SPO s- SKEREN ORGAN SPOR~SFISKERB

Nr. \. 1. J a nuar 1929. II 4. Aarg.

~ u omkring ved Nytaarstider 1~ bliver Kvabben grum og bider­fra Trekanger, siger visse kloge Folk, til Kyndelmisse. Han staar broget da derude un.der Is, den stærke "Knude", tages han paa dybest Bund, vejer han ti drøje Pund.

Krattet er iSnevejrspels, -da er det en Vinterkvælds Syssel at faa Snøren trukket;­sortblaa har da Isen lukket over Dybet, over Vaagen, over Blyet som trak Krogen under Favn for Favn; er det Frost langt under Nul, hugger Øksen for dig Hul.

Det er Fryd i Frost at fiske! Hal dig op den store, friske

Kvabbe med det grimme Navn, men grumme god til Grydens Gavn! Skægtraad har han, Torskeflab, naar mod os den staar opspærret, har vi Maaneder med R'et, saa det siger "skrab " ; Aaret staar paa bred vidt Gab.

Farven paa hvert Ellestød __ y~..;) er da indianerrød,

jii~r rød af Rovhugst efter Brænde. Dine Skøjter bør du spænde, have Jernene velpudset, Pigen er i Frost rødmusset som en Indianersquaw, kun i Isrend til at naa; dejligst er hun da at røve. 0, min Ven, du burde prøve i Nymaaneskin derpaa. Rend ej i en Aa! I. H.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 111 •••••••••••••••••• 1, ••••••••••••••••• , 1.1 I ••••••••••• 1 •••••• I""'" ""11'" II' II •• II ••••• 1;1 1 l'" •••• 1'1" I •••••• 1 •• 1 •••• • .. • .. •

10.2

2 SrORTs-FISKERE~ 1929

Dyt A aret staar paa bred vidt Gab!

Med godt Mod og lyse Forventninger ser vi det i Møde. Vor unge Forening har fa aet mere Marv i Knog­lerne, de første stavrende Skridt er bleven mere be­vidste, sjældnere falder den over sine egne Ben. Maa­ske synes man, den ikke er kommen vidt, at den ikke har udrettet meget, men galt er det at forlange meget af Børn, de maa have Deres Grotid. Fremtiden ligi.!er fuld af Opgaver for den unge Forening, men vi Jyder, der vel nok føler os som Vorherres udvalgte Fisker­folk, gaar paa med sindige Ryk, det bekendte bitte Nøk; naar hertil kommer Øboens Ildhu og Køben­havnerens ukuelige Ærgærrighed, saa tror jeg, det vil lykkes at løse Opgaverne i godt Samarbejde.

Det er sundt at gøre os klart, at vi har visse In­teresser fælles med Saltvandsfiskerne og at gøre disse opmærksom paa det. De har den største Interesse i at faa Danmarks Aaløb fyldte med Ørred- og Lakse­yngel. Ofte nok har de klaget over, at Bestqnden af disse Fisk tog af i Fjordene og Havet og ønsket, at Staten skulde træde hjælpende til. Det vilde for Staten . blive en uoverkommelig, i al Fald en uhyre bekostelig Opgave nitionelt at fylde Aaer og Bække med Yngel og føre et virkelig eHektivt Tilsyn med Fredningen. Ad den Vej faar vi ikke Fjordene fyldt med Ørred. Vi har mere Tiltro til det private Initiativ. Vi tror, at vor Passion vil skaHe den fornødne pekuniære Offer­vilje, og at vi vil kunne være det bedste og billigste Opsyn. Saltvandsfiskerne - haaber vi - vil forstaa, at de i Virkeligheden opnaar mest igennem os, ved at udvise lidt Resignation med Hensyn til Spærringen af Aaernes Indløb med Ruser og Garn. Naar Sportsfi­skerne mærker, der bliver taget Hensyn til dem, er der ingen Grænser for, hvad man kan byde dem al per­sonligt Arbejde og Besvær, ja ogsaa pekuniære Ofre. Lodsejerne vil kunne laa deres rimelige Andel og Er­hvervsfiskerne deres rigelige.

Der er indledet et Samarbejde med Ferskvands­fiskeriforeningen, vore Interesser løber paa samme Linie, ogsaa her vil det bedste Resultat sikkert naas ved gensidig Forstaaelse og Støtte. Forhaabentlig enes vi 0111 et fælles Arbejde paa Forbedring af Ferskvands­fiskeriloven, idet en fælles Indsti ll ing selvfølge lig vil have den største V ægt.

AGt'. Vor Organisation har næppe faaet sin endelige Form

endnu, der maa sikkert gøres et Arbejde for at give den en bedre Form og gøre den mere handlekraftig.

