SPO s- KEREN ORGAN DANSK s PO R~S ~ISKERE

Nr. 2. t Februar 1930.

Hvor Løbet smalner ind : Floden Spey. /rr .j cJ.,J

14 SPORTS-FISKEREN 1930

Lidt om de optiske Forhold i Vandet. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen .

Del er .io '.o l gallllllelt Dogme, at man ved Fi­sket opad Aaen kommer Ørreden nærmere end ved Fisket nedad. I hvert Fald paastaas det jo, at man fanger mere ved den første "Metode, Tørfluefisket, end ved den sidste, Vaadfluefisket. Er dette nu virkelig Tilfældet, kan det da ikke skyldes andre Ting: Fluens Form, finere Cast og Liner o. 1., men navnlig Fluens Bevægelse i den naturlige Retning - med Strømmen. J eg skal i det følgende gøre delle Spørgsmaal til Genstand for en nærmere Betragtning. For at klare det, maa man " kende to Ting: de optiske Forhold i Vandet og - i hver! Fald noget - om Fiskeøjets anatomiske, optiske og fysiologiske Forhold.

Jeg vil først begynde med Brydningsforholdene i Vandet ell er rettere Lysbrydningen mellem Luft og Vand og navnlig disse optiske Forholds Betyd­ning for Fiskenes Opfattelse af Omgivelserne over Vandel. Desværre maa jeg vist begynde mea ganske kort at minde om de elementære Brydningslove. Naar en Lysstraale fra Luften trænger ned i Vandet, nærmer den sig Indfaldsloddet, brydes, saaledes at Rrydningsvinklen (b) bliver mindre end Indfalds­vinldcrf (i), og saaledes at der alLid er et bestemt Forhold mellem disse to Vinkler (eller rettere der-es Sinus), som kaldes Brydningsforholdet. Dette er for Vand ca. 4/3 (1,333). Noget Lys kastes dog tilbage fra Vandets Overflade. Hvor meget, vil afhænge af Indfaldsvinklens Størrelse. Er denne stor, d. v. s. falder Lyset meget skraat ind, vil en meget stor

~.

Del tilbagekastes, og hvis Vandet er still.e, vil det spejle stærkt. I saa Fald vil man ikke med sit Blik kunne gennemtrænge Vandfladen, idet det Lys, der trænger op nede fra Vandet, gånske drulmer

i den overvældende Lysmængde, der reflekteres fra Vandoverfladen. Deraf maa man dog ikke fristes til at tro , at Fisken omvendt heller ikke kan se os gennem stærkt spejlende Vand. Tværtimod har den maaske snarere bedre Betingelser, idet den ser os godt belyste fra et forholdsvis mørkere Rum. Faldo}' Lyset mere lodret, trænger saa godt som alt gennem Vandet, kun lidt t ilbagekastes, og Spejlingen hindrer os ikke i at se gennem Overfladen. Gaar en Lys­straalc den omvendte Vej , fra Vandet ud i Luften, sker naturligvis det omvendte, og den danner over Vandet en større Vinkel med Indfaldsloddet end under ' Vandet. Der findes imidlertid den Forskel. al medens selv ved meget stor Indfaldsvinkel dog stadig en betydelig Del af det fr-a Luften lwmmende Lys tr-ænger gennem Vandet (ved en Indfaldsvinkel paa 880 endnu 45 %), kastes det, naar det gaar den omvendte Vej , helt tilbage, saafremt Vinklen med Indfaldsloddet blot er større end' 481h o. En fra Vandet kommende Lysstraale, der under Vandet dan­ner denne Vinkel med Indfaldsloddet C./80 36') vil brydes ud i Luften parallelt med Vandfladen, og er Vinklen større, vil der ske en Tilbagekastning fra denne (Grænsevinklen for fuldstændig Tilbage­kastning). Man kan nu konstruer-e sig, hvorledes et ø je i Vandet ser Omverdenen over Vandel. (Et Menneskeøje ser dog paa Grund af sin sædige Byg­ning utydeligt under Vandel, men Yi vil se bort herfra og antage, at det ogsaa her ser skarpt). Vi forudsætter endvidere, at Vandet er blankt. Er Vand­fladen kruset, kan Fiskene jo iige saa lidt som vi se gennem den. Er Vandet samtidig klart og Dybden ikke all for stor, vil den blanke Overflade overalt spejle Bund, Vandplanter o. lign. , og d e t kraftigere end del bedste Kviksølvspejl. Fiskenes "I-Iimm el' , vil da paa store Strækninger dannes af et kraftigt Spejlbillede af Bunden, liggende lige saa langt over Vandfladen som Bunden under. Ved Dønninger o,. l. vil Spejlbilledet komme i vuggende Bevægelser. Selve Vandfladen ses ikke, undtagen naar den kruses af el Vindpust, eller naar svømmende ' Pm-tilder mar­kerer dens Plads. Det sagte gælder dog kun ved ringere Dybder. Er Dybden større, ser man intet Spejlbillede af Bunden, kun et diffust Lys. Kun lige over Fisken er der et ikke spejlende, klart, gennemsigtigt, cirkelrundt og skarpt begrænset Parti i Overfladen - som et Vindue op til Verdenen over' Vandel.

J eg vil i det følgende sladig! kort benævne det "Vinduet". Dette Vindues Centrum befinder sig :1ltid

1930 SPORTS-FISKEREN i5

lige over Fiskehovedet. (I Virkeligheden er der to, et for hvert øje, men de falder naturligvIs næsten sammen). Radius i Vinduet er noget større end Fiskens Afstand fra Vandfladen. Staar f. Eks. Fisken l m under denne, bliver Radius l m 13 cm. Vinduet danner Grundfladen i en 'Kegle med øjet som Top­punkt og Topvinkel 970 (2 x 480 36') Nærmer Fi­sken sig til Overfladen, bliver Vinduets Diameter tilsvarende mindre, for at blive = O i det Øjebli~

øjet berører Vandfladen. I selve Vinduet maa der dog Leoretisk set kunne findes en ganske svag Spej­ling, selvom den er betydningsløs og ganske vil drukne i det fra Omgivelserne over Vandet ind­strømmende Lys. (Selv en Straale, der er saa nær ved at kastes fuldstændig tilbage, at den under Vandet danner en Vinkel med Indfaldsloddet paa '15 vil kun tabe 1/7 ved Refleksion, Resten brydes ud gennem Overfladen). Vinduet vil endvidere være næsten lige lysstærkt overalt. Kun langs Randen vil en lille Zone være noget lyssvagere (13 mm indenfor Randen vil Lysstyrken kun være 50 % =, ca. 4 cm fra Randen vil den være 65 0/0 = og ca. 25 cm fra den endog 99,40/0

af del. indfaldende Lys). Selv i Randzonen vil Belys­ningen altsaa være uamærket. Belysningen afh'ænger dog ogsaa af den Dybde, Fisken opholåer sig i , ideL der jo sker en Del Lysabsorption i Vandet, saa aL der paa meget store Dybder kan være ganske mørkt. I de Dybder, der bliver Tale om i vore Vandløb, spiller dette Forhold dog en mindre Rolle. Ge11llem dette Vindue ser nu Fisken som gennem et Periskop, eller den ser praktisk talL om Hjørne.r. og vil kunne overskue alle de Omgivelser over Van­deL, som den vilde kunde se, hvis den havde sit ø je i selve Vandfladen. Alle Ting vil dog blive de­formerede, formindskede og løftet op, samtidig med a t de fjernes til en større Afstand, og det desto mere jo lavere, jo nærmere Vandfladen, de ligger (mindst lodret over). Idet den nederste Ende af alle Gen­stande altsaa synes at ryl<ke fjernere, vil alle lodrette Genstande synes at hælde forover. Vandrette eller skraat liggende Ting vil faa den fjernere Ende løftet op. Ser øj et op mod Midten af en Stang (Fiskestang f, E ks. ), der holdes vandret i Luften ovenover, vil de L se begge dens Ender ' bøjet noget opad. De ved Vandfladen liggende Ting, Søens eller Aaens Brede der løftes som sa~t betydeligt op (411/2 0 ), rykkes længere bort, formindskes i Højden og deformeres (Fiskeperspektivet). Da de ses igennem Vinduets Randparti, vil i alt Fald den nederste Del være noget lyssvagere end den øverste. Et Menneske ved Br edden af Aaen eller Søen vil løftes 41,1/2 0 op, rykke '1ængere bort, blive ganske lille og meget bred, Ho­vedet forholdsvis større end Benene. Han vil hælde ud over Vandet og de smaa tykke, noget svagere

belyste Ben vil være strakt forholdsvis mel~ebagud.

Antager VI, at han f. Eks. ei' 3 Alen høj og befinder sig ca: 5 Alen fra det øje, der under Vandfladen observerer ham, vil dette se ham rykket ud i en større Afstand, løftet mere end 4 Alen op og forkortet. til ca. 114, men med uforandret Bredde og hældende forover. Befinder han sig i en Afstand af 15 Alen, vil hans Billede rykke endnu længer~ bort, løft-es mere end 13 Alen op og forkorles till/IO stadig med samme Bredde. En Fiskestang, der holdes lodret, vil paa samme Maade formindskes, medens den, naar den holdes vandret, bevarer sin Længde. (Des­værre gør denne Forkortning af Fiskeslangen den ildw mindre skræmmende, idet - Stangen jo sam­tidig løftes op, og Forkortningen væsentlig ' angaar dens nederste Del. ) Selve Vandoverfladen rundt om Vinduet vil Fisken dog ikke se, m en alt hvad der blot hæver sig lidt over denne. Sejler en Baad paa Vandet i nogen Afstaild, vil Fisken se den ' under Vandfladen værende Del af Baaden svæve midt mel­lem Aaens eller Søens Bund og dennes Spejlbillede (Vandet maa være ldart og Overfladen blank). Den over Vandet vær ende Del af Baaden ses ildm, men erstattes af et Spejlbillede af Baadens Bund, saa der bliver en Kjøl baade opad og nedad. Hvert Øjeblil{j kommer Enderne af Aarerne tilsyne omgivne af Ringe i Vandfladen, og ligesom knækkede, i det Aarerne ogsaa spejler sig. R etter derimod Fisken øjet opad mod Lysvinduet i Vandfladen, ser den Baadens. ovenfor ' Vandet værende Del, men meget længere borte, løftet 411/2 0 op, meget formindskel og hæ1-dende, samt tilsyneladende uden nogen Forbindelse med den under Vandfladen svævende, meget nær­mere Bunddel (paa hvilken Spejlbilledet danner Laag;' Medens endvidere denne sidste bevæger sig i et vandret Plan, glider den anden Del altsaa paa eL Skraaplan (som ganske vist ikke ses). Fjerner den sig saaledes fra Fisken, synes den at stige opad, nærmer den sig, synes den saa at sige samtidig at falde skraat n ed mod den. Paa samme Maade gaar det med en Flue, der flyder i Vandfladen. Dog vil den over Vandfladen værende Del blive nogeL lyssvagere og saa formindsket , at åen næppe faar nogen Interesse for Fisken. Den tydeligere Del, der svæver under Vandfladen, faar paa den anden Side en Baggrund af Bundens _ Spejlbillede og vil næppe heller vække sLor Opm:ærksomhed. Først i 'det :Øjeblik, Fluen glider ind over Vinduet, nærmer de to Halvdele sig mere til hinanden, men navnlig ses nu den nederste, ikke formindskede Del som en mel' eller mindre sort Silhouet mod Vin­duets Lys. Først i dette Øjeblik, antager jeg, sprin­ger Ørreden skraat op efter F1uen. .T eg kunde end­vid.ere Lænke mig, at naar den undertiden springer

