge, men jeg fandt at der mangler viden

på dette område i forhold til nordisk klima, derfor måtte jeg gå et skridt længere tilbage og finde ud af

grundelementerne i fårs evne til termoregulering, skyggebehov og parametre til udarbejdelse af et forsøg,

der viser om får har behov for skygge i nordisk klima. Det ledte mig til arbejdshypotesen: Får kan håndtere

høje temperatur og har ikke behov for skygge i dansk klima.

Jeg har ikke fundet danske anbefalinger om skygge til får i Danmark. Jeg har søgt empiri i udenlandske kilder,

men jeg fandt intet om får og termoregulering i varmt vejr i nordisk klima, derfor har jeg interviewet rådgivere

og forskere fra landene: Island, Norge, Sverige, Holland og Skotland, for at finde svar på arbejdshypotesen:

Der er ikke lovgivet om krav til skygge i andre nordiske lande og der ligger ingen anbefalinger.

Skyggekravet er således en praksisudfordring for de økologiske fåreavlere, lavet uden anbefalinger og viden

om fårs evne til at termoregulere i nordisk sommer klima.

1 Foreningen smag på landskabet der arbejder for at fremme naturpleje.

Skygge jf. Økologivejledningen:

Du skal sørge for, at får, geder og hjorte har mulighed for læ og skygge, når de er ude på græsarealer. Det kan være

under træer, levende hegn eller i en hytte eller et skur. Dyr, der læmmer/kælver ude på græsarealer, skal ligeledes have

mulighed for at søge læ og skygge.


8

Det leder mig til problemformuleringen:

Hvordan håndterer de økologiske fåreavlere skyggekravet og kontrollen af skygge? Hvordan er fårs evne til

at termoregulere, og hvilke målparametre kan anvendes til forsøg om termoregulering og skygge behov i

varmt vejr? Og er der anbefalinger om skygge til får i andre nordiske lande?

Læsevejledning Opgaven skal munde ud i målparametre, der kan anvendes til at lave forsøg, der viser om får har behov for

skygge i Danmark. Der vil undervejs i opgaven blive analyseret og diskuteret i forhold til opbygning af et

forsøg, der belyser får evne til termoregulering og andre relevante forhold, og opgavens hensigt er at kunne

skabe et forsøgsdesign. Jeg har lavet et for-forsøg, som jeg beskriver i afsnittet ”Forsøget”.

Opdeling af opgaven:

fårs evne til termoregulering

hvordan ser håndteringen af skyggekravet ud nu i de økologiske besætninger

anbefalinger fra udenlandske kilder

Jeg vil komme ind på fårets fysiologi omkring varmepåvirkning og varmetab, men afgrænser mig i opgaven

fra kuldepåvirkning og indre varmeproduktion samt energiberegninger. Dermed fokuserer jeg på

udefrakommende varmepåvirkning og regulering af denne varmebelastning.


9

Metodologi

Herunder vil jeg beskrive min anvendte forskningsstrategi, undersøgelsesmetode og paradigmevalg.

Paradigmevalg og metode

Jeg har primært valgt at arbejde deduktivt, idet jeg har en baggrundsviden om emnet, og tager udgangspunkt

i arbejdshypoteser, arbejdsspørgsmål og en problemformulering. Disse skaber retning for undersøgelsen. Jeg

vil qua min indsamlede empiri forsøge at verificere- eller falsificere hypoteserne samt kaste lys over

arbejdsspørgsmålene og på denne baggrund give svar på problemformuleringen.

Min videnskabsteoretiske optik er primært post-positivisme, hvor der er en erkendelse af, at forskeren

analyserer ud fra et verdensbillede, der er påvirket af bl.a. viden, værdier og baggrund. Viden kommer fra

indsamling af data og fakta, og et forsøg skal teste teorier (verifikation af arbejdshypoteser) (A. B. Holm,

2011).

Postpositivismen antager en ontologi, hvor verden betragtes som værende objektiv og sand. Dette betyder

for denne opgave, at jeg forstår fårs termoregulering som noget objektivt. På samme tid, anerkender jeg, at

når jeg søger eksisterende empiri, eller spørger/ interviewer fåreavlere, rådgiver og forskere, gør jeg dette

med en med en forforståelse, som kan være med til at præge forskningen. Opgavens epistemologiske ståsted

er derfor til en vis grad relativistisk. Andre forskere med en anden forforståelse, havde måske fortolket

opgavens resultater på en anden måde (A. B. Holm, 2011).

Metode:

Spørgeskemaerne skal vise hvordan de økologiske fåreavlere administrere skyggekravet

Interviewene til at vise et billede af hvordan skygge anbefales og håndteres i andre nordiske lande

Teori og udenlandsk empiri og skal analysere fårs evne til termoregulering, skyggebehov samt faktorer

der påvirker termoreguleringen

Udarbejdelse og afprøvning af for-forsøg (pilot-forsøg)

Spørgeskemaet

Jeg har udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få viden om de økologiske fåreavleres

håndtering af skyggekravet.

Jeg har valgt kun at spørge økologiske fåreavlere, da de er under økologivejledningen (se indledende tekst),

i hvilken det er præciseret, at der skal være skygge til får. Desuden er det kun økologiske fåreavlere, der kan

komme med i varemærket ”Det Naturkød”. Spørgeskemaet er i indhold og udformning påvirket af, at jeg har

en vis baggrundviden, der kan indvirke både positivt og negativt (A. B. Holm, 2011). Jeg vurderer, det er

positivt at have en baggrundsviden om praksis og dermed kan stille relevante spørgsmål, men det kan også

indvirke negativt, at man kan tage noget for givet og dermed har risiko for at fx overse muligheder.

Spørgeskemaet kan ses som en kvantitativ metode til indsamling af empiri og få et bredt repræsentativt

billede (alt efter stikprøvestørrelsen), hvor interviewet kan ses som en kvalitativ metode. Den kvalitative


10

metode ses typisk som åben og meningsbaseret, her får man ikke en bred verdensopfattelse, men man kan

få en masse detaljer og nuancer med. Hvor kvantitativ metode er mere standardiseret og kan måles. Den

anvendes typisk til af/bekræftelse af hypotese (M. Knudsen, 2009).

Spørgeskemaet er gennemgået af en fåreavler inden udsendelse, og er vurderet ud fra, at økologiske

fåreavlere skal kunne besvare det. Der er brugt begreber som fåreavlere sandsynligvis kender. Et begreb kan

have en vis betydningsvidde, derfor er det relevant at tale med andre om deres forståelse af spørgsmålene,

før man sender spørgeskemaet ud. Jeg har forsøgt at lave spørgeskemaet meget kort og præcist så svarraten

højnes, og der vil være en mindre risiko for fejltolkninger.

Blandt danske økologiske fåreholdere er der ikke nødvendigvis et fælles paradigme (A. B. Holm, 2011). Hver

svarer ud fra sit verdensbillede, og derfor skal spørgsmålene være så neutrale og ligetil som muligt. Jeg har

tilføjet eksempler i spørgeskemaet så tolkning af spørgsmålene minimeres, og chancen for at svarene

strømlignes dermed øges.

Jeg har valgt, at respondenterne skal besvare alle spørgsmål. Det ikke er muligt for respondenterne at hoppe

over spørgsmål, da det giver et skævt billede, og det er lettere at sammenligne svarene, hvis der er samme

svarrate. Til gengæld er det muligt ved enkelte spørgsmål at svare ”ikke relevant”, idet spørgeskemaet, p.g.a.

økonomiske overvejelser, er udformet sådan, at der ikke er en ”spring videre funktion”2.

Ulempen ved spørgeskema er, at man ikke kan få uddybet svarene, samt rette mistolkninger af spørgsmålene

(N.-H. M. Hansen, B. Marckmann, E. Nørregård-Nielsen, 2008). Derfor har jeg har givet respondenterne

mulighed for at kommentere på nogle af spørgsmålene, hvilket giver mulighed for uddybelse af deres svar.

Spørgeskemaet er lavet elektronisk gennem et spørgeskemaprogram og sendt til 110 økologiske fåreavlere

via mail, der var ikke oplyst mail, på den liste jeg har fået fra Naturerhvervstyrelsen, så e-mail adresserne har

jeg fundet, hvilket var noget tidskrævende. Optimalt have man kunne jeg have fundet deres telefon nr. og

bedte dem om at sende deres mail, eller sende det pr. post dog noget omstændigt. Jeg har søgt aktindsigt jf.

offentlighedsloven § 11 ved Naturerhvervstyrelsen, der står for kontrollen at økologiske fåreavlere. De

økologiske fåreavlere er kendt af Naturerhvervstyrelsen, og derfor må listen være komplet over alle danske

økologiske fåreavlere listen er dog fra 2014 så eventuelle nye økologer fra 2015, er ikke med. Der er 346

økologiske fåreavlere på listen, jeg har fået svar fra 50 fåreavlere.

Jeg har målrettet mit spørgeskema til danske økologiske fåreavler. Ved at sende svarene ud til den rette

målgruppe er svarene mere repræsentative (N.-H. M. Hansen, B. Marckmann, E. Nørregård-Nielsen, 2008).

Spørgeskemaet starter med baggrundsspørgsmål til kategorisering af fåreavleren efter erfaring og

dyreholdets størrelse. Herefter spørger jeg ind til de arealer fårene går på og skyggeforholdene på de arealer.

Jeg spørger om fåreavleren sætter skygge op, og hvordan skygge-giveren er udformet. Desuden spørger jeg

til kontrollen af skyggekravet, og hvordan fåreavleren forholder sig til kontrollen samt skyggekravet.

Stikprøveproblematik

Stikprøvestørrelsen for en undersøgelse er et spørgsmål om, hvor stor usikkerhed man kan acceptere.

Repræsentativitet angår ikke kun størrelsen på stikprøven men metoden for

indsamling af data, for at minimere systematiske fejl. Det kræver dog

en tilfældig udvælgelse.

2 Ikke det samme som at hoppe over spørgsmål, men hvis man har fx har svaret ja, så man ikke bliver sendt gennem en masse nej udbydende spørgsmål, men kan springe videre i spørgeskemaet.

Figur 1 formel til stikprøve


11

Når stikprøven bliver fire gange større halveres usikkerheden. Det vises matematisk u/p. Ved en tilfældig

stikprøve kan der beregnes konfidensinterval, der angiver et interval for stikprøvens gennemsnit, der med

en vis sikkerhed indeholder populationens gennemsnit. Jeg har sendt til 100 fåreavler og 50 fåreavlere har

besvaret.

Et eksempel på dette (tal fra spørgeskema): I en stikprøve på 50 fåreholdere, hvor der er en andel på 42,00%,

der har svaret på ”Hvor længe har du haft økologiske får” – ”over 10 år”, med en

usikkerhed på 10,8 har det et konfidensinterval på ±10,87. Det vil sige

at den sande værdi ligger mellem 31,13-52,87%. Se fig. 1 og 2 for model

til beregning af stikprøve med kendt population og beregning af

konfidensinterval på 95% niveau (L. Andersson, 2013).

Interviewene Jeg vil målrette interview til forskere og rådgivere i andre lande med klimaforhold, der minder om de danske,

for at høre, hvordan lovgivningen er i disse lande: Island, Norge og Sverige, Holland og Skotland/ England, og

for at finde svar på om skygge til får er et tema i disse lande. Da jeg ikke har fundet forsøg med skygge i

nordiske lande, vil jeg undersøge om der er anbefalinger om skygge, og om der ligger viden i de andre

nordiske lande samt Holland og Skotland. Alle rådgivere og forskere er interviewet over mail. Det kvalitative

interview kendes ved at parterne indgår i en udforskende konversation, i modsætning til spørgeskemaer (C.

Elmholdt). Jeg har med flere af rådgiverne og forskerene skrevet frem og tilbage for uddybelse af svar.

Rådgiverne er udvalgt med øje for deres kendskab til fåreavl i deres land. Nogle af de adspurgte forskere har

venligt henvist til kolleger, med større kendskab til får. Jeg har sendt dem 5 spørgsmål, de alle har svaret på.

Kildekritik Udover spørgeskemaer og interview vil jeg søge i inden- og udenlandsk litteratur samt bruge baggrundsviden

fra faget fysiologi til at belyse fårets evne til termoregulering.

Når man søger i litteraturen efter fårs termoregulering, kommer det oftest frem, at får kan termoregulere i

kulde. De kilder jeg typisk er stødt på omkring varmestress, er forsøg fra væsentligt varmere lande som

Brasilien, Israel, og sydeuropæiske lande. I min litteratursøgning er jeg ikke stødt på forskning omkring

termoregulering i får i den nordlige del af Europa, hvilket lede mig til mit arbejdsspørgsmål – om får i dansk

klima overhovedet bruger skygge? Søger man på: ”sheep” ”thermoraulation” ”scandinavia / Northern”

”Europa”, kommer der kun forsøg i forhold til kulderegulering. Jeg har brugt søgeord som Sheep heat stress,

thermal, thermoregulation, homoethermic mv.

Jeg har anvendt flere kilder fra lande, hvis vejrforhold ikke er sammenlignelige med danske forhold, men de

kan stadig give et billede af, hvordan fårene reagerer, når de udsættes for høj varme. Jeg har primært anvendt

metodeafsnittet i kilderne for at se, hvordan de har opstillet forsøg, og hvilke målparametre de bruger, og i

hvilken forbindelse de bruger parametrene, samt hvordan parametrene vurderes, og om de kan sættes op

mod hinanden.

Jeg har så vidt muligt anvendt primærkilder, men har været nødsaget til at anvende nogle review, som jeg

har vurderet er været anvendelige og med mange gode pointer i forhold til mit emne.

Figur 2 Formel til Konfidensinterval


12

For-forsøget Jeg havde sat mig for at lave et forsøg, der skulle vise om fårene anvender skygge og hvornår. Pga. vejret

nåede jeg ikke at udføre dette til fulde, men har dog observeret fårene over 3 uger. Jeg har gjort mig mange

overvejelser omkring forsøget, der skulle vise om får anvender skygge, hvis tilbudt. I denne opgave vil jeg

analysere parametre til udførsel af sådan et forsøg. Med baggrund i praktikken ved Agrotech, er jeg blevet

mere opmærksom på elementer i forsøgsopsætning, samt nødvendigheden af at læse andres relevante

forsøgsdesign og anvendte parametre til at lave en forsøgsopsætning.