Der ligger en stor Opgave for med at samle Fiske­vand under Sportsfiskernes Kontrol, og dermed faa det under bedre Kultur, bedre Fredning og fremskaffe den størst mulige Fiskebestand til Gavn og Glæde for de interesserede Parte~ - Sportsfiskere, Erhvervsfiskere og Lodsejere. Det er næppe farbar Vej. at Landsforenin­gen lejer Fiskevand i større Udstrækning. Vi tror, at Vejen er den, at lokale Sportsfiskerloreninger eller smaa Interessentskaber erhverver Lodsejernes Fiskerettig­heder, støttede af Landsforeningen med gode Raac\ og beskeden Daad.

Ogsaa vort Blad har sine Opgaver, der skal løs~s - ikke helt lette Opgaver. Det skal være Generalnæv­ner for mange forskellige Interesser. Mennesket lever ikke af Brød alenp, Sportsfiskeren ikke af Teknik alene. Det er jo det vidltnderlige ved Jagt og Fiskeri, at det sportslige .er intimt vævet sammen med Livet i Natu­ren og herved baade giver Ligeløb i Sjælen og virker dannende. I Modsætning til andre Sportsfolk, forlanger man, at Jægeren og Fiskeren skal være "brav", man stiller Krav til hans Karakter, elet nytter ikke, Tekniken er i Orden, hvis han tager umoden Fisk, hvis han ikke overholder Fredningsbestemmelserne og deslige. Vist ønsker vi at højne Sporten, dog ser vi ikke Maalet saa meget i den forfinede Teknik, i Rekordjageriet, i Kap­pestrid om Præmier, som i Udviklingen af den kam­meratlige Aand og i Forstaaelse af de ideale Værdier, som vor ædle Fiskesport rummer.

Vi har den store Glæde at kunne arbejde paa at tilfredsstille vor Passion med Bevidstheden om, at vi herved beriger vort Land baade med Skønhedsværdier og i materiel Henseende.

Det er vort Haab, at vore Læsere i højere Grad end hidtil vil bruge Bladet til at udveksle deres Er­faringer og fremsætte deres Ideer. De skal ikke være bange for at synes ubeskedne, ogsaa for "Sportsfiske­ren" gælder Virchow's Ord om, at i hans Tidsskrift stod det enhver frit for at blamere sig.

Vi ønsker vore Læsere et godt riskeraa r! Red.

1929 SPORTS-FISKEREN 3

Findes der ikke mere danske Laksestammer?

Skjern Lystfiskeriforening har i "Sportsfiskeren " s Septembernummer fremsat "Tre Spørgsmaal", som Magister C. V. O t t e r s t ø m etter Redaktionens An­modning besvarede. Han ytrer ved denne Lejlighed en Tvivl om, at Laksen ovehovedet yngler mere her i Danmark; men da han som Grundlag for denne Tvivl har nogle Samtaler med mig, har han bedt mig om her i Bladet at fremsætte mit Syn paa Sagen. Jeg maa da straks bemærke, at jeg mener, at det slet ikke er saa faa Laks, der ogsaa i vore Dage søger op mod Legepladserne i de vest jydsk e Aaløb, men at jeg har den Opfattelse, at disse Laks ikke er hjemmehørende her, men fremmede, rimeligvis udenlandske Gæster, som kun mere undtagelsesvis naar at faa ynglet herop­pe. Tillige maa jeg betone, at efterfølgende kun beror paa, tilmed ret spredte, Indtryk og ikke paa Undersø­gelser af den Art, som jeg i 1898-99 anstillede i Gudenaaen, da det gjaldt om at paavise Gudenaalak­sens Yngleforhold i dette Vandløb. For at klarlægge, hvorpaa denne min Opfattelse af de vestjydske Laks beror, maa jeg bl. a. skitsere Forholdene ved Guden­aaen, hvor der som senere nærmere paavist*) endnu i den første Snes Aar af indeværende Aarhundrede var en hjemmehørende Laksebestand.

Foruden ved de nævnte Undersøgelser at bevise, at Laksen - alle Randersfiskernes Erfaringer og Paa­stande til Trods - kun gik op for at yngle i Guden­aaen, at det lykkedes for nogle at yngle, og at Ung­fisk paa Udvandringsstadiet lod sig fange i Aaens nederste Løb, fremgik det ved Maaling og Vejning af Fangsten ved Frisenvold Laksegaard, at Lakseopgan­gen frembød et bestemt Billede med store, sølvblanke, tilsyneladende golde Laks i December - April, dernæst mest mellemstore og fra Juli tillige smaa, men alle mer eller mindre farvede Laks, der dog i Antal aftog mod Efteraaret. Medens dette Billede gentog sig Aar for Aar, vekslede dog det absolutte Antal fra Aar til Aar, selvom Antallet i det store og hele var stigende, saa længe Staten ved at holde Laksegaarden i Dril! var i Stand til at skaffe Lakserogn til Klækning og derved udsætte Yngel og Sættefisk i Aaen.