16 SPORTS-FISKEREN 1930

op over Vandet og snapper en Tørflue ovenfra, hal' del været det øverste, højere oppe paa ),Skl'aa­planet" svævende Billede ar Fluen (de,- tilfældig har værel særlig synligt), den har sigtel eller. Vader en Fisker i Vandel, ser Fisken Benene uden no­gen Forhindeise med Overkroppen. Er Vandet klarl og Overrladen blank, vil Benene yderligere spejle sig opad. Overkroppen vil da ses gennem Vinduet, men længere borle. Den er lørtet 4!11z Grad op, hælder forover, er sLærld forkortet, orcd og \iefo r ­nIere!. og kommer, skarpt afslwarel al' Vandl'ladeu, i en vuggende Bevægelse glidende nedad "Sk r<l H­planet" mod Fisken. Da Overkroppen her ligger saa nær Yandfladen, bliver Formindskelsen meget slor. li gesolll ogsau Belysningen bliver nogel sva­gere. Da yderligere Fiskerens Højde over Vanulla ­den er omtrenl halveret, forstaar man, al han maa virke mindre skræmmende. Benene under \'andel regner Fisken vel for hørende til integrerende, O lll ­

end nogel mærkeligere Bestanddele ar dens egen submarine Vcrden. Paa disse to Forhold skulde da Fordelene (e1et mindre skræmm ende) ved al vaele hero.

Med )-f(,Jl syn Lil Belysningen lmder Vandflflcl ~'n

vil denn(' afhænge af Lysets Illdr<.lldsvinl,;cI.~a;II·

Solen cr lidt højere paa Himlen , "i l Bcl:\'sningcll nede i \'andel (i smaa Dybder) bHve ll :.'s ll'll den snnUBe som O\·cllo,'er. Kun ganske lidt rel : ~'kl('r('s og absorberes. Kommer man dybere ned. cth~()r­

brres mere ug mere, san der paa meget store D~'hd er

kan være ganske mørkt. Slaar Solen, .\1orgl.'1l og AJlen, mcget lm·t og Indfaldsvinklen er stOl', dl Tabet ,"cd Refleksion blive forholdsvis stori , lige­som ogsaa Absorptionen \' il tiltage Iloget. I (let øje­blik; Solen slaat' op: eller ved Solnedgang Cl' IH.1?st:.'Jl linder Horizontell. vil der rel'lelderes 55 0/O af de l direkte Lys. Er den 10 Grader over Ilorizonten, vil

Tabel ,"cd Hefleksion blive 35 00. Derefter bli"er dcl hurti gt m eget ringe (30 Grader over Horizontcn kUll

O~ (j % ). Dcn Del af Vinduet. der ,'ender mod LyseL bliver naturligvis lysstærkel'e. h\'ilket aller \'il \";erc særljg iøjn efaldende Morgen og Aften. Al de l pau disse Tider er særlig llhelrligl at l"iske med dell I~'sø

lIimmel bag sig, har ,·isl de neste Fluefi skerC' Pl"­faret. Del Forhold. al Belysningen i Vandel ) PH;) Grund at" den stærke Refleksion. samUdig er forholds­vis mege t ringere. spill er ncniHg ingen Hulle, da l;"iskellc har en s lor E\"Ile til at indstil le s ig pan snIge Belysninger. Som sagt absorberes ell Del af Lyset i Yandel; og i ganske særlig Grad gælder del da de gule og rod c Straaler og na\'nlig; de sidste. Dcrl'on bli"er klarl Vand i lykl,"re Lag grøllligblaat (nam­li:; gælder delle Han'and. Del el' noget forskelligt fOl" forskellige SOCt. For en enkelt FCl"sl\ \'andssrj

~æl(ler f. IC "s. rølgendc Tal:

I Melers Dybele er kun 'Is af rødt r"ys lilbage. 8 ,.

" " " '!Go " " " " -10

" " ., ' /'66 " " " "

- 20 " " " '/10,000 !l " " "

Scr man, i en klar Sø Bunden paa et noget dy­ben' Sled. synes af denne Grund e1et gule Sand og Stcllenc grønlige (der m3a naturligvis ikke være Al­ger). Vader man ~barbenet i Vandet, synes Fødderne O'rønlig hleO"e ligagliae Haler n1an i klart Vand en o o , b .

Gedde i nd lil Bauden, ser den i Vandel underlig bleg ud. S3fl man overraskes over dens Farvepragt, naar den li gge l1 i Banden. All en P'ølge af, at Lyset i 'Van ­del mister cn tstor Del af sine gule og røde Straalor,

Kruses Vandoverfladen af Vinden, svinder d en skarpe Forskel mellem Ninduet og den omgivende Vandflaele. Vinduels Plads Ibliver vel nok staelig Iyse l'c, men ogsaa fra enhver anden Del af Vandover ­fladen "il de,' TIn trænge Lys ne,l lil [7iskeøjel. VUl1clrladen vil, set nedefra, omtrent se ud , SOlll scl ovenfra: spejlende 111Ø1'læ ,Dele vil veksle med lyse gennemsigtige, Al Forholdene her er de gunstigste fol' Fiskeren, behøver i,ngen lucrmere Forklaring.

(Fortsættes).

Perlefiskeri.

Finsk Turistforening næ\'n er blandt Landels TiI ­lokkclscl' 1'01' Sporlsl'iskcrc Perlefiskeriet i Fjcrn­li.:arell'Jl s Eln'. \"i har derfur ment, del kunde \'"ere af Interesse al høre lidl 0111 de ber0lnlc Vardeper ­ler . og p:~a ' 'o,' Opforddng har Hr. Poslmeslcl· Christensen. \"arde elsk,·ærdigsl sendt os følge nde i ~d drl'cs :\oglcrnhed hartCld fanlastiske Oplysninger - Yardc s~'nes i ,,\aret 1029 at have været et sandt li:londyke.

Yarele, December 1929. Perlell I"o rekollllllc!" i ell :\lusling ca. 12 cm.

I<lng. li C!ll . bred og ·l CIll. i~;k.

UdvcncJjg er \luslingskallerllc stærk mørkebru ­ne, jurdl":lI'vcdc, ind,·clHiig blaagraa , perlemorsa;~llgc,

m ed l'n noget mal Glans. Muslingen <:r nemlig den Ferskvundspcrlrllllls ling (U nio margarilifcrn), der ef­(rI' Drchm er ret almindelig i Norges og Svcl'rigs Bjergelve, men ikke skal rorekomme j DaIllnurlt!. .l eg er dog ud e ar Stand til al beslenuue Arten.

Ik,' har tidligere været fundel Perle r 'i Mu slin­gerne i Yanle AH. m e ll Kundskaben herom var dog ved at gac.l i Glemmehogen. Den stærke Ti lgang al" Sportsfiskere det sidste Par Aar, ført e lif Fall,~st

1930 SPORTS-FISKEREN 17

af en Del Muslinger og Fund af enkelte Perler. Rygtet herom bredte sig og gav Anledning til, at mange af de Muslinger, der hæftede sig til Fiskernes Agn blev undersøgt, og af og til bragte Perler for Dagen. Interessen for Perlerne bredte sig saaledes ret hurtigt. Selvom en Devon-Bait, der kom nær til Bunden, kunde give Fangst, var det jo navnlig de Lakse- og 0rredfiskere, der fiskede med Drivsnø're og Orm, der fik Muslingebid og kunde hale Muslinger op i saa stort Tal, at der blev Chance for at finde en Perle. Da det viste sig, at gode Perler betaltcs med ca. 100 Kr. pr. Stk. , fik Perlefiskeriet hurtigt mange

Udøvere. Der blev dog tit aabnet mange Hundrede Mus­

linger, uden at der fandtes en eneste Perle. Perlen ligger som bekendt mellem Kappen og Skallen. Muslingerne sidder fast i Bunden med Skallerne aabnc og lukker sig om alt, som berører dem. De, der særlig lagde sig efter Muslingefiskeriet, fandt snart paa at anvende mere formaalst.ienlige Appa­rater end en Fiskesnørc. Almindeligvis bandtes nogle J ernslykker af passende Tyngde, Gardinkroge o. 1. i Snørestykker af forskellig Længde. Disse Snørcstyk­lwr bandtes san. Ul en Snor saa lang, at den naaede over Aaen. Ved at kaste et saadant eller lignende A p­parat tværs over Aaen og lade det drive tilbunds, kunde man faa mange MUSlinger op, ad Gangen. Se­nere brugtes ogsaa en Rive-lignende Indretning, som kastedes ucll i Aaen, og med hvilken man kunde rive Muslingerne løs fra Bunden og trække dem op. Mange Steder dannede Muslingerne et tæl Lag over hele Bunden. Naar Muslingefiskerne først fik Hul paa dette Lag, kunde de med deres "River' rive dem op i hele Kager. Det er navnlig i indeværende Aar - 1929 - at Muslingefang;: cn Cl' blcvet forceret. Grunden hertil er for en Del Aareguleringen, der er udfør l over en Strækning af ca. 7 km. nord for Varde, fra Karlsgaardeværket til Varde By.

Hvor Reguleringsarbejdet har fulgt Aaen; er den­ne uddybet, og Bundlaget med Muslingerne kastet op paa tørt Land. H vor Aaløbet er skam-et i nyt Leje, saa store Bugter er skaaret ud af Løbet, sanI, Vandstanden i disse Bugter ret betydeligt. Og hen blev Bunden navnlig skrabet med de førnævnte Ap­parater - Rivcrne. - H vor Gravemasldllen gik gennem Løbet, samlede Arbejderne ved Maskinen Muslinger i Mængde, men den største Mængde blev jo nok begravet i den opkastede Mudder, der ligger som Banker langs Aabredden. Der er . i Aaret 1929 samlet f l e r e T o n s M uslinger op af Varde Aa. Der er fundet Perler i Tusindvis. Værdien af dette Fund er vanskelig at ansætte, men 10,000 Kr. er sikkert ikl{e for højt. Enkelte Guldsmede skal saaledes have~qlgt Perler for 3- 4,000 Kr. ; desuden er en Del Perler af Finderne solgt udenbys og udenlands.

Det er hovedsagelig Arbejdere, Tjenestefolk saml yngre Mennesker fra By og Omegn, der har drevet dette Fiskeri. Der maa i Reglen aabnes flere Hun­drede· Muslinger for hver Perle, der findes. Fiskeriet gav Anledning til alvorlige Klager fra Lodsejerne, idet hensynsløse Perlefiskere kastede Muslingskaller i Mængde i Engen, saa Slaamaskinernes Knive blev ødelagte, ligesom ogsaa Græsset blev stærkt nedtram­pet. Sportsfiskerforeningen for Varde og umegn for­bød derfor sidst paa Sommeren sine Medlemmer al tage Del i dctte Fiskcri.