For-forsøget er lavet ud fra en hypotese om, at får ikke anvender skygge, denne hypotese søger jeg at veri-

eller falsificere. Forsøget er lavet ud fra min baggrundsviden om får og forsøgstilrettelæggelse fra studiet,

samt vejledning gennem praktikken. Ud fra min videnskabsteoretiske optik har jeg lavet forsøget, så andre

skal kunne gentage forsøget. Jeg har overvejet i forhold til forsøget, hvilket areal dyrene skulle gå på (flad,

åben, sletmark), arealets størrelse (skal kunne fodre fårene, nemt at observere), antal får (i forhold til

fodermængde, men flest muligt), antal observationer (i forhold til målparametre), krav til skygge-giveren

mm.

For-forsøgets opsætning Forsøgsmarken var en sletmark med ca. 8 cm græslag. Marken var indhegnet med målene 30x60m, så den

var let og overskuelig at observere. Der blev anvendt 12 goldfår i forskellige aldersgrupper. Fårene var

forinden ormebehandlet og huldscoret til at ligge mellem 2,5-3,5. Fårene er en krydsning af racerne

Dorset/Lacaune og Gotlænder/Lacaune/Dorset. Fårene har derfor forskellige uldtyper og pigmentering, men

alle har hvid uld. Fårene er klippet d. 21.06.2015, forsøget fandt sted fra d.15.08.2015-28.08.2015.

Jeg har testet forskellige kameraer til at lave dokumentation i form af film og billeder, men jeg brugte primært

mobilen. Det var ikke muligt at trække strøm til marken, så der kan kun optages film, så længe der er strøm

på kameraet. Det ville være en fordel med fx vildtkamera, der kan filme hele tiden og uden menneskelig

indblanding. Desuden diskuterede jeg med en medarbejder ved Agrotech, om muligheden for at gps-kode

arealet og tracke fårene, så man kunne se, hvor de er og hvor længe. Det ville give gode valide data til

vurdering af favoritsteder, samt om fårene anvender skygge, samt hvor længe og hvornår på døgnet,

metoden er anvendt i et forsøg med kvæg på naturarealer (S. K. Bell, 2015). fordelen ved at kunne tracke

fårene er at det kan gøres uden at skulle manuelt ud og observere fårene og forstyrre fårene. Elektronikken

var dog ikke til rådighed, i den periode forsøget varede.

Fårene havde adgang til en havepavillon. Jeg spekulerede længe over, hvordan skyggemuligheden skulle

udformes. Den skulle give skygge, men uden at fårene havde mulighed for at ligge op af det, som de ville gøre

med et læskur, da får foretrækker at ligge op af noget (G. Færevik, I. L. Andersen og K. E. Bøe, 2005). Det ville

give støj i undersøgelsen, hvis jeg ikke kunne afgøre om fårene ligger i skygge for at få skygge eller for at ligge

op af noget. Derfor valgte jeg en pavillon med tynde ben. Desuden havde jeg sat fåretraileren udenfor hegnet,

så den hjalp til at give mere skygge. Fårene er vandt til traileren, og de har før anvendt den som skur. Fårene

lå dog op af benene på pavillonen, så jeg måtte forstærke den. Det endte dog med efter 3 uger at fårene fik

lagt pavillonen ned, ved at bruge den til at klø- og lægge sig op af.

Jeg har udarbejdet et skema (se bilag 1) til udførsel af vurdering af adfærd til et ethogram for får, der lavet

på baggrund af udenlandske kilder (P. Martin et al. 1993) og vejledning fra Agrotech.


13

Forsøget viser nogle tendenser, som kan brugers i forbindelse med den indsamlede udenlandske empiri.

Resultater fra for-forsøget kort Gennem 3 uger i august måned 2015, observerede jeg at fårene ikke anvendte skygge. De græssede arealet

af, men hvilede udenfor skygge. Desuden observerede jeg at fårene valgte at ligge i traktorkørespor, og der

var kamp om at få ”de gode” liggesteder. Fårene blev observeret i at stå på række, med front mod solen,

mens næste række får stod med hovedet mellem bagbenene på første række får. Får der lå ned, lå langstrakt,

med hovedet fremme og helt nede ved jorden. Jeg har ikke vurderet fårenes respiration eller andre

parametre, som jeg har fundet sidenhen i forbindelse med denne opgave.


14

Fårs evne til termoregulering

Fåret er et homeotermisk dyr. Det kendes ved at have en relativ konstant kropskerne temperatur, der er

uafhængig af den omgivende temperatur. Fåret er, som drøvtygger, fantastisk til at generere varme (J. L.

Monteith, L. E. Mount, 1974). Det er muligt at beregne varmebalancen i et får, altså hvor meget varme/energi

dyret genererer, og hvor meget varme dyret taber gennem formlen M-W=C+E+R (generet varme=tabt

varme). M og W er stofskifteprocesserne og fysisk muskelarbejde, som generer energi/ varme. Varmen tabes

ved miljøpåvirkning som fordampning og varmestrømning (uddybes senere) (Ibid). Når fåret lægger sig i

skygge minimeres stråling med korte bølger. Uv-stråling med korte bølger, er en medvirkende faktor til

energibalancen og energitilførslen i dyret. Gennem Uv-stråling kan stofskifteprocessernes energiproduktion

overstiges og dyret overophedes. Derfor er Uv-stråling den væsentligste faktor til varmestress (Ibid).

Høj varmepåvirkning påvirker fåret fysiologisk, og der kan måles et øget cortisol i plasma og mindre

thyroidhormonaktivitet3 ved langvarig varmestress, der har en negativ effekt på stofskiftet (C. Dwyer, 2008).

Den termoneutrale zone

Den termoneutrale zone er der, hvor

lufttemperaturen kan variere uden at påvirke

dyrets energiforbrug. Når fåret udsættes for

varme eller kulde over den termoneutrale zone

(TNZ) ændrer fåret adfærd og til dels fysiologi ved

at kompensere ved enten at afgive eller holde på

varmen (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974). Der er

tre zoner se fig. 3. Kold, neutral og varm. I den

neutrale zone kan dyret opretholde en stabil

kropstemperatur. I yderkanten af zonerne kold og

varm ligger fårenes Laveste kritiske temperatur

(LCT) og den højeste kritiske temperatur (UCT). Det kan være dødbringende for fåret at befinde sig her. UCT

i de fleste fåreracer vil være omkring 40 grader kropskerne temperatur (Ibid) eller være en stigning på 1 grad

i kropskernetemperaturen (National Research Council, 1981). LCT og UCT varierer bl.a. ud fra dyrets størrelse,

produktion og uldlængde (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974). Lam har en stor overflade i forhold til

kropstørrelsen, og mister derfor hurtigere varmen (J. Vipond, 2014). Man har i forsøg fundet at

lufttemperaturen er korrigeret med luftfugtighed, hvilket kan ses i et varmeindeks se side 23 (N. Silanikove

2000).

3 Hormon fra skjoldbruskirtlen, der hjælper til øget metabolisme

Fårets normal

temperatur er

38,4 -39,5˚

Figur 3 De tre zoner, med effekten af faldende stofskifte


15

Fårets øvre varmegrænse

Ved lufttemperatur, der er højere end fårets evne til

at termoregulere, kan der opstå alvorlige

velfærdsproblemer. Når fåret ikke kan regulere

kropstemperaturen ved fx at puste og svede, har fåret

nået den øvre kritiske temperatur. En anden måde at

definere UCT er, hvis lufttemperaturen overstiger

kroppens kernetemperatur (C. Dwyer, 2008). Når

fårets UCT er nået, vil de homeostatiske mekanismer

respondere med nedkølingsmetoderne (N. Silanikove

2000), se tekstboksen ”Nedkølingsmuligheder”.

Fårenes termoneutrale zone er forskellig fra dyr til dyr

i forhold til deres varmebalance, og derfor kan der ikke

fastsættes en temperatur for fårets TNZ (J. L.

Monteith, L. E. Mount, 1974), men i et forsøg viser den termoneutrale zone sig at være mellem 5-25 grader

(R. Finocchiaro, et. al., 2005).

Desuden skal man have in mente, at fårene er tilpasset deres omgivelser, og kan håndtere kulde og varme.

Udsving i vejrlig giver som udgangspunkt ikke anledning til dårlig velfærd, men fårets manglende muligheder

for handling kan give dårlig velfærd (EFSA, 2014). Det er muligt at beregne de specifikke fårs UCT og LCT med

variabler som fx fårenes overflade, respirationsfrekvens og stofskifterate (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974).

Figur 4 viser fåret og de termiske påvirkninger som gennemgås i denne opgave.

Risikogruppe: Får der er drægtige eller lakterende, har et højere stofskifte og dermed en højere

varmeproduktion, og derfor er dets temperaturyderpunkter lavere. Lammene er indirekte i risikozonen da

fårets tilstand påvirker det lille lam med fx

lavere mælkeydelse (J. L. Monteith, L. E.

Mount, 1974).

Ud over at fåret kan være i en tilstand, det

gør at det er i øget risiko for varmestress,

kan managementforhold øge risikoen

væsentligt. Det kan være elementer som

transport, høj belægningsgrad fx på stald

eller under samling i varmt vejr (DEFRA,

2000).

Varmeafgivelse og -optagelse,

regulering af varme Kroppens kerne holdes temperaturstabil,

selvom lufttemperaturen er væsentlig

højere eller lavere end kroppens

Nedkølingsmuligheder:

Ligge op af kølig overflade

Ligge lavt, trykke sig til jorden

Står højt

Ændre døgnrytme

Øget vejtrækning

Øget blodstrøm

Øger kroppens ”kerne”

Svede

Figur 4 Fåret og termisk påvirkninger - (D.M. Stafford Smith, I.R. Noble og G.K. Jones, 1985)


16

kernetemperatur. Der er konstant ubalance mellem varmeproduktion og varmeafgivelse. Gennem

termoregulering, der er en del af den homeostatisk mekanisme, som sørger for at der er balance i kroppen,

kan kernetemperaturen holdes stabil (Ø. V. Sjaastand, O. Sand, K. Hove, 2010 og N. Silanikove 2000).

Fåret kan gøre flere ting for at afkøle sig, det kan være gennem en adfærdsmæssig mekanisme eller

fysiologisk (se boksen Nedkølingsmuligheder). Flere af disse tegn på termoregulering er gode og målbare

parametre til forsøg. Flere kilder beskriver at de anvender rektaltemperatur og respirationsfrekvens. En evt.

stigning i rektaltemperatur og/eller øget respiration er brugbar som parameter for varmestress (N. Silanikove

2000). Jeg ser dog nogle udfordringer i at skulle ind og tage temperatur på fårene i forsøget, da man skal

håndtere fårene og derfor risikerer at de stresses ved håndtering, hvilket kan have en effekt på resultatet

(rektaltemperaturen).

Fig. 5 viser hvordan kroppens kernetemperatur udvider sig i varmt vejr. Det første billede viser en vædder i

kølige temperaturer, her skal kroppen opvarme vitale dele, mens fx benene har væsentligt lavere

temperatur. Det andet billede af vædderen viser, hvordan kroppens varmeområde udvider sig, og her er

benene også varme, dog ikke så varme som omkring de vitale dele, der holdes i en stabil temperatur. Fåret i

varme omgivelser vil have en øget blodcirkulation specielt til huden, hvor blodet afkøles ved at afgive varme

til huden (Ø. V. Sjaastand, O. Sand, K. Hove, 2010 og J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974).

Små lam har en meget høj TNZ men også en meget smal zone omkring 25-30 grader ved en

stofskifteproduktion på 60-70 Wm-2. I temperaturer over 35 grader har forsøg vist, at lammenes

kropstemperatur stiger langsomt, men lammene kan ved lav luftfugtighed tolerere varme over 45 grader i

kort tid (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974). I Danmark vil det næsten altid være kuldestress man skal være

opmærksom på i forhold til lammene.

Figur 5 Kroppens kerne temperatur i forhold til varmepåvirkning


17

Anvendelse af infrarød som parametre

Ved anvendelse af termografi måles

kroppens overflade. Overfladen er vigtig

i forhold til nedkølingsprocesser

(fordampning og varmestrømning fra

overfladen) (J. L. Monteith, L. E. Mount,

1974). Men et forsøg viser at metoden

ikke kan anvendes til fåreracer med uld,

og er derfor ikke anvendelig til mange af

de fåreracer, vi har i Danmark.

I forsøget har man anvendt hår-får til at

finde en metode til at vurdere

varmestress i får, men uden at skulle påvirke fåret som ved rektal temperaturmåling. Der er en væsentligt

kortere vandring af varme i hår-får end i uld får, og ydersiden af uldfår er derfor koldere, og giver i denne

forbindelse et misvisende billede (R. Vicente-Pérez et al., 2015).

På fig. 6 ses tydeligt forskel mellem hår-får og uld får. Hår-fåret af racen Santa Ines, der har mørke hår, har

en højere temperatur end omgivelserne, sandsynligvis grundet absorptionen af Uv-strålerne. Texelfåret har

hvid og tæt uld, og det er tydeligt, at den har en isolerende uld, mens hoved og ben er væsentligt varmere.

Forsøget konkluderer at anvendelse af infrarødkamera på uldfår skal udforskes mere, men at øjne, pungen

og næseryggen er gode pejlemærker til at se om fåret er i varmestress, med en metode, hvor fårene ikke

forstyrres (C. McManus,et al., 2011).

Varmeoptag og varmetab Herunder vil jeg kort præsentere forskellige metoder, hvorpå fåret kan optage varme eller afgive varme.

Kroppen kan afgive og optage varme fra omgivelserne gennem:

Stråling – Alle genstande udsender stråler, der kan være kort- eller langbølget. Solens UV-stråler er

kortbølget og giver høj varmebelastning. Hvis kroppen er varmere end en genstand, vil kroppen

afgive varme til genstanden i form af infrarød stråling, men kroppen vil ligeledes også kunne optage

varme fra genstande samt solen. Strålernes bølgelængde er afhængig af temperaturen, og bliver

kortere som temperaturen stiger. Den mængde varme der udveksles afhænger ikke kun af varme,

men også af overfladearealet. Hvis dyret strækker sig ud eller står op, bliver overfladearealet større

og dermed følger en højere varmeudveksling (Ø. V. Sjaastand, O. Sand, K. Hove, 2010).