Hvad nu Vestkystens Vandløb angaar, da kan jeg straks om Kongeaaen og Ribeaaen, til hvilke mit per­sonlige Kendskab gaar tilbage til omkring 1882, hvor jeg som begyndende Sportsfisker, men fortsættende i en AatTække med Stangen gennemsøgte disse Vande med samtlige Sideløb og Hovedgrene, meddele at jeg her aldrig saa eller hørte om andet end Ørred, om

*) A. C. Johansen og J Chr. Løfting: Om Fiskebestanden og Fiskeriet i Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord. 1919. p. 38-40 og 51.

jeg end af senere Viden er belært om, at Laks dog kan eller kunde*) forvilde sig herop. Idet jeg derfor lader disse to Vandløb ucle af Betragtning i det fø l­gende, kan jeg dog anføre, at jeg fra min Sportsfi­skertid ved Samtaler med ligesindede, der var kendt i de nordligere Vand løb, ogsaa havde Indtryk af, at det ligeledes her i Hovedsagen drejede sig om Ørredfiske­ri og derfor gik ud fra, at ogsaa ved disse Ørreden var Regelen og Laksen Undtagelsen.

Senere, da jeg som Landbrugsministeriets Konsu­lent havde faaet med de alvorligere Grene af Feskvands­fiskeriet at gøre og netop havde afsluttet Undersøgel­serne over Laksens Yngleforhold i Gudenaaen, ændredes for en Tid min Opfattelse af Vest jyllands Fiskeriforhold en Del.

Paa det Tidspunkt blev jeg nemlig fra Klækkean­stalten "Frøjk" ved Holstebro opfordret til at komme derover for at se de i Storaaen fangede Moderfisk og oplyse om, hvorvidt det var Laks eller Ørred, thi hvert Aar, naar de efter Afbenyttelsen sendtes til Tyskland, kom Afregningen tilbage med den Paategning, at det var " Laks" og ikke som formodet "Ørred ", og derfor mindre væ rdifulde i denne afstrøgne Tilstand.

Min Forbavselse var stor, da jeg ved Gennemgan­gen af de nævnte Moderfisk saa, at de alle uden U nd­tageise var Laks og tilmed af den store og mellemste Størrelsesklasse. Min første Opfattelse af Sagen var, at Storaaen maatte være et rent Laksevand - men da jeg snart efter havde Lejlighed til at se ogsaa nogle Ørreder, der var fanget andre Steder i Storaaen, ind­saa jeg jo nok, at denne Slutning var forhastet, men antog dog, at Storaaen maatte være et betydeligt renere Laksevand end Gudenaaen, hvor der under iøvrigt til­svarende Forhold altid vilde fanges langt flere Ørreder end Laks. Selvom det slog mig, at jeg hverken blandt Moderfiskene ved Frøjk eller i Fangster andre Steder ved Storaaen - og iøvrigt heller ikke ved Skjernaa og Vardeaa - har haft Held til at se nogle af de for­holdsvis talrigt ved Gudenaaen forekommende Smaa­laks, (1,2 - 2,2 kg) er det dog først senere, at dette Forhold har bidraget til at give mig andre Tanker om Vestkystaaernes Opgangslaks.

Kan man nu lægge Vægt paa dette Forhold? Der­som det nu forholdt sig saaledes - som man troede, inden man gennem Skælundersøgelser har faaet mere Forstaaelse af Sammenhængen -, at Laksene første Gang, de gik op fra Havet a II e var Smaalaks, medens den mellemste Størrelsesklasse omfattede de Laks, der 2den Gang gik op, og endelig den 3die Størrelses-

*) Der har som bekendt nu i en IAarrække været Havdiger med Sluser for Mundingerne.

4 ~I'ORTS-FISKLREN 1929

klasse var de Laks, der 3die Gang gik op, saa var Sa­gen maaske mere lige til. I et Vandløb, hvor en Lak­sebestand var hjemmehørende, altsaa ynglede og efter Udvandringen til Havet atter søgte op gentagne Gan­ge, maatte man ikke blot vente at finde alle fo~skellige Størrelsesklasser, men tillige naturligvis forholdsvis langt flere af den mindste end af den mellemste, og af denne igen flere end af den større o. s. v., men saaledes ved man nu, at det ikke forholder sig. Gen­nem Skælundersøgelser er man blevet klar over, at de tre Størrelsesklasser, som jeg benævner Smaalaks, Mellemlaks og større Laks, hver især bestaar af Indi­vider, der første Gang gaar op fra Havet i Vandløbet, de har altsaa blot efter Yngleudvandringsstadiet opholdt sig forskelligt længe i Havet. I Gudenaaen, hvor alle tre Størrelsesklasser forekom, kunde man af Skællenes Ringe se, at Smaalaksene havde opholdt sig i I - II / ~

Aar i Havet, Mellemlaksen i 13!4-21/~ Aar og endelig havde de største Laks ventet 21/~-31 /2 Aar med at søge op i det ferske Vand; at der saa tillige var en endnu mere storvoksen Klasse, hvoraf ihvert Fald de enkelte undersøgte Individer har vist sig tidligere at have været oppe i Ferskvand er en Sag for sig, som vi i denne Forbindelse ikke behøver at opholde os ved.