I den regulerede .-\adel saa vel som i de afskaar­ne Bugter af Aaen maa Muslingerne betragtes som omtrent udryddede. ~lell trods den haarde Fremfærd imod dem, vil der dog alligevel være IJlevet nogle tilbage. Hvor Gravemaskinen arbejdede, faldt der sladig nogle af de opgravedc Muslinger fra Maskinens Transportbaand ned i Aaen, og hvor Muslingefiskerne arbejdede, lmnde de trods al Ihærdighed dog ikl{e rense Aaen fuldstændig for Muslinger. Den tilbage­blevne Bestand vil antagelig være tilstrækkelig til al forsyne Aaell med l\rIuslinger igen, se"tv om det vil vare mange Aar, inden Bestanden bliver saa stor, scm før Ødelægge lsen. - Den store Mængde af

Æg og Yngel, som den tidligere Muslingebestand af­gav, har antagelig været af Værdi som Føde for Smaafisk og Fiskeyngel. Hvilken Betydning det f. Eks. vil have for Lakseynglen, at denne Fødc ikl<0 længere er til Stcde, ved .ieg .ikke, men Spørgsmaalet herom melder sig ganske Ilal urligt. I de afskaarne Aadele, hvor der er fanget mange Muslinger, har deres Udryddelse næppe noget at sige. Muslingerne, der

forekommer paa fast Bund - slenet Bund, Ahlbund, men ikke paa Sandbund og Dyndhuncl - og hvor Strømillen er stærk, vil sikkert ikke kunne trives i de afskaarne Aadelc. hvor del" kun er ringe eller ingen Strøm. FOrLldell i Varde siges der, at der i Kolding Aa og iaIt Fald i Kolding Sø ogsaa skal forekomme en Perlemusling.

De fundne Perler er i Størrclse som fra store Æ rter og ned til smaa l, rø. I Fancn kan de være

en Del forskellige . De fleste er dog efter min Opfat­telse. lidt mcre graalige end Perler i Almindelighed. Farven Cl' i Reglen graablaa Perlemo r, men kan-være rødlig og gullig, undertidcn ogsaa mørk, omtrent sorL. "Spillet" l,an "aTe mere e ller mindre stærkt i de forskellige Perler. Formen el' rundagtig, men den mindste Del cl r Perlerne cr af rund, fejlfri Form. De er h .vppigsl uregelmæssige i Form ; den ene Side kan f. r·:ks være nogenlunde regelmæ~sig rundagtig og smuk, medells den anden Sifle er fuld­stændig deform og liden Glans. Nogle kan være helt "vanskahle" og nercliløse. Disse deforme Perler kaldes "Barok-Perler'· og er af ringe Værdi . Det er de runde, fejlfrie Perler med god Glans, der etr

18 SPORTS-FISKEREN 1930 --------

i Pris. Af Størrelse som en lille Ært blev de i Be­gyndelsen betalt med '00- 70 Kr., senere kun med' 30- 4(1 Kr.'

Perlemuslingen forekommer i Varde ogsaa vest for Byen og ned mod Havet. Hvorvidt Tidevands­bevægelsen begrænser dens Udbredelse (Brakvandet) ved jeg ikke. Ej heller ved jeg, om den forekommer nord for Nørholm, hvor der findes et Sluseanlæg., som den iaH Fald ikke kan passere nu. Hvorledes den i sin Tid er udplantet i Aaen og hvornaar, vides ikke. Hvorvidt Muslingen er spiselig, ved jeg ikke, mig bekendt spises den ikke her.

Ja, hermed tror jeg nok, jeg har faaet sagt alt, hvad jeg ved om Sagen. Jeg har de meddelte Oplys­ninger som modtagne Beretninger fra Udøvere a f Fangsten: personlig har jeg ikke givet mig af med den og ej heller fundet Perler, selvom jeg synes, det kunde være fornøjeligt nok at have en "sel vrundeon" Perle fra Varde Aa i sin Slipsnaal.

Forariførte, som jo viser sig ret langs trakl, er sl,revet som Concept og uden nogen Tilfilning, men jeg haaber. åt De kan bruge det, som det er . Det vilde have glædet mig, om jeg kunde have givet Dem mere bestemte og grundige Oplysninger om Sagen. Men Perlemuslingen i Varde Aa har - mig bekendt - endnu ikke fundet sin Forsker . Den er dog en saa s,iælden Forekomsl i vore Vande. at man maa haabe. det sker.

Det siges - jeg ved ikke med hvor megen Værd -- at en Musling er ca. '20 Aar om i t danne en Perle paa en lille Ærts Slørrelse. J eg skal ogsaa bemærke, at drevne Muslingfiskere paastaar at kunne se uden paa Muslingen, om der er Perler i den. De M uslinger, i hvilke Perlerne forekommer, skal hyppig have knudrede og deforme Skaller. Mus­linger med jævne og glatte Skaller skal aldrig inde­holde Perler. J eg gi' r disse Oplysninger ud for del samme, sorl1 jeg har dem lilo

P . Chr.

I " Ferskvandsfiskeribladel"s J alluarnummer har Magister C. V. Otterstrøm skrevet en Artikel om Perlemuslingerne, hvoraf vi laaner følgenåe:

Af Muslinger har vi i vore ferske Vande dels de smaa Ærternuslinger (Pisidium, flere Arter), den noget større Bønnemusling (Sphaerium corneum) og. den endnu lidt større Vandremusling (Dreissensia poly­morpha), dels de store Muslinger, Dammuslingerne (Anodonta, flere Arter), Malermuslingerne (Unio, flere Arter) og Flodperlemuslingen (Margaritana marga­ritifera).

Kun i Flodperlemuslingen kan der findes Perler af nævneværdig Værdi, medens de Perler, som af og til findes i Malerrnuslinger, er meget lidt værd. Flodperlemuslincren er hos os kun kendt fra Varde

. b

Aa, og dens Forekomst der blev først omtalt for en

halv Snes Aar siden. Apoteker T e i I m a n n-F r i i s havde nok forud fundet den der, men havde holdt Functel hemmeligt for at bevare Muslingen mod Eft erstræbelser, men i 1916 fandt nuværende Pro­fessor, Dr. C. M. S t e e n b c r g Flodperlemuslingen i Varde Aa og beskrev Forekomsten i "Videnska~ belige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Fore­ning", Bd. 68 (1917).

I Udlandet drives der nogle Steder rationelt Perlefiskeri. HodperlemusIingen kræver rent, koldt, hnrligtstrømmende og kalkfattigt Vand og findes der­for navnlig i Bjergbække. I Mellemeuropa blev i sin Tid Perlefiskeriet inddraget som Regale (Kronret­Lighed :, - paa lignende Maade som 0stersfiskeriet ho <; os - og de paagældende Bækstrækmnger for­pagtes ud. Fiskeriet foregaar da paa den Maade, at en M'and samler Muslingerne, aabner dem forsig- r

ligt paa Sprække med et "Perlejern" og sæller dem tilbage i Bækken, hvis der ikke er Perler i dem dier kun smaa Perler, som skal vokse videre. De Mus­linger . som indeholder større Perler, aabnes helt ved. at Lukkemusklen skæres over.

Perlerne bestaar af samme Stof, som danner Muslingskallen, Kalk og Perlemor. Hvad der giver Anl edning til1:Jerledannelsen, er endnu ikke helt klarL men der er vistnok altid et eller andet Frem­medlegeme i Midten af Perlen, men dette er for­modentlig ofte af mikroskopisk Størrelse. Man har forsøgl at . forøge Perleproduktionen ved at bringe Fremmedlegemer ind i Muslingen, mellem Skanen og Kappen; mærkeligt nok bliver imidlertid Resul­lalet ikke godt, altfor uregelmæssigt. Det er de kuglerunde eller regelmæssigt ovale, der har størst Værdi, og bedst er de hvide eller helt sorte Perler. De flesle Perler er rødbrune eller mørktgrønlige ; gullige og graalige Perler findes ogsaa. Uregelmæs­sige Perler er hyppige, og jævn1i~ er de' sammen­voksede med Muslingskallen.

Langt den overvejende Del af de ægte Perler slammer fra den i de varme Have levende Perle­musling (Avicula margaritifera), og det er i det hele taget ikke noget stort Udbytte, der kommer af Flod­perlemusling-Fiskeriet; men det øver paa visse Men­nesker er lignende Tiltrækning som Lotterispil.

I Nummer 11 i Fjor bragte vi en indsendt Ar­tikelom Perlefiskeri paa Koldingegnen. Vi har fore­lagL den for Professor C. M. S t e e n b e r g og ha~ tillige spurgt ham om hans Mening om en Medde­lelse i Dagspressen om, at Perlemuslingen næsten skulde være udryddet ved Reguleringen af Varde Aa i Aar, og at der skulde være laget Perler for c. 10,000 Kr. ved den Lejlighed. Professor Steenberg har elskværdigt meddelt os følgende om Sagen:

"Det er sikkert ~1iJ.kket, · at FlodperlemusIingen . kan findes i Kolding Slotssø; jeg har flere Gange

1930 SPORTS-FISKEREN 19

faaet leveret "Flodperlemuslinger" derfra; det van - saa vidt jeg husker - Unio crassus. Lokaliteten egner sig slet ikke for Fl. - Det er sikkert Unio (crassus), der findes i Kjærmølle .Aa ; jeg har ganske vislil,ke undersøgt denne Aa, men den lidt sydligere Taps Aa, om hvilken det forlød, at den husede talrige ægte Flodperlemuslinger. Jeg var med Ejeren - Mølleren - paa alle Lokalitetenle; det var overalt Unio crassus.

Al der ved Reguleringen af Varde Aa er gaaet mange Margaritana til Grunde, er jo sikkert nok, men heil at udrydde den er vanskeligt. Dm er abso­lul ganske overdrevet, at der skulde være taget Perler for 10,000 Kr. i Varde Aa. Jeg tror - ligesom De tror - at der er m i n d s t et O for meget angi­vel J eg selv tog - da jeg opdagede den der -20 Stk. , og i kl<e en eneste havde Perler i SIg.

J eg saa flere Perler fra Tap~ Aa (altsaa tagne i Unio SI,aller), de var smaa, rødlige og uaen videre Værdi ; Guldsmedene køber dem for en lsagatel.

I Margaritana kan der jo godt en Gang imellem findes gode Perler til en Værdi af et halvt Hundre­de Kroner eJler mere" .

F oreløbig kender vi alLsaa kun Flodperlemus­lingen fra Varde Aa, men udelukket er det selvfølgelig ikke, al. den kunde vise sig at leve i andre af Vest­jyllands I,alkfattige Aaløb ; derimod er det meget

lidt sansynligt, at den findes i øst jyllands eller Øernes kalkrigere Vandløb, og i Søer har aen afgjort ikke hjemme.

c. V. Otterslrøm.

Varde, den 15. Januar 1930.

I Anledning af en Bemærkning i "F erskvands­fiskeri bladet" hVOli det af Professor C. M. Steenberg er draget stærkt i Tvivl, at der skulde være fundet Perler i Muslingerne fra Varde Aa for ca. 10,000 Kr. , kan vi efter nærmere Oplysninger, indhentede hos en Del af de Forhandlere, der har købt Perler af de lol,ale Perlefiskere meddele, at Udbyttet af Fiskeriet efter disse Oplysninger udgør m i n d s t 15,000 Kr. En enkelt Opkøber - endda en af dem, der har foretaget Opkøb j forholdsvis mindre Om­fang, for hans Vedkommende for kun ca. 3,000 Kr. - meddeler, at han til en enkelt Perlefisker har udbetalt over 900 Kr. Sandsynligt ligger den virkelige Værdi af Fangsten væsentligt over 15,000 Kr. idet der er solgt Perler til Opkøbere i andre Byer end Varde - ogsaa til Udlandet. Enkelte smnkke Perler har opnaaet en Pris af 250 Kr. Der aabnes hyppigt flere hundrede Muslinger, inden der findes en Pede.