Varmeledning – Diffusion af varme gennem molekyler, der støder sammen. Her overføres

overskudsvarme fra det varmeste molekyle til det koldeste molekyle. Molekylernes varmeenergi

stiger i takt med temperaturen. Mængden af varmeudveksling er afhængig af overfladens størrelse

og temperaturforskellen. Fåret kan varmeregulere gennem varmeledning ved at ligge og trykke sig

mod jorden, et køligt underlag vil udveksle varme med fåret, der afkøles, med mindre jorden er

varmere end dyret. Varmediffusion er mest effektiv, når dyret ligger ned, da vinden er dårlig til

varmediffusion, da det vil være et meget lille område (klovene) der varmediffusionere. (N. Silanikove

2000).

Figur 6 Termografi viser forskellen i Hårfår og uld får Santa Ines og Texel


18

Varmestrømning – Varmeudveksling med vand og luft. Hvis

dyret er varmere end lufttemperaturen, vil lufttemperaturen

opvarmes af dyret, og da varm luft er lettere end kold luft, vil

den varme luft stige op og erstattes af kold luft, der føles

afkølende. Processen er kontinuerlig og afhængig af

overfladestørrelsen på dyret og på bevægelseshastigheden

af vinden eller vandet (Ø. V. Sjaastand, O. Sand, K. Hove,

2010). De vilde får vil flytte sig til steder med meget vind, for

at afkøle sig (C. Dwyer, 2008).

Fordampning - Ved respiration og sved fordamper

vandmolekyler. Det sker ved brydning af brintbindinger

(hydrogenbinding), der er en energikrævende proces, der

fører til at fx huden føles afkølet, da der fjernes varme fra

huden med energien (Ø. V. Sjaastand, O. Sand, K. Hove,

2010).

I forsøg har J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974 fundet at

varmetab, som følge af fordampning, hænger sammen med

lufttemperatur og ikke i nær så høj grad luftfugtighed, da

varm luft kan optage mere vand. I Ø. V. Sjaastand, O. Sand,

K. Hove, 2010, beskrives det, at hvis den omgivende luft er

mættet med vanddampe, vil nettofordampningen fra huden

være umulig. Det vises i de varmeindexberegninger jeg har

fundet, som viser, at en korrektion mellem stigende temperatur og luftfugtighed giver øget

varmebelastning. Når rektaltemperaturen stiger, er fåret sandsynligvis i en tilstand af varmestress.

Fordampning gennem respiration, kan sænke rektaltemperaturen. Det er den mest effektive form

for nedkøling (N. Silanikove 2000), og koster ikke fåret meget energi at udføre. Et dyr, der har stor

pels, er ofte afhængig af en god fordampningsteknik, men også af vindhastigheden, der vil øge

fordampningen (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974). Derfor giver det god mening, når de vilde får

flytter sig ud på åbent land med højere vindhastighed som C. Dwyer, 2008 fandt.

Når fåret øger respirationsfrekvensen, er der ikke tale om den dybe vejrtrækning, hvor O2 skiftes ud

med CO2 i lungerne, men en overfladisk pusten gennem næsen og udånding gennem munden, hvor

fordampningen sker. I næsens hulrum afkøles slimhinderne, og de vener der ligger under huden i

næsens hulrum, fører det nedkølede blod retur mod hjertet. På tilbagevejen nedkøles de arterier,

der fører blodet til hjernen. Under ekstrem varmestress har fåret tungen ude, hvilket øger overfladen

og fordampningspotentialet øges. Fårenes maksimumvejrtrækning frigiver 9mg vand, men ved

pusten frigives kun 4 mg vand (Ø. V. Sjaastand, O. Sand, K. Hove, 2010 og J. L. Monteith, L. E. Mount,

1974).

Fordampning fra sved spiller en sekundær rolle hos får i forhold til respiration, og er halvt så effektivt

som respiration. Det er forskelligt, hvor får producerer sved. F.eks. kan væddernes pung producere

store mængder sved. Sved har en større rolle for får, der er klippet (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974).

Figur 7 viser Stråling, varmeledning, varmestrømning og fordampning


19

Thyroid Hormonerne (TSH) En måde for fåret at regulere varmen, er ved at sænke stofskifteraten. Her spiller thyroid hormonerne fra

skjoldbruskirtlen en vigtig rolle (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974).

Throxin (T4) og trijodthyronin (T3) er hormoner, der produceres i skjoldbruskkirtlens follikler ved at cellerne

aktivt transporterer jod gennem cellemembranen via en symport. T4 og T3 dannes ved jodring, hvor I+ , ved

hjælp af enzymet thyreoperioxidase, bindes til proteinet thyroglobulin, og lagres i folliklens hulrum. Der kan

lagres til flere måneders forbrug. Regulering af sekretion af T4 og T3 sker ved at hypothalamus får negativ

feedback om niveauet af TSH hormonet. Hypothalamus producerer det TSH-stimulerende hormon TRH (Ø.

V. Sjaastand, O. Sand, K. Hove, 2010,). T4 og T3 hormonerne har indflydelse på termogenesiske aktiviteter,

og står for 50% af de basale stofskifte processer i raske dyr. Det er i cellernes mitokondrier ved dannelse af

ATP og varmeproduktion. Thyroid hormonerne regulere Na-K pumpen, hvilket er en energikrævende proces,

da ATP skal spaltes for at føre ioner over membranen (T. Larsen, J. Sehested, 2003 og J. Bremer, 2008).

I et varmestresset dyr hæmmes sekretionen af skjoldbruskkirtlen og koncentrationen af T4 og T3 falder i

blodplasma med op til 25 %. Det kan tage flere dage før dyret kommer op på et stabilt og normalt niveau af

T4 og T3. Som følge af faldet i T4 og T3 sænkes stofskifteprocesserne, og derfor er dyret mindre produktivt

med fx lavere mælkeydelse og tilvækst. Derfor har varmestress, specielt langvarig varmestress, en stor

negativ indflydelse på dyrets produktion. I forsøg fandt man, at i sommerperioden falder produktiviteten i

skjoldbruskirtlen naturligt (tilpasset efter miljøet), vel at mærke i Israel, hvor der er væsentligt højere

temperaturer end i norden. En stimulering af thyroidhormonerne samt et højt foderindtag vil være anabolske

processer, der slår igennem og giver vækst. Ved stimulering af hormonerne uden nok næringsindtag, vil de

katabolske processer overtage. Det vil flytte balancen og dyret vil mobilisere fedt og protein i fedt- og

muskelvæv. Dyret vil have risiko for at komme i negativ energibalance, dog vil thyroid hormonerne falde

naturligt og begrænse vægttabet (T. Larsen, J. Sehested, 2003). Pga. forhøjet cortisol er der i et forsøg

konkluderet at varmestress giver dårlig dyrevelfærd (N. Silanikove 2000). Hvis fårets kapacitet er nået for

respiration/ fordampning, er der stor risiko for at mælkeydelsen og proteinsyntesen falder. Det vurderes dog

at lavere produktion på baggrund af varmestress i nordiske lande, vil være meget lille (O. Gudmundsson,

1994). Desuden har den Engelske styrelse for Miljø, fødevare og landdistrikter nævnt i et dokument, at

varmestress ikke vil forekomme under normale omstændigheder, men at andre faktorer som flytning kan

give anledning til varmestress (DEFRA, 2000).

Mineralernes indvirkning på thyroidhormonerne Flere mineraler har en effekt på thyroidhormonerne, hvor jod har en alt afgørende betydning i dannelsen af

hormonerne. Mangel på jod kan give hævet hals (skjoldbruskirtler) og resultere i forringelse af reproduktion

samt påvirke lammene, der fødes uden hår og er under-udviklede (P. McDonald et al. 2002).

Selen er en komponent til at aktivere T4 til T3 gennem enzymet ID1. T4 er for-hormonet til T3, der er det

aktive hormon, og derfor er det vigtigt at T4 omdannes til T3. Selen påvirker ydermere til bl.a. dannelse af

det brune fedt lammene er født med (P. McDonald et al., 2002). Anbefalingen af selen til får er 0,1 - 0,2 mg

Selen pr. kg (T. Andersen, 2000).

Andre mineraler som zink har en vis effekt på thyroid hormonerne (T. Larsen, J. Sehested, 2003). Et forsøg

med Iranske fedthale får, viste at der var indikationer på, at der var positive korrelationer mellem T3 og

kobber (P0,01), men en negativ korrelation mellem T3 og magnesium (P 0,05) (S. Nazifi, 2008).


20

På den baggrund vurderer jeg, at fåreavlerne skal være opmærksomme på deres mineraltilførsel i

sommerhalvåret, at den indeholder specielt jod og selen, idet der i Danmark særligt er mangel på selen (J.

Blazejewicz, 2014).

Foderoptag og tilvækst i forhold til temperaturen

Der er lavet flere forsøg med foderoptagelsen i varmeperioder, da det selvfølgelig er essentielt for dyrets

trivsel og for produktionen. I TNZ ligger der et optimum, hvor dyret har optimal ydelse og tilvækst i forhold

til stofskifteprocesserne. Når lammet nærmer sig LCT og UCT falder ydelsen, derfor er det vigtigt at vide, hvor

dyrets optimum ligger. Det kan beregnes som gennemsnitlig tilvækst pr. dag (ADG i gram) i forhold til gns.

temperatur: ADG=129,94+9,27*T-0,35*T2 i et klippet lam (i uklippede lam vil den være lavere).

Formlen er lavet på baggrund af en foderration baseret på stivelse fra korn og protein fra lucerne. Det vil sige

at, ud fra en given foderration påvirkes tilvæksten af temperaturen, hvis temperaturen ændres og der ønskes

samme tilvækst, må foderrationen ændres (D.R. Ames og D.R. Brink, 1977).

Det viser sig, at lammene har et temperaturoptimum på omkring 15 grader, og har en tilvækst på 197gADG.

Hvis gennemsnitstemperaturen stiger fra 15 til 20 grader, falder ADG fra 197g til 184g, og ved 35 grader

falder ADG til 41g. Tilvæksten påvirkes af temperaturen. Ligeledes viser forsøg, at foderoptagelsen påvirkes

negativt af højere temperaturer (National Research Council, 1981). I forsøg med lam, der fik tilbudt 5

forskellige foderblandinger målte man

foderoptaget under kolde forhold (11-22

grader) og varme forhold (27-32 grader).

Her viste det sig, at lammene

gennemsnitligt spiste 93g mindre under

varme forhold for alle foderblandinger

tilsammen (uklippede får).

I forsøget viste det at fårenes

foderoptagskurve var ligesom køers, hvor

ikke-klippede får viste samme tendenser

som lakterende køer, og klippede får viste

samme tendenser som goldkøer. Se fig. 8 der viser goldkøers foderoptag i forhold til temperaturen (National

Research Council, 1981).

I et forsøg fandt man, at svingende temperaturer ikke havde indflydelse på foderoptaget, hvis bare

gennemsnitstemperaturen lå i dyrets optimum. Med et temperaturoptimum på 15 grader forsøgte man at

teste lammet i varmekammer. Ved at inddele lammene i hold, hvor første hold var i kammeret i 12 timer ved

10 grader og 12 timer ved 20 grader, og et hold med 5-25 grader og et hold med 0-30 grader, men altså stadig

en gns. temperatur på 15 grader. Det viste sig, at der ikke var signifikant forskel på lammene i de forskellige

grupper og til kontrolgruppen, der var under 15 grader konstant (G. Giacomini, 1977).

Mine refleksioner over forsøget, der viser udsving, men rammer en gennemsnitstemperatur på 15 grader,

kan måske overføres til temperaturerne dag og nat. I august 2015 (Silkeborg) har mange af dagene ligget

omkring 15 grader som gennemsnitstemperatur, men der har også været gennemsnitstemperaturer på knap

Figur 8 Goldkøer i forhold til foderoptag/ temperatur


21

20 grader, med højeste temperatur for måneden på 25,9 grader (i et minut) og laveste på 7,1 grader.

Gennemsnitstemperaturen for hele august 2015 var på 17,2 grader. Det må på baggrund af det, forventes at

fårene/ lammene spiser mindre i denne mdr. Men måske kan de kølige morgner og sene aftentimer gøre at

fårene indhenter det, de ikke spiste i løbet af dagen (data er fra Silkeborg vejrstation).

Fårs klimatilpasning Fårearten (Ovis) er i vildbestande over hele verden, hvor

de har tilpasset sig barske klimaer med store

temperaturudsving på op til 40 grader i fx Rocky

Mountains. Fårene lever i ørkner, bjergområder og

findes i kolde egne. Fåret er tilpasset klimaekstremer og

til sparsom føde og vand (C. Dwyer, 2008).

Får har to valgmuligheder i forhold til at håndtere

varme: Flytte lokalitet eller ændre døgnrytme.

Steppe/ørkenfår (Scay og Muflon) søger åbne vidder

med stærk vind (C. Dwyer, 2008), hvor der er stor

varmestrømning, og hvor vindhastigheden medvirker til at fåret føler sig nedkølet. Bjergfår (Bighorn) søger

typisk op i køligere vinde med højere luftfugtighed.

Ud fra forsøg (C. Dwyer, 2008) lavet med vilde får, kan man se, at fårene vælger huler og vegetation, men at

de også kan vælge at ligger på skyggesiden af et bjerg. Desuden har jeg erfaret, at får kan finde på at grave

sig ind i sider på skrænter, som det ses på billede 9 af islandske får. Om det er temperaturen, der er primær

årsag til at får graver, har jeg ikke kunnet finde kilder på, men det er observeret at fårene anvender disse

grave til skygge, læ og/eller tryghed. Jeg har observeret lignende adfærd hos mine får på et areal, hvor der

er en skrænt med løs jord. Det er desuden observeret at får kan ændre døgnrytme og blive nataktive og

hovedsageligt græsse i aften/natte timerne (C. Dwyer, 2008).

Velfærd i forhold til klimatilpasning Effekten af varmestress på fårets velfærd, vurderes forskelligt i de kilder jeg har fundet, men grundelementet

er det samme, nemlig fårets mulighed for at handle. Et forsøg i kilden N. Silanikove 2000 vurderes dårlig

velfærd at være, når fåret ikke længere kan håndtere at være i det miljø fåret er i, når fåret ikke længere kan

nedkøle sig, og har nået UCT eller er frataget muligheden til at vælge.