Naar nu den mindste Opgangsklasse i Vestkystens Vandløb er overordentlig sparsom, medens den i Gu­denaaen var rigeligt repræsenteret, kunde man jo ræ­sonere som saa, at det naturligvis bare vil sige, at Ve­sterhavet er saa næringsrigt og tiltalende for Laksens Ophold i Sammenligning med Kattegattet, saa at de bare udsætter Opgangen til det ferske Vand saa me­get længere, at de næsten alle er bleven mellemstore eller store, inden de forlader det for at søge op for at lege i Vandløbene. Det kan da straks anføres, at i de til Nordsøen løbende Vande med hjemmehørende Laksebestand (f. Eks. Rhinen, Storbritanniens og Syd Norges Vandløb"'), er den'nes Sammensætning i Hoved­sagen som omtalt for Gudenaaens Vedkommende. Der­imod er der selv inden for dette Omraade og i forøget Grad udenfor det, jo længere man kommer mod Nord eller ind paa østersøkysterne, Forskelligheder med Hen­syn til Aarstiderne for Opstigningen, der hos os og i det meste af det sydlige Omraade foregaar, omend ikke lige stærkt, gennem hele Aaret.

Den formodede Mangel eller Faatallighed af Smaa­laks i Vestjylland er altsaa noget for sig indenfor det sydlige Omraade.

Nu kender vi desværre ikke saa nøje Udstræknin­gen for Laksenes Togter i Havet, men ved dog, at de er betydeligt længere end !. Eks. Ørredens, og dette rimeligvis i højere Grad jo længere Opholdet i Havet

*) For Nordnorges Vedkonlmende omtaler K 11 U t h D a h l Vandløb, hvori der gaar forholdsvis faa Smaalaks op fra Havet.

varer d. v. s. jo størrer Laksene bliver, inden de søger op for at lege. Det Forhold, at der udfor og i selve de vestjydske Vandløb næsten udelukkende synes at fanges mellemstore og større Laks, kan derfor tages som et Tegn (ikke Bevis) paa, at de ikke har hjemme her, men er fremmede Strejfere. At der her vil være rigeiigt med Føde for disse fjernt fra Hjem­met jagende Laks er sikkert nok, bl. a. kan nævnes, at yngre Aldersklasser af Nordsøens Banksild til alle Aarstider findes talrigt langs den jydske Kyst, og at der tillige ikke fjernt fra denne f. Eks. ved Lille Fisker­banke og Jyllandsbanken og som nylig paavist af Dr. A. C. J o h a n S e n ved Hornsrev i Eiteraarstiden findes Yng­lepladser for Banksilden. Naar Legedriften saa vaag­ner hos Strejferne, vil de have let ved at finde udstrøm­mende Ferskvand, indbydende til at søge op i til Leg.

Der er imidlertid ogsaa andre Tegn, der kan tyde paa, at vi her -- i hvert Fald i vore Dage - saa godt som udelukkende har m~d fremmed Laks at gøre. BI. a. kan det anf0res, at det almindeligt og uden Tvivl med Rette paastaas, at Antallet af Laksefisk (Laks og Ørred) i Vestjylland i vore Dage er grumme lille i Sammenligning med, hvad det var for 50-60 Aar siden.

Saa langt tilbage den officielle Fiskeristatistik for de vestjydske Fjorde og for Farvandet omkring Esbjerg kan følges (Begyndelsen af 90'erne), synes imidlertid Fang­sten af Laks udenfor Aamundingerne at have været for­holdsvis betydelig og ret uforandret, men navnlig større end Ørredfangsten. Saaledes - i Nissum Fjord 2000-5000 kg Laks og 500-700 kg Ørred aarlig. Og i Ringkøbing Fjord 1500-2500 kg Laks og 400-600 kg Ørred.

Medens der nu ikke fra noget af de nordlige og største Vandløb (Storaaen, Skjernaaen og Vardeaa) har kunnet faas noget, der blot ligner lidt Statistik over Fangsten i selve Vandløbene, haves dog noget - om­end lidt spredt - ret brugbart Materiale i den Retning fra Sneum Aa, hvor der ikke blot har været en­først i 1927 nedlagt - Laksegaard, men fra 31. Maj 1893 tillige et Fiske~iregulativ, ved hvilket det i 1886 paabegyndte, skrapt drevne Rusehskeri foran Aamun­dingen er blevet holdt noget i Ave, og under hvilket et ret stærkt Skydegarnsfiskeri i Aaen er blevet drevet; men til Held for Kendskabet til Fiskeriforholdene sær­lig ved Sneum Aa og nogle af de andre sydvestjydske Vandløb har der her tillige virket en Mand, Jens Chr. Sørensen, med en glødende Interesse for disse Fiskerier i Fortid og Nutid. For dt iaa Forstaaelse af Vest jyllands Fiskeriforhold er det nemlig nødvendigt at kende dem mere end ca. 40 Aar tilbage. Medens Billedet af Aa­fiskeriet efter Laks og Ørred fra disse senere Aar ret godt ligner det omtalte Ira Hav og Fjorde udenlor de tre større, nordligere Vandløb, kan det takket være Op-