P. ChrIstensen, Postmester .

: ••••••••••• I" ............................... " . . ............... . ..... . ... . ............... .. .... ... . .. .. . .. . . ... . . ..... . .. ... ....... . . .. .. . .. . .... IE ••• • •••• •• • •• •• • • •• • •

8JPIND~rl K~RI Sv. Lauesgaard.

FOR BEGYNDE RE (Sluttet.) (Eftertryk ikke tilladt.)

J eg kender mel' end et dybt Hø!, hvor jeg al­drig faar Bid, naar jeg spinder mod Strømmen ; men kaster jeg mod Strømmen og spinder hurtigt nedad, da gaar Spinderen dybt, og trods Farten faar Fisken Tid at se Spinderen, der iler imod den, og Fristel­sen til at snappe denne Godbid, der næslen flyver i Gabel paa den, bliver for stor.

Det er forskelligt, hvorledes Fisken bider. Snart er det med et udtalt Ryk, og maaske springer den i samme Nu over Vandet ellen farer af Ste<'f, sn art mærkes del som et Bundbid , eller som hang der pludselig et stort Stykke Træ paa Spinderen, og da er del gerne en Storfisk Giv ikke for l,raftigt Tilslag Laks og Ørred, der som Regel veniler, saa snarl de har grebet Agnen, hugger næsten altid sig selv, i Virkeligheden holder jeg kun igen med Stan­gen skævt paa Snørens Retning ; lmdertiden: giver jeg dog derefter et sejgt Træk med Stangen for at forvi ss(' mig om, al Krogen har ordentligt Hold.

Ved Gedder, der ofte efter Hugget fortsætter I samme Retning og desuden har et benet og haardt Gab, hvor Krogen ikke saa let faar Hold, bør man som Regel give et virkeligt Modhug - udad og opad i en Bue, ja, gentage Miodhugget, indtil Gedden reagerer . og ved sin Opførsel viser, at Krogen har. fat, thi det kan hænde, at Gedden har lukket Kæberne fast om Spinderen og holder den fast, uden al Krogene har Hold og i et belejligt Øjeblil~ spytter det hele ud.

J eg ynder fine Kroge ; bruger man sværere Kroge, eller sker Biddet paa lang Line, skal der kraftigcwc Modhug til.

Som Regel skal man søge at komme nedenfor Fisken og paa kort Line, saa har den baade Slrøm og Stangens Pres til at trætte sig, og med korL Line, kan man bedre føre den og! er ikke saa udsat for, at Linen fa ar fat om et eller andet, hvis Fisken p\udselig gaar imod en. Hold hele Tiden ~tangen Spænd i en Vinkel paa 45 - 50 Grader med Linen.

20 SPORTS-FISKEREN 1930

Jeg er en Fredens Mand og elsker Stilhed, dog enhver maa til en vis Grad følge sit Sind, men det er dog klogt ikke ligefrem at søge Kamp med en kroget Fisk. Gør dig saa lidt bemærket af Fisken som muligt, ja, hvis du kan, skal du ikke undse dig for at krybe i Skjul bag Siv eller lignende. J eg fik Bid i et godt Høl, et tungt, et vægtigt Bid, en god Ørred, mente jeg, og holdt igen. Paa Grund af For­hindringer maatte jeg drage den op mod Strømmen og langsomt, langsomt Tomme for Tomme vandt jeg Snøren ind og trak Fisken til mig, der hvor jeg stod, gemt bag en smal Bremme af højt Græs paa Bredden.

Det var en Gedde, der næsten umæl'keligt kom glidende med en enkelt Krog af Spinderen fæstet for­rest paa Underkæben, øjensynligt et yderst usikkert Hold. Forsigtigt førte højre Haand Stangen og den nn karle Line, saa Gedden gled forbi tæt ved Bred­den, forsigtig lagde venstre Haand Huggekrogen bag­fra ned over Fiskens Ryg. Et roligt, bestemt Løft og den fi Kilos Gedde laa sprællende i Græsset, den havde næppe haft nogen Anelse om, at den blev be­kæmpet - svaviter in modo. fortiter in re.

Er jeg vis paa, at Fisken er vel kroget, er jeg ikke saa bange for aaben Kamp, men da kan det hændc, at den bliver stædig og ikke vil røre sig. Det er anbefalet at lade en Løsering glide nedad. Snøren og dunke del11 i Hovedet, det er højst rimeligt, at det vil sætte Fart i Fisken, men ogsaa meget sandsynligt, al det vil slaa Spinderen fri. Eller man kan prøve at ramme den med en Sten, lykkes det, vil den maa­ske nok humme sig, men der er al Udsigt tit, at man før faar Uheld til at sIaa den spændte Gutstreng over. Bedre er det at prøve paa at irritere den ved smaa bestemte Slag med et Knivskaft paa Stangen. Bedst tror jeg det er at bringe den ud af Balance ved med Stangen at udøve el. vedvarende lodret Træk paa Hovedet eller et vandret VInkelret Sidepres. Det sidste foretrækker jeg, og det har endnu aldrig svig­tet mig. selvom det maaskc nok har taget nogen Tid.

J eg foretrækker i (det hele taget at udtrætte Fi­sken med saa lav Føring af Stangspidsen som muligt. Fisken er da ikke saa tilbøjelig til at gaa i Vejret og springe, og selvom det er et smukt Syn at se en Blankørred slaa Volte over Vandet, saa slaar ens eget Hjerte ogsaa en Volte af Angst for, at aen skal slaa Gutten over, man maa derfor under volten helt eller næsten helt slække Linen, og saa gaar Krogen let ud. Og hvad Gedden angaar, da er det afgjort et ubehageligt og uheldsvangert Syn at se den stikke Snuder. op og ryste det opspærrede Gab.

Hvad enlen man vil tage sin Fisk med Fangst­net eller Hllggekrog, skal man gøre det selv. Det

/

er Afslutningen paa Dramaet og hvorfor snydes for selv al spille med i sidste Akt. Jeg kan ikke lide, naar nogen tilbyder mig deres bona officia paa dette Tidspunkt og jeg l.wn blive ret iibehageli.g, hvis de forstyrrer med gode Raad. N aar Fisken er træt, læg­ges Fangstnettet i Vandet, Fisken føres langsomt hen over Nettet, og delte løftes roligt, saa Fisken glider baglæm ned i det. Til større Fisk er det bedre at bruge Huggekrog. Den skal bruges paa samme Maade, som man vilde bruge en Haand til at tage Fisken med, lægges roligt ned tværs over Ryggen paa den udkørte Fisk, og med samme rolige, jævne Bevægelse - et Træk snarere end et H ug - hugges Krogen i og drages Fisken op. H vis Fisken skal sælges, -- hvor utroligt det end lyder, findes der dem der mener, en Sportsfisker ikke kan sælge sin Fangst, et sælsomt Bigotteri paa Sportens Omraade -eller hvis man ynder at overvinde særlige Vanske­ligheder, lægges Huggekrogen midt under Bugen af Fisken eller -- endnu finere - under Hagen.

Jeg saa en dygtig Laksefisker overlegent l{øre en Blanklaks træt, og nu laa den fed og skinnende paa Siden lige ved hans Fod, fuldstændig udkørt. En besynderlig Ophidselse syntes at gribe Fiskeren, Gang paa Gang slog han Huggekrogen ned paa Laksen, som naar en forlørnet Fader revser sit uartige Barn, kun med den Forskel, at Laksen hele Tioen laa ganske rolig. Hans Hat fløj i Aaen, han anede det ikke. Først da Krogen ved femte Hug fik fat i Gutlinen, var Fortryllelsen hævet og roligt og besin­digl blev Krogen gjort fri, fæstet i Laksen og denne draget op. Dog H atten var glemt, den flød de hundre­de Metcr nede ad Aaen.

J agt og Fiskeri to mægtige Passioner, der spiller pa~ dybe Urinstinkter, og det er godt det samme, dog Lidenskaben maa vi tøjle, at den kan varme Hverdagens Graa, men ikke fortære os.

Og nu skilles vore Veje, gaar du nedad Strømmen gaar jeg opad, thi det er godt for en Fisker at være

1930 SPORTS-FISKEREN 21 ----------------------------------------------------------

alene. Naar vi mødes igen, har din Fiskerlykke maaskc været stor, og din Taske er tung. Men selv om Tasken er let, saa har dog Naturen gjort sit evige Under, og dit Sind er lyst, og dine Tanker glider i Ligeløb, roligt og blidt som Aaens Strøl11.

Vintertanker.

J cg kender en Aa, langs hvis slyngede Bred saa ofte jeg vandrede Fjed for Fjed,

mens varsomt jeg kasted' min Flue. Dens Høler Lrodser hver Fiskers Drøm; men skønnest er dog dens friske Strøm i Solfalds forgyldende Lue.

J eg kender et Sving med et sugende Vand, hvor Strømmen skærer sig dybt under Land med Brinker forjættende hule. Saa ofte, naar her jeg frem mig sneg, fra Dybet en Laks efter Fluen steg og tegned den velkendte Bule.

Jeg kender et Stemmeværk; kølig og ren gaar Strømmen strid over kuplede Sten og styrter saa ned mellem Pæle. N aar Høstvinden kruser det sølvgraa Spejl, gaar sjældent jeg her efter Havørred fejl , maa Tiden dertil jeg end stjæle.

J eg kender en Kriblen, hvis koglende S pind pludselig lister sig over mig ind og lammer Fornuftens Stemme. Da m a a jeg derud, hvor Aaen sig snor; thi dybt i mit Bryst der en Higen bor, som aldrig jeg helt kan tæmme.

J eg kender Dig - hele Guds fri Natur -hvert blinkende Vandløb, hvert Høl der duer, hver Sky paa en blaanende Himmel. Og har en Vinters knugende Aag stænget hvert Vand, lunt gemt i min Krog jeg svælger i Mindernes Vrimmel.

Der vælder frem som en kogende Strøm, el Virvar af Virkelighed og Drøm, hvor Syner og Minder trænges: En Stang, der spændtes, et Hjul, der sang, en sølvblank Fisk, der af Vandet sprang, et gjaldende Raab, der langs Aaen klang, mens Hjærtet var nær ved at sprænges.

... ~ ... •....•

S. H.

Saltvandsspinning.

Efter Opfordring fra Redaktionen skal jeg forsøge at give et Billede af, hvorledes Sportsfiskeriet efter Saltvandsgedderne i de nærmeste Farvande omkring Møn har artet sig i den forløbne Del af "indeværende Sæson.

Vi er jo da heldigvis endnu langt fra færdig med Sæsonen, der for vort Vedkommende begynder 1. Maj og ender 31. Marts; det vil ses, at vi freder i Legetiden, selvom det ikke er paabudt i S alt­vandsfiskeriloven - gid det snart maa blive det.