Ud fra et andet forsøg af C. Dwyer, 2008, vurderes det at dårlig velfærd opstår, når fåret ikke frit kan træffe

valg eller handle på sit instinkt. Ud fra dette, bør fåreavlere give fårene de muligheder, der skal til for at fåret

kan træffe sit valg, om det er at gå i skygge eller stå på åbent land i vinden. Jævnfør økologivejledningen

19.3.1 Afgræsning: Får, geder og hjorte er græssende dyr, og denne naturlige adfærd skal de have mulighed

for at udføre, når de klimatiske forhold tillader det. Sætningen er dog ikke skrevet i forbindelse med

skyggekravet, men en linje under ”afgræsning”, men jeg mener sætningen er spændende i forhold til de

udenlandske kilderes syn på velfærd, at fårene skal have mulighed for at udføre den adfærd, der skal til for

at håndtere klimaet. Men der ligger stadig ingen viden om, hvordan fåret håndterer at være i vores klima i

forhold til skyggeadfærd.

Figur 9 Sommer på Island 2008


22

Skygge – Et forsøg viste at god skygge mod UV-stråling kan sænke den totale varmebelastning med 30-

50%. Derfor er skygge en meget energibesparende form for afkøling fåret kan anvende. Det er vist i forsøg at

får, der var ubeskyttet mod UV-stråling, havde 56% højere respirationsfrekvens end får med UV-

strålingsbeskyttelse. Det er dog vigtigt for fåret, at der er god ventilation i skyggen, da varmestrømning

ligeledes en væsentlig nedkølingsmekanisme. Fårene kan sagtens få varmestress i en bygning, hvis der er

dårlig ventilation og høj belægning (N. Silanikove 2000 og EFSA, 2014).

I et forsøg med lam uden skygge, brugte de deres foderautomat flittigt, selvom den ikke ydede skygge til

lammene. Lammene stod i en gruppe om foderautomaten med hovederne enten ved flanken eller mellem

bagbenene på et andet lam. Senere i forsøget fik lammene mulighed for lidt skygge ved et hegn. Det

resulterede i at lammene ændrede strategi og lå på linje i stedet for at stå i gruppe. Lammene ændrede ikke

døgnrytme, men fulgte normal foderrytme som observeret i vilde får, i forsøget var dagstemperaturen ikke

over 25,6 grader (C. Shreffler, W. Hohenboken, 1979). Mine får har vist tegn på samme adfærd som lammene

i forsøget, hvor de står sammen i en gruppe se fig. 10.

I et forsøg viste det sig, at med skygge kan nogle fåreracer håndtere op til 50 grader (EFSA,2014). Et andet

forsøg viste at klippede får samt Lacaunefår (som har sparsom uld, (P. Pennisi et al, 2004)) oftere søgte skygge

end ikke-klippede Merinofår, der kun søgte skygge/læ hvis vindhastigheden var over 32km/h og regn (C.

Dwyer, 2008).

Jeg observerede at mine får under ”for-forsøget” ikke gik i skygge, men valgte at stå tæt sammen mod solen

med hovedet nede mod jorden, som beskrevet i N. Silanikove 2000, se figur 10. Når fårene står tæt sammen

for at skygge hinanden, kan det tyde på at fårene har haft behov for skygge, men at de åbenbart ikke synes

om mit ”kunstigt” lavede skygge. Jeg vurderer, at fårene vælger at bruge hinanden og traktorkørespor i

marken. Fåret i baggrunden ligger i et traktorspor se billede 10. Jeg observerede at fårene gerne ville ligge i

de hjulspor, og at de dominerende får flyttede andre får for at ligge i sporene.

Disse observeringer kan valideres ved at lave et ethogram. Mens ”forsøgs-fårene” ikke brugte deres

skyggemulighed, observerede jeg i en anden flok, der går i en mark med solceller, at fårene lå under

solcellerne og bruger dem flittigt. Det er dog ikke valide observationer, da jeg ikke har fulgt fårene i

solcellerne på samme måde som fårene i for-forsøget.

Der er stor forskel på de to skyggemuligheder fårene har i for-forsøget og i solcellerne. Fårene i for-forsøget

havde en pavillon der var 3mx3m og 2,2m høj, mens solcellernes nederste kant er 30 cm over jorden og står

på skrå, og har en effekt der minder om en hule i modsætning til pavillonen. Det rejser flere spørgsmål og

mulige forsøg for at undersøge, hvilken type skygge får foretrækker.

Figur 10 Får d.29-08-2015 kl. 15.56


23

I et svensk forsøg med heste har man testet tre forskellige skyggemuligheder og har ladet hestene vise hvilken

type skygge de foretrak (E. Hertmann, R. J. Hopkins, C. von Brömssen, K. Dahlborn, 2015). Man ville kunne

lave et lignende forsøg med får. Ud fra den baggrundsviden jeg har med får, giver det mening at fårene nok

helst vil vælge solcellerne, da det er mere hulelignende, men med udsigt, god ventilation og solcellerne yder

en form for tryghed, hvor pavillonen måske ikke i samme omfang giver tryghed, da fårene måske ikke

fornemmer rummet.

I forsøg af K.G. Johnson, 1987, har man set på, hvordan fårene anvendte skygge, deres skyggeadfærd samt

foder- og vandforbrug samt påvirkning af produktiviteten. I forsøget er der brugt 46+49 merinofår, der

enkeltvis registreres om de er i eller udenfor skygge. Det gode ved at se på enkelte får er, at man kan se om,

der er individuel forskel på fårenes udholdenhed overfor varmebelastning. Det viste sig i forsøget, at de får

der oftere lå i solen var de samme dyr (P 0,001) (K.G. Johnson, 1987). Men selvom det er spændene, at vise

at det enkelte får måske bedre kan udholde varmen, vil det ikke give mening, med mindre man skulle bruge

denne information til noget. Den kunne dog anvendes til at fx at selektere efter får, der kan udholde varme i

varme lande. Forsøget viste, at der ikke var signifikant forskel på kropstørrelse eller uldkvalitet på de får der

lå udenfor skygge. De får der lå i solen, havde en højere rektaltemperatur, men lavere respirationsfrekvens.

Fårene blev testet i et temperaturspænd fra 20-50 grader (K.G. Johnson, 1987). Det er svært at konkludere

ud fra forsøget, hvad årsagen er til at nogle får lå udenfor skygge, da deres krop reagerer på

varmebelastningen med øget rektaltemperatur. Jeg vurderer ud fra forsøget, at der kan være

adfærdsmæssige grunde til at nogle enkelte får oftere ligger udenfor skygge. Det kan være, hvis der ikke er

plads nok, og de er nederst i hierarkiet. Det viser at fårene i højere grad vælger at blive deres flok end at søge

skygge, altså at flokadfærden er stærkere end at kunne spare på energien ved at komme i skygge, se fig. 11

der illustrerer, hvordan et får flytter et andet.

Et forsøg af C.M. Sherwin, K.G. Johnson, 1989, viser, at skyggeadfærd ikke er hierarkisk bestemt. Jeg har dog

kun haft abstraktet til rådighed, så det er sparsomt med informationer om forsøgets opsætninger, der er

mange faktorer, der kan spille ind på adfærden f.eks. liggestedspræferencer og menneskelig nærhed (C.M.

Sherwin, K.G. Johnson, 1989).

Jeg har som tidligere nævnt, observeret, at fårene sagtens kan flytte med hinanden, for at få en god plads,

se billede 11. Til forsøget vil det optimale være at benytte overvågningskamera, da fårene så ikke bliver

forstyrret af menneskelig påvirkning. I forsøget fra 1987 er det observeret, at ikke alle fårene kunne få en

plads i skyggen den første dag, da de kom til forsøgsmarken, og at 6 får lå udenfor skygge, og som dagen

skred frem steg temperaturen, og alle får havde fundet sin plads, og de 6 får havde ikke stor nok motivation

til at flytte sig i skygge. Det mønster fortsatte gennem forsøget (K. G. Johnson 1987). Det tyder på at de 6 får

har fået frataget valgmuligheder om at ligge i skygge og flokadfærden er større end motivationen for at flytte

sig for at finde skygge. Det kan på den baggrund kun anbefales, at der skal være skyggemulighed til alle får

Figur 11 Får flytter andet får d.28-08-2015


24

på en gang. I forsøget fra 1987 viste resultaterne, at der var en tendens til, at de får der lå udenfor skygge

blev bedre til at termoregulere. Dog viste forsøget, at de får der lå udenfor skygge havde signifikant (P 0,001)

lavere foderoptag (K. G. Johnson 1987). Et andet forsøg af C.M. Sherwin, K.G. Johnson, 1987 (abstrakt) viste

at de får der viste mest stangeadfærd mod andre får lå mere i skygge (P0,05) og denne adfærd kom mere til

udtryk ved øget varme. Forsøget viste at fårene tegn på aggressiv adfærd i forhold til skyggeadfærd.

Etologi: I forbindelse med et ”skyggeforsøg”, vil det være oplagt at lave et ethogram4 eller dele af et ethogram. For

at kunne lave det, er det vigtigt at forstå fårets naturlige adfærd og valgmuligheder, så forsøget kan

tilrettelægges efter det (I. J. Ransom og B. C. Cade, 2009). Med baggrund i den viden, at får kan ændre

græsningsrytme, er det vigtigt at forsøget løber gennem hele døgnet for at se eventuelle ændringer. I forsøg

med observationsinterval ved observation af vilde heste fandt man, at der ikke var signifikant forskel på

adfærden, hvis observationsintervallet er under 15 min. (I. J. Ransom og B. C. Cade, 2009). I et forsøg med

får, hvor man vil se om fåret er i eller udenfor skygge samt græsningsrytme, vil jeg anbefale længere

intervaller, da dyret gør adfærden (græsningsadfærd/ skyggeadfærd) i

længere perioder set i forhold til observationer af fx

reproduktionsadfærd og aggressionsadfærd. Derfor kan det diskuteres,

om der kan være længere mellem observationerne i et sådant forsøg.

Et forsøg fra Indien, i forhold til forsøg om får anvender skygge eller

termoregulerer i varmeperioder, er spændene opbygget. Forsøget

varede 90 dage over de 3 varmeste mdr. Man brugte 18 lam, der var

ormebehandlede inden forsøget. Der blev målt rektaltemperatur 4

gange fra morgen til aften. Desuden lavede man i forsøget et

scoringssystem til vurdering af respirationsfrekvensen (D.B.U. Ramana,

et. Al., 2013), som jeg vurderer, er et godt redskab da scoringen

kategoriserer respirationsfrekvensen, så data lettere kan behandles og sammenlignes.

En scoring af respirationen på en skala fra 1-4, hvor 1 er almindelig vejrtrækning og 4 er voldsom pusten med

åben mund og tungen ud (D.B.U. Ramana, et. Al., 2013, (se fig. 12 som jeg vurderer til at være 3 på skalaen,

ikke 4 da fårene ikke har tungen ud og savler). I et forsøg med varmestress, kan man vurdere på fårenes

adfærd som et parameter på håndtering af varmebelastningen. Får under varmebelastning ændrer

græsningsrytmen som vist i flere kilder. Hvis fårene ikke har mulighed for skygge, er det observeret at fårene

står lodret mod solen for at minimere overfladen (N. Silanikove 2000).

Græsningsrytme

Herunder vil jeg analysere fårenes adfærd i forhold til varmebelastning og skyggeadfærd. De vilde får kan frit

handle på de motivationer, der hjælper dem til at termoregulere. Det er, når vi fratager fårene muligheden

for at udleve deres naturlige adfærd, det vil sige enten at flytte sig eller ændre græsningsrytmen, at

problemerne opstår. Et vildt Bighorn fårs territorie kan være optil 10 km afhængig af levestedets muligheder

for føde, vand og reducering af energiforbrug ved termoregulering (C. Dwyer, 2008). I forsøg med får i

fangeskab blev det observeret at, alt afhængig af flokstørrelsen, kan en flok får bevæge sig over 40-60 ha. i

løbet af en sommerperiode. Fårene følger vegetationen og flytter sig efter, hvordan vegetationens kvalitet

4 Ethogram er et adfærdskatalog

Figur 12 www.animalsaustralia.org - Australske får under transport


25

ændres over sommeren (C. Dwyer, 2008). Hos domesticerede får vil man ofte kunne observere (hvis fårene

har mulighed) at fåret søger op (geografisk) om natten, ved solopgang går fårene ned på lavland for at græsse.

Ved middag vil fårene ligge og tygge drøv og til aften græsse ”uphill” for natten. Fårene græsser en enkelt

gang om natten på hvilestedet. Fårene græsser 8-12 timer dagligt afhængig af fodrets kvalitet og mænge

(Ibid). Græsningsadfærden er vigtig at kende, hvis parameteret ”ændring af døgnrytme”, der underforstået

er ændring af græsningsrytmen, skal anvendes i forbindelse med forsøg der viser fårs evne til at

termoregulere.

Racevariation Der er dog stor variation mellem fåreracer i forhold til varmetolerance og derfor, hvor varmt det skal være,

for at de ændrer græsningsrytme. Det har i forsøg vist sig, at Suffolk får tolererer varme bedre end Cherviot

og hornet Dorset. Et andet forsøg viste, at Border Lecister får er mere tilbøjelige til at ændre græsningsadfærd

end hornet Dorset (C. Dwyer, 2008).

I mit forsøg, der varede over 3 uger med flere daglige observationer, observerede jeg at mine Dorset/Lacanue

ikke anvendte den opstillede skygge, men at mine Suffolkfår brugte de solceller, de havde til rådighed se

billede 13. Jeg har dog ikke nogle nærmere observationer over, hvor længe Suffolk fårene havde ligget under

skygge, men Dorset/Lacaune fårene brugte ikke skygge den dag. Arealet med solceller er lukket med majs på

2 sider og læbælte og huse på de to andre sider, så der kommer ikke vind på det areal. Den forsøgsmark

Dorset/Lacaune fårene gik på, var en helt åben mark. Beregnet varmeindex for d. 24-08-2015 kl. 18.00 er THI

værdien 19,8, hvilket jf. varmeindexberegningerne ikke er en betydende varmebelastning se side 28 for

uddybelse af varmeindex.