1929 SPORTS-FISKEERN 5

tegneiser og Meddelelser fra jens Chr. Sørensen oplyses, at i 1885 faldt kun 1/5 af Opgangsfiskenes Vægt paa Laks, medens de 4/5 af Vægten var Ørred - og da Gennemsnitsvægten af Laks da var 12,5 Pd., medens Ørredernes var 51/ 4 Pd., var Forskellen mellem Stykan­tallet af de to Arter endnu langt betydeligere i Ørre­dens Favør. Ved Sneum Aa fanges Smaalaks meget

sjældent. Medens Antal og Vægt af Laksene i 1885 omtrent

var som nu (i hvert Fald ikke større)*), var de tilsva­rende Tal for Ørrederne mange Gange større end nu. Saadan maatte det netop vise sig, saafremt Laksene kommer som fremmede Strejfere, medens Ørredbestan­den er den hjemmehørende, men dette vil støttes. saa­fremt der kan paavises Forhold, der senere har ind­skrænket Yngeltillæget eller gjort Yngleudvandringen til Havet mer problematisk eller maaske begge Dele tilsammen. Og saadanne Forhold er ikke vanskelige at paavise for Sneumaas Vedkommende. Ovenfor omta­les, at Rusefiskeriet foran Aamundingen paabegyndtes 1886 og blev drevet Ekrapt, indtil Regulativet i 1893 satte en Dæmper paa det. I 1886 fangedes dog end­nu i Aaen 3,688 Pd. Ørred, men kun 242 Pd. Laks ,og i 1887 endda over 5,000 Pd. Ørred og ca. 100 Pd. Laks. men udover disse to Aar haves ingen Oplysnin­ger førend efter Regulativets Oprettelse, efter hvilken Tid Fiskeriet i selve Aaen aarlig gav ca. 600 kg. og 'ca. 400 kg. Ørred. Men netop i disse Aar af 80'erne blev de store Vandingsanlæg indrettet, og medens Ru­sespæn'ingerne ved Aamundingen i høj Grad formind­skede Antallet af de Laks og Ørreder, der overhovedet kom op i Aaen, blev Vandingsanlægene skæbnesvang re for den nedadtrækkende Ungfisk, det være sig af Laks , eller Ørred, et Forhold, som heller ikke Aalerusefiske­riet forbedrede. Elter en Meddelelse al Jens Chr. Sø­rensen talte han den 8. April i 1902 i en enkelt Aale­ruse 124 døde Unger af Laksefisk og samme Dag over 400 Stk. af samme Slags paa en Eng ved Bramminge Hovedgaard, hvor de var kommen ind gennem en Vandingskanal.

Værre endnu er Forholdene ved Skjern Aa. Naar der alligevel endnu gaar nogle Ørreder op for at lege her, er disse maaske ikke i strengeste Forstand "hjem­mehørende", men formentlig dog jyder, der er lagt til .i forholdsvis nære, heldigere stillede mindre Vandløb; men paa den Maade kan ihvert Fald Laksenes stadige og i Mands Minde ensartede Opgang ikke forklares. Er det imidlertid - som jeg formoder - i Hovedsagen fremmede Laks, der kommer op i vore større vest­jydske Vande nu om Stunder, er der næppe Grund til at tvivle om, at et lignende Tilløb af fremmede Strejfere alle Dage har søgt op her og ligesom n u

*) Det er ret sandsynligt, at i hvert Fald nogle farvede Laks er blevet talt med som Ørred.

for at yngle; men medens dette paa Grund af Efter­stræbelser rimeligvis kun lykkes for faa af dem i vore Dage, og næsten endnu færre af deres Yngel naar helskindet til Havs paa Grund af de meget ændrede Forhold ved Vandløbene, er det rimeligt, at der i æl­dre Tid, da Forholdene var mere uberørte, t i Il i g e kan have været en hjemlig Bestand, om end sandsyn­ligvis dog Ørredbestanden har været den dominerende,

hvert Fald ved de sydligste af disse Vande. ("Ferskvandsfiskeribladet".) Chr. Løfting.

Fiskekunstens A. B. C. (Frit efter H. T. Sheringham "Elements of Angling").

Forberedelser.