H erom senere. -Vintersæsonen Januar-Marts var vi jo af særde­

les solide .- metertykke - Grunde afskaaret fra aL benytte til andet end Reparationer og Forb~dringer af Grejerne; men Maj gav et godt Fiskeri: mange, gode Fisk, men ingen store. Juni-Juli var naturligvis ikke særlig ·gode,o g først i September, da Gedderne begyndte at vise sig paa Kanten af Strømmen, be­gyndte det egentlige Fiskeri, der har holdt siden med enkelte Afbrydelser, nemlig de svære Strøm­perioder, der synes at have en uheldig Indflydelse paa Fiskeriet. For mit Vedkommende lIgger Sep­tember saaledes: 9 Ture, 33 Gedder foruden en Del "Udsmidere" ; Gennemsnitsvægt 2,4 kg.; største Fisk: flere paa 41/2 kg.

I Stege Havn er der af Lejlighedsfiskere "medet" en Del (levende Løje) men ellers synes den vestlige Del af Farvandet, mellem Bogø- Tærø-Møn, hvor "mit" Fiskevand er, at have været det bedste.

Der er slet ingen store taget i Aar; en væsentlig Grund hertil turde være den voldsomme Efterstræ­belse, Legegedderne var ude for i Foraaret. Der regnes at være t aget paa et meget begrænset Om­raade ca. 50,000 kg. i Legetiden, deraf mange store (10- 15 kg. ). Alle fanget i Bundgarn og Ruser.f, Kom" mental' formentlig overflødig.

Maaske kan der efterhaanden blandt Erhvervs-' fiskerne regnes med nogen større Interesse for Be­standens Bevarelse, da langt den største Del af de lokale Fiskere udelukkende fisker med Blink, saa meget mere, som en hel Del yngre Fiskere har sagt Farvel til den almindelige Motorblinlming og ~laaet sig pau Spinning.

Der er trods alt en god' Bestand af Yngel fra i Aar; de to foregaaende Aar var ret sløje (tor stor Saltholdighed ?), men det er interessant at lægge Mærke til, at 3-Aars Fisken (2 kg.) er umaadelig talrig Det stemmer nø'je med den Iagttagelse, al der Sommeren 1926 var Masser af Geddeyngel over hele Farvandet. Som et Eksempel paa netop denne Am'gangs Talrighed skal jeg nævne, at .leg d. 24 . Oktober tog 10 i Løbet af godt et Par Timer.

22 SPORTS-FISKEREN 1930

Iøvrigt synes Saltvandsgeddernes Vækst at være betydelig stærkere end Ferskvandsgeddernes; navnlig men.er jeg ved Vejninger i Forbindelse med Skæl­undersøgelser at have iagttaget en meget betydelig Vægt forskel imellem 3- og 5-Aars Fisken.

I Efteraarstiden er de fleste Gedder taget paa Spinner med præpareret Løje eller Brisling, menens det ellers navnlig er den lille 8 cm. Heintzblinker, der bruges; af sidstnævnte har jeg prøvet alle mu­lige Farver uden at mærke nogen egentlig Forskel,

naar undtages, at den hvidlakerede med smaa, røde Pletter synes at være alle andre overlegen i mørkt, regp.fuldt Vejr.

Skønt Fiskevandet her er Landets eneste offent­lige Geddevana, har vi haft det meget roligt for os s.elv; kun en lille Skare trofaste Stamgæster (Københavnere - svorne S'pinnere) besøger os jævn­lig. Her er ellers Plads til at røre Albuerne.

Med Fiskerhilsen 202.

Om Stalling og StalU ngfiskeri. Ved cand. pol y t. Sigurd Hansen.

(Sluttet.)

])a man jo ikke altid ser Stallingen siaa, er det af Betydning- at vide,hvor man kan vente, at den opholder sig. Helst skal man naturligvis kende sit Stallingvand, da man ellers -ikke kan undgaa at spilde Tid paa at affiske Steder, der tilsyneladende er ideelle, men hvor Erfaringen alligevel viser, at man aldrig fanger Stallinger (maaske er der eet eller andet i Vejen med Bundforholdene, eller ogsaa holder rler en slor Gedde til i Nabolaget).

Stallingen ynder sandet og gruset Bund med en Vanrldybde af 1/2 til 11/2 Meter.

T de mindre V ~l11dløb vil den derfor nærmest være at søge i de ikke alt for dybe Huller og i Svingenes k()ill<ave Side. Den ynder at staa paa Stede,', hvor Insekter, der flyder paa Overfladen, af Slrømmen føres hen over den.

I rle store Vandløb Cl' Stallingpladserne vanske­}jgerr~ at udpege; men her bliver det fortrinsvis de forholdsvis grunde Steder med Sandbund, m:m skal afsøge, og navnlig Stedet' med god, men ikke all for rivende Strøm.

Den hedste Aarslid ror Stallingfiskerj Cl' I'ra Augusl til Novemher ; men i Tilfælde af mildt Vejr slaal' Stallingen flinkt cHer Fluen heIL hen i Decem­ber Maaned og saa tidligt SO\11 omkring Midten af Mal'l s. Dc største Stallinger faar man ofte i de sene Efleraarsmaaneder, naar Nattefrosten har dræbt Myg­genc, der er Fluefiskerel1s og specielt Slallingris]<erens

værste Fjende, fordi Stallingen paa de Dage, hvor Myggene udvikles i Tusindvis, overhovedet ikke inte­resserer sig for anilen Føde ; og en kunstig Flue, der blot nogenlunde ligner en nysudviklet Myg, er des­værre endnu ikke opfundet.

Enhver Stallingfisker kender disse Dage, hvor Stallingerne "ringer" i det uendelige paa saa at sige hver Plet i Aaen, uden at det er muligt at byde dem en Flue, der interesseret' dem det fjerneste; og under­søges Sagen nærmer.e, vil man næsten altid finde, at det er ganske smaa, næsten usynlige Myg, Stal­lingen fra adser i .

De bedste Timer for Stallingfiskeri er som Regel fra 10- 12 Fm. og fra 2- 4. Em. Paa kølige Dage og sent paa Am'at er Tiden fra 12- 3 dog bedst, og paa meget varme Dage med klar Sol er Timerne før Solnedgang den eneste Tid, hvor man har en lille Chance.

Vindretninger fra Vest til Sydøst er de heldigste, og er Vinden kraftig, maa det helst være lidt over normal Varme.

Vandstanden er af stor Betydning, idet for lav Vandstand gør Chancen for god Fangst lille, og for høj Vandstand gør Stallingfiskeri umuligt, selvom Vandet er ganske klart.

Det er en kendt Sag blandt Stallingfiskere, at den mindste Antydning af Taage virker ganske øde­læggende paa Stallingens Bidelyst, ja, en kendt norsk Sportsfisker skriver endogsaa, at selv Taage paa fjærne Bjergtinder gør Stallingfiskeriet haabløsl. - -

Stallingen har en udmærket Selvbevaringsevne, idet den ved overdrevet Fiskeri meget hurtigt :bliver "krogvant". Har en stor Stalling Iørst smagt Krogen, husker den det længe og lader sig ikke let nane igen. Et morsomt Eksempel paa det modsalte havde jeg dog i August Maaned dette Aar, da jeg var paa Stallingfiskeri ved Ansager Aa sammen med Hr. Bork-Andersen, Møen:

I et godt "Hul" fik jeg Slag af en Sta11ing paa godl et Pund. Det var en meget genstridig Fisk, som del var mig umuligt at hindre i at løbe nedad Aaen, hvor den forstak sig i en Sivbusk med det Resultat, al den beholdt min Flue og ca . Ih Meter af Gut­forfanget.

. Da det var det andet Uheld af samme Slags, jeg havde den Dag, bandede jeg jo en Del over det, saa meget mere, som jeg ikke var sikker paa, at Stallingen kunde leve efter den Omgang. Stor ble\~

derfor min Overraskelse, da jeg nogle Dage senere modtog et Brev fra Hr. Bork-Andersen, med min Flue og Gutforfang indlagt, hvori Hr. B-A. meddelte, al han havde fanget Stallingen paa samme Plads et paJ' Dage efter, at jeg havde mistet den, og at den ved Fangsten, havde min Flue siddende udvendig paa Underl,æben. - - -

1930 SP°ltTS-FISKEREN 23

Det siger sig selv, at en Behandling her i Bladet af det: foreliggende Emne langt fra kan blive udtøm­mende ; men jeg haaber at have omtalt det meste af, hvad en Begynder bør vide. Ønsker nogen at studere Sagen nærmere, vil jeg anbefale H. A. Rolt's Bog "Grayling Fishing in south-country streams" (Forlag: Marston & Company, Ltd., Sampson Low, J .ondon), der sikkert er en af de bedste Bøger om Stallingfiskeri.

Foruden at Bogen giver en underholdende og omfattende Beskrivelse af selve Fiskeriet, indeholder den værdifulde Oplysninger om Udplantning af Stal­linger i Vandløb, hvor de ikke tidligere er foreKom­m et, samt et interessant Kapitel af den kendte engel­s},e Fiskeopdrætter Mr. Thomas Ford om Kunstig Kl ækning og Opdrætning af Stallinger. - - -

Da Stallingen er saa fornøjelig en Sportsfisk, og dens Forplantningsmuligheder og Vækstforhold saft gode, vilde det være en Skam, om den ikke skulde faa en større Udbredelse her i Lande'c

Gudenaa, hvis Lakse- og Ørredbestand .io er blevet ganske ødelagt ved Tangeanlæget, vilde sand­synligvis kunne blive en fortrinlig Stallmgaa, og der vil sikkert ogsaa i Odenseaa og i flere sjælland­ske Vandløb være Strækninger, der egner sig for Sl::lllingen .

Er Stallingens Mund skør?

Mange Indsendere drager i de sidste: Numre af "fishing gazette" . til Felt' s mod, hvad de kalder en Skrøne, nemlig at Stallingen har en skør Mund. De hævder alle, at Stallingens Mund er sejg og brusket med Undtagelse af den Stump Skind under den paa medfølgende Tegning skraverede bageste Del af Overlæben. Deres Erfaring er, at man skal givel"f~t kraftigt og vedholdende Tilslag og holde Snøren stram, ellers gaar Krogspidsen ikke ili.d, san den faar Hold. Selvom Krogen faar fat i det løse Væv ved Mundvigen, vil en stram Snøre som Regel bringe Krogen i fast Hold længere fremme i Munden.

H vad mener vore Stallingeksperter? "Piscator" giver følgende Anvisnin:g i Lapidarstil

pan al fiske Stalling som Vinterens fineste Vinter­sportsfiskeri. Vælg en Frostdag. Tag en noget stiv 11 Fods Stang med passende Hjul og 30 Yards upræ-

.. ,p:araJlet m.en gp.dl ind(e_dt~t Silkesnøre Nr. 1. eller "O., ~~ ri"aase -~ed l\1o~ med velrensede Orm, ikke

mindre end 2 Tommer lange, 2 Yards Forfang til­spidset til XXX, nogle faa simple Synk Nr. 5. to omtrent 8 Tommer fra Krogen o~ et under Floddet. "Pen nell ' tokrogs Krogsæt med tilsurrede Krogø Nr. 3 eller 4. Rødt eller hvidt Flod paa 3/4 til 1 Tom­me i en Afstand fra Krogen af 21/2 Fod - efter Vandets DyIJd'e. Kast lidt opad med Stangen godt i Vejret og træk Snøre af Hjulet samtidig med at Stangspidsen gaar nød' mod Vandets Overflade. Naar Floddet forsvinder gives fast Tilslag med Stangspids og Haandled' alene, og Snøren holdes i Haande~, thi SLallingens Mund er mere læderagtig end Ør­redens. Hold stram Line, medens den trættes ud. Ketsjer bør bruges.