Nogle fåreracer er bedre til at håndtere varme end andre, de fåreracer som typisk anvendes i danske fårebrug

er fx Suffolk, Texel, og Dorset. De er tempererede racer, og viser ved høj varmeexponering:

Øget rektaltemperatur

Øget respirationsfrekvens

Øget svedproduktion

Som tegn på håndtering af varmebelastningen (C. Dwyer, 2008).

Figur 13 Suffolk i solceller taget d. 24.08.2015 kl. 18.04


26

Uldens effekt i forhold til termoregulering Andre faktorer, der påvirker fåret i forhold til varmebelastning, er fårets uldkvalitet og hudkarakter. Jeg vil

herunder komme ind omkring effekten af at klippe fåret, og om uld/hud farven har en betydning i forhold til

termoregulering.

Får er mere varmerobuste end kvæg. Det skyldes bl.a. fårets uld, der virker som isolation og beskyttelse mod

solen (N. Silanikove 2000). Derfor har jeg fundet nogle forsøg med får, der er klippet kontra ikke klippet i

forhold til deres evne til at termoregulere. Det er fundet at fårs termoneutrale zone er højere i et klippet

dyr, og derfor må det kunne håndtere varme bedre (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974). I et forsøg med

klippede og uklippede får i et miljø med temperaturvariation mellem 16-28 grader, hvilket er temperaturer,

der er sammenlignelige med danske forhold, (der er dog ingen luftfugtighed oplyst), er der foretaget 6x2

målinger pr. dag, målt med et rektaltermometer 8 cm oppe i endetarmen på fåret. Der blev målt før og efter

klipning, hvor halvdelen af flokken blev klippet. Dagen hvor dyrene klippes steg rektaltemperaturen 1 grad

og den faldt gradvist henover 2 mdr. Forsøget viste, at der var signifikant forskel på rektaltemperaturen på

morgen og aftenmålingerne både hos klippede og uklippede får (G. Piccione, G. Caola, R. Refinetti, 2002). De

klippede får i forsøget viste tegn på kuldestress gennem forsøget, da deres termoneutral zone er omkring 28

grader, og en stigning i rektaltemperaturen kan være et tegn på en overreaktion på termoregulering, da

rektaltemperaturen ellers burde være lavere som følge af mindre kropskernetemperatur (G. Piccione, G.

Caola, R. Refinetti, 2002). Et forsøg af P. Pennisi et al, 2004, i milde temperature (16-28 grader), viste lige

ledes en overreaktion på klipning i Dorset får.

Et forsøg fra middelhavet viste ligeledes at rektaltemperaturen steg væsentligt efter klipning, og at

temperaturen var lavest om morgnen både hos klippede og uklippede får. Dog viste forsøget at klippede fårs

rektaltemperatur ikke signifikant varierede i temperatur gennem forsøget, men det gjorde det i de uklippede

får. I tabel 1 er der vist forskellen mellem klippede og uklippede får på parametre som puls og respiration.

Tallene viser at der er tendens til at får, der er klippet ikke har behov for at termoregulere i samme grad som

uklippede får, da respirationsfrekvensen falder. Dog er den lidt højere om aften end morgen, hvilket er et

billede på kroppens rytme. Til gengæld viser forsøget, at klippede får har højere puls, men at den falder som

forsøget forløber, idet fårene akklimatiserer sig (Y. Aleksiev, 2008). Begge forsøg viser (Y. Aleksiev, 2008 og

G. Piccione, G. Caola, R. Refinetti, 2002) at fårene responderer på klipning med en stigning i

rektaltemperaturen, men at den falder til normalt niveau igen efter 15- 60 dage.

Et sammenfaldende resultat i begge forsøg5, er at fårenes rektaltemperatur er væsentlig lavere om morgen

end om aften, hvilket kan skyldes afkøling om natten, og er en naturlig del af kroppens rytme. I kilden N.

Silanikove 2000, vurderes normalrespirationsraten at være 25-30 breaths/ min. Det viser at de klippede får i

forsøget, der er vist i tabel 1, ikke umildbart har behov for termoregulering, men har lavere respiration på

trods af højere puls.

5 Forsøgene er ellers ikke er direkte sammenlignelige, da det ene forsøg er fortage inde og det andet ude, men temperaturen er nogenlunde ens maks. 28 grader

Tabel 1 Puls morgen Puls aften Respiration morgen Respiration aften

Uklippet 83-85 (beats/min) 102-105 (beats/min) 45-47 (breaths/min) 54-56 (breaths/min)

Klippet 110-90 (beats/min) 110-102 (beats/min) 15-19 (breaths/min) 18-23 (breaths/min)


27

Jeg har erfaret at flere fåreavlere i Danmark klipper fårene i august, så ulden har en optimal længde til

vinteren, og ikke er for tung når fårene er drægtige. Det betyder at fåreavlerne klipper i den varmeste periode

og derfor minimeres kuldestress, som dog ikke helt kan undgås i dansk klima. Fåreavlere må dog være

opmærksomme på, at fårene bør have mulighed for skygge efter klipning, da deres naturlige isolering mod

UV-stråling er væk.

Som forsøgene beskrevet herover viser, kan en klipning i den varme periode minimere fårenes behov for

termoregulering (C. Shreffler, W. Hohenboken, 1979). Et forsøg viser, at hos får med uld, når kun 30% af den

absorberede varme fra solen ned til huden. Jo kortere ulden er desto højere varmebelastning fra stråling,

desuden vil ren nyklippet uld reflektere 40% stråling, mens beskidt uld reflekterer 25% stråling (J. L. Monteith,

L. E. Mount, 1974).

Fåreavlere bør dog overveje i forhold til temperatur og UV-stråling, hvor længe fårene skal stå i grinder.

Forsøg har vist, at fårene naturligt vil gå sammen i grupper for at yde skygge for hinanden (C. Shreffler, W.

Hohenboken, 1979). I Interview med den hollandske direktør for NSFO, Reinard Everts nævnte han, at det er

vigtigt at sørge for skygge til nyklippede får så de ikke bliver solskoldede.

Når fåret klippes kompenserer det for den

manglende uld, ved at øge stofskifteraten se fig

14. Figuren viser, at desto højere lufttemperatur

desto lavere varmeproduktion. Fig. 14 er lavet

over klippede og uklippede får af britisk race,

med forskellige længder uld og med hhv. våd og

tør uld, forskellige vind hastigheder, og uden

UV-stråling. Den laveste varmeproduktion er

hos tørre får med lang uld (100mm) og i meget

vindstille vejrforhold. Får med 7mm uld og i vind

på 0,1m/s har en større varmeproduktion end

får med 100mm uld, når temperaturen når ca.

35-40 grader.

Skind- og uldfarve og uldkvalitet Ikke kun uldens længde og om fåret er klippet har en effekt, men fårets hud- og uldfarve har vist at have

betydning for varmebelastningen for fåret (N. Silanikove 2000).

I et forsøg med racerne Santa Ines og Bergamascq, samt krydsninger mellem de racer, blev 5 grupper med 9

dyr i hver gruppe fordelt på uldfarve og hudpigmentering, sammenlignet i forhold til deres evner til at

termoregulere (C. McManus et.al. 2010). Man fandt at får med tynd og glat hud kan håndtere varme bedre

end får med tyk hud. Hvide får viste at de havde lavere hjerte- og vejrtrækningsfrekvens og lavere

rektaltemperatur end får med farvet uld (Ibid) .

Et lyst dyr har nemmere ved at beskytte sig mod UV-stråling og absorberer 40-50% færre stråler end dyr med

mørkere uld (C. McManus , et.al., 2010 og J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974). Længden og tykkelsen på ulden

har en høj korrelation med fårets evne til at håndtere varme, hvor uldlængden giver øget risiko for

varmestress. En tyndere uld gør det lettere at udveksle varme (C. McManus , et.al., 2010). Forsøget nævner

ikke noget om uldens isoleringsevne, men nærmere at desto mere uld desto højere risiko for varmestress. I

Figur 14 Forholdet mellem varmeproduktion og lufttemperatur efter uldlængde og miljøforhold


28

kilden J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974, beskrives det også, at fårenes uld er en effektiv termisk isolation, der

danner en barriere og påvirker transport af varme ind og ud. Derfor kan ulden være god mod UV-stråling ind

mod dyret, men den kan gøre det besværligt at transportere varme væk fra kroppen. Varmediffusion sker på

ydersiden af ulden. Den oplagrede varme i ulden er varierende, der er forsinkelse på transporten af varme

fra huden til det når ydersiden af fåret på ca. 20min i får med lang uld (D.M. Stafford Smith, I.R. Noble og G.K.

Jones, 1985).

Jeg vurderer, at der vil være stor variation mellem de fænotypiske træk mellem besætninger og i

besætningerne i de danske fårebesætninger. Ud fra erfaring vurderer jeg at naturracerne (korthalefår) vil

have farvet uld (typisk grå) og have farvet pigmentering, og derfor vil de være i højere risiko for varmestress

i forhold til hvide får som fx Merino.

UV-stråling er en faktor for høj varmebelastning, solens stråler kan reflekteres fra pelsen/ulden og ned mod

huden. Det giver øget svedproduktion grundet øget varmebelastning (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974), her

vil en tæt uld formodentligt skærme mod nedadgående refleksioner, og et nyklippet får må set på baggrund

af disse resultater være væsentligt mere udsat for UV-stråling, og derfor mere afhængig af svedproduktion

(Ibid).

Varmebelastningsindeks Der er flere indekseringsmuligheder til at vurdere risikoen for varmestress. Jeg vil komme ind på to forskellige

indekser. Jeg har beregnet THI for de sidste tre års august måneder, for at se om vejrforholdene i Danmark,

kan give anledning til varmestress hos får i Danmark.

Miljøfaktorer der påvirker varmestress hos fåret.

Luftfugtighed

Lufttemperatur

UV stråling

(Vindhastighed) – primært som afkølende effekt.

Black Globe temperatur indeks (BGT) – er et beregnet index, der sammenfatter solens UV-stråling,

genstandes stråling mod lufttemperaturen og vindhastigheden, da strålevarmen har størst påvirkning.

Indekset er bedst til at sige noget om risikoen for varmestress på åbne arealer, men der er en stor usikkerhed

i at beregne miljøets effekt på dyret, da det er meget komplekst. Desuden er luftfugtighed ikke indregnet,

hvilket er en vigtig faktor, da høj luftfugtighed gør at fordampning fra kroppen ikke lige så let kan

transporteres væk. Solens stråler har stor effekt på græssende dyr, ud fra BGT + tør-lufttemperatur fandt

man i 1994 at solens stråler påvirker varmebelastningen mere end lufttemperaturen gør (N. Silanikove 2000).

Temperatur-Luftfugtigheds indeks (THI) – er et beregnet indeks på lufttemperatur og luftfugtighed. Det viser

varmebelastningen og inddeler i risikogrupper (N. Silanikove 2000 og D. K. Papanastasiou, T. Barzanas, C.

Kittas, 2015). Dog viser indekset ikke solens effekt, men kan dog bruges indendørs i modsætning til BGT (N.

Silanikove 2000).


29

I tabellen nedenfor er vejledende risikogrupper vist (D. K. Papanastasiou, T. Barzanas, C. Kittas, 2015).

<22,2 THI Lille risiko for varmestress

22,2-23,3 THI Moderat risiko for varmestress

23,-25,6 THI Risiko for Svær varmestress

>25,6 THI Risiko for Ekstrem svær varmestess

THI vises typisk i et indeks, hvor lufttemperatur og luftfugtighed er beregnet, og giver en værdi, der kan

kategoriseres efter varmebelastningen (N. Silanikove 2000), så man f.eks. kan aflæse at ’i dag er det 25 grader

og 70 % luftfugtighed’, så er der risiko for svær varmestress. Så kan man overveje, om det er den dag, man

skal fange fårene, og lade dem stå i fangefolden.

Formlen til udregning er: T6-(0,31-0,0031*R)*(T-14,4).

Man kan også anvende THI til at se i hvilken måneder, der er risiko for varmestress. Da temperaturen og

luftfugtigheden svinger hele tiden, vil der være dage, hvor risikoen kun er få timer. Desuden er det let at finde

data til at beregne indekset. Et forsøg viste at en THI værdi på over 23, giver en negativ effekt på

mælkeydelse, fedt og protein (R. Finocchiaro et al. 2005).

THI værdierne for august Jeg har som tidligere nævnt beregnet THI indeks for august7, for at se om det danske vejr kan give anledning

til varmestress.

Jeg har beregnet THI for tre års august måneder (år 2015, 2014 og 2013) se bilag 2. Jeg har taget for de

seneste tre år for at vise et mere repræsentativt billede af, hvordan THI værdierne vil se ud for den varmeste

måned i Danmark.

Mine beregninger viser, at der er fire dage på tre år, hvor vejrforholdene har kunnet give varmestress. De 4

dage spænder fra risiko for varmestress til ekstrem varmestress. Ud fra det beregnede THI for august giver

det et billede af, at det er meget sporadisk med dage, der kan give varmestress, og at der ikke forekommer

længerevarende perioder, hvor vejrforholdene, jf. THI systemet giver anledning til varmestress.

Ud fra det beregnede vurderer jeg, at der næppe vil være vejrforhold, der giver anledning til langvarig

varmestress i Danmark, som det er muligt i andre lande, hvor der er lange perioder med grader over 25 dag

og nat. Men fårene kan selvfølgelig godt føle ubehag ved direkte sol og UV-strålingspåvirkning. Selvom THI

indekset ikke viser, at der er risiko for varmestress, vil det optimale være at opstille et forsøg, der viser om

får i Danmark viser tegn på varmestress både i perioder, der vises i THI som muligt for varmestress og for

dage, hvor THI ikke viser, at der er risiko for varmestress.

Ud fra det beregnede THI for dansk august, ville det være optimalt at udregne THI for juni og juli evt.

september, da det er måneder, der også har varme dage og høj luftfugtighed. Jeg har ikke udregnet det i

forbindelse med herværende opgave, da det er meget omstændeligt at udregne, med det datagrundlag jeg

har til rådighed.

Jeg ville til mine beregninger have brugt data fra DMI for at få et landsgennemsnit, men i det materiale jeg

fik, var de tal, der skulle aflæses på en graf noget utydelige og dermed med for stor usikkerhed, vurderede

jeg. Jeg kontaktede derfor flere vejrstationer, om de havde data, og Silkeborg vejrstation havde data i Excel

6 T = Temperatur R = Luftfugtighed 7 Da august er den varmeste måned i Danmark (DMI).


30

format, og også en stor mængde data. I Silkeborg vejrstations datalog er vejret logget minut for minut hele

døgnet, alle dage, alle måneder.