Naar en Begynder har besluttet at blive Fisker maa han først og fremmest bestemme sig for, om han vil begrænse sig til een Gren af Sporten, f. Eks. Ørred­fiskeri, eller om han vil fiske efter hvadsomhelst. Forhol­dene vil afgøre dette Problem for ham. Hvis han bor eller plejer at tilbringe sin Fritid i en Egn med Ørred­vande, er det naturligt, om han finder, at Ørredfiskeri betaler sig bedst. ;'.1en hvis han bor i en Storstad og ønsker at have sit Fiskeri indenfor en forholdsvis kort Rækkevidde og uden altfor stor Udgift af Tid og Penge, saa vil han i det store og hele rimeligvis faa mest Glæde af al Slags Fiskeri. For Byboeren er Idealet utvivlsomt det at tilbringe en ugentlig Dag paa Lan­det, og jo færre Timer han bruger til Rejsen, des mere kan han faa ud af det. jeg vil i hvert Tilfælde ikke raade en Begynder til at give sig i Kast med Lakse­fiskeri, hvis han ønsker at gøre Fiskeri til sin vigtigste Rekreation. Den, der begynder med Laksestangen, vil vimeligvis ogsaa ende med den, og saaledes miste mangen en Glæde, han kunde have haft, hvis han hav­de begyndt paa mindre ærgerrig Maade. Laksefiskeri er en farlig Interesse af særlig Fortryllelse, det har den Egenskab, at andet Fiskeri synes kedeligt, medmindre man i Forvejen til Bunds har fattet dets Tiltrækning. Da det imidlertid kun er faa, der er saadan stillet, at de kan begynde med Laksestangen, betyder det jo fak­tisk ikke saa meget. Følgelig vil de fleste Begyndere være tilfreds med at fiske i al _ Almindelighed og ikke først og fremmest tage Sig te paa Sportsfisk i Særde­leshed.

De vil altsaa begynde med det Fiskeri, der er let-

6 SPORTS-FISKEREN 1929

test og har størst Udsigt til at give dem lidt Sport som Opmuntring, og de vil gerne udstyre sig først i den Retning, før de tænker paa højere Flugt.

l denne beskedne Sindsstemning aflægger de saa Besøg i en Sportsforretning. Her vil jeg mane til For­sigtighed. Et direkte Angreb paa Forretningen maa man vogte sig for, thi det vil føre til stort Mandefald. Sportsforretninger har ligesom Laksefiskeri en særlig Fortryllelse, og Begynderen, der uden en Slagplan er kommen vandrende derind med Apostlenes Heste, vil rimeligvis tage derfra i Bil fyldt med en Bagage til­strækkelig til at forsyne en Fiskeklub. Han skal der­for omhyggeligt forberede sig. Han skal tilbringe nogle Minutter med at kigge ind ad Vinduet saa hans øje kan blive vænnet til det straalende Krigsudstyr, og ved sin Side skal han have en Hjælper i Form af en Fi­skerven - helst en Skeptiker - som kan forklare ham hvor uegnede de fleste Ting, der er udstillet i Vin­duet, er for hans øjeblikkelige Formaal - denne lækre Flaske med røde Rejer f. Eks., denne Tunfiskekrog med sit skinnende Forfang, Tinæsken fuld af straalende Laksefluer, dette polerede Skab til den, der selv bin­der sine Fluer - alle disse Ting, det er ikke noget for ham endnu. Naar disse Kendsgerninger er vel for­døjede, kan man gaa ind i Forretningen, Reserven først - en Forandring i den militære Fremgangsmaade, der om end ikke nødvendig, dog er fcrsvarlig. Reser­ven skal altsaa først sige, hvad der skal siges og Hoved­armeen lytte opmærksomt, for der kan læres meget af en Kamp mellem de sagkyndige.

Det første Punkt i Discussionen vil dreje sig om Stangen, og Begynderen vil blive opfordret til at se paa en stiv "almindelig Stang", lavet af to eller tre Bambusled og med greenheart Top. Dens Længde vil være om ved 12 Fod, dens Vægt om ved 15 oz. og dens Pris et Sted fra fem til 30 shillings. jeg har en udmærket gammel Stang af den Slags, som jeg for Aar tilbage gav 6 sh. for, den er endnu i Brug og si­ger Spar to til ethvert Køb. Han skal prøve Stangen i Haanden med Hjul paa nederste Led og forvisse sig om, at den falder godt, og han skal ikke tage en Stang, hvis den føler toptung eller daarligt afbalanceret, der­som Vægten i større Grad overstiger 16 oz. paa 12 Fod, eller hvis Haandtaget ikke passer hans Haand. Ved at balancere en Stang paa Fingrene, kan man udmærket godt mærke, om Vægten er godt fordelt. Hvis Balancepunktet ikke er mere en el om ved 18 Tommer fra Hjulet, vil Stangen være behagelig at fi­ske med og ikke føle toptung. Den vil være mere nyttig, hvis der er et Rese rvetopled, en Fod kortere, hvilket praktisk taget vil give en anden Stang, der er stivere, stærkere og egnet tillyere anstrængende For­maal end den anden. Nogle almindelige Stænger har til syneladende et Dusin forskellige Skikkelser med for-