S. L.I Tyvfiskere.

Søndag d. 5. Januar lykkedes det ved Lindenborg Aa efter en hidsig J agt at fange en kendt Tyvfisker, der pa::l Grund af sin krumme Ryg bærer N avnet i,Toppen" og hvis Speciale er at tømme Aaen fotl Undermaalsfisk. I Fjor var han fræk og voldsom overfor en Sportsfisker med det Resultat, at han fik sin Fiskestang knækket i flere Stykker og i Tilgift fik paa Puklen. Denne Gang har man valgt at gaa den officielle Retsforfølgnings Vej.

Natten mellem 7. og 8. Januar meddelte vort fortræffelige Efterretningsvæsen, at et Par mistænke­lige "Grøftegravere" med en stor Rygsæk "sø,gl:ø Arbejde" ved Aaen. Skytte Drøhse og en Lokal­fisker gik paa Rekognoscering og fandt "Grøfte­graverne' travlt beskæftiget med at trække Vod. Den , der var paa Patruljens Side af Aaen, var først fræk og paagaaende, men et Smæk: over Fingren~ gav ham en død og hoven Haand og Forstaaelsen af, at det var klogest af ham at nøjes med at bruge Munden. En Forklaring om, at de kun trak en Line med nogle Kroge med Fjer paa, blev dog ikke taget for fyldestgørende.,. han maatte følge mdd ~ blev senere afhentet af Sfatspolitiet. Den anden og Veddet blev taget næste Morgen, da han kom for al redde sit Vod.

Vi siger som Pbssementmager Per Anders Lek­holm : "Ro vil vi ha', Ro som i Graven, ellers ved vi i kke, hvad vi gør!"

S. L. Rettelser.

Trods al Paapasselighed har Sætternissen des­værre i Januarnummeret haft sit Spil med Yeats ejendommelige Digt. Hah har i Linjen: med roligt. rynket Bryn - mellem roligt og rynket anbragt et Komma, 'der ikke høre!' hjemme der men efter Bryn. Henrykt over ,denne Skarnsstreg har han der­paa gentaget hele den nævnte Linje paa uvedkom-mende Sted senere i Digtet. .

I Sammenligning hermed er det en Bagatel, at h::ln bag i Nummeret har kaldt en Sandart for S~.ndert.

Red.

24 SPORTS-FISKEREN 1930

Fra Aaer og Søer.

Fiskeriforholdene i Vejle Aa.

Mange har sikkert med stor Interesse læst Læge Hallas's Artikler her i Bladet om dette Emne, (Maj og Juli 1929 og Januar 1930) og man kan let blive enige om, at Forholdet med Tenen er skandaløst.

I Hr. H.'s Artikel i Juli-Numeret omtales imid­lertid et Møde, der skulde afholdes: i Vejle til Ord­ning af Fiskeriforholdene, og da man ikke senere har hørt noget Lil Sagen, gik jeg ud fra, at der var opnaaet en tilfredsstillende Løsning paa Spørgsmaa­let; men forstam" nu, at dette ingenlunde er Tilfældet. Jeg har derfor sat mig i Forbindelse med Vejle

·\.Lystfiskeriforening, og forhaabentlig lykkes det saa i Forening at løse Spørgsmaalet tilfredsstillende.

Imidlertid forekommer det mig, at Slutningen 'af Hr. H.'s Artikel i Bladets Januar Numer d. A. er i nogen Grad misvisende, idet det kundo se ud til, at den tidligere Formand for "Dansk Sportsfisker­forening' (Hr. Landsretssagfører Nørager) ganske havde nægtet at komme Vejleforeningen til Hjælp.

J eg finder derfor Anledning til at oplyse, at det af Foreningens Arkiv fremgaar, at den tidligere For­mand ved Skr. af 7. December 1928 har givet Land­brugsministeriet en Redegørelse for Fiskeriforhol­dene i Vejle Aa samt henstillet, at der ikke blev givet Tenens Ejer Dispensalion fra Loven.

Ved Skr. af 29. Januar 1929 har Land.brugsmini­steriet nægtet at imødekomme Henstillingen.

Saavidt jeg erindrer, blev begge disse Sl(rivelser oplæsl paa Generalforsamlingen i Skanderborg 1929. Deres Hovedindhold blev i alt Fald meddeh.

Varde, den 4. Jm1Uar 1930. 'Sigurd Hansen.

Beretning om Fiskeriet i Skive-Karup Aa 1929.

0rredfisl<criel har, seet med Sportsfiskernes øjne, va~ret meget sløjt i Aar i Forhold til tidligere Aar.

Af Skive Sportsfiskere er der kun fanget ganske faa Fisk over 5 kg. og fra 1- 5 kg. en hel Del mindre end tidligere Aar.

Al fremmede, tilrejsende Sportsfiskere er saa vidt vides ikke fanget Fisk over 5 kg. lJ erhar i Aa!", mere end tidligere Aar , været en hel Del blanke Opgangere af yngre Aargange i Vægten fra 1/2 til 11/2 kg. af disse er der fanget en Del.

Størsteparten af den "graa" Efteraarsørred )wm Saa sent i Aar. al Ankomsten skred over den 1. November, hvorfor Sportsfiskerne 'ku n fik nogle faa Stykker af disse.

Derimod har Garnfiskerne paa Fjorden og i Aaen gjorl en temmelig god Fangst, en enkelt Mand end:(lg op til 400 kg. paa en Nat.

Ved Skive Karup Aa's Fiskeriforenings sidste Generalforsamling blev det Forslag, som gik ud paa en Forkortelse af Toggergarnene indtil Aaens Regu­lativbredde vedtaget, hvilket Sportsfiskerne ]0 maa betragte som et lille Skridt frem ad den rigtige Vej _ . forsaavidt det vedtagne Forslag nu ikke paa sin Vej frem til endelig Godkendelse møder nye Forhindringer.

Desuden blev ved samme Generalforsamling en Lodsejer, som er en ivrig Sportsfisker, indvalgt i Be­styrelsen, hvilket "vi" ogsaa betragter som et lille Plus, - og haaber vi - trods Modarbejdelse fra for­skellige Sider at kunne naa til et nogenlunde tilfreds­stillende Resultat ad Aare, ~aa at Skive Karup Aa i de kommende Sæsoner kan blive en god Fiskeplads for saavel Skive Sportsfiskere, som for de mange frem­mede, tilrejsende Sportsfiskere, der hvert Aai af­lægger Besøg ved Karup Aa.

Folmer Nedergaard.

Foreningsmeddelelser.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn

afholdt ordinær Generalforsamling den 20. ~()vbr.

192U. F ormmlden, Landsretssagfører Nørager valgtes til

Dirigent og konstaterede lovlig Indvarsling, flvorefler han aflagde Beretning. I Am"ets Løb havde der været afholdt 7 officielle Bestyrelsesmøder foruden en Række private Sammenkomster. Der var udsat Sætte­fisk af 'Regnbueørred i Lyngbygaards Aa, og For­eningens Fiskeret var ,udvidet. Medlemsantallet var nu 116.

Kassereren, Assurandør Buge, oplæste Regnska­bet, der udviste ,en Kassebeholdning paa' 470 Kr.

L o v æ n d r i n g e r: Lovenes § '9 blev 'ændret saa­ledes, at Formanden vælges særskilt at' Generalfor­samlingen.

Lovenes S 5 blev ændret saaledes, at Aarskon­tingentet fra 1. Januar 1930 er 12 Kr. hvoraf 8 Kr. g~13r til "Dansk Sportsfiskerforening".

y a l g til Bestyrelse m. v.: Formanden, LandsreLssagfører Nørager, genvalg­

tes med Akklamation. Til Bestyrelsen genvalgles Gartner Yde og ny­

valgLes Prokurist Lethog Tandlæge Kro~sgaanl. Til Revisor genvalgtes Hevisor Poulsen.

Bestyrelsen bestaar hetefteraf Landsrebsagfø­.l'er Nørager Wormand), .Assurandør Buge (Kassl'l"er), ·Prokurist Leth (Sekretær ), ,Billetkasserer- Frederik­'sen, ,Grosserer Lopdrup og Gartiler Yde.

·Foreningens R.ev~sor er Revisor . Pouh;cn. Forsamlingen dJpfordrede eellstemmigt Forman­

den :lil;;a! genindtræde i · Hovedbeslyrelsen.

1930 SPORTS-FISKEREN 25

Til Ministeriet for Søfart og Fiskeri. "Der er Adgang til Geddefiskeri i Astrup Moser (ved Solbjerg), ca. 15 km. fra Aarhus, og Ørredfiskeri i Lyngbygaards Aa paa den vestlige Side fra 'Gaard­ejerne J . Kaae, H enrik Nielsen og C. Holms Jorder (Nedgang til Aaen hos Kaae) saml i Gjern 'Aa, ca, 26 km. fra Aarhus ad Viborgvej, fra Boelsmæn­dene Niels og Otto Emil Olesen og Gaardejer .Tens Peter Bertelsens Jorder, (Nedgang til Aaen hos Niels Olesen paa Bakken paa den nordlige Side af Aaen)" .

I Tilslutning til Dansk Sportsfiskerforenings un­der 31. Aug. f. A. indsendte Ændringsforslag til Ferskvandsfiskeriloven tillader man sig herved yder­ligere at foreslaa følgende Ændring:

A. M. Nørager

Bedes læstl

§ 3. Ordene "i Tiden fra 1. Oktober til 30. Juni"

udgaar. Som Motivering for den foreslaaede Ændring

skal man tillade sig at anføre følgende:

I Meddelelsen! i Januar Numeret angaaendc Kon­tingentindbetalingen er ved en beklagelig Fejl ud­faldet A a r 11 u s af Fortegnelsen over de Byer, hyor Medlemmerne af Lokalforeningerne ,indbetaler Kon­tingent til .,Dansk Sportsfiskerforening" samtidig med Kontingent til Lokalforeningen.

1. ) Man har ikke kunnet finde tilstrækkelig væg­tige Grunde til paa dette Punkt at begunstige Ejerne af de omhandlede Fangstindretninger fremfor Ejerne af de i Lovens § 4 (j fr. S 5 sidste Stk.) omhandlede Fangstindretninger.

'2. ) Det findes uretfærdigt, at de ovenfor en saadan Fangstindretning boende fiskeberetti­gede skal være fuldstændig afskaaret fra at faa Andel i de i Maanederne Juli-Sep­tember indvandrende Opgangsfisk. Endvidere udgaar O d e n s e af ovennævnte For­

tegnelse, i det Lokalforeningen dersteds medrleler, at Qe~1 ikke fremtidig opkræver Medlemsbidrag til "Dansk Sportsfiskerforening" .

Yal'de, den 15. Januar 1930.

Dansk Sportsfiskerforening P. B. V.