Jeg har taget lufttemperatur og luftfugtighed fra kl. 09:00 – 20:59, og har beregnet en

gennemsnitsdagtemperatur og gennemsnitsluftfugtighed for alle dage. Jeg har valgt tidsrummet fra 09:00 –

20:59 da jeg vurderede, at det er inden for det spektrum, at der er varmest. Ved at se de første dage igennem

vurderede jeg, at temperaturen først var nogenlunde oppe på sommertemperatur ved 09:00 tiden og i

sommerperioden er der relativt varmt langt ud på aften. Med et kortere interval havde THI nogle dage været

højere, da der er flere dage med meget varme få timer om dagen, men det vurderede jeg ikke ville give det

retvisende billede af en dansk sommerdag.

I forbindelse med et forsøg vil det give mening at udregne et THI for dansk sommer, så man kan udvælge

hvilken periode, der har en statistisk høj THI værdi. Det kunne man anvende til fx at finde, hvornår det

statistisk set er varmt vejr. Det giver selvfølgelig mest, hvis man skulle teste THI systemet under danske

forhold. Hvis man bare skal teste om fårene anvender skygge eller ej, er det ikke THI man nødvendigvis vil

tage udgangspunkt i, det er dog en god guideline, for det giver ikke mening af lave et skyggeforsøg i en

periode der statistisk er koldere end andre perioder. Som kontrol ville man kunne gentage forsøget i en kold

måned som f.eks. oktober. Det bedste ville dog nok være at lave kontrolforsøget inden de varme måneder,

så man kunne bruge de kolde dage som baseline og kontrol for de varme dage.


31

Økologisk fårehold og kontrol af skygge

Da det står direkte i økologivejledningen, at får skal have skygge, er det interessant at tage fat i de danske

økologiske fåreavlere for at se, hvordan de håndterer skyggekravet til deres får, og om det er en belastning

for produktionen.

Listen fra Naturerhvervsstyrelsen, viser at en gennemsnitlig økologiske fårebesætning har 28,7 får.

Spørgeskemaet viser at 78% af de adspurgte fåreavlere har mellem 10-100 får. Det giver et billede, af at de

fleste danske økologer har fårene som hobby eller absolut bibeskæftigelse. Jeg kunne med fordel have

inddelt svarkategorierne i mindre enheder end fra 10-100 får, da der er et ret stort spænd.

For at finde svar på min arbejdshypotese, måtte jeg finde ud af, hvor økologerne har deres får. Hvis alle

økologer havde får i naturpleje og i skove ville ”skyggeproblemet” være mindre. Desuden spekulerede jeg

over, hvordan skygge håndteres store åbne arealer. I spørgeskemaet8 spurgte jeg derfor ”hvilken type areal

går fårene primært på i sommerhalvåret? ”Under dette spørgsmål har jeg givet flere svarmuligheder. Jeg har

taget udgangspunkt i §3 arealerne og pindede dem ud, samt marsk, agerjord og solcellearealer.

Svarene viser at 74,00% af de adspurgte fåreavlere primært holder deres får på agerjord. Tabel 2 viser, at der

er signifikant flere økologiske får, der går på agerjord end engarealer. Der er signifikant flere økologiske får,

der går på engarealer fremfor overdrev. Der er dog ikke signifikant flere får, der går på hede frem for mose

eller mose fremfor marskarealer. Agerjord forstås som jord i omdrift, der skal lægges om hver 5. år, for ikke

at blive permanent græs (Naturerhvervsstyrelsen).

Der mangler i spørgeskemaet en valgmulighed ”permanent

græs”, der er dog ingen af de adspurgte, der har nævnt at der

manglede kategorier. Optimalt havde der været en

svarmulighed, hvor respondenten selv kunne tilføje de typer, der

ikke var i skemaet, men det have givet anledning til knap så

stærke procentandele.

Agerjord kan variere, og der kan være skygge i form af et læbælte

eller en gruppe træer som fåreavleren har hegnet med ind.

Derfor har jeg lavet to spørgsmål, der skulle svare på, hvor meget

naturlig skygge, der er på de anvendte arealer: ” Er der naturlig

skygge på alle arealer?” og ”de arealer der ikke har skygge - er

det naturarealer?” Spørgsmålene stillede jeg på to sider, så de er en kontrol af hinanden.

Svarene viser at 72,00% (P0,05) af arealerne har naturlig skygge. 32,65% er ikke naturarealer og har ikke

naturlig skygge, mens der kun er 2,04%, der har svaret, at der ikke er skygge på naturarealer.

Det vil sige, der er signifikant flere ikke naturarealer, der ikke har naturlig skygge, i forhold til naturarealer

uden naturlig skygge. Fokus for de økologiske fåreavlere skal lægges på Ikke naturarealer, som fx agerjord.

Det er disse arealer, hvor der skal sættes skygge op.

8 Følg linket for at se spørgeskema: https://da.surveymonkey.com/r/7F79QFD

Agerjord Eng

74,00%a 48,00%b

Eng Overdrev

48,00%a 28,00%b

Overdrev Hede

28,00%a 14,00%a

Hede Mose

14,00%a 12,77%a

Mose Marsk

12,00%a 4,00%a

Tabel 2 Fordelingen af arealer efter højeste % med statistisk beregninger på 95% niveau.


32

Som jeg har redegjort for, har uldlængde og uldkvalitet (s.26) samt fodringsrate (s. 20) en effekt på fårets

evne til at termoregulere. Derfor bør fåreavleren have det in mente, når han/hun vælger arealer til sine får,

hvis der er knaphed på skygge.

For at få svar på min arbejdshypotese stillede jeg spørgsmålet ”De arealer UDEN skygge, stiller du der skygge

op”. Til spørgsmålet svare 22,92% ”ja” og 12,50% svarer ”nej”. Resten svarer, at der er skygge på arealerne

og svarer derfor i kategorien ”ikke relevant”. Der er ikke signifikant forskel på svarene ”ja/nej”, men der er

en tendens til, at de økologiske fåreavlere er opmærksomme, og gør noget aktivt. Svarene på spørgsmålet

”Er du opmærksom på at det er lovgivning, at får skal have mulighed for skygge, som økolog” viser at 81,25%

af respondenterne er opmærksomme på, at får skal tilbydes skygge jf. økologivejledningen. Der er 5

fåreavlere, der ikke tilbyder fårene skygge, deres kommentar lyder, at de vurdere at fårene kan anvende

vegetation som siv, og at skyggekravet er logistisk svært at håndtere i større besætninger (o. 100 får).

Skygge til økologiske får Fåreavlere fik mulighed for at uddybe spørgsmålet ”De arealer UDEN skygge, stiller du der skygge op” for,

hvordan de stiller skygge op, eller hvorfor de ikke gør. Jeg har samlet udsagnene, og har kategoriseret dem,

se bilag 3.

9 ud af 11 af de fåreavlere, der aktivt tilbyder fårene skygge, gør det med et læskur. Ud fra de udenlandske

forsøg vurderes læskuret som udmærket, da det skærmer for UV-stråling, men et tæt læskur kan mangle

ventilation og give anledning til højere varmebelastning, idet fåret ikke kan bruge en af de væsentligste

nedkølingsformer som varmestrømning er. En fåreavler stiller en høstvogn (jeg tolker som halmvogn) ud på

marken som fårene kan ligge under. Denne form for skygge vurderer jeg er mere optimal, idet den bryder

solens UV-stråler, som giver den største varmebelastning, men fåret har mulighed for god ventilation. Man

skal dog være opmærksom på evt. ledninger o.lign. så fårene ikke kommer galt afsted. Desuden skal der være

mulighed for at fårene kan ligge under vognen eller i skuret på samme tid da forsøget K. G. Johnson 1987,

har vist/antydet at motivationen til at flytte sig ud af solen er mindre end flokadfærden.

Den hollandske rådgiver (Reinard Everts, 2015) anbefaler netop en halmvogn, fordi den skærmer for UV-

stråler, men alligevel giver mulighed for god ventilation, desuden anbefaler Reinard Everts vegetation som

skygge.

Ud fra kommentarerne lyder det som at ’naturligskygge’ er læbælter, træer optil eller tæt på marken, buske

mm. Der er flere respondenter, der kommenterer, at de udover den naturlige skygge sætter ekstra skygge

op fx i form af solsejl.

Det kan være svært at tolke i vejledningen, hvor meget skygge er nok skygge, og hvordan

Naturerhvervstyrelsen vurderer dette. Jeg har interviewet Naturerhverv der svarer: ”Alle økologiske bedrifter

får som minimum et kontrolbesøg om året. Vi kontrollere besætningerne på forskellige tider af året over en

årrække. På vores kontrolbesøg skal vi altid se alle dyr og kontrollere at forholdende for dyrene lever op til

bestemmelserne for økologisk dyrehold, herunder også om der er adgang til skygge i varme perioder. Der er

ikke et bestemt krav til skygge-giveren eller til den periode hvor dyrene skal have skygge. På kontrollen bliver

der foretaget en konkret vurdering med hensyn til de forhold dyrene går under”. Svaret er en forlængelse af

økologivejledningen og en generalisering. Det har ikke været muligt at interviewe en ansat i Naturerhverv

mere indgående og uddybende svar.


33

Som jeg læser økologivejledningen skal fårene have skygge hele perioden de går ude, selv i efteråret, men

svaret fra Naturerhverv siger, at det kun er i varme perioder, der er skyggebehov. Det kan give nogle

problemer i forhold til kontrollen. Jeg udleder fra svaret fra Naturerhvervstyrelsen, at det typisk er

kontrollantens tolkning af vejledningen, der kontrolleres efter, ud fra sætningen ”På kontrollen bliver der

foretaget en konkret vurdering med hensyn til de forhold dyrene går under”.

En af de adspurgte økologiske fåreavlere flytter sine får, hvis det bliver varmt til et areal med skygge, men

den praksis er i strid med økologivejledningen. Jeg har ikke kunne få svar på, hvordan det ser ud for de

økologiske fåreavlere i forhold til overholdelse af skyggekravet.

Jeg spurgte, om de økologiske fåreavlere har prøvet, at blive kontrolleret for om de har skygge til deres får.

63,83% svarer, at de er blevet kontrolleret ved den årlige økologikontrol. I kommentarfeltet under

spørgsmålet ”er du blevet kontrolleret om skyggeforhold” er der 22 respondenter, der har positive

kommentarer om kontrollen, og flere ytrer, at der er en god dialog mellem fåreavler og kontrollant, men at

det afhænger meget af kontrolløren. Flere bruger kontrollen som vejledning i økologireglerne, og flere

nævner, at de ser økologikontrollen som grundig. Der er en negativ kommentar om kontrollen ellers positive

kommentar om kontrollen og at skulle give fårene skygge er et ok krav at stille. Der er 4 der, har

kommenteret, at de ikke har haft kontrol på dette område.

Skygge vs hektartilskud En økologisk fåreavler gjorde mig opmærksom på en problematik, hun har været udsat for. De arealer fårene

går på havde skygge i form af træer på marken, men det kolliderer med ansøgning om hektarstøtte, hvor der

ikke må være opvækst på arealet, og der kan derfor ikke søges støtte på arealet, der i øvrigt opfylder

kriterierne i økologivejledningen. Det er en væsentlig problematik, der kan koste de økologiske fåreavlere

dyrt.

I støttevejledning 2015 lyder det ”4.3.3. På arealer med græs i omdrift må der højst være 50 træer eller buske

pr. ha på over en meter i højden. Arealer med træer og buske på over en meter i højden, hvor trækronerne

eller buskene samlet udgør et areal på over 100 m2 er ikke støtteberettigede”.

Det vil sige, der må være maks. 50 træer pr. ha der søges støtte på. Der ligger ikke nogle anbefalinger i forhold

til, hvor meget skyggeplads et får skal have. Af svarene kan man se at 74,00% (konfidensinterval på 11,26) af

de adspurgte fåreavlere har deres får til at gå på agerjord, der typisk søges støtte på, derfor er det vigtigt, at

fåreavlere finder løsninger på at tilbyde fårene skygge jf. økologivejledningen, men som ikke er i modstrid

med regler for hektarstøtte.

Håndtering af ”skygge” i andre nordiske lande Jeg har interviewet flere rådgivere og forskere fra henholdsvis: England/ Skotland, Holland, Sverige, Norge

og Island. Den skotske rådgiver John Vipond var i Danmark i sidste uge af november 2015. Her fik jeg

mulighed for at interviewe ham om forholdene i Skotland og England.

Der er ikke lovgivning om, at får skal tilbydes skygge i de lande, hvor jeg har interviewet rådgivere og forskere

fra, som det står i den danske økologivejledning, men den gennemgående kommentar fra de interviewede,

er at der er lovgivet om at dyrene skal beskyttes mod smerte og unødig ulempe, ligesom i dansk lovgivning

(Dyreværnsloven §1 og 2), og som konventionelle fåreavlere er underlagt.


34

I Norge skal fårene have ly, men det er med henblik på at forhindre kuldestress. Der er ikke nogle af de

adspurgte rådgivere eller forskere, der havde kendskab til forsøg med får og skygge i deres land. Alle

interviewede mente, at fåreavlerne bør være opmærksomme på at give fårene tilstrækkelig skygge.

John Vipond nævnte specielt skygge mod UV-stråling, som flere udenlandske kilder ligeledes nævner.

Desuden pointerede han, at naturlig skygge som træer, buske og huler ofte er bedre skygge end huse/ tætte

læskure, der kan give anledning til høj

varmebelastning. John Vipond vurderede, at der ikke

opstod varmestress hos skotske og nok heller ikke

danske får, men at transport, flytning og husning kan

være faktorer, der giver anledning til varmestress.

Desuden skal fåreavleren være meget opmærksom

på drægtige får, som har højere risiko for

varmestress. Disse udtaleser er helt i tråd med de

undersøgelser, jeg har fundet i litteraturen. Nogle af

de faktorer som John Vipond nævner kan give

varmestress, nævner Grete H.M. Jørgensen forsker

ved det norske institut for Agricultural and

Environmental Research også. Desuden nævner hun

at det produktionsmæssigt er godt at give fårene

skygge.