skellige ~Topled, Reserveendeled, udveksle lige Led og år'i'dre Raffinementer; men disse Vaaben er forvirrende for Begynderen og han bør undgaa dem, til han føler sig i Stand til at skelne den ene fra den anden og muligvis bør han ogsaa da undgaa dem, med mindre han er meget metodisk og klarhovedet. Til sidst er det bedst at se efter, om Lærredsfoderalet er rumrne­meligt og giver rigelig Plads til de forskellige Led med deres Ringe. Der maa tages Hensyn til, at Lær­redsfoderalet krymper, hvis det bliver vaaelt. Og elet er godt at fatte den Beslutning nu og da ved Begyn­delsen af sin Fiskerløbebane, at man aldrig vil lægge Stangen i Foderal, før man omhyggeligt har sat de smaa Proppe i hver sin Bøsning. Beslutning en i sig selv vil ikke være meget virkningsfuld, men det er godt at fatte den og prøve at holde den fast.

Hjulet eller Trillen er det næste, Begynderen skal have, og sandsynligvis kan han ikke gøre noget bedre end købe det Træ-Nottinghamhjul, som Stangen var afbalanceret med, hvis Prisen ikke forhindrer det. jeg anbefaler at tage et godt Hjul, thi paa en Maade er Fiskeren mere afhængig af det end af sin Stang; en simplere Vare, der slaar sig, det mindste den bliver udsat for Fugt, eller hvis Maskineri kommer i Uorden ved det mindste ekstra Stræk, er en farlig Besiddelse. Jeg har tre, fire gamle Nottinghamhjul- Fortidslevnin­ger - som overhovedet nægter at gaa rundt, og de prædiker bestandig for mig om det taabelige i at se paa Skillingen. Men jeg fik dem paa en Tid, da der ikke fandtes saa mange gode Hjul som nu.

jeg tror, at Begynderens H j ul foruden at være godt ogsaa maa være temmelig stort, fire Tommers Højde er ikke for meget efter min Mening, skønt mange Fiskere er tilfredse meel noget mindre. Der er flere Grunde til at foretrække et stort Hjul. For det første afbalan­cerer det Stangen bedre ved sin Vægt, for det andet tager elet længere Line og vinder den hurtigere ind, og for det tred je er det mere anvendeligt. Man kan fiske bekvemt efter smaa Fisk med et stort Hjul, men man kan ikke fiske bekvemt med et lille Hjul efter store Fisk, f. Eks. Gedder. Det er a\tsaa afgjort, at Be­gynderen køber sig et fire Tommers Nottingham­hjul; det skal gaa paa central Pinol og have Bremse, der kan slaas fra; disse Mysterier kan han faa For­klaring paa i Sportsforretningen. Han skal forvisse sig om, at Hjulet er forsynet enten med Tværstykker eller med en saakaldt Linebeskytter, selv foretrækker jeg Tværstykker, som jeg bilder mig ind er en mere mo­derne Forbedring. Med Hensyn til Prisen er der snart lige saa megen Forskel ved Hjlll som ved Stænger..

Den tredie Ting, der skal anskaffes, er Linen til Hju­let. Her er eler ogsaa et vidt Spillerum hvad Valg­og Forvirring angaar; men for Begynderen er elet i elet hele taget bedst at nøjes med en enkelt. Denne

1929 SPORTS-FISKEREN 7

bør, tror jeg, være en fin, vandtæt eller "præpareret" Silkeline af den Størrelse Sportskataloget kalder F el­ler G. Halvtreds Yards præpareret Line behøver ikke at koste mere end omved 5 sh., men den bedste Kva­litet koster det dobbelte. Ved Valget skal man have Opmærksomheden henvendt paa Linens Udseende og Vævning, grøn er en udmærket Farve, men Farven be­tyder ikke saa meget, Vævningen skal være glat, fast og bøjelig; en klæbrig Line er som Regel daarligt præpareret, og en Line, som er for stiv og haard har været tørret lor hurtigt, begge Dele bør undgaaes. Maaske foreslaar Købmanden en upræ pareret Line, men det skal man ikke tage til at begynde med; den er ganske vist billig, men den passer kun til visse specielle Slags Fiskeri, som Begynderen foreløbig ikke vil blive beskæftiget med, og personlig bruger jeg nu aldrig upræpareret Line, da jeg finder, at en tynd præ­pareret Line passer til alt.

(F orts.)

Nordjysk Lystfiskeriforening.

Torsdag den 22. Oktober 1928 afho ldt Nordjysk Lystfiskerifol ening sin aa rJi ge Generalforsam lin g paa Odd-Fellow Palæet. Til Dirigent valgtes Overretssag­fører Jacob Andersen.

Formanden aflagde Beretning over, hvad der er foretaget i Løbet af 1928 for at værne om og lorhedre Fiskeriet navnlig i Lindenborg Aa. Omtalte herunder blandt andet, at der er foretaget Anmeldelse til Poiiti­mesteren om ulovligt Fiskeri, sa111t at der i 1928 er udsat ca. 100,000 spæd Yngel af Havørred og ca. 9000 Stk. 8-10 cm. Sættefisk af samme Art.

Kassereren aflagde Regnskab, der sammen med Beretningen godkendtes.

Paa Bestyrelsens Vegne stillede Formanden For­slag om, at Formanden fremtidig valgtes af General­forsamlingen. Vedtoges.

Bestyrelsen foreslog, at der fremtidig til Forenin­gens Kasse betales en Afgift af IO Øre pr. Pd. fanget Ørred over 3 Pd., fanget i Lindenborg Aa.

Det indkomne Beløb anvendes til Indkøb af Yngel. Dette Forslag affødte en meget livlig DiSClIssion

og blev vedtaget. Til Formand valgtes enstemmigt Kontorbestyrer J.

Rysgaard. Til Bestyrelsen genvalgtes Stabssergent Friis og

nyvalgtes Dr. Aage Poulsen . . Under eventuelt henstillede Formanden, at man ved-

tog en Udtalelse om, at de af Medlemmerne fangede Fisk ikke bør sælges. Generalforsamlingen sluttede sig hertil.

Efter Generalforsamlingen afholdtes Fællesspisning, hvor Fiskerikontrollør Jørgensen var Gæst.

Ved Bordet taltes der for Foreningen, Bestyrelsen, Sporten og meget andet, og en Sang til Fiskeriet og Naturens Pris manglede naturligvis ikke.

Fru Dr. Lauesgaard serverede en Del smaa Elsk­værdigheder i "skarp Sauce", hvor de fleste af os fik et " lille Hip".

Efter en lille Tale for Aarets Fiskekonge, Grosserer Elimar Schmidt, overrakte Indehaveren af Pokalen, Fru Dr. Lauesgaard Hr. Schmidt det smukke Sejerstrofæ. Hr. Schmidt og Fru Lauesgaard fik et Hurra og Fruen fik Blomster. Dermed gik Tæppet ned for en herlig Fiskesaison.

J. R.

-1-}labri kant Martin Schmidt, sen.,

Holstebro.

Mandag den IO. December døde gamle Martin Schmidt, Holstebro. Martin Schmidt var en af Sports­fiskernes Foregangsmænd og var en kendt Mand ved Vestkystens Vandløb; alle kendte hans markerede Væ­sen og lyse Sind, og altid havde han en Historie til­overs, naar man traf ham ved Aaen eller i hans Forretning.

Gamle Schmidt blev knap 88 Aar og kun det sid­ste Par Aar maatte han lade Stangen staa, men det glædede ham altid at tale om de gamle Pladser ved Aaen og om de store Fisk, der havde været der, og han gav alle dem der talte med ham Indtryk, som aldrig g lemmes.

S. S.

IND HOLDSFORTEGNELSE. Kvabben . - Nytaar. - Findes der ikke mere danske Laksestam­mer ? - Fiskekunstens A. B. C. - Nordjysk Lystfiskeriforenings

Generalforsam I in g.

Formand: Landsret "> sagfører '\"ør:tger, r\ a.rhus. l llo'st)ormand: Kontorchef Rvesgaard, Aalhorg. Kasur.-r: Postmester Christensen, Varde.

A'imtillgent og' IJ/dmeldelse sker til ' Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140 .

/\ullting~t/t er 5 J...:r. a~\I·lig.

FOTmillgens Medlemsorgan .Sportsfiskeren« udkommer den 1. i hver i\'laaned.

Artikler til Bladet Ledes indsendt inden den 15. i hver Maaned til

Redaktionsudvalgets Vormand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

";",/ollcer inusendes til Bogt['\'kker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

8 SPORTS-FISKERDJ 1929

:!.IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 ~.:

-

c. Wegener: "Sportsfiskeren". Haandbog over Sportsfiskeri. - Uundværlig for enhver

Sportsfisker. - Forlang den hos Deres Boghandler.

~IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111llll@.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~. ~ ~ ~ ~ ~ Sports-Fiskeren ~ ~ 1111111 111 11111111 11111111111111111 111111111111111 i 11111111111111111111111111111 ~ ~ (Hele Aargang 1928) foreligger i Aar i et begrænset ~

~ Antal Eksemplarer som bortsælges for kun Kr. 2,50 - ~

~ pr. Sæt. - Benyt Lejligheden til straks at sikre Dem ~ ~ Eksemplarerne, da Ordrerne leveres i den Rækkefølge, ~ ~ hvori de indgaar. - Ligeledes vil der fra Trykkeriet i ~ ~ nær Fremtid udkomme en let overskuelig Fangst-Jour- ~

~ nal til en meget overkommelig Pris. ~

~ 1111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111111111111111 ~

~ S. Sørensens Bogtrykkeri, ~ ~ T",'on 626 H o L S T E B R o T,','on 626 ~

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ . ~

~~~~~~~~~~~~~~~~~