Sigurd Hansen. Formand. 1\1 edlemmerne i Odense bedes derfor indbetale Kontingentet ved Anvendelse af de udsendte Indbe­talin gslwrl.

Del stillcde Ændringsforslag tager bl. a. H enblik paa Forbcdring af Fiskcl'iforholdene Vejle Aa. S. H.

············ •.•..• """ ,, ""'''''"111"111111111111111111111111111111111 111 11 11111111111111 1111 111111111111 111111111111111111111111111111 11 11111111111 1111 """""""""" •.... ...

Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1929.

Æresmedlemmer: Ohcrsll øjlu. , Kall1l1l erj. C. \\'egll cl'.

JZøbenhavn . Skolllagc rm . H . Bache, Skj ern .

Aalborg,

1 O\'crrctssagf. Jacob Andersen. 2 Manufakturhandler A. Bach. 3 Grosserer Pelersen Bach . 4 Fabrikant Kay Becker. ;) Direktør 1' . Bol'lius. (i F arver Barding. 7 Konsul Gorm Brcmlllcr. S Grosserel' v. Cappelll. 9 Overljencl' Chrisliansen.

10 Skotøjsh:lI1dlel' Engclbl'edl. 11 Trafikassislent Fritze. 12 Chiropradol' Th . W. Gade. 13 Posltnesler Goltlieb. 14 Oyerrelss . Gri;inevald, l\'ylol'\' . 1~ Garlner M. l-lansell. lG Bogholder Aug. Hansen , Phøn ix . 17 Komul H. J ellsen , Nylorv. 18 Fiskerikonll'Ollør Jørgensen . 19 I~øbmand Søren ](ragli . 20 Dirpldøl' Waltcr Langel ' 21 Direklør Ho ccl sled.

22 h 'u Helga LauesgaaI'd . 23 Dr. Svend Lauesgaard. 24 Hepra~sentant Chr. Mellerup. 2il TelC'foningeniør A. Mortensen. 26 ne~lauratø r P. Mouritzen. 2'; Blikkenslager Møller. 28 Forretningsf. A. A. Nicolaysell. 2H Bogholder Carl Nyborg. 30 Tsenkræmm er J. C. Petersen. 31 A)('I W. Petersen , Kildcn . :12 Landsrctss . Holff:P eterscll , i\'~· tOl'Y. 3:1 Direktør 0rum Petersen, Algade. 3·1 Dr. .\age Poulsen, Øsleraa. 3il Overpakm. O. Poulsen , Vejgaard. :~G Isenkr:pmllll'r J. C. Pr<1'slmark. 37 Poslass. 11oschow, Østcl'bro :lS I\ nn lorchd Hysgaa rcL 3!l (;rosserel' Elil11aI' Schmidl. ~JO F Ol'\'alter P. Schullz.

(udmeld l fra 1. .lan. lU;1O ·11 Ilaudelsgarlll . H. Skj-oldagl'r . -12 Overlæge Schoubye. -f ; Togbeljent Sloy, Vesterbro . 4.l J\aHegl'Oss . W erner. ,l5 Direklør \' Voglcr. ~(i Herra'senlalll Chl'istensell . -J7 Pl'clI1ierløjlnanl Hemming Gad .

48 Hans Petersen, Hasseris. 49 Tandlæge Valdemar Jensen. 50 Prokurist W. Wium, Aagade.

Aalestrup.

51 Bankbogholder Abildgaard. 52 Proprietær Guldbjerg, Veslerris.

Aarhus.

5:l Ingeniør eand. polyt. Ahm. 54 Frisør P, S. Amlel-sen. 55 Købmand Svend Andersen. 56 Snedkermestelo J ens Arberg . . 57 Kommis Kaj Asplund. 5R Slledkermeslel' Brusen. 59 Repræsentant V. Bøndil1g. 60 ManufaklUl'hdl. Alfred Carsled. 61 Folograf Carl Christensen . 62 Handelsgarlnelo C. Clll'istensen. 63 Snedkermester Chrislians en . G4 I(øbmnnd Jørgen Clausen. ()fi Skoløjshandler Engelbredl. (i(i Kare lmager Frandsen. ()7 Kasser el' Albert Frederiksen. ()S Købmand P. Fl'iis, østergade. (j! I Køhmand JolwlI Cio lLlicb.

(udmeldt I'rn 1. .lan. HJ30.

26 SPORTS-FISKEREN

70 P. Gimpel, Grønnegade. 132 Sagfører Hasle.

71 72 73

(udmeldt fra 1. J an. 1930. cand. jur. Halskov. Jsenkræmmet' H.' N. P. Hansen. Isenkræmmer Johs. Hansen. Ekspedient Not'up-Hansen. Kontorchef Hjelm, Tunøgade. Ingeniør G. Hviid, østergade. Tømrenn. Chr. Iversen. Grosserer Adolf Jensen. Værkfører Orla Jensen. Snedkerm. Th. Juul.

133 · Snedkerm. L. Anderscn . 134 Snedkerm. C. Sørensen.

74 75 76 77 78 79 80 81 Bogholder Jørgensen, Slagteriet.

(udmeldt fra 1. Jan. 1930. 82 Kgl. Vejer H. Kampmann. 83 Delikatessehdl. S. A. Kannegaard . 84 Kommis Georg Kimbel. 85 86 87 88 89 90 91 92 9" o,

94

95 96 97 98 99

100 101

cand. pharm. H. Kirkegaard . Manufakturhdl. Knudsen. Guldsmed Fr. Koch, L. Torv. Tandlæge Krogsgaard. Isenkræmmer Langermann. Assurandør Axel Larsen. Blomsterhdl. Hans Larsen . Ekspedicnt H . C. Larsen. Helmuth Larsen, Dalgas Ave. Kommunelærer Brandt Larscn.

(udmeldt fra 1. Jan . 1930. Læge G. H. Larsen. Cenlralmek. IC K. Lauridsen . Bogholdet· Lindgren. Depotarbe.ider Lindhard. Købmand Jens Lo pclrup. Svend Lopdrup, Dalgas Avn. Købmand C. Lorenlzcn. SnedkennesIer Madsen.

135 136 137 138 139 nO 141 142 143 144 145 14G 147 148 149 150 151 152 153 154 155 15f) 157 158 159 160 161

162 163 164 165 161l 102

103 104. 105 106 1m 108 109 110 111 112 113 114 115 HG 117 118 !H) 120 121 122 123 124 125 12G 127 128 12!J 130 131

Direktør Oscar Madsen , K ulcomp. 167 Urmager Jens Mejlvang. 1G~

Købmand M. Mikkelsen . Buntmager Muchilseh. Oyerofficianl Munkcdal. Direktør Møller, Mejlgade. Domorganist Jørgcn Nielscn . Boglrykker A. C. Møller. Viggo Nielsen Mørcksgacll'. Landsretssag!'. A. M. Nøragpl'. Cyklchancllpr O. Chr. Olscn. Malermester Peterscn. Cyklehancller Ca ri Th . Pelcrsen. Monlør Piilgaard. Chauffør Aug. Poulsen. Revisor H. P. Poulsell. Kontori s t Poul Poulsen. Boglt'ykkel' C. Heimann. Assuralldør P . Ruge. Slagtermes ler Schibye. Forvalte!' V Schmidt. F!'isøl' IC S lerrenscn . Vinhandle!' Knud Thorup. Købmand A. C. Øslergaard. Garlne!' .lens Yde. Overposlbud Fagerdahl. Ingeniør Jo h s. J orgcnscll. Ingcniør O. Aagaard. Prokurist E. M. :\'ymark.

16a 170 171

172 17C1 174

17(,

177 178 179

ISO

181

Børgc Lassen. Organist Robert Jørgensen. Blomsterhandler P. B. Wahl. Hoffrisør Georg Petcrsen. Revisol' Axel Nielsen. Direktør Emil Rasmusscn. Prokurist Holger Leth. N. Chr Kvist. Meil~ade.

Assurandør Carl Baggesen. Forretningsf. C. Christoffersen. Skomagerm . H. Petel·scn. Skomagerm. M. Larsen. Fabrikant L. A. OLlau. Restauratør Elmer, Ryesgade. Skiftevidne P. Rohde, Tinghuset. Guldsmed Charles Nielscn. Chauffør Kirstein Nissen. Tjener Cad J. LaUl'sen. Kulgrosserc l' E. ErikscIl . Rentier Fr. Poulsen, Graven. Kommis Aage Gammclgaard. G rosserc!' H. IT enriksen. Di!'cktøl' Aage Høyc r. Snedkermester P. Petersen. Ingeniøl' Kaasgaard, Udbyhøj. Fo rretningsL Alfr. Nørager. Hcpr. A. Buhl Andcrsen,

Brabr311d. Læge Bernhard Løw, Hørning. Købmd. Chr. Elgaard, Hørning. Børge Johansen , Odense. Kn ud Petersen, Randers. Rep r. Chl·. Brcinholdt, Riis Skov. cand. p harm. A. Klem. Hammel. ,Tens Petersen, l!riscs Holcl,

Odelcl'.

Udenfor Lokalforeningen.

Hcn ry Alidersen, Faabot'gg. Kg\. Hofskra' d er N. Christensen. Direkl ør Rømer.

(udmcldt fra l. Jan . 1930. TogbdjC'nt L. Jensen . Hcp r . Chr. Olsen. C. Mygind.

Allingaabro.

,Tell s :\ . I{oss.

Arden.

l;iskclll . L. Callcscl1, \'nw Mølle.

Askeby.

Forslcl a.'rC'r S. Hork-A udersen . SllledelllcslC'r P. I-lansen. MllsikC\' Axel Nielsen.

Aulum.

1 irlllagcr E. Chrisll"lS(,Il.

Birkerød.

(;l'OSSI'!'Cl' o. Bcnlhicll.

Borris.

182 Bagermester ehr. Jensen. 183 Opsynsmand N. H. Johansen. 184 Hotelejer Khiwer. 185 Grundtvig Kristensen. t86 Kommis N. Lauridsen. 187 Murerm. Chr. Mikkelsen. 188 Murerm. N. P . Mikkelsen. 189 Grdjr. Jens Thomsen Jensen.

Brande.

190 Træhdl. Trier Brandgaat'd. 191 BankassisI. S. Olsen. 192 Ægeksportør Tomvig Jensen .

Brønderslev.

193 . Købmand E. W. Gade.

Brøns.

194 Stationsforstandel' Terndl·up.

Bækmarksbro.

195 Mejeribestyrer Jensen.

Charlottenlund.

196 Etatsraad Wilh-Hansen. 197 Stud. med. K. Wilh-Hansen. 198 Overlæge Ovc Strandberg. 199 Repl'. Magnus Hemdahl. 2/)0 Grosserer Kaj Møller. 201 Fabrikant ellr. Poulscn.

Dybvadbro.

!02 Smedemester Mortensen. !O3 BancfOlmand Thomsen.

Egtved.

204 Apothekel' A. Holm. 205 Barberm. Emil Peterscn. 20G Hemy Holm.

Ejstrupholm.

207 Fiskeriejer Bruno Hansen.

Esbjerg.