Rådgiveren fra Holland Reinard Everts vurderer at

godt landmandsskab vil være at undgå at håndtere

fårene, når temperaturen er over 30 grader. I Norge

og Island vurderer rådgiverne at fårene går i et

landskab, hvor de altid kan finde skygge selv. Norske

og islandske fåremangamentsystemer ligner

hinanden, hvor dyrene går ude i naturen på meget

store arealer og hentes hjem i efteråret. På Island

sørger nogle fåreavlere for skygge til deres får pga.

mygge-plage (A. M. Jónsdóttir, 2015). I Norge

fokuseres på varmestress ved håndtering, og nogle

klipper får om sommeren, for at fårene har en kort

uld, så de kan komme af med varmen, men så bliver

de eksponeret for UV-stråling, og her er skygge vigtig

(Grete H.M. Jørgensen, 2015).

På baggrund af de udtalelser vil et forsøg, der viser

om fårene bruger skygge være spændende, men et

forsøg der viser, hvilken type skygge fårene

foretrækker være mere relevant. Et sådan forsøg vil

kunne give nogle guidelines til kontrollanterne og

fåreavlerne, så der ikke opstår situationer, hvor

fåreavleren giver en skygge, der ikke er tilstrækkelig

i forhold til fårenes behov.

Figur 15 Får i skygge i læbælte

Figur 16 Får i skygge

Figur 15 Lam i skygge i høj vegetation


35

Anbefalinger om skygge til får Ud fra udenlandske forsøg og interviewene vurderes at god skygge skal opfylde to krav:

Skyggen skal bryde UV-stråler da 50% af varmebelastningen kommer af UV-stråling.

Skyggen må ikke hæmme nedkølingsmetoder som varmeveksling, som er afhængig af

luftgennemstrømning.

Naturlig læ i form af buske, træer og høj vegetation (se figur 15 og 17) kan opfylde disse kriterier. Nogle af

de økologiske fåreavlere, har kommenteret i spørgeskemaet, at de har læhegn til fårene, men at læhegnet

ikke er medhegnet på marken. Her skal fåreavleren være opmærksom på, at der kan være timer midt på

dagen, hvor solen står så højt, at der måske ikke falder skygge nok. Hvis man googler ’shade for sheep’

kommer der flere gode ideer til, hvordan man kan opstille skygge, hvis der ikke er naturlig skygge på arealet

som fårene går på (se figur 16). Fåreavlen skal dog være opmærksom på at ved opsætning af permanet

læskure mm. kræves det en godkendelse fra kommunen, hvor der kan være nogle restrektion er på visse

arealer typisk §3 arealer.


36

Diskussion

I dette afsnit vil jeg anvende den viden, jeg har analyseret i opgaven om fårs evne til termoregulering og

parametre. Desuden vil jeg diskutere metode i forhold til interview og de økologiske fåreavleres håndtering

af skyggekravet som har svaret via spørgeskema.

Forsøgs design og parametre Forsøget af D.B.U. Ramana, et. Al. 2013, viste nogle gode målparametre som fx rektaltemperatur. Desuden

var forsøgets metode spændene: forsøgets længde, antallet af dyr og antal observationer. Forsøget var en

inspiration til mit forsøgsdesign. I forhold til forsøget af D.B.U. Ramana, et. al. 2013, blev det klart, at det er

vigtigt at holde målet med forsøget for øje. Specielt når man har forskellige parametre, må man overveje,

hvilke resultater man søger. Det er vigtigt ikke at have for mange parametre på en gang. I forsøget af D.B.U.

Ramana, et. al. 2013, observerede de kun i løbet af dagen, hvilket er fint, hvis der skal ses på effekten af

varmen/ solen på fårets fysiologi. Hvis man vil vurdere fårets adfærd, herunder ændret græsningsadfærd,

hvilket andre forsøg har fundet som et vigtigt parameter, til at se om fåret termoregulerer, bør man

observere løbene gennem døgnet. I min praktik hos Agrotech har jeg erfaret at anvendelse af andres

forsøgsdesign, valide målparametre og data, kan anvendes som inspiration til nye projekter/produkter. Ofte

kan man i forsøgsresultaterne finde, hvis der har været problemer eller andre hændelser, der skal tages højde

for, så man kan undgå at lave samme fejl.

Parametre til skyggeforsøg Herunder har jeg samlet og vurderet mulige målparametre til et forsøg der skal vise varmepåvirkning af fåret.

Rektaltemperatur: En indikator for termiskbalance. En stigning på 1 grad eller mindre har vist at

nedsætte produktivitet (N. Silanikove 2000). Rektaltemperaturen er et ”spejl” på kroppens kernetemperatur,

der ændres over døgnet, som effekt af varmeproduktion og varmetab og relatere til varmebalancen (J. L.

Monteith, L. E. Mount, 1974 og L. Todini, 2007). I forsøg med klipning af får i forhold til varmestress, viste

resultaterne at morgentemperaturen var væsentlig lavere end om aftenen, og er et billede på kroppens

døgnrytme (Y. Aleksiev, 2008). Man bør have for øje, når forsøget skal designes, at temperaturen ændres

gennem døgnet. Man kan med fordel, som i forsøget af Y. Aleksiev, 2008 starte forsøget i omgivelser, hvor

fåret er i dens TNZ, så man kan anvende dette som baseline og hermed som kontrol.

I et forsøg der skal vise om får vil anvende skygge, vil rektaltemperaturen ikke vise meget, men det er et godt

parameter til at vurdere om fåret er varmebelastet, og anvendes derfor som målparameter i flere forsøg (N.

Silanikove 2000). Desuden har forsøg vist at rektaltemperaturen er negativt korreleret med hud og uldkvalitet

(C. McManus, et.al., 2011). Retaltemperaturen stiger ved stresspåvirkning som vist i forsøget med klipning,

derfor er det ikke let at anvende retaltemperaturen som parameter, da man let vil stresse fåret ved

prøvetagning. Det kan dog løses med et termometer i endetarmen (G. Piccione, G. Caola, R. Refinetti, 2002).

Respiration: Respirationsfrekvensen er let at kontrollere, da det er at tælle vejrtrækninger/ min, og det

kan gøres uden at forstyrre fårene. Et får i termoneutral zone har en respirationsfrekvens på 25-30

vejrtrækninger pr. min. Ved ekstrem varmepåvirkning kan frekvensen stige til 300 vejrtrækninger/ min.

Effekten af respiration er vigtig for får, og har en bedre kølende effekt, end den har på køer (N. Silanikove


37

2000 og J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974). I forsøg har man fundet at øget pusten er korreleret med

varmebelastning (D.B.U. Ramana, et. al. 2013), og en scoring af pusten vurderer jeg kan lette dataarbejdet til

forsøgets resultater. Pusten er den mest effektive nedkøling for fåret (J. L. Monteith, L. E. Mount, 1974). I

forbindelse med forsøg med skygge vil man kunne bruge respirationsfrekvens til at se, om fåret er

varmebelastet og om varmebelastningen vil falde, hvis fåret har adgang til skygge.

Adfærd: Fårenes adfærd kan også fortælle om fåret termoregulerer, da fåret fra naturens side

grundlæggende har to valg, enten at flytte sig eller ændre døgnrytme (C. Dwyer, 2008). Et forsøg med 56 lam

blev der observeret hver halve time i 27,5 timer, dyrenes adfærd blev kategoriseret som drikke, æde og aktiv

ståen (C. Shreffler, W. Hohenboken, 1979). Man kan anvende et ethogram til at se mønstre i fårenes adfærd

fx ved at se på spise og drikke, eller anvender skygge. Desuden vil en nedgang i foderoptag ligeledes skyldes

varmebelastning (National Research Council, 1981). I forbindelse med varmestress er det observeret at

fårene står sammen med hovedet nede ved andet fårs flanke eller bagben, men denne adfærd er ikke

valideret som tegn på varmestress (EFSA, 2014).

Andre parametre: Til at vurdere om fårene termoregulerer, kan man måle bl.a. blodtryk og puls (J. L.

Monteith, L. E. Mount, 1974 og Y. Aleksiev, 2008) og niveauet af hormonerne T4 og T3 (L. Todini, 2007). Da

blodflowet øges som respons på øget varmebelastning, virker øget blodflow som en nedkølende effekt.

Forsøg med klipning viste at pulsen i klippede får var lavere end i uklippede får, pulsen er et godt parameter

i forhold til varmebelastning (Y. Aleksiev, 2008), og jeg vurderer at det er et let håndterbart målparameter til

vurdering af varmestress og man kan med fordel, som i forsøget af Y. Aleksiev, 2008, starte målingerne ca.

en uge før eller i temperaturer der ligger i TNZ så målingerne kan anvendes som kontrol.

Hos et får med varmestress ændres foderoptaget. Der skyldes bl.a. hormonniveauet af T4 og T3. Derfor kan

niveauet af disse hormoner indikere om fåret termoregulerer, da det vil betyde et fald i hormonerne (L.

Todini, 2007 og Ø. V. Sjaastand, O. Sand, K. Hove, 2010). Nogle fåreracer har højere niveau af hormonerne

thyroid, og kan derfor bedre termoregulere (både for kulde og varme), men der er mange flere faktorer, der

påvirker niveauet af thyroid i fåret bl.a. køn, alder, drægtig/gold, døgnrytmen (pga. svingende foderoptag)

og sæsonudsving. Også lyset kan have en effekt, da forsøg viser at i foråret er thyoid niveauet højest. Det vil

være muligt at anvende thyroid som indikator for termoregulering i får (L. Todini, 2007), og det er let nok at

analysere T4 og T3 niveauet i blodet, men der skal tages forbehold for det svingende niveau, hvor T4 vil ses i

større mængde i blodet, mens T3 er den aktive komponent og den væsentligste faktor (T. Larsen og J.

Sehested, 2003).

Økologiske fårebesætninger og skyggekravet Det vurderes at mere end 20% af alle danske fårebesætninger er økologiske (EFSA, 2014). Jeg kan dog ikke

helt genkende dette billede, da der er ca. 6743 danske fårebesætninger (jf. fåreafgiftsfonden). 20% heraf er

1348 økologiske fårebesætninger, det er væsentligt flere end Naturerhvervsstyrelsen har opgjort. Jeg holder

mig til Naturerhversstyrelsens antal for økologiske bedrifter, da de er myndighed på dette område.

I økologivejledningen står: Du skal sørge for, at får, geder og hjorte har mulighed for læ og skygge, når de er ude på græsarealer. Det

kan være under træer, levende hegn eller i en hytte eller et skur. Dyr, der læmmer/kælver ude på græsarealer,

skal ligeledes have mulighed for at søge læ og skygge.


38

Og

Får, geder og hjorte er græssende dyr, og denne naturlige adfærd skal de have mulighed for at udføre, når de

klimatiske forhold tillader det.

Ud fra min undersøgelse udleder jeg, at de

økologiske fåreavlere er med på, hvordan

der skal sørges for skygge til fårene. Det er

fint at der er eksempler i vejledningen. Det

gør det lettere for fåreavlerne. Desuden er

det kun 28.57% af arealerne, der ikke har

naturlig skygge. Her er der flere, der laver

skygge til fårene, men ikke signifikant i

forhold til de, der ikke stiller skygge op.

Den linje i vejledningen der lyder: Får, geder og hjorte er græssende dyr, og denne naturlige adfærd skal de

have mulighed for at udføre, når de klimatiske forhold tillader det, vurderer jeg som udgangspunkt, skal ses i

forhold til længden og mængden af afgræsningen og ikke i forhold til skygge. Dog synes jeg sætningen er

spændende i forhold til skyggedebatten, da netop flere kilder kommer frem til, at dyrene skal kunne udføre

naturlig adfærd under afgræsning, så de kan træffe et af de to grundlæggende valg får kan gøre: Enten at

flytte sig eller ændre døgnrytme (C. Dwyer, 2008). Optimalt set skulle forholdene være så fårene kunne

udføre deres naturlige adfærd, men hvis de er forhindret pga. menneskes indblanding, må vi sørge for, at

fårene har mulighed for fx at søge skygge, hvis vi forhindrer dem i at fx søge op ad eller ud på åbent land som

de oprindelige får ville gøre. Fårenes TNZ er, som tidligere redegjort for, afhængig af bl.a. race, størrelse,

drægtighed, laktation og uldkvalitet. Den kan derfor variere, mens lammenes komfortzone har et lille interval

og højere temperatur. Fig. 18 viser at fårenes komfortzone er bredere end fx kvægs komfortzone, hvilket dels

skyldes fårenes evne til termoregulering, og hvor varierende den kan være.

Interviews Det kan diskuteres om skyggekravet er rimeligt eller ej. De rådgivere og forskere jeg har interviewet fra

landene, Holland, England/ Skotland, Sverige, Norge og Island siger, at der ikke er lov om skygge i deres land,

og i de nordiske lande er der ikke fokus på det. Der er ikke lovgivet om skygge til konventionelle fåreavlere i

Danmark, og jeg har ikke kunnet finde anbefalinger fra danske konsulenter/ dyrlæger om håndtering af får

og skygge. I Holland er det god landmandspraksis ikke at håndtere fårene, når temperaturen er over 30

grader. I Skotland/ England anbefales, det at fårene ikke transporteres i høje varmegrader eller huses med

høj belægning.

Som nævnt i indledningen har jeg ikke fundet kilder om skygge til får i Norden. De interviewede forskere og

rådgivere havde ikke kendskab til forsøg specifikt for Norden. Al viden stammer fra udenlandske forsøg fra

væsentligt varmere lande med et anderledes klima. De interviewede forskere og rådgivere fra de nordiske

lande vurderer, at der er langt mere fokus på kuldestress i får i vores klima. Desuden er der lavet flere forsøg

med malkekvæg og varmetolerance i nordiske lande, men som fig. 20 viser er kvæg ikke nær så

varmetolerante som får er. Forsøg viser også at fårs komfortzone typisk ligger mellem 5-23 grader, og da det

bliver over 23 grader i løbet af sommeren, vi der være grundlag for et forsøg, der viser danske fårs evne til

termoregulering og skyggeadfærd. Dog viser de THI værdier jeg har beregnet, at der er meget få dage i den

Figur 18 comfortzone i forskellige dyrearter


39

varmeste måned i Danmark, hvor vejret er medvirkende faktor til at give varmestress. Jeg vurderer dog, at

der er behov for at lave forsøg med får og anvendelse af skygge samt udformning af skygge til får i

varmeperioder i dansk klima.

Interviewet af Naturerhvervstyrelsen, kan knap kaldes et interview, men nærmere en standardskrivelse. Jeg

burde have været mere fastholdene og insisteret på kontakt med en medarbejder.


40

Konklusion

Fåret er et homeotermisk dyr, der kendes ved at have en jævn kropskernetemperatur, uafhængig af

omgivende temperatur til og med den øvrige kritiske temperatur. Varmebalancen i fåret styres af indre

varmeproduktion gennem metabolismen og muskelarbejde, samt til dels udefrakommende UV-stråling med

korte bølger. Varmen tabes ved bl.a. øget fordampning (respiration, og svedproduktion), øget blodflow

(rektaltemperatur og puls), lavere stofskifte (T4 og T3), varmeledning, varmestrømning og ændret

døgnrytme. Flere af disse nedkølingsmekanismer kan anvendes i forsøg med skygge som parametre, der viser

om fåret termoregulerer. Afhængigt af forsøget og de valgte målparametre bør antal observationer samt

tidspunker holdes for øje. Jeg vurderer at i et forøg med skygge/termoregulering vil det være optimalt at

starte forsøget før eller i en periode, hvor fåret er i sin TNZ, så man kan bruge dette som kontrol.

Respirationsfrekvensen er nem at håndtere og kan evt. kategoriseres ved et scoringssystem. Øget

respirationsfrekvens er et godt validt parameter til vurdering af termoregulering.

Rektaltemperaturen er et godt parameter til vurdering af termoregulering, der dog ændre gennem

døgnet, som spejl af dyrets døgnrytme.

Pulsmåling af fårets puls er et validt parameter for om fåret er under varmebelastning, og følger som

rektaltemperaturen døgnets rytme.

T4 og T3 niveauet af thyroid hormonerne falder i får der er under varmestress. T4 kan analyseres i

blodet.

Adfærd. Ved vurdering af adfærd, kan der med fordel laves et ethogram, der sætter

adfærdsobservationer i system. Fåret der ændrer døgnrytme, kompenserer for varme dage ved at

æde længere tid om aften og tidlig morgen, hvilket er et validt parameter. Andre typer adfærd der

viser at fåret er varmebelastet, som at stå i gruppe med hovedet ved andet fårs flanke er ikke valide

parametre. Ved forsøg med adfærd som parametre bør der være jævnlige observationer gennem

hele døgnet.

Solens UV-stråling har stor indflydelse på varmebelastningen, og ved skygge kan fårets varmebelastning

minimeres med 30-50%. Desuden vil får med mørk uld absorbere mere stråling, og varmebelastningen øges

i forhold til hvide får. Fårenes uld isolerer mod UV-stråling, men tyk uld hæmmer transporten af varme fra

huden til ydersiden. Klippede får viser i forsøg at termoregulere mindre end uklippede får. I varme somre

med højt UV-indeks bør klippede får have adgang til skygge, da isoleringen mod UV-stråling er væk.

Fåret har som udgangspunkt to valgmuligheder til regulering af varmebelastning enten ved at flytte sig eller

ændre døgnrytme. Det er når fåret er frataget valgmuligheder at det vurderes at varmebelastning giver dårlig

velfærd, da fåret som udgangspunkt er i stand til at kunne termoregulere indenfor et vist spænd.

Dog viser forsøg at foderoptag påvirkes negativt, da niveauet af thyroid hormonerne falder, de står for 50%

af funktionen i stofskifteprocesserne. Hvis fåret kommer uden for sin termoneutrale zone falder

foderoptagelsen, hvilket har negativ effekt på produktionen. Fårenes TNZ spænder bredt, i forhold til andre

husdyr. Der er dog stor individuel forskel på individer, desuden har drægtige får lavere TNZ end goldfår.

Der er ikke megen viden om varmestress hos får under nordiske vejrforhold, men i andre nordlige lande

(England, Holland, Sverige, Norge og tildeles Island) vurderer rådgivere og forskere, at varmestress sjældent


41

skyldes vejrforhold men mangagementforhold. Dette bekræftes af de THI værdier, der viser, at der kun har

været 4 dage de seneste tre august måneder, hvor vejrforholdene kan være en medvirkende faktor til

varmestress. Et forsøg med anvendelse af skygge samt skyggedesign, bør dog undersøges for, hvor vidt

fårene i Danmark termoregulerer.

Størstedelen af de adspurgte økologiske fåreavlere har får på agerjord, hvor der typisk ikke er naturlig skygge,

og de skal derfor tilbyde fårene skygge jf. økologivejledningen. Flertallet af de adspurgte fåreavlere er

opmærksomme på kravet, og er blevet kontrolleret på skyggekravet. Flertallet af de adspurgte fåreavlere

føler ikke besvær ved at give skygge til fårene, der er dog 5 fåreavlere at skyggekravet er en logistisk

udfordring for større besætninger. Den økologiske fåreavler skal være opmærksom på kravet til beplantning

på arealer, der søges hektarstøtte til, ikke må udgøre mere end 100m2 pr. areal.

Det vurderes at naturlig skygge i form af buske og træer er god skygge, og at man skal være opmærksom på

lukkede læskurer, ikke nødvendigvis har optimal ventilation.


42

Kildeliste

Referencer (C. McManus, H. L. (2010). Skin and coat traits in sheep in Brazil and their relation with heat tolerance.

Tropical Animal Health and Production, January 2011, Volume 43, Issue 1, pp 121-126.

Aleksiev, Y. (2008). Effect of shearing on some physiological responses in lactating ewes keet indoor.

Bulgarian Journal of Agricultural Science, s. 417-423.

Andersen, T. (2000). Sundhed og sygdom hos får og geder. Skejby: Landbrugets Rådgivningscenter.

Anderson, L. (2013). ”Statistik med Excel”.

Bell, S. K. (2015). Elektronisk kortlægning af dyrenes adfærd. KU.

Blazejewicz, J. (Maj/juni 2014). Mangler danske får kobolt og selen. FÅR, s. 12-13.

Bremer, J. (2008). Biokemi og Molekylærbiologi. Nucleus.

Brink, D. A. (1977). EFFECT OF TEMPERATURE ON LAMB PERFORMANCE AND PROTEIN EFFICIENCY RATI0.

JOURNAL OF ANIMAL SCIENCE.

C. McManus, H. L. (2011). The challenge of sheep farming in the tropics: aspects related to heat tolerance.

REVISTA BRASILEIRA DE ZOOTECNIA, s. 107-120.

C. Shreffler, W. H. (1979). Circaian behaviour, including thermoregulatory activities in feedlot lambs. Applied

Animal Ethology, s. 241-246.

C.M. Sherwin, K. J. (1987). The influence of social factors on the use of shade by sheep. Applied Animal

Behaviour Science.

C.M. Sherwin, K. J. (1989). Variability in shading behaviour of sheep. Australian Journal of Agricultural

Research .

Council, N. R. (1981). Effect of Environment on Nutrient Requirements of Domestic Animals. Washington, D.C.:

National Academy of Sciences.

D. K. Papanastasiou, T. B. (2015). Classification of potential sheep heat levels according to the prevailing

meteorological conditions. Agric. Eng. Int. CIGR Journal, s. 57-64.

D.B.U. Ramana, P. P. (2013). Productivity and physiological responses of sheep exposed to heat stress. Journal

of agrometeorology.

DEFRA. (2000). Solving the Problem of Heat Stress in Sheep. Departmentfor EnvironmentFood & Rural Affairs,

England.


43

DM Stafford Smith, I. N. (1985). A Heat Balance Model for Sheep and Its Use to Predict Shade-Seeking

Behaviour in Hot Conditions. Journal of Applied Ecology, s. 753-774.

DMI. (u.d.). Klimanormaler i Danmark. Hentet fra DMI: http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-

ekstremer/klimanormaler-dk/

Dwyer, C. (2008). The Welfare of Sheep. Animal Sciences.

E. Hertmann, R. J. (2015). 24-h sheltering behavior of individually kept horses during Swedish summer

weather. Acta Vet Scand.

EFSA Panel on Animal Health and Welfare (EFSA, 2. (2014). Scientific Opinion on the welfare risks related to

the farming of sheep for wool, meat and milk production. Parma, Italy: European Food Safety

Authority (EFSA).

Elmholdt, C. (u.d.). Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet. Psykologisk Institut, 70-80.

G. Piccione, G. C. (2002). Effect of shearing on the core body temperature of thee breeds of mediterranean

sheep. Small Ruminant Research, s. 211-215.

GIACOMINI, G. (1977). THE EFFECT OF FLUCTUATING TEMPERATURES ON LAMB PERFORMANCE. Manhattan,

Kansas: Department of Animal Science.

Gry Færevik, I. L. (2005). Preferences of sheep for different types of pen flooring. Norway: Animal Behaviour

Science.

Gudmundsson, O. (1994). Evaluation of the Energy Value of Feeds for Ruminants. København: Nordic Council

of Minists.

Holm, A. B. (2011). Videnskab i virkeligheden. I A. B. Holm. © Samfundslitteratur 2011.

I. Jason, I. R. (2009). Quantifyring Equid Behavior - A Research Ethogram for Free-Roaming Horses. U.S

Department of the Interior.

J. L. Monteith, L. E. (1974). Heat Loss from Animals and Man: Assessment and Control. London: Butterworths.

Johnson, K. G. (1987). Shading behaviour of Sheep: Preliminary studies of Relation to Thermoregulation, Feed

and water intakes, and Metabolic Rates. Australian journal of agricultural research, s. 587-596.

Jónsdóttir, A. M. (15. 11 2015). Skygge til får på island. (S. M. Kaatmann, Interviewer)

Knudsen, M. (2009). En guide til litteratur om metode, analysestrategi og videnskabsteori . Frederiksberg :

INSTITUT FOR ORGANISATION .

N.-H. M. Hansen, B. M.-N. (2008). Spørgeskemaer i virkeligheden. Forlaget samfundslitteratur .

NaturErhvervstyrelsen. (2014). Vejledning om direkte arealstøtte 2015. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.


44

NaturErhvervstyrelsen. (2015). jordbrugsproduktion, Vejledning om økologisk. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri.

P. MaDonald, R. E. (2002). Animal Nutrition - sixth edition. Pearson Education.

P. Martin, P. P. (1993). Measuring Behaviour: An Introductory Guide. Cambridge University.

Pietro PENNISI, A. C. (2004). Influence of the fleece on thermal homeostasis and on body condition in

Comisana ewe lambs. Animal Research, EDP Sciences.

R. Finocciaro, J. v. (2005). Effect of heat stress on production in Mediterranean dairy sheep. Ital.J.Anim.Sci.

Vol. 4 , s. 70-72.

R. Vicente-Pérez, L. A.-R.-V.-V.-C.-H.-L.-C. (2015). Prediction of rectal temperature using non-invasive

physiologic variable measurements in hair pregnant ewes subjected to natural conditions of heat

stress. Journal of Thermal Biology.

S. Nazifi, M. S. (2008). Studies on the relationship between thyroid hormones and some trace elements in the

blood serum of Iranian fat-tailed sheep. Iran: Veterinarski Arhiv 78 .

Sehested, T. L. (2003). DJF- rapport nr. 53 - Absorption og omsætning af mineraler. Ministeriet for fødevare,

landbrug og fiskeri.

Silanikove, N. (2000). Effects of heat stress on the welfare of extensively managed domestic ruminants. Israel:

Livestock Production Science.

Todini, L. (2007). Thyroid hormones in small ruminants: effects of endogenous, environmental and nutritional

factors. Italy: The Animal Consortium.

Vipond, J. (07. marts 2015). A focussed approach to feeding . Nakskov: SAC Consulting.

Øystein V. Sjaastad, O. S. (2010). Physiology of Domestic Animals. Oslo: Scandinavian Veterinary Press.

Figurliste: 1. Anderson, L., 2013. Statistik med excel: Erhvervsakademi Århus

2. Anderson, L., 2013. Statistik med excel: Erhvervsakademi Århus

3. Øystein V. Sjaastad, O. S. (2010). Physiology of Domestic Animals. Oslo: Scandinavian Veterinary Press

4. DM Stafford Smith, I. N. (1985). A Heat Balance Model for Sheep and Its Use to Predict Shade-Seeking

Behaviour in Hot Conditions. Journal of Applied Ecology

5. Sirid Marie Kaatmann

6. C. McManus, H. L. (2011). The challenge of sheep farming in the tropics: aspects related to heat

tolerance. REVISTA BRASILEIRA DE ZOOTECNIA

7. Øystein V. Sjaastad, O. S. (2010). Physiology of Domestic Animals. Oslo: Scandinavian Veterinary Press

8. Council, N. R. (1981). Effect of Environment on Nutrient Requirements of Domestic Animals.

Washington, D.C.: National Academy of Sciences



45



12. http://www.animalsaustralia.org/take_action/Australia-condemns-sheep-deadly-heat


14. J. L. Monteith, L. E. (1974). Heat Loss from Animals and Man: Assessment and Control. London:

Butterworths.


16. http://www.sheepandgoat.com/#!heatstress/c5xb

17. Sheep Guidelines for the provision of shelter -

http://agriculture.vic.gov.au/__data/assets/pdf_file/0016/228301/Fact-sheet-sheep-shelter-

artwork-for-the-web.pdf

18. http://www.farmforestline.com.au/pages/2.2.1.1_heat.html

Bilag: Bilagene er udfærdiget af Sirid M. Kaatmann

1. Ethogram

2. THI værdier for august 2013-2015

3. Kommentar (spørgeskema)

4. Spørgsmål til rådgivere og forskere samt Naturerhverv

5. Logbog (vejledning)

http://www.animalsaustralia.org/take_action/Australia-condemns-sheep-deadly-heat

http://www.sheepandgoat.com/#!heatstress/c5xb

http://agriculture.vic.gov.au/__data/assets/pdf_file/0016/228301/Fact-sheet-sheep-shelter-artwork-for-the-web.pdf

http://agriculture.vic.gov.au/__data/assets/pdf_file/0016/228301/Fact-sheet-sheep-shelter-artwork-for-the-web.pdf

http://www.farmforestline.com.au/pages/2.2.1.1_heat.html

Documents

Sirid Kaatmann_Fårs evne til termorregulering_PBA2014