208 Tl'ikotagehdl. K. Chrisli:lnsen. 209 Barbcpn. Aa. Houmal1n. 210 Adjun kt I. e Jense,~, Jerne. 211 Fiskeeksp. P Fisehel' J enscn. 212 Fiskeeksp. H. Jensen. 213 Aage Knudsen . 214 I-L C. Kofoed. 215 Bødker Lange, Jcrne. 21(i Tan/:llæge Vedel Petersen. 217 Købmand P . Sc.rensen. 218 Tl'afikass. H. E. Thygesen. 219 Bogholder Chr. Wissing. 220 Trafikass. L. M. Nielsen. 221 Cllr. Winberg . !22 Kontorist H. Nicisen.

Farsø.

223 Lærer Chr. Christ~nscn,

Svingclbj erg

1930

1930

Farum.

224 Translatør Wøldicke.

FasterhoIt.

225 Fiskeriejer N issen-J øcker.

Fredericia.

226 Konsul Boalth. 227 Skomagerm. Deuleuran. 228 Guldsmed Didcrichsen. 229 Rept'. Wllly Fiseher. 230 Barbermester Grønlund. 231 Hdlsrejsende Th. Jensen. 232 Direktør' Cad J Øl'gensen. 233 Telegrafkontrollør Jørgensen. !34 Konsul Korch. 235 Premierløjtnant l\ragh. 236 l\ontorist Helge Borch Larsen. ~37 Snedkermestel' Madsen. 2~8 G. W. May. 239 Telegral'kontrolløt' Schouw. ~40 Bud H. Schrøder. 211 Cigarmager Schumachet'. 242 Telegral'kontrollør Truelsen. 243 Postass. A. Jørgensen.

Fuglebjerg. 244 Crodsejer Wcnzel Ncel·gaard. 245 J . Sømlcrgaat·d.

Gentofte. 241) Snedkerm. G. ;\ielsen. 247 Petel' Buch , Gen toftevej. 248 Overass. H. P. Fristt'up.

Gammelstrup. 249 Driflsbest. SkocllJorg Nielsen.

Glamsbjerg.

250 Arne Bøgild Petersen. (udmeldt fra 1. Jall. 1930.

251 Fabrikant Ed\'. Christensen. 252 'TrælasthdL Harald Bisgaard.

Grenaa. 253 Dyt'la:ge Dyekær. 254 Kommunelærel' L undsgaard. 255 Clr l Fr. Nielsen. Havnegade.

Grindsted. 256 Fabrikant Herluf Sønderbech.

Grønbjerg. 2::i7 KøbIllalId Be1'lt'l ChristenselI.

Gudme.

258 Gods l'orv . T. Ogstrup, Bt'ollolm.

Gjedsted. 25!) Mejerist llelge Rasmussen.

Haderslev. 260 l\rimiilalbetjcnt Balling. 261 Vej ass. H. Iversen. 262 Direktøl' Jensen.

SPORTS-FISKEREN

263 Forretningsf. K. Knudsen . 264 Apotheker S. K. Obel. 265 Fordforhdl. Svend Wævet'.

Hadsten.

266 Manufakturhdl. H. H. Hansen. 267 H Rehoff l-lansen. 268 Gartner M. P. Sørensen.

Hadsund.

269 Bankbogholder Bach Andet'sen. 270 Repr. Husted Christensen. 271 Stationsforst. C. F. A. Jensen. 272 Købmand A. Mogensen. 273 Hdlsrejsende V. M-ogensen . 274 Apotheker N. L. Møller. 275 Postmester P. Rask. 27f; Manufakturhdl. Chr. Sørensen. 277 Grosserer L. Ti ~)smark.

Hampen.

278 Direktør L . Høy.

Hellerup.

27~1 Overretssagf. A. Faurscholl. 280 Grosserer Emil Petersen. 281 Fuldmægtig Egmont Petersen. 282 Grosserer P. H . Poulsen. 28;) Redaktør Svend Poulsen. 2~·i J(ammerherre Honnens

de Lichtenberg.

Herning.

285 Fabrikant W. Aagaard .Jensen. 28(; Kommis Sofus Ottesen . 287 Træhdl. Foulsen, ØlTe. 28R Knud Truelsen. 28:J Repr. Woldsgaard. 2\10 A. Wulff. ~91 Kommis Tage Steffensen. 202 Isenkræmmer Axel Jensen. 2!:JR Tage Hildebrandt. 29·1 I(ommis Kirkeby Hansen. 295 Ballum Sørensen. 29fi Politibetjent E. Schmidt.

Helsingør.

297 Overlæge Erik Faber. 298 Hotelejer Cllr. Søl'ensen .

Hesselager. 299 Bal'Ol1 Blixen-I; ineeke.

He.

300 Svend Pa~lbøl Jensen . 301 Bjerg TllQmsen, Vejergaa rd.

Hillerød,

302 Skovrider J . A. Nielsen.

Hjallerup.

30;-\ Dyrl:'l'ge Jensen.

Hjallese.

30·1 Ingeniør HalIill.

Hjørring.

305 Propt'. Ulrich N. Bech. 306 V. T. Frederiksen. 307 Dyl'læge Rudolf Hansen. 308 Olaf Jørgensen. 309 Fordforhdl. Th. Simonsen. 310 Fabrikant ørum. 311 Red . J. Jepsen-Pedersen. 312 Bankbogholder Hebbestrup.

(udmeldt fra 1. Jan. 1930.

Hobro. 313 Dyrlæge Brams. 314 Læderhdl. A. Ltmdsgaard. '315 Tandlæge H. Riis.

Holbæk. 3Hi Inspektør Birch Jensen.

Holstebro. 317 Incassator Breinholdt. 318 Købmand Colstrup. 319 Amlstuefuldm. Dahl. 320 Ferdinand Fjeldsted . ·321 Cigarmager FugL 322 Autoforhdl. K. Knudsen. 323 Snedkerm. S. W . Knudsen. 324 Cigarhdl. Johs. Madsen. 32fl Læt'el' Møller, Mejrup. 32r. Mekaniker J. Poulsen. 327 Cigarfabrikant Schmidt jun. 328 Bogtrykket' S. Sørensen. 329 Fru Bogtrykker Sørensen. 330 Forretningsf. n. Steffensen. 331 Ingeniør A. Werner. 332 Boghandler Wille. 333 Overretssagf. Wium. 331 Tmldlæge Bredahl Nielsen. 335 Fabrikant Ernst Færch. ClCIr. Fru Ingeniør 'Werner.

Holte.

337 Ingen iør G. A. Kemp. 338 J. Winsløv. 339 IC 0hlenschlæger. 340 Direktør A. Helborg.

Horsens.

341 Malennestel' Ludv. B. Andersen. 342 Farvehdl. T. Busse. Cl43 Farvehdl. Th. Busse. 34'1 Hepr. Hudolf Christensen. 3·15 I{øbm~md Th. Cortzen. 346 Direktør H. I-lansen. 3.!7 Grosseret' Løvshall. 3,1& Bankdirektør N. C. Nielsen. 34~) Fabr. N. Hede Nielsen. 350 Emil Hosehou Petersen. 351 352 35:1 354

Kaj Hix. Købmand Nielsen Stærk. Prokurist H. Petersen. Glarm . P. Nicolaysen.

(udmeldt fra 1. J an. 1930.

27

28 SPORTS-FISKEREN 1930

Høng.

355 Svend B. Maybom.

31l!) Købmd. Magnus Peterscn. 3bli TømrCl'm. Jens Salling. 307 cand. pharm. Lawætz.

3S2 Ovenetssagf. K. Hertz. 38:3 Fl'll Overl'etssagf. K. Hertz, 38'1 I<øbmd. Arthm Jensen .

. Hørsholm.

356 SItud. jUl'. Fl'. Kjeldsen . . 357 Cand. jUl': Tage Lasson. '

Kibæk. 385 Ingeniør Jørgensen. 3~6 J. Jøl'gensen.

3bR Købmd. Nøl'l'egaard Andersen. 3tl7 Fiskeeksp. P. Jørgensen. 38S cand. pharm. V. Juhne. 389 I<onditor I<laaborg. Hørve. Kolding.

358 Lehnsbaran ZyLphen-Adcler . .

Hvam. 359 Møller Olsen.

36!1 Købmd. Børge Aagaal'd. 370 Købmd. Alfl'ed Borch. 37J Postass. Bl'andt.

390 Tandlæge Kmnbarg. 391 Bankdil'ektør Laursen. 392 F. Mandfard.

3'i2 cand. pharm. Blicher-Nielsen. 37~ Eleklricitetsværksb. Bllemann.

393 Guldsmed MOl'tensen. 394 Tandtekniker Mortensen. 395 Guldsmed Neuhausen. 39fi Dil'ektøl' Harald Nielsen. 397 N. P . 'Nielsen, UI·ania. 398 Smedem. Ludv. Nielsen. 399 Fabr. N. A. Nielsen.

Ikast. 360 Oscar Jensen.

. . : 371 GI'Osserer E. Chl'istensen.

361 Købmd. Aage Mikkelsen . 362 Magnus Petersen ..

' 375 Gl'Osserer Oscat· Christenscn. 37G Claus Dahl, Vejlevej. 37'7 Skibshdl. Fiskel'. 371'1 Direktør Fribarg.

Jyderup. 37!1 Pastpakm, Hansen . 400 Fotograf O. Nissen. 363 Lehnsbaron Lerche-Lerchenborg. 364 Godsejer Ilastrup.

380 Fabrikant Hans Hansen. 401 I<abelmester Olesen. 381 Distriktschef S. C. Hempel. Fortsættes .

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Vil 'De fange Fisk

i ~jern Aa, da bør De købe Fluer, Gut, Liner og andet

Tilbehør, .der er afpasset efter Aaen hos

Telef.68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Teief. 68. vi E. Olesen .

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Grønlunds Hotel modta~er Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn.

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

HotelSchaumburg. Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

. Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Lystfiskere der dyrker Lakse-, 0rred- og Stallingfiskeri ag vil forsøge

Storeaaen ka~ f~aalle Oplysninger om Fisker!et og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i ' Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt & Søn, Cigarfabrik, Nørregade 10,

TeleIon 137 ~ HOLSTEBRO. - Telefon 137.

Missionshotellet, Holstebro. 30 Gæsteværelser. - - 11 Bilgarager.

HotelkarI ved Togene. Varmt og koldt Vand paa Værelserne.

- Ingen Drikkepenge I Telefon 125. ' . Telefon 125.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort il. 2,00. - Ugekort il. 5,00. - Aarskort il. 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa; anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - l. KJ, Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Ærbødigs! S. R A V N.

Indholdsfortegnelse: . .'

Forsidebillede. - Lidt om de optiske Forhold' i Van­det. - Perlefiskeri. - Spindefiskeri. - Vintertanker. -_.- Saltvandsspinning. - Om Stalling og Stallingfi­skeri . - Er Stallingens Mund skør. - Tyvfisker~.

-- Reltelse. - ' Fra Aaer Ogj Søer. - F()reningsmed­deleIser.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til

Redaktionsudvalgets FOrIlland Dr. Sv. Lauesgaard, Aalhorg.

Formand: Fabrikillspektør S. I-lansen, Varde.

Næstformand: Kontorchef R yesgaard, Aalborg.

Kasurer: Postmester Christensen, Varde.

K"nti"gent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

.Kimti"gmt er 8 Kr. aarlig.

Foreni"ce"s Medlemsorgan .Sjo1·tsjiskeren« udkommer den 1. i hver Maaned.

Ann01u:er indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt "i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro